Hepatitis TS kursus Alastair Hansen
|
|
- Gregers Ebbesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hepatitis TS kursus 2018 Alastair Hansen
2 Klassifikation af medicinske leversygdomme Hepatocyt sygdom galdevejssygdom Hepatitis steatose/steatohepatitis PBC PSC LDO NRH akut kronisk
3 Krav til hepatitis diagnostik Vi skal kunne subklassificere vores hepatitis diagnose: NRH akut hepatitis (aktivitesgrad) kronisk hepatitis (aktivitetsgrad/ fibrosestadie) Vi skal kunne differential diagnostisere hepatitis fra: steatohepatitis galdevejslidelse (PBC, PSO og LDO) Vi skal hjælpe med ætiologi.
4 Oversigt af gennemgang Definitioner: NRH akut hepatitis kronisk hepatitis Leverbiopsien i relation til klinik
5 Nonspecifik reaktiv hepatitis: definition PR: kun nogle få PR er involveret (modsat PBC og LDO) variabel kronisk inflammatoriske celler, mest lymfocytter og få eosinofile/plasmaceller ingen neutrofili (LDO) eller granulomer (PBC) ceroid-holdige makrofager (tidligere nekro-inflammatorisk aktivitet) Galdeveje: normale Interfasen: normal Parenkym: små og lidt større ansamlinger af lymfocytter og makrofager (mikro-granulomer). ceroid-holdige makrofager/kufferceller. ingen fibrose
6 NRH: PR og galdeveje HE: Let portalrum inflammation med spillover
7 NRH: galdeveje og interfasen HE: Let portalrums inflammation og spillover. Normal galdegang.
8 NRH: parenkym/lobuli HE: Små foci med lymfocytinfiltration og makrofager i lobulus
9 NRH parenkym/lobuli HE: Lille fokus med lymfocytinfiltration i lobulus.
10 NRH: PAS-diastase for ceroid-holdige makrofager Kun i parenkym: < 2 ugers nekroinflammatorisk aktivitet I parenkym og PR: > 2 ugers nekroinflammatorisk aktivitet
11 Differential diagnostik og biokemi Hepatitis type differential diagnostik årsager ASAT/ALAT BF NHR akut hepatitis: balloning/nekroser akut hepatit i resolution marginal i.a kronisk hepatitis: fibrose sløv HCV/HBV (PCR) steatohepatitis: ballooning/mallory/fibrose sløv autoimmun hep. PBC/PSC/LDO: granulom/sklerosering/neutrofili on/off med/tox
12 Akut hepatitis: definition PR: fleste PR er infiltreret med dominans af lymfocytter og plasmaceller inflammationen kan være fokal eller diffus Galdeveje: milde-svær galdevejs-påvirkning ses ofte (irregulær epithel/vacuolisering/inflammation) ductulærrealtion (proliferation og/eller metaplasi) Interfasen: stor variation fra normal til svær interfase hepatitis Gå ikke i panik, se efter Parenkym: ballooning og/eller levercellenekroser nekrosegradering (fokale, zone 3, bronekroser (konfluerende)) +/- rosetter +/- ceroid-holdige makrofager +/- fokal apoptose (Councilman bodies = acidofile legemer) +/- lobulær inflammation +/-irregulære levercelle bjælker +/- cholestase ingen fibrose (men derimod kollaps af reticulin netværket)
13 Akut hepatitis: PR PR: kronisk inflammation og ceroid-holdige makrofager
14 Akut hepatitis: PR og galdeveje HE: Portalrums inflammation og galdegangsproliferation (ductulær reaktion) CK7: ductulær reaktion
15 Akut hepatitis: galdeveje CK7: galdegangsproliferation
16 Akut hepatitis: PR og galdeveje HE: Galdegangslæsion
17 Akut hepatitis: galdeveje Først beskrevet af Hemming Poulsen og Per Christoffersen i % v/ akut viral hepatitis % v/ kronisk viral hepatitis (oftest C 25-90%) % v/ autoimmun hepatitis crowding, atypi, obliteration, intraepitheliale lymfocytter, epithel vacuolisring.
18 Akut hepatitis: Interfasen HE: PR med inflammation, spillover og muligvis galdegangslæsion (pil)
19 Akut hepatitis: parenkym HE: Ballooning PAS+: Rosetter (pil)
20 Akut hepatitis: parenkym HE: Roset medgaldetrombe (pil). Ses ofte ved akut men ikke kronisk hepatitis Hvad er det?
21 Akut hepatitis: parenkym HE: Acidofilt legeme HE: Nomale vs. Balloonerede hepatocytter
22 Akut hepatitis: parenkym HE: Acidofil legeme (pil)
23 Akut hepatitis: parenkym HE: Cholestase
24 Akut hepatitis: parenkym HE: forstyrret arkitektur med zone 3 hepatocytnekroser (huller) og inflammation CV PR
25 Akut hepatitis: parenkym HE: Hepatocyt nekroser (huller), inflammation, blødning og makrofager (pil) CV
26 Akut hepatitis: parenkym HE: Kofluerende nekrose
27 Akut hepatitis: parenkym Kan ses med meget inflammation eller med lidt/ingen inflammation HE: Konfluerende nekrose
28 Akut hepatitis: parenkym HE: bronekroser (pile): centralvene til central vene eller til PR CV
29 Akut hepatitis: parenkym: nekrose gradering Fokal nekrose (spotty nekrosis): mikro hul i levercellepladen med lymfocytter. konfluerende pervinulær nekrose: zone 3 nekrose Konfluerende bro-nekrose: CV-PR eller CV-CV. Panlobulær nekrose: hele lobuli
30 Akut hepatitis: parenkym: nekrose gradering HE: Spotty necrosis: lille hul med lymfocytter HE: Spotty necrosis: lille hul med lymfocytter HE: Zone 3 nekrose Masson Tri: bronekroser
31 Akut hepatitis: Kollaps af reticulinnetværk som følge af bronekrose. RETPS: Kollaps (pile): Passiv septum= paucicellulær og lige
32 Akut hepatitis: Kollaps af reticulinnetværk efter bronekrose. RETPS: Kollaps (pile). lige formation og orceinen er negativ
33 Akut hepatitis: Histologisk kriterier Akut aktivitet: Ballooning Lymfo-histiocytær ophobning Evt. konfluerendenekrose uden inflammation: ecstasy,cocain, acetaminofen. Evt. hepatocyt nekrose (huller med blod/afbrudte bjælker med eosinofil baggrund) Acidofilelegemer Øvrige træk: Portalrums inflammation evt. med galdegangslæsioner af hepatit type Ingen periportal fibrose. Evt. retikulinkollaps ved bronekroser
34 Indikation for leverbiopsi ved akut hepatitis Klinisk tvivl om patienten overhovedet har akut hepatitis Ukendt ætiologi Klinisk sikker akut hepatit diagnose, men man ønsker at se om der er kronicitet/sværhedsgrad
35 Differential diagnostik og biokemi Hepatitis type differential diagnostik årsager ASAT/ALAT BF/GGT NHR akut hepatitis: balloning/nekroser akut hepatit i resolution marginal i.a kronisk hepatitis: fibrose sløv HCV/HBV (PCR) steatohepatitis: ballooning/mallory/fibrose sløv autoimmun hep. PBC/PSC/LDO: granulom/sklerosering/neutrofili on/off med/tox. akut hepatit NHR: ingen ballooning eller nekroser medikamentel/toxisk > 10x forhøjet < x4 steatohepatitis: ballooning med neutrofile viral Mallory/steatose/mega mit. autoimmun kronisk hepatitis: fibrose, ej blot kollaps PBC/PSC/LDO: ductopeni/specifik læsion
36 Kronisk hepatitis: definition Minimum er portalrumsfibrose/periportal fibrose, uden specifikke tegn på anden leversygdom (især, steatohepatitis, PBC, PSC eller LDO). And that s it i henhold til de fleste scoringssystemer for: aktivitetsgrad fibrose stadie
37 Kronisk hepatitis PR: Fibrosestadie ved kronisk hepatitis: METAVIR Stadium 0 Stadium 1 Stadium 2 Stadium 3
38 Kronisk hepatitis PR: Fibrosestadie ved kronisk hepatitis: METAVIR Stadium 4 Der skal være mindst 2 hele noduli i biopsien for diagnosen cirrhose
39 Ingen fibrose: Fibrose stadium 0 RETPS: Øverst og MT: Nederst
40 Let fibrose: Portal/periportal fibrose uden septa: Stadium 1 RETPS: Øverst og MT: Nederst
41 Moderat fibrose: Få septa: Stadium 2 RETPS RETPS RETPS MT
42 Svær fibrose: Mange septa: Stadium 3 RETPS MT
43 Cirrose: Stadium 4 RETPS MT
44 Kronisk hepatitis: Fibrosestadier METAVIR angiver ikke definition af: F0 F1 F2 F3 F4 (Some to most-ishak) (Kun P-P broer Ishak). (P-P og P-C-Ishak eller obs cirrhose). 1: Minimum antal PR for F1 (en?) 2: Few versus numerous ved F2-F3
45 Aktivitetsgrad ved kronisk hepatitis: METAVIR 0 1 Absent Focal in some Diffuse in some or focal in all 2 3 Diffuse in all
46 Kronisk hepatitis: Interfase hepatit (Piecemeal nekrose) aktivitet 0 (ingen) HE: normal PR HE: normal PR HE: PR inflammation ( interfase aktivitet 0)
47 Kronisk hepatitis: Interfase hepatit (Peacemeal nekrose) aktivitet 1 (let) HE: let interfase hepatitis med peripolesis (pile)
48 Kronisk hepatitis: Interfase hepatit (Peacemeal nekrose) aktivitet 2 (moderat) HE: Moderat interfase hepatit
49 Kronisk hepatitis: Interfase hepatit (Peacemeal nekrose) aktivitet 3 (svær) HE: Svær interfase hepatit
50 Kronisk hepatitis: Lobulær nekrose aktivitet HE: AO/A1 (Ingen/let) HE: A0/A1 (Ingen/let) HE: A2 (Moderat) HE: A3 (Svær): interfase vs lobulær
51 Samlet aktivitetsscore: interfase hepatitis og lobær inflammation Ingen Let Moderat Svær
52 Histologisk rapport for kronisk hepatitis (viral, autoimmun og medikamentel/toxisk)
53 Differential diagnostik og biokemi Hepatitis type differential diagnostik årsager ASAT/ALAT BF/GGT NHR akut hepatitis: balloning/nekroser akut hepatit i resolution marginal i.a kronisk hepatitis: fibrose-udgår fra zone 1 sløv HCV/HBV (PCR) steatohepatitis: ballooning/mallory/fibrose sløv autoimmun hep. PBC/PSC/LDO: granulom/sklerosering/neutrofili on/off med/tox. akut hepatit NHR: ingen ballooning eller nekroser medikamentel/toxisk > x10 < x4 steatohepatitis: ballooning med neutrofile viral Mallory/steatose/mega mit. autoimmun kronisk hepatitis: fibrose-udgår fra zone 1. PBC/PSC/LDO: ductopeni/specifik læsion Kronisk hepatit NHR: ingen fibrose medikamentel/toxisk x5-10 < x4 steatohepatitis: peri-cellulær/sinusoidal fibrose-udgår i zone 3. akut hepatitis: retikulinkollaps, men ej fibrose PBC/PSC/LDO: se overlap syndrome viral autoimmun
54 Fra ren histologi til KLINISK PATOLOGI Din konklusion: histologisk diagnose aktivitetsgrad fibrosestadie biopsifund i relation til anamnese og blodprøver leverkonference
55 Non-specifik reaktiv hepatitis Marginal, men VEDVARENDE forhøjet ASAT/ALAT: Derfor ofte klinisk indikation for biopsi!!! Ætiologi: Overstået akut hepatitis (resolution). Kan ses i op til 1 år efter anfald (se ASAT/ ALAT i journalen). sløv HBV/HCV eller med/toxisk eller autoimmun (disse kan blive kroniske) Febrillia,især ved abdominal fokus Intrahepatisk tumor i nærheden
56 Viral hepatitis A - Diagnose IgM antistoffer mod hep. A kommer efter 1 uge og persisterer optil 6 mdr. IgG giver livslang beskyttelse. Histologi: NRH Akut hepatitis. Kan således give akut hepatitis med konfluerende nekroser og bronekroser.
57 Viral hepatitis B - Diagnose Vaccineret eller tidligere smittet, nu rask: HBs-antistof. Akut B hepatitis: HBs-Ag+HBc-IgM. Kronisk B hepatitis: HBs-Ag+HBe-Ag eller HBe-antistof. Kronisk B hepatitis terapi: HBe-Ag eller antistof positiv + HBV-DNA > 2000 IU/ml eller ALAT forhøjelse. plus leverbiopsi med enten moderat aktivitet (A2) eller fibrosestadium 2 (F2) eller mere. Der er kommet nye anti-viral stoffer (se HCV).
58 Viral hepatitis B - Diagnose Histologi: NRH Akut hepatit Kronisk hepatit Kan gå over i cirrose og HCC. Kendetegn er orcein positive grundglas celler Positiv HBsAg/HBcAg IHC
59 Viral hepatitis B - Diagnose HE: Grund glas celler (HBsAg) Orcein positive grund glas celler.
60 Viral hepatitis B - Diagnose HBsAg: Cytoplasma HBcAg: Kerne og cytoplasma HBcAg: Kerne og cytoplasma
61 Viral hepatitis C - Diagnose PCR til genotype (1,2,3 og 4). Type 1 og 4 mest behandlingsresistent. PCR kvalitativ/kvantitativ til at bestemme viral load. Angiver nylig infektion (delay 2 uger). HCV terapi: Positiv HCV-RNA og lig med eller mere end A2 og/eller F2 på biopsi. Fibroscanning : sen= 60%, spec=90%, PPV=98% og NPV=30% mht. F<2 vs F=2-4. Der er kommet nye anti-virale stoffer: SVR er neg. PCR efter mindst 12 uger. 99% bliver raske. SVR ligger på ca. 95%.
62 Viral hepatitis C - Diagnose Histologi: NRH Akut hepatitis Kronisk hepatitis Hvis det viser akut hepatitis så søg efter anden ætiologi. Kan gå over i cirrose og HCC. Kendetegn er fibrose, steatose og lymfoide follikler i PR +/- galdegangslæsioner.
63 Viral hepatitis C - Diagnose klassisk HCV kontrolbiopsier. Vi mangler flere progressionsmarkører HE: lymfoide follikel i PR. HE: Steatose
64 Hvorfor bioptere pt. med kendt HCV? Ghany MG et al. Gastroenterology. 2003; Progression of fibrosis in chronic hepatitis C. 64
65 Biopsiindikation for HCV i gamle dage
66 Autoimmun hepatitis - Diagnose AMA 0 90% of PBC few others ANA 0 Increased >160: AIH Increased: PBC, other autoimm. dis. SMA 0 Increased : AIH Increased: PBC, other autoimm. dis, IgG 8-18 g/l Markedly Increased: AIH Increased: chronic hepatitis a.o. IgA 0,8-3,3 g/l Increased: espc. alcoholic liver dis. IgM 0,3-2,2 g/l 0,7-3,0 g/l Increased: espc. PBC
67 Serologisk differential diagnose: AIH versus PBC AIH: ANA og/eller GMA og/eller KLM. Forhøjet IgG. PBC: AMA Forhøjet IgM
68 Autoimmun hepatitis - Diagnose Kvinde vs mand Elevations ratio AP/ALAT < 3.0 IgG over øvre normal grænse (> 2.0) ANA, SMA eller LKM-1 antistoftitre > 1:80 AMA negativ Virus markører, alkohol anamnese og medicin anamnese negativ Andre autoimmune lidelser
69 Autoimmun hepatitis ADVARSEL!!!!!! Skal ALTID udelukke viral hepatitis ( B og C), idet en kronisk viral hepatitis kan give anledning til auto-antistoffer. Hvis man tolker det som autoimmun hepatitis får steroidbehandlingen katastrofale følger (Gregoroi GV et al. Hepatology 24:520-3; 1996 og J Immunol 162: ; 1999) Man skal ALDRIG slå sig til tåls med medikamentel/toxisk ætiologi. Dette kan medføre cirrose udvikling ved at man overseer en autoimmun hepatitis. Check ALTID autoantistoffer og IgG/IgM. OBS: Der er stoffer, som kan inducere autoimmun hepatitis (tetracyclin, nitrofurantion, methyldopa) NAFLD giver øget incidens af ANA, GMA og IgG forhøjelse.
70
71 Autoimmun hepatitis - Diagnose HE: Interfase aktivitet 2-3 HE: Plasmacelle domineret infiltrat (pile)
72 Autoimmun hepatitis sekvensbiopsier efter steroid behandling: +elastin=irrever hmmm. MT: Maj-2000 RETPS: Maj-2000 MT: Juli-2003 RETPS: Juli-2003
73 Overlap syndromes: Ingen consensus: Paris, Barcelona, IAHG PBC: 1) BF > x2 eller GGT > x5 2) positiv AMA 3) biopsi med PBC galdevejslæsioner. AIH: 1) ALAT > x5 2) IgG > x2 eller positiv SMA 3) biopsi med moderat til svær interfase aktiviet PSC: 1) positiv cholangiografi eller biopsi (small duct PSC) I) Overlap af PBC og AIH: Mindst 2 ud af 3 kriterier fra PBC+2-3 ud af 3 for AIH. II) Overlap af PSC og AIH: positiv Cholangiografi/biopsi+3 ud af 3 AIH III) Autoimmun cholangitis: AMA negativ PBC
74 Overlap: Terapeutisk relevans: Steroid (interfase hepatitis) vs Ursofalk (galdegangslæsion).
75 Medikamentel/toxisk hepatitis - Diagnose Interval mellem indtagelse og leverskade: 1 uge til 3 mdr. (kortere ved readministration). Medikamentel: ja. Toxisk: ja/nej. Regression af abnorm leverbiokemi ved fjernelse af medicin (mere end 50% forbedring den 1 uge). De medikamentelle kan være træge. Steroid hjælper ikke. Relaps ved re-administration. Dette er livsfarligt ved Medikamentel!!!!!! Høj koncentration i blodet af medicin. Medikamentel: nej. Toxisk: ja. Hypersensitivitets manifestationer (feber, kulderystelser, udslet, eosinofili). Medikamentel: ja. Toxisk: nej Negativ serologi (virus, autoantistoffer, alkohol).
76 God artikel
77 Toxisk hepatitis med konfluerende zone 3 nekroser og minimal/ingen inflammation: acetaminofen (MDMA og cocain). Det er mere akut nekrose end akut hepatitis HE: Konfluerende zone 3 nekrose, blødning, reaktive hepatocytter og makrofager
78 Akut kolestatisk hepatitis vs Pure cholestasis Akut cholestatisk hepatitis Pure (bland) cholestasis Udelukke: Akut LDO. Se tidligere Svær: 1) Icterus 2) hudkløe 3) BF/gamma GT og ASAT/ALAT forhøjelse. 4) Negativ serologi/alkohol 5) Østrogen, anabolske steroider
79
80
81 Jeres opgave ved hepatitis Confirmation of the diagnosis clinical + biochemical + morphologic other diagnoses chronic cholestatic liver disease: PBC eller small duct PSC Er orceinen positiv og MRCP i.a så skær til i er blå i hovedet!! - Granulomer (PBS) - Ductopeni (PBC/PSC) - Sklerosering (PSC) Chronic: Grading of activity Chronic: Staging of fibrosis - Early lesion: ødem i PR inflammation i galdeveje 81
82
Hepatitis TS kursus. Alastair Hansen
Hepatitis TS kursus Alastair Hansen Klassifikation af medicinske leversygdomme Hepatocyt sygdom galdevejssygdom Hepatitis steatose/steatohepatitis PBC PSC LDO NRH akut kronisk Krav til hepatitis diagnostik
Læs mereKlassifikation af medicinske leversygdomme. Hepatitis steatose/steatohepatitis PBC PSC LDO
Klassifikation af medicinske leversygdomme AH BV Hepatocyt sygdom galdevejssygdom Hepatitis steatose/steatohepatitis PBC PSC LDO NRH akut kronisk Hepatitis Viral Autoimmun - Medikamentel Alastair Hansen
Læs mereHepatitis Viral Autoimmun - Medikamentel
Hepatitis Viral Autoimmun - Medikamentel Alastair Hansen Patologi-besvarelsen (gælder alle -itiser ) for leverbiopsi. Konklusion: 1. Terapirelevant histologisk diagnose (aktivitet/kronicitet)= Første del.
Læs mereBeskrivelse af leverbiopsien
Beskrivelse af leverbiopsien Egnethed: > 9 portalrum taget uden relation til kapslen. Arkitektur: bevaret, fibrose (peri-cellulær/sinoisidal, portal/periportal, septae, cirrhose). Portalrum: 1: galdeveje
Læs mereHistologisk klassifikation: NRH Akut hepatit Akut hepatit i resolution (ligner NRH) Kronisk hepatit Steatohepatit
Opsamling af Inflammation i leveren. Histologisk klassifikation: NRH Akut hepatit Akut hepatit i resolution (ligner NRH) Kronisk hepatit Steatohepatit Diagnose? LM: Ingen ballooning, normale PR og ingen
Læs mereTS kursus i patologi: Introduktion til leverbiopsien. Alastair Hansen
TS kursus i patologi: Introduktion til leverbiopsien Alastair Hansen Hvad har vi brug for til beskrivelse af leverbiopsien? Egnethed: > 9 portalrum taget uden relation til kapslen. Arkitektur: bevaret,
Læs mereTS kursus i patologi: Introduktion til leverbiopsien. Alastair Hansen
TS kursus i patologi: Introduktion til leverbiopsien Alastair Hansen Hvad har vi brug for til beskrivelse af leverbiopsien? Egnethed: > 9 portalrum taget uden relation til kapslen. Arkitektur: bevaret,
Læs mereSteatose, steatohepatitis og cirrhose
Steatose, steatohepatitis og cirrhose Sygdoms faser: Steatose Steatohepatitis normal Cirrhose Klinisk-patologisk fremgangsmåde efter ætiologi: A: Non-alkoholisk steatose (NAFL) Non-alkoholisk steatohepatitis
Læs mereSTEATOSE, STEATOHEPATITIS OG CIRRHOSE
Rigshospitalet P a to logiafdel ingen STEATOSE, STEATOHEPATITIS OG CIRRHOSE Gro Linno Willemoe 19. Marts 2018 1 FASER 19-03-2018 2 FASER 19-03-2018 3 CIRRHOSE Biliær cirrhose 19-03-2018 4 CIRRHOSENS ÅRSAG
Læs mereLeverbiopsi. Fra et klinisk synspunkt
Leverbiopsi Fra et klinisk synspunkt Skønsmæssigt er??% af alle leverbiopsier: Ul-vejledt efter fokale forandringer Lever-Tx rejektionsdiagnostik Kronisk hepatitis B/C - fibrosegrad Alle de andre biopsier
Læs mereA-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen
A-kursus: Lever Tumorer Alastair Hansen Klassifikation Benigne: Fokal Nodulær Hyperplasi (FNH) Von Meyenburg komplex Galdegangs adenom Hepatocellulær adenom Præmaligne : Dysplastiske levercelle noduli
Læs mereUndersøgelsesmetoder
Undersøgelsesmetoder Kurt Iversen The Gnomes The Gnomes/Dame Sheila Sherlock Undersøgelsesmetoder Makroskopi Mikroskopi Histologi/cytologi Immunhistokemi Elektronmikroskopi Makro. Diagnose? Diagnose? Mikronodulær
Læs mereA-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen
A-kursus: Lever Tumorer Alastair Hansen Klassifikation Benigne: Fokal Nodulær Hyperplasi (FNH) Von Meyenburg komplex Galdegangs adenom Hepatocellulær adenom Præmaligne : Dysplastiske levercelle noduli
Læs mereLeverbiopsi. Fra et klinisk synspunkt
Leverbiopsi Fra et klinisk synspunkt Skønsmæssigt er??% af alle leverbiopsier: Ul-vejledt efter fokale forandringer Lever-Tx rejektionsdiagnostik Kronisk hepatitis B/C - fibrosegrad Alle de andre biopsier
Læs mereLeverbiopsiens vigtigste elementer
Leverbiopsiens vigtigste elementer Tjekliste i diagnostik af ikkeneoplastiske leversygdomme 1. Arkitektur - Bevaret lobulær opbygning - Lobulær fibrøs opsplitning (let, mod., svær) - Lobulært kollaps -
Læs mereKroniske kolestatiske sygdomme. Leverens, pancreas og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus, Patologisk anatomi og cytologi, 2018
Kroniske kolestatiske sygdomme Leverens, pancreas og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus, Patologisk anatomi og cytologi, 2018 Kolestase Årsag Obstruktiv Non-obstruktiv Obstruktiv (mekanisk)
Læs mereLeverbiopsien diagnostiske metoder. Leveren, pancreas og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2015
Leverbiopsien diagnostiske metoder Leveren, pancreas og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2015 Leverbioptering Perkutan Suction-biopsi fx Menghini Skære-biopsi
Læs mereGaldevejsobstruktion. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010
Galdevejsobstruktion Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdegangsstenose kolestase Kolestase Obstruktiv Non-obstruktiv Kolestase - definition
Læs mereRigshospitalet LEVERTUMORER. Gro Linno Willemoe 20. Marts 2018
Rigshospitalet P a to logiafdel ingen LEVERTUMORER Gro Linno Willemoe 20. Marts 2018 1 KLASSIFIKATION BENIGNE: Fokal nodulær hyperplasi (FHN) Hepatocellulært adenom Von Meyenburgs kompleks (galdegangshamartom)
Læs merePrimær biliær cirrose og primær skleroserende cholangitis
Primær biliær cirrose og primær skleroserende cholangitis Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Sygdomme med galdegangstab (vanishing bile duct-syndromer)
Læs mereKolestatiske sygdomme. Leveren, pancreas og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2015
Kolestatiske sygdomme Leveren, pancreas og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2015 Kolestase - definition Biokemisk kolestase: Defekt i mekanismerne for galdesekretion,
Læs mereVirologiske undersøgelser. Hepatitis A B C serologi
Virologiske undersøgelser Hepatitis A B C serologi Udredning af infektionsstatus (anamnese, gulsot, påvirkede leverenzymer, m.v.) Hepatitis A: Der undersøges for anti-hav IgM. Hepatitis B: Der undersøges
Læs mereLeucocyt-forstyrrelser
Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0
Læs mereInfCare Hepatitis DK
HBV/HCV Kvalitetsdata Rapport 2015 Final version CUBE Center for Udvikling og Forskning i Klinisk Beslutningsstøtte, Overblik og Kvalitet 1 I InfCare Hepatitis DK rapporten indgår patient data fra følgende
Læs mereSygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010
Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier
Læs mereNye metoder til tidlig opsporing af alkoholisk leversygdom
Nye metoder til tidlig opsporing af alkoholisk leversygdom Maja Thiele, Ph.D., associate professor Odense University Hospital and University of Southern Denmark Hvad er problemet? 30% 25% 20% 15% 10% 5%
Læs mereNordjysk Praksisdag 2014
Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen
Læs mereTS-kursus i hæmatopatologi. Knoglemarvens cellularitet. Knoglemarvens cellularitet. Normalfordeling (procent) Normalfordeling (procent)
TS-kursus i hæmatopatologi 11:10 11:40 Knoglemarvundesøgelse. Redskaber, beskrivelse, normale fund og reaktive forandringer i blod og knoglemarv 11:45 12:45 Myeloproliferativ neoplasi + cases 15 min KAFFE
Læs mereGaldeblæren og galdevejenes patologi. Overlæge Jane Preuss Hasselby Patologiafdelingen Rigshospitalet
Galdeblæren og galdevejenes patologi Overlæge Jane Preuss Hasselby Patologiafdelingen Rigshospitalet Materiale Børstebiopsi, FNA Histologisk nålebiopsi, resektat Frys Ofte reaktive forandringer og inflammation
Læs mereCEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI
Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?
Læs mereViral hepatitis. Hepatitis C
Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis B
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis B Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 7. juni 2017. Medicinrådet har ikke taget stilling
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis B
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis B Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 7. februar 2018. Medicinrådet har ikke taget stilling
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning) 24-11-2015 Sagsnr. 4-1012-45/9 Reference DGO T 7222 7563 Specialevejledningen er udarbejdet som led
Læs mereved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital
18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18
Læs mereSMITTET HEPATITIS OG HIV
1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi
Læs mereDin guide til primær biliær cholangitisa (PBC) Tidligere kaldet primær biliær cirrose.
Din guide til primær biliær cholangitisa (PBC) 1 a Tidligere kaldet primær biliær cirrose. Velkommen til din nye guide om primær biliær cholangitis (PBC) Det kan være en stor hjælp at vide så meget som
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereAkne, rosacea og perioral. dermatitis
Akne, rosacea og perioral Akne unge teenagere dermatitis Rosacea midaldrende Perioral dermatitis unge kvinder Acne vulgaris Akne er en hyppig forekommende i teenageårene Varierende sværhedsgrad Nedsat
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis B
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis B Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der
Læs mereBehandlingsvejledning for behandling af kronisk hepatitis C infektion
Behandlingsvejledning for behandling af kronisk hepatitis C infektion Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene
Læs mereBILAG IV VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER
BILAG IV VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER Videnskabelige konklusioner Co-infektion med hepatitis В-virus (HBV) og hepatitis C-virus (HCV) er ikke ualmindeligt grundet de overlappende smitteveje. HCV-infektion
Læs mereReal Q InfCare Hepatitis DK
Klinisk HBV/HCV Kvalitetssikringsrapport 2012 Udgivet af InfCare Hepatitis DK 1 I InfCare Hepatitis DK samarbejdet indgik (per 31 december 2012) følgende afdelinger: Infektionsmedicinsk Afdeling Århus
Læs mereSerøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.
Serøse væsker Serøse væsker Fra pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis Serøse væsker Ekssudat højt protein indhold cellerig ofte fibrin kan være hæmoragisk Inflammationer Malignitet
Læs mereHepatitis C. en overset sygdom
Hepatitis C en overset sygdom af Overlæge dr. med. Mette Rye Clausen, Hepatologisk afd., Rigshospitalet og Overlæge dr. med. Mads Rauning Buhl, Infektionsmedicinsk afd., Skejby Sygehus Indhold Hepatitis
Læs mereDSI. Q feber klinisk vejledning DANSK SELSKAB FOR INFEKTIONSMEDICIN
Q feber klinisk vejledning Q feber skyldes infektion med den obligat intracellulære gram negative bakterie Coxiella burnetii. Q feber smitter især via inhalation eller tæt kontakt med smittet kvæg, får
Læs mereDen Danske Database for Hepatitis B og C. En landsdækkende klinisk database
Den Danske Database for Hepatitis B og C En landsdækkende klinisk database Årsrapport 2005 1 Indholdsfortegnelse HForord... H3 Hepatitis B og C sygdommens forløb... H4 Hepatitis B... H4 Hepatitis C...
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Det kan efterfølgende være nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder, i samarbejde med referencelandet, opdaterer
Læs mereForandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi
Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi Endocervix Endometriet WHO-klassifikation endocervikalt cylinderepitel Histologiske prøver Dysplastisk endocervikalt
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse
Læs mereBruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Læs mereTips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet
Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af
Læs mereLær HemoCue WBC DIFF at kende
Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereBaggrundsnotat for terapiområdet kronisk hepatitis B og hepatitis C
Baggrundsnotat for terapiområdet kronisk hepatitis B og hepatitis C Målgruppe Udarbejdet af Afdelinger som behandler patienter med kronisk hepatitis B og C Lægemiddelkomitéer Sygehusapotekere RADS Fagudvalg
Læs mere11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm
11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ for Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Normalt immunglobulin, humant 165 mg/ml Hjælpestoffer
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis C infektion Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereKhaldoun Taklas NOH
Khaldoun Taklas 05-10-2018 2 Leverens normale funktion Lever biokemi og funktionstest ved toksisk leversygdomme Akut toksisk leversygdomme Kronisk toksisk leversygdomme Lever biokemi og funktionstest ved
Læs mereOvervejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen
Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Outcome/event/udfald Den sygdomstilstand vi ønsker at undersøge I et kohortestudie:
Læs mereLever-og pankreassygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011
Lever-og pankreassygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011 1 Disposition Lever fysiologi Hepatitis Cirrose Pankreas fysiologi Pankreatit 2 3 Leverfysiologi Vores største organ/kirtel Funktion
Læs mereForandringer i pladeepitelet
Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder
Læs mereLÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE
LÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE UDFORDRINGEN At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mere8 Konsensus om medicinsk behandling
DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereBIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?!
ANTIFOSFOLIPID ANTISTOFSYNDROM BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Odense Universitetshospital APS :: initial statement In general, apl
Læs mereMyeloid neoplasi. Myeloid neoplasi. Myeloproliferativ neoplasi. Myelodysplasi. Akut Myeloid Leukæmi. Myeloproliferativ neoplasi (hyperproliferation)
Myeloid neoplasi Myeloid neoplasi Hæmatopoietisk stamcelle erytrocytter granulocytter trombocytter Blod Myeloproliferativ neoplasi (hyperproliferation) Myelodysplastisk syndrom (ineffektiv hæmatopoiese)
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereBlærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk
Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation
Læs mereDiagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Læs mereDen hæmatologiske fællesdatabase
Registreringsvejledning: Myeloproliferative sygdomme (MPN) og Myelodysplasi (MDS) Hvilke personer skal registreres?: Alle patienter som diagnosticeres med en myeloproliferativ sygdom eller myelodysplasi
Læs mereKvalHep Kvalitetssikring af den lægelige stofmisbrugsbehandling og den nationale handleplan til forebyggelse af hepatitis C.
Printvenligt skema med oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen for Sundhedsfaglig i myndighed KvalHep Kvalitetssikring af den lægelige stofmisbrugsbehandling og den nationale
Læs mereTroels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev
Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik
Læs mereLever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.
Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere
Læs mereEksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010
MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt
Læs mereKvalHep Kvalitetssikring af den lægelige stofmisbrugsbehandling og den nationale handleplan til forebyggelse af hepatitis C.
Printvenligt skema med oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen for Sundhedsfaglig i myndighed KvalHep Kvalitetssikring af den lægelige stofmisbrugsbehandling og den nationale
Læs mereLaboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI
N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister
Læs mereBilag IV. Videnskabelige konklusioner
Bilag IV Videnskabelige konklusioner 59 Videnskabelige konklusioner Den 7. juni 2017 blev Europa-Kommissionen (herefter "Kommissionen") underrettet om et tilfælde af fulminant leversvigt med dødelig udgang
Læs mereAnalyser i Blodbanken
Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)
Læs mereANALKANALEN OG DENS SYGDOMME. Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan Herlev
ANALKANALEN OG DENS SYGDOMME Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan. 2018 Herlev Anatomi / Normal histologi Ikke-neoplastiske forandringer Neoplastiske forandringer Zone 3: Anoderm http://www.dccg.dk/03_publikation/ret_analcancer.pdf
Læs mereNeurofibromatose i almen praksis
Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis
Læs mereVurdering af leversygdom ved hepatocellulært carcinom
Vurdering af leversygdom ved hepatocellulært carcinom Ove B Schaffalitzky de Muckadell Afd for Medicinske Mave-tarmsygdomme Odense Universitetshospital Staging ved hepatocellulært carcinom Staging af tumor
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereBehandling af hepatitis B virus (HBV) og hepatitis C virus (HCV) infektion
Behandling af hepatitis B virus (HBV) og hepatitis C virus (HCV) infektion En guideline Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for Infektionsmedicin Dansk Selskab for Gastroenterologi og
Læs mereKLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE
CASE 3 Side 1 af 8 En 49-årig brandmand indlægges for første gang på hospitalet, pga. tiltagende svaghed, vægttab og udspilen af maven gennem 6 måneder. SYGEHISTORIE Patienten har været aktiv på sit job
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereAutoimmun hepatitis: diagnostik og behandling
Autoimmun hepatitis: diagnostik og behandling Forfattere og korrespondance Annette Dam Fialla, Lise Lotte Gluud, Jesper ach Hansen, Lone Madsen, Peter Ott, Henriette Ytting (tovholder) Korrespondance Henriette
Læs mereKodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88)
Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88) Alle patoanatomiske koder (SNOMED-koder) overføres fra alle danske patologiafdelinger til den landsdækkende patologidatabase
Læs mereSkriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00
Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen S5 onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Væsentligste hjælpemidler: Mappen, Dansk Laboratoriemedicin, Databog i fysik og kemi og lommeregner.
Læs mereVirusinfektioner hos gravide og neonatale
Virusinfektioner hos gravide og neonatale Aspekter ved infektionsdiagnostik Inge Panum Problematiske virusinfektioner i forbindelse med graviditet og fødsel Parvovirus B19 Rubella virus Cytomegalovirus
Læs mereGUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL
GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL Signe Wildt Overlæge, Ph.d Køge Sygehus DSKE 17. marts 2015 Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi - DSGH Christian Lodberg Hvas Michael Dam
Læs mereAkut Graft-versus-Host Sygdom (akut GvHD)
Instruksbog 4.1.1 Område: Emne: Titel: Forfatter: Godkendt af: Komplikationer Akut GvHD Niels Jacobsen Gitte Olesen Niels Jacobsen Doris Hovgaard Type/målgruppe: Standardnr.: Udarbejdet/Rev.: Sidst revideret:
Læs mereKronisk HCV-infektion hvad er der i vente?
Lars Peters & Bjarne Ørskov Lindhardt HEPATITIS 979 Kronisk HCV-infektion hvad er der i vente? Det anslås, at der i Danmark findes 15.000 personer med kronisk infektion med hepatitis C-virus (HCV). De
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Ikke neoplastiske celleforandringer Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Normale celler, LUS UST 45 år, rutine
Læs mereGODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER
GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske
Læs mere