Etablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES

Transkript

1 Etablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES

2 Ideer og forslag ønskes Andekærgård Biogas har søgt om at etablere et biogasanlæg på adressen Kragekærvej 12, 5700 Svendborg. Svendborg Kommune har besluttet at igangsætte planlægningen for etablering af biogasanlægget, og indkalde ideer og forslag til det kommende planlægningsog miljøvurderingsarbejde. Borgere, virksomheder, foreninger, interesseorganisationer og myndigheder har mulighed for at deltage i en forudgående offentlig høring, hvor ideer og forslag kan modtages. Høringen tager udgangspunkt i følgende lovgivning: LBK nr. 50 af 19/1/2018 (Bekendtgørelse af lov om planlægning) LBK nr. 448 af 10/5/2017 (Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.) BEK nr af 12/12/2017 (Bekendtgørelse om samordning af miljøvurderinger ) Hvad er et biogasanlæg? I et biogasanlæg udnytter man naturlige processer til at omdanne organisk materiale til biogas og biomasse. Biogas ledes til forsyningsnettet, og kan dermed erstatte naturgas og være med til at nedsætte CO2-udledningen. Den afgassede biomasse (væske) spredes på marker som gødning, hvor den erstatter traditionel gylle eller gødning. Hvad er baggrunden for projektet? Baggrunden for etablering af et biogasanlæg er, at ejeren af husdyrbruget på adressen Kragekærvej 12, 5700 Svendborg ønsker at benytte de lokale landbrugsbiomasser og restprodukter til at producere biogas. Derudover opstår der en mulighed for, at husdyrbruget kan være selvforsynende med strøelse i form af fibre fra den afgassede biomasse (fast form). Etablering af biogasanlægget Etablering af biogasanlægget vil bestå af følgende elementer: - Opgraderingsanlæg (rensning af biogas), placeret i 2 stk. 40 fods containere (5x13m og ca. 3 m høje) med et afkast på 4 m. - 2 stk. reaktortanke i beton på hver m 3. Maksimal højde på 13 m til top af overdækning. - 1 stk. efterafgasningstank på m 3. Maksimalt 13 m til top af overdækning. - 2 stk. lagertanke til afgasset biomasse på 6000 m 3. Maksimalt 13 m til top af overdækning. - Plansiloer med et grundareal på ca m 2, til opbevaring af faste biomasser. - En teknikbygning på ca. 725 m 2 - teknik- og maskinrum samt område til separation af fibre. - Et indfødningsmodul ved teknikhus. - Én opsamlingstank på 300 m 3. - Én fortank på 200 m 3. - Én tank til glycerin på 100 m 3. - Èn gasfakkel Den samlede bygningsmasse udgør ca m 2, dertil kommer areal til plansiloer og befæstet areal. Derudover

3 planlægges der for, at anlægget kan udvides med endnu en tank. Tanken vil i størrelse og omfang være sammenlignelig med anlæggets øvrige tanke (reaktor, efterafgasning eller lager). Ud over det fysiske anlæg etableres der en nedgravet gasledning fra biogasanlægget på Kragekærvej 12 frem til forsyningsnettes gasledning ved Gesinge. Selve anlægget og den nedgravede gasledning fremgår af de efterfølgende oversigtskort. Figur 1: De planlagte elementer i forbindelse med biogasanlægget samt afgrænsning af lokalplanområde.

4 Figur 2: Gasledning fra Andekærgård Biogas ApS til eksisterende forsyningsnet ved Gesinge Beskrivelse af biogasanlægget Anlægget vil årligt behandle ca tons biomasse. Biomassen er sammensat af gylle fra kvæg, dybstrøelse, frøgræshalm, ensilage og glycerin. Størstedelen af den tilførte biomasse stammer fra husdyrbrugets egen husdyrog planteproduktion. Processen indledes med, at de forskellige biomasser blandes i en indføder og et lukket neddeler-system. Herefter transporteres biomassen ind i anlæggets gastætte tanke, hvor omsætningen af biomassen starter. Når biomasserne er omsat, er der dannet biogas, der primært består af metan og kuldioxid. Efter en rensning af biogassen sendes den rene metan videre i naturgasselskabets gasledning, og kuldioxid frigives til atmosfæren. Denne rensning er nødvendig for, at gassen kan opnå samme kvalitet som naturgas. På anlægget sendes den afgassede biomasse gennem en separator, som presser en væske ud af biomassen. Biomassen får herefter karakter af fibre, som kan bruges på husdyrbruget til at strø med ved kalve og køer. Væskedelen fra den afgassede biomasse bliver anvendt til gødning på landbrugsarealer i nærheden. I forbindelse med biogasanlægget etableres 2 lagertanke for at sikre, at

5 anlægget ikke er afhængig af kontinuert fraførsel af afgasset biomasse (væske). De to lagertanke erstatter de 3 gyllebeholdere, der tidligere er meddelt miljøgodkendelse til på husdyrbruget. Transporter til og fra anlægget vil ske ad Kragekærvej og vil forekomme i tidsrummet kl og I forbindelse med udbringning af afgasset biomasse - i kortere perioder i forår og efterår - kan der være transporter i weekender. Det videre forløb På baggrund af den forudgående offentlige høring vil Svendborg Kommune vurdere, om en mere detaljeret planlægning for biogasanlægget skal igangsættes, og om der skal ske tilpasninger af ansøgningen. Det videre forløb vil herefter omfatte udarbejdelse af: - Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for området. - Miljøvurdering af planerne (Miljørapport). - Miljøvurdering af projektet (Miljøkonsekvensrapport, tidligere VVM-redegørelse). - Miljøgodkendelse af projektet. Miljøkonsekvensrapporten vil danne grundlag for miljøgodkendelsen af projektet. Forslag til planer og miljøvurderingsrapporter mv. kommer i offentlig høring, hvor borgere, foreninger, myndigheder og andre med interesser for biogasanlægget vil få mulighed for, at give deres mening til kende. Hvad skal Miljøvurderingsrapporterne indeholde? Miljøvurderingsrapporterne skal bla. indeholde en beskrivelse af henholdsvis plan og projekt og de sandsynlige konsekvenser af driften af anlægget. Herunder skal de forventede væsentlige virkninger på miljøet belyses sådan, at disse kan indgå i grundlaget for den endelige beslutning om projektets gennemførelse, placering og udformning. En miljøvurdering vil bla. kortlægge de miljømæssige påvirkninger af projektet på befolkning, plante- og dyreliv, kulturhistoriske interesser, vand, jord, luft og en række andre forhold. Det vil ligeledes blive vurderet, hvad der kan gøres før at begrænse de miljømæssige konsekvenser mest muligt. På nuværende tidspunkt forventes følgende påvirkninger at skulle have særlig fokus i miljøvurderingen: Støj Trafik Lugt Visuelle påvirkning af omgivelserne Tidsplan for plan- og miljøvurderingsproces Forudgående offentlighed høring Perioden: 9. marts 6. april I denne fase kan borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede komme med forslag og ideer til det planog miljøvurderingsarbejdet.

6 Miljøvurdering og forslag til tillæg til kommuneplan samt lokalplan På baggrund af kriterier i gældende lovgivning og relevante idéer og forslag fra den forudgående offentlighed høring udarbejder Svendborg Kommune et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, miljøvurderinger af projekt og plan, samt udkast til miljøgodkendelse af biogasanlægget. Offentlig høring Denne høring forventes at blive afviklet i efteråret Her vil forslag til lokalplan og kommuneplantillæg, miljøkonsekvensrapport, miljørapport samt udkast til miljøgodkendelse blive fremlagt til offentlig høring. Politisk beslutning - vedtagelse Alle indkomne høringssvar fra den anden offentlige høring samles og vurderes. Herefter tager politikerne stilling til endelig vedtagelse af kommuneplantillæg, lokalplan og miljøgodkendelse. En endelig vedtagelse forventes at kunne ske primo Oplysninger til rådighed i offentlighedsfaserne Høringsmateriale vil blive offentliggjort på og på Svendborg kommunes hjemmeside Derudover inviterer Svendborg Kommune til borgermøder i offentlighedsfaserne, hvor der er mulighed for at indhente yderligere oplysninger.

7