Mange gode råd Staten blander sig mere og mere i, hvad vi skal spise. Er det OK? Vi har spurgt en filosof. SIDE 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mange gode råd Staten blander sig mere og mere i, hvad vi skal spise. Er det OK? Vi har spurgt en filosof. SIDE 4"

Transkript

1 Nøglehullet breder sig Nøglehullsmærkede produkter solgte sidste år for mere end 4 milliarder kroner nu er der Nøglehuller på mere end 1045 produkter. SIDE 8 Nøglehullet hæver standarden Det er sundere at gå efter de nøglehulsmærkede produkter. Men smager de også bedre? SIDE 6 WILLI HANSEN Sundere fastfood Nøglehulsmærkede sandwich og delibags hitter hos 7-Eleven. SIDE Butikken kan indrettes sundere Butikker kan hjælpe forbrugere med at vælge sundere. De sundere varer skal stå der, hvor forbrugeren kommer forbi. SIDE Mange gode råd Staten blander sig mere og mere i, hvad vi skal spise. Er det OK? Vi har spurgt en filosof. SIDE 4 Distribueres i BT og Jyllands-Posten den 22. marts

2 LEDER hvis du ofte drikker sodavand eller saft, kan det øge din lyst til flere søde sager - fordi du vænner dig til, at alting skal smage sødt? NØGLEHULLET SOM VEJVISER FOR EN SUNDERE UDVIKLING MARTIN RIIS Igen i år er Nøglehulsmærket i butikkerne, bymiljøet og fjernsynet. Igen i år kårer vi de 9 butikker, forbrugerne mener, gør det nemt for dem at vælge sundere. Tidligere har vi slået på tromme for at få forbrugerne til at kende og bruge mærket og få producenterne til at producere efter kravene i det. I år er vi ambitiøse på en anden måde: Det handler nu om viden. Om at kende til, hvad der gemmer sig bag Nøglehulsmærket. Om gode råd til kosten. Om salt, sukker, fedt, fiber og fuldkorn. Producenter, detailhandel, mad-professionelle og forbrugere har i løbet af kort tid taget Nøglehulsmærket til sig. Forbrugernes kendskab ligger allerede på fantastiske ca. 88 %. Og antallet af produkter med Nøglehulsmærket er øget markant. Mere end 1000 produkter bærer nu Nøglehulsmærket. Nøglehullet er blevet et begreb og fungerer i dag som vejviser for en sundere udvikling. For den enkelte forbruger og i hele mad-kædens infrastruktur. Vi spiser ikke kun hjemme. Vi spiser, når vi er på farten, til sports- og kulturarrangementer, på arbejde, og når vi er i byen med venner og familie. Alle steder er Nøglehulsmærket ved at være flot introduceret og bruges til at udvikle sundere mad og måltider. Og snart findes mærket ikke kun på færdigpakkede produkter, men også på måltider. Det sker, når Nøglehul på måltider bliver virkelighed i Det er muligt, fordi alle er med: fra producenter og grossister til mad-indkøbere i kantiner, børnehaver, institutioner og kokkene i vore restauranter. Alle er innovative. Også forbrugerne er innovative. Sidste år stemte mere end på Årets Nøglehulsbutik og kom med ideer til, hvordan det kan blive nemmere at træffe det sundere valg i butikken. Igen i år spørger vi forbrugerne om hvilke 9 butikker i landet, der klarer sig bedst. Sundhedsløsninger kalder på inspiration, engagement og samarbejde på tværs. Mange har heldigvis allerede opdaget det. I denne avis fortæller de om, hvordan samarbejdet omkring Nøglehullet bidrager til en sundere udvikling. God fornøjelse! Henrik Høegh, Fødevareminister Louise Møller Christensen er begejtret for Nøglehulsmærket, der gør det lettere at købe sundere. En nem måde at være sundere på Louise Møller Christensen er begejstret for Nøglehullet. Mærket gør det let at komme sundere varer i indkøbsvognen. 34-årige Louise Møller Christensen er flere gange om ugen på tur med indkøbsvognen. Hun er mor til tre og ansvarlig for familiens indkøb. Vi tog med hende og to af hendes børn en tur i Kvickly i Hjørring: Når jeg tager ud og køber ind, er det især prisen og de danske råvarer, jeg går efter. Smag og kvalitet betyder meget for mig, og jeg bruger en del tid på at se på om især de ferske kødvarer, frugt og grøntsager ser friske ud, siger Louise, der forsøger at gøre meget ud af at familien får en sund og varieret kost. Hun er uddannet folkeskolelærer og underviser blandt andet i hjemkundskab og sundhedsfag på Holmegårdsskolen i Hjørring. Her er de 8 kostråd en del af pensum, og de falder fint i tråd med nøglehulsmærkningen: En øjenåbner Jeg havde kort stødt på Nøglehullet igennem mit arbejde, men det er først for nylig, at jeg er begyndt at bruge ordningen. Jeg faldt over det på en morgenmadspakke og synes rigtig godt om ideen. Det er en super nem måde at vælge sundere på og der kan næsten gå sport i at få så mange nøglehulsvarer i indkøbskurven som mulig. Denne formiddag får Louise hjælp af Kalle på 5 år og Lasse på 3. De to drenge er hurtige til at spotte det lille grønne mærke på varerne i Kvickly, og de er ikke længe om at fylde indkøbsvognen: Det er jo meget mere enkelt end eksempelvis at kigge på varedeklarationer, som jeg ellers har brugt en del tid på tidligere. Og så er det ikke nødvendigvis dyrere at vælge nøglehulsmærker frem for de mere konventionelle, siger Louise, der denne dag eksempelvis vælger grahamsmel og fuldkornsmel frem for almindeligt hvedemel og skummetmælk i stedet for let- og sødmælk. Langt over halvdelen af Louises varer har det grønne sunde mærke på sig: Det er jo lidt af en øjenåbner for mig, og overraskende let at følge. Stort set alt hvad jeg har på indkøbssedlen fås som nøglehuls-varer. Det undrer mig, at ordningen først for alvor er ved at slå igennem herhjemme nu, når nu den eksempelvis har været kendt og brugt i Sverige i 20 år, siger Louise, der selv har taget Nøglehullet til sig. Helle Riis Spørgsmål om indholdet besvares af Marianne Dittmann i Fødevarestyrelsen Tlf: , Fødevarestyrelsen er ikke ansvarlig for indholdet i annoncerne Produceret af: Tabloid Nordic Projektleder: Stefan Grevle Redaktør: Trine Baadsgaard Grafisk udformning: Jonas Karlsson Repro: Bildrepro Trykning: Dansk AvisTryk Information om annoncetillæg i rikspress fås hos Stefan Grevle, Spar på salt, spar på sukker, spar på fedt, spis flere fibre og fuldkorn

3 Green To Go - et sundere valg Kan fastfood være et sundere valg? Ja, hvis du spørger os. Vi synes nemlig, det skal være nemt at spise sundere - og så skal det smage godt. Derfor har vores Green To Go-serie fået Fødevareministeriets Nøglehulsmærke, hvilket betyder, at vi har skåret ned på fedt, salt og sukker og givet plads til endnu flere kostfibre. Sæt f.eks. tænderne i vores sandwich og glæd dig over spændende dressinger og pålæg, friske grøntsager og brød med minimum 25% fuldkorn. Eller prøv vores nye DeliBag - en serie af middagsretter, som giver dig et veltilberedt, varmt måltid fuld af årstidens friske råvarer på kun 5 minutter. Fuldstændig som hjemmelavet. Og uden tilsætningsstoffer og smagsforstærkere. Kig ind til 7-Eleven - og find nøglen til en ny, sundere livsstil. Helt enkelt.

4 SUNDHED når børn drikker meget sodavand, drikker de mindre mælk? Det kan have betydning for udviklingen af børns knogler. Et kærligt puf i den rigtige retning tilføjer: Man må huske, at der også findes mange måder en stat kan blande sig på, der ikke involverer tvang. Vi mennesker er sådan indrettet, at vi gør, som vi plejer, og hvis vi skal ændre på dette, så behøver vi et kærligt puf i den rigtige retning til at gennemføre det, som de fleste af os inderst inde gerne vil, mener Jesper Ryberg. VI SKAL SPISE MERE FIBER, MINDRE SUKKER, MERE FISK, MINDRE SALT, MERE FULDKORN, MINDRE FEDT. KOSTRÅDENE ER MANGE OG KAN VÆRE SVÆRE AT HOLDE REDE PÅ. MEN HVORDAN ER DET EGENTLIG KOMMET DERTIL, AT STATEN BLANDER SIG I, HVORDAN VI SPISER? OG ER DET OK? VI HAR SPURGT EN PROFESSOR I FILOSOFI. AF: TRINE BAADSGAARD FOTO: WILLI HANSEN man gør det lettere for dem, der har et ønske om at leve sundere, og det må man gå ud fra, at mange har. Han har netop modtaget Videnskabsministeriets EliteForsk pris og 1,2 mio. kr. Han har i mange år beskæftiget sig med såkaldt anvendt etik altså etik med udgangspunkt i konkrete problemer, så det virker umiddelbart som en god idé at spørge professor Jesper Ryberg om, hvorfor det er, at staten i højere og højere grad blander sig i, hvad vi spiser. Nogle vil sige, at folk må leve, som de har lyst til, og at staten ikke skal blande sig i, hvordan vi spiser. At det er op til folk selv at beslutte sig for, om de f.eks. vil leve usundt, starter Jesper Ryberg og fortsætter så: Jeg mener, den opfattelse er en misforståelse. Og han uddyber gerne: Staten blander sig jo i masser af ting allerede og regulerer alt muligt. F.eks. at man ikke må køre uden sikkerhedssele, eller at man skal holde for rødt. Fører man den tankegang til ende, at staten ikke skal blande sig, kommer vi ud et sted, hvor meget få kan være helt konsekvente, siger han og Vi styres af vaner Han mener derimod, at de mange kostråd og kampagner kan være en hjælp og en støtte for mange mennesker: En del mennesker lever usundt og er måske ikke helt bekendte med, hvor usund deres livsstil er. Andre ved det godt, men har pokkers svært ved at få gjort noget ved det. Her synes jeg, det er etisk helt forsvarligt, at staten går ind og skaber nogle miljøer på mange forskellige planer, der tilskynder os og gør det lettere for os at leve sundt, siger Jesper Ryberg. Han fortæller også, at langt det meste af det, der styrer os mennesker i forhold til vores adfærd, er vores vaner. Vi mennesker er sådan indrettet, at vi gør, som vi plejer, og hvis vi skal ændre på dette, så behøver vi et kærligt puf i den rigtige retning til at gennemføre det, som de fleste af os inderst inde gerne vil, siger Jesper Ryberg. Han mener, det må være hele fidusen ved at lave mærkningsordninger, som f.eks. Nøglehulsmærket. Det hjælper med at oplyse de folk, der måske ikke ved så meget om sundere madvarer, ligesom det altså giver andre et skub i den retning, de i virkeligheden ønsker at gå, siger han. Og understreger, at der jo i forhold til mærkninger ikke er tale om forbud. Folk har stadig deres frie vilje, også til at vælge måder at leve på, der måske ikke er sunde. Men man gør det lettere for dem, der har et ønske om at leve sundere, og det må man gå ud fra, at mange har. Hele grundlaget for en kampagne må være, at man har fakta på plads, der siger, at folk er interesserede i at leve 10 år længere og at have en bedre livskvalitet i den tid, de lever. Det tror jeg meget få vil sige nej til, slutter han Spar på salt, spar på sukker, spar på fedt, spis flere fibre og fuldkorn

5 3-STJERNET ER MEGET MERE END DU TROR Glæd dig Se mere på - 5

6 SUNDHED FRUGTSAFT / SODAVAND Frugtsaft er ikke sundere end sodavand fordi frugtsaft indeholder lige så meget sukker som sodavand og kun meget få vitaminer. NØGLEHULS- MÆRKET HÆVER STANDARDEN Ingen tvivl om, at det er sundere at gå efter de nøglehulsmærkede produkter, men hvad med smagen. Smager det også bedre? Vi har spurgt kokken og gastronomen Birgitte Escherich. Nøglehullet NØGLEHULSMÆRKET GØR DET NEMT AT VÆLGE SUNDERE OG BRUGE KOSTRÅDENE I HVERDAGEN: SPAR PÅ FEDT, SPAR PÅ SUKKER, SPAR PÅ SALT, SPIS FLERE KOSTFIBRE OG FULDKORN. AF: TRINE BAADSGAARD Nøglehulsmærket kan være med til at give folk deres smagssans tilbage. Det mener i hvert fald kokken og gastronomen Birgitte Escherich, der er kendt som en kompromisløs fortaler for, at sund mad også skal smage godt. Folk, der er vant til at spise meget forarbejdede industrivarer, mister deres fornemmelse for, hvad der smager godt og skidt. Dermed nedtræner de deres smagsløg og deres smagspræferencer, siger hun og kommer med et eksempel: Hvis folk er vant til at spise en færdiglavet pizza med revet skulder (bruskmasse forklædt som kød) og gummiost (fedt og smeltesalte), mister deres Birgitte smagsløg fornemmelsen Escherich for, hvad en hjemmelavet pizza med godt kød og hjemmelavet tomatsovs kan smage af. Og på den måde kan Nøglehullet være med til, at folk bliver sporet ind på ikke at købe så meget industriforarbejdet mad, siger Birgitte Escherich. Birgitte Escherich er stifter og indehaver af virksomheden Kostkompagniet, der rådgiver virksomheder i sundhedsstrategier og fødevareindustrien i produktudvikling. Kostkompagniet anvender forskning indenfor det tværfaglige felt ernæring/ gastronomi/ smagssensorik/ økologi udfra missionen om at løfte dansk folkesundhed med den gode smagsoplevelse via god måltidskvalitet i centrum. Men som den ildsjæl hun er, kunne hun godt tænke sig, at Nøglehulsmærket i fremtiden også koncentrerede sig mere om kvalitet. Sundhedsmæssigt er Nøglehulsmærket bestemt et rigtig godt skridt på vejen og en god rettesnor for folk, der ikke orker at sætte sig ind i varedeklarationer og andet, men hvis man kunne koble et begreb som hæderlighed på, så har vi et meget interessant ekstra potentiale for folkesundheden, vel vidende, at det ikke er spor nemt, siger Birgitte Escherich. Trine Baadsgaard FULDKORN OG KOSTFIBRE Kostfibre er kulhydrater fra korn, frugt og grønt, som ikke bliver fordøjet i mavesækken og tyndtarmen, men som helt eller delvist fordøjes i tyktarmen, hvor de nedbrydes af bakterier. Mad med et højt indhold af kostfibre regulerer vores appetit ved at mætte godt. Kostfibre er også med til at regulere vores blodsukker, de fremmer fordøjelsen og forebygger forstoppelse. Fuldkornsprodukter har et højt indhold af kostfibre. Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne får 75 gram fuldkorn om dagen. Børn mellem 4 og 10 år skal dagligt have gram fuldkorn. Fuldkorn rummer vitaminer, mineraler og andre sundhedsfremmende stoffer, som er vigtige i forhold til at undgå sygdomme som sukkersyge, hjerte-sygdomme og visse former for kræft. Med Nøglehullet er man Det er de færreste, der kan efterleve de 8 kostråd hver dag, men hvis man vælger nøglehulsmærkede varer, og i øvrigt spiser varieret, er man godt på vej. Sukker, fedt, salt og kostfiber er de fire næringsstoffer, som Nøglehullet forholder sig til. For stort set alle danskere trænger til at spise mindre sukker, mindre fedt, mindre salt, men flere kostfibre og fuldkorn. Det er de områder, som danskerne for alvor trænger til at gøre noget ved, og derfor var det i sin tid naturligt at se på, hvordan man kunne gøre noget for det, siger ernæringsfaglig medarbejder Mange tror, at fuldkorn er det samme som hele kerner. Men det er ikke helt korrekt. Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner for eksempel knækkede, skårne eller malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kornet er taget med. Kornkerner består af 3 dele: frøhvide (endosperm), skaldele (klid) og kim (embryo). Det er i skaldelen og i den indre del, kimen, at de fleste vitaminer og mineraler sidder. Hvis man maler hele kernen til mel, er det fortsat fuldkorn, hvis man bruger alle dele. Mel malet af hele kerner kaldes ofte fuldkornsmel. Læs mere på eller altomkost.dk i Fødevarestyrelsen Susanne Dunch. Tager vi fedtet, så spiser langt de fleste mere end det anbefalede, nemlig at maks. 30 pct. af energien kommer fra fedt. Hertil kommer, at der er forskel på fedt, og vi får for meget af det mættede fedt fra kød og mejeriprodukter og for lidt af det umættede fedt fra fx vegetabilske olier eller nødder. Derfor giver det bl.a. god mening at gå efter det magre kød og mejeriprodukter og at bruge olie frem for margarine siger Susanne Dunch. Vi kan undvære sukker Sukker får både børn og voksne alt for meget af og i modsætning til de øvrige næringsstoffer, så kan vi faktisk helt undvære sukker Spar på salt, spar på sukker, spar på fedt, spis flere fibre og fuldkorn

7 alle læskedrikke også saft og lightdrikke indeholder syre, som kan give syreskader på tænderne? 6 kg 2 liter sodavand eller saft om ugen kan øge din vægt med 6 kg på et år fordi sukkeret i sodavand og saft ikke mætter, som når du spiser fx rugbrød eller kartofler. Du kommer derfor lettere til at spise flere kalorier, end du forbrænder, dvs. at du overspiser. sætter fokus FEDT LIDT MEN GODT Fedt er et nødvendigt næringsstof for kroppen. Det er vigtigt som energikilde og som depot for opbevaring af energi. Men for meget fedt på kroppen øger risikoen for sygdom, bl.a. hjertekarsygdomme. Nogle fedtsyrer er livsnødvendige, og kan ikke erstattes af andre. Det er derfor vigtigt, at man både er opmærksom på, hvor meget fedt man spiser, og hvilken slags fedt, der er i maden. Generelt kan man sige, at man skal spare på de mættede fedtsyrer, som mest findes i mejeriprodukter, hårde fedtstoffer og kød. Umættede fedtsyrer, som bl.a. omfatter de livsnødvendige fedtsyrer, finder man især i bløde margariner, planteolier og i fede fisk. Læs mere på eller altomkost.dk godt på vej Vi er alle født med en sød tand, men sukker er faktisk helt unødvendigt. Spiser man sundt, er der plads til at op til 10 pct. af vores energi kommer fra sukker, men spiser man usundt, er der Susanne Dunch plads til mindre sukker, siger Susanne Dunch. Salt er et næringsstof, man er begyndt at interessere sig mere og mere for. I dag er meget af vores mad forarbejdet, og det betyder, at vi får meget mere salt end godt er, fordi der er meget salt i meget af den forarbejdede mad, vi spiser. Kvinder får i gennemsnit 7-8 g salt og mænd gram salt dagligt. For meget salt har en SALT MINDRE SALT NEDSÆTTER BLODTRYKKET og risikoen for at få hjerte-karsygdom. Danskerne spiser for meget salt. Saltet kommer fra flere forskellige kilder: Salt tilsat under den industrielle forarbejdning af fødevarer Salt tilsat ved madlavning og ved bordet Salt tilsat mad i kantiner og i udespisnngsbranchen generelt Fødevarestyrelsen anbefaler at saltindtaget reduceres til et niveau på: Mænd: Maks 7 gram pr dag Kvinder: Maks 6 gram pr dag Et lavere saltindtag vil nedsætte blodtrykket og forekomsten af hjerte-karsygdomme i befolkningen. Læs mere på eller altomkost.dk sundhedsmæssig betydning i forhold til blodtrykket og til hjertekarsygdomme, og derfor er det bedst for kvinder kun at få 6 gram og mænd 7 gram salt om dagen, fortæller Susanne Dunch. SUKKER DE TOMME KALORIER Sukker indeholder ikke vitaminer og mineraler og kaldes derfor populært for tomme kalorier. Mange har ikke en god balance mellem deres mad og sukkerforbrug. 6 ud af 10 børn og hver fjerde voksen får mere sukker end de anbefalede maks. 10% af madens energi. 80% af sukkeret får vi fra sodavand, saft, kager, slik og chokolade. Gå ind på og se hvor meget sukker du kan spise og teste, om du har balance i dine sukkervaner. Du skal blot taste dine oplysninger om køn, alder, højde og vægt plus hvad du har spist og drukket af søde sager på én dag ind, så viser Sukkerbarometret, om du er i balance (grønne felt) eller i ubalance (rødt felt). Du kan også dele dit resultat med dine venner på Facebook og invitere dem til at teste deres sukkervaner. Læs mere på eller altomkost.dk Spis hele kornet Men der er et næringsstof, som vi får alt for lidt af, og det er kostfibre som primært findes i fuldkorn. Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi får gram kostfiber og minimum 75 gram fuldkorn hver dag, og der er stadig et stykke vej, før danskerne får det. Kostfiber og fuldkorn har afgørende sundhedsmæssig betydning, idet vi ved, at hvis man spiser hele kornet, så får man mange vitaminer, mineraler og andre sundhedsfremmende stoffer, som er vigtige i forhold til at undgå sygdomme som sukkersyge, hjerte-sygdomme og nogle kræftformer. Hertil kommer, at kostfiberne er gode for vores tarmsystem og fordøjelsen, siger hun. Hun advarer dog om, at man tror, at blot fordi man spiser Nøglehulsmærkede produkter, så kan man læne sig tilbage og behøver ikke gøre andet. Nøglehulsmærket gør det nemmere at vælge sundere og bruge kostrådene i hverdagen. Det kan være svært at holde styr på kostrådene, og derfor er Nøglehullet et godt pejlemærke. Det kan også anbefales at se efter Fuldkornslogoet. Så får man et meget højt indhold af fuldkorn. Det er dog også vigtigt at sørge for at spise varieret, siger Susanne Dunch. Trine Baadsgaard Spar på salt, spar på sukker, spar på fedt, spis flere fibre og fuldkorn - 7

8 KAMPAGNER mere end 8 ud af 10 forbrugere har hørt om Nøglehulsmærket, mere end halvdelen køber madvarer med Nøglehulsmærket og mere end hver femte køber dagligvarer på internettet? NØGLEHULLET BREDER SIG Siden Nøglehulsmærket blev indført i 2009, er mærket vokset. Sidste år blev der solgt nøglehulsmærkede varer for mere end fire milliarder kroner, og der er nu Nøglehuller på 1045 forskellige produkter. Nøglehullet har Man kan i dag finde Nøglehulsmærkede produkter i 25 forskellige kategorier fra pålæg og morgenmad til frossen fisk og færdige middagsretter. Analyseinstituttet Nielsen har for Fødevarestyrelsen undersøgt antallet og salget af Nøglehulsmærkede varer i Vi har målt salget i 11 overordnede kategorier. Alene i disse kategorier har de nøglehulsmærkede produkter i 2010 solgt for mere end 4 milliarder kr. Samtidigt ser vi, at deres vækst er højere end den generelle vækst, fortæller Product Coordinator Marie Louise Gade Schwartz fra Nielsen og uddyber: Eksempelvis steg omsætningen af Nøglehulsmærkede produkter fra 2009 til 2010 med 12%. I samme periode var den generelle vækst i de tilsvarende kategorier på 1%. Nøglehulsmærket er frivilligt, men flere og flere producenter er interesserede i at mærke deres varer med Nøglehullet. Nøglehullet kan i dag gives til følgende produkter: Mejeriprodukter Margarine og madolie Kød og kødprodukter Fisk og skaldyr Færdigretter Brød, mel, korn og pasta Frugt og bær Kartofler, rod- og bælgfrugter og andre grønsager Vegetabilske produkter HVEM STÅR BAG SAMARBEJDET? HVAD ER ANBEFALINGEN? HVORFOR DENNE ANBEFALING? FISK 2 GANGE OM UGEN Danmarks Fiskeriforening Danske Fiskeres Producent Organisation Danish Seafood Association Danmarks Fiskehandlere Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiver Forening Dansk Akvakultur Foreningen Muslingeerhvervet Fisk 2 gange om ugen er finansieret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Den Europæiske Fiskerifond. Kostrådet anbefaler at spise fisk og fiskepålæg flere gange om ugen. Spis fisk to gange om ugen til det varme måltid. Eller en gang om ugen til det varme måltid og næsten hver dag som pålæg. Formålet er at fremme forbruget af fisk og skaldyr og at understøtte kostrådet om at spise fisk 2 gange om ugen. Fisk indeholder fiskeolier, D-vitaminer, jod og selen stoffer som man ikke får så meget af i anden mad. Forskellige fiskearter indeholder forskellige mængder af de sunde stoffer. Derfor anbefales det at variere mellem forskellige arter. 6 OM DAGEN Landbrug & Fødevarer Dansk Gartneri FDB Forskningsforeningen for frugt, grønt og kartofler Fødevarestyrelsen Hjerteforeningen Kræftens Bekæmpelse Sundhedsstyrelsen Kostrådet anbefaler at spise frugt og grønt 6 om dagen, det svarer til 600 gram. Børn mellem 4 og 10 år skal have 3-5 om dagen. Halvdelen skal være grønsager, gerne de grove typer som kål, rodfrugter og bønner. Frugt og grønt indeholder vitaminer, mineraler og kostfibre, men har kun et lille energiindhold. Så man kan spise mange uden at tage på i vægt. Undersøgelser viser, at risikoen for at udvikle kræft og hjertesygdomme er mindre, når man spiser meget frugt og grønt. Den beskyttende effekt stiger jo mere frugt og grønt man spiser. Trine Baadsgaard 8 -

9 Hele dette tillæg er en annonce fra Fødevareministeriet Du får mere energi, hvis du lever efter de 8 kostråd - fordi kroppen får de næringsstoffer den har brug for for at kunne fungere optimalt. Læs mere på syreskader ikke er et spørgsmål om rene tænder? Det er ikke bakterierne på tænderne, men syren i de søde drikke, der ætser tænderne og opløser mineralerne i tandemaljen. mange venner FULDKORNSPARTNERSKABET SALT PARTNERSKABET ØKOLOGIMÆRKET KARTOFFELPARTNERSKABET Der er 26 partnere i Fuldkornspartnerskabet. Det er bl.a. Fødevarestyrelsen Sundhedsorganisationer som fx Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Diabetesforeningen En lang række erhvervspartnere som fx brødproducenter, supermarkedskæder, morgenmadsproducenter, møllerier. Fødevarestyrelsen DI Fødevarer Dansk Erhverv Diabetesforeningen Forbrugerrådet Foreningen af Kliniske Diætister Hjerteforeningen Kost- og Ernæringsforbundet Kræftens Bekæmpelse Landbrug og Fødevarer Fødevarestyrelsen Agrova Food Dalum Uddannelsescenter Danespo Danmarks Fødevareforskning Danmarks Jordbrugs- Forskning Danmarks Kartoffelråd Dansk Kartoffelproducent-forening Familielandbrugets Familieudvalg Flensted A/S, Forskningsforeningen frugt, grønt og kartofler Fødevarestyrelsen G-Kartofler Grindsted Landbrugsskole Kartoffelhandlerforeningen Kartoffelkompagniet Kost- og ernæringsforbundet Landbrugets kartoffelfond/lkf Vandel Sjællands kartoffelavlerforening Specialudvalget for kartofler Kostrådet anbefaler at spise fuldkornsbrød hver dag, og vælge fuldkorn først når du spiser morgenmadsprodukter, brød, ris eller pasta. Spis mindst 75 gram fuldkorn om dagen. Det anbefales at gå efter produkter med fuldkorns logoet når du køber ind. Formålet med etablering af et Saltpartnerskab er at styrke fokus på salt og sundhed i forhold til det danske fødevareerhverv, mad- og sundhedsprofessionelle samt de danske borgere med henblik på at sænke borgernes saltindtag og dermed forbedre folkesundheden. At man køber økologimærkede produkter. Kostrådet anbefaler at spise kartofler hver dag, men kan variere med fuldkornris eller fuldkornpasta et par gange om ugen. Fuldkorn indeholder kostfibre og kostfibrene har betydning for, at man føler sig mæt, og det er derfor med til at bekæmpe fedme. Fedme øger risikoen for en lang række sygdomme. Dvs. forebygger du fedme, fx ved at spise flere fuldkornsprodukter, er du også med til at forebygge sukkersyge, hjerte-karsygdomme og forskellige kræft former. Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner, det vigtigste er at alle dele af kornet er taget med, også skaldele og kim. Det er nemlig her, at de fleste mineraler og vitaminer sidder. Et lavere saltindtag vil nedsætte blodtrykket og risikoen for at få og dø af hjerte-kar-sygdom. Da danskerne i gennemsnit får 80-90% af deres saltindtag fra fødevarer og måltider vi køber, vil fokus for saltpartnersskabet primært være på reduktion af salt i produkter i supermarkederne, i kantinemad og i udespisningsbranchen generelt. Der bliver taget hensyn til miljø og dyrevelfærd. Og der bruges ikke sprøjtemidler i den økologiske produktion. Der er ikke tilsat kunstige tilsætningsstoffer i økologisk mad. Kartofler er fedtfattige og indeholder kostfibre, B- og C vitaminer. Pärsons pålæg Igennem mange år har vi sat en ære i at beholde den værdifulde smag, som naturen har givet os. Resultatet er, at nogle af vores velsmagende pålæg varianter har opnået det grønne nøglehul. For dig som forbruger betyder vores smagskoncept 1000 muligheder, at du kan nyde vores pålæg på mange måder og i mange sammenhænge. Brug Pärsons pålæg til din frokost, i din salat, som topping på din pasta eller fold pålægget om dine grønne asparges, og giv dem en tur på grillen. Pärsons Danmark Tingbjergvej Bjæverskov Tlf

10 Annonce Thorfisk kender den friske fisk RÅVARENS KVALITET HAR AFGØRENDE BETYDNING FOR DET FÆRDIGE PRODUKT. Ideen hos Thorfisk er at gøre det nemt at spise frisk fisk. Så derfor finder du fisken i supermarkedets køledisk i portionsstørrelser og uden ben, siger salgs og marketingdirektør Lars Christensen. Fisk er som skabt til Nøglehulsmærket HOS THORFISK BEHØVER MAN IKKE ÆNDRE PÅ INGREDIENSERNE FOR AT FÅ NØGLEHULSMÆRKE PÅ PRODUKTERNE. RÅVAREN LEVER OP TIL KRAVENE FRA NATURENS HÅND. Kig ned i køledisken i dit lokale supermarked. Der finder du sandsynligvis pakker med frisk fisk med et Nøglehul på emballagen. Og netop emballagen var alt, hvad Thorfisk behøvede at ændre, for at virksomhedens produkter kunne leve op til fx Nøglehulsmærkets krav. Vores friske, portionsklare laks, rødspætter og torsk lever uden problemer op til kravene. Men det gør vores fiskefars og frikadeller også, for det er fremstillet af magre fisk, siger salgs- og marketingdirektør Lars Christensen. Han peger på, at der er gode sidegevinster ved at spise fisk. Fisk som eksempelvis laks, sild og makrel er rige på D-vitamin og indeholder såkaldte omega-3 fedtsyrer, siger han. Thorfisk har gjort det nemt for forbrugeren at træffe det sundere valg ved at skære fisken ud i portionsstørrelser, fjerne alle ben og alt unødvendigt skind på fx rødspætter og torsk, mens laksestykkerne beholder skindet på, fordi det er godt at stege dem på skindsiden. Stort udvalg Samtidig arbejder vi på, at supermarkederne præsenterer flere forskellige slags fisk, så forbrugeren nemt kan vælge mellem både hele stykker fisk, fars og færdige fiskefrikadeller, siger Lars Christensen. Gennem de senere år har forbruget af fisk været svagt stigende, og samtidig er forbrugerpriserne faldet. Priserne er faldet med op til 25 procent, så nu er valget mellem fisk og kød prismæssigt blevet endnu mere lige. Og for fisken gælder det, at det også er en god kilde til protein det er svært at sige noget dårligt om fisk, siger Lars Christensen. Thorfisk er en erfaren producent af friske, ferske og frosne fiskeprodukter. Vi har eksisteret i mere end 60 år og har med årene opbygget et indgående kendskab til fisk og forarbejdning af fisk, siger Lars Christensen. Virksomheden beskæftiger ca. 250 medarbejdere, og er i dag en del af den norske koncern Norway Seafoods ASA, der er en af de mest markante virksomheder inden for fiskebranchen globalt set. Ligesom andre forarbejdede produkter gælder det også for vores friske fiskeprodukter, at en forudsætning for det bedste færdige produkt starter med den gode råvare. For at kunne producere og levere produkter af den bedste kvalitet må vi have adgang til den bedste råvare de friske fisk. Thorfisk er repræsenteret med egne afdelinger langs de danske kyster, så vi dækker alle farvande omkring Danmark. Derudover har vi repræsentanter på stort set alle fiskeauktioner i landet. På den måde er vi konstant sikret de bedste råvarer, siger Lars Christensen. Og vi lægger stor vægt på råvarens friskhed og kvalitet. Vores indkøbere undersøger fiskene meget kritisk og køber kun de allerbedste fisk helst fisk fra mindre fiskerbåde med en kort fangstrejse. Inden vi anvender den friske fisk i vores produktion, bliver de enkelte partier bedømt på helt specifikke friskhedstegn, blandt andet at skindet skal være blankt og glinsende, gællerne skal være røde - ikke slimede, og fiskekødet skal være fast og spændstigt. Når man har købt frisk fisk i supermarkedet, bør man følge nogle enkle råd, så man opnår det bedste resultat i køkkenet: Læg fisken i køleskabet straks efter indkøbet. Om sommeren er det vigtigt at tænke på, at fisken ikke ligger for lang tid i en varm bil, men hurtigt kommer på køl igen. Hvis man ikke anvender fisken samme dag, som den er købt, bør den fryses ned. Optøning skal ske i køleskabet og ikke ved stuetemperatur. Brug forskellige redskaber og skærebrætter til fisk og grønsager, så bakterier ikke spredes mellem de forskellige råvarer. Thorfisk hvert år leverer mere end ton frisk fisk ud til de danske forbrugere? Thorfisk har fjernet alle ben og unødigt skind fra fi l e t p r o d u k t e r n e. Den danske fisk, som Thorfisk køber, altid er af E-kvalitet, der er branchens betegnelse for fisk af Ekstra god kvalitet.

11 forår Smagen af Læs mere om vores produkter på

12 CASE... Alt om Kost sender gratis elektronisk nyhedsbrev ud om sund mad og livsstil en gang om ugen med det sidste nye? Der er nyt til privatpersoner, sundhedsfaglige eksperter, virksomheder og interesseorganisationer. Du kan tilmelde dig på WILLI HANSEN NØGLEHULLET GIVER PLADS TIL FORANDRING Nøglehulsmærket skal til hver en tid være forbrugernes ledetråd for, at de mærkede varer er et sundere valg. Men bag kulisserne forandrer mærket sig løbende, f.eks. når ny forskning gør myndigheder og producenter klogere. Udseendet kommer ikke til at forandre sig. Den grønne cirkel med det hvide nøglehul i midten skal være forbrugernes trygge holdepunkt, når de vil købe sundere ind. Heller ikke garantien for, at når et produkt er nøglehulsmærket, så lever det op til en vis standard, forsvinder. Men kriterierne for, hvornår et produkt kan få et nøglehulsmærke, kan forandre sig løbende. Det fortæller kontorchef i Fødevarestyrelsens ernæringskontor Else Molander: F.eks. er der lige nu ingen kriterier, når det gælder dressinger og sovse. Disse fødevaregrupper er i vækst, og det vil være naturligt, at vi på et tidspunkt får en række kriterier ind, så man også kan mærke disse grupper med et nøglehul, siger hun. Når det gælder kødprodukter er krav til fedtindholdet (max 10%) blevet prioriteret, siger Else Molander, men til den næste revision vil der sandsynligvis blive stillet krav til saltindholdet. Det skal vi have kigget på og opsat nogle kriterier for. Herefter får producenterne en vis overgangstid, så de kan leve op til dem, siger hun. Myndighederne følger hele tiden med i den nyeste forskning og resultater, der kan have betydning, vil blive indarbejdet i Nøglehulsmærket. Nøglehulsmærket er et fælles nordisk mærke, og kriterierne bliver derfor fastsat i samarbejde med de svenske og norske myndigheder. Grundlæggende ligner vores fødevarevalg og spisevaner hinandens - og derfor er det forholdsvis nemt at finde fælles kriterier, fortæller Else Molander. Kundernes krav til fastfood har aldrig været større, og derfor satser fastfoodkæden 7-Eleven på Nøglehulsmærkede produkter. Grøn fast food hitter hos 7-Eleven 7-Eleven har stor succes med en række nøglehulsmærkede sandwich og salater, der byder danskerne på et sundere alternativ i en travl hverdag. Nøglehulsmærket er blevet et pejlemærke for et sundere valg for fastfood-kunder, som har fokus på helbred, men mangel på tid. Stadig flere idrætshaller serverer Silkeborg har gjort en særlig indsats for at tilbyde sundere mad i kommunens idrætshaller, hvor projektet er en succes hos både idrætsudøvere og bestyrere. I Silkeborg har man skiftet friturestegte pommes fritter ud med ovnbagte og serverer slush-ice lavet på frugt. Et sundhedsprojekt i kommunen har gjort stor forskel på menuerne i idrætshallernes cafeteriaer, selvom slik og sodavand stadig står på hylderne. Vi startede projektet op med tre idrætshaller, som alle har været glade for at få rådgivning. Vi har været i tæt dialog med forpagtere og cafeteriabestyrere og har sammen fundet frem til sundere alternativer som pølser med et reduceret indhold af fedt, ovnbagte Det skal være sundere, og det skal gå stærkt. Kundernes krav til fastfood har aldrig været større, og derfor satser fastfoodkæden 7-Eleven på nøglehulsmærkede produkter, der lever op til ønsket om sundere mad, hvor der spares på salt, fedt og sukker og kan købes på farten. Folk vil være sundere og fokuserer i stigende grad på deres helbred. Samtidig er de stressede i hverdagen og har ikke altid overskud til at prioritere sundere Sport og sundhed hænger bedre sammen i Silkeborg Hallerne. ANDREAS SZLAVIK pommes fritter og masser af frugt og salat. Det har generelt set været en succes, selvom det desværre ikke er alle cafeterier, der tør tage chancen. Nogle er mere konservative end andre, siger Heidi Simonsen, projektkonsulent i Silkeborg Kommune. Alf Christensen er idrætsinspektør i Silkeborg Kommune og mener, at projektet har gjort en stor forskel for den usunde madkultur i idrætshallerne. Alle ved, at idrætshaller er fyldte med pommes fritter og pølser, sådan har madkulturen altid været. Men Spar på salt, spar på sukker, spar på fedt, spis flere fibre og fuldkorn

13 Nøglehullet fra 2012 kan findes på små og store måltider på mange nye arenaer fx i kantiner, restauranter og tankstationer? madvarer. Derfor ser vi det som vores opgave at tilbyde sundere fastfoodalternativer. Her er nøglehulsmærket med til at sikre, at vi lever op til vore egne krav til kvalitet samt til myndighedernes krav til et sundere valg, siger Morten Vedel, som er indkøbschef for 7-Eleven. Mærket er et blåstempel Den nøglehulsmærkede fastfood forudsætter et omfattende udviklingsarbejde, og 7-Eleven har løbende måttet forbedre kvaliteten og indholdet af deres produkter. Det har taget et års tid at nå frem til den endelige sandwich-version, som vi er godt tilfredse med. Antallet af kalorier og mængden af fedt er reduceret, og vi har testet vores sandwich op mod 100 gange, før den både smagsmæssigt og lovgivningsmæssigt har levet op til kravene. Vi har især brugt lang tid på at finde den optimale type brød og har af samme grund skiftet brødleverandør. Folk vil ikke gå på kompromis med smagen, og det vil vi heller ikke, siger Morten Vedel. Men satsningen med konceptet, som de kalder Green to Go har været en succes. Konceptet indeholder en række friske salater, sandwich og andre sundere produkter, som alle er nøglehulsmærkede. Ifølge Morten Vedel er konceptet populært blandt kunderne, fordi de sparer tid og slipper for at bekymre sig om, hvorvidt de spiser sundere eller ej. Nøglehulsmærket er et stempel for sundere mad. Der er mange danskere, der ikke kan finde ud af at læse en ingrediensliste med kalorier, kilojoule osv. Derfor er det meget positivt, at myndighederne har opfundet dette symbol, som hjælper forbrugere til at få overblik over produktet. Nøglehulsmærket giver kunderne en mulig hjælp til at vælge sundere. De kan spise grøn fastfood uden at synde. Sandwich hitter Fastfoodkæden har især haft succes med deres Nøglehuls-sandwich. Siden lanceringen af Green to Go-konceptet i sommeren 2010 er salget af sandwich fordoblet. Modtagelsen blandt kunderne har været rigtig god. Vi sørger dog for at forbedre os løbende og tænker hele tiden over, hvad næste skridt skal være, siger Morten Vedel. Det næste sunde tiltag hos 7-Eleven bliver en række nøglehulsmærkede færdigretter, som skal gå under navnet DeliBag. Her er der lagt vægt på smag, sundhed og convenience, fortæller Morten Vedel. Med lanceringen af DeliBag har vi taget det næste vigtige skridt i retningen af flere sundere alternativer i vores butikker. DeliBag-menuerne blev lanceret d. 14. februar og består i f.eks. kalvefrikassé, kylling Coq au vin, boeuf stroganoff og en vegetarret. Trine Baadsgaard Saftigt og lækkert til madpakken! sundere mad Silkeborg Kommune har besluttet, at vi kan gøre det bedre. Når man skal vende en hel madkultur, må man tage små skridt, siger han. Hos Odd Kopperud, som er daglig leder af cafeteriet i Silkeborghallerne, har den nye menu også vakt glæde. Her er omsætningen steget, mens vægten er faldet. Jeg har tabt 20 kilo. Nu serverer vi groft brød, frugt og salater. Kunderne er glade, og omsætningen er steget. Det har givet os blod på tanden, siger Odd Kopperud. Trine Baadsgaard GRATIS RÅDGIVNING TIL KOMMUNER Kommuner, der ligesom Silkeborg ønsker fremme et sundere udbud af fødevarer i deres idrætshaller, kan få gratis rådgivning fra Fødevarestyrelsens Alt om kost s rejsehold. Rådgivningen tager udgangspunkt i kommunens overordnede politikker for sundhed, børn og unge. Rejseholdet fungerer som sparringspartner for medarbejderne i kommuner i processen med at få sundere mad i idrætshallerne. Rejseholdet kan kontaktes på eller via Vil I have de sunde stævnesnacks på banen? Stævnesnacks er små bægre med udskåret frugt og grønt, der giver energi på banen. Hvis I vil sælge sunde snacks til jeres næste stævne, kan I købe en kasse med frugt, grønt og bægre til rabatpris. Første gang I bestiller Stævnesnacks får I en gratis værktøjskasse til en værdi af 1000 kr. Med den er frugt og grønt lige til at skære ud og I beholder selv hele overskuddet fra salget. Bestil Stævnesnacks i dag og deltag i konkurrencen om et gavekort på 1000 kr. til Coops butikker. Stævnesnacks er et samarbejde mellem Danmarks Idræts-Forbund og FDB. Læs mere på Spørgsmål kan sendes til Bestil Stævnesnacks på

14 Annonce Sundhed skal være et valg SOM LEVERANDØR AF DANSKERNES FORETRUKNE LEVERPOSTEJER OG PØLSER, HAR STRYHN S OG LANGELÆNDER ARBEJDET BEVIDST PÅ AT UDVIKLE NØGLEHULSMÆRKEDE PRODUKTER, DER IKKE GÅR PÅ KOMPROMIS MED SMAG OG KVALITET. TIL DET HAR DE FÅET HJÆLP AF EN ÆRKEDANSK RÅVARE: KARTOFLEN. De nøglehulsmærkede hotdogpølser fra Langelænder er lavet bl.a. med kartofler for at holde fedtprocenten nede og smagen i top. Foto: Christoffer Askman At leve sundt skal være positivt, og noget man vælger til. Så snart det lugter af afsavn, mister folk interessen. Det er baggrunden for, at både Stryhn s og Langelænder i deres udvikling af nye produkter, helt klar har valgt at kaste sig over en positiv vinkel. Vi ved utrolig meget om vores forbrugere og tager udgangspunkt i deres situation. Alle vores undersøgelser og test viser, at ordet light f.eks. giver associationer til noget, der ikke smager af noget og hvor man egentlig helst ville have haft noget andet, siger innovationschef hos Stryhns Susanne Teilman og fortsætter: Nøglehulsmærket er udtryk for det positive tilvalg. Ved at vælge produkter med det mærke, tager man aktivt et sundere valg. Nøglehuller på pakkerne Både Stryhn s og Langelænder har bevist arbejdet med at få flere af deres produkter Nøglehulsmærket. Som danskernes foretrukne leverandør af leverpostej og pølser, har vi hele tiden gerne villet være med, fordi vi mener, at vi har noget at byde på, hvad angår smag og kvalitet, siger Susanne Teilmann og forklarer, hvorfor det teknisk kan være svært at fjerne fedtet fra et produkt: Fedtet betyder selvfølgelig noget for smagen, men også meget for konsistensen og saftigheden, idet fedtet er med til at binde væsken. For at løse den udfordring har Stryhn s og Langelænder vendt sig mod en gammelkendt dansk råvare, nemlig kartoflen. Kartoflen har mange gode egenskaber og kan blandt andet binde væske. Og så er det en råvare vi og forbrugerne forbinder med noget positivt, siger Susanne Teilmann. Resultatet er blevet produktet Fransk cremet Letpostej med 9 pct. fedt og den er blevet rigtig positivt modtaget og har lynhurtigt indtaget positionen som den førende postej inden for sit segment, fortæller Susanne Teilmann. Sundere alternativ Med pølser er det en lidt anden historie. Her har vi konsekvent undladt at bruge ordet let og light, fordi folk typisk ikke spiser pølser så ofte og når de gør, så vil de have noget, der smager af noget. Men vi ved også, at hvis vi laver mere lødige pølser, så spiser de dem oftere, og det er det alternativ, vi gerne har villet give dem, fortæller Didde Dønbo, der er produktchef for Langelænder. Og i udviklingen af en Nøglehulsmærket pølse var det også kartoflen, man tyede til. Ved at bruge kartofler bevarer du en god og saftig smag, selvom du tager en del af fedtet ud. Hotdogpølsen, som vi kalder den, har 9 pct. fedt, fortæller Didde Dønbo. Pølsen er forholdsvis nylanceret, men allerede populær. Vi har ramt nogle forbrugere, der har savnet det her produkt og deres tilbagemeldinger er overvældende positive, siger Didde Dønbo. Susanne Teilmann lægger vægt på, at man aldrig kan fjerne de fuldfede produkter og aldrig kan erstatte deres smag, men ved at kunne tilbyde sundere alternativer, der også smager godt, giver man forbrugerne et valg muligheden for et positivt tilvalg. Derfor vil jeg bestemt heller ikke udelukke, at vi kommer med flere nøglehulsmærkede produkter, slutter hun. Lever, spæk, løg, ansjoser og krydderier det er grundingredienserne i en Stryhns leverpostej. Et forstørret husmorkøkken BÅDE STRYHN S OG LANGELÆNDER, DER HAR SAMME EJER, SÆTTER EN ÆRE I AT LEVERE PRODUKTER AF HØJ KVALITET. Vores råvarer er friske og man vil til enhver tid kunne kende dem, hvis man ser vores produktion. Hos Stryhn s får vi friske svinelevere hver morgen og masser af friske løg fra Bogense. Her er ingen frosne kødblokke af ubestemmelig karakter, fortæller innovationschef Susanne Teilmann fra Stryhn s. Også på fabrikken i Simmerbølle på Langeland sætter man en ære i de friske råvarer. Det er selvfølgelig råvarer i meget større mængder end i et almindeligt køkken, men det er faktisk også den eneste forskel. Vi får friske bove, snitter og tarme og benytter os af de gode gamle håndværkstraditioner, fortæller produktchef fra Langelænder Didde Dønbo. Begge er enige om, at dette er den væsentligste årsag til, at de er markedsledende på deres produkter. Vores produkter smager så godt som de gør, fordi de er lavet af friske råvarer, så de beholder saftighed, smag og konsistens, siger Susanne Teilmann. Stryhn s - gør hverdagen go www. langelaender.dk

15 AAU FOOD RESEARCH VIDEN INNOVATION TEKNOLOGI KOMMUNIKATION GLOBAL PRODUKTION Aalborg Universitet (AAU) har igangsat en tværvidenskabelig forskningsindsats på fødevareområdet, der kan bidrage til en fortsat positiv udvikling af dansk fødevareforskning, -innovation, -uddannelse og rådgivning AAU FOOD RESEARCH. AAU Food Research styrker innovation indenfor fødevaresektoren og har et integrereret samarbejde med offentlige og private virksomheder. AAU Food Research har et særligt fokus på Mad til Mange og bidrager med ny viden på områder, hvor Aalborg Universitet har spidskompetencer - eksempelvis inden for Industriel Produktion, Folkesundhedsernæring & Måltidsvidenskab, Software og IT-udvikling, Sundhedsvidenskab, Oplevelse og Design, Samfundsudvikling og Planlægning, Bioteknologi, Bæredygtighed, Læring og Kommunikation. FREMTIDENS SYGEHUSMÅLTID AAU starter nu projektet FoodServinSPIRe på Aalborg Sygehus, der bygger på erfaring fra det regionale projekt Food +. Her er der blevet kigget på sundhedssektorens problemer med madspild, underernæring blandt patienterne og de ansattes usunde spisevaner. Sygehusets egne data om patienter, mad og interne processer udnyttes systematisk i en proces, der optimerer mulighederne for at den enkelte patient selv kan vælge, hvad han eller hun vil spise. Herved øges lysten til at spise og madspildet reduceres. Moderne kommunikationsmetoder udnyttes og lokale virksomheder deltager. Projektet, der er bevilliget af DSF og RTI, er en del af et større SPIR projekt med deltagelse af mange INTERAKTIV FROKOST FOR BØRN FRIDA er et forskningsprojekt, der gør frokosten i børnehaven til aktiv læring. Formålet er at udnytte sundhedspotentialet i dagsinstitutionernes nye madordninger fuldt ud med aktiviteter så som smagstræning, madsprog, køkkenhaver og sæsonernes variationer. Projektet skal give øget viden om, hvordan madordninger i børnehaven gør en forskel, når fysiske rum i børnehaven kan designes og udvikles til fremme af bedre madoplevelser. FRIDA er støttet med midler fra Nordea-fonden. PH.D. FORSKNING OG UDDANNELSE AAU har også fokus på at skabe innovative uddannelser såsom en ny fødevarekandidatuddannelse. Inden for det seneste år har AAU optaget 15 Ph.D studerende inden for fødevareområdet. I sommer deltog 25 internationale Ph.D studerende i et Summer School program indenfor Food Design, hvor de udviklede et fast food koncept til en dansk forlystelsespark. Her var der blandt andet fokus på design af fastfood og emballage til en målgruppe af bedsteforældre og børn. Kurset var sponsoreret af deltagende virksomheder. FACTORY OF THE FUTURE AAU er spydspids og koordinator på et ansøgt EU-projekt om at udvikle fremtidens fødevarevirksomheder sammen med 13 partnere. Formålet er at beskrive en forskningsstruktur som kan imødekomme industriens behov for udvikling af produktionsforskning på fødevareområdet. AAU indgår med ekspertise i Informations & Kommunikations Teknologi, produktionsforskning og robotteknologi. BÆREDYGTIG RESSOURCEUDNYTTELSE AAU er førende inden for bioteknologisk forskning, der bruges til nye bæredygtige biologiske løsninger på vigtige problemer. Blandt andet med en række projekter, som har til formål at udvikle teknologier til udnyttelse af restprodukter fra landbrug og fødevarevirksomheder til udvikling af nye fødevareingredienser, dyrefoder, biobrændsler og biokemikalier. FISKETEATER I HIRTSHALS OG MADX AAU er en aktiv partner i Fødevareministeriets Madexperimentarium i Roskilde og Hirtshals, hvis formål er at løfte den danske madkultur, styrke uddannelsesmulighederne og fremme et innovativt fødevareerhverv. Med Fisketeateret får AAU fokus henvender sig til det offentlige publikum med oplevelsesforestillinger, der giver ny viden om den mad vi spiser, og som skal motivere til et rigere liv. Der bliver fokus på de interaktive udviklingsprocesser, som aktører i hele fødekæden har brug for - lige fra producentnetværk til fødevarevirksomheder og kokke. Eksempelvis fødevaredesign, effektivitet og brugervenlighed af nye fødevarerelaterede IT-løsninger og madoplevelse.

16 CASE 7 ud af 10 af dem der kender Nøglehulsmærket oplever, at mærket gør det nemt for dem at vælge sundere madvarer i indkøbssituationen i større eller mindre grad? På Hyldegården i Gladsaxe laver Else Marie Sørensen sund mad til 110 børn hver dag. Børn er et herligt publikum at lave mad til FOR FODEN AF DE MARKANTE HØJHUSE I GLADSAXE LIGGER INSTITUTIONEN HYLDEGÅRDEN. HER FÅR 110 BØRN OG 25 VOKSNE HVER DAG SUNDERE MAD EFTER ALLE KUNSTENS REGLER. AF: TRINE BAADSGAARD FOTO: WILLI HANSEN Her er Nøglehulsmærket oplagt at tale om, fordi det også er et symbol, der appellerer til børn. Man behøver bare at gå efter duften af nybagt brød, når man kommer ind ad døren i daginstitutionen Hyldegården. Så kommer man nemlig automatisk ud i det store lyse rum, hvor hyggelige sofagrupper og en enorm ridderborg dominerer. I den ene ende står institutionens kok og madmor Else Marie Sørensen og er i gang med et af sine utallige daglige gøremål. På bordet foran hende står friske krydderurter, en kaffemaskine brummer i baggrunden og på den hvide tavle står dagens menu: Kyllingefrikadeller, bagte kartofler, agurkestave og grønt dip med pesto, rød basilikum og spidskommen. Og som eftermiddagsmad: hjemmebagt grovbrød og frugt. God mad og dårlig mad Det er tre år siden, at børnehaven på foranledning af kommunen indførte mad i institutionen. Maden følger selvsagt myndighedernes anbefalinger om mange grøntsager, brød, pasta og ris af fuldkorn og mælkeprodukter med en bestemt fedtprocent. Men udover at maden er sund og varieret, er det vigtigt for institutionens leder Charlotte Hornbøll Sturm, at der også er et pædagogisk omdrejningspunkt i forbindelse med maden. Børnene lærer at dække bord, at sidde pænt og at tale sammen på en gode måde, når Spar på salt, spar på sukker, spar på fedt, spis flere fibre og fuldkorn

17 mere end halvdelen af dem der kender Nøglehulsmærket ved, at det er Fødevareministeriet eller Fødevarestyrelsen, der står bag mærket og mere end 7 ud af 10 har tillid til mærket? SUND MAD OG SUNDE VALG VÆLG DEN RIGTIGE VIDEN OG EKSPERTISE Vores medlemmer arbejder professionelt med maden, mennesket, ernæring og sundhed. De står for 1 million måltider om dagen og udgør derfor en af hjørnestenene i både det daglige og det forebyggende sundhedsarbejde i Danmark. Kost & Ernæringsforbundet er fagforening og interesseorganisation for ernæringsassistenter, ernæringshjælpere, ernæringsteknologer, kliniske diætister, køkkenassistenter, køkkenledere, økonomaer og professionsbachelorer i ernæring og sundhed. Vores medlemmer har blandt andet ansvaret for ernæring, sundhed og den gode hverdagsmad i institutioner, på skoler, arbejdspladser, hospitaler og plejecentre. Læs mere på vi spiser og herunder selvfølgelig også at tale om, hvad der er god mad, og hvad det gode gør for kroppen, siger Charlotte Hornbøll Sturm. Else Marie Sørensen supplerer: Her er Nøglehulsmærket oplagt at tale om, fordi det også er et symbol, der appellerer til børn. Hvad det betyder, og hvad der er inden i det. Den snak vi kan have om det, spreder sig jo, så de også kigger efter det, når de f.eks. handler ind med deres forældre. På den måde kan mærket være et pædagogisk redskab, siger Else Marie Sørensen. Spiselyst smitter Og Else Marie Sørensen elsker at lave mad til de mange børn. Børnene er et herligt publikum at lave mad til. De er så umiddelbare, og du får det råt for usødet, hvis der er noget, de er utilfredse med. Der er altid udfordringer med børn, der vægrer sig ved at spise noget, der er anderledes, men på Hyldegården har de fundet en god gænge, der gør, at Else Marie kan skubbe grænsen en lille smule hele tiden. I dag laver jeg f.eks. en dip med Else Marie Sørensen spidskommen, og jeg oplever faktisk, at børnene har et åbent sind, og at det i den grad smitter, hvis sidekammeraten ikke er bange for at prøve noget nyt, fortæller Else Marie Sørensen. Charlotte Hornbøll Sturm supplerer: Køkkenet er jo på mange måder institutionens lille hjerte. Det er der, man får noget at spise og er ofte det sted, man føler sig tryg, og det smitter, når børnene i løbet af formiddagen kan se Else Marie snitte, hakke, røre og lige så langsomt begynde at dufte maden, slutter hun. Vidste du at Bonduelle Gourmet Majs: Er Nøglehulsmærket Er uden tilsat sukker Har højt fiberindhold Indeholder folsyre Har Easy Open låg En nem og sikker åbning uden skarpe kanter Et valg med god smag!

18 Annonce Vi vil være danskernes sundere valg QUAKER INSISTERER PÅ AT LAVE SUNDERE MORGENMADSPRODUKTER AF HØJ KVALITET OG GOD SMAG TIL DANSKERNE. DERFOR GÅR DE MÅLRETTET EFTER AT MÆRKE DERES PRODUKTER MED NØGLEHULLET. langsomt, så vænner folks smagsløg sig til den ændrede smag, siger Eric Norling. Marketing Manager, Eric Norling og produktansvarlig Else Eikers. Hos Quaker var de klar fra Dag 1, da Nøglehulsmærket i 2009 blev introduceret i Danmark. Nøglehullet har simpelthen været en integreret del af vores strategi igennem mange år. Vi VIL have Nøglehulsmærket på så mange af vores produkter som muligt, som en garant for at vi tilbyder forbrugerne et sundere valg i morgenmadskategorien, siger Marketing Manager hos Quaker, Eric Norling. Quaker er i Danmark især kendt for OTA Solgryn og så for Frasfamilien altså Havre-, Mini-, Spelt-, og Rug Fras produkterne. Og i flere år har Quaker bevidst arbejdet for at blive det sundere alternativ, når der skal spises havregryn og andre kornprodukter til morgenmad. Ny smag tager tid Men selvom alle medlemmer af Frasfamilien i dag er Nøglehulsmærket, har det taget noget tid at komme dertil. Vi har i de sidste 10 år konsekvent arbejdet på at få indholdet af især sukker og salt ned i vores produkter og nu er vi, hvor vi skal være. Og for at være ærlig, så er det utrolig svært og er noget, der kræver tilvænning. Derfor kan man ikke gøre det fra den ene dag til den anden. Men erfaringerne fra bl.a. Sverige, hvor Nøglehullet har været brugt i 20 år, viser, at hvis man foretager ændringer gradvist, så kan vi alle vænnes os til mindre sukker og salt, siger Eric Norling. Hver gang f.eks. sukker- og saltindholdet er blevet ændret er det blevet testet af vore forbrugere. For smagen vil vi ikke gå på kompromis med. Men gør man det meget Sund morgenmad til børn Mange morgenmadsprodukter til børn har et lidt blakket ry på grund af sukkerindholdet. Det er det ry, som Quaker gerne vil gøre noget ved, ved konsekvent at holde sukker, salt og fedt nede i produkterne og samtidig have et højt indhold af fiber og fuldkorn. Som de første på markedet har Quaker lanceret et nøglehulsmærket børneprodukt, nemlig Mini Fras, der med deres størrelse og festlige indpakning skiller sig ud fra de andre i Fras-familien, fortæller Else Eikers og fortsætter: Man kan ikke forlange at forbrugerne forstår de lange næringsdeklarationer, og derfor er sådan et mærke som Nøglehullet ekstremt vigtigt. Nøglehullet viser klar vej til et sundere valg. Så Quaker hjælper gerne med til at få mærket udbredt. Når vi laver avisannoncer eller tv-reklamer har Nøglehulsmærket altid en tydelig placering, siger Eric Norling. Undersøgelser viser, at i Sverige kigger 72 pct. af forbrugerne efter mærket, når de er i tvivl om det sundeste valg. Jeg er sikker på at sådan vil det også blive i Danmark, slutter Eric Norling. QUAKERS NØGLEHULS MÆRKEDE PRODUKTER: Solgryn Solgryn Grovvalsede Økologiske Solgryn Havre Fras Havre Fras - Økologiske Spelt Fras - Økologiske Rug Fras Mini Fras Emballagen var for farve strålende Mini Fras er Quakers bud på sund morgenmad til børn. Mini Fras har både fuldkornslogo og Nøglehulsmærket. Og det er faktisk det eneste produkt til børn, der er Nøglehulsmærket. Derfor ønskede Quaker som noget helt naturligt, at emballagen til Mini Fras var farvetrålende og udtrykte noget, der appellerede til børn. Men den gik ikke. Vores test viste simpelthen at så sprang mødrene fra, fordi den farvestrålende emballage signalerede produkter med meget sukker, fortæller Else Eikers. I dag er kartonerne til Mini Fras mere afdæmpede, men der er dog tegninger, quizzer og andre børnevenlige ting på emballagen i stedet for.

19 Dansk kylling - det lette valg Med den nye klar til brug tun fra John West kan du lynhurtigt og uden at svine i køkkenet tilberede en sund og smagfuld ret. Prøv selv! Find John West produkterne bl.a. i Føtex og Bilka!

20 NOTA BENE pligendit, sam hari am quatem quiaece rchillo remquatatur, cuptam et exeratenecte et? I forbindelse med Fødevarestyrelsens kampagne for Nøglehulsmærket pligendit, sam hari am har quatem flere supermarkeder over hele quiaece rchillo remquatatur, landet gjort noget cuptam et exeratenecte et? ekstra ud af deres butikker. Her er det Kvickly i Valby Spar på salt, spar på sukker, spar på fedt, spis flere fibre og fuldkorn

21 Nøglehullet er på facebook.com/noeglehullet Bliv fan og følg med i hvordan Nøglehullet præger en sundere udvikling. SUPERMARKED Indretningen af butikker kan fremme salget af sundere varer PLACERINGEN AF VARER I SUPERMARKEDERNE HAR STOR BETYDNING FOR DE ENDELIGE SALGSTAL. DET BETYDER, AT BUTIKKERNE I HØJ GRAD KAN VÆRE MED TIL AT FREMME SALGET AF SUNDERE PRODUKTER. AF: TRINE BAADSGAARD FOTO: WILLI HANSEN Vi var overraskede over, hvor mange nøglehulsvarer vi kunne sælge, bare ved at trække dem frem til kunden. Der er mere strategi i dit lokale supermarked, end man skulle tro. Varerne bliver placeret på velovervejede steder i butikken, for eksempel på hylder i skulderhøjde eller ved siden af kassen, og den snoede vej gennem supermarkedet er langt fra tilfældig. Når varerne bliver placeret på strategisk optimale pladser, så stiger salget, og derfor kan supermarkederne være med til at fremme salget af sundere varer, fortæller Mogens Bjerre, som beskæftiger sig med konceptudvikling og udvikling af detailhandelskæder på CBS. Hvis man vil stimulere kunderne til at købe sundere varer, så skal butikkerne præsentere produkterne på attraktive lokationer. Det er eksempelvis ved kasselinjen, på reoler og ved alle de steder, hvor trafikken så at sige bliver brudt, og hvor kunden er nødt til at sætte farten ned. Her har kunden nemlig bedre tid til at orientere sig, og derfor stiger salget, siger han. Det skal kunne betale sig De gode varepladser i butikkerne er eftertragtede blandt producenter, men købmændene prioriterer altid de varer, som de ved, sælger bedst. I bund og grund handler det om, hvorvidt købmanden kan tjene penge på varerne eller ej. De varer, han kender godt, og som han ved vil sælge, de bliver også stillet godt strategisk i butikken. Derfor er det vigtigt, at producenten tænker over, hvor meget og hvordan købmanden kan tjene på varen. Fordelen ved Nøglehulsmærket er, at varerne er tydeligt stemplede, og at kunderne ikke skal bruge tid på at lede efter det. Det er en vare med høj dækningsgrad, og det skal producenterne tænke på, når de skal sælge dem til købmændene, siger Mogens Bjerre. Emballage betyder meget En vares indpakning er ligeså vigtig som dens placering i butikken. Hvis produktet skal sælge optimalt, skal emballagen være designet, så den virker attraktiv på kunderne. Vi ved fra undersøgelser, at emballage skal tiltrække kundens visuelle opmærksomhed, hvis den skal sælge. Den skal lynhurtigt kunne fortælle en historie, og det er især farver, former og billeder af glade mennesker, der virker fængende. Med mærker som Nøglehulsmærket og Økologimærket er det vigtigt at supplere med information på emballagen, der fortæller kunden, hvad mærkerne står for, så man kan læse om det senere, når man er kommet hjem, siger Adjunkt Jesper Clement, CBS. Et kæmpe nøglehul Fødevarestyrelsen satte sidste år en konkurrence i gang blandt supermarkeder med det formål at fremme salget af nøglehulsmærkede produkter. En af de ivrige deltagere var SuperBrugsen i Ullerød, som har skabt fokus på de nøglehulsmærkede produkter på flere kreative måder. Vi kørte konkurrencen i en måneds tid og har haft gode erfaringer med det. Vi lavede en stor nøglehulsindgang, som kunderne gik ind igennem. Derudover lavede vi specielle endegavle udelukkende med nøglehulsvarer og små nøglehul, som kunderne skulle række hånden igennem for at nå ind til varen. Dette gav nøglehulsvarerne et blikfang lidt ud over det sædvanlige, og kunderne tog rigtig godt imod vores tiltag. Vi fik desuden en madspecialist til at fremstille opskrifter udelukkende med nøglehulsmærkede varer, som kunderne kunne tage med sig hjem og afprøve i praksis. Jeg måtte flere gange om ugen printe flere opskrifter ud, da kunderne tog så godt imod disse. Derudover lavede vi et kort over butikken, så kunderne kunne se, hvor de sunde varer var placeret, siger Thomas Schaldemose fra SuperBrugsen i Ullerød. Sundhed sælger Konkurrencen har været en god erfaring for supermarkedet, som har opdaget, at sundere varer sælger godt. Derfor vil de fremover satse mere på de nøglehulsmærkede produkter. Vi var overraskede over, hvor mange nøglehulsvarer vi kunne sælge, bare ved at trække dem frem til kunden. Siden hen har det betydet, at vi ikke længere er nervøse for at satse på nøglehulsmærkede varer, når vi skal planlægge ugens salg. Før i tiden, når vi for eksempel solgte tortillas madpandekager, hev vi altid dem med hvede frem. Nu kan vi sagtens tage de nøglehulsmærkede med fuldkorn frem, og de klarer sig rigtig godt. Vi har opdaget, at de sundere varer også sælger, og det har betydning for, hvordan vi præsenterer varerne i dag. Vores omsætning er steget væsentligt efterfølgende, og vi solgte rent faktisk 55% flere nøglehulsmærkede varer sidste år, hvor det generelle marked har vokset med 12%. Det har været både lærerigt og sjovt at være med for personalet og har givet os i butikken en god erfaring for fremtiden. Jeg kan konkludere, at vores lokale tiltag i den grad har haft betydning på hele årets salg af nøglehulsvarer, siger Thomas Schaldemose fra SuperBrugsen i Ullerød. Kvickly i Valby. Netto - 21

22 31/01/ Hele dette tillæg er en annonce fra Fødevareministeriet NØGLEHULLET er Fødevarestyrelsens undervisningssite om sund mad og livsstil til til unge mellem 10 og 14 år? NØGLEHULLET PÅ UDENLANDSK Idag taler danskerne andet end dansk, og derfor udkommer brochurerne om mærket nu på i alt 14 forskellige sprog. Nøglehulsmærket er for alle også for dem, der har svært ved at søge information om kost og sundhed på dansk og derfor har endnu sværere ved at forstå deklarationen på fødevarerne. Derfor besluttede Fødevarestyrelsen i 2010, sammen med Norge og Sverige, at oversætte informations-folderen om Nøglehulsmærket til en række etniske sprog. At det giver god mening, kan sundhedskonsulent Rúna Gisladottir fra Vejle Kommune tale med om. Folderen er et rigtig godt redskab, når vi skal forklare vores overvægtige etniske borgere, hvilke fødevarer de skal gå efter. Brochuren og mærket i det hele taget er et enkelt og meget anvendeligt redskab, siger Rúna Gisladottir, der især bruger brochurerne på arabisk og tyrkisk. Brochurerne kan downloades fra Nøglehullets hjemmeside og findes udover de nordiske sprog på: Engelsk, Arabisk, Bosnisk, Farsi, Kurdisk, Samisk, Somalisk, Sorani, Spansk, Tyrkisk, Urdu. ک را می شده د زد. من السههل السهل اختيار أشياء أكثر صحححية صحية Mærket bliver NØGLEHULSMÆRKET SKAL VÆRE TROVÆRDIGT OG TIL AT STOLE PÅ. DERFOR KONTROLLERER FØDEVARESTYRELSEN LØBENDE BRUGEN AF MÆRKET PÅ NØGLEHULSMÆRKEDE PRODUKTER. Nøglehulsmærket er kun stærkt, hvis der er troværdighed omkring mærket. Nøglehulsmærket er et ernæringsmærke der sidder på sundere produkter. Derfor skal Fødevarestyrelsen løbende og på stikprøvebasis kontrollere at de nøglehulsmærkede produkter lever op til de krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre og fuldkorn, som er bygget ind i lovgivningen om brugen af mærket. Vi igangsætter her i år den første, større landsdækkende kontrolkampagne for at sikre os, at de nøglehulsmærkede produkter lever op til indholdskravene på næringsdeklarationen. Der bliver blandt andet også ført kontrol med markedsføringen i detailhandlen og tilbudsaviserne, og så er vi selvfølgelig løbende i dialog med producenter og detailhandlere, siger jurist i Fødevarestyrelsens ernæringskontor Morten Carlmann Andersen. AF: TRINE BAADSGAARD FOTO: FØDEVARESTYRELSEN Fødevarestyrelsen tager kontrollen meget seriøst, da den giver Nøglehulsmærket den nødvendige troværdighed. Gavner alle Nøglehulsmærket er kun stærkt, hvis der er troværdighed omkring mærket. Vi er ikke ude på at fange producenterne eller andre, det er ikke tanken. Vi skal bare sikre os, at produkterne lever op til de krav, der stilles til brugen af Nøglehulsmærket. Det gavner både forbrugere, men også producenter og detailhandel, siger Morten Carlmann Andersen. Sundheden skal være i højsædet Sundhed er en af de store trends som Kornkammeret og Amo oplever for tiden. Over 30 pct. af deres produkter bærer derfor allerede nøglehulsmærket og flere vil helt sikkert komme til i den nærmeste fremtid. overholde kravene. Og når vi udvikler nye produkter, ser vi på, om vi kan få dem til at passe til nøglehulsmærkningen uden at skulle gå på kompromis med hverken smag eller kvalitet, siger Brand Manager Karina Terkildsen fra Kornkammeret. Over 30 pct. af Amos og Kornkammerets produkter er i dag nøglehulsmærkede. Vi kender alle de to mærker Amo, der med deres mel og melblandinger har været en del af det danske køkken i årtier, og så Kornkammeret, det økologiske mærke i de karakteristiske hvide pakker. Lige fra starten har det været vigtigt for de to mærker at bakke Nøglehullet op. Vi har dels kigget på eksisterende produkter for at se, om de kunne justeres for at Brødblandinger er populære Ligesom hos Kornkammeret oplever de også hos Amo en meget stor interesse for sundere produkter. Vi ser en tydelig sundhedstrend samt et øget fokus på at bage selv både fra bunden, men også med vores bageblandinger. Sidste år lancerede vi to nøglehulsmærkede koldhævede bolleblandinger, og de er blevet 22 -

23 MEXIKANSK FULLKORNSTORTILLA/ MEXICANSK FULDKORNSTORTILLA/MEKSIKOLAINEN TÄYSJYVÄVEHNÄTORTILLA VIKT VÆGT PAINO: Hele dette tillæg er en annonce fra Fødevareministeriet er Fødevareministeriets portal om sund mad, ernæring og livsstil? Her kan du altid finde det sidste nye på sundhedsområdet og masser af lækre opskrifter. tjekket What s your reason to do Tex Mex tonight? TORTILLAER helt uden konserveringsmidler Alle vores tortillaer er helt uden konserveringsmidler, de er fremstillet med nøje udvalgte ingredienser og siden bagt til perfektion. Skal det være et sundere valg, har vi både en flerkornsog en fuldkornstortilla, som er rig på fibre. BAKDAG PRODUCERAT DEN VALMISTUSPÄIVÄ: TORTILLA T WHOLE WHEAT Serveringsförslag/Serveringsforslag/Tarjoiluehdotus Ingen konserveringsmidler Højt fiberindhold To fuldkornstortillaer indeholder 8,9 g fibre og dækker ca. 25% af det daglige behov. BÄST FÖRE MINDST HOLDBAR TIL PARASTA ENNEN: 336 g utrolig populære, fortæller Market Activation Manager Sarah Dall Milan fra Amo og fortsætter: Nøglehullet på emballagen gør det nemt for forbrugerne at vælge de sundere varianter, siger hun. Bevidste forbrugere Og Karina Terkildsen supplerer: Kornkammeret henvender sig til dem, der vælger økologi og til forbrugere, der ønsker at tage bevidste valg om deres sundhed. Det er typisk også folk, der har travlt. Derfor kan vi med Nøglehulsmærket give dem et pejlemærke, når de er ude og handle og gerne hurtigt vil finde de sundere alternativer, uanset om det gælder produkter til bagning eller gryn-og müsliprodukter til morgenmad, siger hun. Og både Sarah Dall Milan og Karina Terkildsen er enige om, at både Amo og Kornkammeret i fremtiden vil udvikle og tilbyde flere nøglehulsmærkede produkter. Nøglehullet bliver mere og mere kendt og brugt af forbrugerne. I dag er over 30 pct. af vores produkter Nøglehulsmærkede, og så længe interessen fra forbrugeren er der, vil vi følge med, siger de. Annonce TACO SAUCER Vores Taco Saucer er det naturlige valg til bl.a. tortilla. De er fremstillet af tomater, løg, chili og krydderier, der sammen er kogt til en sensationel smagsoplevelse. Ingen konserveringsmidler Ikke tilsat sukker Taco Saucen er 100% naturlig og får sin søde smag fra tomaterne. Findes i mild, medium og hot. Bliv inspireret og find opskrifter på

24 Med en GOD madpakke og kold skolemælk er dit barn klædt godt på til skoledagen Når dit barn begynder i skolen, kan du give det en vigtig støtte ved at sørge for, at det får en ordentlig nattesøvn og et godt skolemåltid hver dag. Med fuldkorn og grønt i madpakken og ¼ liter skolemælk til får dit barn et alsidigt måltid. Du kan få input til sundere madpakker pr. , hvis du tilmelder dig Madpakk en på skolemaelk.dk. Det er Sif Orellana og Karolines nu Det er du skal bestille skolemælk til dit barn. Bestil på skolemaelk.dk MEJERIERNES SKOLEMÆLKSORDNING Af kærlighed til go laks

25

26 26 - Spar på salt, spar på sukker, spar på fedt, spis flere fibre og fuldkorn

27 marineret sild er den mest spiste fisk for voksne og, at børn spiser mest makrel i tomat? Det kan du læse på hvor du også kan finde masser af lækre opskrifter. OPSKRIFTER Glad mad i børnemaver GLAD MAD I BØRNEMAVER ET INSPIRATIONSMATERIALE TIL MADPROFESSIONELLE, DER TILBEREDER MAD I DAGINSTITUTIONER, OG TIL PÆDAGOGISK PERSONALE, DER GERNE VIL SÆTTE FOKUS PÅ MADEN OG DENS HISTORIE SAMMEN MED BØRNENE. Afsenderne af materialet er et nyt måltidspartnerskab, som består af Fødevarestyrelsen, Fuldkornspartnerskabet, 6 om dagen-kampagnen, Fisk 2 gange om ugen-kampagnen og Landbrug & Fødevarer. Glad mad i børnemaver består af et opslagsværk til den madprofessionelle, der tilbereder maden til børnene i daginstitutionerne. Opslagsværket består af menuplaner, der følger årstiderne, hjælpeværktøjer til menuplanlægning, der opfylder Fødevarestyrelsens anbefalinger, en næringsberegnet opskriftsamling samt en oversigt over sæsonernes råvarer. Lækker mad og spændende historier Desuden indeholder materialesamlingen seks små højtlæsningsbøger om madens historie fra jord til bord, med små historier om Ruth & Rasmus, der fortæller i børnehøjde og information til de voksne om maden. Smagsprøve på velsmagende og sundt mad til familien Nedenfor følger en smagsprøve på aftensmad og mellemmåltider sammensat fra de i alt 60 næringsberegnede opskrifter, som opslagsværket består af. Måltidsportionsstørrelsen er angivet til en familie på 2 voksne og 2 børn (under 10 år). Trine Baadsgaard FISKERULLER MED FYLD, TOMATSOVS MED PASTA OG GRØNKÅLSSALAT FISKERULLER MED FYLD 6 fiskefileter f.eks. rødspætte, skrubbe, rødtunge eller ising 100 g broccoli ½ rødløg 25 g friskost naturel maks 30+/17 % (nøglehulsmærket) Smag til med citronsaft, ½ tsk groft salt og krydr peber 1. Start med fyldet. Rens broccoli og løg og skær det i mindre stykker. Kog det i letsaltet vand ca. 5 minutter. Afdryp og afkøl grønsagerne i en sigte. 2. Blend broccoli og løg til en jævn masse. Rør det sammen med friskost. Smag til med citronsaft, salt og peber 3. Skyl fisken under koldt vand og dup dem tørre. 4. Kom 1 spsk. fyld på hver fiskefilet. Rul fisken sammen om fyldet og læg rullerne i et smurt ovnfast fad eller på bagepapir i en bradepande. 5. Bag fisken i ovnen ved 200 grader i minutter. TOMATSOVS ½ løg 1 lille fed hvidløg 2 spsk. olie 1 dåse hakkede flåede tomater, ca. 400 g ¾ tsk. oregano, tørret Ca. ½ tsk. groft salt ½ spsk. sød chilisovs 1. Skær løg og hvidløg i små tern og svits det kort i olien. 2. Tilsæt de flåede tomater, vand og oregano og lad sovsen simre i 10 minutter under låg. 3. Smag til med salt og sød chilisovs. Blend evt. sovsen med en stavblender. PORTIONSANGIVELSE PÅ FULDKORNSPASTA 300 g tørret fuldkornspasta. 1. Kog pastaen som angivet på emballagen GRØNKÅL-GULERODSSALAT MED APPELSIN I YOGHURT DRESSING 250 g grønkål, renset vægt 3 stk. gulerod 1 stk. appelsin ¾ dl yoghurt naturel, 3,5 % (gerne nøglehulsmærket) ¼ appelsinsaft ½ tsk. sukker ¼ tsk groft salt og krydr peber 1. Rib grønkålen for grove stilke og skyl kålen grundigt. Lad kålen dryppe af i en sigte og hak den meget fint evt. i en foodprocessor. 2. Skræl og riv gulerødderne. 3. Pil appelsinerne og skær appelsinkødet i små tern. 4. Bland grønkål, gulerødder og appelsin i en skål. 5. Pisk yoghurt og appelsinsaft sammen. Smag til med sukker, salt og peber. 6. Vend kålblanding og yoghurtdressing sammen Grønkålen kan erstattes af spidskål, savojkål, hvidkål eller rødkål. WILLI HANSEN Spar på salt, spar på sukker, spar på fedt, spis flere fibre og fuldkorn FLERE OPSKRIFTER - 27

28 OPSKRIFTER for at få Nøglehulsmærket må mælk maks. indeholde 0,7 g fedt pr. 100 gram eller dl? For kød gælder det, at det maks. må indeholde 10 g fedt pr. 100 gram, og for morgenmadsprodukter er det maks. 10 g tilsat sukker pr 100 gram. FLERE OPSKRIFTER KALVEFRIKASSÉ MED OVNBAGTE KARTOFLER 400 g kalvekød, fx tykkam, bov eller klump 4 dl vand 4 stk. gulerødder, 260 g renset vægt 1 dl fløde, 9 % 2 spsk. hvedemel 1. Skær kødet ud i tern 2x2 cm. 2. Bring vand i kog i en gryde. Læg kødet i gryden kødet skal lige være dækket med væske. Skum evt. urenheder af. Kog kødet under låg minutter til det er mørt. Si suppen. Du skal bruge 2 dl, der ikke er spædet med vand. 3. Skær gulerødderne i skiver eller små tern. Kog suppen op i en gryde og kom gulerødderne i. Kog dem med 3-4 minutter. Ryst mel og fløde sammen og rør jævningen i suppen. Kog saucen igennem et par minutter. Kom blomkålsbuketter i og kog det med et par min. Kom ærter og kød i og kog det hele sammen et par minutter. Smag til med citronsaft, salt og peber. Drys med persille lige inden servering. TIP: Retten kan tilsættes ca. 100 g snittede skiver af friske grønne asparges i stedet for ærter. Kalvekødet kan erstattes af svinekød (nakkefilet) og lam (tykkam). OVNBAGTE SMÅ HELE KARTOFLER 1 kg kartofler, små hele rensede ½ dl olie (gerne nøglehulsmærket) ½ tsk. groft salt ½ spsk. oregano, tørret 1. Vend kartoflerne med olie og krydderier. Læg kartoflerne på plader med bagepapir. 2. Steg kartoflerne i ovnen ved 200 grader i minutter. Stik I kartoflerne med en urtekniv for at se om de er møre. ½ stk. blomkål, 250 g renset vægt Persille 2 dl ærter, fine Smag til med citronsaft, ½ tsk groft salt og peber KZENON/ISTOCKPHOTO LANGTIDSHÆVEDE KERNEBOLLER HERTIL FRUGT OG/ELLER GRØNT FX ÆBLER INGREDIENSER TIL 20 BOLLER 4,5 dl vand 150 g / 2½ dl knækkede hvedekerner 1 ¼ dl surmælksprodukt maks. 1,5 % 10 g gær ¾ tsk groft salt Ca. 375 g / 6 ¼ dl hvedemel 180 g / 3 dl fuldkornshvedemel eller grahamsmel Til pensling: sammenpisket æg, surmælksprodukt eller vand TIP: Har du ikke mulighed for hjemmebag, så vælg gerne færdigkøbte produkter med fuldkornslogo eller Nøglehulsmærke 1. Kog knækkede hvedekerner og fuldkornshvedemel i vand 1-2 min. under omrøring. 2. Kom grøden i en skål og tilsæt surmælksprodukt. Rør gæren ud i blandingen, når den er lunken. Kom de øvrige ingredienser i og ælt dejen sammen. Den skal være ret fugtig. 3. Dæk skålen med plastfilm og lad den hæve i køleskabet til næste dag. 4. Rul dejen ud på et meldrysset bord til en pølse. Skær dejen i 20 stykker og form dem til boller. Lad bollerne efterhæve ca. 20 min. 5. Pensl bollerne, og bag dem i min. ved 200 grader. Tjek, om bollerne er færdigbagte ved at banke på bunden det skal lyde hult. Tilbehør kan fx være plantemargarine eller mager ost gerne med nøglehulsmærket. PERNILLE TOFTE/FOLIO ØKONOMI Er det dyrere at leve sundt? Det er en skrøne, at det er meget dyrere at leve sundt. Mange nøglehulsmærkede produkter er gode basisvarer, der ikke er dyrere. Havregryn, gulerødder, frugt, bær, fersk fisk, kylling, rugbrød. Alle har de det til fælles, at det er nøglehulsmærkede basisvarer, der ikke er forarbejdet særlig meget, og at de som oftest stammer fra Norden. Det er en skrøne, at det sundere også altid er dyrere, siger Marianne Dittmann, der er projektleder for Nøglehulsmærket i Fødevarestyrelsen. Else Molander, der er kontorchef i Fødevarestyrelsens kontor for ernæring, supplerer: For et par år siden gennemførte Føde vareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet en undersøgelse, der viste, hvad en gennemsnitlig dansker bruger på mad pr. måned sammenlignet med, hvad det koster at leve efter de 8 kostråd. Undersøgelsen Else Molander. konkluderede, at det er en ganske lille smule dyrere at følge kostrådene, vi taler om kun ca. 50 kr. om måneden. Altså en udgift, som det er muligt at nedbringe, hvis man vælger lidt billigere produkter, køber stort ind eller spiser lidt mindre, siger Else Molander. Men der er dog undtagelser Hvis vi f.eks. taler om kød, er det rigtigt, at det fedtfattige kød kan være dyrere end det kød, der har højere fedtprocenter, siger hun. Men Else Molander understreger også, at kød med en højere fedtprocent også svinder væsentligt mere under tilberedningen, end det magre kød gør: I sidste ende tror jeg ikke, det har den store betydning. Og endelig kan man jo med god grund spare lidt på kødet og supplere med grøntsager og fuldkornsbrød. Og Marianne Dittmann tilføjer: Selvfølgelig kan ønsket om at leve sundere og vælge gode basisvarer ikke tage højde for de generelle prisstigninger på fødevarer, som ses i disse år, bl.a. som følge af klimaændringer og finanskrise, men økonomien må ikke være en undskyldning for ikke at leve sundt. Trine Baadsgaard Spar på salt, spar på sukker, spar på fedt, spis flere fibre og fuldkorn

29 for at få Nøglehulsmærket må brød pr 100 g maks. indeholde 7 g fedt, 5 g sukker og 1,25 g salt og min. 5 g kostfiber. Og at der skal være 25% fuldkorn i brødet. PØLSEHORN HERTIL FRUGT OG/ELLER GRØNT INGREDIENSER 20 HORN 25 g gær 3½ dl vand, lunkent 1 spsk olie (gerne nøglehulsmærket) ¾ tsk groft salt 200 g gulerødder, revne 325 g / 5½ dl grahams- eller fuldkornshvedemel 400 g / 6 ¾ dl hvedemel FYLD: 1½ dl tomatketchup 7 stk (ca. 400 g) pølser (gerne nøglehulsmærket) Til pensling: sammenpisket æg, surmælksprodukt eller vand Torskerogns-frikadeller i pitabrød 200 g færdig fiskefars ½ dåse torskerogn ½ dl frisk, hakket dild 1 spsk mælk 1 tsk citronsaft 1 pitabrød rucola tomat agurk rødløg TIP: Prik pølserne. Så revner de ikke under bagning. Tilsæt lidt sennep sammen med ketchup. Har du ikke mulighed for hjemmebag, så vælg gerne færdigkøbte produkter med fuldkornslogo eller nøglehulsmærke 1. Rør gæren ud i vand. Tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen til den er smidig. Lad dejen hæve tildækket t et lunt sted ca. 1 time. 2. Del dejen i 5 portioner. Rul en portion ud til en cirkel, og del den i 4 trekanter. Kom lidt ketchup på hver trekant. 3. Læg et stykke pølse på hver trekant og rul dem sammen til horn - start udefra og rul ind. 4. Læg hornene med sammenføjningerne nedad. Lad dem efterhæve i 10 min. 5. Pensl og bag brødene ca. 20 min. ved 200 grader. Tilbehør kan fx være blommer og/eller anden frugt eller grønt PERNILLE TOFTE/FOLIO Rør fiskefars og torskerogn sammen. Til sæt dild, mælk og citronsaft, og steg fri ka dellerne (12 stk.) ved jævn varme i ca. 8 min. Læg 1-2 afkølede frikadeller i et pitabrød sammen med rucola, tomat, agurk og rødløg. Anden egnet fisk: Alm. fiskefrikadeller, røget ørred eller tun på dåse Fisk 2 gange om ugen gennemføres med støtte fra Den Europæiske Fiskerifond og Fødevareministeriet. Sønderjydsk Kål er den rene vare - helt uden tilsætningsstoffer Sønderjydsk Kål fremstiller økologisk, kogt hakket grønkål og kogt hakket hvidkål i dybfrost. Produkterne er helt uden tilsætningsstoffer og dampkoges, så der bevares flest mulige vitaminer. Klik ind på soenderjydsk-kaal.dk - her kan du bestille gratis opskriftshæfter samt læse mere om sund og lækker mad med kål. Pengene kan ikke bruges som undskylding for ikke at leve sundere. Hirsevej Haderslev Telefon www. soenderjydsk-kaal.dk

30

31 BRØD MED GO SAMVITTIGHED OG MASSER AF FULDKORN LEVEBRØD forkæler dig med en hel serie af 15 brød, der alle bærer både Nøglehulsmærke og Fuldkornslogo. Det er bagt til dig, der ikke vil gå på kompromis med din naturlige, sunde og fedtfattige livsstil. Med Levebrød kan du med go samvittighed vælge mellem både rug- eller hvedebrød, boller eller skiver. Du får du en masse god smag at tygge på, og maven får en masse godt at arbejde med... Min. 8% fibre Uden konserveringsmidler Masser af fuldkorn Uden stråforkortere Max. 2% fedt

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1

Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1 Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1 Forord Vores liv påvirkes på godt og ondt af vores madvaner. Mad, måltider og motion giver os gode oplevelser, trivsel og

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?...

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?... Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld Indhold Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer....

Læs mere

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld 2 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? s.3 Risikofaktorer s.4 De fede og ufede fedtstoffer s.6 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Denne pjece er udarbejdet af de kliniske diætister (SIG kardiologi): Birgitte M. Bertelsen, Kirsten Buhl, Lonneke Hjermitslev, Inger Larsen og Lone B. Rosenkilde Mad for dit hjertes skyld 2 Copyright 2015

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld Har du for højt kolesterol, eller hjertekarsygdom? Indhold Har du for højt kolesterol, eller hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer.... 4 Fedtstoffer.... 6 8 Æg, rogn og skaldyr....

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Øget lighed i sundhed gennem måltider. Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde

Øget lighed i sundhed gennem måltider. Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Øget lighed i sundhed gennem måltider Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Rugknækkeren Rugknækkeren er et godt eksempel på et projekt

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Dig og de 8 kostråd Opgavehæfte for 5.- 6. klasse

Dig og de 8 kostråd Opgavehæfte for 5.- 6. klasse Dig og de 8 kostråd Opgavehæfte for 5.- 6. klasse Dig og de 8 kostråd Har du nogensinde tænkt på din egen sundhed? Ved du egentlig, hvornår du er sund? Til at starte med kan du prøve at teste dig selv

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Opslagsværk plejehjem

Opslagsværk plejehjem Opslagsværk plejehje I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-ener, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når an laver ad til ældre. Til hvert ene er der også links,

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3 Kostkompasset vejen til en sund balance Kapitelmarkør 3 Indhold Kostkompasset 4 Spis frugt og grønt 6 Spis fisk og fiskepålæg 8 Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød 10 Spar på sukker 12 Spar

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Spis sundt med madpyramiden Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Din sundhed begynder, når du køber ind I FDB bruger vi madpyramiden til at inspirere den danske

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke?

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? 2 Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? En sund madkultur til idrætsaktive børn og unge Børn og unge er en aktiv del af Danmarks brede

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra?

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? # 1 Nogle tilsætningsstoffer er nyttige, og andre kaldes af nogle for madsminke. Det er især farvestoffer og aromastoffer, der kommer i den

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Guide PROTEINKILDER. Verdens 10 bedste. sider. Sæt forbrænding op og tab dig hurtigt. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide PROTEINKILDER. Verdens 10 bedste. sider. Sæt forbrænding op og tab dig hurtigt. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 30 sider mad der slanker Verdens 10 bedste PROTEINKILDER Sæt forbrænding op og tab dig hurtigt Sund og slank INDHOLD: Protein

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere