GLOBAL ØKOLOGI. Tema: Trafik efter planen. Tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GLOBAL ØKOLOGI. Tema: Trafik efter planen. Tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik"

Transkript

1 Tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik GLOBAL ØKOLOGI NR ÅRGANG DECEMBER 2003 Tema: Trafik efter planen Læs også: Medicinrester på vej mod grundvandet Betalingsring i London en succes Er handel med CO 2 til fordel for u-landene?

2 Kollektiv mobilitet Glade energibudskaber uden grundlag Danmark har de seneste årtier øget befolkningens mobilitet ved især at prioritere asfaltbaserede løsninger. Det er foreløbig blevet til km asfaltveje, og landskabet er derved blevet opdelt i bittesmå parceller. Alene motor- og motortrafikveje udgør i dag km en vækst på 270% siden 1980 og det bringer Danmark i den europæiske førertrøje målt i km motorvej pr. indbygger 1. Men den såkaldte motorvejsmafia Ikast, Heiselberg, Melchior, Mortensen, Buksti har nået pensionsalderen. Danskerne er blevet mere positive overfor effektive kollektive trafikløsninger og er ikke specielt glade for lange bilkøer ind til byerne, overflødige motorveje ude på landet eller ødelæggelse af naturområder som f.eks. Gudenådalen. Det er nu, der er basis for en historisk ændring af dansk trafikplanlægning. Måske er det allerede ved at ske. Årtiers største jernbaneaftale lød det fra Det Radikale Venstre efter, at de sammen med V, K, O og Q indgik i november måneds store trafikforlig. Banestyrelsen og jernbanenettet får et par milliarder kr. ekstra hvert år de næste 10 år. Men ser man på nyinvesteringer, har motorveje stadig første prioritet. Forliget gav 3,4 mia. kr. til nye veje og kun 1,1 mia. kr. til tognettet. Trafikaftalen handler om økonomi og mobilitet. Miljø nævnes ikke. Det stemmer overens med trafikforsker Bent Flyvbjergs iagttagelse om, at mobilitet er tidens altdominerende motiv for at investere i trafik 2. Det er ønsket om øget fremkommelighed, der får os til at bygge motorveje og broer og udvide indfaldsvejene. At det så af og til fører til det modsatte er en anden sag. Jeg mener, at samme mobilitetsargument må anvendes for at fremme den kollektive transport. På den måde er det lykkedes Londons borgmester at få vælgernes opbakning til en ny trafikplan, der søger at øge fremkommeligheden ved at begrænse antallet af biler. Midlet er trængselsafgifter, og indtægterne anvendes til forbedringer af den kollektive transport 3. Mobiliteten i København og andre større danske byer kan ligeledes forbedres vha. trængselsafgifter. På landsplan bør en passende kilometerafgift indføres. Alle afgiftsindtægter skal bruges til at skabe øget mobilitet for kollektivister, cyklister og fodgængere. Trafikinvesteringer skal i højere grad tilgodese den kollektive mobilitet. Argumentet er enkelt: flere mennesker vil opleve øget fremkommelighed. Samtidig vil naturområder blive skånet, luftforurening og CO 2 -udslip mindskes, sundheden forbedres og antallet af trafikdrab reduceres. Trafikpolitik bør handle om kollektiv mobilitet. Nu mangler vi bare nogle politikere til at føre visionerne ud i livet. Af Bo Normander, redaktør Hvis klimakatastroferne skal begrænses, så skal energiforbruget drastisk ned. Det energiforbrug, som fortsat vil være nødvendigt, skal komme fra sol og vind. Energistyrelsens årlige statistikker er vigtige pejlemærker for denne nødvendige udvikling. For nylig er 2002-statistikken udsendt. Styrelsens konklusion er en glad fanfare: Energiforbruget faldt i Det er ikke forkert, for det faldt med 1,3%. Og det var stort set, hvad massemedierne spredte ud til befolkningen. Statistikkens kommentarer til kurver og tabeller giver alt i alt mange nyttige oplysninger. Men dét, der ikke er med i kurver og kommentarer, er langt det vigtigste. Det vises, at siden 1990 er det samlede energiforbrug i Danmark kun steget 1%. Samtidig er udledningen af drivhusgassen CO 2 (Danmark hører til blandt verdens 10 største udledere målt pr. person) faldet med næsten 14%. I samme periode er bruttonationalproduktet (BNP) vokset 30%. Det betyder, at hver BNP-enhed i 2002 krævede 22,3% mindre energi og var årsag til 34% mindre CO 2 -udledning end i Dette er gode udviklingsforløb, som ikke mange lande har præsteret. Men det skyldes udelukkende tidligere regeringers miljøindsats fra Schlüter til Nyrup. Denne udvikling har VK-regeringen sat i stå. Nedbringelsen af CO 2 går i dag for langsomt (1,9% i 2002) i forhold til, hvad Danmark har forpligtet sig til i Kyoto-aftalen frem til Og selv denne forpligtelse er kun et lille skridt på vej mod de reduktionsmål, som den industrialiserede verden skal nå i årtierne derefter, hvis klimakatastroferne skal kunne begrænses. Endvidere ses det af tabellerne, at anvendelsen af vedvarende energi (VE), som nu måles til 12,5% af det samlede energiforbrug, nok skyldes vækst i vindkraft, men især består i en omfattende halmog affaldsforbrænding i kraftvarmeværkerne. Dette er ikke holdbart i det lange løb. Halm skal i højere grad nedpløjes for at bevare dyrkningsjordens kvalitet, og affaldsmængderne skal begrænses. Trafikken, landbruget og private husholdninger tegner sig for store energiforbrug og dermed stor udledning af drivhusgasser. Hvad er der sket på disse felter? Efter olieforsyningskriserne i 1970 erne gennemførtes vigtige effektiviserings- og besparelsesindsatser. De er stort set gået i stå af mangel på økonomiske og oplysningsmæssige tilskyndelser. Skammeligt, eftersom besparelsesmulighederne fortsat er meget store. Tilmed er der overvældende erhvervs- og eksportmuligheder inden for de teknologier, som kan lette besparelserne. Det Økologiske Råd, Europas Miljø og EnergiDebat har netop udsendt bogen Energi, klima og forsyningssikkerhed i EU og Danmark (se side 31), som giver en lang række af de oplysninger, som ikke er med i den officielle statistik fra Energistyrelsen. 1) Vejdirektoratet 2002 og OECD ) se interviewet med Flyvbjerg side i dette nummers trafiktema 3) se Derek Turners artikel side Af Uffe Geertsen, redaktionen 2 GLOBAL ØKOLOGI DECEMBER 2003 LEDER

3 Global Økologi Global Økologi Nr. 5, 10. årg., december 2003 Redaktion Bo Normander (ansv.), Uffe Geertsen, Claus Wilhelmsen, Bendt Ulrich Sørensen, Xenia Thorsager Trier, Poul Erik Pedersen, Kåre Press-Kristensen, Sabina Holstein Aarup, Francois Bahu Layout Åse Eg Jørgensen Eg&Fjord Udgiver Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf Fax Global Økologi er tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik. Udkommer fem gange årligt. Global Økologi samarbejder med internationale miljøtidsskrifter, bl.a. The Ecologist og Practische Ökologie. Redaktionens og Det Økologiske Råds synspunkter afspejles kun i indlæg, hvor dette er tydeligt angivet. Tryk Mediefabrikken/Arco Grafisk Papir Reprint Forside Foto af Søren Dyck- Madsen Bidrag til næste nummer indsendes inden 9. januar Næste nummer udkommer februar Global Økologi modtager støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. Global Økologi forfatterne ISSN Fokus I 4 EUs kemikaliereform i fare for at blive udvandet Af Sidsel Dyekjær og Bo Normander 5 GMO-frie zoner i Storbritannien Af Bo Normander 6 Ét globalt patentsystem? Tema En analyse fra GRAIN 8 Trafik efter planen Global Økologi sætter i dette tema fokus på trafikplanlægning i Danmark såvel som i Europa 9 Dansk trafikplanlægning et studie i privatbilisme Af Ivan Lund Pedersen 11 Europæisk trafikplanlægning spøgelserne er selvopfundne Af Jörg Beckmann og Markus Liechti 14 Trængselsafgifter i London Af Derek Turner 16 Trafikplaner kræver befolkningens opbakning Interview med Bent Flyvbjerg Fokus II 18 Hvordan beskyttes grundvandet mod pesticider? Af Hans Nielsen 20 Medicinrester på vej mod grundvandet Af Xenia Thorsager Trier og Bo Normander 23 MTBE endnu et krydderi til grundvandetg? Af Kåre Press-Kristensen 25 Fair trade og Kyotog? Af Liam Salter og Ben Pearson Rubrikker 28 Bognyt 29 Nyt fra Rådet 30 Kalender og debat 31 Publikationer INDHOLD GLOBAL ØKOLOGI DECEMBER

4 Kort nyt Regeringen fjerner portostøtte Danske fagblade og tidsskrifter rammes hårdt af regeringens beskæring af portostøtten. Aviser og dagblade opretholder støtten, men med Finansloven 2004 fjernes 180 mio. kr. af portostøtten til blade, der ikke udkommer mindst en gang om måneden og har et bredt nyhedsformål. Det betyder, at Ingeniøren, Folkeskolen, Landbrugsavisen og mange andre må betale fuld porto pr. blad svarende til et almindeligt brev. Global Økologis merudgift vil være godt kr. årligt. Portostøtten ophører pr. 1. marts mio. kr. af portostøtten overføres til en fond, der på god smagsdommervis vil blive administreret af kulturminister Brian Mikkelsen. Tyskland lukker første a-kraftværk Det første af Tysklands 19 atomkraftværker er blevet lukket som et led i landets udfasning af atomkraft. A-kraftværket Stade nær Hamburg blev officielt sat ud af drift 14. november ved et tryk på en enkelt knap. Nu følger et stort oprydningsarbejde. Miljøminister Jürgen Trittin fra De Grønne udtalte på dagen: Intet land trækker sig så hurtigt fra a-kraft som Tyskland. Indtil 2020 vil der i gennemsnit blive lukket et værk om året. Udfasningen af atomkraft blev besluttet i 2001 af Tysklands rød-grønne regering, men kan i princippet omstødes efter et regeringsskifte. (14. november 2003) Grøn jul nemmere end nogensinde I år er det blevet endnu lettere end tidligere at finde økologisk julemad, juletræer og julegodter. Der er kommet flere producenter og forhandlere af miljøvenlige produkter. Informationscenteret for Miljø & Sundhed har en opdateret forhandlerliste på Månedens link Hvad er The Meatrix? Få sandheden at vide om hvor din mad kommer fra. Se den fabelagtige flash-film på EUs kemikaliereform i fare for at blive udvandet Efter flere års omfattende arbejde har EU-kommissionen fremlagt et forslag til en ny kemipolitik i EU. Det skal sikre en bedre kontrol med de ca kemikalier, der i dag er tilladt på markedet. Men industrien og dens politiske støtter er ved at udvande lovforslaget. Af Sidsel Dyekjær, Det Økologiske Råd og Bo Normander, red. EU-kommissionens forslag til et nyt kemikaliedirektiv, der blev offentliggjort den 29. oktober, skal gøre det muligt at håndtere skadelige kemiske stoffer i EU for bedre at kunne beskytte miljø og sundhed. Direktivforslaget går under navnet REACH en forkortelse for registrering, evaluering og autorisation af kemikalier, og det skal erstatte 40 eksisterende direktiver. Det anses som et af de mest kontroversielle lovforslag i EUs historie. Under høringen på nettet indløb over kommentarer, og industrien og USA ved bl.a. udenrigsminister Colin Powell har udtalt sig åbenlyst negativt om initiativet. REACH-systemet, der vil pålægge industrien at dokumentere, at deres produkter er sikre, vil ifølge EU-kommissionen bl.a. kunne spare op mod dødsfald pr. år samt store hospitalsudgifter. Men der er allerede nu fare for, at lovteksten udvandes til et punkt, hvor der ikke længere er noget reelt indhold tilbage. Italiens EU-formandskab besluttede i oktober, at REACH ikke længere skal behandles af EUs miljøministre. I stedet skal Konkurrenceevnerådet, dvs. EU-landenes erhvervsministre, tage sig af behandlingen af EUs hidtil mest gennemgribende kemikaliereform. Under Konkurrencerådets første debat (10. november) om tidligst vedtaget i Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening og Forbrugerrådet vil følge arbejdet med REACH tæt. Organisationerne stiller bl.a. krav om, at farlige kemikalier erstattes med mindre farlige kemikalier eller teknologier (substitutionsprincippet), at godkendelser gøres tidsbegrænsede, at informationspligten også omfatter forbrugerprodukter, f.eks. tandpasta eller legetøj, samt at de oplysninger, der skal indsendes om kemiske stoffer, skal være tilstrækkeden nye reform blev der udtrykt stor bekymring for, om industrien blev pålagt for store byrder. Kravene om, at kemiske stoffer skal være undersøgt for de mest basale egenskaber, før de må markedsføres, vil formentlig blive lempet. Detaljerne i lovforslaget skal nu diskuteres i en adhoc gruppe, hvor både miljø- og erhvervsembedsmænd deltager. Samtidig skal Europa-Parlamentet diskutere forslaget, men 1. læsning bliver sandsynligvis udskudt til efter valget i juni Det endelige lovforslag bliver 4 GLOBAL ØKOLOGI DECEMBER 2003 EUs KEMIKALIEREFORM I FARE FOR AT BLIVE UDVANDET

5 Grafik: Åse Eg Jørgensen lige til, at man kan foretage en summarisk vurdering af mulige miljø- og sundhedseffekter. Se REACH-forslaget på europa.eu.int/ comm/enterprise/chemicals/chempol/whitepaper/reach.htm. Miljøstyrelsen har en temaside om REACH: GMOfrie zoner i Storbritannien Af Bo Normander Et stigende antal engelske kommuner erklærer sig GMO-frie (se kortet). Det indebærer, at de siger nej til at dyrke gensplejsede afgrøder og at anvende gensplejsede produkter i offentlige institutioner. Senest har byrådene i London, Bournemouth, Brighton og Bristol, amtsrådene i Somerset, Shropshire, Cumbria og Warwickshire og nationalparken Lake District erklæret sig GMO-frie. Erklæringerne sker under henvisning til artikel 19 i EUs GMO-direktiv, der giver mulighed for at ekskludere visse gensplejsede afgrøder med henblik på beskyttelse af særlige økosystemer/miljøer og/eller geografiske områder. Det er miljøorganisationen Friends of the Earth, der har startet kampagnen med at gøre Storbritannien GMO-fri. Læs mere på Grøn = GMO-fri Gul = delvis GMO-fri Grå = ikke besluttet Citater om trafik Børn bliver kørt rundt i bil til deres aktiviteter, fordi man er bange for ja, bilerne. Reelt er bilisterne med til at forgifte deres egne børn og indskrænke deres bevægelsesfrihed. Ironisk nok anskaffer folk sig ofte bil, når de får børn Svend Vestergaard Jensen i bogen Ti år med Jyderne, 2003 I Venstre er vi imod at forsøge at tvinge bilisterne over i den kollektive trafik ved f.eks. at indføre bompenge, flere afgifter eller andre former for betaling for at benytte bilen i de danske byer Det er mig uforståeligt, at det kaldes lyntog, når man må stå i timevis for at få billet Storm P Det er ikke muligt at gennemføre transporter uden at belaste miljøet Ulli Zeitler i Moral og mobilitet aspekter af en transportetik, Transportrådet, 1998 Indfaldsvejene til byerne skal fortsat udbygges, hvis det anses for nødvendigt for at undgå flaskehalse, kødannelser og øget trafik i lokalområderne omkring hovedtrafikårerne, fordi bilisterne vælger alternative ruter udenom de overbelastede veje Det største fald [i trafikdrab i Danmark] var i 1974 med ikke mindre end 366 færre dræbte end det foregående år. Faldet skyldtes indførelsen af faste fartgrænser på 110 km/t på motorveje, 90 km/t på landeveje og 60 km/t i byerne Niels Helberg, Det har i nogen grad været overset, at den stærkeste revolutionære kraft i Danmark gennem den sidste menneskealder ikke har været diverse venstrefløjssekter med underlige bogstavkombinationer men Vejdirektoratet. Dette offentlige organ har med jublende tilslutning fra Venstre, Socialdemokraterne og de Konservative forvandlet det danske landskab til ukendelighed og har med sammenbidt effektivitet foranlediget folkeflytninger, som vi skal til det hedengangne Sovjetunionen eller Ceausescus Rumænien for at finde magen til Claes Kastholm Hansen, Groft sagt i Berlingske Tidende, 2003 Kort nyt Brug din computer til at beregne klimaforandringer! Det kræver enorm computerkraft at udvikle præcise prognoser for fremtidens klima. Modellerne forsøger at forudsige, hvilken betydning drivhuseffekten kan have for Jordens klima. Initiativtagerne til en ny hjemmeside, vil nu have folk til at stille deres egen computer til rådighed til de komplekse beregninger. Brugeren skal installere et program, som kører i baggrunden. Brugeren kan selv følge med i den vejrudvikling, som klimamodellen beregner. Resultaterne af beregningerne sendes tilbage over nettet til forskerne bag projektet. Ved simultant at køre tusindvis af sådanne klimamodeller, håber forskerne på at kunne lave bedre forudsigelser af Jordens klima. (www.climateprediction.net) Små fisk i Nordsøen En hollandsk undersøgelse viser, at antallet af små fiskearter under 30 cm er steget mærkbart i Nordsøen. Det skyldes, at fiskerne fanger de store fisk, der normalt æder de mindre artsfæller. Undersøgelsen er gengivet i det videnskabelige tidsskrift Nature og er den første, der viser, at fiskeriet ikke kun har betydning for antallet af fisk, men også for sammensætningen af fiskestammerne. (www.nature.com 25. september 2003) FN-chef: En brøkdel af Irak-udgifterne kunne brødføde verdens fattigste Med selv en lille procentdel af det beløb, Verden anvender på Irakkonflikten, kunne man brødføde hver eneste sultne barn i verden udtalte direktøren for FNs Verdensfødevareprogram (WFP), James Morris under et besøg i Bruxelles for nylig. WFP uddeler fødevarer til udviklingslande for omkring 10 mia. kr. årligt. Målet med Morris besøg var at få EU-Kommissionen til at yde støtte til et FN-projekt om støtte til 45 mio. mennesker i 21 kriseramte lande som Sudan, Tajikistan og Uganda. (Reuters/WFP, 20. november 2003) EUs KEMIKALIEREFORM I FARE FOR AT BLIVE UDVANDET GLOBAL ØKOLOGI DECEMBER

6 Ét globalt patentsystem? Magtfuld organisation forsøger at lave et verdensomfattende patenteringssystem. En analyse fra GRAIN Med den nylige kollaps i forhandlingerne om globale handelsaftaler i Cancún er der en udbredt følelse af, at fremtiden for multilaterale (globale) aftaler er i fare. Mange spørger, hvad der skal blive af TRIPS-aftalen (Trade- Related Intellectual Property Rights), en af de mest kontroversielle søjler i Verdenshandelsorganisationen WTO. Vil bilaterale handelsaftaler med strammere regler og mere plads til at lægge arm nu få frit spil? Det er en berettiget frygt, men få har opdaget, at der er en tredje og potentielt mere magtfuld spiller på banen, nemlig WIPO (World Intellectual Property Organisation). WIPO prøver at skabe endnu stærkere patentrettigheder for virksomhederne. I tre år har en ny international patenttraktat været til forhandling i WIPO i Geneve, Substantive Patent Law Treaty. SPLT vil fjerne det meste af den nationale fleksibilitet, der er tilbage i patenteringssystemerne og bane vejen for et fremtidig verdenspatent udstedt direkte af WIPO. Det er et forjættende perspektiv for de transnationale virksomheder og for store magter som USA og EU, der ser patentrettigheder som det primære middel til at kontrollere en globaliseret økonomi. Men et verdenspatentsystem er dårligt nyt for udviklingslandene og deres borgere. De vil miste selv den begrænsede frihed, de har tilbage i WTOs TRIPSaftale til at tilpasse patentsystemerne til nationale udviklingsmål. Det er dog ikke for sent for udviklingslandene at sige Nej, tak! og standse forhandlingsprocessen. SPLT er en direkte fortsættelse af TRIPS. Men der er nogle vigtige forskelle, når det gælder processen og politikken. En væsentlig grund til TRIPS succes var, at den kun omfattede de standarder for beskyttelse, som de industrialiserede lande kunne enes med hinanden om. Grundlaget for den stærke alliance mellem EU-USA-Japan kendt i patentsystemet som The Trilateral var, at ingen af dem behøvede at tilføje eller ændre noget videre i deres patentlovgivning for at efterkomme TRIPSaftalen. Den gik udelukkende ud på at ændre reglerne for u-landene. Alt, der kunne have splittet i-landene, blev omhyggeligt holdt uden for TRIPS. Derimod handler SPLT hovedsageligt om at udglatte de resterende forskelle inden for selve The Trilateral. Det kan forekomme som en nem opgave. De pågældende ændringer er begrænsede sammenlignet med den altomfattende rekonstruktion, TRIPS medførte for udviklingslandene. Alligevel vil harmoniseringen inden for The WIPO arbejder for verdensomfattende patenter på teknologier, medicin, medicinplanter, computersoftware, indfødte folks gener, you-name-it. Læs mere på (Fotos: Photoshare) Trilateral nok blive meget vanskeligere politisk, end det var at få resten af verden til at acceptere den konsensus, de tre var nået frem til i TRIPS. Formelt vil det være frivilligt at underskrive SPLT. I modsætning til WTO, der er en pakkeløsning, kan landene godkende WIPO-traktaterne én for én. Men i praksis vil der være et betydeligt pres på alle WIPO-medlemmerne for at gå med. I modsætning til nogle af de mere specialiserede WIPO-traktater, vil SPLT få en så central rolle i det fremtidige patentsystem ja, i selve den globale økonomis magtstrukturer at den vil blive vanskelig at vælge fra. Initiativer i udviklingslandene Selvom de udgør flertallet i WIPO, holdt u-landene sig i begyndelsen til deres traditionelle, for det meste passive, rolle i forhandlingerne. Men siden 2002 har de spillet en mere aktiv rolle og lagt en række vigtige forslag på bordet. De fleste drejer sig om helt centrale spørgsmål angående, hvor langt harmoniseringen skal gå, og hvilke nationale undtagelser vedrørende patentering, der skal gives tilladelse til. Vigtigt er, at nogle latinamerikanske lande har fremsat forslag, der vil tillade et land at lave undtagelser fra traktaten, så det kan opfylde sine internationale forpligtelser til at beskytte genressourcer, traditionel viden eller miljøet, eller beskytte borgernes sundhed eller den almene interesse i socio-økonomisk, videnskabelig og teknologisk udvikling. tillade at afvise patentansøgninger, hvis de ikke er forenelige med gældende lovgivning vedrørende borgernes sundhed, adgang til gen-ressourcer, traditionel viden eller andre spørgsmål af almen interesse. Disse forslag vil give regeringer mere frihed til at tilpasse patentsystemerne til nationale politiske målsætninger og reducere harmoniseringsgraden i SPLT. Som forventet reagerede i- landene og WIPO med bestyrtelse. Forslagene blev opfattet som en trussel mod hele forhandlingen. I strid med almindelig praksis afviste WIPO blankt at ind- 6 GLOBAL ØKOLOGI DECEMBER 2003 ÉT GLOBALT PATENTSYSTEM?

7 Kort nyt EU stiller krav om renere benzin Et nyt EU-direktiv stiller krav om, at benzinen i fremtiden skal have et lavere svovl- og aromatindhold. Det vil betyde, at benzinselskaberne må tilsætte særlige kemiske stoffer for at sikre et tilstrækkeligt højt oktantal. Benzinselskaberne ønsker, at tilsætte MTBE, men da dette stof kan trænge ned til grundvandet og gøre det udrikkeligt (se artikel side 23-24), ønsker miljøminister Hans Chr. Schmidt (V), at der findes et alternativ, og at den frivillige aftale om udfasning af MTBE fastholdes. (Politiken 17. november 2003) Retssag mod forsøg med medicin-planter i USA Amerikanske miljø- og forbrugerorganisationer har anlagt sag mod USAs landbrugsministerium (USDA) for at få strammet reglerne for forsøg med gensplejsede planter, der er designet til at producere medicin. Organisationerne frygter, at biotek-firmaer som Dow Chemical og Monsanto får tilladelse til at dyrke medicin-planter på åbne marker uden at risikoen for andre afgrøder, dyre- og planteliv og mennesker bliver vurderet. Sagen er rejst ved den føderale domstol på Hawaii, som er en af de amerikanske stater, der har flest forsøg med medicin-producerende afgrøder. (www.centerforfoodsafety.org og 12. november 2003) føje dem i traktatudkastet. Udviklingslandene insisterede selvfølgelig, og WIPO måtte til sidst bøje sig. duceret de negative virkninger kun udskudt dem. Udviklingslandene har ikke brug for yderligere patentlovsharmonisering. De har brug for at rulle TRIPSbestemmelserne tilbage. De har brug for at genvinde deres frihed til at vælge på hvilke områder og på hvilke vilkår, de ønsker at udstede patenter. Udviklingslande har faktisk magt til afgøre eller afbryde forhandlingerne. I modsætning til de industrialiserede lande har de en fælles dagsorden. De har den nødvendige tekniske kapacitet og det politiske lederskab til at følge op på de initiativer, de har taget. Hvis de virkelig ønsker politisk råderum til udvikling og at forfølge spørgsmål af almen interesse, må de helt enkelt sige nej til yderligere harmonisering gennem WIPO. Uden u-landene bliver der ingen SPLT og ingen genfødsel af WIPO som en Verdens Patent Organisation. flytte hele diskussionen tilbage til WTO og meget kraftigere bringe deres krav om større fleksibilitet i spil. Det vil utvivlsomt blive svært, men det er kun i WTO, der er en Hvorfor overhovedet harmonisere? Fra Argentina over Afrika til Kina har budskabet været klart: Man vil ikke afstå fra retten til at bruge patentering som et middel til at nå bredere nationale, politiske mål. Mange u-lande har indset, at de har meget mere at tabe end vinde ved at harmonisere patentlovgivningen yderligere. Den mindre arbejdsbyrde og andre praktiske fordele ved harmonisering kan ikke opveje tabet af politisk kontrol over centrale faktorer vedrørende udvikling og andre spørgsmål af almen interesse. Men hvorfor så overhovedet forhandle om yderligere harmonisering? U-landene har allerede forpligtet sig til et vidtgående harmoniseringsniveau med TRIPS. Få ville frivilligt have valgt at patentere fødevarer, medicin og levende organismer til det niveau, TRIPS kræver. De begrænsede undtagelser og længere implementeringsfrister, som de opnåede under TRIPS, har ikke remulighed for at reducere harmoniseringen af patentlovgivningen. Ved at komme med forslag i WIPO vil u-landene i bedste fald kun begrænse væksten i harmoniseringen uden at ændre TRIPS. De fleste af de områder, u-landene har stillet forslag om i SPLT, hører rettelig til i TRIPS og bør føres tilbage til TRIPS. Samtidig skal u-landene forny deres krav om, at der omsider bliver taget stilling til den ophobede mængde af ubehandlede forslag inklusiv det bredt støttede forslag om at forbyde patentering af livsformer. Dette forslag er konstant blevet fremsat siden 1999 både af den afrikanske gruppe og gruppen af mindst udviklede lande i WTO uden at blive behandlet. Artiklen er et redigeret uddrag af rapporten One global patent system? fra Genetic Resources Action International (GRAIN), oktober Læs hele rapporten på Oversættelse: Elsebeth Schmidt Petersen Bilproducent vil teste brændselscelle-biler I 2004 vil DaimlerChrysler udbyde 100 biler, der kører på brændselsceller, og dermed vil bilkoncernen bringe sig i spidsen for udviklingen af brændselscelleteknologien. Kunderne er almindelige mennesker i Europa og USA. Brændselsceller producerer elektricitet ved en kemisk omformning af brint og ilt til vand. Bilerne udleder altså ikke CO 2, partikler eller andre skadelige stoffer. Hvis bilerne skal være helt CO 2 -neutrale kræver det dog, at fremstillingen af brint og ilt til brug i brændselscellerne foregår vha. vedvarende energi. DaimlerChrysler håber på at få de første kommercielle brændselscelle-biler i produktion i (Reuters, 18. november 2003) ÉT GLOBALT PATENTSYSTEM? GLOBAL ØKOLOGI DECEMBER

8 Tema: Trafik efter planen Flere og flere tager bilen. Vi bevæger os over større og større afstande. Trafikken er i evig vækst altså på nær lige den kollektive. Vi ved det godt og hører om det næsten dagligt. Men trafikkens vækst har en bagside: luftforurening, trafikdrab, forringet sundhed, asfaltjungler og ødelagt natur. Vi må planlægge os ud af det. Vi må gøre trafikken mere bæredygtig. Byerne skal indrettes, så der bliver plads til mennesker og liv. Det handler om god planlægning, så mennesker, miljø og sundhed tilgodeses. Global Økologi sætter i dette tema fokus på trafikplanlægning i Danmark og i Europa. 8 GLOBAL ØKOLOGI DECEMBER 2003 Illustrationer: Means of Trafik. Fra en indisk børnebog

9 Dansk trafikplanlægning et studie i privatbilisme Danmark har Europarekord i kilometer motorvej pr. indbygger. Hvert et landskab er gennemskåret af en asfaltvej. Byerne drukner i biler. Hvor er vi på vej hen? Hvordan bør fremtidens trafikplanlægning se ud? Af Ivan Lund Pedersen Hvis man kigger tilbage på de seneste 50 års trafikplanlægning, virker det som om, store nye veje nærmest kommer af sig selv. Omfartsveje, motortrafikveje, bredere veje, motorveje og broer. Det er den ene verden. For de øvrige trafikanter skal der kæmpes en årelang kamp for selv beskedne ting som et læskur for slet ikke at nævne nye cykelstier og vedligeholdelse af dem eller bedre bus- og togservice. Det er den anden verden. Når det drejer sig om bilernes veje, arbejdes der målrettet på at opnå et meget højt serviceniveau. Ødelæggelse af naturområder, øget støj og luftforurening bliver måske vurderet, men får næsten ingen betydning, når beslutningerne træffes. De afgørende værdier hedder fremkommelighed og tidsbesparelser for bilister. Det er den ene verden. I den anden verden kan en tilkæmpet busforbindelse let forsvinde igen ved et budgetsparemøde i amtet. At borgerne skal sikres betjening ud fra en public service -tankegang ligger tilsyneladende embedsmænd og politikere fjernt. Det er besparelser ikke fremkommelighed, der styrer planlægningen for den kollektive trafik og for cyklister og fodgængere. Nu er det ikke sådan, at de to verdener aldrig mødes. De fleste cyklister og kollektivtrafikanter kører med mellemrum i bil. Stort set alle bilister går på deres ben en gang imellem, nogle cykler også jævnligt, en del tager toget med mellemrum, og nogle få prøver busser og enkelte sågar rutebiler. De to trafikantgrupper er ofte i familie med hinanden, de er naboer og sommetider kolleger, de mødes i butikker, biografer og til fodbold. Men de har ikke de samme muligheder for at påvirke trafikpolitikken, og trafikinvesteringerne fordeles meget ulige mellem dem. Som eksempel på bilverdenens dominans kan nævnes bygning af de radiale motorveje til København. Hurtigere bilkørsel har været afgørende. Mest mulig trafik på motorvejen bliver til en succesparameter, hvor man betragter hvert sparet minut på motorvejene som en samfundsmæssig gevinst (se boks 1). Fremkommelighed og tidsbesparelser er alt så et højt vurderet gode, men næsten kun når det kommer bilisterne til gode. Fremkommelighed Argumentet fremkommelighed eller mobilitet er ellers rimeligt nok. Hvis mennesker eller gods skal transporteres, er det både naturligt og rimeligt at ønske, at det kan ske så ubesværet som muligt. Det afgørende er hvordan. Der er stor forskel på, hvordan forskellige trafiksystemer yder fremkommelighed, og hvad prisen er økonomisk og miljømæssigt. Hvis vi ser på persontransporten, så bliver der år for år færre og færre personer i hver pendlerbil. I dag er gennemsnitstallet for motorvejene mod København nede på 1,17 person pr. bil. Som Figur 1 viser, kan kapaciteten på en indfaldsvej udnyttes mange gange bedre ved flere personer i hver bil eller ved brug af busser. NOAH har ligeledes beregnet, at 30 tog eller 320 Boks 1: Tidsbesparelser de mentale blokeringer Kostbart motorvejsminut var overskriften på en notits i Politiken den 8. oktober Den omhandlede en statsfinansieret motorvej til Frederikssund, som Trafikministeriet, Vejdirektoratet og Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) vil have bygget. HUR har erkendt, at anlægget, der mindst vil koste 2,4 milliarder kr., kun vil forbedre mobiliteten med godt 1 minut. Alligevel forsvarer HURs formand, Frederiksbergs borgmester Mads Lebech (K) planen: Man kan ikke sige, at et minut koster 2,4 mia. kr., for der er mange andre tal, der skal med. Ud over kroner og øre skal man tænke på de mentale blokeringer. Om folk synes, de holder i lang kø, og om de synes, det tager lang tid at komme frem. Figur 1: Holbæk-motorvejens timekapacitet ved forskellige transportmidler Transportmidler Bil m. 1 person Bil m. 1,29 personer Bil m. 2 personer Bil m. 3 personer Bil m. 4 personer Halvfyldt bus m. 26 personer Fyldt bus m. 52 personer alle motorveje mod København. Til trods for, at vi stort set har verdens mest udbyggede vejnet og trods megen snak om miljø, etik, bæredygtighed og hensyntagen til naturværdier kører vejkonstruktionsmaskineriet uanfægtet videre (boks 2). Vejdirektoratet har gennem årtier scannet landet for stebusser kan transportere samme antal personer med siddeplads, som der i dag er i bilerne i spidstimen på indfaldsvejene mod København. Motorvejene kunne udnyttes mange gange mere effektivt, men alligevel hævder Vejdirektoratet og Trafikministeriet, at det er nødvendigt at udvide stort set Antal transporterede personer Ledige pladser Transporterede personer Kilde: Bilens blinde vinkler, Søren Dyck Madsen, Det Økologiske Råd, TEMA: TRAFIK EFTER PLANEN GLOBAL ØKOLOGI DECEMBER

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. februar 2003 PE 319.416/11-18 ÆNDRINGSFORSLAG 11-18 Udkast til udtalelse (PE 319.416) Eija-Riitta Anneli Korhola

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer 2007/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Morten Homann (SF), Kamal

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Åbent brev til Trafikminister Flemming Hansen og Folketingets Trafikudvalg

Åbent brev til Trafikminister Flemming Hansen og Folketingets Trafikudvalg Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk København den 20. februar 2007. Åbent brev til Trafikminister Flemming Hansen og Folketingets

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon. Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 168 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 9. januar 2009 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers rettigheder

Læs mere

Nyt forslag om forvaltning af sikkerheden på de europæiske veje

Nyt forslag om forvaltning af sikkerheden på de europæiske veje Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 10. januar 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Nyt forslag om forvaltning

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise.

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise. rafikal ænke ank Civ. ing. Palle R Jensen Forhåbningsholms Alle 30 1904 Frb. C. (+45) 3324 7033 prj@ruf.dk PRESSEMEDDELELSE Dato: 4-1-08 Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Notat Dato 13. september 2012 J.nr. TS2060503-68 Nærheds- og Grundnotat om Europa-Kommissionens udkast til forordning om periodisk syn af køretøjer

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Bro kan give bagslag

Bro kan give bagslag Bro kan give bagslag En Kattegatforbindelse kan blive til fordel for hovedstadsområdet, mens Østjylland kan miste arbejdspladser, lyder advarslen fra flere eksperter. Dette er indledningen til en artikelserie

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing transport (/transport) Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing DEBAT 19. august 2014 kl. 3:15 0 kommentarer TRANSPORTDEBATTEN: Det vil tage ca. seks år at etablere det juridiske og organisatoriske

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Øverødvej og Isterød. Til lovforslag nr. L 135 Folketinget 2009-10

Betænkning. Forslag til lov om udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Øverødvej og Isterød. Til lovforslag nr. L 135 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 135 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 6. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Øverødvej og Isterød 1. Udvalgsarbejdet

Læs mere

Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag

Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag Rasmus Gravesen, Tetraplan A/S, rg@tetraplan.dk NVF Strategisk Planering / 27. oktober 2011 / Side 1 Regeringsgrundlaget

Læs mere

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form. Intet andet transportmiddel kombinerer så effektivt hurtig og billig transport med ønsket om bæredygtig udvikling og forbedring af folkesundheden som cyklen. Cyklen kombinerer på enestående vis motion

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Miljøorganisationen NOAH

Miljøorganisationen NOAH 1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. MST-6230-00071 Ref. doble GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Europa-Parlamentet og Rådet har indgået forlig om REACH

Europa-Parlamentet og Rådet har indgået forlig om REACH Europaudvalget EU-note - E 14 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 4. december 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Parlamentet og

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

Notat om behandling af høringssvar på forslaget til Strategi for Grøn mobilitet

Notat om behandling af høringssvar på forslaget til Strategi for Grøn mobilitet Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Centrene for Drift og Teknik, By, Miljø og Erhverv, Sundhed og Kultur & Idræt, Dagtilbud og Skole Notat om behandling af høringssvar på forslaget

Læs mere

Udtalelse. Taxiers anvendelse af busbaner. Til: Århus Byråd via Magistraten. Trafik og Veje. Den 11. juni 2008

Udtalelse. Taxiers anvendelse af busbaner. Til: Århus Byråd via Magistraten. Trafik og Veje. Den 11. juni 2008 Udtalelse Til: Århus Byråd via Magistraten Den 11. juni 2008 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Taxiers anvendelse af busbaner 1. Konklusion Venstres byrådsgruppe har den 6. december 2006 fremsat

Læs mere

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. K-O stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Spørgsmål K-O

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. K-O stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Spørgsmål K-O Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 59 Offentligt J.nr. MST-705-00106 Den 15. oktober 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. K-O stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

BILAG 5-1. Vedtagelse af DN s holdning til: Ny midtjysk motorvej. Sagens kerne. Historik

BILAG 5-1. Vedtagelse af DN s holdning til: Ny midtjysk motorvej. Sagens kerne. Historik BILAG 5-1 Dato: 27. august 2014 Til: Hovedbestyrelsen på mødet 5. september 2014 Sagsbehandler: Ann Berit Frostholm, 31 19 32 28, abf@dn.dk Vedtagelse af DN s holdning til: Ny midtjysk motorvej Sekretariatet

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt G R UNDNO T AT 9. december 2009 J.nr. 2505/1232-0004 Ref. LHO/svf Forslag til forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjer

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov www.folkebevaegelsen.dk Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet! 2007 Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet!

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Grundnotat. Skatteudvalget. SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt. Notat. Skatteudvalget

Grundnotat. Skatteudvalget. SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt. Notat. Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt Notat Skatteudvalget 29. juni 2007 J.nr. 2007-241-0041 Grundnotat Vedrørende forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF for så vidt

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.5.2013 COM(2013) 309 final 2013/0161 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Den Europæiske Unions holdning i Verdenshandelsorganisationens Råd for

Læs mere