Kan det betale sig at bevilge støtte til elkørestole og elscootere? En effektundersøgelse i Odense Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan det betale sig at bevilge støtte til elkørestole og elscootere? En effektundersøgelse i Odense Kommune"

Transkript

1 Kan det betale sig at bevilge støtte til elkørestole og elscootere? En effektundersøgelse i Odense Kommune

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen og Odense Kommune. Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C. Tlf.: Odense Kommune Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Dialog Ørbækvej Odense SØ. Tlf.: Forfattere: Åse Brandt og Mette Christina Andersen. Udgivet Download eller se link til rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Elektronisk ISBN:

3 Sammenfatning I kommunerne bevilger man støtte til elscootere og elkørestole, og den seneste tilgængelige opgørelse viser, at antallet er stigende. Formålet med bevillingerne er at gøre det muligt for borgere med nedsat gangfunktion at udføre hverdagsaktiviteter og deltage i samfundslivet og dermed få et bedre liv. Da det er vigtigt at vide, om støtten har den ønskede effekt, gennemførte Odense Kommune og Socialstyrelsen en undersøgelse af dette. Undersøgelsen var desuden en del af et større nordisk projekt med deltagelse af Finland og Norge. Metode Projektdeltagerne blev inkluderet løbende på basis af definerede inklusionskriterier. Ud af 82 mulige deltog 49 borgere, hvoraf 48 havde fået bevilget støtte til elscooter og en til elkørestol. Deltagerne var i gennemsnit 71 år (35-91 år), ca. lige mange mænd og kvinder. De fleste havde et mobilitetshjælpemiddel i forvejen, fortrinsvis stok eller rollator. Deltagerne blev interviewet af erfarne ergoterapeuter og fysioterapeuter ved hjælp af psykometrisk testede redskaber (NOMO 1.0 (Nordic Mobility Related Outcome Evaluation of Assistive Device Interventions), FIM (Functional Independence Measure), SATS 1.0 (Satisfaction with Assistive sistive Technology Services), QUEST 2.0 (The Quebec User Evaluation of Satisfaction with Assistive Technology), EQ-5D, EATS 2-D) og en diagnoseliste baseret på ICD-10. Deltagerne blev interviewet tre gange: i deres hjem lige før de fik deres hjælpemiddel, pr. telefon ca. en måned efter at de havde fået deres hjælpemiddel, og igen i deres hjem ca. et år efter første interview. Endvidere registrerede kommunens sagsbehandlere tidsforbrug for alle, der deltog i hjælpemiddelformidlingen, ved hjælp af et skema, der var udviklet til projektet. Resultater Af de 48, der fik bevilget støtte til elscooter, blev bevillingen givet som forbrugsgode med egenbetaling til 35 (73 %). Idet næsten alle havde fået bevilget støtte til elscooter omhandler resultaterne af undersøgelsen reelt kun denne gruppe. Elscooterbrugerne deltog i flere aktiviteter, efter at de havde fået elscooteren. De deltog gennemsnitligt i 9,5 ud af 20 aktiviteter, før de fik elscooter, og i 11,0 efter de havde fået den. Hvad angår de enkelte aktiviteter deltog flere i følgende aktiviteter, efter at de havde fået elscooteren: gå/køre tur, indkøb, shoppe og tage på posthuset/poste breve. Flere deltog også i yderligere 11 aktiviteter, men ændringen var ikke statistisk signifikant. Og hvad angår hvor ofte de deltog i de enkelte aktiviteter, så deltog de også oftere i at gå/køre tur, indkøb og shoppe. Desuden var det blevet lettere at deltage med hensyn til at gå/køre tur, indkøb, shoppe og tage på posthuset/poste breve, gå i banken, deltage i foreningsliv og besøge familie og venner. Behovet for hjælp til at komme rundt indendørs og udendørs var dog uændret, efter at brugerne havde fået elscooter. 3

4 Deltagernes helbredsrelaterede livskvalitet ændrede sig kun i begrænset omfang. Når den blev målt med EQ-5D sås kun forbedringer for et af spørgsmålene: at udføre sædvanlige aktiviteter, og den samlede score ændredes ikke. Heller ikke VAS-skalaen i EQ-5D ændredes, efter at brugerne havde fået elscooter. Livskvaliteten blev derimod øget, når den blev målt med EATS 2D, der er udviklet for at supplere EQ-5D til brug på hjælpemiddelområdet. EATS 2D viste, at deltagernes livskvalitet var øget med hensyn til at bevæge sig rundt og sociale relationer. Når den tid, som alle involverede havde brugt på hjælpemiddelformidlingsprocessen, processen, blev lagt sammen, løb det op i gennemsnitligt 15 timer pr. sag, dog var der stor variation. Sagsbehandlerne brugte mest tid på udredning og administration, ca. dobbelt så meget som i den tilsvarende norske del af undersøgelsen, formentlig fordi elscootere i Danmark bevilges som forbrugsgode, hvilket kræver omfattende dokumentation. Der var stor tilfredshed med hjælpemiddelformidlingsprocessen, idet over 90 % enten var tilfredse eller meget tilfredse samlet set. Mindst tilfredshed var der med den tid, der gik fra ansøgning til udlevering af elscooter, med opfølgning og muligheden for at komme i kontakt med dem, der bevilger elscooterne. Deltagernes kommentarer understøttede dette, men de også gav idéer til forbedring af hjælpemiddelformidlingsprocessen. Der var også stor tilfredshed med selve elscooteren. Over 90 % var enten tilfredse eller meget tilfredse med de fleste af elscooterens karakteristika. Knap 10 % var dog ikke tilfredse med elscooterens holdbarhed og tryghed/sikkerhed. Der var kun få kommentarer vedrørende dette, men to var væltet, og flere var bange for at vælte. Flere bemærkede, at elscooteren var begyndt at ruste, og at batteriets levetid var for kort. Deltagerne var også blevet spurgt om deres forventninger til elscooteren, om den levede op til forventningerne, og om elscooterens betydning. Brugernes forventninger kunne grupperes i tre dimensioner: Øget frihed, social kontakt og uafhængighed. Ved opfølgningsspørgsmålet om hvorvidt deltagerne fik deres forventninger opfyldt, svarede mere end 90 %, at de havde fået opfyldt deres forventninger, hvoraf ca. halvdelen havde fået dem opfyldt bedre eller meget bedre end forventet. Fire deltagere (8%) havde ikke fået opfyldt deres forventninger. Et lignende resultat ses med hensyn til betydning, ng, hvor ca. halvdelen mente, at elscooteren havde meget stor betydning, ca. en tredjedel stor betydning, ca. 10 % at den havde nogen betydning og en (2%) mente ikke, at den havde nogen betydning. Deltagernes beskrivelse af elscooterens betydning kunne grupperes på samme måde som deres forventninger til den: Øget frihed, social kontakt og uafhængighed. Omkostningerne til elscooterne over en fem-seksårig periode blev beregnet og viste, at de direkte omkostninger pr. elscooter i alt var kr Heraf kunne kr henføres til tidsforbrug for alle der deltog i hjælpemiddelformidlingsprocessen, inkl. brugere og pårørende. De resterende kr var fortrinsvis relateret til indkøb af elscooteren og reparation/vedligeholdelse. Ved en levetid på fem år er den gennemsnitlige omkostning kr pr. år, og hvis levetiden sættes til seks år, er det kr Det var hensigten at udføre en økonomisk 4

5 evaluering, en cost-utility analyse, men det var ikke muligt, da EQ-5D ikke ændredes. Konklusion Det kan konkluderes, at elscooterne havde overordentlig stor betydning for deltagerne, og at de fik opfyldt deres forventninger. Elscooterne øgede deltagernes aktivitet og deltagelse, ligesom det blev lettere for dem, især hvad angår centrale aktiviteter som at gå/køre tur og købe ind. Men deltagerne fik ikke brug for mindre hjælp fra andre. Brugernes tilfredshed med hjælpemiddelformidlingsprocessen og med elscooterne var høj, og der blev givet idéer til forbedring af den. Resultaterne er i tråd med tidligere danske og internationale forskningsprojekter, hvorfor resultaterne formentlig også gælder for andre kommuner end Odense. Der er iværksat initiativer, der kan forbedre hjælpemiddelformidlingsprocessen og brugernes kørefærdigheder. Som svar på spørgsmålet om det kan betale sig at bevilge støtte til elscootere? Ja, det kan det de er uvurderlige for mange borgere med nedsat gangfunktion. 5

6 Indhold Tabeller og figurer... 8 Forord... 9 Introduktion Formål Hypoteser Metode og materiale Studiedesign og procedurer...12 Redskaber...13 Dokumentation af hjælpemiddelformidlingsprocessen og udgifter Baggrundsdata og helbredstilstand Mobilitetsrelateret deltagelse Livskvalitet Tilfredshed med hjælpemiddelformidlingen Tilfredshed med hjælpemidlet Analyse...17 Kvantitative data Kvalitative data Omkostningseffektivitet Inklusion af deltagere...18 Deltagelse og frafald Bevilling af støtte til elscooter eller elkørestol Beskrivelse af deltagerne Etik Resultater Hjælp til mobilitet i forskellige omgivelser...21 Mobilitetsrelateret deltagelse...22 Hvad brugerne deltog i og ændringer efter et år Deltagelsesrepertoire Deltagelsesfrekvens Lethed/besvær ved deltagelse Helbredsrelateret livskvalitet...25 Hjælpemiddelformidlingsprocessen...26 Tilfredshed med hjælpemiddelformidlingsprocessen...28 Tilfredshed i relation til proces og information Tilfredshed med samarbejdet med fagpersoner Tilfredshed samlet set Tilfredshed med elscooteren eller elkørestolen...31 Brugernes uddybende kommentarer Forventninger og betydning...33 Forventninger...33 Frihed Social kontakt Uafhængighed Opfyldelse af forventninger

7 Betydning...34 Frihed Social kontakt Uafhængighed Omkostningseffektivitet...36 QALY Direkte omkostninger Omkostning pr. QALY Diskussion Mobilitetsrelateret deltagelse og hjælp til mobilitet...38 Helbredsrelateret livskvalitet...39 Hjælpemiddelformidlingsprocessenmidlingsprocessen...40 Brugertilfredshed Elscooterne...41 Omkostningseffektivitet...41 Generaliserbarhed og reliabilitet...42 Intern validitet...43 Implikationer for praksis Implikationer for forskning og udvikling...44 Konklusion Litteratur

8 Tabeller og figurer Tabeller Tabel 1. Dataindsamling. Tabel 2. Bevillinger af støtte til elkørestol og elscooter samt frafald. Tabel 3. Deltagelse før og efter bevilling af elkørestol eller elscooter. Tabel 4. Gennemsnitligt tidsforbrug for de forskellige parter, der medvirkede i de forskellige trin i hjælpemiddelformidlingsprocessen. Tabel 5. QALY efter et års brug af elscooter. Tabel 6. Samfundsmæssige direkte omkostninger i forbindelse med bevilling af støtte til elscooter. Figurer Figur 1. Deltagelse og frafald i projektet. Figur 2. Brugernes behov for hjælp i forskellige omgivelser. Figur 3. Andele af brugere, der fandt, at mobilitetsrelateret deltagelse var blevet lettere, var uændret, eller var blevet sværere et år efter, at de havde fået deres elkørestol eller elscooter. Figur 4. Ændring i helbredsrelateret livskvalitet efter at have haft en elkørestol eller en elscooter et år. Figur 5. Andele af sager, hvor terapeuter, brugere/pårørende og forhandlere har deltaget i udvalgte trin i sagsbehandlingen. Figur 6. Tilfredshed med forskellige aspekter af hjælpemiddelformidlingseller elkørestolen. Figur 9. Brugernes vurdering af elscooterens eller elkørestolens processen. Figur 7. Tilfredshed med forskellige aspekter af hjælpemidlet. Figur 8. Brugernes opfyldelse af forventninger til elscooteren betydning. Bilagstabeller Bilagstabel 1.1. Samfundsmæssige direkte omkostninger i forbindelse med bevilling af støtte til elscooter. Bilagstabel 2.1. Variable, der indgik i analysen af faktorer, som påvirker effekter af brug af elscooteren/elkørestolen. Bilagstabel Baggrundsdata. Brugere, der deltog i hele projektet. Bilagstabel Helbredsforhold blandt de brugere, der deltog i hele projektet. Bilagstabel Sygdomme blandt de brugere, der deltog i hele projektet. Bilagstabel Brugernes behov for hjælp til mobilitet i forskellige omgivelser. Bilagstabel Faktorer af betydning for effekter af elscooter og elkørestol. Bilagstabel 2.7. Deltagelsesfrekvens lsesfrekvens ved T1 og T3. Bilagstabel Antal og andele af brugere, der fandt, at mobilitetsrelateret deltagelse var blevet lettere, var uændret eller var blevet sværere. Bilagstabel Helbredsrelateret livskvalitet. Bilagstabel Brugernes tilfredshed og utilfredshed med forskellige trin i hjælpemiddelformidlingsprocessen ved T2. 8

9 Forord Denne rapport handler om et praksis-forsknings-samarbejdsprojekt samarbejdsprojekt mellem Odense Kommune og Hjælpemiddelinstituttet (nu Socialstyrelsen). Projektets overordnede formål var at undersøge, om kommunal bevilling af elkørestole og elscootere er nyttig for borgere med nedsat eller manglende gangfunktion med hensyn til deltagelse i hverdags- og samfundslivet, deres livskvalitet og tilfredshed med indsatsen. Desuden var det formålet at undersøge, om støtte til hjælpemidlerne er omkostningseffektivt. Emnet er vigtigt af flere grunde. Det er først og fremmest vigtigt at vide, om den kommunale hjælp, som borgerne modtager, virker. Det vil sige, om borgerne får lettere ved at klare deres hverdag, og om deres livskvalitet bliver forbedret, efter at de har fået en elkørestol eller elscooter. Hvis ikke, er det vigtigt at finde andre og bedre løsninger på borgernes problemer med at færdes og med at deltage i hverdags- og samfundslivet. Og hvis ikke borgernes problemer bliver løst, er kommunernes udgifter desuden spildt, hvad der er særligt problematisk i en trængt kommunal økonomi. Projektet er en del af et nordisk forskningssamarbejde med deltagelse fra Norge, Finland og Danmark, men denne rapport omhandler kun de første danske resultater. De fælles nordiske resultater vil blive publiceret i videnskabelige tidsskrifter. Projektet har dog allerede haft betydning, idet Odense Kommune på flere punkter har brugt resultaterne til kvalitetsudvikling af hjælpemiddelformidlingen. Desuden er der igangsat et projekt, Kør sikkert, der skal tilvejebringe en standardiseret test og efterfølgende træning af elkørestolsbrugeres og elscooterbrugeres kørefærdigheder. Projektets overordnede ledelse og analyse af data blev varetaget af Åse Brandt, seniorforsker, Socialstyrelsen, og koordinator af projektet i Odense Kommune var ergoterapeut Mette Christina Andersen. Dataindsamlingen blev foretaget af Charlotte Lindequist Ariens, Birgitte Jensen, Dorte Lindblad, Lis Vivi Pedersen, Tina Paaske, Maibritt Skipper, Jane Stage, Christina Svendsen, Gitte Sølby og Pia Toftemann, alle ergoterapeuter eller fysioterapeuter i Odense Kommunes Hjælpemiddelafdeling. Data blev indtastet og kvalitetssikret af Stina Bjørnskov Hansen, Hjælpemiddelinstituttet (nu Socialstyrelsen). Vi takker alle brugerne af elkørestole og elscootere samt alle andre, der har deltaget i projektet. Karin Theilgaard Leder af Hjælpemiddelområdet Odense Kommune Kurt Møller Faglig leder, ViHS Socialstyrelsen 9

10 Introduktion Der bevilges støtte til elscootere og elkørestole for at gøre det muligt for borgere med mobilitetsbegrænsninger at færdes på trods af disse. I de senere år er disse hjælpemidler blevet et stadigt oftere syn i gadebilledet, og en stikprøveundersøgelse i 33 kommuner har da også vist en fordobling af elscooterbevillingerne i perioden Antallet af bevillinger til elkørestole var også steget, men stigningen var mindre (1). Hjælpemidler bevilges efter lov om social service med det formål at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv og at lette den daglige tilværelse væsentligt (2). Borgere med varigt nedsat funktionsevne kan med hjælpemidler få mulighed for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre på samme alder og i samme livssituation. De fleste hjælpemidler bevilges som udlån, men hvis der er tale om produkter, som er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed, bevilges de som forbrugsgoder, hvilket nu ofte er praksis i forhold til elscootere. Dette indebærer blandt andet, at brugeren selv skal betale 50 % af anskaffelsessummen og selv betale for vedligeholdelse og i de fleste tilfælde for reparation af produktet. At elscootere nu bevilges som forbrugsgode skyldes en afgørelse truffet af Ankestyrelsen i Begrundelsen er, at: Køretøjerne fremstilles og forhandles i dag bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos især den ældre eller mindre mobile del af befolkningen (3). Dog kan elscootere bevilges som forbrugsgode, der udelukkende fungerer som hjælpemiddel, hvorved de også bevilges som udlån ligesom elkørestole. Bevilling af støtte til hjælpemidler sker som en del af hjælpemiddelformidlingsprocessen, der blandt andet består af udredning af ansøgerens behov og kompetencer, vurdering af, om ansøgeren er berettiget til støtte (og i givet fald hvilken type af støtte), valg af hjælpemiddel, træning i brug af det, eventuelt boligtilpasninger samt opfølgning og evaluering (4, 5). Det er implicit, at kvaliteten af hjælpemiddelformidlingsprocessen har betydning for brugerens nytte af og tilfredshed med hjælpemidlet, men det er sjældent undersøgt. Der er endog stort set ingen viden om, hvad der rent faktisk foregår i hjælpemiddelformidlingsprocessen, og internationalt er der nu øget bevågenhed om processens betydning for effekter af hjælpemidler (6). Effekter af elscootere er ligeledes sjældent undersøgt. En systematisk gennemgang af videnskabelig international litteratur fra 2009 om mobilitetshjælpemidlers effekt (7) fandt kun et enkelt studie om elscooteres effekter, der viste, at brugerne i højere grad kom ud og handle og kom til lægen, efter at de havde fået en elscooter (8). Et par studier har undersøgt effekter af elkørestole med hensyn til aktivitet og deltagelse og har fundet, at elkørestole medvirker til at øge brugernes aktivitet og deltagelse (9, 10). Litteraturgennemgangenen konkluderede, at dokumentation af effekt af mobilitetshjælpemidler fortsat er i begyndelsesstadiet, og at der er mangel på 10

11 studier af høj kvalitet. Forfatterne vurderede, at der er behov for studier om effekt af mobilitetshjælpemidler, om tilfredshed med dem, samt studier om hjælpemiddelformidlingens betydning (7). I Danmark er der, så vidt vides, kun gennemført et par studier om elscootere og elkørestole. Et nyt kvalitativt studie af brugernes oplevelser af at bruge elkørestol konkluderer, at de fagpersoner, der er ansvarlige for hjælpemiddelformidlingsprocessen, kan understøtte brugerne i at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv ved at have fokus på brugernes aktiviteter og identitet (11). Et ældre tværsnitstudie har vist, at brugerne mente, at deres aktivitet og deltagelse blev øget efter bevillingen af en elscooter eller elkørestol (12, 13). Viden om hjælpemidlers nytte og effekt er således vigtig viden, men ud fra et samfundsmæssigt perspektiv har det også stor betydning at vide, om indsatsen står mål med de omkostninger, der er forbundet med den. Dette kan undersøges ved hjælp af en økonomisk evaluering, men der er så vidt vides ikke gennemført nogen af disse, hvad angår elscootere og elkørestole, hverken nationalt eller internationalt. I Norden er der stor opmærksomhed på behovet for effektstudier på hjælpemiddelområdet. En af barriererne er manglen på brugbare evalueringsredskaber, hvorfor redskabet Nordic mobility-related participation outcome evaluation of assistive device interventions, NOMO 1.0., blev udviklet i en nordisk sammenhæng (14). Redskabet findes på dansk 1, finsk, norsk og svensk og undersøger effekter med hensyn til: 1) hjælp til mobilitet 2) mobilitetsrelateret deltagelse, som omhandler deltagelse, der indebærer mobilitet. Det vil sige, at deltagelse i form af læsning ikke er inkluderet, hvorimod indkøb er det. Derved kan der undersøges specifikt på deltagelse, der forventes at kunne forbedres med mobilitetshjælpemidler. Dette studie er en del af et nordisk projekt, NOMO-projektet, hvor NOMO 1.0 er det centrale redskab. Ud over Danmark deltager NAV fra Norge og the National Institute for Health and Welfare (THL) fra Finland. Desuden deltager CASE - Centre for Ageing and Supportive Environments, Lunds Universitet i Sverige, i en del af projektet. Denne rapport omhandler den danske del af studiet. 1 Den danske version kan hentes gratis på: der/opfolgning-og-evaluering-1/nomo 11

12 Formål Formålet med projektet var at få viden om, hvilken effekt bevilling af støtte til elkørestol eller elscooter har med hensyn til brugernes: behov for hjælp til mobilitet i forskellige omgivelser deltagelse i hverdagslivet relateret eret til mobilitet (mobilitetsrelateret deltagelse) livskvalitet samt interventionens omkostningseffektivitet. Det var desuden et formål at kortlægge hjælpemiddelformidlingsprocessen og undersøge brugertilfredshed med denne og med hjælpemidlerne. Hypoteser Det forventes, at bevilling af støtte til elkørestol eller elscooter vil øge brugernes mobilitetsrelaterede deltagelse og deres livskvalitet, samt reducere behovet for hjælp til mobilitet. Det forventes, at omkostningen pr. kvalitetsjusteret leveår vil være lav i sammenligning med andre interventioner i social- og sundhedssektoren. Metode og materiale Studiedesign og procedurer Projektet var et opfølgningsstudie. Der blev indsamlet data: T0: i løbet af hjælpemiddelformidlingsprocessen T1: lige før brugerne fik udleveret deres elkørestol eller elscooter (baseline) T2: ca. to månederer (gennemsnitligt 65 dage) efter formidlingsprocessen var afsluttet T3: gennems13 måneder efter T1 (opfølgning). En projektgruppe med 11 kommunale ergo- og fysioterapeuter fra Odense Kommune var ansvarlige for dataindsamlingen. Alle gennemgik inden projektstart undervisning i brug af projektets redskaber og træning i at foretage interviews. Seks terapeuter var primære interviewere, og fire stod klar i tilfælde af, at nogle fratrådte projektgruppen undervejs. En terapeut var koordinator og sikrede dataindsamlingens fremdrift og kvalitet. Gruppen varetog i perioden både sagsbehandling og interview i forbindelse med bevilling af støtte til elscootere samt interviews med elkørestolsbrugerne, mens sagsbehandlingen af elkørestole blev varetaget af kommunens elkørestolsteam. Ingen interviewede borgere, hvis sagsbehandling de varetog, borgere de kendte eller borgere fra eget 12

13 distrikt. Den ansvarlige sagsbehandler indsamlede data om hjælpemiddelformidlingsprocessen (T0). Interviewene T1 og T3 fandt sted i borgernes hjem, og T2 blev udført som telefoninterview. De udfyldte skemaer blev sendt anonymiseret til Hjælpemiddelinstituttet (nu Socialstyrelsen), som foretog datainddatering og analyser. Redskaber Tabel 1 giver en oversigt over, hvilke data der blev indsamlet hvornår, hvilket redskab der blev brugt, og hvem der indsamlede data. I det følgende beskrives, hvilke data der blev indsamlet ved hjælp af de enkelte redskaber, hvordan de blev anvendt, og om der var tale om standardiserede redskaber, dele af standardiserede redskaber eller studiespecifikke redskaber. Dokumentation af hjælpemiddelformidlingsprocessen og udgifter Dokumentationen af hjælpemiddelformidlingsprocessen blev foretaget i løbet af sagsbehandlingen ved hjælp af et studiespecifikt redskab til at registrere tidsforbrug for alle involverede parter i hjælpemiddelformidlingsprocessen. Ud fra viden om praksis blev processen opdelt i forskellige trin, som den enkeltes tidsforbrug blev registreret i, fx udredning af behov, afprøvning af model, administration, opfølgning med videre. Desuden blev udgifter for brugeren og Odense Kommune til selve hjælpemidlet samt eventuelle følgeudgifter registreret, som fx boligtilpasning og transport. Baggrundsdata og helbredstilstand Del A fra redskabet NOMO 1.0 (Nordic Mobility Related Outcome Evaluation of Assistive Device Interventions) (15) blev anvendt til at indsamle baggrundsdata om de projektdeltagere (herefter kaldet brugere (af elscooter eller elkørestol)), der deltog i projektet. Det drejer sig om køn, alder, samliv, funktionsnedsættelser, brug af hjælpemidler med videre. Yderligere data om fysisk funktionsnedsættelse blev indsamlet ved hjælp af det standardiserede redskab FIM (Functional Independence Measure) (16, 17). Der blev stillet fem spørgsmål: tre omhandlede hjælp til forflytning og to omhandlende hjælp til mobilitet. Brugerne skulle definere, i hvilken grad de var afhængige af hjælp på en syvtrins ordinalskala, hvor 1 var total afhængig og 7 var fuldstændig selvhjulpen. Information om brugernes diagnoser blev indhentet ved hjælp af en liste over sygdomme, der tidligere har været anvendt i nordiske studier om mobilitetshjælpemidler, og fundet relevant. Listen er baseret på den internationale klassifikation af sygdomme, ICD-10 (18), og består af diagnosegrupper, der kan medføre begrænsninger i forhold til mobilitet. Brugerne skulle svare på, hvilke sygdomme lægen havde fortalt dem, at de havde. Hvis brugerne nævnte mere end tre sygdomme, skulle de vælge de tre vigtigste. 13

14 Mobilitetsrelateret deltagelse NOMO 1.0 er et standardiseret redskab, som anvendes til at evaluere mobilitetshjælpemidlers effekt med hensyn til: 1) mobilitet 2) hverdagsaktiviteter og deltagelse i samfundslivet, der indebærer mobilitet; det vil sige mobilitetsrelateret deltagelse (15). Evalueringen foregik ved, at der gennemførtes to strukturerede interviews: et baselineinterview (T1) lige før brugeren fik sit hjælpemiddel og et opfølgningsinterview (T3) ca. et år efter baselineinterview. I realiteten blev det gennemsnitligt 13 måneder efter (fra måneder). Opfølgningstiden på et år var valgt for at tage højde for forskellige årstider. Effekterne udgøres af ændringer i mobilitet og mobilitetsrelateret deltagelse mellem T1 og T3. NOMO 1.0 indeholder overordnet to dele: Del A og Del B. Del A indeholder som nævnt items, det vil sige spørgsmål/emner, der indgår i redskabet, som beskriver projektdeltagerne. Del B er redskabets centrale del, som handler om mobilitetshjælpemidlers effekter med hensyn til: graden af hjælp fra andre til mobilitet i fire forskellige miljøer. Brugeren vurderede dette ved hjælp af en firetrins ordinalskala, der gik fra ingen hjælp til meget hjælp. frekvensen af mobilitetsrelateret deltagelse, det vil sige, hvor ofte 20 forskellige deltagelsesaspekter saspekter udførtes. Brugeren angav dette ved hjælp af en ottetrins ordinalskala, der gik fra dagligt til aldrig. sværhedsgraden af mobilitet i forbindelse med de deltagelsesaspekter, den enkelte udførte. Brugeren vurderede dette ved hjælp af en femtrins ordinalskala, der gik fra meget let til meget vanskeligt samt ved ikke. antallet af mobilitetsrelaterede deltagelsesaspekter, som brugeren udførte. Dette blev beregnet på grundlag af frekvensen af mobilitetsrelateret deltagelse ved hjælp af et sumindeks. Desuden undersøgtes det i Del A, ved hjælp af åbne spørgsmål, hvilke forventninger brugerne havde til hjælpemidlet (T1), i hvilket omfang forventningerne blev opfyldt, samt hjælpemidlets betydning (T3). Livskvalitet EQ-5D blev anvendt til undersøgelse e af brugernes selvvurderede livskvalitet før og efter hjælpemiddelinterventionen(t1 og T3) (19). EQ-5D er et standardiseret redskab, der oftest anvendes ndes til økonomiske evalueringer. Effektmålet er kvalitetsjusterede leveår, hvilket har den fordel, at det er muligt at sammenligne effekter på tværs af interventioner. Redskabet indeholder fem spørgsmål om fysisk og psykisk helbred samt en VAS-skala, hvor 14

15 brugerne vurderer deres helbred generelt på en skala fra 0-100, hvor 0 er den værst tænkelige helbredstilstand, og 100 er den bedst tænkelige helbredstilstand. Desuden indgik to spørgsmål fra EATS-2D om mobilitet og sociale relationer som supplement, fordi spørgsmålene i EQ-5D ikke tager højde for besvarelser fra personer, der ikke kan gå (20). De to spørgsmål har, i et svensk studie om effekt af rollatorer, vist sig at være velegnede som supplerende spørgsmål (21). Tilfredshed med hjælpemiddelformidlingen Brugernes tilfredshed med hjælpemiddelformidlingen blev undersøgt ved hjælp af SATS 1.0 (Satisfaction with Assistive Technology Services), der er et nyt standardiseret redskab med 10 spørgsmål om tilfredshed med forskellige aspekter af formidlingsprocessen (22). Hvert spørgsmål besvares ved hjælp af en femtrins ordinalskala, der går fra meget utilfreds til meget tilfreds samt ved ikke. Der er desuden mulighed for at notere brugernes eventuelle uddybende kommentarer ved hvert spørgsmål. Skemaet blev sendt til brugeren ved sagens afslutning, det vil sige, når de havde fået deres elscooter/elkørestol med et følgebrev om et tidspunkt, hvor de ville blive ringet op og interviewet (T2). Tilfredshed med hjælpemidlet Til undersøgelse af brugernes tilfredshed med hjælpemidlet anvendtes QUEST 2.0 (The Quebec User Evaluation of Satisfaction with Assistive Technology), der er et standardiseret spørgeskema. Redskabets otte items om brugertilfredshed med elscooternes/elkørestolenes karakteristika blev anvendt, samt desuden et ekstra item om hjælpemidlets udseende (23). Brugeren vurderede dette ved hjælp af en femtrins ordinalskala, der går fra meget utilfreds til meget tilfreds samt ved ikke.. Der var desuden mulighed for at notere eventuelle uddybende kommentarer fra brugerne. Data blev indhentet som en del af opfølgningsinterviewet (T3). 15

16 Tabel 1. Dataindsamling Tidspunkt Type af data Redskab* Type of data indsamling Dataindsamler T0 Registrering af data i skema Dokumentation af hjælpemiddelformidlingsprocessen (HFP) Studie specifikt Registrering ering af deltagere og den tid, hver især har brugt i HFP Kommunale sagsbehandlere T1 Baseline. Lige før brugerne fik deres hjælpemiddel Baggrundsdata NOMO 1.0 Del A Funktionsnedsættelser Diagnose FIM NOMO 1.0 Del A FIM Liste baseret på ICD-10 Personligt interview i brugerens hjem Interviewere T2 Ca. to måneder efter sagens afslutning T3 Opfølgning, ca. et år efter baseline Mobilitet og mobilitetsrelateret deltagelse Livskvalitet Tilfredshed med SATS 1.0 HFP Baggrundsdata NOMO 1.0 Del A Telefoninterview Funktionsnedsættelser Tilfredshed med hjælpemidlet NOMO 1.0 Del B EQ-5D og EATS- 2D NOMO 1.0 Del A FIM QUEST 2.0 Personligt interview i brugerens hjem Interviewere Interviewere Mobilitet og mobilitetsrelateret deltagelse NOMO 1.0 Del B Livskvalitet EQ-5D og EATS 2D *Redskabernes fulde navn findes i teksten ovenfor 16

17 Analyse Kvantitative data Der blev anvendt deskriptiv statistik til beskrivelse af data. Ved undersøgelse af, om der var forskel mellem dem, der faldt fra inden T3, og dem, der gennemførte T3, blev der anvendt en uparret t-test test til analyse af kontinuerte data og Mann- Whitney test til analyse af dikotome data og ordinaldata. Forskelle mellem baseline (T1) og opfølgningsdata (T3) blev beregnet ved hjælp af en Sign Test ved ikke-normalt fordelte ordinaldata (hjælp til mobilitet) og en parret t-test test ved kontinuerte normalfordelte data (deltagelsesrepertoire, QALY). Ved analyse af, om der var ændringer i antallet af deltagelsesaspekter, som brugerne deltog i ved T1 og T3, blev data forinden dikotomiseret i aldrig (gør ikke) og andet (gør). Analyserne blev foretaget med McNemars test. Det blev undersøgt, om følgende faktorer (uafhængige variable) havde betydning for statistisk signifikante positive effekter af elscooterne/elkørestolene: alder, samliv, forringet fysisk funktion, antal øvrige hjælpemidler, om bevillingen var givet som forbrugsgode samt borgernes tidsforbrug. Deltagelsesrepertoire ved baseline indgik også i analysen af øget deltagelsesrepertoire. Første skridt i analysen var dikotomisering af effektmålene (afhængige variable) i uændret/reduceret og forbedret.. Dernæst blev der gennemført bivariate analyser af sammenhæng mellem uafhængige og afhængige variable. Ved statistisk signifikante sammenhænge blev der gennemført logistiske regressionsanalyser (Backwards LR), hvor de uafhængige variable samt alder og køn indgik, for at undersøge hver enkelt faktors selvstændige betydning for effekterne. (Se oversigt over variable, der indgik i analysen, i bilagstabel 1). Der var valgt et signifikansniveau på 0,05, således at p-værdier under 0,05 angav, at resultaterne var signifikante, det vil sige ikke skyldtes tilfældigheder. Statistikprogrammet SPSS 20.0 eller Excel 2010 blev anvendt til at foretage analyserne. Kvalitative data Brugernes kommentarer fra de to åbne spørgsmål i NOMO 1.0 om forventninger til hjælpemidlet, og hvilken betydning det efterfølgende havde haft samt de uddybende kommentarer om tilfredshed fra SATS 1.0 og Quest 2.0, blev analyseret ud fra Giorgis metoderegler for en fænomenologisk analyse (24). Essensen kategoriseredes i overordnede temaer, der tilsammen udgjorde en generel struktur af brugernes oplevelser. Brugernes mundtlige udsagn blev oversat til skriftsprog i loyalitet til indholdet, eller citeret i den form som interviewer havde noteret i spørgeskemaerne (25). Omkostningseffektivitet Analysen blev gennemført ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, det vil sige, at alle omkostninger indgik i analysen, uanset om det var kommunen, 17

18 hjælpemiddelbrugerne eller forhandlerne, der afholdt dem. Den blev udført som en cost-utility analyse for at undersøge omkostningen pr. kvalitetsjusteret leveår (QALY)(26). Kun bevilling af elscootere indgik i analysen, da der kun var givet en enkelt elkørestolsbevilling, og omkostninger og effekt eventuelt kan adskille sig. I en økonomisk evaluering sammenlignes to alternativer, og i analysen blev sammenligningen foretaget mellem før og efter bevilling af elscooter. Alternativet til elscooter var således ingen elscooter, og brugeren fungerede som sin egen kontrol. Effekten var QALY, der blev beregnet ved, at EQ-5D spørgsmålene blev omsat til QALY ved hjælp af vægte (27). Her blev det danske datasæt, der er udviklet med metoden Time Trade-Off (TTO), valgt som udgangspunkt, og der blev foretaget en følsomhedsanalyse, hvor datasættet udviklet på basis af VAS-metoden blev anvendt, fordi resultatet kan variere alt efter, hvilket datasæt der anvendes. En QALY kan ligge mellem 0 og 1, hvor 0 repræsenterer død og 1 perfekt helbred. I analysen indgik direkte omkostninger (tidsforbrug til hjælpemiddelformidling, transportudgifter i forbindelse med denne, udgifter til indkøb af elscooter, reparation og vedligeholdelse af elscooteren, afledte boligændringer og andre relaterede udgifter), hvorimod indirekte omkostninger (fx produktionstab som følge af sygefravær) og uhåndgribelige omkostninger (fx usikkerhed, angst og smerte for brugere og pårørende) ikke er medtaget, da disse ikke blev vurderet som relevante. Analysen blev udført i et femårs perspektiv, hvilket erfaringsmæssigt svarer til en scooters levetid, samt en følsomhedsanalyse, hvor der blev brugt et seksårs perspektiv. Analysen blev derudover gennemført for de to køn særskilt. Detaljer om analysen kan findes i Bilag 1. Inklusion af deltagere Borgere i Odense Kommune, der opfyldte følgende kriterier, blev i perioden 1. maj 2009 til 31. december 2011 inviteret til at deltage i undersøgelsen. Inklusionskriterier: Det skulle være besluttet, at borgeren skulle have støtte te til en elkørestol eller en elscooter, men den skulle endnu ikke være udleveret. Borgeren skulle være 18 år eller derover. Borgerens kognitive og verbale funktionsevne skulle ved en skønsmæssig vurdering være så god, at den pågældende var i stand til at deltage i interviewene. Borgeren skulle bo i eget hjem (det vil sige inklusiv ældrebolig). 18

19 Eksklusionskriterier: Borgere, der boede på plejecentre/plejehjem. Borgere, der ikke havde haft lejlighed til at udføre forskellige aktiviteter. Hvis er borger fx lige er kommet hjem fra hospitalet, kan den pågældende ikke vide, hvor let eller svært det er at udføre en aktivitet. Borgere, der ankede kommunens afgørelse om bevilling af elkørestol eller elscooter som hjælpemiddel eller forbrugsgode. Deltagelse og frafald I alt 82 borgere blev spurgt, om de ønskede at deltage i projektet, hvoraf 62 sagde ja. Af de 20, der ikke ønskede at deltage, var de hyppigste årsager, at de ikke orkede det (n=6) eller ikke havde råd til egenbetaling på elscooter (n=4). To havde lejet en elscooter inden bevilling, og to ankede kommunens afgørelse. Resten havde andre grunde, eller gik bort, inden sagsbehandlingen blev afsluttet (se figur 1). Mulige deltagere (n=82) Frafald (n=20) Orker ikke at deltage (n=6) Ikke råd til at betale del af elscooter (n=4) Lejet elscooter (n=2) Klaget over bevilling (n=2) Mors (n=1) Andet (n=5) T1. Baseline (n=62) Frafald (n=5) Orker ikke (n=1) Ikke købt elscooter/anden løsning (n=2) Helbred (syn, demens) (n=2) T2. SATS (n=57) Frafald (n=8) Mors (n=2) Uoplyst (n=6) T3. Opfølgning (n=49) Figur 1. Deltagelse og frafald i projektet En bortfaldsanalyse af om der var forskel på de deltagere, der deltog i hele projektet, og dem, der faldt fra før T3, viste, at der ikke var signifikant forskel på de to grupper med hensyn til alder, køn, samliv og helbred. Gennemsnitsalderen i gruppen, der deltog i hele projektet, var 71 år, hvorimod den for frafaldsgruppen var 65 år. Men forskellen var ikke signifikant. Se tabel 2. 19

20 Tabel 2. Bevillinger af støtte til elkørestol og elscooter samt frafald Hjælpemiddel T1. Bevilget ved baseline T3. Ved opfølgning n (%) n (%) Elkørestol, inden- og udendørs Elscooter, inden- og udendørs Elscooter, indendørs Elscooter, udendørs Manglende data I alt 3 (5) 3 (5) 0 (0) 54 (87) 2 (3) 62 (100) 1 (2) 2 (4) 0 (0) 46 (94) 0 (0) 49 (100) Frafald n (%) 2 (67) 1 (33) 0 (0) 8 (15) 13 (100) Bevilling af støtte til elscooter eller elkørestol Af de 49 brugere, der deltog ved både baseline og opfølgning, fik en enkelt bevilget en elkørestol som hjælpemiddel. De øvrige fik bevilget en elscooter. 13 heraf fik bevillingen en som hjælpemiddel og anvendte elscooteren til udendørsbrug. 35 fik bevilget en elscooter som forbrugsgode. Af disse anvendte to elscooteren både indendørs og udendørs, og de øvrige 33 anvendte den udendørs. I alt var der 14 (28,6 %), der fik bevillingen som hjælpemiddel, og 35 (71,4%), der fik den som forbrugsgode. Beskrivelse af deltagerne Brugernes gennemsnitsalder var 71 år (35-91 år), og der var ca. lige mange mænd og kvinder. Langt de fleste boede i storby/by eller forstad i en almindelig bolig, og kun en enkelt boede i en beskyttet bolig. Næsten alle (90 %) anså deres hjem for at være velindrettet i forhold til deres funktionsnedsættelse. Langt de fleste havde et hjælpemiddel i forvejen, især var der mange, der brugte stok (61 %) og/eller rollator (59 %) udendørs. Det mest benyttede transportmiddel var bil eller taxa som passager (86 %) efterfulgt af handicaptransport (51%). Mellem T1 og T3 var det kun brug af bil eller taxa som transportmiddel, der ændrede sig signifikant, og blev reduceret til 63 %(Se bilagstabel 2). De fleste brugere anså deres helbred og fysiske formåen for at være mindre godt eller dårligt (61% og 80 %). Næsten halvdelen havde smerter, der havde betydning for udendørs færden (45 %). De fleste havde behov for lidt eller nogen hjælp til kortere forflytninger til seng, stol, kørestol, toilet og brusebad/badekar (55%-71 %). En enkelt var dog totalt afhængig af hjælp. Ingen var helt selvhjulpne i forhold til at gå på trapper. Tre var selvhjulpne med hensyn til at gå eller køre i kørestol, ca. tre fjerdedele var delvist selvhjulpne, og resten havde brug for mere hjælp. Mellem T1 og T3 blev deltagerne signifikant dårligere til at gå på nogle få trappetrin og til forflytning til brusebad/badekar. Derudover var der ingen ændringer i løbet af opfølgningsåret (Se bilagstabel 3). Hvad angår sygdomme, var der flest der led af kredsløbsrelaterede sygdomme som fx slagtilfælde og dårligt hjerte (73%). Næsten halvdelen havde sygdomme i knogler, muskler eller bindevæv (43%), og ca. en tredjedel (31 %) led af 20

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Rapport Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

Dansk IPPA Et redskab til at afdække aktivitetsproblemer i hverdagen og evaluere indsatser

Dansk IPPA Et redskab til at afdække aktivitetsproblemer i hverdagen og evaluere indsatser Dansk IPPA Et redskab til at afdække aktivitetsproblemer i hverdagen og evaluere indsatser Manual IPPA version 1.1. Individually Prioritised Problems Analysis EATS Clearinghouse. Office: CMT, Department

Læs mere

Mobilitetshjælpemidler til voksne. Hjælpemidler, der virker. Aktuel forskningsbaseret viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats

Mobilitetshjælpemidler til voksne. Hjælpemidler, der virker. Aktuel forskningsbaseret viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Mobilitetshjælpemidler til voksne Hjælpemidler, der virker Aktuel forskningsbaseret viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger:

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger: Hjælpemidler & Kommunikation Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia Tlf.: 72107301 Kontaktoplysninger: Afsnitsleder Mai-Britt Tingsager Tlf.: 7210 7305 mai-britt.tingsager@fredericia.dk Klinisk underviser

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser i relation

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler BØRNETEAMET Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler Denne pjece henvender sig til forældre til børn med handicap, som bor i Aarhus Kommune. Pjecen

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Social og Sundhed Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 HJÆLPEMIDDELOMRÅDETS

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009 Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012 Kvalitetsstandard Handicapbiler Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 114. Økonomisk støtte og vejledning til køb af bil, afgiftsfritagelse, særlig Indretning og kørekort.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune. El-kørestol med manuel styring. Iso-type 12 21 24. og/eller gangdistance

Lyngby-Taarbæk Kommune. El-kørestol med manuel styring. Iso-type 12 21 24. og/eller gangdistance Lyngby-Taarbæk Kommune El-kørestol med manuel styring Iso-type 12 21 24 Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen Hvad er formålet med ydelsen 112/ 113 i lov om social service Borgere med varigt

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1.

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1. Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold

Læs mere

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATATIONSRETNINGSLINJER 2.4.2 VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING Tr2-pakke Hvem kan få træning Borgere med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Vasketøjsprojekt i Varde Kommune ~ analyse

Vasketøjsprojekt i Varde Kommune ~ analyse Vasketøjsprojekt i Varde Kommune ~ analyse Indholdsfortegnelse 1. Konklusion...1 2. Indledning...2 3. Brugerundersøgelsen...2...2 Resultater af brugerundersøgelsen...2 Hvordan håndteres vasketøj, hvis

Læs mere

Smartphones til borge. Evaluering af Remind forsøget i Skanderborg Kommune

Smartphones til borge. Evaluering af Remind forsøget i Skanderborg Kommune Smartphonestilborge remedadhd EvalueringafRemindforsøgeti SkanderborgKommune SMARTPHONESTILBORGEREMEDADHD EvalueringafRemindforsøgetiSkanderborgKommune KonsulentChristianeBundegaardPetersen Christiane.petersen@stab.rm.dk

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Elkøretøj som frit valg El-køretøj som forbrugsgode

Elkøretøj som frit valg El-køretøj som forbrugsgode Elkøretøj som frit valg El-køretøj som forbrugsgode Haderslev Kommune, Gåskærgade 26-28, tlf. 74 34 34 34 post@haderslev.dk Hvad siger loven? Ankestyrelsen har oplyst at el-køretøjer nu er forbrugsgoder.

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

TAG DIG KÆRLIGT AF DIN KØRESTOL / DIT EL-KØRETØJ

TAG DIG KÆRLIGT AF DIN KØRESTOL / DIT EL-KØRETØJ TAG DIG KÆRLIGT AF DIN KØRESTOL / DIT EL-KØRETØJ Du har lånt en kørestol eller et el-køretøj fra Aarhus Kommune. På de næste sider kan du læse om, hvordan du kommer godt på vej med dit nye køretøj. Du

Læs mere

Fri som en fugl en undersøgelse om brugen af el-scootere

Fri som en fugl en undersøgelse om brugen af el-scootere Fri som en fugl en undersøgelse om brugen af el-scootere Udarbejdet af Berit Falk Hansen Camilla Winther Kristensen Line Grønhøj Nielsen Lene Zachariassen Vejleder Tove Lise Nielsen Ergoterapeut, cand.scient.san.

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp

Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp - En ASCOT undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere Analysenotat Tine Rostgaard, Morten Højmose Andersen, Sanne Lund Clement og Stine Rasmussen Institut for

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE xx BRUGERUNDERSØGELSE 2011 Dato: 9. september 2011 Sundhed & Ældre Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96 28 40 94 social@herning.dk www.herning.dk Tilkendegiv din mening om den hjemmehjælp, du modtager

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet.

[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet. [Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet. Kunne jeg komme til at tale med @name [INTW: Interview skal gennemføres med denne

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler

Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler 2011 Indhold Indhold... 2 Visitation & Rehabilitering... 3 1. Ansøgning om et genbrugshjælpemiddel... 3 1.1. Visitation & Rehabilitering... 3 1.2 Hvad står der

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Den Gode Genoptræning

Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har igen i fællesskab i efteråret 2012 undersøgt det kommunale

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE 1 Vejledning Udfyld skemaet med kuglepen så krydset ikke viskes bort. Vi vil bede dig om at svare på alle spørgsmål og returnere skemaet i vedlagte

Læs mere

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Livet med en hjertesygdom En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Af Nanna Schneekloth Christiansen, Line Zinckernagel, Ann-Dorthe

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Værd at vide om frit valg af hjælpemidler

Værd at vide om frit valg af hjælpemidler Værd at vide om frit valg af hjælpemidler Hvis du er bevilliget et hjælpemiddel, i henhold til Lov om Social Service 112 og 113 stk. 5, har du to muligheder. - Du kan låne dit hjælpemiddel fra Haderslev

Læs mere

Genbrugshjælpemidler. Særlige forhold for gængse typer af hjælpemidler er beskrevet i bilag 1.1-1.6. Hvad kan borgeren forvente?

Genbrugshjælpemidler. Særlige forhold for gængse typer af hjælpemidler er beskrevet i bilag 1.1-1.6. Hvad kan borgeren forvente? Genbrugshjælpemidler 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune har fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i den hjælp, vi tilbyder.

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Deltagerne i undersøgelsen... 2 Metode... 3 Den digitale virkelighed... 4 Den sociale virkelighed... 5 Den

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information Kvalitetsstandarder 2014 Generel information Indholdsfortegnelse Værdigrundlag og målsætning... 3 Sådan får du hjælp Hvis behovet opstår... 4 Vurdering af dine behov... 4 Sagsbehandlingen... 5 Midlertidig

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014

Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014 Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014 Omhandler Gruppe Afgørelse Begrundelse Økonomisk hjælp til medicin Hjælp til voksne Det vurderes, at borger selv har mulighed for at afholde udgiften Afslag på dækning

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Kommunerne skal indberette alle afgørelser, som træffes efter bilbekendtgørelsen.

Kommunerne skal indberette alle afgørelser, som træffes efter bilbekendtgørelsen. VEJLEDNING Indberetning af kommunale afgørelser i sager om støtte til køb af bil mv. efter servicelovens 114, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 615 af 15. juni 2006 Denne vejledning vedrører Ankestyrelsens

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET PÅ KURSET LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM I LØBET AF 2013 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 2 2. Kursisternes

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere