Udgivelsesår Illustrationer og layout

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgivelsesår 2012. Illustrationer og layout"

Transkript

1

2 Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Økonomisk støtte Illustrationer og layout Forside Fotos Udgiver Download Henrik Davidsen, PKEConsult i samarbejde med Claus Poulsen, AL2bolig og Tina Braad, Holst Advokater Værktøj 7 udarbejdet ved bidrag fra: Udviklingsteam: Arkitektur og konstruktion Anders Dragheim, Nova5 (Tovholder), Rolf Kjær, Arkitema, Olaf Brun Jørgensen, Esbensen, Andrew Ferguson, Niras, Inge Vestergaard, Arkitektskolen, Århus og Torben Gade, GBL Udviklingsteam: Rammeudbudsformer Tina Braad, Holst Advokater (Tovholder), Erik Alrø, Kuben Management, Poul Kusk, Bascon, Susanne Højholt, Saint-Gobain Isover, Nina Dencker, MTHøjgaard A/S og Henrik Davidsen, PKEConsult Udviklingsteam: Effektevaluering Olaf Brun Jørgensen, Esbensen (Tovholder), Rolf Kjær, Arkitema, Erik Alrø, Kuben Management, Niels Haldor Bertelsen, SBi/AlmenNet og Andreas Kragh, MTHøjgaard A/S. Projektet er gennemført med støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters Almene Forsøgspulje PKEConsult PKEConsult PKEConsult AL2bolig, Langkærvej 2F, 8381 Tilst kan downloades fra eller 2

3 INDHOLD LÆSEVEJLEDNING FAKTA OM MINIUDBUDDET OG BYGHERREVILKÅR PROJEKTORGANISATION PROCESPLAN FOR MINIUDBUDDET BYGHERRENS VISIONER OG MÅL BYGHERRENS FORVENTNINGER TIL INDUSTRIEL TILGANG BYGHERRENS TILVEJEBRINGELSE AF RAMMEVILKÅR FOR DIGITALT SET UP KATEGORIER AF BYGNINGSDELE UDFORMNINGEN AF MINIUDBUDDETS BYGNINGSDELE - EKSISTERENDE FORHOLD BYGGETEKNISKE STAMDATA ØKONOMISK VOLUMEN BYGHERREKRAV MINIUDBUDDETS BYGNINGSDELE BYGHERREKRAV TIL PRIS BYGHERREKRAV TIL DESIGN OG KONSTRUKTION BYGHERREKRAV TIL OPTIMERING BYGHERREKRAV TIL INNOVATION LEVERANCETEAMETS TILBUD BYGHERREKRAV TIL REDEGØRELSE FOR LEVERANCETEMAETS INTERNE ORGANISERING, STRATEGIER OG PLANER + RESUMÉ AF TILBUDDET BYGHERREKRAV TIL REDEGØRELSE FOR PRIS, DESIGN/KONSTRUKTION, OPTIMERING OG INNOVATION BYGHERREKRAV TIL REDEGØRELSE FOR TILBUDTE LØSNINGER - TEMAER BYGHERREKRAV TIL REDEGØRELSE FOR TILBUDTE LØSNINGER - BYGNINGSDELE BYGHERREKRAV TIL TEGNINGSMATERIALE OG EGENSKABSBESKRIVELSE

4 LÆSEVEJLEDNING 3 kapitler er opdelt i følgende 3 Kapitler: 1: Fakta om Miniudbuddet og Bygherrevilkår (7 sider). 2: Bygherrekrav (7 sider). 3: Leveranceteamets tilbud (7 sider). Paradigme Læs mere i Vejledningen Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Værktøj 7 er udformet som et paradigme, som kan relateres til specifikke Miniudbud ved tilføjelse af tekster i de gule markeringer. Teksten i Værktøj 7 er baseret på bidrag fra tre udviklingsteam, der blev dannet i tilknytning til AL2boligs projekt 'Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere energi-facaderenovering af almene etageboliger opført '. Projektet er nærmere beskrevet i 'Vejledning i Ramme- og Miniudbud: energifacaderenovering af almene etageboliger opført ' med tilhørende værktøjer. I kapitel 1: Fakta om Miniudbuddet og Bygherrevilkår gøres rede for: Miniudbuddets projektorganisering. Procesplan for Miniudbuddet. Bygherrens visioner og mål. Bygherrens forventninger til industriel tilgang. Bygherrens tilvejebringelse af rammevilkår for det digitale set up. Bygherrens redegørelse for udformningen af Miniudbuddets bygningsdele - Eksisterende forhold. Byggetekniske stamdata. Økonomisk volumen. I Kapitel 2: Bygherrekrav gøres rede for: Bygherrekrav til Pris, Design og konstruktion samt Optimering og Innovation. Miniudbuddets bygningsdele. Bygherrekrav til Organisering. Bygherrekrav til Kommunikation og formidling. Bygherre-mindstekrav. I Kapitel 3: Leveranceteamets tilbud gøres rede for bygherrekrav til tilbudsgivers redegørelse for for: Leverancetemaets interne organisering, strategier og planer + resumé af tilbuddet. Pris, Design/Konstruktion, Optimering og Innovation. De tilbudte løsninger. Tegningsmateriale og egenskabsbeskrivelse. 4

5 1. FAKTA OM MINIUDBUDDET OG BYGHERREVILKÅR 1.1 Projektorganisation Stamdata Bygherrer og kontaktpersoner Bygherrer i.h.t. Totalentrprisekontakten er: Bygherrens kontaktperson er Tlf. Miniudbuddets projektorganisering Oversigt Miniudbuddets projektorganisering er, som vist i figur 1, opdelt i følgende dele: En Beboerdemokrati-organisation. Byggesagens projektorganisation. Byggepladsens projektorganisation. Figur 1: Miniudbuddets projektorganisering - Eksempel 1 1 Se også redegørelsen i Værktøj 6 for Rammeudbuddets projektorganisation. 5

6 Byggeudvalg Beboertemagrupper Byggesagens projektorganisation U/L-ansvarlig projekteder Ad hoc byggetekniske team Udviklings- og Læringsgrupper Byggeudvalget er en slags bestyrelse for ledelse af byggesagen, der er sammensat af: Beboerdemokratiske repræsentanter. Ledelsesrepræsentanter og nøglepersoner fra boligorganisationen. Repræsentanter for byggesagens projektledelse. Beboertemagrupperne etableres efter behov som del af byggesagens beboerinvolveringsproces. Byggesagens projektorganisation er opdelt i en Styregruppe med deltagelse af bygherrerepræsentanter og byggesagens projektledelse. Styregruppen refererer til Byggeudvalget. Totalentreprenøren udpeger en projektleder til at varetage projektets udviklings- og læringsopgaver (U/L-ansvarlig projektleder). Projektledelsen etablerer efter behov ad hoc byggetekniske team til løsning af udvalgte byggetekniske opgaver. Der deltager bygherrerepræsentanter efter behov. Projektledelsen etablerer efter behov Udviklings- og Læringsgrupper, der har til opgave at være medskabende til opfyldelses af bygherrekravene til: Værdiskabelse. Optimering. Innovation Procesplan for Miniudbud 1 5 milepæle Som vist i figur 3 er procesplanen for Rammeudbuddet og Miniudbud 1 opdelt i følgende milepæle: 1. Prækvalifikation (oktober - november 2012). 2. Rammeudbud (december 2012 februar 2013) 3. Miniudbud 1 (marts maj 2013) 4. Renoveringsbyggesag 1 (august 2013 januar Effektmåling og videndeling (februar 2015 januar 2016). Figur 3: Bygherrenetværkets procesplan for Rammeudbud og Miniudbud (1). 6

7 1.3 Bygherrens visioner og mål Bygherrens vision Bygherrens mål 1: Bedre energifacaderenovering Bygherrens mål 2: Billigere energifacaderenovering Bygherrens mål 3: Billigere energifacaderenovering Bygherrens vision ved opfyldelse af de angivne mål at skabe en Bedre, billigere og hurtigere energifacade-renovering. Bedre for at sikre, at kommende renoveringer får en levetid på mindst 30 år, for at undgå - som hidtil - at skulle renovere de samme bebyggelser hver 10. eller 20. år. Det er økonomiske belastning at skulle i gang med en ny renovering før de optagne lån er udamortiserede og de hermed forbundet behov for huslejestøtte for at holde huslejen på et acceptabelt niveau. Der er derfor formuleret bygherrekrav, der sikrer en bedre renovering ved at tage ved lære at de dårlige erfaringer og inddragelse af den nyeste viden. Både arkitektonisk byggeteknisk, økonomisk og menneskeligt. Dvs. opnåelse af en bedre og langtidsholdbar arkitektur samt bedre og mere langtidsholdbare materialer og byggetekniske løsninger, herunder bygherrekrav til klimabæredygtige løsninger. Som udgangspunkt skal løsningerne leve op til BR10. Der er stillet bygherrekrav, der rækker frem til BR15 og BR20. Målet er endvidere, at opnå en god total- og driftsøkonomi baseret på markant lavere energiudgifter samt materialer, der kan recirkuleres i det økologiske kredsløb og som kræver et minimum af vedligeholde, kombineret med gode drifts og vedligeholdelsesplaner. Billigere ved skabelse af mere værdi for bygherrens penge i alle faser: Programmering, projektering, udførelse og drift. Målet er her, at stille bygherrekrav til skabelse en viden- og kompetence-baseret proces, der kan lede frem til ca. 20% billige byggeri set i forhold til det aktuelle udgiftsniveau. Lykkes det, vil der kunne renoveres ca. mere for Landsbyggefondens og boligforeningerne egne penge. Oven i vil der også skabes et mindre behov for f.eks. midler til drifts- og huslejestøtte. Hurtigere for at reducere den tid, hvormed beboerne udsættes for gener fra byggeprocessen i form af støj og byggepladsrod samt indgreb i deres dagligdag, mens f.eks. facader udskiftes. Målet er her, at stille bygherrekrav til byggeri tilrettelagt som en proces baseret på en industriel tankegang med færre fejl samt mindre mandskabs-, materialeog tidsspild. 7

8 1.4 Bygherrens forventninger til industriel tilgang Bygherren forventer, at den industrielle renovering dækker kravsætningen til: 1. Bygning og rum hos bygherren, som spiller op til industriel projektering og udførelse på pladsen og præfabrikation. 2. Projektering ved rådgiverne,hvor egenskaber på bygning, rum, bygningsdele og komponenter bindes sammen. 3. Præfabrikation og komponentfremstilling hos producenter. 4. Udførelse af bygningsdele på byggepladsen ved entreprenøren Bygherrens tilvejebringelse af rammevilkår for digitalt set up 4.tilgange til bygherredreven markedsåbning for industriel renovering IKT-bekendtgørelsen for Alment byggeri Projektweb Projektweb Bygherren tilvejebringer rammevilkår for det digitale set up, der matcher kravene til varetagelse af bygherreansvaret herfor i en kommende IKTbekendtgørelsen for Alment byggeri med tilhørende vejledning, der forventes at træde i kraft med virkning for de renoveringer, som modtager tilsagn om støtte den 1. april 2013 eller senere. Bygherren tilvejebringer et bygningskatalog, der vil have indbygget en facilitet, der gør det mulig at skabe en entydig reference til hhv. Forvaltnings Klassifikationen og center for produktivitet i byggeriets cuneco s oplæg til et nyt classification system (CCS), der skal afløse Dansk Bygnings Klassifikation (DBK) Bygherrer stiller en projektweb til rådighed: Der sikrer, at alle relevante parter i byggeprojektet har adgang til at bruge af projekt-webben. Der sikrer, at byggeprojektets parter har adgang til digital arkivering og udveksling af projektinformation. Der fastsættes regler for effektiv brug af projekt-websystemet, som er gældende for alle parter. Der sikrer, at al digital projektinformation, herunder bl.a. tekstdokumenter, tegninger og digitale bygningsmodeller, arkiveres i et for alle projektdeltagere læsbart og udskriftsvenligt filformat.. Læs mere om bygherrens tilvejebringelse af rammevilkår for det digitale set up i Værktøj 6: Byggeprogram til Rammeudbud. Bygherrer stiller en projektweb til rådighed, der sikrer: At alle relevante parter i byggeprojektet har adgang til at bruge af projektwebben. At byggeprojektets parter har adgang til digital arkivering og udveksling af projektinformation. At al digital projektinformation, herunder bl.a. tekstdokumenter, tegninger og digitale bygningsmodeller, arkiveres i et for alle projektdeltagere læsbart og udskriftsvenligt filformat.. De angivne forhold sikres formelt ved udmøntning i en IKT-aftale for effektiv brug af projekt-websystemet, som er gældende for alle parter. 8

9 Digital afleverings-koncept Bygherren: 1. Designer et set up for digital aflevering af de projektinformationer, som vurderes relevant for dokumentation af byggesagen, det afleverede byggeri (som udført), og den fremadrettede drift, vedligehold og forvaltning, der både korresponderer med de afsnit 2.4 angivne bygherre-mindstekrav og det set up for digital aflevering af de projektinformationer, der angivet I vejledningen Forvaltnings Klassifikation (version 2.0), Landbyggefonden og KL januar Specificerer omfang, formater, metoder samt leveringsfrister for den digitale aflevering og at kravene herom indgår i udbudsmaterialet. 3. Fastlægger hvilke parter, der er omfattet af digital aflevering. 4. Leverer de rette stamoplysninger omkring byggeriet til projekterende og udførende. 5. Leverer forvaltningsinformationer, der består af administrative oplysninger med relation til det afleverede byggeri. 6. Designer et set up til levering af projektinformation og dokumentation til Byggeskadefonden til brug for gennemførelse af 1- og 5-års-eftersyn. 9

10 1.6 Kategorier af bygningsdele Figur 3: Bygningsdele Kategorier Kilde: Værktøj 2: Klassifikation af bygningsdele Bygningens forskellige bygningsdele opdeles i følgende hovedog underkategorier: 1. Bygningen - Klimaskærm og udvendige konstruktioner 1.1 Tag. 1.2 Facader. 1.4 Vinduer, udvendige døre, glaspartier og porte. 1.5 Udvendige trapper, ramper, altaner og altangange. 1.6 Fundament, terrændæk og kældervægge. 1.7 Kloak. 1.8 Andet (hvad?) 2. Bygningen - Installationer og tekniske anlæg 2.1 Vand-, afløbs-, el-, varme- og/eller gasinstallationer. 2.2 Ventilationsanlæg. 2.3 Installationsskakte. 2.4 Elevatorer. 2.5 Solcelleanlæg. 2.6 Solfangeranlæg. 2.7 Øvrige installationer og tekniske anlæg (hvilke?) 3. Boligen 3.1 Ombygning af boliger. 3.2 Nye køkkener. 3.3 Nye badeværelser. 3.4 Aptering af rum. 3.5 Øvrige arbejder (hvilke?) 4. Udearaler 4.1 Renovering og vitalisering af gårdrum. 4.2 Nye cykel-, affaldsskure. 4.3 Tilgængelighedsforbedringer i terræn 4.4 Nye affaldssystemer. 4.5 Funktionsaktivering (individuelle eller fælles haver/dyrehold og kompostering). 4.6 Central/decentral regnvandsopsamling forbundet med vandingssystemer. 4.7 Udekøkkener. 4.8 Øvrige arbejder (hvilke?) 5. Andet 5.1 Indvendige konstruktioner. 5.2 Renovering af kælder. 5,3 Renovering af kloak udenfor bygningen. 5.4 Øvrige arbejder (hvilke?) 10

11 1.7 Udformningen af Miniudbuddets bygningsdele - Eksisterende forhold Digitalt materiale om eksisterende forhold Bygherren stiller digitale plantegninger, opstalter, snit mm. med beskrivende tekster og redegørelser for egenskaber til rådighed for tilbudsgiverne, som input til tilbudsgivernes redegørelse for de tilbudte tematiserede byggetekniske løsninger (se skema i afsnit 3.3) og løsninger relateret til udvalgte bygningsdele (se skema i afsnit 3.3). Bygningen Klimaskærm Primære bygningsdele Rum Kompletterende bygningsdele Bygningens konstruktion Statiske beregninger Udearealer Øvrige bygningsdele 11

12 1.8 Byggetekniske stamdata Skema 1: Byggetekniske stamdata Skemaet nedenfor giver en oversigt over Byggetekniske stamdata relateret til de afdelinger, der indgår i Miniudbuddet. Navn: Afd. Adresse: Antal boliger: Bruttoetageareal (m 2 ): Opført (årtal/periode): Bebyggelsesform (f.eks. tæt/lav, etabyggeri/antal blokke): Byggemåde (f.eks. Sydjyllandsplan-montagebyggeri) 1.9 Økonomisk volumen Skema 2: Anlægsøkonomi Afdeling Skemaet nedenfor giver en oversigt over det økonomiske volumen relateret til de afdelinger, der indgår i Miniudbuddet. Bygningsdel Beløb i mio. Kr. Noter Anlægsudgift i alt Heraf anslået industrialiseringsandel 1.Klimaskærm og udvendige konstruktioner 2. Installationer og tekniske anlæg 3. Boligen 4. Udearaler 5. Andet Bygningsdel 1 5 i alt 12

13 2. BYGHERREKRAV 2.1 Miniudbuddets bygningsdele Se det specifikke Miniudbuds-byggeprogram Hvilke og omfanget af de bygningsdele, der indgår i Miniudbuddet vil fremgå af det specifikke Miniudbuds-byggeprogram. 2.2 Bygherrekrav til Pris Oversigt I dette afsnit gøres rede for bygherrekrav relateret til Pris: Bygherrekrav til redegørelse for Antal bygherrekrav 0. Pris 0.1 Samlet pris for hele bebyggelsen Pris pr. bygningsdel og pris pr. m 2 (hvis relevant) Dækningsbidrag og byggeledelse 1 I alt 3 Samlet pris og pris pr. bygningsdel Der angives en pris opr. bygningsdel (0.1) samt en samlet pris for hele bebyggelsen (0.2) angivet som håndværkerudgift inklusiv byggepladsomkostninger i kr. eksklusiv moms Figur 4: Byggeledelse og dækningsbidrag for entreprenører Kilde: Værktøj 4: Produktivitetsudvikling Byggeledelse og dækningsbidrag for entreprenører (0.3) omfatter alle omkostninger og aktiviteter vedrørende totalentreprenørens omkostninger ved byggeledelse af sagen samt entreprenørernes dækningsbidrag. Byggeledelse omfatter bl.a.: Tilrettelæggelse og styring af byggesjakkene, byggepladsen med stilladser, platforme og andet materiel. Indkøb og opfølgning på byggevarer og underleverandører. Kvalitetsstyring og arbejdsmiljø. Økonomistyring og regnskab. Samarbejdet med beboerne, bygherren og rådgiverne - eksempelvis - i tilknytning til byggemøder, workshops, projektgranskning og aflevering. Effektevaluering/-måling i 1 år efter afleveringen. Udvikling, læring, benchmarking og selvstyring samt produktionsoptimerende mockups og eksperimentarier til afprøvning af forbedringer. Dækningsbidraget finansierer entreprenørens overordnede ledelse, centraladministration, investeringer og overskud, hvorfor de også kan udsættes for effektivisering. 13

14 2.3 Bygherrekrav til Design og konstruktion Oversigt I dette afsnit gøres rede for bygherrekrav relateret til de angive Underog Del-tildelingskriterier: Bygherrekrav til: Antal bygherrekrav 1. Arkitektur Konstruktion 12 - Energi/Isolering Løsninger 7 - Miljømæssig bæredygtighed Løsninger Kvalitet, funktionalitet og fleksibilitet 6 I alt 24 Bygherrekrav til Arkitektur Arkitektur: Byggetekniske løsningsforslag 6 bygherrekrav Bygherren lægger vægt på, at leveranceteamets byggetekniske løsningsforslag demonstrerer: 1. En arkitektur der bygger videre.på og styrker eksisterende arkitektur frem for en fuldstændig transformation. 2. Æstetiske løsninger af høj kvalitet. 3. Lødige materialevalg, der patinerer smukt. 4. Langtidsholdbar kvalitet, ikke modeprægede løsninger /fremtidssikring af arkitektur. 5. Energiløsninger integreret i arkitekturen. 6. Lever op til de skærpede energikrav til opnåelse af nye arkitektoniske kvaliteter.. Bygherrekrav til Konstruktion Konstruktion: Energi/Isolering 7 bygherrekrav til byggetekniske løsninger Bygherren vil overordnet lægge vægt på byggetekniske løsninger, der: 1. Maksimerer af løsningens bidrag til at bygningen, som minimum, opnår lavenergi klasse 2015 samt anviser løsninger til hvorledes der kan opnås bedre energiklasser end Viser en optimal udnyttelse af passive tiltag. 3. Optimerer af U-værdi for isoleret klimaskærm ift. et maksimumskrav på 0,15 W/m 2 K. 4. Optimerer det samlede transmissionstab gennem isoleret klimaskærm ift. et maksimumskrav på 7 W/m Optimerer bygningens tæthed ift. et maksimumskrav på 1,0 l/s m 2 ved 50 Pa. 6. Optimerer af vinduers samlede U-værdi ift. et maksimumskrav på 0,9 W/m 2 K. 7. Optimerer af vinduers energitilskud (E ref-værdi) ift. et minimumskrav på -33 kwh/m 2 per år.. 14

15 Konstruktion: Miljømæssig bæredygtighed 5 bygherrekrav til byggetekniske løsninger Bygherren vil overordnet lægge vægt på byggetekniske løsninger, der: 1. Minimerer løsningens samlede belastning på miljøet. 2. Optimerer genanvendelsesmulighederne. 3. Optimerer levetiden og minimerer vedligeholdsbehandlinger. 4. Minimerer bygningskomponenternes carbon footprint ift. produktion 5. Minimerer af materialernes og udførelsesmæssige kompleksitet ift. en overordnet robusthed af de valgte løsninger. Bygherrekrav Kvalitet, funktionalitet og fleksibilitet 6 bygherrekrav Bygherren lægger vægt på, at der i de byggetekniske løsninger gives gøres rede for/gives anvisninger på: 1. Løsninger der kan ændres over tid. 2. Renholdelse, pudsning af vinduer. 3. Foranstaltninger mod hærværk (lys, åbenhed, robuste materialer). 4. Rengøringsvenlige løsninger. 5. Funktionel kvalitet/brugervenlighed. 6. Løsninger der fremmer hensigtsmæssig brug, og inspirerer til energirigtig adfærd. Bygherre-mindstekrav 6 mindstekrav Ud over de angivne bygherretildelingskrav skal der i tilbuddene gøres rede for 6 Mindstekrav, som indgår i vurderingen af om tilbuddene er konditionsmæssige. Indeklima: 6 bygherrekrav til byggetekniske løsninger Bygherren vil overordnet lægge vægt på byggetekniske løsninger, der: 1. Maksimerer løsningens bidrag til et godt indeklima. 2. Optimerer af dagslyset ift.et minimumskrav på en gennemsnitlig dagslysfaktor på 1,5 i opholdsrum. 3. Optimerer akustisk ydeevne for vinduer ift. et minimumskrav på 35 db. 4. Optimerer det termiske indeklima ift. et maksimumskrav på 100 timer om året med en temperatur over 26 C i det enkelte opholdsrum. 5. Optimerer det atmosfæriske indeklima ift. et maksimumskrav på 900 ppm i opholdsrum 6. Anvender indeklimagodkendte materialer og overfladebehandlinger. 15

16 2.4 Bygherrekrav til Optimering Oversigt I dette afsnit gøres rede for bygherrekrav til Optimering: Bygherrekrav til: Antal bygherrekrav 2. Optimering 2.1 Produkt-, proces og projektoptimering 15 - Byggeteknisk produktion og proces 6 - Økonomisk bæredygtighed 2 - Produktoptimering og værdiskabelse Estimering og måling af forventet fremtidseffekt 1 I alt 16 Bygherrekrav til Produkt, proces og projektoptimering Bygherrekrav til byggeteknisk produktion og proces 6 bygherrekrav Bygherrekrav til økonomisk bæredygtighed 2 bygherrekrav Bygherren lægger en byggetekniske produktion og proces, der: 1. Illustrerer nytænkning ift. løsninger og processer. 2. Optimerer af produktion og proces ift. sikring af høj kvalitet og minimering af gener i forbindelse med byggeprocessen. 3. Er universelle og anviser teknisk fremadrettede attraktive løsninger (tid, økonomi, kvalitet, arbejdsmiljø). 4. Illustrerer leverings- og montagesikkerhed (uafhængig af vejrlig). 5. Kort byggetid. 6. Minimerer genhusning. Bygherren lægger vægt på redegørelse for leveranceteamets evne til at sikre/optimere: 1. Rentabiliteten og robustheden af den tilbudte løsning ift. privatøkonomi og samfundsøkonomi. 2. Besparelse på driftsbudget, vedligeholdelse. Bygherrekrav til produktoptimering og værdiskabelse 7 bygherrekrav Det er et bygherrekrav, at leveranceteamet: 1. Designer, producerer og leverer byggetekniske platforme baseret på en nyindustrialiseringstilgang og inddragelse af flere led i byggeriets leverancekæde. 2. Skaber og implementerer nye værdibaserede samarbejdsformer understøttet af en IKT-baseret kommunikationsmodel (BIM. 3. Udvikler og implementerer en digital tilgang i processtyringen i byggesagen baseret på bygningsinformationsmodeller (BIM). 4. Bidrager til at skabe økonomisk bæredygtige energi- og klimaløsninger. 5. Bidrager til værdi-, produkt- og procesoptimering. 6. Bidrager til læring som element i samarbejdsprocessen. 7. Bidrager til en lærende evaluering med effekt. 16

17 Bygherrekrav til Estimering og måling af forventet fremtidseffekt 1 bygherrekrav Det er et bygherrekrav: 1. At der i Fase B: Projektoptimering/Projektering og Fase C: Udførelse foretages evaluering af den forventede fremtidseffekt af udviklingsarbejdet og læringen med det formål for øje at kunne foretage en afvejning af i hvilken udstrækning den forventede effekt heraf: - Opfylder mål og succeskriterier i boligorganisationens vision. - Modsvarer meromkostningerne/merudgifterne. - Bygherre-mindstekrav 16 Mindstekrav Ud over de angivne bygherretildelingskrav skal der i tilbuddene gøres rede for 16 Mindstekrav, som indgår i vurderingen af tilbuddenes konditionsmæssighed.. 5 bygherrekrav til brug af digitale bygningsmodeller 7 bygherrekrav til digital aflevering 1 bygherrekrav til Lærende evaluering med effekt Brug af digitale bygningsmodeller: Det er et bygherrekrav: 1. At leveranceteamets parter ved gennemførelse af byggeprojektet sikrer, at hver af de projekterende og udførende parter udarbejder digitale fagmodeller i 3D for hver deres respektive faglige ansvarsområder. 2. At der udarbejdes en eller flere digitale fællesmodeller i 3D, som skal være sammensat af relevante fagmodeller. 3. At bygningsmodellernes bygningsdele klassificeres og struktureres efter cuneco s oplæg til et nyt classification system (CCS). 4. At både fællesmodeller og fagmodeller stilles til rådighed for de udførende i IFC-formatet eller et andet aftalt filformat. 5. At der udpeges en part, der er ansvarlig for fællesmodellen, og som har til opgave at sikre, at fællesmodellen løbende anvendes til koordinering og konsistenskontrol gennem projektforløbet. Digital aflevering: Det er et bygherrekrav, at leveranceteamet: 1. Udpeger en part i byggeprojektet, der er ansvarlig for opgaven omkring overdragelse af de digitale projektinformationer til byg- og driftsherren. 2. Udpeger en part i byggeprojektet, der skal kvalitetssikre de afleverede projektinformationer og sikre, at overdragelsen finder sted efter de angivne krav og vilkår. 3. Anvender digitale mangellister, der følger principperne i standard fra foreningen bips. 4. Varetager procesdokumentation, der dokumenterer sagens forløb og beslutninger. 5. Varetager produktdokumentation, der dokumenterer det afleverede byggeri (som udført). 6. Leverer relevante drifts- og vedligeholdsinformationer for det afleverede byggeri. Afleverer informationerne i en digital bygningsmodel, hvis struktur er baseret på DBK, åbne standarder (IFC), og med udgangspunkt i den i projekteringsfasen udarbejdede, fælles bygningsmodel.. Det er et bygherrekrav: At leveranceteamet udarbejder og anvender en tilpasset version af den i Bilag 2 til Værktøj 6: Byggeprogram til Rammeudbud viste model for evaluering med effekt. Fortsættes... 17

18 3 bygherrekrav til dokumentation Bygherren lægger endvidere vægt på følgende af dokumentation: 1. Dokumenteret oversigt over den forventede årlige økonomiske besparelse som følge af de beregnede energibesparelser i f. t. varme, vand og el. Besparelserne baseres på aktuelle lokale priser. 2. Dokumenteret oversigt over forventede årlige økonomiske driftsbesparelser både som følge af anvendelse af vedligeholdelsesvenlige løsninger, løsninger med minimeret service og rengøring, holdbare løsninger med lang levetid samt valg af hærværksminimerende løsninger. 3. En totaløkonomisk beregning af den samlede forventede årlige boligudgift (husleje + energiudgift). Beregningen skal tage højde for forventede energipris og energiprisstigningstakster, inflation, renter på finansieringslån, levetider for bygningsdele samt beregningsperiode (løbetid for lån). Se bygherrekrav til fælles forudsætninger i Værktøj 3: Produktivitet og Lærende Effektevaluering, som de bydende forventes af tage afsæt i deres beregninger. Herved opnås en sammenlignelig vurdering af de afleverede tilbud. 18

19 2.5 Bygherrekrav til Innovation Oversigt I dette afsnit gøres rede for bygherrekrav til Innovation: Bygherrekrav til: 3. Innovation Antal bygherrekrav 3.1 Innovation, læring og videndeling Organisering Kommunikation og formidling 1 I alt 10 Bygherrekrav til Innovation, læring og videndeling 3 bygherrekrav Det er et bygherrekrav: 1. At innovation og læringen tænkes ind på alle niveauer, så ledere og medarbejdere udvikler netop de kompetencer, som udviklingen kræver og som boligorganisationen har sat eller ønsker at sætte fokus på. 2. At der udarbejdes en plan for udvikling af kompetence i byggesagens projektledelse til at iscenesætte, facilitere og evaluere effekten og udviklingsarbejdet og læringen. 3. At de vindende Miniudbuds-leveranceteam i hele Rammeudbudsperioden bidrager til de i figur 5 viste Fælles Lærings- og videndelingssessioner. Figur 5: Fælles Lærings- og videndelings-sessioner 19

20 Bygherrekrav til Organisering 3 bygherrekrav til byggesagens projektorganisation 3 bygherrekrav til Udddannelsesklausuler Byggesagens projektorganisation. Det er et bygherrekrav at byggesagens projektorganisation: 1. Kan ændres efter behov undervejs i byggesagens forløb. 2. Har entydige relationer til beslutningsniveauerne i boligorganisationen og projektorganisationen. 3. Har den rette balance mellem hensynet til at projektorganisationen kan udgøre en tilstrækkelig fast ramme for udviklingen og varetagelse af lærings- og fleksibilitetshensynet i projektoptimeringen/byggeriets udførelse/aflevering samt i effektmålingen relateret til de renoverede bygningers brug/drift og vedligeholdelse. Udddannelses-klausuler. Det er et bygherrekrav, at de tillbudsgivende leveranceteam gør rede for: 1. Optimering af antallet af lærlingepladser relateret til de konkrete Miniudbuds-byggesager. 2. Optimering af antallet af ledige medarbejdere i Lønstilskud. 3. En optimal, innovativ personalepolitik. Bygherrekrav til Kommunikation og formidling 1 bygherrekrav Det er et bygherrekrav: 1. At der successivt i alle byggesagens faser formuleres mål for og resultatforventninger til kommunikation og formidling af arbejdet med udviklingen og læringen, med fokus på: - Målgrupper internt i boligorganisationen. - Beboerdemokratiet og beboerne i den eller de berørte afdelinger. - Omgivelserne. Bygherre-mindstekrav 1 Bygherremindstekrav til Sociale klausuler Sociale klausuler. Det er et Bygherremindstekrav, at tilbudsgiverne gør rede for, hvordan de vil forpligte sig til: 1. At sikre, at de ansatte, som entreprenøren og eventuelle underentreprenører beskæftiger i Danmark med henblik på opgavens udførelse, har løn- og ansættelsesforhold, der ikke er ugunstigere end de løn- og ansættelsesforhold, der er gældende på den egn, hvor arbejdet udføres. Overholder entreprenøren ikke denne forpligtelse, og medfører dette et berettiget krav fra de ansatte, kan bygherren tilbageholde eventuelt vederlag til entreprenøren med henblik på at tilgodese dette krav. 20

21 3. LEVERANCETEAMETS TILBUD 3.1 Bygherrekrav til redegørelse for Leverancetemaets interne organisering, strategier og planer + resumé af tilbuddet 7 emner og resumé Skema 3 viser en oversigt over omfanget af tilbudsgivernes redegørelser for bygherrekrav relateret til angivne emner (2 8) + resumé af tilbuddet.. Skema 3: Tilbudsgiver redegørelse for Leverancetemaets interne organisering, strategier og planer + resumé af tilbuddet Emne Rede-gørelsens omfang (max antal sider) 1. Stamdata - 2. Organisering 1 3. Roller og ansvar 1 4. Procesplan 1 5. Innovationsplan og innovationsstrategi 1 6. Kommunikationstrategi og kommunikationsplan 1 7. Strategi og plan for industriel tilgang og digitalt set up 3 8. Redegørelse for Mindstekrav 3 9. Resumé af tilbuddet 3 Emne 2 9 i alt 14 21

22 3.2 Bygherrekrav til redegørelse for Pris, Design/Konstruktion, Optimering og Innovation Max 17 sider Skema 4 viser en oversigt over bygherrekrav til omfanget af tilbudsgivernes redegørelser med reference til de angivne bygherrekrav relateret til Pris, Design/Konstruktion, Optimering og innovation med angivelse af krav til redegørelsens omfang. Redegørelsen for Bygherrekrav 2, 3 og 4 skal have karakter af en uddykninger/ præcisering af redegørelsen herfor i Rammeudbuds-tilbuddet adresseret til den specifikke Miniudbudsbyggeopgave. Skema 4: Bygherrekrav til redegørelse for Pris, Design/Konstruktion, Optimering og innovation Emne 0. Pris Tilbuddets omfang (max. antal sider) 0.1 Samlet pris for hele bebyggelsen Pris pr. bygningsdel og pris pr. m 2 (hvis relevant) Dækningsbidrag og byggeledelse 1 Pris i alt 4 1. Design og konstruktion 1.1 Arkitektur Konstruktion, herunder 4 - Energi/Isolering - Miljømæssig bæredygtighed - Løsninger 1.3 Kvalitet, funktionalitet og fleksibilitet 2 Arkitektur og konstruktion i alt 7 2. Optimering 1.1 Produkt-, proces- og projektoptimering, herunder 2 - Bygherrekrav til byggeteknisk produktion og proces - Bygherrekrav til økonomisk bæredygtighed - Bygherrekrav til produktoptimering og værdiskabelse 1.2 Bygherrekrav til estimering og måling af forventet fremtidseffekt 1 Optimering i alt 3 3. Innovation 3.1 Innovation, læring og videndeling Organisering Kommunikation og formidling 1 Innovation i alt 3 Emne 0 3 i alt 17 Redegørelse for opfyldelse af Mindstekrav Tilbudsgiverne skal endvidere gøre for deres opfyldelse af Bygherrens Mindstekrav. De tilbudsgivende leveranceteam er frit stillet med hensyn til formen for og omfanget af denne del af tilbuddet. 22

23 3.3 Bygherrekrav til redegørelse for tilbudte løsninger - Temaer Ingen form- eller omfangskrav Leveranceteamet skal i skema gøre rede for de tilbudte løsninger med reference til den tilhørende dokumentation relateret til både Ramme- og Miniudbudstilbuddet. De tilbudsgivende leveranceteam er frit stillet med hensyn til formen for og omfanget af denne del af tilbuddet. Skema 5.1: Arkitektur - Overordnet Emne / løsning Tilbudt løsning Dokumentation Arkitektonisk hovedidé Proportioner Materialitet / stoflighed Æstetiske detailløsninger Energikrav/arkitektoniske kvaliteter Skema 5.2: Arkitektur - Facade/Overflader Emne / løsning Tilbudt løsning Dokumentation Facadebeklædning Inddækninger Døre / vinduer Evt. integreret energiproducerende enheder Øvrig aptering Miljøprofil beklædning Miljøprofil vinduer Skema 5.3: Konstruktion Energibehov Emne / løsning Tilbudt løsning Dokumentation Strategi for udnyttelse af passive egenskaber U-værdi og samlet transmissionstab/m 2 isoleret klimaskærm Håndtering af kuldebroer og linietab Tæthed Vinduers U-værdi og energibalance Skema 5.4: Konstruktion - Energi/Isolering Emne / løsning Tilbudt løsning Dokumentation Konstruktion/materiale - Organisk/uorganisk - Tolerancer Isoleringsmateriale/ type/u værdi Miljøprofil Skema 5.5: Konstruktion - Indeklima Emne / løsning Tilbudt løsning Evt. dokumentation Visuelt indeklima Akustisk indeklima Termisk indeklima og solafskærmning Atmosfærisk indeklima 23

24 Skema 6: Konstruktion - Miljømæssig bæredygtighed Emne / løsning Tilbudt løsning Dokumentation Genanvendelses-muligheder af materialer Levetid og vedligehold Carbon footprint Materialernes og metodens kompleksitet Skema 5.7: Kvalitet, funktionalitet og fleksibilitet Emne / løsning Tilbudt løsning Dokumentation Fleksibilitet Vedligehold, pudsning af vinduer Funktionel kvalitet/brugervenlighed Skema 5.8: Tilslutninger/Montage Emne / løsning Tilbudt løsning Dokumentation Montageprincip Tætning Metode Mulighed for kontrol Modulstørrelser Skema 9: Produktion og proces (se afsnit 6.2) Emne / 5.løsning Tilbudt løsning Dokumentation Registrering og opmåling Håndtering af evt. PCB, og/eller asbest i den eksisterende konstruktion Håndtering af blower door tests og termofotografering (inkl. metode for evt. udbedring) i forbindelse med byggeprocessen Produktionsproces og kontrolsystemer Byggeproces og kontrolsystemer Sikkerhedsplan Skema 5.10: Økonomisk bæredygtighed Emne / løsning Tilbudt løsning Dokumentation Driftsbesparelser i DKK/år over løsningens levetid Vedligeholdelsesudgifter i DKK/år over løsningens levetid Forhold mellem besparelser og udgifter samt investeringer 24

25 3.4 Bygherrekrav til redegørelse for tilbudte løsninger - Bygningsdele Ingen form- eller omfangskrav Leveranceteamet skal i skema gøre rede for de tilbudte løsninger med reference til det specifikke Miniudbuds-byggeprogram. De tilbudsgivende leveranceteam er frit stillet med hensyn til formen for og omfanget af denne del af tilbuddet. Skema 5.11: 1. Bygningen - Klimaskærm og udvendige konstruktioner Bygningsdel Tilbudt løsning Dokumentation 1.1 Tag. 1.2 Facader. 1.4 Vinduer, udvendige døre, glaspartier og porte. 1.5 Udvendige trapper, ramper, altaner og altangange. 1.6 Fundament, terrændæk og kældervægge. 1.7 Kloak. 1.8 Andet (hvad?) Skema 5.12: 2. Bygningen - Installationer og tekniske anlæg Bygningsdel Tilbudt løsning Dokumentation 2.1 Vand-, afløbs-, el-, varmeog/eller gasinstallationer. 2.2 Ventilationsanlæg. 2.3 Installationsskakte. 2.4 Elevatorer. 2.5 Solcelleanlæg. 2.6 Solfangeranlæg. 2.7 Øvrige installationer og tekniske anlæg (hvilke?) Skema 5.13: 3. Boligen Bygningsdel Tilbudt løsning Dokumentation 3.1 Ombygning af boliger. 3.2 Nye køkkener. 3.3 Nye badeværelser. 3.4 Aptering af rum. 3.5 Øvrige arbejder (hvilke?) 25

26 Skema 5.14: Udearaler Bygningsdel Tilbudt løsning Dokumentation 4.1 Renovering og vitalisering af gårdrum 4.2 Nye cykel-, affaldsskure. 4.3 Tilgængelighedsforbedringer i terræn 4.4 Nye affaldssystemer. 4.5 Funktionsaktivering (individuelle eller fælles haver/dyrehold og kompostering). 4.6 Central/decentral regnvandsopsamling forbundet med vandingssystemer. 4.7 Udekøkkener. 4.8 Øvrige arbejder (hvilke?) Skema 5.15: 5. Andet Bygningsdel Tilbudt løsning Dokumentation 5.1 Indvendige konstruktioner. 5.2 Renovering af kælder. 5.3 Renovering af kloak udenfor bygningen. 5.4 Øvrige arbejder (hvilke?) 26

27 3.5 Bygherrekrav til tegningsmateriale og egenskabsbeskrivelse Prototype / digital mock up i 3- og 4 D 3D-illustrationer Tilbudsgiverne skal illustrere deres løsningsforslag med 3D-illustrationer af, der vil være nærmere angivet i de specifikke byggeprogrammer til Miniudbud. Bygherren stiller en 3D-model af eksisterende forhold til rådighed for de bydende, til brug for udarbejdelse af forslag og tilbud. Visualiseringer fra faste standpunkter Forslagene skal, som vist i figur 6, visualiseres perspektivisk set fra faste standpunkter, med angivelse af placeringer. Figur 6: Visualiseringer fra faste standpunkter - Eksempel Højde: 1,5 m 27

28 Tegningsmateriale Obligatorisk Forslaget skal illustreres med følgende tegningsmateriale samt øvrigt tilsvarende tegningsmateriel, der er relevant for dokumentation af Miniudbuds-tilbuddet: Tegning Målestok Noter Tegning Målestok Noter Stueplan 1:200 Tagplan 1:200 Indgangsfacade 1:200 Havefacade 1:200 Gavl 1 1:200 Gavl 2 1:200 Karakteristiske facadeudsnit 1:50 Udsnittene skal som minimum vise facadeudsnit af indgangsfacaden med henholdsvis vinduer/brystninger, indgangsparti/vindfang, kælderfacade/kældervinduer. Karakteristiske snit 1:20 Forslaget skal illustreres med karakteristiske snit i henholdsvis indgangsfacaden (ved værelse, ved køkken, ved bad) og gavlfacaden (ud for entré). I alle situationerne skal mødet mellem etagedæk/facade og mødet mellem facade/vindue illustreres. Valgfrit Forslaget kan, hvis det findes hensigtsmæssigt af forslagsstilleren, illustreres med følgende tegningsmateriale: Tegning Målestok Noter Detaljer Snit 1:20 eller 1:5 1:20 eller 1:5 Vandret eller lodret af detaljer Snit 1:50 Af udvalgte blokken Andet Frit Illustrationer, som tilbudsgiver vurderer hensigtsmæssige for at forklare forslaget. 28

29

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere

Udgivelsesår 2012. Illustrationer og layout

Udgivelsesår 2012. Illustrationer og layout Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Økonomisk støtte Illustrationer

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Værktøj 7. Byggeprogram til miniudbud Davidsen, Henrik; Poulsen, Claus; Braad, Tina; Bertelsen, Niels Haldor; Udviklingsteam: Arkitektur og konstruktion; Udviklingsteam: Rammeudbudsformer;

Læs mere

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma)

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal anføres i det konkrete Rammeudbud og konkretiseres i den konkrete Rammeaftale. Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt

Læs mere

1. TRE EFFEKTEVALUERINGS-MODELLER

1. TRE EFFEKTEVALUERINGS-MODELLER Titel Undertitel Udgave Værktøj 5: Lærende Effektevaluering - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere

Læs mere

1. HVAD ER KLASSIFIKATION? 1.1 Nyt klassifikationssystem på vej i byggeriet. Klassifikation

1. HVAD ER KLASSIFIKATION? 1.1 Nyt klassifikationssystem på vej i byggeriet. Klassifikation Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: Document Version Forlagets udgivne version. Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: Document Version Forlagets udgivne version. Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Værktøj 3. Opmåling af bygningsdele. Davidsen, Henrik; Bertelsen, Niels Haldor; Jørgensen, Olaf Brun; Kjær, Rolf; Alrø, Erik; Bertelsen, Niels Haldor; Kragh, Andreas Publication date:

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

- AlmenRaport xx: Rammeudbud Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere energifacaderenovering af almene etageboliger opført

- AlmenRaport xx: Rammeudbud Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere energifacaderenovering af almene etageboliger opført Version 3. maj 2012 Titel Undertitel Udgave - AlmenRaport xx: Rammeudbud energifacaderenovering af almene etageboliger opført 1960 1976 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation Version 2 IKT-Aftale Ydelsesspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Grundlag... 3 1.1 Anvendelse... 3 1.2 Opbygning... 3 1.3 Aftalte IKT-ydelser... 4 2. Digital

Læs mere

Vejledning i Ramme- og Miniudbud

Vejledning i Ramme- og Miniudbud Titel Undertitel Udgave Vejledning i Ramme- og Miniudbud - Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere energi-facaderenovering af almene etageboliger opført 1960 1975 1. udgave Udgivelsesår

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer I medfør af 113 og 160 i lov om almene boliger m.v., 25, stk.

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Udgivelsesår 2012. Sparring

Udgivelsesår 2012. Sparring Titel Undertitel Udgave Værktøj 1: Ramme- og Miniudbudskoncept - Vejledning i Ramme- og miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere energi-facaderenovering af almene etageboliger

Læs mere

Nedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms.

Nedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms. 1. Grundlag (tekst i grundlagsdelen kan ikke fravælges) Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT- ydelsesspecifikation, basis beskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen.

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100 Det nye hospital i vest DNV-Gødstrup Programgrundlag November 20100 hvorledes opgaver og ansvar er fordelt mellem de implicerede aktører i DNV- Gødstrup-projektet. Det skal pointeres, at vigtigheden af

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Aalborg Universitet Værktøj 2. Klassifikation af bygningsdele Davidsen, Henrik; Bertelsen, Niels Haldor; Jørgensen, Olaf Brun; Kjær, Rolf; Alrø, Erik; Bertelsen, Niels Haldor; Kragh, Andreas Publication

Læs mere

Karen Dilling Helsingør Kommune

Karen Dilling Helsingør Kommune sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato: 2011-06-01 Revisionsdato 2013.04.15 Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover. Indhold: 1. Grundlag

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

De nye IKT-bekendtgørelser

De nye IKT-bekendtgørelser De nye IKT-bekendtgørelser for alment og offentligt byggeri 1 Oplægsholdere Morten Steffensen, fuldmægtig, civilingeniør, Bygningsstyrelsen (Klima-. Energi og Bygningsministeriet) Karsten Gullach, chefkonsulent,

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge noget, så hvordan

Læs mere

Peter Hauch, arkitekt maa

Peter Hauch, arkitekt maa Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Juridiske forhold Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Kvalitetssikring Ny bekendtgørelse nr. 1179 af 04 10 2013 Offentligt byggeri Kvalitet, OPP og totaløkonomi

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

INDHOLD APPENDIKS 2.1: FORMÅL, INDSATSOMRÅDER OG ARBEJDSMODEL...

INDHOLD APPENDIKS 2.1: FORMÅL, INDSATSOMRÅDER OG ARBEJDSMODEL... 2 INDHOLD APPENDIKS 2.1: FORMÅL, INDSATSOMRÅDER OG ARBEJDSMODEL... 4 OVERORDNET FORMÅL... 4 FÆLLES INNOVATIONS- OG FORRETNINGSMODEL... 4 TRE INDSATSOMRÅDER... 4 TRE SPOR... 4 Bygherre-initiativer i Spor

Læs mere

Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen?

Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen? Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen? AlmenNet projekt Industrialisering ved fsb Tirsdag den 8. maj 2012 Domea Frederikssund Indlæg ved Niels Haldor Bertelsen,

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering Velkommen til Session 1D, bips beskrivelsesværktøj til renovering Indlægsholder: Arkitekt Ole Andersen 1 bips beskrivelsesværktøj til renovering Udviklingen af bips beskrivelsesværktøj til også at understøtte

Læs mere

STEMMEGRUNDLAG AFSTEMNING OM HELHEDSPLAN ÅBYHØJGÅRD AFDELING 310. Ekstraordinært afdelingsmøde

STEMMEGRUNDLAG AFSTEMNING OM HELHEDSPLAN ÅBYHØJGÅRD AFDELING 310. Ekstraordinært afdelingsmøde STEMMEGRUNDLAG AFSTEMNING OM HELHEDSPLAN ÅBYHØJGÅRD AFDELING 310 Ekstraordinært afdelingsmøde Onsdag den 30. oktober 2013 kl. 19.00 i Petersmindes Fælleshus, Åbyhøjgård 40 JA eller NEJ? Skal Åbyhøjgård,

Læs mere

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011 Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,

Læs mere

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 Faktuelle forhold Optageområde ca. 300.000 borgere, 5000 km² Grundareal 360.000 m² - 375.000 m² Etageareal ca. 130.000 m² inkl. psykiatri Anlægsøkonomi

Læs mere

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst 3 Eksempler o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst Ved Claus Poulsen, seniorkonsulent, AL2bolig Energirenovering af klimaskærm i Langkærparken Formål:

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1 Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2 Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. Præsentationen redegør for DNV-Gødstrups baggrund for at stille krav

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

IKT-Aftale Teknisk afleveringsspecifikation

IKT-Aftale Teknisk afleveringsspecifikation Version 2 IKT-Aftale Teknisk afleveringsspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1. Orientering... 3 2. Stamdata... 3 3. Data der skal overdrages til D&V-formål... 3 3.1 Datastruktur...

Læs mere

[CASE A. FAGOMRÅDET ENERGI]

[CASE A. FAGOMRÅDET ENERGI] Projektsvendeprøver [CASE A. FAGOMRÅDET ENERGI] Intro I denne case skal du arbejde med renovering af laden. Bygherren skal tage stilling til, om laden skal have den helt store tur, med henblik på at optimere

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Værktøj 4. Produktivitetsudvikling Davidsen, Henrik; Bertelsen, Niels Haldor; Jørgensen, Olaf Brun; Kjær, Rolf; Alrø, Erik; Bertelsen, Niels Haldor; Kragh, Andreas Publication date:

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

Projektets historiske baggrund

Projektets historiske baggrund Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere energifacaderenovering af almene etageboliger opført 1960-1975. 1 FORORD Projektets historiske baggrund Projektet er muliggjort med en bevilling

Læs mere

Bilag 1: Ydelsesbeskrivelse om totalrådgivning til renoveringen af afdeling Morbærhaven under Albertslund Ungdomsboliger

Bilag 1: Ydelsesbeskrivelse om totalrådgivning til renoveringen af afdeling Morbærhaven under Albertslund Ungdomsboliger Bilag 1: Ydelsesbeskrivelse om totalrådgivning til renoveringen af afdeling Morbærhaven under Albertslund Ungdomsboliger 2012-2014. Totalrådgivningen skal udføres i henhold til denne ydelsesbeskrivelse

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Bygherrerådgivning Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Procesbeskrivelse: Procesbeskrivelsen giver et overblik over arbejds

Læs mere

Stemmegrundlag. Ekstraordinært afdelingsmøde. JA eller NEJ? Onsdag den 29. Januar 2014 kl. 19.00 i Petersmindes Fælleshus, Åbyhøjgård 40

Stemmegrundlag. Ekstraordinært afdelingsmøde. JA eller NEJ? Onsdag den 29. Januar 2014 kl. 19.00 i Petersmindes Fælleshus, Åbyhøjgård 40 Stemmegrundlag afstemning om Helhedsplan Åbyhøjgård afdeling 110 Ekstraordinært afdelingsmøde Onsdag den 29. Januar 2014 kl. 19.00 i Petersmindes Fælleshus, Åbyhøjgård 40 JA eller NEJ? Skal Åbyhøjgård,

Læs mere

CCS Formål Mangelregistrering

CCS Formål Mangelregistrering CCS Formål Mangelregistrering Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals.

Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals. Punkt 6. Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals. 2014-36580. By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender Bygningsforbedringsbeslutning (istandsættelse)

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Arkitema Architects 250 medarbejdere i hele norden. BIM/Revit siden 2006 90 % af projekterne kører

Læs mere

Digital aflevering i praksis

Digital aflevering i praksis Digital aflevering i praksis Læringsaktivitet i Med deltagelse af Digitaliseringsudvalget Gennemført i regi af Implementeringsnetværket Konfiguratoren udviklet af KORTERMANN-IT Med økonomisk støtte fra

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde for beboerne. Torsdag den 21.08.2014, kl. 16.00 Blok 1.

Velkommen til Informationsmøde for beboerne. Torsdag den 21.08.2014, kl. 16.00 Blok 1. Velkommen til Informationsmøde for beboerne Torsdag den 21.08.2014, kl. 16.00 Blok 1. Dagsorden: 1. Præsentation af byggeledelsen 2. Generel orientering 3. Hvad skal udføres 4. Adgangsveje, parkering og

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning

Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning A1. Krav til totalrådgiveren Deltagelse i alle projekterings-, bygherre- & byggeudvalgsmøder. Totalrådgiveren indkalder til alle projekteringsmøder og bygherremøder.

Læs mere

Høringsudkast 21.05.2010

Høringsudkast 21.05.2010 Høringsudkast 21.05.2010 Bekendtgørelse om nøgletal for alment byggeri m.v. I medfør af 113, stk. 1, 143, stk. 3, og 160 i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1204 af 10. december 2009,

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af rum center for produktivitet i byggeriet Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende de forskellige elementer i cuneco classification system (CCS) til at håndtere

Læs mere

Byggesymposie 2013 Ålborg, Middelfart og København. Udviklingen inden for ejendomsområdet i kommunerne

Byggesymposie 2013 Ålborg, Middelfart og København. Udviklingen inden for ejendomsområdet i kommunerne Byggesymposie 2013 Ålborg, Middelfart og København Udviklingen inden for ejendomsområdet i kommunerne Temaer: - KTC spørgeskema - Udfordringer på ejendomsområdet Staten fokus på ejendomsområdet Vedligeholdelse

Læs mere

ERFA møde om energirenovering BL 1. december 2015

ERFA møde om energirenovering BL 1. december 2015 ERFA møde om energirenovering BL 1. december 2015 Oplæg fra BO-VEST, Boligsamarbejdet på vestegnen v/ Byggeudviklingschef Jesper Rasmussen Case: Renovering af rækkehusene i Albertslund Syd Hvorfor er casen

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV

Læs mere

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen Universiteter Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag:

Læs mere

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne 1 IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver IKT- og FM-konsulent, Arkidata Adjungeret seniorforsker

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012.

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. Den af organisationerne nedsatte arbejdsgruppe omfattede:

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato 2013-12-19 Revisionsdato - Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5. mio. kr. ekskl. moms eller derover.

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer g 1 Indhold Af-/opklaring Baggrund for IKT-offentlig Baggrund for IKT-almen Fælles målsætninger med bekendtgørelserne Hvem er omfattet af

Læs mere

Engparken - Sundby-Hvorup Boligselskab, Afd. 7

Engparken - Sundby-Hvorup Boligselskab, Afd. 7 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk Engparken - Sundby-Hvorup Boligselskab, Afd. 7 TOTALRÅDGIVERAFTALE BILAG 1 PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00 VERSION

Læs mere

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Side 1 af 6 Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Indhold Indhold... 2 Denne vejledning... 2 IKT-specifikation og ydelsesbeskrivelser for den almene sektor

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

KLIMABLOKKEN et innovationsprojekt støttet af Landsbyggefonden

KLIMABLOKKEN et innovationsprojekt støttet af Landsbyggefonden KLIMABLOKKEN et innovationsprojekt støttet af Landsbyggefonden Formål: AT BELYSE mulighederne for at energirenovere et etagetypehus fra 1970 meromkostningerne ved renovering fra BR 08 -> BRM KEJ 2015 OG

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Det digitale byggeri Netværksdage, Nyborg

Det digitale byggeri Netværksdage, Nyborg DNV-Gødstrup er patientens hospital. Hospitalet er effektivt, konkurrencedygtigt, kvalitetsbevidst og fokuserende på trivsel. Det digitale byggeri Netværksdage, Nyborg www.dnv.rm.dk Projektchef Michael

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere