FREMTIDENS BØRNEHAVE HOVALDT BÆREDYGTIGHED I BØRNEHØJDE ARKITEKTFIRMAET NOVEMBER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FREMTIDENS BØRNEHAVE HOVALDT BÆREDYGTIGHED I BØRNEHØJDE ARKITEKTFIRMAET NOVEMBER"

Transkript

1 FREMTIDENS BØRNEHAVE BÆREDYGTIGHED I BØRNEHØJDE ARKITEKTFIRMAET HOVALDT NOVEMBER 2014

2

3 BÆREDYGTIGHED I BØRNEHØJDE INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING FORORD Gode fysiske rammer fra begyndelsen ANALYSE AF EKSISTERENDE BØRNEHAVE Analyse og overvejelser til design - af Marie Martinussen IMPLEMENTERING AF BÆREDYGTIGHED Den brede bæredygtighed Bæredygtighed på formel - Kriterier IDE-KATALOG TIL BÆREDYGTIGE TILTAG Indretning + Fleksibilitet Materialer + Sanser Bevægelse + Leg Lys + Kig Grønne bæredygtige tiltag AFRUNDING CASE Sammenlægning af Bakkehusene SFO & Børnehave Fremtiden er bæredygtig - men kun hvis vi gør den til det! Velkommen til Fremtidens Børnehave - et projekt, der skal inspirere til, hvordan man kan nytænke og optimere rammerne for både børn, pædagoger og forældre i fremtidens daginstitutioner. Denne folder er et uddrag af en større rapport om Fremtidens Børnehave; CASE Sammenlægning af Bakkehusene SFO & Børnehave, der bygger på et specifikt scenarie i Rebild Kommune, hvor Bakkehusene SFO og Børnehaven i Bælum skal slåes sammen på det sted, hvor SFO en ligger idag. Den egentlige rapport omfatter registrering og analyse af eksisterende forhold i de to daginstitutioner i Bælum samt et skitseforslag, der præsenterer et nytænkende og bæredygtigt forslag til en børnehave, der opføres i direkte forbindelse med den eksisterende SFO. Denne folder præsenterer imidlertid den mere teoretiske vinkel til daginstitutioner og bæredygtighed samt et inspirationskatalog, der sætter billeder på en række af de tiltag, der kan optimere de fysiske rammer i en daginstitution. Fremtidens Børnehave er udarbejdet med stort fokus på en bred bæredygtighed. Gennem projektet vil der drages inspiration fra den eksisterende DGNB certificering for kontorbyggeri, og samtidig vil der fremstilles en række yderligere kriterier, der bør fokuseres på, når der designes en daginstitution. Green Building Council er netop nu igang med at udarbejde en ny DGNB certificeringsstandard, der skal gælde for daginstitutioner. Det er tanken at nærværende projekt - Fremtidens Børnehave - forhåbentligt kan bidrage og inspirere til denne nye standard. Arkitektfirmaet Hovaldt FOTOS PÅ FORSIDEN: 1. design: Baukind / foto: Anne Deppe 2. ark: Lendager Arkitekter / foto: Laura Stamer 3. design: Baukind / foto: Anne Deppe 4. design: Baukind / foto: Anne Deppe 3

4 FORORD GODE FYSISKE RAMMER FRA BEGYNDELSEN FREMTIDENS BØRNEHAVER skal kunne noget helt andet, end de institutioner vi kender. Fremtidens børn, og ikke mindst samfundet vil stille helt andre krav til aktiviteter og indhold i hverdagen. Hvor børnehaven har været et sted med leg og omsorg som omdrejningspunkterne bliver læring, dannelse og mønsterbrud de nye fokusområder. Pædagogernes uddannelse ajourføres, der laves planer for børnenes fremdrift og krav til forældresamarbejde skærpes men hvad med de fysiske rammer? Da Rebild Kommune et stykke inde i projektperioden ændrede deres prioritering for indsatser på børneinstitutioner, faldt det oprindelige projekt med energirenovering af en navngiven institution til jorden, og gav mulighed for at gentænke projektet. På hjemmesiden for Ministeriet for forskning og uddannelse lå der engang en beskrivelse af et meget ambitiøst projekt om Fremtiden Børnehave med mulighed for eksport af koncept og nøglefærdige bygninger. oplagt valg til udformning af arkitekturen var Dorte Hovaldts tegnestue, Arkitektfirmaet Hovaldt, der har stort kendskab til både Passivhus-standarden og den nye DGNB certificering. Det stærke team har i samarbejde med ledere og medarbejdere, børn og forældre fra Rebild Kommune udformet en løsning på en konkret institution i kommunen, men resultatet af projektet er også et koncept, som vil kunne bruges alle andre steder i Danmark og alle andre lande, hvor man har daginstitutioner til småbørn. Det er en myte at stor kunst kun kan frembringes på et usselt tagkammer med tællelys som eneste energikilde. Gode fysiske rammer som er hensigtsmæssigt designet og tilpasset de funktioner, som skal ske der, er en kæmpe hjælp i arbejdet med at nå resultater. Hvis de små mennesker skal bryde den sociale arv og have samme udgangspunkt, når de starter med at bruge alfabetet mere avanceret, så skal de også have ordentlige rammer fra starten. Stor tak til alle deltagere og politikerne i Rebild Kommune, som har stillet projektopgaven til rådighed. Stærkt inspireret af den beskrivelse samt en overbevisning om, at ny pædagogik stiller andre krav til bygninger og rum, fandt vi sammen med Rebild Kommune frem til Marie Martinussen, som er cand. mag. i pædagogik, phd og adjunkt ved Institut for Læring og Filosofi, Aaalborg Universitet, og dermed ekspert i rummet som pædagog. For at fremtidssikre projektet var der også enighed om at institutionen ikke blot skulle være energirigtig den skulle være bæredygtig, så et 4

5 FREMTIDENS BØRNEHAVE ANALYSE AF EKSISTERENDE BØRNEHAVE ANALYSE OG OVERVEJELSER TIL DESIGN Tekst af Marie Martinussen I forbindelse med at få udviklet en prototype af Fremtidens Børnehave, har jeg udarbejdet analyser af Bondegårdsbørnehaven (BBH) i Bælum, og betragtet den som en eksemplarisk case i forhold til hvad et velfungerende institutionsliv er for børn og pædagoger1. Her zoomes ind på de fysiskrumlige forhold der gør sig gældende i børnehaven, som en del af rammesætningen af dagliglivet for børn og pædagoger. UNDERSØGELSESMÅDE OG EMPIRIFORMER Undersøgelsen og analyserne tager udgangspunkt i et empirisk arbejde bestående af observationer af børnehavens daglige liv pædagoger og børns gøren og laden i børnehavens inde- og uderum, interview med fire pædagoger i børnehaven, samt fotografier taget af børnehavens børn. Interviewene giver et pædagogperspektiv på, hvad der opfattes som betydningsfuldt af pædagoger, når fokus er på de fysisk-materielle rammer i børnehaven. Observationerne er blevet gjort for at få et børneperspektiv med i undersøgelsen hvordan bruger og bevæger børnene sig i børnehavens forskellige inde- og uderum. Observationerne suppleres i undersøgelsen med fotografier taget af børnehavens børn, for på denne måde at få et >> Labyrint af buske (foto: Marie Martinussen) børneperspektiv på hvilke steder og hvilke rum, der tillægges en bestemt værdi eller betydning af børn. Børnene har fået stukket et kamera i hånden, og fået stillet til opgave at fotografere deres favoritsteder i børnehaven. UDERUM: KROPSLIG UDFOLDELSE, SYMBOLSKE RAMMER OG OMGIVELSERNES BETYDNING Det store udendørsareal i BBH giver måske ikke overraskende gode kropslige udfoldelsesmuligheder. Under observationsstudiet blev det registreret at dette sted ikke kun inviterer børn til kropslig udfoldelse, men også pædagoger. Pædagogernes kropslige udfoldelser på det store åbne græsareal appellerer til børn, og gør, at også mange børn kaster sig ud i diverse kropsudfoldelser. Som Rasmussen (2009) skriver, påkalder de voksnes kropslige bevægelser sig børns opmærksomhed og de opfordres samtidig til kropslig udfoldelse. Et andet interessant fund i forhold til at have uderummet som undersøgelsesgenstand handler om det, at det gennem observationsstudiet blev registreret i hvor høj grad børnene orienterer sig imod bestemte steder på bondegårdsbørnehavens store udeareal: eksempelvis gyngen, bålpladsen, labyrint af buske samt cirklen af træer. Men igennem børnenes fotografier viste der sig et andet og interessant billede: nemlig at børnene i lige så høj grad har taget fotografier med motiver rettet ud mod børnehavens omgivelser altså rettet ud imod verden udenfor. Dette giver en idé om at børn i højere grad, end hvad man umiddelbart kan registrere gennem observationer, retter deres opmærksomhed ud mod samfundet udenfor, og dermed kan man fortolke dette som en rettethed mod et fællesskab eller fællesskaber (samfundet) udenfor børnehaven. (se fotografier). >> Gyngen på legepladsen (foto: dreng på 5 år) 5

6 FREMTIDENS BØRNEHAVE ANALYSE AF EKSISTERENDE BØRNEHAVE BBH flyttes til nogle markant anderledes omgivelser, hvilket man må have med i betragtningerne når man vælger at flytte børn til nye, og i et eller andet omfang mere strukturerede omgivelser. Det mindre strukturerede og afgrænsede udeareal i BBH kendetegnes ved at der ikke er hegn hele vejen rundt om legepladsen, hvilket gør at børnene i princippet opholder sig i grænselandet mellem institution og omgivende samfund. BØRNEDOMINEREDE STEDER OG BØRNS GEOGRAFIER Et andet resultat af observationsstudiet og af børnenes fotografier er, at der er mange steder i BBH både inde og ude som er mindre domineret af voksne og mere domineret af børn. Det som kendetegner disse børnedominerede steder er at stederne ikke er indrettet eller opfundet af voksne, men disse steder er primært både (op)fundet, indrettet og indtaget af børn. Hulen er et af disse steder (se foto på næste side). Når man bygger nye børnehaver er det i forlængelse af ovenstående resultater vigtigt at få skabt et udeareal der på en eller anden måde opfordrer børn og pædagoger til kropslig udfoldelse. Desuden bør man overveje hvilken betydning det har, at børn befinder sig i mere eller mindre strukturerede omgivelser i form af eksempelvis en skolebygning, tæt på en trafikeret vej og/eller om børnehaven skal have et indhegnet udeareal. Hulen er et sted som ligesom danner bagkanten af legepladsen, hvor to rækker af træer løber ved siden af hinanden og danner en sti. Som voksen er det svært at se, at dette er et legested men for børnene i børnehaven er det ganske naturligt at dette er et sted hvor man leger hule. Hulen er altså kendetegnet ved at brugen, indretningen og udforskningen af stedet sker på børnenes præmisser og i børnenes regi. Det at voksne (pædagoger) er fraværende giver stedet en bestemt atmosfære (Rasmussen 2009). En geograf ved navn Owain Jones (2000) beskriver lignende steder for børn og siger yderligere at det er sådanne steder som er med til at give børn bedre udfoldelsesmuligheder og mere frihed. Dette er ud fra en tænkning omkring og opfattelse af barnet som havende en trang til, at både skabe og forme steder og stedernes aktiviteter og lege. I forlængelse heraf er det værd at overveje, når man bygger nyt, at have fokus på hvordan man i videst muligt omfang (også) får skabt rum som giver børn mulighed for at indrette og indtage disse på egen hånd både inde og ude. Dette vil i højere grad give børn frihed og mulighed for udfoldelse til at opfinde og forme deres egne steder og rum. >> Motivet er igen rettet udad (foto: pige 5 år) 6 >> Motivet er rettet ud mod omgivelserne i verden udenfor (foto: pige 4 år)

7 ANALYSE AF EKSISTERENDE BØRNEHAVE VARIATION I RUM OG TRANSFORMATIVE RUM Resultaterne fra observationsstudiet og fra interviews med pædagoger viser, at der er mange forskellige former for rum i BBH: rum der er lukkede og hvor børn har mulighed for at være for sig selv; mere åbne rum i rummet hvor børn er både lidt afskærmet og samtidig kan følge med i livet i det store fællesrum, med mulighed for at være tæt på andre børn og pædagoger, hvilket giver en tryghed for nogle børn; og det helt åbne fællesrum, hvor både børn og pædagoger har mulighed for at mødes og være sammen omkring forskellige slags aktiviteter der typisk involverer mange børn. Man kan sige at bygningens pædagogik inviterer til varierede sociale samværsformer mellem børn og mellem pædagoger og børn. Observationsstudiet viste desuden hvordan der i den rumlige organisering i BBH med tætte rum 2 (rum der ligger tæt på hinanden) giver mulighed for at rummene kan flyde sammen, og at rummene så at sige kan transformeres til noget andet end bare nogle regulære rum. Dette hænger sammen med pædagogernes forvaltning af rummene, der giver børnene mulighed for at bruge flere rum på én gang i deres lege. På fotografiet nedenfor er der et eksempel på en tog-leg der får lov til at udvikle sig og brede sig fra et rum til et andet. Afgrænsningen mellem rummene, bestående af en dør, holdes åben og derved transformeres både rummene og legen til noget tredje. Der er et flow i legen som børnene indgår i legen varer over lang tid og der er undervejs udskiftning i hvem der deltager i legen og disse skift mellem deltagerne foregår ubemærket og naturligt (i et flow) for de involverede børn i legen. Set fra pædagogerne synsvinkel giver den åbne dør og den frie passage mellem ude og inde pædagogerne mere luft og lethed i deres pædagogiske praksis. Hverdagen behøver ikke i så stor stil at blive organiseret af pædagoger. Det er gennem tidligere undersøgelser af store by-børnehaver blevet registreret, at pædagoger i høj grad behøver at organisere og styre børns bevægelser mellem ude og inde (Brandi-Hansen & Gammelby 2014). Uderummet i BBH fungerer på denne måde i hverdagen som et ekstra rum, og inviterer børn til bevægelse og til at komme udenfor. Det som pædagogerne i interviewene påpeger fungerer godt er, at der er vinduespartier ud til legepladsen inde fra fællesrummet hvor pædagogerne primært opholder sig. Dette giver pædagogerne mulighed for at følge med i hvad børnene foretager sig udenfor. Derimod giver genskæret fra vinduerne ikke børn mulighed for at følge med i livet indenfor, og genskæret gør også Når man skal indrette og bygge et nyt børnehavebyggeri er det i forlængelse heraf vigtigt at tænke over at skabe varierede former for rum og organiseringer af rum: rum der både er åbne, lukkede, halvlukkede, tætte og mere labyrintiske 3. TRANSCENDENTE INDE- OG UDERUM Et fund der blev gjort gennem observationsstudiet var at inde- og uderummet nærmest flyder sammen. I BBH står døren ud til altid åben, hvilket gør afgrænsningen mellem inde og ude meget flydende. Børn har mulighed for frit at bevæge sig mellem ude og inde, hvilket giver en stor frihed for børnene i forhold til at vælge legesteder og former. >> Dette er Hulen (foto: pige 5 år) 7

8 ANALYSE AF EKSISTERENDE BØRNEHAVE det, at børnene i mindre grad føler sig kigget på. Denne fortolkning gøres på baggrund af at børnene i høj grad agerer som om de ikke bliver overvåget af pædagogerne, i og med, at de foretager sig nogle lidt grænsesøgende aktiviteter når pædagogerne ikke er til stede på gårdslegepladsen. Disse betragtninger omkring transcendente indeog uderum giver viden til design af fremtidens børnehave, nemlig den viden, at det er værd at overveje hvordan man får skabt overgange mellem inde- og uderum der netop giver mulighed for flydende grænser mellem inde og ude. OM SAMMENLÆGNING OG STORDRIFT-TREND Det som man skal være specielt opmærksom på når man laver sammenlægninger og samler mange børn under samme tag er, at det kan tage længere tid for både børn og pædagoger at få opbygget et tilhørsforhold til stedet og til bygningen, i og med, at den er så stor. Fra Pierre Bourdieu (1996) ved vi, at det først er når vores færden i rum og på steder bliver til vane og selvfølgelighed, at vi får en følelse af at være hjemme eller at være i vante omgivelser. Denne tænkning ført over på institutionsbyggeri kræver, at hvert børnehavebarn føler, at det hører til et bestemt sted at have en base eller et hjem. Hvis denne følelse af at høre til, eller at føle sig hjemme, ikke opbygges eller kun langsomt opbygges hos det enkelte barn, kan dette medføre en form for fremmedgørelse eller hjemløshedsfølelse for barnet. Denne tænkning understøttes af den norske arkitekturteoretiker Christian Norberg-Schulz (1995), der slår fast at barnet har brug for et fast og velkendt sted. Han argumenterer for at menneskets identitet forudsætter stedets identitet. Barnets identitet opbygges altså gennem sansningen af og i omgangen med de fysiske omgivelser. Når man skal til at indrette, organisere og designe rum til et nyt institutionsliv i et stort børnehus, bliver det derfor vigtigt at det enkelte barn får tildelt sit eget sted, for på denne måde at kunne opbygge og skabe sin børnehavebarn-identitet. Det er altså vigtigt at få tænkt over hvordan man kan understøtte både børns og pædagogers identitetstilknytning til rum og steder i det nye institutionsbyggeri. LITTERATUR Bourdieu, Pierre (1996): Symbolsk makt. Artikler i utvalg. Oslo: Pax Forlag Brandi-Hansen, Sissel & Gammelby, Marie (2014): Store daginstitutioner og deres betydning for den pædagogiske dagligdag. I: Unge Pædagoger, 1:2014 Nordberg-Schulz, Christian (1995): Stedkunst. Gyldendal Norske Forlag Jones, Owain (2000): Melting Geography Purity, disorder, childhood and space. I: Holloway, Sarah L. & Valentine, Gill (red.): Children s Geographies: Playing, Living, Learning. Critical Geographies Rasmussen, Kim (2009): Stedernes invitationer og bevægelighedens dialektik. I: Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 3:2009 >> Togleg som tranformerer rummene (foto: Marie Martinussen) 8 NOTER 1. Dette udtaler børnehavens pædagoger i de foretagede interviews. 2. Se CASE Sammenlægning af Bakkehusene SFO & Børnehave. 3. For uddybning ift. hvad labyrintiske rum er se CASE Sammenlægning af Bakkehusene SFO & Børnehave.

9 IMPLEMENTERING AF BÆREDYGTIGHED DEN BREDE BÆREDYGTIGHED BÆREDYGTIGHED PÅ FORMEL Når emnet Fremtidens Børnehave behandles, er det en selvfølge at der skal fokuseres på bæredygtighed. Bæredygtighed kan have mange ansigter og mange forbinder ofte udelukkende bæredygtighed med et lavt energiforburg. Målet med dette projekt er imidlertid at indarbejde en bredere form for bæredygtighed, hvor langt flere bæredygtighedsparametre overvejes. Til inspiration for en bredere bæredygtighed drages DGNB ind i projektet. DNGB er en certificeringsordning, der opdeler bæredygtighed i seks overordnede fokusområder: Miljø, Økonomi, Social, Teknik, Proces og en særskilt vurdering af Området (se illustrationen nedenfor). DGNB certificeringen forsøger at sætte bæredygtighed på formel ved at pointgive en række kriterier under hver af de seks fokusområder. På denne måde skabes en målbar standard, som gør det muligt at sammenligne bygninger, der certificeres efter ordningen. Den nuværende DGNB certificering er udarbejdet til at certificere kontorbyggeri, så når der i dette projekt arbejdes med daginstitutioner bør der tages højde for en række andre kvaliteter og problemstillinger med specifikt fokus på at opnå de mest optimale forhold for både daginstitutionens børn og pædagoger. Derfor er der i dette projekt opstillet et syvende fokusområde: Fysiske Rammer, der klarlægger en række vigtige aspekter at overveje, når der indrettes en daginstitution. Til dette fokus er der blandt andet indhentet inspiration i Hjørring Kommunes skriv om Ønskede Tilstande for De Fysiske Rammer. På de følgende sider er kriterierne fra de syv fokusområder opstillet, for at give et indblik i hvor mange parametre, der kan og bør arbejdes med for at opnå en bred bæredygtiged i projektet. I udarbejdelsen af skitseprojektet er der fokuseret på at indarbejde så mange af de opstillede kriterier som muligt, men det bør nævnes at en række af kriterierne - på grund af deres detaljeringsgrad - først vil blive indarbejdet i de senere stadier af projektforløbet. IDÉ-KATALOG I forlængelse af de opstillede kritierier forelægger et inspirations-katalog, der sætter billeder på en række af de tiltag, der kan optimere de fysiske rammer i en daginstitution. Inspirationskataloget er inddelt i temaerne: Materialer + Sanser, Indretning + Fleksibilitet, Bevægelighed + Leg, Lys + Kig og Grønne Bæredygtige Tiltag. Idé-kataloget er både anvendt som direkte inspiration til skitseprojektet, men bør ligeledes tænkes som generel inspiration og øjenåbner til kommende daginstitutionsprojekter. ØKONOMI MILJØ SOCIAL + FUNKTION OMRÅDET PROCES TEKNIK FYSISKE RAMMER >> Diagram med DGNB s fokusområder plus det ekstra parameter, der får stor betydning for dette projekt: de fysiske rammer 9

10 IMPLEMENTERING AF BÆREDYGTIGHED BÆREDYGTIGHED PÅ FORMEL - KRITERIER FYSISKE RAMMER Transparens Læringsmiljø Sundhed Æstetik Kommunikation Socialt Logistik > Kig på tværs af rummene > Fysisk og visuel kontakt mellem inde og ude > Vinduer i børnehøjde > Varieret udbud af rum og rummeligheder > Kroge og nicher til fordybelse og stilhed > Synliggørelse af bygningens økosystemer og energiforbrug > Mulighed for at forandre rummenes indretning > Udefinerede rum, der kan indtages, fortolkes og indrettes af børnene > Sunde, bæredygtige og økologiske materialer > Materialer, der giver sanselige oplevelser > Rum der opfordrer til aktivitet og bevægelse > Udfordrende og lærerige miljøer, der inspirerer til udvikling og nytænkning > Materialer og indretning skal tale til alle sanser: syns-, lugte-, føle-, høre- og smagssansen > Fokus på forskelligartede stemninger, farver, lyskilder, og rummenes komposition > Variende lofthøjder > Klarhed i hvad de forskellige rum bruges til > Nemme oprydningsmuligheder > Rammerne skal understøtte og styrke pædagogikken og det pædagoiske arbejde > Mulighed for dokumentation og udstilling af børnenes arbejde > Akustikken skal understøtte en god dialog > Adgang til både traditionelle og digitale medier (bøger, spil, undervisninge osv) > Samvær i større og mindre grupper > Samvær med og uden voksne > Mulighed for at være alene > Fornuftig placering af rum og funktioner ift. støj/stilhed, strømpesokker/våde sko osv. > Fornuftig placering af personalefaciliteter Nære udearealer > Varierede områder med forskellige aktiviteter og kvaliteter > Grønne arealer og solrige opholdssteder > Brug af tag- og vægflader > Fokus på beplantning og materialer > Integration af tekniske installationer, så de ikke skæmmer området 10

11 IMPLEMENTERING AF BÆREDYGTIGHED BÆREDYGTIGHED PÅ FORMEL - KRITERIER SOCIOKULTUR + FUNKTION Indeklima Brugerstyring > Temperatur og træk (også på gulvet) > CO 2 -niveau og luftfugtighed > Lysforhold: dagslys og kunstig belysning > Akustiske forhold > Indvirkning på effektivitet og sygefravær > Mulighed for manuel kontrol af indeklima (ventilation, afskærmning, temperatur og lys) > Høj brugervenlighed af kontrolsystemer Tryghed og sikkerhed Tilgængelighed Planløsning Konverteringsmulighed > Aktionsplan i tilfælde af uheld > Ordenlig belysning og afmærkning > Tilgængelighed for alle både inde og ude > Interaktion mellem personer med og uden funktionsnedsættelse > Krav fra BR10 overholdes > Optimeret planløsning formindsker økonomi og resourceforbrug > Dobbeltfunktioner og minimering af gangareal > Fleksibel bygning ift. skiftende krav og brug > Fleksible rum: mobile møbler og vægge Offentlig adgang > Offentlig adgang til bygning og udearealer > Anden brug om aftenen, i weekend eller ferie > Udlejningsmulighed til tredjepart > Forhold for cyklister Æstetik > Arkitektonisk kvalitet giver længere levetid > Bygningsintegreret kunst påvirker kvaliteten MILJØ Globalt og lokalt miljø > Toksiske materialer: PCB, tungmetaller mm. > Bæredygtige materialer: certificeret træ mm. > Livscyklusvurdering (LCA) Resourceforbrug og affald > Minimering af fossile brændstoffer > Brug af vedvarende energi: solvarme, biomasse, jordvarme, vandkraft, vindenergi mm. > Reducering af drikke- og spildevand > Regnvandshåndtering > Affaldshåndtering og genbrug 11

12 IMPLEMENTERING AF BÆREDYGTIGHED BÆREDYGTIGHED PÅ FORMEL - KRITERIER ØKONOMI Fremtidssikring Levetidsomkostninger > Arealeffektivitet > Fleksibilitet ift. indretning og udvidelse > Fleksibilitet af vand- og afløbssystem > Konstruktion > Vedligehold > Rengøring > Forsyningsmuligheder TEKNIK Brand Klimaskærmens kvalitet Støj og lydisolering > BR10 krav overholdes > Risiko for skadelig røg fra byggematerialer > Behov for brandventilation, røgdetektorer og automatisk slukningssystem > BR10 Krav overholdes > Velisolerende materialer (lave U-værdier) > Minimering af kuldebroer > Lavt varmetab > Fugtsikring > Lufttæthed (Blowerdoor-test) > Nødvendig solafskærmning > Larm udefra > Støj fra rum til rum og fra etage til etage > Trinlyd > Lyde fra installationer Renhold og vedligehold > Bærende konstruktioner, der kræver vedligehold skal være tilgængelige > Servicekrævende bygningsdele skal være tilgængelige (vinduer, afskærmning mm) > Gulvbelægning > Beskidte zoner ved indgangen > Planløsning med så få hjørner, nicher og søjler som muligt > Møblement der er nem at holde Nedtagning og genanvendelse > Fokus på nedtagning, adskillelse, sortering, genbrug og genanvendelse af bygningens materialer og komponenter > Højst mulig genanvendelseskvalitet 12

13 IMPLEMENTERING AF BÆREDYGTIGHED BÆREDYGTIGHED PÅ FORMEL - KRITERIER PROCES Idé og designfase > Mål og forventninger klarlægges gennem tæt samarbejde mellem arkitekten, kommunen, institutionenes ansatte og børn Integreret design > Et helhedsorieteret resultat, hvor form, funktion og konstruktion spiller sammen, opnåes gennem tæt samarbejde mellem arkitekten og kvalificerede fagfolk Administration og drift > En fornuftig administration og drift af institurionen opnåes gennem tæt samarbejde mellem arkitekten og institutionens pedel samt ansatte Udførelse > Bæredygtig byggeplads gennem minimering af energi- og resourceforbrug > Dokumentation og kvalitetskontrol > Commissioning OMRÅDET Værdier Problemer Interaktion Fare Adgangsforhold Forsyningsmuligheder > Visuel kvalitet > Kulturelle og historiske kvaliteter > Lugtgener > Støjgener > Misvedlighold af nabogrunde og -bygninger > Vigtige forbindelser og færdselsmønstre der bør bevares > Trafik eller andre farlige omgivelser > Afstand til offentlig transport: tog og bus > Afstand til cykelsti > Parkeringsforhold for biler og cykler > Mulighed for fjernvarmetilslutning 13

14 IDÉ-KATALOG TIL BÆREDYGTIGE TILTAG INDRETNING + FLEKSIBILITET design: Baukind / foto: Anne Deppe OPBEVARING OG LEGE-PLATEAU I ÉT ark: 70 N Arkitektur / foto: Ivan Brodey NICHER HVOR MAN KAN TRÆKKE SIG TILBAGE OG VÆRE SIG SELV design: Baukind / foto: Anne Deppe ÅBENHED OG STOR VISUEL OG FYSISK KONTAKT TIL UDENFOR DE PRAKTISKE RUM GØRES INTERESSANTE VIA FARVER OG GRAFIK 14 ark: Hein Architekten / foto: Kurt Hoerbst

15 IDÉ-KATALOG TIL BÆREDYGTIGE TILTAG design: Baukind / foto: Anne Deppe SPISEPLADS TIL FROKOST - LEGERUM RESTEN AF DAGEN design: Baukind / foto: Anne Deppe PLATEUER KAN BRUGES TIL FORESTILLNGER OG SIDDEPLADSER - DE ER OGSÅ PRAKTISKE NÅR EN PÆDAGOG SKAL HJÆLPE BØRN I TØJET design: Baukind / foto: Anne Deppe 15

16 FREMTIDENS BØRNEHAVE IDÉ-KATALOG TIL BÆREDYGTIGE TILTAG MATERIALER + SANSER TROLTEKT-LOFT I FARVER OG MØNSTRE - UDSMYKNING DER FORBEDRER AKUSTIKKEN ark: Goya Architects / foto: Kurt Hoerbst ark: Dorte Mandrup Arkitekter / foto: eget foto STÆRKE FARVER OG TRÆ GIVER VARME TIL RUMMET SAMMENHÆNGENDE UDEAREALER OG GENNEMGÅENDE MATERIALER ark: Goya Architects / foto: Kurt Hoerbst ark: Lendager Arkitekter / foto: Laura Stamer 16 KREATIV OPBEVARING

17 IDÉ-KATALOG TIL BÆREDYGTIGE TILTAG TRÆBEKLÆDNING PÅ FACADEN - INDBYDENDE OG BÆREDYTIGT UDTRYK NATUREN TAGES MED INDENFOR ark: Lendager Arkitekter / foto: Laura Stamer design: Baukind / foto: Anne Deppe HYGGEKROGE I BLØDE MATERIALER GÅR I ÉT MED GRAFIKKEN PÅ VÆGGENE GRAFISKE ELEMENTER PÅ GULV OG VÆGGE design: Baukind / foto: Anne Deppe ark/foto: Tegnestuen LBB3 17

18 FREMTIDENS BØRNEHAVE IDÉ-KATALOG TIL BÆREDYGTIGE TILTAG BEVÆGELSE + LEG ark: Dorte Mandrup Arkitekter / foto: Bo Bolther INDRETNING SKAL LÆGGE OP TIL UNDERSØGELSER OG EKSPERIMENTER ark: Dorte Mandrup Arkitekter / foto: Bo Bolther INDENDØRS KLATREVÆG ark: Goya Architects / foto: Kurt Hoerbst LET ADGANG TIL GODE UDENDØRS AREALER ark: 70 N Arkitektur / foto: Ivan Brodey INDBYGGET SCENE, DER OPFORDRER TIL SKUESPIL OG DANS INDENDØRS REB ELLER GYNGER 18 design: Rosan Bosch Studio / foto: Anders Sune Berg

19 IDÉ-KATALOG TIL BÆREDYGTIGE TILTAG PUDERUM OG BLØDE MATERIALER DER OPFORDRER TIL LEG PÅ GULVET ark: Dorte Mandrup Arkitekter / foto: Bo Bolther FORHINDRINGER PÅ VEJEN ark: Dorte Mandrup Arkitekter / foto: Bo Bolther MØBLER DER OPFORDRER TIL AT LEGE OG ARBEJDE SAMMEN design: Rosan Bosch Studio / foto: Anders Sune Berg 19

20 FREMTIDENS BØRNEHAVE IDÉ-KATALOG TIL BÆREDYGTIGE TILTAG LYS + KIG LAMPER OG FARVER GIVER RUMMENE SÆRPRÆG OG IDENTITET design: Rosan Bosch Studio / foto: Anders Sune Berg OVENLLYS GIVER LYSE RUM ark: Goya Architects / foto: Kurt Hoerbst PLACERING AF VINDUER HENSIGTSMÆSSIGT IFT. UDKIG OG SOLLYS ark: Lendager Arkitekter / foto: Laura Stamer 20

21 IDÉ-KATALOG TIL BÆREDYGTIGE TILTAG VINDUER I BØRNEHØJDE VISUEL KONTAKT MELLEM INDE OG UDE ark/foto: Tegnestuen LBB3 GLASVÆGGE AFSKÆRMER FOR STØJ MEN TILLADER KIG ark/foto: Tegnestuen LBB3 KIGHULLER PÅ TVÆRS AF RUMMENE - BÅDE FOR BØRN OG VOKSNE ark: Hein Architekten / foto: Kurt Hoerbst design: Baukind / foto: Anne Deppe 21

22 FREMTIDENS BØRNEHAVE IDÉ-KATALOG TIL BÆREDYGTIGE TILTAG GRØNNE BÆREDYGTIGE TILTAG ark: Lendager Arkitekter / foto: Laura Stamer HØJDBEDE OG BEPLANTNING INTEGRERES PÅ LEGEPLADSEN GRØNT TAG ark: Lendager Arkitekter / foto: Laura Stamer URTEPOTTER SOM DEKORATION FOKUS PÅ MADLAVNING OG SUND KOST ark: Lendager Arkitekter / foto: Laura Stamer 22

23 FREMTIDENS BØRNEHAVE IDÉ-KATALOG TIL BÆREDYGTIGE TILTAG URTE- OG GRØNTSAGSHAVE LÆRER BØRNENE OM BLOMSTER OG PLANTER PÅ NÆRT HOLD design: Baukind / foto: Anne Deppe NATUREN INDDRAGES I ARKITEKTUREN ark: Lendager Arkitekter / foto: Laura Stamer foto: Eget foto TAG OG VÆGGE MED BEPLANTNING - BÅDE UDENDØRS OG INDENDØRS 23

24 FREMTIDENS BØRNEHAVE AFRUNDING CASE SAMMENLÆGNING AF BAKKEHUSENE SFO & BØRNEHAVE Som en lille appetitvækker til det skitseprojekt, der danner ramme for Fremtidens Børnehave er her nedenfor en visualisering og et principsnit, der viser det konceptuelle og formmæssige resultat af projektet. TAGKONSTRUKTION min. 500 mm isolering SOMMERSOLEN STÅR HØJT PÅ HIMMELEN solstrålerne afskærmes vha solfilm på ruderne, så der ikke bliver for varmt om sommeren Ved yderligere interesse i skitseprojektet henvises til A3-rapporten om Fremtidens Børnehave; CASE Sammenlægning af Bakkehusene SFO & Børnehave, der præsenterer hele analyse-, skitserings- og syntesefasen i projektet. VINDUER MED 3-LAGS ENERGIRUDER U-værdi på ca. 0,8 W/m²K MINIMERING AF KULDEBROER hvor bygningsdelene mødes VINTERSOLEN STÅR LAVT PÅ HIMMELEN passiv solvarme ind i huset Hvilerum Ophold BØRNEHAVE Lille gruppe SOKKEL MED MINIMALT LINIETAB VÆGKONSTRUKTION AF TRÆSKELET min. 295 mm isolering TERRÆNDÆK MED GULVVARME 500 mm isolering NYT VINDFANG TIL SFO velisolerede vægge og 3 lags energiruder Forslag 1 Facader Nord & Syd >> Principsnit af energitiltag i den nybyggede børnehave Rasmus & Merete 12. februar 2014 Forslag 1 FacaderForslag Nord &1 Syd Facader Nord & Syd Rasmus & Merete 12. februar 2014 >> View fra gårdrummet af både eksisterende og nyt byggeri 24 Rasmus & Merete 12. februar 2014

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan DNV Gødstrup Bilag 10.11 Miljøplan Dokumentnummer: DNV C BP 08 Bilag 10_11 til Byggeprogram Projekt: H10159 Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret Godkendt 29.06.2012 Byggeprogram etape 1 HLH PWA

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC)

DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC) ½ DGNB Bæredygtigheds-certificering Thomas Fænø Mondrup Teknisk rådgiver, DK-GBC 6. December 2016 Agenda Bæredygtighed i byggeriet Green Building Council Denmark (DK-GBC) DGNB-bæredygtighedscertificering

Læs mere

Fremtidens børneinstitution pædagogiske perspektiver

Fremtidens børneinstitution pædagogiske perspektiver Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2.3 2. Pædagogik... 2.4 3. Barneperspektiv og børnemiljø... 2.4 4. Voksenperspektiv og arbejdsmiljø... 2.5 5. Formidling... 2.6 6. Udearealer... 2.6 7. Børn med særlige

Læs mere

Spurvelund Børnehus + Udvidelse af Spurvelundskolen Orientering om projekterne 17/12 2012

Spurvelund Børnehus + Udvidelse af Spurvelundskolen Orientering om projekterne 17/12 2012 Spurvelund Børnehus + Udvidelse af Spurvelundskolen Orientering om projekterne 17/12 2012 Behov Nyt børnehus og skoleudvidelse Børnehuset Fakta Skoleudvidelsen Fakta Etablering af nyt børnehus ved Spurvelundskolen:

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS Vi er ikke et typehusfirma men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS VELKOMMEN TIL ALBOHUS Hvilken type er du? Der er mange nødvendige valg at træffe, før man påbegynder et

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

S t a r u p N y D a g I n s t i t u t i o n > > D i s p o s i t i o n s f o r s l a g

S t a r u p N y D a g I n s t i t u t i o n > > D i s p o s i t i o n s f o r s l a g S t a r u p N y D a g I n s t i t u t i o n > > D i s p o s i t i o n s f o r s l a g 2603.2010 I vores nye hule er der en lampe som kun kan lyse når solen skinner. - så når lyset i hulen går ud, prøver

Læs mere

BÆREDYGTIG ARKITEKTUR 28 medarbejder Afdelinger i Hjørring, Aalborg, København, Oslo, Warszawa

BÆREDYGTIG ARKITEKTUR 28 medarbejder Afdelinger i Hjørring, Aalborg, København, Oslo, Warszawa BÆREDYGTIG ARKITEKTUR 28 medarbejder Afdelinger i Hjørring, Aalborg, København, Oslo, Warszawa ARKITEKTUR VORES TILGANG ENERGIOPTIMERING BÆREDYGTIGHED MILJØMÆSSIG KVALITET påvirkning på natur, miljø, klima

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Børnemiljøvurdering 2008-2012

Børnemiljøvurdering 2008-2012 Børnemiljøvurdering 2008-2012 Indholdsfortegnelse: Indledning s. 1 1) Det fysiske børnemiljø s. 1 2) Det psykiske børnemiljø s. 3 3) Det æstetiske børnemiljø s. 4 Afslutning s. 5 Indledning Børnemiljøet

Læs mere

Hvad omfatter en DGNB-certificering? DGNB-konsulent Tine Steen Larsen, UCN act2learn TEKNOLOGI. De digitale dage, UCN 11.04.2013. Hvem er jeg?

Hvad omfatter en DGNB-certificering? DGNB-konsulent Tine Steen Larsen, UCN act2learn TEKNOLOGI. De digitale dage, UCN 11.04.2013. Hvem er jeg? Hvad omfatter en DGNB-certificering? DGNB-konsulent Tine Steen Larsen, UCN act2learn TEKNOLOGI De digitale dage, UCN 11.04.2013 Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building Council Denmark Certificeret

Læs mere

arkitekturkoncepter eksempler fra et afgangsprojekt INTRODUKTION - projektet - koncept - planløsning

arkitekturkoncepter eksempler fra et afgangsprojekt INTRODUKTION - projektet - koncept - planløsning INTRODUKTION - projektet - koncept - planløsning STRUKTUR [teori] - organisering - æstetik & teknik lag på lag - proces - en evaluering EKSEMPLER [praksis] - organisering & koncept - trin i processen -

Læs mere

Visioner for daginstitutioners legepladser

Visioner for daginstitutioners legepladser Visioner for daginstitutioners legepladser 1 Visioner for daginstitutioners legepladser Legepladser er vigtige læringsrum for vores børn, da de i løbet af deres institutionsliv tilbringer en stor del af

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Arkitektskolen Aarhus Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet

Arkitektskolen Aarhus Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Arkitektskolen Aarhus Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Udvikle et værktøj til at vurdere styrker og svagheder i en bygnings boværdi 9 BYBILLEDET 8 ÆLDRE-

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Børnemiljøvurderinger i Dagtilbud i Odense Kommune

Børnemiljøvurderinger i Dagtilbud i Odense Kommune Børnemiljøvurderinger i Dagtilbud i Odense Kommune Lov om børnemiljø i dagtilbud trådte i kraft den 1. juli 2006. I Rising Børnehus tager vi udgangspunkt i nedenstående skema til udarbejdelse af Børnemiljøvurderinger.

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 BESKRIVELSE Idegrundlaget Projektet tager udgangspunkt i at skabe funktionalitet såvel som fleksibilitet,

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017.

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Så er vi godt i gang med 2017 og hermed det sidste nye herfra Regnbuen. Vi er rigtige glade for vores nye institution/lokaler og vi er ved at komme på plads. Vi indretter

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

miljømæssig bæredygtighed

miljømæssig bæredygtighed Velkommen bæredygtige fællesskaber i Engdraget workshop 1 miljømæssig bæredygtighed 26.09.2016 PROGRAM velkommen vision for Engdraget workshoppens formål Hvor står du i forhold til bæredygtighed? oplæg:

Læs mere

BILAG 4 - OPLÆG TIL EJERSTRATEGI

BILAG 4 - OPLÆG TIL EJERSTRATEGI 1 BILAG 4 - OPLÆG TIL EJERSTRATEGI Glostrup Ejendomme administrerer ejerskabet af kommunens ejendomme for Glostrup Kommune. Ejerstrategien skal på et overordnet niveau beskrive Glostrup Kommunes strategi

Læs mere

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

Børnemiljøvurdering. Institution / børnehus: Børnehaven Lillebo

Børnemiljøvurdering. Institution / børnehus: Børnehaven Lillebo Børnemiljøvurdering Institution / børnehus: Børnehaven Lillebo Udarbejdet d.: Januar og februar 2007 af bestyrelsen og godkendt på personalemøde 7.2.2007 (Udfyldes elektronisk) 1 Det fysiske miljø Forhold

Læs mere

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 VI SÆTTER AFTRYK Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Metode 4 Analysens resultat 5 Handleplan 6 Hvor er vi nu? 7 Arbejdsmiljø i fremtiden 9 Indledning. Børn i

Læs mere

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved brugen af bygningen... TEAM : Entreprenør Arkitekt Ingeniør

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Overordnet pædagogisk grundlag

Overordnet pædagogisk grundlag BALLERUP KOMMUNE Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 4. april 2016 Overordnet pædagogisk grundlag For nybygning og modernisering af daginstitutioner til børn i alderen

Læs mere

Børnemiljøvurdering (Breum SFO)

Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Indledning: Hvad er et godt børnemiljø? Vi mener, at det er at alle har venner. De voksne opfordrer til nye relationer og er nærværende og lyttende. De er også ansvarlige

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

FYSISK BØRNEMILJØ Sikkerhedsgruppen afdækker dette i første omgang og følgende skema udfyldes: November 2008

FYSISK BØRNEMILJØ Sikkerhedsgruppen afdækker dette i første omgang og følgende skema udfyldes: November 2008 FYSISK BØRNEMILJØ Sikkerhedsgruppen afdækker dette i første omgang og følgende skema udfyldes: November 2008 Begrund gerne felterne JA DELVIST Børnehuset Skarntyden 1. Vurderes det, at børnehuset har plads

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra Tilsynsnotat 2016 Institution: Børnehuset Petra Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv hvilke overvejelser

Læs mere

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus Børnemiljøet Status/sammenhæng Et godt børnemiljø er et miljø, hvor børnene trives, udvikler sig, udfordres og lærer nyt. I et godt børnemiljø er der trygt og rart at være, og børnenes sikkerhed og sundhed

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev på og få inspiration til indretning af læringsmiljøerne. Fleksible arbejdspladser

Tilmeld dig vores nyhedsbrev på  og få inspiration til indretning af læringsmiljøerne. Fleksible arbejdspladser Zap concept Højer Møbler er en dansk virksomhed med mere end 25 års erfaring i at udvikle, producere og levere læringsmiljøer til undervisningssektoren. Vi tror på, at en omhyggelig og gennemtænkt indretning

Læs mere

Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud

Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud Den kommende Børne- og Ungepolitik, der forventes vedtaget politisk i april 2013 udpeger en række fokusområder for arbejdet med Furesøs

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Optimering af sfo/indskoling

Optimering af sfo/indskoling Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 Optimering af sfo/indskoling ESPERGÆRDESKOLE, afd. tibberup, mørdrup, grydemosen, gl.espergærde

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

P L E J E C E N T E R B A N E B O

P L E J E C E N T E R B A N E B O PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,

Læs mere

Rummenes indretning et inspirationskatalog

Rummenes indretning et inspirationskatalog Rummenes indretning et inspirationskatalog Indledning: Der er i det øvrige materiale beskrevet de ønskede tilstandes betydning for bygningen, for rummene og deres placering og for byggeprocessen. Herunder

Læs mere

Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens

Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 1 Dette notat tager udgangspunkt i den pårørendes vinkel på udformning, ønsker og opmærksomhedspunkter

Læs mere

KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG

KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG 18.06.2015 Sagsnr. 15.5526 20 m K 17,5 K 18 K 19 K 17,5 K 19 K 16,5 MATRIKEL OG BYGGELINJER BYGNINGSHØJDER OG KOTER ANKOMST TIL GRUNDEN

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

2 3 Når en lang skoledag føles kort

2 3 Når en lang skoledag føles kort 2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig

Læs mere

Folkeskolen. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.hojermobler.dk, og få inspiration til indretning af læringsmiljøerne.

Folkeskolen. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.hojermobler.dk, og få inspiration til indretning af læringsmiljøerne. Zap concept Højer Møbler er en dansk virksomhed med mere end 25 års erfaring i at udvikle, producere og levere læringsmiljøer til undervisningssektoren. Vi tror på, at en omhyggelig og gennemtænkt indretning

Læs mere

Hvordan bygger man en kvalitetsinstitution? v. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i Udviklingspsykologi, IUP/DPU

Hvordan bygger man en kvalitetsinstitution? v. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i Udviklingspsykologi, IUP/DPU Hvordan bygger man en kvalitetsinstitution? v. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i Udviklingspsykologi, IUP/DPU Plan Hvordan kan man indrette og designe institutionen så den understøtter god pædagogisk praksis?

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med

Læs mere

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen 1. Motion, leg & bevægelse Der skal være fokus på, at motion, leg og bevægelse både er noget der foregår i og mellem timerne, hvilket nedenstående områder og forslag

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

FYSISK ARBEJDSMILJØ. Fordeling på køn: 52,5 pct. er piger. 47, 5 pct. er drenge. 44,9 pct. går i 9. klasse, 55,1 pct. går i 10.

FYSISK ARBEJDSMILJØ. Fordeling på køn: 52,5 pct. er piger. 47, 5 pct. er drenge. 44,9 pct. går i 9. klasse, 55,1 pct. går i 10. FYSISK ARBEJDSMILJØ Respondenter i alt: 99. Fordeling på køn: 52,5 pct. er piger. 47, 5 pct. er drenge. 44,9 pct. går i 9. klasse, 55,1 pct. går i 10. klasse INDENDØRS FÆLLESAREALER Altid For det Af og

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER

2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER RENOVERING AF GÅRDHUSENE ALBERTSLUND VEST 2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER Lar / vision Lokal afledning af regnvand En metode til at håndtere overfladevand fra bygninger, pladser og veje Hvordan kan det gøres

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Forslag til indretning af tag-etage i. Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund.

Forslag til indretning af tag-etage i. Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund. Forslag til indretning af tag-etage i Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund. v. arkitekter cand. arch. Trine og Kåre Birk 04.09.2011 Nuværende etageplan Nuværende indretning Problemformulering Tagetagen

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47526-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gennem tre forskellige processer drøftet

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder 12.3.07 Hjemområdernes indretning Dette dokument beskriver, hvordan hjemområderne på Skovgårdsskolen tænkes indrettet efter ombygningen. Indretningen

Læs mere

Byggeriets Evaluerings Center

Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Simon Mortensen Temamøde Vand i byer den 26. maj 2010, Bygholm Horsens www.byggeevaluering.dk Byggeriets Evaluerings Center Erhvervsdrivende fond Stiftet i 2002 af den danske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

PERSONALEFACILITETER DET ALSIDIGE ARBEJDSMILJØ

PERSONALEFACILITETER DET ALSIDIGE ARBEJDSMILJØ PERSONALEFACILITETER DET ALSIDIGE ARBEJDSMILJØ November 203 Undervisning Fly-inn F Fritidsaktiviteter Understøttende Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Individuel fordybelse Fordybelse

Læs mere

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 259 1. UDGAVE 2015 Plejeboliger for personer med demens indledende

Læs mere

Programmering - indledning

Programmering - indledning Programmering Programmering - indledning Første kursusdag Bygherrens ønsker Bygherrens beslutningsproces Ønsker og mål konkretiseres i programmet og bliver derfor et meget vigtigt dokument ofte også juridisk

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består

Læs mere