IKV-materiale til Redigeringsteknikker Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

Transkript

1 IKV-materiale til Redigeringsteknikker Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Undervisningsministeriet 30. november Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Max Jørgensen, Medieskolerne i Viborg og Peter Larsen, Center for Medie og Kommunikation, Roskilde Tekniske Skole. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af IKV materiale til Redigeringsteknikker 30. november 2011 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Max Jørgensen, Medieskolerne i Viborg og Peter Larsen, Center for Medie og Kommunikation, Roskilde Tekniske Skole

2 IKV-materiale til Redigeringsteknikker 2/6 Indhold Struktur for forløbet ved en individuel kompetencevurdering (IKV i AMU)... 3 Redigeringsteknikker... 4 Arbejdsopgaver og tilknyttede mål... 4 Intro til IKV i forhold til jobprofil med tilhørende uddannelsesmål... 4 IKV-opgaver til jobprofilen Redigeringsteknikker... 5 Designe og idéudvikle audiovisuelle produkter... 5 Opgave 1 tilhørende mål Etik & pressejura for medieproduktionsmedarbejdere... 5 Opgave 2 tilhørende mål Produktudvikling i medieproduktion... 5 Redigering af audiovisuelle produktioner... 5 Opgave 3 - tilhørende mål Non-lineær post-production... 5 Opgave 4 tilhørende mål Non-lineær redigeringsmetodik... 5 Opgave 5 tilhørende mål Non-lineær redigeringsteknik... 6 Opgave 6 tilhørende mål Digital efterbehandling/videofilformater og workfl... 6 Opgave 7 tilhørende mål Udarb af visuelle eff.tv/digital efterbehandling... 6 Opgave 8 tilhørende mål Post-production teknologi... 6

3 IKV-materiale til Redigeringsteknikker 3/6 Struktur for forløbet ved en individuel kompetencevurdering (IKV i AMU) Fase 1 forberedelse og tilrettelæggelse Deltageren udfylder Deltageren supplerer med/medbringer selvvalgt skriftlig dokumentation, fx af personens nuværende og tidligere arbejdsområder og arbejdsopgaver Dokumentationen kobles til de udvalgte AMU-uddannelsesmål, der skal være målestok i forhold til den givne jobprofil, der vurderes relevant. Fase 2 afprøvning og vurdering Endelig afstemning med deltageren af, hvilken jobprofil med tilhørende AMU-uddannelsesmål, der er relevant og ønskes en kompetencevurdering i forhold til Deltagerens realkompetencer demonstreres/dokumenteres ved besvarelse af de spørgsmål, der hører til de AMU-uddannelsesmål, der er relevante for den givne jobprofil (det forudsættes, at der tages udgangspunkt i de udarbejdede spørgsmål i det følgende, men andre metoder kan også anvendes) Samtale/interview foretages ud fra personens selvvalgte dokumentation samt besvarelse af spørgsmål Samtalen er baseret på åbne spørgsmål for at afdække personens realkompetencer Fase 3 samlet vurdering og anerkendelse: Underviseren sikrer sig, at kompetencemålene i forhold til jobprofilen og de tilknyttede AMUuddannelsesmål er opnået. Dette dokumenteres ved udfyldelse af vurderingsskemaet (hvor målene for AMU-uddannelsesmålet er skrevet ind under hver opgave) Der udstedes AMU-uddannelsesbevis(er) og/eller AMU-kompetencebevis for anerkendte realkompetencer Der udarbejdes evt. en individuel AMU-uddannelsesplan Det egentlige IKV-forløb består af ovennævnte 3 faser, men der er også en fase før selve forløbet, som ikke er beskrevet nærmere her, der går på at informere og rådgive enkeltpersoner og virksomheder generelt om formålet med IKV i AMU mv. I nogle tilfælde kan der have været en forudgående kontakt med den person, der ønsker sine kompetencer vurderet, således at vedkommende allerede forud for fase 1 er klar over, hvilken jobprofil eller arbejdsopgaver, han/hun ønsker en IKV i AMU i forhold til.

4 IKV-materiale til Redigeringsteknikker 4/6 Redigeringsteknikker Redigeringsteknikeren planlægger, tilrettelægger og udfører, på redigering og efterarbejde på foretagne optagelser, hvorunder også kan indgå lydbearbejdning og grafisk arbejde. Nogle gange udføres arbejdet i tæt samarbejde med en programmedarbejder. Jobbet er i høj grad genrespecifikt, alt efter om der er tale om nyhedsindslag, feature programmer, dokumentar eller fiktion. Ved mere komplekse produktioner, vil eksempelvis lydbearbejdning, grafik og colorgrading være selvstændige jobfunktioner. Redigeringsteknikeren kan være selvstændig erhvervsdrivende, freelance lønmodtager eller fastansat. Arbejdsopgaver og tilknyttede mål Arbejdsopgaver Mål Opgave Design og kreativitet af audiovisuelle produkter 1.1 Kreativitet i forhold til audiovisuelle produkter 1.2 Omsættelse af kreativt oplæg til teknisk planlægning Redigering af audiovisuelle produktioner 2.1 Bearbejdning af lydoptagelser 2.2 Bearbejdning af tv- og filmoptagelser 2.3 Visuelle effekter 2.4 Digital efterbehandling af tvog filmoptagelser 2.5 Integration af lyd- og billedoptagelser med andre medier Etik & pressejura for medieproduktionsmedarbejdere Produktudvikling i medieproduktion Non-lineær post-production Non-lineær redigeringsmetodik Non-lineær redigeringsteknik Digital efterbehandling/videofilformater og workfl Udarb af visuelle eff.tv/digital efterbehandling Post-production teknologi Intro til IKV i forhold til jobprofil med tilhørende uddannelsesmål Nedenstående opgaver til brug for IKV er tænkt som vejledende materiale til undervisere m.fl., som man kan give den person, der ønsker afprøvet og vurderet sine realkompetencer i forhold til en bestemt jobprofil eller bestemt jobfunktion. For god ordens skyld bemærkes, at afprøvningen og vurderingen skal ske i forhold til det enkelte uddannelsesmål, der hører til en bestemt arbejdsopgave og jobfunktion i relation til en given jobprofil. Jobprofilen med tilhørende jobfunktioner og arbejdsopgaver udgør rammen for arbejdet med IKV.

5 IKV-materiale til Redigeringsteknikker 5/6 IKV-opgaver til jobprofilen Redigeringsteknikker Ved besvarelse af nedenstående spørgsmål kan der tages udgangspunkt i nuværende eller tidligere relevant(e) jobfunktion(er), fritids- og foreningsarbejde el. lign. Joberfaring kan være erhvervet inden for samme arbejdsområde/branche eller andet relevant arbejdsområde. Designe og idéudvikle audiovisuelle produkter Opgave 1 tilhørende mål Etik & pressejura for medieproduktionsmedarbejdere a. Kan du forklare, hvad der forstås ved god presseskik? b. Hvilken lovgivning er gældende i forbindelse med god presseetik og skik? c. Hvad forstås der ved væsentlighedskriterier? d. Giv nogle eksempler på, at bestemmelser i straffeloven kan have betydning under optagelse og redigering af medieprodukter e. Hvilke befolkningsgrupper/persongrupper fordrer særlig etisk opmærksomhed under medvirken i medieprodukter? f. Giv eksempler på omstændigheder, der kan retfærdiggøre en beslutning om at bruge skjult kamera Opgave 2 tilhørende mål Produktudvikling i medieproduktion a. Hvilke metoder kender du til systematisk udvikling af medieprodukters indhold og form? b. Hvordan vil du anvende disse metoder og teknikker i praksis? c. Hvordan har du arbejdet med produktudvikling af programmer? d. Giv nogle eksempler på, hvordan du har medvirket til udvikling af indhold og form på medieprodukter e. Hvordan har din medvirken givet sig udslag i den praktiske produktion? Redigering af audiovisuelle produktioner Opgave 3 - tilhørende mål Non-lineær post-production a. Hvad vil det sige at lave en color-correction i videomaterialer og hvilke faktorer har betydning for processen? b. Forklar, hvordan man typisk udfører keying i et non-lineært redigeringssystem c. Giv eksempler på en hensigtsmæssig fremgangsmåde til eksport og import af filer til bearbejdning i 3. parts software d. Hvad er og hvordan vil du udføre en sekvenskonsolidering? e. Hvordan kan loggin gøre arbejdet lettere? Opgave 4 tilhørende mål Non-lineær redigeringsmetodik a. Giv et eksempel på, hvordan man kan udføre redigering af et mindre komplekst programindslag i et non-lineært redigeringssystem

6 IKV-materiale til Redigeringsteknikker 6/6 b. Giv et eksempel på, hvordan den påtænkte anvendelse af færdigredigeret programmateriale har betydning for tilrettelæggelsen af arbejdsprocessen c. Hvilke forhold skal du specielt være opmærksom på ved import af råoptagelser? d. Hvilke gængse normer og standarder findes for i forbindelse med redigeringen af tv- og videomateriale? Opgave 5 tilhørende mål Non-lineær redigeringsteknik a. Giv eksempler på, hvordan problemstillinger vedr. komprimering kan give sig udslag i kvaliteten b. Hvilke konsekvenser kan gentagne dekomprimeringer have for kvaliteten? c. Forklar, hvordan en non-lineær redigeringsplatform fungere? d. Hvordan vil et optimeret workflow være ved anvendelse af non-lineær redigering? Opgave 6 tilhørende mål Digital efterbehandling/videofilformater og workfl a. Forklar, hvilke videofilformater der er hensigtsmæssige at anvende, når programmateriale skal efterbehandles, og hvilke konsekvenser det har for opnåelsen af et optimalt workflow b. Hvad har betydning for tid rederingen varer? c. Hvad kan du gøre for at nedsætte eller forkorte renderings tiden? d. Hvilke formater er mest anvendelige i forhold til lagring og transmission af digitaliseret video- og billedmateriale? Opgave 7 tilhørende mål Udarb af visuelle eff.tv/digital efterbehandling a. Giv eksempler på parametre, man skal være opmærksom på, når der f.eks. udføres color-grading og tilføjes visuelle effekter på videomateriale b. Hvilke filformater anvendes typisk til import og eksport? c. Beskriv, hvad der typisk skal tages højde for, når der arbejdes med skabelsen af visuelle effekter på allerede optaget videomateriale Opgave 8 tilhørende mål Post-production teknologi a. Giv nogle eksempler på fordele og problemer, der knytter sig til et redigerings-setup der anvender shared storage b. Giv nogle eksempler på kompatibilitetsproblemer, der kan opstå, når der skal bearbejdes og redigeres i materiale, der har oprindelse i forskellige digitaliseringsstandarder c. Forklar hvad CCIR 601 normen går ud på? d. Hvilke andre relevante normer og kvalitetsparametre findes der?