Miljø Danmark : Vild med edderkopper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljø Danmark 02.05. 30: Vild med edderkopper"

Transkript

1 Miljø Danmark MAGASIN OM NATUR OG MILJØ 30: Vild med edderkopper 6: Københavns miljø var en katastrofe 11: Ingen kender verdens sande tilstand 20: Vindmøller redder Nakskov

2 Miljø Danmark MiljøDanmark Nummer 2 april 2005 Udgiver: Miljøministeriet Højbro Plads København K Tlf Udkommer 6 gange om året Abonnement 68 kr. om året Oplag: Hjemmeside: udgivelser/miljødanmark Redaktion: Forsidefoto: Niels Åge Skovbo ISSN Yderligere oplysninger om MiljøDanmark på side 46 og på bagsiden MiljøDanmarks redaktør takker af MiljøDanmarks redaktør siden 1997, Søren Jensen, fratræder pr. 31. marts sin stilling. Han har fået nyt job som leder af et nyt videnscenter om arbejdsmiljø på Arbejdsmiljøinstituttet under Beskæftigelsesministeriet. 4: På rejse i H.C. Andersens miljø Københavns miljø var en katastrofe på H.C. Andersens tid. I anledning af digterens 200-års fødselsdag den 2. april er Miljø- Danmark gået på opdagelse i de historiske annaler. Missionen er at finde eventyret om H.C. Andersens miljø i hans levetid fra : Optimist versus pessimist Der er ligheder mellem konklusionerne fra Bjørn Lomborgs Copenhagen Consensus konference og miljøguruen Lester Browns nye bog Plan B For en klode i drift. Selvom Bjørn og Lester også er fundamentalt uenige. Plan B konkluderer bl.a., at vi for 10 procent af verdens militærbudget kan iværksætte en massiv global social indsats. TRAFIK AF KLAVS ANDERSEN Undgå stress og jag i trafikken Ved at bruge Vejdirektoratets webportal trafikken.dk kan du snige dig uden om de værste forhindringer i trafikken. Det sidste nye er et zoombart trafikkort. Du kender sikkert situationen: Du er alt for sent på den om morgenen. Efter at have afleveret poderne i børnehaven kan du lige netop nå ind på jobbet, hvis bare ikke vejen er blokeret af lange, osende og stressende bilkøer. Det kan være svært at finde den mindst trafikerede og lettest fremkommelige rute frem til bestemmelsesstedet, men der er hjælp at hente på Vejdirektoratets internetportal, trafikken.dk. Målet med portalen er at få trafikken i hele Danmark til at glide lettere og dermed spare både tid, penge og forurening. Ligesom tre millioner andre danskere valgte at gøre det sidste år, kan du ved at gå ind på portalen let og hurtigt danne dig et overblik over den aktuelle trafiksituation. Vi har på trafikken.dk samlet alle informationer om, hvad der sker på vejnettet. Velorienterede bilister er sikrere bilister, siger Jesper Henrik Lyre fra Vejdirektoratet. Han er redaktør af indholdet på trafikken.dk. Det sidste nye skud på stammen er et zoombart trafikkort. Her kan du få detaljeret information for alle regioner i Danmark om vejarbejder og andre forhindringer på vejene ved at dykke ned i kortet og se på netop det område, du er interesseret i. Du har også mulighed for at se friske billeder fra 30 fast placerede webkameraer, der overvåger de traditionelle flaskehalse på de 2 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

3 Indhold 16: Hvis tsunamien kommer til Danmark En ny rapport, der undersøger risikoen for, at en tsunami rammer danske, færøske eller grønlandske farvande, er på trapperne. Den vurderer, at det ikke er helt usandsynligt, at en voldsom stormflod, set over en årig periode, kunne ramme vores del af verden. 20: Vindmøller redder Nakskov nye arbejdspladser er kommet til Nakskov og omegn siden verdens største vindmølleproducent Vestas i 1999 valgte at placere en helt ny vingefabrik i byens ellers tomme havneområde. Det har vendt stemningen og huspriserne i byen, alt imens virksomheden skuer mod stadigt større markeder i Kina og Indien. 28: Mandtal over flere danske dyr og planter En ny opdateret Rødliste er netop blevet offentliggjort med den nyeste status for dyr og planter i Danmark. Edderkopper, græshopper og vandtæger er som noget nyt kommet med og mange flere grupper vil følge i de kommende år. 36: Klima, kul og amerikanske skurke USA's præsident George W. Bush har givet sin personlige opbakning til opførelsen af verdens reneste kulfyrede kraftværk, hvor drivhusgassen CO2 lagres i undergrunden, og hvor der fremstilles brint til fremtidens energiforsyning. Nu følger Europa efter, og i Danmark har Elsam bragt kraftværket i Esbjerg på banen. tungt befærdede veje i Danmark. Det zoombare kort giver oplysninger om eventuelle vejarbejder eller potentielle faresituationer. Det kan for eksempel være tabte genstande eller oliespild, som gør det risikabelt at køre på en bestemt strækning. Vejdirektoratet overvejer også, hvordan det vil være muligt at indrette trafikken.dk, så systemet kan anvendes mobilt via lommecomputere eller mobiltelefoner. Vejdirektoratet lægger trafikinformationer fra blandt andre politiet, Falck og amterne samt såkaldte vejreportere ind i systemet, mens Kort & Matrikelstyrelsen leverer de digitale zoombare kort. FOTO: SCANPIX Sådan bruger du det zoombare kort For at anvende det zoombare digitale kort er det nødvendigt, at din computer er udstyret med en SVG-viewer og en XML-parser. Det er gratis software, du kan hente på trafikken.dk ved at klikke på hjælp til at se kortet. MILJØDANMARK NR. 2 APRIL

4 H.C.ANDERSEN AF TINE LUND På rejse i H.C. Andersens miljø I anledning af digterens 200-års fødselsdag den 2. april er MiljøDanmark gået på opdagelse i de historiske annaler. Missionen er at finde eventyret om H.C. Andersens miljø. I et lille land højt mod nord boede der engang en ung mand, der hed Hans Christian Andersen. Den unge, lidt kejtede mand ville gerne blive til noget i livet, og derfor drog han til landets største by. For her var der masser af muligheder. Muligheder, der blev grebet. Både af den unge mand og af folkene omkring ham. Byen voksede og voksede, nye opfindelser så dagens lys, og den unge Andersen begejstredes. Men midt i begejstringen undredes den unge mand. For hvad skulle der da blive af naturen, når nu fremskridtet kom? I H.C. Andersens univers spiller naturen en stor rolle, og han skildrer den ofte i sine romaner, rejseskildringer, eventyr og historier. I flere af historierne ser man, at et overgreb mod naturen straffes, fortæller Johan de Mylius, der er leder af H.C. Andersen Centret på Syddansk Universitet. Det gælder blandt andet i historien Vinden fortæller om Valdemar Då og hans døtre, hvor Valdemar i grådighed efter penge lader en hel skov hugge op. Konsekvensen bliver, at vinden hævner sig på Valdemar Då ved ikke at skåne ham ved vintertide, da han ikke har brænde til at varme huset op. Også døtrene får en ordentlig medfart, og den ene blæser vinden faktisk overbord fra et skib, så hun drukner. H.C. Andersen levede i en tid, hvor der skete mange teknologiske fremskridt. De første jernbaner kom til, landbruget blev intensiveret, og også industrialiseringen begyndte så småt at gå i gang. H.C. Andersen var en stor tilhænger af fremskridtet og begejstredes af sin første tur med jernbanen. Alligevel var han bevidst om, at fremskridtet kunne få konsekvenser. Andersen tror på og håber på fremskridtet og er meget optaget af de tekniske og naturvidenskabelige landvindinger, af hele det materielle fremskridt. Men efterhånden som udviklingen viser sig konkret, begynder han også at nære betænkeligheder ved de omkostninger, den fører med sig, også omkostninger for netop naturen, fortæller Johan de Mylius. I Jylland mellem tvende have skriver H.C. Andersen: Mellem rige bøndergårde, snart dampdragen flyve vil. Dampdragen er en omskrivning af jernbanen, som for Andersen repræsenterer den hastigt fremadskridende udvikling. H.C. Andersen ser naturen som en kilde til værdi på alle områder. Naturen skaber liv og skaber samtidig mulighed for udvikling. Noget decideret svar på, hvordan man får skabt en balance mellem udvikling og natur, giver han ikke. Men det er en problematik, som optager ham, slutter Johan de Mylius. H.C. Andersens forhold til naturen og fremskridtet kommer til udtryk i bl.a. følgende historier: Klokken 1850 Vinden fortæller om Valdemar Då og hans døtre 1859 Hønse-Grethes familie 1870 Dryaden 1868 Nattergalen 1844 Jylland mellem tvende have MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

5 FOTO: SCANPIX MILJØDANMARK NR. 2 APRIL

6 H.C.ANDERSEN AF TINE LUND : København var en miljøkatastrofe Stanken er frygtelig I 1850'erne kommer byens første kloakker. Indtil da løber spildevand fra husholdninger og husdyr i rendestene i det overbefolkede København. I byens kanaler, som i dag besejles af turbåde med fotograferende turister, driver skrald, kadavere og af og til en fuld, druknet sømand. Der er mennesker overalt Der er forbud mod at bygge uden for Københavns volde helt frem til I stedet vokser byen indad. Hver en baggård bliver bebygget, og der er folk både på lofter og i kældre. Nogle steder bliver der holdt køer og svin på førstesalene i baghusene. I 1830 lever der 700 grise inden for byporten. Ålesuppe i stedet for vand Vand bliver hentet fra brønde på byens torve. Vand, der i nogle brønde er så tyktflydende og ildelugtende, at det bliver kaldt ålesuppe. Københavnerne foretrækker da også at slukke tørsten med øl eller te. Kemikalierne tages i brug Kobbersulfat og bordeauxvæske, en blanding af kalk og kobbersulfat bliver brugt i landbruget for at undgå svamp i sædekornene og skimmel på kartoflerne. Brugen er ikke reguleret. KORT & MATRIKELSTYRELSEN Kort over København fra 1826, hvor byens vækst må foregå indadtil, da der frem til 1851 er forbud mod at bygge uden for voldene. 6 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

7 FOTO: KØBENHAVNS BYMUSEUM Landemærket med Rundetårn i baggrunden er fotograferet af Vilhelm Tillge i ca og findes i bogen "Kongens København" af Hans Edvard Nørregård- Nielsen. Koleraepidemien hærger Mange miljøproblemer i København er knyttet til indbyggernes sundhed. I 1853 går det galt, da København rammes af en koleraepidemi af byens ca indbyggere dør. Epidemien skyldes, at drikkevand og spildevand ikke er adskilt godt nok, og at affald flyder i gaderne. Koldt som bare pokker Det er koldt om vinteren i Danmark. Så koldt at de danske bælter og sunde ikke sjældent fryser til om vinteren, så de såkaldte isbåde må tages i brug. Bådene er forsynet med meder og bliver trukket over isen. Er der områder med åbent vand, bliver bådene sat i vandet, og man fortsætter ved at ro eller sætte sejl. Perioden med de kolde vintre, som begynder i 1400-tallet, betegnes som "Den lille istid" og klinger ud i 1800-tallets sidste del. Det bliver da bare hældt ud Regulering af virksomhedernes måde at producere på er der ikke meget af. Jernstøberierne, der laver maskiner til landbruget, forurener med tungmetaller. På garverierne bliver der brugt masser af garvesyre og kemikalier, som sammen med affald fra slagterier og mejerier ender i søer og åer. Lad der blive lys Der bliver tændt for gassen i København i Det betyder, at der for alvor kommer liv i byen også om aftenen. Luften er forurenet Luftforureningen i København i 1800-tallet skønnes at være langt værre end i dag. Det skyldtes naturligvis ikke trafikken, men den udbredte brug af brænde og tørv til opvarmning, små lave skorstene og ingen røggasrensning. Kampen over naturen vindes Landskabet får karakter af det landbrugsland, som vi kender i dag. Hvor man tidligere kun havde agerjord, hvor jorden blev drænet naturligt, anlægger man nu kanaler til dræning, så der kan være marker overalt. I 1861 er Danmark et af de lande i verden, der har det mest produktive landbrug. Lad os tage på skovtur Skovturen, som vi kender den i dag, bliver opfundet i 1800-tallet. Omkring 1800 begynder man at afgrænse skoven med stendiger, så skoven bliver et samlet område. Tidligere har skov, eng og mark filtret sig tilfældigt ind i hinanden. Med indhegningen får skoven en fast placering og bliver dermed noget, man kan besøge. Kilder: Bo Fritzbøger, miljøhistoriker fra Institut for Historie, Københavns Universitet. Bente Venge Pedersen, historiker. Laver udstilling om H.C. Andersen på Københavns Bymuseum. Johan de Mylius, leder af H.C. Andersens Centret ved Syddansk Universitet. Jette Baagøe, museumsdirektør, Jagt- og skovbrugsmuseet. Ole Bennike, seniorforsker, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Jes Fenger, Danmarks Miljøundersøgelser. MILJØDANMARK NR. 2 APRIL

8 KEMISKE STOFFER AF SARAH FRIIS ELKJÆR Naturligt hår... Hårfarver indeholder stoffer, der kan give allergi. Reaktionen kan være særdeles voldsom og kræve hospitalsindlæggelse. Forår er farver, og det skal håret også mærke. Men for nogle danskere giver hårfarver ikke kun en ny moderigtig frisure. De giver også hævede øjne og ansigt, kløe og afskallet hud. Farvestofferne i hårfarve kan nemlig give allergi. Industrien har ansvaret for, at produkterne er sikre, men risikoen for allergi findes, så det bedste råd er at lade være, hvis man vil være sikker på at undgå allergi, siger Lea Frimann Hansen, funktionsleder i Miljøstyrelsens Kemikalieenhed. Med den viden, der er om hårfarver i dag, kan hverken permanent- eller skyllefarve, farver til øjenvipper og bryn eller såkaldte miljøvenlige hårfarver sige sig fri for allergirisikoen. Derfor har en arbejdsgruppe med producenter, detailhandlen, forbrugerorganisationer og Miljøstyrelsen set på muligheden for bedre mærkning af hårfarver. Kosmetikvirksomheden L Oreal har besluttet at tydeliggøre advarsler om allergirisikoen til forbrugerne med en advarselstrekant på emballagen og i deres brugsanvisning, mens de øvrige producenter afventer en fælles beslutning i EU. Miljøstyrelsen har sammen med arbejdsgruppen lavet pjecen Du kan få allergi af hårfarve med gode råd om hårfarver. Den hænger i dag klos op ad produkterne i butikkerne. Det er vigtigt, at information om risikoen for allergi er i butikken, så forbrugerne får en mulighed for at vælge fra eller til, siger Lea Frimann Hansen, der understreger, at information til borgerne ikke kan stå alene. Reglerne skal også gøres bedre. I dag er det EU, som har ansvaret for den lovgivning, der gælder for hårfarver. Danmark mener ikke, at reglerne er gode nok, og vi har længe arbejdet for, at de bliver ændret, siger Lea Frimann Hansen. Hun uddyber: Som et resultat af blandt andet det danske pres har man nu vedtaget en strategi for arbejdet med hårfarver. Det er første skridt mod en europæisk positivliste med godkendte farvestoffer til hårfarver. Det kommer til at betyde en større sikkerhed for forbrugerne, og forhåbentlig hjælper det også virksomhederne til at løfte deres ansvar. Nye forskningsresultater på vej Hvis forbrugerne vælger at farve håret, er det vigtigt, at de gemmer emballagen. Allergi udvikler sig nemlig over tid, så selvom forbrugeren har farvet hår i mange år, kan en tur til frisøren eller en omgang med farven fra supermarkedet pludselig få ansigtet til at hæve op af en allergisk reaktion. 8 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

9 Gode råd om hårfarvning hvis dine børn bruger hårfarve, skal du være særlig opmærksom. vil du være sikker på ikke at få allergi, skal du lade være med at farve dit hår. Farv aldrig håret, hvis: du har udslæt i ansigtet eller hovedbunden du tidligere har fået lavet en hennatatovering du tidligere har fået kløe, hævelser i ansigtet eller udslæt efter hårfarvning. Hvis du beslutter dig for at farve dit hår, bør du: altid læse advarselsteksten og følge brugsanvisningen vælge striber i håret frem for helfarvning, da huden bliver mindre udsat så vidt muligt undgå, at farvestoffer kommer i kontakt med ører og ansigt gemme emballagen et par dage. Det gør det lettere at klage, hvis du får en allergisk reaktion. FOTO: SCANPIX Mange producenter anbefaler, at du laver en test af hårfarven på huden. Selvom du laver testen, kan du godt få allergi, når du farver hår. Testen er ikke en garanti. Nye forskningsresultater er på vej på området. De viser, at over en procent af alle danskere, der farver hår, får en allergisk reaktion, siger Heidi Søsted fra Videncenter for Allergi og fortsætter: Allergien kan vare resten af livet, og den allergiske reaktion er hos nogle forbrugere så voldsom, at de bliver indlagt på hospitalet i en til fem dage. I nogle tilfælde har tidligere raske personer haft gener i huden i år efter en allergisk reaktion fra hårfarve. De mest voldsomme reaktioner kommer af mørke hårfarver, men også affarvning kan give allergi. Affarvning indeholder brintoverilte og hårfarve, som giver håret en nuance. Huden er derfor udsat for hårfarve, når håret bliver lysnet, siger Heidi Søsted. Forbrugere, der har haft en hennatatovering, er en særlig udsat gruppe, hvis de senere farver håret med en almindelig hårfarve. Mørk henna indeholder ofte et mørkt hårfarvestof, der trænger ind i huden og kan gøre personen allergisk, siger Heidi Søsted. Tatoveringerne varer typisk tre uger og er populære på festivalpladser og feriesteder. Bliver forbrugeren allergisk, kan det ikke altid ses med det samme, men en hårfarvning senere i livet kan fremkalde allergi, og så må personen undgå al hårfarve resten af livet. Se pjecen Du kan få allergi af hårfarve på nyhedsbrev nr. 16 eller Miljøstyrelsens hjemmeside hvor du også kan læse flere fakta om hårfarver. Søg læge, hvis du får kløe, svie, udslæt eller lignende. Kontakt producenten og/eller Miljøstyrelsen, hvis du får allergi eller andre reaktioner. FOTO: PHOTOS MILJØDANMARK NR. 2 APRIL

10 VERDENS TILSTAND AF SØREN JENSEN Optimist FOTO: BJARKE ØRSTED/SCANPIX Lester Brown i København 10 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

11 versus pessimist Hvis du ikke kan gøre noget ved fattigdom og de sociale og sundhedsmæssige problemer i udviklingslandene så kan du heller ikke løse den økologiske udfordring. Hvis du slås for at overleve, så tænker du ikke på miljøet, sagde Lester Brown, leder af Earth Policy Institute i Washington ved lanceringen af sin nye bog Plan B For en klode i drift. Med Bjørn Lomborgs verdensberømte bog Verdens sande tilstand fik miljødebatten i 1998 et ordentlig skud adrenalin. På Hotel Kong Arthur en kold januardag træder en ældre herre i mørkt jakkesæt ind i receptionen. Han hedder Lester Brown, og det var mod bl.a. ham, at Bjørn Lomborgs anklage om de evige dommedagsprofetier blev rettet. Lester Brown har i mange år været leder af World Watch Institute, en uafhængig analyse og forskningsinstitution i Washington, som hvert år bl.a. udgiver bøgerne State of the World. Han har nu rundet de 70 år og er blevet leder af Earth Policy Institute i Washington. Et institut, der laver udviklingsplaner og omlægningsprogrammer til globalt bæredygtige økonomier. Hans åbentstående blå skjorte og et par markante sportssko knyttet til jakkesættet vidner om Lester Brown som en del af den globale miljøbevægelse. Grænser for vækst og viden Vores klode er i krise, og hvis ikke vi ændrer kurs, så bliver der tale om en økologisk katastrofe. Og det mere end verdens ledere ser i øjnene i dag. Alene i 2004 var verdens økonomiske vækst større, end den var i alle hundrede år i det 19. århundrede tilsammen, pointerer Lester Brown. Han ser tre afgørende udfordringer, hvor der skal sættes ind: Klimaændringer, stabilisering af klodens befolkningstal og sikring af vandforsyning til det stigende antal mennesker, fx i Kina og Indien. Set fra den over 100 år gamle økologiske videnskab er der god opbakning bag faren. Ikke mange steder i naturen ser man fx, at dyrearter kan fortsætte nærmest eksplosive vækstrater i det uendelige. Som i et simpelt eksperiment med bakteriers vækst i en petriskål, er det åbenbart, at naturen sætter sine grænser for vækst. Og hvis man ellers tror på, at vi mennesker nedstammer fra aberne, så er og bliver vi mennesker jo altså også bare dyr med en usædvanlig veludviklet intelligens. Men der er også grænser for viden. Som MiljøDanmark citerede professor i økologi, Jacob Weiner, for i juli 2002: Videnskabeligt præcise vurderinger af klodens miljøtilstand bliver måske aldrig mulige. Hvor det er muligt i afgrænsede økosystemer som fx en sø at se, hvordan dyrearter og ressourcer spiller sammen, er det i mere komplicerede økosystemer meget vanskeligere. Og vores jordklode er simpelthen et så stort og kompliceret puslespil med så mange brikker, at ingen videnskabsfolk nogensinde vil kunne overskue dem alle. Så hvem har egentlig ret, sådan sat rigtig på spidsen, t-shirt-lektoren fra Århus Universitet, eller jakkesæt-direktøren fra den globale miljøbevægelses centralnervesystem i Washington? Miljø truer Kina Lester Brown var i København i januar i anledning af oversættelsen af hans nye bog: Plan B For en klode i drift. Den første halvdel af bogen bekræfter det, Bjørn Lomborg i sin bog kalder Klagen den evige opremsen af katastrofale problemer og hvorfor alt peger frem mod dommedag. I anden halvdel af bogen kommer Plan B, hvor Lester Brown peger på fremtidens løsninger. Og her er der passager, hvor Bjørn og Lester faktisk krydser hinanden. > MILJØDANMARK NR. 2 APRIL

12 VERDENS TILSTAND AF SØREN JENSEN FOTO: DAVE BUTOW/SILVER Verdens samlede militærbudget var i millarder dollars. Beregninger viser, at der for at nå de fastsatte globale, sociale mål skal investeres 62 milliarder dollars i udviklingslandene. Men først er der midt i klagen flere eksempler på verdens miljøtilstand, som utvivlsomt fortjener mere opmærksomhed. Fx miljøødelæggelserne i Kina. Den 12. april 2002 blev Sydkorea opslugt af en enorm støvstorm fra Kina, hvor skoler måtte lukkes, og mange fik åndedrætsbesvær. Ifølge Lester Brown frygter koreanerne stormene og kalder dem den femte årstid, for de er med varierende kraft jævnligt tilbagevendende. Årsagen er jordødelæggelser og ørkendannelse i det nordlige og vestlige Kina, som gør, at stærke vinde omkring vinterens afslutning kan blæse millioner af tons muldjord væk på en enkelt dag. Muldjord, det kan tage mange år at gendanne, og som gør, at Gobiørkenen nu kun er 200 km fra Beijing. I et land som Kina, hvor forbruget af mobiltelefoner og computere allerede i dag er større end i USA, er Kinas ledere godt klar over, at miljøproblemerne udgør en alvorlig trussel for landets udvikling, pointerer Lester Brown. Men hvorfor er miljøet i Kina så bekymrende for klodens samlede tilstand? Lester Brown er klar i sit mæle. Det handler om vores alles overlevelse, det handler om fødevarer, sikkerhed og krige. En anden måde at sige Tor Nørretranders berømte ord om, at når en sommerfugl basker med vingerne på den anden side af kloden, kan det påvirke vejret i Danmark. FOTO: MARK HENLEY/PANOS Ikke mange er klar over det, men forbruget af computere og mobiltelefoner er allerede i dag større i Kina end i USA. En ny supermagt er på vej. Vi kan løse fattigdom Den bedste måde at formidle hans budskab på er måske at tage fat i de allersidste sider i værket, i slutningen af Plan B sider som måske skulle have været de allerførste i bogen. Hvor 11. september på forunderlig vis bliver symbolet på muligheden for at koble optimisme med pessimisme og Bjørn med Lester. Plan B stiller skematisk op, at USA's samlede militærbudget i 2002 var 343 milliarder dollars, og hele den øvrige verdens militærbudget var på 319 milliarder dollars i alt 652 milliarder dollars. Og dette sammenlignes med Verdensbankens og Verdenssundhedsorganisationen WHO's beregninger, der viser, at der for at nå de fastsatte globale sociale mål skal iværksættes en massiv indsats i udviklingslandene for 62 milliarder dollars til bl.a. bedre sundhedspleje, fød- 12 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

13 Jo mere vi forfølger visdommen, jo mere bliver det klart, at vi bare er nogle enfoldige mennesker, der er sat på jorden sels- og familieplanlægning, aids og grunduddannelse via skoler. Det betyder altså, at for mindre end 10 procent af verdens militærbudget kan der iværksættes en massiv global social indsats. Det er jo fantastisk. For første gang i verdenshistorien har vi både ressourcerne og teknologien til at begynde at løse fattigdomsproblemer, siger Lester Brown med en overraskende umiskendelig glæde i stemmen, midt i al pessimismen i øvrigt. Og han slår fast, at 11. september ligesom Pearl Harbor under 2. verdenskrig er symboler for med hvilken kraft USA kan omsætte ord til handling, når katastrofen banker på døren: Tænk hvis denne kraft blev sat ind på at løse verdens økologiske udfordringer, drømmer han. Og hvis vi ikke gør det, vil det blive meget kostbart, mener han: Det er ofte fattigdom og miljøødelæggelser, der er årsager til krige og konflikter. I Rwanda hører vi fx om de etniske konflikter mellem to befolkningsstammer, men de modsætninger var jo ældgamle. Nej, i virkeligheden var det voldsomt tiltagende problemer med dyrkbar jord, kornmangel og fattigdom, der lå bag, siger Lester Brown. Selvom han tøver lidt, når snakken går om 11. september og terrorbekæmpelse måske fordi han selv oplevede det på tæt hold i New York så er han heller ikke i tvivl om, at en massiv global indsats for sociale og miljømæssige mål også handler om terrorbekæmpelse: Al tid og energi bruges lige nu på terror og Irak. Det er jo helt ironisk, at netop det kan ende med at blive Osama Bin Ladens sejr på en måde, han slet ikke selv kunne forestille sig. Hvis vi > Sådan skal vi redde verden Lester Brown opererer i sin bog med to scenarier: I) Plan A: Business as usual. Vi fortsætter som hidtil, men det er baseret på et uholdbart forbrug af grundvand og agerjord, øgede CO 2 -udslip, klimaændringer, udbredt sult, miljøflygtninge, stigende uroligheder og politiske konflikter. På et tidspunkt nås en tærskel, hvor forandringer kan ske hurtigt og uforudsigeligt, og hvor spørgsmålet er, om vores politiske institutioner kan håndtere dem når de nu ikke kunne forhindre, at de skete. II) Plan B: For en klode i drift. En massiv mobilisering sammenlignelig med USA's indtræden i 2. verdenskrig skal lukke luften ud af den globale økonomiske boble og kræve et hidtil uset internationalt samarbejde om at stabilisere befolkningstallet, klimaet, grundvandsstanden og muldjorden. Verdens befolkning skal stabiliseres på 7,5 milliarder. Der skal skabes de nødvendige sociale og økonomiske betingelser, og nøglerne til dette er bl.a. uddannelse til alle børn, vaccinationer, kontrol af aids epidemi, basal sundhedstjeneste og familieplanlægning. Energiøkonomien skal omlægges fra kul til brint. Vindenergi og solceller skal fremmes for at reducere udslip af drivhusgasser og skabe en ny klimavenlig brintøkonomi. Grundvandsniveauet skal stabiliseres. Ved brug af forskellige virkemidler som fx prissætning af vand, nye teknologier til kunstvanding, indsamling af regnvand, bedre udnyttelse i industri og husholdninger, mindre brug af vand til afskaffelse af affald fx fra toiletter samt omlægning af landbrugsafgrøder og husdyrproduktion til de mindst vandkrævende. Ødelæggelse af muldjord skal stoppes. Blandt andet Sydkorea og USA har gode eksempler på, hvordan omfattende programmer og teknikker kan stoppe ødelæggelserne. Skattesystemer og støtteordninger omlægges. Indkomstskatter skal sænkes, og skatter på miljøødelæggende aktiviteter øges. Støtteordninger til miljømæssigt negative aktiviteter, fx brug af fossile brændsler som kul, overfiskning og overudnyttelse af grundvand, skal udfases. MILJØDANMARK NR. 2 APRIL

14 VERDENS TILSTAND AF SØREN JENSEN FOTO: MARK HENLEY/PANOS FOTO: JEREMY HOVNER/PANOS Klodens befolkningstal skal stabiliseres, der skal sikres vandforsyning til det stigende antal mennesker, energiøkonomien skal omlægges fra kul til brint, og klimaændringerne skal forebygges. Sådan lyder nogle af konklusionerne i Plan B. 14 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

15 bruger alle kræfter på den front, ender det måske med, at den vestlige civilisation taber, fordi vi ganske enkelt ikke kan fortsætte uden at tage fat om løsningen på de globale udfordringer. Velkendt miljørapport skifter stil Ligheder med Copenhagen Consensus Lester Brown afviser på ingen måde, at der er ligheder mellem konklusionerne i hans Plan B og konklusionerne fra Copenhagen Consensus-konferencen i København i 2004, hvor Bjørn Lomborgs projekt stod i spidsen for en prioritering af, hvordan verdens samlede problemer skulle løses. Selvfølgelig er der det. Hvis du ikke kan løse de politiske problemer og gøre noget ved fattigdom og de sociale og sundhedsmæssige problemer i udviklingslandene så kan du heller ikke løse den økologiske udfordring. Hvis du slås for at overleve, så tænker du ikke på miljøet. Og aids som Copenhagen Consensus sætter øverst på listen er jo en manifestation af problemerne med fattigdom og uddannelse, særligt i Afrika, påpeger Lester Brown. Men han tilføjer, at Copenhagen Consensus klart underestimerer miljøproblemerne, særligt klimaændringerne og verdens vandforsyning. Og så konstaterer han, at Bjørn Lomborgs budskaber om, at vi ikke skal bekymre os for meget, jo passer lidt for godt med, hvad mange gerne vil høre: Det er ligesom med mine blå skjorter. Jeg hader at høre, at jeg burde købe nogle nye, for nu er jeg så vant til dem her. Hvis jeg skal købe nogle andre, kræver det en ny stillingtagen og en handling, siger Lester Brown om et emne han tydeligvis har overvejet en del. Og der er ingen tvivl om, at de her er fundamentalt uenige, Bjørn & Lester. Men måske noget skyldes tonen optimisten versus pessimisten interessant er det ihvertfald, at der også er steder, hvor de to tankesæt jo møder hinanden. Eller sagt på en anden måde når Lester bliver mere konstruktiv og Bjørn mindre provokativ så er det måske der, løsningerne findes. Den, der slås om at få ret i kampen om verdens tilstand, ender måske med at tabe. For vi får måske aldrig sandheden at vide som sagt i en prædiken i Biblen: Jo mere vi forfølger visdommen, jo mere bliver det klart, at vi bare er nogle enfoldige mennesker, der er sat på jorden. World Watch Institute har i en årrække udgivet årlige miljøtilstandsrapporter for vor klode. Med den nyeste State of the World 2005 har rapportens danske udgave i år skiftet karakter. Fokus er ikke så meget på de typiske miljødata, men mere på krige, konflikter og ressourcepres. Med et forord af Mikhail S. Gorbatjov kendt som Ruslands præsident under det store tøbrud i øst og topmøderne med Ronald Reagan signaleres dette klart. I forordet skriver Gorbatjov bl.a.: Efter min opfattelse står verden i dag over for tre gensidigt forbundne opgaver: Den sikkerhedsmæssige udfordring, fattigdommens og underudviklingens udfordring samt udfordringen i at skabe en bæredygtig udvikling. Vi kunne i dag trænge til global glasnost åbenhed, gennemsigtighed og offentlig dialog fra nationer, regeringer og borgere for at skabe konsensus om de globale udfordringer. Vi er naturens gæster, ikke dens herrer. Og hermed er scenen i bogen sat. Sikkerhedsbegrebet skal nyformuleres, kriges miljøkonsekvenser og miljøflygtninge skal gøres synlige. Der skal samarbejdes mere om vand, så vandkonflikter kan styres. Der skal skabes fødevaresikkerhed, og olieøkonomien skal omlægges. Miljørapporten markerer et skift. Et signal om at miljø ikke skal ses isoleret, men som en del af den samlede pakke, der hedder bæredygtig udvikling. Udfordringen er det samme som selve dilemmaet om begrebet bæredygtig udvikling alt hører jo i princippet under. Spørgsmålet er, hvor meget og hvordan. Et succeskriterie må være, at rapporten af dens læsere på de respektive fagområder vurderes at have høj troværdighed. Som indspark til en mere bred debat om klodens udfordringer, og hvad bæredygtig udvikling er, må det i hvert fald betegnes som kærkomment, at nogle giver deres bud på de bredere sammenhænge. Læs mere om bogen og døm selv på MILJØDANMARK NR. 2 APRIL

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K, L og M stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K, L og M stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 161 Offentligt Ministeren J.nr. Den 3. december 2008 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K, L og M stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 KI L DE :AROUNDA2S E A-UGE342013 Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 projekter, men jeg savnede entreprenørånden, hvilket var én af årsagerne til, at jeg tog jobbet hos A2SEA, forklarer Kaj Lindvig. Møllerne

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem vi er Den danske fødevareklynge er andet og meget mere end koteletter,

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Organisation. Eksamen, juni Strategisk ledelse. Mandag den 9. juni Kl

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Organisation. Eksamen, juni Strategisk ledelse. Mandag den 9. juni Kl SYDDANSK UNIVERSITET Side 1 af 9 Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation Eksamen, juni 2008 Strategisk ledelse Mandag den 9. juni 2008 Kl. 9.00 13.00 Alle hjælpemidler er tilladt Det

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm

Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm En artikel fra KRITISK DEBAT Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm Skrevet af: Christian Juhl Offentliggjort: 15. juni 2014 VERDEN GÅR STADIG FREMAD, siger de store og rige mænd,

Læs mere

Hørt om store vindmøller

Hørt om store vindmøller Hørt om store vindmøller Negativt 1. De larmer voldsomt (både vingerne og rotorerne). Det er korrekt, at for de møllertyper vi kender i Danmark i dag gælder det, at de store møller udsender mere støj end

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Introduktion til vindkraft

Introduktion til vindkraft DANSIS-møde 4. oktober 2006 Niels Raben DONG Energy Project Manager, M. Sc. E.E. Section Renewables Disposition DONG Energy og vindkraft Vindkraft et situationsbillede Vindkraft udfordringerne 2 DONG Energy

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Videnseminar om Olie og Gas. Ressourcer og Indvinding OLGAS: Status og perspektiver for dansk offshore ved Offshore Center Danmark Mandag, den 20. marts 2006 www.offshorecenter.dk 1 Program 1. Offshore

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Det seneste

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Jeg har ved tidligere lejligheder talt om traditioner og hvor Skt. Hans stammede fra og om at brænde fordomme på bålet.

Jeg har ved tidligere lejligheder talt om traditioner og hvor Skt. Hans stammede fra og om at brænde fordomme på bålet. Skt. Hans tale Jeg har ved tidligere lejligheder talt om traditioner og hvor Skt. Hans stammede fra og om at brænde fordomme på bålet. Det vil jeg afholde mig fra i år og prøve at tage nogle aktuelle ting

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Vandværker Del. Vandværker. Randers Kunstmuseum 21. august - 24. oktober 2010. Undervisningsmateriale til 4. - 6. klasse

Vandværker Del. Vandværker. Randers Kunstmuseum 21. august - 24. oktober 2010. Undervisningsmateriale til 4. - 6. klasse Del Vandværker Randers Kunstmuseum 21. august - 24. oktober 2010 Undervisningsmateriale til 4. - 6. klasse Del 1 Indhold Indhold: 1 Før besøget på museet Lær og læs om vand, om koncept-kunst, samtids-kunst

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

SPT. Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries

SPT. Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries Om hårfarve Information om hårfarver København den 9. november 2010 En stor del af den danske befolkning farver hår, og det er en kendsgerning, at hårfarve har været anvendt i mange år til at ændre udseende,

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere