Miljø Danmark : Vild med edderkopper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljø Danmark 02.05. 30: Vild med edderkopper"

Transkript

1 Miljø Danmark MAGASIN OM NATUR OG MILJØ 30: Vild med edderkopper 6: Københavns miljø var en katastrofe 11: Ingen kender verdens sande tilstand 20: Vindmøller redder Nakskov

2 Miljø Danmark MiljøDanmark Nummer 2 april 2005 Udgiver: Miljøministeriet Højbro Plads København K Tlf Udkommer 6 gange om året Abonnement 68 kr. om året Oplag: Hjemmeside: udgivelser/miljødanmark Redaktion: Forsidefoto: Niels Åge Skovbo ISSN Yderligere oplysninger om MiljøDanmark på side 46 og på bagsiden MiljøDanmarks redaktør takker af MiljøDanmarks redaktør siden 1997, Søren Jensen, fratræder pr. 31. marts sin stilling. Han har fået nyt job som leder af et nyt videnscenter om arbejdsmiljø på Arbejdsmiljøinstituttet under Beskæftigelsesministeriet. 4: På rejse i H.C. Andersens miljø Københavns miljø var en katastrofe på H.C. Andersens tid. I anledning af digterens 200-års fødselsdag den 2. april er Miljø- Danmark gået på opdagelse i de historiske annaler. Missionen er at finde eventyret om H.C. Andersens miljø i hans levetid fra : Optimist versus pessimist Der er ligheder mellem konklusionerne fra Bjørn Lomborgs Copenhagen Consensus konference og miljøguruen Lester Browns nye bog Plan B For en klode i drift. Selvom Bjørn og Lester også er fundamentalt uenige. Plan B konkluderer bl.a., at vi for 10 procent af verdens militærbudget kan iværksætte en massiv global social indsats. TRAFIK AF KLAVS ANDERSEN Undgå stress og jag i trafikken Ved at bruge Vejdirektoratets webportal trafikken.dk kan du snige dig uden om de værste forhindringer i trafikken. Det sidste nye er et zoombart trafikkort. Du kender sikkert situationen: Du er alt for sent på den om morgenen. Efter at have afleveret poderne i børnehaven kan du lige netop nå ind på jobbet, hvis bare ikke vejen er blokeret af lange, osende og stressende bilkøer. Det kan være svært at finde den mindst trafikerede og lettest fremkommelige rute frem til bestemmelsesstedet, men der er hjælp at hente på Vejdirektoratets internetportal, trafikken.dk. Målet med portalen er at få trafikken i hele Danmark til at glide lettere og dermed spare både tid, penge og forurening. Ligesom tre millioner andre danskere valgte at gøre det sidste år, kan du ved at gå ind på portalen let og hurtigt danne dig et overblik over den aktuelle trafiksituation. Vi har på trafikken.dk samlet alle informationer om, hvad der sker på vejnettet. Velorienterede bilister er sikrere bilister, siger Jesper Henrik Lyre fra Vejdirektoratet. Han er redaktør af indholdet på trafikken.dk. Det sidste nye skud på stammen er et zoombart trafikkort. Her kan du få detaljeret information for alle regioner i Danmark om vejarbejder og andre forhindringer på vejene ved at dykke ned i kortet og se på netop det område, du er interesseret i. Du har også mulighed for at se friske billeder fra 30 fast placerede webkameraer, der overvåger de traditionelle flaskehalse på de 2 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

3 Indhold 16: Hvis tsunamien kommer til Danmark En ny rapport, der undersøger risikoen for, at en tsunami rammer danske, færøske eller grønlandske farvande, er på trapperne. Den vurderer, at det ikke er helt usandsynligt, at en voldsom stormflod, set over en årig periode, kunne ramme vores del af verden. 20: Vindmøller redder Nakskov nye arbejdspladser er kommet til Nakskov og omegn siden verdens største vindmølleproducent Vestas i 1999 valgte at placere en helt ny vingefabrik i byens ellers tomme havneområde. Det har vendt stemningen og huspriserne i byen, alt imens virksomheden skuer mod stadigt større markeder i Kina og Indien. 28: Mandtal over flere danske dyr og planter En ny opdateret Rødliste er netop blevet offentliggjort med den nyeste status for dyr og planter i Danmark. Edderkopper, græshopper og vandtæger er som noget nyt kommet med og mange flere grupper vil følge i de kommende år. 36: Klima, kul og amerikanske skurke USA's præsident George W. Bush har givet sin personlige opbakning til opførelsen af verdens reneste kulfyrede kraftværk, hvor drivhusgassen CO2 lagres i undergrunden, og hvor der fremstilles brint til fremtidens energiforsyning. Nu følger Europa efter, og i Danmark har Elsam bragt kraftværket i Esbjerg på banen. tungt befærdede veje i Danmark. Det zoombare kort giver oplysninger om eventuelle vejarbejder eller potentielle faresituationer. Det kan for eksempel være tabte genstande eller oliespild, som gør det risikabelt at køre på en bestemt strækning. Vejdirektoratet overvejer også, hvordan det vil være muligt at indrette trafikken.dk, så systemet kan anvendes mobilt via lommecomputere eller mobiltelefoner. Vejdirektoratet lægger trafikinformationer fra blandt andre politiet, Falck og amterne samt såkaldte vejreportere ind i systemet, mens Kort & Matrikelstyrelsen leverer de digitale zoombare kort. FOTO: SCANPIX Sådan bruger du det zoombare kort For at anvende det zoombare digitale kort er det nødvendigt, at din computer er udstyret med en SVG-viewer og en XML-parser. Det er gratis software, du kan hente på trafikken.dk ved at klikke på hjælp til at se kortet. MILJØDANMARK NR. 2 APRIL

4 H.C.ANDERSEN AF TINE LUND På rejse i H.C. Andersens miljø I anledning af digterens 200-års fødselsdag den 2. april er MiljøDanmark gået på opdagelse i de historiske annaler. Missionen er at finde eventyret om H.C. Andersens miljø. I et lille land højt mod nord boede der engang en ung mand, der hed Hans Christian Andersen. Den unge, lidt kejtede mand ville gerne blive til noget i livet, og derfor drog han til landets største by. For her var der masser af muligheder. Muligheder, der blev grebet. Både af den unge mand og af folkene omkring ham. Byen voksede og voksede, nye opfindelser så dagens lys, og den unge Andersen begejstredes. Men midt i begejstringen undredes den unge mand. For hvad skulle der da blive af naturen, når nu fremskridtet kom? I H.C. Andersens univers spiller naturen en stor rolle, og han skildrer den ofte i sine romaner, rejseskildringer, eventyr og historier. I flere af historierne ser man, at et overgreb mod naturen straffes, fortæller Johan de Mylius, der er leder af H.C. Andersen Centret på Syddansk Universitet. Det gælder blandt andet i historien Vinden fortæller om Valdemar Då og hans døtre, hvor Valdemar i grådighed efter penge lader en hel skov hugge op. Konsekvensen bliver, at vinden hævner sig på Valdemar Då ved ikke at skåne ham ved vintertide, da han ikke har brænde til at varme huset op. Også døtrene får en ordentlig medfart, og den ene blæser vinden faktisk overbord fra et skib, så hun drukner. H.C. Andersen levede i en tid, hvor der skete mange teknologiske fremskridt. De første jernbaner kom til, landbruget blev intensiveret, og også industrialiseringen begyndte så småt at gå i gang. H.C. Andersen var en stor tilhænger af fremskridtet og begejstredes af sin første tur med jernbanen. Alligevel var han bevidst om, at fremskridtet kunne få konsekvenser. Andersen tror på og håber på fremskridtet og er meget optaget af de tekniske og naturvidenskabelige landvindinger, af hele det materielle fremskridt. Men efterhånden som udviklingen viser sig konkret, begynder han også at nære betænkeligheder ved de omkostninger, den fører med sig, også omkostninger for netop naturen, fortæller Johan de Mylius. I Jylland mellem tvende have skriver H.C. Andersen: Mellem rige bøndergårde, snart dampdragen flyve vil. Dampdragen er en omskrivning af jernbanen, som for Andersen repræsenterer den hastigt fremadskridende udvikling. H.C. Andersen ser naturen som en kilde til værdi på alle områder. Naturen skaber liv og skaber samtidig mulighed for udvikling. Noget decideret svar på, hvordan man får skabt en balance mellem udvikling og natur, giver han ikke. Men det er en problematik, som optager ham, slutter Johan de Mylius. H.C. Andersens forhold til naturen og fremskridtet kommer til udtryk i bl.a. følgende historier: Klokken 1850 Vinden fortæller om Valdemar Då og hans døtre 1859 Hønse-Grethes familie 1870 Dryaden 1868 Nattergalen 1844 Jylland mellem tvende have MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

5 FOTO: SCANPIX MILJØDANMARK NR. 2 APRIL

6 H.C.ANDERSEN AF TINE LUND : København var en miljøkatastrofe Stanken er frygtelig I 1850'erne kommer byens første kloakker. Indtil da løber spildevand fra husholdninger og husdyr i rendestene i det overbefolkede København. I byens kanaler, som i dag besejles af turbåde med fotograferende turister, driver skrald, kadavere og af og til en fuld, druknet sømand. Der er mennesker overalt Der er forbud mod at bygge uden for Københavns volde helt frem til I stedet vokser byen indad. Hver en baggård bliver bebygget, og der er folk både på lofter og i kældre. Nogle steder bliver der holdt køer og svin på førstesalene i baghusene. I 1830 lever der 700 grise inden for byporten. Ålesuppe i stedet for vand Vand bliver hentet fra brønde på byens torve. Vand, der i nogle brønde er så tyktflydende og ildelugtende, at det bliver kaldt ålesuppe. Københavnerne foretrækker da også at slukke tørsten med øl eller te. Kemikalierne tages i brug Kobbersulfat og bordeauxvæske, en blanding af kalk og kobbersulfat bliver brugt i landbruget for at undgå svamp i sædekornene og skimmel på kartoflerne. Brugen er ikke reguleret. KORT & MATRIKELSTYRELSEN Kort over København fra 1826, hvor byens vækst må foregå indadtil, da der frem til 1851 er forbud mod at bygge uden for voldene. 6 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

7 FOTO: KØBENHAVNS BYMUSEUM Landemærket med Rundetårn i baggrunden er fotograferet af Vilhelm Tillge i ca og findes i bogen "Kongens København" af Hans Edvard Nørregård- Nielsen. Koleraepidemien hærger Mange miljøproblemer i København er knyttet til indbyggernes sundhed. I 1853 går det galt, da København rammes af en koleraepidemi af byens ca indbyggere dør. Epidemien skyldes, at drikkevand og spildevand ikke er adskilt godt nok, og at affald flyder i gaderne. Koldt som bare pokker Det er koldt om vinteren i Danmark. Så koldt at de danske bælter og sunde ikke sjældent fryser til om vinteren, så de såkaldte isbåde må tages i brug. Bådene er forsynet med meder og bliver trukket over isen. Er der områder med åbent vand, bliver bådene sat i vandet, og man fortsætter ved at ro eller sætte sejl. Perioden med de kolde vintre, som begynder i 1400-tallet, betegnes som "Den lille istid" og klinger ud i 1800-tallets sidste del. Det bliver da bare hældt ud Regulering af virksomhedernes måde at producere på er der ikke meget af. Jernstøberierne, der laver maskiner til landbruget, forurener med tungmetaller. På garverierne bliver der brugt masser af garvesyre og kemikalier, som sammen med affald fra slagterier og mejerier ender i søer og åer. Lad der blive lys Der bliver tændt for gassen i København i Det betyder, at der for alvor kommer liv i byen også om aftenen. Luften er forurenet Luftforureningen i København i 1800-tallet skønnes at være langt værre end i dag. Det skyldtes naturligvis ikke trafikken, men den udbredte brug af brænde og tørv til opvarmning, små lave skorstene og ingen røggasrensning. Kampen over naturen vindes Landskabet får karakter af det landbrugsland, som vi kender i dag. Hvor man tidligere kun havde agerjord, hvor jorden blev drænet naturligt, anlægger man nu kanaler til dræning, så der kan være marker overalt. I 1861 er Danmark et af de lande i verden, der har det mest produktive landbrug. Lad os tage på skovtur Skovturen, som vi kender den i dag, bliver opfundet i 1800-tallet. Omkring 1800 begynder man at afgrænse skoven med stendiger, så skoven bliver et samlet område. Tidligere har skov, eng og mark filtret sig tilfældigt ind i hinanden. Med indhegningen får skoven en fast placering og bliver dermed noget, man kan besøge. Kilder: Bo Fritzbøger, miljøhistoriker fra Institut for Historie, Københavns Universitet. Bente Venge Pedersen, historiker. Laver udstilling om H.C. Andersen på Københavns Bymuseum. Johan de Mylius, leder af H.C. Andersens Centret ved Syddansk Universitet. Jette Baagøe, museumsdirektør, Jagt- og skovbrugsmuseet. Ole Bennike, seniorforsker, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Jes Fenger, Danmarks Miljøundersøgelser. MILJØDANMARK NR. 2 APRIL

8 KEMISKE STOFFER AF SARAH FRIIS ELKJÆR Naturligt hår... Hårfarver indeholder stoffer, der kan give allergi. Reaktionen kan være særdeles voldsom og kræve hospitalsindlæggelse. Forår er farver, og det skal håret også mærke. Men for nogle danskere giver hårfarver ikke kun en ny moderigtig frisure. De giver også hævede øjne og ansigt, kløe og afskallet hud. Farvestofferne i hårfarve kan nemlig give allergi. Industrien har ansvaret for, at produkterne er sikre, men risikoen for allergi findes, så det bedste råd er at lade være, hvis man vil være sikker på at undgå allergi, siger Lea Frimann Hansen, funktionsleder i Miljøstyrelsens Kemikalieenhed. Med den viden, der er om hårfarver i dag, kan hverken permanent- eller skyllefarve, farver til øjenvipper og bryn eller såkaldte miljøvenlige hårfarver sige sig fri for allergirisikoen. Derfor har en arbejdsgruppe med producenter, detailhandlen, forbrugerorganisationer og Miljøstyrelsen set på muligheden for bedre mærkning af hårfarver. Kosmetikvirksomheden L Oreal har besluttet at tydeliggøre advarsler om allergirisikoen til forbrugerne med en advarselstrekant på emballagen og i deres brugsanvisning, mens de øvrige producenter afventer en fælles beslutning i EU. Miljøstyrelsen har sammen med arbejdsgruppen lavet pjecen Du kan få allergi af hårfarve med gode råd om hårfarver. Den hænger i dag klos op ad produkterne i butikkerne. Det er vigtigt, at information om risikoen for allergi er i butikken, så forbrugerne får en mulighed for at vælge fra eller til, siger Lea Frimann Hansen, der understreger, at information til borgerne ikke kan stå alene. Reglerne skal også gøres bedre. I dag er det EU, som har ansvaret for den lovgivning, der gælder for hårfarver. Danmark mener ikke, at reglerne er gode nok, og vi har længe arbejdet for, at de bliver ændret, siger Lea Frimann Hansen. Hun uddyber: Som et resultat af blandt andet det danske pres har man nu vedtaget en strategi for arbejdet med hårfarver. Det er første skridt mod en europæisk positivliste med godkendte farvestoffer til hårfarver. Det kommer til at betyde en større sikkerhed for forbrugerne, og forhåbentlig hjælper det også virksomhederne til at løfte deres ansvar. Nye forskningsresultater på vej Hvis forbrugerne vælger at farve håret, er det vigtigt, at de gemmer emballagen. Allergi udvikler sig nemlig over tid, så selvom forbrugeren har farvet hår i mange år, kan en tur til frisøren eller en omgang med farven fra supermarkedet pludselig få ansigtet til at hæve op af en allergisk reaktion. 8 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

9 Gode råd om hårfarvning hvis dine børn bruger hårfarve, skal du være særlig opmærksom. vil du være sikker på ikke at få allergi, skal du lade være med at farve dit hår. Farv aldrig håret, hvis: du har udslæt i ansigtet eller hovedbunden du tidligere har fået lavet en hennatatovering du tidligere har fået kløe, hævelser i ansigtet eller udslæt efter hårfarvning. Hvis du beslutter dig for at farve dit hår, bør du: altid læse advarselsteksten og følge brugsanvisningen vælge striber i håret frem for helfarvning, da huden bliver mindre udsat så vidt muligt undgå, at farvestoffer kommer i kontakt med ører og ansigt gemme emballagen et par dage. Det gør det lettere at klage, hvis du får en allergisk reaktion. FOTO: SCANPIX Mange producenter anbefaler, at du laver en test af hårfarven på huden. Selvom du laver testen, kan du godt få allergi, når du farver hår. Testen er ikke en garanti. Nye forskningsresultater er på vej på området. De viser, at over en procent af alle danskere, der farver hår, får en allergisk reaktion, siger Heidi Søsted fra Videncenter for Allergi og fortsætter: Allergien kan vare resten af livet, og den allergiske reaktion er hos nogle forbrugere så voldsom, at de bliver indlagt på hospitalet i en til fem dage. I nogle tilfælde har tidligere raske personer haft gener i huden i år efter en allergisk reaktion fra hårfarve. De mest voldsomme reaktioner kommer af mørke hårfarver, men også affarvning kan give allergi. Affarvning indeholder brintoverilte og hårfarve, som giver håret en nuance. Huden er derfor udsat for hårfarve, når håret bliver lysnet, siger Heidi Søsted. Forbrugere, der har haft en hennatatovering, er en særlig udsat gruppe, hvis de senere farver håret med en almindelig hårfarve. Mørk henna indeholder ofte et mørkt hårfarvestof, der trænger ind i huden og kan gøre personen allergisk, siger Heidi Søsted. Tatoveringerne varer typisk tre uger og er populære på festivalpladser og feriesteder. Bliver forbrugeren allergisk, kan det ikke altid ses med det samme, men en hårfarvning senere i livet kan fremkalde allergi, og så må personen undgå al hårfarve resten af livet. Se pjecen Du kan få allergi af hårfarve på nyhedsbrev nr. 16 eller Miljøstyrelsens hjemmeside hvor du også kan læse flere fakta om hårfarver. Søg læge, hvis du får kløe, svie, udslæt eller lignende. Kontakt producenten og/eller Miljøstyrelsen, hvis du får allergi eller andre reaktioner. FOTO: PHOTOS MILJØDANMARK NR. 2 APRIL

10 VERDENS TILSTAND AF SØREN JENSEN Optimist FOTO: BJARKE ØRSTED/SCANPIX Lester Brown i København 10 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

11 versus pessimist Hvis du ikke kan gøre noget ved fattigdom og de sociale og sundhedsmæssige problemer i udviklingslandene så kan du heller ikke løse den økologiske udfordring. Hvis du slås for at overleve, så tænker du ikke på miljøet, sagde Lester Brown, leder af Earth Policy Institute i Washington ved lanceringen af sin nye bog Plan B For en klode i drift. Med Bjørn Lomborgs verdensberømte bog Verdens sande tilstand fik miljødebatten i 1998 et ordentlig skud adrenalin. På Hotel Kong Arthur en kold januardag træder en ældre herre i mørkt jakkesæt ind i receptionen. Han hedder Lester Brown, og det var mod bl.a. ham, at Bjørn Lomborgs anklage om de evige dommedagsprofetier blev rettet. Lester Brown har i mange år været leder af World Watch Institute, en uafhængig analyse og forskningsinstitution i Washington, som hvert år bl.a. udgiver bøgerne State of the World. Han har nu rundet de 70 år og er blevet leder af Earth Policy Institute i Washington. Et institut, der laver udviklingsplaner og omlægningsprogrammer til globalt bæredygtige økonomier. Hans åbentstående blå skjorte og et par markante sportssko knyttet til jakkesættet vidner om Lester Brown som en del af den globale miljøbevægelse. Grænser for vækst og viden Vores klode er i krise, og hvis ikke vi ændrer kurs, så bliver der tale om en økologisk katastrofe. Og det mere end verdens ledere ser i øjnene i dag. Alene i 2004 var verdens økonomiske vækst større, end den var i alle hundrede år i det 19. århundrede tilsammen, pointerer Lester Brown. Han ser tre afgørende udfordringer, hvor der skal sættes ind: Klimaændringer, stabilisering af klodens befolkningstal og sikring af vandforsyning til det stigende antal mennesker, fx i Kina og Indien. Set fra den over 100 år gamle økologiske videnskab er der god opbakning bag faren. Ikke mange steder i naturen ser man fx, at dyrearter kan fortsætte nærmest eksplosive vækstrater i det uendelige. Som i et simpelt eksperiment med bakteriers vækst i en petriskål, er det åbenbart, at naturen sætter sine grænser for vækst. Og hvis man ellers tror på, at vi mennesker nedstammer fra aberne, så er og bliver vi mennesker jo altså også bare dyr med en usædvanlig veludviklet intelligens. Men der er også grænser for viden. Som MiljøDanmark citerede professor i økologi, Jacob Weiner, for i juli 2002: Videnskabeligt præcise vurderinger af klodens miljøtilstand bliver måske aldrig mulige. Hvor det er muligt i afgrænsede økosystemer som fx en sø at se, hvordan dyrearter og ressourcer spiller sammen, er det i mere komplicerede økosystemer meget vanskeligere. Og vores jordklode er simpelthen et så stort og kompliceret puslespil med så mange brikker, at ingen videnskabsfolk nogensinde vil kunne overskue dem alle. Så hvem har egentlig ret, sådan sat rigtig på spidsen, t-shirt-lektoren fra Århus Universitet, eller jakkesæt-direktøren fra den globale miljøbevægelses centralnervesystem i Washington? Miljø truer Kina Lester Brown var i København i januar i anledning af oversættelsen af hans nye bog: Plan B For en klode i drift. Den første halvdel af bogen bekræfter det, Bjørn Lomborg i sin bog kalder Klagen den evige opremsen af katastrofale problemer og hvorfor alt peger frem mod dommedag. I anden halvdel af bogen kommer Plan B, hvor Lester Brown peger på fremtidens løsninger. Og her er der passager, hvor Bjørn og Lester faktisk krydser hinanden. > MILJØDANMARK NR. 2 APRIL

12 VERDENS TILSTAND AF SØREN JENSEN FOTO: DAVE BUTOW/SILVER Verdens samlede militærbudget var i millarder dollars. Beregninger viser, at der for at nå de fastsatte globale, sociale mål skal investeres 62 milliarder dollars i udviklingslandene. Men først er der midt i klagen flere eksempler på verdens miljøtilstand, som utvivlsomt fortjener mere opmærksomhed. Fx miljøødelæggelserne i Kina. Den 12. april 2002 blev Sydkorea opslugt af en enorm støvstorm fra Kina, hvor skoler måtte lukkes, og mange fik åndedrætsbesvær. Ifølge Lester Brown frygter koreanerne stormene og kalder dem den femte årstid, for de er med varierende kraft jævnligt tilbagevendende. Årsagen er jordødelæggelser og ørkendannelse i det nordlige og vestlige Kina, som gør, at stærke vinde omkring vinterens afslutning kan blæse millioner af tons muldjord væk på en enkelt dag. Muldjord, det kan tage mange år at gendanne, og som gør, at Gobiørkenen nu kun er 200 km fra Beijing. I et land som Kina, hvor forbruget af mobiltelefoner og computere allerede i dag er større end i USA, er Kinas ledere godt klar over, at miljøproblemerne udgør en alvorlig trussel for landets udvikling, pointerer Lester Brown. Men hvorfor er miljøet i Kina så bekymrende for klodens samlede tilstand? Lester Brown er klar i sit mæle. Det handler om vores alles overlevelse, det handler om fødevarer, sikkerhed og krige. En anden måde at sige Tor Nørretranders berømte ord om, at når en sommerfugl basker med vingerne på den anden side af kloden, kan det påvirke vejret i Danmark. FOTO: MARK HENLEY/PANOS Ikke mange er klar over det, men forbruget af computere og mobiltelefoner er allerede i dag større i Kina end i USA. En ny supermagt er på vej. Vi kan løse fattigdom Den bedste måde at formidle hans budskab på er måske at tage fat i de allersidste sider i værket, i slutningen af Plan B sider som måske skulle have været de allerførste i bogen. Hvor 11. september på forunderlig vis bliver symbolet på muligheden for at koble optimisme med pessimisme og Bjørn med Lester. Plan B stiller skematisk op, at USA's samlede militærbudget i 2002 var 343 milliarder dollars, og hele den øvrige verdens militærbudget var på 319 milliarder dollars i alt 652 milliarder dollars. Og dette sammenlignes med Verdensbankens og Verdenssundhedsorganisationen WHO's beregninger, der viser, at der for at nå de fastsatte globale sociale mål skal iværksættes en massiv indsats i udviklingslandene for 62 milliarder dollars til bl.a. bedre sundhedspleje, fød- 12 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

13 Jo mere vi forfølger visdommen, jo mere bliver det klart, at vi bare er nogle enfoldige mennesker, der er sat på jorden sels- og familieplanlægning, aids og grunduddannelse via skoler. Det betyder altså, at for mindre end 10 procent af verdens militærbudget kan der iværksættes en massiv global social indsats. Det er jo fantastisk. For første gang i verdenshistorien har vi både ressourcerne og teknologien til at begynde at løse fattigdomsproblemer, siger Lester Brown med en overraskende umiskendelig glæde i stemmen, midt i al pessimismen i øvrigt. Og han slår fast, at 11. september ligesom Pearl Harbor under 2. verdenskrig er symboler for med hvilken kraft USA kan omsætte ord til handling, når katastrofen banker på døren: Tænk hvis denne kraft blev sat ind på at løse verdens økologiske udfordringer, drømmer han. Og hvis vi ikke gør det, vil det blive meget kostbart, mener han: Det er ofte fattigdom og miljøødelæggelser, der er årsager til krige og konflikter. I Rwanda hører vi fx om de etniske konflikter mellem to befolkningsstammer, men de modsætninger var jo ældgamle. Nej, i virkeligheden var det voldsomt tiltagende problemer med dyrkbar jord, kornmangel og fattigdom, der lå bag, siger Lester Brown. Selvom han tøver lidt, når snakken går om 11. september og terrorbekæmpelse måske fordi han selv oplevede det på tæt hold i New York så er han heller ikke i tvivl om, at en massiv global indsats for sociale og miljømæssige mål også handler om terrorbekæmpelse: Al tid og energi bruges lige nu på terror og Irak. Det er jo helt ironisk, at netop det kan ende med at blive Osama Bin Ladens sejr på en måde, han slet ikke selv kunne forestille sig. Hvis vi > Sådan skal vi redde verden Lester Brown opererer i sin bog med to scenarier: I) Plan A: Business as usual. Vi fortsætter som hidtil, men det er baseret på et uholdbart forbrug af grundvand og agerjord, øgede CO 2 -udslip, klimaændringer, udbredt sult, miljøflygtninge, stigende uroligheder og politiske konflikter. På et tidspunkt nås en tærskel, hvor forandringer kan ske hurtigt og uforudsigeligt, og hvor spørgsmålet er, om vores politiske institutioner kan håndtere dem når de nu ikke kunne forhindre, at de skete. II) Plan B: For en klode i drift. En massiv mobilisering sammenlignelig med USA's indtræden i 2. verdenskrig skal lukke luften ud af den globale økonomiske boble og kræve et hidtil uset internationalt samarbejde om at stabilisere befolkningstallet, klimaet, grundvandsstanden og muldjorden. Verdens befolkning skal stabiliseres på 7,5 milliarder. Der skal skabes de nødvendige sociale og økonomiske betingelser, og nøglerne til dette er bl.a. uddannelse til alle børn, vaccinationer, kontrol af aids epidemi, basal sundhedstjeneste og familieplanlægning. Energiøkonomien skal omlægges fra kul til brint. Vindenergi og solceller skal fremmes for at reducere udslip af drivhusgasser og skabe en ny klimavenlig brintøkonomi. Grundvandsniveauet skal stabiliseres. Ved brug af forskellige virkemidler som fx prissætning af vand, nye teknologier til kunstvanding, indsamling af regnvand, bedre udnyttelse i industri og husholdninger, mindre brug af vand til afskaffelse af affald fx fra toiletter samt omlægning af landbrugsafgrøder og husdyrproduktion til de mindst vandkrævende. Ødelæggelse af muldjord skal stoppes. Blandt andet Sydkorea og USA har gode eksempler på, hvordan omfattende programmer og teknikker kan stoppe ødelæggelserne. Skattesystemer og støtteordninger omlægges. Indkomstskatter skal sænkes, og skatter på miljøødelæggende aktiviteter øges. Støtteordninger til miljømæssigt negative aktiviteter, fx brug af fossile brændsler som kul, overfiskning og overudnyttelse af grundvand, skal udfases. MILJØDANMARK NR. 2 APRIL

14 VERDENS TILSTAND AF SØREN JENSEN FOTO: MARK HENLEY/PANOS FOTO: JEREMY HOVNER/PANOS Klodens befolkningstal skal stabiliseres, der skal sikres vandforsyning til det stigende antal mennesker, energiøkonomien skal omlægges fra kul til brint, og klimaændringerne skal forebygges. Sådan lyder nogle af konklusionerne i Plan B. 14 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

15 bruger alle kræfter på den front, ender det måske med, at den vestlige civilisation taber, fordi vi ganske enkelt ikke kan fortsætte uden at tage fat om løsningen på de globale udfordringer. Velkendt miljørapport skifter stil Ligheder med Copenhagen Consensus Lester Brown afviser på ingen måde, at der er ligheder mellem konklusionerne i hans Plan B og konklusionerne fra Copenhagen Consensus-konferencen i København i 2004, hvor Bjørn Lomborgs projekt stod i spidsen for en prioritering af, hvordan verdens samlede problemer skulle løses. Selvfølgelig er der det. Hvis du ikke kan løse de politiske problemer og gøre noget ved fattigdom og de sociale og sundhedsmæssige problemer i udviklingslandene så kan du heller ikke løse den økologiske udfordring. Hvis du slås for at overleve, så tænker du ikke på miljøet. Og aids som Copenhagen Consensus sætter øverst på listen er jo en manifestation af problemerne med fattigdom og uddannelse, særligt i Afrika, påpeger Lester Brown. Men han tilføjer, at Copenhagen Consensus klart underestimerer miljøproblemerne, særligt klimaændringerne og verdens vandforsyning. Og så konstaterer han, at Bjørn Lomborgs budskaber om, at vi ikke skal bekymre os for meget, jo passer lidt for godt med, hvad mange gerne vil høre: Det er ligesom med mine blå skjorter. Jeg hader at høre, at jeg burde købe nogle nye, for nu er jeg så vant til dem her. Hvis jeg skal købe nogle andre, kræver det en ny stillingtagen og en handling, siger Lester Brown om et emne han tydeligvis har overvejet en del. Og der er ingen tvivl om, at de her er fundamentalt uenige, Bjørn & Lester. Men måske noget skyldes tonen optimisten versus pessimisten interessant er det ihvertfald, at der også er steder, hvor de to tankesæt jo møder hinanden. Eller sagt på en anden måde når Lester bliver mere konstruktiv og Bjørn mindre provokativ så er det måske der, løsningerne findes. Den, der slås om at få ret i kampen om verdens tilstand, ender måske med at tabe. For vi får måske aldrig sandheden at vide som sagt i en prædiken i Biblen: Jo mere vi forfølger visdommen, jo mere bliver det klart, at vi bare er nogle enfoldige mennesker, der er sat på jorden. World Watch Institute har i en årrække udgivet årlige miljøtilstandsrapporter for vor klode. Med den nyeste State of the World 2005 har rapportens danske udgave i år skiftet karakter. Fokus er ikke så meget på de typiske miljødata, men mere på krige, konflikter og ressourcepres. Med et forord af Mikhail S. Gorbatjov kendt som Ruslands præsident under det store tøbrud i øst og topmøderne med Ronald Reagan signaleres dette klart. I forordet skriver Gorbatjov bl.a.: Efter min opfattelse står verden i dag over for tre gensidigt forbundne opgaver: Den sikkerhedsmæssige udfordring, fattigdommens og underudviklingens udfordring samt udfordringen i at skabe en bæredygtig udvikling. Vi kunne i dag trænge til global glasnost åbenhed, gennemsigtighed og offentlig dialog fra nationer, regeringer og borgere for at skabe konsensus om de globale udfordringer. Vi er naturens gæster, ikke dens herrer. Og hermed er scenen i bogen sat. Sikkerhedsbegrebet skal nyformuleres, kriges miljøkonsekvenser og miljøflygtninge skal gøres synlige. Der skal samarbejdes mere om vand, så vandkonflikter kan styres. Der skal skabes fødevaresikkerhed, og olieøkonomien skal omlægges. Miljørapporten markerer et skift. Et signal om at miljø ikke skal ses isoleret, men som en del af den samlede pakke, der hedder bæredygtig udvikling. Udfordringen er det samme som selve dilemmaet om begrebet bæredygtig udvikling alt hører jo i princippet under. Spørgsmålet er, hvor meget og hvordan. Et succeskriterie må være, at rapporten af dens læsere på de respektive fagområder vurderes at have høj troværdighed. Som indspark til en mere bred debat om klodens udfordringer, og hvad bæredygtig udvikling er, må det i hvert fald betegnes som kærkomment, at nogle giver deres bud på de bredere sammenhænge. Læs mere om bogen og døm selv på MILJØDANMARK NR. 2 APRIL

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 KI L DE :AROUNDA2S E A-UGE342013 Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 projekter, men jeg savnede entreprenørånden, hvilket var én af årsagerne til, at jeg tog jobbet hos A2SEA, forklarer Kaj Lindvig. Møllerne

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Danmark i Verden 2020 Danmark i Verden 2020 Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Branche. Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser

Branche. Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser Branche Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser 10 pharma november 2013 pharma november 2013 11 Branche Foto Liselotte Plenov 12 pharma november 2013 Af Kenneth Grothe Toustrup Danmark har høje lønninger,

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få internet

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Den fulde tekst i 7 og 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1)

Den fulde tekst i 7 og 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1) Den fulde tekst i 7 og 37 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1) Ifølge 7 skal Kommunalbestyrelsen som grundejer, hvor det er hensigtsmæssigt

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere