DEN FINANSIELLE KRISE I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN FINANSIELLE KRISE I DANMARK"

Transkript

1 Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 214 Offentligt 1 DEN FINANSIELLE KRISE I DANMARK årsager, konsekvenser og læring

2 2 DEN FINANSIELLE KRISE I DANMARK årsager, konsekvenser og læring Publikationen kan hentes på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside: Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade København K Telefon: evm@evm.dk Hjemmeside: Rosendahls Schultz Grafisk A/S

3 Indholdsfortegnelse 3 Forord... 9 Del 1: Konklusioner og anbefalinger Udvalgets konklusioner om årsagerne til den finansielle krise Indledning Årsagerne til finanskrisen i Danmark Udvalgets anbefalinger til regeringen Makropolitikken og optimisme Det finansielle tilsyn De finansielle institutter Corporate Governance Revisorer Forbrugerforhold Indskydergarantifonden...50 Del 2: Baggrund Indledning Afsnit I: Internationale forhold og danske makroøkonomiske forhold Internationale årsager til finanskrisen International makroøkonomisk baggrund for krisen Globale ubalancer Boligmarkederne Privat og offentlig gældsætning International finansiel baggrund for krisen Subprime långivning og strukturerede kreditobligationer Credit default swaps Finanskrisens forløb globalt Efteråret 2008 i USA Udviklingen i Europa Fra finansiel til realøkonomisk krise Statsgældsmarkedet og den europæiske statsgældskrise Makroøkonomisk udvikling i Danmark Arbejdsmarkedet Konkurrenceevnen Forbrug, investering og opsparing Forbrugertillid De offentlige finanser op til krisen Offentlig saldo og gæld Aktivitetsvirkning af finanspolitikken Planlagt og realiseret finanspolitik Udviklingen efter krisen Hvor meget af den realøkonomiske krise kom til os udefra?...114

4 4 6. Ejendomsmarkedet i Danmark Ejerboligmarkedet Boligpriser Låntyper og skattestop Overoptimistiske forventninger Husholdningernes gældsætning Erhvervsejendomme Udviklingen i priserne på erhvervsejendomme Salg og udlejning af erhvervsejendomme Afkast og tvangsauktioner for erhvervsejendomme Landbrugsejendomme Afsnit II Regulering og tilsyn Regulering og tilsyn med kreditinstitutter inden krisen Finansiel lovgivning IFRS Basel I og II Det finansielle tilsyn Finanstilsynet Nationalbanken Koordination på det finansielle område Afsnit III: Den danske finansielle sektor Danske kreditinstitutter inden krisen Pengeinstitutter Udlånsvækst Finansiering af udlånsvækst Gearing Egenkapitalforrentning Sektorvækst og -koncentration Beskrivelse af de største danske pengeinstitutter inden krisen Realkreditinstitutter Strukturen i realkreditsektoren Ændringer i lånetyper og finansiering Fra likviditetskrise til finansiel krise Likviditetskrisens effekt på danske kreditinstitutter Det danske pengemarked Pengeinstitutternes finansieringssituation Realkreditmarkedet Danske kreditinstitutter efter udbruddet af krisen Pengeinstitutter Udlånsvækst og nedskrivninger Spredning i nedskrivninger Egenkapitalforrentning Realkreditinstitutter Danske nødlidende pengeinstitutter

5 11.1 Indledning om de nødlidende institutter Karakteristik af de nødlidende pengeinstitutter Case 1: Roskilde Bank Case 2: Løkken sparekasse Case 3: Amagerbanken Sektorbeskrivelse Udlånsvækst Ejendomskoncentration Andre nøgletal Økonometrisk undersøgelse af faktorerne Udvalgte tabsgivende engagementstyper Erhvervsejendomme Pantebreve Store engagementer overtaget af Finansiel Stabilitet A/S Landbrug Pengeinstitutternes corporate governance Aktionærforhold og -begrænsninger Bestyrelsernes sammensætning Udviklingen i incitamentsaflønning Fratrædelsesordninger Sammenhæng mellem corporate governance og risikotagning Andet i relation til corporate governance Revisorernes rolle Retsligt efterspil Afsnit IV: Krisehåndtering og opfølgning på krisen Den danske krisehåndtering Valutamarkedet og valutareserven Nationalbankens likviditetstiltag Beskrivelse af bankpakkerne Bankpakke I Kreditpakken (Bankpakke II) Exitpakken (Bankpakke III) Konsolideringspakken (Bankpakke IV) Udviklingspakke (Bankpakke V) Diskussion af krisehåndteringen og alternative muligheder Bankpakke I Kreditpakken (Bankpakke II) Exitpakken (Bankpakke III) Konsolideringspakken (Bankpakke IV) Udviklingspakken (Bankpakke V) Læring og opfølgning på krisen International opfølgning på krisen Dansk opfølgning på krisen Finanstilsynets erfaringer fra krisen Nationalbankens erfaringer Ændringer i regler og tilsynspraksis efter krisen

6 Tilsynsdiamanten og holdbare forretningsmodeller Skærpede krav til institutternes ledelse og revision Ændrede krav til nedskrivninger og solvens Åbenhed og kommunikation Andre tiltag efter krisen Samfundsøkonomiske omkostninger ved finansielle kriser Erfaringer fra krisen Afsnit V: Forbrugerforhold Privatkundebeskyttelse Overordnet beskrivelse af rådgivning i pengeinstitutter Privatkunders anvendelse af finansielle produkter Produktudbuddet og problemsager fra finanskrisen Strukturerede investeringsprodukter PLUS Råvarer (Super) Investering i ScandiNotes Jyske Invest Hedge Markedsneutral-Obligationer Salg af egne aktier og garantbeviser Lånefinansieret investering Valutalån Renteswap Finansielle supermarkeder Rådgiverens rolle Beskrivelse af lovgivning og tilsynspraksis Privatkundebeskyttelsens udvikling frem til Reglernes anvendelsesområde Tilsynspraksis Tiltag som følge af krisen Er privatkundebeskyttelsen tilstrækkelig? Er adfærdsreglerne tilstrækkelige og præcise nok? Er tilsynet tilstrækkeligt? Sanktioner, herunder erstatningsansvar Bilag 401 Bilag A Kommissorium for udvalg om finanskrisens årsager Bilag B Fortolkning af kommissorium ad rådgivning af kunder Bilag C Udvalgte begivenheder op til og under finanskrisen Bilag D Udvalgte nødlidende pengeinstitutter Bilag D.1 Gudme Raaschou Bank Bilag D.2 Capinordic Bank Bilag D.3 EBH Bank Bilag D.4 Max Bank Bilag D.5 Fionia Bank Bilag D.6 Eik Banki Bilag D.7 Eik Bank Danmark Bilag D.8 Fjordbank Mors...423

7 Bilag E Eksempel på pantebrevskarrusel Bilag F Baggrundsmateriale til afsnit 11.6 om corporate governance Bilag F.1 Danske børsnoterede pengeinstitutter ultimo Bilag F.2 Statistisk test af betydningen af corporate governance Bilag F.3 Eksempler på ens formuleringer om corporate governance Bilag G Ledelsesansvarssager anlagt af Finansiel Stabilitet A/S Bilag H Oversigt over ydede garantier og statslige indskud Bilag H.1 Statusoversigt for nationale initiativer af 17. oktober Bilag H.2 Oversigt over indskud af statslig hybrid kernekapital Bilag H.3 Oversigt over individuelle statsgarantier Bilag I Centrale forbrugerretlige beskyttelsesregler frem til Bilag I.1 Forbrugerombudsmanden Bilag I.2 Bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder Bilag I.3 Bekendtgørelsen om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel Bilag I.4 Prisoplysningsbekendtgørelsen Bilag I.5 Eksempel på salgsmateriale fra Roskilde Bank Bilag J Oversigt over forbrugerretlige tiltag som følge af krisen Bilag J.1 Risikomærkning af investeringsprodukter Bilag J.2 Risikomærkning af lån Bilag J.3 Kompetencekravsbekendtgørelsen Bilag J.4 Forbud mod lån til køb af egne aktier/garantbeviser Bilag J.5 God skik-bekendtgørelsens Bilag J.6 Styrkelse af Forbrugerombudsmandens kompetencer Bilag K: Oversigt over stramninger af den finansielle regulering Litteraturhenvisning

8 8

9 9 Forord Det er fem år siden, at den finansielle krise eskalerede voldsomt i efteråret 2008, både internationalt og i Danmark. Aktiemarkeder faldt til jorden som sten, frygten på de finansielle markeder var høj, kreditinstitutter krakkede, og mange der ikke krakkede fik store udfordringer. Stater måtte træde til med likviditets-, kapital- og andre hjælpeforanstaltninger. Nogle stater kom tæt på randen af bankerot. Den finansielle krise fik også alvorlige konsekvenser for resten af økonomien. Dansk økonomi faldt kraftigt og har siden haft svært ved rigtig at komme i gang igen, selv fem år efter krisen. Arbejdsløsheden steg, om end fra et meget lavt niveau. Boligpriserne faldt, om end fra et meget højt niveau. Statens gæld voksede. Den finansielle krise har alt i alt haft betydelige negative konsekvenser. På denne baggrund nedsatte regeringen i starten af 2012 udvalget om finanskrisens årsager. Udvalget har analyseret årsagerne til finanskrisen og de iværksatte opstramninger, der er gennemført efter krisen. Udvalget har ikke haft til opgave at placere juridisk ansvar på enkeltpersoner, enkeltvirksomheder eller myndigheder. Rejsen har været lang og lærerig. Udvalget havde dets første møde den 2. marts Siden da fulgte 32 udvalgsmøder. Det har været spændende. Resultatet af rejsen er denne rapport. Rapporten beskriver og analyserer årsagerne til den finansielle krise, startende med den internationale krise, men med vægt på den danske. Udvalget har haft som mål, at dets konklusioner og anbefalinger skulle baseres på forholdsvis grundige beskrivelser og analyser. Da kommissoriet samtidig har været omfangsrigt, er rapporten ligeledes blevet forholdsvis omfangsrig. Én overordnet konklusion er, at der kan læres meget af krisen. Det er mit håb, at læringen kan blive forankret med denne rapport. Jesper Rangvid Formand for udvalget om finanskrisens årsager

10 10

11 DEL 1: KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER 11

12 12

13 13 1. Udvalgets konklusioner om årsagerne til den finansielle krise 1.1 Indledning Udvalget om finanskrisens årsager er nedsat for at skabe et klarere billede af den finansielle krises årsager og konsekvenser. Udvalget skal også foretage en vurdering af effekterne af de opstramninger, der er foretaget for at understøtte den finansielle stabilitet samt vækst og beskæftigelse i dansk økonomi. I den sammenhæng er det naturligt indledningsvist at fastlægge, hvad der forstås ved finanskrisen i Danmark. Udvalget har drøftet dette spørgsmål og er kommet frem til følgende: Finanskrisen i Danmark startede for alvor i sommeren 2008 med sammenbruddet i Roskilde Bank. Forud herfor havde der allerede været udfordringer i det internationale finansielle system siden midten af Fra sommeren 2008 til efteråret 2010 gennemlevede Danmark en egentlig systemisk finansiel krise i pengeinstitutsektoren som følge af store tab og nedskrivninger samt store likviditetsmæssige udfordringer i pengeinstitutterne. Som en konsekvens heraf blev det af hensyn til den finansielle stabilitet nødvendigt med statslig involvering i sektoren gennem overtagelse og afvikling af nødlidende pengeinstitutter, garantier over for sektoren, kapitalindskud og ekstraordinære likviditetstiltag. En finansiel krise og efterfølgende statslige indgreb fandt ikke kun sted i Danmark, men i de fleste vestlige lande, heriblandt EU-lande. Til forskel fra flere andre EUlande er den danske finansielle sektor blevet opkrævet en betaling for de foranstaltninger, der er gennemført, for at mindske finanskrisens konsekvenser for Danmark. Perioden fra sommeren 2008 til efteråret 2010 var karakteriseret ved store tab i pengeinstitutsektoren, og mange institutter blev presset på deres solvens. Der var ingen traditionelle bankruns (hvor småsparere stiller sig i kø for at hæve deres penge), hvilket også skal ses i lyset af den ubegrænsede statsgaranti over for alle indskydere og andre simple kreditorer under Bankpakke I. Mange pengeinstitutter havde udfordringer med at skaffe likviditet (markedsfinansiering). Baggrunden herfor var, at en væsentlig del af den markante stigning i pengeinstitutternes udlån i årene op til krisen var baseret på udenlandsk markedsfinansiering, herunder markedsbaseret indskud fra andre kreditinstitutter og pengemarkedsfonde og udstedelser af obligationer. Dette fundamentale skifte i pengeinstitutternes finansieringssituation fra traditionelt indlånsfinansieret udlån til en stigende grad af udenlandsk markedsfinansieret udlån kan betegnes som en væsentlig ændret forretningsmodel. Den ændrede forretningsmodel resulterede i opbygningen af et betyde-

14 14 ligt indlånsunderskud i de danske pengeinstitutter forud for krisen. Pengeinstitutternes øgede afhængighed af kort markedsfinansiering blev i efteråret 2008 udfordret, da udenlandske kreditinstitutter og pengemarkedsfonde blev usikre på de danske pengeinstitutters sundhedstilstand og dermed deres kreditværdighed. Usikkerheden betød, at en del af de danske pengeinstitutters forpligtigelser, der forfaldt i efteråret 2008, ikke kunne refinansieres. Dette kan karakteriseres som et moderne bankrun. De danske pengeinstitutter blev for alvor afskåret fra adgang til likviditet på grund af den internationale tillidskrise mellem finansielle institutioner, der opstod i kølvandet på den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers konkurs i september Tilgængeligheden af US dollar blev også begrænset, hvilket ligeledes var med til at skabe problemer. Tilliden blev først delvist genoprettet med den statslige garanti under Bankpakke I, herunder for udenlandske kreditorers lån og indskud. Den finansielle krise har i forskellig grad udfordret de enkelte pengeinstitutter. Nogle pengeinstitutter kom i meget store problemer og blev nødlidende og er siden blevet afviklet i regi af det statslige afviklingsselskab, Finansiel Stabilitet A/S, mens andre udfordrede institutter har fundet en privat løsning. I alt er 62 pengeinstitutter i Danmark ophørt i perioden 2008 til august Mange af disse institutter var små, og visse institutter er ikke ophørt som en direkte følge af krisen. Endelig har nogle pengeinstitutter kun været udfordret i begrænset omfang og enkelte slet ikke. Ca. halvdelen af institutterne havde en positiv forrentning af egenkapitalen i perioden Det er primært den danske pengeinstitutsektor, der har været udfordret af finanskrisen. Til trods for faldende boligpriser har realkreditinstitutterne således ikke oplevet væsentlige tab på udlånene. Det skyldes bl.a. den relativt lave arbejdsløshed i Danmark og det historisk lave renteniveau. Udvalget har ikke vurderet finanskrisens betydning for pensionssektoren og forsikringssektoren. Finanskrisen har ikke ført til et fald i det samlede udlån på trods af, at der er sket et kraftigt fald i det danske bruttonationalprodukt (BNP). Der er dog sket en forskydning (substitution) i låntagningen fra pengeinstitutter til realkreditinstitutter. Perioden fra udløbet af Bankpakke I i efteråret 2010 frem til skrivende stund kan ikke karakteriseres som en egentlig systemisk finansiel krise, men dele af den danske finansielle sektor er stadig under pres, og staten er fortsat involveret i sektoren via kapitalindskud, medejerskab og lån med individuel garanti. Likviditetssituationen er løsnet op, men nogle institutter har været presset på solvensen og er blevet nødlidende. Det har således også i perioden efter udløbet af Bankpakke I i efteråret 2010 været nødvendigt at håndtere enkelte nødlidende pengeinstitutter i regi af Finansiel Stabilitet A/S, ligesom der er set visse private løsninger i form af fusioner og overtagelser. Den økonomiske aktivitet i Danmark faldt kraftigt i forbindelse med finanskrisen. BNP faldt således under krisen med knap 7 pct. fra årsskiftet 2007/08 og frem til Genopretningen efter krisen har været svag, også sammenlignet med andre lande, og BNP ligger fortsat ca. 5 pct. under niveauet før krisen. Krisen i Danmark har således haft betydelige afledte samfundsøkonomiske konsekvenser, herunder statsfinansielle konsekvenser, udover de direkte konsekvenser for den finansielle sektor.

15 1.2 Årsagerne til finanskrisen i Danmark Finanskrisen i Danmark opstod som konsekvens af et kompliceret samspil mellem en række forudgående forhold, herunder en forholdsvis høj og tilsyneladende holdbar økonomisk vækst, der medførte en udbredt optimisme og deraf følgende generel undervurdering af risiko, procyklisk (konjunkturmedløbende) finanspolitik, procyklisk regulering af den finansielle sektor, lempelige finansielle vilkår, risikosøgende kreditinstitutter og utilstrækkelig selskabsledelse i en række pengeinstitutter. Årsagen til finanskrisen er således en kombination af mange faktorer både internationale og nationale der spillede sammen, og det er derfor ikke muligt at udpege én årsag eller én skurk bag den finansielle krise. 15 Danmark er en lille, åben økonomi, der er økonomisk og finansielt tæt integreret med resten af verdensøkonomien. Det er derfor udvalgets vurdering, at Danmark ikke kunne have undgået at blive ramt af den internationale finansielle krise. Samtidig er det dog også vurderingen, at en række nationale omstændigheder gjorde, at dansk økonomi og en betydelig del af de danske kreditinstitutter havde bragt sig i en sårbar position. Det er derfor udvalgets overordnede vurdering, at styrken i gennemslaget af den finansielle krise i Danmark kunne have været mindre, hvis der havde været ageret anderledes forud for krisen. I det følgende redegøres for de væsentligste årsager til finanskrisen og dens gennemslag i Danmark samt for områder, hvor udvalget vurderer, at anderledes ageren inden krisen sandsynligvis kunne have mindsket dens konsekvenser. Desuden redegøres der for de gennemførte tiltag til håndtering af finanskrisen mv.: i. Både internationalt og i Danmark var årene inden finanskrisen kendetegnet ved en forholdsvis høj, og tilsyneladende holdbar, økonomisk vækst, lav og stabil inflation samt lave renter, jf. kapitel 4. ii. Det medførte en udpræget optimisme. Optimismen var bredt funderet og prægede både politikere, myndigheder og centralbanker såvel som kreditinstitutter, ratingbureauer, erhvervsvirksomheder og helt almindelige forbrugere, jf. kapitel 4 og 5. iii. Den bredt funderede optimisme førte til en undervurdering af de reelle risici og dermed til en lav betaling (præmie) for at påtage sig, hvad der senere skulle vise sig at være en stor risiko på mange typer aktiver. Krisen, og især dens voldsomhed, blev således generelt ikke forudset; heller ikke af de relevante myndigheder og centralbanker, hverken i Danmark eller i udlandet. iv. Én blandt flere centrale årsager til, at den internationale finansielle krise generelt ikke blev forudset, var den stigende kompleksitet af det finansielle system i årene inden krisen, jf. kapitel 4. Der var på daværende tidspunkt en udbredt tiltro til, at nye finansielle produkter, der samlede og ompakkede risici i forskellige kategorier, gjorde det muligt at fordele risici på en mere hensigtsmæssig måde end det tidligere havde været muligt, og derved gjorde systemet mere robust. Realiteten viste sig dog at være, at den stigende kompleksitet i det finansielle system vanskeliggjorde identifikationen af opbygningen af systemiske risici, som kunne true den finansielle stabilitet. Den stigende kompleksitet

16 16 og uigennemsigtighed i det finansielle system var af mindre relevans for krisen i Danmark i forhold til dens relevans for krisen i f.eks. USA. v. Omfanget af den internationale finansielle krise blev endvidere ikke forudset på grund af de betydelige risici, der blev opbygget udenfor det traditionelle banksystem i det såkaldte skyggebanksystem (omfattende f.eks. kapital- og hedgefonde), og dermed ikke underlagt det traditionelle banksystems regulering og tilsyn. Væksten i dette marked var i betydeligt omfang et resultat af regulatorisk arbitrage, hvor finansielle virksomheder flyttede aktiviteter over på mindre regulerede eller ikke regulerede markeder. I USA voksede dette marked betydeligt i årene forud for krisen. vi. En væsentlig årsag til finanskrisen i Danmark var påvirkningen fra den internationale finansielle krise, jf. kapitel 5. Der var dog også nationale omstændigheder, der bidrog til at skærpe krisen i Danmark. vii. I Danmark var finanspolitikken i modsætning til tidligere opsving procyklisk i årene inden krisen, jf. kapitel 5. Det vil sige, at i stedet for at modvirke et kraftigt pres på arbejdsmarkedet og økonomien generelt medførte den realiserede finanspolitik yderligere pres på økonomien. Finanspolitikken var således konjunkturmedløbende. Dette er specielt et problem i en økonomi som den danske med en fast valutakurs, da den pengepolitiske rente alene sættes for at forsvare fastkurspolitikken og således ikke kan benyttes til at modvirke en økonomisk overophedning. viii. Den procykliske udmøntning af finanspolitikken bidrog til overophedningen inden krisen, men den var ikke alene om at medvirke til krisens påvirkning af dansk økonomi. ix. Der opstod en boligprisboble på markedet for private enfamiliehuse og ejerlejligheder i Danmark i årene inden krisen, jf. kapitel 6. Boligprisboblen påvirkede konjunkturerne, men den har ikke i nævneværdigt omfang påført kreditinstitutterne tab. Boligprisboblen på markedet for enfamiliehuse og ejerlejligheder skyldtes en kombination af økonomisk vækst med lav arbejdsløshed, forholdsvis lave renter, ejendomsværdiskattestoppet, stor optimisme og øget kreditudbud, som forstærkede konjunkturerne. Derudover bidrog nye låneformer på realkreditmarkedet til at stimulere boligefterspørgslen. I perioden steg priserne på landsplan med 85 pct. for enfamiliehuse og 105 pct. for ejerlejligheder. Boligprisboblen var betydelig i Danmark, men mange andre lande oplevede også boligprisbobler og nogle endog kraftigere end i Danmark. Prisfaldet på boligmarkedet begyndte før finanskrisen startede, og finanskrisen var således ikke den eneste årsag til faldet i boligpriserne. Finanskrisen forstærkede imidlertid prisfaldet væsentligt og kom også derigennem til at påvirke dansk økonomi. x. Der var ligeledes forud for krisen en prisboble på markedet for erhvervsejendomme med boligudlejning som formål, hvor priserne steg med ca. 200 pct., og på markedet for erhvervsejendomme med blandet beboelses- og forretningsformål, der steg med ca. 150 pct. i perioden , jf. kapitel 6. Denne

17 boligprisboble har påført visse pengeinstitutter betydelige tab. Det er således relevant at skelne mellem to boligprisbobler inden krisen i Danmark: en for privatejede ejendomme og en endnu større for erhvervsejendomme med boligudlejning. De store prisstigninger på erhvervsejendomme med boligudlejning var ledsaget af store udlån til finansiering af handel med og bygning af sådanne ejendomme fra visse, især mindre og mellemstore, pengeinstitutter. 17 xi. Derudover har der også været en prisboble på landbrugsjord. Prisfaldet på landbrugsjord efter boblen er dog først indtruffet senere i forløbet, jf. kapitel 6. Priserne steg 90 pct. fra 1. kvartal 2005 til 2. kvartal 2008, hvorefter prisfaldet har været markant større end på privatejede ejendomme. xii. Det vurderes ikke at have været en egentlig årsag til krisen i Danmark, at der siden 1970 erne er sket en generel liberalisering af de internationale kapitalbevægelser og af den finansielle sektor, herunder opbygning af finansielle supermarkeder, der kan tilbyde en række forskellige finansielle produkter til kunderne. Den generelle liberalisering af internationale kapitalbevægelser har dog været en underliggende forudsætning for, at de danske pengeinstitutter i løbet af 00 erne kunne finansiere det stigende indlånsunderskud på de internationale kapital- og pengemarkeder. De tidligere restriktioner på de internationale kapitalbevægelser var imidlertid indført ud fra hensyn til betalingsbalance, valutakurser mv., og ikke af hensyn til forebyggelse af finanskriser, jf. kapitel 7. Dertil kommer, at kapitalbevægelserne var fuldt liberaliseret i 1988, og de kan på denne måde ikke ses som en direkte udløser af finanskrisen, der opstod næsten 20 år senere. Endelig er liberaliseringen af kapitalbevægelserne et naturligt element i den generelle internationalisering, der er sket gennem de seneste mange årtier. Udvalget vurderer, at Danmarks økonomiske velstand i fraværet af frie kapitalbevægelser i dag ville have været væsentlig lavere. Fordelene ved frie kapitalbevægelser overstiger langt de mulige omkostninger forbundet hermed. xiii. Efter Lehman Brothers kollaps i efteråret 2008 opstod der et pres på den danske krone som medførte, at Nationalbanken måtte sætte renten op i to omgange for at forsvare fastkurspolitikken. Det gav anledning til bekymring, da store dele af husholdningerne og økonomien som helhed var blevet mere rentefølsomme op gennem 00 erne. Samspillet mellem valutakurspolitikken og det pengepolitiske renteinstrument illustrerer på denne måde samtidig, at det i Danmark ikke er muligt via pengepolitikken at styre f.eks. udlånsmængden. Det er dog udvalgets opfattelse, at det generelt ikke tyder på, at valutakursregimet har været afgørende for, om lande er blevet ramt af den finansielle krise, eller, i hvilket omfang, de er blevet ramt. xiv. Der var i gennemsnit en stor stigning i risikotagningen blandt de danske pengeinstitutter i årene inden krisen. Udlånet steg voldsomt, også i internationalt perspektiv, jf. kapitel 8. xv. Et fundamentalt skifte i pengeinstitutternes finansiering af deres udlån fandt samtidig sted gennem opbygningen af et indlånsunderskud. Indlånsunderskuddet medførte, at selv mindre danske pengeinstitutter skaffede likviditet på

18 18 de internationale kapital- og pengemarkeder i årene inden krisen. Den internationale finansiering muliggjorde den voldsomme udlånsvækst i årene inden krisen, men den øgede samtidig institutternes eksponering overfor udsving i likviditetssituationen på de internationale finansielle markeder. Havde institutterne holdt igen, havde den internationale krises påvirkning af den danske finansielle sektor sandsynligvis været mindre. Det kan efterfølgende konstateres, at der i årene forud for krisen ikke var tilstrækkelig opmærksomhed på, at markedsfinansieringen kunne tørre ud. Opbygningen af et indlånsunderskud var dog ikke et specielt dansk fænomen, idet samme forhold gjorde sig gældende i andre lande, jf. kapitel 8. xvi. Den finansielle regulering blev i årene op til krisen, og dermed i en periode, hvor der i forvejen skete en betydelig kreditekspansion, lempet på visse centrale punkter, særligt af de nye internationale regnskabsstandarder (IFRS) og kapitaldækningsregler (Basel II). Den finansielle sektor tillagde det i den sammenhæng stor vægt, at reguleringen i Danmark ikke var strengere end i udlandet ( level playing field ). Indførelsen af de nye regnskabsregler kom i praksis til at medføre en reduktion i pengeinstitutternes polstring mod tab, da institutterne ikke i tilstrækkeligt omfang øgede deres solvensoverdækning sådan, som overgangsreglerne i den danske gennemførelse af Basel II-reglerne ellers tilsagde. Resultatet blev i stedet en øget udlånsgearing. Det ændrede fokus fra kapitalpolstring til risikostyring med overgangen til Basel II-reglerne viste sig de facto at give institutterne mulighed for større gearing af egenkapitalen og øget udlån. Pengeinstitutternes kapitalpolstring blev dermed reduceret på et konjunkturmæssigt uhensigtsmæssigt tidspunkt, jf. kapitel 7. Efterfølgende er reguleringen strammet op. Reguleringspendulet har således svinget kraftigt i årene inden og efter krisen. xvii. Reguleringen og tilsynet med pengeinstitutter i Danmark inden krisen var baseret på en grundidé om, at alene ledelserne i de finansielle institutter var ansvarlige for institutternes forretningsmodeller, jf. kapitel 7. Fokus i Finanstilsynet var således i højere grad på, at kreditinstitutterne efterlevede de formelle regler end på at opstille og kontrollere pejlemærker for holdbarheden af kreditinstitutternes valgte forretningsmodel. Denne tilgang til tilsynsvirksomhed i årerne inden krisen kan have været præget af Finanstilsynets erfaringer under den forrige finanskrise i starten af 1990 erne, hvor tilsynet blev kritiseret for dets undertiden pragmatiske bestræbelser på at håndtere nødlidende pengeinstitutter. xviii. Finanstilsynet advarede i årene inden krisen pengeinstitutterne om visse risikable træk ved institutternes forretningsmodel, herunder den kraftige udlånsvækst. I Finanstilsynets tilsynsrapporter blev der givet en række påbud samt risikooplysninger til de enkelte pengeinstitutter med henblik på at sikre efterlevelsen af lovgivningen. Fra 2005 havde Finanstilsynet mulighed for at fastsætte et højere individuelt solvenskrav til institutterne end det af institutterne udregnede solvensbehov, hvis Finanstilsynet vurderede, at der var tilstrækkelig grundlag og dokumentation herfor. Der blev imidlertid ikke truffet afgørelser herom før januar 2008 (banktrelleborg). Det havde muligvis sammenhæng

19 med, at fastsættelse af højere individuelt solvenskrav end det af pengeinstitutterne udregnede solvensbehov, forudsætter en dokumentation, som det kan være vanskeligere at tilvejebringe i gode tider, når de målbare risici er små, og den generelle stemning i samfundet er præget af optimisme. Finanstilsynet var dog tilsyneladende i sin fortolkning af solvensreglerne tilbageholdende, hvorfor der ikke blev testet grænser af for tilsynets skønsudøvelse i forbindelse med fastsættelse af solvenskrav. Det var derudover Finanstilsynets vurdering, at der ikke var tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag til mere proaktivt at gribe ind overfor visse institutters uhensigtsmæssige forretningsmodeller. 19 xix. Finanstilsynet anlagde inden krisen en forholdsvis mekanisk tilgang i sin gennemgang af institutternes overholdelse af lovgivningen, herunder ikke mindst i den danske håndhævelse af IFRS-reglerne. Med hensyn til håndhævelsen af IFRS-reglerne havde Finanstilsynet væsentlig fokus på tekniske forhold, bl.a. fordi nedskrivningerne skulle godkendes med henblik på skattemæssige fradrag. Hverken fra Finanstilsynets eller pengeinstitutternes side synes der at have været tilsvarende fokus på, at ledelsen indregnede effekten af overgangen til nye regnskabsregler i det individuelle solvensbehov. xx. Nationalbanken påpegede i årerne op til krisen forskellige risici ved pengeinstitutternes forretningsmodel, herunder den høje udlånsvækst. Overordnet vurderede Nationalbanken imidlertid pengeinstitutsektoren som robust helt indtil sommeren Derfor fremstod Nationalbankens kommunikation om risiciene i den finansielle sektor ikke så klar, som bankens advarsler om overophedningen af dansk økonomi, selv når det tages i betragtning, at det faktiske fald i økonomien blev væsentligt kraftigere end forudset, som følge af eskaleringen af den internationale finansielle krise i efteråret Efterfølgende kan det konstateres, at Nationalbanken og Finanstilsynet undervurderede de likviditetsrisici, der kunne opstå som følge af det hastigt voksende og meget store indlånsunderskud, der blev opbygget i pengeinstitutterne forud for krisen, ligesom overvågningen af pengeinstitutternes likviditetsrisici ikke var tilstrækkelig. xxi. Nationalbanken har ikke mulighed for effektivt at styre pengeinstitutternes udlån. Nationalbanken kunne således ikke have stoppet udlånsvæksten i årene inden krisen, selv om den havde vurderet, at der var behov herfor. Erfaringerne fra 1970 erne og 1980 erne, hvor Nationalbanken brugte kassebindingsregler, kvoter og andre lignende instrumenter i et forsøg på at reducere pengeinstitutternes udlånsvækst var, at det i praksis ikke var muligt på en måde som effektivt kan bidrage til finansiel stabilitet og konjunkturregulering. Disse instrumenter blev derfor i løbet af 1970 erne og 1980 erne opgivet, jf. konklusion xii. xxii. Da finanskrisen eskalerede i efteråret 2008, blev væsentlige dele af den danske pengeinstitutsektor ramt. En gruppe mindre og mellemstore pengeinstitutter blev i særdeleshed hårdt ramt. Der var betydelig forskel på, i hvilken grad de danske pengeinstitutter blev udfordret af krisen, som derfor også har haft væsentlig forskellig konsekvens for pengeinstitutterne, jf. kapitel 10 og 11. De

20 20 aggregerede nedskrivninger i den danske pengeinstitutsektor har efter krisen været store i international sammenligning, jf. kapitel 10. Danmark er således blevet relativt hårdt ramt af krisen sammenlignet med andre lande, både hvad angår økonomien som helhed og den finansielle sektor. xxiii. En del mindre og mellemstore pengeinstitutters udlån steg meget kraftigt inden krisen og var ofte koncentreret på få sektorer, primært erhvervsejendomme med boligudlejning til formål. Flere af disse institutter var i årene inden krisen præget af utilstrækkelig selskabsledelse, herunder svage bestyrelser uden speciel erfaring med, eller viden om, finansielle forhold, og mangelfuldt kredithåndværk i form af lemfældig kreditgivning og svage kreditkompetencer, jf. kapitel 11. De pengeinstitutter var således unødigt sårbare ved krisens indtræden. På trods af forholdsvis pæne kapitalforhold ved indgangen til krisen er en stor andel af disse institutter ophørt efter, at krisen indtraf. Nogle institutter blev nødlidende og håndteret i regi af statens afviklingsselskab, Finansiel Stabilitet A/S, og andre har fundet private løsninger. En forholdsvis stor del af tabene i de institutter, der er håndteret i regi af Finansiel Stabilitet A/S, stammer fra institutternes eksponering overfor en talmæssigt meget begrænset kundegruppe, der havde opnået betydelige udlån i disse institutter. xxiv. I Danmark er nødlidende pengeinstitutter til forskel fra andre lande ikke forsøgt videreført, men er blevet afviklet i regi af Finansiel Stabilitet A/S. I alt er 62 pengeinstitutter i Danmark ophørt i perioden 2008 til august Mange af disse institutter var små, og visse institutter er ikke ophørt som en direkte følge af krisen. Udvalget noterer sig, at de karakteristika, der kendetegnede de nødlidende institutter under den seneste krise, i høj grad var identiske med de karakteristika, som kendetegnede de nødlidende institutter under den forrige krise i starten af 1990 erne, såsom bl.a. høj udlånsvækst og høj koncentration af store engagementer indenfor erhvervsejendomme med boligudlejning til formål. Udvalget undrer sig således over, at læringen fra den forrige krise tilsyneladende var glemt under optakten til denne krise, især i visse pengeinstitutter, men til dels også hos myndighederne. xxv. Andre pengeinstitutter, både mindre og store, klarede sig i lyset af konjunktursituationen forholdsvist pænt gennem finanskrisen. xxvi. Især ét stort pengeinstitut Danske Bank fulgte en forretningsmodel, der lå på linje med andre store, internationale kreditinstitutter med en høj gearing af egenkapitalen og en høj grad af markedsfinansiering. Inden Danske Bank begyndte på sin internationale ekspansion med opkøb og fusioner, havde banken ikke indlånsunderskud, jf. kapitel 8. I løbet af få år opbyggede Danske Bank et indlånsunderskud, der i 2008 nåede et niveau på ca. 350 mia. kr., og udgjorde dermed mere end halvdelen af det samlede indlånsunderskud i den danske pengeinstitutsektor. En stor del af Danske Banks indlånsunderskud var et resultat af indlånsunderskud fra bankens udenlandske enheder. Den betydelige grad af markedsfinansiering medførte, at Danske Bank blev udfordret likviditetsmæssigt i efteråret 2008, ligesom de fleste andre danske pengeinstitutter og udenlandske kreditinstitutter. Derudover fik Danske Bank betyde-

21 lige tab, ikke mindst fra bankens irske og nordirske aktiviteter. På trods af forholdsvis store nedskrivninger har Danske Bank dog gennem krisen leveret positive regnskaber og opfyldt solvenskravene hvert år. Det er overordnet vanskeligt at vurdere, om Danske Bank inden krisen var mere sårbar overfor uventede markedsforhold end sammenlignelige udenlandske finansielle institutter. Men, der er ikke tvivl om, at banken havde bragt sig i en sårbar position, som, givet bankens størrelse, kunne ryste den finansielle stabilitet i Danmark, hvis risiciene materialiserede sig. Bankpakke I, der indebar en ubegrænset statsgaranti for indskydere og andre simple kreditorer, skal blandt andet ses i det lys. 21 xxvii. Realkreditinstitutterne øgede i årene forud for krisen brugen af kort finansiering i takt med udbredelsen af variabelt forrentede lån. Sammen med udbredelsen af afdragsfrie lån har det samlet set øget institutternes refinansieringsog kreditrisiko. xxviii. Realkreditsektoren har generelt ikke været udfordret i samme omfang som pengeinstitutterne, men der har været et enkelt realkreditinstitut som fik større tab. xxix. Ejer- og stemmeretsbegrænsninger var, og er, væsentlig mere udbredte i den finansielle sektor end i andre erhvervssektorer. Begrænsningerne på udøvelse af ejerskab er ligeledes mere udbredte i den danske finansielle sektor end i udlandet. Ejer- og stemmeretsbegrænsninger kan have holdt storejere af kapital/kapitalbeviser, der ellers ville have stillet krav om mere professionel ledelse, væk fra flere, især mindre pengeinstitutter, jf. kapitel 11. Det kan ikke udelukkes, at disse begrænsninger har medvirket til, at flere af disse institutter er blevet nødlidende. xxx. Omfanget af incitamentsaflønning steg i den finansielle sektor i årene inden finanskrisen. Det er udvalgets vurdering, at incitamentsaflønning sandsynligvis har tilskyndet til ekstra risikotagning i nogle pengeinstitutter, men at det omvendt ikke var en udløsende faktor for problemerne i disse institutter eller krisen i det hele taget. Incitamentsaflønningen har snarere været et symptom på en allerede høj risikotagning i nogle institutter samtidig med til dels utilstrækkelige bestyrelseskompetencer og governancestrukturer i de pågældende institutter. Udformningen af incitamentsaflønningen har i flere tilfælde været uhensigtsmæssig og forstærket den daglige ledelses incitament til at forfølge en kortsigtet og risikobetonet bankdrift. Det er ikke i aktionærernes interesser. xxxi. Revisorerne er offentlighedens tillidsrepræsentant, også i forhold til finansielle virksomheder. Det er en opgave, som ikke i alle tilfælde er blevet løst tilfredsstillende forud for krisen. Afviklingen af nødlidende pengeinstitutter har vist, at revisorers håndtering af en række forhold har været behæftet med alvorlige fejl og mangler, jf. kapitel 11. xxxii. Folketinget har siden 2008 vedtaget en række tiltag, som har haft til formål at sikre den finansielle stabilitet i Danmark, herunder særligt de fem såkaldte bankpakker. Bankpakkerne var af betydeligt omfang i Danmark, også i internationalt perspektiv, jf. kapitel 12. Det er efter udvalgets opfattelse yderst

22 22 uhensigtsmæssigt, at det finansielle systems sårbarhed var blevet så stor, at det var nødvendigt med bankpakkerne og dermed en væsentlig statslig intervention. xxxiii. Det er udvalgets vurdering, at bankpakkerne overordnet og generelt har været hensigtsmæssigt udformet i betragtning af den sårbare situation både på de finansielle markeder og i økonomien som helhed på tidspunkterne for bankpakkernes vedtagelse samt ejerstrukturen i de danske kreditinstitutter. xxxiv. Der har i den offentlige debat om bankpakkerne været fremført en række alternative løsningsmodeller, det gælder særligt i forhold til Bankpakke II. Selv med den erfaring, som forløbet under og efter bankpakkerne har givet, er det ikke nemt at give et entydigt svar på, om der kunne have været andre, mere hensigtsmæssige løsninger, fordi samspillet mellem løsningerne og den samfundsøkonomiske udvikling er kompleks og beslutninger træffes på grundlag af den viden, der var tilgængelig på daværende tidspunkt og ikke den viden, der er tilgængelig, når bankpakkerne efterfølgende vurderes. I lyset heraf er det usikkert, om de alternative løsningsmodeller, der har været diskuteret, entydigt ville have fungeret bedre end de valgte modeller, jf. kapitel 12. xxxv. Etableringen af den ubegrænsede statsgaranti med Bankpakke I, der blev udformet under stort tidspres, var nødvendig og skabte stabilitet i sektoren. Statsgarantien var af meget betydeligt omfang og omfattede krav fra alle indskydere og andre simple kreditorer. Sektoren blev opkrævet en betaling for statsgarantien. Betalingen var baseret på et skøn for en markedslignende pris, men var et skøn, da der ikke var og ikke er et marked for sådanne garantier. Sektorens betaling for Bankpakke I skal derudover vurderes i lyset af de betydelige samfundsøkonomiske tab, der kunne blive realiseret, hvis Bankpakke I ikke var blevet gennemført. I forbindelse med Bankpakke I blev der ligeledes etableret et statsligt afviklingsselskab, Finansiel Stabilitet A/S, til håndteringen af nødlidende pengeinstitutter, der skulle afvikles og ikke reddes. Udvalget anerkender og bifalder den betydelige politiske handlekraft, der blev udvist i forbindelse med vedtagelsen af Bankpakke I. xxxvi. De betingede statslige kapitalindskud og individuelle statsgarantier med Bankpakke II lettede en vanskelig overgang ved ophør af Bankpakke I. Den specifikke udformning af de statslige kapitalindskud i Bankpakke II er efterfølgende blevet debatteret, især i forhold til spørgsmålet om staten i tilstrækkelig grad blev kompenseret for de risici, som den påtog sig, og om Bankpakke II i tilstrækkeligt omfang medvirkede til, at sektoren blev gjort mere robust. Det er imidlertid usikkert, om en anden udformning af pakken entydigt ville have fungeret bedre i forhold til at imødegå en kreditklemme. xxxvii. Bankpakke III afløste Bankpakke I, der ophørte 30. september Med Bankpakke III påbegyndtes en tilbagevenden mod normale markedsøkonomiske forhold uden statsgaranti, hvor simple kreditorer kunne imødese tab, hvis et institut blev nødlidende. Da andre lande mod forventning imidlertid udskød etableringen af lignende ordninger, kom Danmark til at stå alene med den

23 tilgang til håndtering af nødlidende institutter, som Bankpakke III indførte. En alternativ løsning i form af forlængelse af den ubegrænsede garanti med Bankpakke I ville have trukket normaliseringen af sektoren yderligere ud. Det viste sig efterfølgende, at Bankpakke III ikke i sig selv gav pengeinstitutterne tilstrækkelige incitamenter til at indgå i private løsninger. 23 xxxviii. Bankpakke IV ( Konsolideringspakken ) gav øgede muligheder for konsolidering pengeinstitutter imellem og mindskede risikoen for, at Bankpakke III vil finde anvendelse. Bankpakke IV var, set i lyset af erfaringerne med Bankpakke III og udviklingen i euroområdet, fornuftig. xxxix. Overdragelsen af en ejendomsportefølje fra FIH Erhvervsbank A/S til Finansiel Stabilitet A/S som led i Bankpakke V ( Udviklingspakken ) afhjalp situationen for FIH, der havde eksponeret sig kraftigt mod ejendomssektoren, og som alternativt ville skulle have gennemført en kraftig slankning af balancen samtidig med, at staten varetog sin kreditorinteresse. Staten havde i medfør af Bankpakke II på tidspunktet for vedtagelsen af Bankpakke V allerede en væsentlig eksponering mod FIH i form af en individuel statsgaranti og et statsligt kapitalindskud samt en eksponering mod andre pengeinstitutter, der indirekte kunne blive negativt påvirket af FIH s slankning af balancen. Løsningen i forhold til FIH illustrerer det dilemma, som statslig involvering i sektoren kan medføre. På den ene side medfører statslig involvering i sektoren et naturligt behov for, at staten varetager sine kreditorinteresser. På den anden side skal det undgås, at statslig involvering og en varetagelse af kreditorinteresser skaber incitament hos ejerkredsen i det pågældende institut til øget risikotagning. Det kunne ske ud fra en forventning om, at instituttet ville blive reddet, hvis det skulle blive nødvendigt. Givet statens betydelige eksponering mod FIH vurderes det dog fornuftigt, at staten varetog sine kreditorinteresser. Efter udvalgets opfattelse burde det imidlertid have været kommunikeret klart ud, at der var tale om varetagelse af kreditorinteresser, og ikke en generel ordning i form af en bankpakke, som flere institutter kunne få gavn af. xl. Den finansielle sektor i Danmark har, i modsætning til flere andre EU-lande, selv betalt for bankpakkerne og dermed for de konkrete kriseløsninger. xli. Husholdningerne fulgte en mere risikabel investeringsstrategi i årerne op til den finansielle krise. F.eks. steg husholdningernes relative andel af aktier i deres portefølje, mens den relative andel af obligationer faldt, jf. kapitel 14. xlii. Et stigende salg til privatkunder af en række forskellige mere komplicerede finansielle produkter og pengeinstitutters egne aktier fandt sted inden krisen, jf. kapitel 14. Flere af disse produkter var svært gennemskuelige for almindelige kunder og har efterfølgende givet anledning til, at kunder har lidt betydelige tab. Det har ført til en stor stigning i antallet af klagesager hos Pengeinstitutankenævnet. Meget tyder på, at rådgivningen om visse af disse produkter ikke har været grundig nok. xliii. Udover de direkte konsekvenser for den finansielle sektor har den finansielle krise i sammenhæng med overophedningen inden krisen haft meget bety-

24 24 delige konsekvenser for samfundsøkonomien. De samlede nedskrivninger i pengeinstitutterne har i perioden været 147 mia. kr. Derudover faldt den økonomiske aktivitet (BNP) kraftigt i forbindelse med krisen, og den økonomiske udvikling har været svag efter krisen. Nationalbanken har skønnet, at produktionen i Danmark (realt BNP) i hvert af årene i gennemsnit ligger 2,25-2,5 pct. under det niveau, som det ville have været på i fravær af finanskrisen. Det giver et samlet akkumuleret produktionstab over de fem år på omkring 12 pct. af BNP. Det svarer til omkring 200 mia. kroner. Derudover er den offentlige gæld blevet forøget efter krisen, og arbejdsløsheden er steget, men er dog fortsat relativt lav.

25 Mindretalsudtalelse Finn Østrup konstaterer, at tilsynsvirksomheden og reglerne for kreditinstitutter forud for krisen har været genstand for diskussion i udvalget. Det er under denne diskussion blevet oplyst, at Finanstilsynet forud for krisen fandt det vanskeligt at gribe ind over for kreditinstitutter på grundlag af den eksisterende lovgivning. Heroverfor må det fremhæves, at lovgivningen før krisen indeholdt flere bestemmelser, som gav Finanstilsynet mulighed for at gribe ind, herunder en forhøjelse af solvenskrav samt påbud om redegørelse for et kreditinstituts økonomiske stilling. Disse regler er omtalt i kapitel 7. Det kan herudover konstateres, at det ansvarlige ministerium (Økonomiog Erhvervsministeriet) kunne have taget initiativer til at ændre lovgivningen for at dæmpe udlånsvæksten. Blandt sådanne initiativer kan fremhæves: (i) en afskaffelse eller begrænsning af afdragsfrie realkreditlån, (ii) en afskaffelse eller begrænsning af variabelt forrentede lån, (iii) en forhøjelse af de generelle kapitalkrav i kreditinstitutter, samt (iv) indførelsen af likviditetsregler, som kunne mindske risikoen i forbindelse med det stigende indlånsunderskud. Endvidere kunne rentefradragsretten for privatpersoners lån have været begrænset for at mindske udlånsvæksten. Det er på denne baggrund spørgsmålet, om Finanstilsynets ledelse eller eventuelt Nationalbankens ledelse burde have gjort økonomi- og erhvervsministeren opmærksom på de risici, der kunne opstå i forbindelse med den store udlånsvækst. Endvidere kunne Finanstilsynet have stillet krav om øgede beføjelser, hvis tilsynet mente, at der var utilstrækkelig hjemmel til at gribe ind over for kreditinstitutter. Det er under udvalgsarbejdet blevet oplyst, at Finanstilsynet ikke har foretaget sådanne henvendelser til ministeriet. Ministeriet kunne også på egen hånd have taget initiativer, som begrænsede udlånsvæksten. Det kan i denne forbindelse konstateres, at udlånsvæksten i pengeinstitutterne allerede fra februar 2006 var genstand for omtale i medierne Udtalelse fra den resterende del af udvalget Den resterende del af udvalget bemærker, at de af Finn Østrup nævnte forhold er behandlet i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten. 1 Se bl.a. artikler i Jyllands-Posten den 19. februar 2006 samt i Berlingske den 30. maj samt den 21. oktober Dagbladet Børsen bragte en forsideartikel den 21. august 2006.

26

27 27 2. Udvalgets anbefalinger til regeringen Udover en kortlægning af, hvordan og hvorfor den finansielle krise ramte Danmark, som den gjorde, er udvalget blevet bedt om at vurdere, om de initiativer, der er iværksat for at forebygge en lignende finansiel krise i fremtiden, og dermed i videst muligt omfang undgå en gentagelse, er tilstrækkelige. Der er som følge af krisen sket en bredt funderet opstramning af reguleringen af og tilsynet med den danske finansielle sektor. En del af denne opstramning kommer fra nye internationale reguleringstiltag, der vedtages i EU-regi og får derigennem betydning for dansk finansiel regulering. Det gælder f.eks. de nye likviditets- og kapitaldækningsregler (Basel III/CRD IV-reglerne). Men, der er ligeledes, med et bredt politisk flertal implementeret en række specifikke danske regler, blandt andet på forbrugerområdet. I det følgende præsenteres disse opstramninger kort. 1 Dernæst beskrives udvalgets vurdering af opstramningerne. Endelig præsenteres udvalgets anbefalinger til yderligere tiltag. Afsnittet er struktureret således, at beskrivelse af de vedtagne opstramninger samt anbefalingerne, rubriceres efter det overordnede karakteristika, der søges adresseret. Udvalget bemærker, at uanset, hvilke regulerings- og tilsynsmæssige tiltag, der gennemføres, vil det aldrig være muligt at garantere, at der ikke i fremtiden opstår en ny finansiel krise. Omvendt er det udvalgets opfattelse, at den seneste finansielle krise har haft et sådant omfang og karakter, og nødvendiggjort væsentlig statslig involvering i krisehåndteringen, at en gentagelse i form af en lignende krise skal undgås i fremtiden. Der skal således være en balance i udformningen af reguleringen og tilrettelæggelsen af tilsynsaktiviteterne, som sikrer, at de samfundsøkonomiske gevinster ved tiltagene vurderes at overstige de samfundsøkonomiske omkostninger forbundet herved. Hvorvidt det er tilfældet afhænger af en vurdering af de konkrete initiativer. 2.1 Makropolitikken og optimisme Der var i årene inden krisen en forholdsvis høj og tilsyneladende holdbar økonomisk vækst, lav arbejdsløshed, en konjunkturmedløbende finanspolitik samt stigende boligpriser som følge af bl.a. ejendomsværdiskattestoppet mv., hvilket skabte en overdreven optimisme. Kombinationen af forholdsvis gunstige økonomiske tider, stigende optimisme og rigelig likviditet førte til en undervurdering af økonomiske risici hos kreditinstitutterne, Danmarks Nationalbank, myndighederne, erhvervsvirksomhederne og hos de enkelte forbrugere. Som en konsekvens af undervurderingen af risikoen var risikopræmierne lave, hvilket medvirkede til at øge gældsætningen i den private 1 En grundigere beskrivelse af de gennemførte opstramninger gives i bilag K.

DEN FINANSIELLE KRISE I DANMARK. årsager, konsekvenser og læring

DEN FINANSIELLE KRISE I DANMARK. årsager, konsekvenser og læring 1 DEN FINANSIELLE KRISE I DANMARK årsager, konsekvenser og læring 2 DEN FINANSIELLE KRISE I DANMARK årsager, konsekvenser og læring Publikationen kan hentes på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside:

Læs mere

Rapport fra Udvalget om finanskrisens årsager

Rapport fra Udvalget om finanskrisens årsager Rapport fra Udvalget om finanskrisens årsager 1 NATIONALØKONOMISK FORENING 24. SEPTEMBER 2013 JESPER RANGVID FORMAND FOR UDVALGET PROFESSOR, CBS Opgaven Internationale faktorer som årsag til krisen i den

Læs mere

Årsager bag finanskrisen. Finn Østrup Seminar, 15. april 2016

Årsager bag finanskrisen. Finn Østrup Seminar, 15. april 2016 Årsager bag finanskrisen Finn Østrup Seminar, 15. april 2016 Opbygning af risici inden krisen stærk stigning i priser på fast ejendom stærk stigning i udlån fra danske finansielle virksomheder, øget gældsætning

Læs mere

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Den finansielle krise i Danmark årsager, konsekvenser og læring (Rangvid-rapporten)

Den finansielle krise i Danmark årsager, konsekvenser og læring (Rangvid-rapporten) Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Finansudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 85, FIU Alm.del Bilag 30 Offentligt Internt Fremlæggelse i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. (Torsdag, den 28. november

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

25. august 2011. 1. Baggrund

25. august 2011. 1. Baggrund 25. august 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en række konsolideringsinitiativer

Læs mere

Begrundelsen for ikke at inkludere skatteeffekter er, at en sådan beregning indebærer meget væsentlige usikkerhedsmomenter.

Begrundelsen for ikke at inkludere skatteeffekter er, at en sådan beregning indebærer meget væsentlige usikkerhedsmomenter. NOTAT Endelig opgørelse af overskuddet af bankpakkerne I det følgende redegøres der for den økonomiske opgørelse af bankpakkerne, som aktuelt viser et samlet overskud på ca. 17 mia. kr. Der er tale om

Læs mere

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer 6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. december 2013) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Finanstilsynet 26. oktober 2011 Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S I dette notat perspektiveres Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Pårørende( involvering fakta og evidens

Pårørende( involvering fakta og evidens Vi stræber efter at forbedre patientsikkerheden og skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad ser og mærker, at det er til for dem. c/o Hvidovre Hospital P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre

Læs mere

Selskabsledelse i nødlidende banker. KRAKA Finanskommission. Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen

Selskabsledelse i nødlidende banker. KRAKA Finanskommission. Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen Selskabsledelse i nødlidende banker KRAKA Finanskommission Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen Dagsorden Finansiel Stabilitet A/S God selskabsledelse i banker Banksammenbrud Erstatningsansvar

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål 24 alm. del ad 8 stillet af Finansudvalget 23. februar 2010

Besvarelse af spørgsmål 24 alm. del ad 8 stillet af Finansudvalget 23. februar 2010 Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 24. marts 2010 Besvarelse af spørgsmål 24 alm. del ad 8 stillet af Finansudvalget 23. februar 2010 Spørgsmål

Læs mere

Krisehåndtering i Danmark

Krisehåndtering i Danmark Krisehåndtering i Danmark Finans Norge: Krisehåndteringsregelverk 12. september 2019 Direktør, Jens Verner Andersen Oversigt Finansiel Stabilitet - fra finanskrisen 2008 til i dag Beredskab for afvikling

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

100 millioner kr. i overskud i Sparekassen Vendsyssel

100 millioner kr. i overskud i Sparekassen Vendsyssel PRESSEMEDDELELSE *** 100 millioner kr. i overskud i Sparekassen Vendsyssel Sparekassen Vendsyssel kan i 2010 præsentere et overskud på 100 mio. kr. før skat, hvilket er en forøgelse med hele 225 % i forhold

Læs mere

BANKPAKKE IV. 1) Udvidet medgiftsordning. 2) Statslig garanti ved fusioner. 3) Bidragsfinansiering af indskydergarantifonden

BANKPAKKE IV. 1) Udvidet medgiftsordning. 2) Statslig garanti ved fusioner. 3) Bidragsfinansiering af indskydergarantifonden 29. august 2011 BANKPAKKE IV Den 25. august blev der mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance indgået aftale om en række konsolideringsinitiativer

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

Hvordan virker samspillet mellem direktion og bestyrelse i en bank,

Hvordan virker samspillet mellem direktion og bestyrelse i en bank, Hvordan virker samspillet mellem direktion og bestyrelse i en bank, og hvilke problemstillinger har finanskrisen og reguleringen medført Foreningen til udvikling af bestyrelsesarbejde i Danmark Peter Schütze

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden.

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden. TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 5. oktober 2016 Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse tre overordnede budskaber: 1. Udviklingen

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Finanstilsynet 20. marts 2012 Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Ledelsens rolle i kreditinstitutter under finanskrisen Der er mange pengeinstitutter, som er kommet i vanskeligheder

Læs mere

Vejledende udtalelse vedrørende NEPinstrumenter

Vejledende udtalelse vedrørende NEPinstrumenter Finanstilsynet Maj 2018 Vejledende udtalelse vedrørende NEPinstrumenter og kreditinstitutters risikostyring heraf Som led i den danske implementering af EU's Krisehåndteringsdirektiv (BRRD) skal Finanstilsynet

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins indlæg ved Politikens konference "Det lærte vi af finanskrisen"

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins indlæg ved Politikens konference Det lærte vi af finanskrisen DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins indlæg ved Politikens konference "Det lærte vi af finanskrisen" Fredag den 12. november 2010 DET TALTE ORD GÆLDER Danmark havde fra midten af

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

Bilag 1 til aktstykke H. Finansudvalget Folketinget 1240 København K

Bilag 1 til aktstykke H. Finansudvalget Folketinget 1240 København K Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 244 Offentligt Bilag 1 til aktstykke H Finansudvalget Folketinget 1240 København K a. Erhvervs- og vækstministeren anmoder om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Vækst & kreditkonference - hånd i hånd. Heden og Fjorden Herning 5. januar 2016 Kristian Vie Madsen

Vækst & kreditkonference - hånd i hånd. Heden og Fjorden Herning 5. januar 2016 Kristian Vie Madsen Vækst & kreditkonference - hånd i hånd Heden og Fjorden Herning 5. januar 2016 Kristian Vie Madsen Overblik Dansk landbrug er økonomisk presset Pengeinstitutterne er generelt velkapitaliserede og likvide

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Introduktion. Oversigt over tiltagene. Udviklingspakken kan opdeles i tre områder:

Introduktion. Oversigt over tiltagene. Udviklingspakken kan opdeles i tre områder: 2. marts 2012 J.nr.: 244106 UDVIKLINGSPAKKEN NU PÅ PLADS (BANKPAKKE V) Introduktion Den 2. marts 2012 har regeringen samt V, DF, K og LA indgået aftale om en såkaldt Udviklingspakke. Udviklingspakken skal

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren Aktstykke nr. 181 Folketinget 2010-11 Afgjort den 7. september 2011 181 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 29. august 2011. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014 DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering

Læs mere

Nye tider i bankverdenen v/adm. direktør Karen Frøsig

Nye tider i bankverdenen v/adm. direktør Karen Frøsig 06-06-2012 1 1 Nye tider i bankverdenen v/adm. direktør Karen Frøsig 06-06-2012 2 Hvor kom vi fra? I starten af 2008 var verden præget af optimisme og ubekymrethed. Der blev indgået dyre overenskomster.

Læs mere

Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir

Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir N O T A T 22. november 2016 Kontakt Martin Kjeldsen-Kragh Direkte +45 3370 1110 mkk@realkreditforeningen.dk Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir Finansrådets og Realkreditforeningens bemærkninger

Læs mere

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Koncernchef Peter Engberg Jensen Nykredit 11. januar 2010 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 2 Hvad skabte krisen?

Læs mere

KONSOLIDERING I DEN DANSKE BANKSEKTOR

KONSOLIDERING I DEN DANSKE BANKSEKTOR KONSOLIDERING I DEN DANSKE BANKSEKTOR Adm. dir. Lasse Nyby 11. januar 2012 Medlem af direktionen siden 1995 Adm. direktør siden 2000 Lasse Nyby Adm. direktør Udvalgte bestyrelsesposter: Finansrådet Værdiansættelsesrådet

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 58 Folketinget Fremsat den 28. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Beslutningsforslag nr. B 58 Folketinget Fremsat den 28. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Beslutningsforslag nr. B 58 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke H af

Læs mere

Overgang til IFRS. Konsekvenser for udlånspotentialet. Lars Jensen 14/10/2014

Overgang til IFRS. Konsekvenser for udlånspotentialet. Lars Jensen 14/10/2014 Overgang til IFRS Konsekvenser for udlånspotentialet Lars Jensen 14/10/2014 Sammenfatning Den lempelige finansielle regulering i 00 erne var i flere tilfælde konjunkturforstærkende og medvirkede til at

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Høringssvar - Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kapitaldækning

Høringssvar - Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kapitaldækning Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. Jens Østergaard Høringssvar - Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kapitaldækning Finansrådet finder det positivt, at Finanstilsynet

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 Det talte ord gælder Recessionen i verdensøkonomien ser nu ud til at være slut. Væksten

Læs mere

Finanskrisens årsager. Anders Jensen 23. september 2013

Finanskrisens årsager. Anders Jensen 23. september 2013 Finanskrisens årsager Anders Jensen 23. september 2013 Den finansielle nedsmeltning i 2008 og 2009 2 3 Overordnet set Godt, at vi har fået Rangvid rapporten God og balanceret analyse og dokumentation af

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Vejledning til evaluering af bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter

Vejledning til evaluering af bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Finanstilsynet 4. juli 2012 Vejledning til evaluering af bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Ledelsens rolle i kreditinstitutter under finanskrisen Der er mange pengeinstitutter, som er

Læs mere

Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold

Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold Økonomisk direktør, Jakob Legård Jakobsen PwC s Bankseminar, 22. november 2018 Tendenser Hvidvask Status

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed (Det Systemiske Risikoråd) 1 I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændret ved 2 i lov nr. 512 af 16.

Læs mere

Halvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted

Halvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted Halvårsregnskab Sparekassen Thy Store Torv 1 7700 Thisted www.sparthy.dk 2010 2 Indhold: Ledelsesberetning...side 3-6 5 års hoved- og nøgletal... side 7 Ledelsesberetning Hovedaktivitet Sparekassen Thy

Læs mere

Tak for invitationen til at drøfte lovforslag L 165, der udvider lånegrænsen for realkreditbelåning af sommerhuse fra 60 til 75 pct.

Tak for invitationen til at drøfte lovforslag L 165, der udvider lånegrænsen for realkreditbelåning af sommerhuse fra 60 til 75 pct. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 165 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 9. april 2017 Samråd i ERU den 7. april 2017 Spørgsmål A og B stillet

Læs mere

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016 REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Når vi løfter blikket og ser på verden omkring os, må vi konstatere, at det er vanskelige

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Halvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted

Halvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted Halvårsregnskab Sparekassen Thy Store Torv 1 7700 Thisted www.sparthy.dk 2011 2 Indhold: Ledelsesberetning...side 3-6 5 års hoved- og nøgletal... side 7 Ledelsesberetning HOVEDAKTIVITET Sparekassen Thy

Læs mere

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013 Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om finansiel stabilitet

Bekendtgørelse af lov om finansiel stabilitet LBK nr 875 af 15/09/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 14. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1911-0048 Senere ændringer

Læs mere

ANALYSENOTAT Aktiekursfald aflyser ikke opsvinget

ANALYSENOTAT Aktiekursfald aflyser ikke opsvinget Nov 01, 2017 Nov 03, 2017 Nov 07, 2017 Nov 09, 2017 Nov 13, 2017 Nov 15, 2017 Nov 17, 2017 Nov 21, 2017 Nov 24, 2017 Nov 28, 2017 Nov 30, 2017 Dec 04, 2017 Dec 06, 2017 Dec 08, 2017 Dec 12, 2017 Dec 14,

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Negativ kursregulering af egenbeholdning medvirker til et utilfredsstillende resultat

Læs mere

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Læs mere

Erfaringer fra Finanskrisen

Erfaringer fra Finanskrisen Erfaringer fra Finanskrisen PWC 9. april 2019 Advokat Christian Jul Madsen SUNDKROGSGADE 5, DK-2100 COPENHAGEN Ø CVR. NO.: DK 62 60 67 11 . med særligt fokus på ejendomsbranchen. Vi lånte 80% hos realkreditten

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

MWB UPDATED 1. AUGUST 2012 BANK OG FINANSIERING

MWB UPDATED 1. AUGUST 2012 BANK OG FINANSIERING Denne gang handler MWBe Updated - Bank og finansiering om et forslag til et EU-direktiv om fastlæggelse af en ramme for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber MWB UPDATED

Læs mere

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Nye kapitalkrav efter finanskrisen Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters

Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters 2. januar 2012 Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters årsregnskaber for 2011 Den igangværende krise i international økonomi har indflydelse på de danske pengeinstitutter. FSR danske

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Parterne er derfor enige om, at det er nødvendigt at tilbyde penge- og realkreditinstitutterne statslige kapitalindskud.

Parterne er derfor enige om, at det er nødvendigt at tilbyde penge- og realkreditinstitutterne statslige kapitalindskud. 18. januar 2009 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en kreditpakke

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S 29-07-2009 TIF 4/0120-0401-0042 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

Belåning af andelsboliger i seks pengeinstitutter

Belåning af andelsboliger i seks pengeinstitutter Finanstilsynet 19. juni 2018 Redegørelse om temaundersøgelse: Belåning af andelsboliger i seks pengeinstitutter Finanstilsynet gennemførte fra december 2017 til april 2018 en temaundersøgelse i seks pengeinstitutter

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

ULØ-høring i Folketinget om finansiering af fast ejendom i landdistrikterne

ULØ-høring i Folketinget om finansiering af fast ejendom i landdistrikterne Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 192 Offentligt ULØ-høring i Folketinget om finansiering af fast ejendom i landdistrikterne 24. februar 2016 Trust me I am a banker 2 Agenda

Læs mere

Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter

Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter Bestyrelsen og direktionen for [udeladt] DIREKTØREN 25. juni 2010 Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter Finanstilsynets mission er at arbejde for finansiel stabilitet og tillid

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere