Diagnostik og opfølgning af MGUS
|
|
- Sten Strøm
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Diagnostik og opfølgning af MGUS Monoklonal gammopathi af ukendt betydning Retningslinje 2018 fra Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG) Denne retningslinje er udarbejdet af en arbejdsgruppe under DMSG: N. Emil U. Hermansen, afdelingslæge, ph.d., Sjællands Universitetshospital, Roskilde (redaktør) Trine Silkjær, afdelingslæge, ph.d., Aarhus Universitetshospital Charlotte Toftmann Hansen, afdelingslæge, ph.d., Odense Universitetshospital Thomas Granum Aagaard, afdelingslæge, Herlev og Gentofte Hospital Henrik Gregersen, overlæge, ph.d., Aalborg Universitetshospital Yderligere har følgende indgået med værdifuld feedback: Agoston Szabo, 1. reservelæge, Sygehus Lillebælt Vejle Morten Salomo, overlæge, phd, Rigshopitalet Niels Abildgaard, overlæge, professor, Odense Universitetshospital Henrik Birn, overlæge, professor, Aarhus Universitetshospital. Redaktionen er afsluttet
2 MGUS, side 2 MGUS (monoclonal gammopathy of undetermined significance, på dansk monoklonal gammopati af ukendt betydning) er en benign neoplasi karakteriseret ved forekomst af en M-komponent og/eller abnorme frie lette kæder (free light chains, FLC) i blod og/eller urin uden andre tegn på B- celleneoplasi. Letkæde-M-komponent kaldes også Bence Jones protein. MGUS defineres af International Myeloma Working Group-kriterier fra 2014 (IMWG 2014) som vist i tabel 1.(1 5) Tabel 1. Diagnostiske kriterier for MGUS jf. IMWG Alle kriterier kræves opfyldt indenfor hver type. Obligate krav Fravær af MDE* og/eller amyloidose, som kan tilskrives plasmacelleneoplasi. Ved IgM-MGUS desuden fravær af B-symptomer, lymfadenopati, hepatosplenomegali, hyperviskositet eller anden organskade, som kan tilskrives malignt lymfom, inkl. CLL. Type og frekvens** Plasma Urin Knoglemarv IgG (55%) M-komponent <30 g/l <10% klonale plasmaceller*** IgA (10%) M-komponent <30 g/l <10% klonale plasmaceller IgM (15%) M-komponent <30 g/l <10% lymfoplasmacytære B-celler*** Letkæde (20%) Forklaring Fravær af M-komponent med tung kæde Abnorm FLC-ratio****: Høj ratio og høj kappa eller lav ratio og høj lambda Ingen M-komponent med tung kæde Letkæde-M-komponent i døgnurin <500 mg <10% klonale plasmaceller*** *: MDE (myeloma defining events): myelomatose-betinget anæmi, nyrepåvirkning, hypercalcæmi og/eller osteolytisk knoglesygdom, jf. de danske retningslinjer for myelomatose (DMSG 2017).(6) **: Biklonal MGUS ses hos ca. 2%. IgD- og IgE-MGUS er yderst sjældne. ***: Ved laveste risiko for at overse malign sygdom kan knoglemarvsbiopsi evt. udelades, jf. tabel 3. ****: FLC-ratio = fri letkæderatio (kappa/lambda). Abnormitet defineres af det lokale referenceinterval. Det er ikke en kræftsygdom, men tilstanden indebærer en gennemsnitlig, livslang risiko på 1% årligt for malign progression, primært til myelomatose (især IgG-, IgA- og letkæde-mgus) og Waldenströms makroglobulinæmi (alias mb. Waldenström; især IgM-MGUS). Den årlige progressionsrisiko varierer dog fra 0,3% til 3,6% jf. tabel 2. (1,2,4,5,7 11) Desuden kan M- komponenten optræde toksisk og trods beskeden mængde resultere i aflejringssygdom eller autoimmune fænomener. I flere af disse tilfælde, men ikke alle, kræves reklassificering til anden diagnose end MGUS, f.eks. AL amyloidose eller POEMS syndrom.(12) Prævalensen af MGUS stiger med alderen: hos hvide over 50 år ca. 3%, over 70 år ca. 5% og over 80 år ca. 7%; dvs. hos i alt ca personer i Danmark. MGUS ses hyppigere hos mænd end kvinder (kønsratio ca. 1,3) og forekommer hyppigere blandt sorte.(13) M-komponent-analysen bestilles ofte i ikke-hæmatologisk regi på mistanke om underliggende malignitet, f.eks. i almen praksis' filterpakker. En positiv M-komponent udløser da som regel henvisning til hæmatologisk afdeling. MGUS kan opstå undervejs i forløbet af myelomatose (sekundær MGUS), når der f.eks. udvikles en M-komponent med forskellig isotype efter højdosisbehandling med stamcellestøtte. Det betragtes som en god prognostisk faktor i forhold til myelomatose.(14)
3 MGUS, side 3 Tabel 2: Risikostratificering. Risiko for progression til malign neoplasi Type Risikofaktorer Antal faktorer Årlig risiko 20-årsrisiko* Risikogruppe IgG 0 af 3 0,4% 8% Lav IgA- eller IgM-type IgA 1 af 3 1,0% 20% Lav/intermediær M-komponent 15 g/l eller Abnorm FLC-ratio 2 af 3 1,7% 34% Intermediær/høj IgM 3 af 3 3,6% 72% Høj Letkæde 0,3% 6% Lav Biklonal 1,0% 20% Lav/intermediær *: Beregnet ved 20-dobling af årlige risiko. Referencer for progressionsrisiko: Forklaring Letkæde-MGUS: Dispenzieri et al. Lancet 2010.(4) Biklonal MGUS: Mullinik et al. AJH 2016.(10) Øvrige: Figur 1 i Kyle et al. NEJM 2018.(11) Andre risikofaktorer Immunparese (hypogammaglobulinæmi i en eller flere uinvolverede rækker) ses hos ca. 30% ved MGUS og er isoleret set forbundet med en øget risiko for progression. Det gælder også stigende M- komponent indenfor tre år efter diagnosen (evolving MGUS), aberrant cytogenetik og abnorm flowcytometrisk fænotype. Men risikomodeller, som inkluderer disse parametre, har ikke større prædiktiv værdi end som vist i tabel 2. Alder, køn, Bence-Jones proteinuri, ISS-status og creatinin er ikke korreleret til progression.(11,14 17) Hæmatologisk udredning En oversigt over det samlede udrednings- og opfølgningsprogram er vist i figur 1 (p. 7). Ved M-komponent 30 g/l eller M-komponent i kombination med anæmi, hypercalcæmi, knoglesygdom, lymfadenopati, nyresygdom eller organomegali har patienten enten med sikkerhed eller med høj sandsynlighed myelomatose eller malignt lymfom og bør da udredes jf. gældende guidelines (se myeloma.dk og lymphoma.dk). Ved positiv M-komponent <30 g/l eller abnorme frie lette kæder (FLC) uden oplagt organpåvirkning er MGUS en udelukkelsesdiagnose i forhold til de øvrige plasmacelleneoplasier og malignt lymfom. Udredningen bør omfatte: Anamnese og objektiv undersøgelse EKG. Ved low voltage (QRS-amplitude 5 mm i alle ekstremitetsafledninger og 10 mm i alle prækordiale afledninger) bør pt. henvises til ekkokardiografi, obs. tegn til amyloidose (obs. fortykket septum). Blodprøvemåling af immunglobulinerne G, A og M samt frie lette kæder (FLC) og M- komponent inkl. type og mængde jf. nationale guidelines.(18) Desuden (i alfabetisk rækkefølge): ALAT, albumin, basisk fosfatase, calcium-ion, CRP, egfr, fosfat, hæmoglobin, INR, kalium, kreatinin, LDH, leukocyttal inkl. differentialtælling, natrium, NT-pro-BNP, totalt kuldioxid (TCO2), trombocyttal, troponin og urat. Urin: Medmindre pt. er suspekt for myelomatose eller AL amyloidose, er M-komponentanalyse af urin obsolet.(19) Men pga. risiko for MGUS-relateret nyresygdom anbefales spoturin for U-albumin/creatinin-ratio (UACR) og renal udredning som jf. figur 2 (p. 8). I tvivlstilfælde bør patienten konfereres med nefrolog.(20)
4 MGUS, side 4 Disse analyser sandsynliggør diagnose, subtype og progressionsrisiko, jf. tabel 1 og 2. Dernæst kan den videre udredning målrettes som vist i tabel 3 og figur 1. Tabel 3. Målrettet udredningsprogram ved MGUS M-komponent Andre kriterier KM-undersøgelse CT totalskelet CT thorax-abdomen IgG <15 g/l Nej* Nej*** 15 g/l Ja Ja IgA <10 g/l Ja Nej*** 10 g/l Ja Ja IgD eller IgE Ja Ja IgM <15 g/l Ja** Nej*** Nej**** 15 g/l Ja Nej*** Ja Letkæde FLC-ratio 0,10-10 Nej* Nej*** FLC-ratio <0,10 eller >10 Ja Ja Biklonal Udredningen målrettes den M-komponent, som har det bredest tilhørende udredningsprogram. : Bør omfatte biopsi, udstryg og amyloidfarvning. Flowcytometri er ikke obligat. Ved tegn til myelomatose bør der suppleres med FISH-analyse for risikomarkører jf. nationale guidelines.(14) : Lavdosis CT af aksiale skelet og proximale ekstremiteter. Alternativt kan billeddiagnostikken Forklaring bestå i enten en hybrid mellem CT og røntgen eller røntgen alene.(14,16,21) *: Bør altid gøres ved knoglesmerter, samtidig osteoporose eller mistanke herom. **: Kan evt. undlades ved normal FLC-ratio. Desuden som ved *. ***: Bør altid gøres ved knoglesygdom, knoglesmerter, nylige sammenfald eller lavenergifraktur. ****: Bør altid gøres ved klinisk lymfadenopati eller hepatosplenomegali. Desuden som ved ***. Vedrørende cut-off for knoglemarvsundersøgelse Anbefalingen om at udføre knoglemarvsundersøgelse uanset koncentrationen af IgA-Mkomponenten beror på Mangiacavalli et al. 2013, som viste ca. 20% risiko for at overse asymptomatisk myelomatose hos patienter med IgA-M-komponent 5 g/l (tre af 16 patienter). Samme studie viste ca. 5% risiko ved cut-off for IgG-M-komponent på 15 g/l.(22) Ved IgM-M-komponent anbefaler både Dansk Lymfom Gruppe (DLG) og den europæiske MGUSguideline 2014 knoglemarvsundersøgelse uanset M-komponent-koncentration.(14,23) Uptodate lægger imidlertid vægt på erfaringer fra Mayo Clinic og skriver: Although data are not available to support this approach, we also often defer a bone marrow biopsy in patients with IgM MGUS with a small M protein (<1.5 g/dl), normal serum FLC ratio, with no evidence of anemia, lymphadenopathy, or organomegaly.(24) Der er således i dansk og europæisk sammenhæng bred enighed om, at IgM-M-komponent bør foranledige en knoglemarvsundersøgelse. Men såfremt man lokalt vægter hensynet til færrest mulige undersøgelser højest, kan det under ovennævnte omstændigheder også forsvares. Vedrørende cut-off for billeddiagnostik Cut-off for skeletundersøgelse er 15 g/l ved IgG-M-komponent, men 10 g/l ved IgA. Denne forskel beror på Mangiacavalli et al. 2013, som viste under 2% risiko for at overse osteolytiske knoglelæsioner ved cut-off på 15 g/l for IgG, men 6% for IgA. Ved IgA-M-komponent under 10 g/l fandtes ingen osteolyser hos 43 asymptomatiske patienter.(22) Studiet bygger dog på patienter undersøgt , dvs. næppe undersøgt med CT. Man må således forvente højere procentsatser i et tilsvarende patientmateriale undersøgt med CT totalskelet.
5 MGUS, side 5 Cut-off for CT-scanning ved IgM-M-komponent beror på praksis ved Mayo Clinic og afspejler den lave risiko for progression ved IgM-komponent 15 g/l hos asymptomatiske patienter.(24,25) DLG anbefaler UL af abdomen og røntgen af thorax hos asymptomatiske patienter, men nævner intet cutoff for størrelsen af IgM-M.(23) Differentialdiagnoser og komplikationer MGUS er en udelukkelsesdiagnose, som skal skelnes fra maligne sygdomme og eventuelt separate diagnoser, hvor M-komponenten optræder toksisk via vævsaflejring eller autoimmunitet.(12,14) Myelomatose (inkl. asymptomatisk/smoldering myelomatose): M-komponent 30 g/l, døgn-urin med letkæde-m-komponent 0,5 g og/eller 10% monoklonale plasmaceller ved knoglemarvsundersøgelse. Plasmacelleleukæmi: Perifert blod med monoklonale plasmaceller 2 mia/l eller 20% af leukocyttallet. Ved mistanke herom skal der gøres bekræftende flowcytometri. Plasmacytom: En enkelt biopsiverificeret plasmacelletumor bekræftet ved helkropsscanning. Tungkædesygdom (heavy chain disease): M-komponent uden letkædekomponent. Malignt lymfom/cll: Afklares med immunfarvning eller flowcytometri af biopsi fra knoglemarv og/eller lymfeknude og/eller mononukleære leukocytter i perifert blod. AL amyloidose: Mistænkes ved samtidig hjerteinsufficiens, low voltage EKG, nyresygdom, albuminuri, neuropati (inkl. autonom neuropati) og/eller organomegali. Se nationale guidelines på myeloma.dk. POEMS syndrom (oftest IgA-lambda): Mistænkes ved samtidig demyeliniserende polyneuropati (obligatorisk kriterium) samt osteosklerotiske knoglelæsioner, Castlemans sygdom, organomegali, endokrinopati og/eller hudforandringer (inkl. negle og hår). Se nationale guidelines på myeloma.dk. Non-amyloide aflejringssygdomme: light chain deposition disease, heavy chain deposition disease og light and heavy chain deposition disease. Renal involvering benævnes undertiden MGRS (monoclonal gammopathy of renal significance), som dog ikke er en selvstændig WHO-diagnose.(26,27) Autoimmunitet (oftest IgM): neuropati (fx. positiv anti-mag; myelin-associeret glykoprotein), kuldehæmolyse (kuldeagglutinin), ITP, vaskulit (kryoglobulin), urticaria (Schnitzlers syndrom) og sjældne andre.(25) Associeret komorbiditet Infektioner: MGUS-patienter har dobbelt så stor risiko for at udvikle infektioner som raske. Patienter med immunparese og hyppige infektioner kan tilbydes pneumokokvaccination og evt. subkutan immunglobulinsubstitution efter samme retningslinjer som ved CLL (se lymphoma.dk).(14) Osteoporose: MGUS er forbundet med øget risiko for osteoporose og vertebrale sammenfald. Ved tegn til osteopeni/halisterese på skeletundersøgelsen bør patienten henvises til DXA-scanning. Bisfosfonatbehandling ved MGUS er alene indiceret ved DXA-verificeret osteoporose. Pt. bør da følges i endokrinologisk regi.(28,29) Tromboemboli: MGUS-patienter har øget venøs og arteriel tromboserisiko. Profylaktisk antitrombotisk behandling frarådes dog pga. lav absolut risiko.(30) Mortalitet: MGUS-patienter har dobbelt så høj mortalitetsratio som baggrundsbefolkningen og lever i gennemsnit fire år kortere (median overlevelse 8,1 vs. 12,4 år).(9,11,31) Årsagerne er associeret
6 MGUS, side 6 komorbiditet som ovennævnt, herunder også en generelt øget risiko for anden malignitet end hæmatologisk progression. Opfølgning Pga. livslang risiko for progression og komorbiditet tilrådes opfølgning, så længe patienten har forventet restlevetid over fem år. Ellers kan patienten afsluttes med mulighed for genhenvisning ved mistanke om behandlingskrævende malign hæmatologisk sygdom. Ved malign progression vil IgG-, IgA- og letkæde-mgus som regel udvikle sig til myelomatose, mens IgM-MGUS fortrinsvis udvikler sig til mb. Waldenström. Alle typer kan dog udvikle sig til malign plasmacelleneoplasi (inkl. aflejringssygdommene) eller malignt lymfom. Spontan remission af MGUS ses hos 2-5%. Dette gælder især patienter med lille M-komponent efter infektion.(14) Hvor vidt MGUS-patienten skal følges i hæmatologisk ambulatorium eller afsluttes til kontrol hos egen læge afhænger af risikoprofil og komorbiditet, som kan sløre tegn til progression. Desuden har almen praksis flere steder ikke mulighed for at bestille frie lette kæder. Med udgangspunkt i internationale retningslinjer foreslår vi derfor følgende strategi, som er vist i oversigtsform i figur 1 (p. 7).(14,17,25) Prøvetagning ved opfølgning o Blod: Undersøgelse for anæmi, nyresygdom, hypercalcæmi og M-komponentmængde. Ved forhøjet FLC-ratio desuden årlig NT-pro-BNP (obs. aflejringssygdom). o Urin: UACR, men alene ved abnorm FLC-ratio, kendt nyresygdom eller tidligere UACR >30 mg/g MGUS med normal FLC-ratio (dvs. lav- og intermediærrisiko MGUS): Afslutning til egen læge med råd om prøver efter 6 mdr. og derefter hvert 2. år (lavrisiko) eller hver 12. måned (intermediær risiko). Pt. kan genhenvises til hæmatologisk afdeling ved mistanke om progression, dvs. o Stigning i M-komponent med 25%, dog minimum 5 g/l (f.eks. fra 1,3 til 6,3 g/l) o Udvikling af andre tegn på myelomatose eller malignt lymfom o UACR >300 mg/g Letkæde-MGUS: Såfremt almen praksis tilbyder FLC-analyse, kan pt. afsluttes til egen læge med råd om blodprøver efter 6 mdr. og derefter én gang årligt. Pt. kan genhenvises til hæmatologisk afdeling ved mistanke om progression: o Stigning i forskellen mellem kappa- og lambda-letkæde med 25%, dog minimum 100 mg/l (f.eks. fra 50 mg/l til 150 mg/l) o Udvikling af tegn på aflejringssygdom, f.eks. hjertesvigt, nyresygdom eller neuropati. o Udvikling af andre tegn på myelomatose eller malignt lymfom Alle andre: Fortsat opfølgning med blodprøver som ved kontrol af myelomatose- eller mb. Waldenström i hæmatologisk ambulatorium, medmindre almen praksis kan tilbyde samme service; første gang efter 6 mdr. og derefter én gang årligt. MGUS-patienter bør informeres om at henvende sig udenfor aftalte tider i tilfælde af uforklarede, vedvarende knoglesmerter, nytilkommen/forværret neuropati og/eller generel sygdomsfølelse gennem mere end et par uger ( hvis du begynder at gå og skrante ). I opfølgningen bør man ved nytilkomne symptomer uanset organsystem genoverveje differentialdiagnoser, komplikationer samt associerede komorbiditeter. Afslutningsnotater Ved afslutning til opfølgning hos egen læge foreslår vi følgende skabeloner:
7 MGUS, side 7 Brev Til Patient Fremhævede tekst viser elementer, som skal tilpasses den enkelte patient. Kære NN XX har bedt os undersøge dig nærmere, fordi der er fundet en M-komponent i dit blod. Det er et antistof, som udskilles af hvide blodlegemer. I de fleste tilfælde er det ufarligt. Men det kan være udtryk for en ondartet sygdom. Vores undersøgelser viser, at du har MGUS (Monoklonal Gammopati af USikker betydning). Det vil sige, at du har en M-komponent, som ikke påvirker kroppens organer. Det er en harmløs tilstand, som ikke kræver behandling. Det er ikke en kræftsygdom. Men MGUS kan i nogle tilfælde udvikle sig til kræft. Hos dig er risikoen under 0,5%/ca. 1-2%/3-4% per år. For at holde øje med, om tilstanden udvikler sig, anbefaler jeg blodprøver og evt. også urinprøve hos din egen læge igen om 6 mdr. samt herefter hvert 2. år/en gang om året. Jeg har orienteret din egen læge per brev, men du skal selv bestille tid. Hvis du i mellemtiden udvikler træthed eller uforklarede smerter gennem mere end 1-2 uger, kan det hænge sammen med din MGUS, og du bør kontakte din læge. Det samme gælder, hvis du har yderligere spørgsmål. Med venlig hilsen Dr... Konklusion og plan i afslutnings- eller udskrivningsnotatet Fremhævede tekst viser elementer, som skal tilpasses den enkelte patient. Vurdering og plan MGUS med lav/intermediær/høj risiko for malign progression, dvs. <0,5%/1-2%/3-4% per år. Pt. kan AFSLUTTES til opfølgning via e.l. mhp. blod- og urinprøver igen om 6 mdr. samt herefter hvert 2. år/årligt med kontrol for anæmi, nyrepåvirkning, hypercalcæmi, M-komponent og proteinuri (bedømt på urin-albumin/creatinin-ratio, UACR), så længe patientens forventede restlevetid er over 5 år. I tilfælde af mistanke om progression til myelomatose eller anden malignitet modtager vi gerne ny henvisning på patienten. Dvs. ved stigning i [indsæt navn på M-komponenten, f.eks. IgG-kappa] til XX g/l eller derover. Desuden ved udvikling af anæmi, nyrepåvirkning, hypercalcæmi, UACR >300 mg/g og/eller tilkomst af eller forværring af eksisterende ryg- eller knoglesmerter uden anden oplagt forklaring på nogle af disse fund end mistanke om hæmatologisk sygdom. rp. dette notat som epikrise til e.l. Patienten er informeret om diagnosen og om selv at kontakte e.l. mhp. kontrol om 6 mdr. A-diagnose: D47.2 MGUS Addendum: Dette er en revision af DMSG's nationale MGUS-guideline fra Revisionen skyldes opdaterede internationale guidelines for myelomatose og MGUS, publicering af uddybende evidens samt et ønske om at inkludere alle typer af MGUS i en national retningslinje med særligt fokus på henvisninger til hæmatologisk udredning. Hovedreferencerne er MGUS-retningslinjerne fra European Myeloma Networks (EMN), Uptodate og Blood samt Kyle og kollegers opfølgning på Minnesota-kohorten i NEJM 2018.(11,14,17,24,25) I fravær af klar evidens eller ved forskelle mellem EMN og Uptodate/Blood er arbejdsgruppens anbefalinger baseret på et hensyn til det færreste antal kontakter og undersøgelser under forsvarlig opfølgning.
8 Figur 1. Algoritme for udredning og opfølgning MGUS, side 8
9 Figur 2. Algoritme for renal udredning MGUS, side 9
10 MGUS, side 10 Referencer 1. Rajkumar SV, Dimopoulos MA, Palumbo A, Blade J, Merlini G, Mateos M-V, et al. International Myeloma Working Group updated criteria for the diagnosis of multiple myeloma. Lancet Oncol Nov;15(12):e Kyle RA, Therneau TM, Rajkumar SV, Offord JR, Larson DR, Plevak MF, et al. A Long-Term Study of Prognosis in Monoclonal Gammopathy of Undetermined Significance. N Engl J Med Feb 21;346(8): Kyle RA, Therneau TM, Rajkumar SV, Larson DR, Plevak MF, Offord JR, et al. Prevalence of Monoclonal Gammopathy of Undetermined Significance. N Engl J Med Mar 30;354(13): Dispenzieri A, Katzmann JA, Kyle RA, Larson DR, Melton LJ, Colby CL, et al. Prevalence and risk of progression of lightchain monoclonal gammopathy of undetermined significance: a retrospective population-based cohort study. Lancet May 15;375(9727): Kyle RA, Therneau TM, Rajkumar SV, Remstein ED, Offord JR, Larson DR, et al. Long-term follow-up of IgM monoclonal gammopathy of undetermined significance. Blood Nov 15;102(10): Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG). Diagnostik og behandling af myelomatose - Retningslinje McKenna RW, Kyle RA, Kuehl WM, Harris NL, Coupland RW, Fend F. Plasma cell neoplasms. In: Swerdlow SH, Campo E, Harris NL, Jaffe ES, Pileri SA, Stein H, et al., editors. WHO Classifications of Tumours of Haematopoietic and Lymphoid Tissues. Revised 4t. Lyon: International Agency for Research on Cancer (IARC); p Swerdlow SH, Campo E, Pileri SA, Harris NL, Stein H, Siebert R, et al. The 2016 revision of the World Health Organization classification of lymphoid neoplasms. Blood May 19;127(20): Rajkumar SV, Kyle RA, Therneau TM, Melton LJ, Bradwell AR, Clark RJ, et al. Serum free light chain ratio is an independent risk factor for progression in monoclonal gammopathy of undetermined significance. Blood Aug 1;106(3): Mullikin TC, Rajkumar SV, Dispenzieri A, Buadi FK, Lacy MQ, Lin Y, et al. Clinical characteristics and outcomes in biclonal gammopathies. Am J Hematol May;91(5): Kyle RA, Larson DR, Therneau TM, Dispenzieri A, Kumar S, Cerhan JR, et al. Long-Term Follow-up of Monoclonal Gammopathy of Undetermined Significance. N Engl J Med Jan 18;378(3): Merlini G, Stone MJ. Dangerous small B-cell clones. Blood Oct 15;108(8): Landgren O, Gridley G, Turesson I, Caporaso NE, Goldin LR, Baris D, et al. Risk of monoclonal gammopathy of undetermined significance (MGUS) and subsequent multiple myeloma among African American and white veterans in the United States. Blood Feb 1;107(3): van de Donk NWCJ, Palumbo A, Johnsen HE, Engelhardt M, Gay F, Gregersen H, et al. The clinical relevance and management of monoclonal gammopathy of undetermined significance and related disorders: recommendations from the European Myeloma Network. Haematologica Jun 1;99(6): Sandecká V, Hájek R, Pour L, Špička I, Ščudla V, Gregora E, et al. A first Czech analysis of 1887 cases with monoclonal gammopathy of undetermined significance. Eur J Haematol Jul;99(1): Rajkumar SV. Staging and prognostic studies in multiple myeloma. UpToDate, Post TW (Ed), UpToDate, Waltham, MA, US Rajkumar SV. Clinical course and management of monoclonal gammopathy of undetermined significance. UpToDate, Post TW (Ed), UpToDate, Waltham, MA, US Dansk Selskab for Klinisk Biokemi (DSKB), Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG). Dansk retningslinje for M- komponent analyser - Guidelines DSKB/DMSG Katzmann JA, Dispenzieri A, Kyle RA, Snyder MR, Plevak MF, Larson DR, et al. Elimination of the need for urine studies in the screening algorithm for monoclonal gammopathies by using serum immunofixation and free light chain assays. Mayo Clin Proc. 2006;81(12): Dansk Nefrologisk Selskab, Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Biokemi. Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering. Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri Rajkumar SV. Multiple myeloma: 2011 update on diagnosis, risk-stratification, and management. Am J Hematol Jan;86(1): Mangiacavalli S, Cocito F, Pochintesta L, Pascutto C, Ferretti V, Varettoni M, et al. Monoclonal gammopathy of undetermined significance: a new proposal of workup. Eur J Haematol Oct;91(4): Dansk Lymfom Gruppe (DLG), Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG). Rekommandationer for diagnostik og behandling af: Lymfoplasmacytært lymfom/ Waldenström s macroglobulinæmi Rajkumar SV. Diagnosis of monoclonal gammopathy of undetermined significance. UpToDate, Post TW (Ed), UpToDate, Waltham, MA, US Go RS, Rajkumar SV. How I manage monoclonal gammopathy of undetermined significance. Blood Jan 11;131(2): Bridoux F, Leung N, Hutchison CA, Touchard G, Sethi S, Fermand J-P, et al. Diagnosis of monoclonal gammopathy of renal significance. Kidney Int Apr;87(4): Leung N, Rajkumar SV. Diagnosis and treatment of monoclonal gammopathy of renal significance. UpToDate, Post TW (Ed), UpToDate, Waltham, MA, US Gregersen H, Jensen P, Gislum M, Jorgensen B, Sorensen HT, Norgaard M. Fracture risk in patients with monoclonal gammopathy of undetermined significance. Br J Haematol Oct;135(1):62 7.
11 MGUS, side Kristinsson SY, Tang M, Pfeiffer RM, Bjorkholm M, Blimark C, Mellqvist U-H, et al. Monoclonal gammopathy of undetermined significance and risk of skeletal fractures: a population-based study. Blood Oct 14;116(15): Bida JP, Kyle RA, Therneau TM, Melton LJ, Plevak MF, Larson DR, et al. Disease associations with monoclonal gammopathy of undetermined significance: a population-based study of 17,398 patients. Mayo Clin Proc. 2009;84(8): Gregersen H, Ibsen J, Mellemkjoer L, Dahlerup J, Olsen J, Sørensen HT. Mortality and causes of death in patients with monoclonal gammopathy of undetermined significance. Br J Haematol Feb;112(2):353 7.
MGUS. Diagnostiske kriterier: IgA og IgG MGUS er defineret i 2003 kriterierne fra International Myeloma Working Group (3):
MGUS Generelt: MGUS (monoklonal gammopathi af ukendt betydning) er en godartet tilstand karakteriseret ved forekomst af M-komponent i serum eller urin uden tegn til myelomatose eller anden malign lymfoproliferativ
Læs merePOEMS syndrom. Retningslinje udfærdiget i 2013 af Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG)
POEMS syndrom Retningslinje udfærdiget i 2013 af Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG) Retningslinjen er udfærdiget af et DMSG udvalg bestående af: Afdelingslæge Anja Klostergaard, Aarhus Universitetshospital
Læs mereAnalysis of monoclonal gammopathiesthe role of electrophoretic methods. Jens Bundgaard and Linda Hilsted Rigshospitalet, Copenhagen, Denmark
Analysis of monoclonal gammopathiesthe role of electrophoretic methods Jens Bundgaard and Linda Hilsted Rigshospitalet, Copenhagen, Denmark Equalis usermeeting march 2012 Outline Analysis in Denmark: Overview
Læs mereForstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose
Forstå dine laboratorieundersøgelser ved myelomatose Denne vejledning giver indblik i de målinger og undersøgelser, der udføres hos patienter med myelomatose. Resultaterne af disse målinger og undersøgelser
Læs mereDen hæmatologiske fællesdatabase
Hvilke personer skal registreres?: Registreringsvejledning: Myelom og MGUS Alle patienter som diagnosticeres med MGUS(fra 2013), solitært myelom, myelomatose eller plasmacelle leukæmi, og som har haft
Læs mereNordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed
Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver
Læs mereDiagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Læs mereTunge kæder. Lette kæder
37-årig mand tidligere rask. Gennem 3 mdr. smerter i hø-side af thorax (efter slag?) Tiltsgende smerte i ve-oe OE. Rtg-viser lungeinfiltrater og costae-destruktioner. Osteo- lytiske forandringer i calva-
Læs mereDansk retningslinje for M-komponent analyser GUIDELINES DSKB/DMSG 2012
Dansk retningslinje for M-komponent analyser GUIDELINES DSKB/DMSG 2012 I 2010 nedsatte Dansk Selskab for Klinisk Biokemi (DSKB) og Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG) en arbejdsgruppe, som skulle kigge
Læs mereDiagnosticering. sygeplejerske info om myelomatose
Diagnosticering I dette kapitel redegøres for symptomerne ved myelomatose. Diagnostiske undersøgelser som blodprøver, urinundersøgelser, knoglemarvs- og radiologiske undersøgelser gennemgås, ligesom differentialdiagnoser
Læs mereMyelomatose generelt. Dansk Myelomatose Forening 13.9.14. Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus
Dansk Myelomatose Forening 13.9.14 Myelomatose generelt Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Torben Plesner Professor, Overlæge, Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Hvad er myelomatose
Læs mereMistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )
Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen
Læs mereIngen behandling kun observation
RIGSHOSPITALET diagnose Behandlings- og undersøgelsesskema HÆMATOLOGISK KLINIK OMB112517 BASELINE/Screening Blodprøver/ undersøgelser der skal gøres inden randomiseringen kan foretages: Dato B 1) Udført
Læs mereDSKB efterårsmøde 6. november 2015
DSKB efterårsmøde 6. november 2015 Søren Ladefoged overlæge, dr.med. ph.d. Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri
Læs mereAkut leukæmi. LyLe, København d Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet
Akut leukæmi LyLe, København d. 29.09.2018 Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet Sygehistorie 51-årig tidligere rask kvinde. Kun indlagt ved fødsler Højfebril,
Læs mereDe hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært?
De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? Henrik Frederiksen Overlæge, ph.d. Hæmatologisk afd X, OUH henrik.frederiksen@rsyd.dk De hæmatologiske DMCG er - og databaser Hæmatologisk
Læs mereved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital
18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18
Læs mereLymfoide neoplasier. Mine temaer. Flowcytometri for Yngre Hæmatologer 2017
Michael Boe Møller Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Flowcytometri for Yngre Hæmatologer 2017 Lymfoide neoplasier Mine temaer Baggrund Diagnostik Lymfoid uddifferentiering Applikationer
Læs mereKursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1
Kursus i venøs tromboemboli 10.-12. oktober 2018 Dag 1 10.00 10.15 Velkomst med præsentation af kursister, undervisere og læringsmål 10.15 11.30 Venøs tromboemboli (VTE) introduktion Epidemiologi o Incidens
Læs mereAt leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor
At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor Hvem er jeg? Fra hjerte- til kræftrehabilitering Fra rehabilitering til palliation Vi kommer
Læs mereEn 54 årig værftsarbejder indlægges for første gang med pludselige rygsmerter.
CASE 4 Side 1 af 8 En 54 årig værftsarbejder indlægges for første gang med pludselige rygsmerter. SYGEHISTORIE Patienten var rask indtil for ca. tre måneder siden, hvor han bemærkede en begyndende mathed
Læs mereUdredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015
Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):
Læs mereKomorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb
Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret
Læs mereAkut myeloid leukæmi. LyLe, Svendborg d Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.- studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet
Akut myeloid leukæmi LyLe, Svendborg d. 30.09.2017 Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.- studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet Akut lymfatisk leukæmi (ALL) ~ 60 nye tilfælde per år i DK Hyppigst hos
Læs mereLeucocyt-forstyrrelser
Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0
Læs mereDen hæmatologiske fællesdatabase
Den hæmatologiske fællesdatabase Hvilke personer skal registreres?: Registreringsvejledning: CLL Alle patienter som diagnosticeres med CLL, og som har haft et forløb på en hæmatologisk afdeling, der varetager
Læs mereLabel. Mundtlig information og udlevering af den skriftlige information samt pjecen Før du beslutter dig
KAT HOVON 126, NMSG 21/13 Ixazomib + Thalidomid + Dexamethason til nydiagnostiserede myelomatoseptt der ikke kan autolog stamcelletransplanteres. Behandlingen efterfølges af randomisering til vedligeholdende
Læs mereDiagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor
Herlev Gentofte Hospital Diagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor Tidlig diagnostik af kræft. Temadag om kræft 11/10-2018 Mette Jegstrup Villadsen Diagnostisk Enhed, Medicinsk Afd Organisering af kræftudredning
Læs mereVEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM
Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere
Læs mereDSTH s forårsmøde 21. maj 2015 Roskilde Syghus
Primær Immun Trombocytopeni (ITP) Sygdomsmekanisme, behandling, trombose- og blødningskomplika@oner DSTH s forårsmøde 21. maj 2015 Roskilde Syghus Sif GudbrandsdoMr Hæmatologisk afdeling L, Herlev Hospital
Læs mereBruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs mereDen Landsdækkende Myelomatose Database. Årsrapport januar december 2012
Den Landsdækkende Myelomatose Database Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af
Læs mereUdfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt
Udfordringen i almen praksis Høstakken og den Diagnostiske tragt Nævn et symptom, som ikke kan være tegn på kræft Det begynder i almen praksis! 90% af alle kræftpatienter præsenterer symptomer Maksimalt
Læs mereAnalyser/metoder til undersøgelse af immundefekter
Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige
Læs mereHÆMATOLOGISKE KRÆFTFORMER
Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for HÆMATOLOGISKE KRÆFTFORMER Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Kræftstyregruppen, april 2008 Det faglige grundlag
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mere17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave
Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus. Sarkomer Maligne bindevævstumorer. Mange undertyper. Mange
Læs mereDen Landsdækkende Myelomatose Database
Den Landsdækkende Myelomatose Database Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af
Læs mereDiagnostik og behandling af myelomatose. Retningslinje 2015 fra Dansk Myelomatose Studiegruppe (DMSG)
Diagnostik og behandling af myelomatose Retningslinje 2015 fra Dansk Myelomatose Studiegruppe (DMSG) Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Indledning... 4 3. Klinisk præsentation... 5 4. Diagnostik...
Læs mereHvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereNordjysk Praksisdag 2014
Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen
Læs mereM-komponent 616 H ÆMATOLOGI. Helene Moustgaard & Nielsaage Tøffner Clausen
616 H ÆMATOLOGI M-komponent Helene Moustgaard & Nielsaage Tøffner Clausen Prævalensen af M-komponent i blodet er 1% hos 50+-årige og 3% hos 70+-årige. I de fleste tilfælde er abnormiteten uden klinisk
Læs mereDSI. Q feber klinisk vejledning DANSK SELSKAB FOR INFEKTIONSMEDICIN
Q feber klinisk vejledning Q feber skyldes infektion med den obligat intracellulære gram negative bakterie Coxiella burnetii. Q feber smitter især via inhalation eller tæt kontakt med smittet kvæg, får
Læs mereset fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs merePersonalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014
Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
Læs mereForebyggelse af tidligt indsættende neonatal GBS sygdom
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Håndtering af børn i risiko for udvikling af neonatal GBS sygdom Signe Bødker Thim, Stine Yde, Rikke Helmig, Ole Pryds, Tine Brink Henriksen Neonatologi
Læs merePræ 1. Serie 2. Serie 3 serie 4. Serie Eva
RIGSHOPITALET HOVON 8 Behandlings- og undersøgelsesskema OBS! MAX ORDINATION PÅ 75 MG RITUX I HHT. PROTOKOL! INDUKTIONSBEHANDLING ARM A (age 66-8) (R -CHOP serie I-VI) Serie nr. (gives med ugers interval)
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab ESC/EACTS GUIDELINES FOR THE MANAGEMENT OF VALVULAR HEART DISEASE Sabine Gill og Ulrik Mortensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes
Læs mereDødelighed i ét tal giver det mening?
Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal
Læs mereAL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose
AL Amyloidose Dette kapitel gennemgår de med myelomatose beslægtede tilstande, der med en samlet betegnelse hedder amyloidose. Hovedvægten er lagt på AL Amyloidose herunder symtomer, diagnosticering, behandling
Læs mereDiagnostik og behandling af plasmacelle leukæmi
Diagnostik og behandling af plasmacelle leukæmi (DC90.1) Retningslinje 2015 fra Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG) Baggrund DMSG retningslinjer er udfærdiget af et udvalg under DMSG. Nærværende retningslinje
Læs mereCLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH
Chronisk lymfatisk leukæmi Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype
Læs mereScreening 1 PRÆ. uge 2. uge respons evaluering. SERIE 1, uge 1. SERIE 3, uge 5. SERIE 2, uge 3. Behandlingsserie og -uge
Hvis CR, Cru el. PR skal pt. have endnu 3 serier. PD el. NC går off-study. Screening 1 PRÆ uge 2 uge 4 HÆMATOLOGISK KLINIK CHOP Alemtuzumab + AKMT (pt er 6 år) Arm A = Alemtuzumab Godkendt af læge: Behandlingsserie
Læs mereUdredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning
Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel -uden synlig blødning Forløb i primærsektoren og overgang til gastroenterologiske specialafdelinger Sygehus Lillebælt Januar 2019 Referencer:
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereKliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler.
Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. Aarhus Universitetshospital. Kræft i Danmark Sarkomer er sjældne Centraliseret
Læs mereUDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd
Læs mereMålepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,
Læs mereHenvisning til allogen hæmatopoietisk celletransplantation Myelomatose/Plasmacellesygdom
Visitationsudvalget for Allogen HCT KMT-Sekretariatet, 4042 Rigshospitalet Blegdamsvej 9 2100 Købehavn Ø Telefon: Mail: Lokationsnr.: 3545 9604 kmt-sekr.rigshospitalet@regionh.dk 1301 10. Skemaet bedes
Læs merePredictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution
Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereGuidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme
Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Godkendt : 08.11.2014 Arbejdsgruppens medlemmer: Medlemmer udpeget af DSMG: Susanne Eriksen Boonen (Klinisk Genetisk Afdeling,
Læs mereLungecancer Diagnostik og Pakkeforløb
Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb Torben Riis Rasmussen overlæge, klinisk lektor, ph.d. Lungemedicinsk afd., Aarhus Universitetshospital 1 Eks. på Gammeldags Diagnostisk Pakke LEUKÆMI, DIAGNOSE Bestil:
Læs mereHyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose
Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Læs mereundersøgelsesbatteri Nuklearmedicinernes
Nuklearmedicinernes undersøgelsesbatteri Hvad er relevant i almen praksis? d. 24.01.2019 Trine B. Andersen Speciale ansvarlig overlæge Nuklearmedicinsk Afdeling Den gode henvisning Generelt får vi relevante
Læs mereFokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens
Læs mereDansk retningslinje for M-komponent analyser GUIDELINES DSKB/DMSG 2017
Dansk retningslinje for M-komponent analyser GUIDELINES DSKB/DMSG 2017 I 2012 udgav Dansk Selskab for Klinisk Biokemi (DSKB) og Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG) den første danske retningslinje for
Læs mereKræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs mere7. semester Efterår 2009/10 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 1 Hold A og Hold B 2 grupper Revideret:
7. semester Efterår 2009/10 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 1 Hold A og Hold B 2 grupper Revideret: 29.10.09 1. udgave 8.15-9.00 9.15-10.00 10.15-11.00 11.15-12.00 MANDAG d. 4/1
Læs merePRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR KARDIOTOXICITET OG STRÅLING
Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR KARDIOTOXICITET OG STRÅLING Morten Schou Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium. Distribution
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereInformationer fra røntgenafdelingen mv.
Informationer fra røntgenafdelingen mv. Åbningstider Åben ambulatorium kl. 9-14. Max. 2 undersøgelser pr. patient. Patienter skal være selvhjulpne og ingen børn. (grænse 12 år) Akutte patienter alle matrikler.
Læs mereLeverbiopsi. Fra et klinisk synspunkt
Leverbiopsi Fra et klinisk synspunkt Skønsmæssigt er??% af alle leverbiopsier: Ul-vejledt efter fokale forandringer Lever-Tx rejektionsdiagnostik Kronisk hepatitis B/C - fibrosegrad Alle de andre biopsier
Læs mereNyretransplantation i Danmark
Nyretransplantation i Danmark Udredning og efterbehandling Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital Formålet med nyretransplantation Bedre livskvalitet velvære og frihed
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereRelapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion
Temamøde vedr. spydspidsfunktioner Onsdag 25-5-2015 Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion Klinisk og molekylær behandlingsresistent kræftsygdom»blood on the Tracks«. Bob Dylan,
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs mereDen ældre medicinske patient
Den ældre medicinske patient Syddansk praksisdag Fredag 10.5.2012 Jørgen Peter Ærthøj Koordinerende læge Nord-KAP 3 hurtige spørgsm rgsmål Hvordan tror I det er at komme i klinikken som ældre patient?
Læs mereHereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor
Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor HHT1:2, HHT2:3 Professor Anette Kjeldsen MD Ph.d. Department of Otorhinolaryngology
Læs merePræ 1. Serie 2. Serie 3 serie 4. Serie Eva
RIGSHOPITALET HOVON 8 Behandlings- og undersøgelsesskema OBS! MAX ORDINATION PÅ 75 MG RITUX I HHT. PROTOKOL! Serie nr. (gives med ugers interval) Behandlingsdag INDUKTIONSBEHANDLING ARM A (age 8-65)(R
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereMaligne lymfoproliferative sygdomme, malignt lymfom og lymfocytær leukæmi
Maligne lymfoproliferative sygdomme, malignt lymfom og lymfocytær leukæmi Generelle forhold Definition: maligne sygdomme, ofte klonale, udgået fra lymfocytter eller lymfoide stamceller. : ca. 1600 pr.
Læs mereOptimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.
Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft
Læs mereBIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer
BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer Julia S. Johansen Onkologisk afd. og Medicinsk afd. Herlev Hospital Ten Leading Cancer Types for Estimated New
Læs mere