KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT N.J. Fjordsgades skole

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 4. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om N.J. Fjordsgades skole 769 Elever 61,3% Af distriktets elever 13 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 7,0% Af skolens elever har dansk som andetsprog N.J. Fjordsgades skole N.J.Fjords Gade Aarhus C Tlf.: Skoleleder: Jette Bjørn Hansen jebj@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: N.J. Fjordsgades Skole er en kommunal folkeskole med børn og unge fra 0. til 9. årgang samt skolefritidsordning med børn fra årgang. er beliggende på Frederiksbjerg, en ældre bydel centralt placeret i Århus. Omkring skolen ligger mange gode faciliteter f. eks. idrætsforening, beboerhus, svømmehal, ungdomsskole, fritidsklub, dagtilbud, offentlig legeplads m.v., og samtidig ligger skolen tæt på skov og strand. Dette giver skolen en bred vifte af muligheder for kontakt med lokalområdet. s børn og unge er fordelt på tre matrikler specialklasse, indskoling og mellemtrin er på Fjordsgades Skole i både undervisning og fritid, dog er 4. klasses SFO i afdelingen i Marselisparken, og udskolingen er på Sct. Annagades Skole. I alt går der 784 elever på skolen. tilbyder aldersintegreret indskoling. Det betyder, at børnene går på aldersblandede stamhold svarende til klassetrin. I de to første lektioner dagligt arbejdes der med dansk og matematik på differentierede hold, således at det enkelte barn bedst muligt tilbydes passende udfordringer. Resten af dagen frem til kl arbejder stamholdene med de øvrige fag i fagrækken. Nærmere beskrivelse ligger på skolens hjemmeside, KRAI har til formål at styrke børns trivsel, læring og udvikling i skolestarten med et særligt fokus på sprog, læsning og sociale kompetencer. Formålet er, at børnene oplever en mere sammenhængende overgang, og at de ikke fastholdes i bestemte roller. Dermed sikres deltagelsesmuligheder for alle børn i fællesskaber. De naturvidenskabelige fagområder er i stigende grad under udvikling på skolen. Flere klasser deltager i matematikkens dag, Naturfagsmaraton og First Lego League, ligesom der arbejdes med at udvikle de bedste arbejdsmetoder i fysiklokalet samt mere inddragelse af udeaktiviteter. Der er endvidere blevet etableret et rullende natur/teknik lokale i sidste skoleår. s specialteam har også lagt et øget fokus på kollegial vejledning, og arbejder blandt andet med faglige refleksioner, forebyggende AKT og hjælp til klasseledelse. I udskolingen er der indført skolerejser i sprogfagene, således at der tilbydes sprogrejse med fokus på engelsk i 8. klasse og fransk/tysk i 9. klasse. Der tilbydes forskellige aktiviteter i nogle af pauserne, så der er mulighed for at være i fælles aktiviteter for nogle af de børn/unge, som synes pauser og de frie situationer er svære. Endelig arbejdes der med faglige fordybelsesdage, hvor hvert fag får et antal faglige fordybelsesdage på et skoleår. Hvert år kan elever fra Fjordsgades udskoling komme på udveksling i Harbin i Kina. De elever, som ønsker at komme på udveksling, skal gå på et ungdomsskolehold, hvor de skal lære kinesisk sprog, historie og kultur. Dette er en forudsætning for udvekslingen. Genbesøg fra Harbin er en del af udvekslingen, der foregår i et samarbejde med Læssøesgades skole, Ungdomsskolen og Viby Gymnasium. Fælles for alle indsatserne er, at de som mål har at løfte elevernes faglige niveau med henblik på at indfri målsætningen om, at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse. For at nå det mål, skal der satses på et solidt pædagogisk fundament, hvor der rådes over mange forskellige pædagogiske og faglige redskaber, da børn lærer forskelligt. Centralt i dette arbejde er børnenes glæde ved læring og deres trivsel. har to lærere, som nu er certificeret i arbejdet med læringsstile. I den daglige praksis i undervisningen arbejdes der i højere og højere grad med udgangspunkt i børnenes læringsstile, og børnene inddrages aktivt i refleksioner over egne foretrukne måder at lære på, samt hvorledes de kan få større glæde ved at lære samt forstå, at andre kan have andre præferencer. understøtter det læringsfremmende miljø, hvor der er sammenhæng mellem mål, indhold, arbejdsmetoder og evalueringsmetoder. Læringsmiljøet er kendetegnet ved gensidig respekt, tryghed ved at reglerne respekteres, fælles ansvar, at læreren og pædagogen er retfærdige overfor gruppen som helhed, og at læreren og pædagogen viser omsorg for børnene, som også viser omsorg for hinanden. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Udviklingspunkter: 1. Trivsel; for børn og voksne 2. KRAI, kompetencebestemt aldersintegreret rullende indskoling 3. Integration 4. Specialpædagogik, både i forhold til specialklasser og børn i problemer OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: AD 1: s leveregler er færdiggjort og implementeret i klasserne, dels i forbindelse med temaugerne om trivsel, dels i det løbende trivselsarbejde. Ligeledes er de præsenteret for alle forældrene i tilknytning til forældrearrangementer. s ledelse har udviklet en medarbejderuddannelse i fem moduler, som alle nyansatte bliver tilbudt. I skoleåret /12 har alle med mindre end to års anciennitet været igennem forløbet. Ad 2: Der er foretaget slutevaluering af KRAI ved udløb af projektperioden samt lavet indstilling til B&U om at fortsætte med modellen. AD 3: Skolebestyrelsen har afholdt et temamøde med deltagelse af oplægsholder fra B&Us afdeling for Pædagogik og Integration. AD 4: I skoleåret /12 er der oprettet endnu en specialklasse, så der nu er to i alt. Der er indført ny procedure i specialteamet i forhold til hjælp og støtte til børn i vanskeligheder. Det betyder, at al indsats følges op af tæt sparring og feed back til de primære undervisere (og evt. pædagoger afhængig af aldersgruppe) samt inddragelse af hele teamet omkring børnene. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: AD 1: Levereglerne benyttes aktivt i det daglige og ved løsning af konflikter. De nyansatte udtrykker stor tilfredshed med medarbejderuddannelsen, der giver en god indføring i alle de forhold, der ligger udenom de rent undervisningsfaglige elementer i arbejdet på skolen. AD 2: Der har i KRAIs projektperiode været en stigende tilfredshed med børnenes trivsel og faglige udvikling både blandt forældre og børn. Et af de fremadrettede udviklingsområder er forældresamarbejdet. Ad 3: Der er blevet udarbejdet en integrationspolitik, der p.t. er under revidering med henblik på at opstille nye målsætninger. Arbejdet med tjek på sproget er blevet systematiseret. AD 4: Evalueringen af den nye procedure for specialteamets indsats pågår i skrivende stund. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... - at etablere og fastholde et åbent og tillidsfuldt samarbejde omkring det enkelte barn. - at være lydhøre overfor forældre og andre relevante samarbejdspartneres input samt at differentiere skole- /hjemsamarbejdet, så det bliver målrettet den enkelte families behov. - at lade forældrene beholde det primære ansvar i forhold til deres børn og hvor det ikke er muligt, forsøger ledelse og personale at kompensere og sætte ind med ekstra ressourcer. - skolens sociale arrangementer såvel i de enkelte klasser som for skolen som helhed giver gode fælles positive rammer for det gode skole-/hjemsamarbejde. Som resultat ser vi, at... - der generelt er høj forældretilfredshed og høj elevtrivsel. - der er et godt tillidsforhold forældre, elever og skole imellem. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 77,0% 73,4% 81,9% 79,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i skolen 65,2% 61,2% 66,5% 65,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i spørgsmål vedr. barnets læring ,7% 60,8%...spørgsmål vedr. barnets trivsel ,5% 68,3%...spørgsmål om pladsen til forskellighed ,6% 49,4%...beslutninger vedr. skolen 48,7% 41,6% 59,1% 53,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 78,0% 79,7% 80,5% 79,5%...SFO samlet set 80,0% 84,0% 83,9% 81,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... - elevernes individuelle kompetencer og læringsstile. - elevernes trivsel i det daglige.vi har aldersintegration i indskolingen (KRAI) og på mellemtrin og i udskolingen benyttes holddeling. Som resultat ser vi, at... - alle elever går til afgangsprøve. - resultaterne af trivselsundersøgelser blandt børnene viser, at de er glade og glade for at gå i skole. - der er foreløbige indikatorer på tidligere læseindlæring samt en højere grad af inklusion og tolerance som følge af KRAI. Modellen har dog endnu ikke fungeret længe nok til at lave endelige konklusioner. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Dansk skriftlig læsning 7,2 5,9 6,4 7,2 6,6 Dansk skriftlig retskrivning 6,7 6,4 6,2 6,9 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 7,2 7,8 6,6 7,0 6,6 Dansk skriftlig orden 6,1 6,0 5,7 6,3 6,0 Dansk mundtlig 7,6 7,7 7,3 7,9 7,6 Matematik færdigheder 7,3 8,3 7,6 7,3 7,0 Matematik problemløsning 6,8 8,3 6,3 6,0 6,3 Engelsk mundtlig 7,1 7,9 7,8 8,8 7,6 Fysik/kemi praktisk mundtlig 6,4 6,9 5,5 6,5 6,3 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Engelsk skriftlig 7,3 7,3 7,6. 7,0 Tysk mundtlig 5, ,6 Fransk mundtlig 8, ,2 Historie mundtlig 8,5 8,5 7,5 7,9 7,2 Samfundsfag mundtlig ,3 Kristendomskundskab mundtlig - 8,4-8,0 7,4 Biologi skriftlig 6,7 7,1 9,7 7,5 7,6 Geografi skriftlig 7,1 8,5 8,2 8,2 7,8 Valgfag Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab ,2 Samlet gennemsnit 7,0 7,4 6,9 7,2 6,9 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 2,9 3,5 4,6 4,5 4,9 3,1 2,7 3,1 2,6 11,1 11,0 11,0 10,9 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående histogram viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 85 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 8 %. F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker E. Meget langsomme noget usikre læsere D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere I pct C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater B. Gode læsere A. Gode og hurtige læsere KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at udfordre det enkelte barn - 51,0% 61,6% 57,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der kun sjældent eller sommetider keder sig i skolen klassetrin... 92,1% 1. klassetrin. 100,0%. 92,4% 2. klassetrin 93,5% 95,8% 95,9% 94,4% 3. klassetrin 94,5% 95,7% 97,1% 94,3% 4. klassetrin 97,0% 94,1% 80,4% 92,5% 5. klassetrin 91,4% 93,7% 89,2% 89,7% 6. klassetrin 91,7% 89,1% 84,6% 90,7% 7. klassetrin 87,5% 83,8% 85,0% 87,2% 8. klassetrin 86,4% 86,4% 81,3% 86,4% 9. klassetrin 78,8% 77,3% 75,4% 85,8% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i s konkrete mål for afgangsårgangen pct. Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang 2010-årgang -årgang -årgang 15,9% 37,5% 31,5% 38,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 78,3% 60,9% 63,0% 56,6% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter årgang - årgang årgang årgang 89,9% 95,6% 83,3% 86,1% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang 2010-årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,2% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang 2010-årgang 2010-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,1% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 65 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser. 51,0% 55,0% 63,1% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... - bevægelse og egentransport til skole. - bevægelsesbånd i udskolingen. - aktiv inddragelse af trivselsundersøgelsernes resultater i de enkelte klasser i trivselsuger og i det løbende trivselsarbejde. - udeundervisning. - sund mad i kantinen. Som resultat ser vi, at... - børnene scorer højt i trivselsundersøgelserne. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 84,5% 87,0% 85,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse der udtrykker trivsel, skal være over 85 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad klassetrin... 98,4% 1. klassetrin. 100,0%. 96,9% 2. klassetrin 96,7% 97,7% 98,4% 97,5% 3. klassetrin 98,6% 95,7% 98,5% 98,4% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden klassetrin 94,0% 98,5% 96,2% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,6% 6. klassetrin 94,4% 100,0% 100,0% 99,0% 7. klassetrin 96,9% 100,0% 98,3% 98,5% 8. klassetrin 100,0% 98,3% 100,0% 98,7% 9. klassetrin 94,2% 98,5% 96,5% 97,7% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen klassetrin 92,5% 100,0% 94,2% 95,1% 5. klassetrin 94,3% 95,3% 95,5% 93,2% 6. klassetrin 94,4% 92,2% 90,8% 92,8% 7. klassetrin 92,2% 92,4% 91,7% 91,0% 8. klassetrin 89,4% 86,4% 89,2% 90,5% 9. klassetrin 90,4% 93,8% 77,2% 88,6% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge i 4, 6. og 9. klasse, der oplever at blive anerkendt i skolen skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere klassetrin 91,0% 94,1% 96,2% 93,6% 5. klassetrin 94,3% 93,8% 93,8% 94,7% 6. klassetrin 94,3% 90,6% 95,4% 94,8% 7. klassetrin 92,2% 91,3% 86,4% 92,4% 8. klassetrin 93,9% 89,8% 95,4% 93,7% 9. klassetrin 90,4% 92,4% 91,2% 92,4% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2008/09 / / /11 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,7 3,6 3,6 3,1 0,8 2,0 2,4 1,6 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 5,9 6,7 5,5 6,8 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 10,4 12,4 11,6 11,6 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året. 2008/09 / / /11 Andelen af elever med over 10 % samlet fravær 11,5% 16,6% 14,6% 16,3% Bekymrende fravær er fravær, som af skoleledelsen vurderes at give anledning til bekymring i forhold til den enkelte elev. Der vil oftest være tale om manglende fremmøde igennem længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund. Såvel antallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. Vurderes fraværet at være bekymrende, udarbejdes der en handleplan med det formål at forbedre elevens fremmøde. Nedenstående er en opgørelse over andelen af elever med bekymrende fravær, dvs. andelen af elever, der inden for seneste skoleår har været en handleplan på. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af elever med bekymrende fravær skal være under 2,7 %. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2008/09 / / /11 Antal elever med handleplan Samlet antal fraværsdage Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 70,0 19,0 78,6 30,1 Elever med handleplan i % af samlet elevtal 0,1% 0,1% 1,0% 3,6% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe klassetrin... 70,6% 1. klassetrin. 100,0%. 76,2% 2. klassetrin 72,1% 77,2% 77,7% 80,1% 3. klassetrin 90,1% 79,4% 89,2% 84,7% Andelen af elever, der uden for skolen i ½ time om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder klassetrin 94,0% 94,1% 94,2% 94,0% 5. klassetrin 94,3% 96,8% 92,3% 94,6% 6. klassetrin 94,4% 95,3% 96,8% 95,6% 7. klassetrin 95,3% 97,5% 98,3% 95,2% 8. klassetrin 90,9% 98,3% 87,7% 92,9% 9. klassetrin 88,5% 92,4% 96,5% 93,1% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 2008/09 / / /11 0. klassetrin - 0,0%. 11,1% 6. klassetrin - 22,5% 16,9% 16,8% 9. klassetrin ,3% Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt klassetrin 0,0% 1,3% 0,0% 1,0% 8. klassetrin 7,6% 5,1% 3,1% 2,2% 9. klassetrin 13,5% 7,7% 1,8% 6,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange klassetrin 0,0% 0,0% 1,7% 0,6% 8. klassetrin 6,1% 6,8% 4,6% 3,3% 9. klassetrin 40,4% 36,4% 33,3% 16,1% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige uden fyldninger i tænderne 66,7% 51,8% 58,8% 55,7%...med mange huller (mere end 6 huller) 3,7% 4,7% 12,0% 7,4% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... - at så mange elever som muligt inkluderes i klassens sociale og faglige miljø. Som noget nyt, er der til al bistand fra skolens specialteam knyttet faglig sparring og supervision til den/de primære lærere (og eventuelt pædagoger afhængig af børnenes alder) omkring de børn, der gives ekstra hjælp til. Som resultat ser vi, at... - en meget lav andel af skolens elever henvises til specialklasser og -tilbud. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven klassetrin... 97,8% 1. klassetrin. 100,0%. 97,8% 2. klassetrin 98,6% 98,6% 98,8% 98,4% 3. klassetrin 100,0% 95,7% 97,1% 97,8% 4. klassetrin 94,0% 98,5% 96,2% 99,0% 5. klassetrin 98,6% 98,4% 98,5% 98,7% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 98,4% 98,8% 100,0% 98,9% 8. klassetrin 97,0% 96,6% 100,0% 98,8% 9. klassetrin 96,2% 100,0% 94,7% 97,5% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr ,4% 73,5% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af skolebestyrelser der finder at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 95 %. Nedenfor er indikatoren belyst ved alle forældres svar, uanset deltagelse i bestyrelsen. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle ,8% 49,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen klassetrin ,0% 75,3% 5. klassetrin ,2% 71,5% 6. klassetrin ,5% 75,1% 7. klassetrin ,7% 73,5% 8. klassetrin ,7% 75,2% 9. klassetrin ,1% 70,6% 10. klassetrin ,0% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen klassetrin... 95,6% 1. klassetrin. 83,3%. 96,2% 2. klassetrin 93,8% 98,6% 97,5% 96,4% 3. klassetrin 95,9% 94,2% 97,1% 96,2% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der i de sidste par måneder er blevet mobbet én gang om ugen eller flere gange om ugen klassetrin 3,0% 2,9% 3,8% 6,2% 5. klassetrin 1,4% 3,1% 1,5% 4,5% 6. klassetrin 2,8% 1,6% 1,5% 3,3% 7. klassetrin 4,7% 1,3% 1,7% 2,7% 8. klassetrin 1,5% 3,4% 1,5% 2,6% 9. klassetrin 9,6% 1,5% 3,5% 2,6% 10. klassetrin ,3% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over 85%. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at begrænse mobning 79,0% 60,4% 73,6% 68,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - - 6,7% 9,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsens udtalelse i forbindelse med Kvalitetsrapport NJF 2012 Skolebestyrelsen har stor anerkendelse for de flotte tilbagemeldinger i kvalitetsrapporten, der samlet set indikerer, at Fjordsgades skole formår at levere resultater i en tid præget af udvikling på alle niveauer. Der er tilmed en trivselsundersøgelse for medarbejderne, der helt afgørende peger på, at trivslen er steget markant, og at medarbejderne er glade og stolte af deres arbejdsplads. Vi er generelt steget på en række strategiske områder og ligger flot ift. gennemsnittet i kommunen. Vi ønsker i særlig grad at fremhæve: - Der er en meget stor stigning i forældrenes oplevelse af indflydelse på beslutninger. - I de bundne prøvefag er vi steget på en række områder. s samlede karaktergennemsnit er steget fra 6,9 i sidste måling til 7,2, og det er samtidig glædeligt, at gennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel af eleverne også er steget. Indsatsen i forhold til den svageste del af elevgruppen har været et fokusområde de senere år. Det er netop blandt skolens målsætninger at hæve gennemsnittet ved afgangseksamen. - Forældrenes oplevelse af, om vi som skole giver det enkelte barn passende faglige udfordringer er steget med 10% til 61,6%. - Forældretilfredsheden med børnenes trivsel er steget, og elevernes trivselsundersøgelse viser, at børnene i KRAI er glade og tilfredse. Fokusområder 2012/2013 På baggrund af rapporten og vores drøftelser i skolebestyrelsen, udpeger vi tre områder, som vi i tæt samarbejde med skolens ledelse vil fokusere på i den kommende tid: I matematik ligger NJF under karaktergennemsnittet for kommunen. At den er faldet yderligere i år kan skyldes landsdækkende tilbagemeldinger om en svær afgangsprøve i Både matematik og fysik/kemi er de eneste fagområder, der ligger et godt stykke fra karakteren 7. Igangsatte tiltag og evt. nye drøftes i bestyrelsen. Elever med dansk som andetsprog ligger under det kommunale gennemsnit, men den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag er steget væsentligt, hvilket ligger i tråd med vores ambition. I forhold til andelen af unge, der går direkte til ungdomsuddannelser, er vi faldet og ligger under det kommunale gennemsnit. Det bør undersøges, hvordan NJFs elever kan komme tættere på 95% målsætningen. Kan vi opbygge en stærkere vejledning? Kan vi gøre mere i opfølgningen efter 9. klasse? Vi har markant flere 9. klasses elever, der har et stort alkoholforbrug i forhold resten af kommunen. Her vil skolebestyrelse sammen med ledelse drøfte tiltag. gør i forvejen et stort arbejde. De sidste tre år har vi på 5. årgang været med i projekt social pejling, hvor man blandt andet arbejder med flertalsmisforståelser. Det laves sammen med socialforvaltningen som forebyggelsesprojekt. Skolebestyrelsen, NJ Fjordsgades Skole, den 28. marts 2012.