1. Opfølgning på kvalitetsrapport Rammebetingelser Elever og klasser mv Lærernes arbejdstid mv

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Opfølgning på kvalitetsrapport Rammebetingelser Elever og klasser mv Lærernes arbejdstid mv"

Transkript

1 Kvalitetsrapport årsrapport skolerne Præstemoseskolen

2 1. Opfølgning på kvalitetsrapport Rammebetingelser Elever og klasser mv Lærernes arbejdstid mv Pædagogiske processer Målopfyldelse (kontraktmål) Evaluering af Fælles mål for it og medier Undervisningsmiljø Skole-hjem samarbejdet (elevplaner) Specialundervisning og inklusion Dansk som andetsprog Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Kommunale læsetest Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Hvordan elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler eller modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne under et Sammenfatning af resultatsamtalen

3 1. Opfølgning på kvalitetsrapport 2007 Skolen fik i kvalitetsrapporten for følgende anbefalinger Anbefaling Det anbefales, at skolen analyserer årsagerne til de betydelige forskelle i drenges og pigers faglige resultater mhp. at overveje, om det didaktisk/metodiske grundlag for undervisningen i tilstrækkelig grad tilgodeser de top gruppers forudsætninger og behov. Anbefaling Det anbefales, at skolen gennemfører en undersøgelse af undervisningsmiljøet ved hjælp af Termometeret fra DCUM for at registrere ændringer på centrale områder som mobning og elevernes tilfredshed og trivsel Skolens redegørelse: 1. Vi fik til opgave at styrke de stærke elever med tiltag bl.a. omkring naturfag. Til skoleåret er der udfærdiget et valgfagstilbud med 9 forskellige tilbud, hvor de dygtige elever specielt kan vælge inden for disse Science: Forskellige emner inden for fysik og biologi uden for det normale pensum - kan vælges af elever fra kl. Lærerne udvælger efter kvalifikationer. 2. Matematik- Matematiske opgaver uden for pensum - kan søges af grublerier: elever fra kl. Lærerne udvælger efter kvalifikationer. 3. Engelsk Udvidet engelsk for elever fra kl. Lærerne literatur: udvælger efter kvalifikationer. Derudover kan eleverne vælge inden for tysk, matematik, handymand, filosofi, strikkeværksted og rytmisk sammenspil. 2. Vi skulle gennemføre en elevmiljøundersøgelse ved hjælp af Termometeret. 3

4 Alle elever skal gennem elevintra besvare spørgsmålene til undersøgelsen. Svarprocenten pr. 1. maj var på ca. 45 % af eleverne fra kl. og det synes vi ikke var godt nok. Vi har derfor opfordret til at eleverne besvarer spørgsmålene her i det nye skoleår. Undersøgelsen kan ses på: 2. Rammebetingelser 2.2 Elever og klasser mv. Antal elever 487 Antal spor 2-3 Klassetrin kl. klassekvotient 19,5 Lærer/elev ratio 9,7 Udg. Uv midler pr. elev 2408,- kr. Elever pr. pc 2,7 % elever i FH 94% Elever i specialskoler/kl. 92 (specialkl.) 2.3 Lærernes arbejdstid mv. Lærernes arbejdstid anvendt til undervisning (udvidet undervisningsbegreb) i % 35,5 I hvilket omfang er planlagte timer gennemført? Vi har i alt aflyst 165 timer i dette skoleår. Samlede antal undervisningstimer på skolen er planlagt til timer i skoleåret (Incl. bh. klasser) Efter SB s principper, er det kun elever fra 7. til 10. kl. som gives fri. Alle andre elever skal passes på skolen i deres undervisningstid, så her sættes altid vikar på timerne. 4

5 Omfang af undervisning varetaget af lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer Her indtastes procentdelen Indskoling Mellemtrin Udskoling Humanistiske fag Da 5 ud af 5 En 2 ud af 2 Hi 2 ud af 2 Kr 2 ud af 4 Da 5 ud af 5 En 2 ud af 2 Hi 2 ud af 2 Kr 2 ud af 2 Da 5 ud af 5 En 4 ud af 4 Ty/fr 3 ud af 3 Hi 2 ud af 3 Kr 1 ud af 3 Sam 2 ud af 2 Naturfag MA 3 ud af 3 N/T 2 ud af 3 Ma 4 ud af 4 N/T 1 ud af 2 MA 4 ud af 4 Geo 2 ud af 2 Bio 1 ud af 2 Fysik 2 ud af 2 Praktisk musiske fag Idræt 1 ud af 1 Musik 1 ud af 1 Bil 1 ud af 4 Idræt 3 ud af 4 Musik 1 ud af 1 Bil 2 ud af 3 Hå 2 ud af 2 Sl 1 ud af 1 Hj 2 ud af 2 Idræt 4 ud af 4 Hj 1 ud af 2 3. Pædagogiske processer 3.1 Målopfyldelse (kontraktmål) Målskema 8 til evaluering af indsatsområderne på Præstemoseskolen for skoleåret I alt 3 skemaer for: Stimulerende Læringsmiljøer Motion og bevægelse Naturfag. Virksomhedens navn Præstemoseskolen Målopfyldelse målskema 8 nr. 1 5

6 Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringen Stimulerende læringsmiljøer: Vi vil gennem organisering og tilrettelæggelse af undervisningen skabe et fysisk læringsmiljø, der tager udgangspunkt i elevernes behov og forskellige måder at lære på. Vi vil gøre os erfaringer med at indrette vores lokaler, så eleverne stimuleres til at bruge et bredere felt af egne ressourcer, således at de får et mere tilfredsstillende udbytte af deres skolegang. Teamene laver en kort beskrivelse af deres forløb. Disse beskrivelser lægges ud i lærerintra. Teamene laver en fotomontage af deres forløb, som udstilles på biblioteket og kommenteres på PR. Eleverne i klasse svarer på et elektronisk spørgeskema om deres udbytte af forløbet. Resultaterne af denne fremlægges i PR. Resultatet blev fremlagt på PR-mødet den 2.juni Beskrivelserne fra de enkelte team ligger på lærerintra. ÆG/MG Teamet lavede et nyt læringsmiljø i fællesrum og i Klasserne. 3 værksteder - maler - sy og snedker. YG Natur og teknikuge. 4 forsøgsrum med vand. IND Troldeuge. Gang omdannet til troldehule. MEL Natur/teknik-uge. 3.kl. fantasidyr - 4. kl. massefylde - 5. kl. broer - 6. kl. raketter. Gang og fællesrum brugt til fremlæggelse og raketter affyret udenfor. UD Arbejdede med 3 lande - Brasilien - Madagaskar - Vietnam. Lokaler omdannet til lokaliteter fra landet. Spørgeskema på elevintra - fin tilbagemelding - stor interesse fra elevernes side. Godset Forårsemne - spiring. Omdannet til et drivhus og vægbeskrivelser af kæledyr. Bib Nepal - Emne omkring tøj - tehus - musik - sminke - religion - bedeflag - billeder - kort - udklædning. Evalueringen på indsatsområdet viser, at mange af vore mindre stærke faglige elever har haft det rigtig godt. Der er arbejdet med elevernes kreative sider og mange steder har der været mulighed for holddannelse på tværs af klassetrin. De fleste team er i dag klar over, at de tværfaglige uger er oplagte til at bruge til etablering af et pædagogisk læringsmiljø i egne klasser. Virksomhe- dens navn Præstemoseskolen Målopfyldelse målskema 8 Nr. 2 Mål Motion og bevægelse: Vi vil højne elevernes fysiske aktivitetsniveau. Vi vil give eleverne viden om motionens indvirkning på indlæring, trivsel og velvære. Målemetode Vi vil bevidstgøre lærerne om vigtigheden af fysisk aktivitet i dagligdagen samt nedsætter et idrætsudvalg, som kan inspirere til motion i dagligdagen. De enkelte team laver en kort beskrivelse af deres faglige/tværfaglige forløb, som lægges ud på lærerintra. 6

7 Elevrådet foretager en undersøgelse af alle elevers fysiske aktivitetsniveau i august/september 2007 og igen i maj/juni 2008 for at se, om flere elever har fået lyst til fysisk aktivitet. Resultater fra måling af målet Kommen tarer og erfaringen Idrætsudvalget får fast informationspunkt på lærerintra samt i skoleporten, hvor de løbende informerer om deres tiltag samt evalueringen efter hvert arrangement. For at styrke interessen for motion, skulle alle team planlægge og gennemføre en omlagt uge med motion. Motionsudvalget havde fast infopunkt på alle PR-møder og lavede en idébank på lærerintra. Beskrivelserne af ugernes forløb ligger på lærerintra og gennemgået på teamsamtalen med ledelsen. I perioden fra efterårsferien til juleferien havde hele skolen 2-3 gange om ugen fælles fysiske aktiviteter i klasserne i ca. 10 min. Aktiviteterne blev styret over kaldeanlægget af en fra motiosud- valget. Der var 8 forskellige aktiviteter. Både lærere og elever deltog i de forskellige aktiviteter. Bevægelse i klasselokalet - på gangene - på boldbanen eller i nærmiljøet. I samme forbindelse deltog hele skolen i Frugtkvarter. Alle elever fik over 40 dage den daglige frugt, som blev finansieret af sundhedsministeriet. Motionsudvalget planlagde 2 ekstra motionsdage for hele skolen. Stort Ø-løb i Brøndbyskoven på blandede hold samt en motionsdag, hvor aktiviteterne var forskellige i de enkelte team. Elevrådet foretog en optælling af, hvor mange elever der gik til sport i september De foretog optællingen igen i slutningen af skoleåret. Resultatet i september 2007: 53,4 % af eleverne gik til sport. Resultatet i juni 2008: 60,3 % af eleverne gik til sport. Der er altså sket en stigning i antallet af elever, som går til sport. Om det skyldes vores projekt eller andre faktorer, er meget svært at sige, men vi synes det er fint, at så mange elever dyrker sport uden for skoletiden. Det har været et utrolig godt indsatsområde. Der har været sat fokus på motion i alle afskygninger samt sund levevis. Vi har besluttet, at vi igen i år har et motionsudvalg, som igen i dette skoleår skal inspirerer både lærere og elever til ekstra motion. Som et resultat at motionsindsatsen er der i dette skoleår etableret et motionsprojekt i udskolingen, hvor eleverne løber 2 gange om ugen (ma + to) fra kl I projektet er også afsat tid til fælles sund morgenmad, som indtages af alle inden undervisningen begynder kl. 10. Dette projekt løber fra sommerferien til efterårsferien og igen efter påske. Virksomhe- dens navn Præstemoseskolen Målopfyldelse målskema 8 nr. 3 Mål Naturfag: Vi vil skabe en rød tråd i N/T, så alle elever har en fælles viden, når de skal i 7. klasse. Vi vil over en årrække oprette et katalog over faste emner, som eleverne skal 7

8 arbejde med de første 6 år. Der skal udarbejdes undervisningsmateriale til de faste emner. Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringen Der etableres en klasselogbog, hvor læreren registrerer de gennemgåede emner. Der reklameres for undervisningsforløbene på PR, lærerintra og i skoleporten. Den lokale undervisningsplan lægges ud på lærerintra. Vi har 2 lærere på mellemtrinnet, som har alle timer i n/t. De har registreret alle emner i de forskellige klasser. Disse emner danner grundlag for den kommende lokale læseplan for n/t, som udarbejdes over et par år. Der er løbende orienteret på PR om specielle emner inden for n/t Der afholdes hvert år en n/t-uge på mellemtrinnet, hvor eleverne beskæftiger sig med disse faste emner: 3. klasse: Dyrs tilpasning - klassificering - systematik - udvikling 4. klasse: Massefylde - Hvad vejer mest - 1. kg bly / 1. kg fjer 5. klasse: Broer - Bygning af broer af forskelligt materiale - afprøvning af holdbarhed. 6. klasse: Ud i rummet - Universet - forsøg med bl.a. vandraketter og luftballon. Lokal læseplan er under udarbejdelse. Vi har konstateret en styrket interesse fra både lærere og elevers side. De øvrige lærer i afdelingen har fået en lettere tilgang til faget. Eleverne er blevet fortrolige med de naturvidenskabelige arbejdsmetoder og nogle laver også forsøg hjemme. Det fremtidige arbejde med naturfag på skolen er planlagt således: 1. Vi vil arbejde på at blive naturfagsskole. 2. Vi arbejder med grønt fag - affald i Der afholdes en n/t-uge på mellemtrinnet med faste emner. 4. Der afholdes en scienceuge i udskolingen. 5. N/t i indskolingen foregår i blokugerne 6. Ekstra naturfag i specialklasserne, når der afholdes kunstuge for 8. klasserne. 7. Der etableres valgfag i science for de dygtige elever i udskolingen. 8. Der arbejdes med mange besøg på Quark, Zoo og Eksperimentariet. (Skolen har kort til Zoo og til Eksperimentariet). 8

9 3.2 Evaluering af Fælles mål for it og medier Antallet af Junior PC-kørekort 3. klasse Alle i klassen - 25 elever 6. klasse Se nedenfor 9. klasse Indgår i skolens medieplan. Skolen anvender andet system, nemlig: Vi startede nedefra - så vore 5. og 6. klasser har taget Junior PCkørekort på trin 1 - i alt 85 elever. Ifølge vores medieplan har alle elever på Præstemoseskolen undervisning i brug af IT og medier. Antallet af elever der har deltaget i denne form for indføring i brug af it og medier: Hvilke dele af skoleintra anvendes: lærerintra alle elevintra alle forældreintra Forsøg i skoleåret på udvalgte klasser - i alt 10 klasser. Forsøget har været meget positivt, så SB vedtog på sit møde i august 2008, at alle forældre på Præstemoseskolen skal være på forældreintra. Hvor mange lærere har udviklet deres it og mediekompetencer gennem deltagelse i: Kurser Videreuddannelse fx PD Konferencer Andet alle har haft 3 timer på arbejdsplanen til IT-kurser. flere på eget initiativ Bib + datavejledere har deltaget i diverse konferencer Der er afholdt interne kurser, hvor man kunne deltage efter behov. Flere lærere har taget kurser på Vestegnen. 9

10 Vurdering af i hvor høj grad det er lykkedes at nå de opstillede mål i Fælles Mål for it & medier i forhold til de 5 områder: A = i meget høj grad B = i tilfredsstillende grad C = ikke i tilstrækkelig grad A It- og mediestøttede læreprocesser Informationsindsamling Produktion og anaalyse kommunikation Computere og netværk B C Sammenfattende vurdering af, hvor langt skolen er nået med hensyn til de mål, der er opstillet i Fælles Mål it & medier for skolerne i Hvidovre Vi arbejder målrettet efter principperne i Junior PC-kørekortet. Alle klasser fra klasse får vejledning og undervisninghjælp til de beskrevne mål. 3.3 Undervisningsmiljø Elevrådet foretog i foråret 2008 en undervisningsmiljøundersøgelse via elevintra. Spørgsmålene var udarbejdet efter termomoteret fra dcum. Undersøgelsen ligger på skolens hjemmeside. Generel tilfredshed Vurdering: 7 % af eleverne er kede af at gå i skole, og 82 % siger, at de er glade for deres lærere og 89 % er glad for den klasse, de går i. Handleplan: Der arbejdes hele tiden med elevernes tryghed og arbejdsglæde. Mobning Vurdering: 7 % siger, at de bliver mobbet inden for de sidste 2 mdr. og 79 % siger, at lærerne er gode til at gribe ind. Handleplan: Mobning er et fast indsatsområde på skolen og at alle klasser nu arbejder med klassemøder. Timerne og undervisningen Vurdering: 83 % siger, at de lærer noget i skolen og 77 % siger, at 10

11 lærerne er gode til at hjælpe. 82 % siger, at de får ros af lærerne. Handleplan: Skolen arbejder nu i selvstyrende lærerteam, som sikre en tættere kontakt mellem elever og lærere. Rammer 1 Vurdering: 18 % siger, at deres klasselokale er mindre gode eller dårlige. 4 % siger at vore faglokaler mindre gode eller dårlige. 56 % siger, at vore toiletforhold er mindre gode eller dårlige. Handleplan: Etableret drenge og pige toiletter på gangene. Arbejdet meget med det pædagogiske læringsmiljø - indsatsområdet næste år. Kost og rygning Vurdering: 17 % siger, at de aldrig har mad med i skole. Ca. 100 elever bruger dagligt vores madordning. Ca. 10 elever ryger i skoletiden. Handleplan: Indgået aftale om levering af mad fra Diakonissestiftelsens Storkøkken. Rygekampagner foretages regelmæssigt. Helbred og velbefindende. Vurdering: 86 % siger, at deres helbred er godt eller meget godt. 91 % er tit i godt humør og 93 % føler sig godt tilpas på skolen. Handleplan Vores indeklima er efter lærernes mening ikke godt. Vi har i vores APV beskrevet forskellige former for indeklima- problemer. Nye tiltag til fysiske aktiviteter er taget via motionsudvalget Aktivitetsmuligheder Vurdering: 14 % siger, at de finder skolegården mindre god eller dårlig. Handleplan: Vi lavede et nyt indsatsområde omkring de fysiske rammer både inde og ude i skoleåret Se under: Skole-hjem samarbejdet (elevplaner) Antallet af forældremøder årligt: I indskolingen BH. kl kl. KLasselærerne får en fast timesum, som er udregnet efter antal af elever i den enkelte klasse. Vedkommende skal udfærdige et klassebudget, som beskriver klassens aktivitet og antallet af timer til de enkelte lærere, som får indberettet dette som en akkord. Klassebudgettet skal laves i samarbejde med forældrerådet - Klassebudgettet skal indeholde mindst et forældremøde - (princip 11

12 fra SB) På mellemtrinnet kl. Efter aftale med forældreråd - mindst 1. I udskolingen kl Efter aftale med forældreråd - mindst 1. I 10. kl. samme Antallet af forældresamtaler om de enkelte elever årligt: I indskolingen BH. kl kl. Efter aftale med forældreråd - mindst 1 - men generelt holdes der 2 i alle klasser. På mellemtrinnet kl. samme I udskolingen kl samme I 10. kl. samme Antallet af elevplaner i løbet af et skoleår Udfærdiget efter E-planer. De enkelte team kan dog foretage ændringer i udformningen. I indskolingen BH. kl kl. På mellemtrinnet kl. I udskolingen kl I 10. kl. Den enkelte lærer får 5 min pr. elev pr. fag og skal udlevere elevplanen mindst en gang om året. samme samme Hvor ofte gennemføres elevsamtaler i forbindelse med udformning af elevplanen? I indskolingen BH. kl kl. mindst 1 - ofte 2. På mellemtrinnet kl. samme I udskolingen kl samme I 10. kl. Vurdering af i hvilket omfang løbende intern evaluering indgår i undervisningen A = i meget stort omfang B = i tilfredsstillende omfang C = i begrænset omfang A I indskolingen BH. kl kl. På mellemtrinnet kl. B C 12

13 I udskolingen kl I 10. kl. Vurdering af, i hvilket omfang elevplanen lever op til nationale og kommunale krav om at være grundlaget for information om elevens udbytte af skolegangen: A B C Vurdering af, i hvilket omfang elevplanen udgør et brugbart redskab for den løbende evaluering og fastsættelse af mål for den enkelte elevs undervisning og indlæring A B C Hvad har været den største udfordring i forbindelse med elevplanernes indførelse? Aftale om tid til lærerne til at skrive den. Manglende kvalitet i elevplanens udforming og grundlag Hvad har været det mest vellykkede i forbindelse med elevplanernes indførelse? Nyttigt pædagogisk redskab med fokus på den enkelte elevs udvikling. Systematisk - en stor fordel 3.6 Specialundervisning og inklusion Hvilke faglige kompetencer har de lærere, der varetager specialundervisning, specialpædagogisk bistand på skolen? Antal Lokale HV kurser Speciale C Speciallæreruddannelsen DLH/DPU Diplomuddannelse i specialpædagogik CVU

14 Andet Erfaring gennem mange år (over 10 Ingen formelle kompetencer i forhold til specialundervisning/specialpædagogisk bistand 11 0 Hvor stor en procentdel af det samlede undervisningstimetal anvendes til specialundervisning? ca 45 % - heri er medregnet timerne i specialklasserækken og andre specialundervisningstimer. Hvor mange PPR indstillede elever har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er blevet i klassen? I indskolingen BH. kl kl. 1 På mellemtrinnet kl. 5 I udskolingen kl 0 I 10. kl. 0 Hvor mange PPR indstillede elever har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er taget ud af klassen? I indskolingen BH. kl kl. 1 På mellemtrinnet kl. 6 I udskolingen kl 0 I 10. kl. 0 Hvor mange elever, der ikke er indstillet til PPR, har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er blevet i klassen? I indskolingen BH. kl kl. 8 På mellemtrinnet kl. 6 I udskolingen kl 0 I 10. kl. 0 Hvor mange elever, der ikke er indstillet til PPR, har modtaget specialundervisning/specialpædagogisk bistand, hvor eleven er taget ud af klassen? I indskolingen BH. kl kl. 7 På mellemtrinnet kl. 4 I udskolingen kl 0 I 10. kl. 0 14

15 Hvor mange klasser har været involveret i forløb for hele klassen, fx AKT i klassen, social træning, SSP, antimobbeforløb osv.? 5 Har skolen etableret familieklasse? JA Antal elever i familieklassen: 11 Er skolen i gang med at indføre LP modellen? NEJ Hvor mange lærere arbejder med denne model? - vi starter 2 grupper i skoleåret I hvilket omfang anvendes holddannelse i de forskellige forløb (anslået % del af timerne) I indskolingen BH. kl kl. På mellemtrinnet kl. I udskolingen kl I 10. kl. En vurdering af i hvilket omfang det er lykkedes at dække specialundervisning/specialpædagogisk bistand med kvalificerede undervisere: A = i meget stort omfang B = i tilfredsstillende omfang C = i begrænset omfang A B C En vurdering af i hvilket omfang det er lykkedes at tilpasse almenundervisningen til elevernes forskellige behov og forudsætninger A B C En vurdering af i hvilken udstrækning det er lykkedes skolen at opfylde bekendtgørelsen krav og den lokalt besluttede 15

16 plan for specialundervisning i forhold til den generelle målsætning om inklusion A B C Hvad har været den største pædagogiske udfordring i forbindelse med specialundervisning/spec.pæd. bistand og inklusion? Det er en stor udfordring at få lærere til at tænke anderledes - mere kreativt og slippe den traditionelle lærermodel med en klasse, en time og en lærer. En stor udfordring er også, at inkludere børn med diagnoser uden medfølgende efteruddannelse. Hvad har været det mest vellykkede i forbindelse med specialundervisning, spec. pæd. bistand og inklusion? Omlægning af støttecenter til et specialcenter, hvor alt er lagt under en hat. Arbejde med CL-model i mange klasser har også været vellykket. Hvordan arbejder skolen med inklusionsstrategien? Vi arbejder med fleksible læringsmiljøer samt omlagte tværfaglige uger. Alle klasser arbejder med klassemøder som fast punkt i klassens tid. Fast indskrivningsprocedure med nye elever samt fælles information om specielle elever til team- og Ko-møder.Der tages hensyn til specielle elever ved særdage, featureuger m.m. 3.7 Dansk som andetsprog Hvor stor en procentdel af det samlede undervisningstimetal er afsat til dansk som andetsprog? ca. 1,7 % På hvilke måder og i hvilken grad organiseres den supplerende undervisning i dansk som andetsprog? Former Undervisningen i dansk som andetsprog er en integreret del af den almindelige klasseundervisning Slet ikke I ringe grad Anvendelsesgrad I nogen I høj grad grad 16

17 Der tilknyttes en lærer fra skolens sprogcenter i undervisningen Der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for den almindelige undervisningstid Der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for klassen i den almindelige undervisningstid Hvilke faglige kompetencer har lærere, der varetager undervisning i dansk som andetsprog? Linjefag i dansk som andetsprog 2-årig efteruddannelse i dansk som andetsprog DPU Diplomuddannelse i dansk som andetsprog CVU Lokale HV-kurser Lærere med anden læreruddannelse end dansk Andet En vurdering af, i hvilket omfang det er lykkedes at etablere et godt og velfungerende samarbejde mellem skolen og forældrene A= i meget stort omfang B= i tilfredsstillende omfang C= i begrænset omfang A B C En vurdering af i hvilket omfang det er lykkedes at leve op til trin- og slutmål for faget dansk som andetsprog A B C 17

18 En vurdering af i hvilket omfang lærernes kompetencer i dansk som andetsprog dækker skolens behov A B C En vurdering af i hvilket omfang evt. nuværende og tidligere integrationsprojekter har betydning for skolens indsats over for tosprogede elever og forældre A B C Hvilke udfordringer ser skolen som de største i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog? Det er en meget lille del af vore elever, ofte uden behov for yderligere DA2-undervisning Hvad har været det mest vellykkede i forbindelse med undervisningen i dansk som andetsprog? De få elever, der har modtaget undervisning, har fået suppleret deres ordforråd og begreber. 4 Resultater 4.1 Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Standpunkt karakterer Dansk Retstavning/l æs. Dansk Skriftlig Dansk Mundtlig Matematik Færd/prob Engelsk Mundtlig Fysik/- kemi Praktisk/- mdt. Drenge 4,1/4,3 4,8 5,3 6,6/6,3 5,9 5,3 Piger 4,9/5,8 6,1 7,7 7,0/7,3 7,7 6,9 Alle 4,5/5,0 5,3 6,3 6,8/6,7 6,7 6,0 18

19 Prøve karakterer Dansk Retstavning/ læs. Dansk Skriftlig Dansk Mundtlig Matematik Færd/prob Engelsk Mundtlig Fysik/- kemi Praktisk/- mdt. Drenge 4,1/4,3 4,7 5,3 6,6/6,3 5,9 7,0 Piger 4,9/5,8 6,1 7,7 7,0/7,2 7,7 6,9 Alle 4,4/4,9 5,3 6,3 6,7/6,7 6,6 6,9 4.2 Kommunale læsetest Beskrivelsen er udarbejdet af læsekonsulent Karen Kjær Præstemoseskolen har foretaget klasselæseprøver i 1., 3., 5., og 7. klasserne. 1. klasserne med en ordstillelæsningsprøve OS64, 3. klasserne med en sætningslæseprøve SL 60, 5. klasserne med to læsetekster, henholdsvis Malmbanen (en fiktiv beretning fra stenalderen) og Uroksen (en lidt vanskelig, historisk funderet beretning) og endelig 7. klasserne med TL 2, indeholdende bl.a. 2 tekster Råolie (intensiv læsning af en svær faglig tekst) og Robin Hood (intensiv læsning af en ældre historisk roman). Resultaterne sammenlignes med landsgennemsnit der for 1. og 3. klasse er fra 2004, for 5. klasse fra 2000 og endelig 7. klasse fra klasserne på Præstemoseskolen læser bedre end landsgennemsnittet. Ca. 70% af eleverne er sikre læsere.ca. 20% usikre læsere og ca. 10% ikke læsere. Foregående skoleår lå resultatet væsentligt bedre. De sikre læsere var på ca. 85%, usikre læsere ca. 10% og ca. 5% ikke læsere. 3. klassetrin ligger væsentligt over landsgennemsnittet. Indeværende skoleår har knap 90% sikre læsere, 8% usikre læsere og 2% ikke læsere. Ved sidste års opgørelse var der færre sikre læsere og flere i gruppen af usikre læsere og ikke læsere. Gennemsnittet af 5. klassernes læseresultater fra teksten Malmbanen ligger under landsgennemsnittet. Årgangen har ca. en fjerdedel sikre læsere, 55% usikre læsere og godt 10% ikke læsere. Der er dog lidt forskel på klasserne i fordelingen mellem sikre læsere, usikre læsere og ikke læsere. Andelen af sikre læsere var større årgangen før. Det samme gør sig gældende for læseteksten Uroksen. Der er ca. 20% færre sikre læsere end ved landsgennemsnittet, godt 15% flere usikre læsere og dobbelt så mange ikke læsere. Sidste års resultater var nogenlunde magen til, dog med lidt færre sikre læsere. 19

20 Resultaterne af 7. klassetrins læsetekst Robin Hood ligger lidt bedre med hensyn til ikke læsere end gennemsnittet på landsplan. Det generelle billede er ingen sikre læsere ca. 80% usikre læsere og knap 20% ikke læsere. Sidste skoleårs fordeling var væsentlig flere ikke læsere ca. 35%. Ved teksten Råolie ligger klasserne stort set som eller lidt over landsgennemsnittet. Knap 40% sikre læsere, knap 60% usikre læsere og omkring et par procent ikke læsere. Ved sidste års resultater var der væsentlig færre sikre læsere et par procent, hvorimod der var ca. 85% usikre læsere. 4.3 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Uddannelse Antal Erhvervsuddannelser 11 Landbrugsuddannelser Erhvervsgrunduddannelser Social- og sundhedsuddannelser 3 årig gymnasial uddannelser 22 Højere forberedelseseksamen Studenterkursus 10. klasse 26 Produktionsskole Individuelt tilrettelagt uddannelse 2 (særligt tilrettelagt udd. for unge) Fortsætter i arbejde 20

21 4.4 Hvordan elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler eller modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne under et. Da vore elever i specialklasserækken er elever med generelle indlæringsvanskeligheder, klarer disse sig generelt dårligere end elever i normalskolen - set under et. 5. Sammenfatning af resultatsamtalen Ved resultatsamtalen den 16. september blev følgende aftalt: Det anbefales skolen at: Samle erfaringer med en pædagogisk it vejleder opgaveløsning. Hvilken betydning har denne funktion for it- og medieundervisningen og hvad betyder indførelsen af ITW? Tilskynde og støtte lærerne i de selvstyrende team til fleksibelt at udnytte deres faglighed. Beskrive baggrunden for de gode resultater i naturfagene og indsamle erfaringer med de særlige projekter, der igangsættes på skolen med henblik på at formidle viden til de øvrige skoler. Arbejde med at udvikle elevplanen, så den kan imødekomme de behov, der er i forhold til information og kommunikation med forældrene og som redskab i den løbende interne evaluering Der er tale om langsigtede opgaver, men opgaveløsningen vil første gang blive fulgt op ved næste års resultatsamtaler. Skolen kan selv vælge om nogle af indsatserne gøres til kontraktmål 21

22 BILAG Elevplan 4. klasse Elevens alsidige personlige udvikling (He) Han viser stor empatisk forståelse for sine medmennesker - og kan støttende sætte sig i en anden persons sted. Han viser fint engagement og lyst til at lære nyt og går positiv og interesseret til opgaverne. Han viser lyst og evne til at samarbejde og kan både lytte til andres ideer og give og modtage konstruktiv kritik. Han møder altid veludhvilet og oplagt op i skolen. Han viser tydelige tegn på at være meget glad for at gå i skole. Han er meget vellidt blandt sine skolekammerater og trives rigtig godt i pauserne sammen med andre. Han viser fint engagement i sit arbejde på at udvikle sig, forholder sig kritisk til egen indsats og kan sætte realistiske nye mål for sig selv. Billedkunst (He) Han kan på tilfredsstillende vis udtrykke sig gennem skitser og billeder. Han viser fint engagement i sit arbejde på at udvikle sig, forholder sig kritisk til egen indsats og kan sætte realistiske nye mål for sig selv. Dansk (He) Han formulerer sig tilfredsstillende i samtaler, diskussioner og ved fremlæggelser. Han kan også lytte til andre. Han læser på tilfredsstillende niveau og kan ofte også henvise til indhold samt samtale ud fra det læste. Han skriver rigtig godt og nuanceret med meget få fejl i forhold til trinnet. Han skriver varieret og med indlevelse. Han har en rigtig fin sproglig viden og kan selv benytte sproget udtryksfuldt ved såvel fremlæggelser som diskussionsformer. Han viser engagement i sit arbejde på at udvikle sig, forholder sig generelt kritisk til egen indsats og kan sætte nye mål for sig selv. Engelsk (IC) Han viser gode kommunikative færdigheder og kan bruge sproget inden for alle arbejdsområder. Han viser et meget stort ordforråd for sit trin og et fint og varieret sprogbrug. Han viser på tilfredsstillende vis færdigheder i tilegnelsen af sprog og kan på tilfredsstillende niveau benytte kommunikationsstrategier til formålet. Han viser stort engagement i sit arbejde på at udvikle sig, forholder sig kritisk til egen indsats og sætter realistiske nye mål for sig selv. Historie - deltagelsesgrad i undervisningen (Mo) Eleven tager del i undervisningen på et rimeligt niveau 22

23 Historie - engagement i undervisningen (Mo) Eleven viser et rimeligt engagement i undervisningen Håndarbejde (He) Er meget interesseret i at udvikle egen viden og løse givne problemer Idræt (LW,DH) Han eksperimenterer på tilfredsstillende vis med kroppens muligheder inden for idrættens områder. Idræt - engagement i undervisningen (DH) Eleven viser et stort engagement i undervisningen Idræt - deltagelsesgrad i undervisningen (DH) Eleven tager flittigt del i undervisningen Kristendomskundskab (Mo) Han viser engagement ved emner, der relaterer til livsfilosofi og etik og deltager i samtaler om større livsspørgsmål. Han viser et tilfredsstillende kendskab til de bibelske fortællinger og kan tale med om indholdet. Matematik (Mo) Han viser godt kendskab til og viden om arbejde med tal og algebra for sit niveau og kan fremlægge fine eksempler. Han viser et godt kendskab til geometri og kan både eksperimentere og beskrive på et fint niveau. Han viser godt kendskab til og viden om anvendelse af matematikken både teoretisk opstillet og i diverse praktiske sammenhænge. Han kan på et fint niveau gennemføre problemløsende eksperimenter og undersøgelser inden for matematikken. Han viser fint engagement i sit arbejde på at udvikle sig, forholder sig kritisk til egen indsats og kan sætte realistiske nye mål for sig selv. Musik (An) Han viser fint engagement og synger gerne og med god intonation, er god til at følge givne anvisninger og kan anvende forskellige instrumenter ved sammenspil. Han viser fin kreativitet og kunnen ved musikalsk skaben og er god til at improvisere. Han viser god interesse for at tilegne sig viden om musik og kan på flere måder udtrykke sig til og om musik. Han viser fint engagement i sit arbejde på at udvikle sig, forholder sig kritisk til egen indsats og kan sætte realistiske nye mål for sig selv. 23

24 Natur/Teknik (DH) Han viser på tilfredsstillende niveau at kunne eksperimentere, diskutere og præsentere på området. Natur/teknik - - deltagelsesgrad i undervisningen (DH) Eleven tager del i undervisningen på et rimeligt niveau Lektier (He) Har så godt som altid lavet og medbragt sine lektier Mål, planer og kommentarer bør ikke være tilfreds med "bare" at kunne hvad man skal kunne i 4. klasse. Med hans indlæringsevne bør han stile højere. Han er meget vellidt i klassen men er alligevel for genert, hvilket giver sig udslag i situationer hvor han skal "være på" over for resten af klassen - fx ved fremlæggelser. Mål: At stile fagligt højere men især at tale med høj og klar stemme i fremlæggelsessituationer. 24