Telemedicin på tværs
|
|
- Trine Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Telemedicin på tværs Sådan indfrier vi (nogle af) potentialerne Lektor Finn Olesen Inst. for Æstetik og Kommunkation - Informationsvidenskab, AU imvfho@hum.au.dk
2 Overskrifter INNO+ og telemedicin Den telemedicinske platform på AU Hvad er en patient, borger, bruger i telemedicinsk pleje og behandling?
3 Teknologiforståelser Langsom entusiasme Teknofobi Teknofili
4 INNO+ Dansk innovationspolitik skal være mere efterspørgselsdrevet med fokus på særlige samfundsmæssige udfordringer INNO+ udspringer af den poliske aftale om fordelingen af forskningsreserven for 2013: [Der skal udvikles et] prioriteringsgrundlag for innovationspolitikken, som skal identificere konkrete og markante samfundsmæssige behov, erhvervsmæssige perspektiver og særlige danske forudsætninger for markante innovationspolitiske indsatser. (fra aftaleteksten) Regeringens innovationsstrategi: Danmark skal være løsningernes land, hvor innovative løsninger på store danske og globale udfordringer omsættes til vækst og beskæftigelse
5 INNO+ og telemedicin Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - fire udfordringer: Patient empowerment; Personalized medicine; Patientsikkerhed og pharmaco-vigilance; Målrettet forebyggelse Ministerierne skal kvalificere udfordringerne, men: [det må] være op til aktørerne, dvs. sundhedsvæsenet i regioner og kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner at bidrage til løsningsformuleringerne. Således kan telemedicin ses som én af løsningerne på både mere patient empowerment, mere personalized medicine og på den målrettede forebyggelse, men telemedicin er kun én af løsningerne og kan ikke stå alene nogen af stederne.
6 Det telemedicinske genstandsfelt Komplekst, flerfoldigt felt: Hvad er telemedicin? Hvem gavner telemedicinen? Hvad er en patient? Hvad er sundhedsfagligt arbejde? Hvad er godt telemedicinsk design? Hvordan organiseres telemedicinske projekter? Hvordan måles værdien af telemedicinsk pleje og behandling?
7 Telemedicinsk forskning og design på AU Veletablerede, succesfulde sundheds- og velfærdsteknologiske forsknings- og udviklingsmiljøer Ofte monofagligt udgangspunkt (datalogisk og medicinsk især) i samarbejde med virksomheder, GTSer og sundhedsinstitutioner Men jævnligt sideløbende, ukoordinerede projekter omkring samme emne eller tema - tab af potentialer, viden og opskalering Telemedicinsk udvikling og indførelse i stor skala kræver koordineret arbejde, som involverer løsning på flere sideordnede udfordringer, især økonomi, organisation, teknologi, patientbegreber/-grupper, uddannelse
8 Den telemedicinske platform, AU Etableret sommeren 2013 ved prodekan Michael Hasenkam, Health og Finn Olesen og Peter Danholt, Arts Respons fra AU på INNO+-initiativet ambition: at etablere en formel tværgående, innovationsrettet platform for de miljøer, der forsker i telemedicinsk behandling og pleje, på AU, i tæt samarbejde med regionenen, hospitaler, virksomhederne og resten af landet at etablere et tværgående nuanceret vidensgrundlag og miljø for telemedicinske udviklingsinitiativer og produkter
9 Den telemedicinske platform, AU Har arrangeret møder med deltagere fra alle områder på AU med forskningsinteresser i telemedicin Oplæg om eksisterende projekter, samarbejdserfaringer med virksomheder, virksomheders bud på innovationsstrategier Opsamling af viden fra rundbordsamtaler mellem deltagere fra forskellige forskningsfelter
10 Rundbords-noter 1 Hvilke projekter og tiltag - små som store - findes hvor henne? Behov for inddragelse af forskere med organisatorisk, juridisk og økonomisk viden - f.eks sundhedsøkonomer, der kan belyse incitamentstrukturer Teknologidreven udvikling skal gå hånd i hånd med forskning Det skal ikke være en snæver AU-platform. Den skal ikke lukke sig om AU, men invitere til meningsfulde samarbejder med interesserede virksomheder, hospitaler, regioner, kommuner, praktiserende læger, osv
11 Rundbords-noter 2 Interessenterne/brugerne/kunderne skal motiveres (patienter, læger, myndigheder osv); teknologiske løsninger har ikke værdi i sig selv; brugerne skal opleve en værdi igennem anvendelsen Organisatorisk set up: Hvem har viden og ressourcer i en presset periode? Forventning til platformen: at få suppleret eksisterende forskning med organisatoriske og økonomiske aspekter; vidensdeling med andre miljøer
12 Rundbords-noter 3 Fokus på fælles data- og systemstandarder - herunder fælles dataudveksling, infrastrukturer, miljøer og standarder - sikrer lettere udbredelse/implementering Patienter skal være i centrum - hvor og hvornår ønsker patienter en telemedicinsk løsning? kan den passe ind i deres hverdag? Ikke alle patienter ønsker telemedicin. Hvilke patientgrupper henvender vi os konkret til?
13 Platformens mål Central kicker -funktion, der kan sende bolden videre til andre, herunder sende viden videre fra sundhedsområdet, og skabe forbindelser til virksomheder Involvere AU i fælles regional kortlægning Bidrage med telemedicinske test-miljøer
14 Platformens erfaringsbank Patientrelaterede erfaringer: bemestring ved telebehandling i eget hjem viden om opstilling af udstyr i hjemmet med patientens reaktioner herpå viden om motivation af patienten ved behandling og pleje i hjemmet erfaring med direkte patient-feedback i almen praksis
15 AUs telemedicinsk platform et sted, hvor man kan byde ind med noget: ideer, viden, design, emner, udfordringer, hjælp, samarbejde, overblik, osv. et sted, man kan få noget med sig: ideer, viden, design, løsningsforslag, hjælp, samarbejde, anerkendelse, overblik, osv. Formalisering af platform i 2014
16 De selvledende patienter Hvilke forestillinger og forventninger til patienterne i udvikling og drift? Hvad er realismen i vores forventninger?
17 Den enkeltes bedste Relationerne mellem stat, sundhedsvæsen, borger og patient har været under forandring i de seneste par årtier Der stilles stadig flere krav til patienten Patienten stiller selv stadig flere krav flere valgmuligheder større informationsniveau nye typer af behandling Nye patientroller vokser frem i dag med den enkelte patient i en central selv-ledende position
18 Individualisering Selvledelsen er blevet et ønske, en tendens, en norm Udtryk for borger(n)es ønske om flere selvstændige, individuelle valg Individualisering som vejledende ideal for det gode liv væk fra statslig styring Hvad er individualisering? To teoretiske betydninger: neoliberal socialvidenskabelig
19 A: Det neoliberale individ Neoliberal tænkning forudsætter det autarkiske - selvberoende - menneskelige selv Intet behov for ydrestyring, den enkelte kan selv styre sit liv med basis i indre, personlige ressourcer Selvtilstrækkelig entreprenør i eget liv (Minimal)staten skal først og fremmest facilitere individets udfoldelse
20 B: Det institutionaliserede individ Det enkelte menneskes individualisering kan ikke adskilles fra samfundets socialisering Sociologisk basisbegreb hos bl.a. Weber, Habermas, Beck: Individualisering er et produkt af kompleks, kontingent og veludviklet socialisering: Et strukturelt, karakteristisk træk ved socialisering Modvirker ikke, men muliggør snarere socialisering
21 ISO-individualitet Fra kollektiv til individuel identitet Selvrealisering sker ud fra fælles idealer om f.eks. den store dannelsesrejse, den unikke tøjstil, den eksotiske musiksmag, den individuelle opsætning af computeren, det personlige sygehusevalg Individet ønsker anerkendelse fra fællesskabet
22 Patienten i markedets centrum Aktuelt stigende markedsgørelse og neoliberalisering af sundhedsvæsen og ydelser: frit sygehusvalg, takststyring, kontraktstyring, nye udbydere af sundhedsydelser management-gørelse af styringen, djøf-icering Sætter patienten i centrum som en krævende aktør: er udrustet med særlige rettigheder på et sundhedsmarked forventer at udbyderne af sundhedsydelser skaber et gennemsigtigt, konkurrencedygtigt udbud
23 Patienten som digital bruger Aktuelt gennemgribende forsøg på digitalisering af sundhedsvæsenet: EPJ, web-portaler, telemedicin, telecare, pervasive healthcare-teknologier osv. Forventes at understøtte og forbedre håndteringen af opgaver i sundhedsvæsenet Patienter i eget hjem involveres i produktionen af sundhedsydelser: selvmonitorering og -diagnosticering, teknisk evaluering og support
24 Patienten som bruger Patienter er blevet brugere af sundhedsvæsenet En bruger? - En aktør, der anvender et produkt, modtager en serviceydelse eller information, der er gjort tilgængelig af en anden instans eller aktør I computer-verdenen: en slutbruger af prædefinerede udbud og ydelser, normalt uden særlige tekniske forudsætninger
25 Brugerne i forretningsverdenen Et mangfoldigt begreb: Slutbrugere: Financielle købere lead users specialister Passive købere Brugere i distributionskæden Interne brugere i virksomheden
26 Ikke-brugerne Væk fra jeg-metodologien i design Non-users - kan ikke blot reduceres til kategorien drop-outs (Sally Wyatt): resisters - vil ikke rejecters - vil ikke mere excluded - kan ikke expelled - kan ikke mere
27 Den aktive patient Patienter tager (ideelt set) selv aktiv del i pleje og behandling - men de skal formes Patientskoler er opstået for at styrke empowerment hos patienter med kroniske sygdomme - i lære som kroniker (Jane E. Møller 2014) Patienter skal lære at håndtere sygdom ud fra egne værdier og behov - som skal tillæres/defineres Empowerment som delvist alternativ til komplians - fra tvang til frigørelse - men målsætningen er givet af de professionelle Institutionel empowerment versus frigørende empowerment
28 Borger-patienten i centrum Selv-ledende patient med flere rettigheder og pligter - borgerideal Har direkte indflydelse på tilbud om, og valg af sundhedsydelser og har direkte adgang til egne journaldata Forpligter sig på aktiv indsats i eget (og familiemedlemmers) sygdomsforløb
29 KOL-kufferten Sygehus Fyn-test Internet
30 KOL-kufferten Sygehus Fyn-test Patienten får kuffert i syv dage, senest 24 timer efter udskrivning fra sygehus Daglig kontakt med specialsygeplejerske via system (treknaps interface) Selvmåling af bl.a. iltmætning og lungefunktion (spirometri) via moduler Instruktioner fra specialistsygeplejerske Anne Undgår unødige genindlæggelser Sorknæs, Projektansvarlig lungesygeplejerske
31 Resultater af undersøgelse Resulater af kvalitativt studie - observation og (gruppe)interviews med patienter og sygeplejersker: generelt større oplevelse af tryghed hos patienterne ændring af kompetencer hos personale øget aktivering af (de fleste) patienter og pårørende ingen signifikant forskel i morbiditet telemedicinske løsninger kan supplere eksisterende tilbud Men: Djævlen sidder i detaljen
32 Digital nærhed Den aktive patient i eget hjem er i digital kontakt med de professionelle - hvordan skabes nærhed på afstand? Telemedicinsk sygepleje handler mere om at observere og kommunikere, end det er tilfældet på afdelingen - hvordan bevares fagligt niveau? Sygeplejerskerne skal kompensere for manglen på fysisk nærhed ved at bruge sprog og gestik som midler til at skabe digital nærhed - rummer designet plads til det? Der skal skabes rum og tid til digitale narrativer i telemedicinske forløb (Nelly Oudshoorn) - uddannelse?
33 Selvfærdsteknologi? Staten, borger(n)e, virksomheder og leverandører af velfærdsteknologi har alle ønsker om udvikling og ibrugtagning af individualiserede systemer i den offentlige forvaltning Men hvem forventer vi, patienterne er? Og er det de patienter, vi får?
34 Summa summarun Aktuel redefinering af relationer mellem raske og syge; mellem patient, borger og bruger; mellem patient og professionel Individuel selv-ledelse understøttet sundhedspolitiske mål om at spare ressourcer til behandling og pleje Teknologiske sundhedsydelser understøtter og udbygger individuelle valgmuligheder Underminerer måske samtidig statens ansvar, og den syges ret til offentligt sundhedsydelser: patienten kan og vil jo selv styre sine valg!
35 Teknologi i sundhedspraksis Teknologi i sundhedspraksis behandler teknologiens betydning i sundhedsvæsenet. Teknologi er ikke blot er et funktionelt værktøj, som sundhedsprofessionelle, patienter og borgere kan benytte sig af. Tværtimod er den med til at præge de beslutninger, der tages, og de handlinger, der udføres. Bogens målgruppe er en bred vifte af sundhedsprofessionelle både i undervisningssammenhæng og praksis. (Udkommer cirka 5. marts 2014) Symposium Teknologi i sundhedspraksis Syddansk Universitet, Odense, d. 3. april 2014
Brugerinddragelse og teknologi
Brugerinddragelse og teknologi Finn Olesen, lektor, Ph.d. IÆK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet Leder af Platform for Koordineret Telemedicin, AU finno@imv.au.dk Patienter som brugere? Nye sundheds-
Læs mereNæsten som vi plejer
Næsten som vi plejer Teknologifilosofiske studier af selv-ledende patienter og telemedicinsk arbejde Finn Olesen, lektor, Ph.d. Institut for Æstetik og Kommunikation - Informationsvidenskab Aarhus Universitet
Læs mereDen selvledende patient og transformativ teknologi. Finn Olesen, lektor, Ph.d. IÆK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet finno@imv.au.
Den selvledende patient og transformativ teknologi Finn Olesen, lektor, Ph.d. IÆK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet finno@imv.au.dk Hvad vil jeg sige? Den standardiserede patient, der passer
Læs mereTeknologifilosofi og sundhedspraksis
Teknologifilosofi og sundhedspraksis Nogle basale tematikker Finn Olesen, lektor, Ph.d. Institut for Æstetik og Kommunikation - Informationsvidenskab Aarhus Universitet Overskrifter Teknologibegrebet Teknologisk
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs merePeder Jest, lægefaglig direktør Odense Universitetshospital
COLAB ODENSE SOM LOKOMOTIV FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI OG VÆKST I ODENSE / SYDDANMARK Styrkepositioner og visioner for en fremtid med stærk vækst Peder Jest, lægefaglig direktør Odense Universitetshospital Hvad
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereCenter for Telemedicin
Center for Telemedicin Strategi 2013-2014 Mission, vision, værdier og strategiske indsatser 1 Center for Telemedicin Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. www.telemedicin.rm.dk September 2013 Center for Telemedicin,
Læs mereViden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2
INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereDansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag
Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag Søren Jensen Innovationspolitisk kontor E-mail:sje@fi.dk Disposition Hvordan går det med innovationen i Danmark? Hvordan ser den danske
Læs mereDen selvledende patient og transformativ teknologi
Den selvledende patient og transformativ teknologi Finn Olesen, lektor, Ph.d. IKK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet - DK finno@dac.au.dk To beslægtede temaer A. Fremtidens (nutidens) borger som
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereDato: 30. januar Brevid:
Dato: 30. januar 2018 Brevid: 3484099 Opsamling af hidtidige drøftelser omkring Regionsrådets strategi 2018-2021 1. Strategiens formål Strategiens formål vil omfatte: De områder, hvor der er brug for en
Læs mereIntroduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital
Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:
Læs mereStrategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed
Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.
Læs merePatienters og borgeres behov for kompleks sygepleje
Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder
Læs mereInitiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)
N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de
Læs mereKONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK
KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb
Læs mereLægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk
1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,
Læs mereKonference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010
Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereTelemedicin fra patientens synsvinkel
Telemedicin fra patientens synsvinkel Annette Wandel Chefkonsulent Danske Patienter Danske Patienter Paraplyorganisation for patientforeninger Både patienter med fysiske og psykiske lidelser 17 medlemsorganisationer
Læs merePatientcentering Partnerskab
Patientinvolvering Patientcentering Partnerskab Mette Juel Rothmann Klinisk sygeplejeforsker, lektor, ph.d. Endokrinologisk Afd. M og Reumatologisk Afd. C Odense Universitetshospital/ Syddansk Universitet
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereRegion Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.
Nærhedsfinansiering Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018 Jens Buch Nielsen 1 Økonomiaftale 2019 2% Afskaffelse af det årlige produktivitetsstigningskrav på 2% Afskaffelse af
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mereTeleCare Nord. Brugen af henvisninger og korrespondance Erfaringer forbedringer
TeleCare Nord Brugen af henvisninger og korrespondance Erfaringer forbedringer TeleCare Nord projektet en kort rejse tilbage i tiden TeleCare Nord - mål Skaber forskningsmæssig evidens for patientnære
Læs mereinformation der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel
NBS - Kommentarskema til diagram [ 20150831 ] - udtræk [ 2015 08 31 11.24 ] Diagramnavn Nr. Oplysningstype (Kommentaren vedrører: term, begreb, synonym, diagram,definition, etc.) Oplysning (begreb, term,
Læs mereEt Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den
Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereTeleCare Nord Resultater og erfaringer
TeleCare Nord Resultater og erfaringer Hvorfor Global udfordring med øget antal kronikere Pilot og forskningsprojekter viste potentiale Kronisk sygdom udgør en stor og stigende del af sundhedsbudgettet
Læs mereDen forstærkede patient Relationel egenomsorg i hjemmet
Den forstærkede patient Relationel egenomsorg i hjemmet Finn Olesen, lektor, Ph.d. IÆK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet Leder af AU Telemedicin finno@imv.au.dk Overskrifter Moral og teknologi
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereDen politiske rammesætning for sundheds- og hospitalsplan
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Den politiske rammesætning for sundheds- og hospitalsplan Regionsrådet i Region
Læs mereBorgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet
Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Teknologirådets opgave er at udbrede kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser. Teknologirådet
Læs mereRingsted Kommunes Ældrepolitik
Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed
Læs mereEt integrerende sundhedsvæsen
Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 Udarbejdet af Koncernledelsen Fælles afsæt for strategisk arbejde
Læs mereForslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet
Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet December 2015 Indledning Fredensborg Kommune ønsker, at den ældrepolitik, som skal ligge til grund for at realisere kommunens vision om tilfredse
Læs mereÆldrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013
Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereRegion Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.
Nærhedsfinansiering Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018 Jens Buch Nielsen 1 Økonomiaftale 2019 2% Afskaffelse af det årlige produktivitetsstigningskrav på 2% Afskaffelse af
Læs mereSundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare
Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., phd.stipendiat indenfor Pervasive Healthcare, Leder af det højteknologiske
Læs mereHvordan skaber vi sammenhæng og overblik for borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle i sundhedsvæsenet? E-sundhedsobservatoriet 12.
Hvordan skaber vi sammenhæng og overblik for borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle i sundhedsvæsenet? E-sundhedsobservatoriet 12. oktober 2016 Mandag Morgen / Trygfonden: Tillidskrise fra patienterne
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereIndledning. Ældrepolitikken retter sig både
Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed
Læs mereSJÆLLAND. Telesundhed KOL. Udbredelse af hjemmemonitorering til borgere med KOL i Landsdel Sjælland
KKR SJÆLLAND Telesundhed KOL Udbredelse af hjemmemonitorering til borgere med KOL i Landsdel Sjælland KKR SJÆLLAND Dagsorden Baggrund Organisering Programmets 4 spor: o Sundhedsfagligt / klinisk o Software
Læs mereTELEMEDICIN UDBREDELSE. Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse 2. Maj 2017 Center for Social og Sundhed, Konsulent Poul Erik Kristensen
UDBREDELSE Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse 2. Maj 2017 Center for Social og Sundhed, Konsulent Poul Erik Kristensen Udbredelse til borgere med KOL en del af Økonomiaftalerne for 2016 Aftale
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereKommunal telemedicin/telecare strategi - hvordan opnås bedst mulig understøttelse af Det Nære Sundhedsvæsen
Kommunal telemedicin/telecare strategi - hvordan opnås bedst mulig understøttelse af Det Nære Sundhedsvæsen Poul Erik Kristensen, KL, center for social og sundhed Morten Thomsen, Konsulent for KL (Devoteam)
Læs mereSide 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken
Læs mereIshøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune
Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Med Seniorpolitikken 2014-2017 ønsker Ishøj Kommune at bidrage til at udvikle gode seniorliv. Politikken tager udgangspunkt i
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereDet Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017
Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv
Læs merePrioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd
Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd OUH Talks 27. juni 2018 Stephanie Lose Regionsrådsformand Region Syddanmark 1 Udgangspunkt for Region Syddanmark Sundhedsvæsenet
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereVelfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden
Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle
Læs mereDen selvledende patient og transformativ teknologi
Den selvledende patient og transformativ teknologi Finn Olesen, lektor, Ph.d. IKK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet - DK finno@cc.au.dk To beslægtede temaer A. Fremtidens (nutidens) borger som
Læs mereFORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016
FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning
Læs mereBrugerinddragelse i forskning
Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereTværsektorielt samarbejde om og med patienten
Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Hovedmål I et tværsektorielt samarbejde om og med patienten at realisere hjemmemonitorering af KOL patienter i stor skala At anvende og bidrage til en national
Læs mereKvalitet i regionerne
Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: Patienten som et aktiv den aktive patient En af regionernes store udfordringer er - i langt højere grad end hidtil - at involvere patienterne som brugere
Læs mereHorsens på Forkant med Sundhed
Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant
Læs merePatient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab
Vision for patienten som partner Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab 2 Forord Med visionen»patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab«vil
Læs mereHvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Læs mereUdmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.
Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for
Læs mereWorkshop 5 Uddannelse af sundhedspersonale
Workshop 5 Uddannelse af sundhedspersonale 5. september 2016 Karen Ersgard - Hospitalsenheden Horsens Jeanette Rumph - Horsens Kommune Anita Lunde - VIA University College Agenda Kort præsentation Oplæg
Læs merePERSONALEPOLITISK DAG 2018
PERSONALEPOLITISK DAG 2018 DEN 30. JANUAR Indlæg ved Jan Olsen, KL om Faglig ledelse og nye vilkår for offentlige ledere Hvorfor er der kommet mere fokus på faglig ledelse? Store omstillinger på alle opgaveområder
Læs mereSundhedsaftaler har fokus på Sundheds-IT v. Lone Kaalund Thiel. 10. April 2014
Sundhedsaftaler har fokus på Sundheds-IT v. Lone Kaalund Thiel 10. April 2014 Begrebet Sundheds-IT Hvad mon det gavner med de sundhedsaftaler? SUNDHEDSAFTALER Formålet med sundhedsaftalerne er at bidrage
Læs mereFremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen
Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i
Læs mereEvaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH)
Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) 3 elementer i evalueringen: de økonomiske aspekter (ift. sygehussektoren og prak. læger) de kommunale aspekter de patientmæssige
Læs mereStrategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis
Praktiserende læger og afdelinger på OUH Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis 2015-18 Udarbejdet af Praksiskonsulentordningen OUH Odense Universitetshospital Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereVisioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.
Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereUdvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive
Læs mereEvaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering
Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack
Læs mereOPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE
DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS
Læs mereNyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark
Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk
Læs mereUdvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereTALEPAPIR. Samråd om planen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1415 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPPWN Koordineret med: Sagsnr.: 1805246 Dok. nr.: 680738
Læs mereValgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1
Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive
Læs mereTilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune
Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende
Læs mereKortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email
Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email 16-01-2014 Powered by Enalyzer Survey Solution Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email Hvilken kommune er du ansat i? 15 Københavns
Læs mereHorsens På Forkant med Sundhed
Horsens På Forkant med Sundhed Udvikling af et Sundheds-Hotspot Malene S. Jensen, Horsens Kommune Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Hvorfor gør vi det? Ressourcer findes udenfor offentlige
Læs mereE-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008
E-ydelser på sundhed.dk v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 Side2 Internettet står centralt i sundhedsvæsenet Nettet på få år er blevet danskernes foretrukne medie til at støtte kontakten med
Læs merehuman first Indsatsområder
human first Indsatsområder 2018-2020 2 Human first Human First er et partnerskab på sundhedsområdet mellem VIA University College, Region Midtjylland og Aarhus Universitet, hvor vi sammen stræber efter
Læs mereIDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv
IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv Dorte Stigaard, direktør Sundheds- og velfærdsteknologi.. hvad handler det om? at reformere sundhedssektoren at gøre det bedre
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereNotat: Regionsrådets temadag den 7. maj 2018: Indsatsområder på sundhedsområdet 2018: Opsamling på drøftelser i workshops
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/1536 Dato: maj 2018 Udarbejdet af: UJ/AKK Notat: Regionsrådets temadag den 7. maj 2018: Indsatsområder på sundhedsområdet 2018: Opsamling
Læs mereNYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025
NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 København gearer op for velfærdsteknologien Velfærdsteknologi er midlet til to overordnede mål 1) Mere og bedre sundhed og
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mere