Udgivelsesår Illustrationer og layout

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgivelsesår 2012. Illustrationer og layout"

Transkript

1

2 Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Økonomisk støtte Illustrationer og layout Forside Fotos Udgiver Download Henrik Davidsen, PKEConsult i samarbejde med Claus Poulsen, AL2bolig og Tina Braad, Holst Advokater Værktøj 7 udarbejdet ved bidrag fra: Udviklingsteam: Arkitektur og konstruktion Anders Dragheim, Nova5 (Tovholder), Rolf Kjær, Arkitema, Olaf Brun Jørgensen, Esbensen, Andrew Ferguson, Niras, Inge Vestergaard, Arkitektskolen, Århus og Torben Gade, GBL Udviklingsteam: Rammeudbudsformer Tina Braad, Holst Advokater (Tovholder), Erik Alrø, Kuben Management, Poul Kusk, Bascon, Susanne Højholt, Saint-Gobain Isover, Nina Dencker, MTHøjgaard A/S og Henrik Davidsen, PKEConsult Udviklingsteam: Effektevaluering Olaf Brun Jørgensen, Esbensen (Tovholder), Rolf Kjær, Arkitema, Erik Alrø, Kuben Management, Niels Haldor Bertelsen, SBi/AlmenNet og Andreas Kragh, MTHøjgaard A/S. Projektet er gennemført med støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters Almene Forsøgspulje PKEConsult PKEConsult PKEConsult AL2bolig, Langkærvej 2F, 8381 Tilst kan downloades fra eller 2

3 INDHOLD LÆSEVEJLEDNING FAKTA OM MINIUDBUDDET OG BYGHERREVILKÅR PROJEKTORGANISATION PROCESPLAN FOR MINIUDBUDDET BYGHERRENS VISIONER OG MÅL BYGHERRENS FORVENTNINGER TIL INDUSTRIEL TILGANG BYGHERRENS TILVEJEBRINGELSE AF RAMMEVILKÅR FOR DIGITALT SET UP KATEGORIER AF BYGNINGSDELE UDFORMNINGEN AF MINIUDBUDDETS BYGNINGSDELE - EKSISTERENDE FORHOLD BYGGETEKNISKE STAMDATA ØKONOMISK VOLUMEN BYGHERREKRAV MINIUDBUDDETS BYGNINGSDELE BYGHERREKRAV TIL PRIS BYGHERREKRAV TIL DESIGN OG KONSTRUKTION BYGHERREKRAV TIL OPTIMERING BYGHERREKRAV TIL INNOVATION LEVERANCETEAMETS TILBUD BYGHERREKRAV TIL REDEGØRELSE FOR LEVERANCETEMAETS INTERNE ORGANISERING, STRATEGIER OG PLANER + RESUMÉ AF TILBUDDET BYGHERREKRAV TIL REDEGØRELSE FOR PRIS, DESIGN/KONSTRUKTION, OPTIMERING OG INNOVATION BYGHERREKRAV TIL REDEGØRELSE FOR TILBUDTE LØSNINGER - TEMAER BYGHERREKRAV TIL REDEGØRELSE FOR TILBUDTE LØSNINGER - BYGNINGSDELE BYGHERREKRAV TIL TEGNINGSMATERIALE OG EGENSKABSBESKRIVELSE

4 LÆSEVEJLEDNING 3 kapitler er opdelt i følgende 3 Kapitler: 1: Fakta om Miniudbuddet og Bygherrevilkår (7 sider). 2: Bygherrekrav (7 sider). 3: Leveranceteamets tilbud (7 sider). Paradigme Læs mere i Vejledningen Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Værktøj 7 er udformet som et paradigme, som kan relateres til specifikke Miniudbud ved tilføjelse af tekster i de gule markeringer. Teksten i Værktøj 7 er baseret på bidrag fra tre udviklingsteam, der blev dannet i tilknytning til AL2boligs projekt 'Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere energi-facaderenovering af almene etageboliger opført '. Projektet er nærmere beskrevet i 'Vejledning i Ramme- og Miniudbud: energifacaderenovering af almene etageboliger opført ' med tilhørende værktøjer. I kapitel 1: Fakta om Miniudbuddet og Bygherrevilkår gøres rede for: Miniudbuddets projektorganisering. Procesplan for Miniudbuddet. Bygherrens visioner og mål. Bygherrens forventninger til industriel tilgang. Bygherrens tilvejebringelse af rammevilkår for det digitale set up. Bygherrens redegørelse for udformningen af Miniudbuddets bygningsdele - Eksisterende forhold. Byggetekniske stamdata. Økonomisk volumen. I Kapitel 2: Bygherrekrav gøres rede for: Bygherrekrav til Pris, Design og konstruktion samt Optimering og Innovation. Miniudbuddets bygningsdele. Bygherrekrav til Organisering. Bygherrekrav til Kommunikation og formidling. Bygherre-mindstekrav. I Kapitel 3: Leveranceteamets tilbud gøres rede for bygherrekrav til tilbudsgivers redegørelse for for: Leverancetemaets interne organisering, strategier og planer + resumé af tilbuddet. Pris, Design/Konstruktion, Optimering og Innovation. De tilbudte løsninger. Tegningsmateriale og egenskabsbeskrivelse. 4

5 1. FAKTA OM MINIUDBUDDET OG BYGHERREVILKÅR 1.1 Projektorganisation Stamdata Bygherrer og kontaktpersoner Bygherrer i.h.t. Totalentrprisekontakten er: Bygherrens kontaktperson er Tlf. Miniudbuddets projektorganisering Oversigt Miniudbuddets projektorganisering er, som vist i figur 1, opdelt i følgende dele: En Beboerdemokrati-organisation. Byggesagens projektorganisation. Byggepladsens projektorganisation. Figur 1: Miniudbuddets projektorganisering - Eksempel 1 1 Se også redegørelsen i Værktøj 6 for Rammeudbuddets projektorganisation. 5

6 Byggeudvalg Beboertemagrupper Byggesagens projektorganisation U/L-ansvarlig projekteder Ad hoc byggetekniske team Udviklings- og Læringsgrupper Byggeudvalget er en slags bestyrelse for ledelse af byggesagen, der er sammensat af: Beboerdemokratiske repræsentanter. Ledelsesrepræsentanter og nøglepersoner fra boligorganisationen. Repræsentanter for byggesagens projektledelse. Beboertemagrupperne etableres efter behov som del af byggesagens beboerinvolveringsproces. Byggesagens projektorganisation er opdelt i en Styregruppe med deltagelse af bygherrerepræsentanter og byggesagens projektledelse. Styregruppen refererer til Byggeudvalget. Totalentreprenøren udpeger en projektleder til at varetage projektets udviklings- og læringsopgaver (U/L-ansvarlig projektleder). Projektledelsen etablerer efter behov ad hoc byggetekniske team til løsning af udvalgte byggetekniske opgaver. Der deltager bygherrerepræsentanter efter behov. Projektledelsen etablerer efter behov Udviklings- og Læringsgrupper, der har til opgave at være medskabende til opfyldelses af bygherrekravene til: Værdiskabelse. Optimering. Innovation Procesplan for Miniudbud 1 5 milepæle Som vist i figur 3 er procesplanen for Rammeudbuddet og Miniudbud 1 opdelt i følgende milepæle: 1. Prækvalifikation (oktober - november 2012). 2. Rammeudbud (december 2012 februar 2013) 3. Miniudbud 1 (marts maj 2013) 4. Renoveringsbyggesag 1 (august 2013 januar Effektmåling og videndeling (februar 2015 januar 2016). Figur 3: Bygherrenetværkets procesplan for Rammeudbud og Miniudbud (1). 6

7 1.3 Bygherrens visioner og mål Bygherrens vision Bygherrens mål 1: Bedre energifacaderenovering Bygherrens mål 2: Billigere energifacaderenovering Bygherrens mål 3: Billigere energifacaderenovering Bygherrens vision ved opfyldelse af de angivne mål at skabe en Bedre, billigere og hurtigere energifacade-renovering. Bedre for at sikre, at kommende renoveringer får en levetid på mindst 30 år, for at undgå - som hidtil - at skulle renovere de samme bebyggelser hver 10. eller 20. år. Det er økonomiske belastning at skulle i gang med en ny renovering før de optagne lån er udamortiserede og de hermed forbundet behov for huslejestøtte for at holde huslejen på et acceptabelt niveau. Der er derfor formuleret bygherrekrav, der sikrer en bedre renovering ved at tage ved lære at de dårlige erfaringer og inddragelse af den nyeste viden. Både arkitektonisk byggeteknisk, økonomisk og menneskeligt. Dvs. opnåelse af en bedre og langtidsholdbar arkitektur samt bedre og mere langtidsholdbare materialer og byggetekniske løsninger, herunder bygherrekrav til klimabæredygtige løsninger. Som udgangspunkt skal løsningerne leve op til BR10. Der er stillet bygherrekrav, der rækker frem til BR15 og BR20. Målet er endvidere, at opnå en god total- og driftsøkonomi baseret på markant lavere energiudgifter samt materialer, der kan recirkuleres i det økologiske kredsløb og som kræver et minimum af vedligeholde, kombineret med gode drifts og vedligeholdelsesplaner. Billigere ved skabelse af mere værdi for bygherrens penge i alle faser: Programmering, projektering, udførelse og drift. Målet er her, at stille bygherrekrav til skabelse en viden- og kompetence-baseret proces, der kan lede frem til ca. 20% billige byggeri set i forhold til det aktuelle udgiftsniveau. Lykkes det, vil der kunne renoveres ca. mere for Landsbyggefondens og boligforeningerne egne penge. Oven i vil der også skabes et mindre behov for f.eks. midler til drifts- og huslejestøtte. Hurtigere for at reducere den tid, hvormed beboerne udsættes for gener fra byggeprocessen i form af støj og byggepladsrod samt indgreb i deres dagligdag, mens f.eks. facader udskiftes. Målet er her, at stille bygherrekrav til byggeri tilrettelagt som en proces baseret på en industriel tankegang med færre fejl samt mindre mandskabs-, materialeog tidsspild. 7

8 1.4 Bygherrens forventninger til industriel tilgang Bygherren forventer, at den industrielle renovering dækker kravsætningen til: 1. Bygning og rum hos bygherren, som spiller op til industriel projektering og udførelse på pladsen og præfabrikation. 2. Projektering ved rådgiverne,hvor egenskaber på bygning, rum, bygningsdele og komponenter bindes sammen. 3. Præfabrikation og komponentfremstilling hos producenter. 4. Udførelse af bygningsdele på byggepladsen ved entreprenøren Bygherrens tilvejebringelse af rammevilkår for digitalt set up 4.tilgange til bygherredreven markedsåbning for industriel renovering IKT-bekendtgørelsen for Alment byggeri Projektweb Projektweb Bygherren tilvejebringer rammevilkår for det digitale set up, der matcher kravene til varetagelse af bygherreansvaret herfor i en kommende IKTbekendtgørelsen for Alment byggeri med tilhørende vejledning, der forventes at træde i kraft med virkning for de renoveringer, som modtager tilsagn om støtte den 1. april 2013 eller senere. Bygherren tilvejebringer et bygningskatalog, der vil have indbygget en facilitet, der gør det mulig at skabe en entydig reference til hhv. Forvaltnings Klassifikationen og center for produktivitet i byggeriets cuneco s oplæg til et nyt classification system (CCS), der skal afløse Dansk Bygnings Klassifikation (DBK) Bygherrer stiller en projektweb til rådighed: Der sikrer, at alle relevante parter i byggeprojektet har adgang til at bruge af projekt-webben. Der sikrer, at byggeprojektets parter har adgang til digital arkivering og udveksling af projektinformation. Der fastsættes regler for effektiv brug af projekt-websystemet, som er gældende for alle parter. Der sikrer, at al digital projektinformation, herunder bl.a. tekstdokumenter, tegninger og digitale bygningsmodeller, arkiveres i et for alle projektdeltagere læsbart og udskriftsvenligt filformat.. Læs mere om bygherrens tilvejebringelse af rammevilkår for det digitale set up i Værktøj 6: Byggeprogram til Rammeudbud. Bygherrer stiller en projektweb til rådighed, der sikrer: At alle relevante parter i byggeprojektet har adgang til at bruge af projektwebben. At byggeprojektets parter har adgang til digital arkivering og udveksling af projektinformation. At al digital projektinformation, herunder bl.a. tekstdokumenter, tegninger og digitale bygningsmodeller, arkiveres i et for alle projektdeltagere læsbart og udskriftsvenligt filformat.. De angivne forhold sikres formelt ved udmøntning i en IKT-aftale for effektiv brug af projekt-websystemet, som er gældende for alle parter. 8

9 Digital afleverings-koncept Bygherren: 1. Designer et set up for digital aflevering af de projektinformationer, som vurderes relevant for dokumentation af byggesagen, det afleverede byggeri (som udført), og den fremadrettede drift, vedligehold og forvaltning, der både korresponderer med de afsnit 2.4 angivne bygherre-mindstekrav og det set up for digital aflevering af de projektinformationer, der angivet I vejledningen Forvaltnings Klassifikation (version 2.0), Landbyggefonden og KL januar Specificerer omfang, formater, metoder samt leveringsfrister for den digitale aflevering og at kravene herom indgår i udbudsmaterialet. 3. Fastlægger hvilke parter, der er omfattet af digital aflevering. 4. Leverer de rette stamoplysninger omkring byggeriet til projekterende og udførende. 5. Leverer forvaltningsinformationer, der består af administrative oplysninger med relation til det afleverede byggeri. 6. Designer et set up til levering af projektinformation og dokumentation til Byggeskadefonden til brug for gennemførelse af 1- og 5-års-eftersyn. 9

10 1.6 Kategorier af bygningsdele Figur 3: Bygningsdele Kategorier Kilde: Værktøj 2: Klassifikation af bygningsdele Bygningens forskellige bygningsdele opdeles i følgende hovedog underkategorier: 1. Bygningen - Klimaskærm og udvendige konstruktioner 1.1 Tag. 1.2 Facader. 1.4 Vinduer, udvendige døre, glaspartier og porte. 1.5 Udvendige trapper, ramper, altaner og altangange. 1.6 Fundament, terrændæk og kældervægge. 1.7 Kloak. 1.8 Andet (hvad?) 2. Bygningen - Installationer og tekniske anlæg 2.1 Vand-, afløbs-, el-, varme- og/eller gasinstallationer. 2.2 Ventilationsanlæg. 2.3 Installationsskakte. 2.4 Elevatorer. 2.5 Solcelleanlæg. 2.6 Solfangeranlæg. 2.7 Øvrige installationer og tekniske anlæg (hvilke?) 3. Boligen 3.1 Ombygning af boliger. 3.2 Nye køkkener. 3.3 Nye badeværelser. 3.4 Aptering af rum. 3.5 Øvrige arbejder (hvilke?) 4. Udearaler 4.1 Renovering og vitalisering af gårdrum. 4.2 Nye cykel-, affaldsskure. 4.3 Tilgængelighedsforbedringer i terræn 4.4 Nye affaldssystemer. 4.5 Funktionsaktivering (individuelle eller fælles haver/dyrehold og kompostering). 4.6 Central/decentral regnvandsopsamling forbundet med vandingssystemer. 4.7 Udekøkkener. 4.8 Øvrige arbejder (hvilke?) 5. Andet 5.1 Indvendige konstruktioner. 5.2 Renovering af kælder. 5,3 Renovering af kloak udenfor bygningen. 5.4 Øvrige arbejder (hvilke?) 10

11 1.7 Udformningen af Miniudbuddets bygningsdele - Eksisterende forhold Digitalt materiale om eksisterende forhold Bygherren stiller digitale plantegninger, opstalter, snit mm. med beskrivende tekster og redegørelser for egenskaber til rådighed for tilbudsgiverne, som input til tilbudsgivernes redegørelse for de tilbudte tematiserede byggetekniske løsninger (se skema i afsnit 3.3) og løsninger relateret til udvalgte bygningsdele (se skema i afsnit 3.3). Bygningen Klimaskærm Primære bygningsdele Rum Kompletterende bygningsdele Bygningens konstruktion Statiske beregninger Udearealer Øvrige bygningsdele 11

12 1.8 Byggetekniske stamdata Skema 1: Byggetekniske stamdata Skemaet nedenfor giver en oversigt over Byggetekniske stamdata relateret til de afdelinger, der indgår i Miniudbuddet. Navn: Afd. Adresse: Antal boliger: Bruttoetageareal (m 2 ): Opført (årtal/periode): Bebyggelsesform (f.eks. tæt/lav, etabyggeri/antal blokke): Byggemåde (f.eks. Sydjyllandsplan-montagebyggeri) 1.9 Økonomisk volumen Skema 2: Anlægsøkonomi Afdeling Skemaet nedenfor giver en oversigt over det økonomiske volumen relateret til de afdelinger, der indgår i Miniudbuddet. Bygningsdel Beløb i mio. Kr. Noter Anlægsudgift i alt Heraf anslået industrialiseringsandel 1.Klimaskærm og udvendige konstruktioner 2. Installationer og tekniske anlæg 3. Boligen 4. Udearaler 5. Andet Bygningsdel 1 5 i alt 12

13 2. BYGHERREKRAV 2.1 Miniudbuddets bygningsdele Se det specifikke Miniudbuds-byggeprogram Hvilke og omfanget af de bygningsdele, der indgår i Miniudbuddet vil fremgå af det specifikke Miniudbuds-byggeprogram. 2.2 Bygherrekrav til Pris Oversigt I dette afsnit gøres rede for bygherrekrav relateret til Pris: Bygherrekrav til redegørelse for Antal bygherrekrav 0. Pris 0.1 Samlet pris for hele bebyggelsen Pris pr. bygningsdel og pris pr. m 2 (hvis relevant) Dækningsbidrag og byggeledelse 1 I alt 3 Samlet pris og pris pr. bygningsdel Der angives en pris opr. bygningsdel (0.1) samt en samlet pris for hele bebyggelsen (0.2) angivet som håndværkerudgift inklusiv byggepladsomkostninger i kr. eksklusiv moms Figur 4: Byggeledelse og dækningsbidrag for entreprenører Kilde: Værktøj 4: Produktivitetsudvikling Byggeledelse og dækningsbidrag for entreprenører (0.3) omfatter alle omkostninger og aktiviteter vedrørende totalentreprenørens omkostninger ved byggeledelse af sagen samt entreprenørernes dækningsbidrag. Byggeledelse omfatter bl.a.: Tilrettelæggelse og styring af byggesjakkene, byggepladsen med stilladser, platforme og andet materiel. Indkøb og opfølgning på byggevarer og underleverandører. Kvalitetsstyring og arbejdsmiljø. Økonomistyring og regnskab. Samarbejdet med beboerne, bygherren og rådgiverne - eksempelvis - i tilknytning til byggemøder, workshops, projektgranskning og aflevering. Effektevaluering/-måling i 1 år efter afleveringen. Udvikling, læring, benchmarking og selvstyring samt produktionsoptimerende mockups og eksperimentarier til afprøvning af forbedringer. Dækningsbidraget finansierer entreprenørens overordnede ledelse, centraladministration, investeringer og overskud, hvorfor de også kan udsættes for effektivisering. 13

14 2.3 Bygherrekrav til Design og konstruktion Oversigt I dette afsnit gøres rede for bygherrekrav relateret til de angive Underog Del-tildelingskriterier: Bygherrekrav til: Antal bygherrekrav 1. Arkitektur Konstruktion 12 - Energi/Isolering Løsninger 7 - Miljømæssig bæredygtighed Løsninger Kvalitet, funktionalitet og fleksibilitet 6 I alt 24 Bygherrekrav til Arkitektur Arkitektur: Byggetekniske løsningsforslag 6 bygherrekrav Bygherren lægger vægt på, at leveranceteamets byggetekniske løsningsforslag demonstrerer: 1. En arkitektur der bygger videre.på og styrker eksisterende arkitektur frem for en fuldstændig transformation. 2. Æstetiske løsninger af høj kvalitet. 3. Lødige materialevalg, der patinerer smukt. 4. Langtidsholdbar kvalitet, ikke modeprægede løsninger /fremtidssikring af arkitektur. 5. Energiløsninger integreret i arkitekturen. 6. Lever op til de skærpede energikrav til opnåelse af nye arkitektoniske kvaliteter.. Bygherrekrav til Konstruktion Konstruktion: Energi/Isolering 7 bygherrekrav til byggetekniske løsninger Bygherren vil overordnet lægge vægt på byggetekniske løsninger, der: 1. Maksimerer af løsningens bidrag til at bygningen, som minimum, opnår lavenergi klasse 2015 samt anviser løsninger til hvorledes der kan opnås bedre energiklasser end Viser en optimal udnyttelse af passive tiltag. 3. Optimerer af U-værdi for isoleret klimaskærm ift. et maksimumskrav på 0,15 W/m 2 K. 4. Optimerer det samlede transmissionstab gennem isoleret klimaskærm ift. et maksimumskrav på 7 W/m Optimerer bygningens tæthed ift. et maksimumskrav på 1,0 l/s m 2 ved 50 Pa. 6. Optimerer af vinduers samlede U-værdi ift. et maksimumskrav på 0,9 W/m 2 K. 7. Optimerer af vinduers energitilskud (E ref-værdi) ift. et minimumskrav på -33 kwh/m 2 per år.. 14

15 Konstruktion: Miljømæssig bæredygtighed 5 bygherrekrav til byggetekniske løsninger Bygherren vil overordnet lægge vægt på byggetekniske løsninger, der: 1. Minimerer løsningens samlede belastning på miljøet. 2. Optimerer genanvendelsesmulighederne. 3. Optimerer levetiden og minimerer vedligeholdsbehandlinger. 4. Minimerer bygningskomponenternes carbon footprint ift. produktion 5. Minimerer af materialernes og udførelsesmæssige kompleksitet ift. en overordnet robusthed af de valgte løsninger. Bygherrekrav Kvalitet, funktionalitet og fleksibilitet 6 bygherrekrav Bygherren lægger vægt på, at der i de byggetekniske løsninger gives gøres rede for/gives anvisninger på: 1. Løsninger der kan ændres over tid. 2. Renholdelse, pudsning af vinduer. 3. Foranstaltninger mod hærværk (lys, åbenhed, robuste materialer). 4. Rengøringsvenlige løsninger. 5. Funktionel kvalitet/brugervenlighed. 6. Løsninger der fremmer hensigtsmæssig brug, og inspirerer til energirigtig adfærd. Bygherre-mindstekrav 6 mindstekrav Ud over de angivne bygherretildelingskrav skal der i tilbuddene gøres rede for 6 Mindstekrav, som indgår i vurderingen af om tilbuddene er konditionsmæssige. Indeklima: 6 bygherrekrav til byggetekniske løsninger Bygherren vil overordnet lægge vægt på byggetekniske løsninger, der: 1. Maksimerer løsningens bidrag til et godt indeklima. 2. Optimerer af dagslyset ift.et minimumskrav på en gennemsnitlig dagslysfaktor på 1,5 i opholdsrum. 3. Optimerer akustisk ydeevne for vinduer ift. et minimumskrav på 35 db. 4. Optimerer det termiske indeklima ift. et maksimumskrav på 100 timer om året med en temperatur over 26 C i det enkelte opholdsrum. 5. Optimerer det atmosfæriske indeklima ift. et maksimumskrav på 900 ppm i opholdsrum 6. Anvender indeklimagodkendte materialer og overfladebehandlinger. 15

16 2.4 Bygherrekrav til Optimering Oversigt I dette afsnit gøres rede for bygherrekrav til Optimering: Bygherrekrav til: Antal bygherrekrav 2. Optimering 2.1 Produkt-, proces og projektoptimering 15 - Byggeteknisk produktion og proces 6 - Økonomisk bæredygtighed 2 - Produktoptimering og værdiskabelse Estimering og måling af forventet fremtidseffekt 1 I alt 16 Bygherrekrav til Produkt, proces og projektoptimering Bygherrekrav til byggeteknisk produktion og proces 6 bygherrekrav Bygherrekrav til økonomisk bæredygtighed 2 bygherrekrav Bygherren lægger en byggetekniske produktion og proces, der: 1. Illustrerer nytænkning ift. løsninger og processer. 2. Optimerer af produktion og proces ift. sikring af høj kvalitet og minimering af gener i forbindelse med byggeprocessen. 3. Er universelle og anviser teknisk fremadrettede attraktive løsninger (tid, økonomi, kvalitet, arbejdsmiljø). 4. Illustrerer leverings- og montagesikkerhed (uafhængig af vejrlig). 5. Kort byggetid. 6. Minimerer genhusning. Bygherren lægger vægt på redegørelse for leveranceteamets evne til at sikre/optimere: 1. Rentabiliteten og robustheden af den tilbudte løsning ift. privatøkonomi og samfundsøkonomi. 2. Besparelse på driftsbudget, vedligeholdelse. Bygherrekrav til produktoptimering og værdiskabelse 7 bygherrekrav Det er et bygherrekrav, at leveranceteamet: 1. Designer, producerer og leverer byggetekniske platforme baseret på en nyindustrialiseringstilgang og inddragelse af flere led i byggeriets leverancekæde. 2. Skaber og implementerer nye værdibaserede samarbejdsformer understøttet af en IKT-baseret kommunikationsmodel (BIM. 3. Udvikler og implementerer en digital tilgang i processtyringen i byggesagen baseret på bygningsinformationsmodeller (BIM). 4. Bidrager til at skabe økonomisk bæredygtige energi- og klimaløsninger. 5. Bidrager til værdi-, produkt- og procesoptimering. 6. Bidrager til læring som element i samarbejdsprocessen. 7. Bidrager til en lærende evaluering med effekt. 16

17 Bygherrekrav til Estimering og måling af forventet fremtidseffekt 1 bygherrekrav Det er et bygherrekrav: 1. At der i Fase B: Projektoptimering/Projektering og Fase C: Udførelse foretages evaluering af den forventede fremtidseffekt af udviklingsarbejdet og læringen med det formål for øje at kunne foretage en afvejning af i hvilken udstrækning den forventede effekt heraf: - Opfylder mål og succeskriterier i boligorganisationens vision. - Modsvarer meromkostningerne/merudgifterne. - Bygherre-mindstekrav 16 Mindstekrav Ud over de angivne bygherretildelingskrav skal der i tilbuddene gøres rede for 16 Mindstekrav, som indgår i vurderingen af tilbuddenes konditionsmæssighed.. 5 bygherrekrav til brug af digitale bygningsmodeller 7 bygherrekrav til digital aflevering 1 bygherrekrav til Lærende evaluering med effekt Brug af digitale bygningsmodeller: Det er et bygherrekrav: 1. At leveranceteamets parter ved gennemførelse af byggeprojektet sikrer, at hver af de projekterende og udførende parter udarbejder digitale fagmodeller i 3D for hver deres respektive faglige ansvarsområder. 2. At der udarbejdes en eller flere digitale fællesmodeller i 3D, som skal være sammensat af relevante fagmodeller. 3. At bygningsmodellernes bygningsdele klassificeres og struktureres efter cuneco s oplæg til et nyt classification system (CCS). 4. At både fællesmodeller og fagmodeller stilles til rådighed for de udførende i IFC-formatet eller et andet aftalt filformat. 5. At der udpeges en part, der er ansvarlig for fællesmodellen, og som har til opgave at sikre, at fællesmodellen løbende anvendes til koordinering og konsistenskontrol gennem projektforløbet. Digital aflevering: Det er et bygherrekrav, at leveranceteamet: 1. Udpeger en part i byggeprojektet, der er ansvarlig for opgaven omkring overdragelse af de digitale projektinformationer til byg- og driftsherren. 2. Udpeger en part i byggeprojektet, der skal kvalitetssikre de afleverede projektinformationer og sikre, at overdragelsen finder sted efter de angivne krav og vilkår. 3. Anvender digitale mangellister, der følger principperne i standard fra foreningen bips. 4. Varetager procesdokumentation, der dokumenterer sagens forløb og beslutninger. 5. Varetager produktdokumentation, der dokumenterer det afleverede byggeri (som udført). 6. Leverer relevante drifts- og vedligeholdsinformationer for det afleverede byggeri. Afleverer informationerne i en digital bygningsmodel, hvis struktur er baseret på DBK, åbne standarder (IFC), og med udgangspunkt i den i projekteringsfasen udarbejdede, fælles bygningsmodel.. Det er et bygherrekrav: At leveranceteamet udarbejder og anvender en tilpasset version af den i Bilag 2 til Værktøj 6: Byggeprogram til Rammeudbud viste model for evaluering med effekt. Fortsættes... 17

18 3 bygherrekrav til dokumentation Bygherren lægger endvidere vægt på følgende af dokumentation: 1. Dokumenteret oversigt over den forventede årlige økonomiske besparelse som følge af de beregnede energibesparelser i f. t. varme, vand og el. Besparelserne baseres på aktuelle lokale priser. 2. Dokumenteret oversigt over forventede årlige økonomiske driftsbesparelser både som følge af anvendelse af vedligeholdelsesvenlige løsninger, løsninger med minimeret service og rengøring, holdbare løsninger med lang levetid samt valg af hærværksminimerende løsninger. 3. En totaløkonomisk beregning af den samlede forventede årlige boligudgift (husleje + energiudgift). Beregningen skal tage højde for forventede energipris og energiprisstigningstakster, inflation, renter på finansieringslån, levetider for bygningsdele samt beregningsperiode (løbetid for lån). Se bygherrekrav til fælles forudsætninger i Værktøj 3: Produktivitet og Lærende Effektevaluering, som de bydende forventes af tage afsæt i deres beregninger. Herved opnås en sammenlignelig vurdering af de afleverede tilbud. 18

19 2.5 Bygherrekrav til Innovation Oversigt I dette afsnit gøres rede for bygherrekrav til Innovation: Bygherrekrav til: 3. Innovation Antal bygherrekrav 3.1 Innovation, læring og videndeling Organisering Kommunikation og formidling 1 I alt 10 Bygherrekrav til Innovation, læring og videndeling 3 bygherrekrav Det er et bygherrekrav: 1. At innovation og læringen tænkes ind på alle niveauer, så ledere og medarbejdere udvikler netop de kompetencer, som udviklingen kræver og som boligorganisationen har sat eller ønsker at sætte fokus på. 2. At der udarbejdes en plan for udvikling af kompetence i byggesagens projektledelse til at iscenesætte, facilitere og evaluere effekten og udviklingsarbejdet og læringen. 3. At de vindende Miniudbuds-leveranceteam i hele Rammeudbudsperioden bidrager til de i figur 5 viste Fælles Lærings- og videndelingssessioner. Figur 5: Fælles Lærings- og videndelings-sessioner 19

20 Bygherrekrav til Organisering 3 bygherrekrav til byggesagens projektorganisation 3 bygherrekrav til Udddannelsesklausuler Byggesagens projektorganisation. Det er et bygherrekrav at byggesagens projektorganisation: 1. Kan ændres efter behov undervejs i byggesagens forløb. 2. Har entydige relationer til beslutningsniveauerne i boligorganisationen og projektorganisationen. 3. Har den rette balance mellem hensynet til at projektorganisationen kan udgøre en tilstrækkelig fast ramme for udviklingen og varetagelse af lærings- og fleksibilitetshensynet i projektoptimeringen/byggeriets udførelse/aflevering samt i effektmålingen relateret til de renoverede bygningers brug/drift og vedligeholdelse. Udddannelses-klausuler. Det er et bygherrekrav, at de tillbudsgivende leveranceteam gør rede for: 1. Optimering af antallet af lærlingepladser relateret til de konkrete Miniudbuds-byggesager. 2. Optimering af antallet af ledige medarbejdere i Lønstilskud. 3. En optimal, innovativ personalepolitik. Bygherrekrav til Kommunikation og formidling 1 bygherrekrav Det er et bygherrekrav: 1. At der successivt i alle byggesagens faser formuleres mål for og resultatforventninger til kommunikation og formidling af arbejdet med udviklingen og læringen, med fokus på: - Målgrupper internt i boligorganisationen. - Beboerdemokratiet og beboerne i den eller de berørte afdelinger. - Omgivelserne. Bygherre-mindstekrav 1 Bygherremindstekrav til Sociale klausuler Sociale klausuler. Det er et Bygherremindstekrav, at tilbudsgiverne gør rede for, hvordan de vil forpligte sig til: 1. At sikre, at de ansatte, som entreprenøren og eventuelle underentreprenører beskæftiger i Danmark med henblik på opgavens udførelse, har løn- og ansættelsesforhold, der ikke er ugunstigere end de løn- og ansættelsesforhold, der er gældende på den egn, hvor arbejdet udføres. Overholder entreprenøren ikke denne forpligtelse, og medfører dette et berettiget krav fra de ansatte, kan bygherren tilbageholde eventuelt vederlag til entreprenøren med henblik på at tilgodese dette krav. 20

21 3. LEVERANCETEAMETS TILBUD 3.1 Bygherrekrav til redegørelse for Leverancetemaets interne organisering, strategier og planer + resumé af tilbuddet 7 emner og resumé Skema 3 viser en oversigt over omfanget af tilbudsgivernes redegørelser for bygherrekrav relateret til angivne emner (2 8) + resumé af tilbuddet.. Skema 3: Tilbudsgiver redegørelse for Leverancetemaets interne organisering, strategier og planer + resumé af tilbuddet Emne Rede-gørelsens omfang (max antal sider) 1. Stamdata - 2. Organisering 1 3. Roller og ansvar 1 4. Procesplan 1 5. Innovationsplan og innovationsstrategi 1 6. Kommunikationstrategi og kommunikationsplan 1 7. Strategi og plan for industriel tilgang og digitalt set up 3 8. Redegørelse for Mindstekrav 3 9. Resumé af tilbuddet 3 Emne 2 9 i alt 14 21

22 3.2 Bygherrekrav til redegørelse for Pris, Design/Konstruktion, Optimering og Innovation Max 17 sider Skema 4 viser en oversigt over bygherrekrav til omfanget af tilbudsgivernes redegørelser med reference til de angivne bygherrekrav relateret til Pris, Design/Konstruktion, Optimering og innovation med angivelse af krav til redegørelsens omfang. Redegørelsen for Bygherrekrav 2, 3 og 4 skal have karakter af en uddykninger/ præcisering af redegørelsen herfor i Rammeudbuds-tilbuddet adresseret til den specifikke Miniudbudsbyggeopgave. Skema 4: Bygherrekrav til redegørelse for Pris, Design/Konstruktion, Optimering og innovation Emne 0. Pris Tilbuddets omfang (max. antal sider) 0.1 Samlet pris for hele bebyggelsen Pris pr. bygningsdel og pris pr. m 2 (hvis relevant) Dækningsbidrag og byggeledelse 1 Pris i alt 4 1. Design og konstruktion 1.1 Arkitektur Konstruktion, herunder 4 - Energi/Isolering - Miljømæssig bæredygtighed - Løsninger 1.3 Kvalitet, funktionalitet og fleksibilitet 2 Arkitektur og konstruktion i alt 7 2. Optimering 1.1 Produkt-, proces- og projektoptimering, herunder 2 - Bygherrekrav til byggeteknisk produktion og proces - Bygherrekrav til økonomisk bæredygtighed - Bygherrekrav til produktoptimering og værdiskabelse 1.2 Bygherrekrav til estimering og måling af forventet fremtidseffekt 1 Optimering i alt 3 3. Innovation 3.1 Innovation, læring og videndeling Organisering Kommunikation og formidling 1 Innovation i alt 3 Emne 0 3 i alt 17 Redegørelse for opfyldelse af Mindstekrav Tilbudsgiverne skal endvidere gøre for deres opfyldelse af Bygherrens Mindstekrav. De tilbudsgivende leveranceteam er frit stillet med hensyn til formen for og omfanget af denne del af tilbuddet. 22

23 3.3 Bygherrekrav til redegørelse for tilbudte løsninger - Temaer Ingen form- eller omfangskrav Leveranceteamet skal i skema gøre rede for de tilbudte løsninger med reference til den tilhørende dokumentation relateret til både Ramme- og Miniudbudstilbuddet. De tilbudsgivende leveranceteam er frit stillet med hensyn til formen for og omfanget af denne del af tilbuddet. Skema 5.1: Arkitektur - Overordnet Emne / løsning Tilbudt løsning Dokumentation Arkitektonisk hovedidé Proportioner Materialitet / stoflighed Æstetiske detailløsninger Energikrav/arkitektoniske kvaliteter Skema 5.2: Arkitektur - Facade/Overflader Emne / løsning Tilbudt løsning Dokumentation Facadebeklædning Inddækninger Døre / vinduer Evt. integreret energiproducerende enheder Øvrig aptering Miljøprofil beklædning Miljøprofil vinduer Skema 5.3: Konstruktion Energibehov Emne / løsning Tilbudt løsning Dokumentation Strategi for udnyttelse af passive egenskaber U-værdi og samlet transmissionstab/m 2 isoleret klimaskærm Håndtering af kuldebroer og linietab Tæthed Vinduers U-værdi og energibalance Skema 5.4: Konstruktion - Energi/Isolering Emne / løsning Tilbudt løsning Dokumentation Konstruktion/materiale - Organisk/uorganisk - Tolerancer Isoleringsmateriale/ type/u værdi Miljøprofil Skema 5.5: Konstruktion - Indeklima Emne / løsning Tilbudt løsning Evt. dokumentation Visuelt indeklima Akustisk indeklima Termisk indeklima og solafskærmning Atmosfærisk indeklima 23

24 Skema 6: Konstruktion - Miljømæssig bæredygtighed Emne / løsning Tilbudt løsning Dokumentation Genanvendelses-muligheder af materialer Levetid og vedligehold Carbon footprint Materialernes og metodens kompleksitet Skema 5.7: Kvalitet, funktionalitet og fleksibilitet Emne / løsning Tilbudt løsning Dokumentation Fleksibilitet Vedligehold, pudsning af vinduer Funktionel kvalitet/brugervenlighed Skema 5.8: Tilslutninger/Montage Emne / løsning Tilbudt løsning Dokumentation Montageprincip Tætning Metode Mulighed for kontrol Modulstørrelser Skema 9: Produktion og proces (se afsnit 6.2) Emne / 5.løsning Tilbudt løsning Dokumentation Registrering og opmåling Håndtering af evt. PCB, og/eller asbest i den eksisterende konstruktion Håndtering af blower door tests og termofotografering (inkl. metode for evt. udbedring) i forbindelse med byggeprocessen Produktionsproces og kontrolsystemer Byggeproces og kontrolsystemer Sikkerhedsplan Skema 5.10: Økonomisk bæredygtighed Emne / løsning Tilbudt løsning Dokumentation Driftsbesparelser i DKK/år over løsningens levetid Vedligeholdelsesudgifter i DKK/år over løsningens levetid Forhold mellem besparelser og udgifter samt investeringer 24

25 3.4 Bygherrekrav til redegørelse for tilbudte løsninger - Bygningsdele Ingen form- eller omfangskrav Leveranceteamet skal i skema gøre rede for de tilbudte løsninger med reference til det specifikke Miniudbuds-byggeprogram. De tilbudsgivende leveranceteam er frit stillet med hensyn til formen for og omfanget af denne del af tilbuddet. Skema 5.11: 1. Bygningen - Klimaskærm og udvendige konstruktioner Bygningsdel Tilbudt løsning Dokumentation 1.1 Tag. 1.2 Facader. 1.4 Vinduer, udvendige døre, glaspartier og porte. 1.5 Udvendige trapper, ramper, altaner og altangange. 1.6 Fundament, terrændæk og kældervægge. 1.7 Kloak. 1.8 Andet (hvad?) Skema 5.12: 2. Bygningen - Installationer og tekniske anlæg Bygningsdel Tilbudt løsning Dokumentation 2.1 Vand-, afløbs-, el-, varmeog/eller gasinstallationer. 2.2 Ventilationsanlæg. 2.3 Installationsskakte. 2.4 Elevatorer. 2.5 Solcelleanlæg. 2.6 Solfangeranlæg. 2.7 Øvrige installationer og tekniske anlæg (hvilke?) Skema 5.13: 3. Boligen Bygningsdel Tilbudt løsning Dokumentation 3.1 Ombygning af boliger. 3.2 Nye køkkener. 3.3 Nye badeværelser. 3.4 Aptering af rum. 3.5 Øvrige arbejder (hvilke?) 25

26 Skema 5.14: Udearaler Bygningsdel Tilbudt løsning Dokumentation 4.1 Renovering og vitalisering af gårdrum 4.2 Nye cykel-, affaldsskure. 4.3 Tilgængelighedsforbedringer i terræn 4.4 Nye affaldssystemer. 4.5 Funktionsaktivering (individuelle eller fælles haver/dyrehold og kompostering). 4.6 Central/decentral regnvandsopsamling forbundet med vandingssystemer. 4.7 Udekøkkener. 4.8 Øvrige arbejder (hvilke?) Skema 5.15: 5. Andet Bygningsdel Tilbudt løsning Dokumentation 5.1 Indvendige konstruktioner. 5.2 Renovering af kælder. 5.3 Renovering af kloak udenfor bygningen. 5.4 Øvrige arbejder (hvilke?) 26

27 3.5 Bygherrekrav til tegningsmateriale og egenskabsbeskrivelse Prototype / digital mock up i 3- og 4 D 3D-illustrationer Tilbudsgiverne skal illustrere deres løsningsforslag med 3D-illustrationer af, der vil være nærmere angivet i de specifikke byggeprogrammer til Miniudbud. Bygherren stiller en 3D-model af eksisterende forhold til rådighed for de bydende, til brug for udarbejdelse af forslag og tilbud. Visualiseringer fra faste standpunkter Forslagene skal, som vist i figur 6, visualiseres perspektivisk set fra faste standpunkter, med angivelse af placeringer. Figur 6: Visualiseringer fra faste standpunkter - Eksempel Højde: 1,5 m 27

28 Tegningsmateriale Obligatorisk Forslaget skal illustreres med følgende tegningsmateriale samt øvrigt tilsvarende tegningsmateriel, der er relevant for dokumentation af Miniudbuds-tilbuddet: Tegning Målestok Noter Tegning Målestok Noter Stueplan 1:200 Tagplan 1:200 Indgangsfacade 1:200 Havefacade 1:200 Gavl 1 1:200 Gavl 2 1:200 Karakteristiske facadeudsnit 1:50 Udsnittene skal som minimum vise facadeudsnit af indgangsfacaden med henholdsvis vinduer/brystninger, indgangsparti/vindfang, kælderfacade/kældervinduer. Karakteristiske snit 1:20 Forslaget skal illustreres med karakteristiske snit i henholdsvis indgangsfacaden (ved værelse, ved køkken, ved bad) og gavlfacaden (ud for entré). I alle situationerne skal mødet mellem etagedæk/facade og mødet mellem facade/vindue illustreres. Valgfrit Forslaget kan, hvis det findes hensigtsmæssigt af forslagsstilleren, illustreres med følgende tegningsmateriale: Tegning Målestok Noter Detaljer Snit 1:20 eller 1:5 1:20 eller 1:5 Vandret eller lodret af detaljer Snit 1:50 Af udvalgte blokken Andet Frit Illustrationer, som tilbudsgiver vurderer hensigtsmæssige for at forklare forslaget. 28

29

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma)

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal anføres i det konkrete Rammeudbud og konkretiseres i den konkrete Rammeaftale. Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt

Læs mere

1. TRE EFFEKTEVALUERINGS-MODELLER

1. TRE EFFEKTEVALUERINGS-MODELLER Titel Undertitel Udgave Værktøj 5: Lærende Effektevaluering - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere

Læs mere

1. HVAD ER KLASSIFIKATION? 1.1 Nyt klassifikationssystem på vej i byggeriet. Klassifikation

1. HVAD ER KLASSIFIKATION? 1.1 Nyt klassifikationssystem på vej i byggeriet. Klassifikation Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere

Udgivelsesår 2012. Sparring

Udgivelsesår 2012. Sparring Titel Undertitel Udgave Værktøj 1: Ramme- og Miniudbudskoncept - Vejledning i Ramme- og miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere energi-facaderenovering af almene etageboliger

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Aalborg Universitet Værktøj 2. Klassifikation af bygningsdele Davidsen, Henrik; Bertelsen, Niels Haldor; Jørgensen, Olaf Brun; Kjær, Rolf; Alrø, Erik; Bertelsen, Niels Haldor; Kragh, Andreas Publication

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Projektets historiske baggrund

Projektets historiske baggrund Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere energifacaderenovering af almene etageboliger opført 1960-1975. 1 FORORD Projektets historiske baggrund Projektet er muliggjort med en bevilling

Læs mere

Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen?

Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen? Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen? AlmenNet projekt Industrialisering ved fsb Tirsdag den 8. maj 2012 Domea Frederikssund Indlæg ved Niels Haldor Bertelsen,

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

1. PRINCIPPER FOR FORBEDRING AF PRODUKTIVITET

1. PRINCIPPER FOR FORBEDRING AF PRODUKTIVITET Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst 3 Eksempler o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst Ved Claus Poulsen, seniorkonsulent, AL2bolig Energirenovering af klimaskærm i Langkærparken Formål:

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

2. PROJEKTET OG TANKERNE BAG

2. PROJEKTET OG TANKERNE BAG 2. PROJEKTET OG TANKERNE BAG 350-450 MIO KR. finansieret ufinansieret (tilkøb) KLIMASKÆRM BAD OG INSTALLATION UDEAREALER SÆRLIGE OPGAVER KLIMASKÆRM / FINANSIEREDE POSTER Tag og facader Efterisolering

Læs mere

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Bygherrerådgivning Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Procesbeskrivelse: Procesbeskrivelsen giver et overblik over arbejds

Læs mere

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne Når Københavns Kommune renoverer skoler - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne 2 Indhold Hvorfor skal du læse denne pjece? 4 Beslutning - hvorfor skal der renoveres? 5 Ansvar og roller for helhedsrenovering

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Statisk dokumentation

Statisk dokumentation Slagelse Boligselskab Renovering af Grønningen, afd. 10 Entreprise 1-5 Statisk dokumentation 2.060 B1 Statisk projekteringsrapport Totalrådgiver: Danneskiold-Samsøes Allé 28 1434 København K Ingeniører:

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Rapport projekt uge 40-41 Mette Vriborg Nielsen Mette Vriborg Nielsen, TD uddannelsen, Århus Tekniske Skole, 2009 Side 1 INDHOLD Opgavedefinition... 3 Udnyttelse

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen.

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen. Hvidovre #JobInfo Kommune Criteria=KABside1# Att.: Lars Belt Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre 31. oktober 2012 Rev. 1. november 2012 KAB Vester Voldgade 17 1552 København V T 33 63 10 00 F 33 63 10 01 Boligselskabet

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

Skoleparken helhedsplan Informationsmøde 27. april 2015. Informationsmøde den 27. april 2015 1

Skoleparken helhedsplan Informationsmøde 27. april 2015. Informationsmøde den 27. april 2015 1 Skoleparken helhedsplan Informationsmøde 27. april 2015 Informationsmøde den 27. april 2015 1 Dagsorden 1. Velkomst 2. Helhedsplan - baggrund - omfang - tidsplan - økonomi 3. Genhusningsplaner 4. Organisation

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma)

Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal præciseres i det konkrete udbud Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma) J.nr. K5724-0022 TBR/HAI

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til BYGST IKT Ydelsesspecifikation Dato 2013-12-19 Projekt: Byggesag: SDU, NATV2 Dato: 2014.03.25 Projektledelse: Version: Mads Koch, IKT Koordinator: Revision: Thomas Rasmussen, Revision dato: Modtaget:

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

FORORD... 5 LÆSEVEJLEDNING... 6 RESUMÉ... 7 KAPITEL 1: FORPROJEKTETS BAGGRUND, FORMÅL OG RESULTATFORVENTNINGER... 10

FORORD... 5 LÆSEVEJLEDNING... 6 RESUMÉ... 7 KAPITEL 1: FORPROJEKTETS BAGGRUND, FORMÅL OG RESULTATFORVENTNINGER... 10 2 INDHOLD FORORD... 5 LÆSEVEJLEDNING... 6 RESUMÉ... 7 KAPITEL 1: FORPROJEKTETS BAGGRUND, FORMÅL OG RESULTATFORVENTNINGER... 10 KAPITEL 2: FORPROJEKTETS GENNEMFØRELSE... 12 2.1 FORPROJEKTETS ORGANISERING

Læs mere

Orienteringsmøde Filstedvej Himmerland afd. 6 Tirsdag den 6. maj 2013

Orienteringsmøde Filstedvej Himmerland afd. 6 Tirsdag den 6. maj 2013 Orienteringsmøde Filstedvej Himmerland afd. 6 Tirsdag den 6. maj 2013 Dagsorden 1. Velkomst præsentation. 2. Status hvad er sket siden sidst 3. Præsentation af projekt 4. Tidsplan - rækkefølge arbejdet

Læs mere

Beboermøde Ravnkildevej 9. april 2014

Beboermøde Ravnkildevej 9. april 2014 Beboermøde Ravnkildevej 9. april 2014 Dagsorden: 1. Velkomst og indledning 2. Valg af dirigent 3. Orientering fra administrationen om den kommende renovering 4. Valg af medlemmer og suppleanter til byggeudvalg

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning November 2004 Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af vejledning 3 Procedurebeskrivelse 4 Bilag: Teknisk vejledning 6 Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger BST KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger NÅR ARBEJDSPLADSEN PLANLÆGGER NYBYGGERI OG OMBYGNINGER 2003 FORFATTERE Susanne Flagstad,

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge

Læs mere

Fra idé til virkelighed. - helhedsplan eller renovering?

Fra idé til virkelighed. - helhedsplan eller renovering? - helhedsplan eller renovering? Konklusion Kastanielunden, afd. 01-041 Dato: 28.02.2012 Kastanielunden er en bebyggelse beliggende i Viby Sj., der består af 16 familieboliger, der er bygget som dobbelthuse

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK

Læs mere

Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14

Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14 Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14 12:50 Produktivitet og effektivitet i byggelogistik - Nyt forskningsprojekt støttet af Trafikstyrelsen

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde for beboerne. Onsdag den 26.06.2013, kl. 19.00

Velkommen til Informationsmøde for beboerne. Onsdag den 26.06.2013, kl. 19.00 Velkommen til Informationsmøde for beboerne Onsdag den 26.06.2013, kl. 19.00 Dagsorden: 1. Præsentation af byggeleder Mogens Tokkesdal 2. Generel orientering 3. Hvad skal udføres 4. Adgangsveje, parkering

Læs mere

Værdiskabelse - og fastlæggelse i de tidlige faser af et byggeri v/anders Kirk Christoffersen, NIRAS

Værdiskabelse - og fastlæggelse i de tidlige faser af et byggeri v/anders Kirk Christoffersen, NIRAS Medlemsmøde LCDK og DFM Værdiskabelse - og fastlæggelse i de tidlige faser af et byggeri v/anders Kirk Christoffersen, NIRAS I:\sag\25\302.20\lci\ 1 Hvad handler det hele om? Mennesket max Værdi Produktivitet

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

Bygherre og projekterende. Forslag til 3-5 SBi-anvisninger i byggelogistik. Byggesjak. Byggeledelse. Materiel Byggevarer Affald

Bygherre og projekterende. Forslag til 3-5 SBi-anvisninger i byggelogistik. Byggesjak. Byggeledelse. Materiel Byggevarer Affald Læseretning Program Granskning Aflevering Effektiv byggelogistik i praksis Indholdsstruktur for projektweb, rapportering og anvisninger Rapporteringen af erfaringer fra projektet er opbygget som en sammenhængende

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Lærkehaven Lystrup Sustainable Housing In Europe Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Fokus på miljøet Sustainable

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere energifacaderenovering af almene etageboliger opført 1960-1975 Poulsen, Claus; Vestergaard, Inge; Dragheim, Anders; Bertelsen,

Læs mere

ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff

ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff Boligselskabet Nordkysten ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff Helsingør Kommune Center for Kultur, Plan og Erhverv Stengade 359 3000 Helsingør Att. Per Korup-Lauridsen Afd.

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER

PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER cuneco en del af bips Dato 13. august 2013 Projektnr. 17021 Sign. Niels Haldor Bertelsen 0 Dokumentstatus Udgave

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

Aftale om flytning af indbo

Aftale om flytning af indbo Dato: Aftale om flytning af indbo 1. Parterne Denne kontrakt er indgået mellem: Hassris Boligselskab afd. 5 - Grønnegården Stationsmestervej 60 9200 Aalborg SV (herefter kaldet Kunden) Og XX (herefter

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

VDC i udførelsen 25.10.2014

VDC i udførelsen 25.10.2014 VDC i udførelsen 25.10.2014 Frederiks Plads 25.10.2014 Konstruktørdag 1 Agenda - IKT hos NCC - BIM i en konservativ branche - BIM/VDC hos NCC - Samarbejdsformer - Værdi af VDC hos NCC - Opsummering - Spørgsmål

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

BYGGESKADEFONDEN RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFORSIKRING

BYGGESKADEFONDEN RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFORSIKRING BYGGESKADEFORSIKRING RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFONDEN Studiestræde 50, 1554 København V Tel 33 76 20 00, bsf@bsf.dk www.byggeskadefonden.dk byggeskadeforsikring af renoveringer frivillig

Læs mere

E/F Rosagården 1-5. Rosagården, 4000 Roskilde. Drift- og vedligeholdelsesplan.

E/F Rosagården 1-5. Rosagården, 4000 Roskilde. Drift- og vedligeholdelsesplan. E/F Rosagården 1-5 Rosagården, 4000 Roskilde Drift- og vedligeholdelsesplan. Oktober 2008 Damgaard Rådgivende Ingeniører A/S Algade 43 Telefon: 46 32 04 70 4000 Roskilde Fa: 46 32 04 77 Side 1/8 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Organisationsdiagram 1 Masterplan Syd samarbejdet

Organisationsdiagram 1 Masterplan Syd samarbejdet Organisationsdiagrammet er opdelt i følgende: 1. Partnerskabets er det overordnet gældende og af Partnerskabets organisationsdiagram udspringer Følgegruppen for rækkehusene i syd. 2. Følgegruppen er det

Læs mere

Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen

Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen Det almene byggeri Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen Anbefalinger til brug for bygherre og bygherrerådgiver Byggeskadefonden Maj 2014 Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen IKT: Forkortelse for

Læs mere

Velkommen til følgegruppen

Velkommen til følgegruppen Velkommen til følgegruppen - En introduktion til følgegruppens arbejde i renoveringssager Du går en spændende tid i møde. Som medlem af en følgegruppe vil du følge en byggesag på nærmeste hold og ganske

Læs mere

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning Eva B. Møller SBi-anvisning 239 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 ISBN 978-87-563-1564-7 Titel Efterisolering af småhuse

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere