Når det er for lidt surt smag &sans side 12-23

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når det er for lidt surt smag &sans side 12-23"

Transkript

1 4 20. februar 2003 Når det er for lidt surt smag &sans side En ny køkkenmaskine kan være et vidunder Kort uddannelse rækker ikke langt, side xx

2 leder Bliver vi klogere på messen Jeg glæder mig til at møde rigtig mange medlemmer på messen og få en god diskussion om madhåndværk og faglig stolthed. Tiden for messen nærmer sig. I år er vi klar til at tage imod jer i Bella Center i København, hvor der er lagt an til en messe om de seneste fødevaretrends gæster har allerede på forhånd meldt deres ankomst. Og selvom det selvfølgelig er besøgende af alle slags, så har langt de fleste en eller anden interesse i de store køkkener. Og der er helt sikkert også gode chancer for at møde et par kolleger eller ti under et besøg på Økonomaforeningens stand. Vi glæder os til at tage en snak om madhåndværket over en kop kaffe. Og der er nok at snakke om faglighed og faglig stolthed. Frit valg-ordningen, nedskæringer, udliciteringer, produktionsforandringer eller måske din løn og arbejdstid. Eller noget helt andet. Brug også messen til at tage bestik af, om din mad følger med tiden. Eller om det er på tide at ændre menuplanen. Måske har du brugere med rødder i en anden kultur end dansk, der kunne ønske sig et mere broget menukort, som kan minde dem om deres kultur og traditioner. En af de udfordringer, der er eller er på vej til køkkenerne, er netop at lave mad til brugere fra en anden kutur. Og ikke mindst ældre med en anden social, kulturel og måske også religiøs baggrud vil være en udfordring til det vante menukort. Når Økonomaforeningens menukonkurrence løber af stablen mandag den 24. februar, er det netop den etniske udfordring, der står på menusedlen. Hvad kan køkkenerne tilbyde, hvis alle brugere skal have frit valg. Det giver deltagerne i menukonkurrencen et bud på, når de tilbereder et måltid til voksne, tyrkiske muslimer på institution hvor bønner, hvidløg, citroner, peberfrugter og lammekød danner et krydret udgangspunkt for et spændende og velsmagende måltid. På gensyn på messen. 2

3 siden hen Børn på slankekur Nye resultater fra de danske skolebørnsundersøgelser viser, at skolebørn går på slankekur som aldrig før, refererer DR. Det gælder også børn i ti-tolv års alderen og både drenge og piger. Hver tredie dreng synes selv han er for tyk. Spis fisk og få go e ben En pakke med et lille stykke røget laks og et glas marinerede sild. Det fik alle de hjemmeboende pensionister, der får middagsmaden bragt af Madservice Kronjylland i Randers, forærende i begyndelsen af februar. De omkring 700 fiskepakker blev uddelt som led i Randers Kommunes projekt til forebyggelse af knogleskørhed»spis fisk og få go e ben«. Marianne Sloth Sørensen, der er ledende økonoma i Madservice Kronjylland, siger, at håbet er at inspirere pensionisterne til at spise fisk flere gange om ugen. Vi har tilbud om fisk altid. Og pensionisterne kan vælge at spise fisk alle ugens dage, hvis de har lyst til det. Men vi leverer jo middagsmaden og havde lyst til at inspirere pensionisterne til at spise fisk også til frokost, siger hun. Det er surt at mangle surt. Maden vinder i smag ved lidt syrlighed. Syrligheden kan trække smagen frem i selv lidt fade råvarer og skabe en god kontrast, der giver maden liv. økonomaen

4 foto: tinie w. rasmussen/storypix Pris på patientmaden Der er andre end patienterne, der sætter pris på maden, viste det sig sidst i januar, da amtsborgmester,vibeke Storm Rasmussen, overrakte køkkenchef, Michael Allerup, og produktionsleder, Camilla Bitz, fra Københavns Amtssygehus i Herlev årets medarbejderpris. De får medarbejderprisen for at have forbedret aftensmaden til sygehusets patienter. Siden foråret 2002 har køkkenet på sygehuset arbejdet for at forbedre måltidets gastronomiske kvalitet og sammensætte måltider, der tilgodeser de ernæringsmæssige behov og øger spiseglæden hos de indlagte patienter, står der i begrundelsen for pristildelingen. Madprojektet er udviklet i samarbejde med Cateringfirmaet Bojesens ApS og foreløbigt prøvet af på tre af sygehusets afdelinger. Med stor succes. Patienterne spiser mere mad i gennemsnit har selv de mindst spisende patienter spist 30 procent mere end tidligere. Og samtidig er glæden over maden steget. Brugertilfredshedsundersøgelser viser, at tilfredsheden er steget fra 79 procent til 96 procent. Og derfor er mængden af mad, der går til spilde, også blevet mindre. Så meget mindre, at beregninger viser, at der kasseres 47 tons mindre om året. Hvis man gennem et forbedret madkoncept kan give de småtspisende på sygehusene lyst til at spise mere, vil det give dem chancer for et bedre og kortere ophold på sygehuset. Jo bedre ernæret, jo hurtigere rask. Alt i alt så såre godt, at madkonceptet skal finde vej til alle sygehusets afdelinger. Hvorfor ud af SID Alle faglige organisationer oplever, at medlemmer melder sig ud. Men få har undersøgt hvorfor og fortalt andre om det. Det har Specialarbejderforbundet (sid) nu gjort. For nylig offentliggjorde forbundet resultatet af en undersøgelse, der gav svarene på, hvorfor en lang række medlemmer hvert år forlader sid. Undersøgelsen viser, at økonomi, skandalesagerne om sid-politikere, fejl eller utilfredshed med servicen spiller en rolle, når sid ere melder sig ud. En gruppe tidligere medlemmer af sid siger, at deres egen dårlige økonomi er grunden. De har typisk været arbejdsløse længe eller på kontanthjælp. Andre synes, kontingentet er for højt. Andre igen er utilfredse med toppen i sid og snakker om»pamperi«og»misbrug«. Mens en mindre gruppe ikke har fået den ydelse, de har forventet, eller er utilfredse med servicen. 4

5 siden hen Sukkerdebat igen Showtime Feder sukker, eller kan vi med sindsro sætte posen med bolsjer og karameller til livs? Debatten om sukkerets rolle har fået en renæssance sammen med spørgsmålet om, hvorvidt den afgåede formand for Ernæringsrådet, Arne Astrup og hans forskerkollega fra Landbohøjskolen, Anne Raben, har været uvederhæftige og gået sukkerindustriens ærinde, når de tidligere har formidlet et budskabet om, at sukker ikke feder. Sådan er budskabet i hvert fald blevet forstået. Men sukker feder. Lektor Lis Olesen Larsen skriver på sundhed.dk s hjemmeside: Sukkers rolle er kompliceret. Under visse specielle omstændigheder kan det aktivere energiforbruget, under andre omstændigheder er det med til at udvikle fedme. Men det gælder om at spare på sukkeret, både det, vi kan se og det mere skjulte, fastslår hun. Sukker kan omdannes til fedt i lever og fedtvæv, især når man spiser for meget. Og den søde smag kan i sig selv lokke til at spise for meget og kan desuden få fedt til at glide med ned, skriver hun i artiklen Hvorfor feder sukker. Måske ikke overraskende, men meget godt at få slået fast igen. Indtagelse af mad er et show et show, der skal bidrage til at folk kan yde noget på arbejdet. Det er i det perspektiv, kantinen skal se sit bidrag, siger trendforsker Poul Erik Jakobsen til Nyhedsinformation i forbindelse med en kommentar til den kommende messe i Bella Center, der lægger vægt på at præsentere de nye fødevaretrends. Kan alle se en Smiley Isidste uge af februar får tilfældigt udvalgte virksomheder over hele landet tjekket, at deres Smiley hænger, så den kan ses og læses af alle. Smiley-ordningen begyndte i oktober 2001 og indtil nu har 162 virksomheder fået en bøde for ikke at hænge rapporten op. Det koster typisk en bøde på kr. plus en Smiley med Sukkersyge handler i høj grad om forebyggelse. Det er to forskere, der har opnået international anerkendelse for deres forskning, enige om. Det bedste er at forebygge sygdommen ved at indbygge mere motion i hverdagen og ved at holde den slanke linie. Men når først sygdommen er der, gælder mundvigende hængende nedad. Fødevareminister Mariann Fischer Boel opfordrer i øvrigt forbrugerne til at gøre den lokale fødevareregion opmærksom på virksomheder, hvor Smileyrapporten ikke hænger synligt fremme. Mad og motion mod sukkersyge det intensiv behandling, siger Oluf Borbye Pedersen. Han peger i Information på, at deres undersøgelser som de første har vist, at ændrede kost- og motionsvaner sammen med behandling af et forhøjet blodsukker, kolesterol og blodtryk mindsker risikoen for følgesygdomme i hjerne, hjerte og kredsløb. økonomaen

6 siden hen Arbejdspladsen serverer Vi vil se flere og flere virksomheder, der i deres personalpolitik inkluderer en kostpolitik. For i den sidste ende er der penge at hente på bundlinjen ved en politik, der prioriterer en sund arbejdsplads. Øget effektivitet, bedre koncentration, færre sygedage og lavere medarbejderomsætning skriver Børsen. foto: hanne westergaard Frem med uddannelsen Vejle amtskreds har i samarbejde med levnedsmiddeluddannelsen Fra jord til bord på Vejle Tekniske Skole haft gang i en arbejdende stand på messen 70 fag frem. På messen præsenterer færdiguddannede og elever fra forskellige erhverv en række uddannelser. På amtskredsens stand kunne de besøgende stifte bekendtskab med uddannelsen til køkkenassistent og samtidig redde sig en smagsprøve. Stof til eftertanke Hormonforstyrrende stoffer kan påvirke vores hormonsystemer, men vi ved endnu ikke meget om hvordan. Derfor må vi undgå dem, lyder det i en pjece fra Fødevaredirektoratet, Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen: Stof til eftertanke fakta om hormonforstyrrende stoffer. Pjecen informerer om, hvad der kan forstyrre hormonerne, hvordan og hvor stofferne findes. Pjecen kan hentes på 6

7 Godt og skidt med mælken Mor er den bedste i verden. I hvert fald er mors mælk den allerbedste næring til det spæde barn. Det er der i dag ikke den store uenighed om, end ikke hos eksperterne. Og dog. For netop nu advarer en dansk miljømediciner, Philippe Grandjean, mod at anbefale amning i en længere periode, da forurening af modermælken kan være årsag til langsommere vækst hos ammebørn, mener han. En undersøgelse, der er lavet sammen med tyske og amerikanske kolleger, bekræfter nemlig, at der ophobes pcb og kviksølv i modermælken. Men en enkelt undersøgelse får ikke Sundhedsstyrelsen til at vakle i sine anbefalinger. Vi har ingen grund til at tro, at seks måneders amning skulle være forbundet med nogen risiko. Og der skal altså mere end en enkelt videnskabelig undersøgelse til at ændre på vores generelle anbefalinger, siger afdelingslæge Tove Petersen, Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ammer sit barn fuldt ud i mindst seks måneder og fortsætter med at amme samtidig med, at barnet får anden mad, indtil 12 måneders alderen. Tove Petersen bekymrer sig heller ikke om ammebørns langsommere vækst. Ammebørn vokser hurtigt lige efter fødslen, men kan derefter godt have en lidt langsommere udvikling i forhold til børn, der får kraftfoderet modermælkserstatning. Men det er trods alt en kendsgerning, at danske børn i de seneste mange år er blevet større og ikke mindre, tilføjer hun. Desuden tyder en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed på, at sundhed netop skal ind med modermælken. Undersøgelsen vurderer, at børn på modermælk har 30 procent lavere risiko for at få f.eks. mellemørebetændelse og feber, og de er endnu bedre beskyttet mod mave-tarm problemer.»brystmælk er en sand cocktail af kemisk og biologisk krigsførelse, der gør barnet i stand til bedre at kæmpe mod bakterier og vira,«udlægger metroxpress undersøgelsens resultater. Og selv speciallæge Anne Nielsen fra Statens Institut for Folkesundhed er overrasket over, hvor god effekt modermælken har. Vi har længe vidst, at amning har en beskyttende effekt. Men vi er overraskede over, hvor stor den er, og hvor mange sygdomme modermælken virker på, siger hun. Og hermed er der lagt endnu en god grund til at amme. Hvis der findes gift i modermælken, findes den også andre steder i miljøet. Og derfor er det vigtigste at arbejde på at undgå, at stoffernes havner i miljøet, ja faktisk at lade være med at bruge de giftige stoffer. Og dernæst at vejlede ammende mødre i at spise mad uden giftstoffer, så de trygt kan fortsætte amningen i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. tegning: stinne jensen økonomaen

8 Min faglige stolthed Somme tider blomstrer madhåndværkeres faglige stolthed, til andre tider har den gemt sig væk susanne zehngraff Den aften i slutningen af januar var vejret udenfor Forsyningsvirksomhedernes nye store bygning ved Limfjorden i Nørresundby lidt råt og januar agtigt. Men indenfor i kantinen var der varme og engagement i debatten om den faglige stolthed og om, hvor den faglige stolthed er henne i dag, eller kan findes igen, hvis den ikke lige er der i øjeblikket. Kreds 8 havde inviteret Økonomaforeningens næstformand, Ghita Parry, og kredsens medlemmer til mødet under overskriften Faglighed i fokus. Og omkring 50 medlemmer havde fundet vejen, selv om alt er så nyt, så den faktisk endnu ikke er kommet på kortet. Hvor kommer stoltheden fra Nogen helt enkel opskrift på, hvad faglig stolthed i grunden er, og hvor den stammer fra, kom der ikke ud af mødet. Men debatten viste, at der er ganske mange indfaldsvinkler og personlige holdninger til begrebet faglig stolthed. For nogle stammer den faglige stolthed fra praktikpladsen. For andre handler det mere om succeser i det daglige arbejde eller om brugernes bemærkninger om maden. Ghita Parry sagde, at ens egen indsats jo også betyder noget. Og får man på sin arbejdsplads nu også får ros, for det man laver? Det, at man får anerkendelse, fordi man gør en god indsats, er jo med til, at man retter ryggen. Når man får anerkendelse for, at sovsen, man lavede, smagte lige som den skulle. Det kan man selvfølgelig ikke sige hver dag. Men tænk over det i morgen, og når I får nye kolleger eller elever ind, sagde Ghita Parry. Fortæl det til andre At faglig stolthed også handler om at fortælle andre om faget og stå frem i medierne var et andet element i diskussionen. I første omgang fik økonomaen et par kommentarer. Vi har et af de flotteste fagblade i Danmark. Og jeg er stolt over bladet, hver gang jeg viser det frem, var en kommentar. Mens en anden holdning, der kom fra en snak på en arbejdsplads, var, at bladet kommer alt for tit og at få overkommer at læse alle bladene. Hvor tit er I i medierne heroppe, spurgte næstformanden? Og der var enighed om, at det også er faglig stolthed at turde stå frem i medierne. Vores største handicap er nok, at vi ikke tør stå frem i medierne, mente en af mødedeltagerne. Men der var flere, der ikke var helt enige i det. Og som en enkelt sagde: Hvis journalisterne ikke ringer til mig, ringer jeg til dem. En mente nu nok, at andre måske ikke synes, det er så Fortsættes næste side 8

9 og din foto: lars horn, baghuset Spørgsmålet er, om man på et eller andet tidspunkt kommer derhen, hvor man må sige: Stop, nu kan vi ikke længere tage ansvaret, nu kan vores faglige stolthed ikke længere bære flere besparelser, sagde Ghita Parry. økonomaen

10 min faglige stolthed og din spændende at arbejde i et stort køkken. Selv om vi nok inden for vores egne fire vægge siger, vi har masser af selvtillid.vi er de bedste til det her fag.vi kan bare. Så bliver vi måske lidt underdanige, når vi kommer ud og føler, at det måske kun er os selv, der synes, det her er kanongodt. Andre synes måske ikke, det er så spændende, det vi laver. Kokkene får jo fem huer. Der er ikke nogen, der kommer rundt og vurderer os, sagde hun. Besked til politikerne En anden mente, at det er vigtigt også at turde gå i medierne for at fortælle, når det er noget møg, der bliver lavet. Det kan godt være, at vi er de bedste. Men vi får ikke lov til at være de bedste.vi har jo nogle politikere. Og det er altså dem, der stikker noget ud. Og det er da godt, hvis brugerne får det at vide. Så vi rykker det da også ud af avisen og sætter det op på opslagstavlen, sagde hun. Hvordan får vi omverdenen til at forstå, hvad vi kan, spurgte Ghita Parry. Det er vel ikke så farligt at komme i avisen, og at folk begynder at debattere os i stedet for, at vi bare debatterer os selv. Så får vi nok også lidt albuer i siden. Men det er jo borgerne, der er med til at presse politikerne, mente hun. Besparelserne dæmper stoltheden Noget af det, der er med til at dæmpe den faglige stolthed, er også, at vi bliver mødt med nedskæringer, mente en. Vores budgetter nedprioriteres hele tiden.vi føler nok lidt, at hver gang vi er ved at få næsen oven vande og synes, nu kører det, så tager de lige kr. mere. Det er med til, at folk tænker, at vi da heller ikke har høj prioritet nogen steder. Ghita Parry medgav, at det kan være meget op ad bakken og svært at bevare sin faglige stolthed midt i alle besparelserne. Spørgsmålet er måske også, om man på et eller andet tidspunkt kommer derhen, hvor man må sige stop. Nu kan vi ikke længere tage ansvaret. Men vi har jo den godhed over for vores kunder, at vi ikke synes, det skal gå ud over dem. Derfor knokler vi jo alligevel. Skulle vi måske i stedet sige fra over for politikerne. Sige, at vores faglige stolthed ikke kan bære flere besparelser, spurgte Ghita Parry. Det er ikke nok, at vi i vores køkkener er stolte over det, vi laver. Siger-aldrig-nej-billedet af os betyder jo, at vi ikke kan tiltrække unge til faget, og at vi har svært ved at fastholde økonomien. For det er meget lettere at spare hos folk, der aldrig siger nej, sagde næstformanden. Vores forskellige stolthed At min faglige stolthed måske heller ikke er den samme som din, var også en del af diskussionen.vores grænser er måske forskellige. Min stolthed hænger måske sammen med, at jeg er vokset op med, at alt skal være lavet fra bunden og din er et spørgsmål om at åbne poser. Som en af deltagerne sagde: der går skår i vores faglige stolthed, når kølemaden ikke bliver opvarmet ordentligt, eller hvis de ude på afdelingen brænder kartoffelmosen på. Så falder det jo tilbage på os i køkkenet. En andens faglige stolthed bliver krænket, når hun på arbejde skal lave kyllingefileter fra Thailand, og der kommer fisk hjem fra Kina. Så tænker jeg, nej, det kan ikke være rigtigt det her. Selv om de, der spiser maden jo ikke ved, hvor den kommer fra. Men det krænker min faglige stolthed, at jeg skal arbejde med sådan nogle produkter, som jeg slet ikke selv 10

11 Vores budgetter nedprioriteres hele tiden. Hver gang vi er ved at få næsen oven vande og synes, nu kører det, så tager de lige kr. mere. Det er med til, at folk tænker, at vi da heller ikke har høj prioritet nogen steder. foto: lars horn, baghuset kunne drømme om at købe og servere for min familie. En anden sagde, at for hende er det ok, når hun kan spare ti kr. kiloet, hvis smagen er god, og pigerne er stolte over at servere den. Og så må vi jo snakke om, at samfundspolitikken ikke giver os økonomi til at købe gode råvarer, sagde hun. Ghita Parry opfordrede alle til på personalemødet derhjemme at diskutere, hvor grænsen går. Er faglig stolthed for eksempel altid forbundet med at lave tingene fra bunden. Jeg kender ikke nogen, der virkelig gør det i dag. Som ikke bruger ærterne fra fryseren, selv sylter rødbederne og asierne og bager rugbrødet. Det handler måske i virkeligheden mere om at vælge ud, hvor det virkelig kan mærkes. Hvor brugeren kan mærke, at vi og vores faglighed gør en forskel, sagde Ghita Parry. økonomaen

12 Smag og sans Citroner er sure og gule, mens salt og sult er de bedste krydderier... Men syren får maden til at leve, skriver Camilla Plum. Smagssansen er sat under lup: salt i økonomaen 18/02, sødt i økonomaen 21/02, nu surt eller syrligt og i et kommende nummer bittert og stærkt. 12

13 Syrlighed giver maden liv foto: lars havn eriksen, biofoto De fleste kan smage, når maden mangler salt. Mens de færreste registrerer, når det er syre, der mangler, og de bliver overvældede over, hvordan syrlighed kan kalde på smagen og give maden liv. camilla plum Ivores frugthave dyrker vi et engelsk æble Kingston Black. Det ser dejligt ud, et knaldrødt lille æble som frister til at smage. Man får en slem overraskelse hvis man smager, det er fuldstændigt uspiseligt, fordi der ikke er ét gram æblesyre i det. Æblet er et cideræble og bliver dyrket for dets andre smagskvaliteter: sødme og bitterhed. Egenskaber der er lige så uundværlige som syrligheden og sværere at skaffe, når man laver cider. Æblets runde vammelhed bliver sammenstukket med saft fra andre æbler, der rummer større syrlighed ligesom med sammenstukne vine, og ender med at give et overlegent godt produkt, når der blandes med kyndig hånd. Præcis som vi gør, når vi smager mad til med syrer som eddiker og citrussaft, eller som de gør i andre dele af verden, med tørret grøn mango, tamarinde og granatæblesaft. I frugt er syrlighed egentlig mere vigtig end sødme. Sukker kan man drysse på, eller bruge når man tilbereder frugten, mangel på syrlighed gør bare hele arrangementet uinteressant. Fade uden syrlighed De frugter, vi elsker allermest, mango, æbler, kirsebær har helt utroligt meget syre i sig. Andre frugter skal have den tilført. De fleste pærer er lidt for fade, jordbær i tilberedt form skal have citron for virkelig at smage godt, abrikoser, papaya, bananer, avocado træder først frem, når man drypper med citron, limesaft eller eddike. Nogle tørrede frugter smager sindssygt godt: syrligtsøde abrikoser fra mellemøsten, store saftige gule rosiner fra Iran, grønne rosiner fra Kina. Når man synes, at noget tørret frugt ofte den økologiske desværre er ret kedelig, hænger det ikke sammen med dyrkningen eller at frugterne ikke er svovlet, men med, at de sorter, man dyrker, simpelthen indeholder for lidt syre fra starten. Fortsættes næste side økonomaen

14 syrlighed giver maden liv En del af modningen Frugtsyrerne er nemlig, sammen med sukkeret, noget af det sidste, der bliver dannet i en frugt, når den modner. Så ofte vil det ikke bare være sukker, man mangler, når frugten ikke smager optimalt, men i lige så høj grad de smagsstoffer og det spil, der ligger i syrligheden. Det er ret velkendt, at en lidt umoden frugt kan komme til live og blive sødere ved at blive dryppet med citronsaft, eller f.eks æbleeddike i stedet for sukker. Syrligheden bringer sødmen frem, på en måde der ellers skulle rigtig meget sukker til. Hvis man prøver at lave noget dejligt ud af lidt kedelige tomater, vil man også opleve, at det altid er en god ide at drysse med en anelse sukker, men også at give dem den æblesyre, de mangler, i form at et skvæt æbleeddike. Fra naturens hånd er vi udstyret med et meget raffineret sanseapparat til at bestemme, hvad der er godt for os at spise når noget er fuldmodent, smager det simpelthen bedst. Det har i årtusinder fået os til at foretrække moden frugt og bær, som også har det største indhold af vitaminer, mineraler og sporstoffer og derfor er langt bedre at spise end umoden frugt. Det er bestemt ikke kun sødmen, vi går efter, nærmere balancen mellem syre og sødme, der først er perfekt den dag, frugten er optimal. Dermed være også sagt, at det ikke er nogen særlig god ide at spise frugt og bær, der ikke er modne. Syren skaber balance Syrlighed er ikke noget, vi ønsker os i ren form, det er som kontrast, den er helt uundværlig. Syrlighed tager toppen af fedmen i tunge retter, den afbalancerer meget kulhydratrig mad, som bønner og rodfrugter, den foto: ann li engström Tomater er syrligt søde. Og en tomatsalsa af fuldmodne tomater kan smage dejligt. Men det bliver først rigtigt godt, en smag der tindrer på tungen, når tomaterne dryppes med æbleeddike, citronsaft eller lime. 14

15 tager overdreven sødme, og er sammen med sødme det eneste, der kan afbalancere bitterhed f.eks i julesalat. Syrlighed parret med andre smagsindtryk opleves i munden, som meget dejligt, spændende, oplivende. Hvor syrlighed alene er for hampert for de fleste. Men der er stor forskel på, hvor meget af disse hovedsmagsindtryk, man kan tage. Nogle kan spise sødt, så det hviner, mens andre får kvalme. Nogle kan sutte citroner i sig med stort velbehag, de færreste kan klare ret meget bitterhed. Der er tilvænning i det, men også genetik. Smag og behag Jeg laver meget mad sammen med mennesker på min kogeskole, og undrer mig tit over, hvor utroligt forsigtige mennesker er med smagsstofferne, når de laver mad. Man er tilbøjelig til at smage alt for lidt, og alt for lidt udfordrende til! Der ligger åbenbart en kollektiv ide om, at ingenting må smage af for meget, hverken salt, surt, sødt, bittert eller krydret. Underligt nok, for de fleste er samtidig enige om, at netop meget grundigt tilsmagt mad, de store kontraster i mad, dem der får en op af stolen, er oplivende. Vi jagter hellere end gerne de køkkener, som traditionelt netop Fortsættes næste side Ceviche Sydamerikansk Ceviche illustrerer på smukkeste vis, hvad syrlighed i samspil med sødme, fedme og salt egentlig handler om: Opskriften er til 4 personer 900 g meget frisk fisk, i filet, og helt uden ben. saft af 3 lime, 1 citron og 1 appelsin skal af 1 lime og! 2 appelsin 2 spsk æbleeddike 1 spsk sherryeddike 1 dl olivenolie 2 spsk salt, måske lidt mere 2 spsk brunt sukker 1 tsk knust sort peber 1-2 røde chili, uden kerner og frøvægge 2 knuste allehånde 1 bundt frisk koriander 2 avocado 1 mango 4 modne tomater 1 stort rødløg Frys fisken i 12 timer. Skær avocado, tomater, mango og rødløg i tynde både. Rør en marinade af citrussaft, krydderier, salt og sukker. Smag til. Den skal være syrlig men lige knækket af sødme, og salt nok til også at salte fisken. Skær tynd farvet skal af en lime og en halv appelsin, det hvide må ikke komme med. Skær i meget tynde strimler. Rør strimlerne i marinaden. Hak korianderen groft. Skær fisken i meget tynde skiver. Læg den i et stort fad sammen med grøntsagerne, hæld marinaden over. Lad det trække til fisken er hvidlig, helt igennem det varer mindst to, og gerne otte timer.vend forsigtig rundt et par gange, så alt bliver marineret. Smag marinaden til undervejs med salt og evt. sukker. Spis den kølig, med brød til. økonomaen

16 syrlighed giver maden liv gør en dyd ud af ekstrem krydring og enorm kontrastrighed som thai, indisk, nordafrikansk og mexicansk mad og synes, det er helt vidunderligt. Hjemme skulle vi nok prøve at give den én på skallen og især med syrligheden, der i modsætning til salt og sukker, kun er godt for os. Tradition for surt I den gamle danske madkultur er der fornemme eksempler på, hvad syrlighed kan, hvis den får lov: stegte sild i eddikelage, syrligtsød peberrodssauce med korender til suppekødet, hele vores fornemme tradition for sursyltede asier, agurker, rødbeder, rødkål og pickles har i generationer givet præcis det løft og det velmente spark, de tunge danske retter har brug for. Ideen med rabarber- eller stikkelsbærkompot til kyllingen, til kalvestegen og den stegte hornfisk, tyttebærrene til vildt og stegte rødspætter, syrlig og let besk rønnebærgelé til dyrekødet, agurkesalaten til næsten hvad som helst handler om lige præcis den interesse, der kommer af kontrast. Smagen dukker frem De fleste kan smage, når der er for meget salt i en ret, mens det ret få, der kan pege på, at der mangler salt, og de bliver dybt overraskede over at opleve, i hvor høj grad salt virker som fremkaldervæske på madens øvrige smag. Og der er stort set ingen, der er i stand til at sætte fingeren på problemet, når det er syre, der mangler. De prøver forsigtigt og bliver overvældede over, hvor meget smag der ligger og gemmer sig i maden, når den får syrlighed nok til at leve. En tomatsalsa er et typisk eksempel. Hakkede tomater, løg, hvidløg, krydderurter, en smule sukker, salt, peber. Det hele hakkes groft sammen, røres med olivenolie til en passende fedme og trækker en time på køkkenbordet. Hvis tomaterne er fuldmodne, kan det smage udmærket. Men den smag man vil have, hvor det hele går op i højere sfærer, der hvor smagen tindrer på tungen og får aftensmaden til at synge, den kommer ikke uden syrlighed. Og det skal være meget mere end tomaterne alene kan præstere. Æbleeddike og citronsaft, måske også lime eller appelsin, det får samlet og forsødet, så man tror, det er løgn. Vi skal nok overveje at give den én på skallen, hvis vi vil nå til større højder med smagen, anbefaler Camilla Plum. Hun er forundret over, at der eksisterer en kollektiv ide om, at ingenting må smage af for meget, hverken salt, sødt, surt eller bittert. 16

17 MeD MieLe er DeR MeRe TiD TiL ALT DeT SJOVe enkelt, SÅ selv et BARN KAN FORSTÅ DeT Mød os på TEMA 2003 stand C3-002 og hør, hvordan arbejdet kan blive meget sjovere...! Opvaskemaskinen G 7859 klarer hele opvasken, mens I tager jer af andre opgaver. Den skyller, vasker og tørrer i én arbejdsgang. Professionel industrimaskine der er bygget til mange opvaske hver dag Placér service i maskinen og tænd efter kun 17 minutter er opvasken færdig og klar til at sætte på plads Opfylder til fulde Levnedsmiddelkontrollens krav til høj hygiejne. Slutskyl på 80 C Er flexibel i brug med mulighed for forskellige kurve, og tilpasning i programvalg Miljøvenlig og energibesparende Ring og få mere at vide om, hvordan I får mere overskud og tid med Miele G MIELE A/S ERHVERVSVEJ GLOSTRUP TLF.: F AX: JYLLAND TLF.: økonomaen

18 Her er surt Mange råvarer kan bringe syrlig smag til maden, men undertiden er der brug for den skinbarlige syrlighed fra vineddiker eller balsamico. Citrus: Er mere end citron. Lime, de knudrede kafferlime, man kan være heldig at finde, pomelo, ugli, appelsiner, grape og hele familien mandarin, klementin, mineola kan bruges i maden. Det er oplagt i kager og desserter med en passende blanding af frugtsafter, så det ikke bliver for sødt er perfekt til fisk, lam, til at bade en kylling i, til salatdressingen og til at vende rodfrugter i, før man bager dem i ovnen. foto: k boldt, biofoto Mango: Tørret sur mango, amchoor, bruges meget i indisk mad. Det fås som pulver og giver en fin frugtagtig syrlighed til curries, og f. eks lassi med mango. Verjuice: Indkogt most af umodne grønne druer. Det har været brugt siden romertiden i hele Sydeuropa, før man havde citroner, og efter uden for citronsæsonen. Dejligt i alt hvad man også ville komme vin i. Granatæblesirup: Siruppen er nok sød, men også så sur, at man bruger den til at skabe syrlighed. Den bruges i alle sammenkogte retter, til desserter, marinader og overalt, hvor man vil sætte pris på dens enormt rige, interessante smag og sødmefyldte mørke syrlighed. Tamarinde: Er de smukke, sære, brunpudrede bønner fra et tropisk træ. Det er den brune klistrede syrlige masse indeni, man bruger i maden, til at fortynde som saftevand, i chutney, kager osv. Kødet købes som regel sammenpresset i en blok, med skaller, frø og det hele. Kødet opløses i vand og trykkes gennem en sigte. Eddiker: Der findes ikke det folkeslag i verden, der ikke ved et tilfælde har opdaget, at sukkerholdige drikke gærer til noget alkoholisk. De har også opdaget, at hvis man er uheldig, gærer alkoholen videre til eddike ved hjælp af en svamp, der findes 18

19 smag &sanssurt foto: ann li engström overalt, og som i løbet af ret kort tid laver alkoholen om til eddikesyre. Det betyder, at der findes eddike på alle de urter, frugter og sukkerstoffer man kan tænke sig sukkerrør, bygmalt, kartofler, vindruer, æbler, ris... Rigtig mange af dem kan fås herhjemme, og de er sjove at have i køkkenskabet. Sherryeddike: Den smager helt utroligt aromatisk og bruges som sidste pift i en gazpacho, i dressinger til bønner og rodfrugter, eller i sammenkogte retter med tomater, kikærter og mange krydderier. Malteddike: Bruges meget lidt herhjemme, men i England er det den foretrukne. Eddiken gæres på malturt eller øl. Den har en stærk, letrøget smag, dejlig i alt syltet eller på stegt fisk, men er ikke raffineret nok til salat. Vineddike: Der findes både rød og hvid, de er velkendte og elskede i salatdressinger, i fiskeretter i stedet for vin, i marinerede grøntsager eller til tunge gryderetter. Riseddiker: Fås både lyse og mørke. De er mere neutrale i smagen end vineddikerne og giver en ren klar syrlighed til alt, hvad der er orientalsk. Brun riseddike er fornem til at strinte over fisk, til agurkesalater og salater med f.eks stegt oksekød, rå løg og ingefær. Palmeeddike: Laves af gæret palmesukker og er som regel meget raffineret og helt hvidt, det har ingen særlig smag, men er rent og godt. Balsamico: Er egentlig ikke eddike, men ugæret vinmost, der over år lagres på forskellige fade, til der bliver en tyk, multiaromatisk flydende smagsbombe tilbage. Rigtig balsamisk eddike koster knapper, og den er det værd. Som sauce til alt fra stegt fisk til jordbær og mango, til at forsøde dressinger, indkogte saucer, marinader. Et fantastisk produkt, men det er altså ikke det, man kan købe relativt billigt i supermarkedet det er en forfalskning, der ganske vist er langt bedre end mange vineddiker, men ligger lige så langt fra den ægte balsamico som vand fra vin. cp Citrusfrugterne har et højt indhold af citronsyre og ascorbinsyre og dermed Æbleeddike: Fremhæver den frugtagtige smag i salater. Bruges sammen med bønner eller retter kogt på øl eller cider i stedet for vin. Kan også bruges i lyse saucer i stedet for hvidvin, til alt med tomater, bagte pebre, æbler, salsaer med frugt, tabbouleh eller til syltning. af C-vitamin. Et glas koldt vand med citronsaft på fastende hjerte kan opleves meget forfriskende. foto: ann li engström økonomaen

20 Når syrer gennemsyrer... Syrer i maden er ikke alene medansvarlige for smagen, men hjælper også maden til at holde sig. Syrer konserverer Når vi tidligere har brugt syrlige madvarer i større udstrækning, er det fordi, syrer kan forlænge holdbarheden. Den ældste metode er en mælkesyregæring, hvor mælkesyrebakterier fermenterer kulhydrater og danner mælkesyre. Surkål er det klassiske eksempel på en mælkesyrekonservering, men andre grøntsager kan syrnes på samme måde. Det er dog mere almindeligt at bruge f.eks. eddikesyre eller citronsyre, f.eks. til syltede rødbeder, græskar, agurker eller lignende. Syrer stivner På kød og andre proteinrige madvarer har syrer en denaturerende effekt, dvs. at syren ændrer proteinet, får det til at stivne. Det udnytter man f.eks., når man råmarinerer fisk i limejuice. I varme klimaer bruges denne form for tilberedning også som en form for konservering.tilberedningen af Escabeche, hvor stegt fisk og grønsager lægges i en syrlig dressing af lime, eddike og olivenolie, virker sådan, og kan forøge holdbarheden op til flere uger. Syrer ætser Vær omhyggelig med at vælge gryder, når du tilbereder syrlig mad. Syre æder simpelthen metaller op, hvad man tydeligt kan se, hvis man laver meget syreholdig mad med rabarber, spinat eller eddike. Aluminiumsgryder bliver som nye af en gang rabarberkompot, og selv jerngryder bliver hullede i overfladen, hvis de får lov at stå med syreholdig mad. Efter nogen tid bliver overfladen oversået med små saltpartikler. Syrer stimulerer appetitten Frugtsyrer stimulerer appetitten og hjælper fordøjelsen. Og mad med C-vitamin i form af ascorbinsyre øger optagelsen af jern. Derfor er det en god ide at drikke juice til morgengrynene eller spise en appelsin til dessert. Syrer hæver brød og kager Bagepulver laves af syre, f.eks. vinsyre, og salt, f.eks. natrium- foto: klavs nielsen, biofoto 20

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011 Mad fra Thailand Rød Grøntsags karry 1 spsk olie 1 løg, hakket 1-2 spsk rød karrypasta 3,75 dl kokosmælk 2,5 dl vand 350g kartofler, i tern 200g blomkål, i buketter 6 kaffir lime blade 150g grønne bønner,

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af

Læs mere

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie.

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie. Mandag Omelet med friske svampe, ost og fennikel 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 1 stk. fennikel, delt i halve og skåret super tyndt 200 gram svampe, som Karl

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye

Læs mere

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekotelet Broccoli og Espressostegt Spaghetti med stegte løgtærte med

Læs mere

ewyorkerbyheart: Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med p...

ewyorkerbyheart: Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med p... 1 af 7 21-10-2009 16:51 Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med pastasalat... Ingredienserne til gazpacho blendes......og sættes på køl (beklager det dårlige billed, ved ikke lige hvad der er sket)...

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken Maj 2014 Maj måneds inspiration fra køkkenet har overskriften Du skønne rabarber. Vi har lavet 4 dejlige opskrifter, hvor rabarber indgår. Rabarber-cava med ingefær Rugboller

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser Eriks Mad og Musik.. 0 Kogte nye kartofler Kartofler Groft salt Smør Evt. persille eller dild TEMA: Kartofler Vask kartoflerne og kog dem men endelig ikke for længe. 0- minutter kan være nok, hvis de er

Læs mere

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana Cajun buffet - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana 2 spsk olie 2 spsk hvedemel ½ spsk cajun krydderi ½ stort løg, hakket 3 fed hvidløg 1 grøn peberfrugt, hakkede 1 ds hakkede tomater 1 sønderjysk

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

Kostplan En uge fra Diva Light

Kostplan En uge fra Diva Light Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge UGe 42-43 Indkøbsliste QR-koden for Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksefars 1 kilo tykkamsteg 800 gram kalkungyros 4 stk. store jægerfugle 1 stk citron 1 stk rødløg 9 stk alm løg

Læs mere

Forret: Grillet lam med rosmarin, citron og hvidløg. ca. 1kg lamme culotte. 8 kviste rosmarin. 2 citroner. 6 spsk. oliven olie. 1 bakke ruccola.

Forret: Grillet lam med rosmarin, citron og hvidløg. ca. 1kg lamme culotte. 8 kviste rosmarin. 2 citroner. 6 spsk. oliven olie. 1 bakke ruccola. Forret: Grillet lam med rosmarin, citron og hvidløg ca. 1kg lamme culotte 8 kviste rosmarin 2 citroner 6 spsk. oliven olie 1 bakke ruccola salt sort peber 1 citron og ½ dl olie til salat samt groft salt

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer

Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer Go mad med Holm: Madplan for uge 18 Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 700 g kartofler, kogte 250 g gulerødder, kogte 100 g smør 900 g hakket oksekød 2 løg, finthakket

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Julefrokost Næsten som vi plejer

Julefrokost Næsten som vi plejer Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Når torskerognen har stegt ca. 1 minut, smuldres og vendes den med persille, saft af citron og salt og peber.

Når torskerognen har stegt ca. 1 minut, smuldres og vendes den med persille, saft af citron og salt og peber. Madplan for uge 8 Mandag: Omelet med persille, torskerogn og kartofler og porrer: Til 4 personer 8 æg 60 g mælk 20 g smør 300 g torskerogn, skåret i skiver og ristet 2 store håndfulde frisk persille, plukket

Læs mere

Pocherede Limfjordsøsters

Pocherede Limfjordsøsters 5 personer Pocherede Limfjordsøsters af Jens Peter Skov, Sallingsund Færgekro 10 Limfjordsøsters medium størrelse 1 l. fiskefond ½ l. hvidvin ½ fennikel Finthakkede urter (gulerødder, porrer, selleri,

Læs mere

Go mad fra Bitz og Holm. - opskrifter

Go mad fra Bitz og Holm. - opskrifter Go mad fra Bitz og Holm - opskrifter Mandag: Fynsk æggekage med kartofler og små tomater 8 stk. æg 1,5 dl mælk 4 stk. rugbrød 10 g smør 12 stk. kogte kartofler i små skiver 10 stk. tomater delt i halve

Læs mere

Forret. Hovedret. Carmelized kylling Urte marinerede kartofler Bagt ris. Laks Balsamico Salat Grønne bønner med hvidløg. Dessert Frugtdessert

Forret. Hovedret. Carmelized kylling Urte marinerede kartofler Bagt ris. Laks Balsamico Salat Grønne bønner med hvidløg. Dessert Frugtdessert BH BH Forret Laks Balsamico Salat Grønne bønner med hvidløg 2. Forret Kyllingesuppe Kneidelach Hovedret Carmelized kylling Urte marinerede kartofler Bagt ris Dessert Frugtdessert cholent Forret Laks Balsamico

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Hakkebøf Torskeruller Stegte ris med Medister med Ribbensteg med ramsløg

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

Kom æggene op i en skål med salt og peber, samt mælken. Pisk i et minut.

Kom æggene op i en skål med salt og peber, samt mælken. Pisk i et minut. Mandag Omelet med kartofler - dild og tomat-kold weekendsteg 8 stk. æg 60 gram mælk 20 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 6 stk små blomme tomter, delt i kvarte En god håndfuld dild, vasket

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Vask porrerne og skær top og bund af. Skær dem i ringe rist dem i lidt olie på en pande sammen med de kogte kartofler i tern.

Vask porrerne og skær top og bund af. Skær dem i ringe rist dem i lidt olie på en pande sammen med de kogte kartofler i tern. Mandag Omelet med ost, kartofler, porrer og salat af rødkål 8 æg 60 gram mælk 20 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 2 store håndfulde frisk persille 100 g kartofler 1-2 stk. porrer Vask

Læs mere

8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank

8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank 8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank Af Lene Hansson Foto: Andreas Beck og Camilla Rønde, oktober 2012

Læs mere

Spise dem som snack, eller brug dem i din salater, eller tilbehør til fx fisk og kylling sammen med ris og grønt

Spise dem som snack, eller brug dem i din salater, eller tilbehør til fx fisk og kylling sammen med ris og grønt Banan chips Spise dem som snack, eller brug dem i din salater, eller tilbehør til fx fisk og kylling sammen med ris og grønt 2 store bananer (umodne) 1 tsk røget mild paprika 1 tsk groft salt 1 tsk sesamfrø

Læs mere

Vibeke Lund NØGNE SANDHEDER. om smagen af grøntsager - nu med dressing

Vibeke Lund NØGNE SANDHEDER. om smagen af grøntsager - nu med dressing Vibeke Lund Sukkersherif & Sundhedscoach prof.bachelor i human ernæring Slotsgade 65, B2 3400 Hillerød Telefon: 70 28 10 38 mail@thesweetcompany.dk www.thesweetcompany.dk www.facebook.com/ thesweetcompany.

Læs mere

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på FRISKE RÅVARER Sensommerens med kød på 2 3 Koteletter i fad med friske urter 4 Koteletter og grønt: 4 svinekoteletter (ca. 5 600 g) 200 g champignon eller shiitake svampe 1 squash Sovs: 1 løg 1 fed hvidløg

Læs mere

Lidt godt til grillen! Sæt nyt krydderi på din marinade, dressing og sovs.

Lidt godt til grillen! Sæt nyt krydderi på din marinade, dressing og sovs. Lidt godt til grillen! Sæt nyt krydderi på din marinade, dressing og sovs. L A D D I G I N S P I R E R E Salatdressing med bid i 4 Pers 1 dl olie ¾ dl hvidvinseddike ½ dl Dansukker Lys Sirup 1 revet hvidløgsfed

Læs mere

Kokkelærerens Madplan

Kokkelærerens Madplan Kokkelærerens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Kålsalat med resten af farsbrødet og ris Salat med croutoner og omelet blomkål Pastasalt med skaldyr Mandag Tirsdag

Læs mere

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College Løgkompot til fisk 3 stk. Kepaløg. 2 stk. Stjerne anis. ½ spsk. Karry. 25 gram. Cashewnødder. ½ dl. Hvid balsamico. 1 stor spsk. Honning. Salt og peber. Rapsolie. Pil og rens løgene. Skær fra top til bund

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL - Sovsen er vores DNA Sovs er sød musik, og derfor får du her på blomsterfestivalen mulighed for at smage på vores dejlige sovs. Hæftet indeholder opskrifter på bl.a. kyllingesovs,

Læs mere

Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter

Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter Carbonara - Det skal du bruge: 1 ps fuldkornsspaghetti ca. 500 gram, koges 1 minut mindre end angivet på pakke 5 skiver bacon 2 stk. nye små gulerødder,

Læs mere

http://www.lf.dk/~/media/lf/tal%20og%20analyser/forbrug%20og%20detail/markedsanalyse%20om%20frugt%20og%20gr%c3%b8nt.ashx

http://www.lf.dk/~/media/lf/tal%20og%20analyser/forbrug%20og%20detail/markedsanalyse%20om%20frugt%20og%20gr%c3%b8nt.ashx Mad fra æbletræet DANMARK HAR VERDENS BEDSTE ÆBLER Danmark har et godt klima til æbler, og det giver saftige æbler, der er kendt for deres tynde skræl og gode kombination af sødme og syrlighed. Desuden

Læs mere

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober 3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano

Læs mere

Opskrifter med majs og kartofler

Opskrifter med majs og kartofler Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Kartoffelsalat. Kartoffelsalat (Tid: 30 min + kogetid)

Kartoffelsalat. Kartoffelsalat (Tid: 30 min + kogetid) Kartoffelsalat Kartoffelsalat er et evigt hit, her får du opskriften på en amerikansk en af slagsen Kartoffelsalat (Tid: 30 min + kogetid) Ingredienser: kartoffelsalat 8 kg kolde kogte kartofler 8 løg

Læs mere

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde

Læs mere

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps 26. april 2015 Indhold 1 Flødekartofler 3 2 Spinattærte 4 3 Fennikeltærte 5 4 Frikadeller 6 5 Pastasalat 7 6 Rødkålssalat 8 7 Klassisk Rødkålssalat 9 8 Hummus

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pitabrød med. Hakkebøf med nye kartofler og sommerdressing. med falafel groft brød

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pitabrød med. Hakkebøf med nye kartofler og sommerdressing. med falafel groft brød Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Gullaschsuppe Pitabrød med med falafel groft brød og salat Rester fra weekenden Salat sandwich Kartoffelsalat med bøf

Læs mere

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning 2 Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010/2011 Af Jette Jensen Program for 2. gang praktisk madlavning Hvordan går det med vægtstopprojektet? Fortæl om Jeres succeser Hvad gør I, når

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

Hillerødmesterskaber i madkundskab

Hillerødmesterskaber i madkundskab Hillerødmesterskaber i madkundskab Opskriftshæfte Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland 1 Kyllingefrikadeller 300g hakket kylling/kalkun 1 tsk. salt ½ tsk. peber ½ løg. revet

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Madens historier Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Frugter og grønsager Ruth og Rasmus er på besøg hos Ruths mormor. De sidder i haven og spiser rugbrødsmadder. Ruths mormor serverer

Læs mere

Protein kakao spread

Protein kakao spread Protein kakao spread 1 dåse kikærter (240 gram) 10 juicy dadler uden sten 4 spsk afskallede hampfrø 2 økologikse appelsiner 1 moden avocado 3 spsk økologisk kakao 8 spsk mandelmel Evt 40 gram pecan nødder

Læs mere

Mad til 20 kræsne ganer

Mad til 20 kræsne ganer 20 Mad til kræsne ganer Mad til kræsne ganer 20 indeholder 8 forslag på opskrifter til en grillbuffet Creme Ninon (kold grønærtesuppe) 4 dl kold kraftig hønsefond 4 dl piskefløde 1 spsk. citronsaft 2 dl

Læs mere

Alle ingredienser blandes og tilsmages med salt og peber og stilles kølig 2 timer før serveringen.

Alle ingredienser blandes og tilsmages med salt og peber og stilles kølig 2 timer før serveringen. Carpaccio 500 g filet mørksej eller brosme ½ dl olivenolie Saften af 1 citron ½ løg 3 saltede drueagurker Fileterne rulles sammen og stilles køligt et par timer. Rullerne skæres i 2 mm tykke skiver og

Læs mere

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA ELSKER SUPPER FORKÆL DIN MAD MED PHILADELPHIA TILBEREDNINGSTID ı 20 minutter SERVERINGSPORTION ı 325 g kj 1008, kcal 241, protein 20,9 g, fedt 15,49 g, kulhydrater 5,15 g De fleste forbinder Philadelphia

Læs mere

lidt honning, mild dijon sennep, lidt mild lys eddike

lidt honning, mild dijon sennep, lidt mild lys eddike Savojkål med rugbrød 1/2 kålhoved 50 gram frisk spinat 4 skiver groft rugbrød 6 skiver bacon (1 pakke) lidt honning, mild dijon sennep, lidt mild lys eddike oregano og salvie oliven olie. tænd ovnen på

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Uge 27. Indkøb: Basis: Denne uge består madplanen af:

Uge 27. Indkøb: Basis: Denne uge består madplanen af: Denne uge består madplanen af: Uge 27 Kylling med basilikum Blomkålskarrysuppe Pasta m. Cherrytomater, mozarella og roculasalat Krebinetter med marinerede grønne bønner Hønsekødssuppe Risotto med kylling

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45

Indkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45 UGe 44-45 Indkøbsliste for at se mere. Ugepakken inderholder kødet 600 g hakket oksekød 700 g kalvemedister 600 g oksekød i tern 4 stk kalveschnitzler 8 kyllingespyd Øvrige indkøb: 1 pk bacon i tern 9

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Forbrænding og stofskifte side 2-5 Husk Morgenmad side 6-7 Let og lækkert brød og boller side 8-23 Morgenmad på den proteinrige måde. side 24-31 Middagsretter der

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya KYLLING PIE MED GRØN SALAT 1 hel kylling 3 løg 1½ dl hvedemel

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rosenkålspesto. og kartofler råkost. jordskokker og

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rosenkålspesto. og kartofler råkost. jordskokker og Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakkeforslag med rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Deller fra Vinter suppe Hakkebøf med Dampet Orangemarineret ovnen med med super søde sure løg sejfilet med

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Sundhedsugen uge 17-2011.

Sundhedsugen uge 17-2011. Sundhedsugen uge 17-2011. I årets sundhedsuge er maden planlagt ud fra de 8 kostråd. Det vil sige, at maden har et lavt indhold af fedt og et højt indhold af kulhydrater. I menuen indgår årstidens råvarer,

Læs mere

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Røde fiskedeller 300 g fisk (fx laks, kulmule eller mørksej) 1 æg ½ rødbede 1 lille løg Citronskal samt saften af en halv

Læs mere

Eriks Mad og Musik Tema: Italiensk mad 2

Eriks Mad og Musik Tema: Italiensk mad 2 Eriks Mad og Musik Tema:.0. 0 Parmesan snacks 0 g revet parmesan spsk. olivenolie 0g hvedemel æggehvider Blend alle ingredienser. Smør dejen ud på bagepapir og form som kiks. Bag kiksene i ovnen ved 0

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA 2 stilke bladselleri 2 fed hvidløg 2 gulerødder 1 renset rød chili 1 spsk. olivenolie 50 g bacon i små tern 600 g hakket oksekød, 1 ds. flåede hakkede tomater 2 dl bouillon 2 tsk. tørret oregano salt,

Læs mere

Fiskepate med krydderurtesauce (1 portion)

Fiskepate med krydderurtesauce (1 portion) Fiskepate med krydderurtesauce Fiskepate og ris 50 g fiskefars (Pernille- eller Thorfisk) 30 g laksefilet uden skind salt 20 g hvide og vilde ris 40 g vand salt Skær laksefileten i ca. ½ cm tynde strimler

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag skærtorsdag Langfredag Fyldt Kylling med Fyldte Grøntsagslasagne skrubbefilet tomatsauce

Læs mere

Morgenmad ca. 1,5 kg Havregryn pr. morgen 1 pk. Rosiner 1 pk. Tørrede frugter (abrikoser og mandler)

Morgenmad ca. 1,5 kg Havregryn pr. morgen 1 pk. Rosiner 1 pk. Tørrede frugter (abrikoser og mandler) Morgenmad ca. 1,5 kg Havregryn pr. morgen 1 pk. Rosiner 1 pk. Tørrede frugter (abrikoser og mandler) Frokost 2-3 Rugbrød 8-9 dåser Makrel 7-8 dåser Leverpostej 3-4 dåser Tun Remolade og mayonaise evt.

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE

SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE VELKOMMEN TIL EN HELT NY OPLEVELSE MED OSCAR SUPPEBAR ASPARGESSUPPE 90 g OSCAR Aspargessuppe, granulat OSCAR INTRODUCERER NU BEGREBET SUPPEBAR, HVOR DU MED FORSKELLIGE SUPPER

Læs mere

Opskrifter SØFF september 2014

Opskrifter SØFF september 2014 Opskrifter SØFF september 2014 Grøntsager markeret med FED i opskrifterne er i poserne med jævne mellemrum, alt efter årstiden. Husk også at kigge på opskrifterne fra tidligere på året med same grøntsager,

Læs mere

17. november 2016 NINGS FOOD v/ning Srikaew

17. november 2016 NINGS FOOD v/ning Srikaew 17. november 2016 NINGS FOOD v/ning Srikaew Menu Monye Bags Panang Tom Yam Gung Cashew nut stir fry Papaya Salad Sprøde Bananer ทานให อร อยนะ Velbekomme Money Bags Små knasende mundfulde, med majs, kartofler,

Læs mere

Jule menu Stegte sild i eddikelage. Karrysalat / æggesalat (Til sildemaden) Ingredienser: Forklaring: 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør

Jule menu Stegte sild i eddikelage. Karrysalat / æggesalat (Til sildemaden) Ingredienser: Forklaring: 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør Jule menu 2013 Stegte sild i eddikelage 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør Lage: 4 dl. Eddike 1 dl. Vand 150 gram Sukker 4 laurbærblade 12 Peberkorn, sorte * 1 Løg Vask sildefileterne godt og lad dem dryppe

Læs mere

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare ØL TIL MAD SIDE 1 AF 5 ØL TIL MAD Øl kan være et godt alternativ til vin - selvom nogle har svært ved at få forestillingen om hvid dug og øl til at hænge sammen. Ser vi på variationen i øl, er der øltyper,

Læs mere

Dampet Tsing Tao courgette

Dampet Tsing Tao courgette Dampet Tsing Tao courgette 1 Tsing Tao øl ( eller anden lys asian øl 2 små courgetter 3 spsk mizka eddike 1 alm løg 1 stor knold ingefær 1 kvist rosmarin 2 spsk honning Lidt oliven olie Vask dine grøntsager.

Læs mere

Skinketortilla med sennepscreme

Skinketortilla med sennepscreme Skinketortilla med sennepscreme Ingredienser 100 g friskost med højst 4 % fedt 1 spsk. sød fransk sennep 1 tsk. dijonsennep Salt og peber Fyld 2 blade icebergsalat 1 stor gulerod (ca. 100 g) ½ grøn peberfrugt

Læs mere

Bananer med chokolade

Bananer med chokolade Bananer med chokolade Bananer med chokolade (20 stk.) INGREDIENSER 10 bananer (½ banan pr. barn) 1 pakke mørk pålægschokolade FREMGANGSMÅDE Bananerne halveres og flækkes forsigtigt på langs. De skal kunne

Læs mere

Sødt maltbrød. Et stort brød. 2,5 dl mælk. 50 gram smør. 2,5 dl vand. 1 dl sirup. 1 pose tørgær (økologisk 9 gram tørgær) ½ dl maltmel

Sødt maltbrød. Et stort brød. 2,5 dl mælk. 50 gram smør. 2,5 dl vand. 1 dl sirup. 1 pose tørgær (økologisk 9 gram tørgær) ½ dl maltmel Sødt maltbrød Et stort brød 2,5 dl mælk 50 gram smør 2,5 dl vand 1 dl sirup 1 pose tørgær (økologisk 9 gram tørgær) ½ dl maltmel 1, 4 kg hvedemel 1 tsk groft salt. Ovn 200 grader Lun mælken i en kasserolle,

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. august 2008

Eriks Mad og Musik 23. august 2008 Eriks Mad og Musik. august 008 Skaldyr Pil selv rejer - ½ kg hele rejer tskf groft salt dild citron mayonnaise surbrød (eller ristet brød) Bring rigeligt vand i kog og tilsæt salt og dild. Kogte krebs

Læs mere