Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 1 af 18

Transkript

1 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 1 af 18 December 2013 Region Hovedstaden Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier Region Hovedstaden

2 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 2 af 18 Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier Baggrund Den daværende regering oprettede i 2008 den såkaldte Kvalitetsfond, hvorfra de fem regioner kunne søge om midler til hospitalsbyggerier. Ansøgningerne vurderes af regeringens ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer. Region Hovedstaden har modtaget endeligt tilsagn om kvalitetsfondsmidler til følgende projekter: Det Nye Rigshospital, Nyt Hospital Herlev, Ny Retspsykiatri Sct. Hans, Nyt Hospital Hvidovre og Nyt Hospital Nordsjælland. Desuden har Region Hovedstaden modtaget foreløbigt tilsagn om kvalitetsfondsmidler til Nyt Hospital Bispebjerg samt indsendt ansøgning om endeligt tilsagn, som der forventes svar på ved årsskiftet. Det samlede tilsagn (inkl. det foreløbige tilsagn til Nyt Hospital Bispebjerg) udgør 12,9 mia. kr., hvoraf regionens egenfinansiering udgør ca. 40 pct., svarende til 5,17 mia. kr. Alle beløb i rapporten er opgjort i 2009-p/l, hvor intet andet er nævnt. Denne rapport indeholder en samlet halvårlig statusrapportering for Region Hovedstadens større hospitalsbyggeprojekter. Foruden kvalitetsfondsbyggerierne indeholder rapporten en status på følgende byggerier, som ikke finansieres af kvalitetsfondsmidler: Byggeriet af et nyt neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital, nybyggeriet til psykiatrien på Bispebjerg-matriklen samt de to regionale sterilcentraler på hhv. Rigshospitalet og Herlev Hospital. Endvidere indeholder rapporten en status på de offentligt-private innovationssamarbejder, der er iværksat i relation til de større hospitalsbyggerier. Som en del af regionens afrapportering til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vil fremadrettet indgå kvartalsvise rapporteringer, som træder i kraft ved godkendelse af udbetalingsanmodning og løber indtil projektets afslutning. Disse kvartalsvise rapporteringer vil fremadrettet blive samtænkt med de halvårlige rapporteringer og forventes forelagt regionsrådet første gang i juni 2014 for Det Nye Rigshospital. Det Nye Rigshospital Kort om projektet Kvalitetsfondsbyggeriet på Rigshospitalet omfatter opførelse af et byggeri på hjørnet af matriklen mod Blegdamsvej og Frederik V s Vej på ca m² - den såkaldte Nordfløj. I bygningen placeres HovedOrtoCentret og Neurocentrets senge, operationsstuer og støttefunktioner samt ambulatoriefunktioner for HovedOrtoCentret. Derudover opføres et byggeri ved siden af Rockefellerkomplekset på ca m² ud mod Amorparken. Denne bygning skal indeholde patienthotel med 75 senge samt Rigshospitalets administration. Endelig opføres et parkeringshus med ca. 665 P-pladser beliggende på hjørnet af matriklen ved Frederik V s Vej og Edel Sauntes Allé. Parkeringshuset 2

3 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 3 af 18 opføres, så der er mulighed for senere at gennemføre en udvidelse til i alt P-pladser. Projektet har et budget på 1,85 mia. kr. Herudover er der et selvstændigt budget på 504 mio. kr. (2011-p/l) til Regional Sterilcentral Rigshospitalet. Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2012 samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt. Mio. kr., 09-p/l Investeringsudgifter Projektstart til og med I alt Det Nye Rigshospital For Nordfløjen er der forventet byggestart i 2014 med indflytning medio Miljøsanering og nedrivning til patienthotellet og administrationsbygningen er påbegyndt i 3. kvartal 2013, og bygningen står færdig medio Parkeringshuset udbydes i februar 2014 og opføres umiddelbart herefter. Bygherrerådgiver: Niras A/S. Totalrådgiver: aarhus arkitekterne A/S med underrådgivere 3XN, Nickl& Partner, Grontmij og Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue. Status Som omtalt i den statussag, der blev forelagt regionsrådet den 18. juni 2013, er projektet blevet forsinket, fordi der i de bygninger, der skal nedrives, er fundet PCB og bly i malingen i væsentligt større omfang end forventet. Der er derfor behov for at foretage en miljøsanering. Desuden er projektet forsinket pga. en nøje granskning af udførelsestidsplanen. Disse forhold har udskudt afleveringen af alle delprojekter med ca. 9 måneder. Der er modtaget tilbud på miljøsanering og nedrivning. Tilbuddet er lavere end det budgetterede beløb, og det overskydende beløb er ført tilbage til reserverne. Miljøsaneringen og nedrivningen er nu i gang for byggefelterne til patienthotel/administrationsbygning og P-hus. Totalrådgiveren har afsluttet hovedprojekter på patienthotel/administrationsbygning og parkeringshus. Patienthotel/administrationsbygning har i efteråret 2013 været udbudt i tre storentrepriser. De indkomne tilbud ligger inden for budgettets rammer, og byggeriet igangsættes efter nedrivningen ultimo januar Delprojekterne for Nordfløjen og landskab/terrænanlæg er medio december 2013 på vej ind i hovedprojekteringsfasen. Nyere politiske beslutninger På regionsrådsmødet den 18. juni 2013 tiltrådte regionsrådet projektforslaget for patienthotel/administrationsbygning og for parkeringshuset. Ligeledes 3

4 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 4 af 18 tiltrådte regionsrådet en udførelsesbevilling på 260,3 mio. kr. til udførelse af patienthotel/administrationsbygning og parkeringshus samt til miljøsanering og nedrivning i de to pågældende byggefelter. Regionsrådet har den 29. oktober 2013 godkendt en bevilling til genhusning af patienthotellet. Der lejes et antal værelser på et nærliggende hotel i 16 måneder. Sammen med genhusning af administrationen betyder dette, at miljøsaneringen af de røde bygninger kan påbegyndes samtidig, og at Nordfløjen kan bygges umiddelbart derefter. Regionsrådet forelægges den 17. december 2013 projektforslaget for Nordfløjen, hvor udformningen og indretningen af bygningen er lagt fast. Arealet til Nordfløjen er igen i projektforslagsfasen tilpasset, så arealet nu beregnes til m², hvor byggeprogrammet indeholdt m². Det øgede areal skyldes udelukkende tilpasninger siden konkurrenceprojektet og kan finansieres inden for den økonomiske ramme. Endvidere forelægges regionsrådet en anmodning om bevilling til en forøgelse af rammen til udførelse, således at den samlede udførelsesramme udgør 1.290,2 mio. kr. Hertil kommer ca. 5,8 mio. kr. til fælles fundering mellem P-huset og Regional Sterilcentral Rigshospitalet. Dette beløb finansieres af regionale investeringsmidler. Endelig forelægges regionsrådet skemaer med projektoplysninger ved faseskift for hele kvalitetsfondsprojektet med henblik på fremsendelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Uddrag af tidligere politiske beslutninger Regionsrådet godkendte den 12. marts 2013 dispositionsforslaget for Nordfløjen med et tilpasset areal på m². Regionsrådet besluttede på mødet den 22. maj 2012 at tildele totalrådgiverkontrakten til den endelige vinder af udbud med forhandling. Forretningsudvalget godkendte den 13. september 2011 at udbetale vederlag til to af de bydende, som var ukonditionsmæssige. Regionsrådet besluttede den 26. april 2011 at godkende konkurrencebetingelserne i en projektkonkurrence med efterfølgende udbud med forhandling. Regionsrådet godkendte på mødet den 26. april 2011 et revideret byggeprogram og ansøgning til ekspertpanelet. Regionsrådet godkendte på mødet den 1. februar 2011 byggeprogram og ansøgning til ekspertpanelet. Ansøgningen blev ikke godkendt af ekspertpanelet, idet ekspertpanelets forudsætninger ikke var opfyldt i tilstrækkelig grad. Regionsrådet godkendte på mødet den 23. marts 2010 et idéoplæg for udbygningsplanen for Rigshospitalet. 4

5 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 5 af 18 Regional Sterilcentral Rigshospitalet Kort om projektet Regional Sterilcentral Rigshospitalet skal betjene Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital, og vil på sigt også have kapacitet til at betjene Gentofte Hospital. Sterilcentralen dimensioneres med en kapacitet på ca. halvdelen af regionens behov. Sterilcentralen etableres med godsterminal og placeres ved det nye parkeringshus i udkanten af matriklen. Byggeriet styres af projektorganisationen for Det Nye Rigshospital og udveksler erfaringer med Regional Sterilcentral Herlev. Projektet har oprindeligt haft et budget på 350 mio. kr. (2011-p/l), som finansieres af Region Hovedstaden. Rammen er i forbindelse med budgetforliget for 2014 forhøjet med 154 mio.kr. (2014-p/l), således at der kan bygges en fuldautomatisk sterilcentral. Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2012 samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt. Mio. kr., 14-p/l Investeringsudgifter Projektstart til og med I alt Regional Sterilcentral Rigshospitalet Totalrådgiver:Alectia med underrådgivere C.F. Møller og Teknologisk Institut. Status og nyere politiske beslutninger Totalrådgiver er i gang med at udarbejde projektforslag og en opdateret tidsplan på baggrund af muligheden for en øget automatisering. Den øgede automatisering vil bidrage til et bedre arbejdsmiljø og indebære større effektiviseringsmuligheder. Administrationen skønner ikke, at de øgede udgifter som følge af automatiseringen vil medføre væsentlig forhøjelse af anlægsudgifterne i Projektet forventes fortsat at være klar til ibrugtagning inden kvalitetsfondsbyggeriet på Rigshospitalet står færdigt i Uddrag af tidligere politiske beslutninger Forretningsudvalget blev den 29. januar 2013 orienteret om vinderen af totalrådgiverudbuddet. Regionsrådet godkendte den 18. september 2012 placeringen af Regional Sterilcentral 1 på Rigshospitalet samt tildelingskriterierne for udbuddet af totalrådgivning. Forretningsudvalget blev den 27. marts 2012 orienteret om, at Rigshospitalet ville være den mest hensigtsmæssige placering af Regional Sterilcentral 1. 5

6 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 6 af 18 Nyt Hospital Herlev Kort om projektet Kvalitetsfondsbyggeriet på Herlev Hospital omfatter opførelsen af en Kvinde-barn-bygning og en akutmodtagelse (delprojekt A, konkurrenceprojekt). Byggeriet udgør ca m² og placeres syd for de eksisterende hospitalsbygninger. Desuden skal der ske en udvidelse af servicebygningen på m², en udvidelse af kapellet med 230 m² samt en opgradering af centrale teknik- og forsyningsanlæg (delprojekt B). Endvidere skal der etableres omkring 900 nye P-pladser, hvoraf ca. 500 P- pladser etableres i et parkeringshus i den sydlige del af hospitalsområdet. De resterende ca. 400 P-pladser etableres i terræn. Projektet omfatter også medicoteknik, it og inventar, herunder AGV-teknologi (automated guided vehicles), samt tværgående emner såsom byggeledelse og bygherrens administration, ledelse og bygherrerådgivning. Endelig omfatter projektet køb og istandsættelse af en eksisterende bygning, Arkaden (den tidligere sygeplejeskole), til administration, forskning mv. Projektet har et samlet budget på 2,25 mia. kr. Herudover er der et selvstændigt budget til Regional Sterilcentral Herlev. Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2012 samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt. Mio. kr., 09-p/l Investeringsudgifter Projektstart til og med I alt Nyt Hospital Herlev Kvinde-barn-centeret forventes klar til ibrugtagning i juli 2018, og servicebygningen kan tages i brug i løbet af 4. kvartal Først sent i forløbet udbydes it, medicoteknik og løst inventar, så man sikrer, at den nyeste teknologi anvendes. Forud for selve byggeriet etableres der i 2014 nye ind- og udkørselsforhold, byggeplads, udgravning til nybyggeri mv. Dette skal sikre driften af det eksisterende hospital under udførelsen af de mange byggeaktiviteter. Bygherrerådgiver: Niras A/S og aarhus arkitekterne A/S. Totalrådgiver for Kvinde-barn-centeret mv. (delprojekt A): Et konsortium med Henning Larsen Architects A/S, Friis og Moltke A/S, Orbicon A/S, NNE Pharmaplan A/S og Norconsult A/S med underrådgivere Brunsgaard & Lauersen Arkitekter ApS og SLA A/S. Totalrådgiver for servicebygning og kapel (delprojekt B): Alectia A/S og C.F. Møller. 6

7 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 7 af 18 Byggeledelse på samtlige byggeprojekter på Herlev Hospital: Grontmij samt Hou og Partnere. Status og nyere politiske beslutninger Regionsrådet har på mødet den 18. juni 2013 godkendt en investeringsbevilling til udførelse af nye vejtilslutninger og forberedende arbejder inden for matriklen Totalrådgiver på delprojekt A har arbejdet med at færdiggøre projektforslaget samt med at projektere fremskudte arbejder såsom etablering af nye ind- og udkørselsforhold mv. Økonomien i projektforslaget er blevet gennemgået grundigt, og der foreligger nu et godkendt projektforslag inden for den økonomiske ramme. Bygbarheden af delprojekt A er i samme forbindelse gransket, og der foreligger en revideret tidsplan, hvor tidspunktet for ibrugtagning er ændret fra december 2017 til juli Årsagen er et ønske om at fastholde de 40 måneder, der i konkurrenceprogrammet er afsat til udførelsesfasen. Denne fase er blevet reduceret flere gange, bl.a. på grund af kontraktudskydelse og opretning af projektforslag. Ændringerne har ikke tidligere udløst forskydninger af ibrugtagningstidspunktet men udløser nu forskydningen på de ca. 7 måneder. Forskydningen i projekteringsfasen vil ikke medføre en fordyrelse af projektet. I februar 2014 får regionsrådet forelagt projektforslag for delprojekt A. Licitation forventes gennemført i 1. kvartal 2015, hvorefter byggeriet påbegyndes. Arbejdet med de fremskudte arbejder forventes udbudt primo 2014, og selve udførelsen forventes igangsat i april Regionsrådet fik i september 2013 forelagt en sag med orientering om projektforslag for delprojekt B samt godkendelse af en udførelsesbevilling. Entrepriseudbuddet for delprojekt B er i gang, og der er licitation medio december. I februar 2014 får regionsrådet forelagt projektforslag for delprojekt B samt sag om godkendelse af udførelsesbevilling til delprojekt A og B. Uddrag af tidligere politiske beslutninger Regionsrådet godkendte på mødet den 12. marts 2013 udbygningsaftale om trafikal infrastruktur samt investeringsbevilling på 2 mio. kr. (2013- p/l) til forarbejder vedrørende udbygningsaftalens trafikale foranstaltninger uden for hospitalets matrikel. Regionsrådet godkendte på mødet den 5. februar 2013 dispositionsforslaget for kvalitetsfondsprojektets delprojekt A (konkurrenceprojekt) samt skemaer med projektoplysninger ved faseskift for hele kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Herlev med henblik på fremsendelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Regionsrådet godkendte den 10. april 2012 bygge- og anlægsprogram for kvinde-barn-bygning og akutmodtagelse samt et rådgiverudbud for udvidelse af servicebygning og tekniske anlæg. Regionsrådet godkendte den 15. november 2011byggeprogram og styringsmanual samt ansøgning til regeringens ekspertpanel. 7

8 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 8 af 18 Regionsrådet godkendte på mødet den 24. maj 2011 dommerkomitéens afgørelse om vinderprojekt for udbygning af Herlev Hospital. Endvidere godkendte regionsrådet, at der kunne indgås aftale med det vindende konsortium om totalrådgivning. Regionsrådet godkendte i marts 2011, at der udbetales honorar til én af byderne, såfremt denne anerkender, at projektet er ukonditionsmæssigt, samt at der afholdes udgifter til advokat, rådgiver m.v., såfremt byderen påklager, at projektet er ukonditionsmæssigt. Regionsrådet godkendte på mødet den 25. maj 2010 konkurrenceprogrammet samt nedsættelse af en bedømmelseskomité. Ligeledes blev det godkendt, at der kunne gennemføres et totalrådgiverudbud vedrørende servicebygning og kapel. Regionsrådet godkendte den 22. december 2009, at regionen overtager sygeplejeskolen (Arkaden) ved Herlev Hospital, og at bygningen indgår i den videre planlægning som en del af kvalitetsfondsprojektet for Herlev Hospital. Regionsrådet godkendte på mødet den 27. oktober 2009 et idéoplæg for udbygningsplanen på Herlev Hospital, der udgjorde udgangspunktet for udarbejdelsen af et konkurrencegrundlag for nybyggeriet. Regional Sterilcentral Herlev Kort om projektet Regional Sterilcentral Herlev skal betjene Herlev Hospital, Hvidovre Hospital, Amager Hospital, Glostrup Hospital og Nordsjællands Hospital. Sterilcentralen dimensioneres med en kapacitet, der kan varetage godt halvdelen af regionens behov. Den etableres med godsterminal og placeres i forbindelse med servicebygningen på den nord-vestlige del af hospitalets matrikel. Byggeriet styres af projektorganisationen for Nyt Hospital Herlev og udveksler erfaringer med Regional Sterilcentral Rigshospitalet. Regional Sterilcentral Herlev forventes ibrugtaget medio Projektet har oprindeligt haft et budget på 352,5 mio. kr. (2013-p/l), som finansieres af Region Hovedstaden. Rammen er forhøjet med 110 mio.kr. (2014 p/l) i forbindelse med budgetforliget for 2014, således at der kan bygges en fuldautomatisk sterilcentral. Hertil kommer ca. 25 mio. kr. til etablering af forsynings- og transportinfrastruktur, som finansieres via midler i kvalitetsfondsprojektet. Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2012 samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt. 8

9 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 9 af 18 Mio. kr., 14-p/l Investeringsudgifter Projektstart til og med I alt Regional Sterilcentral Herlev Status og nyere politiske beslutninger Projektet er i gang med udbudsproces for valg af totalrådgiver. Udbuddet af totalrådgivning er blevet udskudt to gange, idet man har afventet en afklaring af mulighederne for en øget automatisering. Efter vedtagelsen af budgetforliget for 2014 er udbuddet blevet gennemført, og totalrådgiver blev valgt ved udgangen af oktober Forretningsudvalget orienteres om vinder af totalrådgiverudbuddet på mødet den 28. januar Projektet forløber planmæssigt. Uddrag af tidligere politiske beslutninger Regionsrådet har den 16. april 2013 godkendt tildelingskriterier for udbuddet af totalrådgiver samt bevilling til projektering, udbud og licitation. Regionsrådet godkendte den 23. oktober 2012 placering af Regional Sterilcentral 2 på Herlev Hospital. Nyt Hospital Hvidovre Kort om projektet Kvalitetsfondsbyggeriet på Hvidovre Hospital omfatter om- og nybygning. Nybyggeriet omfatter etablering af en ny akutmodtagelse, børneafdeling (sengeafsnit og ambulatorium), neonatalafdeling, kardiologisk afdeling (sengeafsnit og ambulatorium), obstetrisk afdeling samt øvrige funktioner, herunder kontorer, indgangs- og forbindelsespartier og en parkeringskælder med 325 P-pladser. Ombygningen understøtter en samling af specialer og funktioner gennem renovering og udvidelse af ambulatorier (etape 1-5) samt bedre patientkomfort og bedre hygiejne ved ombygning af 320 fire-sengsstuer til én-sengsstuer (etape 6). Projektet har et budget på 1,45 mia. kr. Budgettet fordeler sig med 0,92 mia. kr. til nybyggeriet og 0,53 mia. kr. til ombygningen. Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2012 samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt. Mio. kr., 09-p/l Investeringsudgifter Projektstart til og med I alt Nyt Hospital Hvidovre

10 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 10 af 18 Nybyggeriet forventes udført fra januar 2016 til december Ombygningens etape 1-4 udføres fra april 2013 til december 2016, etape 5 i , og etape 6 (sengebygningerne) i perioden efter afslutningen af nybyggeriet. Bygherrerådgiver: COWI A/S. Totalrådgiver for nybyggeriet: aarhus arkitekterne og Schmidt Hammer Lassen architects med Royal Haskoning DHV (NL), Kragh & Berglund Landskabsarkitektur og Urban Design og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S som underrådgivere. Status og nyere politiske beslutninger Projektkonkurrencen for nybyggeriet er afsluttet, og der er indgået kontrakt med den vindende totalrådgiver den 31. oktober I den forbindelse har regionsrådet på mødet den 29. oktober 2013 godkendt kontraktindgåelsen og en investeringsbevilling til projekteringen af nybyggeriet. Programmering og projektering påbegyndes. Mindre ombygningsarbejder er allerede gennemført af hospitalets egen byggeafdeling, og en række af disse ombygninger blev indviet den 27. november Udbud af totalrådgivning for ombygningens etape 1-4 pågår og forventes afsluttet ved udgangen af Byggeprogram, dispositionsforslag og projektforslag for nybyggeriet vil blive forelagt til godkendelse i regionsrådet i Projektet forløber planmæssigt. Uddrag af tidligere politiske beslutninger Regionsrådet godkendte den 16. april 2013 en investeringsbevilling til gennemførelse af etape 1-4 af ombygningen. Regionsrådet godkendte den 25. september 2012 ansøgning om endeligt tilsagn til regeringens ekspertpanel, konkurrenceprogrammet og nedsættelse af en bedømmelseskomité. Regionsrådet godkendte den 20. september 2011 investeringsbevilling til udarbejdelse af byggeprogram og gennemførelse af projektkonkurrence. Regionsrådet godkendte den 2. februar 2010 idé- og programoplæg for udbygning af Nyt Hospital Hvidovre samt investeringsbevilling til udarbejdelsen af byggeprogram. Ny Retspsykiatri Sct. Hans Kort om projektet Kvalitetsfondsbyggeriet Ny Retspsykiatri Sct. Hans omfatter et nybyggeri på m² med 126 retspsykiatriske sengepladser med alle dertil hørende 10

11 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 11 af 18 støttefunktioner, tekniske faciliteter, personalefaciliteter, kontorer, ankomstarealer, besøgsfaciliteter og indendørs og udendørs aktivitetsområder. Nybyggeriet indrettes med enestuer og opføres på østdelen af matriklen på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde. Projektet har et samlet budget på 550 mio. kr. Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2012 samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt. Mio. kr., 09-p/l Investeringsudgifter Projektstart til og med I alt Ny Retspsykiatri Sct. Hans Projektet forventes klar til ibrugtagning ultimo Bygherrerådgiver: Niras A/S. Totalrådgiver: KHR arkitekter A/S med Rubow Arkitekter A/S, Oluf Jørgensen A/S Rådgivende Ingeniører, Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniører A/S, WSP UKLtd. og Opland Aps Landskabsarkitekter mdl som underrådgivere. Status og nyere politiske beslutninger I den oprindelige tidsplan var det forudsat, at de forberedende arbejder for nybyggeriet skulle påbegyndes primo 2014, og at selve nybyggeriet skulle starte op ultimo 2015 med ibrugtagning ultimo Roskilde Kommune har efter offentliggørelse af projektkonkurrenceresultatet i sommeren 2013 bedt om yderligere undersøgelser i forhold til de bygningsmæssige udtryk i relation til kommunens krav. Det er derfor nødvendigt at gennemføre en undersøgelsesfase i samarbejde med kommunen, Region Hovedstadens Psykiatri og den kommende totalrådgiver, inden lokalplanarbejdet kan gennemføres. Undersøgelsen løber frem til foråret 2014, hvorefter det egentlige lokalplanarbejde kan gennemføres. Hvor det tidligere var planen at projektere parallelt med lokalplanarbejdet indgår nu, at selve projekteringen ikke påbegyndes, før lokalplanen er på plads. Dette betyder en forsinkelse af projektet med ca. 1 år, og ibrugtagningstidspunktet vil derfor være primo Projektkonkurrencen blev afsluttet i sommeren 2013, hvor totalrådgiver blev udpeget. Regionsrådet godkendte på mødet den 20. august 2013 en investeringsbevilling til projektering og forberedende arbejder. Dispositionsforslag og projektforslag for nybyggeriet vil forventeligt blive forelagt til godkendelse i regionsrådet hhv. ultimo 2014 og medio Uddrag af tidligere politiske beslutninger Regionsrådet godkendte den 18. juni 2013 indgåelse af kontrakt med den vindende totalrådgiver. 11

12 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 12 af 18 Regionsrådet godkendte den 21. august 2012 konkurrenceprogrammet for projektkonkurrencen, og der er efterfølgende blevet igangsat en projektkonkurrence i to faser. Regionsrådet besluttede den 10. april 2012 at godkende byggeprogrammet, den foreslåede udbudsform og vurderingskriterier, nedsættelse af en bedømmelseskomité og ansøgning om endeligt tilsagn til regeringens ekspertpanel. Regionsrådet besluttede den 13. december 2011 at godkende et revideret idéoplæg. Det nye idéoplæg indeholdt rammerne for realisering af en nybygget retspsykiatrisk afdeling med 126 sengepladser på den østlige del af Psykiatrisk Center Sct. Hans. Regionsrådet besluttede den 25. maj 2010 at godkende idéoplæg for realisering af en nybygget psykiatrisk afdeling med 80 sengepladser og for ombygning af Platan- og Kastanjehus på Psykiatrisk Center Sct. Hans, samt en investeringsbevilling til udarbejdelse af byggeprogram og ansøgning til regeringens ekspertpanel. Nyt Hospital Nordsjælland Kort om projektet Nyt Hospital Nordsjælland adskiller sig fra Region Hovedstadens øvrige kvalitetsfondsbyggerier ved at være et barmarksprojekt. Der skal således bygges et helt nyt hospital, som opføres ved Overdrevsvejen i Hillerød. Nyt Hospital Nordsjælland bliver akuthospital for planlægningsområde Nord. Hospitalet skal indeholde en akutmodtagelse, kirurgi, ortopædkirurgi, intern medicin, neurologi, onkologi og palliativ behandling af både akutte og elektive patienter. Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2012 samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt. Mio. kr., 09-p/l Investeringsudgifter Projektstart til og med I alt Nyt Hospital Nordsjælland Bygherrerådgiver: Cowi A/S. Byggeriet forventes igangsat i med indflytning ultimo Projektet forløber planmæssigt, og den samlede tidsplan overholdes. 12

13 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 13 af 18 Status og nyere politiske beslutninger Der er i juni 2013 modtaget endeligt tilsagn om kvalitetsfondsmidler til et byggeri med en arealramme på m 2 og uden produktionskøkken. Projektkonkurrencen blev igangsat i februar 2013 og består af to faser. Første fase er afsluttet i august 2013 med udpegning af tre ligeværdige vindere, og anden fase afsluttes i april Regionsrådet vil blive forelagt en sag om godkendelse af indgåelse af kontrakt med det vindende konsortium efter afslutningen af fase 2. Derefter udarbejdes byggeprogram. Inden byggearbejdet for Nyt Hospital Nordsjælland kan gå i gang, skal der foretages arkæologiske undersøgelser på byggegrunden. Der er i 2012 gennemført en arkæologisk forundersøgelse af den ene halvdel af byggegrunden. Kulturstyrelsen har efterfølgende godkendt et maksimumbudget på i alt 18,6 mio. kr. til gennemførelse af en egentlig arkæologisk undersøgelse af denne del af byggegrunden. Regionsrådet har på mødet den 18. juni 2013 godkendt en bevilling til gennemførelse af arkæologiske undersøgelser på denne del af byggegrunden (etape 1). De arkæologiske udgravninger for etape 1 er igangsat. Forundersøgelser af den resterende del af byggerunden (etape 2) er igangsat i 2. halvår Uddrag af tidligere politiske beslutninger Regionsrådet godkendte på møde den 5. februar 2013 ansøgning om endeligt tilsagn til regeringens ekspertpanel og konkurrenceprogrammet for projektkonkurrencen. Regionsrådet besluttede på mødet den 25. september 2012, at der gennemføres en projektkonkurrence for Nyt Hospital Nordsjælland med efterfølgende udbud med forhandling. Regionsrådet besluttede ligeledes på mødet den 25. september 2012, at Nyt Hospital Nordsjælland placeres ved Overdrevsvejen i Hillerød. Beslutningen blev truffet på baggrund af redegørelsen for den gennemførte høring om placering og miljøvurdering. Regionsrådet godkendte den 10. april 2012 idéoplægget for kvalitetsfondsbyggeriet Nyt Hospital Nordsjælland. Regionsrådet besluttede på mødet den 6. marts 2012 at sende programmet for placering af Nyt Hospital Nordsjælland ved Overdrevsvejen og den tilhørende miljøvurdering i høring. Regionsrådet besluttede på mødet den 1. februar 2011, at regionsrådet i samarbejde med Hillerød Kommune søger at realisere Hillerød Kommunes ønske om at placere Nyt Hospital Nordsjælland ved Overdrevsvejen 13

14 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 14 af 18 Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg Kort om projektet Kvalitetsfondsbyggeriet på Bispebjerg Hospital omfatter nybyggeri af et somatisk akuthospital, en samlet laboratorie- og logistikbygning, nye parkeringsfaciliteter og en gennemgribende renovering af dele af de eksisterende bygninger. Hospitalet skal varetage akutmodtagelse og elektive funktioner for hele planlægningsområde Byen inden for kirurgi og ortopædkirurgi samt funktioner inden for det medicinske område. Projektet omfatter nybyggeri af m² og ombygning af ca m² af matriklens eksisterende m². Derudover etableres 975 parkeringspladser i konstruktion på grunden. Projektet har et budget på 2,95 mia. kr. Ud over kvalitetsfondsbyggeriet gennemføres også en udbygning og modernisering af rammerne for psykiatrien på Bispebjerg-matriklen, idet Psykiatrisk Center København samles på Bispebjerg-matriklen, hvor også Børneog Ungdomspsykiatrisk Center, Afdeling Bispebjerg, er placeret. Projektet omfatter nyopførelse af m² og renovering af m². Projektet har et budget på 1,03 mia. kr., som finansieres via regionens investeringsbudget. Nedenstående tabel indeholder en oversigt over de to projekters forbrug til og med 2012 samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt. Mio. kr., 09-p/l Projektstart til og med Investeringsudgifter I alt Nyt Hosp. Bisp Ny Psyk. Bisp Da der er meget lidt plads på matriklen, og da hospitalet skal være i fuld drift i byggeperioden, er det nødvendigt at udføre hele byggeriet i etaper. Derfor tager dette byggeri længere tid end de øvrige byggerier. Byggeprocessen forventes igangsat i 2014 med etapevis indflytning, der afsluttes senest i Status og nyere politiske beslutninger Der er indsendt ansøgning om endeligt tilsagn til regeringens ekspertpanel i 3. kvartal Besvarelse af spørgsmål fra ekspertpanelet pågår, og endeligt tilsagn om kvalitetsfondsmidler forventes at foreligge ved årsskiftet. Regionsrådet godkendte på mødet d. 24. september 2013 investeringsbevilling til etablering af P-huse. Den 29. oktober 2013 godkendte regionsrådet bedømmelseskriterier for projektkonkurrencerne for nybyggeriet for hhv. Nyt Hospital og Ny Psykiatri 14

15 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 15 af 18 Bispebjerg, og der arbejdes pt. på konkurrencemateriale til de to kommende konkurrencer for nybyggeri. Desuden arbejdes der på planlægning og projektering af laboratorie- og logistikbygning. Endvidere arbejdes der på en række forundersøgelser vedrørende bygninger, logistik og hovedforsyninger. Københavns Kommune har den 31. oktober 2013 vedtaget lokalplan for området. Projektet forløber planmæssigt, og tidsplanen overholdes. Uddrag af tidligere politiske beslutninger Regionsrådet godkendte på mødet den 16. april 2013 kriterier for udbud af P-huse i totalentreprise. Regionsrådet godkendte på mødet den 11. december 2012 en investeringsbevilling på 75,7 mio. kr. til Nyt Hospital Bispebjerg, en investeringsbevilling på 30,5 mio. kr. til Ny Psykiatri Bispebjerg samt udarbejdelse af endelig ansøgning til regeringens ekspertpanel. Regionsrådet tiltrådte på mødet den 19. juni 2012, at der blev indgået kontrakt med vinderen af helhedsplanskonkurrencen, det britiske firma BDP, med det danske firma TKT og Rambøll A/S som underleverandører. Den 28. februar 2012 blev forretningsudvalget orienteret om de to vindere af fase 1, der blev valgt til at fortsætte i konkurrencens anden fase. Regionsrådet godkendte den 25. oktober 2011 grundlaget for helhedsplanskonkurrencen. Regionsrådet godkendte på mødet den 20. september 2011 konkurrencebetingelserne for projektkonkurrencen vedr. helhedsplan for hele matriklen samt nedsatte en bedømmelseskomité. Regionsrådet godkendte på mødet den 26. april 2011 planen for indplacering af psykiatrien på Bispebjergmatriklen. Nyt Hospital Glostrup Kort om projektet Projektet på Glostrup Hospital er finansieret af regionens investeringsbudget, og det er på grund af projektets størrelse og kompleksitet besluttet, at projektet håndteres efter de samme retningslinjer som kvalitetsfondsbyggerierne. Projektet omfatter etablering af et nyt neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital, som understøtter en samling af regionens specialiserede neurorehabilitering. Det samlede bygningsanlæg udgør godt m² brutto. Derud- 15

16 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 16 af 18 over skal der som en del af projektet bygges et parkeringshus, et nødstrømsanlæg og en kølecentral. Projektet har et budget på 820 mio. kr. (2013-p/l). Budgettet fordeler sig med 714 mio. kr. til det nye neurorehabiliteringshus og 106 mio. kr. til parkeringshus og de tekniske anlæg. Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2012 samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt. Mio. kr., 13-p/l Investeringsudgifter Projektstart til og med I alt Nyt Hospital Glostrup Byggeriet af neurorehabiliteringshuset forventes igangsat i 2016 med indflytning i 2018, og P-huset forventes klar til ibrugtagning ultimo Bygherrerådgiver: Rambøll A/S med Friis & Moltke A/S samt Brunsgaard & Laursen. Totalentreprenør for P-hus: Projektets totalentreprenør E. Pihl og Søn indgav konkursbegæring i august 2013, og der har siden pågået et arbejde sammen med boets kurator om at finde en ny entreprenør, der er villig til at gennemføre det eksisterende projekt, eventuelt med de hidtidige underrådgivere Grontmij A/S og Christensen & Co arkitekter A/S. Det lykkedes, så der i november 2013 er indgået kontrakt med 5E Byg som ny totalentreprenør. Status og nyere politiske beslutninger Som følge af den hidtidige totalentreprenørs konkurs bliver P-huset ca. 6 måneder forsinket, således at det er klar til ibrugtagning i foråret Konkursen forventes ikke at fordyre byggeriet eller at medføre forsinkelser for Neurorehabiliteringshuset. Projektet har i efteråret 2013 modtaget byggetilladelse fra Glostrup Kommune til opførelse af P-huset. Sundhedsstyrelsens nye forløbsprogram for rehabilitering af patienter med hjerneskade medfører, at den specialiserede neurorehabilitering samles på Glostrup Hospital. Regionsrådet har på mødet den 18. juni 2013 godkendt, at kapaciteten derfor udvides med 22 senge, at budgettet for det samlede projekt udvides med 128 mio. kr. (2013-p/l), og at den eksisterende investeringsbevilling til udførelse af parkeringshus, kølecentral og nødstrømsanlæg forhøjes med 7,2 mio. kr. Forretningsudvalget blev den 11. juni 2013 orienteret om vinderne af fase 1 i projektkonkurrencen om det nye neurorehabiliteringshus, og vinderne blev offentliggjort samme dag. Forretningsudvalget får på mødet i december 2013 forelagt en sag om godkendelse af kontrakt med den endelige vinder. 16

17 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 17 af 18 Uddrag af tidligere politiske beslutninger Regionsrådet har på mødet den 11. december 2012 godkendt konkurrenceprogrammet samt styringsmanualen for projektet, herunder en række principielle ændringer i paradigmet for styringsmanualen, der danner grundlag for alle kvalitetsfondsbyggerier. Regionsrådet har på mødet den 21. august 2012 godkendt tildelingskriterier og investeringsbevillinger til udførelse af P-huset og de tekniske anlæg samt til bygherrerådgivning og gennemførelse af projektkonkurrencen for neurorehabiliteringshuset. Regionsrådet har på mødet den 20. september 2011 godkendt idéoplæg for det nye neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital. Regionsrådet har på mødet den 21. juni 2011 besluttet, at der nedsættes en politisk følgegruppe for nybyggeriet på Glostrup Hospital, idet projektet på baggrund af byggeriets størrelse og kompleksitet håndteres efter principperne for kvalitetsfondsbyggerierne. Offentligt-Private Innovationssamarbejder (OPI) og innovationsprojekter Som beskrevet i statussagen til regionsrådet i juni 2013 arbejdes der - med udgangspunkt i det politiske grundlag for byggeri og Region Hovedstadens innovationspolitik - på at udvikle offentligt-private innovationsprojekter (OPI) i regi af hospitalsbyggerierne. Hensigten er at udvikle løsninger, der er nye på markedet, eller som er bedre og/eller billigere end eksisterende løsninger og samtidige bidrage til vækst, udvikling og beskæftigelse i erhvervslivet. En række OPI-projekter er under udvikling i forbindelse med byggerierne. Projekterne drives af den enkelte byggeorganisation med bistand, råd og vejledning fra Koncern Byggestyring og Videnscenter for Innovation og Forskning. Nyt Hospital Herlev har medio 2013 igangsat byggeriet af et nyt rensningsanlæg til hospitalsspildevand i et OPI-projekt, der gennemføres i samarbejde med Grundfos Biobooster som den primære private part. Det Nye Rigshospital har igangsat OPI-projektet TTT Tag, track and trace om mærkning og sporing af sterilvarer med RFID-tags, i et projekt der også omfatter samarbejde med partnerhospitaler i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Projektets primære private samarbejdspartner er firmaet CaretagSurgical. Region Hovedstadens Psykiatri har igangsat et konkret OPI-projekt om udvikling af en ny seng til psykiatrien, der opfylder psykiatriens specifikke 17

18 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 18 af 18 behov i forhold til bl.a. sikkerhed og komfort. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med Region Syddanmark. Nyt Hospital Hvidovre har igangsat første fase af et OPI-projekt, hvor solafskærmningslameller udnyttes til også at opvarme og afkøle luft, som kan indgå i hospitalets ventilationssystem. Afskærmningen er hængt op som mindre prototype på sydfacaden af Hvidovre Hospital. Projektets primære private samarbejdspartner er firmaet Venetian Solar. Nyt Hospital Glostrup har igangsat første fase af et OPI-projekt om udvikling af kognitivt stimulerende miljøer til neurorehabilitering med fokus på vægge. Projektets primære private samarbejdspartner er Philips Healthcare Danmark. Nyt Hospital Glostrup gennemfører også et OPI-projekt om døgnrytmelys i samarbejde med virksomheden Chromaviso. Projektet gennemføres i tæt samarbejde mellem byggeorganisationen og neurologisk afdeling. Nyt Hospital Glostrup er endvidere i en tidlig fase af et OPI-projekt om UV-behandling af ventilationsluft. Målet for dette projekt er bedre hygiejne og lavere energiforbrug. Projektets primære private samarbejdspartner er firmaet Airvention. Nyt Hospital Nordsjælland har igangsat den første tidlige fase af et OPIprojekt om udvikling af en ny hospitalsseng, der funktionsmæssigt forventes at kunne tilbyde en række konkrete fordele. Projektets primære private samarbejdspartner er firmaet IDEAssociates Ldt. Flere andre OPI-projekter i regi af hospitalsbyggerierne er under udvikling og forventes igangsat i løbet af

19 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier RegionH Design November 2013 Version.5 Bilag 2 - Side 1 af Godkendelse i Regionsrådet Ansøgninger til og godkendelser fra Ekspertpanelet Bedømmelse Byggeprogram Vinderteam udpeget Bedømmelse Ansøgning endeligt tilsagn Konkurrenceprogram Idéoplæg Bev. til ideoplæg Placering Foreløbigt tilsagn Ansøgning Politisk følgegruppemøde Bedømmelsesmøde Ibrugtagning Byggeprogram Projektering og licitation Projekt konkurrence i 2 faser Udførelse Idéoplæg Nyt Hospital Nordsjælland Vinderteam udpeget Bedømmelse Ansøgning endeligt tilsagn Vinderteam udpeget Bedømmelse Helhedsplan Prækvalifikation Ansøgning pavilloner Ibrugtagning BUC + bygning Ibrugtagning nybygning 2 Ibrugtagning nybygning 3 Ibrugtagning alle Ibrugtagning akutmodtagelse Ibrugtagning nybygning 1 Psykiatri Konkurrenceprogram Helhedsplankonkurrence i to faser Visions- og brugerprocesser Lokalplan Konkurrencer, projektering, licitation, udførelse... Koncepter, mål og rammer Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg Projekt forslag Disp. forslag Vinderteam udpeget Bedømmelse Idéoplæg Ibrugtagning Projektkonkurrence i 2 faser Projektering og licitation Udførelse Det Nye Rigshospital Projekt forslag Disp. forslag Byggeprogram Ansøgning endeligt tilsagn Bedømmelse Vinderteam udpeget Ibrugtagning Byggeprogram Projektering og licitation Udførelse Nyt Hospital Herlev Projekt forslag Disp. forslag Vinderteam udpeget Bedømmelse Ansøgning endeligt tilsagn Byggeprogram Bev. til konkurrenceprogram Idéoplæg Ibrugtagning ombygning Ibrugtagning nybygning Projektkonkurrence i 2 faser Byggeprogram Projektering og licitation Udførelse nybygning Nyt Hospital Hvidovre Projekt forslag Disp. forslag Vinderteam udpeget Bedømmelse Byggeprogram Byggeprogram Byggeprogram, konkurrenceprogram Ansøgning endeligt tilsagn Konkurrenceprogram Konkurrenceprogram Foreløbigt tilsagn Konkurrenceprogram Konkurrenceprogram Ansøgning endeligt tilsagn Konkurrenceprogram Byggeprogram Revideret idéoplæg Idéoplæg Ibrugtagning Projektkonkurrence i 2 faser Konkurrenceprogram Projektkonkurrence Projekthåndbog for byggeri i RH Psykiatri Ideoplæg Projektering og licitation Lokalplan Udførelse Ny Retspsykiatri Sct. Hans

20 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens RegionH Design November 2013 Version.5 større hospitalsbyggerier Bilag 2 - Side 2 af Byggeprogram Vinderteam udpeget Bedømmelse Konkurrenceprogram Revideret idéoplæg Ibrugtagning Godkendelse i Regionsrådet Ansøgninger til og godkendelser fra Ekspertpanelet Bedømmelse Nyt Hospital Glostrup 2010 Projektering og licitation Projekt konkurrence i 2 faser Rev. idéoplæg Konkurrenceprogram Udførelse Byggeprogram Politisk følgegruppemøde Bedømmelsesmøde

21 Punkt nr. 2 - Godkendelse af projektforslag for Nordfløjen og for landskab/terrænanlæg på Det Nye Rigshospital samt bevilling til udførelse Stamkort F1: Oversigt over samlede arealangivelser. Dato: Projekt: Arealtype Samlet hospital Heraf kvalitetsfondsstøttet nybyggeri Heraf kvalitetsfondsstøttet ombygning Revideret ved Dispositionsforslag Revideret ved Projektforslag* Revideret ved faseovergang 3 Revideret ved faseovergang m Grundareal Bebygget areal - 3. Bruttoetageareal Heraf: - Sengestuer inkl. tilknyttet toilet og bad Behandlingsarealer Kontor Patienthotel Fællesarealer Laboratorier og lignende - Øvrige servicefunktioner Indgår i fællesarealer - Parkering i bygningsareal Indgår i fælles arealer - Andet - Universitetsareal Heraf kælderareal Uafklaret Uafklaret 5. Overfladeparkering og interne veje Ca pladser Friarealer Vejledning til stamkort F1: Oversigt over samlede arealangivelser. NOTE *Ændringen i samlet bruttoareal er blandt andet en følge af, at konstruktionerne som tidligere stod i rummene er rykket ud sammen med facaden, hvilket øger bruttoarealet. Dette er sket af funktionelle hensyn. Derudover er en række teknikarealer øget. Etage03 er reduceret med m 2, som er flyttet til andre områder, blandt andet udnyttes kvadratmetre som ved dispositionsforslaget var råhus. Dette har ingen indflydelse på den økonomiske ramme.

22 Punkt nr. 2 - Godkendelse af projektforslag for Nordfløjen og for landskab/terrænanlæg på Det Nye Rigshospital samt bevilling til udførelse Stamkort F2: Oversigt over areal og kvadratmeterpriser. Dato: Projekt: Pris pr. m2 i ombygning Pris pr. m2 i nybyggeri Økonomisk konsekvens Heraf ombygning Heraf nybyggeri Antal m2 ved tilsagn Årets priser m2 m2 m2 Kr. Kr. Kr. x mio. kr./ m 2 = [angivet til ekskl. P-hus] Bygningsareal ved tilsagn (brutto) Evt. korrektioner Evt. arealudvidelse pga. funktionelle krav Evt. arealudvidelse pga. design Evt. arealreduktion Total Vejledning til stamkort F2: Oversigt over areal og kvadratmeterpriser. I skemaet er indsat de oplysninger, som lå til grund for det endelige tilsagn til projektet. Regionen bedes bekræfte, at det fortsat er de nyeste tal. I forbindelse med ansøgning om endeligt tilsagn er oplyst areal og kvadratmeterpriser for projektet. Formålet med stamkort F2 er at skabe overblik over ændringer i byggeriets størrelse og deraf følgende økonomiske konsekvenser. Der kan tilføjes rækker, som passer til det enkelte projekt. Bygningsareal og eventuelle ændringer angives med antal m2, den økonomiske konsekvens og pris pr. m2 for henholdsvis nybyggeri og ombygning. Stamkort F2 opdateres ved faseovergange og sendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

23 Punkt nr. 2 - Godkendelse af projektforslag for Nordfløjen og for landskab/terrænanlæg på Det Nye Rigshospital samt bevilling til udførelse Stamkort F3: Oversigt over sengepladser. Dato: Projekt: Evt. korrigeret belægningsprocent Belægningsprocent ved tilsagn Evt. korrigeret antal Heraf i kvalitetsfondsstøttet ombygning Heraf i kvalitetsfondsstøttet nybyggeri Antal i samlet hospital Somatisk Intensiv Psykiatri Patienthotel FAM Antal sengepladser i alt * Kilde: Ansøgning til ekspertpanelet, marts 2011, tabel D, s. 12. Vejledning til stamkort F3: Oversigt over sengepladser. I skemaet er indsat de oplysninger, som lå til grund for det endelige tilsagn til projektet. Regionen bedes bekræfte, at det fortsat er de nyeste tal. I forbindelse med ansøgning om endeligt tilsagn er oplyst antal og fordeling af sengepladser for projektet. Formålet med stamkort F3 er at skabe overblik over eventuelle ændringer i de planlagte sengepladser. Således oplyses, hvor mange sengepladser der er planlagt fordelt på sengetyper samt eventuelt forudsat belægningsprocent. Det angives, hvis der sker ændringer i antallet af senge og eventuelt forudsat belægningsprocent, og der bør samtidig redegøres for tilpasningens betydning for projektets forudsatte funktioner i forhold til den nye sygehusstruktur. Stamkort F3 opdateres ved faseovergange og sendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. *Det endelige bygningsdesign har medført at 6 stuer bliver væsentlig større end det optimale. For at imødekomme det regionale krav om en-sengsstuer og det givne antal m² er det nødvendigt at reducere kapacitet med 6 senge.

24 Punkt nr. 2 - Godkendelse af projektforslag for Nordfløjen og for landskab/terrænanlæg på Det Nye Rigshospital samt bevilling til udførelse Stamkort F4: Forventet behandlingskapacitet i alt. Dato: Projekt: 2007 Evt. mellemliggende år 2020 Kommentar Forventet dag- og ambulant behandling (antal) * Forventet antal sengedage (antal) Forventet antal indlæggelser (antal) Forventet liggetider (gns. antal dage) Kilde: Ansøgning til ekspertpanelet, marts 2011, tabel D, s. 12. *: note om traumecenter og trykkammer. Vejledning til stamkort F4: Forventet behandlingskapacitet i alt. I skemaet er indsat de oplysninger, som lå til grund for det endelige tilsagn til projektet. Regionen bedes bekræfte, at det fortsat er de nyeste tal. I forbindelse med ansøgning om endeligt tilsagn har regionen for hvert projekt angivet forudsætninger for den forventede fremtidige behandlingskapacitet. Formålet med stamkort F4 er at følge op på de forudsatte mål for behandlingskapacitet, jf. tilsagnsbetingelserne. Stamkort F4 opdateres ved faseovergange og sendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Eventuelle ændringer i den forventede behandlingskapacitet anføres og begrundes.

25 Punkt nr. 2 - Godkendelse af projektforslag for Nordfløjen og for landskab/terrænanlæg på Det Nye Rigshospital samt bevilling til udførelse Stamkort F5: Udnyttelsesgrader. Dato: Projekt: Emne Eksisterende struktur Ved ibrugtagning Udnyttelsesgrader, operationsrum (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer Åbningstid i ambulatorier (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer Udnyttelsesgrad for undersøgelsesrum mv. (pct.) 245 dage á 7 timer Udnyttelsesgrader apparatur (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer Konv. røntgen (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer Angiografi (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer CT scanner (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer Ultralyd scanner (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer MR scanner (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer PET scanner (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer Evt. andet større apparatur (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer Kilde: Ansøgning til Ekspertpanelet, marts 2011, tabel F, s. 16. Vejledning til stamkort F5: Udnyttelsesgrader. I skemaet er indsat de oplysninger, som lå til grund for det endelige tilsagn til projektet. Regionen bedes bekræfte, at det fortsat er de nyeste tal. I forbindelse med ansøgning om endeligt tilsagn er oplyst udnyttelsesgrader for projektet. Formålet med stamkort F5 er at følge op på de udnyttelsesgrader i hhv. den eksisterende struktur og ved ibrugtagning, som er forudsat i tilsagnsbetingelserne. Der angives forventede udnyttelsesgrader for forskellige rum samt forskellige typer apparatur. Skemaet revideres ved faseovergange og sendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Eventuelle ændringer i den forventede produktion eller i udnyttelsesgraden af udstyret bedes oplyst.

26 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Beretning til Statsrevisorerne om sygehusbyggerier II Oktober 2013

27 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om B E R E T N I N G O M S Y G E H U S B Y G G E R I E R I I Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 3 A. Baggrund... 3 B. Formål, afgrænsning og metode... 6 III. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses opfølgning på regionernes arbejde med effektivisering... 8 A. Rammer for at opgøre effektivisering... 8 B. Kriterier for opfølgning C. Lånepuljen til energieffektiviseringer IV. Regionernes fokus på effektiviseringsmålene A. Hovedområder for effektiviseringer B. Planer til at underbygge effektiviseringsmålene C. Forudsætninger for effektiviseringer D. Arbejdet med effektiviseringer E. Regionernes opfølgning Bilag 1. Kvalitetsfondsbyggerierne i beretningen Bilag 2. Oversigt over hovedområder og fordeling af effektiviseringsmål Bilag 3. Rigsrevisionens spørgeskema til regionerne Bilag 4. Ordliste... 50

28 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Rigsrevisionen afgiver denne beretning til Statsrevisorerne i henhold til 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar Beretningen vedrører finanslovens 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre: Bertel Haarder: februar oktober 2011 Astrid Krag: oktober

29 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om I N T R O D U K T I O N O G K O N K L U S I O N 1 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier I. Introduktion og konklusion 1. Denne beretning handler om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og regionernes fokus på, at driften i regionernes nye sygehusbyggerier, som har fået endeligt tilsagn om tilskud fra Kvalitetsfonden, bliver effektiviseret. De undersøgte projekter skal effektivisere for ca. 1,5 mia. kr. årligt. Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen på eget initiativ i oktober Formålet med investeringerne i de nye sygehuse er at få en ny sygehusstruktur, som vil give en bedre kvalitet i behandlingen af patienterne, da opgaverne bliver samlet på færre enheder, så specialiseringen og resurserne bliver udnyttet optimalt. 3. Tidspunktet for undersøgelsen er valgt, fordi det er 5 år siden, at Aftale om regionernes økonomi for 2008 mellem regeringen og regionerne fastlagde, at regionerne i tilknytning til de nye sygehusbyggerier skulle effektivisere den kommende drift. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne har derfor i en længere periode haft mulighed for at konkretisere initiativerne til effektiviseringer. Det er i den forbindelse centralt, at regionerne har et klart overblik over, hvor, hvordan og i hvilket omfang der skal ske effektiviseringer. I modsat fald er der en høj risiko for, at målet om effektiviseringer erstattes med besparelser, som vil kunne forringe behandlingskvaliteten og bygningernes funktionalitet. Med et endeligt tilsagn om tilskud godkendes projektplanen med en række betingelser. Betingelserne er fx, at der er fastsat et krav til effektivisering, og at regionerne overholder totalrammen og anvender de nødvendige midler til it og apparatur. Kvalitetsfonden blev etableret som led i den daværende regerings kvalitetsreform fra Af fondens midler skal 25,5 mia. kr. bruges til statslig medfinansiering af investeringer i ny sygehusstruktur. 4. Det er en udfordrende og kompleks opgave for regionerne at styre og planlægge sygehusvirksomhed, fordi regionerne bl.a. skal forholde sig til fremtidige behandlingsbehov og teknologier, der i sagens natur til dels er ukendte. Grundlaget for planlægningen af de nye sygehusbyggerier har derfor en naturlig iboende usikkerhed. Derfor er det vigtigt, at regionerne i de tidlige faser af byggerierne foretager systematiske analyser af, hvordan effektiviseringen af driften bliver realiseret. Særligt regionernes beslutninger om dimensionering og design i byggeriernes indledende faser har betydning for totaløkonomien og dermed for den efterfølgende driftsøkonomi og mulighederne for effektiviseringer. Det er derfor afgørende, at de valg, regionerne træffer indledningsvist, foretages på et så oplyst og veldokumenteret grundlag som muligt, så regionerne i byggeprocessen kan håndtere de naturlige risici, der er forbundet med at indfri målene om effektivisering. 5. Indtil videre har 14 ud af 16 projekter fået endeligt tilsagn om tilskud fra Kvalitetsfonden. Med tilsagnene fik projekterne pålagt et effektiviseringskrav, som de skal realisere i år 1 efter ibrugtagning. Effektiviseringskravet ligger ud over det løbende generelle produktivitetskrav. 6. Det overordnede formål med undersøgelsen er at vurdere, om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne i de tidlige faser af byggerierne har tilstrækkeligt fokus på at sikre, at driften af de nye sygehuse indfrier målene om effektivisering. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål: Det generelle produktivitetskrav består i, at sygehusene skal levere en højere aktivitet i form af fx flere behandlinger, uden at sygehusene får øget finansiering. De generelle produktivitetskrav indgår i de årlige aftaler mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi og har i flere år været på 2 % om året. Har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fastlagt klare rammer for, hvordan regionerne skal opgøre effektiviseringerne, og hvordan ministeriet og regionerne skal følge op? Har regionerne tilstrækkeligt fokus på effektiviseringsmålene i projekternes tidlige faser?

30 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 2 I N T R O D U K T I O N O G K O N K L U S I O N Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION Rigsrevisionen finder, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne i de tidlige faser af sygehusbyggerierne ikke har haft tilstrækkeligt fokus på at sikre, at driften af de nye sygehuse indfrier målene om effektivisering. De undersøgte projekter skal samlet effektivisere driften for ca. 1,5 mia. kr. årligt. Kravet om effektivisering er et tilsagnskrav. Hvert enkelt sygehusbyggeri, som har fået tilskud fra Kvalitetsfonden, fik fastlagt et konkret mål om effektivisering. Det giver både Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne et godt grundlag for at styre området. Fokus på effektiviseringer er vigtigt allerede i de tidlige faser af et byggeri, da der bliver truffet beslutninger, som har betydning for driften i det færdige byggeri og dermed muligheden for at indfri tilsagnsbetingelsen. Rigsrevisionen finder, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse på et tidligere tidspunkt end i maj 2013 burde have udarbejdet et koncept, som konkretiserer, hvordan ministeriet vil følge op, og som tydeliggør rammerne for at opgøre effektiviseringerne. Ministeriet har dermed ikke tilstrækkeligt tidligt fastlagt kriterierne for, hvordan og hvornår ministeriet vil følge op, og hvordan effektiviseringerne skal opgøres. Ved tidligt at fastlægge et koncept ville det blive klart for regionerne, hvilke krav der stilles til at dokumentere effektiviseringerne, og samtidig ville det blive synliggjort, at fokus på effektiviseringer er vigtigt. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at det er ugennemsigtigt, hvordan regionerne mere konkret vil realisere effektiviseringerne. Arbejdet med effektiviseringerne er en dynamisk proces, hvor der løbende i byggeriets faser skal træffes beslutninger. Det er derfor vigtigt, at projekterne kan dokumentere grundlaget for centrale valg i projekterne. Projekterne er i forskellige faser, men Rigsrevisionen kan konstatere, at flere projekter er langt i byggeriet, uden at regionerne har kunnet redegøre for, på hvilket grundlag centrale beslutninger er truffet. Herudover er regionerne først nu begyndt at udarbejde planer for, hvornår der skal foreligge analyser og beregninger, som kan underbygge forventningerne til effektiviseringerne. Desuden mangler regionerne generelt oplysninger (fx antal ansatte), som kan understøtte, at de beslutninger, der bliver truffet om dimensionering og design, kan underbygge, at driften i de færdige byggerier bliver effektiv. Rigsrevisionen finder derfor, at der er en høj risiko for, at regionerne har truffet valg i de tidlige faser, som kan gøre det sværere at realisere effektiviseringerne. Regionerne har oplyst, at der ikke er risiko for, at effektiviseringerne ikke bliver realiseret, idet alle regioner i givet fald vil reducere de enkelte projekters driftsramme med det fastlagte effektiviseringskrav. Rigsrevisionen finder det derfor afgørende, at regionerne forstærker deres fokus på at gennemføre reelle effektiviseringer, som gør det muligt for regionerne at foretage styringsbevidste tilog fravalg inden for projekternes rammer. Hvis regionerne derimod blot gennemfører effektiviseringerne som generelle besparelser, vil det være udtryk for en ureflekteret økonomistyring, som kan resultere i tilfældige og utilsigtede virkninger. Det vil ikke alene betyde en høj risiko for, at behandlingskvaliteten og/eller bygningernes funktionalitet bliver forringet, men vil også være i uoverensstemmelse med tilsagnsbetingelserne.

31 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om I N D L E D N I N G 3 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier II. Indledning A. Baggrund 7. Denne beretning handler om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og regionernes fokus på, at driften i de færdige sygehusbyggerier bliver effektiv. 8. Rigsrevisionen har tidligere i beretning nr. 3/2011 undersøgt sygehusbyggerier med tilskud fra Kvalitetsfonden. Rigsrevisionen undersøgte, hvordan Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne havde forberedt byggerierne. I undersøgelsen anbefalede Rigsrevisionen, at regionerne fra de tidlige stadier af projekterne foretog systematiske analyser af, hvordan tilsagnsbetingelsen om effektivisering af driften af de nye sygehuse bliver indfriet. 9. Regeringen nedsatte i 2007 et ekspertpanel, der skulle vurdere regionernes ansøgninger om tilskud. Ekspertpanelet indstillede herefter til regeringen, hvilke projekter der skulle støttes, og hvilke tilsagnsbetingelser der skulle være knyttet til de enkelte projekter. Én af tilsagnsbetingelserne var, at projekterne skulle arbejde med effektiviseringer af driften. Ekspertpanelet fastlagde derfor med indstillingen et effektiviseringskrav, som det enkelte projekt skal realisere i år 1 efter ibrugtagning. Formelt er det regeringen, der giver tilsagn om tilskud fra Kvalitetsfonden. I praksis er det Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Finansministeriet, der sagsbehandler ansøgningerne, og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, der på regeringens vegne giver tilsagnene. Ekspertpanelet skal vurdere konkrete sygehusprojekter og indstille til regeringen, hvilke projekter der kan få tilskud fra Kvalitetsfonden. 10. I denne undersøgelse ser Rigsrevisionen derfor på, hvordan regionerne arbejder med de effektiviseringskrav, som hvert projekt skal realisere i år 1 efter ibrugtagning. Effektiviseringsgevinsten vil indgå som finansieringsbidrag af ny sygehusaktivitet og indgår dermed ikke i finansieringen af byggeriet. 11. Beslutningen om at bygge nye sygehuse blev truffet som led i den daværende regerings kvalitetsreform fra De sygehuse, regionerne begyndte at planlægge i 2007, vil være klar i perioden Sygehusbyggerierne strækker sig dermed over mange år, og i den periode kan behovene ændre sig. Det er således svært at vurdere, hvordan behandlingsbehovet, teknologien mv. udvikler sig. Det er ikke en nem opgave at realisere effektiviseringsgevinster, da der også på dette område kan ske en udvikling af fx teknologien, der gør det muligt at opnå løsninger, som ikke kunne forudses, da beslutningerne skulle træffes. 12. Sygehusbyggerierne gennemløber flere faser, og allerede i de tidlige faser af et byggeri bliver der truffet beslutninger, som har betydning for driften i det færdige byggeri. Det er derfor vigtigt, at projekterne tidligt har fokus på, hvordan de vil indfri tilsagnsbetingelsen om at effektivisere driften, da der ellers er risiko for, at driften i de færdige byggerier ikke bliver så effektiv som forventet. Dermed risikerer regionerne, at de for at kunne opfylde effektiviseringskravet må gennemføre besparelser, som kan få betydning for bygningernes funktionalitet og/eller behandlingskvalitet.

32 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 4 I N D L E D N I N G Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Krav til projekterne 13. Der er i undersøgelsesperioden givet endeligt tilsagn til 11 ud af 16 projekter. 3 projekter har først fået endeligt tilsagn i løbet af foråret 2013, og 2 projekter har fået et foreløbigt tilsagn. Disse 5 projekter indgår derfor ikke i undersøgelsen. Et forandringsprojekt er en strategisk og målrettet ændring af de fysiske og organisatoriske enheder. 14. Den nye sygehusstruktur betyder, at nogle hospitalsfunktioner samles på færre, fagligt mere bæredygtige enheder end i dag, hvilket giver nye muligheder for at tilrettelægge arbejdet. Regeringens ekspertpanel forudsætter derfor, at de fleste projekter er forandringsprojekter. Det indebærer, at regionerne får nye muligheder for at tilrettelægge arbejdet, udnytte kapaciteten, forbedre patientforløbet og via bedre logistik, ny teknologi mv. løse opgaverne mere effektivt og udnytte resurserne bedre. De elementer, der ifølge ekspertpanelet indgår i et forandringsprojekt, er vist i boks 1. BOKS 1. ELEMENTER I ET FORANDRINGSPROJEKT Nye muligheder for arbejdstilrettelæggelse, kapacitetsudnyttelse og patientforløb samt logistik. Mere effektiv opgaveløsning og resurseanvendelse via bedre logistik, ny teknologi mv., der ligger ud over de almindelige løbende produktivitetsforbedringer i sygehusvæsenet. Bedre resurseanvendelse, der gælder for såvel personalesiden som øvrig drift, herunder via moderne og energieffektive løsninger. 15. Selv om regeringens ekspertpanel forudsætter, at projekterne er forandringsprojekter, vil det ikke nødvendigvis være en én til én-sammenhæng mellem effektivitet og forandringsprojekt. Alene det, at specialer og behandlingstilbud bliver samlet på færre enheder, vil i sig selv gøre det muligt at effektivisere. Derudover vil der også være påvirkninger udefra, som vil kunne give effektiviseringer, fx en ny behandlingsmetode, og som dermed ikke har afsæt i, at det er et forandringsprojekt. Barmarksbyggerier er en betegnelse for byggerier, der opføres på grunde, som ikke tidligere har været bebyggede. 16. Projekterne, som indgår i undersøgelsen, er meget forskellige og spænder fra tilbygninger til barmarksbyggerier og fra somatiske til psykiatriske sygehuse. Mulighederne for at effektivisere driften er derfor også forskellige. De projekter, som opføres på barmark, fx Nyt Universitetshospital i Odense (OUH), har de største frihedsgrader til at tænke nyt og innovativt, mens de projekter, som bygger til, fx Det Ny Rigshospital, har mere begrænsede muligheder. Ekspertpanelet tog også hensyn til dette, da panelet fastlagde effektiviseringskravene, og barmarksbyggerierne fik derfor pålagt de højeste effektiviseringskrav.

33 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om I N D L E D N I N G 5 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Effektiviseringskravene, som projekterne har fået pålagt, er vist i tabel 1. Tabel 1. Projekternes effektiviseringskrav (2012-priser) Region Hovedstaden: Nyt Hospital Herlev 114 mio. kr. 4,0 % Det Nye Rigshospital 69 mio. kr. 5,0 % Ny Retspsykiatri Sct. Hans 19 mio. kr. 5,5 % Region Midtjylland: Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) 467 mio. kr. 8,0 % Regionshospitalet Viborg 94 mio. kr. 6,0 % Region Nordjylland: Nyt Aalborg Universitetshospital 163 mio. kr. 6,0 % Region Sjælland: Gennemførelsen af Psykiatrihus Slagelse (GAPS) 12 mio. kr. 4,0 % Ny Fælles Akutmodtagelse på Slagelse Sygehus 0 kr. 0,0 % Region Syddanmark: Nyt Universitetshospital i Odense (OUH) 357 mio. kr. 8,0 % Sygehus Sønderjylland, Aabenraa 106 mio. kr. 7,0 % Kolding Sygehus 78 mio. kr. 6,0 % I alt mio. kr. - Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Det fremgår af tabel 1, at projekterne samlet skal effektivisere for ca. 1,5 mia. kr. årligt. Ny Fælles Akutmodtagelse på Slagelse Sygehus har ikke et effektiviseringskrav. For de andre projekter varierer kravene fra 12 mio. kr. (4 %) for GAPS til 467 mio. kr. (8 %) for DNU. 17. Hvert projekt har i ansøgningen til Kvalitetsfonden og i forbindelse med dialogen med regeringens ekspertpanel og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse identificeret mulige fremtidige effektiviseringsgevinster, som opstår ved, at afdelinger eller hele hospitaler flytter i nye bygninger. Overordnede rammer for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og regionernes arbejde 18. De overordnede rammer for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og regionernes arbejde er fastlagt dels i de politiske aftaler om regionernes økonomi, der årligt indgås mellem regeringen og Danske Regioner, dels i reglerne om tilskudsforvaltning, som fremgår af Moderniseringsstyrelsens Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning fra juni De overordnede politiske rammer for investeringer i ny sygehusstruktur er blevet drøftet og efterfølgende fastlagt i økonomiaftalerne mellem regeringen og Danske Regioner. De overordnede administrative rammer fastsatte Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i 2011 i et administrationsgrundlag, der blev opdateret i maj I 2012 udarbejdede ministeriet Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri, som også blev opdateret i maj Instruksen indeholder de krav, som ministeriet stiller til regionernes regnskab og rapportering i forbindelse med de kvalitetsfondsstøttede byggerier. Administrationsgrundlaget er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses administrative retningslinjer for, hvordan ministeriet fører tilsyn med anvendelsen af de statslige tilskud til sygehusbyggerierne.

34 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 6 I N D L E D N I N G Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier 19. Den politiske ramme for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og regionernes arbejde i undersøgelsesperioden udgøres af Aftale om regionernes økonomi for 2012, hvor de administrative regler efterfølgende er fastsat i administrationsgrundlaget og i regnskabsinstruksen. Det fremgik af Aftale om regionernes økonomi for 2008, at realisering af effektiviseringsgevinster og opgørelse heraf i form af produktivitetsmål forstået som effektiviseringer skulle indgå som en central del i den årlige opfølgning af ændret sygehusstruktur. I Aftale om regionernes økonomi for 2012 blev der ændret i kravene, så regionerne ikke længere skulle følge op årligt, fra byggerierne gik i gang, men der, hvor projekterne er så fremskredne, at det er relevant. Økonomiaftalerne for 2008 og 2012 fastlægger dermed, at både ministeriet og regionerne løbende skal følge op på effektiviseringerne. B. Formål, afgrænsning og metode 20. Det overordnede formål med undersøgelsen er at vurdere, om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne i de tidlige faser af sygehusbyggerierne har tilstrækkeligt fokus på at sikre, at driften af de nye sygehuse indfrier målene om effektivisering. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål: Har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fastlagt klare rammer for, hvordan regionerne skal opgøre effektiviseringerne, og hvordan ministeriet og regionerne skal følge op? Har regionerne tilstrækkeligt fokus på effektiviseringsmålene i projekternes tidlige faser? 21. Undersøgelsen er afgrænset til at omfatte de 11 projekter, der har fået endeligt tilsagn i perioden juni december 2012, og som har fået pålagt et effektiviseringskrav. Ét projekt Ny Fælles Akutmodtagelse på Slagelse Sygehus fik ikke pålagt et effektiviseringskrav og er derfor kun medtaget i begrænset omfang. Bilag 1 viser, hvor projekterne i undersøgelsen er placeret i Danmark. Hvidovre Hospital, Nyt Hospital Nordsjælland og Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup, fik først endeligt tilsagn i løbet af foråret 2013, og Bispebjerg Hospital og Køge Sygehus har fået et foreløbigt tilsagn, men forventer at søge om endeligt tilsagn i efteråret Projekterne indgår derfor ikke i undersøgelsen. 22. I undersøgelsen anvendes en række beløb, som er opgjort ved forskellige løn- og prisniveauer. Rigsrevisionen har omregnet de beløb, som er oplyst i forbindelse med det endelige tilsagn, så beløbene er opgjort i samme prisniveau. Rigsrevisionen har ikke omregnet regionernes egne opgørelser af effektiviseringer, jf. bilag 2. Det vil derfor ikke være muligt at sammenligne tallene. 23. Vi har modtaget ekstern bistand fra et konsulentfirma i vurderingen af, hvornår afgørende beslutninger bliver truffet, og hvilken viden de enkelte projekter har til at understøtte beslutningerne om effektiv drift. Projektforslaget fastlægger de funktionelle og kvalitetsmæssige krav til byggeriet, hvor dimensionerings- og designvalg er afgørende parametre. Konsulentfirmaet har gennemgået anbefalinger fra dansk og udenlandsk litteratur for at vurdere, i hvilken fase af et byggeri der bliver taget afgørende beslutninger, som har betydning for totaløkonomien og dermed for den efterfølgende driftsøkonomi og mulighederne for effektiviseringer. Gennemgangen viste, at særligt beslutninger om dimensionering og design i de indledende faser har stor betydning for den efterfølgende driftsøkonomi og bør træffes på så oplyst et grundlag som muligt. Regionerne er enige i, at projekternes fysiske rammer generelt bliver låst fast, når projektforslaget foreligger.

35 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om I N D L E D N I N G 7 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Vores undersøgelse af regionernes fokus på effektiviseringsmålene baserer sig hovedsageligt på en kvalitativ gennemgang, hvor vi har holdt møder med de 5 regioner og gennemgået et omfattende materiale fra hvert kvalitetsfondsprojekt. Materialet har omfattet styringsmanualer, risikologger, ansøgninger om tilsagn, tilsagnsbreve, sygehusplaner, psykiatriplaner, vejledninger, tidsplaner, change request-kataloger, koncepter mv. Gennemgangen af materialet viste dog, at der var behov for at understøtte undersøgelsen med en kvantitativ analyse af regionernes viden. Vi har derfor i forlængelse heraf sammen med konsulentfirmaet udarbejdet et spørgeskema, jf. bilag 3. Spørgeskemaet belyser, hvilke oplysninger projekterne har om udgangspunktet og forventningerne til byggerierne, når de er færdige. Da det særligt er de organisatoriske effektiviseringer, hvor projekterne forventer at hente effektiviseringer, er spørgeskemaet målrettet mod projekternes viden om disse forhold. Vi har i behandlingen af regionernes svar på spørgeskemaet ikke sammenlignet inden for eller mellem regionale projekter. Vi har heller ikke foretaget benchmarking eller vurderet, om tallene har det rette niveau for udgangspunktet og forventningerne til byggerierne, når de er færdige. Regionerne blev bedt om at besvare spørgeskemaet ud fra den viden, de havde i april 2013, hvor det blev præciseret, at regionerne ikke skulle producere nyt materiale til os, men alene skulle svare på de konkrete effektiviseringsparametre, som de arbejder med. Vores konklusioner i undersøgelsen baserer sig derfor både på den kvalitative og kvantitative analyse, men med hovedvægten lagt på den kvalitative analyse. 24. Vi har desuden holdt møder med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og gennemgået materiale, der omhandler ministeriets rammer for krav til effektivisering og planer for at følge op. Det drejer sig bl.a. om ministeriets administrationsgrundlag, regnskabsinstruks, sagsbehandlerinstruks med tilknyttede skabeloner og tjeklister, kvartalsrapporter og materiale om lånepuljen til energiinvesteringer. Kvalitetsfondsmidlerne bliver givet som et statsligt tilskud. Det indebærer, at ministeriet skal tilrettelægge sit tilsyn med byggerierne i forhold til de krav, der gælder for tilskud. Vi har derfor i vores analyse af ministeriets arbejde taget udgangspunkt i Moderniseringsstyrelsens Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning. Desuden har vi i analysen taget udgangspunkt i Aftale om regionernes økonomi for 2012, der sætter den politiske ramme for både ministeriets og regionernes arbejde med at følge op på effektiviseringsgevinster. Vi har endvidere inddraget lånepuljen til energieffektiviseringer i undersøgelsen for at vurdere, hvordan der arbejdes med nye tiltag i forhold til de fastlagte effektiviseringskrav. Endelig deltog vi i en studietur til Norge sammen med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne. Formålet var at se, hvordan et nyopført norsk sygehus arbejdede med effektiviseringer og fleksibilitet i byggeriet. 25. Beretningen har i udkast været forelagt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet. 26. Bilag 4 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

36 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 8 M I N I S T E R I E T F O R S U N D H E D O G F O R E B Y G G E L S E S O P F Ø L G N I N G P Å R E G I O N E R N E S A R B E J D E M E D E F F E K T I V I S E R I N G Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier III. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses opfølgning på regionernes arbejde med effektivisering Rigsrevisionen finder, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ikke tidligt har fastlagt klare rammer for, hvordan regionerne skal opgøre effektiviseringerne, og hvordan ministeriet og regionerne skal følge op. Rigsrevisionen kan konstatere, at ministeriet først i maj 2013 præciserede rammerne for at opgøre effektiviseringerne og fastlagde et koncept for, hvilke oplysninger regionerne skal udarbejde, så ministeriet har mulighed for at følge op. Rigsrevisionen kan desuden konstatere, at regionerne indtil da fandt det uklart, hvordan de skulle opgøre effektiviseringerne. Den manglende klarhed betød, at flere regioner påtænkte at opgøre effektiviseringer, som ikke ville være i overensstemmelse med de rammer, ministeriet nu har fastlagt. Det manglende koncept for opfølgning har desuden betydet, at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad fulgte op på regionernes arbejde med at realisere effektiviseringer. Regionerne fik i 2012 mulighed for at låne til energieffektiviseringer, som giver sygehusbyggerierne mulighed for at få et mere energirigtigt byggeri. Rigsrevisionen kan konstatere, at der med låneadgangen ikke er stillet yderligere krav til regionernes effektiviseringskrav. Rigsrevisionen anbefaler, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Økonomi- og Indenrigsministeriet tager stilling til, om det er hensigtsmæssigt, at projekter, der anvender låneadgangen, ikke får stillet yderligere krav til de effektiviseringsgevinster, som projekterne skal løfte. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har noteret sig anbefalingen og vil tage initiativ til at drøfte problemstillingen med Økonomi- og Indenrigsministeriet. A. Rammer for at opgøre effektivisering 27. Rigsrevisionens undersøgelse af rammerne for at opgøre effektivisering har vist følgende: Der har ikke været tilstrækkelig klarhed i regionerne om, hvordan rammerne til at opgøre effektiviseringer skulle forstås. Det betød, at flere regioner har medtaget effektiviseringer fra før baselineåret og fra budgetområder, som ikke er en del af det fastlagte driftsbudget. Rigsrevisionen finder det positivt, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri fra maj 2013 har præciseret rammerne og dermed fastlagt et klarere udgangspunkt for opgørelsen af effektiviseringerne.

37 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om M I N I S T E R I E T F O R S U N D H E D O G F O R E B Y G G E L S E S O P F Ø L G N I N G P Å R E G I O N E R N E S A R B E J D E 9 M E D E F F E K T I V I S E R I N G Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Rammer for effektivisering 28. Klare rammer for, hvordan regionerne skal opgøre effektiviseringskravet, skal sikre, at regionerne ikke i år 1 efter ibrugtagning risikerer, at der opstår diskussion eller usikkerhed om, hvorvidt kravet er realiseret. Da regeringens ekspertpanel behandlede projekternes ansøgninger om tilskud, vurderede panelet samtidig projekternes grundlag for at kunne effektivisere. Ekspertpanelet indstillede efterfølgende til regeringen, hvilket effektiviseringskrav projekterne skulle realisere. Alle projekter fik derfor ved endeligt tilsagn udmeldt et effektiviseringskrav i form af en konkret procentsats og et beløb, der er beregnet ud fra det driftsbudget for de matrikler og afdelinger, som vedrører kvalitetsfondsbyggeriet. Rigsrevisionen finder det positivt, at der for hvert enkelt projekt er opstillet et konkret mål om effektivisering. Effektiviseringer før baselineåret 29. Effektiviseringsgevinster skal kunne henføres direkte til den kvalitetsfondsstøttede investering og til perioden efter det fastlagte baselineår. En oversigt over de fastlagte baselineår for de enkelte projekter er vist i tabel 2. Baselineåret er det driftsbudgetår, som effektiviseringskravet i det endelige tilsagn er beregnet ud fra. Tabel 2. Oversigt over de fastlagte baselineår for projekterne Projekt Baselineår Herlev Regnskab 2010 Rigshospitalet Budget 2010 Sct. Hans Budget 2011 DNU Regnskab 2009 Viborg Budget 2010 Aalborg Regnskab 2010 GAPS Regnskab 2010 OUH Regnskab 2009 Aabenraa Regnskab 2010 Kolding Regnskab 2009 Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Det fremgår af tabel 2, at baselineåret varierer for projekterne. Årsagen er, at baselineåret bliver fastlagt på det tidspunkt, hvor der er givet endeligt tilsagn. 30. Rigsrevisionens gennemgang viste, at Herlev og Rigshospitalet medtager effektiviseringer, der er realiseret før baselineåret, som er For Herlev drejer det sig om 30 mio. kr., der fremkom ved, at flere afdelinger i perioden blev lagt sammen på én matrikel og dermed gjorde det muligt at reducere i vagt- og ledelseslag. For Rigshospitalet drejer det sig om 11,5 mio. kr. som følge af, at en række udefunktioner blev tilknyttet Rigshospitalet i perioden , så det blev muligt at tilpasse normeringer og opgaveflytninger samt samle administrations- og uddannelsesopgaver. Udefunktion betyder, at patienter bliver behandlet på et andet sted end hovedtjenestestedet.

38 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 10 M I N I S T E R I E T F O R S U N D H E D O G F O R E B Y G G E L S E S O P F Ø L G N I N G P Å R E G I O N E R N E S A R B E J D E M E D E F F E K T I V I S E R I N G Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Begge projekter havde i deres ansøgning om endeligt tilsagn oplyst om de realiserede effektiviseringer, og at de ville medtage disse i deres opgørelse af effektiviseringsgevinster. Det fremgår hverken af tilsagnsbrevet eller af ekspertpanelets notat om indstilling til regeringen, om projekterne må medtage effektiviseringer, der er realiseret før baselineåret. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har først i marts 2013, hvor ministeriet har behandlet Region Hovedstadens ansøgning for Hvidovre Hospital, præciseret over for regionen, at effektiviseringer skal være afledt direkte af investeringen og kunne henføres til tiltag, der er igangsat efter baselineåret. For Herlev og Rigshospitalet betyder denne præcisering, at projekterne skal arbejde med at finde nye effektiviseringer, som kan erstatte dem, der er realiseret før baselineåret. Driftsbudgettet, som effektiviseringer skal findes inden for 31. Alle projekter fik med det endelige tilsagn fastlagt et driftsbudget. Driftsbudgettet er fastlagt ud fra de driftsudgifter, som de afdelinger eller hele hospitaler der flytter i nye bygninger, havde ved tidspunktet for tilsagnet. Det fastlagte driftsbudget og de afdelinger, matrikler mv., som indgår i budgettet, er vist i tabel 3. Tabel 3. Driftsbudgettet og de afdelinger, matrikler mv., som indgår i budgettet (2012-priser) Projekt Driftsbudget Afdelinger, matrikler mv. Herlev mio. kr. Driftsudgifter for Herlev Hospital. Rigshospitalet mio. kr. Driftsudgifter for de funktioner, der samles i nybyggeriet. Omfatter hovedparten af HovedOrtoCentret, en del af Neurocentret og dele af radiologi. Sct. Hans 346 mio. kr. Driftsudgifter for Sct. Hans Hospital. DNU mio. kr. Driftsudgifter for de matrikler, der skal indgå i DNU. Omfatter Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Århus Universitetshospital, Skejby. Viborg mio. kr. Driftsudgifter for Regionshospitalet Viborg. Aalborg mio. kr. Driftsudgifter for de funktioner, der samles i nybyggeriet. Omfatter udgifterne for det nuværende Aalborg Sygehus (nord- og sydmatrikel) med undtagelse af de aktiviteter, der bliver på sydmatriklen (medicinerhuset og Onkologibygningen). GAPS 301 mio. kr. Driftsudgifter for de funktioner, der samles i nybyggeriet. Omfatter matriklerne i Nykøbing Sjælland, Holbæk, Dianalund og Slagelse. OUH mio. kr. Driftsudgifter for Odense Universitetshospital. Aabenraa mio. kr. Driftsudgifter for de funktioner/matrikler, der samles i nybyggeriet. Omfatter Haderslev matrikel, Aabenraa matrikel og 80 % af Sønderborg matrikel. Kolding mio. kr. Driftsudgifter for de matrikler, der skal indgå i det nybyggede hospital. Omfatter matrikler fra Fredericia og Kolding. Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Det fremgår af tabel 3, at GAPS har det mindste driftsbudget på 301 mio. kr., og at DNU med et driftsbudget på ca. 5,8 mia. kr. har det største. Det fremgår også af tabellen, at driftsbudgetterne for Herlev, Sct. Hans, Viborg og OUH omfatter hele sygehuset. For de resterende projekter omfatter driftsbudgettet alene de matrikler og afdelinger, der bliver samlet i det nye byggeri.

39 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om M I N I S T E R I E T F O R S U N D H E D O G F O R E B Y G G E L S E S O P F Ø L G N I N G P Å R E G I O N E R N E S A R B E J D E 11 M E D E F F E K T I V I S E R I N G Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier 32. Rigsrevisionens gennemgang viste, at Aabenraa har medtaget effektiviseringer fra omdannelsen af Tønder Sygehus til et daghospital, selv om Tønder Sygehus ikke er en del af de matrikler, der er omfattet af driftsbudgettet. Effektiviseringerne udgør knap 10 mio. kr. og er realiseret ved, at sengekapaciteten på Tønder Sygehus er reduceret og flyttet til Aabenraa og Sønderborg. Gennemgangen viste desuden, at Region Midtjylland i 2011 gennemførte en omfattende omstillingsplan, der betød, at sygehusene i Viborg, Skive og Silkeborg samt Hammel Neurocenter fusionerede til en samlet hospitalsenhed med fælles ledelse og administration. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Viborg ikke kan inddrage denne effektivisering, da det fastlagte driftsbudget alene omfatter Viborg. Rigsrevisionen finder, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse snarest bør tage stilling til, om Aabenraa og Viborg må medregne disse effektiviseringsgevinster. 33. Gennemgangen har endelig vist, at Aalborg i sin ansøgning om endeligt tilskud oplyste, at det samlede driftsbudget udgjorde mio. kr. (2012-priser). Heraf skulle der fratrækkes ca. 20 %, da budgettet også vedrørte driften af de matrikler, som ikke ville indgå i det nye sygehus. Dermed ville driftsbudgettet for de afdelinger og matrikler, der flytter ind i det nye sygehus, udgøre mio. kr. (2012-priser). Da ekspertpanelet fastlagde tilsagnskravene om effektivisering, blev de fastlagt som en procentsats. Procentsatsen var fastlagt ud fra de muligheder, som projekterne har for at effektivisere. Aalborg fik fastlagt en procentsats på 6 %, som betyder, at det konkrete effektiviseringsbeløb er på 163 mio. kr. (2012-priser), svarende til 6 % af mio. kr. (2012-priser). Aalborg har efter det endelige tilsagn udvidet driftsbudgettet for kvalitetsfondsbyggeriet, så det nu udgør ca mia. kr. (2012-priser). Det betyder efter Rigsrevisionens opfattelse, at effektiviseringsbeløbet nu udgør 191 mio. kr., svarende til 6 % af mio. kr. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at tilsagnsbetingelsen for Aalborg ligger fast, selv om driftsbudgettet er udvidet, efter at der er givet endeligt tilsagn. Ministeriet finder derfor, at Aalborg fortsat skal realisere en effektiviseringsgevinst på 163 mio. kr. (2012-priser). Det betyder, at Aalborg dermed kun skal realisere en effektiviseringsgevinst svarende til ca. 4 %, hvilket ikke er i overensstemmelse med den procentsats, som ekspertpanelet fastsatte. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Aalborg skal realisere en effektivisering svarende til ca. 191 mio. kr., dvs. yderligere ca. 28 mio. kr. mere end oprindeligt. Hvis det ikke sker, vil effektiviseringskravet for Aalborg være mindre end for tilsvarende projekter, og der vil dermed ikke være ligestilling mellem projekterne. Rigsrevisionen finder ikke, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i den forbindelse administrerer effektiviseringskravet efter ekspertpanelets hensigt. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Finansministeriet bør afklare forholdet med ekspertpanelet. Effektiviseringer opgøres netto 34. Det effektiviseringsbeløb, der fremgår af tilsagnsbrevet, er et nettobeløb. Det betyder, at øgede udgifter i forbindelse med byggerierne ikke kan fratrækkes. Rigsrevisionens gennemgang viste, at Rigshospitalet i ansøgningen om endeligt tilsagn oplyste, at projektet ville fratrække merudgifter på 24,6 mio. kr. i forhold til bygningsdrift. Dermed ville den samlede forventede effektivisering udgøre 42,4 mio. kr. og ikke 67 mio. kr. som angivet af ekspertpanelet i det foreløbige tilsagn.

40 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 12 M I N I S T E R I E T F O R S U N D H E D O G F O R E B Y G G E L S E S O P F Ø L G N I N G P Å R E G I O N E R N E S A R B E J D E M E D E F F E K T I V I S E R I N G Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at ministeriet har præciseret dette over for regionen. Det fremgår således af tilsagnsbrevet, at driftsudgifter til øget kapacitet ikke kan fratrækkes, hvilket ifølge ministeriet tydeligt fastsætter, at driftsudgifter ikke kan fratrækkes effektiviseringskravet. 35. Rigsrevisionens gennemgang viste samlet, at selv om der er fastlagt et effektiviseringskrav og et driftsbudget, er der eksempler på, at effektiviseringskravet dels er tolket som et bruttokrav, hvor øgede udgifter fratrækkes effektiviseringen, dels at effektiviseringer fra områder, der ikke indgår i driftsbudgettet, er medregnet. Derudover er der også eksempler på, at effektiviseringer foretaget før baselineåret er medregnet. Rigsrevisionens gennemgang viste derudover, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ikke handlede på oplysningerne om, hvordan regionerne ville opgøre effektiviseringskravene, på trods af at ministeriet har oplyst, at ministeriet har en klar holdning til, at regionerne ikke må medtage effektiviseringer før baselineåret. Derimod vil det efter ministeriets opfattelse være op til en konkret vurdering, om regionerne kan medregne effektiviseringer, der fx er gennemført på budgetområder (fx afdelinger eller matrikler), som ikke er en del af driftsbudgettet. Rigsrevisionen finder det uheldigt, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ikke så tidligt som muligt korrigerede regionerne, så de havde et ordentligt og klart grundlag for at efterleve rammerne for at opgøre effektiviseringsgevinsterne. 36. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i maj 2013 udarbejdet en opdateret regnskabsinstruks. I instruksen er det eksplicit blevet præciseret, at effektiviseringskravet er et nettokrav, og at effektiviseringer, der er realiseret før baselineåret, ikke kan medregnes. Et baselinebudget er lig med det år, som budgettet er fastlagt i forhold til. Det vil fortsat være op til en konkret vurdering fra ministeriet, om regionerne fx må inddrage effektiviseringer fra matrikler, der ikke indgår i det fastlagte baselinebudget. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at hvis ministeriet ikke tilstrækkeligt tidligt tager stilling til konkrete effektiviseringer, risikerer regionerne i værste fald at stå i en situation, hvor opnåede effektiviseringer ikke kan medregnes, og dermed kan regionerne ikke realisere effektiviseringskravet. B. Kriterier for opfølgning 37. Rigsrevisionens undersøgelse af kriterierne for at følge op på effektiviseringerne har vist følgende: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse havde indtil maj 2013 ikke opstillet kriterier for, hvordan og hvornår regionerne skal følge op på effektiviseringsgevinsterne. De manglende kriterier betød, at regionerne ikke afrapporterede på effektiviseringerne, ligesom ministeriet ikke i sin sagsbehandling tog stilling til regionernes arbejde med effektiviseringerne. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse opdaterede Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri i maj 2013 og fik i den forbindelse fastlagt et koncept for, hvordan ministeriet og regionerne vil følge op på effektiviseringerne. 38. Det fremgår i Aftale om regionernes økonomi for 2012, at regionerne skal følge op på de realiserede strukturændringer i forhold til produktivitetsgevinster, kapacitetsudnyttelse, forbedrede arbejdsgange og ambulant behandling der, hvor projekterne er så fremskredne, at det er relevant. Ved færdiggørelsen af de enkelte projekter udarbejder regionerne en evalueringsrapport i forhold til effektiviseringskrav samt bedre kapacitetsudnyttelse og bedre patientforløb mv., som også kan omfatte opfølgning på de projektspecifikke mål, som regionerne har opstillet for det enkelte projekt.

41 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om M I N I S T E R I E T F O R S U N D H E D O G F O R E B Y G G E L S E S O P F Ø L G N I N G P Å R E G I O N E R N E S A R B E J D E 13 M E D E F F E K T I V I S E R I N G Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Generel opfølgning på sygehusbyggerierne 39. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i administrationsgrundlaget og i regnskabsinstruksen fastlagt krav til regionerne, der sikrer, at det er muligt for ministeriet at følge op. 40. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse følger op på sygehusbyggerierne gennem de standardrapporteringer, som regionerne udarbejder. Standardrapporteringerne består af kvartalsvise og årlige rapporteringer og af faserapporteringer ved centrale faseovergange. 41. Rapporteringerne skal give Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse oplysninger om, hvorvidt projekterne forløber planmæssigt og realiserer de resultater, der ligger til grund for tilsagnet om tilskud fra Kvalitetsfonden særligt med vægt på, at der inden for den økonomiske ramme kan etableres et tidssvarende og fuldt funktionsdygtigt sygehus. Ministeriet har udarbejdet en tjekliste til ministeriets sagsbehandlere, der skal sikre, at kvartals- og årsrapporteringerne bliver gennemgået på en fyldestgørende og ensartet måde, og at der er gennemsigtighed i vurderingen af regionernes styring af projekterne. Ministeriet har også udarbejdet en skabelon for, hvilke forhold ministeriets sagsbehandlere skal gennemgå, når projekterne søger om udbetaling af kvalitetsfondsmidler. Udbetaling af midler fra Kvalitetsfonden er betinget af, at regionerne afrapporterer tilfredsstillende. Specifik opfølgning på effektiviseringskravet 42. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at ministeriet vil lægge vægt på, at effektiviseringsgevinster kan henføres til investeringen og til perioden efter baselineåret. Regionerne skal desuden kunne sandsynliggøre, at der er tale om effektiviseringer, som ligger ud over det generelle produktivitetskrav på sygehusområdet. Rigsrevisionens gennemgang af tjeklisten for gennemgang af kvartalsrapporter viste, at det ikke er præciseret, hvordan effektiviseringer skal behandles, idet det fremgår, at emnet afventer, at ministeriet har fastlagt rammerne for orienteringer herom. Rigsrevisionen har gennemgået kvartalsrapporter og det tredje øjes rapporter for de 2 projekter (DNU og Viborg), som i undersøgelsesperioden har udarbejdet disse. Gennemgangen viste, at revisor i kvartalsrapporterne påpeger, at begge projekter bør udarbejde en konkret plan for, hvordan projekterne arbejder med effektiviseringskravene. Desuden påpeger revisor i det tredje øjes rapport for Viborg, at effektiviseringer bør indgå i risikoarbejdet. Gennemgangen af ministeriets behandling af kvartalsrapporter fra de 2 projekter viste, at på trods af, at revisor påpeger, at arbejdet med effektiviseringerne kan styrkes, blev effektiviseringer ikke behandlet, idet det afventer, at ministeriet fastlægger rammerne. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses rammer fra maj Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse opdaterede i maj 2013 regnskabsinstruksen, hvor der bl.a. blev indarbejdet et koncept for, hvordan regionerne skal afrapportere på effektiviseringskravene og dermed, hvordan ministeriet vil følge op. Det fremgår af instruksen, at rapporteringskravet træder i kraft ved endeligt tilsagn og skal opdateres i forbindelse med relevante centrale faseovergange. Når projekterne har fået godkendt udbetalingsanmodning, skal der rapporteres om effektivisering ved centrale faseovergange og som minimum hvert 1½ år. Det tredje øje er en betegnelse for, at der bliver inddraget uvildige eksterne eksperter med særlig viden om styring af større byggeprojekter og med revisionsmæssige kompetencer. Formålet med det tredje øje er, at regionerne får uvildige eksterne eksperter til at gennemgå projekterne i forhold til økonomi, tid, organisation, kvalitet og risikostyring. Ministeriet har oplyst, at det ikke har været hensigten at ensrette de regionale effektiviseringsplaner eller effektiviseringsmål, da byggerierne har forskellige forudsætninger. Ministeriet har derfor ikke lagt en fast ramme for regionernes arbejde med effektiviseringsgevinsterne andet end, at regionerne skal oplyse om de forventede effektiviseringsgevinster inden for 3 overordnede kategorier. Regionerne skal for hvert relevant indsatsområde under de 3 kategorier beskrive, hvilken strategi regionerne vil iværksætte for at realisere effektiviseringsgevinsterne.

42 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 14 M I N I S T E R I E T F O R S U N D H E D O G F O R E B Y G G E L S E S O P F Ø L G N I N G P Å R E G I O N E R N E S A R B E J D E M E D E F F E K T I V I S E R I N G Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier 44. Det fremgår af regnskabsinstruksen, at effektiviseringskravet er en del af tilsagnsbetingelserne, og arbejdet med effektiviseringsgevinsterne skal derfor indgå som en integreret del af projekternes risikostyringsarbejde. Risikostyringsarbejdet skal bl.a. afdække, hvor stor en risiko der er forbundet med såvel projektets samlede effektiviseringsarbejde som de centrale aktiviteter. 45. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at nogle effektiviseringer er sværere at dokumentere end andre. Fx er effektiviseringer fra arbejdsgange sværere at dokumentere end effektiviseringer fra el og varme. Det er derfor nødvendigt, at der bliver fastlagt en metode, som også på disse områder gør det muligt at dokumentere og efterprøve effektiviseringsgevinsterne. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses koncept til at følge op kunne blive styrket ved, at der stilles krav om, at regionerne skal fastlægge et baselinebudget for hvert enkelt hovedområde, hvilket ministeriets egen konsulent, Boston Consulting Group, også har påpeget. 46. Allerede i de tidlige faser af et byggeri bliver der truffet en række beslutninger om dimensionering og design, som har betydning for totaløkonomien og dermed for den efterfølgende driftsøkonomi og mulighederne for effektiviseringer. Det er derfor vigtigt, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse også tidligt fastlægger kriterierne for, hvordan og hvornår ministeriet vil følge op. Dermed bliver det klart for regionerne, hvilke krav der stilles til at dokumentere effektiviseringerne, og samtidig bliver det synliggjort, at fokus på effektiviseringer er vigtigt. Med Aftale om regionernes økonomi for 2008 blev der fastlagt et krav om årlig opfølgning, som blev afløst af Aftale om regionernes økonomi for 2012, hvor opfølgningen først finder sted der, hvor projekterne er så fremskredne, at det er relevant. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at tempoet for udrulning af et koncept til at følge op på regionernes arbejde med effektiviseringerne kunne have været hurtigere, fordi der i perioden mellem de 2 aftaler har været krav om årlig opfølgning. 47. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at grundlaget for opfølgning på effektiviseringsgevinster er udarbejdet i takt med fastlæggelsen af den politiske ramme for opfølgning og efterfølgende udmøntet i administrative forskrifter. Ministeriet peger i den forbindelse også på, at Rigsrevisionen i beretning nr. 3/2011 om sygehusbyggerier konkluderede, at ministeriet i administrationsgrundlaget havde tilrettelagt tilsynet med byggerierne tilfredsstillende. Det fremgik dog af beretningen, at administrationsgrundlaget ikke konkretiserede, hvordan ministeriet ville føre tilsynet, men at det ville blive indarbejdet i regnskabs- og revisionsinstrukserne. En konkretisering af effektiviseringen burde efter Rigsrevisionens opfattelse have været udarbejdet tidligere end i maj C. Lånepuljen til energieffektiviseringer 48. Rigsrevisionens undersøgelse af kriterier for adgang til lånepuljen til energieffektiviseringer har vist følgende: Der er fastlagt klare krav til at kunne få del i lånepuljen, idet projektet skal opnå klassificering som bygningsklasse 2020, og idet der er fastlagt en procentsats for, hvor meget regionen kan låne til det enkelte projekt. Rigsrevisionen anbefaler, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Økonomi- og Indenrigsministeriet tager stilling til, om det er hensigtsmæssigt, at projekter, der anvender låneadgangen, ikke får stillet yderligere krav til de effektiviseringsgevinster, som projekterne skal løfte. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har noteret sig anbefalingen og vil tage initiativ til at drøfte problemstillingen med Økonomi- og Indenrigsministeriet.

43 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om M I N I S T E R I E T F O R S U N D H E D O G F O R E B Y G G E L S E S O P F Ø L G N I N G P Å R E G I O N E R N E S A R B E J D E 15 M E D E F F E K T I V I S E R I N G Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Lånepuljen 49. I 2012 etablerede regeringen en lånepulje på ca. 1 mia. kr. til energieffektiviseringer i de sygehusbyggerier, der får tilskud fra Kvalitetsfonden. Hensigten med låneadgangen er at give byggerierne mulighed for at få et mere energirigtigt byggeri. Det er Økonomi- og Indenrigsministeriet, der formelt set administrerer låneadgangen, men det sker i tæt samarbejde med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Projekterne kan maksimalt låne 2,3 % af totalrammen for det enkelte kvalitetsfondsprojekt. Fx vil DNU, der har en totalramme på 6,35 mia. kr., kunne låne ca. 146 mio. kr. til energieffektiviseringer. Låneadgangen er som udgangspunkt specifik pr. projekt, men kan i særlige tilfælde puljes inden for regionen. Ved at pulje midlerne får regionen mulighed for at bruge flere midler på et af regionens projekter frem for et andet, idet totalrammen for projektet bliver udvidet med mere end 2,3 %. 50. Det er en forudsætning for låneadgangen, at der ved den kommunale behandling kan opnås klassificering som bygningsklasse Hvis byggeriet ikke bliver klassificeret som bygningsklasse 2020, bortfalder låneadgangen. Lånerammen kan således ikke anvendes som reserve for byggeriet. I bygningsreglementet er der fastsat 2 frivillige energiklasser energiklasse 2015 og bygningsklasse 2020 jf. boks 2. BOKS 2. ENERGIKLASSER Det fremgår af bygningsreglementet, at det er muligt at opføre nybyggeri efter 2 frivillige lavenergiklasser. De 2 lavenergiklasser er energiklasse 2015 og bygningsklasse 2020, som vil blive standardkrav i henholdsvis 2015 og Bygningsklasse 2020 er en skærpelse af kravene for energiklasse I bygningsklasse 2020 skal bygningen bl.a. være mere tæt, og behovet for at tilføre energi i form af el, varme mv. skal være mindre end i energiklasse Fx må det årlige energiforbrug til opvarmning, køling, ventilation, varmt vand og belysning i en kontorbygning på m² maksimalt være 25 kwh/m², hvis bygningen skal leve op til 2020-standarden. Til sammenligning må forbruget i en tilsvarende bygning efter 2015-standarden være 41 kwh/m² pr. år. Krav til ansøgning 51. Økonomi- og Indenrigsministeriet har i juni 2012 oplyst regionerne om, hvilke krav der stilles, hvis regionerne ønsker at låne til energieffektiviseringer. For de regioner, der ønsker at pulje projekterne, er der krav om, at regionerne konkret skal redegøre for, hvad der begrunder en merudgift ud over 2,3 % for at opnå bygningsklasse Forklaringerne kan være, at det fx i ét af regionens projekter ikke er muligt at ændre bygningsklassen, da man er for langt i projektet, at bygningsklasse 2020 kan realiseres med en mindre investering, eller at det er særligt dyrt at nå bygningsklasse 2020, og at man derfor ønsker at pulje midlerne, så de kan anvendes i et andet projekt. 52. Låneadgangen skal medvirke til, at projekterne bruger mindre energi og dermed effektiviserer energiforbruget. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at der med låneadgangen ikke bliver stillet yderligere krav til de effektiviseringsgevinster, som projekterne skal realisere. Hvis et projekt fx har fået pålagt et effektiviseringskrav på 6 %, skal projektet ikke effektivisere yderligere. Det betyder, at projektet kan tælle de effektiviseringer med, som projektet opnår ved at anvende midlerne fra lånepuljen, når regionen opgør, om effektiviseringskravet i tilsagnet er realiseret.

44 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 16 M I N I S T E R I E T F O R S U N D H E D O G F O R E B Y G G E L S E S O P F Ø L G N I N G P Å R E G I O N E R N E S A R B E J D E M E D E F F E K T I V I S E R I N G Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Ansøgninger 53. Region Midtjylland havde i undersøgelsesperioden søgt om adgang til lånepuljen for sine 3 projekter. Region Syddanmark har søgt for 2 af sine projekter. De andre regioner har tilkendegivet, at de også planlægger at søge. Gennemgangen af Region Midtjyllands og Region Syddanmarks ansøgninger viste, at regionerne søger til de enkelte projekter og dermed ikke ønsker at pulje midlerne. Begge regioner begrunder det med, at projekterne er relativt langt i forhold til at opnå bygningsklasse Desuden vurderer Region Midtjylland, at Gødstrup kan opnå bygningsklasse 2020 inden for lånerammen på 2,3 %. Region Syddanmark har endnu ikke taget stilling til OUH.

45 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E 17 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier IV. Regionernes fokus på effektiviseringsmålene Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at regionerne i projekternes tidlige faser ikke har haft et tilstrækkeligt fokus på effektiviseringsmålene for de færdige byggerier. Dermed er der en høj risiko for, at effektiviseringerne ikke bliver realiseret. På nuværende tidspunkt har projekterne fordelt de forventede effektiviseringsgevinster på en række hovedområder, men det er på et meget overordnet niveau. Flere af regionerne har ikke fastsat et baselinebudget for hovedområderne, så det er muligt at foretage en sammenligning af før-situationen med efter-situationen. Rigsrevisionen finder, at arbejdet med effektiviseringsgevinsterne er en dynamisk proces, hvor der kan ske forskydninger mellem hovedområderne, eller hvor nye hovedområder kan komme til og dermed ændre baselinebudgettet. Der er derfor 2 formål med et baselinebudget. Dels har regionerne mulighed for løbende at følge udviklingen i bestræbelserne på at realisere effektiviseringerne. Dels er det en forudsætning for at kunne foretage en kvalificeret evaluering af, om den samlede effektivisering er realiseret som forudsat. Rigsrevisionen finder, at det er en udfordrende opgave at få realiseret effektiviseringerne. Hvis regionerne ikke ønsker at skubbe en høj risiko foran sig, er det vigtigt, at regionerne er opmærksomme på, at de fysiske rammer i byggerierne generelt bliver låst fast efter programfasen. Projekterne bør derfor have taget grundlæggende stilling til dimensionering og design, som skal bidrage til effektivisering af den fremtidige drift inden udgangen af programfasen. Samtidig sker der løbende forandringer i sundhedsvæsenet, der kan påvirke arbejdet med effektiviseringer. Rigsrevisionen finder derfor, at projekterne bør have en plan for, hvordan de vil konkretisere og underbygge forventningerne til effektiviseringerne. Flere projekter var langt i byggeriet, før de begyndte at udarbejde planer for effektivisering, og kun få projekter har ved udgangen af programfasen kunnet underbygge og kvalificere forventningerne til effektiviseringerne. Selv om flere regioner har udarbejdet koncepter til at realisere effektiviseringer, er disse koncepter efter Rigsrevisionens vurdering på et overordnet niveau. Det er således ikke gennemsigtigt, hvordan koncepterne kan bidrage til at underbygge og kvalificere forventningerne til effektiviseringerne. Ingen af regionerne inddrager effektiviseringerne i deres arbejde med risikostyring, selv om det er en udfordring for alle projekter at skulle realisere effektiviseringerne og derfor bør være en integreret del af risikostyringen. Alle regioner har fokus på at bygge fleksibelt, så de nye sygehuse kan imødekomme fremtidige behandlingsbehov. Hovedområder for effektivisering kan fx være vagtlag, logistik, it, sygefravær og vedligeholdelse. I programfasen forbereder bygherren byggeriet på et overordnet niveau. Programfasen slutter med et projektforslag, som sætter de væsentligste ydre rammer i forhold til bl.a. dimensioneringsog designvalg.

46 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 18 R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier A. Hovedområder for effektiviseringer 54. Rigsrevisionens undersøgelse af regionernes hovedområder for effektiviseringer har vist følgende: Flere projekter har på nuværende tidspunkt kun fordelt de forventede effektiviseringsgevinster på et meget overordnet niveau. Det væsentligste effektiviseringsområde for alle projekter er de organisatoriske effektiviseringer. Projekterne forventer således, at organisatoriske effektviseringer som fx patientforløb, logistik, it og arbejdsgange vil udgøre 73 % af den samlede effektiviseringsgevinst. De bygningsrelaterede effektiviseringer som fx el, varme og vedligeholdelse vil udgøre 20 %, og de strukturelle effektiviseringer som fx samling af bygninger vil udgøre 3 %. De resterende 4 % er ikke-konkretiserede effektiviseringer. Flere projekter arbejder fortsat med meget store samlekategorier, hvor flere tiltag til effektivisering er samlet, så det ikke er muligt at vurdere, hvor meget de enkelte tiltag skal bidrage med. De store samlekategorier gør det efterfølgende vanskeligt at vurdere, om der er sket reelle effektiviseringer eller besparelser. 55. Alle projekter beskrev i ansøgningen til Kvalitetsfonden, hvilke hovedområder der skal bidrage til, at effektiviseringskravet bliver realiseret. Rigsrevisionens gennemgang viste, at hvert projekt har fordelt de forventede effektiviseringsmål på hovedområder, men at der var en betydelig forskel i detaljeringsgraden, hvilket til dels kan tilskrives, at det var forskelligt, hvor langt projekterne var ved tidspunktet for ansøgning. Flere projekter har fx sat et overordnet måltal for et hovedområde, der omfatter flere tiltag. Desuden er det forskelligt, hvilke hovedområder projekterne forventer skal bidrage til at realisere effektiviseringer. Hovedområderne med tilhørende beløb fremgår af bilag Rigsrevisionen har inddelt effektiviseringsgevinsterne i en række kategorier af effektiviseringer for at vurdere, hvilke områder projekterne forventer skal bidrage til at realisere effektiviseringskravet. Rigsrevisionens inddeling følger Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses koncept for opfølgning på effektivisering fra maj Ministeriets kategorier er vist i boks 3. BOKS 3. KATEGORIER AF EFFEKTIVISERINGER Organisatoriske effektiviseringer er de effektiviseringsgevinster, som kommer af, at bygningerne understøtter et reduceret sygefravær, bedre patientsikkerhed, optimeret logistik og nye it-systemer, centralisering af funktioner og fusioner samt optimerede patientforløb. Bygningsrelaterede effektiviseringer er de effektiviseringsgevinster, som kommer af, at bygningerne er billigere at vedligeholde og har et lavere energi- og vandforbrug samt fra besparelser på transportpersonale ved hjælp af automatisk transportsystem og mere kompakte sygehuse. Strukturelle effektiviseringer er de effektiviseringsgevinster, som kommer fra nedlæggelse af sygehusmatrikler, herunder besparelse på bygningsudgifter (husleje mv.) fra enheder, som flytter til det nye sygehus.

47 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E 19 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier 57. I figur 1 er vist, hvordan effektiviseringerne fordeler sig på de 3 kategorier af effektiviseringer. Desuden er der en kategori for de effektiviseringsområder, som projekterne ikke har konkretiseret. Figur 1. Fordeling af forventede effektiviseringsområder Ikke-konkretiserede effektiviseringer 4 % Strukturelle effektiviseringer 3 % Bygningsrelaterede effektiviseringer 20 % Organisatoriske effektiviseringer 73 % Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af regionernes oplysninger. Det fremgår af figur 1, at projekterne forventer, at de organisatoriske effektiviseringer vil udgøre 73 %, de bygningsrelaterede effektiviseringer 20 %, de strukturelle effektiviseringer 3 %, mens 4 % af effektiviseringerne endnu ikke er konkretiseret. Det fremgår uddybende af bilag 2, at der er stor forskel på, hvordan effektiviseringsmålene fordeler sig i de forskellige projekter. De organisatoriske effektiviseringer som fx patientforløb, logistik, it og arbejdsgange er vægtet højt i alle projekter. Især Rigshospitalet, DNU og Kolding forventer at hente næsten hele effektiviseringen inden for denne kategori. De bygningsrelaterede effektiviseringer som fx el, varme og vedligeholdelse er også vigtige faktorer, hvor især Aabenraa og Viborg forventer at hente en stor del af effektiviseringen. Kun få projekter forventer, at der vil kunne hentes effektiviseringsgevinster fra det strukturelle område, fx huslejebesparelser. Flere projekter har fordelt de forventede effektiviseringer på et meget overordnet niveau. Rigshospitalet, DNU og OUH skiller sig ud, idet projekterne har betydelige effektiviseringer samlet under ét hovedområde. Rigshospitalet har fx oplyst, at de forventer at effektivisere 41 mio. kr. inden for arbejdsgange, it, interne transporter, sygefravær mv. DNU har fx oplyst, at de forventer at effektivisere 203 mio. kr. inden for Senge, ambulatorier og akutområdet. OUH har fx oplyst, at de forventer at effektivisere 175 mio. kr. inden for ændret klinisk drift (booking, planlægning og arbejdsgange). Rigsrevisionen kan konstatere, at ingen af projekterne endnu har fordelt et beløb på tiltagene, så det er muligt at se, hvilke tiltag der er de væsentligste i forhold til at bidrage med mest til effektiviseringer.

48 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 20 R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier B. Planer til at underbygge effektiviseringsmålene 58. Rigsrevisionens undersøgelse af regionernes planer til at underbygge effektiviseringsmålene har vist følgende: Regionerne er begyndt at udarbejde planer for, hvordan de vil understøtte forventningerne til effektiviseringerne af driften. Flere projekter var dog langt i byggeriet, før projekterne begyndte at udarbejde planerne. Region Hovedstaden har udarbejdet en vejledning for, hvordan forventningerne til effektiviseringerne af driften skal være dokumenteret. Ingen af regionens projekter har dog kunnet dokumentere de beslutninger, der er taget, og dermed, at vejledningen er anvendt. Regionerne bør ved udgangen af programfasen have taget grundlæggende stilling til dimensionerings- og designvalg, der skal bidrage til effektivisering af den fremtidige drift og dermed opnåelsen af effektiviseringsgevinsterne. Kun i få tilfælde har regionerne sikret sig dette. Dermed er der risiko for, at der bliver taget beslutninger, som fastlåser den fremtidige organisering, og som betyder, at det bliver sværere at realisere effektiviseringerne. Plan 59. Rigsrevisionen har sammen med et konsulentfirma gennemgået anbefalinger fra dansk og udenlandsk litteratur for at afklare, i hvilke af byggeriets faser man bør lægge sig fast på dimensionerings- og designvalg, som skal bidrage til at realisere effektiviseringer. Det har betydning for, hvornår der skal være udarbejdet en plan for, hvordan effektiviseringskravene bliver realiseret. En plan er væsentlig i forhold til at sikre, at beslutninger om effektiviseringer tages i rette tid, når der skal træffes afgørende beslutninger i byggeprojektet. En plan sikrer også, at projekterne bliver bevidste om, hvor i byggeriets faser der skal foreligge analyser og beregninger, som kan underbygge forventningerne til effektiviseringerne af driften. 60. Norge har i de senere år bygget og ombygget flere sygehuse. Det norske sundhedsministerium har udarbejdet en vejledning ( Sykehusprojekters økonomiske bæreevne fra februar 2010), som ministeriet anbefaler, at projekterne følger. Vejledningen peger på, at det er vigtigt, at projekterne allerede tidligt skal kunne dokumentere forventede ændringer i driftsbudgettet før projektstart til fuld drift i det færdige byggeri. I forhold til effektiviseringer indebærer det, at projekterne skal afdække og dokumentere, om de ønskede tiltag kan få den ønskede effekt. 61. Rigsrevisionens gennemgang viste, at Region Hovedstaden har udarbejdet en vejledning til driftsoptimering i forbindelse med om- og nybygninger. Det fremgår af vejledningen, at projekterne skal gennemføre analyser, når de forbereder et byggeprojekt. Projekterne skal undersøge, hvordan om- og nybygningen kan understøtte en mere effektiv opgaveløsning og en bedre resurseanvendelse. Projekterne skal derfor forud for en om- og nybygning og løbende afveje og analysere, hvilke alternative muligheder der er, når projekterne afklarer det nærmere design af bygningen. Rigsrevisionen har i gennemgangen af Region Hovedstadens projekter ikke kunnet finde dokumentation for, at projekterne har anvendt vejledningen. Ingen af projekterne har således dokumentation, der viser, hvilke analyser der er gennemført for at understøtte, at forventningerne til effektiviseringerne er underbygget. Region Hovedstaden har oplyst, at alle regionens projekter har anvendt vejledningen. Vejledningen er tænkt som et hjælpeværktøj, hvor de relevante oplysninger indgår som led i byggeprojekternes udarbejdelse af projektplaner, og der er derfor ikke udarbejdet særskilt dokumentation for gennemgang af vejledningen.

49 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E 21 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Rigsrevisionen er opmærksom på, at vejledningen er et hjælpeværktøj til projekterne. Vejledningen fremhæver dog flere steder, at der skal udarbejdes analyser. Desuden fremgår det af notatet til vejledningen: Vejledningen skal føre til, at der opnås et veldokumenteret grundlag for beregningen af reelle driftsbesparelser i forhold til de nuværende faktiske forhold. Det vil derfor være en fordel, hvis der på relevante områder foretages en registrering og analyse af de eksisterende logistikforhold og driftsforhold i øvrigt som grundlag for designet af de fremtidige forhold. Og efter registreringen af det færdige byggeri vil registreringen af de nuværende forhold betyde, at der på et klarere grundlag kan foretages en analyse og evaluering af, om de beregnede mål og ændringer er opnået. Efter Rigsrevisionens opfattelse lægger vejledningen dermed op til, at der skal være dokumentation for de beslutninger, der er taget. 62. De andre regioner har oplyst, at de har taget udgangspunkt i de overordnede forudsætninger, som blev givet i forbindelse med det endelige tilsagn, og at forventningerne til effektiviseringsgevinsterne generelt hviler på måltal og erfaringer fra lignende byggeprojekter. Rigsrevisionens møder med regionerne og gennemgang af regionernes materiale viste, at regionerne er begyndt at sætte initiativer i gang, der skal bidrage til at identificere en række tiltag under de forskellige hovedområder. Dette arbejde blev påbegyndt allerede ved projektkonkurrencen, og ved vurderingen af de indkomne forslag er der ifølge regionerne lagt stor vægt på driftseffektivitet som et kriterium. Desuden har regionerne nedsat en række brugergrupper, der har fået til opgave at identificere effektiviseringspotentialer med afsæt i en række konceptuelle rapporter/faglige koncepter, hospitalsplaner, psykiatriplaner mv., som har fokus på at skabe nye, effektive sygehuse. Gennemgangen af materialet viste dog, at arbejdet er på et overordnet niveau, hvor det ikke er gennemsigtigt, hvordan koncepterne mv. kan bidrage til at underbygge og kvalificere forventningerne til effektiviseringerne. Regionerne har oplyst, at flere af projekterne er i en fase, hvor det ikke er meningsfuldt at efterspørge detaljerede opgørelser over forventede effektiviseringsgevinster og planerne for at indhøste disse. Det er regionernes opfattelse, at sundhedsvæsenet bl.a. er kendetegnet ved at være foranderligt, hvilket gør det meget svært at forudsige de præcise behov i fremtiden. Derfor vil det ikke give mening at udarbejde konkrete planer tidligt, men først ca. 3-5 år før indflytning for at være sikker på, at de nye sygehuse matcher fremtidens behandlingsbehov. Det er efter Rigsrevisionens opfattelse ikke afgørende, at planerne er detaljerede, men de skal været udformet, så det bliver muligt for regionerne at styre efter dem. DNU og Viborg var i undersøgelsesperioden de eneste projekter, som udarbejdede kvartalsrapporter, og som fik udarbejdet en vurdering af det tredje øje. Det tredje øje for Viborg påpegede i kvartalsrapporten for 3. kvartal 2012 fra november 2012, at projektet allerede nu kan være mere konkret i planerne om, hvordan effektiviseringskravet forventes realiseret. Der kan udarbejdes en konkret plan for, hvordan effektiviseringspotentialer identificeres og ikke mindst realiseres. 63. Flere regioner har dog oplyst, at de er begyndt at udarbejde planer. Region Midtjylland forventer, at DNU og Viborg i september 2013 vil have udarbejdet planer for, hvordan effektiviseringstiltagene forventes implementeret. Planerne vil indeholde milepæle og angive, hvordan der følges op på tiltagene. Region Sjælland vil have udarbejdet en plan medio Region Nordjylland forventer at have planer klar ved udgangen af programfasen for de enkelte delprojekter, hvor den første plan vil foreligge medio Region Hovedstaden har i foråret 2013 udarbejdet et opfølgningskoncept, der skal dokumentere og opgøre de enkelte effektiviseringstiltag.

50 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 22 R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier 64. Rigsrevisionen kan konstatere, at regionerne ikke har udarbejdet planer for, hvordan de vil konkretisere og underbygge forventningerne til effektiviseringerne, men at regionerne nu har påbegyndt arbejdet. Flere projekter var langt i byggeriet, før de begyndte at udarbejde planerne. Tidspunkt for beslutninger 65. Beslutninger om dimensionering og design i en byggesags indledende faser har stor betydning for totaløkonomien og for den efterfølgende driftsøkonomi og mulighederne for effektivisering. Dimensionering lægger rammen for, hvor stort byggeriet skal være og ikke mindst for antallet af rum. Design lægger rammen for fordelingen af de forskellige typer af rum, og hvordan de enkelte rum skal være indrettet. Dimensionering og design har dermed stor betydning for muligheden for at effektivisere. Hvis det fx planlægges at reducere eller øge antallet af medarbejdere på en afdeling, er det vigtigt, at det er overvejet, hvor mange rum der skal være, hvilke typer af rum der skal være, og hvordan rummene skal placeres, så effektiviseringsgevinsten kan realiseres. Bygherrevejledningen fra 2008 (revideret i 2010) gennemgår de regler, der gælder for opførelse af statsligt og regionalt byggeri, og indeholder derudover gode råd og erfaringer. KPMG anbefalede i en rapport til Danske Regioner Økonomisk styring af større anlægsprojekter/sygehusbyggerier fra oktober 2008 at regionerne i byggeriets tidlige faser skal have hoved-/nøgletal på store dele af de forventede fremtidige driftsudgifter, og at de i forbindelse hermed skal bruge investeringskalkulationer, dvs. en beregning af anlægsomkostningerne og de forventede driftsudgifter. Dermed sikres det, at de valg, der træffes indledningsvist, sker på et så oplyst grundlag som muligt. 66. Bygningsstyrelsens bygherrevejledning er bygget op over en fasemodel og beskriver de faser, offentlige byggerier gennemløber fra initiativ til aflevering. Figur 2 viser byggeriets faser på et overordnet niveau, og hvornår dimensionerings- og designvalg bør træffes i forhold til effektiviseringerne. Figur 2. Byggeriets faser og effektivisering Dimensionerings- og designvalg i forhold til effektivisering Initiativfase Programfase Projekteringsfase Opstartsfase Udførelsesfase Afleveringsfase Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Bygningsstyrelsens bygherrevejledning. Det fremgår af figur 2, at byggeriets første fase er initiativfasen. I denne fase udarbejdes bl.a. et programoplæg, hvori der indgår totaløkonomiske overvejelser. I den efterfølgende fase programfasen udarbejder byggeorganisationen et projektforslag, hvor der bl.a. tages stilling til funktionelle og kvalitetsmæssige krav. Når projektforslaget er godkendt af bygherren, fastlåses byggeriet på en række væsentlige parametre. I projekteringsfasen træffer bygherren de endelige beslutninger om krav og ønsker til bl.a. byggeriets omfang, funktion, arkitektur, tid og økonomi i et byggeprogram. I opstartsfasen gennemføres bl.a. entrepriseudbud, og i udførelsesfasen opføres byggeriet. I afleveringsfasen udbedres fejl og mangler, og byggeriet afleveres til bygherren. 67. Beslutninger i forhold til dimensionering og design kan træffes i alle byggeriets faser, men jo længere henne i byggeriets faser, projekterne lægger sig fast på dimensioneringsog designvalg, som skal bidrage til effektiviseringerne, desto større risici skubber projekterne foran sig.

51 Aalborg DNU 4 OUH Sct. Hans Viborg 4 Kolding 3 Aabenraa 2 Herlev Rigshospitalet Viborg 3 DNU 3 DNU 2 Kolding 2 GAPS DNU 1 Viborg 2 Aabenraa 1 Viborg 1 Kolding 1 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E 23 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Fysikken, der bliver lagt fast ved udgangen af programfasen, sætter rammerne for og forpligter organisationen på, hvordan der skal arbejdes inden for disse rammer. I de efterfølgende faser skal der arbejdes med at få implementeret især de organisatoriske effektiviseringer. De organisatoriske effektiviseringer berører i vidt omfang, hvordan arbejdet fremover er tilrettelagt, og vil derfor kræve, at personalet er indstillet på disse forandringer. Derfor vil der også i de efterfølgende faser blive truffet en række beslutninger, der skal sikre, at effektiviseringerne realiseres. Regionerne har oplyst, at de er enige i, at de afgørende valg bliver truffet i forbindelse med udarbejdelsen af projektforslaget i programfasen, idet det er på dette tidspunkt, at fysikken bliver lagt fast. Tidspunktet er vist med en stiplet linje i figur Figur 3 viser, hvilke faser de enkelte projekter er i. Figur 3. Oversigt over, hvilke faser de enkelte projekter er i Dimensionerings- og designvalg i forhold til effektivisering Initiativfase Programfase Projekteringsfase Opstartsfase Udførelsesfase Afleveringsfase Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Bygningsstyrelsens bygherrevejledning og oplysninger fra regionerne. Det fremgår af figur 3, at projektet Aalborg er i initiativfasen, og at projekterne OUH, Sct. Hans, Herlev og Rigshospitalet er i programfasen. Desuden er delprojekterne DNU 4, Viborg 4, Kolding 3, Aabenraa 2 og Viborg 3 i programfasen. Flere projekter og delprojekter nærmer sig afslutningen af programfasen, og det er derfor nødvendigt, at de arbejder med at sikre, at beslutninger taget i byggeriets indledende faser ikke gør det vanskeligt efterfølgende at realisere det fulde effektiviseringspotentiale. De resterende projekter og delprojekter har passeret programfasen, og en række af disse er i opstarts- og udførelsesfasen uden at have konkretiseret de forventede effektiviseringsgevinster. 69. Regionerne har oplyst, at projekterne vil realisere effektiviseringerne, idet alle regioner i givet fald vil reducere de enkelte projekters driftsramme med det fastlagte effektiviseringskrav. Hvis regionerne blot gennemfører effektiviseringerne som generelle besparelser, er det Rigsrevisionens vurdering, at der vil være en høj risiko for, at behandlingskvaliteten og/ eller bygningernes funktionalitet bliver forringet. Det er samtidig heller ikke i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne for tilskuddet.

52 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 24 R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier C. Forudsætninger for effektiviseringer 70. Rigsrevisionens undersøgelse af regionernes forudsætninger for effektiviseringer har vist følgende: Projekterne kan på nuværende tidspunkt kun i begrænset omfang redegøre for de indikatorer, der har betydning for deres hovedområder for effektivisering. Dermed har regionerne ikke tilstrækkelige oplysninger, der kan understøtte forventningerne til den fremtidige drift og dermed sikre, at effektiviseringerne bliver realiseret. Projekterne forventer samlet at effektivisere ca. 1,5 mia. kr. årligt. Heraf udgør de organisatoriske effektiviseringer ca. 1,1 mia. kr. årligt. Flere af projekterne har afsluttet programfasen, uden at de har kunnet redgøre for de indikatorer, der kan dokumentere, at de har tilstrækkelige oplysninger om hovedområderne for effektivisering. Dermed er der risiko for, at der er truffet dimensionerings- og designvalg i de tidlige faser, som kan gøre det vanskeligt at realisere effektiviseringsgevinsterne. Rigsrevisionen anbefaler, at projekterne arbejder aktivt med at understøtte forventningerne til den fremtidige drift. Det bør ske i tæt samarbejde med driftsorganisationerne. Regionerne har fokus på, at projekterne bygger fleksibelt, så det er muligt at håndtere fremtidige ændringer i behandlingsbehovet. Et fleksibelt byggeri kan dog ikke løse de udfordringer, regionerne står over for, hvis regionerne ikke har arbejdet strategisk med effektiviseringerne. Underbygning af forventning til effektivisering 71. For at vurdere regionernes strategiske arbejde med effektiviseringer og vurdere, hvor solidt regionerne har underbygget forventningen til effektiviseringerne, har Rigsrevisionen i samarbejde med et eksternt konsulentfirma, der arbejder med effektivisering og organisationsudvikling, udarbejdet et spørgeskema. Regionerne er i spørgeskemaet blevet bedt om at opgøre deres viden om den nuværende driftssituation og forventninger til de færdige byggerier inden for 8 parametre med 114 underliggende indikatorer. Spørgeskemaet fremgår af bilag 3. Regionerne blev bedt om at besvare spørgeskemaet ud fra den viden, de havde i april 2013, hvor det blev præciseret, at regionerne ikke skulle producere nyt materiale til Rigsrevisionen, men alene svare på de konkrete effektiviseringsparametre, de arbejder med. Parametrene og de tilhørende indikatorer er ikke en udtømmende liste. De er udvalgt for at give en indikation af, hvor langt projekterne er i forhold til at underbygge den viden, som projekterne har om den nuværende situation og forventningerne til driftssituationen, når projekterne er færdige. På baggrund af spørgeskemaet har Rigsrevisionen udvalgt de indikatorer, som er relevante for projekternes hovedområder for effektivisering. Rigsrevisionen har herefter talt op, hvor mange af disse indikatorer projekterne har kunnet opgøre. Optællingen er foretaget dels for projekternes viden om den nuværende driftssituation, dels for forventningerne til den fremtidige aktivitet og organisering. Rigsrevisionen skal således understrege, at projekterne ikke er blevet målt på, om de kunne opgøre alle 114 indikatorer. Rigsrevisionen har i forbindelse med behandlingen af spørgeskemaets svar ikke sammenlignet inden for eller mellem regionale projekter eller foretaget benchmarking. Rigsrevisionen har heller ikke vurderet, om tallene har det rette niveau for udgangspunktet og forventningerne til byggerierne, når de er færdige.

53 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E 25 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier 72. Rigsrevisionen har haft et særligt fokus på, hvordan regionerne har underbygget deres forventninger til de organisatoriske effektiviseringer. Årsagen er, at regionerne har oplyst, at de organisatoriske effektiviseringer er det væsentligste effektiviseringsområde. Derudover er de organisatoriske effektiviseringer efter Rigsrevisionens opfattelse også mere risikofyldte, da de typisk indebærer en anden måde at arbejde på, og hvor realiseringen af effektiviseringer afhænger af, om man formår at modne organisationen til at håndtere nye måder at arbejde på. 73. Rigsrevisionen har i analysen taget afsæt i de hovedområder, hvor projekterne forventer at hente de organisatoriske effektiviseringer, og sammenholdt disse med de oplysninger, som projekterne har givet om den nuværende driftssituation og forventningerne til aktiviteten, når projekterne er færdige. Det er Rigsrevisionens vurdering, at hvis et projekt fx forventer at finde effektiviseringer inden for hovedområdet Akutafdeling, bør projektet kunne give grundlæggende oplysninger om fx antal indlæggelser i akutafdelingen og liggetid for akutindlagte patienter for både før- og efter-situationen. 74. Regionerne har oplyst, at regionerne ikke er enige i de valgte indikatorer. Efter regionernes opfattelse er den kausale sammenhæng mellem projekterne og effektivisering af den fremtidige drift i spørgeskemaet tvivlsom eller perifer. Desuden er det regionernes opfattelse, at et manglende svar ikke kan tages som udtryk for manglende viden i regionerne, men mere bør tages som udtryk for, at spørgeskemaets indikatorer ikke er i overensstemmelse med normal styringspraksis på sygehusområdet. Rigsrevisionen har på et møde med regionerne oplyst om baggrunden for spørgeskemaet. Undersøgelsen viste, at der var behov for at få en kvantitativ analyse af regionernes arbejde. De valgte indikatorer er inspireret af de krav, som det norske sundhedsministerium stiller til dokumentation, når der skal bygges et nyt sygehus i Norge. Rigsrevisionens analyse af svarene i spørgeskemaerne er alene rettet mod de organisatoriske hovedområder for effektivisering, som regionerne selv har udpeget. Indikatorer, som ikke har nogen relevans for et projekts konkrete effektiviseringer, er således ikke talt med. Rigsrevisionen har opfordret regionerne til at oplyse og begrunde, om der er andre indikatorer i spørgeskemaet, som vil være mere relevante for deres hovedområde for effektivisering, eller som ikke bør tælles med. Kun 2 regioner benyttede sig af denne mulighed, og svarene er blevet indarbejdet i analysen.

54 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 26 R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier 75. I figur 4 er vist, i hvor stor udstrækning projekterne har kunnet redegøre for deres viden om før-situationen og forventninger til efter-situationen i relation til deres hovedområder for effektivisering. Figur 4. Viden om før- og efter-situationen for alle projekter Hele projektet er før afslutning af programfasen Dele af projektet er efter afslutning af programfasen Hele projektet er efter afslutning af programfasen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Før-situationen Efter-situationen Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af regionernes svar på spørgeskemaerne. Det fremgår generelt af figur 4, at Aalborg, Herlev, Viborg og GAPS i stort omfang har oplysninger om den nuværende driftssituation (grøn søjle), mens Sct. Hans og Rigshospitalet har få oplysninger. Det fremgår også af figuren, at Rigshospitalet, Viborg og DNU har flest oplysninger om forventninger til den fremtidige drift (orange søjle), mens Aalborg og Aabenraa har færrest. Desuden fremgår det af figuren, at Aalborg, OUH, Sct. Hans, Rigshospitalet og Herlev ikke har afsluttet programfasen. Sct. Hans og Rigshospitalet har kun i begrænset omfang oplysninger om før- og efter-situationen, der kan understøtte forventningerne til effektiviseringerne. Ingen af projekterne har afsluttet programfasen og har derfor fortsat mulighed for at opbygge denne viden tidligt i projektet. Aalborg, OUH og Herlev har i stort omfang oplysninger om før-situationen for byggeriet, hvorimod projekterne endnu kun har begrænsede oplysninger om efter-situationen, der skal understøtte forventningerne til, at effektiviseringerne bliver realiseret. De 5 projekter har oplyst, at de samlet forventer at finde organisatoriske effektiviseringer for ca. 467 mio. kr. ud af et samlet effektiviseringsbeløb på ca. 708 mio. kr. Viborg, DNU og Kolding har afsluttet programfasen for dele af projekterne og har i relativt stort omfang oplysninger om den nuværende driftssituation. Aabenraa har også afsluttet programfasen for væsentlige dele af byggeriet, men har relativt få oplysninger om den nuværende driftssituation. Alle projekter har desuden relativt begrænsede oplysninger om efter-situationen, som kan understøtte forventningerne til effektiviseringerne. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at projekterne snarest bør opbygge en viden, som yderligere kan understøtte byggeorganisationernes arbejde med dimensionerings- og designvalg. Projekterne forventer samlet at finde organisatoriske effektiviseringer for ca. 647 mio. kr. ud af et samlet effektiviseringsbeløb på ca. 770 mio. kr.

55 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E 27 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier GAPS har afsluttet programfasen for hele projektet. Projektet har i stort omfang oplysninger om udgangspunktet for byggeriet, hvorimod forventningerne til den fremtidige drift er begrænsede. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at projektet snarest bør opbygge viden, som kan understøtte byggeorganisationens arbejde med dimensionerings- og designvalg. Projektet forventer samlet at finde organisatoriske effektiviseringer for ca. 8,5 mio. kr. ud af et samlet effektiviseringsbeløb på ca. 12,8 mio. kr. 76. Rigsrevisionen kan konstatere, at spørgeskemaet har vist, at alle 10 projekter på nuværende tidspunkt kun i begrænset omfang har oplysninger om forventningerne til driften af de fremtidige sygehuse. Det er efter Rigsrevisionens opfattelse bekymrende, at flere projekter er langt i byggeriets faser, uden at projekterne kan dokumentere, at de har tilstrækkelige oplysninger om før- og efter-situationen, som kan underbygge de dimensionerings- og designvalg, der er truffet i projektet. Dermed er der risiko for, at der er truffet valg i de tidlige faser, som kan gøre det vanskeligt at realisere effektiviseringsgevinsterne. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at projekterne aktivt bør arbejde med at understøtte forventningerne til den fremtidige drift. Det bør ske i tæt samarbejde med driftsorganisationerne. Regionerne har oplyst, at de ikke er enige i, at regionerne har begrænsede oplysninger om før- og efter-situationen. Tværtimod er det regionernes opfattelse, at der er stor viden om effektiviseringerne, og at sporene til at realisere effektiviseringerne er lagt i diverse psykiatriplaner, hospitalsplaner og koncepter samt gennem de nedsatte arbejdsgrupper. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det ikke er gennemsigtigt, hvordan koncepterne mv. kan bidrage til at underbygge og kvalificere forventningerne til effektiviseringerne. Hvis en region fx ønsker at effektivisere arbejdsgange, er det efter Rigsrevisionens vurdering væsentligt at kende udgangspunktet, og hvad regionen arbejder hen imod. Hvis regionen ikke kan redegøre for dette, har regionen efter Rigsrevisionens opfattelse ikke tilstrækkelig viden, der kan underbygge de dimensionerings- og designvalg, som er truffet i projektet. Fleksibilitet i byggerierne 77. Ekspertpanelet har peget på den betydelige usikkerhed, der knytter sig til udviklingen i behandlingsbehovet om år, hvor det er meget vanskeligt præcist at forudsige udviklingen i behandlingsformer, den teknologiske udvikling mv. Det har været centralt for ekspertpanelet, at regionerne ikke overdimensionerer byggeriet eller bygger for låst i forhold til funktioner, da det fordyrer både anlægs- og driftssiden. Projekterne bør i stedet lægge vægt på en fleksibel struktur/et fleksibelt byggeri, så ændringer i behov kan imødekommes. Det er derfor ekspertpanelets vurdering, at regionerne skal have fokus på 3 dimensioner for at sikre fleksibilitet i byggeriet, jf. boks 4. BOKS 4. EKSPERTPANELETS 3 DIMENSIONER FOR FLEKSIBILITET Fleksibilitet: Det skal være muligt at ændre i indretningen af bygningen, vægge mv. Generalitet: Der skal være brede anvendelsesmuligheder. Elasticitet: Det skal være muligt at bygge ud eller omvendt at mindske bygningen.

56 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 28 R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier 78. Rigsrevisionens gennemgang viste, at alle projekter har oplyst, hvordan de vil arbejde med fleksibilitet i de 3 dimensioner, da de søgte om endeligt tilsagn. Desuden viste gennemgangen, at alle projekter i byggestyringen har lagt planer for og arbejder med tilgange, som skal sikre, at byggeriet fremstår fleksibelt, når det er færdigt. Eksempler på projekternes arbejde med fleksibilitet er vist i boks 5. BOKS 5. EKSEMPLER PÅ PROJEKTERNES ARBEJDE MED FLEKSIBILITET Kolding Fleksibilitet For at opnå størst mulig fleksibilitet vil nybyggeriet blive udført som en søjle/dæk -konstruktion med et minimum af faste vægge. Der vil samtidig blive anvendt et generelt modulsystem, som sikrer, at rummene kan proportioneres optimalt og få den nødvendige tilgang af dagslys også i tilfælde af, at bygningsafsnit ændrer funktion med nye krav til rummenes størrelse og funktionalitet. Ved indskudte tekniketager og lodrette installationsskakte sikres det, at de enkelte bygningsafsnit kan ombygges eller opdateres uden at forstyrre driften i tilstødende arealer. Generalitet For at opnå størst mulig generalitet vil rummenes indretning blive standardiseret i videst muligt omfang. Elasticitet Ved at placere den nye sengebygning over de eksisterende hovedkorridorer sikres det, at sygehuset også efter den planlagte udbygning fortsat har gode muligheder for en fleksibel arealudvidelse ved jorden mod øst og vest. Det sikres samtidig, at den enkle logistik i bygningskomplekset bibeholdes. Viborg Fleksibilitet Der projekteres med statiske konstruktioner, som muliggør, at afdelinger/afsnit kan ombygges i takt med ændrede behov. Det tilstræbes, at ombygninger kan foregå uden større indgriben i bærende konstruktioner og installationer. Ændringer i kommende brugsmønstre vil stille krav om, at det skal være muligt uden større bygningsmæssige ændringer at tilføje nye installationer og samtidig være muligt at renovere og udskifte installationer som led i den løbende vedligeholdelse. Generalitet Der projekteres med høj grad af multifunktionelle rum/standardrum, som kan anvendes til forskellige funktioner, fx at samme rumtype kan danne rammen om flere funktioner som ensengsstue, kontor, opholdsrum og ambulatorium uden eller med meget lidt ombygning. Standardisering af rumtyper muliggør ligeledes projektering med en større grad af præfabrikerede rum, herunder præfabrikerede toilet-/ baderum. Elasticitet Der projekteres med bygningsstrukturer, som muliggør udvidelser uden større indgriben i eksisterende bygninger. Samtidig afsættes der et areal i bygningernes omgivelser til udvidelsesmuligheder. I den forbindelse har særligt bygningernes placering i forhold til intern og ekstern logistik stor betydning. Et change request-katalog er et katalog, der lister, hvilke projekttilpasninger der konkret kan gennemføres, hvis der fx opstår budgetproblemer. 79. Rigsrevisionens gennemgang viste også, at nogle regioner i deres change request-katalog har opstillet forslag til projekttilpasninger, som vil reducere fleksibiliteten. Fx har Kolding i sit change request-katalog angivet, at en tilpasningsmulighed er, at tekniketagen udgår, hvilket betyder en forringelse af fleksibiliteten. Region Hovedstaden har oplyst, at en mulighed for besparelse for Herlev kan være at reducere fleksibiliteten i bygningerne. 80. Rigsrevisionen kan konstatere, at regionerne arbejder med fleksibilitet, men at fleksibiliteten måske reduceres, hvis regionerne skal gennemføre projekttilpasninger for at overholde totalrammen. Det er efter Rigsrevisionens opfattelse vigtigt at holde fokus på fleksibilitet, da det medvirker til at imødegå et ukendt fremtidigt behandlingsbehov og at fastholde effektiviseringerne. Et fleksibelt byggeri kan dog ikke løse de udfordringer, regionerne står over for, hvis de ikke har arbejdet strategisk med effektiviseringerne.

57 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E 29 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier D. Arbejdet med effektiviseringer 81. Rigsrevisionens undersøgelse af regionernes arbejde med effektiviseringer har vist følgende: Ingen af regionernes projekter inddrager effektiviseringer i risikostyringen. Rigsrevisionen anbefaler, at regionerne integrerer arbejdet med effektiviseringer i risikostyringen, da det derved vil blive synligt, hvis der er udfordringer med at realisere effektiviseringerne. Regionerne har udarbejdet change request-kataloger, men der er stor forskel på, hvor mange oplysninger det enkelte projekt har givet om konsekvenserne af de enkelte change requests. Samarbejde mellem byggeorganisation og driftsorganisation samt risikostyring 82. Det er vigtigt, at effektiviseringer bliver sat på dagsordenen, når der træffes væsentlige beslutninger, og at det løbende bliver udfordret, hvilken tilgang der er til at realisere potentialet, herunder hvilke analyser og beregninger der skal til. Dette kræver, at der bl.a. er en tæt dialog mellem byggeorganisationen og driftsorganisationen, så beslutninger om dimensionering og design er sammenhængende og gennemtænkte i forhold til den fremtidige drift og dermed også til de effektiviseringer, der skal realiseres. 83. Regionerne har på møder med Rigsrevisionen oplyst, at de er opmærksomme på nødvendigheden af, at byggeorganisationen og driftsorganisationen har et samlet fokus på effektiviseringer i det daglige arbejde. Derfor holdes der løbende møder mellem de 2 organisationer. Regionernes svar på Rigsrevisionens spørgeskema viste dog, at kun få projekter besvarede helt almindelige forudsætninger som fx forventet udvikling i årsværk. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det kan indikere, at den viden, som driftsorganisationerne har, ikke bliver anvendt tilstrækkeligt i byggeorganisationerne til at sikre en effektiv fremtidig drift. Risikostyring 84. Alle projekter har i deres styringsmanual beskrevet, hvordan risikostyringen overordnet er tilrettelagt. Derudover har flere af projekterne udarbejdet en uddybende risikohåndbog eller risikostyringsmanual. Projekterne informerer om risici på 3 niveauer, jf. boks 6. BOKS 6. INFORMATION OM RISICI Detailniveau: Totalrådgiveren/bygherrerådgiveren og projektafdelingen drøfter hver måned den udarbejdede risikorapport. Ledelsesniveau: Projektets ledelsesgruppe, fx direktionen eller styregruppen, drøfter hver måned risikorapporten. Regionsråd: Projektet sender hvert kvartal risikorapporten til regionsrådet. Risikorapporten beskriver status for de væsentligste risici i projektet. Rapporten bliver også sendt til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Formålet med risikostyring er at minimere sandsynligheden for og konsekvensen af de risici, der kan få negativ indflydelse på en succesfuld gennemførelse af projektet. En styringsmanual fastlægger bl.a. projekternes organisatoriske opbygning og ansvar og beskriver, hvordan centrale dele af byggeprocessen tilrettelægges og styres, herunder hvordan der løbende bliver fulgt op og rapporteret om fremdrift mv. Styringsmanualen bliver opdateret løbende. 85. Det fremgår af styringsmanualerne, at størrelsen af de enkelte risici afhænger af en kombination af sandsynligheden for, at risikoen indtræffer, og konsekvensen, hvis risikoen indtræffer. Konsekvensen bliver vurderet ud fra kriterierne tid, økonomi og kvalitet. Risikoen for, at der ikke bliver realiseret den ønskede effektiviseringsgevinst, når byggeriet er færdigt, indgår under kriteriet kvalitet.

58 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 30 R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Der er efter Rigsrevisionens opfattelse risici forbundet med, at effektiviseringer indgår som en delmængde under kriteriet kvalitet. For det første kan der være risiko for, at der ikke er den fornødne opmærksomhed på emnet. For det andet, at det ikke fremgår tilstrækkeligt tydeligt af rapporteringen, at en kvalitetsrisiko også har en betydning for et effektiviseringspotentiale. Dermed kan der være risiko for, at modtagerne af risikorapporten ikke er opmærksomme på konsekvenserne og derfor ikke får truffet de nødvendige beslutninger. Det er nødvendigt, at risici bliver formuleret, så teksten også er forståelig for personer, der ikke deltager i risikoarbejdet, men som skal vurdere risiciene og beslutte, hvilke tiltag der skal iværksættes. Det skal desuden fremgå klart og tydeligt, hvis projektet har valgt at skubbe risici foran sig eller på nogle parametre bevidst har valgt at arbejde med større risici. I risikologgen opbevares alle oplysninger om risici, analyser, reaktioner og status. 86. Rigsrevisionens gennemgang af projekternes risikologger viste, at det ikke bliver fremhævet, om en risiko også får en betydning i forhold til at realisere effektiviseringskravet. Det bliver alene fremhævet, hvilken betydning en risiko har i forhold til økonomien, fx at der er risiko for øgede driftsudgifter. Gennemgangen viste enkelte eksempler på, hvor det positivt var fremhævet, om en risiko havde en betydning for effektivisering. 87. I boks 7 er vist eksempler, hvor det efter Rigsrevisionens opfattelse kunne have været hensigtsmæssigt, at der havde været fokus på effektivisering, og eksempler, hvor effektivisering fremhæves. Teksten under hvert eksempel er citater fra risikologgene og viser, hvor meget information der gives om de enkelte risici. BOKS 7. EKSEMPLER PÅ, HVORDAN EFFEKTIVISERING HÅNDTERES I RISIKOARBEJDET Eksempler, hvor effektivisering ikke bliver fremhævet OUH Der kan være en risiko ved IT-understøttelse af nyt OUH, da det er en ny måde at lave logistik på og der findes ikke kendte løsninger på nuværende niveau. Konsekvensen kan være at logistiksystemet ikke virker. DNU Der kan være en risiko i forhold til overholdelse af budgetter i forbindelse med ombygning af eksisterende Skejby Sygehus. Konsekvensen kan være behov for at foretage prioriteringer og besparelser. Eksempler, hvor effektivisering positivt bliver fremhævet Viborg Der kan være en risiko for, at de påtænkte løsninger ikke indeholder en tilstrækkelig gennemarbejdning af forsynings- og kommunikationsløsninger med vurderinger af muligheder for ny teknik/ændret arbejdstilrettelæggelse. Hvis de mest effektive arbejdsgange ikke kan understøttes, kan konsekvensen være at den forventede effektivisering ikke opnås. Aabenraa Det kan være en risiko for, at leveret udstyr ikke lever op til behovet. Konsekvens er, at det ikke har en betydning for økonomi og tidsplan, men det vil betyde noget for effektivisering, i form af effektiv behandling af patienter. 88. Gennemgangen viste desuden, at risici i forhold til de hovedområder, som er udpeget til at skulle drive effektiviseringen, ikke indgår i risikologgene. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at regionernes risikostyring vil blive styrket, hvis effektiviseringsområderne indgår i risikologgen, da det vil blive synligt, hvis der er udfordringer i arbejdet med effektiviseringer, og hvordan man vil arbejde med at håndtere risikoen. Derudover vil det også blive fremhævet, hvis områder, som er forudsætninger for at kunne indhøste de planlagte effektiviseringsgevinster, udgør en risiko.

59 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E 31 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Change requests 89. Én af tilsagnsbetingelserne er, at regionerne skal udarbejde en procedure for, hvordan regionerne vil håndtere change requests (ændringsønsker). Dette fremgår også af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri. I instruksen fremgår det, at regionerne skal opstille og beslutte et prioriteret change request-katalog over de umiddelbare projekttilpasninger, som konkret gennemføres, hvis der opstår budgetproblemer, så den fastlagte investeringsramme overholdes. Hensigten med kataloget er at sikre, at der sammen med generelle reserver er tilstrækkelig robusthed til at håndtere de økonomiske risici i projektet. Change request-kataloget skal foreligge, inden de statslige kvalitetsfondsmidler kan udbetales. 90. Rigsrevisionens gennemgang af projekternes change request-kataloger viste, at det er meget forskelligt, hvordan de enkelte projekter arbejder med change requests, og hvordan katalogerne er udformet. Katalogerne varierer fra meget summariske beskrivelser til tekst, der beskriver forventede økonomiske konsekvenser af en change request. For ingen af projekterne fremgår det dog, om forslag til projekttilpasninger får en konsekvens for mulighederne for at effektivisere. 91. Det har siden 1. maj 2000 været obligatorisk at foretage totaløkonomiske vurderinger i forbindelse med gennemførelsen af statsligt støttede byggerier, jf. bekendtgørelse nr. 202 af 23. marts 2000 om kvalitetssikring af byggearbejder. Det betyder, at bygherrer for statsstøttede byggerier nu er ansvarlige for, at der gennemføres totaløkonomiske beregninger ved planlægning og gennemførelse af byggerierne. I forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne er muligheden for at anvende totaløkonomiske beregninger begrænset af, at der er en fast ramme for hvert byggeri, som ikke må overskrides. Det betyder, at regionerne kun kan gennemføre løsninger, som er mulige inden for den tildelte totalramme. Vigtigheden af, at der foretages totaløkonomiske beregninger, understreges af, at sygehusenes driftsudgifter udgør op til 80 % af bygningernes totaløkonomi. Når driftsudgifterne for et typisk sygehus er så høje, er det derfor vigtigt, at der allerede tidligt i anlægsprojektet er et skarpt fokus på de driftsmæssige konsekvenser af det færdige byggeri, og at sådanne betragtninger indgår i vurderingen af alternative løsningsmuligheder. Totaløkonomiske beregninger kan også anvendes i arbejdet med at udforme et change request-katalog. Rigsrevisionens gennemgang viste, at flere regioner inddrager totaløkonomiske beregninger i arbejdet med byggerierne, men at det er meget forskelligt, hvor bredt og dybt arbejdet med dette har været. Det er dog uklart, om og hvordan regionerne fx har anvendt totaløkonomiske beregninger til at understøtte og kvalificere deres change request-katalog.

60 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 32 R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier E. Regionernes opfølgning 92. Rigsrevisionens undersøgelse af regionernes opfølgning på effektiviseringsmålene har vist følgende: Regionernes projekter har fastlagt et overordnet baselinebudget, der er lig med driftsbudgettet, som effektiviseringskravet er beregnet ud fra. Flere af regionernes projekter har ikke etableret baselinebudgetter på fx hovedområder for effektivisering. En baselinemåling er nødvendig for at kunne sammenligne før- og efter-situationen. Region Hovedstaden har i marts 2013 udarbejdet en standardskabelon, der skal bruges til at dokumentere og opgøre de enkelte effektiviseringstiltag. Regionerne har besluttet at tage udgangspunkt i Region Hovedstadens standardskabelon. Baselinebudget 93. Det fremgår af Aftale om regionernes økonomi for 2012, at regionerne skal følge op på de realiserede strukturændringer i forhold til produktivitetsgevinster, kapacitetsudnyttelse, forbedrede arbejdsgange og ambulant behandling der, hvor projekterne er så fremskredne, at det er relevant. Det fremgår videre, at der ved færdiggørelsen af de enkelte projekter udarbejdes en evalueringsrapport i forhold til effektiviseringskrav samt bedre kapacitetsudnyttelse og bedre patientforløb mv., som også kan omfatte opfølgning på de projektspecifikke mål, som regionerne har opstillet for det enkelte projekt. 94. Konsulentfirmaet Deloitte, der rådgav ekspertpanelet om sygehusinvesteringer i perioden , pegede på, at der ikke er praksis for at foretage baselinemålinger i regionerne, hvilket efter Deloittes opfattelse er nødvendigt for at kunne foretage en kvalificeret vurdering af, om effektiviseringsgevinsterne er realiseret, ligesom det også er væsentligt i forhold til at etablere et grundlag for de evalueringer, der skal gennemføres ved afslutningen af de enkelte projekter. 95. Det er efter Rigsrevisionens opfattelse vigtigt at kunne følge op på effektiviseringsbestræbelserne. Dette vil kun give mening, hvis der bliver fastlagt et baselinebudget for effektiviseringerne på hovedområderne og de relevante tiltag under det enkelte hovedområde. Ved at fastlægge et baselinebudget bliver det muligt at sammenligne før- og efter-situationen, dvs. følge bevægelsen. Det er ikke intentionen, at projekterne ved at fastlægge et baselinebudget bliver låst fast på et beløb, som projekterne skal realisere. Arbejdet med effektiviseringsgevinsterne er en dynamisk og organisatorisk proces, hvor der kan ske ændringer undervejs. Baselinebudgettet skal derfor alene sikre, at projekterne kan følge bevægelsen i bestræbelserne på at effektivisere, så det er muligt at korrigere, hvis et område ikke vil kunne indfri forventningerne. Derudover er det en metode til, at regionerne kan evaluere, om effektiviseringerne er realiseret som forudsat. 96. Alle projekter fik fastlagt et overordnet baselinebudget, da de fik tilsagn om endeligt tilskud. Baselinebudgettet er lig med det driftsbudget for de matrikler og afdelinger, der vedrører kvalitetsfondsbyggeriet, og som effektiviseringskravet er beregnet ud fra. Rigsrevisionens gennemgang af materiale for de enkelte projekter viste, at kun 4 projekter (Kolding, GAPS, DNU og Sct. Hans) har nedbrudt det overordnede driftsbudget og angivet et baselinebudget for deres hovedområder. Regionerne har oplyst, at de generelt ikke har arbejdet med at etablere baselinebudgetter, og at de derfor vil skulle rekonstruere baselinebudgetter, hvis fx der bliver stillet krav om, at de skal kunne dokumentere effektiviseringerne i forhold til et baselinebudget. Regionerne har dog oplyst, at der vil være nogle områder som fx el og varme, hvor der forholdsvist nemt vil kunne etableres et baselinebudget, men at det er sværere på patientrelaterede effektiviseringspotentialer.

61 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E 33 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Metode til at følge op på effektiviseringsmålene 97. Region Hovedstaden har i marts 2013 udarbejdet et opfølgningskoncept, der skal bruges til at dokumentere og opgøre de enkelte effektiviseringstiltag. Danske Regioner har oplyst, at de øvrige 4 regioner har besluttet at tage udgangspunkt i Region Hovedstadens opfølgningskoncept. Rigsrevisionens gennemgang af opfølgningskonceptet viste, at der dels vil være fokus på, hvilke centrale aktiviteter projekterne iværksætter for at realisere gevinsterne, dels på en løbende opfølgning på, om effektiviseringsgevinsterne realiseres som forudsat. Materialet skal således betrygge regionen i, at projekterne arbejder med effektiviseringer. Materialet består af et oversigtsskema, hvor hovedområderne for effektiviseringer og det nominelle beløb for det samlede effektiviseringskrav fremgår, og et statusskema. I statusskemaet bliver hvert enkelt effektiviseringstiltag afrapporteret. De enkelte effektiviseringstiltag er en nedbrydning af hovedområdet for effektivisering. Fx vil der kunne være et hovedområde benævnt arbejdsgange, som kan nedbrydes i fx klyngestruktur for senge, ambulatorier og operation, og som yderligere kan nedbrydes til reduceret tidsforbrug og tværgående patientforløb. Det er på denne sidste del af nedbrydningen, at der bliver afrapporteret. Det er forudsat, at sygehuset for hvert effektiviseringstiltag afrapporterer i et statusskema. Statusskemaet vil være grundstammen i opfølgningen, og kadencen for opfølgning vil være hvert kvartal. 98. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Region Hovedstadens skabelon er et godt udgangspunkt for at kunne følge op. Det vil dog styrke materialet, hvis der også blev fastlagt et baselinebudget for de enkelte hovedområder. Tidsplan for regionernes opfølgning på effektiviseringsmål 99. Danske Regioner iværksatte i marts 2012 et arbejde, der skulle vurdere, hvordan arbejdet med at evaluere realiserede gevinster i forbindelse med byggerier mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges. Det var forventet, at der ville foreligge en rapport ved udgangen af Rapporten forelå i maj Rapporten peger på, at regionernes arbejde med effektiviseringerne skal følges tæt, så der kan ske gensidig videndeling, læring og samarbejde om centrale elementer i relation til effektiviseringsarbejdet. Desuden skal erfaringer med at konkretisere effektiviseringspotentialer samles og deles. I Aftale om regionernes økonomi for 2012 fremgår det, at regionerne skal følge op der, hvor projekterne er så fremskredne, at det er relevant. Ingen af regionerne har oplyst et konkret tidspunkt for opfølgning, men alene henvist til Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri. Det fremgår af instruksen, at rapporteringskravet træder i kraft ved endeligt tilsagn og skal opdateres i forbindelse med relevante centrale faseovergange. Når projekterne har fået godkendt udbetalingsanmodning, skal der rapporteres om effektivisering ved centrale faseovergange og som minimum hvert 1½ år. Rigsrevisionen, den 2. oktober 2013 Lone Strøm /Claus Vejlø Thomsen

62 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 34 K V A L I T E T S F O N D S B Y G G E R I E R N E I B E R E T N I N G E N Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Bilag 1. Kvalitetsfondsbyggerierne i beretningen Nyt Aalborg Universitetshospital Regionshospitalet Viborg Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) Ny Retspsykiatri Sct. Hans Nyt Hospital Herlev Det Nye Rigshospital Kolding Sygehus Nyt Universitetshospital i Odense (OUH) Ny Fælles Akutmodtagelse på Slagelse Sygehus Gennemførelsen af Psykiatrihus Slagelse (GAPS) Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Kilde: Rigsrevisionen.

63 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om O V E R S I G T O V E R H O V E D O M R Å D E R O G F O R D E L I N G A F E F F E K T I V I S E R I N G S M ÅL 35 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Bilag 2. Oversigt over hovedområder og fordeling af effektiviseringsmål Sådan læses bilaget 1 Grundlæggende oplysninger om projektet, bl.a. hvornår projektet er færdigt, anlægsrammen og effektiviseringskravet. 1 2 Tabel 1 viser de hovedområder, hvorfra projektet forventer at finde effektiviseringerne, og hvor mange procent af de relevante indikatorer fra Rigsrevisionens spørgeskema, jf. bilag 3, projektet har opgjort i forhold til hovedområdet i henholdsvis før- og efter-situationen Figur 1 viser fordelingen af hovedområderne i forhold til den samlede effektivisering. 4 Figur 2 viser øverst hvert hovedområdes andel af de organisatoriske effektiviseringer. I bjælkerne Før og Efter fremgår det vægtede bidrag, hvor tallene viser, hvor mange procent af de relevante indikatorer fra Rigsrevisionens spørgeskema projektet har opgjort i forhold til hovedområdets andel af de organisatoriske effektiviseringer. 4 Eksempel på vægtede bidrag Projekt Nyt Hospital Herlev har oplyst, at hovedområdet Optimering af de akutte patientforløb forventes at bidrage med 34 % af de organisatoriske effektiviseringer. Projektet har opgjort 93 % af indikatorerne i før-situationen og 5 % i efter-situationen, jf. tabel 1. I forhold til hovedområdets vægtning har projektet således opgjort henholdsvis 31 % og 2 % af de organisatoriske effektiviseringer ud fra hovedområdet Optimering af de akutte patientforløb. Formlen for det vægtede bidrag: Eksempel på vægtet bidrag i før-situationen:

64 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 36 O V E R S I G T O V E R H O V E D O M R Å D E R O G F O R D E L I N G A F E F F E K T I V I S E R I N G S M ÅL Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier NYT HOSPITAL HERLEV Grundlæggende oplysninger Opstart: 2009 Ibrugtagning: 2018 Areal: m² Anlægsramme: 2,325 mia. kr. (2011-priser) Driftsbudget: 2,807 mia. kr. (2010-priser) Effektiviseringskrav: 4 %, svarende til 112 mio. kr. (2011-priser) Tabel 1. Hovedområder og opgjorte indikatorer Hovedområde Effektiviseringsbidrag Før Efter Optimering af de akutte patientforløb kr. 93 % 5 % Vagtberedskab mv. Fusioner af afdelinger realiseret før tilsagnsåret kr. 86 % 43 % Effektiviseringer i afdelinger, der flytter i nyt byggeri på matriklen kr. 90 % 18 % Optimering af de elektive patientforløb ambulante forløb og planlagt kirurgi kr. 93 % 2 % Logistik kr. 71 % 57 % Vagtlag kr. 86 % 43 % Residual kr. - - I alt 1) kr. 90 % 19 % Organisatoriske effektiviseringer 2) kr. 89 % 24 % 1) Samlet effektiviseringsmål i kroner, og hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 4 i beretningen. 2) Samlede organisatoriske effektiviseringer i kroner og en vægtet opgørelse af, hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 2 nedenfor. Figur 1. Fordeling af hovedområder 18 % 82 % Organisatoriske effektiviseringer Ikke-konkretiserede områder og residualer Figur 2. Opgjorte indikatorer i forhold til de organisatoriske effektiviseringer Hovedområder Før Efter % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Optimering af de akutte patientforløb Vagtberedskab mv. Fusioner af afdelinger realiseret før tilsagnsåret Effektiviseringer i afdelinger, der flytter i nyt byggeri på matriklen Optimering af de elektive patientforløb ambulante forløb og planlagt kirurgi Logistik Vagtlag Figur 2 viser, at de største hovedområder for de organisatoriske effektiviseringer er Optimering af de akutte patientforløb og Vagtberedskab mv. Fusioner af afdelinger realiseret før tilsagnsåret, der udgør henholdsvis 34 % og 33 % af de samlede organisatoriske effektiviseringer, mens Logistik og Vagtlag er mindst med henholdsvis 5 % og 4 %. Figuren viser desuden, at Herlev har mange oplysninger om før-situationen for deres 2 største hovedområder, idet de har opgjort henholdsvis 31 % (i forhold til andelen på 34 %) og 28 % (i forhold til andelen på 33 %). Herlevs oplysninger om efter-situationen for de 2 største hovedområder, Optimering af de akutte patientforløb og Vagtberedskab mv. Fusioner af afdelinger realiseret før tilsagnsåret, er få, idet de kun har kunnet opgøre henholdsvis 2 % og 14 %.

65 Samlekategori Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om O V E R S I G T O V E R H O V E D O M R Å D E R O G F O R D E L I N G A F E F F E K T I V I S E R I N G S M ÅL 37 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier DET NYE RIGSHOSPITAL Grundlæggende oplysninger Opstart: 2009 Ibrugtagning: 2018 Areal: m² Anlægsramme: 1,872 mia. kr. (2010-priser) Driftsbudget: 1,34 mia. kr. (2010-priser) Effektiviseringskrav: 5 %, svarende til 67 mio. kr. (2010-priser) Foto:3xN/aarhus arkitekterne Tabel 1. Hovedområder og opgjorte indikatorer Hovedområde Effektiviseringsbidrag Før Efter Arbejdsgange 49 % 49 % It 1) - - Interne transporter 100 % 100 % Logistik 50 % 50 % Sygefravær og personaleomsætning kr. 100 % 100 % Liggetid 69 % 69 % Hospitalserhvervede infektioner 0 % 0 % Fald på sygehuse 0 % 0 % Bygningsvedligeholdelse, energi og miljø - - Driftsoptimering, indflytning af udefunktioner kr. 30 % 30 % Driftsoptimering i øvrigt før indflytning kr. 49 % 49 % Reduktion i udgifter til klinik-/afdelingsledelser kr. 0 % 0 % I alt 2) kr. 37 % 37 % Organisatoriske effektiviseringer 3) kr. 47 % 47 % 1) Ingen relevante indikatorer. 2) Samlet effektiviseringsmål i kroner, og hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 4 i beretningen. 3) Samlede organisatoriske effektiviseringer i kroner og en vægtet opgørelse af, hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 2 nedenfor. Figur 1. Fordeling af hovedområder 100 % Organisatoriske effektiviseringer Bygningsrelaterede effektiviseringer Figur 2. Opgjorte indikatorer i forhold til de organisatoriske effektiviseringer Hovedområder Før % Efter % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Samlekategori Driftsoptimering, indflytning af udefunktioner Driftsoptimering i øvrigt før indflytning Reduktion i udgifter til klinik-/afdelingsledelser Figur 2 viser, at det største hovedområde for de organisatoriske effektiviseringer er en Samlekategori, der består af en række hovedområder, men hvor effektiviseringsbidraget ikke er nedbrudt yderligere. Området udgør 60 % af de samlede organisatoriske effektiviseringer, mens Reduktion i udgifter til klinik-/afdelingsledelser er mindst med 2 %. Figuren viser desuden, at Rigshospitalet har relativt få oplysninger om både før- og eftersituationen for deres største hovedområde, idet de kun har oplysninger om 33 % (i forhold til andelen på 60 %). Rigshospitalet har ikke givet oplysninger på det mindste område, som er Reduktion i udgifter til klinik-/afdelingsledelser, for før- og efter-situationen.

66 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 38 O V E R S I G T O V E R H O V E D O M R Å D E R O G F O R D E L I N G A F E F F E K T I V I S E R I N G S M ÅL Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier NY RETSPSYKIATRI SCT. HANS Grundlæggende oplysninger Opstart: 2009 Ibrugtagning: 2017 Areal: m² Anlægsramme: 550 mio. kr. (2009-priser) Driftsbudget: 340 mio. kr. (2011-priser) Effektiviseringskrav: 5,5 %, svarende til 19 mio. kr. (2011-priser) Tabel 1. Hovedområder og opgjorte indikatorer Hovedområde Effektiviseringsbidrag Før Efter Driftsbesparelse (personale) kr. 21 % 21 % Energiforbrug til varme kr. - - Energiforbrug til el kr. - - Drift og vedligeholdelse kr. - - Reduktion i ejendomsskat kr. - - Øvrig reduktion kr. - - I alt 1) kr. 21 % 21 % Organisatoriske effektiviseringer 2) kr. 21 % 21 % 1) Samlet effektiviseringsmål i kroner, og hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 4 i beretningen. 2) Samlede organisatoriske effektiviseringer i kroner og en vægtet opgørelse af, hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 2 nedenfor. Figur 1. Fordeling af hovedområder 7 % 7 % 4 % 82 % Organisatoriske effektiviseringer Bygningsrelaterede effektiviseringer Strukturelle effektiviseringer Ikke-konkretiserede områder og residualer Figur 2. Opgjorte indikatorer i forhold til de organisatoriske effektiviseringer Hovedområde 100 Før 21 Efter 21 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Driftsbesparelse (personale) Figur 2 viser, at hovedområdet for de organisatoriske effektiviseringer er Driftsbesparelse (personale). Figuren viser desuden, at Sct. Hans har få oplysninger om både før- og efter-situationen for hovedområdet, idet de kun har opgjort 21 % (i forhold til andelen på 100 %).

67 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om O V E R S I G T O V E R H O V E D O M R Å D E R O G F O R D E L I N G A F E F F E K T I V I S E R I N G S M ÅL 39 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier DET NYE UNIVERSITETSHOSPITAL I AARHUS (DNU) Grundlæggende oplysninger Opstart: 2012 Ibrugtagning: 2018 Areal: m² Anlægsramme: 6,426 mia. kr. (2010-priser) Driftsbudget: 5,558 mia. kr. (2009-priser) Effektiviseringskrav: 8 %, svarende til 456 mio. kr. (2010-priser) Tabel 1. Hovedområder og opgjorte indikatorer Hovedområde Effektiviseringsbidrag Før Efter Senge, ambulatorier og akutområdet kr. 54 % 58 % Meraktivitet kr. 66 % 51 % Laboratorie og billeddiagnostik kr. 71 % 29 % Operationsgange, dagkirurgi og anæstesi/intensiv kr. 67 % 83 % Samling af AUH (logistik, drift og vedligeholdelse) kr. - - I alt 1) kr. 62 % 55 % Organisatoriske effektiviseringer 2) kr. 61 % 54 % 1) Samlet effektiviseringsmål i kroner, og hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 4 i beretningen. 2) Samlede organisatoriske effektiviseringer i kroner og en vægtet opgørelse af, hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 2 nedenfor. Figur 1. Fordeling af hovedområder 3 % 97 % Organisatoriske effektiviseringer Bygningsrelaterede effektiviseringer Figur 2. Opgjorte indikatorer i forhold til de organisatoriske effektiviseringer Hovedområder Før Efter % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Senge, ambulatorier og akutområdet Meraktivitet Laboratorie og billeddiagnostik Operationsgange, dagkirurgi og anæstesi/intensiv Figur 2 viser, at de største hovedområder for de organisatoriske effektiviseringer er Senge, ambulatorier og akutområdet og Meraktivitet, der udgør henholdsvis 44 % og 40 % af de samlede organisatoriske effektiviseringer, mens Laboratorie og billeddiagnostik og Operationsgange, dagkirurgi og anæstesi/intensiv er mindst med 8 %. Figuren viser desuden, at DNU har relativt få oplysninger om før-situationen for deres 2 største hovedområder, idet de har opgjort henholdsvis 24 % (i forhold til andelen på 44 %) og 26 % (i forhold til andelen på 40 %). DNU s oplysninger om eftersituationen for de største hovedområder er få, idet de kun har opgjort oplysninger om henholdsvis 25 % og 20 %. For ét af de mindste hovedområder, Operationsgange, dagkirurgi og anæstesi/intensiv, har DNU opgjort mange oplysninger om både før- og efter-situationen, idet de har opgjort henholdsvis 5 % og 7 % (i forhold til andelen på 8 %).

68 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 40 O V E R S I G T O V E R H O V E D O M R Å D E R O G F O R D E L I N G A F E F F E K T I V I S E R I N G S M ÅL Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier REGIONSHOSPITALET VIBORG Grundlæggende oplysninger Opstart: 2007 Ibrugtagning: 2018 Areal: m² Anlægsramme: 1,164 mia. kr. (2010-priser) Driftsbudget: 1,528 mia. kr. (2010-priser) Effektiviseringskrav: 6 %, svarende til 92 mio. kr. (2010-priser) Tabel 1. Hovedområder og opgjorte indikatorer Hovedområde Effektiviseringsbidrag Før Efter Sengeafsnit/patientinventering kr. 75 % 71 % Fælles kr. 50 % 50 % Anæstesi- og operationsafdelingen/ intensiv kr. 91 % 21 % Serviceblok kr. 93 % 0 % Billeddiagnostik og ortopædkirurgi kr. 100 % 67 % Akutcenter kr. - - Forsyning, logistik og sporbarhed kr. - - VCR kr. - - Patologi (er realiseret) kr. - - I alt 1) kr. 86 % 35 % Organisatoriske effektiviseringer 2) kr. 76 % 45 % 1) Samlet effektiviseringsmål i kroner, og hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 4 i beretningen. 2) Samlede organisatoriske effektiviseringer i kroner og en vægtet opgørelse af, hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 2 nedenfor. Figur 1. Fordeling af hovedområder 35 % 1 % 64 % Organisatoriske effektiviseringer Bygningsrelaterede effektiviseringer Strukturelle effektiviseringer Figur 2. Opgjorte indikatorer i forhold til de organisatoriske effektiviseringer Hovedområder Før Efter % 5 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Sengeafsnit/ patientinventering Fælles Anæstesi- og operationsafdelingen/intensiv Serviceblok Billeddiagnostik og ortopædkirurgi Figur 2 viser, at de største hovedområder for de organisatoriske effektiviseringer er Sengeafsnit/patientinventering og Fælles, der udgør henholdsvis 29 % og 28 % af de samlede organisatoriske effektiviseringer, mens Billeddiagnostik og ortopædkirurgi er mindst med 7 %. Figuren viser desuden, at Viborg har opgjort mange oplysninger om både før- og efter-situationen for hovedområdet Sengeafsnit/patientinventering, idet de har opgjort henholdsvis 22 % og 21 % (i forhold til andelen på 29 %). For det mindste hovedområde, Billeddiagnostik og ortopædkirurgi, har Viborg mange oplysninger om både før- og efter-situationen, idet de har opgjort henholdsvis 7 % og 5 % (i forhold til andelen på 7 %).

69 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om O V E R S I G T O V E R H O V E D O M R Å D E R O G F O R D E L I N G A F E F F E K T I V I S E R I N G S M ÅL 41 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier NYT AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Grundlæggende oplysninger Opstart: 2009 Ibrugtagning: 2020 Areal: m² Anlægsramme: 4,236 mia. kr. (2011-priser) Driftsbudget: 2,641 mia. kr. (2010-priser) Effektiviseringskrav: 6 %, svarende til 160 mio. kr. (2011-priser) Tabel 1. Hovedområder og opgjorte indikatorer Hovedområde Effektiviseringsbidrag Før Efter Bedre logistik, it og arbejdsgange kr. 100 % 17 % Sygefravær kr. 100 % 100 % Patientsikkerhed kr. 92 % 0 % Personaleomsætning 1) kr. - - Liggetid 2) - 81 % 63 % Energi- og vandforbrug kr. - - Rengøring kr. - - Bygningsvedligeholdelse kr. - - Portørfunktion kr. - - Huslejebesparelser kr. - - Andet kr. - - Residual kr. - - I alt 3) kr. 97 % 13 % Organisatoriske effektiviseringer 4) kr. 99 % 31 % 1) Ingen relevante indikatorer. 2) Ikke medregnet på grund af manglende effektiviseringsbidrag. 3) Samlet effektiviseringsmål i kroner, og hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 4 i beretningen. 4) Samlede organisatoriske effektiviseringer uden personaleomsætning i kroner og en vægtet opgørelse af, hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 2 nedenfor. Figur 1. Fordeling af hovedområder 13 % 14 % 37 % 36 % Organisatoriske effektiviseringer Bygningsrelaterede effektiviseringer Strukturelle effektiviseringer Ikke-konkretiserede områder og residualer Figur 2. Opgjorte indikatorer i forhold til de organisatoriske effektiviseringer Hovedområder Før Efter % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bedre logistik, it og arbejdsgange Sygefravær Patientsikkerhed Figur 2 viser, at det største hovedområde for de organisatoriske effektiviseringer er Bedre logistik, it og arbejdsgange, der udgør 65 % af de samlede organisatoriske effektiviseringer, mens Patientsikkerhed er mindst med 15 %. Figuren viser desuden, at Aalborg har mange oplysninger om før-situationen for det største hovedområde, idet de har opgjort 65 % (i forhold til andelen på 65 %), mens Aalborg kun har få oplysninger om eftersituationen, idet de kun har oplysninger om 11 %. For det mindste hovedområde, Patientsikkerhed, er der ikke oplysninger om efter-situationen.

70 Driftsbesparelse Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 42 O V E R S I G T O V E R H O V E D O M R Å D E R O G F O R D E L I N G A F E F F E K T I V I S E R I N G S M ÅL Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier GENNEMFØRELSEN AF PSYKIATRIHUS SLAGELSE (GAPS) Grundlæggende oplysninger Opstart: 2009 Ibrugtagning: 2015 Areal: m² Anlægsramme: 1,063 mia. kr. (2010-priser) Driftsbudget: 294 mio. kr. (2010-priser) Effektiviseringskrav: 4 %, svarende til 12 mio. kr. (2010-priser) Tabel 1. Hovedområder og opgjorte indikatorer Hovedområde Effektiviseringsbidrag Før Efter Vagtberedskab, læger Fællesfunktioner Vagtberedskab, plejepersonale Antal afsnitsledelser Ansvarshavende sygeplejerske kr kr kr kr kr. 100 % 21 % Bygningsdrift kr. - - Rengøring kr. - - I alt 1) kr. 100 % 21 % Organisatoriske effektiviseringer 2) kr. 100 % 21 % 1) Samlet effektiviseringsmål i kroner, og hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 4 i beretningen. 2) Samlede organisatoriske effektiviseringer i kroner og en vægtet opgørelse af, hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 2 nedenfor. Figur 1. Fordeling af hovedområder 34 % 66 % Organisatoriske effektiviseringer Bygningsrelaterede effektiviseringer Figur 2. Opgjorte indikatorer i forhold til de organisatoriske effektiviseringer Hovedområde 100 Før 100 Efter 21 Driftsbesparelse 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 2 viser, at hovedområdet for de organisatoriske effektiviseringer er Driftsbesparelse. Hovedområdet er Rigsrevisionens sammenlægning af de 5 hovedområder, som GAPS arbejder med, jf. tabel 1. Figuren viser desuden, at GAPS har mange oplysninger om før-situationen, idet de har opgjort 100 %. GAPS har derimod få oplysninger om efter-situationen, idet de har opgjort 21 % (i forhold til andelen på 100 %).

71 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om O V E R S I G T O V E R H O V E D O M R Å D E R O G F O R D E L I N G A F E F F E K T I V I S E R I N G S M ÅL 43 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier NYT UNIVERSITETSHOSPITAL I ODENSE (OUH) Grundlæggende oplysninger Opstart: 2008 Ibrugtagning: 2021 Areal: m² Anlægsramme: 6,375 mia. kr. (2010-priser) Driftsbudget: 4,239 mia. kr. (2009-priser) Effektiviseringskrav: 8 %, svarende til 348 mio. kr. (2010-priser) Tabel 1. Hovedområder og opgjorte indikatorer Hovedområde Effektiviseringsbidrag Før Efter Ændret klinisk drift (booking, planlægning og arbejdsgange) kr. 71 % 25 % Logistik og it kr. 71 % 71 % Drift og vedligeholdelse af bygninger/ energiforbrug kr. - - Afledte ændringer kr. - - I alt 1) kr. 71 % 29 % Organisatoriske effektiviseringer 2) kr. 71 % 36 % 1) Samlet effektiviseringsmål i kroner, og hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 4 i beretningen. 2) Samlede organisatoriske effektiviseringer i kroner og en vægtet opgørelse af, hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 2 nedenfor. Figur 1. Fordeling af hovedområder 26 % 7 % 67 % Organisatoriske effektiviseringer Bygningsrelaterede effektiviseringer Strukturelle effektiviseringer Figur 2. Opgjorte indikatorer i forhold til de organisatoriske effektiviseringer Hovedområder Før Efter % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ændret klinisk drift (booking, planlægning og arbejdsgange) Logistik og it Figur 2 viser, at OUH har 2 hovedområder for de organisatoriske effektiviseringer, Ændret klinisk drift (booking, planlægning og arbejdsgange) og Logistik og it. De udgør henholdsvis 74 % og 26 % af de samlede organisatoriske effektiviseringer. Figuren viser desuden, at OUH har relativt mange oplysninger om før-situationen for begge hovedområder, idet de har opgjort henholdsvis 53 % (i forhold til andelen på 74 %) og 18 % (i forhold til andelen på 26 %). OUH har kun få oplysninger om efter-situationen for hovedområdet Ændret klinisk drift (booking, planlægning og arbejdsgange), idet de har opgjort 18 % (i forhold til andelen på 74 %). OUH har relativt mange oplysninger om efter-situationen for hovedområdet Logistik og it, idet OUH har opgjort 18 % (i forhold til andelen på 26 %).

72 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 44 O V E R S I G T O V E R H O V E D O M R Å D E R O G F O R D E L I N G A F E F F E K T I V I S E R I N G S M ÅL Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier SYGEHUS SØNDERJYLLAND, AABENRAA Grundlæggende oplysninger Opstart: 2010 Ibrugtagning: 2020 Areal: m² Anlægsramme: 1,288 mia. kr. (2011-priser) Driftsbudget: 1,466 mia. kr. (2010-priser) Effektiviseringskrav: 7 %, svarende til 103 mio. kr. (2010-priser) Tabel 1. Hovedområder og opgjorte indikatorer Hovedområde Effektiviseringsbidrag Før Efter Løn kr. 43 % 0 % Allerede høstet effektivisering kr. 43 % 0 % Vagtberedskab og andre organisatoriske ændringer kr. 43 % 0 % Bespisning kr. 43 % 0 % Energi og bygningsdrift kr. - - Forbrug kr. - - Rengøring kr. - - Udenomsarealer kr. - - Bygningsvedligeholdelse kr. - - Vedligeholdelse af installationer kr. - - Ejendomsværdiskat kr. - - Ejendomsskat kr. - - Forsikringer kr. - - I alt 1) kr. 43 % 0 % Organisatoriske effektiviseringer 2) kr. 42 % 0 % 1) Samlet effektiviseringsmål i kroner, og hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 4 i beretningen. 2) Samlede organisatoriske effektiviseringer i kroner og en vægtet opgørelse af, hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 2 nedenfor. Figur 1. Fordeling af hovedområder 50 % 5 % 45 % Organisatoriske effektiviseringer Bygningsrelaterede effektiviseringer Strukturelle effektiviseringer Figur 2. Opgjorte indikatorer i forhold til de organisatoriske effektiviseringer Hovedområder Før Efter 0% 0% 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Løn Allerede høstet effektivisering Vagtberedskab og andre organisatoriske ændringer Bespisning Figur 2 viser, at de største hovedområder for de organisatoriske effektiviseringer er Løn og Allerede høstet effektivisering, der udgør henholdsvis 38 % og 35 % af de samlede organisatoriske effektiviseringer, mens Bespisning er mindst med 3 %. Figuren viser desuden, at Aabenraa kun har få oplysninger om før-situationen for deres 2 største hovedområder, idet de har opgjort henholdsvis 16 % (i forhold til andelen på 38 %) og 15 % (i forhold til andelen på 35 %). Aabenraa har ikke oplysninger om efter-situationen for nogen af hovedområderne.

73 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om O V E R S I G T O V E R H O V E D O M R Å D E R O G F O R D E L I N G A F E F F E K T I V I S E R I N G S M ÅL 45 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier KOLDING SYGEHUS Grundlæggende oplysninger Opstart: 2009 Ibrugtagning: 2016 Areal: m² Anlægsramme: 911 mio. kr. (2010-priser) Driftsbudget: 1,239 mia. kr. (2009-priser) Effektiviseringskrav: 6 %, svarende til 76 mio. kr. (2010-priser) Tabel 1. Hovedområder og opgjorte indikatorer Hovedområde Effektiviseringsbidrag Før Efter Bygningsmassens betydning for liggetiden kr. 100 % 0 % Service-setup kr. 64 % 26 % Mere sundhed for pengene kr. 73 % 13 % Vagtlag kr. 43 % 43 % Sygefravær kr. 41 % 41 % Personaleomsætning kr. 43 % 43 % Patientsikkerhed kr. 100 % 0 % Arbejdsgange 1) - 62 % 26 % Logistik internt i afdelingerne kr. - - Bygningsområdet vedligeholdelse kr. - - Bygningsområdet energi kr. - - I alt 2) kr. 61 % 27 % Organisatoriske effektiviseringer 3) kr. 77 % 15 % 1) Ikke medregnet på grund af manglende effektiviseringsbidrag. 2) Samlet effektiviseringsmål i kroner, og hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 4 i beretningen. 3) Samlede organisatoriske effektiviseringer i kroner og en vægtet opgørelse af, hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 2 nedenfor. Figur 1. Fordeling af hovedområder 12 % 88 % Organisatoriske effektiviseringer Bygningsrelaterede effektiviseringer Figur 2. Opgjorte indikatorer i forhold til de organisatoriske effektiviseringer Hovedområder Før Efter 0% % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bygningsmassens betydning for liggetiden Service-setup Mere sundhed for pengene Vagtlag Sygefravær Personaleomsætning Patientsikkerhed Figur 2 viser, at de største hovedområder for de organisatoriske effektiviseringer er Bygningsmassens betydning for liggetiden og Service-setup, der udgør henholdsvis 42 % og 21 % af de samlede organisatoriske effektiviseringer, mens Personaleomsætning og Patientsikkerhed er mindst med henholdsvis 3 % og 2 %. Figuren viser desuden, at Kolding har mange oplysninger om før-situationen for deres 2 største hovedområder, idet de har oplysninger om henholdsvis 42 % (i forhold til andelen på 42 %) og 13 % (i forhold til andelen på 21 %). Kolding har ikke oplysninger om efter-situationen for det største hovedområde, Bygningsmassens betydning for liggetiden.

74 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 46 R I G S R E V I S I O N E N S S P Ø R G E S K E M A T I L R E G I O N E R NE Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Bilag 3. Rigsrevisionens spørgeskema til regionerne Tabel 1. Undersøgelse af dimensionering og effektivitet i planlagte sygehusbyggerier 2013 Parameter 1. Dimensionering Før Efter A. Senge Somatik/Psykiatri (inkl. evt. observationssenge) B. Heraf antal ensengsstuer C. Senge Intensiv D. Senge Opvågning E. Senge Patienthotel F. Dagpladser G. Ambulatorierum H. Operationslejer I. Undersøgelsesrum Radiologi J. Senge K. Operationslejer L. Ambulatorierum M. Diagnostiske rum Parameter 2. Aktivitet Før Efter A. Afsluttede cpr. numre B. Indlæggelser i alt C. Indlæggelser op til 2 døgn D. Indlæggelser op til 3 døgn E. Indlæggelser over 3 døgn F. Sengedage G. Ambulante besøg H. Dagbehandlinger I. Operationer stationær kirurgi J. Operationer dagkirurgi K. Udlagte patienter L. Radiologiske undersøgelser total M. Scanninger total N. Analyser/prøver i egne laboratorier O. Analyser/prøver ved andre laboratorier

75 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om R I G S R E V I S I O N E N S S P Ø R G E S K E M A T I L R E G I O N E R N E 47 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Parameter 3. Produktivitet Før Efter A. Antal ambulante besøg pr. lægeårsværk B. Antal ambulante besøg pr. plejeårsværk C. Antal ambulante besøg pr. sekretærårsværk D. Antal udskrivninger pr. lægeårsværk E. Antal udskrivninger pr. plejeårsværk F. Antal udskrivninger pr. sekretærårsværk G. Antal lægeårsværk pr. belagt seng H. Antal plejeårsværk pr. belagt seng I. Antal sekretærårsværk pr. belagt seng J. Antal afsluttede cpr. Numre pr. lægeårsværk K. Antal afsluttede cpr. Numre pr. plejeårsværk L. Antal afsluttede cpr. Numre pr. sekretærårsværk M. DRG-værdi pr. lægeårsværk (DKK) N. DRG-værdi pr. plejeårsværk (DKK) O. DRG-værdi pr. sekretærårsværk (DKK) P. Gennemsnitlig liggetid (dage) Q. Belægningsprocent senge (pct.) R. Sygefravær (pct.) Parameter 4. Fælles akutmodtagelse Før Efter A. Totale antal indlæggelser i akutmodtagelse B. Andel akutte indlæggelser af totale antal indlæggelser (pct.) C. Andel akutte patienter som udskrives fra akutmodtagelsen (pct.) D. Gennemsnitlig liggetid for akutindlagte patienter i alt (dage) E. Gennemsnitlig liggetid for akutindlagte patienter i akutmodtagelsen (dage) F. Antal diagnostiske undersøgelser til akutte patienter (total) G. Antal genindlæggelser inden for 30 dage for patient udskrevet fra FAM H. Andel senge i akutmodtagelse i forhold til totale antal senge (pct.) I. Andel patienter udskrevet fra akutmodtagelse til kommunal foranstaltning (pct.) J. Belægningsprocent på senge i akutmodtagelse (pct.)

76 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 48 R I G S R E V I S I O N E N S S P Ø R G E S K E M A T I L R E G I O N E R NE Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Parameter 5. Aktivitet kirurgi Før Efter A. Antal operationer stationær B. Antal operationer dagkirurgi C. Antal åbningsdage pr. år for elektiv kirurgi D. Åbningstid for operationer pr. døgn i timer E. Antal minutter pr. operation (oplys gerne spænd fra-til) (fra patient på stuen til patient ud af stuen) F. Antal minutter knivtid pr. operationsleje stationær kirurgi (oplys gerne spænd fra-til) G. Antal minutter knivtid pr. operationsleje dagkirurgi (oplys gerne spænd fra-til) H. Andel operationer som gennemføres i dagtid (kl ) (pct.) I. Størrelse på operationsstuer til stationær kirurgi m² J. Antal operationslejer stationær kirurgi K. Antal operationslejer dagkirurgi L. Størrelse på operationslejer til dagkirurgi m² Parameter 6. Berørte funktioner A. Sengeafdelinger B. Patienthotel C. Akutmodtagelse D. Opvågning E. Intensiv F. Dagbehandling G. Ambulatorium H. Operation I. Radiologi J. Laboratoriefunktioner K. Anden diagnostik L. Administration M. Service- og logistik N. Andre funktioner Antal organisatoriske enheder Antal årsværk Før Efter Før Efter

77 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om R I G S R E V I S I O N E N S S P Ø R G E S K E M A T I L R E G I O N E R N E 49 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Parameter 7. Antal utilsigtede hændelser fordelt på de 13 ICPS-hovedkategorier i de klassificerede hændelser A. Administrative processer B. Blod og blodkomponenter C. Bygninger og infrastruktur D. Gasser og luftarter E. Individ-team-organisation F. Infektion G. Kliniske processer H. Kommunikation og dokumentation I. Medicinering J. Medicinsk udstyr K. Patientuheld L. Selvskade og selvmord M. Anden utilsigtet hændelse Før Efter Parameter 8. Effektivitet afstand i antal meter mellem Før Efter A. Operationsgang og intensive senge B. Operationsgang og opvågning C. FAM og radiologi D. FAM og laboratoriefaciliteter E. FAM og diagnostik i øvrigt

78 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 50 O R D L I S T E Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Bilag 4. Ordliste Administrationsgrundlag Barmarkbyggerier Baselinebudget Baselineår Bygherrevejledning Bygningsklasse 2020 Bygningsrelaterede effektiviseringer Change request-katalog Det tredje øje Ekspertpanelet Endeligt tilsagn Fleksibilitet Forandringsprojekt Generelle produktivitetskrav Hovedområder Kvalitetsfonden Organisatoriske effektiviseringer Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses administrative retningslinjer for, hvordan ministeriet fører tilsyn med anvendelsen af de statslige tilskud til sygehusbyggerierne. En betegnelse for byggerier, der opføres på grunde, som ikke tidligere har været bebyggede. Er lig med det år, som budgettet er fastlagt i forhold til. Det driftsbudgetår, som effektiviseringskravet i det endelige tilsagn er beregnet ud fra. Bygherrevejledningen fra 2008 (revideret i 2010) gennemgår de regler, der gælder for opførelse af statsligt og regionalt byggeri, og indeholder derudover gode råd og erfaringer. Bygningsklasse 2020 er en skærpelse af kravene for energiklasse I bygningsklasse 2020 skal bygningen bl.a. være mere tæt, og behovet for at tilføre energi i form af el, varme mv. skal være mindre end i energiklasse De effektiviseringsgevinster, som kommer af, at bygningerne er billigere at vedligeholde, har et lavere energi- og vandforbrug samt fra besparelser på transportpersonale ved hjælp af automatisk transportsystem og mere kompakte sygehuse. Et katalog, der lister, hvilke projekttilpasninger der konkret kan gennemføres, hvis der fx opstår budgetproblemer. En betegnelse for, at der bliver inddraget uvildige eksterne eksperter med særlig viden om styring af større byggeprojekter med revisionsmæssige kompetencer. Formålet med det tredje øje er, at regionerne får uvildige eksterne eksperter til at gennemgå projekterne i forhold til økonomi, tid, organisation, kvalitet og risikostyring. Ekspertpanelet skal vurdere konkrete sygehusprojekter og indstille til regeringen, hvilke projekter der kan få tilskud fra Kvalitetsfonden. Med et endeligt tilsagn om tilskud godkendes projektplanen med en række betingelser. Betingelserne er fx, at der er fastsat et krav til effektivisering, og at regionerne overholder totalrammen og anvender de nødvendige midler til it og apparatur. Ekspertpanelet har 3 dimensioner for fleksibilitet. Fleksibilitet: Det skal være muligt at ændre i indretningen af bygningen, vægge mv. Generalitet: Der skal være brede anvendelsesmuligheder. Elasticitet: Det skal være muligt at bygge ud eller omvendt at mindske bygningen. En strategisk og målrettet ændring af de fysiske og organisatoriske enheder. Består i, at sygehusene skal levere en højere aktivitet i form af fx flere behandlinger, uden at sygehusene får øget finansiering. De generelle produktivitetskrav indgår i de årlige aftaler mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi og har i flere år været på 2 % om året. Projekterne har fordelt effektiviseringerne på en række hovedområder, som fx kan være vagtlag, logistik, it, sygefravær og vedligeholdelse. Fonden blev etableret som led i den daværende regerings kvalitetsreform fra Af fondens midler skal 25,5 mia. kr. bruges til statslig medfinansiering af investeringer i ny sygehusstruktur. De effektiviseringsgevinster, som kommer af, at bygningerne understøtter et reduceret sygefravær, bedre patientsikkerhed, optimeret logistik og nye it-systemer, centralisering af funktioner og fusioner samt optimerede patientforløb.

79 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om O R D L I S T E 51 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Programfase Projektforslag Risikolog Risikostyring Strukturelle effektiviseringer Styringsmanual Totaløkonomi Udefunktion I programfasen forbereder bygherren byggeriet på et overordnet niveau. Programfasen slutter med et projektforslag, som sætter de væsentligste ydre rammer i forhold til bl.a. dimensionerings- og designvalg. Projektforslaget fastlægger de funktionelle og kvalitetsmæssige krav til byggeriet, hvor dimensionerings- og designvalg er afgørende parametre. Risikologgen opbevarer alle oplysninger om risici, analyser, reaktioner og status. Formålet med risikostyring er at minimere sandsynligheden for og konsekvensen af de risici, der kan få negativ indflydelse på en succesfuld gennemførelse af projektet. De effektiviseringsgevinster, som kommer fra nedlæggelse af sygehusmatrikler, herunder besparelse på bygningsudgifter (husleje mv.) fra enheder, som flytter til det nye hospital. En manual, der bl.a. fastlægger projekternes organisatoriske opbygning og ansvar og beskriver, hvordan centrale dele af byggeprocessen tilrettelægges og styres, herunder hvordan der løbende bliver fulgt op og rapporteret om fremdrift mv. Styringsmanualen bliver opdateret løbende. Totaløkonomi handler om at vælge den løsning, som samlet set bedst kan betale sig over hele bygningens levetid. Udefunktion betyder, at patienter bliver behandlet på et andet sted end hovedtjenestestedet.

80 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 1 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september økonomirapport 2013 Bilag 1 Region Hovedstaden November 2013

81 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 2 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning... 3 Kapitel 2 Bevillingsområder Amager Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bornholms Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hvidovre Hospital Nordsjællands Hospital Region Hovedstadens Psykiatri Rigshospitalet Den Præhospitale Virksomhed Region Hovedstadens Apotek IMT, IT-, Medico- og Telefonivirksomheden HR- og Uddannelsesvirksomheden Sygehusbehandling uden for regionen Fælles driftsudgifter m.v Praksisområdet Social- og specialundervisningsområdet Region Hovedstadens Psykiatri (socialpsykiatri) Den Sociale Virksomhed Regional udvikling Administration Kapitel 3. Investeringsbudget Kapitel 4. Indtægter til sundhed og finansielle poster Indtægter til sundhed Finansielle poster

82 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 3 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Kapitel 1 Sammenfatning Indledning På sundhedsområdet, drift viser regnskabsprognosen samlede mindreudgifter på 204 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget efter 3. økonomirapport I 3. økonomirapport, der blev godkendt af regionsrådet den 24. september 2013, var der forventning om balance. Der er derudover mindreforbrug som led i forskydninger til 2014, som forventes at udgøre 327 mio. kr. Forskydninger søges genbevilget i 1. økonomirapport Indregnes dette mindreforbrug, forventes på sundhedsområdet et samlet regnskabsmæssigt mindreforbrug på 532 mio. kr. Beløbet er nærmere specificeret i tabel 1 nedenfor. På sundhedsområdet forventes på investeringsområdet et mindreforbrug på samlet 706 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget, dvs. inkl. genbevillinger fra tidligere år m.m. Mindreforbruget skyldes tidsforskydninger, og de pågældende beløb vil senere blive søgt genbevilget i Hvis resultatet for sundhedsområdet ses i forhold til økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og Danske Regioner, er udgiftsniveauet 418 mio. kr. lavere end udgiftsrammen for driftsområdet. Til gengæld er udgiftsniveauet i 2013 på anlægsområdet (sundhed inkl. kvalitetsfondsprojekterne) 676 mio. kr. højere end det oprindeligt afsatte i det vedtagne budget for Det oprindelige budget for 2013 var udarbejdet i overensstemmelse med økonomiaftalen.der er i årets løb omdisponeret 437 mio. kr. fra driftsbudgettet til investeringsbudgettet bl.a. som følge af regnskabstekniske forhold. Dette er hovedforklaringen på mindreforbruget på driftsområdet og merforbruget på investeringsområdet. Det er det generelle billede på hospitalerne, at der forventes enten budgetoverholdelse eller mindreforbrug, der søges genbevilget senere. Der er dog forventet merforbrug på Hvidovre Hospital på 12 mio. kr. og på Nordsjællands Hospital på 7,5 mio. kr., der forudsættes tilbagebetalt i Samlet set forventes netto 164 mio. kr. genbevilget senere for hospitalerne. Vedrørende It- Medico- og Telefonivirksomheden (IMT) samt HR- og Uddannelsesvirksomheden (HRU) søges henholdsvis 31 mio. kr. og 17 mio. kr. genbevilget senere. For sundhedsområdets konto for fælles driftsudgifter er det samlede mindreforbrug på 216 mio. kr., hvoraf 81 mio. kr. søges genbevilget senere, mens 135 mio. kr. ikke søges genbevilget senere. Beløbet er sammensat af mindreudgifter på en lang række poster, herunder blandt andet patienterstatninger og de afsatte midler til aktivitet på hospitalerne m.v. Mindreforbruget for administrationsbudgettet (sundhed), der søges genbevilget senere, er på 19 mio. kr. 3

83 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 4 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Der er derudover et mindreforbrug på praksisområdet på 82 mio. kr. hvoraf 15 mio. kr. søges genbevilget senere. Det øvrige mindreforbrug er fordelt med 25 mio. kr. vedrørende praksisydelser ekskl. medicintilskud, 40 mio. kr. vedrørende medicintilskud og 2 mio. kr. vedrørende administrationsområdet. TABEL 1 Årets resultat 2013, Region Hovedstaden Mio. kr. Ikke overførte mindreforbrug Mer-/mindreforbrug der overføres Samlet resultat Hospitaler -2,2-164,2-166,4 Amager Hospital 0,0 0,0 0,0 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 0,0-36,6-36,6 Bornholms Hospital 0,0-2,1-2,1 Gentofte Hospital 0,0 0,0 0,0 Glostrup Hospital 0,0-5,6-5,6 Herlev Hospital 0,0-7,6-7,6 Hvidovre Hospital 0,0 12,0 12,0 Nordsjællands Hospitaler 0,0 7,5 7,5 Region Hovedstadens Psykiatri -2,2-41,8-44,0 Rigshospitalet 0,0-90,0-90,0 Sundhedsområdet, fælles -135,0-129,1-264,1 Den Præhospitale Virksomhed 0,0 0,0 0,0 Region Hovedstadens Apotek 0,0 0,0 0,0 IMT 0,0-31,2-31,2 HRU 0,0-16,8-16,8 Sygehusbehandling udenfor regionen 0,0 0,0 0,0 Fælles driftsudgifter m.v. -135,0-81,1-216,1 Praksisområdet -67,0-15,4-82,4 Praksisområdet -67,0-15,4-82,4 Administration 0,0-18,7-18,7 Administration, sundhed 0,0-18,7-18,7 I alt sundhed -204,2-327,4-531,6 Social- og specialundervisningsområdet 0,0-14,3-14,3 Regional udvikling 0,0-160,3-160,3 Administration, regional- og socialområdet 0,0-1,2-1,2 I alt regional- og socialområdet 0,0-175,9-175,9 I alt Region Hovedstaden -204,2-503,3-707,5 Det anførte mindreforbrug på 2,2 mio. kr. under Region Hovedstadens Psykiatri, der ikke genbevilges, vedrører bortfald af udgifter til lejemål. På social- og specialundervisningsområdet er der et mindreforbrug på 14 mio. kr. Hele beløbet søges overført til På det regionale udviklingsområde er der et mindreforbrug på 160 mio. kr., der søges overført til Der er i øvrigt et mindreforbrug på administrationsbudgettet vedrørende regional udvikling og det sociale område på 1 mio. kr., der søges genbevilget senere. 4

84 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 5 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Mindreforbrugene er i rapporten udlignet ved bevillingsreduktioner mod budgetforøgelse af kassebeholdningen. På det samlede investeringsområde (sundhedsområdet og social- og specialundervisningsområdet) forventes et mindreforbrug på samlet 727 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget for 2013, dvs. inkl. genbevillinger fra tidligere år m.m. Mindreforbruget skyldes tidsforskydninger, og de pågældende beløb vil senere blive søgt genbevilget i Likviditetsprognosen er udarbejdet på baggrund af de anførte mer- og mindreforbrug, forventede bevillingsoverførsler til 2014 samt visse ændringer i finansielle budgetposter. Med disse forudsætninger forventes regionens kassebeholdning at udgøre mio. kr. ultimo 2013, hvilket er større end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2013 på -157 mio. kr. Hovedkonklusionerne i økonomirapporten gennemgås nærmere i det følgende. 5

85 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 6 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Uddybning vedrørende sundhedsområdet Det samlede mindreforbrug på 204 mio. kr. ekskl. overførsler er specificeret nærmere i den nedenstående oversigt (tabel 2). TABEL 2 Prognose, sundhed (Mio. kr.) 3. ØR 4. ØR Ændring Praksisområdet medicintilskud Praksisområdet ekskl. Medicintilskud Praksisområdet i alt Sygehusbehandling udenfor regionen Medicin på hospitaler Intensiv kapacitet Nye og udvidede behandlinger Kommunale indtægter Hjælpeordninger til hjemmeboende respiratorpatienter Virkning af fremrykning af forbrug til Fremrykning af forbrug til Aktivitet på hospitaler og indtægter Udlodning af overskud fra Amgros DUT sager Patienterstatninger Afsluttede projekter og øvrige ændringer Fælles driftsudgifter m.v Region Hovedstadens Psykiatri -2-2 HR- og Uddannelsesvirksomheden Virksomheder/hospitaler Påtrængende udgiftsbehov, 2. økonomirapport Fremrykning af udgifter I alt Praksisområdet I forhold til 3. økonomirapport forventes på praksisområdet et yderligere mindreforbrug på 27 mio. kr. på praksisydelser (hvoraf 2 mio. kr. vedrører administrationsområdet) og et mindreforbrug på tilskud til medicin på 40 mio. kr., dvs. et yderligere mindreforbrug på i alt 67 mio. kr. Det oprindelige budget til medicintilskud udgjorde mio. kr., mens budgettet til praksisydelser ekskl. medicin udgør ca. 5,1 mia. kr. 6

86 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 7 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Mindreforbruget på praksisydelser ekskl. medicin kan især henføres til almen lægehjælp, og skyldes færre udgifter til ydelseshonorarer end budgetteret, samt at den nye opgave for regionen vedrørende udlevering af høreapparater endnu ikke har udløst udgifter i det forventede omfang. Det forventede mindreforbrug på medicin er en følge af udgiftsfaldet i forhold til 2012, der forventes at fortsætte, og som især skyldes prisfald som følge af patentudløb. Sygehusbehandling udenfor regionen Der forventes ingen ændring i forhold til 3. økonomirapport, hvor der forventedes et mindreforbrug på 70 mio. kr. Budgettet udgør 859 mio. kr. Det forventede mindreforbrug kan især henføres til udvidet frit sygehusvalg, hvor den afdæmpede udgiftsudvikling, som kunne konstateres i 2012, er fortsat. Hertil kommer, at der ikke i 2013 er væsentlige udgifter til plastikoperationer efter fedmeoperationer, da retningslinjer herfor først forventes at foreligge omkring årsskiftet. Fælles driftsudgifter m.v. Medicin på hospitaler Det vurderes, at der vil være et mindreforbrug på 25 mio. kr. i 2013, hvilket er uændret i forhold til forventningen i 3. økonomirapport. Til dækning af vækst i medicinudgifterne er i 2013 afsat 165 mio. kr. på kontoen. Udgifterne til sygehusmedicin, implantater m.v. udgør i alt ca. 2,9 mia. kr., som afholdes af hospitalernes budgetter. Med 4. økonomirapport er udmøntet 140 mio. kr. til vækst i medicinudgifterne på hospitalerne, hvilket svarer til forventningen i 3. økonomirapport. Der har gennem 2011 og 2012 været en afdæmpet vækst på området, men udgifterne er begyndt at stige igen. Stigningen ses inden for kræftlægemidler (bl.a. behandling af prostatacancer), Lucentis (øjenområdet), sclerosebehandling og biologiske lægemidler til behandling af gigt. En række nye dyre præparater særligt til kræftbehandling er taget i brug i den seneste tid og medfører således vækst i medicinudgifterne. Intensiv kapacitet I budgettet for 2013 er afsat 54,5 mio. kr. til udvidelse af intensivkapaciteten. Der forventes et mindreforbrug i størrelsesordenen 6 mio. kr. Der er tidligere disponeret midler til en udvidelse med tre intermediære senge på Nordsjællands Hospital, en udvidelse på Bispebjerg Hospital med to intermediære senge, drift af neurointensive og semiintensive senge på Rigshospitalet, semiintensive senge på Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital samt til øget lægebemanding. I denne økonomirapport tilføres midler til drift af semiintensive senge på Hvidovre Hospital. Nye og udvidede behandlinger Der er i budget 2013 afsat 87 mio. kr. til nye behandlinger og kapacitetsudvidelser på en række områder. Der er i forhold til budgettet et samlet mindreforbrug på 47 mio. kr., som følge af bl.a. ændrede udgiftsbehov og senere igangsættelse. 7

87 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 8 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Kommunale indtægter Der er budgetteret med indtægter på i alt 152 mio. kr. fra kommunerne vedrørende færdigbehandlede patienter på det somatiske og psykiatriske område samt fra kommunernes betaling for hospice og specialiseret ambulant genoptræning. Der forventes i alt indtægter på 180 mio. kr. fra kommunerne, hvilket er uændret i forhold til 3. økonomirapport. Der således tale om en merindtægt på 28 mio. kr. De kommunale indtægter for færdigbehandlede og specialiseret ambulant behandling har stabiliseret sig, således at den tendens, der tidligere har været til faldende indtægter, ikke ser ud til at fortsætte. Hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter Der forventes en merudgift på 20 mio. kr. i 2013 til løn til hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter, hvilket er en reduktion på 4 mio. kr. i forhold til 3. økonomirapport. Der er i de første 10 måneder af 2013 visiteret væsentligt flere patienter til hjælperordninger, end der er forudsat i budgettet for Budgettet er på 278 mio. kr. Fremrykning af forbrug. Der er disponeret 156,8 mio. kr. i 2013 til aflastning af udgiftsniveauet i De bevillingsmæssige konsekvenser heraf blev indarbejdet i 3. økonomirapport. Aktivitet på hospitaler og indtægter Der forventes en nettomindreudgift på 44 mio. kr., som skyldes en række forhold. Udgifterne til aktivitetsområdet er dermed 79 mio. kr. mindre end vurderet ved 3. økonomirapport. Der var oprindelig afsat et budget på 299 mio. kr. I resultatet indgår mindreindtægter fra andre regioner på 75 mio. kr. Opgørelsen er en forbedring på 25 mio. kr. i forhold til forventningen ved 3. økonomirapport. Størstedelen af mindreindtægterne optræder på Rigshospitalet. Indtægtstabet kan især henføres til Region Sjælland og vedrører hjertekirurgi, hæmatologi, urologi og kirurgisk gastroenterologi. En del af mindreaktiviteten er udtryk for tilfældige udsving i antal transplantationer. Der er derudover taget højde for nye korrektioner for 16 mio. kr. til en række meraktivitetsprojekter, som der er redegjort nærmere for i afsnit 2.16 Fælles driftsudgifter m.v. Der er endvidere taget højde for budgetreduktioner på i alt 44 mio. kr., der vedrører mindreaktivitet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, Gentofte Hospital, Glostrup Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital samt Nordsjællands Hospital. Udlodning af overskud fra Amgros I/S Amgros I/S udlodder et udbytte på 33 mio. kr. til interessenterne. Regionen har på denne baggrund modtaget et udbytte på 15 mio. kr., hvilket er 5 mio. kr. mere end forudsat i budgettet. DUT sager Der forventes i 2013 et mindreforbrug vedrørende DUT-sager på omkring 23 mio. kr., som blandt andet skyldes flere eksempler på, at regionens udgifter i forbindelse med sagerne udløses senere end forudsat. 8

88 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 9 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Patienterstatninger Budgettet til patienterstatninger udgør 326 mio. kr. Der forventes en samlet mindreudgift på 18 mio. kr. I 3. økonomirapport forventedes en merudgift på 8 mio. kr. Forbedringen skyldes, at en opkrævning fra Patientombuddet vedrørende sager fra 2011 og 2012 er væsentlig mindre end forventet. Dette kan blandt andet henføres til, at opkrævninger nu baseres på afsluttede sager, hvor der tidligere skete en afregning for anmeldte sager. I modsat retning trækker, at der fortsat er tale om stigende udgifter til patienterstatninger, hvor de månedlige udbetalinger ligger på et lidt højere niveau end tidligere forventet. Afsluttede projekter og øvrige ændringer Der er et mindreforbrug på 24 mio. kr. vedrørende afsluttede projekter m.v. I beløbet indgår midler vedrørende overførsler fra 2012, som alligevel ikke kommer i anvendelse, da aktiviteterne har kunnet afholdes inden for den i budgetåret afsatte ramme. Derudover kan mindreforbruget henføres til aktiviteter, hvor opstarten har været forsinket, eller til projekter og aktiviteter, der er gennemført for et lavere udgiftsniveau end oprindeligt budgetteret. Virksomheder/hospitaler Under Region Hovedstadens Psykiatri indgår et mindreforbrug på 2 mio. kr., der ikke genbevilges, som vedrører bortfald af udgifter til lejemål. På HR- og Uddannelsesvirksomheden er der et mindreforbrug på 5 mio. kr., som kan henføres til løntilskudsordningerne, hvilket er uændret i forhold til 3. økonomirapport. Påtrængende udgiftsbehov, 2. økonomirapport Ved behandlingen af 2. økonomirapport 2013 blev et beløb på 200 mio. kr. til nye udgiftsbehov disponeret. De bevillingsmæssige konsekvenser blev indarbejdet i 3. økonomirapport. Fremrykning af udgifter Ved behandlingen af 3. økonomirapport blev et beløb på 170 mio. kr. disponeret til fremrykning af indkøb fra Beløbet anvendes til indkøb af medicin med henblik på at aflaste medicinudgifter i 2014 samt til fremrykning af vareindkøb eller indkøb af behandlingsartikler og it-udstyr for at aflaste forbrugsniveauet i De bevillingsmæssige konsekvenser er indarbejdet i 4. økonomirapport. Budgettering af mindreforbruget på sundhedsområdet Det samlede mindreforbrug på 204 mio. kr. på sundhedsområdet, som tilføres kassebeholdningen, er i rapporten budgetteret ved nedsættelse af budgettet på kontoen for fælles sundhedsudgifter med 135 mio. kr. Derudover er 69 mio. kr. indarbejdet på øvrige konti, herunder 67 mio. kr. under praksisområdet og 2 mio. kr. under Region Hovedstadens Psykiatri. Resultatet for hospitalerne Det er det generelle billede på hospitalerne, at der forventes enten budgetoverholdelse eller mindreforbrug, der senere søges overført til På Hvidovre Hospital og Nordsjællands Hospital forventes dog et merforbrug på 12 mio. kr. henholdsvis 7,5 mio. kr., som bl.a. skyldes mindreaktivitet. 9

89 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 10 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 For Region Hovedstadens Psykiatri er der som tidligere nævnt et mindreforbrug på 2 mio. kr. ud over mindreforbruget på 42 mio. kr., der søges overført. I alt søges overført 164 mio. kr. til senere genbevilling på hospitalerne. Der henvises i øvrigt til tabel 1 ovenfor. Mindreforbrugene kan dels henføres til periodeforskydninger, dels økonomisk tilbageholdenhed. Periodeforskydningerne vedrører blandt andet forsknings- og uddannelsesprojekter, renovering og vedligeholdelse, mindre byggearbejder samt forsinkelser i færdiggørelse af diverse projekter. I økonomirapporten søges der om reduktion af bevillingerne ved kassehenlæggelse til de omtalte mindreforbrug, således at bevillingerne kommer til at svare til det forventede regnskab. Det bemærkes, at der er tale om en foreløbig opgørelse med forbehold for regnskabsresultatet. Den formelle bevillingsmæssige godkendelse af overførsel til 2014 finder sted i forbindelse med 1. økonomirapport Indtægter til sundhedsområdet - statsligt aktivitetsafhængigt bidrag og kommunal medfinansiering På grundlag af aktivitetsopgørelser er der udarbejdet en prognose, der viser, at indtægterne vedrørende det statslige aktivitetsafhængige bidrag vil blive opnået. På grundlag af afregningen for de første ni måneder af 2013 forventes fortsat en merindtægt på 200 mio. kr. ud over det loft for kommunal medfinansiering, der er fastlagt for Region Hovedstaden. Medfinansieringsindtægter ud over det fastsatte loft tilfalder efter Lov om regionernes finansiering staten, der kan fastsætte regler om tilbageførsel af midlerne til kommunerne. Social og specialundervisningsområdet På social- og specialundervisningsområdet udviser det forventede regnskab i forhold til budgettet et mindreforbrug på 14,3 mio. kr., som overføres til Regional udvikling På det regionale udviklingsområde forventes balance efter overførsel af 160 mio. kr. til Overførslen ud af 2013 svarer til den overførsel der er sket ind i året fra Bevillingsændringer på driftsbudgettet m.v. Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten. 10

90 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 11 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 De ikke overførte mindreforbrug vedrørende praksisområdet, fælles driftsudgifter m.v. samt Region Hovedstadens Psykiatri på i alt 204 mio. kr. tillægges kassebeholdningen. Der er derudover et nettomindreforbrug på i alt 503 mio. kr. vedrørende hospitalerne, IMT, HRU, sundhedsområdets konto for fælles driftsudgifter, praksisområdet, administration, det sociale område og regional udvikling, der overføres til Ud over ovenstående overføres 54 mio. kr. fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsrammen til forskellige projekter. Rapporten indeholder desuden omplaceringer mellem hospitaler og fælleskontoen, herunder udmøntning af puljebeløb m.v., der har været afsat under sundhedsområdet som fællesbudget til senere fordeling samt omflytninger mellem hospitaler. For så vidt angår budgetomplaceringerne indeholder rapporten i bilag 2 også eventuelle konsekvenser heraf vedrørende Der er endvidere i rapporten foretaget en tilpasning af bevillinger for omkostningselementerne for virksomhederne på sundhedsområdet m.v. Bevillingsændringer på investeringsbudgettet Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten. Investeringsbudgettet kan overordnet opdeles i udgifter til kvalitetsfondsprojekter og udgifter til øvrige projekter. Kvalitetsfondsprojekter Det korrigerede budget vedrørende kvalitetsfondsprojekterne udgør efter 3. økonomirapport 595,9 mio. kr. I denne rapport søges budgettet nedsat med netto 219,1 mio. kr. Ændringen består først af en forhøjelse vedrørende nye bevillinger på 10,5 mio. kr. - projektering og forarbejder vedrørende Ny Retspsykiatri Sct. Hans og totalrådgivning om projektering vedrørende Nyt Hospital Hvidovre. Herefter er budgettet nedsat med 229,6 mio. kr., der skyldes tilpasning til det forventede regnskabsresultat, herunder forventede overførsler til 2014 på 86,8 mio. kr. Det samlede budget vedrørende kvalitetsfondsprojekterne udgør herefter 376,8 mio. kr. Øvrige projekter Det samlede investeringsbudget vedrørende øvrige projekter udgør efter 3. økonomirapport 2.151,6 mio. kr. I denne rapport søges budgettet reduceret med overførsler til 2014 på 640 mio. kr. modgået af i alt 43 mio. kr., der især vedrører regnskabstekniske omplaceringer fra driftsrammen til de lokale investeringsrammer mv. Investeringsbudgettet til øvrige projekter udgør herefter 1.554,7 mio. kr. 11

91 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 12 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Ændringerne fremgår af nedenstående oversigt. Investeringsbudget øvrige projekter, mio. kr. Korrigeret budget efter 3. ør ,6 Konsekvenser af godkendte sager efter 3. ør Finansieret ved tidsforskydninger/kassetræk -13,0 Konsekvenser af godkendte sager efter 3. ør i alt -13,0 Øvrige bevillingsændringer i 4. ør. Regnskabstekniske omplaceringer mellem driftsrammen og lokale investeringsrammer 53,4 Tidsforskydninger/kassehenlæggelse -4,0 Finansieret af driftsrammen 6,7 Øvrige bevillingsændringer i 4. ør. i alt 56,1 Overførsler til ,1 Korrigeret investeringsbudget efter 4. økonomirapport netto: 1.554,7 Når det foreløbige regnskabsresultat for 2013 foreligger, vil overførsler til 2014 blive indarbejdet som genbevillinger i forbindelse med 1. økonomirapport

92 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 13 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Likviditetsprognose Likviditetsvirkningerne af rapportens bevillingskorrektioner er indarbejdet i nedenstående tabel. Likviditetsvirkning af budgetkorrektioner 1) Primo kassebeholdning 2013 (mio. kr.) 2.306,6 Kasseforbrug i oprindelig budget 2013 mio.kr. -31,2 Kassetrækket i tidligere økonomirapporter 2) ,5 Samlet kassetræk efter 3. økonomirapport ,7 Budgetteret kassebeholdning ultimo 2013 med justeringer 873,9 Regional udvikling - Nettopåvirkning af kassebeholdningen -1,0 Udbetalinger af afgivne tilsagn -79,8 Nye tilsagn i ,8 Ændringer i 4. økonomirapport 2013 Driftsbudgettet 761,3 Sundhedsområdet 673,8 Social- og specialundervisning 14,5 Regional udvikling 160,3 Administration -87,3 Investeringsbudgettet 816,0 Sundhedsområdet 801,6 Socialområdet 14,5 Ændringer i finansielle budgetposter -338,6 Finansiering, sundhed 0,0 Finansiering, regional udvikling 0,0 Renter 3,0 Ændring, kort- og langfristede tilgodehavende -223,8 Afdrag på lån 0,0 Låneoptagelse -117,8 Ændringer i alt ved 4. økonomirapport 1.238,7 Ultimo kassebeholdning 2013 (udfra bevillinger) 2.111,6 1) Det er forudsat at alle budgetændringer har likviditetsvirkning i ) Korrektioner ved 3. og 4. Økonomirapport 2012, med likviditetsvirkning i 2013, samt 1., 2. og 3. Økonomirapport Korrektionerne i denne rapport indebærer en likviditetsforøgelse på 1.238,7 mio. kr., som kan henføres til overførsler ud af 2013 samt mindreforbrug, modgået af ændringer i de finansielle budgetposter. Med budgetkorrektioner i denne rapport udgør ultimobeholdningen herefter 2.111,6 mio. kr., hvilket er større end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2013 på -157 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning til forrentning og opgjort efter kassekreditreglen i 2013 skønnes at udgøre godt 3,4 mia. kr. 13

93 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 14 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Overførsler til 2014 Der er i denne økonomirapport foretaget en opgørelse af hvilke mer- og mindreforbrug på såvel driftsområdet som investeringsområdet, som forventes overført. Der foretages på den baggrund en reduktion af driftsbudgettet for 2013 svarende til det forventede mindreforbrug på netto 503,3 mio. kr. og en reduktion af investeringsbudgettet på 726,9 mio. kr. inkl. overførsler på 86,8 mio. kr. vedrørende kvalitetsfondsprojekter. Mindreforbrugene vil blive søgt genbevilget i 1. økonomirapport Regnskabsresultatet kan medføre ændringer i de beløb, der genbevilges i Rapportens foreløbige opgørelse af de omhandlede poster fremgår af tabel 4 og 5 nedenfor. TABEL 4 Driftsbevillinger - overførsler af mer/mindreforbrug Overførsler Årets priser, mio. kr * Hospitaler 346,9 215,6 164,2 Amager Hospital 15,9 5,5 0,0 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 17,9 28,2 36,6 Bornholms Hospital 4,8 2,0 2,1 Gentofte Hospital 12,4 7,0 0,0 Glostrup Hospital 7,9 16,2 5,6 Herlev Hospital 22,0 15,4 7,6 Hvidovre Hospital 5,0 9,1-12,0 Nordsjællands Hospitaler 28,4 10,2-7,5 Region Hovedstadens Psykiatri 62,5 25,7 41,8 Rigshospitalet 170,1 96,1 90,0 Sundhedsområdet, fælles 237,3 280,3 129,1 Den Præhospitale Virksomhed 0,0 6,1 0,0 Region Hovedstadens Apotek 10,2 2,5 0,0 IMT 0,0 106,6 31,2 HRU 0,0 28,2 16,8 Sygehusbehandling udenfor regionen 0,0 0,0 0,0 Fælles driftsudgifter m.v. 227,1 136,9 81,1 Praksisområdet 0,0 0,0 15,4 Praksisområdet 0,0 0,0 15,4 Administration 46,4 23,6 18,7 Administration, sundhed 46,4 23,6 18,7 I alt sundhed 630,6 519,5 327,4 Social- og specialundervisningsområdet 19,7 26,6 14,3 Regional udvikling 326,6 159,2 160,3 Administration, regional- og socialområdet 3,2 1,2 1,2 I alt regional- og socialområdet 349,5 187,0 175,9 I alt Region Hovedstaden 980,1 706,5 503,3 *Overførsel inklusiv gældsafvikling 14

94 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 15 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 TABEL 5 Investeringsbevillinger - overførsler af mer/mindreforbrug Overførsler Årets priser, mio. kr * * * Kvalitetsfondsprojekter 117,9 86,8 Nyt Hospital Herlev 80,0 16,7 Nyt Hospital Nordsjælland 6,1 0,0 Nyt byggeri ved Rigshospitalet 9,7 31,4 Nyt Hospital Hvidovre 2,2 2,0 Nybyggeri ved Psykiatrisk Center Skt. Hans 1,9 18,2 Nyt Hospital Bispebjerg 18,0 18,5 Hospitaler 1351,4 757,1 467,5 Amager Hospital 24,9 37,0 3,8 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 45,2 55,4 52,2 Bornholms Hospital 24,8 9,0-0,3 Gentofte Hospital 244,3 117,5 39,6 Glostrup Hospital 80,0 37,2 36,0 Herlev Hospital 344,6 206,9 129,3 Hvidovre Hospital 283,6 186,0 72,1 Nordsjællands Hospitaler 82,4 43,2 4,8 Region Hovedstadens Psykiatri 76,4 36,7 47,4 Rigshospitalet 145,2 28,3 82,6 Sundhedsområdet, fælles 138,6 175,3 151,5 Den Præhospitale Virksomhed 0,0 1,9 1,0 Region Hovedstadens Apotek 1,3 3,2 0,0 IMT 0,0 99,7 115,0 HRU 0,0 0,0 0,0 Sygehusbehandling udenfor regionen 0,0 0,0 0,0 Fælles driftsudgifter m.v. 137,3 70,4 35,5 Praksisområdet 0,0 0,0 0,0 Praksisområdet 0,0 0,0 0,0 Administration 0,0 1,1 0,0 Administration, sundhed 0,0 1,1 0,0 I alt sundhed 1490,0 1051,4 705,8 Social- og specialundervisningsområdet 35,7 30,8 21,1 Regional udvikling 0,0 0,0 0,0 Administration, regional- og socialområdet 0,0 0,0 0,0 I alt regional- og socialområdet 35,7 30,8 21,1 I alt Region Hovedstaden 1525,7 1082,3 726,9 * Inklusiv lokale investeringsrammer 15

95 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 16 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Standardiseret økonomiopfølgning og status for overholdelse af driftsrammen Den standardiserede økonomiopfølgning, som indberettes til de centrale myndigheder efter udgangen af hvert kvartal, ses i forhold til regionens andel af den økonomiske ramme for driftsbudgetterne i regionerne. Rammen er reguleret som følge af økonomiaftalen for 2014, som reducerer Region Hovedstadens driftsbudget på sundhedsområdet for 2013 med i alt 156,8 mio. kr. I nedenstående oversigt er vist Region Hovedstadens andel af den økonomiske ramme for driftsbudgetterne samt det forventede årsresultat for 2013, inkl. budgetreduktioner som senere forventes genbevilget i Tabel 6 Drift standardiseret økonomiopfølgning Mio. kr., 2013-priser Driftsrammen for &4) Forventet årsresultat 3) Afvigelse Sundhed i alt , ,0-418,0 Sygehuse og psykiatri , ,1-166,0 Sundhedsområdet, fælles 4.371, ,3-149,1 Praksis 6.731, ,1-84,2 heraf medicin på praksisområdet 1.516, ,0 0,0 Andel af fælles formål og administration 718,3 699,6-18,7 Socialområdet i alt 1) 817,1 858,9 41,8 heraf indirekte administrationsudgifter 13,2 14,0 0,8 Regional udvikling i alt 917,2 917,9 0,6 heraf indirekte administrationsudgifter 21,9 23,3 1,4 1) Socialområdet er bruttodriftsudgifter. Udgiftsafvigelsen modsvares af en tilsvarende stigning af indtægter. 2) Fordeling af driftsråderum justeret for interne opgaveflytninger. 3) Det forventede årsresultat er tillagt en forventning om, at investeringsudgifter på 32 mio. kr. driftføres. 4) Det oprindelige budget er korrigeret for et PL tilbagerul på 207 mio. kr. og tilførsel af 50 mio. kr. i DUT midler. Hvis resultatet for sundhedsområdet ses i forhold til økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og Danske Regioner, er udgiftsniveauet 418 mio. kr. lavere end udgiftsrammen for driftsområdet. Til gengæld er udgiftsniveauet i 2013 på anlægsområdet (sundhed) 676 mio. kr. højere end det oprindeligt budgetterede, jf. i øvrigt tabel 8 nedenfor om anlægsområdet. Det oprindelige budget for 2013 var udarbejdet i overensstemmelse med økonomiaftalen.der er i årets løb omdisponeret 437 mio. kr. fra driftsbudgettet til investeringsbudgettet bl.a. som følge af regnskabstekniske forhold. Dette er hovedforklaringen på mindreforbruget på driftsområdet og merforbruget på investeringsområdet. I tabel 7 er vist ændringerne for driftsrammen på sundhedsområdet. 16

96 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 17 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 For socialområdet og regional udvikling er det forventede resultat i forhold til råderummet tillige anført i tabel 6. Opfølgningen på socialområdet er brutto og afvigelsen i udgifter modsvares af en tilsvarende stigning i indtægter. Resultatet vedrørende regional udvikling fremkommer ved overførsel af 160 mio. kr. til Tabel 7 Driftsramme på sundhed i 2013 Budget Ajourført driftsbudget 2013* Overførsler fra Overførsel til investeringsbudgettet i Prognose, driftførte investeringsudgifter 32 Overførsel til Mindreforbrug i I alt, forventet forbrug Driftsramme (aftalt råderum) Balance -418 *Eksl. overførsler fra 2012 og overførsler til investeringsbudgettet i 2013 Der er et råderum på mio. kr., der svarer til regionens andel af den korrigerede driftsramme i økonomiaftalen for Råderummet belastes med 520 mio. kr. som følge af genbevilling/overførsler fra 2012 til Der er desuden budgetkorrektioner, der giver en nedsættelse af driftsbudgettet med 437 mio. kr., mod forhøjelse af investeringsbudgettet. Endvidere er det vurderingen, at 32 mio. kr., der budgetmæssigt er placeret på investeringsbudgettet, bogføres som driftsudgifter. Der er endvidere indregnet overførsler til 2014 på 327 mio. kr. og de nævnte 204 mio. kr. i mindreforbrug. Det samlede resultat af posterne udløser et mindreforbrug på 418 mio. kr. i forhold til driftsrammen.. 17

97 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 18 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Tabel 8 Investering bruttoudgifter - standardiseret økonomiopfølgning Bruttoanlægsudgifter Mio. kr., 2013-priser Oprindeligt budget inkl. aftalte korrektioner Uudnyttet bevilling fra 2012 overført til 2013 Andre tillægsbevillinger Korrigeret budget 1) Forventet overførsel til 2014 Forventet årsresultat Sundhed 1.187, ,3 286, ,5 705, ,7 heraf kvalitetsfondsprojekter 507,0 117,9-161,3 463,6 86,8 376,8 Social og specialundervisning 39,8 30,8 6,7 77,3 21,1 56,2 Regional udvikling 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Fælles formål og administration 10,7 1,1 44,3 61,1 5,0 56,1 I alt 1.238, ,3 337, ,9 731, ,0 1) Korrigeret budget indeholder er det ajourførte budget efter 4. Økonomirapport ekskl. overførsler til ) Opgørelsen af bruttoudgifter er opgjort ekskl. salgsindtægter vedr. grunde og ejendomme og inkl. Statslige tilskud. På investeringsområdet udgør det forventede forbrug i 2013 i alt 1.931,0 mio. kr. opgjort som bruttoudgifter. For sundhed forventes udgifter på 1.818,7 mio. kr., og med tillæg af 56,1 mio. kr. under fælles formål og administration udgør de samlede bruttoudgifter på sundhedsområdet 1.874,8 mio. kr. Beløbet kan sammenlignes med de oprindeligt afsatte 1.187,8 mio. kr. til sundhedsområdet (inkl. kvalitetsfondsprojekter) tillagt 10,7 mio. kr. under fælles formål og administration, dvs. i alt 1.198,5 mio. kr. På denne baggrund kan der konstateres, at udgiftsniveauet i 2013 på sundhedsområdet er 676,3 mio. kr. højere end oprindeligt budgetteret. Der vil senere på grundlag af denne økonomirapport blive udarbejdet og indberettet en standardiseret økonomiopfølgning efter udløbet af 4. kvartal, jf. økonomiaftalen. 18

98 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 19 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Kapitel 2 Bevillingsområder Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Mio. kr., 2013-priser Udgiftsbudget Hospitaler , ,1 39, , ,1 0,0 Amager Hospital 292,3 281,1 0,2 281,3 281,3 0,0 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 2.139, ,6-17, , ,8 0,0 Bornholms Hospital 366,1 385,9 0,5 386,5 386,5 0,0 Gentofte Hospital 1.068, ,1 3, , ,2 0,0 Glostrup Hospital 1.391, ,7 11, , ,6 0,0 Herlev Hospital 2.825, ,0 31, , ,4 0,0 Hvidovre Hospital 1.905, ,5 15, , ,2 0,0 Nordsjællands Hospital 2.178, ,9 10, , ,3 0,0 Region Hovedstadens Psykiatri 2.800, ,4-42, , ,9 0,0 Rigshospitalet 4.150, ,9 26, , ,8 0,0 Sundhedsområdet, fælles 5.445, ,5-630, , ,3 0,0 Den Præhospitale Virksomhed 566,2 583,4-1,1 582,3 582,3 0,0 Region Hovedstadens Apotek -5,7 82,0 62,5 144,5 144,5 0,0 IMT 1.043, ,0-60, , ,5 0,0 HRU 555,9 629,4 100,1 729,6 729,6 0,0 Sygehusbehandling udenfor regionen 958,4 862,7-3,3 859,4 859,4 0,0 Fælles driftsudgifter m.v , ,0-727,9 718,1 718,1 0,0 Praksisområdet 6.890, ,6-83, , ,1 0,0 Praksisområdet 6.890, ,6-83, , ,1 0,0 Social- og specialundervisningsområdet -23,7-7,4-14,5-21,9-21,9 0,0 Socialpsykiatri -15,2 3,6-4,3-0,8-0,8 0,0 Den Sociale Virksomhed -8,5-11,0-10,2-21,2-21,2 0,0 Regional udvikling 895, ,9-160,3 894,6 894,6 0,0 Kollektiv trafik 445,3 487,6-32,7 454,9 454,9 0,0 Erhvervsudvikling 133,9 161,2-36,9 124,3 124,3 0,0 Miljøområdet 175,9 179,5-4,3 175,2 175,2 0,0 Øvrig regional udvikling 140,2 226,7-86,5 140,2 140,2 0,0 Administration 597,5 649,5 87,3 736,9 736,9 0,0 Sundhedsområdet 562,4 611,4 88,2 699,6 699,6 0,0 Socialområdet 13,2 14,3-0,3 14,0 14,0 0,0 Regional udvikling 21,9 23,9-0,6 23,3 23,3 0,0 I alt nettodriftsudgifter , ,2-761, , ,0 0,0 Investeringer Investering, kvalitetsfondsmidler 507,0 595,9-219,1 376,8 376,8 0,0 Investering, sundhedsområdet øvrigt 691, ,0-582, , ,7 0,0 Investering, social og specialundervisning 39,8 70,6-14,5 56,2 56,2 0,0 Investeringer i alt 1.238, ,5-816, , ,7 0,0 Nettodrifts- og investeringsudgifter i alt , , , , ,6 0,0 Finansiering Finansiering, sundhed , ,1 0, , ,1 0,0 Finansiering, regional udvikling -913,5-912,8 0,0-912,8-912,8 0,0 Renter 70,6 48,1-3,0 45,1 45,1 0,0 Ændring, kort- og langfristede tilgodehavende -466,8-560,1 223,8-336,3-336,3 0,0 Afdrag på lån 346,2 331,7 0,0 331,7 331,7 0,0 Låneoptagelse -209,6-295,9 117,8-178,1-178,1 0,0 Finansiering i alt , ,1 338, , ,5 0,0 Likviditetstræk 1) -31, , ,7-194,1-194,1 0,0 1) '-' = Forbrug af likvideaktiver, '+' = Kassehenlæggelse 19

99 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 20 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Nettodriftsudgifter Omkostningselementer i alt Omkostnings bevilling Lokal investeringsramme Mio. kr., 2013-priser Omkostningsbevilling Hospitaler , , ,3 324,1 Amager Hospital 281,3 7,3 288,6 6,8 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 2.216,8 109, ,4 30,3 Bornholms Hospital 386,5 26,2 412,6 4,5 Gentofte Hospital 1.126,2 52, ,5 33,9 Glostrup Hospital 1.514,6 95, ,1 21,0 Herlev Hospital 2.961,4 191, ,5 28,0 Hvidovre Hospital 1.940,2 126, ,9 46,2 Nordsjællands Hospital 2.249,3 159, ,4 29,0 Region Hovedstadens Psykiatri 2.880,9 88, ,6 11,5 Rigshospitalet 4.314,8 199, ,6 112,8 Sundhedsområdet, fælles 4.190,3 162, ,0 95,7 Den Præhospitale Virksomhed 582,3 12,1 594,4 2,7 Region Hovedstadens Apotek 144,5-56,8 87,7 13,3 IMT 1.156,5 66, ,5 79,7 HRU 729,6 25,0 754,6 0,0 Sygehusbehandling udenfor regionen 859,4 0,0 859,4 0,0 Fælles driftsudgifter m.v. 718,1 116,3 834,4 0,0 Praksisområdet 6.647,1 0, ,1 0,0 Praksisområdet 6.647,1 0, ,1 0,0 Social- og specialundervisningsområdet -21,9 36,7 14,8 28,3 Socialpsykiatri -0,8 12,6 11,8 17,5 Den Sociale Virksomhed -21,2 24,2 3,0 10,8 Regional udvikling 894,6 6,4 901,0 0,0 Kollektiv trafik 454,9 0,0 454,9 0,0 Erhvervsudvikling 124,3 0,0 124,3 0,0 Miljøområdet 175,2 4,1 179,3 0,0 Øvrig regional udvikling 140,2 2,3 142,5 0,0 Administration 736,9-248,7 488,2 1,1 Sundhedsområdet 699,6-239,7 459,9 1,0 Socialområdet 14,0-3,4 10,6 0,0 Regional udvikling 23,3-5,7 17,6 0,0 I alt driftsvirksomhed , , ,3 449,2 20

100 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 21 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Amager Hospital Økonomi Amager Hospitals drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 210,1 199,9 0,2 200,1 200,1 0,0 Øvrige driftsudgifter 92,8 91,7 0,1 91,8 91,8 0,0 Driftsudgifter i alt 302,9 291,6 0,2 291,8 291,8 0,0 Indtægter -10,6-10,5 0,0-10,5-10,5 0,0 Netto driftsudgifter 292,3 281,1 0,2 281,3 281,3 0,0 Omkostningselementer i alt 12,5 7,3 0,0 7,3 7,3 0,0 Omkostningsbevilling 304,7 288,4 0,2 288,6 288,6 0,0 Lokal investeringsramme 4,5 9,8-3,0 6,8 6,8 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger -11,2 Nye tillægsbevillinger 0,2 I alt -11,0 Der er i alt bevillingsændringer for 0,2 mio. kr. på driftsrammen i 4. økonomirapport. Væsentligste bevillingsændring er en overførsel fra Hvidovre Hospital på 0,2 mio.kr. vedrørende DÆMP-ordning (Den Ældre Medicinske Patient). Amager Hospital forventer budgetoverholdelse i

101 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 22 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Amager Hospital Oprindelig budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr. 315,0 297,7 0,0 297,7 297,7 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 79,6 74,2-1,2 73,0 73,0 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr. 394,6 371,8-1,2 370,6 370,6 0,0 Oprindeligt budget inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er korrigeret som følge af budgetkorrektioner mv. Aktivitetsbudgettet forventes overholdt. 22

102 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 23 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Økonomi Bispebjerg og Frederiksberg Hospitalers drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 1.781, ,8-25, , ,1 0,0 Øvrige driftsudgifter 576,0 572,9-1,6 571,3 571,3 0,0 Driftsudgifter i alt 2.357, ,7-27, , ,3 0,0 Indtægter -217,8-179,1 9,6-169,5-169,5 0,0 Netto driftsudgifter 2.139, ,6-17, , ,8 0,0 Omkostningselementer i alt 102,5 109,6 0,0 109,6 109,6 0,0 Omkostningsbevilling 2.241, ,2-17, , ,4 0,0 Lokal investeringsramme 25,5 29,9 0,4 30,3 30,3 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger 95,3 Nye tillægsbevillinger -17,8 I alt 77,5 Der er i alt bevillingsændringer for -17,8 mio. kr. på driftsrammen i 4. økonomirapport. Af korrektioner kan bl.a. nævnes, at hospitalerne tilføres 0,6 mio. kr. til etablering af et virtuelt amputationscenter samt 1,5 mio. kr. fra diverse puljer og projekter. Hertil kommer en række budgetomplaceringer, herunder flytning mellem drift og lokal investeringsramme. Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler forventer mindreaktivitet på 20 mio. kr. opgjort i DRG-værdi, hvilket medfører en reduktion af driftsbudgettet med 10 mio. kr. Hospitalerne forventer i 2013 et mindreforbrug på 36,6 mio. kr., der kan henføres til overførsel vedrørende flerårige projekter og periodeforskydninger af engangsudgifter. Budgettet reduceres med det forventede mindreforbrug, således at der opnås balance i det forventede årsresultat. 23

103 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 24 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Oprindelig Korrigeret budget budget Korrektioner 4. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg , DRG-produktionsværdi - mio. kr , ,7-15, , ,4 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 799,7 867,9-6,5 861,4 861,4 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr , ,6-21, , ,8 0,0 Oprindeligt budget inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er nedskrevet med 20 mio. kr. i DRG-værdi, som følge af forventet mindreaktivitet. 24

104 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 25 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Bornholms Hospital Økonomi Bornholms Hospitals drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 249,2 260,5 2,1 262,7 262,7 0,0 Øvrige driftsudgifter 126,4 138,5-1,6 136,9 136,9 0,0 Driftsudgifter i alt 375,6 399,0 0,5 399,6 399,6 0,0 Indtægter -9,5-13,1 0,0-13,1-13,1 0,0 Netto driftsudgifter 366,1 385,9 0,5 386,5 386,5 0,0 Omkostningselementer i alt 23,1 26,2 0,0 26,2 26,2 0,0 Omkostningsbevilling 389,2 412,1 0,5 412,6 412,6 0,0 Lokal investeringsramme 0,8 2,6 1,9 4,5 4,5 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger 19,8 Nye tillægsbevillinger 0,5 I alt 20,3 Der er bevillingsændringer på driftsrammen på i alt 0,5 mio. kr., som skyldes en række korrektioner, hvoraf kan nævnes en tilførsel på 0,6 mio. kr. til dækning af medicinvækst samt flytning af 0,7 mio. kr. fra driftsrammen til den lokale investeringsramme. Hospitalets budget reduceres svarende til det forventede mindreforbrug på 2,1 mio. kr., således at der opnås balance i det forventede årsresultat. Mindreforbruget skyldes hovedsagelig forsinkelser i en række projekter. 25

105 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 26 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Bornholms Hospital Oprindelig budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr. 216,7 216,1 0,0 216,1 216,1 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 111,9 117,5 0,0 117,5 117,5 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr. 328,5 333,6 0,0 333,6 333,6 0,0 Oprindeligt budget inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet forventes overholdt. 26

106 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 27 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Gentofte Hospital Økonomi Gentofte Hospitals drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 756,0 790,4-1,4 789,0 789,0 0,0 Øvrige driftsudgifter 399,7 424,4 2,2 426,6 426,6 0,0 Driftsudgifter i alt 1.155, ,8 0, , ,6 0,0 Indtægter -87,1-91,7 2,3-89,4-89,4 0,0 Netto driftsudgifter 1.068, ,1 3, , ,2 0,0 Omkostningselementer i alt 52,2 52,2 0,0 52,2 52,2 0,0 Omkostningsbevilling 1.120, ,4 3, , ,5 0,0 Lokal investeringsramme 17,6 40,6-6,7 33,9 33,9 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger 54,5 Nye tillægsbevillinger 3,1 I alt 57,6 Der er i alt bevillingsændringer for 3,1 mio. kr. på driftsrammen i 4. økonomirapport. Reduktion af lønbudgettet skyldes primært mindreaktivitet vedrørende apopleksi og lænde-ryg programmet. Ændringen af driftsudgiftsbudgettet kan primært henføres til et merforbrug på medicin. Indtægtsbudgettet er nedskrevet som følge af mindreindtægter. Hertil kommer en række mindre budgetomplaceringer. Gentofte Hospital forventer budgetoverholdelse i

107 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 28 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Gentofte Hospital Oprindelig budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr. 778, ,2 751,0 751,0 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 509, ,8 575,0 575,0 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr , ,1-5, , ,0 0,0 Oprindeligt budget inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er korrigeret som følge af budgetkorrektioner mv. Aktivitetsbudgettet forventes overholdt. 28

108 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 29 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Glostrup Hospital Økonomi Glostrup Hospitals drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 1.030, ,8-5, , ,5 0,0 Øvrige driftsudgifter 489,9 543,1 23,6 566,8 566,8 0,0 Driftsudgifter i alt 1.520, ,9 18, , ,2 0,0 Indtægter -128,3-190,3-6,4-196,6-196,6 0,0 Netto driftsudgifter 1.391, ,7 11, , ,6 0,0 Omkostningselementer i alt 86,8 89,2 6,3 95,5 95,5 0,0 Omkostningsbevilling 1.478, ,9 18, , ,1 0,0 Lokal investeringsramme 10,4 25,7-4,7 21,0 21,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger 110,7 Nye tillægsbevillinger 11,9 I alt 122,7 Der er i alt bevillingsændringer for 11,9 mio. kr. på driftsrammen i 4. økonomirapport. Beløbet består blandt andet af en tilførsel på 19,1 mio. kr. til dækning af medicinvækst. Der er indarbejdet en budgetreduktion på 6 mio.kr. som følge af, at der forventes en mindreaktivitet på 12 mio. kr.(i drg-værdi). Hertil kommer en række mindre budgetomplaceringer. Endelig reduceres hospitalets budget svarende til det forventede mindreforbrug på 5,6 mio. kr., således at der opnås balance i det forventede årsresultat. Mindreforbruget kan i øvrigt henføres til periodeforskydninger. 29

109 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 30 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Glostrup Hospital Oprindelig budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr , ,5 3, , ,4 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 582,6 665,8-3,6 662,2 662,2 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr , ,3 0, , ,6 0,0 Oprindeligt budget inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er nedskrevet med 12 mio. kr. i DRG-værdi, som følge af forventet mindreaktivitet. 30

110 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 31 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Herlev Hospital Økonomi Herlev Hospitals drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 2.017, ,2-55, , ,6 0,0 Øvrige driftsudgifter 1.046, ,2 75, , ,7 0,0 Driftsudgifter i alt 3.063, ,4 19, , ,2 0,0 Indtægter -238,0-278,4 11,6-266,8-266,8 0,0 Netto driftsudgifter 2.825, ,0 31, , ,4 0,0 Omkostningselementer i alt 170,0 170,0 21,1 191,1 191,1 0,0 Omkostningsbevilling 2.995, ,0 52, , ,5 0,0 Lokal investeringsramme 18,5 21,0 7,0 28,0 28,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger 104,4 Nye tillægsbevillinger 31,4 I alt 135,9 Der er i alt bevillingsændringer på netto 31,4 mio. kr. på driftsrammen i i 4. økonomirapport. De væsentligste bevillingsændringer vedrører tilførsel som følge af vækst i medicinforbruget samt budgetreduktion som konsekvens af forventet mindreaktivitet. Der sker i den forbindelse samtidig tilpasning af indtægtsbudgettet som følge af den forventede mindreaktivitet. Derudover sker der en række mindre tilførsler og ændringer til budgettet, som en konsekvens af at hospitalet tilføres og afgiver midler til andre områder. Endelig reduceres budgettet med 7,6 mio. kr., som følge af et forventet mindreforbrug, som skyldes tidsforskydninger i projekter mm. Med overførslen til 2014 forventes derefter budgetoverholdelse i

111 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 32 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Herlev Hospital Oprindelig budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr , ,2-7, , ,6 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 1.366, ,7-8, , ,5 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr , ,9-15, , ,1 0,0 Oprindeligt budget inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er nedskrevet med 18 mio. kr. i DRG-værdi, som følge af forventet mindreaktivitet. 32

112 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 33 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Hvidovre Hospital Økonomi Hvidovre Hospital s drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 1.539, ,6-7, , ,6 0,0 Øvrige driftsudgifter 548,1 507,7 23,6 531,2 531,2 0,0 Driftsudgifter i alt 2.087, ,2 15, , ,9 0,0 Indtægter -181,7-195,7 0,0-195,7-195,7 0,0 Netto driftsudgifter 1.905, ,5 15, , ,2 0,0 Omkostningselementer i alt 124,3 126,7 0,0 126,7 126,7 0,0 Omkostningsbevilling 2.030, ,2 15, , ,9 0,0 Lokal investeringsramme 31,5 56,4-10,2 46,2 46,2 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger 18,7 Nye tillægsbevillinger 15,7 I alt 34,4 Der er bevillingsændringer på driftsrammen på i alt 15,7 mio. kr. De væsentligste ændringer vedrører tilførsel af 3,3 mio.kr. til etablering af virtuelt amputationscenter, 2,3 mio.kr. til udvidelse af intensiv kapacitet, samt 1,6 mio.kr. i forbindelse med patienttransport. Budgettet reduceres med 5,0 mio. kr. som følge af en forventet mindreaktivitet i Endelig forøges budgettet med 12,0 mio. kr., som følge af et forventet merforbrug i Merforbruget skyldes bl.a. mindreaktivitet. Der er på nuværende tidspunkt en vis usikkerhed om det endelige aktivitetsniveau i Det faktiske merforbrug forudsættes tilbagebetalt. Udmøntningen af tilbagebetalingen sker i forbindelse med 1. økonomirapport Efter tilretningen af budgettet forventes budgetoverholdelse i

113 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 34 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Hvidovre Hospital Oprindelig budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr , ,3-9, , ,6 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 648,9 709,8-5,8 704,0 704,0 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr , ,1-15, , ,6 0,0 Oprindeligt budget inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er nedskrevet med 10 mio. kr. i DRG-værdi, som følge af forventet mindreaktivitet. 34

114 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 35 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Nordsjællands Hospital Økonomi Nordsjællands Hospitalers drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 1.686, ,8-6, , ,5 0,0 Øvrige driftsudgifter 555,7 588,9 7,3 596,2 596,2 0,0 Driftsudgifter i alt 2.242, ,7 1, , ,7 0,0 Indtægter -64,2-67,8 9,4-58,4-58,4 0,0 Netto driftsudgifter 2.178, ,9 10, , ,3 0,0 Omkostningselementer i alt 180,4 159,1 0,0 159,1 159,1 0,0 Omkostningsbevilling 2.358, ,0 10, , ,4 0,0 Lokal investeringsramme 9,8 33,6-4,6 29,0 29,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger 60,9 Nye tillægsbevillinger 10,4 I alt 71,3 Der søges i denne rapport om bevillingsændringer på driftsrammen på i alt 10,4 mio. kr. De væsentligste ændringer er tilførsel af 1,6 mio. kr. til indkøb af glukosesensorer, der anvendes i behandlingen af diabetespatienter samt 1,5 mio. kr. til fremrykkede renoveringsprojekter på matriklen i Frederikssund. Der tilføres 0,5 mio. kr. til virtuelt amputationscenter, og til vågeblusudgifter på tomme matrikler udmøntes 1,9 mio. kr. Hertil kommer en række ændringer til budgettet, hvor midler afsat på det fælles sundhedsbudget til uddannelse, kvalitetsforbedringer mv. udmøntes til hospitalet. Endeligt reduceres budgettet med 7,5 mio. kr. som følge af en forventet mindreaktivitet i Efter disse bevillingsændringer forventer hospitalet et samlet merforbrug i 2013 på 7,5 mio. Merforbruget skyldes bl.a. mindreaktivitet. Der er på nuværende tidspunkt en vis usikkerhed om det endelige aktivitetsniveau i Merforbruget på 7,5 mio. kr. tilføres hospitalet i form af en tillægsbevilling. Det faktiske merforbrug forudsættes tilbagebetalt. Udmøntningen af tilbagebetalingen sker i forbindelse med 1. økonomirapport

115 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 36 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Nordsjællands Hospital Oprindelig budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr , ,8-10, , ,2 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 723,8 736,1-17,6 718,5 718,5 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr , ,9-28, , ,7 0,0 Oprindeligt budget inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er nedskrevet med 15 mio. kr. i DRG-værdi, som følge af forventet mindreaktivitet. 36

116 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 37 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Region Hovedstadens Psykiatri Økonomi Region Hovedstadens Psykiatris drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 2.372, ,2-16, , ,2 0,0 Øvrige driftsudgifter 591,4 631,7-26,2 605,5 605,5 0,0 Driftsudgifter i alt 2.964, ,9-42, , ,7 0,0 Indtægter -163,8-168,5-0,3-168,8-168,8 0,0 Netto driftsudgifter 2.800, ,4-42, , ,9 0,0 Omkostningselementer i alt 88,7 88,7 0,0 88,7 88,7 0,0 Omkostningsbevilling 2.889, ,1-42, , ,6 0,0 Lokal investeringsramme 10,9 19,1-7,6 11,5 11,5 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger 123,0 Nye tillægsbevillinger -42,5 I alt 80,4 Region Hovedstadens Psykiatri består af to bevillingsområder; psykiatrien og socialpsykiatrien. Nedenstående vedrører bevillingsområdet psykiatri. Der søges i denne økonomirapport om bevillingsændringer på driftsrammen på i alt -42,5 mio. kr. De væsentligste ændringer vedrører tilførsel af 1 mio. kr. til etablering af Psyk Info, budgetreduktion på 1,6 mio. kr. som følge af mindre medicinforbrug i 2013, tilførsel af 0,9 mio. kr. til samarbejde med kommuner om svage grupper samt korrektioner på 1,7 mio. kr. vedr. SATS-puljer. Hertil kommer en række mindre bevillingsændringer. Budgettet reduceres svarende til et mindreforbrug på 44,0 mio. kr., som kan henføres til en række periodeforskydninger på projekter samt forsinkelser i renoverings- og vedligeholdelsesarbejder mv. Periodeforskydningerne vedrører blandt andet forskydninger i interne forskningsprojekter, forsinkelse i opstarten af diverse puljeprojekter, samt periodeforskydninger vedrørende renoveringen og forbedringer af diverse udendørsarealer og fællesområder mv. Hertil kommer overførsel svarende til 0,4% af nettodriftsbudgettet. Samlet set søges der om overførsler til 2014 svarende til i alt 41,8 mio. kr., som senere vil blive søgt genbevilget. Herudover vedrører mindreforbruget et bortfald af lejeudgifter i 2013, svarende til 2,2 mio. kr. Midlerne tilføres kassebeholdningen. Det kan ikke udelukkes, at der vil blive realiseret et yderligere mindreforbrug i forbindelse med regnskabsafslutningen. 37

117 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 38 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsmålene for 2013 forventes på nuværende tidspunkt overholdt. 38

118 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 39 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Rigshospitalet Økonomi Rigshospitalet s drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 3.546, ,9-0, , ,8 0,0 Øvrige driftsudgifter 3.132, ,2-28, , ,1 0,0 Driftsudgifter i alt 6.679, ,1-28, , ,0 0,0 Indtægter , ,2 55, , ,2 0,0 Netto driftsudgifter 4.150, ,9 26, , ,8 0,0 Omkostningselementer i alt 196,6 199,8 0,0 199,8 199,8 0,0 Omkostningsbevilling 4.347, ,7 26, , ,6 0,0 Lokal investeringsramme 15,9 112,8 0,0 112,8 112,8 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger 137,0 Nye tillægsbevillinger 26,9 I alt 163,9 Der er i alt bevillingsændringer for 26,9 mio. kr. i 4. økonomirapport. Heraf vedrører 56,4 mio. kr. tilførsel som følge af vækst i medicinudgifterne, 52,3 mio. kr. vedrører korrektion af indtægtsbudgettet og 13,4 mio. kr. vedrører meraktivitet. Dertil kommer en tilførsel vedrørende hjemmehæmodialyse på 1,4 mio. kr. og vedrørende ph.d.midler på 1,1 mio. kr. Budgettet reduceres med 12,1 mio. kr. som følge af overførslen af Center for Klinisk Uddannelse fra Rigshospitalet til HRU. Dertil kommer en række mindre korrektioner. Rigshospitalet forventer et mindreforbrug på 90,0 mio. kr. som følge af en række tidsforskydninger vedr. forsknings- og uddannelsesprojektmidler, mindre byggearbejder og mindre anskaffelser, projekter under puljerne arbejdsmiljø mv., renovering og vedligeholdelse samt udviklingsprojekter. Dertil kommer generel tilbageholdenhed i økonomistyringen. Hospitalets budget reduceres svarende til det forventede mindreforbrug. 39

119 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 40 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Rigshospitalet Oprindelig budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger ,0 Ambulante besøg ,0 DRG-produktionsværdi - mio. kr , , , ,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 1.542, , , ,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr , ,7 19, , ,1 0,0 Oprindeligt budget inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er korrigeret som følge af budgetkorrektioner mv. Aktivitetsbudgettet forventes overholdt. 40

120 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 41 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Den Præhospitale Virksomhed Økonomi Den præhospitale virksomheds drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 67,4 96,1 0,3 96,4 96,4 0,0 Øvrige driftsudgifter 508,5 526,2-1,4 524,8 524,8 0,0 Driftsudgifter i alt 575,9 622,3-1,1 621,2 621,2 0,0 Indtægter -9,6-39,0 0,0-39,0-39,0 0,0 Netto driftsudgifter 566,2 583,4-1,1 582,3 582,3 0,0 Omkostningselementer i alt 11,5 12,1 0,0 12,1 12,1 0,0 Omkostningsbevilling 577,7 595,5-1,1 594,4 594,4 0,0 Lokal investeringsramme 0,0 3,7-1,0 2,7 2,7 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger 17,1 Nye tillægsbevillinger -1,1 I alt 16,1 Der søges i alt om bevillingsændringer for -1,1 mio. kr. på driftsrammen. De væsentligste ændringer vedrører Enstrenget Visiterede Akutsystem (EVA). Fra Den Præhospitale Virksomheds øvrige driftsudgifter overføres 1,5 mio. kr. til IMT til at dække udgifter til eksterne konsulenter, og Den Præhospitale Virksomhed tilføres 0,4 mio. kr. fordelt med 0,3 mio. kr. til ansættelse af ledelse og 0,1 mio. kr. til annonceringsomkostninger. Efter tilretningen af budgettet forventes budgetoverholdelse i

121 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 42 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Region Hovedstadens Apotek Økonomi Region Hovedstadens Apoteks drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 183,6 193,3 5,3 198,6 198,6 0,0 Øvrige driftsudgifter 4,0 2,1 57,2 59,4 59,4 0,0 Driftsudgifter i alt 187,7 195,4 62,5 257,9 257,9 0,0 Indtægter -193,4-113,4 0,0-113,4-113,4 0,0 Netto driftsudgifter -5,7 82,0 62,5 144,5 144,5 0,0 Omkostningselementer i alt 11,0 8,7-65,5-56,8-56,8 0,0 Omkostningsbevilling 5,2 90,7-3,0 87,7 87,7 0,0 Lokal investeringsramme 7,1 9,8 3,5 13,3 13,3 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger 87,7 Nye tillægsbevillinger 62,5 I alt 150,2 Der er i alt bevillingsændringer for 62,5 mio. kr. på driftsrammen inkl. fremrykning af indkøb af medicin. Som følge af stigende omsætning tilføres 6 mio. kr. til en varig forøgelse af apotekets lager. Endvidere omplaceres 3,5 mio. kr. til den lokale investeringsramme. Jf. kapitel 1 var der ved 3. økonomirapport et beløb til rådighed i 2013 til aflastning af udgiftsniveauet i Af beløbet anvendes 60 mio. kr. til fremrykning af indkøb af medicin til lager med henblik på at aflaste medicinudgifter i Herefter kan medicinen leveres til hospitalerne i sædvanlig takt i begyndelsen af 2014, hvorved der opstår en mindreudgift i 2014, der i budgettet for 2014 er disponeret til andre formål. Region Hovedstadens Apoteks driftsbevilling i 2013 forhøjes derfor med 60 mio. kr. til fremrykning af indkøb af medicin, og der foretages samtidig en modsatrettet lagerforskydning under omkostningselementer. Der er tidligere indarbejdet fremrykning af indkøb af medicin til lager for 142 mio. kr., og den samlede fremrykning af indkøb i 2013 udgør således i alt 202 mio. kr. Region Hovedstadens Apotek forventer budgetoverholdelse i

122 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 43 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag IMT, IT-, Medico- og Telefonivirksomheden Økonomi IT-, medico- og telefonivirksomhedens drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 339,8 337,1 32,2 369,3 369,3 0,0 Øvrige driftsudgifter 710,8 883,6-92,7 790,9 790,9 0,0 Driftsudgifter i alt 1.050, ,6-60, , ,1 0,0 Indtægter -6,7-3,7 0,0-3,7-3,7 0,0 Netto driftsudgifter 1.043, ,0-60, , ,5 0,0 Omkostningselementer i alt 47,0 51,2 14,9 66,1 66,1 0,0 Omkostningsbevilling 1.090, ,1-45, , ,5 0,0 Lokal investeringsramme 0,0 39,5 40,2 79,7 79,7 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger 173,0 Nye tillægsbevillinger -60,5 I alt 112,5 IT- medico og telefonivirksomhedens budget på driftsområdet reduceres netto med -60,5 mio. kr. Ændringerne kan henføres til overførsel fra drift til lokal investeringsramme, overførsler til 2014 samt fremrykning af indkøb. Jf. kapitel 1 var der ved 3. økonomirapport et beløb til rådighed i 2013 til aflastning af udgiftsniveauet i Af beløbet anvendes 10 mio. kr. til fremrykning af indkøb af pc ere med henblik på at aflaste udgifter i Herved der opstår en mindreudgift i 2014, der i budgettet for 2014 er disponeret til andre formål. Der foretages samtidig en modsatrettet lagerforskydning under omkostningselementer. Derudover overføres 40,2 mio. kr. til den lokale investeringsramme fra virksomhedens driftsramme vedrørende indkøb af it-udstyr og apparatur, som skal aktiveres. Der forventes et samlet mindreforbrug på 31,2 mio. kr., som foreslås overført til Mindreforbruget kan hovedsageligt henføres til tidsforskydning af udgifter til driftshandleplanen, projekt vedr. klinisk integreret hjemmemonitorering, diverse mindre projekter samt ombygning vedr. Borgervænget. Hvad angår omkostningselementet lagerforskydning reguleres dette med -10 mio. kr. grundet den nævnte fremrykning af indkøb til lager. Derudover tilrettes budgettet afsat til afskrivninger med 26,4 mio. kr. 43

123 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 44 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag HR- og Uddannelsesvirksomheden Økonomi HR- og uddannelsesvirksomhedens drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 508,4 616,4 101,9 718,2 718,2 0,0 Øvrige driftsudgifter 82,3 118,8 1,0 119,8 119,8 0,0 Driftsudgifter i alt 590,7 735,2 102,9 838,1 838,1 0,0 Indtægter -34,8-105,8-2,8-108,5-108,5 0,0 Netto driftsudgifter 555,9 629,4 100,1 729,6 729,6 0,0 Omkostningselementer i alt 0,0 22,2 2,8 25,0 25,0 0,0 Omkostningsbevilling 555,9 651,6 102,9 754,6 754,6 0,0 Lokal investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger 73,5 Nye tillægsbevillinger 100,1 I alt 173,6 HR- og uddannelsesvirksomhedens budget på driftsområdet forhøjes netto med 100,1 mio. kr. Ændringerne kan hovedsageligt henføres til flytninger mellem bevillingsområder samt overførsel til I forbindelse med en organisationsændring, hvor Center for Klinisk Uddannelse og Den lægelige Videreuddannelse er overført til HR- og uddannelsesvirksomheden, overføres det samlede løn- og administrationsbudget på 111,2 mio. kr. til virksomheden. Derudover overføres budget på samlet 6 mio. kr. vedrørende diverse uddannelsespuljer samt budget til fortsat indretning af lokaler. Der forventes et samlet mindreforbrug på 16,9 mio. kr., der foreslås overført til Mindreforbruget kan hovedsageligt henføres til tidsforskydning vedr. uddannelsesmidler, herunder midler til lederudvikling. Efter overførslen til 2014 forventes der balance inden for virksomhedens områder. Hvad angår løntilskudsordningerne samt uddannelsesområdet forventes et samlet mindreforbrug, medens der forventes øgede udgifter vedrørende social- og sundhedsasisstentelever grundet forventet afregning med kommunerne for tidligere år. Det er usikkert, om hele den forventede afregning når at indgå i regnskabet for Omkostningselementerne reguleres samlet med 2,8 mio. kr., som kan henføres til forskydning i hensættelse til feriepenge og tjenestemandspension. 44

124 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 45 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Sygehusbehandling uden for regionen Økonomi Sygehusbehandling uden for regionens drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 0,0-0,6 0,0-0,6-0,6 0,0 Øvrige driftsudgifter 958,4 863,4-3,3 860,0 860,0 0,0 Driftsudgifter i alt 958,4 862,7-3,3 859,4 859,4 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Netto driftsudgifter 958,4 862,7-3,3 859,4 859,4 0,0 Omkostningselementer i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningsbevilling 958,4 862,7-3,3 859,4 859,4 0,0 Lokal investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger -95,6 Nye tillægsbevillinger -3,3 I alt -98,9 Budgettet til sygehusbehandling uden for regionen reduceres med 3,3 mio. kr., som følge af korrektion af indkøbsbesparelsen for Efter reduktionen svarer budgettet til det forventede forbrug. Med budgetændringen udgør det samlede budget til sygehusbehandling uden for regionen 859,4 mio. kr. Det bemærkes, at budgettet i 2. og 3. økonomirapport blev reduceret med i alt 70 mio. kr. som følge af forventet mindreforbrug. Mindreforbruget på 70 mio. kr. kan især henføres til udvidet frit sygehusvalg, hvor den afdæmpede udgiftsudvikling, som kunne konstateres i 2012 er fortsat. Hertil kommer, at der ikke i 2013 forventes væsentlige udgifter til plastikoperationer efter fedmeoperationer, da retningslinjer herfor først forventes at foreligge omkring årsskiftet. Det skal endvidere bemærkes, at prognosen vedrørende sygehusbehandling uden for regionen erfaringsmæssigt på nuværende tidspunkt af året er behæftet med usikkerhed. Prognoseusikkerheden knytter sig blandt andet til størrelsen af forbruget vedrørende udvidet frit sygehusvalg, hvor der de senere år har været betydelige udsving. Hertil kommer usikkerhed vedrørende den mellemregionale afregning. 45

125 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 46 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Fælles driftsudgifter m.v. Økonomi Fælles driftsudgifter på sundhedsområdets drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 1.975, , ,1 52,0 52,0 0,0 Øvrige driftsudgifter 506,9 53,6 810,7 864,3 864,3 0,0 Driftsudgifter i alt 2.482, ,7-694,4 916,3 916,3 0,0 Indtægter -155,6-164,7-33,5-198,2-198,2 0,0 Netto driftsudgifter 2.326, ,0-727,9 718,1 718,1 0,0 Omkostningselementer i alt 0,3 116,3 0,0 116,3 116,3 0,0 Omkostningsbevilling 2.327, ,3-727,9 834,4 834,4 0,0 Lokal investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger -880,9 Nye tillægsbevillinger -727,9 I alt -1608,8 Der forventes et mindreforbrug på i alt 135 mio. kr. på driftsrammen jf. indledende afsnit, som budgettet søges reduceret med i denne økonomirapport. Mindreforbruget kan henføres til en række poster, som der redegøres nærmere for i det følgende. Der er i alt på sundhedsområdets fælles driftsudgifter m.v. indarbejdet korrektioner på -727,9 mio. kr. Der kan nævnes følgende væsentlige budgetkorrektioner: Tilførsel til hospitalerne på i alt 140,2 mio.kr. som følge af stigende udgifter til sygehusmedicin Tilførsel til hospitalerne af 57,7 mio. kr. grundet færre takstindtægter for patienter fra andre regioner Tilførsel til hospitalerne af 16,9 mio. kr. til dækning af færre indtægter vedr. særydelser Reduktion af hospitalernes budget med 28,7 mio. kr. til en række meraktivitetsprojekter samt reguleringer for mindreaktivitet Tilførsel til HR & Uddannelse på i alt 99,3 mio. kr. til lægelig videreuddannelse Tilførsel af 170,8 mio. kr. til virksomhederne til fremrykning af indkøb Det forventede mindreforbrug på 135 mio. kr. tilføres kassebeholdningen De forventede overførsler fra 2013 til 2014 på 81,1 mio. kr. tilføres kassebeholdningen Nedenfor er oplistet de forventede overførsler på enkeltsager på i alt 81,1 mio. kr. Beløbet er registreret som en budgetreduktion i

126 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 47 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Den ældre medicinske patient 3,0 Telemedicin 4,1 Innovative hygiejneprodukter mv. 13,0 Samarbejde med kommuner mv. 17,9 Personaleforanstaltninger 14,1 Forskning mv. 9,3 Decentrale enheder tidsforskydninger 7,8 Bedre patienttøj 3,0 Etablering af ekstra praktikpladser 7,7 Øget kommunikationsindsats på kræftområdet 1,1 I alt overførsler til ,1 Uddybning af forventet mindreforbrug i 2013 på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter Der forventes et samlet mindreforbrug på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter på i alt 135 mio. kr. Mindreforbrug på sund fælles fordelt på de enkelte poster Mio. kr. 4. ØR Medicin på hospitaler -25 Intensiv kapacitet -6 Nye og udvidede behandlinger -47 Kommunale indtægter -28 Hjælpeordninger til hjemmeboende respiratorpatienter 20 Virkning af fremrykning af forbrug til Fremrykning af forbrug til Aktivitet på hospitaler og indtægter -44 Udlodning af overskud fra Amgros -5 DUT sager -23 Patienterstatninger -18 Afsluttede projekter og øvrige ændringer -24 Overført mindreforbrug øvrige konti, ØR -305 Disponeret til nye initiativer, ØR 370 Mindreforbrug i alt -135 Medicin på hospitaler Puljen til dækning af vækst i medicinudgifterne udgør i 2013 i alt 165 mio. kr.. Der har gennem 2011 og 2012 været en afdæmpet vækst på området, men udgifterne er begyndt at stige igen. Med 4. økonomirapport er udmøntet 140 mio. kr. til dækning af vækst i medicinudgifterne på hospitalerne, hvilket svarer til forventningen i 3. økonomirapport. Stigningen ses inden for kræftlægemidler (bl.a. behandling af prostatacancer), Lucentis (øjenområdet), sclerosebehandling og biologiske lægemidler til behandling af gigt. En række nye dyre præparater særligt til kræftbehandling er taget i brug i den seneste tid og medfører således vækst i medicinudgifterne. 47

127 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 48 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Intensiv kapacitet I budgettet for 2013 er afsat 54,5 mio. kr. til udvidelse af intensivkapaciteten. Der er heraf tidligere disponeret midler til en udvidelse med tre intermediære senge på Nordsjællands Hospital, en udvidelse på Bispebjerg Hospital med to intermediære senge, drift af neurointensive og semiintensive senge på Rigshospitalet, semiintensive senge på Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital samt til øget lægebemanding. I denne økonomirapport tilføres midler til drift af semiintensive senge på Hvidovre Hospital. Der er herefter et mindreforbrug på intensivpuljen i størrelsesordenen 6 mio. kr. Nye og udvidede behandlinger Der er i budget 2013 afsat 87,3 mio. kr. til nye behandlinger og kapacitetsudvidelser på en række områder. Der er i forhold til budgettet et samlet mindreforbrug på 47 mio. kr., som følge af bl.a. ændrede udgiftsbehov og senere igangsættelse. Kommunale indtægter Der er budgetteret med indtægter på i alt 152 mio. kr. fra kommunerne vedrørende færdigbehandlede patienter på det somatiske og psykiatriske område samt fra kommunernes betaling for hospice og specialiseret ambulant genoptræning. De samlede kommunale indtægter for 2013 inklusiv en efterregulering for 2012 forventes at overstige budgettet for 2013 med 28 mio. kr.. Dette svarer til forventningen i 3. økonomirapport. De kommunale indtægter for færdigbehandlede og specialiseret ambulant behandling har stabiliseret sig, således at den tendens, der tidligere har været til faldende indtægter, ikke ser ud til at fortsætte. Hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter Der forventes en merudgift på 20 mio. kr. i 2013 til løn til hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter, hvilket er en reduktion i de forventede udgifter på 4 mio. kr. i forhold til 3. økonomirapport. Budgettet er på 278 mio. kr. Der er i de første 10 måneder af 2013 visiteret væsentligt flere patienter til hjælperordninger, end der er forudsat i budgettet for Fremrykning af forbrug. Der er disponeret 156,8 mio. kr. i 2013 til aflastning af udgiftsniveauet i De bevillingsmæssige konsekvenser blev indarbejdet i 3. økonomirapport. Aktivitet på hospitaler og færre indtægter Der forventes en nettomindreudgift på 44 mio. kr., som skyldes en række forskellige forhold. Udgifterne til aktivitetsområdet er dermed 79 mio. kr. mindre end vurderet ved 3. økonomirapport. Der var oprindelig afsat et budget på 299 mio. kr. I resultatet indgår mindreindtægter fra andre regioner på 75 mio. kr. Opgørelsen er en forbedring på 25 mio. kr. i forhold til forventningen ved 3. økonomirapport. Størstedelen af mindreindtægterne optræder på Rigshospitalet. Indtægtstabet kan især henføres til Region Sjælland og vedrører hjertekirurgi, hæmatologi, urologi og kirurgisk gastroenterologi. En del af mindreaktiviteten er udtryk for tilfældige udsving i antal transplantationer. 48

128 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 49 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Der er endvidere taget højde for budgetreduktioner på i alt 37,5 mio. kr., der vedrører mindreaktivitet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, Glostrup Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital samt Nordsjællands Hospital. Der er derudover i økonomirapporten indarbejdet korrektioner til en række meraktivitetsprojekter. Samlet er der tilført 0,8 mio. kr. til Gentofte Hospital til projekter, der skal nedbringe ventetiden til udredning. Rigshospitalet tilføres i alt 14,8 mio. kr. blandt andet vedrørende patienter med kæbeanomalier. Tilførslen er en genbevilling af midler fra budget 2012, hvor forsinkelser i ansættelsesprocesser og rekrutteringsudfordringer betød, at aktivitetskonsekvenserne først gennemføres fuldt ud i år. Desuden tilføres midler til kapacitetsudvidelse vedrørende biskjoldbruskirtel-operationer, hjemmehæmodialyse og knoglemarvstransplantationer på børn, hvor der er planlagt med meraktivitet på 5 transplantationer i Stigningen skyldes, at indikationen for at tilbyde knoglemarvstransplantation er udvidet, og at der er større tilgængelighed af egnede donorer. Der er endelig indarbejdet budgetreduktioner for i alt 6,9 mio. kr. på Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital, der er relateret til senere igangsættelse af projekter fra Det vedrører reduktion med 2 senge på apopleksiområdet, implementering af nye visitationsretningslinjer på rygområdet og tilpasning grundet senere idriftsættelse af MRskanner. Udlodning af overskud fra Amgros I/S Amgros I/S udlodder et udbytte på 32,5 mio. kr. til interessenterne. Region Hovedstaden har på denne baggrund modtaget et udbytte på 14,9 mio. kr., hvilket er 4,9 mio. kr. højere end det afsatte budget på 10 mio. kr. Årsregnskabet fra Amgros I/S er godkendt af Regionsrådet. DUT sager I forhold til budgettet forventes et mindreforbrug vedrørende DUT-sager på omkring 23 mio. kr., som blandt andet skyldes flere eksempler på, at regionens udgifter i forbindelse med sagerne udløses senere end forudsat. Patienterstatninger Budgettet til patienterstatninger udgør 326 mio. kr. Der forventes en samlet mindreudgift på 18 mio. kr.. I 3. økonomirapport blev forventet en merudgift på 8 mio. kr. Forbedringen af kontoen skyldes, at en opkrævning fra Patientombuddet vedrørende sager fra 2011 og 2012 er væsentligt mindre end forventet. Dette skyldes blandt andet, at opkrævninger nu baseres på afsluttede sager, hvor der tidligere skete en afregning for anmeldte sager. I modsat retning trækker, at der fortsat er tale om store udgifter til patienterstatninger, hvor de månedlige udbetalinger ligger på et lidt højere niveau end tidligere forventet. Afsluttede projekter og øvrige ændringer Der er et mindreforbrug på 24 mio. kr. vedrørende afsluttede projekter m.v. I beløbet indgår midler vedrørende overførsler fra 2012, som alligevel ikke kommer i anvendelse, da aktiviteterne har kunnet afholdes inden for den i budgetåret afsatte ramme. Derudover kan mindreforbruget henføres til aktiviteter, hvor opstarten har været forsinket, eller til projekter og aktiviteter der er gennemført for et lavere udgiftsniveau end oprindeligt budgetteret. 49

129 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 50 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Overført mindreforbrug fra øvrige konti samt nye initiativer. I tidligere økonomirapporter er overført mindreforbrug fra øvrige konti til fælles driftsudgifter m.v. på i alt 305 mio. kr. I 2. økonomirapport er disponeret 200 mio. kr. til nye initiativer og i 3. økonomirapport er disponeret 170 mio. kr. til fremrykning af udgifter fra 2014 i alt 370 mio. kr. Andre forhold vedrørende Sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter mv. Renoveringspuljen Der er i 4. økonomirapport disponeret i alt 8,6 mio. kr. til en række projekter. Fremrykkede renoveringsprojekter på Nordsjællands Hospital, Frederikssund finansieres med 1,5 mio. kr., indretning af HRU lokaler og ombygning af grafisk enhed på Gentofte Hospital finansieres med i alt 5,1 mio. kr. Hertil kommer 1,6 mio. kr. til indretning af akutmodtagelsen på Bornholms Hospital og Nordsjællands Hospital, samt 0,4 mio. kr. til indretning af sundhedshuset i Helsingør. Tjenestemandspension Til forventet merforbrug på området for tjenestemandspension overføres 7 mio. kr. til administrationsområdet, hvor den samlede udbetaling af tjenestemandspension i Regionen indgår. Lægelig videreuddannelse I forbindelse med en organisationsændring, hvor Den lægelige Videreuddannelse er overført til HR- og uddannelsesvirksomheden, overføres det samlede løn- og administrationsbudget for 2013 på 99 mio. kr. til virksomheden. 50

130 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 51 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Praksisområdet Økonomi Praksisområdets drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Forventet Forventet Nyt budget Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 regnskab afvigelse Lønudgifter 31,6 41,0-0,5 40,5 40,5 0,0 Øvrige driftsudgifter 6.863, ,8-83, , ,8 0,0 Driftsudgifter i alt 6.895, ,8-83, , ,2 0,0 Indtægter -4,6-3,2 0,0-3,2-3,2 0,0 Netto driftsudgifter 6.890, ,6-83, , ,1 0,0 Omkostningselementer i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningsbevilling 6.890, ,6-83, , ,1 0,0 Lokal investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praksisområdet Vedtaget Korrigeret Korrektioner Forventet Forventet Nyt budget Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 regnskab afvigelse Praksisydelse, eksl. Medicintilskud 5.065, ,0-26, , ,8 0,0 Medicintilskud 1.767, ,0-40, , ,0 0,0 Administration 58,1 88,6-17,4 71,2 71,2 0,0 I alt 6.890, ,6-83, , ,0 0,0 Praksisydelser eksklusiv medicintilskud Vedtaget Korrigeret Korrektioner Forventet Forventet Nyt budget Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 regnskab afvigelse Almen lægehjælp 2.628, ,5-6, , ,3 0,0 Speciallægehjælp 1.482, ,6-5, , ,6 0,0 Tandlægebehandling 481,5 437,4-5,0 432,4 432,4 0,0 Øvrige prasisydelser 473,8 567,5-10,0 557,5 557,5 0,0 Administration 58,1 88,6-17,4 71,2 71,2 0,0 Nettodriftsudgifter 5.123, ,6-43, , ,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger -159,9 Nye tillægsbevillinger -83,6 I alt -243,4 Der søges i denne rapport om bevillingsændringer på praksisområdet på i alt -83,6 mio. kr. inkl. reduktion af bevillingen som følge af det forventede mindreforbrug, samt overførsler til 2014, jf. nedenfor. Der søges overført 15,4 mio.kr. til Endvidere reduceres bevillingen som følge af forventet mindreforbrug med i alt 67 mio.kr. Budgettet reduceres med 0,6 mio.kr. vedrørende laboratorieanalyser på Nordsjællands Hospital, samt med 0,5 mio.kr. som følge af overflytning af en medarbejder til HRU i forbindelse med den ændrede organisering af Region Hovedstadens Elektive Laboratorium. På praksisområdet (ekskl. administration) forventes et samlet mindreforbrug på 65 mio. kr. i forhold til budgettet efter 3. økonomirapport. På praksisydelser ekskl. medicin forventes et mindreforbrug på 25 mio.kr. og på tilskud til medicinudgifter et mindreforbrug på 40 mio. kr. 51

131 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 52 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 For praksisydelser ekskl. medicin er der en forventning om et mindreforbrug på 5 mio. kr. på hvert af områderne almen lægehjælp, speciallægehjælp samt tandlægebehandling. For øvrige praksisydelser er der forventning om et mindreforbrug på 10 mio.kr., primært som følge af at den nye opgave vedrørende udlevering af høreapparater ikke på nuværende tidspunkt har udløst udgifter i det forventede omfang. Det forventede mindreforbrug på medicin er en følge af et betydeligt udgiftsfald i forhold til 2012, der forventes at fortsætte, og som især skyldes prisfald som følge af patentudløb. Det forventede mindreforbrug i forhold til det vedtagne budget for 2013 er på i alt 240 mio. kr., idet budgettet til tilskud til medicinudgifter i løbet af 2013 før denne økonomirapport er blevet reduceret med 200 mio.kr. Der søges på grund af det forventede mindreforbrug om en yderligere reduktion i bevillingen til praksisområdet på i alt 65 mio. kr. Vedrørende administration forventes der et mindreforbrug på 17,4 mio.kr. Af mindreforbruget søges 15,4 mio. kr. overført til 2014 på grund af tidsforskydning af projekter m.v.. Det resterende mindreforbrug på 2 mio. kr. tillægges kassebeholdningen. 52

132 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 53 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Social- og specialundervisningsområdet Bevillingen på social- og specialundervisningsområdet er omkostningsbaseret. Kommunale takstindtægter og beboerindtægter indgår som en del af virksomhedernes bevilling. Nettobevillingen i det vedtagne budget svarer til den del af fællesomkostningerne i koncernadministrationen, som skal dækkes af de to bevillingsområder Region Hovedstadens Psykiatri (socialpsykiatri) Omkostningsbevillingen for socialpsykiatrien er specificeret i tabellen nedenfor. Omkostningsbevilling Mio. kr. Vedtaget Gældende 4. ØR Nyt Forventet Forventet budget budget korrektioner budget regnskab afvigelse Tilbudsniveau: Lønudgifter 80,8 81,6 0,0 81,6 81,6 0,0 Øvrige driftsudgifter 20,8 32,1-12,3 19,8 19,8 0,0 Driftsudgifter i alt 101,6 113,7-12,3 101,4 101,4 0,0 Indtægter -3,5-3,5 0,0-3,5-3,5 0,0 Nettodriftsudgifter institutionsniveau 98,1 110,2-12,3 97,9 97,9 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 0,2 0,2 0,0 0,2 0,2 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 0,3 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 7,4 8,0 0,0 8,0 8,0 0,0 Forrentning 5,5 3,9 0,0 3,9 3,9 0,0 Omkostningselementer i alt 13,5 12,5 0,0 12,5 12,5 0,0 Omkostninger institutionsniveau 111,6 122,7-12,3 110,4 110,4 0,0 Direkte henførbar administration: Lønudgifter 2,3 2,3 0,0 2,3 2,3 0,0 Øvrige driftsudgifter 0,2 0,2 0,0 0,2 0,2 0,0 Driftsudgifter i alt 2,5 2,5 0,0 2,5 2,5 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nettodriftsudgifter direkte henførbar administration 2,5 2,5 0,0 2,5 2,5 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 0,2 0,2 0,0 0,2 0,2 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 0,2 0,2 0,0 0,2 0,2 0,0 Omkostninger direkte henførbar administration 2,7 2,7 0,0 2,7 2,7 0,0 Takstindtægter -110,6-103,8 8,0-95,8-95,8 0,0 Beboerindtægter -5,1-5,3 0,0-5,3-5,3 0,0 Omkostningsbevilling -1,5 16,3-4,3 12,0 12,0 0,0 Sammensætningen af den samlede bevillingskorrektion på -4,3 mio. kr. fremgår af nedenstående tabel. 53

133 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 54 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Ændringer fra gældende budget til nyt budget Mio. kr., 2013-priser Ændring Tilbudsniveau: Overførsel fra driftsbevilling til investeringsramme -6,5 Planlagte overførsler til ,8 Tilbudsdrift i alt -12,3 Indtægter: Tilpasning af takstindtægter 8,0 Indtægter i alt 8,0 I alt -4,3 Der søges omplaceret 6,5 mio. kr. fra driftsrammen til den lokale investeringsramme. Omplaceringen skyldes, at de fleste projekter, der afholdes af de afsatte midler til planlagt vedligeholdelse, har karakter af bygningsrenoveringer og forbedringer, som skal afskrives og forrentes modsat almindelig løbende vedligeholdelse. Helårseffekten på afskrivning og forrentning vil blive søgt i 1. økonomirapport Den planlagte overførsel på 5,8 mio. kr. relaterer sig til manglende afregning af SOSU-elevers praktik, der først vil finde sted i Takstindtægterne forventes at blive 8,0 mio. kr. mindre end budgetteret som følge af et forventet mindresalg på Lunden og en vigende belægning af pladserne på Kulturhuset/Orion. De reducerede takstindtægter vil ikke i første omgang have nogen indflydelse på udgiftssiden, da mindresalget forventes at være midlertidigt og derfor ikke vil resultere i et behov for kapacitetspasninger. Prognose Samlet set forventes budgettet for 2013 at blive overholdt under forudsætning af, at søgte korrektioner bevilges. 54

134 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 55 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Den Sociale Virksomhed Omkostningsbevillingen for Den Sociale Virksomhed er specificeret i tabellen nedenfor. Omkostningsbevilling Mio. kr. Vedtaget Gældende 4. ØR Nyt Forventet Forventet budget budget korrektioner budget regnskab afvigelse Tilbudsniveau: Lønudgifter 546,3 563,6 6,7 570,3 570,3 0,0 Øvrige driftsudgifter 130,5 155,9-8,3 147,6 147,6 0,0 Driftsudgifter i alt 676,7 719,6-1,6 718,0 718,0 0,0 Indtægter -8,7-11,2 0,8-10,4-10,4 0,0 Nettodriftsudgifter institutionsniveau 668,1 708,4-0,8 707,6 707,6 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 1,3 1,3 0,0 1,3 1,3 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 2,5 2,5 0,0 2,5 2,5 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 10,3 11,0 0,0 11,0 11,0 0,0 Forrentning 8,8 8,3 0,0 8,3 8,3 0,0 Omkostningselementer i alt 22,9 23,1 0,0 23,1 23,1 0,0 Omkostninger institutionsniveau 691,0 731,4-0,8 730,6 730,6 0,0 Direkte henførbar administration: Lønudgifter 14,3 13,7 0,0 13,7 13,7 0,0 Øvrige driftsudgifter 8,8 9,3 0,0 9,3 9,3 0,0 Driftsudgifter i alt 23,1 23,0 0,0 23,0 23,0 0,0 Indtægter -0,8-0,8 0,0-0,8-0,8 0,0 Nettodriftsudgifter direkte henførbar administration 22,3 22,2 0,0 22,2 22,2 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 0,5 0,5 0,0 0,5 0,5 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 0,6 0,6 0,0 0,6 0,6 0,0 Omkostninger direkte henførbar administration 22,9 22,8 0,0 22,8 22,8 0,0 Takstindtægter -685,9-719,5-9,4-728,9-728,9 0,0 Beboerindtægter -12,9-21,9 0,0-21,9-21,9 0,0 Omkostningsbevilling 15,1 12,8-10,2 2,6 2,6 0,0 Sammensætningen af den samlede bevillingskorrektion på -10,2 mio. kr. fremgår af nedenstående tabel. Ændringer fra gældende budget til nyt budget Mio. kr., 2013-priser Ændring Tilbudsniveau: Særforanstaltninger 2,8 Øget aktivitet 4,8 Planlagte overførsler til ,5 Tilbudsdrift i alt -0,8 Indtægter: Tilpasning af takstindtægter -9,4 Indtægter i alt -9,4 I alt -10,2 55

135 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 56 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Der er indgået særaftaler med kommunerne for 2,8 mio. kr. Desuden ønskes en tillægsbevilling på 4,8 mio. kr. grundet øget aktivitet på Geelsgårdskolen, Svendebjerggård, Børneungecenteret, Lyngdal, Hulegården og Kamager. Der søges om overførsel af budget fra 2013 til 2014 på 8,5 mio. kr. grundet uafsluttede vedligeholdelsesprojekter (1,5 mio. kr.), tidsforskydning af diverse øvrige projekter (2,6 mio. kr.) samt manglende afregning vedrørende SOSU-elevers praktik (4,4 mio. kr.). Indgåelsen af særaftaler og den større aktivitet på tilbuddene medfører, at takstindtægterne opjusteres med 9,4 mio. kr. Prognose Samlet set forventes budgettet for 2013 at blive overholdt under forudsætning af, at de søgte korrektioner bevilges. 56

136 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 57 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Regional udvikling Omkostningsbevillinger Regional udvikling drift Mio. kr., 2013-priser Vedtaget Korrigeret Korrektio- Overførsel Nyt Forventet Forventet budget budget ner 4. ør til 2014 budget regnskab afvigelse Kollektiv trafik 445,3 487,6 9,6-42,3 454,9 454,9 0,0 Erhvervsudvikling 133,9 161,2-9,6-27,3 124,3 124,3 0,0 Miljøområdet 176,2 179,1 0,0-4,3 174,9 174,9 0,0 Øvrig regional udvikling 140,2 226,2 0,0-86,5 139,8 139,8 0,0 Bevilling i alt 895, ,1 0,0-160,3 893,8 893,8 0,0 Resultatopgørelse regional udvikling i alt Mio. kr., 2013-priser Vedtaget Korrigeret Korrektio- Overførsel Nyt Forventet Forventet budget budget ner 4. ør til 2014 budget regnskab afvigelse Statsligt bloktilskud -703,1-702,4 0,0 0,0-702,4-702,4 0,0 Kommunalt udviklingsbidrag -210,3-210,3 0,0 0,0-210,3-210,3 0,0 Aktivitetsmidler - omkostninger 895, ,1 0,0-160,3 893,8 893,8 0,0 Direkte administration 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Indirekte administration 17,8 18,2-0,6 0,0 17,6 17,6 0,0 Årets resultat 0,0 159,6-0,6-160,3-1,3-1,3 0,0 Det regionale udviklingsområde er omfattet af krav om balance mellem ressourceforbrug og indtægter opgjort efter omkostningsbestemte principper. Der er ultimo september 2012 kommet nye budget- og regnskabsprincipper fra Økonomi- og Indenrigsministeriet vedr. håndtering af tilsagnsmidler på det regionale udviklingsområde. Regelændringerne betyder, at praksis svarer til de statslige regler vedr. håndtering af tilsagn om tilskud på statens område. Regelændringen betyder, at når regionen giver tilsagn om projekttilskud, så skal hele det beløb, som der gives tilsagn om bogføres i det år tilsagnet gives, uanset om en del af tilsagnet først udbetales i senere år. Regelændringen omfatter tilskud til eksternt drevne projekter inden for erhvervsområdet, uddannelsesområdet og kulturområdet. Omkostninger regional udvikling i alt Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektio ner 4. ør Overførsel til 2014 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Mio. kr., 2013-priser Aktivitetsmidler: Løn 70,4 63,6 0,0-0,9 62,7 62,7 0,0 Øvrig drift 864, ,3 0,0-159,4 871,9 871,9 0,0 Indtægter -40,0-40,0 0,0 0,0-40,0-40,0 0,0 Udgifter, netto 895,3 1054,9 0,0-160,3 894,6 894,6 0,0 Omkostningselementer 0,3-0,8 0,0 0,0-0,8-0,8 0,0 Omkostninger 895,6 1054,1 0,0-160,3 893,8 893,8 0,0 57

137 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 58 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Akkumuleret resultat Mio. kr. Akkumuleret resultat primo ,3 Justering som følge af ændret regnskabspraksis 162,5 Nyt akkumuleret resultat primo ,8 Årets resultat ,1 Akkumuleret resultat ultimo ,7 - = overskud; + = underskud Ved indgangen til 2013 var der samlet for det regionale udviklingsområde et akkumuleret overskud på 171,7 mio. kr. De genbevilligede midler kan grundet budgetloftet teknisk set ikke anvendes i budgetåret 2013 og forventes dermed videreført. Der overføres i alt 160,3 mio. kr. til 2014, som grundet budgetloftet ikke kan anvendes i Det vedtagne budget for 2013 forventes overholdt. Kollektiv trafik omkostningsbevilling Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ør Overførsel til 2014 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Mio. kr., 2013-priser Aktivitetsmidler: Løn 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrig drift 485,3 527,6 9,6-42,3 494,9 494,9 0,0 Indtægter -40,0-40,0 0,0 0,0-40,0-40,0 0,0 Udgifter, netto 445,3 487,6 9,6-42,3 454,9 454,9 0,0 Omkostningselementer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostninger 445,3 487,6 9,6-42,3 454,9 454,9 0,0 For området kollektiv trafik er der overført uforbrugte midler for i alt 42,3 mio. kr. til 2014, som grundet budgetloftet ikke kan anvendes i Der er tilført 9,6 mio. kr. fra Erhvervsudvikling til dækning af merforbrug. Der forventes budgetoverholdelse for kollektiv trafik. Erhvervsudvikling omkostningsbevilling Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ØR Overførsel til 2014 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Mio. kr., 2013-priser Aktivitetsmidler: Løn 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrig drift 133,9 161,2-9,6-27,3 124,3 124,3 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter, netto 133,9 161,2-9,6-27,3 124,3 124,3 0,0 Omkostningselementer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostninger 133,9 161,2-9,6-27,3 124,3 124,3 0,0 58

138 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 59 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 For området erhvervsudvikling er der overført uforbrugte midler for i alt 27,3 mio. kr. til 2014, som grundet budgetloftet ikke kan anvendes i Der er overført 9,6 mio. kr. til Kollektiv trafik til dækning af merforbrug. Der forventes budgetoverholdelse for Erhvervsudviklingsområdet. Miljøområdet omkostningsbevilling Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ØR Overførsel til 2014 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Mio. kr., 2013-priser Aktivitetsmidler: Løn 47,5 40,5 0,0-0,9 39,6 39,6 0,0 Øvrig drift 128,4 139,0 0,0-3,4 135,6 135,6 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter, netto 175,9 179,5 0,0-4,3 175,2 175,2 0,0 Omkostningselementer 0,3 0,3 0,0 0,0-0,3-0,3 0,0 Aktiverede anskaffelser 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,3 0,3 0,0 0,0 0,3 0,3 0,0 Renter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hensættelser feriepenge 0,0-0,6 0,0 0,0-0,6-0,6 0,0 Omkostninger 176,2 179,1 0,0-4,3 174,9 174,9 0,0 For området miljø er der overført uforbrugte midler for i alt 4,3 mio. kr. til 2014, som grundet budgetloftet ikke kan anvendes i Der forventes budgetoverholdelse for Miljøområdet. Øvrig regional udvikling omkostningsbevilling Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ØR Overførsel til 2014 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Mio. kr., 2013-priser Aktivitetsmidler: Løn 23,0 23,1 0,0 0,0 23,1 23,1 0,0 Øvrig drift 117,2 203,6 0,0-86,5 117,1 117,1 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter, netto 140,2 226,7 0,0-86,5 140,2 140,2 0,0 Omkostningselementer 0,0 0,0 0,0 0,0-0,5-0,5 0,0 Aktiverede anskaffelser 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Renter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hensættelser feriepenge 0,0-0,5 0,0 0,0-0,5-0,5 0,0 Omkostninger 140,2 226,2 0,0-86,5 139,8 139,8 0,0 For området øvrig regional udvikling er der overført uforbrugte midler for i alt 86,5 mio. kr. til 2014, som grundet budgetloftet ikke kan anvendes i Der forventes budgetoverholdelse for Øvrig regional udvikling. 59

139 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 60 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Administration Omkostningsbevilling Administrations drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 203,8 203,6 3,9 207,5 207,5 0,0 Øvrige driftsudgifter 1.122,1 993,6 83, , ,0 0,0 Driftsudgifter i alt 1.325, ,1 87, , ,5 0,0 Indtægter -728,3-547,6 0,0-547,6-547,6 0,0 Netto driftsudgifter 597,5 649,5 87,3 736,9 736,9 0,0 Omkostningselementer i alt -126,5-147,9-100,8-248,7-248,7 0,0 Omkostningsbevilling 471,0 501,6-13,5 488,2 488,2 0,0 Lokal investeringsramme 0,0 1,1 0,0 1,1 1,1 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger 52,0 Nye tillægsbevillinger 87,3 I alt 139,4 Administrationsbudgettet foreslås på udgiftsområdet netto forhøjet med 87,3 mio. kr. Ændringen kan hovedsageligt henføres til fremrykning af vareindkøb samt overførsler til Jf. kapitel 1 var der ved 3. økonomirapport et beløb til rådighed i 2013 til aflastning af udgiftsniveauet i Af beløbet anvendes 100,8 mio. kr. til fremrykning af vareindkøb og indkøb af behandlingsartikler med henblik på at aflaste udgifter i Herefter kan levering ske til hospitalerne i sædvanlig takt i begyndelsen af 2014, hvorved der opstår en mindreudgift i 2014, der i budgettet for 2014 er disponeret til andre formål. Der foretages samtidig en modsatrettet lagerforskydning under omkostningselementer. Derudover tilføres fra sundhedsvæsenets konto vedrørende fælles driftsudgifter 7 mio. kr. til dækning af forventet merforbrug vedrørende tjenestemandspension. Der forventes et samlet mindreforbrug på 20 mio. kr. som foreslås overført til Mindreforbruget kan hovedsageligt henføres til tidsforskydning af renoveringsprojekter vedrørende Regionsgården, personalepolitiske puljer, kommunikationsprojekter, IT-systemudgifter samt Agenda 21 midler. En del aktiviteter under administrationsområdet er af en særlig karakter, således finansieres bl.a. diverse fælles udgifter for hele Region Hovedstaden såsom tjenestemandspension, forsikringsområdet, personalepolitiske puljer, revision samt udgifter til fælles økonomi- logistik og lagersystem. Efter budgetkorrektionerne forventes der balance inden for administrationsbevillingen. Øgede udgifter ved driften af regionslageret, hvor aktiviteten i dagtimerne udvides, og der etableres aftenhold, forventes på nuværende tidspunkt finansieret ved mindreforbrug inden for andre områder under administrationsbevillingen. 60

140 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 61 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Fordeling af administrationsbudgettet mellem regionens tre aktivitetsområder På administrationsområdet opdeles omkostningsbevillingen på de tre aktivitetsområder: Sundhed, social- og specialundervisning samt regional udvikling. Omkostningsbevillingen opdeles i et beløb, der kan henføres direkte til det enkelte aktivitetsområde, og i et beløb, som er fordelt ud fra en fordelingsnøgle, svarende til de tre aktivitetsområders budgetsummer. Den indirekte henførbare del af administrationsomkostningerne er et udtryk for, hvor meget de tre områder trækker på den fælles administration i koncernstabene. Hvad angår omkostningselementet lagerforskydning reguleres dette med -100,8 mio. kr. grundet den før nævnte fremrykning af indkøb til lager. Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Sundhed 25,5 27,6 0,0 27,6 27,6 0,0 Social- og specialundervisning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Regional udvikling 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Direkte henførbare adm. omk. 25,5 27,6 0,0 27,6 27,6 0,0 Sundhed 418,2 445,0-12,6 432,4 432,4 0,0 Social- og specialundervisning 10,2 10,9-0,3 10,6 10,6 0,0 Regional udvikling 17,1 18,2-0,5 17,6 17,6 0,0 Indirekte henførbare adm. omk. 445,5 474,1-13,5 460,6 460,6 0,0 Omkostningsbevilling 471,0 501,6-13,5 488,2 488,2 0,0 61

141 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 62 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Kapitel 3. Investeringsbudget Investeringsbudgettet kan overordnet opdeles i udgifter til kvalitetsfondsprojekter og udgifter til øvrige projekter. Kvalitetsfondsprojekter Det korrigerede budget vedrørende kvalitetsfondsprojekterne udgør efter 3. økonomirapport 595,9 mio. kr. I denne rapport søges budgettet nedsat med netto 219,1 mio. kr. Ændringen består først af en forhøjelse vedrørende nye bevillinger på 10,5 mio. kr. - projektering og forarbejder vedrørende Ny Retspsykiatri Sct. Hans og totalrådgivning om projektering vedrørende Nyt Hospital Hvidovre. Herefter er budgettet nedsat med 229,6 mio. kr., der skyldes tilpasning til det forventede regnskabsresultat, herunder forventede overførsler til 2014 på 86,8 mio. kr. Det samlede budget vedrørende kvalitetsfondsprojekterne udgør herefter 376,8 mio. kr. De enkelte projekter og ændringer til budgettet fremgår af nedenstående oversigt. Kvalitetsfondsprojekter Mio. kr., 2013-priser Korrigeret Konsekvenser budget efter 3. af sager efter ør. 3. ør. Øvrige ændringer i 4. ør. Korrigeret budget før overførsler Overførsler til 2014 Korrigeret budget efter overførsel til 2014 Forventet regnskab 2013 Nyt Hospital Herlev Udarbejdelse af byggeprogram 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Etablering af pilotrensningsanlæg i OPI-samarbejde 19,1 19,1 0,1 19,0 19,0 Køb af Sygeplejeskole 24,4-17,4 7,0 0,0 7,0 7,0 Indretning/renovering af Sygeplejeskole -1,4-1,4 0,0-1,4-1,4 Projektkonkurrence 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Udvidelse af akutmodtagelsen 2. etape 13,4-13,3 0,1 0,0 0,1 0,1 Projekteringsfase delprojekt A 59,0 59,0 19,0 40,0 40,0 Projekteringsfase delprojekt B 15,0 15,0-0,4 15,4 15,4 Bygherreomkostninger 35,0 35,0-20,0 55,0 55,0 Rådighedsbeløb, øvrige udgifter 13,6-13,6 0,0 0,0 0,0 0,0 Nye vejtilslutning og forberedende arbejder (medfinansiering) 20,0 20,0 18,0 2,0 2,0 Nyt Hospital Herlev i alt 198,1-44, ,8 16,7 137,1 137,1 Nyt Hospital Nordsjælland Konkurrenceprogram, udbud og projektkonkurrence m.v. 28,5 28,5 0,0 28,5 28,5 Arkæologiske Undersøgelser (etape 1) 6,0 6,0 0,0 6,0 6,0 Rådighedsbeløb, øvrige udgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nyt Hospital Nordsjælland i alt 34,5 0,0 34,5 0,0 34,5 34,5 Det Nye Rigshospital Byggeprogram, bygherrerådgivning, ansøgning til ekspertpanelet 18,5 18,5 5,7 12,8 12,8 Totalrådgivning 60,2 60,2 9,6 50,6 50,6 Fornyelse af elforsyning (medfinansiering) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forarbejder vedr. øvrige forsyninger (medfinansiering) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Patienthotel/Administrationsbygning og Parkeringshus 28,6 28,6 16,1 12,5 12,5 Rådighedsbeløb, øvrige udgifter 95,8-95,8 0,0 0,0 0,0 0,0 Det Nye Rigshospital 203,1-95, ,3 31,4 75,9 75,9 Nyt Hospital Hvidovre Byggeprogram og projektkonkurrence for kvalitetsfondsprojekt 2,2 2,2 0,0 2,2 2,2 Rådighedsbeløb 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelse af projektkonkurrrence 10,6 10,6 0,0 10,6 10,6 Ombygning etape ,2-2,7 39,5 0,0 39,5 39,5 Kontraktindgåelse om totalrådgivning og investeringsbevilling til projektering 4,0 4,0 2,0 2,0 2,0 Nyt Hospital Hvidovre i alt 55,0 4,0-2,7 56,3 2,0 54,3 54,3 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Projektkonkurrence, bygherreudgifter m.v. 7,0-2,7 2,2 6,5 0,0 6,5 6,5 Rådighedsbeløb, øvrige udgifter 12,5-12,5 0,0 0,0 0,0 0,0 Projektering af nybyggeriet og udførelse af forberedende arbejder på Ny Retspsykiatri Sct. Hans 21,7-2,2 19,5 18,2 1,3 1,3 Ny Retspsykiatri Sct. Hans 19,5 6,5 0,0 26,0 18,2 7,8 7,8 Nyt Hospital Bispebjerg Rådighedsbeløb 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Helhedsplanskonkurrence 10,0 10,0 0,0 10,0 10,0 Videre planlægning af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg 75,7 75,7 18,5 57,2 57,2 Parkeringshuse for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg 0,0 0,0 0,0 0,0 Nyt Hospital Bispebjerg i alt 85,7 0,0 0,0 85,7 18,5 67,2 67,2 Udgifter i alt 595,9 10,5-142,8 463,6 86,8 376,8 376,8 Statslig finansiering 372,4 6,6-89,2 289,8 54,3 235,5 235,5 Regional egenfinansiering 223,4 3,9-53,5 173,9 32,6 141,3 141,3 Finansiering i alt 595,9 10,5-142,8 463,6 86,8 376,8 376,8 62

142 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 63 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Øvrige projekter Investeringsbudgettet vedrørende øvrige projekter udgør efter 3. økonomirapport 2.151,6 mio. kr. Efter 3. økonomirapport er der godkendt sager, der medfører indtægter for i alt 13 mio. kr., der tilføres kassebeholdningen. I denne rapport søges budgettet reduceret med i alt 584 mio. kr., der primært skyldes overførsler til Derudover er der regnskabstekniske omplaceringer fra driftsrammen til de lokale investeringsrammer, samt en række mindre apparaturanskaffelser og byggeprojekter, der finansieres af driftsrammen. Investeringsbudgettet til øvrige projekter vil herefter udgøre i alt 1.554,7 mio. kr. jf. nedenstående oversigt. Investeringsbudget øvrige projekter, mio. kr. Korrrigeret budget efter 3. ør ,6 Konsekvenser af godkendte sager efter 3. ør Finansieret ved tidsforskydninger/kassetræk Salg af Helsingør Hospital -10,0 Salg af ejendom - Brønshøjvej 6, Brønshøj -2,2 Salg af ejendom - Bjarnehøjvej 1, Hundested -0,8 Konsekvenser af godkendte sager efter 3. ør i alt -13,0 Øvrige bevillingsændringer i 4. ør. Regnskabstekniske omplaceringer mellem driftsrammen og lokale investeringsrammer Fra drift til lokal investeringsramme - Apotek 3,5 Fra drift til lokal investeringsramme - social psykiatri 6,5 Fra drift til lokal investeringsramme - HEH 7,0 Fra drift til lokal investeringsramme - BFH 0,4 Fra drift til lokal investeringsramme - NOH -5,3 Fra drift til lokal investeringsramme - IMT 40,2 Fra drift til lokal investeringsramme - HVH 0,4 Fra drift til lokal investeringsramme - BOH 0,7 Tidsforskydninger/kassehenlæggelse Dansk Hovedpinecenter, rådighedsbeløb -3,0 Afslutning forebyggelse af vandskader efter skybrud - NOH -1,1 Forundersøgelse for alternative opvarmningsmuligheder - DSV 0,2 Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr -0,1 Finansieret af driftsrammen Apparatur vedr. tarmkræftscreening - BOH 1,2 Apparatur vedr. tarmkræftscreening - NOH 0,7 Etablering af videncenter for hjælpemidler - GLO 1,5 Indretning og ombygning Grafisk enhed - GEH 3,3 53,4-4,0 6,7 Øvrige bevillingsændringer i 4. ør. i alt 56,1 Overførsler til ,1 Ændringer i alt i 4. ør. -597,0 Korrigeret investeringsbudget efter 4. økonomirapport netto: 1.554,7 63

143 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 64 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 I forbindelse med salg af Helsingør Hospital og to mindre ejendomme er der indtægter på i alt 13 mio. kr. Der er regnskabstekniske omplaceringer fra driftsrammen til de lokale investeringsrammer på i alt 53,4 mio. kr. I forbindelse med byggeriet til Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital er der sket forskydninger i tidsplanen, hvorfor det resterende rådighedsbeløb afsat til projektet på 3,0 mio. kr. tilføres kassebeholdningen. Der er taget højde for ændringen i projektets investeringsprofil i forbindelse med budgetlægningen for Derudover tilføres kassebeholdningen netto 1 mio. kr., som primært skyldes mindreforbrug på afsluttede projekter. Til varetagelse af opgaven vedrørende tarmkræftscreening udmøntes midler fra driftsrammen til indkøb af apparatur, mens driftsrammen ligeledes finansierer to mindre byggeprojekter, i alt 6,7 mio. kr. Endelig tilpasses budgettet til det forventede regnskabsresultat. Budgettet reduceres således med 640,1 mio. kr. Overførsel til 2014 søges i 1. økonomirapport 2014, når det foreløbige regnskabsresultat for 2013 foreligger. Det forventede regnskab 2013 udgør 1.554,7 mio. kr. De enkelte investeringsprojekter i investeringsbudget 2013 fremgår af nedenstående oversigt. 64

144 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 65 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Forventet regnskab 2013 Korrigeret budget efter overførsel til 2014 Forventet overførsel til 2014 Korrigeret budget før overførsel til 2014 Øvrige ændringer i 4. ør. Konsekvenser af sager efter 3. ør. Korrigeret budget efter 3. ør. Mio. kr., 2013-priser Amager Hospital Lokal investeringsramme 9,8 9,8 3,0 6,8 6,8 Ramme til standardiseret medicoteknisk udstyr ,7-0,3 0,4 0,4 0,4 Samling på Italiens vej 26,0 26,0 26,0 26,0 Forebyggelse af vandskader efter skybrud 1,2 1,2 1,2 1,2 Medicoteknik ,3 0,3 0,3 0,3 Miljøforbedrende og energibesparende investeringer (ventilationsanlæg) 0,5 0,5 0,5 0,5 Ramme til medicoteknisk udstyr 0,5 0,5 0,5 0,5 Samling og modernisering af skadestue og akutmodtagelse 3,0 3,0 0,8 2,2 2,2 Ramme til renoveringsprojekter ,5 0,5 0,5 0,5 Amager Hospital i alt 42,4 0,0-0,3 42,1 3,8 38,4 38,4 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Lokal investeringsramme 29,9 0,4 30,3 30,3 30,3 Psykiatri Planlægningsområde Byen på Bispebjerg matrikel, rådighedsbeløb 0,0 0,0 0,0 Videre planlægning af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg 30,5 30,5 6,5 24,0 24,0 Helhedsplanskonkurrence for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg 2,5 2,5 1,0 1,5 1,5 Energibesparende foranstaltninger BBH 14,8 14,8 14,1 0,7 0,7 Projektforslag om konvertering af fjernvarme - BBH 1,5 1,5 0,1 1,3 1,3 Køl i bygning 7 (lånefinansieret) - BBH 1,9 1,9-0,4 2,2 2,2 LED lys i tunnel (lånefinansieret) - BBH 3,8 3,8 2,8 1,0 1,0 Køl i centralkøkken (lånefinansieret) - BBH 2,8 2,8 2,7 0,0 0,0 Ramme til medicoteknisk udstyr BBh 2,3 2,3 2,3 2,3 Ramme til renoveringsprojekter BBH 0,9 0,9 0,9 0,9 Ramme til energibesparende foranstaltninger - efterår 2012 (lånefinansieret) - BBH 4,6 4,6 4,6 4,6 Pavillon til akutmodtagelsen - BBH 14,4 14,4 14,4 14,4 Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur BBH 0,1 0,1 0,1 0,1 Medicoteknik rammebevilling - BBH 1,0 1,0 0,2 0,8 0,8 Ramme til standardiseret medicoteknisk udstyr BBH 1,1 0,2 1,3 1,3 1,3 Ramme til anskaffelse af el-senge - BBH 2,9 2,9 0,6 2,3 2,3 Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur FRH 3,4 3,4 0,3 3,1 3,1 65

145 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 66 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Forventet regnskab 2013 Korrigeret budget efter overførsel til 2014 Forventet overførsel til 2014 Korrigeret budget før overførsel til 2014 Øvrige ændringer i 4. ør. Konsekvenser af sager efter 3. ør. Korrigeret budget efter 3. ør. Mio. kr., 2013-priser Kræftbehandling - rammebev. < 2,5 mio kr. - FRH 0,1 0,1 0,1 0,0 Medicoteknik FRH 0,2 0,2 0,2 0,2 Ramme til medicoteknisk udstyr FRH 11,1 11,1 1,8 9,3 9,3 Forebyggelse af vandskader efter skybrud - FRH 2,0 2,0 2,0 2,0 Mindre projekter med statslig medfinansiering - FRH 0,4 0,4 0,4 0,4 Ramme til medicoteknisk udstyr - FRH 0,1 0,1 0,1 0,1 Ramme til standardiseret medicoteknisk udstyr FRH 0,1 0,3 0,4 0,4 0,4 Udvidelse af skopifunktionen 8,2 8,2 7,7 0,5 0,5 Udvidelse af akutmodtagelsen 4,6 4,6 4,3 0,3 0,3 Fortrolig sag RR Sag 24 7,4 7,4 5,7 1,7 1,7 Genhusning af somatiske funktioner forud for byggeri til Ny Psykiatri Bispebjerg 9,7 9,7 4,6 5,1 5,1 Undersøgelse af muligheder for at afsætte affaldsfraktioner til genanvendelse 0,1 0,1 0,1 0,1 Kortlægning og afprøvning af muligheden for at bruge varmen fra køle/frys til opvarmning 0,3 0,3 0,3 0,3 Forundersøgelse af muligheder for køling med vand til teknisk brug 0,1 0,1 0,1 0,1 Forundersøgelse af muligheder for naturlig ventilation og alternativkøl i medicinrum 0,1 0,1 0,1 0,1 Projektkatalog over energiprojekter udvilkes i database (BFH, HVH og NOH) 0,4 0,4 0,4 0,4 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler i alt 162,3 0,0 2,0 164,3 52,2 112,1 112,1 Bornholm Hospital Lokal investeringsramme 2,6 1,9 4,5 4,5 4,5 Ramme til standardiseret medicoteknisk udstyr ,5-0,2 0,3 0,3 0,3 Ramme til medicoteknisk udstyr ,0 2,0 2,0 2,0 Ramme til anskaffelse af el-senge 0,6 0,6 0,6 0,6 Ramme til renoveringsprojekter ,3 9,3 9,3 9,3 Søvandskøling med solceller m.v. 3,1 3,1-0,6 3,7 3,7 MR-scanner 1,1 1,1 1,1 1,1 Fra bord til jord 0,3 0,3 0,3 0,0 Bornholm Hospital i alt 19,3 0,0 2,0 21,2-0,3 21,5 21,5 66

146 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 67 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Forventet regnskab 2013 Korrigeret budget efter overførsel til 2014 Forventet overførsel til 2014 Korrigeret budget før overførsel til 2014 Øvrige ændringer i 4. ør. Konsekvenser af sager efter 3. ør. Korrigeret budget efter 3. ør. Mio. kr., 2013-priser Gentofte Hospital Lokal investeringsramme 40,6 3,3 43,9 10,0 33,9 33,9 Følgeudg. til færdiggørelse af nybyggeriet samt midlertidig standsning af fase 1 8,2 8,2 8,2 8,3 1. Patientbygning/ Sydfløjen (1.deletape af renovering /ombygning) 42,0 42,0-2,3 44,3 44,3 Energibesparende foranstaltninger ,4 18,4 18,3 0,1 0,1 Mindre projekter med statslig medfinansiering, Vindueudskiftning ND, C, Æ, J 0,0 0,0 0,0 Renoveringsprojekter fra renoveringspuljen ,8 1,8 1,2 0,6 0,6 Grundvandskøl, solceller og grønne tage - Bæredygtige, innovative løsninger 8,3 8,3 7,3 1,0 1,0 Renovering/ombygning mhp. Indflytning af ny HRU-virksomhed (PAO) -0,6-0,6-0,6-0,6 Forebyggelse af vandskader efter skybrud 2,1 2,1 1,6 0,5 0,5 Ramme til renoveringsprojekter ,2 9,2 2,1 7,1 7,1 Ramme til energibesparende foranstaltninger - efterår 2012 (lånefinansieret) 4,9 4,9 0,6 4,3 4,3 Ramme til medicoteknisk udstyr ,0 0,0 0,0 Rammebevilling - Medocoteknisk apparatur ,1 1,1 1,1 1,1 Ramme til medicoteknisk udstyr ,8 0,8 0,8 0,0 Ramme til standardiseret medicoteknisk udstyr ,8 1,1 0,2 0,2 0,2 Affaldsterminal tilpasset omgivelser og arkitektur 0,4 0,4 0,4 0,4 Gentofte Hospital i alt 136,1 0,0 4,7 140,8 39,6 101,2 101,2 Glostrup Hospital Lokal investeringsramme 18,3 3,5 21,8 0,8 21,0 21,0 Lokal inv.ramme: Øjenafd., indflytning fra Frederiksberg 4,6 4,6 4,6 4,6 Lokal inv.ramme: Søvnapnø, udvidelse af kapacitet 1,8 1,8 1,8 1,8 Lokal inv ramme: Regionalpulje, 6 mio.kr. 0,6 0,6 0,6 0,6 Lokal inv.ramme: Solvægge på sydøst- og sydvestvendte gavl 0,4 0,4 0,4 0,4 Dansk Hovedpinecenter, rådighedsbeløb 4,0-1,0-3,0 0,0 0,0 Dansk Hovedpinecenter - forarbejder 1,8 1,8 1,8 1,8 Dansk Hovedpinecenter - udførelse 0,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Nybyggeri neurologiske patienter - rådighedsbeløb 0,0 0,0 0,0 Parkeringshus, kølecentral og nødstrømsanlæg ifm. neurorehabiliteringshus 45,8 45,8 33,1 12,7 12,7 67

147 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 68 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Forventet regnskab 2013 Korrigeret budget efter overførsel til 2014 Forventet overførsel til 2014 Korrigeret budget før overførsel til 2014 Øvrige ændringer i 4. ør. Konsekvenser af sager efter 3. ør. Korrigeret budget efter 3. ør. Mio. kr., 2013-priser Bygherrerådgivning og projektkonkurrrence for neurorehabiliteringshus 10,2 10,2-0,8 11,0 11,0 Respirations Center Øst (RCØ) 1,9 1,9 1,9 1,9 Videnscenter for rygsygdomme og neurologi m.m. 2,1 2,1-2,0 4,1 4,1 Ændring i optageområder 2,3 2,3 2,3 2,3 Forebyggelse af vandskader efter skybrud 0,8 0,8 0,8 0,8 Asbestsanering i bygning 05 1,6 1,6 1,6 1,6 Mindre projekter med statslig medfinansiering 0,5 0,5 0,5 0,5 Tilgængelighedsprojekt 1,1 1,1 1,1 1,1 Naturstensgulv, forhal - udbedringsarbejder (forligssag) 3,2 3,2 3,2 0,0 Ramme til standardiseret medicoteknisk udstyr ,6-1,6 0,0 0,0 Ramme til medicoteknisk udstyr ,0 0,0 0,0 Ramme til anskaffelse af el-senge 0,9 0,9 0,9 0,9 Ramme til renoveringsprojekter ,6 7,6 7,6 7,6 Apparatur til øjenafdelingen ifm. fast track på BBH og FRH 4,9 4,9 4,9 4,9 Forarbejder vedrørende trafikale omlægninger 2,0 2,0 1,7 0,3 0,3 Grønt tag og helende arkitektur 0,4 0,4 0,4 0,4 Glostrup Hospital i alt 117,9 0,0-0,7 117,1 36,0 81,1 81,1 Herlev Hospital Lokal investeringsramme 21,0 7,0 28,0 28,0 28,0 Ramme til medicoteknisk udstyr ,7 6,7 6,7 6,7 Ramme til anskaffelse af el-senge 15,5 15,5 2,0 13,5 13,5 Onkologisk ambulatorium 54,0 54,0 28,0 26,0 26,0 Transformer til eksisterende nødstrømsanlæg 4,8 4,8 1,0 3,8 3,8 Projektforslag for nyt nødstrømsanlæg 5,0 5,0 4,0 1,0 1,0 Forebyggelse af vandskader efter skybrud 0,8 0,8 0,6 0,2 0,2 Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur ,0 2,0 2,0 2,0 DIMS - Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur ,2 0,2 0,2 0,2 Anskaffelse af urologisk robot, Herlev -0,3-0,3-0,3 0,0 Energibesparende foranstaltninger 2010 (4 enkeltproj.) 7,6 7,6 7,6 0,0 Etablering kvinde/barn center (B ) 0,4 0,4 0,0 0,3 0,3 68

148 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 69 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Forventet regnskab 2013 Korrigeret budget efter overførsel til 2014 Forventet overførsel til 2014 Korrigeret budget før overførsel til 2014 Øvrige ændringer i 4. ør. Konsekvenser af sager efter 3. ør. Korrigeret budget efter 3. ør. Mio. kr., 2013-priser Skopi- & ambulatorium, Gastroenheden (hp) indl.forarbejder 0,0 0,0 0,0 Gastroenheden, endoskopi- og ambulatoriekapacitet (B ) inkl. TB 13,5 13,5 3,0 10,5 10,5 Herlev Hospital - flytning og rokader ( ) 2,8 2,8 2,8 0,0 Medicoteknik 2010 (SPECT/CT scanner) -0,6-0,6-0,6-0,6 Medicoteknik rammebevilling -0,2-0,2-0,2 0,0 Mindre projekter med statslig medfinansiering 13,6 13,6 6,0 7,6 7,6 Onkologisk ambulatorium - projektforslag (hp) 0,0 0,0 0,0 0,0 PET/CT scanner (klinisk fysiologisk afd) 6,0 6,0-3,9 9,9 9,9 Renovering Radiokemisk Laboratorium 0,1 0,1 0,1 0,0 0,0 Udmøntning af midler til renoveringsprojekter ,9 3,9 1,9 2,0 2,0 Udskiftning af Stråleacceleratorer på Herlev Hospital -0,1-0,1-0,1 0,0 Udvidelse af akutmodtagelsen 2. etape (hp) 0,0 0,0 0,0 Udvidelse af operationskapaciteten (hp) 5,9 5,9 5,0 0,9 0,9 Ventilationsanlæg og hovedstrømforsyning (hp) - lånefinansieres 71,5 71,5 57,5 14,0 14,0 Sag nr. 11 på RR d.15. november anskaffelse CT-scanner 9,3 9,3 1,3 8,0 8,0 Samling af urologiske funktioner 7,7 7,7-7,3 15,0 15,0 Ombygninger og apparatur ifm. patologiflytninger 1,2 1,2 0,5 0,7 0,7 Ramme til standardiseret medicoteknisk udstyr ,5 1,1 0,7 0,7 0,7 Ramme til renoveringsprojekter ,4 4,4 0,6 3,8 3,8 Ramme til energibesparende foranstaltninger - efterår 2012 (lånefinansieret) 12,8 12,8 3,8 9,0 9,0 Forarbejder vedr. trafikale foranstaltninger ifm. udbygningsaftale om trafikal infrastruktur 3,2 3,2 2,7 0,5 0,5 Samling af sterilcentraler, 2. etape 13,0 13,0 12,0 1,0 1,0 Solcelleanlæg bygning 5 0,6 0,6 0,6 0,0 Herlev Hospital i alt 285,3 0,0 8,8 294,1 129,3 164,9 164,9 Hvidovre Hospital Lokal investeringsramme 56,4 0,4 56,8 10,6 46,2 46,2 Renovering af tag og ventilation på Undervisningsbygningen 15,0 15,0 10,0 5,0 5,0 Ramme til standardiseret medicoteknisk udstyr ,1-0,4 0,7 0,7 0,7 Ramme til medicoteknisk udstyr ,7 5,7 5,7 5,7 69

149 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 70 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Forventet regnskab 2013 Korrigeret budget efter overførsel til 2014 Forventet overførsel til 2014 Korrigeret budget før overførsel til 2014 Øvrige ændringer i 4. ør. Konsekvenser af sager efter 3. ør. Korrigeret budget efter 3. ør. Mio. kr., 2013-priser Ramme til anskaffelse af el-senge 10,8 10,8 10,8 10,8 Tagaptering, bygning 1&2 46,0 46,0 46,0 46,0 Forebyggelse af vandskader efter skybrud 12,6 12,6 12,6 12,6 PET/CT-scanner 3,7 3,7 3,7 3,7 Dialysesatellit (B ) 17,8 17,8 5,8 12,0 12,0 Medicoteknik rammebevilling 1,6 1,6 1,6 1,6 Udvidelse af kirurgisk ambulatorium B ,7 46,7 31,7 15,0 15,0 Udvidelse af operationskapacitet B ,7 17,7 17,7 17,7 Udvidelse og modernisering af sterilcentral B2010 3,1 3,1 1,1 2,0 2,0 Medicoteknisk apparatur - lånepulje 10 3,5 3,5 3,1 0,4 0,4 Flytning og udvidelse af blodbankfunktionen 12,9 12,9 12,9 12,9 Skadesforebyggende tiltag 0,2 0,2 0,2 0,2 Ramme til renoveringsprojekter ,1 4,1 4,1 4,1 Renovering tage og ventilationsanlæg B2010 4,9 4,9 4,9 4,9 Udmøntning af midler til renoveringsprojekter ,4 0,4 0,4 0,4 Ombygninger og apparatur ifm. patologiflytninger 0,8 0,8-0,7 1,5 1,5 Etablering af nyt nødstrømsanlæg 20,0 20,0 20,0 20,0 Fortrolig sag RR Sag 24 10,5 10,5 10,5 0,0 Affaldskværne til madaffald 0,5 0,5 0,5 0,5 Vandkøling af frysere og kølehotel 0,7 0,7 0,7 0,7 Hvidovre Hospital i alt 295,6 0,0 1,2 296,8 72,1 224,6 224,6 Nordsjællands Hospital Lokal investeringsramme 33,6-4,6 29,0 29,0 29,0 Patienthotel 16,6 16,6 16,6 16,6 Ramme til standardiseret medicoteknisk udstyr ,3-4,0 0,4 0,4 0,4 Ramme til anskaffelse af el-senge 2,5 2,5 0,8 1,7 1,7 Forebyggelse af vandskader efter skybrud 1,9 1,9 1,9 1,9 Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur ,0 1,0 1,0 1,0 Energibesparende foranstaltninger 09 (Ventilation & Belysning) 3,7 3,7 3,7 3,7 70

150 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 71 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Forventet regnskab 2013 Korrigeret budget efter overførsel til 2014 Forventet overførsel til 2014 Korrigeret budget før overførsel til 2014 Øvrige ændringer i 4. ør. Konsekvenser af sager efter 3. ør. Korrigeret budget efter 3. ør. Mio. kr., 2013-priser Ombygning og rokader på Hillerød Hospital -0,5-0,5-0,7 0,2 0,2 Udmøntning af midler til renoveringsprojekter ,3 1,3-0,1 1,4 1,4 Fjernvarmekøling 5,1 5,1 4,9 0,2 0,2 Belysningsanlæg (lånefinansieret) 1,3 1,3 1,3 1,3 Ramme til renoveringsprojekter ,3 4,3 4,3 4,3 Ramme til medicoteknisk udstyr ,8 0,8 0,8 0,8 Forebyggelse af vandskader efter skybrud - Helsingør 1,1-1,1 0,0 0,0 Medicoteknik rammebevilling - Helsingør 0,5 0,5 0,5 0,5 Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur Helsingør 0,2 0,2 0,2 0,2 Affaldskværn til madaffald 0,2 0,2 0,2 0,2 Nordsjællands Hospital i alt 77,5 0,0-9,4 68,2 4,8 63,4 63,4 Rigshospitalet Lokal investeringsramme 112,8 112,8 112,8 112,8 Forarbejder vedr. omlægning og fornyelse af forsyningsområdet (lånoptagelse på 1,5 mio. i 2013 og i 2014 og 1 mio. i 2015) 16,1 16,1 12,1 4,0 4,0 Samling af sterilcentraler, 1. etape - Rådighedsbeløb 0,3 0,3 0,3 0,0 Samling af sterilcentraler, 1. etape - Projektering m.v. 20,0 20,0 6,3 13,7 13,7 Udskiftning af vinduer (lånefinansieret) 16,9 16,9 5,5 11,4 11,4 Anskaffelse af hyperpolarisator 7,9 7,9 7,0 0,9 0,9 Partikelterapianlæg 25,0 25,0 25,0 0,0 Forsyninger - varme, køl, tunneler, udførelse (lånoptagelse på 5,5 mio. i 2014, 11 mio. i 2015, 27 mio. i 2016 og 12 mio i 2017) - Rådighedsbeløb 17,0-9,4 7,6 7,6 0,0 Etablering af tunnel til kommende patienthotel og administrationsbygning 3,6 3,6 3,6 0,0 Medicoteknik rammebevilling 1,7 1,7 1,4 0,4 0,4 Ramme til medicoteknisk udstyr ,3 9,3 1,0 8,3 8,3 Ramme til renoveringsprojekter ,8 8,8-1,0 9,8 9,8 Udvidelse af intensivkapacitet 1,7 1,7 1,7 1,7 Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur ,3 2,3 0,4 1,9 1,9 Rigshospitalet - flytning og rokader 0,8 0,8 0,8 0,8 71

151 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 72 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Forventet regnskab 2013 Korrigeret budget efter overførsel til 2014 Forventet overførsel til 2014 Korrigeret budget før overførsel til 2014 Øvrige ændringer i 4. ør. Konsekvenser af sager efter 3. ør. Korrigeret budget efter 3. ør. Mio. kr., 2013-priser Højspændingssystem 0,0 0,0 0,0 Ombygninger og apparatur ifm. patologiflytninger 0,8 0,8 0,8 0,8 Ramme til standardiseret medicoteknisk udstyr ,1 4,2 1,2 1,2 1,2 Investeringsbevilling fondsdonation - Da Vinci robot 14,5 14,5 0,6 13,9 13,9 Fondsdonation - Da Vinci robot -14,5-14,5-14,5-14,5 Pavillon til genhusning af H-bygning m.v. 110,3 110,3 8,3 102,0 102,0 Etableringsudgifter til indretning af lejemål 16,0 16,0 16,0 16,0 Konvertering af varmesystemet fra damp til fjernvarmevand (lånefinansieret) 3,8 3,8 3,0 0,8 0,8 Udbygning af neurointensiv 19,8 19,8 1,6 18,2 18,2 Etablering af kølekapacitet 9,4 9,4 9,4 9,4 Rigshospitalet i alt 392,0 0,0 4,2 396,2 82,6 313,6 313,5 Region Hovedstadens Psykiatri Lokal investeringsramme 19,1 19,1 7,6 11,5 11,5 PC Hvidovre, enestuer, etape 63,1 63,1 22,1 41,0 41,0 Tilskud fra ISM, enestuer PC Hvidovre -52,0-52,0-11,0-41,0-41,0 Udvidet kapacitet PC Ballerup - rådighedsbeløb 0,0 0,0 0,0 Forarbejder til 2. etape af udvidet kapacitet PC Ballerup 7,5 7,5 6,0 1,5 1,5 PC Glostrup, Renovering af tage 23,0 23,0 1,2 21,8 21,8 Psyk Center Glostrup/Retspsykiatri (Enestuer mm.) 1,7 1,7 1,7 1,7 Modernisering af badeværelser, udgiftsbevilling 4,4 4,4 3,9 0,5 0,5 Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur ,5 0,5 0,5 0,5 Psyk. Center Ballerup, akutmodtagelse og enestuer (B ) 15,2 15,2 2,0 13,2 13,2 Udbygning enestuer, udgiftsbevilling 0,6-0,5 0,1 0,1 0,0 Udbygning og modernisering, Retspsykiatrien, udgiftsbevilling 0,0 0,5 0,5 0,4 0,1 0,1 Udmøntning af midler til renoveringsprojekter ,2 0,2 0,2 0,0 Sengepladser B&U PC Glostrup - egenfinansiering 0,2 0,2 0,1 0,1 0,1 Ramme til renoveringsprojekter ,8 1,8 1,8 1,8 Genhusning af psykiatriske funktioner fra Bispebjerg Hospital på Gentofte Hospital 12,1 12,1 11,7 0,4 0,4 Ny bygning ved PC Ballerup til Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri 14,0 14,0 3,0 11,0 11,0 72

152 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 73 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Forventet regnskab 2013 Korrigeret budget efter overførsel til 2014 Forventet overførsel til 2014 Korrigeret budget før overførsel til 2014 Øvrige ændringer i 4. ør. Konsekvenser af sager efter 3. ør. Korrigeret budget efter 3. ør. Mio. kr., 2013-priser Region Hovedstadens Psykiatri i alt 111,6 0,0 0,0 111,6 47,4 64,1 64,1 Den Præhospitale Virksomhed Lokal investeringsramme 3,7 3,7 1,0 2,7 2,7 Samlokalisering af Den Præhospitale Virksomhed 35,0 35,0 35,0 35,0 Den Præhospitale Virksomhed i alt 38,7 0,0 0,0 38,7 1,0 37,7 37,7 IT-, Medico- og Telefonivirksomheden Lokal investeringsramme 39,5 40,2 79,7 79,7 79,7 IT-strategi 246,1 246,1 115,0 131,1 131,1 Ramme til standardiseret medicoteknisk udstyr ,2-0,7 0,5 0,5 0,5 IT-, Medico- og Telefonivirksomheden i alt 286,7 0,0 39,5 326,3 115,0 211,3 211,3 Region Hovedstadens Apotek Lokal investeringsramme 9,8 3,5 13,3 13,3 13,3 Cytostatikarobot 7,3 7,3 7,3 7,3 Energibesparende investeringer 09 (el) 0,6 0,6 0,6 0,6 Region Hovedstadens Apotek i alt 17,7 0,0 3,5 21,2 0,0 21,2 21,2 Fælles projekter - sundhedsområdet Energibesparende investeringer, pulje (lånefinansieret) 2,0 2,0 2,0 0,0 0,0 Medicoteknisk apparaturpulje 2,6-2,0 0,6 0,6 0,0 Renoveringspulje 4,5 4,5 4,5 0,0 REFLEX (Økonomi-, indkøbs- og logistiksystem) 58,3 58,3 8,0 50,3 50,3 REFLEX (etablering af regionalt lager) 20,2 20,2 20,2 20,2 Tilskud til nybyggeri på Glostrup Hospital (Sundhedsaftale) -12,5-12,5-12,5-12,5 El-senge til hospitalerne 0,2 0,2 0,2 0,0 Bæredygtighedspulje 4,0-4,0 0,0 0,0 73

153 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 74 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Forventet regnskab 2013 Korrigeret budget efter overførsel til 2014 Forventet overførsel til 2014 Korrigeret budget før overførsel til 2014 Øvrige ændringer i 4. ør. Konsekvenser af sager efter 3. ør. Korrigeret budget efter 3. ør. Mio. kr., 2013-priser Implementering af regionens skilteprogram 8,0 8,0 3,5 4,5 4,5 Anskaffelse og installation af info-tv skærme til regionens hospitaler 6,1 6,1 6,1 6,1 Effektiviseringstiltag, pulje 21,7 21,7 21,7 0,0 Kraghaveejendommene, byggemodningsbidrag -5,0-5,0-5,0 0,0 Salg af ejendom/ grund ved Skibbyhøj -0,4-0,4-0,4-0,4 Grønnemosecentret - netto salgsindtægt -10,9-10,9-10,9-10,9 Salg af jordarealer -2,0-2,0-2,0-2,0 Salg af Helsingør Hospital -10,0-10,0-10,0-10,0 Salg af ejendom - Brønshøjvej 6, Brønshøj -2,2-2,2-2,2-2,2 Salg af ejendom - Bjarnehøjvej 1, Hundested -0,8-0,8-0,8-0,8 Fælles projekter - sundhedsområdet i alt 96,8-13,0-6,0 77,8 35,5 42,3 42,3 Samlet investeringsramme, sundhedsområdet 2.079,9-13,0 49, ,4 619, , ,4 Socialpsykiatri (RHP) Investeringsramme 28,5 6,5 35,0 35,0 35,0 Socialpsykiatri (RHP) i alt 28,5 0,0 6,5 35,0 0,0 35,0 35,0 Den Sociale Virksomhed Investeringsramme 28,8 28,8 18,0 10,8 10,8 Ny bygning til børn og unge på behandlingshjemmet Nødebogård 0,0 0,0 0,0 Køb og ombygning af ejendom 13,3 13,3 3,1 10,2 10,2 Forundersøgelse for alternative opvarmningsmuligheder på de to matrikler 0,2 0,2 0,2 0,2 Den Sociale Virksomhed i alt 42,1 0,0 0,2 42,3 21,1 21,2 21,2 Administration Investeringsramme 1,1 1,1 1,1 1,1 74

154 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 75 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Forventet regnskab 2013 Korrigeret budget efter overførsel til 2014 Forventet overførsel til 2014 Korrigeret budget før overførsel til 2014 Øvrige ændringer i 4. ør. Konsekvenser af sager efter 3. ør. Korrigeret budget efter 3. ør. Mio. kr., 2013-priser Administration i alt 1,1 0,0 0,0 1,1 0,0 1,1 1,1 Samlet investeringsramme 2.151,6-13,0 56, ,8 640, , ,7 75

155 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 76 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Kapitel 4. Indtægter til sundhed og finansielle poster 4.1 Indtægter til sundhed Indtægter til sundhed Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Mio. kr., 2013-priser Finansiering, sundhed Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag , ,6 0, , ,6 0,0 Statsligt aktivitetsafhængigt bidrag -850,9-850,9 0,0-850,9-850,9 0,0 Statsligt bloktilskud , ,6 0, , ,6 0,0 Bløderudligning -27,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nettodriftsudgifter , ,1 0, , ,1 0,0 Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag Kommunerne bidrager til de regionale sundhedsudgifter i forhold til deres borgeres forbrug af de regionale sundhedsydelser. På det somatiske hospitalsområde betaler kommunerne 34 % af DRG-taksten dog maksimalt godt kr. pr. indlæggelse og godt kr. pr. ambulant besøg. På det psykiatriske hospitalsområde betaler kommunerne for indlæggelser 60 % af sengedagstaksten, dog maksimalt godt kr. pr. indlæggelse. For ambulante besøg betales 30 % af besøgstaksten, dog maksimalt godt 500 kr. pr. besøg. For besøg hos praktiserende speciallæger betales 34 % af honoraret dog maksimalt godt kr. pr. besøg. For besøg hos det øvrige praksisområde betales 10 % af honorar. På grundlag af afregningen for de første ni måneder af 2013 forventes fortsat en merindtægt på 200 mio. kr. ud over det loft for kommunal medfinansiering, der er fastlagt for Region Hovedstaden. Medfinansieringsindtægter ud over det fastsatte loft tilfalder efter Lov om regionernes finansiering staten, der kan fastsætte regler om tilbageførsel af midlerne til kommunerne. Den forventede merindtægt stammer fra aktivitet på det somatiske og psykiatriske hospitalsområde. Det somatiske hospitalsområde står for ca. 85 % af indtægterne, det psykiatriske hospitalsområde for ca. 5 % og praksisområdet for ca. 10 %. Statsligt aktivitetsafhængigt bidrag Det forventes pt., at regionen opnår det forudsatte statslige aktivitetsafhængige bidrag på 850,9 mio. kr. 76

156 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 77 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Finansielle poster Udgangspunktet for beregningerne er den faktiske udvikling til og med medio november 2013 samt konsekvenserne af bevillingsændringerne under såvel driftsrammen som investeringsrammen. Likviditetsforudsætningerne kan nu beregnes til en gennemsnitlig kassebeholdning på årsbasis på 3,4 mia. kr. og 1,4 mia. kr. i deponerede midler. Det vil sige samlet knap 5,0 mia. kr., som forrentes. Den gennemsnitlige forrentningsprocent skønnes fortsat til ca. 1 % p.a. I forhold til det vedtagne budget 2013 forventes den gennemsnitlige likvide beholdning forøget med 1,2 mia. kr. grundet tidsforskydninger fra 2012 til 2013 og bedre driftsresultat Den langfristede gæld som forrentes er 5,0 mia. kr., men den gennemsnitlige sammenvejede forretningsprocent bliver 1,7 % p.a. mod budgetteret 1,9 % p.a. Renteudgifter og indtægter Renter Mio. kr. Vedtaget budget 2013 Korrigeret budget 2013 Korrektioner 4 ØR Nyt budget 2013 Forventet regnskab 2013 Forventet afvigelse Renteindtægter -35,3-43,3-3,0-46,3-46,3 0,0 Renter af likvide aktiver -18,0-32,0-3,0-35,0-35,0 0,0 Renter af kortfristede gæld 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Renter af langfristet tilgodehavender i øvrigt -17,3-11,3 0,0-11,3-11,3 0,0 Renteudgifter 105,9 91,4 0,0 91,4 91,4 0,0 Renter af kortfristede gæld 10,0 7,5 0,0 7,5 7,5 0,0 Renter af langfristet gæld 95,9 83,9 0,0 83,9 83,9 0,0 Kurstab og kursgevinster 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Refusion af købsmoms 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Renter m.v. i alt 70,6 48,1-3,0 45,1 45,1 0,0 Nettorenteudgiften i 2013 forventes at blive 45,1 mio. kr. svarende til en forbedring på 3,0 mio.kr. i forhold til vurderingen i 3. økonomirapport. I forhold til oprindeligt budget 2013 er der tale om en nettoforbedring på 25,5 mio. kr. Renteindtægter af likvide aktiver forventes at udgøre 35 mio. kr. Der er kalkuleret med en gennemsnitlig rente på ca. 1 % p.a. svarende til budgetforudsætningerne. Der forventes en gennemsnitlig kassebeholdning i 2013 på 3,4 mia. kr. til forrentning, heraf er 3,2 mia. kr. placeret i obligationer. Der er kalkuleret med en gennemsnitlig rentesats på 0,0 % på bankindskud og 1,1 % p.a. i afkast på obligationsbeholdningen. Renteindtægter af kortfristede tilgodehavender er budgetteret til 0 mio.kr, som er i overensstemmelse med regnskab Renter af langfristede tilgodehavender forventes fortsat at udgøre 11,3 mio. kr. svarende til niveauet i 3. økonomirapport Indtægterne er især afkast af deponerede midler. Der forventes en forrentningsprocent på 1,0 % p.a. vedrørende de deponerede midler mod oprindeligt budgetteret 1,5 % p.a. Renter af kortfristet gæld skønnes til en samlet udgift på 7,5 mio.kr., hvilket er uændret i forhold til 3 økonomirapport Renteudgifterne vedrører især udgifter til patienterstatninger. Renter af langfristet gæld i 2013 forventes at andrage 83,9 mio. kr. svarende til niveauet i 3. økonomirapport Dette er en forbedring i forhold til det vedtagne budget 2013 på 12 mio. kr. 77

157 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 78 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Den gennemsnitlige rentesats kan beregnes til 1,7 % p.a. for hele låneporteføljen for Der er kalkuleret med en rente på 0,25 % p.a. på de variabelt forrentede lån. Den langfristede gæld for 2013 fordeler sig med 51 % til fast rente og 49 % med variabel forrentning. Kurstab og kursgevinster. Der budgetteres ikke med kurstab. Fordelingen af regionens udgifter og indtægter vedrørende renter Investeringsudgifter for social- og specialundervisningsområdet finansieres af regionen og tilbagebetales som forrentning og afskrivning via den kommunale takstbetaling på området. Forrentningen fastsættes på basis af markedsrenten. I 2013 bliver renten fastsat pr. 1. april 2013 og udgør 2,37 % p.a. beregnet ud fra et 20-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit. Med hensyn til social- og specialundervisningsområdet udgør beregningsgrundlaget for renteberegningen værdien af de materielle anlægsaktiver tilknyttet området samt årets nettodriftsudgifter og årets investeringer. Den resterende del af renteudgifterne fordeles herefter i forbindelse med regnskabsaflæggelsen mellem sundhedsområdet og regional udvikling ud fra årets omkostninger på de to områder. Den forventede fordeling ser således ud: Rentefordeling (mio.kr.) Renter sundhed 32,3 Renter social- specialundervisning 12,8 Renter regional udvikling 0 I alt 45,1 78

158 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 79 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Likviditetsvirkning af budgetkorrektioner Den samlede likviditetsvirkning af budgetkorrektioner i rapporten kan specificeres som følger: Likviditetsvirkning af budgetkorrektioner 1) Primo kassebeholdning 2013 (mio. kr.) 2.306,6 Kasseforbrug i oprindelig budget 2013 mio.kr. -31,2 Kassetrækket i tidligere økonomirapporter 2) ,5 Samlet kassetræk efter 3. økonomirapport ,7 Budgetteret kassebeholdning ultimo 2013 med justeringer 873,9 Regional udvikling - Nettopåvirkning af kassebeholdningen -1,0 Udbetalinger af afgivne tilsagn -79,8 Nye tilsagn i ,8 Ændringer i 4. økonomirapport 2013 Driftsbudgettet 761,3 Sundhedsområdet 673,8 Social- og specialundervisning 14,5 Regional udvikling 160,3 Administration -87,3 Investeringsbudgettet 816,0 Sundhedsområdet 801,6 Socialområdet 14,5 Ændringer i finansielle budgetposter -338,6 Finansiering, sundhed 0,0 Finansiering, regional udvikling 0,0 Renter 3,0 Ændring, kort- og langfristede tilgodehavende -223,8 Afdrag på lån 0,0 Låneoptagelse -117,8 Ændringer i alt ved 4. økonomirapport 1.238,7 Ultimo kassebeholdning 2013 (udfra bevillinger) 2.111,6 1) Det er forudsat at alle budgetændringer har likviditetsvirkning i ) Korrektioner ved 3. og 4. Økonomirapport 2012, med likviditetsvirkning i 2013, samt 1., 2. og 3. Økonomirapport Korrektionerne i denne rapport indebærer en likviditetsforøgelse på 1.238,7 mio. kr., som kan henføres til overførsler ud af 2013 samt mindreforbrug, modgået af ændringer i de finansielle budgetposter. Med budgetkorrektioner i denne rapport udgør ultimobeholdningen herefter 2.111,6 mio. kr., hvilket er større end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2013 på -157 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning til forrentning og opgjort efter kassekreditreglen i 2013 skønnes at udgøre godt 3,4 mia. kr. 79

159 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 80 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Øvrige finansposter De budgetterede forskydninger på øvrige finansposter fremgår af tabellen nedenfor: Mio. kr. Vedtaget budget 2013 Korrigeret budget 2013 Korrektioner 4 ØR Nyt budget 2013 Forventet regnskab 2013 Forventet afvigelse Kortfristede tilgodehavender 0,0-45,0 0,0-45,0-45,0 0,0 Kortfristede tilgodehavender hos staten tidligere år -209,3-215,8 0,0-215,8-215,8 0,0 Kortfristede tilgodehavender (mellemregning kvalitetsfond 2013) -507,0-595,9 219,1-376,8-376,8 0,0 Langfristede tilgodehavender -88,5-38,0 4,7-33,3-33,3 0,0 Deponerede midler kvalitetsfonden inkl. renter 338,0 334,6 0,0 334,6 334,6 0,0 Finansforskydninger i alt -466,8-560,1 223,8-336,3-336,3 0,0 Afdrag 346,2 331, ,7 331,7 0,0 Lånoptagelse -209,6-295,9 117,8-178,1-178,1 0,0 Netto afdrag 136,6 35,8 117,8 153,6 153,6 0,0 Finansiering i alt -330,2-524,3 341,6-182,7-182,7 0,0 Forskydninger i kortfristede og langfristede tilgodehavender Ændringer i kortfristede tilgodehavender vedrører udbetaling til statslige midler samt frigivelse af deponerende midler til finansiering af udgifter til kvalitetsfondsprojekter. Det forudsættes, at mellemfinansieringen, likviditetsudlægget, er afviklet ved udgangen af Dette giver en likviditetsforværring på 219,1 mio.kr. i forhold til 3. økonomirapport 2013 svarende til det mindre investeringsforbrug på kvalitetsfondsprojekterne. De hensatte midler i kvalitetsfonden anvendes i takt med ministeriets godkendelse af de enkelte projekter. Ændringerne i langfristede tilgodehavender er knap 5 mio. kr. og vedrører især deponering for indgåelse af supplering af regionens lejemål i Borgervænget til IMT- virksomheden. Sagen er tiltrådt af regionsrådet i september Det samlede deponerede beløb forventes, at udgøre godt 1.5 mia. kr. ved udgangen af Dette under forudsætning af, at staten udbetaler den statslige finansiering til de projekter, hvor der er givet endeligt tilsagn. Nedenfor er vist udviklingen i deponerede midler i Mio. kr. Primo 2013 Ændring Ultimo 2013 Deponeringer vedr. Nesa-midler 78,1-78,1 0,0 Deponeringer vedr. Kvalitetsfondsmidler 983,0 72, ,9 Deponeringer vedrørende lejemål m.v. 390,0 48,0 438,0 Deponerede beløb i alt 1.451,1 42, ,9 Øvrige langfristede tilgodehavender 25,0-3,2 21,8 I alt 1.476,1 39, ,7 80

160 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 81 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Afdrag på lån og lånoptagelse I budget 2013 er der forudsat en langfristet gæld primo året på 5.123,9 mio. kr. og en ultimo gæld på 4.987,3 mio. kr. Afdrag og lånoptagelse i budget 2013 og nu forventet i 2013 fordeler sig således: Mio. kr. løbende - priser B 2013 Nu forventet 2013 Langfristet gæld primo året*) ,9-5081,5 Afdrag 330,4 315,9 Afdrag på Socialinstitution 15,8 15,8 Delvis lånoptagelse -144,6-80,1 Ordinær refinansiering uden dispensation -41,2-41,2 Lån optagelse energipulje -19,8-56,8 Lån til projekt vedr. Dansk Hovedpinecenter -4,0 0 Lån - og afdrag, netto 136,6 153,6 Langfristet gæld ultimo året , ,9 *Ultimo 2012 var gælden på 5.081,5 mio.kr. I forhold til det vedtagne budget 2013 er der en nettoændring på 59,4 mio.kr. 81

161 4. økonomirapport 2013 Vedtaget af Regionsrådet september 2008 Region Hovedstaden Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 1 af 34 Region Hovedstaden 4. økonomirapport 2013 Bilag 2 November

162 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 2 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Indholdsfortegnelse Bilag 2.1 Bevillingsændringer... 3 Bilag 2.2 Forventede overførsler på driftsområdet Bilag 2.3 Forventede overførsler på investeringsområdet (ekskl. kvalitetsfondsmidler) Bilag 2.4 Omkostningselementer Bilag 2.5 Pengestrømsopgørelse Bilag 2.6 Supplerende oplysninger Bilag Supplerende oplysninger til Social - og specialundervisningsområdet 32 Bilag Supplerende oplysninger til Administrationsområdet

163 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 3 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag 2.1 Bevillingsændringer Beløb i kr., i 2013-priser Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb 2014 Amager Hospital Drift DÆMP overførsel HvH-AmH i Resultat Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Investeringer Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr -290 Resultat Drift Korrektion til Ældreplan Studeiafgift HvH overførsel til BFH kompensation af forventet medicinvækst Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Korrektion til indkøbsbesparelse Brandbekæmpelsesundervisning til PCK Brandbekæmpelsesundervisning til PCK, RHP (3 mdr. 2012) Justering af indtægtsbudget,behandlingsindtægter Justering af indtægtsbudget,medicinsærydelser Fordeling PHD midler Incitamentspulje Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i Social kapital Nem SMS ovf. til hospitaler Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Forventet mindreaktivitet Overførsel til Bispebjerg og Frederiksberg Virtuelt amputations center - budget Virtuelt amputations center - budget Resultat Investeringer Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Undersøgelse af muligheder for at afsætte affaldsfraktioner Kortlægning og afprøvning af muligheden for at bruge varmen Forundersøgelse af muligheder for naturlig ventilation og al Forundersøgelse af muligheder for køling med vand til teknis Projektkatalog over energiprojekter udvikles (BFH,HVH,NOH) 400 3

164 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 4 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb Forventet overførsler på anlæg (BFH, GEH) Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr 524 Resultat Bornholms Hospital Drift kompensation af forventet medicinvækst Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Korrektion til indkøbsbesparelse Nem SMS ovf. til hospitaler LED pulje ovf Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Tarmkræftscreening etablering af screeningssekretariat Samarbejdsaftale om kliniks immunologisk afdeling Afhentning af blodprøver hos praktiserende læger Overflytning af mindreforbrug Justeret indretning og istandsættelse, akutklinik 900 Resultat Investeringer Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Fra bord til jord Forventet overførsler på anlæg (GLO, BOH) Apparatur tarmkræftscreening Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr -168 Resultat Gentofte Hospital Drift Yderligere mindreakt nye visitationsretningslinjer rygpt_geh kompensation af forventet medicinvækst Reduktion 2 apopleksisenge_geh Korrektion til indkøbsbesparelse Korrektion til indkøbsbesparelse ej varig Justering af indtægtsbudget,behandlingsindtægter Fordeling PHD midler i Nem SMS ovf. til hospitaler Hjerte CT_GEH Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Samarbejde med kommuner om svage Atopisk dermatitis og bindevævssygdomme Søvnapnø - udredningsgaranti, Lungemedicinsk afd PCI-flytning i 2011: Tilretning af indtægtsbudget Mindreindtægt RFA'ere og ICD'ere Resultat

165 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 5 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb 2014 Investeringer Affaldsterminal tilpasset omgivelser og arkitektur Forventet overførsler på anlæg (BFH, GEH) Indretning og ombygning af Grafisk enhed Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr Resultat Glostrup Hospital Drift kompensation af forventet medicinvækst Øjenfotografering diabetespt Fordeling PHD midler Social kapital OPI pulje Glostrup kognitiv stimulerende miljø OPI pulje Glostrup - UV ventilationsluft Nem SMS ovf. til hospitaler LED pulje ovf Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Projekt for unge hjerneskadede, kommunal medfinansiering Samarbejde med kommuner om svage Forventet mindreaktivitet OPI-projekt Omlægning til dobbeltoperationer på øjenafdelingen Forventet overførsel 2014_GLH Resultat Investeringer Dansk Hovedpinecenter Grønt tag og helende arkitektur Forventet overførsler på anlæg (GLO, BOH) Apparatur Etablering af Videncenter for hjælpemidler Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr Resultat Herlev Hospital Drift kompensation af forventet medicinvækst Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Korrektion til indkøbsbesparelse Korrektion til indkøbsbesparelse ej varig Justering af indtægtsbudget,behandlingsindtægter Justering af indtægtsbudget,medicinsærydelser Fordeling PHD midler PRIS Nem SMS ovf. til hospitaler Fælles udd. på tværs af sekt LED pulje ovf Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger 234 5

166 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 6 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb Overførsel af mindreforbrug 2013 til 2014, HEH Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Samarbejde med kommuner om svage Forventet mindreaktivitet Udd. beskrivende Radiografer Virtuelt amputations center - budget Virtuelt amputations center - budget Resultat Investeringer reflexteknisk omplacering anlæg Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Solcelleanlæg bygning Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr Forventet overførsler på anlæg - HEH Resultat Nordsjællands Hospitaler Drift Udgifter vedr. etablering af Sundhedshus Diverse fremrykkede renoveringsprojekter FSH Vågeblusudg. HØH og ESB 2. halvår kompensation af forventet medicinvækst Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Kor nye visitationsretningslinjer rygpt_noh Reduceret MR kapacitet ifm udskiftning af apparatur Øjenfotografering diabetespt Korrektion til indkøbsbesparelse Korrektion til indkøbsbesparelse ej varig Fordeling PHD midler i OPI pulje Nord - Udvikling sengekoncept Nem SMS ovf. til hospitaler LED pulje ovf CGM monitorering Nordsjællands Hospital Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Samarbejde med kommuner om svage Laboratorieprøver, meraktivitet Nordsjælland Forventet mindreaktivitet Subkutan immunglobelinbehandling_pumper Udd. beskrivende Radiografer Vågeblusudgifter HLH Forventet merforbrug 2013 NOH Tilbagebetaling af ejendomsskat og dækningsbidrag_høh Virtuelt amputations center - budget

167 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 7 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb Virtuelt amputations center - budget Justeret indretning og istandsættelse, akutklinik 700 Resultat Investeringer Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Afslutning forebyggelse af vandskader efter skybrud Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Affaldskværn til madaffald Apparatur tarmkræftscreening Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr Resultat Hvidovre Hospital Drift Korrektion: Udmøntning af B2013 på fødselsområdet Korrektion til Ældreplan DÆMP overførsel HvH-AmH Studeiafgift HvH overførsel til BFH kompensation af forventet medicinvækst Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Ændring vedr. lægesekretærudd RHP/HvH Fordeling PHD midler Social kapital OPI pulje, Hvidovre solafskærmning m.v Fælles udd. på tværs af sekt LED pulje ovf Intensiv - 1,4 IM seng Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Samarbejde med kommuner om svage Efteruddannelse af kræftkirurger(tarmkræft) Forventet mindreaktivitet Tilretning til forventet regnskab Patienttransport - kompensation Udd. beskrivende Radiografer Virtuelt amputations center - budget Virtuelt amputations center - budget Tilbageførsel af Videncenter amputation sag Resultat Investeringer Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Affaldskværne til madaffald Vandkøling af frysere og kølehotel Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr

168 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 8 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb 2014 Resultat Rigshospitalet Drift kompensation af forventet medicinvækst Korrektion til indkøbsbesparelse Justering af indtægtsbudget,behandlingsindtægter Justering af indtægtsbudget,medicinsærydelser Allogene knoglemarvstransplantationer Allogene knoglemarvstransplantationer_engangs Kapacitetsudvidelse, parathyroidea Fordeling PHD midler Incitamentspulje i Social kapital Kapacitetsudvidelse, parathyroidea_engangs Hjemmehæmodialyse CEKU ovf fra Rigshospitalet til HRU CEKU ovf. fra Rigshospitalet til HRU Overførsel til Rigshospitalet Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Samarbejde med kommuner om svage Hjemmeside vedr. palliationsområdet Assisteret p-dialyse_rh Kæbeanomalier Resultat Investeringer Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Forsyninger mv - rådighedsbeløb finansiering kølekap Etablering af kølekapacitet Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr Resultat Den Præhospitale virks. Drift Diverse rekrutteringsopgaver Fordeling PHD midler Ovf. fra DPV til IMT Resultat Investeringer Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV -980 Resultat -980 IMT Drift Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Fremrykning af indkøb Overførsler IMT Ovf. fra DPV til IMT Nem SMS ovf. til hospitaler

169 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 9 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb CVI telefoni KPUK til IMT Patioenbefordring, aflønning af projektmedarbejder 500 Resultat Investeringer reflexteknisk omplacering anlæg Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr -658 Resultat HRU Drift Overførsler HRU Styrket ledelse af forskning KPLL ovf. til HRU fra KPR CEKU ovf fra Rigshospitalet til HRU CEKU ovf. fra Rigshospitalet til HRU Akutmodtagelser behandlermodul Lægeligvidereudd. ovf. til HRU Lægeligvidereudd. ovf. til HRU LLV.KL basis udd. Almen medicin Kompetance udv. medicinske afd Kompetenceudvikling vedr palliative enheders udv. funktion LLV-KL basisudd. Almen medicin Indretning - HRU Resultat Apoteket Drift Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Fremrykning af indkøb Lagerforøgelse Apotek Resultat Investeringer Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Resultat Sygehusbehand udf. Region Drift Korrektion til indkøbsbesparelse Resultat Fælles drift på sundhed Drift Korrektion: Udmøntning af B2013 på fødselsområdet Korrektion til Ældreplan Yderligere mindreakt nye visitationsretningslinjer rygpt_geh Udgifter vedr. etablering af Sundhedshus Diverse fremrykkede renoveringsprojekter FSH Vågeblusudg. HØH og ESB 2. halvår kompensation af forventet medicinvækst Kor nye visitationsretningslinjer rygpt_noh Reduceret MR kapacitet ifm udskiftning af apparatur Reduktion 2 apopleksisenge_geh

170 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 10 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb Korrektion til indkøbsbesparelse Korrektion til indkøbsbesparelse ej varig Justering af indtægtsbudget,behandlingsindtægter Justering af indtægtsbudget,medicinsærydelser Fremrykning af indkøb Diverse rekrutteringsopgaver Lagerforøgelse Apotek Allogene knoglemarvstransplantationer Allogene knoglemarvstransplantationer_engangs Kapacitetsudvidelse, parathyroidea Overførsel Sundhedfælles Fordeling PHD midler Incitamentspulje Styrket ledelse af forskning PRIS Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i Trivsel i travlhed Org. ændring arrangementer Social kapital Patient impowerment engang Patient impowerment (fra 2014) Kapacitetsudvidelse, parathyroidea_engangs Hjemmehæmodialyse Akutmodtagelser behandlermodul Tjenestemandspension, øgede udgifter Sundhed fælles mindreforbrug CVI telefoni KPUK til IMT Ovf. mellem sundhed fælles og adm. engang, arb.miljø mv Lægeligvidereudd. ovf. til HRU Lægeligvidereudd. ovf. til HRU LLV.KL basis udd. Almen medicin Etablering Psyk info Dæmp følge op KPUK til KPR Kompetance udv. medicinske afd Fælles udd. på tværs af sekt LED pulje ovf Hjerte CT_GEH Korrektion SATS-puljeprojekter Ledsaget patientbehandling PCN Ændring Kontrakt vedr. Færørerne

171 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 11 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb Intensiv - 1,4 IM seng CGM monitorering Nordsjællands Hospital Opsigelse lejemål Brøndy Kommune Opsigelse lejemål Brøndy Kommune KMF nye Satspuljeprojekter Patientstyrede senge KMF nye Satspuljeprojekter Patientstyrede senge Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Apparatur tarmkræftscreening Tarmkræftscreening etablering af screeningssekretariat Samarbejdsaftale om kliniks immunologisk afdeling Projekt for unge hjerneskadede, kommunal medfinansiering Etablering af Videncenter for hjælpemidler Samarbejde med kommuner om svage Kompetenceudvikling vedr palliative enheders udv. funktion LLV-KL basisudd. Almen medicin Hjemmeside vedr. palliationsområdet Atopisk dermatitis og bindevævssygdomme Søvnapnø - udredningsgaranti, Lungemedicinsk afd PCI-flytning i 2011: Tilretning af indtægtsbudget Efteruddannelse af kræftkirurger(tarmkræft) Forventet mindreaktivitet Assisteret p-dialyse_rh Subkutan immunglobelinbehandling_pumper Indretning - HRU Korrektion løn, sundfælles og adm Kæbeanomalier Indretning og ombygning af Grafisk enhed Patienttransport - kompensation Udd. beskrivende Radiografer Vågeblusudgifter HLH Mindreindtægt RFA'ere og ICD'ere Tilbagebetaling af ejendomsskat og dækningsbidrag_høh OPI-projekt Virtuelt amputations center - budget Virtuelt amputations center - budget Omlægning til dobbeltoperationer på øjenafdelingen Patioenbefordring, aflønning af projektmedarbejder Tilbageførsel af Videncenter amputation sag Justeret indretning og istandsættelse, akutklinik Resultat

172 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 12 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb 2014 Investeringer reflexteknisk omplacering anlæg Salg af Helsingør Salg af ejendom - Brønshøjvej Salg af ejendom - Bjarnehøjvej Undersøgelse af muligheder for at afsætte affaldsfraktioner Kortlægning og afprøvning af muligheden for at bruge varmen Forundersøgelse af muligheder for naturlig ventilation og al Forundersøgelse af muligheder for køling med vand til teknis Projektkatalog over energiprojekter udvikles (BFH,HVH,NOH) Fra bord til jord Affaldsterminal tilpasset omgivelser og arkitektur Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Grønt tag og helende arkitektur Solcelleanlæg bygning Affaldskværne til madaffald Vandkøling af frysere og kølehotel Affaldskværn til madaffald Apparatur Resultat Praksis (sygesikring) Drift Overførsler KPR KPLL ovf. til HRU fra KPR Org. ændring arrangementer KPR mindreforbrug Dæmp følge op KPUK til KPR Afhentning af blodprøver hos praktiserende læger Tilretning til forventet regnskab Laboratorieprøver, meraktivitet Nordsjælland Resultat Psykiatri, behandling Drift kompensation af forventet medicinvækst Brandbekæmpelsesundervisning til PCK Brandbekæmpelsesundervisning til PCK, RHP (3 mdr. 2012) Ændring vedr. lægesekretærudd RHP/HvH Drift vedr. Sct. Elisabeth Fordeling PHD midler Trivsel i travlhed OPI pulje Psyk - Ny psyk. seng Nem SMS ovf. til hospitaler Etablering Psyk info LED pulje ovf Korrektion SATS-puljeprojekter Ledsaget patientbehandling PCN

173 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 13 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb Ændring Kontrakt vedr. Færørerne Opsigelse lejemål Brøndy Kommune Opsigelse lejemål Brøndy Kommune KMF nye Satspuljeprojekter Patientstyrede senge KMF nye Satspuljeprojekter Patientstyrede senge Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Samarbejde med kommuner om svage Overførsel til 2014 RHP Resultat Investeringer Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Resultat Psykiatri, social Drift Planlagt overførsel til 2014 vedr. SOSU-elever Lavere belægning på tilbud Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Resultat Investeringer Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme nulstilling sag fra 2013 til varig Resultat Den Sociale Virksomhed Drift Ændring i aktivitet Planlagt overførsel til Resultat Investeringer Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Forundersøgelse for alternative opvarmningsmuligheder på de nulstilling sag fra 2013 til varig Resultat Kollektiv trafik Drift Overførsel Regional udvikling Omplacering Kollektiv trafik og Erhverv Resultat Erhvervsudvikling Drift Overførsel Regional udvikling Omplacering Kollektiv trafik og Erhverv Resultat Miljøområdet Drift Overførsel Regional udvikling Resultat Øvrig regional udvikling Drift Overførsel Regional udvikling Resultat Administration - Koncern Drift Fremrykning af indkøb i Org. ændring arrangementer Patient impowerment engang

174 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 14 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb Patient impowerment (fra 2014) OPI pulje, Hvidovre solafskærmning m.v OPI pulje Glostrup kognitiv stimulerende miljø OPI pulje Psyk - Ny psyk. seng OPI pulje Glostrup - UV ventilationsluft OPI pulje Nord - Udvikling sengekoncept Tjenestemandspension, øgede udgifter Nem SMS ovf. til hospitaler Ovf. mellem sundhed fælles og adm. engang, arb.miljø mv Korrektion løn, sundfælles og adm Overførsel til administration Resultat Investeringer reflexteknisk omplacering anlæg Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Resultat Byggesagsstyring Investeringer Kontrakt om totalrådgivning og bevilling projektering Ombygning etape Konsekvenser sager efter 3 ør - netto Forventede overførsler, netto KF projekter KF-projekter - Tilpasning af rådighedsbeløb til FR Resultat Total Resultat Total Resultat Finansiering Finansielle poster Økonomiafdelingen Renter Finansiering ved 4. ØR Ændring, kort- og langfristede tilgodehavende Finansiering ved 4. ØR Låneoptagelse Finansiering ved 4. ØR Finansiering i alt Resultat Hovedkassen Kassetræk (-) / kassehenlæggelse (+) Økonomiafdelingen Renter Finansiering ved 4. ØR Ændring, kort- og langfristede tilgodehavende Finansiering ved 4. ØR Låneoptagelse Finansiering ved 4. ØR Finansiering i alt Amager Hospital Anlæg Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr 290 Resultat Bispebjerg og Frederiksberg Drift Overførsel til Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Anlæg Forventet overførsler på anlæg (BFH, GEH)

175 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 15 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr -524 Resultat Bornholms Hospital Drift Overflytning af mindreforbrug Anlæg Forventet overførsler på anlæg (GLO, BOH) Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr 168 Resultat Gentofte Hospital Anlæg Forventet overførsler på anlæg (BFH, GEH) Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr Resultat Glostrup Hospital Drift Forventet overførsel 2014_GLH Anlæg Dansk Hovedpinecenter Forventet overførsler på anlæg (GLO, BOH) Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr Resultat Herlev Hospital Drift Overførsel af mindreforbrug 2013 til 2014, HEH Anlæg Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr Forventet overførsler på anlæg - HEH Resultat Nordsjællands Hospitaler Drift Forventet merforbrug 2013 NOH Anlæg Afslutning forebyggelse af vandskader efter skybrud Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr Resultat Hvidovre Hospital Drift Tilretning til forventet regnskab Anlæg Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr 352 Resultat Rigshospitalet Drift Overførsel til Rigshospitalet Anlæg Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Forsyninger mv - rådighedsbeløb finansiering kølekap Etablering af kølekapacitet Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr Resultat Den Præhospitale virks. Anlæg Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV 980 Resultat 980 IMT Drift Overførsler IMT Anlæg Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr 658 Resultat HRU Drift Overførsler HRU

176 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 16 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb Lægeligvidereudd. ovf. til HRU Resultat Fælles drift på sundhed Drift Overførsel Sundhedfælles Sundhed fælles mindreforbrug Lægeligvidereudd. ovf. til HRU Anlæg Salg af Helsingør Salg af ejendom - Brønshøjvej Salg af ejendom - Bjarnehøjvej Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Resultat Praksis (sygesikring) Drift Overførsler KPR KPR mindreforbrug Tilretning til forventet regnskab Resultat Psykiatri, behandling Drift Drift vedr. Sct. Elisabeth Overførsel til 2014 RHP Anlæg Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Resultat Psykiatri, social Drift Planlagt overførsel til 2014 vedr. SOSU-elever Lavere belægning på tilbud Resultat Den Sociale Virksomhed Drift Ændring i aktivitet Planlagt overførsel til Anlæg Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Forundersøgelse for alternative opvarmningsmuligheder på de -150 Resultat Kollektiv trafik Drift Overførsel Regional udvikling Resultat Erhvervsudvikling Drift Overførsel Regional udvikling Resultat Miljøområdet Drift Overførsel Regional udvikling Resultat Øvrig regional udvikling Drift Overførsel Regional udvikling Resultat Administration - Koncern Drift Overførsel til administration Anlæg Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Resultat Byggesagsstyring Anlæg Kontrakt om totalrådgivning og bevilling projektering Ombygning etape Konsekvenser sager efter 3 ør - netto

177 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 17 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb Forventede overførsler, netto KF projekter KF-projekter - Tilpasning af rådighedsbeløb til FR Resultat Total Kasseopgørelse Resultat Ændringer i omkostningselementer Glostrup Hospital Afskrivninger Tilpasning af afskrivninger Herlev Hospital Forskydning i hensættelse til feriepenge Ændring af omkostningsbevillinger, HEH Hensættelse til tjenestemandspension Ændring af omkostningsbevillinger, HEH Afskrivninger Ændring af omkostningsbevillinger, HEH IMT Forskydning i hensættelse til feriepenge Ændring af omkostningsbevillinger Lagerforskydning Ændring af omkostningsbevillinger Afskrivninger Ændring af omkostningsbevillinger HRU Forskydning i hensættelse til feriepenge Ændring af omkostningsbevillinger Hensættelse til tjenestemandspension Ændring af omkostningsbevillinger -400 Apoteket Lagerforskydning Fremrykning af indkøb Lagerforøgelse Apotek Afskrivninger Tilpasning af afskrivninger 500 Administration - Koncern Lagerforskydning Fremrykning af indkøb Total Balancen Modpost til omkostningselementer

178 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 18 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag 2.2 Forventede overførsler på driftsområdet kr. Overførsel til 2014 Amager Hospital 0 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Tidsforskydninger Overførsel af saldi på flerårige projekter (ekskl. projekter i Navision) Tværsektoriel ForskningsEnhed Periodeforskydning løn og øvrig drift Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Overførsel til ikke varige driftsformål inden for 0,4% af nettobevillingen Øvrige overførsler Etableringsudgifter Enstrenget Akut System Bornholms Hospital Tidsforskydninger Overførsel af saldi på flerårige projekter Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Overførsel til ikke varige driftsformål inden for 0,4% af nettobevillingen 400 Gentofte Hospital 0 Glostrup Hospital Tidsforskydninger Projekt "Vestegnen til Skagen - et psykelløb for Sundhed" 37 Projekt Shared Care 740 Personalepolitiske midler modtaget i 3ØR Arbejdsmiljøprojekter, arbejdspsykolog ansat Trepartsmidler, restbeløb der ikke er anvendt i Delvis finansiering istandsættelse af lokaler i Ringvejsblokken forsinket pga. EU-udbud Herlev Hospital Tidsforskydninger Center for Socialpædiatri 100 Trivsel i Travlhed 50 Projekt neurologisk afd. 500 Projekt 50 mio. kr. pulje 363 Kvalitetspris 60 Risikopatienter 574 Genetablering af akutteam

179 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 19 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag kr. Overførsel til 2014 Projekt medicinsk afd. O vedr. udsatte borgere Videreuddannelse sygeplejersker 400 Tidsforskydning etablering af fryserum CTS projekt 750 LED pulje udmøntet i 4. ØR Nordsjællands Hospital Merforbrug sfa. mindreaktivitet Hvidovre Hospital Merforbrug Region Hovedstadens Psykiatri Tidsforskydninger Periodeforskydninger i mindre renoverings- og istandsættelsesprojekter Periodeforskydninger vedrørende forsknings- og uddannelsesprojektmidler Periodeforskydninger vedrørende igangværende puljeprojekter 620 Periodeforskydninger vedrørende tværsektorielle projekter Periodeforskydninger vedr. SATS-puljeprojekter Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Overførsel til ikke-varige formål, 0,4 % af nettobevilling Rigshospitalet Tidsforskydninger Periodeforskydninger vedrørende forsknings- og uddannelsesprojektmidler Periodeforskydninger i mindre uafsluttede byggearbejde Periodeforskydninger i projekter under puljer vedr. arbejdsmiljø mv. 750 Periodeforskydninger vedrørende renovering og vedligeholdelse 892 Periodeforskydninger vedrørende løn Periodeforskydninger vedrørende udviklingsprojekter Periodeforskydninger vedrørende mindre anskaffelser Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Overførsel til ikke-varige formål, 0,4 % af nettobevilling IMT Tidsforskydninger Driftshandleplanen Ombygning Borgervænget ABT, Klinisk integreret hjemmemonitorering Diverse mindre projekter HRU Tidsforskydninger Uddannelsesmidler Lederuddannelsesprogram mv

180 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 20 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag kr. Overførsel til 2014 Sygehusbehandling udenfor regionen 0 Fælles driftsudgifter Tidsforskydninger Den ældre medicinske patient Telemedicin Innovative hygiejneprodukter mv Samarbejde med kommuner mv Personaleforanstaltninger Nye uniformer Forskning mv Decentrale enheder tidsforskydninger Bedre patienttøj Etablering af ekstra praktikpladser Øget kommunikationsindsats på kræftområdet Praksis Praksisplanlægning Praksiskonsulenter mv Socialpsykiatri SOSU-praktikanter, forsinket afregning Den Sociale Virksomhed Vedligehold, diverse opgaver Køretekniske kurser 53 SOSU-praktikanter, forsinket afregning Solvang, istandsættelsesprojekt 100 Geelsgårdskolen, etablering af administrative arbejdspladser 750 Geelsgårdskolen, renovering vedr. spor 2 og Lyngdal, uddannelsesprojekt 165 Klintegården, projekt Social Kapital 576 Solgaven, uddannelse 215 Kollektiv trafik Overførsler Erhvervsudvikling Overførsler Miljøområdet Overførsler Øvrig regional udvikling

181 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 21 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag kr. Overførsel til 2014 Overførsler Fælles administration Tidsforskydninger Agenda 21 mv IT-systemer og konsulenter projekter mv Fysisk udryk på Regionsgården Kommunikationsprojekter Personaleforanstaltninger mv Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Overførsel til ikke-varige formål, 0,4 % af nettobevilling I alt

182 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 22 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag 2.3 Forventede overførsler på investeringsområdet (ekskl. kvalitetsfondsmidler) kr. Overførsel til 2014 Amager Hospital Lokal investeringsramme Samling og modernisering af skadestue og akutmodtagelse 775 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Videre planlægning af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg Helhedsplanskonkurrence for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg Energibesparende foranstaltninger BBH Projektforslag om konvertering af fjernvarme - BBH 147 Køl i bygning 7 (lånefinansieret) - BBH -352 LED lys i tunnel (lånefinansieret) - BBH Køl i centralkøkken (lånefinansieret) - BBH Medicoteknik rammebevilling - BBH 220 Ramme til anskaffelse af el-senge - BBH 558 Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur FRH 274 Kræftbehandling - rammebev. < 2,5 mio kr. - FRH 121 Ramme til medicoteknisk udstyr FRH Udvidelse af skopifunktionen Udvidelse af akutmodtagelsen Fortrolig sag RR Sag Genhusning af somatiske funktioner forud for byggeri til Ny Psykiatri Bispebjerg Bornholm Hospital -326 Søvandskøling med solceller m.v Fra bord til jord 250 Gentofte Hospital Lokal investeringsramme Patientbygning/ Sydfløjen (1.deletape af renovering /ombygning) Energibesparende foranstaltninger Renoveringsprojekter fra renoveringspuljen Grundvandskøl, solceller og grønne tage - Bæredygtige, innovative løsninger Forebyggelse af vandskader efter skybrud Ramme til renoveringsprojekter Ramme til energibesparende foranstaltninger - efterår 2012 (lånefinansieret) 600 Ramme til medicoteknisk udstyr Glostrup Hospital Lokal investeringsramme 800 Parkeringshus, kølecentral og nødstrømsanlæg ifm. neurorehabiliteringshus

183 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 23 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag kr. Overførsel til 2014 Bygherrerådgivning og projektkonkurrrence for neurorehabiliteringshus -798 Videnscenter for rygsygdomme og neurologi m.m Naturstensgulv, forhal - udbedringsarbejder (forligssag) Forarbejder vedrørende trafikale omlægninger Herlev Hospital Ramme til anskaffelse af el-senge Onkologisk ambulatorium Transformer til eksisterende nødstrømsanlæg Projektforslag for nyt nødstrømsanlæg Forebyggelse af vandskader efter skybrud 600 Anskaffelse af urologisk robot, Herlev -310 Energibesparende foranstaltninger 2010 (4 enkeltproj.) Etablering kvinde/barn center (B ) 29 Gastroenheden, endoskopi- og ambulatoriekapacitet (B ) inkl. TB Herlev Hospital - flytning og rokader ( ) Medicoteknik rammebevilling -229 Mindre projekter med statslig medfinansiering Onkologisk ambulatorium - projektforslag (hp) 33 PET/CT scanner (klinisk fysiologisk afd) Renovering Radiokemisk Laboratorium 100 Udmøntning af midler til renoveringsprojekter Udskiftning af Stråleacceleratorer på Herlev Hospital -87 Udvidelse af operationskapaciteten (hp) Ventilationsanlæg og hovedstrømforsyning (hp) - lånefinansieres Sag nr. 11 på RR d.15. november anskaffelse CT-scanner Samling af urologiske funktioner Ombygninger og apparatur ifm. patologiflytninger 500 Ramme til renoveringsprojekter Ramme til energibesparende foranstaltninger - efterår 2012 (lånefinansieret) Forarbejder vedr. trafikale foranstaltninger ifm. udbygningsaftale om trafikal infrastruktur Samling af sterilcentraler, 2. etape Solcelleanlæg bygning Nordsjællands Hospital Ramme til anskaffelse af el-senge 758 Ombygning og rokader på Hillerød Hospital -735 Udmøntning af midler til renoveringsprojekter Fjernvarmekøling Hvidovre Hospital Lokal investeringsramme Renovering af tag og ventilation på Undervisningsbygningen Dialysesatellit (B ) Udvidelse af kirurgisk ambulatorium B Udvidelse og modernisering af sterilcentral B

184 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 24 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag kr. Overførsel til 2014 Medicoteknisk apparatur - lånepulje Ombygninger og apparatur ifm. patologiflytninger -737 Fortrolig sag RR Sag IT-, Medico- og Telefonivirksomheden IT-strategi Den Præhospitale Virksomhed Lokal investeringsramme Region Hovedstadens Psykiatri Lokal investeringsramme PC Hvidovre, enestuer, etape Tilskud fra ISM, enestuer PC Hvidovre Forarbejder til 2. etape af udvidet kapacitet PC Ballerup PC Glostrup, Renovering af tage Modernisering af badeværelser, udgiftsbevilling Psyk. Center Ballerup, akutmodtagelse og enestuer (B ) Udbygning enestuer, udgiftsbevilling 137 Udbygning og modernisering, Retspsykiatrien, udgiftsbevilling 417 Udmøntning af midler til renoveringsprojekter Sengepladser B&U PC Glostrup - egenfinansiering 148 Genhusning af psykiatriske funktioner fra Bispebjerg Hospital på Gentofte Hospital Ny bygning ved PC Ballerup til Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Rigshospitalet Forarbejder vedr. omlægning og fornyelse af forsyningsområdet (lånoptagelse på 1,5 mio. i 2013 og i 2014 og 1 mio. i 2015) Samling af sterilcentraler, 1. etape - Rådighedsbeløb 320 Samling af sterilcentraler, 1. etape - Projektering m.v Udskiftning af vinduer (lånefinansieret) Anskaffelse af hyperpolarisator Partikelterapianlæg Forsyninger - varme, køl, tunneler, udførelse (lånoptagelse på 5,5 mio. i 2014, 11 mio. i 2015, 27 mio. i 2016 og 12 mio i 2017) - Rådighedsbeløb Etablering af tunnel til kommende patienthotel og administrationsbygning Medicoteknik rammebevilling Ramme til medicoteknisk udstyr Ramme til renoveringsprojekter Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur Investeringsbevilling fondsdonation - Da Vinci robot 600 Pavillon til genhusning af H-bygning m.v Konvertering af varmesystemet fra damp til fjernvarmevand (lånefinansieret) Udbygning af neurointensiv Fælles projekter - sundhedsområdet

185 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 25 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag kr. Overførsel til 2014 Energibesparende investeringer, pulje (lånefinansieret) Medicoteknisk apparaturpulje 557 Renoveringspulje REFLEX (Økonomi-, indkøbs- og logistiksystem) El-senge til hospitalerne 200 Implementering af regionens skilteprogram Effektiviseringstiltag, pulje Kraghaveejendommene, byggemodningsbidrag Socialpsykiatri (RHP) 0,0 Den Sociale Virksomhed Investeringsramme Køb og ombygning af ejendom I alt

186 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 26 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag 2.4 Omkostningselementer Dette bilag er en specifikation af omkostningselementerne under de enkelte virksomhedsafsnit fra bilag 1, 4. økonomirapport Mio. kr., 2013-pl Amager Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bornholms Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse 0,1-5,1 0,0-5,1-5,1 0,0 2,1 2,1 0,0 2,1 2,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 10,3 10,3 0,0 10,3 10,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 12,5 7,3 0,0 7,3 7,3 0,0 11,5 3,6 0,0 3,6 3,6 0,0 14,3 19,1 0,0 19,1 19,1 0,0-0,3 10,5 0,0 10,5 10,5 0,0 55,8 76,4 0,0 76,4 76,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 81,3 109,6 0,0 109,6 109,6 0,0 3,0 3,0 0,0 3,0 3,0 0,0 1,1 1,2 0,0 1,2 1,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 19,0 22,0 0,0 22,0 22,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 23,1 26,2 0,0 26,2 26,2 0,0 2,6 2,6 0,0 2,6 2,6 0,0 6,2 6,2 0,0 6,2 6,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 43,5 43,5 0,0 43,5 43,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 52,2 52,2 0,0 52,2 52,2 0,0 4,9 7,3 0,0 7,3 7,3 0,0 9,1 9,1 0,0 9,1 9,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 72,8 72,8 6,3 79,1 79,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 86,8 89,2 6,3 95,5 95,5 0,0 3,1 3,1-1,1 2,0 2,0 0,0 16,3 16,3-2,3 14,0 14,0 0,0 26

187 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 27 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Mio. kr., 2013-pl Nordsjællands Hospital Hvidovre Hospital Rigshospitalet Den Præhospitale Virksomhed IMT HRU Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 150,5 150,5 24,5 175,0 175,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 170,0 170,0 21,1 191,1 191,1 0,0 0,8 4,7 0,0 4,7 4,7 0,0 15,0 17,0 0,0 17,0 17,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 115,6 137,4 0,0 137,4 137,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 131,3 159,1 0,0 159,1 159,1 0,0 0,7 3,1 0,0 3,1 3,1 0,0 23,6 23,6 0,0 23,6 23,6 0,0-0,2-0,2 0,0-0,2-0,2 0,0 100,2 100,2 0,0 100,2 100,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 124,3 126,7 0,0 126,7 126,7 0,0 2,0 3,0 0,0 3,0 3,0 0,0 24,0 21,9 0,0 21,9 21,9 0,0 0,0-0,1 0,0-0,1-0,1 0,0 170,6 175,0 0,0 175,0 175,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 196,6 199,8 0,0 199,8 199,8 0,0 0,0 0,5 0,0 0,5 0,5 0,0 0,0 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 11,5 11,5 0,0 11,5 11,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 11,5 12,1 0,0 12,1 12,1 0,0 0,0 2,9-1,5 1,4 1,4 0,0 0,0 1,3 0,0 1,3 1,3 0,0 0,0 0,0-10,0-10,0-10,0 0,0 47,0 47,0 26,4 73,4 73,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 47,0 51,2 14,9 66,1 66,1 0,0 0,0 20,0 3,2 23,2 23,2 0,0 0,0 2,2-0,4 1,8 1,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 27

188 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 28 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Mio. kr., 2013-pl Apoteket Sygehusbehandling udenfor regionen Fælles drift på sundhed Praksis Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri (Socialpsykiatri) Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 22,2 2,8 25,0 25,0 0,0 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0 1,1 1,1 0,0 1,1 1,1 0,0 0,0-2,3-66,0-68,3-68,3 0,0 9,8 9,8 0,5 10,3 10,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 11,0 8,7-65,5-56,8-56,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 116,0 0,0 116,0 116,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 116,3 0,0 116,3 116,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 16,8 16,8 0,0 16,8 16,8 0,0 14,0 14,0 0,0 14,0 14,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 57,8 57,8 0,0 57,8 57,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 88,7 88,7 0,0 88,7 88,7 0,0 0,2 0,2 0,0 0,2 0,2 0,0 0,5 0,5 0,0 0,5 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7,4 8,0 0,0 8,0 8,0 0,0 28

189 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 29 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Mio. kr., 2013-pl Den Sociale Virksomhed Kollektiv trafik Erhvervsudvikling Miljøområdet Øvrig regional udvikling Administration Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse 5,5 3,9 0,0 3,9 3,9 0,0 13,5 12,6 0,0 12,6 12,6 0,0 1,5 1,5 0,0 1,5 1,5 0,0 3,0 3,0 0,0 3,0 3,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 10,3 11,4 0,0 11,4 11,4 0,0 8,8 8,3 0,0 8,3 8,3 0,0 23,6 24,2 0,0 24,2 24,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3,8 0,0 3,8 3,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 4,1 0,0 4,1 4,1 0,0 0,0 2,3 0,0 2,3 2,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,3 0,0 2,3 2,3 0,0 8,0 1,2 0,0 1,2 1,2 0,0-151,7-153,7 0,0-153,7-153,7 0,0 0,0 0,0-100,8-100,8-100,8 0,0 17,2 4,6 0,0 4,6 4,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 29

190 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 30 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Mio. kr., 2013-pl Total Total Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse -126,5-147,9-100,8-248,7-248,7 0,0 55,3 74,7 0,6 75,3 75,3 0,0-21,1-14,8-2,7-17,5-17,5 0,0-0,5 7,9-176,8-168,9-168,9 0,0 899, ,6 57, , ,3 0,0 14,3 12,2 0,0 12,2 12,2 0,0 Omkostningselementer i alt 947, ,5-121, , ,3 0,0 30

191 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 31 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag 2.5 Pengestrømsopgørelse Mio. kr., 2013-priser Budget 2013 Sundhed Social- og specialunde rvisning Regional udvikling Årets resultat 1) -102,6 584,9-25,4-6,9 552,7 Likviditetsreguleringer til årets resultat + afskrivninger 945, ,0 19,4 0, ,7 + intern forrentning 14,3 0,0 12,2 0,0 12,2 + lagerforskydninger -0,6-68,1 0,0 0,0-68,1 + hensættelse til feriepenge 43,9 66,3 1,7 6,1 74,1 + hensættelser til tjenestemandspensioner 141,6 132,7 3,5 0,0 136,2 - andre reguleringer, primo 0,0 0,0 + andre regulering, ultimo -150,7-239,7-3,4-5,7-248,7 A. Likviditetsvirkning af årets resultat 993,9 979,2 33,3 0, ,3 Likviditetsreguleringer vedrørende investeringer - køb af immaterielle anlægsaktiver + salg af immaterielle anlægsaktiver - køb af materielle anlægsaktiver 1.238, ,5-56,2 0, ,7 + salg af materielle anlægsaktiver +/- andre forhold B Likviditetsvirkning af investeringer , ,5-56,2 0, ,7 C. Årets samlede likviditetsvirkning (Årets resultat+a+b) -347,1-311,3-48,2-6,1-365,7 Likviditetsreguleringer til fælles og finansieringsposter +/- forskydninger i kortfristede tilgodehavender +/- forskydninger i kortfristede gældsforpligtelser + optagelse af eksterne lån 209,6 178,1 - afdrag på eksterne lån -346,2-331,7 - forrentning af interne lån -14,3-12,2 +/- øvrige finansielle poster 466,8 336,3 D. Likviditetsvirkning af fælles og finansieringsposter 315,9 170,5 E. Årets samlede likviditetsvirkning (C+D) -31,2-195,1 F. Likvider, primo budgetåret -125, ,6 G. Likvider, ultimo budgetåret (E+F) -156, ,5 I alt Kasseforbrug revideret budget i forhold til vedtaget budget ,0 1) Regional udviklings årsresultat er korrigeret med udmøntede tilsagn, som ikke er udbetalt. 31

192 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Hovedstaden Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 32 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag 2.6 Supplerende oplysninger Bilag Supplerende oplysninger til Social - og specialundervisningsområdet Region Hovedstadens Psykiatri (Socialpsykiatrien) Årets resultat Mio. kr., 2013-priser Vedtaget Gældende Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 4. ØR budget regnskab afvigelse Takst og beboerindtægt -115,8-109,1 8,0-101,1-101,1 0,0 Tilbudsdrift - omkostninger 111,6 122,7-12,3 110,4 110,4 0,0 Direkte administrationsomkostninger 2,7 2,7 0,0 2,7 2,7 0,0 Indirekte administrationsomkostninger 1,5 1,5 0,0 1,5 1,5 0,0 Årets resultat 0,0 17,8-4,3 13,5 13,5 0,0 - = overskud, += underskud De indirekte administrationsomkostninger, der fordeles til socialpsykiatrien, ændres ikke i denne økonomirapport. De indirekte administrationsomkostninger indgår i socialpsykiatriens resultatopgørelse, men er ikke en del af driftsbevillingen. Af nedenstående tabel fremgår det akkumulerede resultat for socialpsykiatrien. Primo 2013 var der et akkumuleret overskud på 18,8 mio. kr. I forbindelse med denne 4. økonomirapport 2013 er der et underskud på 13,5 mio. kr., hvilket primært kan henføres til genbevillinger fra 2012 og anvendelse af en del af tidligere års overskud til takstnedsættelser i Ultimo 2013 forventes et akkumuleret overskud på 5,4 mio. kr. Akkumuleret resultat Mio. kr. Akkumuleret resultat primo ,8 Disponeringer i 2013: Takstreduktion ,5 Genbevillinger vedr ,2 Øvrige ændringer (t.o.m. 4. ØR) -0,2 Skøn for akkumuleret resultat ultimo ,4 - = overskud; + = underskud 32

193 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 33 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Den sociale virksomhed Årets resultat Mio. kr., 2013-priser Vedtaget Gældende Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 4. ØR budget regnskab afvigelse Takst og beboerindtægt -698,8-741,4-9,4-750,8-750,8 0,0 Tilbudsdrift - omkostninger 691,0 731,4-0,8 730,6 730,6 0,0 Direkte administrationsomkostninger 22,9 22,8 0,0 22,8 22,8 0,0 Indirekte administrationsomkostninger 9,2 9,4-0,3 9,1 9,1 0,0 Årets resultat 24,3 22,2-10,5 11,8 11,8 0,0 - = overskud, += underskud De indirekte administrationsomkostninger, der fordeles til Den Sociale Virksomhed, reduceres med 0,3 mio. kr. i denne økonomirapport. De indirekte administrationsomkostninger indgår i Den Sociale Virksomheds resultatopgørelse, men er ikke en del af driftsbevillingen. I det vedtagne budget var der for Den Sociale Virksomhed indregnet en nedsættelse af den kommunale takstbetaling på 24,3 mio. kr., som skulle finansieres af det gennem tidligere år oparbejdede overskud. Efterfølgende er denne nedsættelse reduceret til 17,8 mio. kr. Af nedenstående tabel fremgår det akkumulerede resultat for Den Sociale Virksomhed. Primo 2013 var der et akkumuleret overskud på 79,3 mio. kr. I forbindelse med denne 4. økonomirapport 2013 er der et underskud på 11,8 mio. kr., hvilket primært kan henføres til genbevillinger fra 2012 og anvendelse af en del af tidligere års overskud til takstnedsættelser i Ultimo 2013 forventes et akkumuleret overskud på 67,5 mio. kr. Akkumuleret resultat Mio. kr. Akkumuleret resultat primo ,3 Disponeringer i 2013: Takstreduktion ,8 Genbevillinger vedr ,4 Øvrige ændringer (t.o.m. 4. ØR) -21,4 Skøn for akkumuleret resultat ultimo ,5 - = overskud; + = underskud 33

194 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 34 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag Supplerende oplysninger til Administrationsområdet Udgifts- og omkostningsbevilling 5,7 % svarende til 27,6 mio. kr. af administrationsbudgettet kan henføres direkte til områderne, medens 94,3 % svarende til 460,6 mio. kr. kun indirekte henføres til områderne. Samlet belastes sundhedsområdet med 459,9 mio. kr., mens social- og specialundervisningsområdet samt det regionale udviklingsområde belastes med henholdsvis 10,6 mio. kr. og 17,6 mio. kr. Sammenhæng mellem udgifts- og omkostningsbevilling og fordeling på områderne fremgår af oversigten herunder: Mio. kr. Udgiftsbevilling Forskydning i hensættelse af feriepenge Afskrivninger Udgift til tjenestemandspensioner Hensættelse til tjenestemands Lagerforskydn pensioner ing Omkostningsb evilling Direkte henførbar sundhedsområdet 128,4 0,0 0,0 0,0 0,0-100,8 27,6 Direkte henførbar socialområdet 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Direkte henførbar regional udvikling 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Direkte henførbar i alt 128,4 0,0 0,0 0,0 0,0-100,8 27,6 Indirekte henførbar sundhedsområdet 571,2 1,1 4,3-147,1 2,8 0,0 432,4 Indirekte henførbar socialområdet 14,0 0,0 0,1-3,6 0,1 0,0 10,6 Indirekte henførbar regional udvikling 23,3 0,0 0,2-6,0 0,1 0,0 17,6 Fællesadministration (hkt. 4) til fordeling: 608,5 1,2 4,6-156,7 3,0 0,0 460,6 I alt til sundhedsområdet 699,6 1,1 4,3-147,1 2,8-100,8 459,9 I alt til social- og specialundervisning 14,0 0,0 0,1-3,6 0,1 0,0 10,6 I alt til regional udvikling 23,3 0,0 0,2-6,0 0,1 0,0 17,6 I alt 736,9 1,2 4,6-156,7 3,0-100,8 488,2 34

195 4. økonomirapport 2013 Vedtaget af Regionsrådet september 2008 Region Hovedstaden Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 3 - Side 1 af 30 Region Hovedstaden 4. økonomirapport 2013 Bilag 3 November

196 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 3 - Side 2 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 3 Status på hospitalernes og psykiatriens økonomi for 2013 med udgangen af oktober måned I bilaget gøres status for hospitalernes og Region Hovedstadens Psykiatris økonomi for perioden januar til oktober 2013, samt en status for aktivitetsudviklingen i perioden januar september For statusperioden er der på udgiftssiden et mindreforbrug på 5 virksomheder og merforbrug på 5 virksomheder i forhold til det foreliggende nettodriftsbudget i 4. Økonomirapport 2013, hvori indgår eventuelle overførsler til Det er det generelle billede, at flere virksomheder forventer mindreforbrug i 2013, og i forbindelse med 4. Økonomirapport 2013 er budgettet nedsat i overensstemmelse med virksomhedens forventning til mindreforbrug i 2013 og der er bevillingsmæssigt sket overførsel heraf til På tilsvarende vis er der tilført midler til virksomhedens budget, såfremt der er tale om et forventet merforbrug i Der rapporteres således om budgetoverholdelse i det følgende, idet budgettet er korrigeret for eventuelle overførsler til 2014, som følge af mer-/mindreforbrug i En kvalificering af periodens resultat viser mindreforbrug ved 3 virksomheder og merforbrug ved 5 virksomheder. I alt et samlet kvalificeret merforbrug på 0,1 mio. kr. Mer- og mindreforbruget i perioden for status skyldes forbrugsforskydninger i forhold til periodiseringen, som forventes at blive udlignet over året i de sidste to måneder og dermed at balancere med udgangen af året. På aktivitetssiden afrapporteres det periodiserede budget og aktivitetsværdien af regnskabet for perioden januar til september måned inklusiv en beregnet værdi for manglende færdigregistrering. Erfaringsmæssigt kan der forekomme forsinkelser i registreringer og fejlretning af aktivitet, hvorfor der kan komme afvigelser i forhold til budgettet i 4. økonomirapport Takststyringsordningen for 2013 indebærer, at meraktivitet i forhold til præstationsbudgettet kan udløse en merbevilling, mens mindreaktivitet udløser en mindrebevilling på 50 pct. af drg-værdien. Bevillingsmæssigt er afvigelser i forhold til budgettet håndteret i forbindelse med 4. økonomirapport 2014 i form af en korrektion af hospitalets driftsbudget på baggrund af et forventet regnskabsresultat for aktivitetssiden i Præstationsbudgettet justeres ikke samtidigt, hvorfor der i tilfælde med mindreaktivitet vil blive rapporteret om mindreaktivitet. I det omfang der er tale om ikke godkendt meraktivitet bevillingsmæssigt i forbindelse med 4. økonomirapport 2013 vil der kunne være tale om meraktivitet ved enkelte hospitaler. Endelig opgørelse af regnskabsresultatet på aktivitetsområdet sker i præstationsbudgettet i forbindelse med genbevillingsgrundlaget i forbindelse med 1. økonomirapport

197 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 3 - Side 3 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 3 Amager Hospital Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse. Status for perioden januar til oktober viser et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Der er et merforbrug på løn på 7,4 mio. kr., mindreforbrug på øvrig drift på 11,8 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 3,1 mio. kr. Korrektioner til periodeafvigelsen (mio. kr.) Regnskab -1,1 Kvalificeret status 0,0 (+=forværring af status) Forskydninger i periodisering 1,1 Periodens afvigelser skyldes hovedsageligt periodeforskydninger og forventes at balancere med årets udgang. Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden januar til september viser en mindreaktivitet på 4,0 mio. kr. (opgjort i drg-værdi). Hospitalet forventer at opnå årets præstationskrav. Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Hospitalet forventer budgetoverholdelse i 2013, efter overførsel af forventet mindreforbrug i 2013 på 36,6 mio. kr. Der er i statusperioden et samlet mindreforbrug på 29,2 mio. kr., fordelt med et mindreforbrug på løn på 25,8 mio. kr., samt et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. på øvrig drift, medicin udgør et merforbrug på 11,3 mio. kr. Hertil kommer merindtægter på 3,3 mio. kr. Korrektioner til periodeafvigelsen (mio. kr.) Regnskab -29,2 Kvalificeret status -18,7 (+=forværring af status) Forbrug Nyt hospital -7,0 Refusioner -11,9 Periodeforskydninger, projekter 26,8 Kliniske analyser 14,7 Manglende afregning -20,9 Periodeforskydninger, andre 8,2 Forskydning i statstilskud -1,4 Fakturar 2,0 3

198 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 3 - Side 4 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 3 Korrigeres periodeafvigelsen for forskellgie periodeforskydninger, manglende afregning, refusioner mv. fås en kvalificeret status svarende til et mindreforbrug for perioden på 18,7 mio. kr. Det kvalificerede mindreforbrug forventes udlignet over de resterende måneder i året. Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en mindreaktivitet på 19,9 mio. kr. (opgjort i drg-værdi). Hospitalet forventer at opnå årets præstationskrav. Der forventes en mindreaktivitet i størrelsesordenen 20 mio. kr. (opgjort i drg-værdi) i Mindreaktiviteten er bevillingsmæssigt håndteret i 4. Økonomirapport. Bornholms Hospital Hospitalet forventer budgetoverholdelse i 2013, efter overførsel til 2014 af et forventet mindreforbrug i 2013 på 2,1 mio. kr. Der er for perioden et samlet mindreforbrug på 8,2 mio. kr., fordelt med et merforbrug på løn på 2,0 mio. kr. og et mindreforbrug på øvrig drift på 8,9 mio. kr. hvoraf medicin udgør et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 2,8 mio. kr. Korrektioner til periodeafvigelsen (Mio. kr.) Regnskab -8,2 Kvalificeret status 0,0 (+=forværring af status) Medicinkorrektion 0,0 Fælles indtægter -2,0 Manglende bogføring af medicin 2,4 Manglende DAT-regninger for oktober 1,2 Manglende FALCK-regninger for sept. og okt. 1,1 Tidsforskydning, renovering 1,5 Tidsforskydninger, i øvrigt 4,0 Korrigeres for manglende bogføringer på øvrig drift og periodeforskydninger i forhold til afregning af indtægter, samt øvrige forskydninger i forhold til periodiseringen mv. fås en kvalificeret periodeafvigelse til balance. Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en samlet meraktivitet på i alt 1,8 mio. kr. (opgjort i drg-værdi). Hospitalet forventer at opnå årets præstationskrav. 4

199 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 3 - Side 5 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 3 Gentofte Hospital Der er for perioden et samlet mindreforbrug på 7,8 mio. kr. fordelt med merforbrug på 10,2 mio. kr. på løn og et mindreforbrug på øvrig drift på 26,3 mio. kr., hvoraf medicinen med et merforbrug udgør 9,7 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 8,4 mio. kr. Korrektioner til periodeafvigelsen (Mio. kr.) Regnskab -7,8 Kvalificeret status 7,1 (+=forværring af status) Indtægter ej viderefaktureret RH 10,4 Manglende afregning RH -9,8 Øre-Næse-Hals afd. bogført på GEH -5,9 Ubetalte forfaldne fakturaer ultimo juli 10,3 Periodeforskudt forbrug 9,9 Korrigeres der for manglende afregninger af indtægter, samt afregninger med eksterne parter og periodeforskydninger fås en kvalificeret periodeafvigelse svarende til et merforbrug på 7,1 mio. kr. Merforbruget forventes udlignet over de resterende to måneder i året. Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en samlet mindreaktivitet på i alt 7,7 mio. kr. (opgjort i drg-værdi). Hospitalet forventer at leve op til hospitalets præstationskrav. Glostrup Hospital Hospitalet forventer budgetoverholdelse, efter overførsel til 2014 af et forventet mindreforbrug i 2013 på 5,6 mio. kr. Der er for perioden et samlet merforbrug på 6,0 mio. kr. Merforbruget er fordelt med et mindreforbrug på 22,9 mio. kr. på løn, og mindreforbrug på 20,9 mio. kr. på øvrig drift, hvoraf medicin udgør et merforbrug på 4,6 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 49,9 mio. kr. Korrektioner til periodeafvigelsen (Mio. kr.) Regnskab 6,0 Kvalificeret status 5,2 (+=forværring af status) Medicinkorrektion 4,6 Fælles indtægter -53,8 Driftsafdelingen - periodisering 9,5 Periodisering ØD-forbrug 26,0 Reserveret udredningsgaranti 5,0 Periodisering DA-forbrug 1,3 Udefunktioner - manglende fakturaer 6,6 5

200 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 3 - Side 6 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 3 Korrigeres for manglende afregninger af indtægter, merforbrug på medicin i perioden og diverse forskydninger mm., fås en kvalificeret periodeafvigelse svarende til et samlet merforbrug på 5,2 mio. kr. for perioden. Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en mindreaktivitet på 19,9 mio. kr. i drgværdi. Der forventes en mindreaktivitet i størrelsesordenen 12 mio. kr. (opgjort i drg-værdi) i Mindreaktiviteten er bevillingsmæssigt håndteret i 4. Økonomirapport. Herlev Hospital Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse, efter overførsel af forventet mindreforbrug i 2013 til 2014 på i alt 7,6 mio. kr. Der er for perioden et samlet merforbrug på 12,4 mio. kr. Merforbruget er fordelt på et mindreforbrug på løn på 7,1 mio. kr., et mindreforbrug på 23,4 mio. kr. på øvrig drift, hvoraf er indregnet et medicin merforbrug på 8,1 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 42,8 mio. kr. Korrektioner til periodeafvigelsen (Mio. kr.) Regnskab 12,4 Kvalificeret status 3,7 (+=forværring af status) Fælles indtægter -42,7 Manglende afregning 28,0 Refusioner -7,6 Forskydninger i forsyning mv. 1,8 Forskningskonti Diverse 11,9 Korrigeres periodens afvigelse for primært manglende fakturering af indtægter, tidsforskydninger i periodeafregninger, manglende refusioner mm., samt øvrige korrektioner kvalificeres hospitalets merforbrug til et samlet merforbrug på 3,7 mio. kr. Merforbruget forventes udlignet over de resterende to måneder i året, idet merforbruget grad skyldes mindre forskydninger i forhold til det periodiserede budget. Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en mindreaktivitet i størrelsesordenen 14,9 mio. kr. (opgjort i drg-værdi). Der forventes en mindreaktivitet i størrelsesordenen 18 mio. kr. (opgjort i drg-værdi) i Mindreaktiviteten er bevillingsmæssigt håndteret i 4. Økonomirapport. 6

201 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 3 - Side 7 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 3 Hvidovre Hospital Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse efter tilførsel af 12,0 mio. kr. til budgettet i 2013, svarende til hospitaltets forventede merforbrug i Hospitalet har i statusperioden et samlet merforbrug på 62,3 mio. kr. fordelt på et merforbrug på løn på 10,3 mio. kr. og et merforbrug på øvrig drift på 11,6 mio. kr., heraf merudgifter på medicin svarende til 9,0 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 43,4 mio. kr., som primært udgør periodens merforbrug. Korrektioner til periodeafvigelsen (mio. kr.) Regnskab 62,3 Kvalificeret status 23,9 (+=forværring af status) Patientindtægter -43,4 Blodafregning med Rigshospitalet 5,0 Periodens resultat skyldes hovedsageligt, periodeforskydning i forhold til det periodiserede budget, men også at hospitalets økonomi er under pres i Korrigeres for mindreindtægter og forsinkelse i blodafregning i forhold til det periodiserede budget udgør den kvalificerede status et merforbrug på 23,9 mio. kr. Merforbruget forventes udlignet over de sidste to måneder i det, da merforbruget er et udtryk for forskydninger i forbrug i forhold til periodiseringen. Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en mindreaktivitet på 24,5 mio. kr. (opgjort i drg-værdi). Der forventes en mindreaktivitet i størrelsesordenen 10 mio. kr. (opgjort i drgværdi) i Mindreaktiviteten er bevillingsmæssigt håndteret i 4. Økonomirapport. Nordsjællands Hospital Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse, efter tilførsel af 7,5 mio. kr. til budgettet i 2013, svarende til hospitalets forventede merforbrug i Der er i statusperioden et samlet merforbrug på 31,2 mio. kr., fordelt med et merforbrug på løn på 6,0 mio. kr., samt et merforbrug på 13,1 mio. kr. på øvrig drift, heraf et mindreforbrug på medicin svarende til 1,8 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 12,2 mio. kr. 7

202 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 3 - Side 8 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 3 Korrektioner til periodeafvigelsen Regnskab 31,2 Kvalificeret status 12,4 (+=forværring af status) Medicinforbrug 1,8 Fællesindtægter -11,6 Manglende barselsrefusioner -2,4 Øvrige manglende refusioner -9,7 Manglende fakturabetaling Øvrig drift 11,3 Manglende fakturabetaling vedr. vikarer 3,1 Amanuensisfonden -2,6 Praksislæger -3,7 Tidsforskydning på hospitalets fællesdrift -3,0 Tidsforskydning på FM projekter -2,0 Periodens afvigelse skyldes manglende fakturabetaling på 11,3 mio. kr., manglende refusioner på barsel mv., praksisreservelæger, samt amanuensisfonden svarende til i alt 18,4 mio. kr., Med neutralisering af fællesindtægter, samt korrektion for mindreforbrug på medicinområdet, udgør den kvalificerede status for perioden et merforbrug på 12,4 mio. kr. Merforbruget forventes indhentet ved et mindreforbrug de to sidste måneder i Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser med den valgte periodisering en mindreaktivitet på 33,3 mio. i drg-værdi. Som følge af den aktuelle mindreaktivitet er igangsat et intensiveret fokus, for at sikre at hospitalet overholder aktivitetsbudgettet i Der forventes en mindreaktivitet i størrelsesordenen 15 mio. kr. i drg-værdi i Mindreaktiviteten er bevillingsmæssigt håndteret i 4. Økonomirapport. Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstaden Psykiatri forventer for hele året budgetoverholdelse, efter overførsel af forventet mindreforbrug i 2013 til 2014 på i alt 41,8 mio. kr. Der er i statusperioden et samlet mindreforbrug på 75,8 mio. kr., fordelt med mindreforbrug på løn på 22,7 mio. kr. et mindreforbrug på øvrig drift på 37,2 mio. kr., heraf et mindreforbrug på medicin svarende til 0,4 mio. kr. Hertil kommer merindtægter på 15,4 mio. kr. 8

203 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 3 - Side 9 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 3 Korrektioner til periodeafvigelsen (mio. kr.) Regnskab -75,8 Kvalificeret status -28,6 (+=forværring af status) Forsinkelser på afregning af samarbejdsaftaler -55,0 Forsinkelser på diverse projekter samt vakancer -8,0 Indtægter vedr. forskningsprojekter - omkonteres 5,9 Forskydninger vedr. indtægter 9,8 Mindreforbruget skyldes hovedsageligt tidsforskydninger i afregningen herunder med de somatiske hospitaler om samarbejdsaftaler samt periodeforskydninger i igangværende projekter samt periodeforskydninger i indtægterne vedr. behandlingen af patienter fra andre regioner. Derudover udestår en omkontering af indtægter vedr. forskningsprojekter. Efter korrektion af ovenstående forhold udgør den kvalificerede status for perioden et samlet mindreforbrug på 28,6 mio. kr. Mindreforbruget forventes udlignet i de to sidste måneder i Rigshospitalet Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse. Der er for perioden et samlet merforbrug på 88,8 mio. kr., fordelt med et merforbrug på løn på 84,5 mio. kr., samt et mindreforbrug på 389,5 mio. kr. på øvrig drift, hvoraf medicinen med et mindreforbrug udgør 164 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 393,7 mio. kr. Korrektioner til periodeafvigelsen (mio. kr.) Regnskab 88,8 Kvalificeret status -4,9 (+=forværring af status) Fælles indtægter -190,6 Faktura vedr. oktober og tidligere 150,1 Egne indtægter -42,5 Udestående flytning af CEKU -10,7 Periodeafvigelsen skyldes bl.a. ubetalte fakturaer, samt manglende afregning vedrørende diagnostiske ydelser. Derudover udestår flytning af regnskab vedrørende overgang af CEKU - Center for Klinisk Uddannelse til HRU. Efter neutralisering af fællesindtægter samt ovenstående forhold udgør status for perioden et mindreforbrug på 4,9 mio. kr. 9

204 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 3 - Side 10 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 3 Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en mindreaktivitet på 54,7 mio. kr. (opgjort i drg-værdi). Hospitalet forventer at leve op til hospitalets præstationskrav. 10

205 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Amager Bilag 3 - Side 11 af Amager Hospital - Total for hospitalet 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Nettodrift budget 21,9 23,9 22,7 25,6 24,0 22,6 23,3 21,2 23,9 22,8 22,6 26,9 231,8 Nettodrift forbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 17,2 17,3 18,7 177,5 230,7 Mer-/mindreforbrug -21,9-23,9-22,7-25,6-24,0-22,6-6,1-3,9-5,2 154,8-1,1 Akk. mer-/mindreforbrug -21,9-45,8-68,6-94,2-118,1-140,7-146,8-150,7-155,9-1,1 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0-50,0-100,0-150,0-200, Total for hospitalet ,9-45,8-68,6-94,2 ##### ##### ##### ##### ##### -1,1 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Amager Hospital - Løn 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Lønbudget 17,9 17,5 16,0 18,9 17,3 16,2 16,2 15,2 16,6 16,2 15,9 16,2 168,0 Lønforbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 16,6 16,4 16,7 125,6 175,4 Mer-/mindreforbrug på løn -17,9-17,5-16,0-18,9-17,3-16,2 0,4 1,2 0,1 109,4 7,4 Akk. mer-/mindreforbrug på løn -17,9-35,4-51,4-70,2-87,5-103,7-103,3-102,0-102,0 7,4 150,0 Lønforbrug ,9-35,4-51,4-70,2-87,5 ##### ##### ##### ##### 7,4 #I/T #I/T 100,0 50,0 0,0-50,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -100,0-150,0 Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Amager Hospital - Øvrig drift 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Øvrig drift budget 5,0 7,4 7,6 7,7 7,6 7,3 7,9 6,9 8,1 7,4 7,5 11,4 72,9 Øvrig drift forbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,9 2,0 57,7 61,1 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -5,0-7,4-7,6-7,7-7,6-7,3-7,4-6,0-6,1 50,3-11,8 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -5,0-12,4-20,0-27,7-35,2-42,5-49,9-55,9-62,0-11,8 80,0 2 Øvrig 3 drift ,0-12,4-20,0-27,7-35,2-42,5-49,9-55,9-62,0-11,8 #I/T #I/T 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -40,0-60,0-80,0 Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

206 Mio. kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Amager Bilag 3 - Side 12 af 30 Amager Hospital - Indtægter 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Indtægtsbudget -0,9-0,9-0,9-0,9-0,9-0,9-0,9-0,9-0,9-0,9-0,9-0,9-8,8 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0-5,7-5,7 Mer-/mindre indtægt 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9-4,9 3,1 Akk. mer-/mindre indtægt 0,9 1,8 2,6 3,5 4,4 5,3 6,2 7,0 7,9 3,1 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0-4,0-6,0-8, Indtægter ,9 1,8 2,6 3,5 4,4 5,3 6,2 7,0 7,9 3,1 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægt Amager Hospital - Aktivitet 2013 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende September Mio. kr takster færdigreg. Præstationsbudget 34,9 31,6 29,2 32,3 28,8 30,2 28,5 29,0 31,2 31,1 32,7 31,3 275,5 Præsteret aktivitet 35,5 33,1 30,5 30,3 30,2 30,1 26,2 29,3 26,3 0,0 271,5 Mer-/mindre aktivitet 0,6 1,6 1,2-1,9 1,4-0,1-2,3 0,3-4,9-4,0 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 0,6 2,2 3,4 1,5 2,9 2,8 0,5 0,9-4,0 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i september måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer ,6 2,2 Aktivitet 3, ,5 2,9 2,8 0,5 0,9-4,0 #I/T #I/T #I/T 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

207 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Bispebjerg & Frederiksberg Bilag 3 - Side 13 af Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler - Total for hospitalerne 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Nettodrift budget 183,0 196,8 189,5 223,9 194,5 182,9 183,2 182,5 176,6 184,5 184,4 135, ,3 Nettodrift forbrug 12,2 13,7 14,0 189,9 188,6 152,8 136,9 146,9 168,1 845, ,1 Mer-/mindreforbrug -170,7-183,1-175,5-34,0-5,9-30,1-46,3-35,6-8,5 660,5-29,2 Akk. mer-/mindreforbrug -170,7-353,8-529,3-563,3-569,2-599,3-645,6-681,2-689,7-29,2 1000,0 800,0 600,0 400,0 200,0 0,0-200,0-400,0-600,0-800, Total for hospitalerne 2013 ##### ##### ##### ##### ##### ##### ##### ##### ##### -29,2 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler - Løn 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Lønbudget 151,5 149,5 150,0 176,7 154,0 151,3 150,5 149,8 151,7 151,9 151,7 126, ,9 Lønforbrug 0,0 0,0 0,0 169,7 161,0 142,5 143,0 140,9 145,7 608, ,1 Mer-/mindreforbrug på løn -151,5-149,5-150,0-7,0 7,0-8,8-7,6-8,9-5,9 456,4-25,8 Akk. mer-/mindreforbrug på løn -151,5-301,1-451,0-458,0-451,0-459,8-467,4-476,3-482,2-25,8 800,0 600,0 400,0 200,0 0,0-200,0-400,0-600, Lønforbrug 2013 ##### ##### ##### ##### ##### ##### ##### ##### ##### -25,8 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler - Øvrig drift 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Øvrig drift budget 32,1 48,5 48,5 48,5 48,5 47,2 47,2 47,2 47,2 47,2 47,2 62,0 462,1 Øvrig drift forbrug 12,2 13,7 14,0 20,3 28,1 16,4 12,8 51,5 39,4 253,6 462,0 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -19,8-34,8-34,5-28,1-20,4-30,9-34,5 4,3-7,8 206,4-0,1 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -19,8-54,6-89,1-117,3-137,7-168,5-203,0-198,7-206,5-0,1 300, ,8 Øvrig -54,6 drift -89, ##### ##### ##### ##### ##### ##### -0,1 #I/T #I/T 200,0 100,0 0,0-100,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -200,0-300,0 Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

208 Mio. kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Bispebjerg & Frederiksberg Bilag 3 - Side 14 af 30 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler - Indtægter 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Indtægtsbudget -0,6-1,3-9,0-1,3-7,9-15,6-14,6-14,6-22,3-14,6-14,6-53,3-101,6 Indtægter 0,0 0,0 0,0-0,1-0,4-6,0-18,9-45,6-17,1-16,9-105,0 Mer-/mindre indtægter 0,6 1,3 9,0 1,1 7,5 9,6-4,3-31,0 5,2-2,3-3,3 Akk. mer-/mindre indtægt 0,6 1,9 10,9 12,0 19,5 29,0 24,8-6,2-1,0-3, Indtægter ,6 1,9 10,9 12,0 19,5 29,0 24,8-6,2-1,0-3,3 #I/T #I/T 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0-20,0-30,0-40,0-50,0-60,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægt Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler - Aktivitet 2013 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende September Mio. kr takster færdigreg. Præstationsbudget 241,7 224,3 210,8 229,3 230,1 228,1 180,3 212,4 231,7 235,5 233,0 220, ,6 Præsteret aktivitet 245,5 217,4 212,5 223,6 225,9 222,4 192,7 201,1 223,5 11, ,3 Mer-/mindre aktivitet 3,8-6,9 1,8-5,7-4,2-5,7 12,3-11,2-8,3-12,2 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 3,8-3,1-1,3-7,0-11,2-17,0-4,6-15,8-12,2 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i september måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer ,8 Aktivitet -3,1-1, ,0-11,2-17,0-4,6-15,8-12,2 #I/T #I/T #I/T 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0-50,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

209 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Bornholm Bilag 3 - Side 15 af Bornholms Hospital - Total for hospitalet 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Nettodrift budget 31,4 32,1 32,2 32,1 32,1 32,1 32,2 32,1 32,1 32,1 32,1 32,9 320,5 Nettodrift forbrug 22,5 29,3 35,8 40,1 30,5 34,1 34,4 28,7 33,2 23,7 312,3 Mer-/mindreforbrug -8,9-2,8 3,6 8,0-1,6 1,9 2,2-3,4 1,1-8,4-8,2 Akk. mer-/mindreforbrug -8,9-11,7-8,1-0,1-1,7 0,3 2,4-0,9 0,2-8,2 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Total for hospitalet ,9-11,7-8,1-0,1-1,7 0,3 2,4-0,9 0,2-8,2 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Bornholms Hospital - Løn 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Lønbudget 21,6 21,6 21,6 24,4 21,6 21,6 21,6 21,6 21,6 21,6 21,6 21,8 219,2 Lønforbrug 22,2 22,0 21,7 26,6 23,2 20,2 23,3 21,1 22,9 18,0 221,2 Mer-/mindreforbrug på løn 0,6 0,4 0,1 2,1 1,6-1,4 1,7-0,5 1,2-3,7 2,0 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 0,6 0,9 1,0 3,1 4,7 3,3 4,9 4,4 5,6 2,0 30, ,6 Lønforbrug 0,9 1, ,1 4,7 3,3 4,9 4,4 5,6 2,0 #I/T #I/T 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Bornholms Hospital - Øvrig drift 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Øvrig drift budget 8,3 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 12,6 15,4 108,0 Øvrig drift forbrug 0,3 7,4 14,1 13,7 8,4 14,0 11,2 9,9 10,6 9,6 99,2 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -8,1-3,6 3,0 2,7-2,7 2,9 0,1-1,2-0,5-1,5-8,9 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -8,1-11,7-8,6-6,0-8,6-5,8-5,7-6,9-7,4-8, ,1 Øvrig -11,7 drift -8, ,0-8,6-5,8-5,7-6,9-7,4-8,9 #I/T #I/T 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -10,0-15,0 Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

210 Mio. kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Bornholm Bilag 3 - Side 16 af 30 Bornholms Hospital - Indtægter 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Indtægtsbudget -1,1-1,1-1,1-1,1-1,1-1,1-1,1-1,1-1,1-1,1-1,1-1,2-10,9 Indtægter 0,0-0,1-0,1-0,2-1,1-0,1-0,2-2,2-0,2-3,8-8,0 Mer-/mindre indtægter 1,1 1,0 1,0 0,9 0,0 1,0 0,9-1,2 0,9-2,7 2,8 Akk. mer-/mindre indtægter 1,1 2,1 3,1 4,0 4,0 5,0 5,9 4,7 5,6 2, Indtægter ,1 2,1 3,1 4,0 4,0 5,0 5,9 4,7 5,6 2,8 #I/T #I/T 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0-4,0-6,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter Bornholms Hospital - Aktivitet 2013 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende September Mio. kr takster færdigreg. Præstationsbudget 27,0 24,6 28,3 27,8 28,2 28,8 28,3 28,9 28,3 27,8 29,1 26,7 250,0 Præsteret aktivitet 29,5 26,2 25,0 28,4 29,9 26,8 29,4 28,4 27,8 0,4 251,9 Mer-/mindre aktivitet 2,5 1,7-3,3 0,7 1,7-2,0 1,1-0,5-0,5 1,8 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 2,5 4,2 0,9 1,5 3,3 1,3 2,4 1,9 1,8 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i september måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer ,5 Aktivitet 4,2 0, ,5 3,3 1,3 2,4 1,9 1,8 #I/T #I/T #I/T 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

211 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Gentofte Bilag 3 - Side 17 af Gentofte Hospital - Total for hospitalet 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Nettodrift budget 94,7 92,3 92,2 104,8 94,7 93,9 93,5 108,8 63,2 94,5 100,0 93,7 932,5 Nettodrift forbrug 104,8 105,8 106,0 112,0 90,8 53,7 98,2 77,9 76,8 98,7 924,7 Mer-/mindreforbrug 10,1 13,5 13,8 7,2-3,9-40,2 4,8-30,8 13,6 4,2-7,8 Akk. mer-/mindreforbrug 10,1 23,5 37,4 44,6 40,7 0,4 5,2-25,6-12,0-7,8 120,0 100,0 Total 2 for hospitalet ,1 23,5 37,4 44,6 40,7 0,4 5,2-25,6-12,0-7,8 #I/T #I/T 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -40,0 Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Gentofte Hospital - Løn 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Lønbudget 68,7 66,4 66,3 79,2 70,1 67,0 67,6 60,0 40,8 68,1 66,7 68,0 654,3 Lønforbrug 70,2 66,9 65,7 76,9 73,4 64,3 65,5 48,0 68,6 64,8 664,4 Mer-/mindreforbrug på løn 1,5 0,5-0,6-2,3 3,3-2,7-2,1-12,0 27,7-3,2 10,2 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 1,5 2,0 1,5-0,9 2,5-0,3-2,4-14,4 13,4 10,2 100, Lønforbrug ,5 2,0 1,5-0,9 2,5-0,3-2,4-14,4 13,4 10,2 #I/T #I/T 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Gentofte Hospital - Øvrig drift 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Øvrig drift budget 33,9 33,8 33,8 33,5 32,4 34,7 33,8 56,7 30,2 34,4 35,8 33,6 357,2 Øvrig drift forbrug 35,0 39,6 40,9 36,7 20,7 17,0 33,4 50,7 26,9 29,9 330,9 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift 1,1 5,8 7,2 3,2-11,8-17,7-0,3-5,9-3,4-4,5-26,3 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift 1,1 6,9 14,1 17,3 5,6-12,2-12,5-18,5-21,8-26,3 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0-20,0-30,0-40, Øvrig drift ,1 6,9 14,1 17,3 5,6-12,2-12,5-18,5-21,8-26,3 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

212 Mio. kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Gentofte Bilag 3 - Side 18 af 30 Gentofte Hospital - Indtægter 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Indtægtsbudget -7,9-7,9-7,9-7,9-7,9-7,9-7,9-7,9-7,9-7,9-2,5-7,9-79,0 Indtægter -0,5-0,7-0,7-1,6-3,4-27,7-0,7-20,8-18,7 4,0-70,6 Mer-/mindre indtægter 7,4 7,2 7,2 6,3 4,5-19,8 7,2-12,9-10,8 11,9 8,4 Akk. mer-/mindreforbrug indtægt 7,4 14,6 21,8 28,1 32,7 12,9 20,1 7,2-3,6 8,4 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0-20,0-30,0-40, ,4 14,6 Indtægter 21,8 28, ,7 12,9 20,1 7,2-3,6 8,4 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindreforbrug indtægt Gentofte Hospital - Aktivitet 2013 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende September Mio. kr takster færdigreg. Præstationsbudget 120,6 105,3 112,9 112,0 104,5 110,9 93,6 103,7 117,9 118,8 123,6 102,1 981,5 Præsteret aktivitet 123,4 106,3 107,9 109,2 109,6 107,0 88,8 103,9 113,8 3,9 973,8 Mer-/mindre aktivitet 2,8 1,0-5,0-2,7 5,0-3,9-4,8 0,2-4,1-7,7 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 2,8 3,8-1,2-4,0 1,0-2,9-7,7-7,4-7,7 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i september måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer ,8 3,8-1,2 Aktivitet -4, ,0-2,9-7,7-7,4-7,7 #I/T #I/T #I/T 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

213 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Glostrup Bilag 3 - Side 19 af Glostrup Hospital - Total for hospitalet 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Nettodrift budget 133,0 122,0 121,2 139,3 128,8 125,3 123,1 118,2 126,4 126,0 125,0 126, ,4 Nettodrift forbrug 140,9 126,6 127,2 156,0 120,7 90,8 133,5 117,1 119,8 136, ,4 Mer-/mindreforbrug 7,9 4,6 6,0 16,7-8,1-34,5 10,4-1,1-6,6 10,8 6,0 Akk. mer-/mindreforbrug 7,9 12,4 18,4 35,2 27,0-7,5 2,9 1,8-4,8 6,0 180,0 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0-20, ,9 Total 12,4 for hospitalet 18, ,2 27,0-7,5 2,9 1,8-4,8 6,0 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Glostrup Hospital - Løn 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Lønbudget 93,4 92,2 91,4 109,5 99,0 95,4 93,3 87,8 96,0 95,7 94,7 95,9 953,9 Lønforbrug 94,3 90,8 94,8 103,4 104,2 86,1 92,7 74,0 97,9 92,8 931,0 Mer-/mindreforbrug på løn 0,9-1,4 3,4-6,1 5,2-9,3-0,6-13,9 1,9-2,9-22,9 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 0,9-0,6 2,8-3,3 1,9-7,4-8,0-21,9-20,0-22, ,9 Lønforbrug -0,6 2, ,3 1,9-7,4-8,0-21,9-20,0-22,9 #I/T #I/T 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0-40,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Glostrup Hospital - Øvrig drift 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Øvrig drift budget 55,9 46,2 46,2 46,2 46,2 46,2 46,2 46,7 46,7 46,7 46,7 46,7 473,3 Øvrig drift forbrug 46,6 36,6 37,9 54,2 42,6 44,9 48,3 46,1 48,1 47,2 452,4 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -9,3-9,5-8,3 8,0-3,6-1,4 2,1-0,6 1,4 0,5-20,9 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -9,3-18,9-27,2-19,2-22,8-24,2-22,1-22,8-21,4-20, ,3 Øvrig -18,9 drift -27, ,2-22,8-24,2-22,1-22,8-21,4-20,9 #I/T #I/T 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0-20,0-30,0-40,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

214 Mio. kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Glostrup Bilag 3 - Side 20 af 30 Glostrup Hospital - Indtægter 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Indtægtsbudget -16,4-16,4-16,4-16,4-16,4-16,4-16,4-16,4-16,4-16,4-16,4-16,4-163,9 Indtægter 0,0-0,8-5,5-1,6-26,1-40,2-7,5-3,0-26,2-3,2-114,0 Mer-/mindre indtægter 16,4 15,6 10,9 14,8-9,7-23,8 8,9 13,4-9,8 13,2 49,9 Akk. mer-/mindre indtægt 16,4 31,9 42,8 57,6 47,9 24,2 33,1 46,4 36,7 49, ,4 Indtægter 31,9 42, ,6 47,9 24,2 33,1 46,4 36,7 49,9 #I/T #I/T 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0-40,0-60,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægt Glostrup Hospital - Aktivitet 2013 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende September Mio. kr takster færdigreg. Præstationsbudget 136,0 132,9 121,3 158,7 132,9 153,4 120,7 140,2 148,5 156,5 160,8 144, ,7 Præsteret aktivitet 145,9 129,8 137,7 140,1 146,4 134,5 113,9 130,0 142,4 4, ,8 Mer-/mindre aktivitet 9,9-3,1 16,3-18,6 13,4-18,9-6,8-10,2-6,1-19,9 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 9,9 6,8 23,1 4,5 18,0-0,9-7,7-17,9-19,9 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i september måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer ,9 6,8 23,1 4,5 Aktivitet 18, ,9-7,7-17,9-19,9 #I/T #I/T #I/T 180,0 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0-40,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

215 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Herlev Bilag 3 - Side 21 af Herlev Hospital - Total for hospitalet 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Nettodrift budget 257,2 253,8 253,0 288,7 269,9 262,1 258,3 250,2 258,2 207,5 201,0 201, ,9 Nettodrift forbrug 268,6 250,9 248,4 286,3 279,0 251,4 250,3 233,8 243,8 258, ,3 Mer-/mindreforbrug 11,4-2,9-4,5-2,4 9,0-10,7-8,1-16,4-14,4 51,4 12,4 Akk. mer-/mindreforbrug 11,4 8,5 4,0 1,5 10,5-0,2-8,2-24,6-39,0 12,4 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0-50,0-100, ,4 8,5 Total for 4,0 hospitalet 1, ,5-0,2-8,2-24,6-39,0 12,4 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Herlev Hospital - Løn 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Lønbudget 169,8 166,5 165,7 200,2 182,1 174,5 170,9 163,1 170,8 172,9 165,5 165, ,6 Lønforbrug 176,8 171,5 169,8 199,0 196,0 147,2 170,1 153,1 174,8 171, ,5 Mer-/mindreforbrug 7,0 4,9 4,0-1,2 13,9-27,3-0,8-10,0 4,0-1,5-7,1 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 7,0 11,9 15,9 14,7 28,6 1,3 0,4-9,6-5,6-7,1 250, ,0 11,9 Lønforbrug 15, ,7 28,6 1,3 0,4-9,6-5,6-7,1 #I/T #I/T 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0-50,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Herlev Hospital - Øvrig drift 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Øvrig drift budget 96,0 96,0 96,0 96,0 96,0 96,0 96,0 96,0 96,0 96,0 100,1 100,1 959,8 Øvrig drift forbrug 92,1 85,6 81,0 88,4 88,8 116,5 107,0 91,1 88,2 97,7 936,5 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -3,8-10,4-15,0-7,5-7,2 20,5 11,0-4,9-7,8 1,7-23,4 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -3,8-14,2-29,2-36,8-43,9-23,4-12,4-17,3-25,1-23,4 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0-40,0-60, Øvrig drift ,8-14,2-29,2-36,8-43,9-23,4-12,4-17,3-25,1-23,4 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

216 Mio. kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Herlev Bilag 3 - Side 22 af 30 Herlev Hospital - Indtægter 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Indtægtsbudget -8,9-8,9-8,9-8,9-8,9-8,9-8,9-8,9-8,9-57,7-64,7-64,7-137,5 Indtægter -0,3-6,2-2,3-1,2-5,9-12,3-26,8-10,4-19,1-10,2-94,7 Mer-/mindre indtægt 8,5 2,7 6,5 7,7 3,0-3,5-18,0-1,5-10,3 47,5 42,8 Akk. mer-/mindre indtægter 8,5 11,2 17,8 25,4 28,4 25,0 7,0 5,5-4,8 42,8 60,0 40,0 20, ,5 11,2Indtægter 17, ,4 28,4 25,0 7,0 5,5-4,8 42,8 #I/T #I/T 0,0-20,0-40,0-60,0-80,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter Herlev Hospital - Aktivitet 2013 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende September Mio. kr takster færdigreg. Præstationsbudget 318,3 274,5 292,4 299,9 312,2 306,6 268,6 302,9 317,9 329,7 316,2 278, ,5 Præsteret aktivitet 319,0 280,0 298,3 296,5 297,0 293,6 273,7 281,4 295,7 43, ,6 Mer-/mindre aktivitet 0,7 5,5 5,9-3,4-15,3-13,1 5,1-21,5-22,3-14,9 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 0,7 6,2 12,1 8,6-6,7-19,7-14,6-36,1-14,9 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i september måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer ,7 6,2 Aktivitet 12, ,6-6,7-19,7-14,6-36,1-14,9 #I/T #I/T #I/T 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0-50,0-100,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

217 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Hvidovre Bilag 3 - Side 23 af Hvidovre Hospital - Total for hospitalet 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Nettodrift budget 174,6 171,5 166,4 191,7 180,8 114,8 159,2 152,4 162,3 159,5 157,0 150, ,0 Nettodrift forbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 145,6 137,1 163,0 1249, ,3 Mer-/mindreforbrug -174,6-171,5-166,4-191,7-180,8-114,8-13,6-15,3 0, ,2 62,3 Akk. mer-/mindreforbrug ,6-346,1-512,5-704,1-884,9-999, , , ,9 62,3 1500, ##### ##### Total for ##### hospitalet ##### 2013 ##### ##### , , ,9 62,3 #I/T #I/T 1000,0 500,0 0,0-500,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -1000,0-1500,0 Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug 2011 Hvidovre Hospital - Løn 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Lønbudget 134,1 131,1 129,5 150,8 140,1 133,6 134,2 127,6 137,3 134,5 132,1 119, ,8 Lønforbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 127,2 124,6 137,1 974,2 0,0 0, ,1 Mer-/mindreforbrug på løn -134,1-131,1-129,5-150,8-140,1-133,6-7,0-3,0-0,2 839,7 10,3 Akk. mer-/mindreforbrug på løn -134,1-265,2-394,7-545,5-685,6-819,2-826,2-829,2-829,4 10,3 1200,0 1000,0 800,0 600,0 400,0 200,0 0,0-200,0-400,0-600,0-800,0-1000, ##### ##### Lønforbrug ##### 2013 ##### ##### ##### -826,2-829,2-829,4 10,3 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Hvidovre Hospital - Øvrig drift 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Øvrig drift budget 41,2 41,1 42,7 41,3 41,3 40,4 40,4 40,4 40,4 40,4 40,4 81,4 409,4 Øvrig drift forbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 18,4 12,6 25,9 364,1 0,0 0,0 421,0 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -41,2-41,1-42,7-41,3-41,3-40,4-22,0-27,7-14,4 323,7 11,6 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -41,2-82,4-125,1-166,3-207,6-248,0-269,9-297,6-312,1 11,6 400,0 300,0 200,0 100,0 0,0-100,0-200,0-300,0-400, ,2-82,4 Øvrig ##### drift ##### 2013 ##### ##### -269,9-297,6-312,1 11,6 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

218 Mio. kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Hvidovre Bilag 3 - Side 24 af 30 Hvidovre Hospital - Indtægter 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Indtægtsbudget -1,3-1,3-6,1-1,3-1,3-58,2-15,7-15,7-15,7-15,7-15,7-47,8-132,2 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0-0,1-0,1 0,0-88,6 0,0 0,0-88,9 Mer-/mindre indtægter 1,3 1,3 6,1 1,3 1,3 58,2 15,6 15,5 15,6-72,9 43,4 Akk. mer-/mindre indtægter 1,3 2,6 8,7 10,0 11,4 69,5 85,2 100,7 116,3 43,4 130,0 120,0 110,0 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0-20,0-30,0-40,0-50,0-60,0-70,0-80,0-90,0-100, ,3 2,6 Indtægter 8, ,0 11,4 69,5 85,2 100,7 116,3 43,4 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter Hvidovre Hospital - Aktivitet 2013 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende September Mio. kr takster færdigreg. Præstationsbudget 219,2 194,1 207,4 199,2 209,5 210,1 172,2 196,5 212,4 208,0 212,8 196, ,6 Præsteret aktivitet 219,7 192,1 198,7 203,5 212,4 205,1 170,6 189,7 204,3 0, ,2 Mer-/mindre aktivitet 0,4-2,0-8,7 4,3 2,9-5,0-1,6-6,8-8,1-24,5 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 0,4-1,5-10,2-5,9-3,0-8,0-9,6-16,4-24,5 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i september måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer ,4-1,5Aktivitet -10, ,9-3,0-8,0-9,6-16,4-24,5 #I/T #I/T #I/T 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0-50,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

219 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Nordsjælland Bilag 3 - Side 25 af 30 Nordsjællands Hospitaler - Total for hospitalerne 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Nettodrift budget 173,0 182,5 185,4 210,8 190,9 180,7 184,3 177,1 195,1 182,8 181,2 205, ,7 Nettodrift forbrug 147,3 163,1 160,1 177,0 320,2 171,0 180,4 199,8 176,5 198, ,8 Mer-/mindreforbrug -25,7-19,4-25,3-33,8 129,3-9,8-3,8 22,6-18,6 15,7 31,2 Akk. mer-/mindreforbrug -25,7-45,1-70,4-104,3 25,0 15,3 11,4 34,1 15,5 31,2 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0-50,0-100,0-150, ,7 Total -45,1 for hospitalet -70,4 ##### ,0 15,3 11,4 34,1 15,5 31,2 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Nordsjællands Hospitaler - Løn 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Lønbudget 141,4 141,1 141,9 165,7 150,1 139,7 137,6 135,1 136,5 139,1 139,6 143, ,1 Lønforbrug 111,2 119,2 116,7 131,4 254,9 132,7 132,1 149,5 152,3 134, ,1 Mer-/mindreforbrug på løn -30,2-21,9-25,2-34,3 104,9-7,0-5,5 14,4 15,8-5,0 6,0 Akk. mer-/mindreforbrug på løn -30,2-52,1-77,3-111,6-6,7-13,7-19,2-4,8 11,0 6,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0-50,0-100,0-150, ,2 Lønforbrug -52,1-77, ##### -6,7-13,7-19,2-4,8 11,0 6,0 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Nordsjællands Hospitaler - Øvrig drift 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Øvrig drift budget 34,2 46,2 48,3 49,9 45,6 46,0 51,4 46,9 63,3 48,5 46,3 69,6 480,2 Øvrig drift forbrug 38,6 46,5 45,5 49,5 68,7 50,4 51,8 52,7 25,0 64,6 493,3 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift 4,4 0,3-2,8-0,4 23,1 4,4 0,4 5,9-38,3 16,1 13,1 Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift 4,4 4,7 1,9 1,5 24,6 29,0 29,4 35,3-3,1 13,1 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10, ,4 Øvrig 4,7 drift 1, ,5 24,6 29,0 29,4 35,3-3,1 13,1 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift

220 Mio. kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Nordsjælland Bilag 3 - Side 26 af 30 Nordsjællands Hospitaler - Indtægter 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Indtægtsbudget -2,6-4,8-4,8-4,8-4,8-4,9-4,8-4,8-4,8-4,8-4,8-7,9-45,7 Indtægter -2,5-2,6-2,1-3,8-3,4-12,1-3,5-2,4-0,9-0,1-33,5 Mer-/mindre indtægter 0,1 2,1 2,7 0,9 1,3-7,2 1,2 2,4 3,9 4,7 12,2 Akk. mer-/mindre indtægter 0,1 2,3 4,9 5,8 7,2 0,0 1,2 3,6 7,5 12,2 15, ,1 Indtægter 2, ,9 5,8 7,2 0,0 1,2 3,6 7,5 12,2 #I/T #I/T 10,0 5,0 0,0-5,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -10,0-15,0 Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter Nordsjællands Hospitaler - Aktivitet 2013 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende Mio. kr takster færdigreg. September Præstationsbudget 217,5 200,6 226,6 186,3 209,1 207,2 180,2 198,3 195,7 215,5 215,2 187, ,5 Præsteret aktivitet 222,4 190,6 204,0 202,5 203,0 193,2 183,9 185,9 190,5 12, ,2 Mer-/mindre aktivitet 4,9-10,0-22,6 16,1-6,0-13,9 3,8-12,5-5,2-33,3 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 4,9-5,1-27,7-11,5-17,6-31,5-27,7-40,2-33,3 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i september måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer ,9 Aktivitet -5,1-27, ,5-17,6-31,5-27,7-40,2-33,3 #I/T #I/T #I/T 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0-50,0-100,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

221 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Psykiatrien Bilag 3 - Side 27 af Region Hovedstadens Psykiatri - Total for Psykiatrien 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Nettodrift budget 235,3 235,3 221,1 266,5 236,5 221,1 235,3 235,3 221,1 237,5 280,5 266, ,0 Nettodrift forbrug 221,1 207,1 237,6 287,4 235,6 223,0 201,8 203,4 232,0 220, ,2 Mer-/mindreforbrug -14,2-28,2 16,5 21,0-0,8 1,8-33,5-31,9 10,9-17,4-75,8 Akk. mer-/mindreforbrug ,2-42,4-25,8-4,9-5,7-3,9-37,4-69,3-58,4-75,8 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0-50,0-100, ,2 Total -42,4 for hospitalet -25, ,9-5,7-3,9-37,4-69,3-58,4-75,8 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug 2011 Region Hovedstadens Psykiatri - Løn 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Lønbudget 194,9 194,9 194,9 226,1 196,1 194,9 194,9 194,9 194,9 194,9 194,9 194, ,6 Lønforbrug 187,9 185,4 189,6 244,7 206,4 181,4 193,6 176,8 197,7 195, ,9 Mer-/mindreforbrug på løn -7,1-9,5-5,3 18,6 10,2-13,5-1,4-18,2 2,8 0,6-22,8 Akk. mer-/mindreforbrug på løn -7,1-16,6-21,9-3,3 6,9-6,6-8,0-26,1-23,3-22,8 300,0 250,0 200,0 150, ,1Lønforbrug -16,6-21, ,3 6,9-6,6-8,0-26,1-23,3-22,8 #I/T #I/T 100,0 50,0 0,0-50,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Region Hovedstadens Psykiatri - Øvrig drift 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Øvrig drift budget 42,3 42,3 42,3 42,3 42,3 42,3 42,3 42,3 42,3 44,6 87,5 87,5 425,3 Øvrig drift forbrug 33,3 22,7 50,5 46,6 30,8 44,0 41,7 27,9 36,5 53,7 387,7 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -9,0-19,6 8,2 4,3-11,5 1,7-0,6-14,4-5,8 9,2-37,7 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -9,0-28,6-20,4-16,1-27,7-26,0-26,6-41,0-46,8-37,7 100, Øvrig drift ,0-28,6-20,4-16,1-27,7-26,0-26,6-41,0-46,8-37,7 #I/T #I/T 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -40,0-60,0 Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

222 Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Psykiatrien Bilag 3 - Side 28 af 30 Region Hovedstadens Psykiatri - Indtægter 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Indtægtsbudget -1,9-1,9-16,1-1,9-1,9-16,1-1,9-1,9-16,1-1,9-1,9-16,1-61,9 Indtægter -0,1-1,0-2,4-3,8-1,5-2,5-33,5-1,3-2,2-29,1-77,3 Mer-/mindre indtægter 1,9 0,9 13,7-1,9 0,5 13,6-31,5 0,6 13,9-27,1-15,4 Akk. mer-/mindre indtægter 1,9 2,8 16,5 14,6 15,1 28,7-2,8-2,2 11,8-15, ,9 Indtægter 2, ,5 14,6 15,1 28,7-2,8-2,2 11,8-15,4 #I/T #I/T 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0-20,0-30,0-40,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter

223 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Rigshospitalet Bilag 3 - Side 29 af Rigshospital - Total for hospitalet 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Nettodrift budget 348,9 343,4 344,2 387,8 370,1 349,5 344,3 340,9 347,1 349,1 347,3 442, ,3 Nettodrift forbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3251,8 362, ,9 Mer-/mindreforbrug -348,9-343,4-344,2-387,8-370,1-349,5-344,3-340, ,7 13,0 88,7 Akk. mer-/mindreforbrug -348,9-692, , , , , , ,1 75,6 88,7 4000, Total for hospitalet ,9-692, , , , , , ,1 75,6 88,7 #I/T #I/T 3200,0 2400,0 1600,0 800,0 0,0-800,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -1600,0-2400,0-3200,0 Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Rigshospital - Løn 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Lønbudget 296,9 291,3 292,1 335,7 318,0 297,4 292,2 288,9 295,0 297,0 295,2 390, ,5 Lønforbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2801,8 287,2 0,0 0, ,0 Mer-/mindreforbrug på løn -296,9-291,3-292,1-335,7-318,0-297,4-292,2-288, ,8-9,8 84,5 Akk. mer-/mindreforbrug på løn -296,9-588,2-880, , , , , ,5 94,3 84,5 4000, ,9-588,2 Lønforbrug -880, , , , , ,5 94,3 84,5 #I/T #I/T 3000,0 2000,0 1000,0 0,0-1000,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -2000,0-3000,0 Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Rigshospital - Øvrig drift 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Øvrig drift budget 256,9 256,9 256,9 256,9 256,9 256,9 256,9 256,9 256,9 256,9 256,9 257, ,2 Øvrig drift forbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2099,8 80,0 0,0 0, ,7 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -256,9-256,9-256,9-256,9-256,9-256,9-256,9-256, ,9-177,0-389,5 Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift -256,9-513,8-770, , , , , ,4-212,5-389,5 2500,0 2000,0 1500,0 1000,0 500,0 0,0-500,0-1000,0-1500,0-2000,0-2500, ,9-513,8 Øvrig -770,8 drift , , , , ,4-212,5-389,5 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift

224 Mio. kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Rigshospitalet Bilag 3 - Side 30 af 30 Rigshospital - Indtægter 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Indtægsbudget -204,8-204,8-204,8-204,8-204,8-204,8-204,8-204,8-204,8-204,8-204,8-204, ,5 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0-1649,8-5,0 0,0 0, ,8 Mer-/mindre indtægt 204,8 204,8 204,8 204,8 204,8 204,8 204,8 204, ,9 199,8 393,7 Akk. mer-/mindre indtægter 204,8 409,7 614,5 819, , , , ,8 193,8 393, ,8 409,7 Indtægter 614, , , , , ,8 193,8 393,7 #I/T #I/T 2000,0 1500,0 1000,0 500,0 0,0-500,0-1000,0-1500,0-2000,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Indtægsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter Rigshospital - Aktivitet 2013 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende September Mio. kr takster færdigreg. Præstationsbudget 556,2 485,5 512,3 529,0 547,6 515,7 421,9 490,7 546,1 550,5 549,2 507, ,0 Præsteret aktivitet 537,0 475,6 512,2 507,1 535,0 533,3 444,7 470,0 522,2 13, ,3 Mer-/mindre aktivitet -19,3-9,9 0,0-21,9-12,6 17,6 22,8-20,6-23,9-54,7 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet -19,3-29,2-29,2-51,1-63,7-46,1-23,3-44,0-54,7 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i september måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer ,3-29,2 Aktivitet -29, ,1-63,7-46,1-23,3-44,0-54,7 #I/T #I/T #I/T 600,0 500,0 400,0 300,0 200,0 100,0 0,0-100,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

225 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Oversigt over den forventede offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet i 2014 og nærmeste år Baggrund Regionsrådet skal i henhold til jordforureningsloven udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats. Denne oversigt revideres en gang om året. Oversigten medfører ingen rettigheder eller pligter for ejere. Offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt. Oversigten skal angive på hvilke arealer (grunde), regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning (med tilhørende aktiviteter). Oversigten skal desuden angive en prioritering af indsatsen samt indeholde en økonomisk oversigt. Endvidere skal oversigten beskrive, hvordan regionen forventer at håndtere de samlede jordforureningsproblemer. Den skal være bilagt et program for, hvorledes problemerne foreslås løst inden for en nærmere fastlagt tidshorisont. Dette skal ses i sammenhæng med de økonomiske ressourcer, der afsættes til området. Det skal fremgå af prioriteringen, hvilke aktiviteter der forventes at finde sted de førstkommende år. Regionsrådets afgørelser om prioritering kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jfr. 25 i jordforureningsloven. Såfremt regionen skønner det påkrævet, kan oversigtens prioritering fraviges, og der kan således gennemføres projekter, der ikke er anført på oversigten. Offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt. Inddragelsen vil ske efter udkast til prioritering har været behandlet i Regionsrådet. Inddragelsen vil ske gennem annoncering i lokale ugeaviser dækkende Region Hovedstaden samt ved direkte opfordring til kommunerne i regionen og til HOFOR om at komme med kommentarer til oversigten. Bemærkninger til oversigten Antallet af forurenings kortlagte (vidensniveau 2) grunde i Region Hovedstaden (ca ) er så stort, at det ikke er muligt at prioritere dem alle indbyrdes. Oversigten over den offentlige indsats i 2014 indeholder derfor alene de lokaliteter, hvor der inden for de nærmeste år forventes gennemført afgrænsende undersøgelser (oversigt A), se også figur 1. oprensninger (oversigt B), forudsat de forudgående afgrænsende undersøgelser viser behov herfor, se også figur 2. grunde med igangværende drift af tekniske oprensningsanlæg (oversigt C), se også figur 3. grunde med løbende overvågning af forureningen (oversigt D). Grunde medtaget på oversigten over overvågning (oversigt D) bliver ikke nødvendigvis overvåget hvert år. Der kan også være grunde på listen, hvor en nærmere gennemgang af sagen vil vise, at der ikke længere er behov for overvågning, men hvor den endelige vurdering heraf endnu udestår. Som det fremgår ovenfor, er den omstændighed, at en grund er medtaget på en oversigt, ikke samtidigt et tilsagn om, at de påtænkte aktiviteter bliver gennemført eller sker inden for den forventede tidshorisont. Dette skyldes, at regionen kan få kendskab til nye grunde, der skal prioriteres højere eller, at ny viden om stoffer og forurening fremkommer og således medvirker til en ændring af prioriteringen. I 2014 forventes der afsat ca. 155 mio. kr. til indsatsen på jordforureningsområdet i Region Hovedstaden. Heraf forventes afsat ca. 70 mio. kr. til afgrænsende undersøgelser og oprensninger i

226 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Prioriteringsprincipper De grunde der er med på oversigt A er medtaget ud fra følgende kriterier i forhold til grundvand og indeklima: Grundvand: Grunde der ligger inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og hvor der fra indledende undersøgelser eller lignende er viden om forurening med klorerede opløsningsmidler i jord, vand eller poreluft i koncentrationer der overstiger hhv. 10 mg/kg i jordprøver, 100 µg/l i vandprøver eller µg/m³ i jordens poreluft. Herudover er medtaget nogle få lidt lavere prioriterede lokaliteter, ligeledes forurenet med chlorerede opløsningsmidler, der er nabo eller næsten nabo til nogle af de højt prioriterede lokaliteter. Dette er begrundet i, at det ved nærtliggende forureninger kan være svært at skille evt. forureningsfaner da forureningerne her fra kan løbe sammen når de når ned i grundvandet. Ved samtidig at undersøge alle tæt liggende forureningskilder samtidig (med samme forureningskomponenter), får vi en mere dækkende risikovurdering for det aktuelle grundvand. Dette dog kun i områder, hvor kortlægningsopgaven er afsluttet, og der således er overblik over alle potentielle forureningskilder. Endvidere kan der prioriteres nogle få grunde der ligger langt fra andre forurenede grunde inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, og hvor der fra indledende undersøgelser eller lignende er viden om forurening med klorerede opløsningsmidler i jord, vand eller poreluft i lavere koncentrationer. Det sker hvor lokaliteten er den eneste kendte i et indvindingsopland til eksisterende vandværk og hvor området er færdigkortlagt. I 2014 eller nærmeste år er der ikke prioriteret lokaliteter indenfor denne kategori. Parallelt med prioriteringen af lokaliteter ud fra kendte koncentrationsniveauer vil KMI i 2014 og næst følgende år fokusere en del af indsatsen i udvalgte indvindingsoplande. I de udvalgte indvindingsoplande er det hensigten at gennemføre videregående undersøgelser på alle lokaliteter, som er forurenet med chlorerede opløsningsmidler for på den måde at blive færdig med at undersøge alle kendte forureninger med de mest grundvandskritiske stoffer indenfor indvindingsoplandet. Princippet i denne fremgangsmåde er, at udvælge et antal oplande, indenfor hvilke der gennemføres videregående forureningsundersøgelser på alle de mest grundvandstruende lokaliteter, dvs. alle lokaliteter, som er forurenet med chlorerede opløsningsmidler. Herefter kan der ud fra en samlet betragtning tages stilling til, på hvilke lokaliteter, der skal gennemføres afværgeforanstaltninger for at beskytte grundvandsressourcen indenfor indvindingsoplandet. Herved sikres, at der ikke gennemføres afværge overfor den tilfældigvis først fundne forurening og man undgår den situation, at der måske mange år senere kommer kendskab til andre grunde i indvindingsoplandet, som måske er endnu kraftigere forurenet og hvoraf en af dem måske i værste fald allerede har nået indvindingsboringerne. Kriterierne for udvælgelse af oplande til denne fokuserede indsats har bl.a. været, at regionens V1 kortlægning er afsluttet indenfor oplandende, regionens V2 kortlægning (stort set) er afsluttet for lokaliteter med chlorerede opløsningsmidler som potentielt forurenende stof indenfor oplandede, statens grundvandskortlægning er afsluttet indenfor oplandende, nogle af de regionalt set højst prioriterede lokaliteter (dem med højest kendte koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler ud fra de indledende undersøgelser) ligger indenfor oplandende, antallet af lokaliteter, som er forurenet med de mest grundvandskritiske stoffer (chlorerede opløsningsmidler), og som resterer at blive undersøgt er relativt begrænset indenfor oplandene, der indvindes en væsentlig mængde drikkevand af god naturlig kvalitet i oplandet, På grundlag af disse kriterier er der udpeget tre indvindingsoplande: Solhøj indvindingsopland i Høje Tåstrup Kommune Dybendal indvindingsopland i Lyngby Tårbæk og Rudersdal Kommune, Birkerød indvindingsopland i Rudersdal Kommune 2

227 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Indeklima: Grunde hvor der fra indledende undersøgelser eller lignende er viden om forurening med flygtige stoffer i poreluft i koncentrationer, som kan medføre et bidrag til indeklimaet i bolig, der er højere end 10 gange afdampningskriteriet for det pågældende stof. Som udgangspunkt igangsættes undersøgelserne først på de grunde, hvor der er viden om mest forurening. Forurening med chlorerede opløsningsmidler prioriteres før forurening med kulbrinter, hvis der er flere lokaliteter med forureningsniveau indenfor samme størrelsesorden. Hvis alt andet er lige vil grundene herefter blive prioriteret til undersøgelse i den rækkefølge, de er blevet kortlagt på vidensniveau 2. Tidshorisont for håndtering af jordforureningsproblemerne i Region Hovedstaden i relation til den nuværende økonomiske ramme der er udmeldt fra staten Som udgangspunkt sættes den gennemsnitlige udgift til en afgrænsende undersøgelse til ca kr., mens den gennemsnitlige udgift til en oprensning sættes til ca. 3 mio. kr. Der er dog store variationer i forhold til disse gennemsnitspriser. F.eks. varierer omkostningen til en afgrænsende undersøgelse fra ca. 0,1 mio. kr. til langt over 2 mio. kr. for de helt store, mens omkostningen til en oprensning varierer fra ca. 0,2 mio. kr. til over 50 mio. kr. Der var pr. 1. november 2013 kortlagt grunde på vidensniveau 2 i Region Hovedstaden. Forudsættes det, at der skal ske undersøgelse af blot en fjerdedel af disse grunde med efterfølgende behov for oprensning på en tredjedel af grundene bliver den samlede omkostning hertil ca mio. kr. Antages det, at regionen modtager uændrede bevillinger de næste mange år, vil der således gå ca år, før der kan forventes etableret nødvendig oprensning på de i dag kendte grunde. Hertil kommer så de endnu ikke opdagede forurenede grunde. Det forventes, at der med tiden vil blive kortlagt i alt grunde i Region Hovedstaden. 3

228 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Oversigt A Grunde (lokaliteter) hvor afgrænsende undersøgelser er i gang i 2014 eller forventes igangsat inden for de nærmeste par år. Rækkefølgen er ikke prioriteret. NB: Ny viden om forurening eller andre uforudsete forhold, som f.eks. øgede undersøgelsesomkostninger vil kunne påvirke antallet af og hvilke nye undersøgelser, der kan igangsættes. Undersøgelser der forventes at fortsætte fra 2013 Lokalitet nr. Navn Årsag Kommune Brydehusvej 21 # G Ballerup Lyngager 12 I Brøndby Gentoftegade 64 og Søgårdsvej 2 2A * # G og I Gentofte Sdr. Ringvej 6 (I) I Glostrup Brostykkevej 133 # G Hvidovre Roskildevej 327B * G Høje Taastrup Vandmestervej 22 * G og I Høje Taastrup Østerparken 5 G Høje Taastrup Mårkærvej 5 9 G Høje Taastrup Nørgårdsvej 24 # G Lyngby Taarbæk Rødovrevej rev. G Rødovre Annexgårdsvej 16 # I Rødovre Skelstedet 1 3 # G Rudersdal Skovlytoften 33 G Rudersdal Ny Vestergårdsvej 21 * G Furesø Gydevang 1 G Allerød Lyngevej 230, Stengårdens losseplads G Allerød Flintholmvej 6, (pesticider) * G Allerød Hovedgaden 47 G Rudersdal Toftebakken 2C G Rudersdal Nordvanggårdsvej 42 G Rudersdal Vasevej 76 H G Rudersdal Kajerødvej 5 B og 5 C * G Rudersdal Birkerød Kongevej 158 G Rudersdal Banevænget (tidl. Gasværksvej 8 10)* G Rudersdal Blokken 25 A G Rudersdal Topstykket 27 G Rudersdal Hvedemarken 3/Gammelgårdsvej 102 G Furesø Farum Hovedgade 52 G Furesø Bakkegårdsvej 201 G Fredensborg Byvej 10 G Halsnæs Bymosevej 14, Helsinge G Gribskov Bymosevej 1 3 G Gribskov Kingosvej 14 G og I Helsingør Gefionvej 45 A E G Helsingør Egeskovvej 18, Kvistgård G Helsingør Jernbane Allé 11 A G Helsingør 4

229 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Undersøgelser der forventes at fortsætte fra 2013 Lokalitet nr. Navn Årsag Kommune Hornbækvej 450 G Helsingør Frederiksværksgade 4A G og I Hillerød Møllevej 9A G Fredensborg Vestergade 5 G Frederikssund Skelstedet 13 * G Rudersdal Brobæksgade 2 G Frederikssund Engvej 20 G Egedal G Undersøgelsen igangsat af hensyn til grundvand. I Undersøgelsen igangsat af hensyn til indeklimarisiko. * mangler administrativ afslutning af undersøgelsen. # Revurderingsundersøgelse på igangværende afværgelokalitet Undersøgelser der forventes igangsat i 2014 (ca. 15 af nedenstående bruttoliste foruden 5 nye revurderingsundersøgelser) Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland Årsag Kommune Midgårdsgade 1 I København Rundageren 31 KV Solhøj G Høje Taastrup Høje Taastrup Vej 42 Taastrup Valby Vest G Høje Taastrup Hedesvinget 3 KV Solhøj G Høje Taastrup Lyngby Losseplads, revurdering afværge Ermelunden Rev. Lyngby Taarbæk Carlshøjvej 53, revurdering afværge Ermelunden Rev. Lyngby Taarbæk Lundtoftevej 160/ Lundtoftegårdsvej 93A Dybendal G Lyngby Taarbæk Lundtoftevej 150 Dybendal G Lyngby Taarbæk Lyngvej 2 Ermelunden G Lyngby Taarbæk Lundtoftegårdsvej 101/ Lundtofteparken 43 Dybendal G Lyngby Taarbæk Bjælkevangen 18 Dybendal G Lyngby Taarbæk Lundtoftegårdsvej 95 Dybendal G Lyngby Taarbæk Maglebjergvej 13 Dybendal G Lyngby Taarbæk Nærum Hovedgade 92, rev. afværge, (I) Rev. Rudersdal Baldersbækvej 46 Ishøj Strand G Ishøj Baldersbækvej 44 Ishøj Strand G Ishøj Alleen 1 I Tårnby Vejlesvinget 2 4, revurdering afværge Rev. Vallensbæk Vejlesvinget 1 3, revurdering afværge Rev. Vallensbæk Nobis Mølle 1 Birkerød G Rudersdal Klintehøj Vænge 1 Birkerød G Rudersdal Biskop Svanes Vej 21 Birkerød G Rudersdal Klintehøj Vænge 3 Birkerød G Rudersdal Bakkegårdsvej 306 Humlebæk G Fredensborg Hejreskovvej 2 Espergærde G Helsingør I Undersøgelsen igangsættes af hensyn til indeklimarisiko. G Undersøgelsen igangsættes af hensyn til grundvandsrisiko Rev. Revurderingsundersøgelse i forbindelse med igangværende afværgeforanstaltning på lokaliteten 5

230 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Undersøgelser der forventes igangsat inden for de nærmeste år** Lokalitet nr. Navn Årsag Kommune Løvholmen 3 I København Bygvænget 1 G Ballerup Måløv Stationsplads 1 G Ballerup Vestre Gade 5C I Brøndby Nybrovej 67 G Gentofte Bernstorffsvej G Gentofte Baunegårdsvej 8 G Gentofte Fredensvej 3 G Gentofte Grusbakken 18 G Gentofte Ordrupvej 49 G Gentofte Strandvejen 213 G Gentofte Hellerupvej 15 G Gentofte Kongelysvej G Gentofte Søborg Hovedgade 9 G+I Gentofte Rådhusvej 1 G Gentofte Dyrehavevej 10 G Gentofte Sofievej 1 I Gentofte Grusbakken 15 G Gentofte Brudelysvej 1 G Gladsaxe Krogshøjvej 36, Novozymes G Gladsaxe Bækgårdsvej 6 G Høje Taastrup Parcelvej 91A B G Lyngby Taarbæk Glaciset 46A G Lyngby Taarbæk Maglebjergvej G Lyngby Taarbæk Nørregade 7, Havegærdet 1 G Lyngby Taarbæk Klampenborgvej 203 G Lyngby Taarbæk Hjortekærsvej 180 G Lyngby Taarbæk Skelstedet 16 G Rudersdal Industrigrenen 17 G Ishøj Walgerholm 16 G Furesø Kirke Værløsevej 10 G Furesø Ny Vestergårdsvej 11 G Furesø Vassingerødvej 105 G Allerød Klintehøj Vænge 21 G Rudersdal Vasevej 119B G Rudersdal Birkerød Kongevej 76 G Rudersdal Udsigtsbakken 1 G Rudersdal Bakkevej 85 G Rudersdal Abildgårdsparken 10 G Rudersdal Bygmarken 1 G Furesø Rugmarken 29 G Furesø Rugmarken 22 G Furesø Gammelgårdsvej 67A G Furesø Rugmarken 6 G Furesø Bygmarken 4 G Furesø Langebjergvej 126 I Fredensborg 6

231 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Undersøgelser der forventes igangsat inden for de nærmeste år** Lokalitet nr. Navn Årsag Kommune Hillerødvejen 66A G Gribskov Gillelejevej 30B G Gribskov Kirkevej 3 m. fl. G Gribskov Vestvej 11A G Gribskov Rundinsvej 28 G Gribskov Valbyvej 29 G Gribskov Fabriksvej G Helsingør Frederiksværksgade 16 G Hillerød Frederiksgade 4 G Hillerød Milnersvej 47 G Hillerød Frejasvej 30 G Hillerød Smedeparken 1 I Frederikssund Staktoften 8 G Rudersdal Skovlytoften 12 G Rudersdal Engvej 31 G Hillerød Siriusvej 4 I Halsnæs G Undersøgelsen igangsættes af hensyn til grundvand. I Undersøgelsen igangsættes af hensyn til indeklimarisiko. ** Med den nuværende budgetstørrelse kan der igangsættes omkring nye undersøgelser årligt afhængig af forureningsomfanget på de lokaliteter der undersøges 7

232 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Oversigt B pr. 1. januar 2014 Grunde (lokaliteter) hvor oprensning skønnes påkrævet inden for de nærmeste år. Rækkefølgen er ikke prioriteret. Ny viden om forurening eller andre uforudseelige forhold kan ændre etableringstidspunktet. Ligeledes kan de økonomiske rammer til opgaven betyde, at nogle projekter må udskydes. Det forventes at der i 2014 vil være ressourcer til igangsætning af ca. 4 6 nye oprensningsprojekter. De nye projekter kommer fra bruttolisten for nye oprensninger i Præcis hvilke og hvor mange det bliver, afhænger dels af omkostningen til den enkelte afværge og dels af hvornår det endelige afværgeprojekt er helt klar til igangsætning efter alle fornødne tilladelser herunder aftale med grundejer m.v. er indhentet. Oprensninger der forventes at fortsætte fra 2013 Lokalitet Navn Årsag Kommune Emdrupvej 72 (omlægning af igangværende oprensning) G København Gl. Kongevej 33, revurdering G København Gl. Kongevej 39, revurdering G København Vesterbrogade 116, revurdering G København Nybrovej 83/Sandftoften 10 (omlægning af igangværende G Gentofte oprensning) Nyvej 10, Albertslund (opfølgende monitering) G+I Albertslund Lodsvej 38, Hvidovre I Hvidovre Gl. Køge Landevej , Hvidovre I Hvidovre M.W.Gjøesvej 8 16, 20, Reerslev, retablering efter G+I Høje Taastrup opvarmningsprojekt Nærum Industriområde (omlægning af igangværende oprensning) G Rudersdal Lyngevej 230 (gasafværge) I Allerød Bregnerødvej 94 G Rudersdal Klintehøj Vænge 16 G Rudersdal Jernbanegade 29 I Frederikssund Ravnsbjergvej 1, Hillerød G Hillerød Gl. Hovedgade 8 14 G Hørsholm Rungstedvej 19 G Hørsholm Ådalsparkvej 63, Hørsholm G Hørsholm Pennehave 15 G Hørsholm Ahornvej 3 A D G Hørsholm Dådyrvænget 207, Karlebo I Fredensborg Skuldelev, S ISCO G Frederikssund Skuldelev, område IV, EK bio, Vestergade 5 G Frederikssund Frydensbergvej 29 31, Stenløse/Egedal G Egedal Stenlillevej 21 G Egedal Ravnsbjergvej 1, Proceshal, Veksø G Egedal G Afværgen er igangsat af hensyn til grundvand. I Afværgen er igangsat af hensyn til indeklimarisiko. 8

233 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Bruttoliste indenfor hvilke der forventes igangsat ca. 4 6 nye oprensninger i 2014* Lokalitet Navn Årsag Kommune Tingvej 14B I København Holger Danskes Vej 89 I Frederiksberg Cheminova, Måløv Byvej G Ballerup Søllerød Gasværk, Øverødvej 8 m.fl. G Rudersdal Trørødvej 63B G Rudersdal Pilehøj Vænge 8 G Rudersdal Blokken 25 G Rudersdal Pilehøj Vænge 10 G Rudersdal Gefionsvej 45 G Helsingør Egeskovvej 18 G Helsingør Vestergade 5, område II, Skuldelev G Frederikssund Brobæksgade 2 G Frederikssund Engvej 20 G Egedal Ravnsbjergvej 1, fane G Egedal G Afværgen igangsættes af hensyn til grundvand. I Afværgen igangsættes af hensyn til indeklimarisiko. * Forudsat risikovurderingen fra de afgrænsende undersøgelser viser, at oprensning bør igangsættes snarligt Oprensning der forventes igangsat* inden for de nærmeste år Lokalitet Navn Årsag Kommune Amagerbrogade 32, rev. af afværge I København Brydehusvej 21, rev. af igangværende afværge G Ballerup Gentoftegade 64/Søgårdsvej 2 2A G+I Gentofte Rosenkæret 17, rev. af igangværende afværge G Gladsaxe Flodvej 13 G Egedal Nørgårdsvej 24, rev. af igangværende afværge G Lyngby Taarbæk Kongevejen 155, rev. af igangværende afværge G Lyngby Taarbæk Tårbæk Strandvej (I+G) G+I Lyngby Taarbæk Skelstedet 1 3, rev. af igangværende afværge G Rudersdal YX tanken Birkerød Kongevej 158 G Rudersdal Hvedemarken 3 G Furesø Farum Hovedgade 52 G Furesø Bakkegårdsvej 201 G Fredensborg Bymosevej 14 G Gribskov Kingosvej 14 G+I Helsingør Frederiksværksgade 4A G Hillerød Møllevej 9A G Fredensborg Vestergade 5, område VI, Skuldelev G Frederikssund Stenlillevej 21, fane G Egedal Ravnsbjergvej 8 G Egedal Rugmarken 10 G Egedal G Afværgen igangsættes af hensyn til grundvand. I Afværgen igangsættes af hensyn til indeklimarisiko. * Forudsat risikovurderingen fra de afgrænsende undersøgelser viser, at oprensning bør igangsættes snarligt 9

234 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Oversigt C Oversigt over tekniske oprensningsanlæg med drift i Etableret (år) Oppumpet vandmængde i 2013 (m 3 ) Heraf til recipient m 3 Heraf til infiltreret m 3 Heraf til procesvand m 3 Heraf til kloak m 3 Skønnet driftsperiode (år) Depoter hvor der pågik Afværgedrift i Valby Gasværk, Vigerslev Allé m.fl. * * Hejrevej 43 * * Rådmandsgade 11 * Lukket 2007 * Sundholmsv.j 55-57/Telemarksg * * Emdrupvej 72 * * Gudenåvej * * Godthåbsvej 187 (stoppet 2010/08) * Lukket 2010 * Valby Langgade 207 * * Svenskelejren 23 * Passiv vent. * Absalonsgade * Åboulevard * * Frankrigsgade * Bolig ventilation * Amagerbrogade 32/Norgesvej 2 * Lukket 2007 * Vesterbrogade 139 * * Jagtvej * Lukket 2007 * Amagerbrogade 118 * Lukket 2008 * Finsensvej 76 * Lukket 2008 * A Finsensvej 76b * * Passiv Smallegade 52 * ventilation * Howitzvej 54-58/Solbjergvej * * Nimbusparken * * Howitzvej 43 * * Nitivej 10 * lukket feb * Kronprinsensvej 1 * * Sørup Losseplads Cheminova-grunden, Måløv Byvej, Brydehusvej Skovlunde Byvej 96 A Udbakken 24 C+D 2002 Gasafværge Brøndby Industrikvarter Gentoftegade Trunnevangen 2000 Air-Sparging Jægersborg Allé Air-Sparging Ordrupvej 100A 2000 Air-Sparging Ejgårdsvej (I parken) Ordrupvej Lukket A Nybrovej B Sandtoften Air-Sparging Søborg Hovedgade Bolig ventilation Ordrupvej 81A 2002 Air-Sparging 10 10

235 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Depoter hvor der pågik Afværgedrift i 2013 Etableret (år) Oppumpet vandmængde i 2013 (m 3 ) Heraf til recipient m 3 Heraf til infiltreret m 3 Heraf til procesvand m 3 Heraf til kloak m 3 Skønnet driftsperiode (år) Hyldegårdsvej Søborg Hovedgade 31, m.fl. 1996/ Grusgraven 1993/ Rosenkæret Bagsværd Hovedgade * Bindeleddet 9 A-B 2002 Vac. Ventilation Søborg Hovedgade Søborg Hovedgade Air-Sparging Bergsøegrunden, Hvissingevej Ejby Losseplads, Mosetoften Glostrup Regnvandsbassin, Industrivej Hvissingegade Passiv ventilation Knapholm + K. øst + afskærmning Ellekær Tornerosevej 58 (Herlev Lukket ca Kommune) 1992 Herlev kommune Marielundvej Symfonivej Romancevej Lukket Blokland Roskildevej (D1) 1996 Lukket Djursvang 3 (K7) 1995 Lukket Naverland * Høvedstensvej Vojensvej * Brostykkevej Indeklima Thorsbro Kildepladser, St vejle å Thorsbro Kildepladser, Tåstrup- Valby Industrivej 27, Hedehusene Vesterkøb Vesterkøb Akacievej 2, Hedehusene Ågesholmsvej M.W. Gjøesvej Ventilation M.W. Gjøesvej - Tingstedvej Østerparken Bolig ventilation Hove Kildeplads 1997 Lukket Gravertoften, Gasafværge Lyngby Losseplads 1996 Gasafværge Buddingevej Stoppet Nørgårdsvej / Passiv Carlshøjvej ventilation Kongevejen Passiv Virumvej ventilation Rødovrevej

236 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Depoter hvor der pågik Afværgedrift i 2013 Etableret (år) Oppumpet vandmængde i 2013 (m 3 ) Heraf til recipient m 3 Heraf til infiltreret m 3 Heraf til procesvand m 3 Heraf til kloak m 3 Skønnet driftsperiode (år) Rødovrevej Hvidsværmervej Brandholms Allé Annexgårdsvej 16, m.fl Søllerød Gasværk, Øverødvej Nærum Industriområde Trørød Deponeringsplads 1998 Gasafværge Skelstedet Øverødvej Stoppet Nærum Hovedgade Bolig ventilation Tårnby Hovedbibliotek, Amager Lv / Københavns Lufthavn Syd 1993/ Kongelundsvej Lukket Vejlesvinget Vejlesvinget Kr. Værløsevej Vac. Ventilation Ballerupvej Vac. Ventilation Kr. Værløsevej Passiv Læssevej ventilation Allerødvej * Prins Valdemars Allé 14, Allerød 1999 Passiv ventilation * Bøgevangen 14, Vassingerød 1999 Phyto oprensning * Amtsvej 2-4, Allerød 1999 Passiv ventilation * Toftebakken 5, Birkerød * Farum Vandværk, Gammelgårdsvej Lukket * Gillelejevej 28b, Esbønderup 2005 Passiv ventilation * Ravnsbjergvej 8, Alsønderup * Kemisk oxidation * Danform-grunden **, Jægerspris * * Fasanvej 11, Skibby, Frederikssund 2011 Passiv ventilation * Fasanvej 2, Skibby, Frederikssund 2011 Passiv ventilation * Østergade 16, Skuldelev, Frederikssund * Jørlunde, Stensbjerggård, Hagerupvej * Frydensbergvej * Udlejrevej 31, Svenstrup Vandværk 1987 Lukket * I alt m * Mgl. skøn P=Procesvand IN=Infiltreret 12

237 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Oversigt D Oversigt over arealer, hvor der forventes udført overvågning pr. 1. januar 2014 At en lokalitet står på listen indebærer ikke at der er overvågning hvert år, herunder at der overvåges i På lokaliteter med blå skrift er der udført monitering eller revurdering af monitering i 2013 I forhold til 2013 listen er en række lokaliteter slettet fra moniteringsoversigten (kan dog stadig ses med grå skrift). Nogle af lokaliteterne er slettet, idet de i forvejen er med på nogle af de andre oversigter. Lokalitet Navn Igangsat Seneste Kommune monitering/ revurdering Gammel Kongevej 39 København Vesterbrogade København Jagtvej og Thorsgade 8, København Glumsøvej / Frederiksberg C.F. Richs Vej / Frederiksberg H.C. Ørsteds Vej/Forchhammervej / Frederiksberg Bülowsvej / Frederiksberg Roskildevej / Frederiksberg Sct. Jacobsvej /2013 Ballerup Gentofte Losseplads, Nybrovej /1999 Gentofte Estersvej / Gentofte Hyldegårdsvej Tværvej /2004 Gentofte Vangedevej / Gentofte Mitchellstræde / Gentofte Vangedevej / Gentofte Hyldegårdsvej / Gentofte Strandvejen / Gentofte Tranegårdsvej / Gentofte Gladsaxe Industrikvarter / Gladsaxe Gladsaxevej / Gladsaxe Generatorvej 2A / Gladsaxe Søborg Hovedgade / Gladsaxe Hvissingegade Glostrup Ellekær / Herlev Marielundvej / Herlev Risby Losseplads, Hedeengvej /2003 Albertslund Galgebakken Sønder /2004 Albertslund Naverland Albertslund Herstedvesterstræde Albertslund Fabriksparken Albertslund Herstedøstergade Albertslund Arnold Nielsens Boulevard Hvidovre Kløverprisvej /2011 Hvidovre Snubbekorsvej Losseplads, Snubbekorsvej /2003 Høje Taastrup Tåstrup Gasværk, Gasværksvej /2006 Høje Taastrup Dybendalsvænge /2013 Høje Taastrup Frederiksholmsvej Losseplads /2006 Høje Taastrup Stærkendevej Fyldplads Høje Taastrup Sengeløse Losseplads (Højvangsvej 19) /2007 Høje Taastrup Åvænget Høje Taastrup Skolevej Høje Taastrup 13

238 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Lokalitet Navn Igangsat Seneste Kommune monitering/ revurdering Vadsbyvej / Høje Taastrup Baunevej Høje Taastrup Køgevej / Høje Taastrup Lyngby Losseplads, grundvand, Firskovvej 1996 Lyngby Taarbæk Frederiksdalsvej /2006 Lyngby Taarbæk Mortonsvej /2013 Lyngby Taarbæk Ulrikkenborg Plads /2013 Lyngby Taarbæk Virumgade / Lyngby Taarbæk Jernbanevej /2011 Lyngby Taarbæk Bagsværdvej /2012 Lyngby Taarbæk Lyngby Hovedgade 44 A D / Lyngby Taarbæk Mortonsvej / Lyngby Taarbæk Grønlunds Allé 34B / Rødovre Møntvask Rens, Øverødvej / Rudersdal Nærumvænge Torv / Rudersdal Linde Allé / Rudersdal Holte Stationsvej / Rudersdal Rundforbivej Rudersdal Sadolin og Holmbald, Industribuen Ishøj Englandsvej Tårnby Magle Allé Tårnby Kirke Værløse Losseplads, Ryetvej / Furesø Sandet Losseplads, Lejrvej, Sandet / Furesø Dansk A træ, Rytterhegnet / Allerød Røde Port Savværk, Kongevejen / Allerød Bjerget, Slangerupvej / Nymølle 2011/ Allerød Lynge Losseplads, Gl. Nøglegårdsvej / Allerød Ll. Rosenbusk, priv. fyldpl., Uggeløse Bygade / Allerød Uggeløse Forbrændingsanlæg / Allerød Uggeløse Losseplads I / Allerød Olieforurenet jord, Skovmosen /2013 Allerød Kollerød Losse og fyldplads, Gl. Kollerødvej /2013 Allerød 205 Birkerød Industriområde 2009 Rudersdal Langedam (Toftebakken 5) / Rudersdal Shell Service, Jørgen Lund, Kongevejen /2011 Rudersdal Helle Rens & Vask, Kilo Rens, Hovedgaden Rudersdal Birkerød Kongevej Rudersdal 207 Farum Industriområde 2011/ Furesø Heru Autoservice, Farum Hovedgade / Furesø Norda. Kemisk Tøj Renseri 2005/2011 Furesø Centri Vask og Rens, Akacietorvet/Farum 2011/ Furesø Hovedgade Fuglsangpark /2011 Furesø Benzinsalg v/ Petersen Vilh. O. A/S, Nygade 1A /2011 Frederikssund Roskildevej/Strandvangen, Roskildevej 156 /2011 Frederikssund Toplak Industrilakering, Gillelejevej 28B Gribskov Helsinge Forbrænd.anlæg/lossepl., Industrivej /2011 Gribskov 14

239 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Lokalitet Navn Igangsat Seneste Kommune monitering/ revurdering Danit A/S, Oldenvej 3A 2004/2013 Helsingør Fisker & Nielsen A/S, Ole Rømers Vej Helsingør Gurrevej 312A, Losseplads 2006 Helsingør Andres, Brdr. H. & O., Egeskovvej /2013 Helsingør Ilpea Plast A/S, Anglo Plast A/S, Egeskovvej /2013 Helsingør Dansk Silicon Central ApS, Egeskovvej Helsingør Drive In Vask og Rens, Kingosvej Helsingør Esso Service. Statoil, Jæmtlandsvej 2 m.fl Helsingør Havreholm Grusgrav, Hellebjergvej Helsingør Løgstrup Steel A/S, Egeskovvej Helsingør Papirhusets Trykkeri, Kingosvej Helsingør Shamban A/S, Fabriksvej Helsingør Bruun&Co, K.V.,Interdan A/S, Egeskovvej /2013 Helsingør Møller, Ejner, Vognmand, Harreshøjvej 14a b 2006/2011 Helsingør Stema Anlægsteknik A/S, Egeskovvej 9 /2013 Helsingør Olriksvej 5 A C Helsingør Kvistgård monitering, Kvistgård Industrikvarter 2012/2013 Helsingør Holmene Losseplads, Jagtvejen, Vestre Holme 2011/ Hillerød Hillerød Autolakeri ApS, Slangerupgade / Hillerød Tulstrup Grusgrav, Hillerødvej Hillerød Roskildevej /2013 Hillerød BP Service/ nu Q8 Service, Usserød Kongevej /2013 Hørsholm Egevej Frederikssund E rens, Brobæksgade 2 i Slangerup Frederikssund Shell Serv/Slangerup Autoserv. Københavnsvej Frederikssund Søsum Teglværk I/S, Toppevadvej 26 (Ganløse / Egedal fyldpladser, plads 8) Bondehavens Losseplads, Sandbakken 8 (Ganløse 2011/ Egedal 9 fyldpladser, plads 6) Fluebjerggård Syd Losseplads, Toppevadvej / Egedal (Ganløse 9 fyldpladser, plads 2, 3, 4, 5 og 9) Stenløse Kommunes genbrugsplads, 2011/ Egedal Toppevadvej 28 (Ganløse 9 fyldpladser, plads 8) Langager, Leidersdorf, Udlejrevej Egedal Skelstedet / Rudersdal 15

240 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i

241 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i

242 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i

243 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 1 af 63 NOVEMBER 2013 REGION HOVEDSTADEN EVALUERING AF WONDERFUL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY RAPPORTUDKAST