GLOBAL ØKOLOGI. Tema: Trafik efter planen. Tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GLOBAL ØKOLOGI. Tema: Trafik efter planen. Tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik"

Transkript

1 Tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik GLOBAL ØKOLOGI NR ÅRGANG DECEMBER 2003 Tema: Trafik efter planen Læs også: Medicinrester på vej mod grundvandet Betalingsring i London en succes Er handel med CO 2 til fordel for u-landene?

2 Kollektiv mobilitet Glade energibudskaber uden grundlag Danmark har de seneste årtier øget befolkningens mobilitet ved især at prioritere asfaltbaserede løsninger. Det er foreløbig blevet til km asfaltveje, og landskabet er derved blevet opdelt i bittesmå parceller. Alene motor- og motortrafikveje udgør i dag km en vækst på 270% siden 1980 og det bringer Danmark i den europæiske førertrøje målt i km motorvej pr. indbygger 1. Men den såkaldte motorvejsmafia Ikast, Heiselberg, Melchior, Mortensen, Buksti har nået pensionsalderen. Danskerne er blevet mere positive overfor effektive kollektive trafikløsninger og er ikke specielt glade for lange bilkøer ind til byerne, overflødige motorveje ude på landet eller ødelæggelse af naturområder som f.eks. Gudenådalen. Det er nu, der er basis for en historisk ændring af dansk trafikplanlægning. Måske er det allerede ved at ske. Årtiers største jernbaneaftale lød det fra Det Radikale Venstre efter, at de sammen med V, K, O og Q indgik i november måneds store trafikforlig. Banestyrelsen og jernbanenettet får et par milliarder kr. ekstra hvert år de næste 10 år. Men ser man på nyinvesteringer, har motorveje stadig første prioritet. Forliget gav 3,4 mia. kr. til nye veje og kun 1,1 mia. kr. til tognettet. Trafikaftalen handler om økonomi og mobilitet. Miljø nævnes ikke. Det stemmer overens med trafikforsker Bent Flyvbjergs iagttagelse om, at mobilitet er tidens altdominerende motiv for at investere i trafik 2. Det er ønsket om øget fremkommelighed, der får os til at bygge motorveje og broer og udvide indfaldsvejene. At det så af og til fører til det modsatte er en anden sag. Jeg mener, at samme mobilitetsargument må anvendes for at fremme den kollektive transport. På den måde er det lykkedes Londons borgmester at få vælgernes opbakning til en ny trafikplan, der søger at øge fremkommeligheden ved at begrænse antallet af biler. Midlet er trængselsafgifter, og indtægterne anvendes til forbedringer af den kollektive transport 3. Mobiliteten i København og andre større danske byer kan ligeledes forbedres vha. trængselsafgifter. På landsplan bør en passende kilometerafgift indføres. Alle afgiftsindtægter skal bruges til at skabe øget mobilitet for kollektivister, cyklister og fodgængere. Trafikinvesteringer skal i højere grad tilgodese den kollektive mobilitet. Argumentet er enkelt: flere mennesker vil opleve øget fremkommelighed. Samtidig vil naturområder blive skånet, luftforurening og CO 2 -udslip mindskes, sundheden forbedres og antallet af trafikdrab reduceres. Trafikpolitik bør handle om kollektiv mobilitet. Nu mangler vi bare nogle politikere til at føre visionerne ud i livet. Af Bo Normander, redaktør Hvis klimakatastroferne skal begrænses, så skal energiforbruget drastisk ned. Det energiforbrug, som fortsat vil være nødvendigt, skal komme fra sol og vind. Energistyrelsens årlige statistikker er vigtige pejlemærker for denne nødvendige udvikling. For nylig er 2002-statistikken udsendt. Styrelsens konklusion er en glad fanfare: Energiforbruget faldt i Det er ikke forkert, for det faldt med 1,3%. Og det var stort set, hvad massemedierne spredte ud til befolkningen. Statistikkens kommentarer til kurver og tabeller giver alt i alt mange nyttige oplysninger. Men dét, der ikke er med i kurver og kommentarer, er langt det vigtigste. Det vises, at siden 1990 er det samlede energiforbrug i Danmark kun steget 1%. Samtidig er udledningen af drivhusgassen CO 2 (Danmark hører til blandt verdens 10 største udledere målt pr. person) faldet med næsten 14%. I samme periode er bruttonationalproduktet (BNP) vokset 30%. Det betyder, at hver BNP-enhed i 2002 krævede 22,3% mindre energi og var årsag til 34% mindre CO 2 -udledning end i Dette er gode udviklingsforløb, som ikke mange lande har præsteret. Men det skyldes udelukkende tidligere regeringers miljøindsats fra Schlüter til Nyrup. Denne udvikling har VK-regeringen sat i stå. Nedbringelsen af CO 2 går i dag for langsomt (1,9% i 2002) i forhold til, hvad Danmark har forpligtet sig til i Kyoto-aftalen frem til Og selv denne forpligtelse er kun et lille skridt på vej mod de reduktionsmål, som den industrialiserede verden skal nå i årtierne derefter, hvis klimakatastroferne skal kunne begrænses. Endvidere ses det af tabellerne, at anvendelsen af vedvarende energi (VE), som nu måles til 12,5% af det samlede energiforbrug, nok skyldes vækst i vindkraft, men især består i en omfattende halmog affaldsforbrænding i kraftvarmeværkerne. Dette er ikke holdbart i det lange løb. Halm skal i højere grad nedpløjes for at bevare dyrkningsjordens kvalitet, og affaldsmængderne skal begrænses. Trafikken, landbruget og private husholdninger tegner sig for store energiforbrug og dermed stor udledning af drivhusgasser. Hvad er der sket på disse felter? Efter olieforsyningskriserne i 1970 erne gennemførtes vigtige effektiviserings- og besparelsesindsatser. De er stort set gået i stå af mangel på økonomiske og oplysningsmæssige tilskyndelser. Skammeligt, eftersom besparelsesmulighederne fortsat er meget store. Tilmed er der overvældende erhvervs- og eksportmuligheder inden for de teknologier, som kan lette besparelserne. Det Økologiske Råd, Europas Miljø og EnergiDebat har netop udsendt bogen Energi, klima og forsyningssikkerhed i EU og Danmark (se side 31), som giver en lang række af de oplysninger, som ikke er med i den officielle statistik fra Energistyrelsen. 1) Vejdirektoratet 2002 og OECD ) se interviewet med Flyvbjerg side i dette nummers trafiktema 3) se Derek Turners artikel side Af Uffe Geertsen, redaktionen 2 GLOBAL ØKOLOGI DECEMBER 2003 LEDER

3 Global Økologi Global Økologi Nr. 5, 10. årg., december 2003 Redaktion Bo Normander (ansv.), Uffe Geertsen, Claus Wilhelmsen, Bendt Ulrich Sørensen, Xenia Thorsager Trier, Poul Erik Pedersen, Kåre Press-Kristensen, Sabina Holstein Aarup, Francois Bahu Layout Åse Eg Jørgensen Eg&Fjord Udgiver Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf Fax Global Økologi er tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik. Udkommer fem gange årligt. Global Økologi samarbejder med internationale miljøtidsskrifter, bl.a. The Ecologist og Practische Ökologie. Redaktionens og Det Økologiske Råds synspunkter afspejles kun i indlæg, hvor dette er tydeligt angivet. Tryk Mediefabrikken/Arco Grafisk Papir Reprint Forside Foto af Søren Dyck- Madsen Bidrag til næste nummer indsendes inden 9. januar Næste nummer udkommer februar Global Økologi modtager støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. Global Økologi forfatterne ISSN Fokus I 4 EUs kemikaliereform i fare for at blive udvandet Af Sidsel Dyekjær og Bo Normander 5 GMO-frie zoner i Storbritannien Af Bo Normander 6 Ét globalt patentsystem? Tema En analyse fra GRAIN 8 Trafik efter planen Global Økologi sætter i dette tema fokus på trafikplanlægning i Danmark såvel som i Europa 9 Dansk trafikplanlægning et studie i privatbilisme Af Ivan Lund Pedersen 11 Europæisk trafikplanlægning spøgelserne er selvopfundne Af Jörg Beckmann og Markus Liechti 14 Trængselsafgifter i London Af Derek Turner 16 Trafikplaner kræver befolkningens opbakning Interview med Bent Flyvbjerg Fokus II 18 Hvordan beskyttes grundvandet mod pesticider? Af Hans Nielsen 20 Medicinrester på vej mod grundvandet Af Xenia Thorsager Trier og Bo Normander 23 MTBE endnu et krydderi til grundvandetg? Af Kåre Press-Kristensen 25 Fair trade og Kyotog? Af Liam Salter og Ben Pearson Rubrikker 28 Bognyt 29 Nyt fra Rådet 30 Kalender og debat 31 Publikationer INDHOLD GLOBAL ØKOLOGI DECEMBER

4 Kort nyt Regeringen fjerner portostøtte Danske fagblade og tidsskrifter rammes hårdt af regeringens beskæring af portostøtten. Aviser og dagblade opretholder støtten, men med Finansloven 2004 fjernes 180 mio. kr. af portostøtten til blade, der ikke udkommer mindst en gang om måneden og har et bredt nyhedsformål. Det betyder, at Ingeniøren, Folkeskolen, Landbrugsavisen og mange andre må betale fuld porto pr. blad svarende til et almindeligt brev. Global Økologis merudgift vil være godt kr. årligt. Portostøtten ophører pr. 1. marts mio. kr. af portostøtten overføres til en fond, der på god smagsdommervis vil blive administreret af kulturminister Brian Mikkelsen. Tyskland lukker første a-kraftværk Det første af Tysklands 19 atomkraftværker er blevet lukket som et led i landets udfasning af atomkraft. A-kraftværket Stade nær Hamburg blev officielt sat ud af drift 14. november ved et tryk på en enkelt knap. Nu følger et stort oprydningsarbejde. Miljøminister Jürgen Trittin fra De Grønne udtalte på dagen: Intet land trækker sig så hurtigt fra a-kraft som Tyskland. Indtil 2020 vil der i gennemsnit blive lukket et værk om året. Udfasningen af atomkraft blev besluttet i 2001 af Tysklands rød-grønne regering, men kan i princippet omstødes efter et regeringsskifte. (14. november 2003) Grøn jul nemmere end nogensinde I år er det blevet endnu lettere end tidligere at finde økologisk julemad, juletræer og julegodter. Der er kommet flere producenter og forhandlere af miljøvenlige produkter. Informationscenteret for Miljø & Sundhed har en opdateret forhandlerliste på Månedens link Hvad er The Meatrix? Få sandheden at vide om hvor din mad kommer fra. Se den fabelagtige flash-film på EUs kemikaliereform i fare for at blive udvandet Efter flere års omfattende arbejde har EU-kommissionen fremlagt et forslag til en ny kemipolitik i EU. Det skal sikre en bedre kontrol med de ca kemikalier, der i dag er tilladt på markedet. Men industrien og dens politiske støtter er ved at udvande lovforslaget. Af Sidsel Dyekjær, Det Økologiske Råd og Bo Normander, red. EU-kommissionens forslag til et nyt kemikaliedirektiv, der blev offentliggjort den 29. oktober, skal gøre det muligt at håndtere skadelige kemiske stoffer i EU for bedre at kunne beskytte miljø og sundhed. Direktivforslaget går under navnet REACH en forkortelse for registrering, evaluering og autorisation af kemikalier, og det skal erstatte 40 eksisterende direktiver. Det anses som et af de mest kontroversielle lovforslag i EUs historie. Under høringen på nettet indløb over kommentarer, og industrien og USA ved bl.a. udenrigsminister Colin Powell har udtalt sig åbenlyst negativt om initiativet. REACH-systemet, der vil pålægge industrien at dokumentere, at deres produkter er sikre, vil ifølge EU-kommissionen bl.a. kunne spare op mod dødsfald pr. år samt store hospitalsudgifter. Men der er allerede nu fare for, at lovteksten udvandes til et punkt, hvor der ikke længere er noget reelt indhold tilbage. Italiens EU-formandskab besluttede i oktober, at REACH ikke længere skal behandles af EUs miljøministre. I stedet skal Konkurrenceevnerådet, dvs. EU-landenes erhvervsministre, tage sig af behandlingen af EUs hidtil mest gennemgribende kemikaliereform. Under Konkurrencerådets første debat (10. november) om tidligst vedtaget i Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening og Forbrugerrådet vil følge arbejdet med REACH tæt. Organisationerne stiller bl.a. krav om, at farlige kemikalier erstattes med mindre farlige kemikalier eller teknologier (substitutionsprincippet), at godkendelser gøres tidsbegrænsede, at informationspligten også omfatter forbrugerprodukter, f.eks. tandpasta eller legetøj, samt at de oplysninger, der skal indsendes om kemiske stoffer, skal være tilstrækkeden nye reform blev der udtrykt stor bekymring for, om industrien blev pålagt for store byrder. Kravene om, at kemiske stoffer skal være undersøgt for de mest basale egenskaber, før de må markedsføres, vil formentlig blive lempet. Detaljerne i lovforslaget skal nu diskuteres i en adhoc gruppe, hvor både miljø- og erhvervsembedsmænd deltager. Samtidig skal Europa-Parlamentet diskutere forslaget, men 1. læsning bliver sandsynligvis udskudt til efter valget i juni Det endelige lovforslag bliver 4 GLOBAL ØKOLOGI DECEMBER 2003 EUs KEMIKALIEREFORM I FARE FOR AT BLIVE UDVANDET

5 Grafik: Åse Eg Jørgensen lige til, at man kan foretage en summarisk vurdering af mulige miljø- og sundhedseffekter. Se REACH-forslaget på europa.eu.int/ comm/enterprise/chemicals/chempol/whitepaper/reach.htm. Miljøstyrelsen har en temaside om REACH: GMOfrie zoner i Storbritannien Af Bo Normander Et stigende antal engelske kommuner erklærer sig GMO-frie (se kortet). Det indebærer, at de siger nej til at dyrke gensplejsede afgrøder og at anvende gensplejsede produkter i offentlige institutioner. Senest har byrådene i London, Bournemouth, Brighton og Bristol, amtsrådene i Somerset, Shropshire, Cumbria og Warwickshire og nationalparken Lake District erklæret sig GMO-frie. Erklæringerne sker under henvisning til artikel 19 i EUs GMO-direktiv, der giver mulighed for at ekskludere visse gensplejsede afgrøder med henblik på beskyttelse af særlige økosystemer/miljøer og/eller geografiske områder. Det er miljøorganisationen Friends of the Earth, der har startet kampagnen med at gøre Storbritannien GMO-fri. Læs mere på Grøn = GMO-fri Gul = delvis GMO-fri Grå = ikke besluttet Citater om trafik Børn bliver kørt rundt i bil til deres aktiviteter, fordi man er bange for ja, bilerne. Reelt er bilisterne med til at forgifte deres egne børn og indskrænke deres bevægelsesfrihed. Ironisk nok anskaffer folk sig ofte bil, når de får børn Svend Vestergaard Jensen i bogen Ti år med Jyderne, 2003 I Venstre er vi imod at forsøge at tvinge bilisterne over i den kollektive trafik ved f.eks. at indføre bompenge, flere afgifter eller andre former for betaling for at benytte bilen i de danske byer Det er mig uforståeligt, at det kaldes lyntog, når man må stå i timevis for at få billet Storm P Det er ikke muligt at gennemføre transporter uden at belaste miljøet Ulli Zeitler i Moral og mobilitet aspekter af en transportetik, Transportrådet, 1998 Indfaldsvejene til byerne skal fortsat udbygges, hvis det anses for nødvendigt for at undgå flaskehalse, kødannelser og øget trafik i lokalområderne omkring hovedtrafikårerne, fordi bilisterne vælger alternative ruter udenom de overbelastede veje Det største fald [i trafikdrab i Danmark] var i 1974 med ikke mindre end 366 færre dræbte end det foregående år. Faldet skyldtes indførelsen af faste fartgrænser på 110 km/t på motorveje, 90 km/t på landeveje og 60 km/t i byerne Niels Helberg, Det har i nogen grad været overset, at den stærkeste revolutionære kraft i Danmark gennem den sidste menneskealder ikke har været diverse venstrefløjssekter med underlige bogstavkombinationer men Vejdirektoratet. Dette offentlige organ har med jublende tilslutning fra Venstre, Socialdemokraterne og de Konservative forvandlet det danske landskab til ukendelighed og har med sammenbidt effektivitet foranlediget folkeflytninger, som vi skal til det hedengangne Sovjetunionen eller Ceausescus Rumænien for at finde magen til Claes Kastholm Hansen, Groft sagt i Berlingske Tidende, 2003 Kort nyt Brug din computer til at beregne klimaforandringer! Det kræver enorm computerkraft at udvikle præcise prognoser for fremtidens klima. Modellerne forsøger at forudsige, hvilken betydning drivhuseffekten kan have for Jordens klima. Initiativtagerne til en ny hjemmeside, vil nu have folk til at stille deres egen computer til rådighed til de komplekse beregninger. Brugeren skal installere et program, som kører i baggrunden. Brugeren kan selv følge med i den vejrudvikling, som klimamodellen beregner. Resultaterne af beregningerne sendes tilbage over nettet til forskerne bag projektet. Ved simultant at køre tusindvis af sådanne klimamodeller, håber forskerne på at kunne lave bedre forudsigelser af Jordens klima. (www.climateprediction.net) Små fisk i Nordsøen En hollandsk undersøgelse viser, at antallet af små fiskearter under 30 cm er steget mærkbart i Nordsøen. Det skyldes, at fiskerne fanger de store fisk, der normalt æder de mindre artsfæller. Undersøgelsen er gengivet i det videnskabelige tidsskrift Nature og er den første, der viser, at fiskeriet ikke kun har betydning for antallet af fisk, men også for sammensætningen af fiskestammerne. (www.nature.com 25. september 2003) FN-chef: En brøkdel af Irak-udgifterne kunne brødføde verdens fattigste Med selv en lille procentdel af det beløb, Verden anvender på Irakkonflikten, kunne man brødføde hver eneste sultne barn i verden udtalte direktøren for FNs Verdensfødevareprogram (WFP), James Morris under et besøg i Bruxelles for nylig. WFP uddeler fødevarer til udviklingslande for omkring 10 mia. kr. årligt. Målet med Morris besøg var at få EU-Kommissionen til at yde støtte til et FN-projekt om støtte til 45 mio. mennesker i 21 kriseramte lande som Sudan, Tajikistan og Uganda. (Reuters/WFP, 20. november 2003) EUs KEMIKALIEREFORM I FARE FOR AT BLIVE UDVANDET GLOBAL ØKOLOGI DECEMBER

6 Ét globalt patentsystem? Magtfuld organisation forsøger at lave et verdensomfattende patenteringssystem. En analyse fra GRAIN Med den nylige kollaps i forhandlingerne om globale handelsaftaler i Cancún er der en udbredt følelse af, at fremtiden for multilaterale (globale) aftaler er i fare. Mange spørger, hvad der skal blive af TRIPS-aftalen (Trade- Related Intellectual Property Rights), en af de mest kontroversielle søjler i Verdenshandelsorganisationen WTO. Vil bilaterale handelsaftaler med strammere regler og mere plads til at lægge arm nu få frit spil? Det er en berettiget frygt, men få har opdaget, at der er en tredje og potentielt mere magtfuld spiller på banen, nemlig WIPO (World Intellectual Property Organisation). WIPO prøver at skabe endnu stærkere patentrettigheder for virksomhederne. I tre år har en ny international patenttraktat været til forhandling i WIPO i Geneve, Substantive Patent Law Treaty. SPLT vil fjerne det meste af den nationale fleksibilitet, der er tilbage i patenteringssystemerne og bane vejen for et fremtidig verdenspatent udstedt direkte af WIPO. Det er et forjættende perspektiv for de transnationale virksomheder og for store magter som USA og EU, der ser patentrettigheder som det primære middel til at kontrollere en globaliseret økonomi. Men et verdenspatentsystem er dårligt nyt for udviklingslandene og deres borgere. De vil miste selv den begrænsede frihed, de har tilbage i WTOs TRIPSaftale til at tilpasse patentsystemerne til nationale udviklingsmål. Det er dog ikke for sent for udviklingslandene at sige Nej, tak! og standse forhandlingsprocessen. SPLT er en direkte fortsættelse af TRIPS. Men der er nogle vigtige forskelle, når det gælder processen og politikken. En væsentlig grund til TRIPS succes var, at den kun omfattede de standarder for beskyttelse, som de industrialiserede lande kunne enes med hinanden om. Grundlaget for den stærke alliance mellem EU-USA-Japan kendt i patentsystemet som The Trilateral var, at ingen af dem behøvede at tilføje eller ændre noget videre i deres patentlovgivning for at efterkomme TRIPSaftalen. Den gik udelukkende ud på at ændre reglerne for u-landene. Alt, der kunne have splittet i-landene, blev omhyggeligt holdt uden for TRIPS. Derimod handler SPLT hovedsageligt om at udglatte de resterende forskelle inden for selve The Trilateral. Det kan forekomme som en nem opgave. De pågældende ændringer er begrænsede sammenlignet med den altomfattende rekonstruktion, TRIPS medførte for udviklingslandene. Alligevel vil harmoniseringen inden for The WIPO arbejder for verdensomfattende patenter på teknologier, medicin, medicinplanter, computersoftware, indfødte folks gener, you-name-it. Læs mere på (Fotos: Photoshare) Trilateral nok blive meget vanskeligere politisk, end det var at få resten af verden til at acceptere den konsensus, de tre var nået frem til i TRIPS. Formelt vil det være frivilligt at underskrive SPLT. I modsætning til WTO, der er en pakkeløsning, kan landene godkende WIPO-traktaterne én for én. Men i praksis vil der være et betydeligt pres på alle WIPO-medlemmerne for at gå med. I modsætning til nogle af de mere specialiserede WIPO-traktater, vil SPLT få en så central rolle i det fremtidige patentsystem ja, i selve den globale økonomis magtstrukturer at den vil blive vanskelig at vælge fra. Initiativer i udviklingslandene Selvom de udgør flertallet i WIPO, holdt u-landene sig i begyndelsen til deres traditionelle, for det meste passive, rolle i forhandlingerne. Men siden 2002 har de spillet en mere aktiv rolle og lagt en række vigtige forslag på bordet. De fleste drejer sig om helt centrale spørgsmål angående, hvor langt harmoniseringen skal gå, og hvilke nationale undtagelser vedrørende patentering, der skal gives tilladelse til. Vigtigt er, at nogle latinamerikanske lande har fremsat forslag, der vil tillade et land at lave undtagelser fra traktaten, så det kan opfylde sine internationale forpligtelser til at beskytte genressourcer, traditionel viden eller miljøet, eller beskytte borgernes sundhed eller den almene interesse i socio-økonomisk, videnskabelig og teknologisk udvikling. tillade at afvise patentansøgninger, hvis de ikke er forenelige med gældende lovgivning vedrørende borgernes sundhed, adgang til gen-ressourcer, traditionel viden eller andre spørgsmål af almen interesse. Disse forslag vil give regeringer mere frihed til at tilpasse patentsystemerne til nationale politiske målsætninger og reducere harmoniseringsgraden i SPLT. Som forventet reagerede i- landene og WIPO med bestyrtelse. Forslagene blev opfattet som en trussel mod hele forhandlingen. I strid med almindelig praksis afviste WIPO blankt at ind- 6 GLOBAL ØKOLOGI DECEMBER 2003 ÉT GLOBALT PATENTSYSTEM?

7 Kort nyt EU stiller krav om renere benzin Et nyt EU-direktiv stiller krav om, at benzinen i fremtiden skal have et lavere svovl- og aromatindhold. Det vil betyde, at benzinselskaberne må tilsætte særlige kemiske stoffer for at sikre et tilstrækkeligt højt oktantal. Benzinselskaberne ønsker, at tilsætte MTBE, men da dette stof kan trænge ned til grundvandet og gøre det udrikkeligt (se artikel side 23-24), ønsker miljøminister Hans Chr. Schmidt (V), at der findes et alternativ, og at den frivillige aftale om udfasning af MTBE fastholdes. (Politiken 17. november 2003) Retssag mod forsøg med medicin-planter i USA Amerikanske miljø- og forbrugerorganisationer har anlagt sag mod USAs landbrugsministerium (USDA) for at få strammet reglerne for forsøg med gensplejsede planter, der er designet til at producere medicin. Organisationerne frygter, at biotek-firmaer som Dow Chemical og Monsanto får tilladelse til at dyrke medicin-planter på åbne marker uden at risikoen for andre afgrøder, dyre- og planteliv og mennesker bliver vurderet. Sagen er rejst ved den føderale domstol på Hawaii, som er en af de amerikanske stater, der har flest forsøg med medicin-producerende afgrøder. (www.centerforfoodsafety.org og 12. november 2003) føje dem i traktatudkastet. Udviklingslandene insisterede selvfølgelig, og WIPO måtte til sidst bøje sig. duceret de negative virkninger kun udskudt dem. Udviklingslandene har ikke brug for yderligere patentlovsharmonisering. De har brug for at rulle TRIPSbestemmelserne tilbage. De har brug for at genvinde deres frihed til at vælge på hvilke områder og på hvilke vilkår, de ønsker at udstede patenter. Udviklingslande har faktisk magt til afgøre eller afbryde forhandlingerne. I modsætning til de industrialiserede lande har de en fælles dagsorden. De har den nødvendige tekniske kapacitet og det politiske lederskab til at følge op på de initiativer, de har taget. Hvis de virkelig ønsker politisk råderum til udvikling og at forfølge spørgsmål af almen interesse, må de helt enkelt sige nej til yderligere harmonisering gennem WIPO. Uden u-landene bliver der ingen SPLT og ingen genfødsel af WIPO som en Verdens Patent Organisation. flytte hele diskussionen tilbage til WTO og meget kraftigere bringe deres krav om større fleksibilitet i spil. Det vil utvivlsomt blive svært, men det er kun i WTO, der er en Hvorfor overhovedet harmonisere? Fra Argentina over Afrika til Kina har budskabet været klart: Man vil ikke afstå fra retten til at bruge patentering som et middel til at nå bredere nationale, politiske mål. Mange u-lande har indset, at de har meget mere at tabe end vinde ved at harmonisere patentlovgivningen yderligere. Den mindre arbejdsbyrde og andre praktiske fordele ved harmonisering kan ikke opveje tabet af politisk kontrol over centrale faktorer vedrørende udvikling og andre spørgsmål af almen interesse. Men hvorfor så overhovedet forhandle om yderligere harmonisering? U-landene har allerede forpligtet sig til et vidtgående harmoniseringsniveau med TRIPS. Få ville frivilligt have valgt at patentere fødevarer, medicin og levende organismer til det niveau, TRIPS kræver. De begrænsede undtagelser og længere implementeringsfrister, som de opnåede under TRIPS, har ikke remulighed for at reducere harmoniseringen af patentlovgivningen. Ved at komme med forslag i WIPO vil u-landene i bedste fald kun begrænse væksten i harmoniseringen uden at ændre TRIPS. De fleste af de områder, u-landene har stillet forslag om i SPLT, hører rettelig til i TRIPS og bør føres tilbage til TRIPS. Samtidig skal u-landene forny deres krav om, at der omsider bliver taget stilling til den ophobede mængde af ubehandlede forslag inklusiv det bredt støttede forslag om at forbyde patentering af livsformer. Dette forslag er konstant blevet fremsat siden 1999 både af den afrikanske gruppe og gruppen af mindst udviklede lande i WTO uden at blive behandlet. Artiklen er et redigeret uddrag af rapporten One global patent system? fra Genetic Resources Action International (GRAIN), oktober Læs hele rapporten på Oversættelse: Elsebeth Schmidt Petersen Bilproducent vil teste brændselscelle-biler I 2004 vil DaimlerChrysler udbyde 100 biler, der kører på brændselsceller, og dermed vil bilkoncernen bringe sig i spidsen for udviklingen af brændselscelleteknologien. Kunderne er almindelige mennesker i Europa og USA. Brændselsceller producerer elektricitet ved en kemisk omformning af brint og ilt til vand. Bilerne udleder altså ikke CO 2, partikler eller andre skadelige stoffer. Hvis bilerne skal være helt CO 2 -neutrale kræver det dog, at fremstillingen af brint og ilt til brug i brændselscellerne foregår vha. vedvarende energi. DaimlerChrysler håber på at få de første kommercielle brændselscelle-biler i produktion i (Reuters, 18. november 2003) ÉT GLOBALT PATENTSYSTEM? GLOBAL ØKOLOGI DECEMBER

8 Tema: Trafik efter planen Flere og flere tager bilen. Vi bevæger os over større og større afstande. Trafikken er i evig vækst altså på nær lige den kollektive. Vi ved det godt og hører om det næsten dagligt. Men trafikkens vækst har en bagside: luftforurening, trafikdrab, forringet sundhed, asfaltjungler og ødelagt natur. Vi må planlægge os ud af det. Vi må gøre trafikken mere bæredygtig. Byerne skal indrettes, så der bliver plads til mennesker og liv. Det handler om god planlægning, så mennesker, miljø og sundhed tilgodeses. Global Økologi sætter i dette tema fokus på trafikplanlægning i Danmark og i Europa. 8 GLOBAL ØKOLOGI DECEMBER 2003 Illustrationer: Means of Trafik. Fra en indisk børnebog

9 Dansk trafikplanlægning et studie i privatbilisme Danmark har Europarekord i kilometer motorvej pr. indbygger. Hvert et landskab er gennemskåret af en asfaltvej. Byerne drukner i biler. Hvor er vi på vej hen? Hvordan bør fremtidens trafikplanlægning se ud? Af Ivan Lund Pedersen Hvis man kigger tilbage på de seneste 50 års trafikplanlægning, virker det som om, store nye veje nærmest kommer af sig selv. Omfartsveje, motortrafikveje, bredere veje, motorveje og broer. Det er den ene verden. For de øvrige trafikanter skal der kæmpes en årelang kamp for selv beskedne ting som et læskur for slet ikke at nævne nye cykelstier og vedligeholdelse af dem eller bedre bus- og togservice. Det er den anden verden. Når det drejer sig om bilernes veje, arbejdes der målrettet på at opnå et meget højt serviceniveau. Ødelæggelse af naturområder, øget støj og luftforurening bliver måske vurderet, men får næsten ingen betydning, når beslutningerne træffes. De afgørende værdier hedder fremkommelighed og tidsbesparelser for bilister. Det er den ene verden. I den anden verden kan en tilkæmpet busforbindelse let forsvinde igen ved et budgetsparemøde i amtet. At borgerne skal sikres betjening ud fra en public service -tankegang ligger tilsyneladende embedsmænd og politikere fjernt. Det er besparelser ikke fremkommelighed, der styrer planlægningen for den kollektive trafik og for cyklister og fodgængere. Nu er det ikke sådan, at de to verdener aldrig mødes. De fleste cyklister og kollektivtrafikanter kører med mellemrum i bil. Stort set alle bilister går på deres ben en gang imellem, nogle cykler også jævnligt, en del tager toget med mellemrum, og nogle få prøver busser og enkelte sågar rutebiler. De to trafikantgrupper er ofte i familie med hinanden, de er naboer og sommetider kolleger, de mødes i butikker, biografer og til fodbold. Men de har ikke de samme muligheder for at påvirke trafikpolitikken, og trafikinvesteringerne fordeles meget ulige mellem dem. Som eksempel på bilverdenens dominans kan nævnes bygning af de radiale motorveje til København. Hurtigere bilkørsel har været afgørende. Mest mulig trafik på motorvejen bliver til en succesparameter, hvor man betragter hvert sparet minut på motorvejene som en samfundsmæssig gevinst (se boks 1). Fremkommelighed og tidsbesparelser er alt så et højt vurderet gode, men næsten kun når det kommer bilisterne til gode. Fremkommelighed Argumentet fremkommelighed eller mobilitet er ellers rimeligt nok. Hvis mennesker eller gods skal transporteres, er det både naturligt og rimeligt at ønske, at det kan ske så ubesværet som muligt. Det afgørende er hvordan. Der er stor forskel på, hvordan forskellige trafiksystemer yder fremkommelighed, og hvad prisen er økonomisk og miljømæssigt. Hvis vi ser på persontransporten, så bliver der år for år færre og færre personer i hver pendlerbil. I dag er gennemsnitstallet for motorvejene mod København nede på 1,17 person pr. bil. Som Figur 1 viser, kan kapaciteten på en indfaldsvej udnyttes mange gange bedre ved flere personer i hver bil eller ved brug af busser. NOAH har ligeledes beregnet, at 30 tog eller 320 Boks 1: Tidsbesparelser de mentale blokeringer Kostbart motorvejsminut var overskriften på en notits i Politiken den 8. oktober Den omhandlede en statsfinansieret motorvej til Frederikssund, som Trafikministeriet, Vejdirektoratet og Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) vil have bygget. HUR har erkendt, at anlægget, der mindst vil koste 2,4 milliarder kr., kun vil forbedre mobiliteten med godt 1 minut. Alligevel forsvarer HURs formand, Frederiksbergs borgmester Mads Lebech (K) planen: Man kan ikke sige, at et minut koster 2,4 mia. kr., for der er mange andre tal, der skal med. Ud over kroner og øre skal man tænke på de mentale blokeringer. Om folk synes, de holder i lang kø, og om de synes, det tager lang tid at komme frem. Figur 1: Holbæk-motorvejens timekapacitet ved forskellige transportmidler Transportmidler Bil m. 1 person Bil m. 1,29 personer Bil m. 2 personer Bil m. 3 personer Bil m. 4 personer Halvfyldt bus m. 26 personer Fyldt bus m. 52 personer alle motorveje mod København. Til trods for, at vi stort set har verdens mest udbyggede vejnet og trods megen snak om miljø, etik, bæredygtighed og hensyntagen til naturværdier kører vejkonstruktionsmaskineriet uanfægtet videre (boks 2). Vejdirektoratet har gennem årtier scannet landet for stebusser kan transportere samme antal personer med siddeplads, som der i dag er i bilerne i spidstimen på indfaldsvejene mod København. Motorvejene kunne udnyttes mange gange mere effektivt, men alligevel hævder Vejdirektoratet og Trafikministeriet, at det er nødvendigt at udvide stort set Antal transporterede personer Ledige pladser Transporterede personer Kilde: Bilens blinde vinkler, Søren Dyck Madsen, Det Økologiske Råd, TEMA: TRAFIK EFTER PLANEN GLOBAL ØKOLOGI DECEMBER

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.12.2008 SEK(2008) 2938 C6-0470/08 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Trafikpolitikken må gå på to ben

Trafikpolitikken må gå på to ben Trafikpolitikken må gå på to ben TRANSPORTPLANLÆGNING Af Claes Nilas, administrerende direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) For at undgå, at trafikken sander til om få år, kræves en bred trafikpolitisk

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien?

Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien? Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien? af Hans Ege, Strategichef i Hovedstadsområdets trafikselskab. a. Baggrund Samfundsøkonomisk værdisætning har vundet indpas som del af beslutningsgrundlaget for visse

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere