Studieordning for kandidatuddannelsen i datalogi
|
|
- Lucas Robert Thomsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det Tekniske Fakultet for IT og Design Studienævn for Datalogi Studieordning for kandidatuddannelsen i datalogi Aalborg Universitet September 2018 Campus Aalborg
2 Forord: I medfør af lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar 2018 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i datalogi. Uddannelsen følger endvidere Fællesbestemmelser for uddannelser og tilhørende Eksamensordning ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design AAU, september2018 Lone Leth Thomsen Studienævnsformand for datalogi 1
3 Indholdsfortegnelse Forord:... 1 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv Bekendtgørelsesgrundlag Fakultetstilhørsforhold Studienævnstilhørsforhold Censorkorps... 3 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil Optagelse Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens normering angivet i ECTS Eksamensbevisets kompetenceprofil Uddannelsens kompetenceprofil... 5 Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse semester, DAT semester, DAT semester, DAT semester, DAT Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Kapitel 5: Andre regler Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Eksamensregler Dispensation Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog Uddybende information
4 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. Kandidatuddannelsen i Datalogi er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 106 af 12. februar 2018 (Kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr af 26. april 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb). 1.2 Fakultetstilhørsforhold Kandidatuddannelsen hører under Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Datalogi 1.4 Censorkorps Censorkorps for Datalogi 3
5 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse Ansøgere med retskrav på optagelse Ansøgere, der har bestået en af følgende uddannelser, har krav på optagelse på kandidatuddannelsen i Datalogi: Bacheloruddannelsen i Datalogi, Aalborg Universitet Ansøgere uden retskrav på optagelse Bacheloruddannelsen i Datalogi, Københavns Universitet Bacheloruddannelsen i Datalogi, Aarhus Universitet Optagelse på en to-faglig kandidatuddannelse kræver en to-faglig bacheloruddannelse 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient. (candidatus/candidata scientiarum) i datalogi. Den engelske betegnelse: Master of Science (MSc) in Computer Science. 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS. 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset: En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng. 4
6 2.5 Uddannelsens kompetenceprofil Viden har inden for datalogi viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for faget kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over faglig viden inden for faget datalogi og identificere videnskabelige problemstillinger inden for dette fag Færdigheder mestrer metoder og redskaber inden for datalogi samt generelle færdigheder, der knytter sig til datalogisk forskning og udvikling og analyse af datalogiske løsninger kan vurdere og vælge blandt datalogiske teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder og på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller kan formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering Der henvises i øvrigt til Fællesbestemmelsernes almene akademiske kompetencemål for kandidatuddannelser. 5
7 Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: forelæsninger klasseundervisning projektarbejde (individuelt og i grupper) workshops opgaveløsning (individuelt og i grupper) lærerfeedback faglig refleksion porteføljearbejde To-faglige uddannelsesforløb Der kan for de to-faglige studieforløb komme mindre ændringer af studieforløbet, når den konkrete studieplan laves. Studieplanen vil altid være i overensstemmelse med vejledningen om de faglige mindstekrav for universitetsuddannelser rettet mod undervisning. Uddannelsen opfylder de nedenfor beskrevne faglige mindstekrav: Det er en forudsætning for, at en kandidat kan opnå faglig kompetence i faget datalogi i de gymnasiale uddannelser, at kandidaten opfylder de nedenfor beskrevne faglige mindstekrav. Kandidatens uddannelse skal omfatte studieaktiviteter med et samlet omfang på 120 ECTS-point, indeholdende obligatorisk kernestof på mindst 60 ECTS-point, dybdestof på op til 30 ECTS-point, breddestof på ca. 20 ECTS-point og fagdidaktik og videnskabsteori på ca. 10 ECTS-point. Mål Kandidaten skal selvstændigt kunne anvende faget i komplekse sammenhænge, herunder analysere datalogiske problemstillinger med anvendelse af modeller, ræsonnementer og repræsentationsmåder, der er karakteristiske for datalogi. specificere, designe, konstruere, analysere og verificere software samt integrere disse aktiviteter i en systematisk udviklingsproces. perspektivere faglige indsigter og belyse datalogiens aktuelle samfundsmæssige rolle samt fagets samspil med den historiske, kulturelle og teknologiske udvikling. beherske teknikker og metoder til formidling af datalogiske emner til en udvalgt målgruppe og med inddragelse af relevante hjælpemidler, herunder informationsteknologi. Fagligt stof Obligatorisk kernestof 6
8 Kandidaten skal have et solidt kendskab til følgende faglige emner programmering. maskinarkitektur og operativsystemer. databaser. algoritmer og datastrukturer. datalogiske modeller, beregnelighed og kompleksitet. distribuerede systemer. menneske-maskin interaktion. Dybdestof Kandidaten skal have indgående kendskab til udvalgte faglige områder af betydning for forskning, udvikling eller formidling. Stoffet skal perspektivere og videreføre progressionen af de faglige emner fra kernestoffet. Stoffet vælges inden for en af universitetet fastsat liste, der bør omfatte programmeringssprog, oversættelse, netværk, sikkerhed, grafik og systemudvikling. Breddestof Breddeemnerne skal omfatte grundlæggende matematik. sandsynlighedsteori og statistik. datalogisk modellering fra et eller flere fagområder. Uddannelsesoversigt, et-fagsuddannelsen : Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Fra virkelighed til modeller 15 7-trins-skala Intern DAT1 Avancerede emner inden for 5 7-trins-skala Intern databaser (valgfri) Avancerede emner inden for 5 7-trins-skala Intern distribuerede systemer (valgfri) Avancerede emner inden for 5 7-trins-skala Intern menneske-maskine interaktion (valgfri) Programmeringsparadigmer 5 7-trins-skala Ekstern 2. Fra modeller til virkelighed 15 7-trins-skala Ekstern DAT2 Avancerede emner inden for 5 7-trins-skala Intern modellering og verifikation (valgfri) Avancerede emner inden for 5 7-trins-skala Intern maskinintelligens (valgfri) Avancerede emner inden for 5 7-trins-skala Intern systemudvikling (valgfri) Softwareinnovation 5 7-trins-skala Intern 3. Forspecialisering i datalogi 20 7-trins-skala Ekstern DAT3 Specialiseringskursus i databaseteknologi (valgfri) 5 7-trins-skala Ekstern 7
9 4. DAT4 Specialiseringskursus i 5 7-trins-skala Ekstern distribuerede systemer (valgfri) Specialiseringskursus i 5 7-trins-skala Ekstern menneske-maskine interaktion (valgfri) Specialiseringskursus i semantik 5 7-trins-skala Ekstern og verifikation (valgfri) Specialiseringskursus i 5 7-trins-skala Ekstern maskinintelligens (valgfri) Specialiseringskursus i 5 7-trins-skala Ekstern systemudvikling (valgfri) Specialiseringskursus i 5 7-trins-skala Ekstern programmeringsteknologi (valgfri) Entreprenørskab 5 Bestået/ Ikke bestået Intern Kandidatspeciale 30 7-trins-skala Ekstern I alt 120 Under modulbeskrivelserne i denne studieordning fremgår der for en nogle af modulerne en række anbefalede faglige forudsætninger. De beskrevne forudsætninger er vejledende og beskriver, hvilke tidligere moduler pågældende forløb bygger videre på. Forudsætningerne indikerer således, hvilke moduler det anbefales at have gennemført, for at få det nødvendige udbytte af pågældende modul. Tofagsuddannelsen med datalogi som hoved- eller sidefag Datalogi udbydes som gymnasielærerfag på Aalborg Universitet. Ved optagelse på centralt fag eller sidefag i datalogi får den studerende sammensat et studieforløb for den pågældende kombination af studienævnet. 8
10 1. semester, DAT1 Titel: Formål: Begrundelse: Fra virkelighed til modeller (From Reality to Models) 15 ECTS (Projektmodul) At kursusmodulerne på DAT1 følges parallelt med projektarbejdet At den studerende lærer, hvordan man ved hjælp af avancerede datalogiske modeller kan identificere og bidrage til løsning af et problem af anvendelseseller forskningsmæssig natur og hvordan man ud fra analyse af datalogiske problemer kan bidrage til teoridannelse inden for datalogi En kandidat i datalogi skal kunne anvende avancerede datalogiske teorier og modeldannelser til at identificere og bidrage til løsning af et problem af datalogisk art og i denne forbindelse reflektere over de anvendte teorier og modeldannelser Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: redegøre for begreber, resultater og teoridannelser inden for et avanceret område inden for datalogi Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: anvende viden fra en teoridannelse inden for datalogi til at vælge og argumentere for en modeldannelse inden for et avanceret datalogisk område ud fra en sådan modeldannelse kunne opstille en model af et datalogisk problem og anvende denne model til at forstå problemet Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: identificere et problem inden for en problemstilling inden for forskning i eller anvendelse af datalogi bidrage til løsningen af problemet ved brug af egen modeldannelse ud fra datalogiske teorier analysere og vurdere det fremkomne bidrag til løsning analysere og vurdere anvendelser af relevante datalogiske modeller til løsning af dette problem Undervisningsform: Projektarbejde, der skal omfatte: en analyse af en datalogisk problemstilling formulering af et problem for denne problemstilling opstilling af en avanceret datalogisk model, der bidrager til løsning af problemet I forbindelse med projektet kan indgå hel eller delvis implementering af en løsning i form af kørende software Mundtlig prøve på baggrund af projektrapport Intern bedømmelse efter 7-trins-skala 9
11 Titel: Avancerede emner inden for databaser (Advanced Topics in Databases) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Kurset bygger på Databasesystemer (6. semester, BSc i datalogi) eller kompetencer svarende til en adgangsgivende bachelor uddannelse, samt i nogle tilfælde relevante dele af læringsmålene fra udbudte kurser på de adgangsgivende bacheloruddannelser. Disse kompetencer kan opnås i starten af kurset gennem særlige aktiviteter integreret i kurset. Den studerende skal opnå viden om følgende emner indenfor avancerede databaser: begreber og teknikker indenfor multidimensionelle databaser, sådan data warehousing, On-Line Analytical Processing, og data mining begreber og teknikker indenfor spatiale (rumlige) og spatiotemporale databaser, herunder indeksering og processering af forespørgsler begreber og teknikker indenfor komplekse data i databaser, f. eks. XML, Semantic Web, e.l. Undervisningsform: Kursus Der vil desuden indgå et eller flere valgfri emner indenfor dataintensive systemer, inklusiv, men ikke begrænset til: begreber og teknikker indenfor temporale databaser Den studerende skal opnå følgende færdigheder: kunne redegøre for begreber og teknikker indenfor avancerede databaser kunne udvælge og diskutere relevante begreber og teknikker for en given problemstilling indenfor avancerede databaser kunne anvende relevante begreber og teknikker for en given problemstilling indenfor avancerede databaser Den studerende skal kunne anvende begreber og teknikker fra avancerede databaser, herunder i design og implementering af avancerede databaser Tilladte hjælpemidler og eksamensform bestemmes af kursusholderen Intern bedømmelse efter 7-trins-skala 10
12 Titel: Avancerede emner inden for distribuerede systemer (Advanced Topics in Distributed Systems) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Kurset bygger videre på viden om datamatarkitekturer og samtidige systemer; programmerings-færdigheder, system programmering. Eller kompetencer svarende til en adgangsgivende bachelor uddannelse, samt i nogle tilfælde relevante dele af læringsmålene fra udbudte kurser på de adgangsgivende bacheloruddannelser. Disse kompetencer kan opnås i starten af kurset gennem særlige aktiviteter integreret i kurset. Den studerende skal opnå viden om videregående teorier og metoder inden for distribuerede og indlejrede systemer: avancerede infrastrukturer og applikationer for fx. grid-, cloud-, peer-topeer-, eller parallelle/multi-core-systemer system og netværksprogrammel til indlejrede systemer eksempler på distribuerede indlejrede systemer, såsom ad-hoc sensor networks, home automation distribuerede algoritmer, såsom algoritmer til gensidig, udelukkelse, udvælgelse, consensus, replikering og fejltolerance paradigmer til programmering teknikker til analyse, såsom monitorering, test, verifikation, og benchmarking Undervisningsform: Kursus Den studerende skal opnå følgende færdigheder: kunne redegøre for præcist og ved brug af fagets terminologi og notation for, og vurdere hvordan og i hvilket omfang de præsenterede resultater kan anvendes kunne bruge de fornødne skriftlige færdigheder i disse sammenhænge Den studerende skal kunne anvende begreber og teknikker fra distribuerede systemer, samt designe og analysere distribuerede og indlejrede systemer Mundlig eller skriftlig prøve Intern bedømmelse efter 7-trins-skala 11
13 Titel: Avancerede emner inden for menneske-maskine interaktion (Advanced Topics in Human-Computer Interaction) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Modulet bygger videre på viden opnået i kurserne System analyse og design (2.semester på bacheloruddannelsen i datalogi), Design og evaluering af brugergrænseflader og Software engineering (3. semester på bacheloruddannelsen i datalogi) og Software engineering. Den studerende skal opnå viden i avancerede emner indenfor menneskemaskine interaktion i teori eller praksis. Emnerne kan omfatte men er ikke begrænsede til: begreber, metoder og teknikker indenfor avanceret interaktionsdesign begreber, metoder og teknikker indenfor avanceret usability evaluering Undervisningsform: Kursus Den studerende skal opnå følgende færdigheder indenfor kursets emnekreds: kunne redegøre præcist og dybdegående for problemstillinger, teori, metoder, resultater og konklusioner kunne anvende teorier og metoder til at løse en konkret problemstilling forholde sig kritisk til teorier og metoder indenfor menneske-maskine interaktion Den studerende skal kunne anvende begreberne, teknikkerne og metoderne til at forstå en given problemstilling samt til at designe og evaluere et konkret system; samt diskutere relationer mellem begreber, teknikker og metoder fra området. Mundtlig eller skriftlig prøve Intern bedømmelse efter 7-trins-skala 12
14 Titel: Programmeringsparadigmer (Programming Paradigms) 5 ECTS (kursusmodul) Modulet bygger på viden opnået i modulerne Imperativ Programmering, Objektorienteret programmering, Sprog og oversættere, Syntaks og semantik, eller tilsvarende kompetencer Den studerende skal opnå viden om programmeringsparadigmer, der er alternative og supplerende til det imperative paradigme og det objektorienterede paradigme. Endvidere skal den studerende erhverve viden om videregående emner inden for design, implementering og anvendelse af programmeringssprog og omgivelser, herunder funktionsorienteret programmering programmering i sprog med dynamiske typer programmeringsteknikker inden for et eller flere af de fire hovedparadigmer: det funktionsorienterede, det imperative, det objektorienterede og det logiske programmeringsparadigme Undervisningsform: Kursus Den studerende skal opnå følgende færdigheder: kunne klassificere og forklare konstruktioner i programmeringssprog i forhold til paradigmer kunne relatere konstruktioner i sprog, der understøtter forskellige paradigmer kunne vurdere styrker og svagheder ved hvert paradigme, i forhold til konkrete opgaver Den studerende skal kunne anvende paradigmatiske konstruktioner i mindre programmer Mundtlig eller skriftlig prøve Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala 13
15 2. semester, DAT2 Titel: Formål: Begrundelse: Fra modeller til virkelighed (From Models to Reality) 15 ECTS (projektmodul) Modulet bygger videre på viden opnået i løbet af DAT1 og på den viden der oparbejdes gennem kursusmodulerne på DAT2 som følges parallelt med projektarbejdet At den studerende opnår yderligere indsigt i, hvordan man ved hjælp af avancerede datalogiske modeller kan identificere og bidrage til løsning af et problem, der hidrører fra en problemstilling inden for forskning i eller anvendelse af datalogi En kandidat i datalogi skal kunne anvende avancerede datalogiske teorier og modeldannelser til at identificere og bidrage til løsning af et problem af datalogisk art og i denne forbindelse reflektere over de anvendte teorier og modeldannelser Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: redegøre for begreber, resultater og teoridannelser inden for et avanceret område inden for datalogi Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: anvende viden fra en teoridannelse inden for datalogi til at vælge og argumentere for en modeldannelse inden for et avanceret datalogisk område ud fra en sådan modeldannelse kunne opstille en model af et datalogisk problem og anvende denne model til at forstå problemet Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: identificere et problem inden for en problemstilling inden for forskning i eller anvendelse af datalogi bidrage til løsning af problemet ved brug af egen modeldannelse ud fra datalogiske teorier analysere og vurdere det fremkomne bidrag til løsning analysere og vurdere anvendelser af relevante datalogiske modeller til løsning af dette problem Undervisningsform: Projektarbejde, der skal omfatte: en analyse af en datalogisk problemstilling formulering af et problem for denne problemstilling opstilling af en avanceret datalogisk model, der bidrager til løsning af problemet I forbindelse med projektet kan indgå hel eller delvis implementering af en løsning i form af kørende software Mundtlig prøve på baggrund af projektrapport 14
16 Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala Titel: Avancerede emner inden for modellering og verifikation (Advanced Topics in Modeling and Verification) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Modulet bygger videre på viden opnået gennem modulerne Syntaks og semantik (4.semester) og Semantik og verifikation (6. semester) på bacheloruddannelsen i datalogi eller bacheloruddannelsen i software. Eller kompetencer svarende til en adgangsgivende bachelor uddannelse, samt i nogle tilfælde relevante dele af læringsmålene fra udbudte kurser på de adgangsgivende bacheloruddannelser. Disse kompetencer kan opnås i starten af kurset gennem særlige aktiviteter integreret i kurset. Den studerende skal opnå viden om nyere forskning inden for avancerede matematiske modeller til formel beskrivelse og verifikation af programmer, softwaresystemer og programmeringssprog. Disse kan f.eks. være Binary Decision Diagrams (BDD), SAT-algoritmer, prædikatlogik, Petri-net, temporallogiker og mobile proceskalkyler Undervisningsform: Kursus Den studerende skal opnå følgende færdigheder: kunne redegøre præcist og ved brug af fagets terminologi og notation for vigtige teorier for beskrivelse og analyse af software systemer kunne anvende metoder til specifikation og verifikation, der er baseret på formelle modeller kunne gøre brug af de fornødne skriftlige færdigheder i disse sammenhænge Den studerende skal kunne anvende formelle modeller og hermed forbundne verifikationsværktøjer til beskrivelse, analyse og verifikation af softwaresystemer Mundtlig eller skriftlig prøve Intern bedømmelse efter 7-trins-skala Titel: Avancerede emner inden for maskinintelligens (Advanced Topics in Machine Intelligence) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) 15
17 Kompetencer opnået på en adgangsgivende bachelor uddannelse, samt i nogle tilfælde relevante dele af læringsmålene fra udbudte kurser på de adgangsgivende bacheloruddannelser. Disse kompetencer kan opnås i starten af kurset gennem særlige aktiviteter integreret i kurset. Den studerende skal opnå viden om avancerede emner omhandlende metoder og anvendelse af maskinintelligens, som f.eks. avancerede teknikker i data mining avancerede metoder til ræsonnement og beslutningstagning under usikkerhed agentbaseret design af intelligente systemer intelligente web-baserede systemer Undervisningsform: Kursus Den studerende skal opnå færdigheder i at identificere og bruge avancerede teknikker fra maskinintelligens til konstruktion af intelligente systemer Den studerende skal være i stand til at forstå avancerede metoder til design af intelligente systemer og at analysere deres anvendelighed og virkning ved løsning af specifikke opgaver Mundtlig eller skriftlig prøve Intern bedømmelse efter 7-trins-skala Titel: Avancerede emner inden for systemudvikling (Advanced Topics in Systems Development) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Kompetencer opnået på en adgangsgivende bachelor uddannelse, samt i nogle tilfælde relevante dele af læringsmålene fra udbudte kurser på de adgangsgivende bacheloruddannelser. Disse kompetencer kan opnås i starten af kurset gennem særlige aktiviteter integreret i kurset. Den studerende skal opnå viden om avancerede emner inden for systemudvikling i teori og praksis. Emnerne kan omfatte men er ikke begrænset til: analyse af systemudviklingspraksis systemudviklingsmetoder, -processer og -kompetencer organisation og ledelse af systemudvikling udvikling af systemer til komplekse sammenhænge, f.eks. understøttelse af samarbejde i organisationer, vidensintensive systemer og informationsinfrastruktur 16
18 Undervisningsform: Kursus Den studerende skal inden for kursets emnekreds: kunne forstå samt præsentere kursets emner herunder præmisser, problemstillinger, teorier, metoder, resultater og konklusioner kunne anvende teorier og metoder til at analysere og beskrive en problemstilling i praktisk systemudvikling forholde sig kritisk til teorier og metoder inden for systemudvikling Den studerende skal kunne beskrive, analysere og vurdere en konkret praksis i en systemudviklingsvirksomhed herunder: relatere til kursets teorier og empiriske metoder perspektivere i forhold til udvalgte emner som: kravstyring, kvalitetsstyring, outsourcing, distribueret udvikling, agile processer, og model-drevne processer Mundtlig eller skriftlig prøve Intern bedømmelse efter 7-trins-skala Vurderingskriterier: Som angivet i Kompetencer opnået på Titel: Softwareinnovation (Software Innovation) 5 ECTS (kursusmodul) Indgående indsigt i datalogiske grundprincipper som blev præsenteret på 3. og 4. semester Med software innovation menes bredt innovation i tilknytning til udvikling af software. Hovedvægten ligger på innovation produkter og processer, men også ledelse af innovativt arbejde og personlige og organisatoriske forudsætninger for innovation medregnes til faget Den studerende skal opnå viden om følgende teorier og metoder: Software Innovationsteori: centrale teorier om innovation og innovationsprocesser personlige og organisatoriske forudsætninger for innovation teorier om software innovation Innovationsmetoder: generelle metoder og teknikker til understøttelse af innovation konkrete metoder og teknikker til software innovation Innovationspraksis: erfaring med metoder og teknikker i kreative og innovative processer 17
19 Undervisningsform: Kursus vurdering af styrker og svagheder ved metoder og teknikker til kreative og innovative processer ved softwareudvikling Den studerende skal opnå følgende færdigheder: kunne redegøre præcist og ved brug af fagets begreber for fagets teorier kunne redegøre for tilgange til valg og ledelse af innovative processer i softwareudvikling kunne diskutere personlige og organisatoriske forudsætninger for software innovation kunne redegøre for og diskutere værktøjer og teknikker til støtte for software innovation ud fra erfaring Den studerende skal kunne vurdere det innovative potentiale i et softwareprodukt eller en software-understøttet proces Mundtlig eller skriftlig prøve Intern bedømmelse efter 7-trins-skala 18
20 3. semester, DAT3 Titel: Formål: Begrundelse: Forspecialisering i datalogi (Pre-specialisation in Computer Science) 20 ECTS (projektmodul) Modulet bygger videre på viden opnået i projekt- og kursusmodulerne på DAT1-DAT2 samt at et kursusmodul fra 3. semester (DAT3) følges parallelt med projektarbejdet At den studerende får indsigt i og kan formidle et aktuelt forskningsproblem inden for datalogi, således at den studerende på 4. semester (DAT4) kan lave sit speciale projekt på baggrund heraf Universitetsuddannelser er forskningsbaserede uddannelser; alle studerende skal på kandidatuddannelsen opnå dybtgående indsigt i forskningens aktuelle problemstilling og metoder Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: dokumentere dybtgående kendskab til og overblik over en aktuel problemstilling inden for datalogisk forskning Den studerende skal eftergennemført projektmodul kunne: ræsonnere om og med de berørte begreber og teknikker anvende og skabe teoridannelser inden for fagområdet i forbindelse med formulering af og analyse af et problem inden for datalogisk forskning formidle en aktuel datalogisk problemstilling og det tilhørende begrebsapparat inden for forskningsområdets rammer Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: anvende begreberne og ræsonnementerne inden for fagområdet til at formulere og analysere et problem inden for en aktuel problemstilling i datalogisk forskning Undervisningsform: Projektarbejde, der skal omfatte: formulering og analyse af et problem inden for en aktuel problemstilling i datalogisk forskning begrundede overvejelser om løsning af dette problem Individuel mundtlig prøve på baggrund af projektrapport Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala 19
21 Titel: Specialiseringskursus i databaseteknologi (Specialisation Course in Database Technology) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Modulet bygger videre på viden opnået på semester af kandidatuddannelsen i datalogi eller tilsvarende Den studerende skal opnå dybdegående indsigt i centrale emner inden for nyere/nyeste forskning i databaseteknologi. Emnerne vedrører hovedsagligt den forskning, der findes i enheden Undervisningsform: Kursus Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne give en klar og forståelig præsentation af artiklens centrale emner, herunder dens præmisser, problemstilling(er), teorier, metoder, resultater og konklusioner kunne redegøre for relevante/centrale teorier og metoder, der præsenteres i artiklen kunne sammenholde og vurdere forskellige teorier og metoder, der løser den samme problemstilling Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne relater de i artiklen præsenterede teorier, metoder og resultater til det kursets emner kunne vurdere og perspektivere de i artiklen foreslåede løsninger, resultater og/eller konklusioner og disses kvaliteter og praktiske anvendelighed kunne finde relateret arbejde og sammenligne med andre teorier, metoder og resultater kunne vurdere og sammenligne kvaliteten af artikler fra forskellige tidskrifter, konferencer og internet sider kunne vurdere om en artikels titel, abstrakt og konklusion er afstemt med det faktiske indhold i artiklen Eksamen med ekstern censor. Den studerende giver en forelæsning af 30 minutters varighed over et nærmere afgrænset videnskabeligt emneområde (typisk i form af en artikel) i tilknytning til problemstillinger behandlet i kurset. Udvælgelsen af emneområdet og formuleringen af opgaven til den enkelte studerende foretages af kursusholderen, normalt i samråd med den studerendes projektvejleder, og den studerende gives 7 dages forberedelse. Efter forelæsningen kan eksaminator og censor, inden for en tidsramme, der normalt ikke overstiger 10 minutter, stille spørgsmål i tilknytning til den studerendes præsentation af emneområdet Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala 20
22 Titel: Specialiseringskursus i distribuerede systemer (Specialisation Course in Distributed Systems) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Modulet bygget videre på viden opnået på semester af kandidatuddannelsen i datalogi eller tilsvarende Den studerende skal opnå dybtgående indsigt i centrale emner inden for nyere forskning inden for distribuerede systemer Undervisningsform: Kursus Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne give en klar og forståelig præsentation af artiklens centrale emner, herunder dens præmisser, problemstilling(er), teorier, metoder, resultater og konklusioner kunne redegøre for relevante/centrale teorier, metoder og ræsonnementer, der præsenteres i artiklen Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne relater de i artiklen præsenterede teorier, metoder og resultater til det kursets emner kunne vurdere og perspektivere de i artiklen foreslåede løsninger, resultater og/eller konklusioner og disses kvaliteter og praktiske anvendelighed Den studerende giver en forelæsning af 30 minutters varighed over et nærmere afgrænset videnskabeligt emneområde (typisk i form af en artikel) i tilknytning til problemstillinger behandlet i kurset. Udvælgelsen af emneområdet og formuleringen af opgaven til den enkelte studerende foretages af kursusholderen, normalt i samråd med den studerendes projektvejleder, og den studerende gives 7 dages forberedelse. Efter forelæsningen kan eksaminator og censor, inden for en tidsramme, der normalt ikke overstiger 10 minutter, stille spørgsmål i tilknytning til den studerendes præsentation af emneområdet. Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala 21
23 Titel: Specialiseringskursus i menneske-maskine interaktion (Specialisation Course in Human-Computer Interaction) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Modulet bygger videre på viden opnået på semester af kandidatuddannelsen i datalogi eller tilsvarende Den studerende skal opnå dybtgående indsigt i centrale emner inden for nyere forskning i menneske-maskine interaktion Undervisningsform: Kursus Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne give en klar og forståelig præsensation af artiklens centrale emner, herunder dens præmisser, problemstilling(er), teori, metoder, resultater og konklusioner kunne gøre rede for relevante/centrale teorier, metoder og argumenter, der præsenteres i artiklen Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne relatere de i artiklen præsenterede teorier, metoder og resultater til kursets emner kunne vurdere og perspektiver de i artiklen foreslående løsninger, resultater og/eller konklusioner og disses kvaliteter og praktiske anvendelighed Den studerende giver en forelæsning af 30 minutters varighed over et nærmere afgrænset videnskabeligt emneområde (typisk i form af en artikel) i tilknytning til problemstillinger behandlet i kurset. Udvælgelsen af emneområdet og formuleringen af opgaven til den enkelte studerende foretages af kursusholderen, normalt i samråd med den studerendes projektvejleder, og den studerende gives 7 dages forberedelse. Efter forelæsningen kan eksaminator og censor, inden for en tidsramme, der normalt ikke overstiger 10 minutter, stille spørgsmål i tilknytning til den studerendes præsentation af emneområdet Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala 22
24 Titel: Specialiseringskursus i semantik og verifikation (Specialisation Course in Semantic and Verification) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Modulet bygger videre på viden opnået på semester af kandidatuddannelsen i datalogi eller tilsvarende Den studerende skal opnå dybtgående indsigt i centrale emner inden for nyere forskning i matematiske modeller til formel beskrivelse og verifikation af programmer, softwaresystemer og programmeringssprog Undervisningsform: Kursus Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne give en klar og forståelig præsensation af artiklens centrale emner, herunder dens præmisser, problemstilling(er), teori, metoder, resultater og konklusioner kunne gøre rede for relevante/centrale teorier, metoder og ræsonnementer, der præsenteres i artiklen Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne relatere de i artiklen præsenterede teorier, metoder og resultater til kursets emner kunne vurdere og perspektiver de i artiklen foreslående løsninger, resultater og/eller konklusioner og disses kvaliteter og disses kvaliteter og praktiske anvendelighed Den studerende giver en forelæsning af 30 minutters varighed over et nærmere afgrænset videnskabeligt emneområde (typisk i form af en artikel) i tilknytning til problemstillinger behandlet i kurset. Udvælgelsen af emneområdet og formuleringen af opgaven til den enkelte studerende foretages af kursusholderen, normalt i samråd med den studerendes projektvejleder, og den studerende gives 7 dages forberedelse. Efter forelæsningen kan eksaminator og censor, inden for en tidsramme, der normalt ikke overstiger 10 minutter, stille spørgsmål i tilknytning til den studerendes præsentation af emneområdet Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala 23
25 Titel: Specialiseringskursus i maskinintelligens (Specialisation Course in Machine Intelligence) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Modulet bygger videre på viden opnået på semester af kandidatuddannelsen i datalogi eller tilsvarende Den studerende skal opnå dybtgående indsigt i centrale emner inden for maskinintelligens, som f.eks. datamining og maskinindlæring, grafiske modeller, agent baserede systemer og intelligente web systemer Undervisningsform: Kursus Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne give en klar og forståelig præsensation af artiklens centrale emner, herunder dens præmisser, problemstilling(er), teori, metoder, resultater og konklusioner kunne gøre rede for relevante/centrale teorier, metoder og ræsonnementer, der præsenteres i artiklen Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne relatere de i artiklen præsenterede teorier, metoder og resultater til kursets emner kunne vurdere og perspektiver de i artiklen foreslående løsninger, resultater og/eller konklusioner og disses kvaliteter og disses kvaliteter og praktiske anvendelighed Den studerende giver en forelæsning af 30 minutters varighed over et nærmere afgrænset videnskabeligt emneområde (typisk i form af en artikel) i tilknytning til problemstillinger behandlet i kurset. Udvælgelsen af emneområdet og formuleringen af opgaven til den enkelte studerende foretages af kursusholderen, normalt i samråd med den studerendes projektvejleder, og den studerende gives 7 dages forberedelse. Efter forelæsningen kan eksaminator og censor, inden for en tidsramme, der normalt ikke overstiger 10 minutter, stille spørgsmål i tilknytning til den studerendes præsentation af emneområdet Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala 24
26 Titel: Specialiseringskursus i systemudvikling (Specialisation Course in Systems Development) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Modulet bygger videre på viden opnået på semester af kandidatuddannelsen i datalogi eller tilsvarende Studerende der gennemfører modulet: Undervisningsform: Kursus Den studerende skal opnå dybtgående indsigt i centrale emner indenfor nyere forskning i systemudvikling. Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne give en klar og forståelig præsentation af artiklens centrale emner, herunder dens præmisser, problemstilling(er), teorier, metoder, resultater og konklusioner. kunne gøre rede for relevante/centrale teorier, metoder og argumenter, der præsenteres i artiklen Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne relatere i de i artiklen præsenterede teorier, metoder og resultater til kursets emner kunne vurdere og perspektivere de i artiklen foreslåede løsninger, resultater og /eller konklusioner og disses kvaliteter og praktiske anvendelighed Den studerende giver en forelæsning af 30 minutters varighed over et nærmere afgrænset videnskabeligt emneområde (typisk i form af en artikel) i tilknytning til problemstillinger behandlet i kurset. Udvælgelsen af emneområdet og formuleringen af opgaven til den enkelte studerende foretages af kursusholderen, normalt i samråd med den studerendes projektvejleder, og den studerende gives 7 dages forberedelse. Efter forelæsningen kan eksaminator og censor, inden for en tidsramme, der normalt ikke overstiger 10 minutter, stille spørgsmål i tilknytning til den studerendes præsentation af emneområdet. Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala 25
27 Titel: Specialiseringskursus i programmeringsteknologi (Specialisation Course in Programming Technology) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Anbefalede fagflige Modulet bygger videre på viden opnået på semester af kandidatuddannelsen i datalogi eller tilsvarende Den studerende skal opnå dybtgående indsigt i centrale emner indenfor nyere forskning såvel som klassisk forskning i programmeringsteknologi Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne give en klar og forståelig præsentation af artiklens centrale emner, herunder dens præmisser, problemstilling(er), teorier, metoder, resultater og konklusioner kunne gøre rede for relevante/centrale teorier, metoder og sproglige konstruktioner, der præsenteres i artiklen Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne relatere i de i artiklen præsenterede teorier, metoder og sproglige konstruktioner og resultater til kursets emner kunne vurdere og perspektivere de i artiklen foreslåede løsninger, resultater og /eller konklusioner og disses kvaliteter og praktiske anvendelighed Undervisningsform: Kursus Den studerende giver en forelæsning af 30 minutters varighed over et nærmere afgrænset videnskabeligt emneområde (typisk i form af en artikel) i tilknytning til problemstillinger behandlet i kurset. Udvælgelsen af emneområdet og formuleringen af opgaven til den enkelte studerende foretages af kursusholderen, normalt i samråd med den studerendes projektvejleder, og den studerende gives 7 dages forberedelse. Efter forelæsningen kan eksaminator og censor, inden for en tidsramme, der normalt ikke overstiger 10 minutter, stille spørgsmål i tilknytning til den studerendes præsentation af emneområdet Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala 26
28 Titel: Entreprenørskab (Entrepreneurship) 5 ECTS (kursusmodul) Akademisk modenhed svarende til bachelorniveau i en software relateret disciplin Den studerende skal opnå viden om softwarerelateret iværksætteri og forretningsudvikling, herunder typisk: forskellige videnskabelige tilgange til entrepreneurship, herunder effectuation intra-/entrepreneurship konkurrence- og markedsvilkår forretningsmodeller og -planer intellectual property rights markedsudvikling og -føring vækststrategier open entrepreneurship Undervisningsform: Kursus Den studerende skal opnå følgende færdigheder: kunne redegøre præcist og ved brug af fagets terminologi for kursets begrebsapparat kunne gøre brug af begreberne til at belyse praktiske og empiriske (casebaserede) kontekster Den studerende skal kunne formulere, udvikle og præsentere egne softwarerelaterede forretningsideer over for et fagligt kvalificeret publikum Individuel mundtlig eller skriftlig prøve Intern bedømmelse, bestået/ikke bestået 27
29 4. semester, DAT4 Titel: Formål: Begrundelse: Kandidatspeciale (Master s Thesis) 30 ECTS (projektmodul) Modulet bygger videre på viden opnået i projekt- og kursusmodulerne på DAT1-DAT3 At den studerende selvstændigt, systematisk og kritisk gennem anvendelse af videnskabelig teori og metode kan formulere, analysere og bidrage til løsning af et aktuelt forskningsproblem inden for datalogi Universitetsuddannelser er forskningsbaserede uddannelser; alle studerende skal på kandidatuddannelsen opnå dybtgående indsigt i forskningens aktuelle problemstilling og metoder, således at denne indsigt kan bringes til anvendelse i løsning af problemer inden for forskning Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: dokumentere dybtgående kendskab til og overblik over en aktuel problemstilling inden for datalogisk forskning og dennes mulige løsninger Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: ræsonnere om og med de berørte begreber og teknikker anvende og skabe teoridannelser inden for fagområdet i forbindelse med formulering af og analyse og løsning af et problem inden for datalogisk forskning formidle en aktuel datalogisk problemstilling, et bidrag til dens løsning og det tilhørende begrebsapparat inden for forskningsområdets rammer Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: anvende begreberne og ræsonnementerne inden for fagområdet til at formulere, analysere og bidrage til løsning af et problem inden for en aktuel problemstilling i datalogisk forskning Undervisningsform: Projektarbejde, der skal omfatte: formulering, analyse og bidrag til løsning af et aktuelt forskningsproblem, normalt inden for det område af datalogi, som var emnet for projektmodulet på 3. semester (DAT9) Mundtlig prøve på baggrund af projektrapport Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala 28
30 Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Tekniske Fakultet for IT og Design og træder i kraft pr. september Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra datalogi fra 2017, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2019, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning. 29
31 Kapitel 5: Andre regler 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på engelsk 1. Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk 2. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se Fællesbestemmelser. 5.3 Eksamensregler Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på hjemmesiden for Det Tekniske Fakultet for IT og Design. Alle studerende som ikke har deltaget i Aalborg Universitets PBL-introduktionsforløb i løbet af deres bacheloruddannelse, skal følge og have godkendt introduktionsforløbet Problembaseret læring og projektledelse inden de kan deltage i projekteksamen. For nærmere information omkring introduktionsforløbet, se Skolen for Informations- og Kommunikationsteknologis hjemmeside. 5.4 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 5.5 Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog. 5.6 Uddybende information Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.. 1 Eller et andet et fremmedsprog (efter studienævnets godkendelse) 2 Studienævnet kan dispensere herfra 30
Studieordning for kandidatuddannelsen i datalogi
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævn for Datalogi Studieordning for kandidatuddannelsen i datalogi Aalborg Universitet Februar 2017 Campus Aalborg Forord: I medfør af lovbekendtgørelse nr.
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Datalogi
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævn for Datalogi Studieordning for kandidatuddannelsen i Datalogi Aalborg Universitet September 2015 Campus Aalborg Forord: I medfør af lovbekendtgørelse
Læs mereBACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018
BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning Link(s) til andre versioner af samme studieordning: Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi, 2015 (Version
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereKandidatuddannelsen i Software
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Datalogi Studieordning for Kandidatuddannelsen i Software Aalborg Universitet September 2015 Campus Aalborg Forord: I medfør af lovbekendtgørelse
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informatik
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Datalogi Studieordning for kandidatuddannelsen i informatik Aalborg Universitet September 2015 Campus Aalborg Forord: I medfør af bekendtgørelse
Læs mereFORORD:... 1 KAPITEL 1: STUDIEORDNINGENS HJEMMEL MV...
Forord: I medfør af lovbekendtgørelse 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i software. Uddannelsen følger
Læs mereStudieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006
Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Informatik. 2011 Version 2 juli 2012
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Datalogi Studieordning for kandidatuddannelsen i Informatik 2011 Version 2 juli 2012 Aalborg Universitet Uddannelsen udbydes i Aalborg Forord:
Læs mereKandidatuddannelsen i Matematik-økonomi
Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af
Læs mereStudieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)
Studieordning for Master i teknologiledelse Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord: I medfør af lov 985 af 21.
Læs mereStudieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Læs mereAAU, oktober Lone Leth Thomsen Studienævnsformand for datalogi
Forord I medfør af lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i datalogi (it). Uddannelsen
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 7
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i machine learning og datavidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse
Læs mereSTUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET
STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ERHVERVSØKONOMI, 2017
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ERHVERVSØKONOMI, 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning Link(s) til andre versioner af samme studieordning: Curriculum and Regulations for the
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Økonomistyring og Informatik) ved Aalborg Universitet September 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Økonomistyring og Informatik) ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi, (Innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi, (Innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013) De overordnede bestemmelser, der
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informatik
Det Tekniske Fakultet for IT og Design Studienævnet for Datalogi Studieordning for kandidatuddannelsen i informatik Aalborg Universitet September 2017 Campus Aalborg Forord: I medfør af bekendtgørelse
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,
Læs mereStudieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 1 Bekendtgørelsesgrundlag Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen)
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008
Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg
Læs mereGlobal Refugee Studies
Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi. (innovation og videnøkonomi). ved Aalborg Universitet
Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi (innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2012 med ændringer 2014 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 7
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København
Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi. Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling Aalborg Universitet 2014 Forord I medfør af lov 367 af 25. marts
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereDenne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.
2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012) De overordnede
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)
Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018
Indholdsfortegnelse Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 2 2. Studienævn og fakultet... 2 3. Optagelse... 2
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012.
Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2012 Med ændring 2015 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereProfilbeskrivelse for Business Controlling
Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015
Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereDanskfagligt projektorienteret
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2013)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2013) De overordnede bestemmelser,
Læs mereStudieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet
Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier
Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science in Structural Engineering Studieordning 2013, Version
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi September 2009 (Revideret med virkning 1. sep. 2013)
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi September 2009 (Revideret med virkning 1. sep.
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereStudieordning for. Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (International virksomhedsøkonomi/international Business
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (International virksomhedsøkonomi/international Business Economics) ved Aalborg Universitet September 2007 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr.
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereMASTERUDDANNELSE I GEO INFORMATIK MASTER OF TECHNOLOGY MANAGEMENT (MTM)
MASTERUDDANNELSE I GEO INFORMATIK MASTER OF TECHNOLOGY MANAGEMENT (MTM) (GEOINFORMATION MANAGEMENT) STUDIEORDNING DET TEKNISK NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET 2011 1. september 2011 1 Master
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mere