Business and Social Sciences Aarhus Universitet

Transkript

1 2014 Kildesprogsorientering vs. målsprogsorientering i en dom oversat fra dansk til spansk En kvalitativ undersøgelse af tilbøjeligheden til at anvende målsprogsorienterede oversættelsesstrategier i juridisk oversættelse fra dansk til spansk Af: Kamilla Hansen Kandidatafhandling, Tolk og translatør-uddannelsen i spansk Institut for Erhvervssprog og Erhvervskommunikation Vejleder: Anja Krogsgaard Vesterager Længde: anslag = ca. 77 normalsider Business and Social Sciences Aarhus Universitet

2 Resumen en español Orientación al idioma de origen contra orientación al idioma de destino en una sentencia traducida de danés a español un estudio cualitativo de la inclinación a utilizar estrategias de traducción orientadas al idioma de destino en traducción jurídica de danés a español. La idea de investigar la inclinación a orientación al idioma de destino en traducción jurídica se ha originado de una afirmación de que en los últimos años ha habido un cambio en cuanto a las exigencias de exactitud y fidelidad en el campo de la traducción jurídica con el resultado que se enfoca más producir un texto bueno e idiomático en el idioma de destino que transferir literalmente el contenido del texto en el idioma de origen. Basándose en esta afirmación, la cuestión de investigación de la presente tesis ha sido: A qué grado están inclinados nuevos traductores a utilizar estrategias de traducción orientadas al idioma de destino en una sentencia traducida de danés a español, y de qué estrategias orientadas al idioma de destino se tratan? Al investigar esta cuestión, se ha estimado si la utilización de estrategias de traducción orientadas al idioma de destino es facultativo o un resultado de que la utilización de estrategias de traducción orientadas al idioma de origen resultaría en interferencia. También se ha observado si los traductores típicamente han utilizado las mismas estrategias de traducción o han elegido soluciones diferentes, y si las estrategias elegidas se relacionan a la sintaxis, el vocabulario o ambos. Además se ha intentado verificar o desmentir la afirmación que había el fundamento de la cuestión de investigación. Se ha realizado la investigación por medio de un método cualitativo donde los datos han procedido de un análisis comparativo. Aplicando una taxonomía con dos estrategias de traducción a nivel global y 15 estrategias de traducción a nivel local se ha analizado seis traducciones de la misma sentencia. En base de los resultados del análisis de las seis traducciones se ha hecho un análisis comparativo con el fin de estimar la inclinación a utilizar estrategias de traducción orientadas al idioma de destino y discutir la utilización de cada estrategia que han aplicado los traductores más que hacer un razonamiento sobre por qué no han aplicado las estrategias restantes. Side 1 af 98

3 La conclusión ha sido que en el continuo entre orientación al idioma de origen y orientación al idioma de destino cinco por seis traductores han sido más orientados al idioma de origen que el idioma de destino, mientras que el último traductor ni ha sido más orientado al idioma de origen ni al idioma de destino, pero se ha encontrado casi en la mitad del continuo. A pesar de que la mayoría de los traductores son más orientados al idioma de origen a nivel global, todos los traductores han utilizado muchas estrategias de traducción orientadas al idioma de destino a nivel local. Sin embargo, sólo hay tres lugares donde la utilización de estrategias de traducción orientadas al idioma de origen resultaría en interferencia, por lo que se ha concluido que la utilización de las estrategias de traducción orientadas al idioma de destino es facultativa, principalmente. De las 15 estrategias de traducción a nivel local los traductores han utilizado 12; transferencia directa, traducción directa, traducción oblicua, explicitación, paráfrasis, condensación, adición, substitución, omisión, cambio de partes de la oración, cambio de perspectiva y amplificación, de las cuales las últimas diez son estrategias orientadas al idioma de destino. De vez en cuando los traductores han elegido las mismas estrategias de traducción en los mismos lugares en el texto, pero generalmente los traductores han tomado decisiones diferentes. Las estrategias de traducción aplicadas se relacionan tanto a la sintaxis como al vocabulario. Unas veces los traductores han utilizado estrategias de traducción que son inadecuadas respecto al escopo de la traducción. Es posible que esto se deba a que los traductores no han recibido instrucción suficiente concerniente el escopo de la traducción o que no han considerado la instrucción al hacer la traducción. Los resultados de la investigación confirman muy bien la afirmación acerca del cambio en cuanto a las exigencias de exactitud y fidelidad en el campo de la traducción jurídica. No obstante, la base de datos de la presente tesis no es suficiente para que se pueda generalizar los resultados. Para obtener resultados generalizables es necesario hacer más investigaciones. (Længde: anslag) Side 2 af 98

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Motivation for afhandlingen Problemformulering Undersøgelsens begrænsninger Empiri Begrundelse for valget af semiprofessionelle oversættere Begrundelse for valget af kildetekst Metode og teori Undersøgelsesmetode og fremgangsmåde Anvendelse af teori Afhandlingens opbygning Oversættelsesteori Skoposteorien Kritik af Skoposteorien Anne Schjoldagers oversættelsesstrategier Makrostrategier Kildesprogsorientering Målsprogorientering Mikrostrategier Direkte overførsel Kalkering Direkte oversættelse Indirekte oversættelse Eksplicitering Parafrasering Kondensering Tilpasning Tilføjelse Substitution Udeladelse Side 3 af 98

5 Permutation Anne Lise Laursens oversættelsesstrategier Ordklasseskift/syntaktiske skift Skift mellem substantiver og verber/adjektiver Skift mellem substantiver og adverbier Skift mellem substantiver og ledsætninger Skift mellem infinitte konstruktioner og ledsætninger Perspektivskift Perspektivskift på tekstplan Perspektivskift på sætningsplan Udvidelse Samlet overblik over oversættelsesstrategier på lokalt plan Juridisk oversættelse Susan Sarcevics tilgang til juridisk oversættelse Deborah Caos tilgang til juridisk oversættelse Terminologiske problemer inden for juridisk oversættelse Diskussion af tilgangene Dommens makrostruktur Danske dommes makrostruktur Spanske dommes makrostruktur Analyse af de enkelte oversættelser Oversættelsens skopos Analysens opbygning Oversættelse Oversættelse Oversættelse Oversættelse Oversættelse Oversættelse Komparativ analyse af oversættelserne Grad af målsprogsorientering Diskussion af anvendelsen af de valgte oversættelsesstrategier Side 4 af 98

6 5.2.1 Anvendelse af direkte overførsel Anvendelse af direkte oversættelse Anvendelse af indirekte oversættelse Anvendelse af eksplicitering Anvendelse af parafrasering Anvendelse af kondensering Anvendelse af tilføjelse Anvendelse af substitution Anvendelse af udeladelse Anvendelse af ordklasseskift/syntaktiske skift Anvendelse af perspektivskift Anvendelse af udvidelse Anvendelse af de ikke anvendte oversættelsesstrategier Oversættelserne set i forhold til Sarcevic og Caos tilgange til juridisk oversættelse Oversættelserne set i forhold til oversættelsens skopos Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1: Kildetekst Bilag 2: Oversættelse Bilag 3: Oversættelse Bilag 4: Oversættelse Bilag 5: Oversættelse Bilag 6: Oversættelse Bilag 7: Oversættelse Side 5 af 98

7 1. Indledning 1.1 Motivation for Afhandlingen Jeg har længe haft oversættelsesstrategier som et favoritområde på mit studium, navnlig analyse af og begrundelse for anvendelse af forskellige oversættelsesstrategier. Da jeg startede på mit kandidatstudium, blev juridisk oversættelse hurtigt et andet favoritområde. Dels fordi jeg finder jura spændende i sig selv, og dels fordi jeg finder juridisk oversættelse udfordrende på en anden måde end for eksempel teknisk og økonomisk oversættelse, blandt andet på grund af de meget indviklede og omstændelige formuleringer, der generelt karakteriserer juridiske tekster. Derudover kan juridisk oversættelse mellem dansk og spansk være udfordrende på grund af de forskellige sprogkonventioner, der findes på de to sprog (se kapitel 2, s ). Da jeg skulle vælge emne til min afhandling, var det derfor oplagt, at det skulle være en kombination af juridisk oversættelse og analyse af oversættelsesstrategier. Da jeg havde valgt det overordnede emne, begyndte jeg at overveje mine muligheder. Problemet med juridiske oversættelser er, at de ikke er offentligt tilgængelige, hvorfor de selvsagt er meget svære at få fat på. Man kan godt finde oversættelser af EU-tekster, der kan kategoriseres som juridiske oversættelser, men problemet med disse er, at de ikke er blevet oversat mellem dansk og spansk, hvorfor jeg vurderer, at de ikke ville fungere som empiri for en undersøgelse af juridisk oversættelse mellem disse to sprog. En måde, jeg kunne prøve at få fat på juridiske oversættelser, der er lavet mellem dansk og spansk, kunne være at kontakte et oversætterbureau og høre, om jeg måtte få lov til at bruge nogle af deres oversættelser i min afhandling, eller om de eventuelt ville producere nogle oversættelser for mig. Dog ville det være svært at hente hjælp hos et oversætterbureau, da jeg ikke har nogen økonomiske midler, hvorfor jeg måtte overveje hvilke andre muligheder, jeg havde. Blandt andet havde jeg den mulighed, at jeg kunne prøve at få mine medstuderende til at lave oversættelser for mig. Den endelig inspiration til et mere konkret undersøgelsesområde kom, da jeg sad og kiggede nogle tidligere afhandlinger om oversættelse igennem netop for at hente inspiration. Jeg fandt en afhandling fra Copenhagen Business School (CBS) af en cand.ling.merc.-studerende ved navn Katrine Ravnkilde Sørensen, hvis abstract blev indledt på følgende måde: Side 6 af 98

8 Throughout history, legal documents have always been translated very faithfully; the target text (TT) always staying very faithful to the source text (ST). In later years, there has been a shift in the attitude towards legal translation among some people, so that the TT may be somewhat more free from the ST. However, to many translators, legal translation remains bound by the ST to a large degree, and it is generally accepted that the translator should never try to interpret the ST when translating it. (Sørensen, ) Sørensen ( ) havde med sin afhandling undersøgt anvendelsen af de to målsprogsorienterede oversættelsesstrategier eksplicitering og implicitering i juridiske tekster, der var oversat mellem dansk og engelsk, og kunne konkludere, at de to pågældende oversættelsesstrategier blev anvendt i juridiske tekster. Jeg tænkte, at det kunne være spændende at lave en lignende undersøgelse, der var baseret på oversættelser mellem dansk og spansk, og hvor der blev inddraget flere forskellige målsprogsorienterede oversættelsesstrategier end kun de to førnævnte. Umiddelbart hæftede jeg mig ved påstanden om, at det er en ny tendens, at man løsriver sig mere fra kildeteksten, når man oversætter juridiske tekster. Når tendensen til mere løsrivelse fra kildeteksten først er kommet inden for de seneste år, giver det vel også god mening, at der stadig er mange juridiske oversættere, der i høj grad føler sig bundet til kildeteksten, sådan som det påstås i Sørensens ( ) abstract, da professionelle oversættere formentlig vil være blevet uddannet til at lave kildetekstnære oversættelser af juridiske tekster. Og er det ikke mest sandsynligt, at det er blandt nye oversættere, at den nye tendens kan spores? Dette kom til at danne baggrund for mit valg af oversættere: Jeg valgte at bede mine medstuderende om at oversætte en juridisk tekst for mig, så jeg kunne analysere deres anvendelse af målsprogsorienterede oversættelsesstrategier. Det skal bemærkes, at jeg ikke på forhånd har nogen forudindtagelse om, hvorvidt påstanden i Sørensens ( ) abstract holder stik eller ej. 1 Der kan ikke angives et sidetal på abstractet, da det står før selve afhandlingen, men det findes på side 2 i dette pdfdokument: 2 Se fodnote 1. 3 Se fodnote 1. 4 Se fodnote 1. Side 7 af 98

9 1.2 Problemformulering På baggrund af ovenstående motivation og overvejelser, har jeg udfærdiget følgende problemformulering: I hvilken grad er nye oversættere tilbøjelige til at anvende målsprogsorienterede oversættelsesstrategier i en dom oversat fra dansk til spansk, og hvilke målsprogsorienterede oversættelsesstrategier er der tale om? Med nye oversættere forstås mine medstuderende, som er oversættere på vej ud på arbejdsmarkedet, men som endnu ikke kan betegnes som professionelle oversættere. Med det faglige niveau vi har på nuværende tidspunk af vores uddannelse, kan vi dog godt betragtes som semiprofessionelle oversættere. De medstuderende der har hjulpet mig med min empiri, har gennemført og bestået fagene, der omhandler juridisk oversættelse på vores kandidatstudium. Når jeg skal argumentere for, i hvilken grad der er tilbøjelighed til at anvende målsprogsorienterede oversættelsesstrategier, vil jeg vurdere, hvordan disse anvendes på lokalt plan i oversættelserne, i forhold til hvilken oversættelsesstrategi der, tilsyneladende, er blevet valgt som strategi på globalt plan (se kapitel 2). Derudover vil jeg vurdere, om de målsprogsorienterede oversættelsesstrategier primært anvendes i forhold til syntaks, leksis eller begge dele, og om anvendelsen af de målsprogsorienterede oversættelsesstrategier skyldes, at anvendelse af kildesprogsorienterede oversættelsesstrategier vil resultere i interferens på grund af forskellene på danske og spanske sprogkonventioner (se afsnit 2.3), eller om det er et frivilligt valg. Ved interferens inden for oversættelse forstås: it is the importation into the target text of lexical, syntactic, cultural or structural items typical of a different semiotic system and unusual or non-existent in the target context, at least as original instances of communication in the target language. This definition includes the importation, whether intentional or not, of literal or modified foreign words and phrases (lexical interference), forms (syntactic interference), specific cultural items (cultural interference, proper nouns included), or genre conventions (structural or pragmatic interference). (Franco, 2009: 75). Side 8 af 98

10 Grunden til at jeg har valgt også at analysere, hvilke målsprogsorienterede oversættelsesstrategier der er tale om, er, at jeg gerne vil undersøge, om oversætterne typisk vælger de samme oversættelsesstrategier, eller om de træffer helt forskellige valg. Påstanden som jeg fandt i Sørensens ( ) abstract til hendes afhandling er ikke direkte en del af min problemformulering, og af- eller bekræftelse af denne påstand er heller ikke undersøgelsens hovedformål. Dog har jeg til dels bygget min problemformulering op omkring påstanden, hvorfor jeg også vil konkludere på, om denne holder stik i forhold til resultaterne af min undersøgelse. 1.3 Undersøgelsens begrænsninger Selv om jeg i udgangspunktet undersøger en påstand om, at der inden for de seneste år er opstået en tendens til, at man anvender mere målsprogsorientering inden for juridisk oversættelse, fremsætter jeg i min afhandling ingen hypotese om, hvorvidt nye oversættere i højere grad har tendens til at anvende målsprogsorienterede oversættelsesstrategier end professionelle oversættere, fordi det ikke vil være muligt for mig at af- eller bekræfte en sådan hypotese, da jeg ikke har nogen oversættelser fra professionelle oversættere at sammenligne med. Det, jeg kan med min undersøgelse, er at finde ud af, om nye oversættere er tilbøjelige til at anvende målsprogsorienterede oversættelsesstrategier, selv om anvendelse af kildesprogsorienterede oversættelsesstrategier ikke vil resultere i interferens, hvilket er det, jeg synes, påstanden i Sørensens ( ) abstract lægger op til. Dermed kan jeg også vurdere, om påstanden holder stik eller ej, når det kommer til nye oversætteres tilbøjelighed til målsprogsorientering, dog uden at jeg kan sige noget om, hvorvidt det samme vil gøre sig gældende, hvis man lavede den samme undersøgelse med professionelle oversættere. En anden begrænsning ved min undersøgelse er, at der kun bliver analyseret seks oversættelser. Dertil kommer, at undersøgelsen udelukkende er at betragte som værende kvalitativ, hvorfor resultatet af undersøgelsen ikke vil kunne generaliseres eller have nogen statistisk værdi, da dette ville kræve en kvantitativ undersøgelsesmetode. Jeg finder, at anvendelse af en kvantitativ undersøgelsesmetode (i samspil med en kvalitativ) hverken ville være mulig eller hensigtsmæssig i forhold til afhandlingens tidsramme og det antal tegn, der er til rådighed. 5 Se fodnote 1, s Se fodnote 1, s. 5. Side 9 af 98

11 1.4 Empiri Overvejelser og begrundelser for valget om at bruge semiprofessionelle oversættere Der ligger flere logiske argumenter til grund for mit valg om at få hjælp fra medstuderende, som er at betragte som semiprofessionelle oversættere, til undersøgelsens empiri. For det første var mine medstuderende de oversættere, der var lettest tilgængelige, og som jeg var mest sikker på, at jeg ville kunne få hjælp fra. Som nævnt kan det være svært, at få et oversætterbureau til at acceptere en forespørgsel om hjælp til en afhandling, især når bureauets oversættere ikke ville blive lønnet for det. For det andet påstås det, at højere grad af målsprogsorientering er en ny tendens, hvorfor det er mere ideelt at anvende nye oversættere end professionelle oversættere i forhold til at undersøge, hvorvidt påstanden holder stik eller ej. Havde jeg kontaktet et oversætterbureau og fået oversættelser derfra, ville jeg ikke kunne undersøge påstanden på samme måde, da jeg ikke selv ville kunne bestemme, hvilke oversættere der skulle hjælpe mig, og dermed om det skulle være oversættere, der er forholdsvis nye i branchen eller oversættere, der har været i branchen i mange år. For det tredje har jeg den fordel ved, at det er mine medstuderende, der oversætter, at jeg har mere kontrol over situationen. Jeg har selv kunnet bestemme, hvor meget eller lidt information de skulle have om min undersøgelse, og om de skulle have et brief, som kunne hjælpe dem i forhold til deres valg af oversættelsesstrategi(er) eller ej. Professionelle oversættere ville derimod formentlig have bedt om at få alle detaljerne om min undersøgelse, inden de besluttede sig for, om de ville hjælpe eller ej. Mine medstuderende har kun fået et lille brief (se afsnit 4.1) og har ikke fået at vide, hvad det er jeg undersøger, da jeg vurderer, at det ville kunne påvirke de oversættelsesvalg, de træffer, hvis de har undersøgelsens formål in mente, når de laver oversættelserne Overvejelser og begrundelser for valget af kildetekst Jeg har bedt mine medstuderende om at oversætte den samme tekst, da det ville blive meget svært (hvis ikke umuligt) at sammenligne deres tilbøjelighed til at anvende målsprogsorienterede oversættelsesstrategier, hvis de skulle oversætte forskellige tekster. Side 10 af 98

12 Jeg valgte herefter, at kildeteksten skulle være en dom. Dels fordi jeg vurderer, at der især i domme er forskel på sproget og strukturen på dansk og spansk, og dels fordi det er den type juridisk dokument, som man lettest kan finde på internettet. Inden jeg begyndte at søge efter en dom, der kunne bruges som kildetekst, havde jeg på forhånd sat det krav til den, at den ikke måtte være alt for lang. Selv om oversætterne kun skal oversætte et uddrag, vil jeg gerne have, at de sidder med hele konteksten og har denne in mente, når de oversætter, hvorfor jeg synes, at en tekst på fem sider eller derover vil være for lang. Dommen, som jeg har valgt at bruge som kildetekst, har jeg fundet på Det er en dom fra Højesteret på tre sider, som omhandler en frifindelse for overtrædelse af Udlændingeloven, hvoraf oversætterne er blevet bedt om at oversætte et uddrag på ca. 1½ side. Oversætterne har fået et dokument med hele dommen tilsendt, hvori den del de skal oversætte, er indrammet. Dette dokument er vedhæftet som Bilag 1. Jeg har valgt, at jeg hellere vil have mine medstuderende til at oversætte til spansk end til dansk, idet jeg vurderer, at brugen af målsprogsorienterede oversættelsesstrategier generelt er lidt mere frivillig, når man oversætter fra dansk til spansk. Dette skyldes, at spanske domme ofte indeholder mange indviklede formuleringer og sætningskonstruktioner (Vesterager, 2011: 92), som man ikke kan overføre til dansk, hvorfor man tvinges til at anvende målsprogsorienterede oversættelsesstrategier, såfremt man vil producere en idiomatisk god og korrekt tekst, da brug af kildesprogsorienterede oversættelsesstrategier vil resultere i interferens. I danske domme bruger man generelt noget kortere og mindre komplekse sætninger (Vesterager, 2011: 92), hvorfor man ifølge mine observationer og erfaringer ikke i lige så høj grad er tvunget til at anvende målsprogsorienterede oversættelsesstrategier for at skabe en idiomatisk god og korrekt tekst, når man oversætter fra dansk til spansk, som man er, når man oversætter fra spansk til dansk. 1.5 Metode og teori Undersøgelsesmetode og fremgangsmåde Eftersom jeg ikke bekender mig til noget bestemt verdenssyn, men konsekvent vælger undersøgelsesmetode og fremgangsmåde efter, hvad der er muligt og hensigtsmæssigt i den givne sammenhæng, er jeg at betragte som pragmatiker. Som pragmatiker kan man vælge mellem alle Side 11 af 98

13 tilgængelige undersøgelsesmetoder og mikse dem på kryds og tværs alt efter, hvad man mener, vil føre til det bedste resultat i den givne situation. Dermed har man som pragmatiker også mulighed for at anvende en blandet metode, dvs. både en kvalitativ og kvantitativ undersøgelsesmetode til samme undersøgelse (Creswell, 2009: 10-11). For at besvare problemformuleringens spørgsmål, har jeg valgt at anvende en kvalitativ undersøgelsesmetode, hvor dataene stammer fra en komparativ analyse. Jeg vil i første omgang lave en detaljeret analyse af oversættelserne enkeltvis med det formål at vurdere den enkelte oversætters tilbøjelighed til at anvende målsprogsorienterede oversættelsesstrategier, og hvilke oversættelsesstrategier vedkommende måtte have valgt både på globalt plan og lokalt plan (se beskrivelse af den valgte teori i afsnit 1.5.2). Når jeg har analyseret alle oversættelserne enkeltvis, vil jeg lave en komparativ analyse, hvori jeg sammenligner oversætternes tilbøjelighed til målsprogsorientering og deres valg af oversættelsesstrategier. Jeg vil i den forbindelse også undersøge, om der er nogle oversættelsesstrategier, som overhovedet ikke anvendes, og vurdere, hvad der kan være årsag til, at disse bliver valgt fra Anvendelse af teori Afhandlings teoretiske grundlag består af to dele: En del om oversættelsesteori og en del om juridisk oversættelse. I delen om oversættelsesteori vil jeg redegøre for Hans J. Vermeers (1989/2004: , Schjoldager (2008: ) og Nord (1997: )) skoposteori, Anne Schjoldagers (2008: 67-81; ) oversættelsesstrategier på makro- og mikroniveau samt Anne Lise Laursens (2011: 32-43) oversættelsesstrategier. Jeg har valgt at inddrage skoposteorien, da jeg har en funktionel tilgang til oversættelse og mener, at en tekst kan oversættes på flere forskellige måder. Dertil kommer, at skoposteorien er en meget vigtig del af oversættervidenskaben, idet den var en helt ny tilgang til oversættelsesteori (Sarcevic, 1997: 18). Jeg har dels valgt at anvende Schjoldagers (2008: 67-81; ) oversættelsesstrategier, fordi jeg finder dem anvendelige til alle typer oversættelser, og dels fordi de bygger på skoposteorien, hvorfor det vil være naturligt at inddrage dem. Jeg har valgt at inddrage Schjoldagers oversættelsesstrategier på både makro- og mikroniveau, da jeg ønsker at analysere, hvilke oversættelsesstrategier der er anvendt på både globalt plan (makroniveau) og lokalt plan (mikroniveau). Jeg har valgt også at anvende Laursens (2011, 32-43) Side 12 af 98

14 oversættelsesstrategier, da disse er rettet mod oversættelse mellem dansk og spansk, mens Schjoldager (2008: 92) har hentet alle sine eksempler på anvendelse af de forskellige oversættelsesstrategier i oversættelser mellem engelsk og dansk. Alle Laursens (2011: 43) oversættelsesstrategier er strategier på mikroniveau, men hun har delt dem op efter de to overordnede strategier direkte oversættelse (kildesprogsorientering) og indirekte oversættelse (målsprogsorientering). Da der er flere af Schjoldagers (2008: 92) oversættelsesstrategier, der går igen blandt Laursens (2011: 43) oversættelsesstrategier, vil jeg kun redegøre for de af Laursens oversættelsesstrategier, som Schjoldager ikke opererer med. Dog vil jeg i afsnit 2.2 om Schjoldagers (2008: ) mikrostrategier nævne det, hvis Laursen (2011: 32-43) redegør for de samme oversættelsesstrategier, og om hendes definitioner på disse er de samme. Hvis deres definitioner på oversættelsesstrategierne ikke er helt ens, vil jeg i udgangspunktet gå ud fra Schjoldagers (2008: ) definition og vil ligeledes, i tilfælde af at de beskriver den samme oversættelsesstrategi under forskellige betegnelser, anvende Schjoldagers betegnelse oversat til dansk (se afsnit 2.4 for et samlet overblik over oversættelsesstrategierne på lokalt plan og hvordan disse betegnes i nærværende afhandling). I delen om juridisk oversættelse vil jeg redegøre for, hvilke konventioner der findes for oversættelse af tekster inden for denne genre, da disse bør have stor indflydelse på valget af oversættelsesstrategier. Denne redegørelse vil jeg lave ved hjælp af Susan Sarcevic (1997) og Deborah Caos (2007) tilgange til juridisk oversættelse. Jeg vil starte med at redegøre for hovedindholdet i begge tilgange, og vil dernæst diskutere dem i forhold til hinanden. Derudover vil jeg kort redegøre for makrostrukturen i henholdsvis danske og spanske domme, da denne også bør have indflydelse på nogle af oversættelsesvalgene. 1.6 Afhandlingens opbygning Nærværende afhandling består udover indledningen i kapitel 1, hvori problemformuleringen og afhandlingens rammer er præsenteret og afgrænset, af yderligere syv kapitler. Kapitel 2 omhandler oversættelsesteori. I dette kapitel vil jeg redegøre for Hans J. Vermeers (1989/2004: , Schjoldager (2008: ) og Nord (1997: )) skoposteori, Anne Schjoldagers (2008: 67-81; ) makro- og mikrostrategier samt Anne Lise Laursens (2011: 32- Side 13 af 98

15 43) oversættelsesstrategier. Jeg vil i kapitel 2 endvidere redegøre for nogle af forskellene på danske og spanske sprogkonventioner. Kapitel 3 omhandler juridisk oversættelse, herunder en beskrivelse af konventionerne inden for genren på baggrund af Susan Sarcevic (1997) og Deborah Caos (2007) tilgange til juridisk oversættelse og en redegørelse for makrostrukturen i henholdsvis danske og spanske domme. I kapitel 4 vil jeg præsentere min analyse af de seks oversættelser. I kapitel 5 laver jeg en komparativ analyse af oversættelserne på baggrund af de resultater, jeg når frem til i analysen i kapitel 4. I dette kapitel vil jeg diskutere anvendelsen af de forskellige oversættelsesstrategier, hvordan disse harmonerer med oversættelsens skopos samt vurdere oversættelserne i forhold til Sarcevic og Caos tilgange til juridisk oversættelse. Kapitel 6 er en samlet konklusion på hele afhandlingen, som besvarer problemformuleringens spørgsmål. Kapitel 7 er en perspektivering, hvori det vurderes, hvilke yderligere undersøgelser man kunne foretage, samt om disse ville have nogen relevans. Kapitel 8 er en litteraturliste. Kapitel 9 indeholder opgavens bilag, herunder den kildetekst jeg har sendt ud til mine oversættere og de seks oversættelser deraf. Side 14 af 98

16 2. Oversættelsesteori 2.1 Skoposteorien Skoposteorien blev udviklet som et resultat af, at lingvisterne og forskerne inden for oversættelse Hans J. Vermeer, Katharina Reiss og nogle af deres kolleger i Tyskland i 1970erne begyndte at lægge vægt på den funktionelle tilgang til oversættelse. Reiss skrev allerede i 1971 en artikel, hvori hun omtalte de specielle tilfælde, hvor kildeteksten og målteksten ikke har samme formål (Reiss, 1971/2004: ). I den forbindelse definerede hun kriterierne for denne type tekster på følgende måde: The criteria are not to be derived from the question to what end and for whom has the text been written? but from the question to what end and for whom is the text translated? (Reiss 1971/2004: 178) Selv om Reiss således allerede redegjorde for vigtigheden af at kende til måltekstens formål tilbage i 1971, blev de grundlæggende ideer og koncepter til skoposteorien først udviklet i løbet af (Schjoldager, 2008: 152). Det var Vermeer, der udviklede det teoretiske grundlag til teorien, som blev præsenteret i 1984 i bogen Grundlegung einer allgemeinen Translationstheorie, som han skrev sammen med Reiss (Schjoldager, 2008: ). Skoposteorien består af fem teoretiske koncepter: 1. Skopos 2. Oversætterhandling 3. Brief 4. Kildetekst 5. Loyalitet (Schjoldager, 2008: 153) Loyalitetsaspektet blev dog først tilføjet til teorien i 1997 af Christiane Nord (Schjoldager, 2008: 159). Side 15 af 98

17 1. Skopos er ifølge Vermeer (1989/2004: 227) den tekniske betegnelse for formålet med oversættelsen. Skopos betragtes som det højest rangerende princip inden for oversættelse og siger, at man skal basere sin oversættelse på formålet med målteksten (Schjoldager, 2008: 154). Der findes derfor ifølge Skoposteorien ikke kun én rigtig måde at oversætte på, da en oversættelse kan have forskellige formål (Vermeer, 1989/2000: 234). 2. Oversætterhandling henviser til enhver form for interkulturel overførsel, dvs. en form for interkulturel kommunikation, der foregår via en formidler (oversætteren). En oversættelseshandling, herunder oversættelse i sig selv, er, som det ligger i ordet, en handling, og sådan en har altid et formål (Vermeer, 1989/2000: 227). Oversætterhandling er ikke nødvendigvis bare en form for lingvistisk overførsel; en oversætterhandling er ikke nødvendigvis baseret på en specifik enkelttekst, hvilket kan gøre den kompleks (Schjoldager, 2008: ). 3. Det brief, som oversætteren modtager fra kunden, er ifølge skoposteorien vigtig i forhold til, hvilke oversættelsesstrategier der bør anvendes, da formålet med målteksten har indflydelse på, hvordan oversættelsen bør laves (Schjoldager, 2008: 157). Formålet med målteksten og måden den skal laves på, bør ifølge Vermeer (1989/2004: 227; 235) forhandles mellem oversætteren og kunden, der skal have lavet oversættelsen, da kunden kan have et forkert billede af, hvordan en tekst vil blive modtaget i målkulturen. Det er her oversætterens opgave som ekspert at være ansvarlig for at beslutte om en tekst kan oversættes samt hvornår og hvordan, m.v.. Om kundens bestilling kan realiseres afhænger af forholdene i målkulturen og ikke af forholdene i kildekulturen, eller snarere af forholdet mellem kildetekst og målkultur (Vermeer, 1989/2004: 235). Det er i forhold til kundens bestilling, at skopos udpeges. Er bestillingen specifik nok, kan man træffe en beslutning om, hvordan det vil være optimalt at oversætte, dvs. hvilke ændringer man er nødt til at foretage i målteksten i forhold til kildeteksten (Vermeer, 1989/2004: 236). Ifølge Vermeer (1989/2004: 236) kan det have fatale konsekvenser ikke at specificere bestillingen og dermed skopos. 4. Kildeteksten kan ifølge skoposteorien være mere eller mindre relevant (Schjoldager, 2008: 158). Oversætteren er eksperten, hvorfor det er op til ham/hende at beslutte, hvilken rolle kildeteksten bør spille i oversættelseshandlingen. Den bestemmende faktor her er skopos i den givne kommunikationssituation (Vermeer, 1989/2000: 228). I sit værk fra 1984 påstår Vermeer, at kildeteksten blot bør betragtes som et tilbud om information og dermed som værende mindre betydningsfuld (Schjoldager, 2008: 159). Mange teoretikere inden for oversættelse har i den forbindelse kritiseret Vermeer for hans holdning til kildeteksten, da der ifølge dem ikke ville være Side 16 af 98

18 tale om en oversættelse, hvis der ikke var nogen kildetekst (Sarcevic, 1997: ). Dog giver kildeteksten i sig selv giver ikke noget hint om, hvordan den bør oversættes (Schjoldager, 2008: 159). 5. Christiane Nord tilføjede i sin bog fra 1997 loyalitetsaspektet til skoposteorien, hvilket hun beskriver på følgende måde: Let me call loyalty this responsibility translators have toward their partners in translational interaction. Loyalty commits the translator bilaterally to the source and the target sides. It must not be mixed up with fidelity or faithfulness, concepts that usually refer to a relationship holding between the source and the target texts. Loyalty is an interpersonal category referring to a social relationship between people. (Nord, 1997: 125) Hvis der opstår en konflikt som følge af, at kildetekstens afsender(e) og måltekstens modtager(e) har forskellige interesser i forhold til oversættelsen, er det oversætterens opgave at agere mægler og forsøge at skabe forståelse fra alle sider (Nord, 1997: 128) Kritik af Skoposteorien Skoposteorien har på trods af dens positive indvirkning på oversættelsespraksis fået en del kritik. Jeg vil i det følgende diskutere fire udvalgte kritikpunkter. Diskussionen er baseret på Schjoldager (2008: ), Nord (1997: ), Vermeer (1989/2004: ) og Sarcevic (1997: 18-19). Kritik 1: Ikke alle oversættelser har et formål (Nord, 1997: 110 og Vermeer, 1989/2004: 230). Denne kritik udspringer af, at alle handlinger ifølge skoposteorien har en eller anden form for formål (Vermeer 1989/2004: 227), hvilket nogle mener, ikke er tilfældet med litterære tekster og oversættelserne deraf (Vermeer 1989/2004: 230). Vermeer (1989/2004: 230) medgiver, at det er muligt, at man ikke eksplicit kan give et formål, men mener at dette er irrelevant, da formålet kun potentielt skal kunne specificeres. Derudover er det også et spørgsmål om, hvordan man opfatter begrebet oversættelse, da der ifølge skoposteorien ikke vil være tale om en oversættelse, hvis der ikke var noget skopos (Vermeer, 1989/2000: ). Skoposteorien går således imod den Side 17 af 98

19 opfattelse, at der ikke er noget formål overhovedet med oversættelse (Vermeer, 1989/2000: 237). Jeg vil i forhold til Vermeers argumentation, der meget godt afspejler mine egne synspunkter, erklære mig uenig i kritikken her. Kritik 2: Oversætteren har ikke nogen specifikke modtagere i tankerne, når han/hun oversætter (Nord, 1997: 110). Denne kritik kommer i forlængelse af den ovennævnte kritik. Nord (1997: 111) modsiger denne kritik med det argument, at selv om tekstproducenten, og derfor også oversætteren, ikke har nogen specifikke modtagere i tankerne, vil de ofte have en vag idé om, hvem der er tekstens modtagere og en temmelig klar idé om, hvem der ikke er. Jeg er enig med Nord (1997: 111) og derfor også uenig i denne kritik af skoposteorien. Kritik 3: Skoposteorien er uetisk (Schjoldager, 2008: 181). Denne kritik kan være baseret på en misforståelse af teorien, da den ikke siger, hvordan man bør oversætte (Schjoldager, 2008: 181), hvilket Vermeer (1989/2004: 234) også selv påpeger: True translation, with an adequate skopos, does not mean that the translator must adapt to the customs and usage of the target culture, only that he can so adapt. Det er muligt, at denne kritik er udsprunget af Vermeers syn på kildeteksten, da dette godt kan indikere, at han favoriserer målsprogsorienterede oversættelser. Jeg vil dog på baggrund af Vermeers argumentation erklære mig uenig i denne kritik af skoposteorien. Kritik 4: Skoposteorien kan ikke anvendes i forbindelse med juridisk oversættelse (Sarcevic, 1997: 18). Denne kritik beror på, at målteksten som regel vil have samme formål som kildeteksten, hvorfor mange teoretikere inden for fagsprogsoversættelse mener, at oversætteren bør overføre kildetekstens betydning eller budskab så præcist så muligt (Sarcevic, 1997: 18). Vermeer (1986: 34, gengivet i Sarcevic, 1997: 18) har forsøgt at demonstrere, at hans funktionelle tilgang til Side 18 af 98

20 oversættelse også kan bruges i forbindelse med juridisk oversættelse ved at give et eksempel på, at en forsikringskontrakt kan oversættes forskelligt afhængig af kommunikationssituationen. Vermeers eksempel er dog, som Sarcevic (1997: 19) påpeger, temmelig dårligt, da det både er oversimplificeret og underkender aspektet omkring retskraft. Dog noterer Sarcevic (1997: 19), at Vermeer is to be complimented for recognizing that all legal translation need not be literal, hvorved hun i modsætning til mange andre teoretikere inden for fagsprogsoversættelse viser åbenhed over for, at skoposteorien kan anvendes i forbindelse med juridisk oversættelse. Jeg vil i denne sammenhæng også henvise til Vermeers eget udsagn (citeret ovenfor under kritik nr. 3) om, at skoposteorien ikke siger noget om, hvordan der skal oversættes. Skoposteorien modsiger ikke, at det generelt inden for juridisk oversættelse er mest hensigtsmæssigt at lave en kildesprogsorienteret oversættelse, men påpeger blot, at man i nogle tilfælde godt kan vælge at oversætte på en anden måde. Derfor vurderer jeg også, at skoposteorien godt kan anvendes i forbindelse med juridisk oversættelse. 2.2 Anne Schjoldagers oversættelsesstrategier Makrostrategier Schjoldager skelner ligesom mange andre forskere inden for oversættelse, herunder blandt andet Vinay og Darbelnet (1958/2004: ) og Nord (1997: 47), mellem to makrostrategier. Schjoldager betegner de to makrostrategier som henholdsvis source-text oriented translation og target-text oriented translation. Selv om Schjoldagers makrostrategier direkte oversat egentlig betyder henholdsvis kildetekstorienteret oversættelse og måltekstorienteret oversættelse, anvender man på dansk betegnelserne kildesprogsorienteret oversættelse og målsprogsorienteret oversættelse (Laursen, 2011: 32), hvilke også er de betegnelser, jeg anvender i nærværende afhandling. Makrostrategierne er oversættelsesstrategier på globalt plan. Under hver makrostrategi hører der en række mikrostrategier, der er oversættelsesstrategier på lokalt plan (Schjoldager, 2008: 89). Man skal være opmærksom på, at uanset hvilken af de to makrostrategier man vælger, vil der stort set altid forekomme mikrostrategier, der hører under den anden makrostrategi. Derfor bør forholdet Side 19 af 98

21 mellem de to makrostrategier og dermed graden af kildesprogsorientering og målsprogsorientering anses som et kontinuum, hvor man kan hælde mere eller mindre til den ene side, og ikke et enten eller-forhold (Franco, 2009: 76-77) Source-text oriented translation (kildesprogsorienteret oversættelse) Hvis man anvender makrostrategien kildesprogsorienteret oversættelse, lægger man fokus på kildetekstens form og indhold, når man oversætter, og man viderekommunikerer andres kommunikation. Når man anvender makrostrategien kildesprogsorienteret oversættelse, forsøger man ikke at lægge skjul på, at den tekst man producerer, er en oversættelse (Schjoldager, 2008: 71) Target-text oriented translation (målsprogsorienteret oversættelse) Anvender man makrostrategien målsprogsorienteret oversættelse, har man fokus på måltekstens effekt. Oversætteren agerer i denne sammenhæng formidler mellem kommunikationsparter. Når makrostrategien målsprogsorienteret oversættelse anvendes, er det ikke til at se, at den tekst, der produceres, er en oversættelse (Schjoldager, 2008: 71-72) Mikrostrategier Schjoldager (2008: 92) præsenterer en taksonomi med 12 mikrostrategier, som til dels er inspireret af Jean-Paul Vinay og Jean Darbelnet (1958/2004: ) og Dirk Delabastitas (1993: 33-39) forholdsvis kendte taksonomier over oversættelsesstrategier (Schjoldager, 2008: 89-91). Schjoldager (2008: 67-81; ) inddeler ikke sine mikrostrategier i forhold til makrostrategierne i sin bog. Mikrostrategierne er stillet op på en liste, således at dem der står først, er dem, hvis anvendelse resulterer i en oversættelse, der ligger så tæt som muligt på kildeteksten og fokuserer på dennes form og indhold. Jo længere ned ad listen, man kommer, desto mere målsprogsorienterede bliver mikrostrategierne. Det, at Schjoldager (2008: 67-81; ) ikke har inddelt sine mikrostrategier efter makrostrategierne, finder jeg en smule problematisk i denne sammenhæng i forhold til, at jeg skal analysere folks tendens til målsprogsorientering. Jeg vil i forhold til min Side 20 af 98

22 analyse foretrække, at der er et klart skel mellem kildesprogorienterede mikrostrategier og målsprogsorienterede mikrostrategier, hvorfor jeg har valgt at gå ud fra den inddeling, som både Vinay og Darbelnet (1958/2004: 128) og Laursen (2011: 43) præsenterer. Vinay og Darbelnet (1958/2004: 128) og Laursen (2011: 43) inddeler deres strategier i forhold til, om de er en form for direkte oversættelse eller indirekte oversættelse. Er de en form for direkte oversættelse, er de kildesprogsorienterede, mens de, hvis de er en form for indirekte oversættelse, er målsprogsorienterede. Vinay og Darbelnet (1958/2004: ) og Laursen (2011: 43) kategoriserer borrowing/lån, svarende til Schjoldagers (2008: 93) strategi direct transfer, calque/oversættelseslån og literal translation/ordret oversættelse, svarende til Schjoldagers (2008: 95-96) strategi direct translation, som værende kildesprogsorienterede oversættelsesstrategier, mens de resterende mikrostrategier kategoriseres som værende målsprogsorienterede oversættelsesstrategier. For at give et bedre overblik har jeg valgt at illustrere min inddeling af mikrostrategierne i forhold til makrostrategierne med en tabel, som kan ses i afsnit Direct transfer (direkte overførsel) Direkte overførsel indebærer, at man overfører en sætningsenhed uændret fra kildeteksten. Direkte overførsel kan for eksempel anvendes, hvis der er proprier i kildeteksten, som umiddelbart hverken kan eller bør oversættes (Schjoldager, 2008: 93). Laursen (2011: 32) beskriver den samme oversættelsesstrategi under betegnelsen lån. Ifølge Laursen (2011: 32) kan denne oversættelsesstrategi anvendes, hvis der et kulturbundet begreb i kildeteksten, der ikke har nogen ækvivalent på målsproget. Laursen (2011: 32) nævner også det vigtige faktum i forhold til anvendelse af direkte overførsel ved oversættelse mellem dansk og spansk, at spaniere generelt ikke er så begejstrede for denne oversættelsesstrategi, når det kommer til nye begreber, og som regel vil foretrække en kalkering i stedet. Dog findes der undtagelser, hvor direkte overførsel bliver accepteret på spansk Calque (kalkering) Når man anvender kalkering, overfører man et kildetekstelements struktur til målteksten eller laver en meget tæt oversættelse deraf, hvilket ofte resulterer i, at det tilsvarende element i målteksten Side 21 af 98

23 virker uidiomatisk. Der findes dog eksempler på, at nogle udtryk, der er kommet til via kalkering, senere er blevet integreret i målsproget (Schjoldager, 2008: 94). Laursen (2011: 33) betegner denne oversættelsesstrategi som oversættelseslån. Ifølge Laursen (2011: 33) tilpasser man ved kalkering det oversatte til målsprogets syntaks, hvilket strider imod Schjoldagers (2008: 94) definition, da resultatet i så fald ikke vil fremstå uidiomatisk i målteksten. Jeg går ud fra Schjoldagers (2008: 94) definition i min analyse. Laursen (2011: 34) advarer endvidere mod, at man anvender kalkering, hvis der allerede eksisterer end leksikaliseret variant, eller hvis kalkeringen ikke giver mening på målsproget Direct translation (direkte oversættelse) Direkte oversættelse henviser til ord for ord-oversættelse, hvortil man ofte anvender lingvistiske ækvivalenter. Herved opnår man en oversættelse, der er så tæt på kildeteksten så muligt på et lingvistisk niveau. I modsætning til kalkering, der er iøjefaldende og til tider resulterer i uidiomatiske konstruktioner, er direkte oversættelse idiomatisk og ikke iøjefaldende på målsproget (Schjoldager, 2008: 95-96). Direkte oversættelse foregiver at dække hele kildetekstelementernes betydningspotentiale (Schjoldager, 2008: 97). Laursen (2011:34) nævner samme strategi under betegnelsen ordret oversættelse. Hun nævner i den forbindelse at Grammatiske og syntaktiske ændringer, der er obligatoriske som følge af grammatiske regler på målsproget, regnes ikke for strategiske ændringer. Der er altså stadig tale om ordret oversættelse, hvis der fx indskydes en præposition foran klokkeslæt eller personobjekter eller foretages ændringer i placeringer af adjektiver (Laursen, 2011: 34), hvilket jeg også går ud fra i min analyse Oblique translation (indirekte oversættelse) Ved indirekte oversættelse forstås, at man oversætter betydning for betydning. Med indirekte oversættelse forsøger man således at dække kildetekstelementernes kontekstuelle betydning (Schjoldager, 2008: 97). Vælger man at anvende oversættelsesstrategien indirekte oversættelse, er Side 22 af 98

24 det tilladt, at man bruger et element i målteksten, der rent semantisk er lidt forskelligt fra det tilsvarende element i kildeteksten, så længe betydningen i kildeteksten alligevel overføres rimeligt godt (Schjoldager, 2008: 99). Indirekte oversættelse svarer til Laursens (2011: 39) oversættelsesstrategi ækvivalens/funktionel ækvivalens, som beskrives på følgende måde: Valget af ækvivalenter/funktionelle ækvivalenter strækker sig fra det præcise valg af termer på baggrund af sammenligning af definitioner, over valg af ord, der passer til tekstens isotopi, valg i forbindelse med flerordsforbindelser, det være sig komposita, der kræver særlig opmærksomhed eller kollokater, der selekteres efter kollokationens kerne (Laursen, 2011: 39). Ved funktionel ækvivalens forstås, at det semantiske indhold i ordvalget i målteksten er tæt på at være semantisk ækvivalent til ordvalget i kildeteksten. Dog kan man ved oversættelse af idiomer og metaforer være nødt til at gå helt væk fra den semantiske ækvivalens og finde en anden metafor på målsproget, der har samme effekt som metaforen på kildesproget. Alternativt kan man vælge at erstatte metaforen med dens konkrete betydning i målteksten (Laursen, 2011: 39). Nogle gange kan man også vælge at anvende et udtryk i målteksten, som man på målsproget ofte anvender i den konkrete kontekst, selv om udtrykket umiddelbart ikke semantisk matcher udtrykket på kildesproget. Eksempler på denne form for funktionel ækvivalens kan være valg af overbegreber, skift fra noget abstrakt til noget konkret eller anvendelse af et helt andet udtryk, der anvendes tilsvarende i den pågældende situation på målsproget (Laursen, 2011: 39). Det skal nævnes, at jeg i min analyse kategoriserer ændringer i numerus som indirekte oversættelse Explicitation (eksplicitering) Ved eksplicitering gøres noget information, der ligger implicit i kildeteksten, eksplicit (Schjoldager, 2008: 99). Laursen (2011:41) beskriver den samme oversættelsesstrategi under den samme betegnelse, og kommer med et meget godt eksempel på, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at anvende strategien: I tilfælde hvor der henvises til et udtryk, som er underforstået for kildetekstens modtagere, men ikke kan forudsættes kendt af måltekstens modtagere, kan man tilføje en forklarende kommentar eller et attributiv. Side 23 af 98

25 Paraphrase (parafrasering) Ved parafrasering bliver kildetekstens betydning overført meget frit. Hvis der er anvendt parafrasering, kan det være svært at forklare præcist, hvordan kildetekstens betydning er blevet oversat. Det skal dog bemærkes, at kildetekstens betydning bliver overført, hvorfor der i tilfælde, hvor kildetekstens betydning ændres væsentligt, ikke vil være tale om en parafrasering (Schjoldager, 2008: ). Laursen (2011: 41) nævner også strategien parafrasering, og mener, at den kan anses for en særlig kategori af eksplicitering. Jeg er dog uenig med Laursen deri Condensation (kondensering) Når man anvender kondensering, oversætter man på en kortere måde. Denne strategi kan involvere implicitering, dvs. at noget, der er eksplicit i kildeteksten, gøres implicit i målteksten (Schjoldager, 2008: 102). Laursen (2011: 40) beskriver også denne oversættelsesstrategi, dog under betegnelsen kontraktion. Strategien kan med fordel anvendes, når man oversætter fra spansk til dansk, da man på spansk gerne gør brug af lange og/eller eksplicitte konstruktioner, hvor man på dansk som regel vil foretrække en kortere og/eller mere implicit variant Adaptation (tilpasning) Tilpasning anvendes for at genskabe et kildetekstelements effekt, og man prøver med denne oversættelsesstrategi ofte at imitere tankegangen hos kildetekstens forfatter. Tilpasning minder om indirekte oversættelse og parafrasering, men er mere kreativ. Tilpasning kan for eksempel bruges til at erstatte en kulturel reference eller præsupposition, fordi man vurderer, at modtagerne af målteksten ikke vil kunne forstå den (Schjoldager, 2008: 103). Laursen (2011: 39) beskriver også denne oversættelsesstrategi under den samme betegnelse Addition (tilføjelse) Oversættelsesstrategien tilføjelse indebærer, at oversætteren tilføjer et betydningselement til målteksten. Det der adskiller tilføjelse fra eksplicitering er rent teoretisk, at det nye Side 24 af 98