Skolerapporter. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Transkript

1 Skolerapporter = Kvalitetsrapport 2012

2 Indhold Brattingborg... 3 Bøgeskov Egeskov Finderuphøj Frederiks Hald Ege Hammershøj Houlkær Karup Løgstrup Møldrup Møllehøj Mønsted Nordre Overlund Rødkærsbro Skals Sparkær Stoholm Sødalsskolen Søndre Ulbjerg Vestervang Vestfjendsskolen Vestre Ørum Lyshøjskolen Rosenvænget Viborg Ungdomsskole

3 Brattingsborgskolen = Kvalitetsrapport 2012

4 Rammebetingelser Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud Heraf i specialtilbud Undervisning i dansk som andetsprog I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen 77,5 86,3 94,2 (incl. spec. tilbud) Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud 0-0 Antal elever pr. klasse i almentilbud 20,1 20,7 22,3 Antal elever pr. lærer, ansat pr. 5/9 * 12,4 12,8 12,5 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 9,3 9,8 9,3 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær 2,44 4,82 3,17 Øvrigt fravær 6,63 3,69 1,9 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 2,4 2,4 2,1 Forbrug af samlet budget i % 90 94,5 94,0 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud /12 - andel af ressourcetildeling I specialtilbud Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % * 40,8 40,1 41,39 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) klasse (planlagt i timer/gennemført i %) klasse (planlagt i timer/gennemført i %) Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer Kursusafgift pr. lærer Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 8, * Hvis skolen har specialtilbud er resultatet incl. skolens specialtilbud Brattingsborgskolen

5 Rammebetingelser Undervisning varetaget af lærere med liniefag eller kompetencer svarende til liniefag x/y/z x/y/z x/y/z Humanistiske fag Dansk 34/66/0 50/50/0 Engelsk 75/25/0 25/75/0 Tysk/Fransk - - Historie 75/25/0 25/75/0 Kristendomskundskab 17/83/0 17/83/0 Samfundsfag - - Naturfag Matematik 34/66/0 34/66/0 Natur/Teknik 66/34/0 66/34/0 Geografi - - Biologi - - Fysik/Kemi - - Praktiske/Musiske fag Idræt 50/50/0 17/83/0 Musik 100/0/0 100/0/0 Billedkunst 40/60/0 40/60/0 Håndarbejde 100/0/0 100/0/0 Sløjd 100/0/0 100/0/0 Hjemkundskab 0/100/0 0/100/0 Specialtilbud 100/0/0 100/0/0 Dansk som andetsprog (modtageklasse) - - Brattingsborgskolen x = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 5

6 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Klassetrin Fag Karaktergennemsnit 9. klassetrin Dansk, Læsning 9. klassetrin Dansk, Retskrivning 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling 9. klassetrin Dansk, Orden 9. klassetrin Dansk, Mundtlig 9. klassetrin Matematik, Færdighed 9. klassetrin Matematik, Problem 9. klassetrin Matematik, Mundtlig 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig 9. klassetrin Tysk, Skriftlig 9. klassetrin Tysk, Mundtlig 9. klassetrin Fransk, Skriftlig 9. klassetrin Fransk, Mundtlig 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/Mundtlig 9. klassetrin Biologi, Skriftlig 9. klassetrin Geografi, Skriftlig 9. klassetrin Historie, Mundtlig 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig 9. klassetrin Kristendomskundskab, Mundtlig 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Læsetest 1. årgang - Kategori Skole 2010 A1 + B1 Hurtig og sikker C1 Langsom og sikker Ø Usikker Skole 2011 Skole 2012 Viborg 2012 Landsnorm ,2 84,6 82,6 80,2 77,5 9,5 3,8 14,3 11,5 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Overgangsfrekvens i % 8,7 11,8 12,0 8,7 8,0 10,5 * Hvis skolen har specialtilbud er resultatet incl. skolens specialtilbud 6 Brattingsborgskolen

7 Pædagogiske processer Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud Specialtilbud i andre kommuner Henvisning til specialtilbud, 96% af eleverne i folkeskolerne i Viborg Kommune undervises i almenundervisningen ,40% 95,5% Brattingsborgskolen Viborg Skolens bemærkning Brattingsborgskolen 7

8 Vurdering - opfølgning Klassedannelse Brattingsborgskolen må fortsat afvise elever fra nabo skoledistrikterne, primært fra Mariagerfjord kommune, der søges indskrevet til 0. klasse. Skolen mener, at det bør overvejes om ikke retten til at dispensere fra skoledistrikterne bør ligge hos skolelederen. Lys i øjnene Brattingsborgskolen har i oplevet en fortsat fremgang i antallet af elever i SFO og SFO-klubben. Dette tilskriver vi bl.a. personale og det aktivitetsmæssige indhold. Langt de fleste af eleverne i indskolingen går i SFO og langt de fleste af eleverne på mellemtrinnet går i SFO-klub. Dette giver skolen gode muligheder for at skabe helhed og sammenhæng i børnenes hverdag. Antallet af børn i SFO-klubben er nu så stort, at de fysiske rammer er problematiske. Denne udfordring må løses. På Brattingsborgskolen er arbejdet med inklusion godt på vej. Dette skyldes bl.a. at dialog og samarbejde er en naturlig del af relationen mellem personalet i SFO/SFO-klub og undervisningspersonalet og en aktiv indsats fra forældre og skolebestyrelse. Det er fortsat en udfordring at få dette samarbejde til at blive lige så naturligt og kvalificeret mellem Brattingsborgskolen og Daginstitutionen Tumlehøj = Klejtrup SDI. Den ønskværdige fremtid I SDI en er vi optagede af, netop fordi børnehaven er en del af SDI en, tidlig indsats overfor truede børn. Derfor forventer vi at projektet tidlig indsats, yderligere kan styrke dette arbejde. En fastholdelse og fortsat udvikling af skolens læringsmiljø, såvel i undervisningsdelen som i fritidsdelen, kunne optimeres med bedre fysiske rammer. Derfor er en udvidelse af det bebyggede areal meget ønskeligt. Ikke mindst set i lyset af, at skolen forventer et større elevtal de kommende år. Elevtal for almen og specialområdet Elevtallet på Brattingsborgskolen er fortsat stigende. 2011: 145 elever, 2012: 156 elever = 7,5% stigning. Det giver store klasser og medfører, at der i undervisningen holddeles såvel i den enkelte klasse, som på tværs af klassetrinnene med anvendelse af 2-lærer ordninger. Skolen har betalt til 1 elev i et specialundervisningstilbud. Skolen er nået langt mht. inklusion, men der er stadig mange udfordringer på det område. Fravær Skolen har de sidste år haft et stort gennemsnitligt elevfravær. Elevfraværet er for stort, og tiltag på at nedbringe det, har ikke givet tilstrækkeligt resultat. Nye tiltag skal sættes i gang. Undervisningstimer Skolen gennemfører undervisningsministeriets vejledende timetal samt de ekstra lektioner, som helhedsskolen medfører. Der aflyses ikke undervisningslektioner. Nationale tests Resultaterne af Brattingsborgskolens gennemførte nationale tests er at klassegennemsnittet i alle klasser og fag er: Over middel. Det er resultater, der viser at metoder og tilgange til læring er rigtig, især set i lyset af den store inklusions indsats der gennemføres. 8 Brattingsborgskolen

9 Vurdering - opfølgning Brattingsborgskolen 9

10 10 Brattingsborgskolen

11 Bøgeskovskolen = Kvalitetsrapport 2012

12 Rammebetingelser Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Nej Nej Nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud Heraf i specialtilbud Undervisning i dansk som andetsprog I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen 74,1 83,0 84,0 (incl. spec. tilbud) Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud Antal elever pr. klasse i almentilbud 20,9 23,3 23,2 Antal elever pr. lærer, ansat pr. 5/9 * 14,3 14,3 15,0 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 11,4 9,7 8,3 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær 3,04 5,69 4,11 Øvrigt fravær 7,59 7,19 1,84 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 2,1 2,3 2,3 Forbrug af samlet budget i % ,2 97,5 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud ,00-11/12 - andel af ressourcetildeling I specialtilbud Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % * 39,4 39,9 40,03 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) klasse (planlagt i timer/gennemført i %) klasse (planlagt i timer/gennemført i %) , ,5 Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 43, ,2 Kursusafgift pr. lærer Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 5,9 3,9 5,9 12 * Hvis skolen har specialtilbud er resultatet incl. skolens specialtilbud Bøgeskovskolen

13 Rammebetingelser Undervisning varetaget af lærere med liniefag eller kompetencer svarende til liniefag x/y/z x/y/z x/y/z Humanistiske fag Dansk 70/30/0 75/25/0 Engelsk 88/12/0 100/0/0 Tysk/Fransk 100/0/0 100/0/0 Historie 13/62/25 6/94/0 Kristendomskundskab 44/44/12 44/56/0 Samfundsfag 20/40/40 60/40/0 Naturfag Matematik 60/35/5 45/50/5 Natur/Teknik 31/31/38 38/38/24 Geografi 14/0/86 29/71/0 Biologi 0/0/100 0/100/0 Fysik/Kemi 29/71/0 43/57/0 Praktiske/Musiske fag Idræt 85/5/10 70/30/0 Musik 100/0/0 77/23/0 Billedkunst 55/18/27 55/45/0 Håndarbejde 0/100/0 0/100/0 Sløjd 100/0/0 100/0/0 Hjemkundskab 33/67/0 67/33/0 Specialtilbud - - Dansk som andetsprog - - (modtageklasse) Bøgeskovskolen x = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 13

14 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit 9. klassetrin Dansk, Læsning 6,35 6,43 6,67 9. klassetrin Dansk, Retskrivning 7,02 5,98 5,95 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling 6,44 5,9 6,65 9. klassetrin Dansk, Orden 5,4 5,29 5,04 9. klassetrin Dansk, Mundtlig 6,09 6,92 6,91 9. klassetrin Matematik, Færdighed 7,74 6,61 7,4 9. klassetrin Matematik, Problem 7,56 7,06 7,41 9. klassetrin Matematik, Mundtlig - 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig 6,62 6,95 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig 6,58 6,7 6,09 9. klassetrin Tysk, Skriftlig 5,52-9. klassetrin Tysk, Mundtlig - 9. klassetrin Fransk, Skriftlig - 9. klassetrin Fransk, Mundtlig - 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/Mundtlig 6,44 6,12 6,86 9. klassetrin Biologi, Skriftlig 9,62 7,39 7,05 9. klassetrin Geografi, Skriftlig 7,55 7,96 7,16 9. klassetrin Historie, Mundtlig 6,18 5 6,71 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - 9. klassetrin Kristendomskundskab, Mundtlig 7,65 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave 7,81 7,17 6,77 Læsetest 1. årgang - Kategori A1 + B1 Hurtig og sikker C1 Langsom og sikker Ø Usikker Skole 2010 Skole 2011 Skole 2012 Viborg 2012 Landsnorm ,4 61,8 75,0 80,2 77,5 16,2 17,6 15,4 11,8 12,0 32,4 20,6 9,6 8,0 10,5 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Overgangsfrekvens i % * Hvis skolen har specialtilbud er resultatet incl. skolens specialtilbud 14 Bøgeskovskolen

15 Pædagogiske processer Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud Specialtilbud i andre kommuner Henvisning til specialtilbud, 96% af eleverne i folkeskolerne i Viborg Kommune undervises i almenundervisningen Ungdomsuddannelse, 96% af alle elever, der forlader folkeskolen begynder på en ungdomsuddannelse % 94 95,5% 94 96,4% 92 94,1% Bøgeskovskolen Viborg 90 Bøgeskovskolen Viborg Skolens bemærkning Af de 58 elever, der forlod Bøgeskovskolen i 9. klasse er 30 begyndt på en gymnasial uddannelse, 8 på erhvervsskolerne og 20 går i 10. klasse. Alle elever, der forlod 9. klasser, er således enten i gang med en ungdomsuddannelse eller går i 10. klasse. Vi ser baggrunden for, at skolen kan have så høj en overgangsfrekvens er det store arbejde skolens UU-vejleder yder for at få alle i gang og det gode samarbejde skolen har med UUvejlederen. Ligeledes skal udskolingens daglige arbejde med eleverne fremhæves. Bøgeskovskolen 15

16 Vurdering - opfølgning 16 Klassedannelser Der arbejdes i hele indskolingsafdelingen med storklasser, så vi i stedet for at danne to selvstændige klasser har en storklasse på hvert trin. Dette giver ny og bedre muligheder for arbejdet med holddannelser. Samtidig er der tillagt 25 lektioner om ugen hvor SFO-pædagoger er med som to-lærer Lys i øjnene Skolens deltagelse i forsøget med tidlig indsats har været givende for hele skolen. Forholdsvis simple værktøjer til opsporing og analyse, der virker og som passer fint sammen med LP-arbejdet. (trivselsskema, overgangsskema, dialogværktøjer). Værktøjer bruges i hele skoleforløbet. Mellemtrin er med nu, udskoling i løbet af skoleåret 12/13. Den internationale dimension Alle afdelinger på skolen arbejder med den internationale dimension i undervisningen. I indskolingen har man konkrete kontakter til svenske skoler og hvert år emneuge hvor det internationale er i fokus. På mellemtrinnet har flere klasser grønlandske venner og en årgang har kontakt til Italien. Her har man ligeledes en emneuge, der står i det internationa-les tegn. I udskolingsafdelingen arbejder man internationalt i en emneuge om året og har i det daglige klassekontakter til Holland. I løbet af skoleåret 12/13 vil der også etableres kontakter til Belgien. Den ønskværdige fremtid En fremtid hvor økonomien giver bedre muligheder for at arbejde med tolærerordninger. Skolen er i skoleåret 12/13 med i undervisningsministeriets forsøg med klassisk tolærerordning på 6. årgang. Et forsøg vi er sikre på vil give positive resultater. Et ønske er at der bliver resurser til en tolærerordning i hver årgang på mellemtrinnet. En anvendelse af frikommuneforsøget til at se på skoledistrikter så en samdrift mellem Bøgeskovskolen og Egeskovskolen kunne etableres. Ligeledes vil en samdrift med den nye børnehave ved skolen være meget spændende. Her kunne børnehaven og SFO have glæde af et tæt samarbejde. Elevtal for almen- og specialområdet Skolen har som sidste år ikke sendt nogle af sine elever til specialtilbud. Der er kommet enkelte elever til skolen, som er gået direkte til specialtilbud. Dette til trods er elevtallet for elever henvist til anden undervisning faldet med to fra 28 til 26.Bøgeskovskolen har en del specialelever, der går i 10. klasse. Vi er på skolen opmærksomme på arbejdet med undervisningsdifferentiering og holddeling på tværs af klasser. Der arbejdes konsekvent med værktøjerne i LP-modelle og projekt tidlig indsats. Dette giver gode resultater med elever, der er kommet tilbage fra specialtilbud og med elever på skolen, der før ville være visiteret til specialtilbud. Fravær Vi satte fokus på elevfraværet i sidste skoleår. Det gjaldt både sygefravær, ulovligt fravær og fritagelser til ferier mv. Vi har afholdt en del fraværssamtaler med elever og deres for-ældre, den dialog vi her får skabt, er et godt værktøj til at håndtere elevfraværet. Elevernes gennemsnitlige antal fraværsdage er fra 10/11 til 11/12 faldet fra 9,7 til 8,3. Det skal næv-nes, at forældre i sidste skoleår bad deres børn fri til ferier mv. udenfor ferierne i 431 sko-ledage. I det foregående skoleår var det 340 skoledage. Undervisningstimer Skolen har i skoleåret 11/12 fraveget det vejledende timetal. Dette er gjort for at få skolens budget i ordentlig stand. Der er fraveget det vejledende timetal på følgende områder: 4. årgang fik 0,75 dansk lektion pr uge mindre. (22,5 årlige timer) 5. årgang fik 1 håndarbejde/sløjd/hjemkundskabs lektion mindre pr. uge (30 årlige timer) 6. årgang fik 1 idræts lektion mindre pr. uge. (30 årlige timer) Karakterer for afgangsprøver Til afgangsprøverne 11/12 er karaktergennemsnittet 6.8 mod et gennemsnit i 10/11 på 6,5. I CEPOS statistik over skoler rangeret efter undervisningseffekten i skoleåret 2010/2011ligger Bøgeskovskolen som nummer 456 ud af 1463 skoler, altså i den bedste tredjedel. Skolen er opgivet til at have en undervisningseffekt på +0,2. Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund. Er undervisningseffekten +0,2 har skolen løftet eleverne 0,2 karakterpoint højere end forventet. Bøgeskovskolen

17 Vurdering - opfølgning Det skal samtidig bemærkes, at 52% af afgangseleverne er begyndt på en gymnasial uddannelse. Dette er et relativt højt tal. Nationale tests Generelt ses at skolens resultater i nationale test ligger lidt under landsnormen. De nationale test ses som et værktøj til den løbende evaluering. Testene er et pædago-gisk redskab til lærerne og bidrager til teamets videre tilrettelæggelse af undervisningen. Det giver konkret udslag i tilrettelæggelse af en undervisning hvor holddeling på tværs af klasser, særlig tilrettelagt undervisning for elever/elevgrupper og tolærerordning i kortere eller længere perioder anvendes. Testresultaterne anvendes til sparring med de enkelte lærerteams. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Af de 58 elever, der forlod Bøgeskovskolen i 9. klasse er 30 begyndt på en gymnasial uddannelse, 8 på erhvervsskolerne og 20 går i 10. klasse. Alle elever, der forlod 9. klasser, er således enten i gang med en ungdomsuddannelse eller går i 10. klasse. Vi ser baggrunden for, at skolen kan have så høj en overgangsfrekvens er det store arbej-de skolens UU-vejleder yder for at få alle i gang og det gode samarbejde skolen har med UUvejlederen. Ligeledes skal udskolingens daglige arbejde med eleverne fremhæves. Bøgeskovskolen 17

18 18 Bøgeskovskolen

19 Egeskovskolen = Kvalitetsrapport 2012

20 Rammebetingelser Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud Heraf i specialtilbud Undervisning i dansk som andetsprog I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen 93,6 87,7 88,6 (incl. spec. tilbud) Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud Antal elever pr. klasse i almentilbud 19,0 23,8 24,8 Antal elever pr. lærer, ansat pr. 5/9 * 10, ,1 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 8,2 8,2 6,7 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær 5,46 2,37 4,55 Øvrigt fravær 11,39 4,35 1,39 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 2,5 2,2 2,0 Forbrug af samlet budget i % ,5 / 87,1 111,3 / 78,8 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud ,00-11/12 - andel af ressourcetildeling I specialtilbud ,00 - Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % * 40,2 39,1 41,1 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) , , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 5.859,1 99, ,25 99, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 6.183,6 99, ,2 99, ,5 99,89 Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 19,4 8,8 1,25 Kursusafgift pr. lærer Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 12,9 10,5 5,6 20 * Hvis skolen har specialtilbud er resultatet incl. skolens specialtilbud Egeskovskolen

21 Rammebetingelser Undervisning varetaget af lærere med liniefag eller kompetencer svarende til liniefag x/y/z x/y/z x/y/z Humanistiske fag Dansk 100/0/0 50/50/0 Engelsk 100/0/0 80/20/0 Tysk/Fransk 100/0/0 25/75/0 Historie 100/0/0 25/75/0 Kristendomskundskab 100/0/0 17/83/0 Samfundsfag 100/0/0 33/67/0 Naturfag Matematik 100/0/0 89/11/0 Natur/Teknik 89,5/10,5/0 25/75/0 Geografi 91/9/0 0/100/0 Biologi 100/0/0 100/0/0 Fysik/Kemi 100/0/0 100/0/0 Praktiske/Musiske fag Idræt 100/0/0 58/42/0 Musik 100/0/0 80/20/0 Billedkunst 100/0/0 50/50/0 Håndarbejde 100/0/0 50/50/0 Sløjd 100/0/0 50/50/0 Hjemkundskab 83,4/16,6/0 50/50/0 Specialtilbud 100/0/0 0/100/0 Dansk som andetsprog 100/0/0 - (modtageklasse) Egeskovskolen x = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 21

22 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit 9. klassetrin Dansk, Læsning 6,09 6,15 6,90 9. klassetrin Dansk, Retskrivning 5,78 6,14 6,33 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling 5,95 6,58 5,02 9. klassetrin Dansk, Orden 6,48 5,38 4,82 9. klassetrin Dansk, Mundtlig 6,58 7,12 7,23 9. klassetrin Matematik, Færdighed 8,69 7,73 8,44 9. klassetrin Matematik, Problem 7,51 7,52 8,09 9. klassetrin Matematik, Mundtlig 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig 6 5,72 8,20 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig 6,19 6,11 5,77 9. klassetrin Tysk, Skriftlig 9. klassetrin Tysk, Mundtlig 6,36 9. klassetrin Fransk, Skriftlig 9. klassetrin Fransk, Mundtlig 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/Mundtlig 5,22 4,68 9. klassetrin Biologi, Skriftlig 8 7,64 6,64 9. klassetrin Geografi, Skriftlig 7,9 7,88 8,33 9. klassetrin Historie, Mundtlig 2 5,86 8,18 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig 6,63 9. klassetrin Kristendomskundskab, Mundtlig 5,88 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave 6,44 6,79 7,75 Læsetest 1. årgang - Kategori Skole 2010 A1 + B1 Hurtig og sikker C1 Langsom og sikker Ø Usikker Skole 2011 Skole 2012 Viborg 2012 Landsnorm ,0 85,1 90,9 80,2 77,5 4,9 9,3 7,3 11,8 12,0 13,1 5,6 1,8 8,0 10,5 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Overgangsfrekvens i % 94, * Hvis skolen har specialtilbud er resultatet incl. skolens specialtilbud 22 Egeskovskolen

23 Pædagogiske processer Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud Specialtilbud i andre kommuner Henvisning til specialtilbud, 96% af eleverne i folkeskolerne i Viborg Kommune undervises i almenundervisningen Ungdomsuddannelse, 96% af alle elever, der forlader folkeskolen begynder på en ungdomsuddannelse ,5% 94 96,0% 96,4% 92 93,3% Egeskovskolen Viborg 90 Egeskovskolen Viborg Skolens bemærkning Egeskovskolens overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne ligger tæt på 96 % og dette forventes fastholdt eller øget i årene fremover. Egeskovskolen 23

24 Vurdering - opfølgning 24 Klassedannelse På Egeskovskolen har der i år ikke været anvendt dispensation for overskridelse af de 34 elever i holdstørrelsen. Der arbejdes dog med holddelt undervisning, men indenfor normal klassestørrelse og på årgangene. I 11/12 har vi haft 59 elever i tre 0. klasser. Der har været fokus på, at vi ville kende eleverne personligt, socialt og fagligt før vi skred til klassedannelse, for på den måde at få den bedst mulige overgang fra børnehaveklassen til 1. klasse. Det indebar, at vi indgik aftale med forældrene om, at der først blev meldt klasselister ud i maj måned. Vi ved nu, at det er en fornuftig måde at danne klasser på. Eleverne har indgået i forskellige sociale og faglige sammenhænge med målrettede evalueringer. Børnehaveklasselederne, pædagoger og lærere omkring elevgruppen har oplevet klassedannelsen som en langt me-re afklaret proces end tidligere års praksis. Det overordnede mål med tiltaget var at skabe en bedre overgang fra dagtilbud til skolen. I et evalueringens lys må det erkendes, at der var for mange forskellige lærere og pædagoger på de tre klasser. Lys i øjnene Egeskovskolens virke og dagligdag tager sit afsæt i den anerkendende tilgang og dette princip går igen i personalets kompetenceudvikling(krap, Team og Klasseledelse) og dagligdag. Det relationelle funderes netop i det anerkendende princip på skolen. Elever, der har særlige udfordringer fagligt eller i relation til AKT-området indgår i kompetencecentrets op-gaver. Der er således fokus på elevernes faglige udvikling og deres sociale trivsel i overensstemmelse med Lys i øjnene. Disse fokuspunkter følges op af bl.a. test og evalueringer i undervisningen med det formål at afdække, hvordan det enkelte barn lærer bedst. Disse tanker gennemsyrer alle afdelinger og praktiseres i forskelligt omfang og på forskellige måder. I lyset af en øget inklusionsindsats målet er at danne den inkluderende skole, vil der i skoleåret 12/13 ske en omlægning af den tidligere specialpædagogiske bistand og AKT til nu at foregå i et forebyggende og opsøgende lys. På det trivselsmæssige følges der op på, hvordan eleverne har det socialt med hinanden. Det sker bl.a. via Klassetrivsel. På den måde afdækkes elevernes relationer til hinanden dels indenfor klassen og dels i forhold til lærere og pædagoger. Det er et mål, at alle klasser kommer Klassetrivsel igennem, så det kan an-vendes fremadrettet og forebyggende. Således arbejder vi med fokuspunkterne, at alle skal trives, alle er en aktiv del af fællesskabet med andre ord er alle ideelt set inkluderet og det gælder hele skolen. En væsentlig faktor i vores skole er, at hele personale arbejder ud fra den inkluderende tankegang. Gennem tæt samarbejde mellem SFO-personalet og skolens lærere sikres den resursefokuserende fortælling om det enkelte barn hele barnet. Det bevirker, at flere kompetencer er i spil i forhold til barnet og mulighederne for at indgå i sociale relationer. De elever, der ikke umiddelbart profiterer af undervisningen i klassen, tilbydes specialpædagogisk bistand på hold med parallelundervisning i forhold til klassen - det foregår således på mindre hold. I forlængelse af den ovenfor beskrevne omlægning af AKT og den Specialpædagogiske Bistand arbejdes der med et Trivselscenter, hvor elever med brug for pause fra den store sammenhæng kortvarigt kan søge hen. Der er følgelig fokus på at de skal guides tilbage til klassen og at modtagende lærere ligeledes guides i forhold til at modtage og sikre udviklingen af et fremtidigt godt læringsmiljø. Således er inklusionen i fokus samtidig med, at der er opmærksomhed på at alle elever får den optimale faglige udfordring. Det er selvfølgelig en indsats, der er bundet op på de økonomiske resurser, der er til stede på skolen. Den internationale dimension På skolen er der nedsat en arbejdsgruppe med fokus på den internationale dimension. Der er fra gruppe lagt op til aktionslæring med ringspredning og videndeling i personalet. Konkret arbejdes der i opstarten med E-twinning og e- pals på mellemtrinnet og i overbygningen. Den ønskværdige fremtid Fremtidsrettet ser vi skolen gå i retning af, at en større del af ressourcen kan anvendes til holddelt undervisning, kompetenceløft og implementering af ny undervisningsteknologi som Whiteboards. alm. projektorer mm. I skoleåret 11/12 har vi igangsat et kompetenceløft i forhold til Klasseledelse. Det er sket i forlængelse af sidste års fokuspunkt, der var Teamarbejde. Tidligere har også Sammenhængskraft haft et specielt fokus. Fremtidig forventes det, at sammentænkningen af de tre fokusområder vil kunne styrke personalets kompe-tencer i forhold til at arbejde inkluderende. Egeskovskolen

25 Vurdering - opfølgning Egeskovskolen Klasseledelse Sammenhængskraft Inklusion Team Inklusion er derfor fokuspunkt i 2012/13. Der tænkes i en systemisk retning, hvor forstyrrelse hos den enkelte professionelle aktør er afsættet. Inklusion er i første omgang en ændring af tankesættet omkring eleven. Egeskovskolen er for alle elever. Hvordan gør vi så det? Vi tænker meget i holddelt undervisning ud fra tanken om Den fleksible skole med PLC som et inspirerende kraftcenter på skolen. PLC skal være videncentret, der er opsøgende i forhold til ny undervisningsteknologi, internationale undervisningspartnere samt didaktiske sparringspartnere for personalet på Egeskovskolen. Samlet tænker vi, at det er med de her beskrevne tanker, der kan ske den bedste udvikling af skolen i forhold til bl.a. inklusion. I forhold til skolens fortsatte udvikling vurderes det som et vigtigt element, at der sker kompetenceløft ved uddannelse og videndeling. Vi må sikre os, at der er de nødvendige kompetencer til stede på skolen. Elevtal for almen- og specialområdet Det ser i prognoserne for Egeskovskolens distrikt ud til at der i de nærmeste år vil være et marginalt fald i elevtallet i Almenskolen. Samtidig falder tallet af elever der tilbydes specialtilbud numerisk. Det sammenholdes i et fremtidsaspekt med at der i fald økonomien tillader det, kan rejses midler til en indsats, så inklusio-nen bliver bredere og at der dermed ikke vil være samme antal elever, der tilbydes specialpædagogisk undervisning udenfor Egeskovskolen. Fravær Der er på Egeskovskolen ikke noget nævneværdigt højt fraværstal blandt eleverne heller ikke blandt elever med anden etnisk baggrund end dansk. Ulovligt fravær findes ikke på Egeskovskolen. Undervisning af tosprogede elever foregår i klassen og på mindre hold, hvor dialogisk læsning og arbejde med kulturkendskab og begreber er i fokus. Undervisningstimer Egeskovskolen bærer på en gæld, der er opbygget for mere end ti år siden. Det er et udtalt håb og mål for stor indsats, at gælden kan bringes ned og dermed give mulighed for et øget timetal på mellemtrinnet og i Udskolingen. Der er marginalt antal af ikke gennemførte undervisningslektioner, hvilket kan ses af de ind-rapporterede data om samme. Det intenderes at fastholde samme lave antal aflyste undervisningslektioner. Undervisningsprocenten bl. Lærerne er i opgørelsen fra KL stammer fra KL s analyse af lærernes arbejdstid på 40,4 set i lyset af det almene undervisningsbegreb og 40,1 i forhold til det udvidede undervisningsbe-greb. Karakterer Egeskovskolens resultater ved afgangsprøverne vidner, som det kan ses rent statistisk over en femårig periode, om et højt fagligt niveau. Dette søges fastholdt og eventuelt øget. Nationale tests Nationale test er omgivet af tavshedspligt, men bruges diagnostisk til at målrette indsatsen i de fag testene finder sted i. Det er med godt udbytte, denne anvendelse finder sted. Overgangsfrekvens til Ungdomsuddannelser Egeskovskolens overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne ligger tæt på 96 % og dette forventes fastholdt eller øget i årene fremover. Elevtallet for specialområdet varierer voldsomt i tiden. I forbindelse med en ny struktur på området kan det forventes at denne tendens fortsætter. Der har været en nedgang i elevtallet i Specialklassen på Egeskovskolen. Årsagerne til dette kan ikke udredes her, men nedgangen følger linjen generelt i Viborg kommune. Elevtallet i Almenskolen er faldet i det seneste år. Der er en øget frekvens i forhold til privatskoler noget der ligger os på sinde at få ændret på. Rent analytisk ser vi en sammenhæng mellem tendensen og skolens økonomiske genopretning. 25

26 26 Egeskovskolen

27 Finderuphøj Skole = Kvalitetsrapport 2012

28 Rammebetingelser Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Nej Ja Ja Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud Heraf i specialtilbud Undervisning i dansk som andetsprog I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen 92,9 94,6 93,1 (incl. spec. tilbud) Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud Antal elever pr. klasse i almentilbud 18,4 19,2 20,4 Antal elever pr. lærer, ansat pr. 5/9 * 10,3 14,7 8,7 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 5,7 7,1 11,5 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær 7,41 12,15 3,6 Øvrigt fravær 9,23 1,56 1,0 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 2,2 2,8 2,6 Forbrug af samlet budget i % ,4 / 77,0 102,3/96,6 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud /12 - andel af ressourcetildeling I specialtilbud Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % * 39,7 40,8 40,25 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) klasse (planlagt i timer/gennemført i %) klasse (planlagt i timer/gennemført i %) Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer Kursusafgift pr. lærer Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 3,3 4,1 3,5 28 * Hvis skolen har specialtilbud er resultatet incl. skolens specialtilbud Finderuphøj Skole

29 Rammebetingelser Undervisning varetaget af lærere med liniefag eller kompetencer svarende til liniefag x/y/z x/y/z x/y/z Humanistiske fag Dansk 84/14/2 86/14/0 Engelsk 70/30/0 70/30/0 Tysk/Fransk - - Historie 50/50/0 50/50/0 Kristendomskundskab 50/50/0 50/50/0 Samfundsfag - - Naturfag Matematik 50/50/0 70/30/0 Natur/Teknik 50/50/0 70/30/0 Geografi - - Biologi - - Fysik/Kemi - - Praktiske/Musiske fag Idræt 100/0/0 100/0/0 Musik 71/29/0 80/20/0 Billedkunst 100/0/0 80/20/0 Håndarbejde 100/0/0 100/0/0 Sløjd 100/0/0 100/0/0 Hjemkundskab 100/0/0 100/0/0 Specialtilbud 100/0/0 - Dansk som andetsprog - - (modtageklasse) Finderuphøj Skole x = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 29

30 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 9. klassetrin Dansk, Læsning 9. klassetrin Dansk, Retskrivning 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling 9. klassetrin Dansk, Orden 9. klassetrin Dansk, Mundtlig 9. klassetrin Matematik, Færdighed 9. klassetrin Matematik, Problem 9. klassetrin Matematik, Mundtlig 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig 9. klassetrin Tysk, Skriftlig 9. klassetrin Tysk, Mundtlig 9. klassetrin Fransk, Skriftlig 9. klassetrin Fransk, Mundtlig 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/Mundtlig 9. klassetrin Biologi, Skriftlig 9. klassetrin Geografi, Skriftlig 9. klassetrin Historie, Mundtlig 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig 9. klassetrin Kristendomskundskab, Mundtlig 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Læsetest 1. årgang - Kategori Skole 2010 A1 + B1 Hurtig og sikker C1 Langsom og sikker Ø Usikker Skole 2011 Skole 2012 Viborg 2012 Landsnorm ,8 87,9 79,0 80,2 77,5 6,9 3,0 8,1 11,8 12,0 10,3 9,1 12,9 8,0 10,5 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Overgangsfrekvens i % * Hvis skolen har specialtilbud er resultatet incl. skolens specialtilbud 30 Finderuphøj Skole

31 Pædagogiske processer Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud Specialtilbud i andre kommuner Henvisning til specialtilbud, 96% af eleverne i folkeskolerne i Viborg Kommune undervises i almenundervisningen ,9% 95,5% Finderuphøj Skole Viborg Der arbejdes kontinuerligt med inklusion på Finderuphøj Skole. Dette sker også fremadrettet. Derfor forventes det, at andelen af elever i spec. tilbud vil mindskes yderligere i de kommende år. Finderuphøj Skole 31

32 Vurdering - opfølgning 32 Klassedannelse Finderuphøj Skole har ikke gjort brug af muligheden for at dispensere for det maksimale antal elever i en klasse. Lys i øjnene Finderuphøj Skole er opdelt i 3 afdelinger. Indskoling, mellemtrin og specialafdeling for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Der arbejdes på flere niveauer mht. udviklingen af den afdelingsopdelte skole. Det gælder den fortsatte udvikling af teamsamarbejdet i afdelingerne, på årgangene og omkring den enkelte klasse. Ligeledes arbejdes der på at skabe samarbejde på tværs af afdelingerne, når dette er relevant og givende for alle. Finderuphøj Skole er en skole, hvis elevsammensætning gør, at skolen er et billede af samfundet. Skolen ønsker at skabe harmoniske og hele mennesker, der vil være i stand til at præge og udvikle samfundet efter endt uddannelse. Dette kræver et solidt fagligt og socialt fundament, hvilket bevirker, at skolen intenst arbejder på at opstille de bedste fysiske og sociale rammer for, i et tæt samarbejde med forældregruppen, et højt fagligt niveau. Ligeledes har skolen en legepatrulje, der arrangerer aktiviteter i nogle frikvarterer. Hele personalegruppen har en anerkendende indgangsvinkel til arbejdet med eleverne. Den væsentligste forudsætning for at være ansat på skolen er, at man kan lide børn og brænder for at skabe og udvikle elevernes potentiale bedst muligt. Dette skal også afspejle sig i den måde vi møder elever og forældre på i dagligdagen. Det er helt centralt, at kunderne i butikken oplever, at de er velkomne og bliver ordentligt og professionelt behandlet af alle på skolen. Det er væsentligt at have gensidigt, forpligtende positive forventninger til skolehjem samarbejdet. Derfor har skolebestyrelsen bla. taget initiativ til, at der oprettes VIP forældre på skolen, der har en særlig forpligtelse til at skabe gode sociale rammer for alle skolens elever og forældre. Dette gælder både i forhold til elevernes faglige udvikling og til elevernes sociale kompetencer. Forskningsbaserede undersøgelser, omhandlende elevernes læseudvikling, viser, at det er helt centralt for den enkelte elevs læseudvikling, at der sker en daglig træning af læsefærdighederne. Derfor er der pr. 1.august 2011 indført 20 minutters læsebånd hver morgen. Denne indsats fortsætter i hele 2012 og Der evalueres løbende på output. Skolens helhedsskole er meget velfungerende. Der er 5 lektioner ugentligt i hver klasse i indskolingen, hvor lærere og pædagoger samarbejder. I indeværende år samarbejdes der bla. om læring på andre måder, motion og trivsel. Ligeledes indgår klassepædagogen naturligvis i teamsamarbejdet omkring den enkelte klasse. Den internationale dimension Arbejdet med den internationale dimension er i sin spæde opstart. Enkelte klasser har kontakt til klasser fra andre lande. Ligeledes er der tildelt en mindre ressource til opsøgende internationalt samarbejde. Den ønskværdige fremtid Skolens elevtal er stærkt stigende. Elevtallet stiger med ca elever pr. skoleår de næste 6-7 år, hvorefter stigningen i elevtallet bliver mindre. Ligeledes er skolens dækningsgrad fortsat stigende. Derfor er der netop igangsat et arbejde, der skal kigge på fordelingen af arbejdsopgaver i ledelsesteamet, således der, indenfor en overskuelig fremtid, kan ansættes en pædagogisk leder på skolen. Det er meget glædeligt, at byrådet har fremrykket udvidelsen af skolen fysiske rammer, da behovet er meget akut. Pr. 1.august 2012 mangler lokaler. I årene efter er behovet stærkt stigende. Der skal fortsat udvikles på teamorganiseringen og samarbejdet på skolen, hvilket vil medføre langt større fleksibilitet og medindflydelse for den enkelte ansatte, hvilket igen vil have en effekt hos skolens elever. Der ønskes et større fokus på inddragelse af den omkringliggende natur i undervisningen. Ligeledes ønskes, der et endnu tættere og forpligtende samarbejde bla. med daginstitutioner omhandlende brobygning, faglig og social udvikling for enkelte elever. Elevtal for almen- og specialområdet Elevtallet i almenområdet er her på skolen stærkt stigende. Skolen har på få år formået af gå fra ca. 60% af familierne i skoledistriktet, der valgte skolen, til nu hvor ca. 90% vælger skolen. Dette medfører, sammen med stor udbygning og tilflytning, en markant tilvækst i elevtallet. I specialområdet ekskluderer skolen ikke en specielt stor mængde af elever. Fravær Elevfravær er et kontinuerligt fokusområde her på skolen. Der arbejdes ofte med tidlige indsatser i forhold til elever og deres fravær. Dette sker bla. via tæt kontakt til hjemmet. Der er flere og flere elever, der skal på ferie udenfor skolernes ferie, hvilket er stærkt medvirkende til resultatet. Finderuphøj Skole

33 Vurdering - opfølgning Undervisningstimer Der undervises efter vejledende timetal i skolens almenafdeling. Af pædagogiske årsager undervises der efter minimumstimetallet i skolens specialklasserække. Karakterer for afgangsprøver Der findes desværre ikke en opgørelse, der viser resultater for elever fra Finderuphøj Skole. Nationale tests Resultaterne i de nationale tests er generelt inde i en sund udvikling. Finderuphøj Skole 33

34 34 Finderuphøj Skole

35 Frederiks Skole = Kvalitetsrapport 2012

36 Rammebetingelser Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Nej Nej Nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud Heraf i specialtilbud Undervisning i dansk som andetsprog I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen 93,3 90,1 89,9 (incl. spec. tilbud) Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud 0-0 Antal elever pr. klasse i almentilbud 19,1 19,6 19,3 Antal elever pr. lærer, ansat pr. 5/9 * 12,8 11,9 13,8 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 9, ,2 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær 5,13 4,29 4,09 Øvrigt fravær 8,12 6,02 3,77 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 3,2 3,7 3,0 Forbrug af samlet budget i % ,8 108,5 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud /12 - andel af ressourcetildeling I specialtilbud Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % * 39,8 38,8 39,9 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) , , , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) , , ,9 Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 10,9 9,6 Kursusafgift pr. lærer Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 6,0 4,3 4,3 36 * Hvis skolen har specialtilbud er resultatet incl. skolens specialtilbud Frederiks Skole

37 Rammebetingelser Undervisning varetaget af lærere med liniefag eller kompetencer svarende til liniefag x/y/z x/y/z x/y/z Humanistiske fag Dansk 47/53/0 44/56/0 Engelsk 77/23/0 50/50/0 Tysk/Fransk 100/0/0 100/0/0 Historie 15/20/65 29/50/21 Kristendomskundskab 15/20/65 0/0/100 Samfundsfag 0/100/0 0/100/0 Naturfag Matematik 65/35/0 67/33/0 Natur/Teknik 25/75/0 0/92/8 Geografi 80/0/20 100/0/0 Biologi 60/0/40 100/0/0 Fysik/Kemi 40/0/60 50/50/0 Praktiske/Musiske fag Idræt 76/24/0 72/22/0 Musik 42/25/33 25/58/17 Billedkunst 25/12/63 60/10/30 Håndarbejde 50/50/0 50/50/0 Sløjd - 0/0/100 Hjemkundskab 33/67/0 50/50/0 Specialtilbud - - Dansk som andetsprog (modtageklasse) - - Frederiks Skole x = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 37

38 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit 9. klassetrin Dansk, Læsning 5,65 5,29 5,72 9. klassetrin Dansk, Retskrivning 5,35 5,46 5,31 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling 5,68 4,3 6,19 9. klassetrin Dansk, Orden 7,58 6,22 6,81 9. klassetrin Dansk, Mundtlig 6,39 6,33 6,69 9. klassetrin Matematik, Færdighed 7,29 6,92 7,63 9. klassetrin Matematik, Problem 7,81 7,13 7,09 9. klassetrin Matematik, Mundtlig 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig 6,29 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig 5,33 5,97 9. klassetrin Tysk, Skriftlig 9. klassetrin Tysk, Mundtlig 9. klassetrin Fransk, Skriftlig 9. klassetrin Fransk, Mundtlig 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/Mundtlig 5,74 6,08 4,94 9. klassetrin Biologi, Skriftlig 8,12 6,22 7,19 9. klassetrin Geografi, Skriftlig 7,86 5,60 9. klassetrin Historie, Mundtlig 7,18 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig 5,86 6,25 9. klassetrin Kristendomskundskab, Mundtlig 6,63 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave 6,32 6,9 7,72 Læsetest 1. årgang - Kategori Skole 2010 A1 + B1 Hurtig og sikker C1 Langsom og sikker Ø Usikker Skole 2011 Skole 2012 Viborg 2012 Landsnorm ,7 78,1 58,1 80,2 77,5 20,6 9,4 23,3 11,8 12,0 14,7 12,5 18,6 8,0 10,5 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Overgangsfrekvens i % ,97 * Hvis skolen har specialtilbud er resultatet incl. skolens specialtilbud 38 Frederiks Skole

39 Pædagogiske processer Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud Specialtilbud i andre kommuner Henvisning til specialtilbud, 96% af eleverne i folkeskolerne i Viborg Kommune undervises i almenundervisningen Ungdomsuddannelse, 96% af alle elever, der forlader folkeskolen begynder på en ungdomsuddannelse ,5% 94 97,0% 96,4% 92 93,5% Frederiks Skole Viborg 90 Frederiks Skole Viborg Skolens bemærkning Vi har et godt samarbejde med Ungdomsuddannelserne og UU, og benytter os meget af de tilbud ungdomsuddannelserne giver med henblik på at give eleverne et indblik i, hvad der findes af muligheder efter grundskolen. Frederiks Skole 39

40 Vurdering - opfølgning Klassedannelse I skoleåret 11/12 har der ikke været anvendt dispensation for dannelse af storklasser. Lys i øjnene I forhold til Lys i Øjnene har vi jf. vores udviklingsplan FUP fokus på udvikling af skolens pædagogik og læringsmiljø, så målsætningen i Lys i øjnene kan tilstræbes bedst muligt. Vi har særligt haft fokus på inklusion, læringsmiljø og udvikling af skolen i det hele taget. Den internationale dimension Der arbejdes med den internationale dimension på alle årgange. Dette gøres i form af undervisningsforløb, hvor der sættes fokus på forhold i andre lande, sprog og miljø. Vi har bl.a. haft besøg af Røde Kors skoletjeneste som inspirationsoplæg til arbejdet med den internationale dimension. Den ønskværdige fremtid Vi ønsker at Frederiks Skole skal opnå pædagogisk og økonomisk grundlag for at tilbyde vores elever den bedst mulige undervisning. Vi ønsker at tilbyde vejledende timetal. Vi ønsker, at vores anvendelse af IT i undervisningen skal prioriteres og udvikles. Og vi har fokus på at udvikle på læringsmiljøet så dette fremstår motiverende for læring. Elevtal for almen- og specialområdet Vi havde i 11/ elever i almenskolen og 21 elever i specialtilbud. Vi har på baggrund af dette antal ekskluderede elever haft fokus på inklusion og pædagogik, og dette er fortsat et stort fokus og udviklingsområde. Fravær Totalfraværet blandt eleverne var i skoleåret på 5,1 % hvoraf lovligt fravær og sygdom udgjorde 4,6% Fraværet hos medarbejderne udgjorde 4,09 %. Vi har i MED udarbejdet en sygefraværspolitik, hvilket har tydeliggjort, hvordan vi forholder os til forebyggelse af langtidsfravær og sygefravær i det hele taget. Undervisningstimer Der blev i skoleåret 11/12 læst Minimumstimetal. Karakterer for afgangsprøver FSA-karaktererne ligger stabilt i forhold til foregående år. Vi påtænker at anvende flere it-baserede undervisningsmidler som vil styrke undervisningen og resultaterne yderligere. Nationale tests Resultaterne for alle de nationale test på Frederiks skole, sammenlignet med resultatet på landsplan, svarer til resultatet middel eller over middel. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelse er på 96,97 % Vi har et godt samarbejde med Ungdomsuddannelserne og UU, og benytter os meget af de tilbud ungdomsuddannelserne giver med henblik på at give eleverne et indblik i, hvad der findes af muligheder efter grundskolen. 40 Frederiks Skole

41 Vurdering - opfølgning Frederiks Skole 41

42 42 Frederiks Skole

43 Hald Ege Skole = Kvalitetsrapport 2012

44 Rammebetingelser Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud Heraf i specialtilbud Undervisning i dansk som andetsprog I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen 96,2 94,4 93,6 (incl. spec. tilbud) Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud Antal elever pr. klasse i almentilbud 21,0 21,1 21,1 Antal elever pr. lærer, ansat pr. 5/9 * 10,9 12,3 12,3 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 8,3 8,6 8,5 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær 3,77 3,56 5,16 Øvrigt fravær 9,60 9,7 5,28 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 4,2 2,8 2,8 Forbrug af samlet budget i % ,3 / 115,8 98,7/120,0 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud /12 - andel af ressourcetildeling I specialtilbud Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % * 40,4 41,1 41,17 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) , , , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) , , ,16 Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 40,5 33,86 31 Kursusafgift pr. lærer Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 5,0 6,6 4,4 44 * Hvis skolen har specialtilbud er resultatet incl. skolens specialtilbud Hald Ege Skole

45 Rammebetingelser Undervisning varetaget af lærere med liniefag eller kompetencer svarende til liniefag x/y/z x/y/z x/y/z Humanistiske fag Dansk 72/28/0 58/42/0 Engelsk 62,5/25/12,5 62/38/0 Tysk/Fransk 100/0/0 100/0/0 Historie 25/50/25 14/86/0 Kristendomskundskab 25/69/6 29/71/0 Samfundsfag 67/33/0 67/33/0 Naturfag Matematik 63/11/26 62/38/0 Natur/Teknik 26/43/31 6/94/0 Geografi 50/0/50 78/22/0 Biologi 100/0/0 78/12/0 Fysik/Kemi 100/0/0 100/0/0 Praktiske/Musiske fag Idræt 69/19/12 64/36/0 Musik 50/0/50 100/0/0 Billedkunst 89/11/0 40/60/0 Håndarbejde 100/0/0 100/0/0 Sløjd 67/33/0 67/33/0 Hjemkundskab 33/67/0 - Specialtilbud 88/12/0 88/12/0 Dansk som andetsprog (modtageklasse) -. Hald Ege Skole x = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 45