Analyse af praktiske erfaringer med energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. Udkast Version 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af praktiske erfaringer med energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. Udkast Version 8"

Transkript

1 Analyse af praktiske erfaringer med energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter Udkast Version 8 Bygningsstyrelsen Oktober 2013

2 1 Forord Denne rapport er udført for Bygningsstyrelsen og er målrettet deltagerne i Netværket for Energirenoveringer, bygningsejere og byggebranchen. Rapporten indeholder analyser af erfaringer med energirenoveringer i de fire bygningssegmenter, enfamilieshuse, private og almene etageboliger, offentlige bygninger samt erhvervsbygninger. Projektet er gennemført i perioden dec oktober NIRAS vil gerne takke samtlige deltagere i projektet. Dette gælder både leverandører af data vedrørende energirenovering af bygninger, bygningsejere og brugere, der er blevet interviewet og har bidraget med kommentarer samt energiselskaber der har leveret energiforbrugsdata for de udpegede bygninger. Data fra følgende caseleverandører er anvendt i analysen: Enfamilieshuse Private og almene etageboliger Offentlige ejendomme Private ejendomme Middelfart Kommune Høje Taastrup Kommune Københavns Kommune HOFOR KAB Energiselskabet AffaldVarme Aarhus Bygningsstyrelsen Københavns Ejendomme Albertslund Kommune ATP Top Danmark

3 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord Indholdsfortegnelse Sammenfatning Indledning Analysemetode og centrale definitioner Analysemetode Centrale definitioner Energirenovering af enfamilieshuse Data for energirenoverede enfamilieshuse Kvantitativ analyse Kvalitativ analyse Energirenovering af private og almene etageboliger Data for energirenoverede private og almene etageboliger Kvantitativ analyse Kvalitativ analyse Forskelle mellem beregnede og realiserede energibesparelser50 8 Energirenovering af offentlige bygninger Data for energirenoverede offentlige bygninger Kvantitativ analyse Kvalitativ analyse Forskelle mellem beregnede og realiserede energibesparelser70 9 Energirenovering af erhvervsbygninger Data for energirenoverede erhvervsbygninger Kvantitativ analyse Kvalitativ analyse Analyse af eksisterende eksempler på energirenoveringer Bygningssegment Brugeradfærd Motivation og barrierer Opsamling Tværgående analyser Det samlede Datamateriale Sammenligning med litteraturstudiet Offentlige bygninger Erhvervsbygninger Tværgående kvantitative analyser af de fire bygningssegmenter Motivation Forskelle mellem beregnede og realiserede energibesparelser Perspektivering Bilag 1: Hvad er en energirenovering? A. Energirenovering generelt B. Energirenovering opdelt i kategorier

4 C. opdeling i omfanget af energirenoveringen D. Kombinationer Bilag 2: Investeringer i energirenovering A. Økonomi - prissætning af energibesparelsestiltag B. Marginalomkostning Bilag 3: Udsagn fra de interviewede husejere Bilag 4: Information om udvalgte cases A. Almene og private etageboliger B. Offentlige bygninger Bilag 5: Projektoversigt A. Enfamilieshuse B. Etageboliger C. Offentlige bygninger Bilag 6: Spørgeskema Bilag 7: Spørgeramme NIRAS

5 3 Sammenfatning De danske bygningsejere tænker i energibesparelser, når de renoverer deres ejendomme, og de opnår pæne energibesparelser. Der er stor variation imellem forskellige bygningssegmenter, og nogen regner mere på omkostninger og størrelsen af de forventede besparelser end andre. Efter en omfattende indsats omkring energieffektivisering af nybyggeriet udestår et stort potentiale for at gennemføre energibesparelser i de eksisterende bygninger. Der har således også igennem de seneste år været stigende fokus på energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. De politiske målsætninger om fossilfri energiforsyning m.m. forudsætter energibesparelser både i den eksisterende bygningsmasse og i nybyggeriet for at få regnestykket til at gå op. Sandsynligheden for at nå de politiske mål i forhold til energibesparelser i bygningsmassen afhænger bl.a. af, hvor meget energi der rent faktisk spares, når bygningerne energirenoveres. Nærværende projekt analyserer praktiske erfaringer med energirenovering af bygninger i et bredt udsnit af den samlede bygningsmasse fordelt på fire bygningssegmenter: enfamilieshuse, private og almene etageboliger, offentlige bygninger samt erhvervsbygninger. Analysen bidrager med viden om, hvad der motiverer bygningsejere til at gennemføre energirenovering. Desuden belyser analysen omfanget af opnåede energibesparelser samt i hvilket omfang, de gennemførte energirenoveringer fører til de forventede energibesparelser. Analysen er gennemført på baggrund af data indhentet for en række energirenoveringsprojekter inden for de fire bygningssegmenter. Der er tale om almindelige energirenoveringer, som er udvalgt i forhold til tilgængeligheden af brugbare data og ikke i forhold til en repræsentativ fordeling i forhold til den samlede mængde af gennemførte energirenoveringsprojekter. Begrebet energirenovering dækker i dette projekt over alle former for tiltag i bygninger, som medfører energibesparelser både indenfor el- og varmeforbruget. Herunder hører både udskiftninger og forbedringer af bygningsdele og installationer samt optimeret drift og adfærdsændringer. For hvert bygningssegment er der gennemført en kvantitativ analyse, der så vidt muligt behandler forventede og realiserede energibesparelser samt omkostninger relateret til de gennemførte energirenoveringer. Desuden er der gennemført en kvalitativ analyse vha. spørgeskema/spørgeramme, som bl.a. afdækker mulige faktorer, der kan forklare afvigelser mellem forventet og realiseret energibesparelse samt baggrunden og motivationsfaktorer for at foretage energirenoveringer. Tabel 1 viser arealet og fordelingen af de analyserede cases for de fire bygningssegmenter, der indgår i analysen. Tabel 1 Analysens fire bygningssegmenter samt fordelingen af antal cases og energirenoverede m 2 Energibesparelser Antal cases Areal (m 2 ) Enfamilieshuse Private og almene etageboliger Offentlige bygninger Erhvervsejendomme Udfordringer og begrænsninger i projektet Der er ikke lavet mange tilsvarende analyser og opgørelser, som belyser opnåede besparelser ved energirenoveringer i et større udsnit af bygninger i Danmark. Det har da også vist sig, at nærværende analyse har været ganske udfordrende, da datagrundlaget er meget begrænset NIRAS 5

6 og af varierende kvalitet. Det gælder både energiforbrugsdata, forventede energibesparelser, investeringsstørrelse samt beskrivende data for selve energirenoveringerne. For enfamilieshuse er det de færreste husejere, der har kvalificeret viden om den forventede energibesparelse og i øvrigt kan oplyse deres energiforbrug før renoveringen. For erhvervsbygningssegmentet er en af udfordringerne, at energiforbruget til bygningsdrift kun udgør en lille del af virksomhedens samlede energiforbrug og at renovering typisk foretages i forbindelse med justering i anvendelsen. Derfor er det problematisk at isolere den del af ændringen i energiforbrug, der kan henledes til de gennemførte energirenoveringstiltag. Samtidig har mange af de adspurgte virksomheder ikke kunnet afsætte ressourcer til at fremskaffe de nødvendige data. Det har betydet, at det for flere af bygningssegmenterne kun er lykkedes at medtage et mindre antal bygninger, hvor der foreligger oplysninger om energiforbrug både før og efter energirenoveringen. Energibesparelser Overordnet viser analysen, at energirenovering i alle de fire bygningssegmenter realiserer reelle energibesparelser som direkte følge af de gennemførte tiltag. Der er stor spredning på omfanget af energirenoveringerne og de opnåede energibesparelser både inden for de enkelte bygningssegmenter og mellem segmenterne. Men samlet set viser analysen, at de senere års indsats med at energirenovere har haft en positiv effekt, og brugere og bygningsejere er overvejende tilfredse. Dertil kommer, at langt de fleste har oplevet positive følgeeffekter som fx. forbedret indeklima og komfort samt en generel forbedring af bygningens tilstand. For bygningssegmentet offentlige bygninger viser beregningerne, at de gennemførte energirenoveringer samlet set er rentable. Nedenfor gennemgås kort resultaterne fra de fire bygningssegmenter. Enfamiliehuse Erfaringer med energirenovering i enfamiliehuse er afdækket ved at indsamle en række kvantitative og kvalitative informationer om konkrete enfamilieshuse fra husejere i Middelfart og Høje Tåstrup, hvor der er foretaget energirenovering i større eller mindre grad. Informationerne er indsamlet på husstandsniveau igennem telefoninterview, hvor husejerne har svaret på spørgsmålene i spørgeskemaet i bilag 6. Der er analyseret energirenoveringer i 21 enfamilieshuse med et samlet areal på 3746 m 2. Langt hovedparten af energirenoveringerne i enfamiliehusene sker i forhold til varmebesparelser (fx udskiftning af vinduer og varmeanlæg). Det er de færreste husejere, der har kvalificeret viden om den forventede energibesparelse og i øvrigt kan oplyse deres energiforbrug før renoveringen. Det har kun sjældent vist sig muligt at indhente de manglende data fra ejerens energiselskab. Med baggrund i dette har det været muligt at bestemme de realiserede energibesparelser for 6 af de 21 enfamilieshuse. Analysen af energirenovering i enfamilieshuse viser, at der gennemsnitligt for disse 6 huse opnås en varmebesparelse på 6%. I Tabel 2 ses de 6 huses realiserede energibesparelser. Der er store udsving og afvigelser fra gennemsnittet, og blandt de seks huse er der et enkelt hus, hvor varmeforbruget er steget med hele 18 %. Hvis der ses bort fra dette hus, er den gennemsnitlige varmebesparelse på 11%. Det har ikke været muligt at analysere for elbesparelser. NIRAS

7 Tabel 2 Realiserede energibesparelser i enfamiliehusene. Energibesparelser Varme Hus 1 13% Hus 2 20% Hus 3 6% Hus 4-18% Hus 5-5% Hus 6 21% Gennemsnitlig realiseret besparelse 6% Næsten halvdelen af de interviewede husejere oplyser, at energirenoveringen er blevet gennemført som et selvstændigt energirenoveringsprojekt. Og næsten lige så mange oplyser, at energirenoveringen er foretaget i forbindelse med almindelig vedligeholdelse. Husejerne motiveres i høj grad af ønsket om at spare energi og penge, men kun ca. halvdelen har forud for energirenoveringen regnet på, hvor meget energi de kan spare med projektet og færre har estimeret, hvad det kommer til at koste. Kun en lille brøkdel af husejerne oplyser størrelsen på den forventede energibesparelse. På samme måde svarer størstedelen af de interviewede husejere, at de ikke ved, om de rent faktisk har sparet energi pga. energirenoveringen. Motivationsfaktoren kan således godt være at spare energi, men energibesparelsens størrelse og den opnåede rentabilitet er tilsyneladende ikke endeligt afgørende for projektets gennemførelse. På baggrund af interview med husejerne finder analysen flere mulige forhold, der kan have indflydelse på størrelsen af de opnåede energibesparelser. Det drejer sig bl.a. om, at beboerne efterfølgende oplever bedre indeklima, hvor indetemperaturen er øget efter energirenoveringen. Der er også eksempler på husejere, hvor levesituationen er ændret således, at anvendelsen af huset efter renoveringen er anderledes end før. Private og almene etageboliger I segmentet private og almene etageboliger er der analyseret energirenoveringer i 16 ejendomme med et samlet areal på m 2. For så vidt angår varmeforbrugt, er der for de 13 ejendomme, der har kunnet levere data realiseret en gennemsnitlig varmebesparelse på 8%. Der er dog stor forskel på den opnåede varmebesparelse i de enkelte cases, som spænder fra en besparelse på 39% til en forøgelse 18%. Der er således cases som mod forventning har oplevet, at energiforbruget er steget, efter at der er foretaget energirenoveringer, hvilket kan skyldes forskellige faktorer som fx ændret brugsmønster eller øget komfort. Af de tre ejendomme, som har oplyst elforbrug, er der realiseret en gennemsnitlig elbesparelse på 20%, men det dækker kun elforbrug til fællesarealer, fx trappeopgange, der typisk kun udgør ca. 5-10% af det samlede energiforbrug. Tabel 3 Gennemsnitlige energibesparelser i private og almene etageboliger Energibesparelser Varme Realiseret 8% I de analyserede energirenoveringer inden for private og almene etageboliger foretages der hovedsagelig udskiftning/energioptimering af vinduer og efterisolering af loft/tag. Størstedelen af energirenoveringerne foretages som led i almindelig renovering eller udbygning, men en NIRAS 7

8 af de primære motivationsfaktorer for at gå i gang med (energi)renoveringerne er ønsket om energibesparelser. Ca. 1/3 af energirenoveringerne foretages som selvstændige energirenoveringsprojekter. Offentlige bygninger I analysen er der gennemgået energirenoveringer i 63 ejendomme inden for offentlige bygninger med et samlet areal på m 2. Energirenoveringer gennemført i de offentlige bygninger adskiller sig fra energirenoveringer i de øvrige segmenter ved, at de udførte energirenoveringer i stort omfang er foretaget med det primære fokus at opnå energibesparelser. Beslutningsgrundlaget er politiske beslutninger om en målrettet indsats for netop at indfri de opstillede målsætninger om nedbringelse af energiforbruget. Hovedparten af energirenoveringerne er dog foretaget på bygningsdele, som i forvejen trængte til vedligeholdelse, hvilket har medvirket til at gøre energibesparelsestiltagene mere rentable. For de offentlige bygninger ses en mere tydelig tendens til, at det samlede årlige energiforbrug er faldet i de analyserede bygninger efter energirenoveringen. Der er således i gennemsnit realiseret en forholdsvis høj energibesparelse på 15%. Også i dette segment er der dog stor variation i den opnåede besparelse, der går lige fra en besparelse på 51% til et merforbrug på 31%. Således er der cases, hvor energiforbruget er steget, efter der er foretaget energirenovering, hvilket kan skyldes forskellige faktorer som fx ændret brugsmønster eller øget komfort. Tabel 4 Gennemsnitlige energibesparelser i offentlige bygninger. Energibesparelser Varme El Samlet Realiseret 17% 5% 15% Blandt de analyserede offentlige bygninger er der i ca. en tredjedel af casene foretaget dybe 1 energirenoveringer, dvs. omfattende energirenoveringstiltag på både klimaskærm og installationer, mens resten er lette 2. I over halvdelen af casene er der udført udskiftning af vinduer, efterisolering af loft/tag, udskiftning/energioptimering af belysning (dog ikke nødvendigvis samtidig). I ca. en tredjedel af casene er der gennemført energitiltag på varme- og/eller ventilationsanlæg. Erhvervsbygninger Analysen har gennemgået energirenoveringer i 10 ejendomme inden for erhvervsbygninger med et samlet areal på m 2 Inden for segmentet erhvervsbygninger har det været svært at fremskaffe cases, hvor der er udført egentlige energirenoveringer. Det skyldes bl.a. at der inden for erhvervsbygninger kun i begrænset omfang udføres energirenovering af bygningerne med det hovedfokus at opnå energibesparelser. Det betyder også, at der kun sjældent er vurderet forventede besparelser, og der bruges ikke mange ressourcer på at fremskaffe de oplysninger om energiforbrug før og efter energirenovering. 1 Dyb energirenovering: Omfattende energirenovering bestående af større og/eller flere energirenoveringstiltag udført samtidig, berører store dele af bygningen. Fx tag- og facadeisolering, vinduesudskiftning og ny belysning samtidig 2 Let energirenovering: Få energirenoveringstiltag udført for sig. Fx montering af energiglas i forsatsvinduer, udskiftning af pumper, teknisk isolering, etablering/optimering af CTS samt indregulering af varmeog ventilationsanlæg. NIRAS

9 Energirenovering af erhvervsbygninger foretages først og fremmest i forbindelse med almindelig renovering og for at modernisere og gøre bygningerne mere attraktive i forhold til potentielle lejere. Erfaringerne fra analysen viser således, at opnåelse af energibesparelser stort set ikke spiller nogen rolle i forbindelse med beslutning om igangsættelse af (energi-) renoveringsopgaver. I de private erhvervsejendomme fokuseres ofte først og fremmest på funktionalitet, indeklima og eventuelt energioptimering af procesenergi, da det er her, det største energibesparelsespotentiale findes. Tabel 5 Gennemsnitlige energibesparelser i erhvervsbygninger. Energibesparelser Varme El Samlet Realiseret -3% 23% 2% På trods af et meget spinkelt datagrundlag ses en tendens til, at der i gennemsnit ikke opnås varmebesparelser i forbindelse med de udførte energirenoveringer. Til gengæld er der opnået en pæn elbesparelse, som dog kun er gennemsnit for de fire bygninger, som kunne oplyse elforbruget. Samlet giver det realiserede energibesparelser på 2%. Investering og rentabilitet Investeringsbehovet og den estimerede rentabilitet for energirenoveringstiltag har stor betydning for, om de gennemføres. Rentabiliteten er beregnet for de behandlede energirenoveringer ud fra Finansministeriets retningslinjer. Rentabiliteten beregnes vha. nettonutidsværdien, NNV, som er forskellen mellem investeringen og den samlede energibesparelse i kr. over renoveringstiltagenes levetid. Rentabiliteten angiver således, om den samlede energibesparelse i kr. over hele levetiden er større eller mindre end investeringen. For at gøre de enkelte cases mere sammenlignelige anvendes et forholdstal således, at rentabiliteten er lig med NNV divideret med investeringen. Når rentabiliteten er positiv, anses energirenoveringstiltaget for at være rentabelt, mens værdier mindre end 0 indikerer, at tiltagene ikke er rentable. Alle de beregnede værdier for rentabiliteten er baseret på de faktiske energiinvesteringer og målte realiserede energibesparelser efter gennemførelse af energirenoveringerne. Rentabilitetsberegningerne er som udgangspunkt baseret på en diskonteringsrente på 5% uanset tiltagenes levetid. Der er ikke lavet rentabilitetsberegninger for segmenterne enfamilieshuse, private og almene etageboliger samt erhvervsbygninger, da det ikke har været muligt at få tilstrækkelige oplysninger om investeringer for disse. For segmentet offentlige bygninger har der for 57% af casene foreligget de nødvendige data til beregning af rentabilitet. Den gennemsnitlige rentabilitet for disse er beregnet til 0,30. Dvs. at de gennemførte energirenoveringer samlet set er økonomisk rentable. Der er således for størstedelen af casene en økonomisk gevinst ved at energirenovere. Der er dog stor variation i rentabiliteten for de forskellige cases, hvilket fremgår af Figur 1, som viser rentabiliteten fordelt på lette og dybe energirenoveringer. NIRAS 9

10 Figur 1 Rentabilitet af gennemførte energirenoveringer i offentlige bygninger fordelt på dybe og lette energirenoveringscases. Undervejs i udarbejdelsen af dette projekt er Finansministeriets retningslinjer for i samfundsøkonomiske vurderinger imidlertid blevet ændret således, at der fremover skal anvendes en diskonteringsrente på 4% for tiltag med levetider på op til 35 år og 3% for levetider fra 36 til 70 år. Ved anvendelse af disse nye regler forbedres den gennemsnitlige rentabilitet for de offentlige bygninger fra 0,30 til 0,44, hvilket indikerer, at energirenovering er mere rentabelt end antaget ud fra de gamle regler. Det fremgår af Figur 1, at de lette energirenoveringer i gennemsnit er rentable, mens de dybe i gennemsnit ikke er rentable, hvilket kan skyldes at klimaskærmstiltag som regel er dyre og derfor sjældent rentable i sig selv. Men da ca. 2/3 af energirenoveringerne i de offentlige bygninger er lette, se Tabel 6, bliver den samlede energirenoveringsindsats rentabel i dette segment. Tabel 6 Fordelingen af dybe og lette energirenoveringer i de fire segmenter Renoveringskategori Dybe Lette Antal Andel Antal Andel Enfamilieshuse 2 10% 19 90% Private og almene etageboliger 5 31% 11 69% Offentlige bygninger 21 35% 39 65% Erhvervsbygninger 2 20% 8 80% Som vist i Tabel 7 er der stor forskel på hvilke energirenoveringstiltag, der gennemføres i de forskellige bygningssegmenter. En markant forskel er, at der inden for de offentlige bygninger udføres betydeligt flere energirenoveringer på klimaskærmen (fx vinduesudskiftning og efterisolering af tag og ydervægge) end i de andre segmenter. NIRAS

11 Tabel 7 Gennemførte energirenoveringstiltag i de fire bygningssegmenter Energirenoveringstiltag Enfamilieshuse Etageboliger Offentlige bygninger Erhvervsbygninger Udskiftning/renovering af varmeanlæg* 27% 3% 25% 10% Udskiftning/energioptimering af vinduer 50% 32% 60% 40% Efterisolering af loft/tag 14% 24% 58% 50% Efterisolering af ydervæg 23% 14% 56% 0% Udskiftning af pumper 18% 3% 42% 10% Isolering af varmerør. 14% 5% 25% 0% Konvertering af varmeforsyning 14% 3% 0% 0% Efterisolering af terrændæk 0% 3% 0% 0% Udskiftning/energioptimering af ventilationsanlæg 0% 5% 28% 50% Udskiftning af belysning. Etablering af automatik på belysning 0% 5% 67% 10% Installering af vedvarende energi fx solceller, solvarme, jordvarmeanlæg 0% 3% 7% 10% * fx oliefyr, gasfyr, fjernvarmeunit, radiatorer, termostater, konvektorer Motivation for at energirenovere I alle fire bygningssegmenter er der blevet spurgt ind til motivationsfaktorer for at igangsætte og gennemføre energirenoveringsprojekter. Der er stor variation i motivationsfaktorer på tværs af bygningssegmenterne. Enfamilieshuse De interviewede husejere angiver, at de vigtigste motivationsfaktorer har været at spare energi og penge, men også ønsket om at forbedre komforten i huset har motiveret mange til at gennemføre energirenoveringer. Ca. halvdelen af energirenoveringerne i enfamilieshusene har været selvstændige energirenoveringsprojekter, mens energirenoveringerne i den anden halvdel indgik som led i almindelig vedligeholdelse eller som led i tilbygning eller udvidelse af huset. En del af boligejerne har fået hjælp fra kommunen i forbindelse med energirenoveringer. Flertallet af disse nævner, at det har det haft stor betydning, at kommunen har haft en målrettet indsats i forhold til energirenovering. Her har rådgiverens vejledning hjulpet boligejerne til at fastlægge omfang og niveau for energirenoveringerne. Private og almene etageboliger For energirenoveringerne i private og almene etageboliger har behovet for vedligeholdelse af ejendommene været den mest motiverende faktor for at gennemføre energirenovering, tæt fulgt af behovet for at opnå energibesparelser. For de cases, der har modtaget byfornyelsesmidler, er energirenoveringer hovedsaglig igangsat på baggrund af vedligeholdelsesbehov. Ligeledes har ønsket om at opnå en økonomisk besparelse samt ønsket om et mere komfortabelt hjem haft stor betydning. Ca. en tredjedel svarer, at der var tale om et selvstændigt energirenoveringsprojekt. I over halvdelen af de behandlede ejendomme har man modtaget gratis NIRAS 11

12 energirådgivning fra energiforsyningsselskabet, hvilket nævens som en betydelig motivationsfaktor til at gennemføre energirenoveringen, da boligforeningerne har haft lettere ved at beslutte sig for, hvad der kunne gøres ved deres ejendomme. Offentlige bygninger Energirenoveringer i offentlige bygninger har hovedsageligt været motiveret af ønsker om energibesparelse samt af lovgivning. Det hænger godt sammen med, at de udførte energirenoveringer i dette segment hovedsagelig er foretaget på baggrund af politiske beslutninger om en målrettet indsats for at indfri opstillede målsætninger mht. reduktion af energiforbruget. En vigtig motivationsfaktor er dog også behovet for vedligeholdelse af ejendommene, og de fleste af energirenoveringerne er således foretaget på bygningsdele, som i forvejen trængte til vedligeholdelse. Erhvervsbygninger På trods af, at der i projektet har været ført dialog med en række institutionelle investorer, erhvervsvirksomheder og administratorer, som alle har betydende porteføljer af erhvervsejendomme, har det været meget vanskeligt at fremskaffe relevante eksempler på energirenoveringer i erhvervsejendomme. Erfaringerne herfra indikerer, at der i segmentet erhvervsejendomme kun arbejdes meget begrænset med begrebet energirenovering. Dette betyder dog ikke, at der ikke gennemføres energiforbedrende arbejder i porteføljerne. Men energieffektiviseringerne sker i højere grad i forbindelse med et eventuelt procesapparat eller på bygningsmæssigt niveau ved, at der foretages energieffektivisering som en del af den løbende vedligeholdelse/renovering eller i forbindelse med ændringer af funktionalitet og anvendelse. Afvigelser mellem forventede og realiserede energibesparelser Erfaringerne fra analysen viser, at der generelt er stor forskel på de forventede energibesparelser og besparelserne, som bliver realiseret, når energirenoveringerne er udført. De forventede og realiserede energibesparelser er vist i Figur 2 for private og almene etageboliger og offentlige bygninger. For de private og almene etageboliger er kun vist varmebesparelsen, mens der for de offentlige bygninger er vist de samlede varme- og elbesparelser. Enfamilieshuse og Erhvervsbygninger er ikke medtaget her, da det i de behandlede cases ikke har været muligt at få oplyst en vurdering af forventede energibesparelser i disse segmenter. Private og almene etageboliger I segmentet private og almene etageboliger er der realiseret varmebesparelser på i gennemsnit 8%, mens den forventede gennemsnitlige varmeenergibesparelse var 17%. Der indgår ikke forventede elbesparelser i analysen af dette bygningssegment. Offentlige bygninger I segmentet offentlige bygninger er der realiseret energibesparelser i gennemsnit på 15%, mens den forventede gennemsnitlige energibesparelse var 31%. NIRAS

13 Private og almene etageboliger Offentlige bygninger Figur 2 Forventede og realiserede energibesparelser i to bygningssegmenter (kwh/m 2 ). Der er mange forskellige årsager til variationerne mellem forventet og realiseret energibesparelse. Analysen finder, at de mest fremherskende årsager er: For optimistiske beregninger af forventet besparelse. Analysen viser, at der er en generel tendens til, at beregningerne af forventet energibesparelse er for optimistiske. De forventede energibesparelser er ofte beregnet på basis af erfaringstal, ved simple håndregninger eller vha. beregningsprogrammer som fx BE10, som dog primært anvendes til energirammeberegninger i forbindelse med nybyggeri. Der kan være forskellige årsager til, at de beregnede energibespareler er for optimistiske, hvoraf nogle de vigtigste er: Forudsætningerne for beregningerne som fx indetemperatur og luftskifte og driftstider før og efter energirenoveringen er ikke altid realistiske, eller der kan være forhold for bygningerne, som ændrer sig, uden at der er taget højde for det i beregningerne. En del af de beregnede energibesparelser er baseret på erfaringstal. Disse giver i sagens natur kun tilnærmede besparelser og kan afvige, hvis de aktuelle komponenter ikke svarer til de anvendte værdier, og samtidig er det en forudsætning, at øvrige forhold er uændrede. Ved simple beregninger er det vigtigt at have for øje hvilken bygningstype, der er tale om. Fx er varmebehovet i kontorbygninger ofte lavere end i boliger, hvorfor tiltag på klimaskærmen har mindre effekt i kontorejendomme. I simple beregninger af energibesparelser tages som regel ikke hensyn til, at effekten af de enkelte energioptimeringstiltag påvirker hinanden. Den samlede energibesparelse er som regel mindre end summen af enkelttiltagene. Indregulering og idriftsætning af anlæg. Erfaringerne fra spørgeskemaundersøgelserne peger på, at der i flere af de behandlede cases ikke er foretaget den nødvendige indregulering og idriftsætning af varme- og ventilationsanlæg, som kan sikre den nødvendige styring af anlæggene. Dette kan være en væsentlig faktor til, at energiforbruget ikke falder som forventet efter energirenoveringen. Der er registreret flere cases, hvor det vurderes at være den primære årsag. Problemstillingen er særlig gældende for større bygninger, som har store og til tider komplicerede varme- og ventilationsanlæg, NIRAS 13

14 hvor en optimal styring er helt afgørende for opnåelse af de forventede besparelser. Disse problemer ses ofte i den første periode, efter at anlæggene er installeret/energirenoveret, og det vurderes, at de relevante cases i nærværende analyse vil reducere energiforbruget i de kommende år, såfremt den nødvendige indregulering og styring gennemføres. Forbedret komfort og indeklima bl.a. øget indetemperatur. En del af de adspurgte i analysen nævner, at de har fået et mere behageligt og varmere indeklima i bygningerne efter energirenoveringen, og at det kan være en af årsagerne til, at de ikke har opnået den forventede besparelse. En del af den forventede energibesparelse fra de gennemførte energirenoveringstiltag går således til at hæve temperaturen i bygningen, hvilket alt andet lige øger varmetabet og dermed energiforbruget, eller sagt på en anden måde, at en del af energibesparelsen i forbindelse med efterisolering og vinduesudskiftning er blevet vekslet til højere indetemperaturer. Det vurderes dog, at ændringer i indeklimaet varierer meget fra case til case, da det i høj grad afhænger af forholdene før energirenoveringen. Ændret brugeradfærd og anvendelse af bygningerne I en mindre del af de analyserede bygninger, særligt inden for de offentlige bygninger, er det oplyst, at der er sket ændringer i bygningens anvendelse enten planlagt eller som følge af, at bygningerne er blevet mere attraktive efter renoveringen. Dette kan have stor indflydelse på energiforbruget, bl.a. pga. ændrede driftstider, og dermed påvirke den opnåede energibesparelse. En udvidet anvendelse fx forlænget driftstid kan dog påvirke energiforbruget i flere retninger. Fx vil øget anvendelse typisk medføre, at elforbruget vil stige, mens det omvendt kan medføre varmebesparelser, da der er større gratisvarmebidrag fra belysning og apparater. Dog vil længere driftstider på mekanisk ventilationsanlæg normalt øge varmeforbruget. Fejl i projektering og udførelse I et mindre antal cases nævnes det, at der har været fejl i projekteringen og i udførelsen, eller at projektet har ændret sig undervejs, hvilket kan have været årsag til, at der ikke blev opnået den forventede energibesparelse. Ligeledes nævnes manglende opfølgning på byggeprocessen, og at 1 års gennemgang kun havde fokus på det byggetekniske og ikke nok på at sikre den energioptimerede drift af bygningen, som var forudsætning for opnåelse af forventede besparelser. Erfaringer fra eksisterende eksempler på energirenoveringer Erfaringer fra eksisterende eksempler på energirenovering er udledt gennem en litteraturgennemgang af materiale, som behandler i alt 29 forskellige projekter. Hovedparten af de 29 projekter er enkeltstående projekter, som for manges vedkommende har karakter af ambitiøse demonstrationsprojekter, der skal afprøve og illustrere mulighederne for energirenovering. Disse cases er ofte udført med en særlig målrettet indsats, fokuseret rådgivning omkring energirenoveringen og en del med støtte fra eksterne kilder. Mange af dem har derfor haft særlige gunstige muligheder for at gennemføre omfattende og velovervejede energirenoveringer. Dette har også betydet, at der i mange tilfælde har været fokus på opfølgning og på at sikre en vellykket idriftsætning og styring af nye installationer, som er nødvendig for at opnå de ønskede energibesparelser. Et af formålene med litteraturstudiet var at afdække realiserede energibesparelser. Det har generelt været en udfordring at identificere den realiserede energibesparelse på de forskellige projekter, og det er i analysen lykkedes at finde før- og efter energiforbrug for knapt halvdelen af projekterne. De 16 projekter ud af 29, som har afrapporteret faktiske efter-energiforbrug, er NIRAS

15 projekter, der specifikt fokuserer på opnåelse af en energibesparelse. Tabel 8 viser fordelingen af de gennemgåede energirenoveringscases, hvor det har været muligt at finde faktiske før- og efterforbrug. Tabel 8 Data for energirenoveringscases i litteraturstudiet Enfamilieshus Etagebolig Offentligt bygninger Antal sager m Realiseret energibesparelse 41% 3 47% 4 46% 5 Størrelsen af de realiserede energibesparelser kan umiddelbart kun sammenlignes med realiserede energibesparelser fra de konkrete cases i nærværende rapport, der også har haft til formål at gennemføre en ambitiøs energirenovering. Dette er kun gældende for en begrænset del af de konkrete cases. Helt på linje med rapportens analyser finder litteraturstudiet, at motivationsfaktorer for energirenovering er ønsker om at opnå energibesparelser, modernisering af boligen og forbedret indeklima. Desuden ses der i flere af litteraturstudiets projekter interesse for vedvarende energi. Litteraturstudiets projekter understøtter forklaringerne fra rapportens cases ved blandt andet at forklare de lavere energibesparelser med en tendens til øgede indetemperaturer efter energirenoveringen. Desuden viser litteraturstudiet eksempler på, at ventilationssystemer indstilles forkert samt beboere, der ikke forstår at bruge systemet optimalt, hvilket kan medføre, at de forventede energibesparelser ikke realiseres fuldt ud. Helt i tråd med rapportens cases udtrykker beboerne/bygningsejere i cases fra litteraturstudiet en glæde over øget komfort og forbedret indeklima, på trods af at det kan medføre lavere energibesparelser. 3 Baseret på 12 boliger, der har afrapporteret målt efterforbrug 4 Baseret på 3 projekter: Det Gule hus, Langkærparken og Hedebygadekareen delprojekt 8 5 Baseret på 1 ud af 4 projekter: Børneinstitution Vejtoften i Høje Taastrup Kommune NIRAS 15

16 4 Indledning De seneste 10 år har der været væsentlig fokus på reduktion af byggeriets energibehov. Indsatsen omkring nybyggeri har allerede vist væsentlige resultater og givet anledning til, at nybyggeriet i dag har en klar og realiserbar køreplan, som kan understøtte den langsigtede målsætning om, at den danske energiforsyning skal være baseret på vedvarende energi i 2050, og der skal ske en generel reducering af CO2 udledning frem mod I Danmark forbruger bygninger i dag mellem 30%- 40% af det samlede energi forbrug 7. Det er 2½ gange så meget energi, som byggeri, der opfylder BR10 kravene, forventes at forbruge 8 i fremtiden. Størstedel af energiforbruget bruges altså i den eksisterende bygningsmasse, som også udgør langt størstedelen af den samlede bygningsmasse. Der tilbagestår derfor en meget væsentligt udfordring omkring det eksisterede byggeri, som i al væsentlighed, i forhold til energieffektivitet, fremstår utidssvarende. Gennemførslen af en række bygningsreglementsmæssige reguleringer samt udviklings- og demonstrations-projekter har ikke bidraget til, at der i nær tilstrækkelig grad gennemføres den nødvendige energieffektivisering af det eksisterende byggeri. Som et element i at forstå og skabe bedre vilkår for at der fremover i højere grad gennemføres energirenoveringer indenfor fire bygningssegmenter har nærværende analyse til formål at skabe formaliseret viden om: 1. De, for bygherre, væsentligste faktorer, der har indflydelse på beslutningen om at gennemføre en energirenovering, eksempelvis efterspørgsel fra lejere, image, ønske om transformering, indeklima, reducerede driftsomkostninger eller klimabevidsthed. 2. Praktiske muligheder for at gennemføre beslutningen omkring energirenovering, eksempelvis ejer/lejer problematik, økonomi, tilstrækkeligt vidensniveau, tilskudsmuligheder o.l. 3. Forståelse af forholdet mellem forventede og realiserede energibesparelser og årsager til forskelle heri, eksempelvis ændret adfærd, manglede evner og metoder til retmæssige analyser af forventede energibesparelser m.v. 4. Forståelse for de grundlæggende forudsætninger for at gennemføre et energirenoveringsprojekt med succes. Analysen sigter mod at skabe en bred og robust anvendelig metodik til strukturering og analyse af viden omkring energirenovering og arbejder mod at skabe et bredt datagrundlag omkring energirenovering og dermed indhente viden fra renoveringssager, der ikke tidligere er studeret på denne måde. Det er først i løbet af de seneste år, at der for alvor er kommet fokus på energirenovering af bygninger, og der er på nuværende tidspunkt kun foretaget evalueringer af erfaringer med energirenoveringer for enkeltstående projekter, som i overvejende grad er fyrtårnsprojekter som ofte har karakter af pilotprojekter, som skal afprøve og illustrere mulighederne for energirenovering. Der er således behov for at få et mere generelt overblik over, i hvilket omfang der er udført energirenoveringer i Danmark. Målet med denne rapport er derfor at analysere erfa- 6 Energiaftalen, Energistyrelsen, 8 Klimakommissionens rapport, 2010 NIRAS

17 ringer med energirenovering i et bredt udsnit af bygninger i Danmark således, at indsatsen i alle de mange mindre sager bliver belyst. Analysen fokuserer derfor både på dybe energirenoveringer, som omfatter vidtgående energioptimeringstiltag og på lettere energirenoveringssager, som ofte kun udgør mindre tiltag for sig. Rapporten er struktureret således, at kapitel 5 beskriver den gennemløbende metode for kvantitative og kvalitative analyser samt centrale definitioner. Kapitel 6-9 analyseres praktiske erfaringer med energirenovering af hhv. enfamilieshuse, private og almene etageboliger, offentlige bygninger samt erhvervsbygninger. Kapitel 10 indeholder en litteraturanalyse af eksisterende eksempler på energirenovering. I kapitel 11 trækkes de tværgående resultater frem, og der konkluderes på analysens resultater. Afslutningsvis perspektiveres analysens resultater i kapitel 12. NIRAS 17

18 5 Analysemetode og centrale definitioner 5.1 ANALYSEMETODE Analysen er gennemført som en kombination af kvantitative og kvalitative analyser i fire forskellige bygningssegmenter. Den sætter fokus på praktiske erfaringer med energirenovering. Udvælgelse/udpegning af energirenoveringssager/caseleverandører Fokus i analysen er på energirenoveringer gennemført inden for de fire bygningssegmenter: Enfamilieshuse Private og almene etageboliger Offentlige bygninger Erhvervsbygninger De konkrete cases er dels udvalgt blandt cases fra caseleverandører udpeget af Bygningsstyrelsen, dels suppleret af cases udvalgt af NIRAS. Der er ikke tale om et repræsentativt udvalg i de fire bygningssegmenter. Der er heller ikke sket en udvælgelse af særlige fyrtårnsprojekter. Det er tilstræbt at udvælge en række almindeligt forekommende projekter også projekter, der ikke har været specielt vellykkede. I praksis er der i hvert fald for de større bygningers vedkommende brugt flest ressourcer på at analysere projekter, der stikker ud fra mængden enten med særlige udfordringer eller med særligt interessante resultater. Kvantitativ analyse Den kvantitative analyse indsamler primært oplysninger omkring den gennemførte renovering, herunder planlagte og gennemførte tiltag, økonomi og energibesparelser, blandt andet energiforbrug før og efter energirenoveringen. Analysen skaber et overblik over, hvilke bygninger der er tale om, hvilke energiforbedringer der faktisk er implementeret, forventede og faktiske omkostninger til renoveringen, energiforbruget før renoveringen og forventede såvel som faktiske energiforbrug efter renoveringen. Førforbruget er så vidt muligt for tre års drift inden energirenoveringen, men i mange tilfælde har det kun været muligt at fremskaffe energiforbrug et eller to år før. Efterforbruget skal helst være mindst et års drift efter energirenoveringen er afsluttet og diverse børnesygdomme er afhjulpet. Forventet besparelse Det forventede energiforbrug er udelukkende baseret på oplysninger fra caseleverandørerne enten i form af beregninger og estimater, der er blevet udført i forbindelse med energirenoveringsprojekterne eller i form af vurderinger fra relevante personer under interviews. Det vil sige, at der i nærværende analyse ikke er foretaget yderligere beregninger af de forventede energibesparelser i de enkelte cases. NIRAS

19 I forbindelse med energiselskabernes forpligtelser om at medvirke til gennemførelse af energibesparelser anvendes de såkaldte standardværdier til opgørelse af besparelserne. Der er i nærværende analyse ikke anvendt standardværdier til vurdering af energibesparelserne. Kvalitativ analyse At analysen er kvalitativ betyder, at den kan komme et spadestik dybere på områder som fx motiver og barrierer, der er vanskelige at afdække i en statistisk/kvantitativ analyse. Men det betyder også, at den ikke er repræsentativ i statistisk forstand. Selvom de udvalgte energirenoveringsprojekter er forskellige, er de ikke repræsentative for bestemte bygningssegmenter, brancher eller lignende. De indsamlede, kvantitative oplysninger kvalificeres i den kvalitative analyse via tilhørende spørgeskemaundersøgelse/interview. Her bliver uklarheder i den kvantitative analyse belyst, og der indsamles samtidig viden om bygherres beslutningsproces, bevæggrunde samt de oplevede barrierer og erfaringer fra processen. 5.2 CENTRALE DEFINITIONER Energirenovering Energirenoveringer i denne analyse er defineret som beskrevet i Bilag 1: Hvad er en energirenovering? Investering i energirenovering Definitioner vedrørende de økonomiske forhold i forbindelse med energirenoveringer er beskrevet i Bilag 2: Investeringer i energirenovering. Klimakorrektion De målte energiforbrug til opvarmning er klimakorrigeret på basis af de årlige graddage oplyst af Bygningsstyrelsen. De anvendte graddage ses i Tabel 9. I forbindelse med klimakorrektionen tages hensyn til varmtvandsforbruget, der ikke skal korrigeres. Det antages for alle bygningstyper, at varmtvandsforbruget udgør 15 %. Tabel 9 Årlige graddage anvendt ved beregning af klimakorrigeret energiforbrug År Graddage Normalår 3384 NIRAS 19

20 Rentabilitet Rentabiliteten af de behandlede energirenoveringstiltag er beregnet på basis af Bygningsstyrelsens rentabilitetsberegner. Rentabiliteten af et energirenoveringstiltag kan udtrykkes ved nettonutidsværdien, NNV Hvor NNV investering t t 0 besparelse (1 s) t (1 r) t NNV Investering Besparelse t s r Nettonutidsværdien er differencen i kr. mellem initialinvesteringen og nutidsværdien af besparelserne i energitiltagets levetid. er initialinvesteringen i kr. af tiltaget. er den årlige energibesparelse i kr. er energitiltagets levetid i år. er stigningstakten i energipriser udover inflationen. s er 0,92 pct. pr. år. er diskonteringsrenten, som er fastsat til 5 pct. Nettonutidsværdien er altså forskellen mellem investeringen og nutidsværdien af energirenoveringstiltaget i kr. Tiltaget defineres som rentabelt, hvis nettonutidsværdien er positiv og ikke rentabel, hvis den er negativ. Da nettonutidsværdien kan antage meget store (positive eller negative) værdier, som først og fremmest giver mening, når den sammenholdes med investeringen, er den i denne analyse omregnet til en mere overskuelig og sammenlignelig størrelse ved at dividere med investeringen. Herved udtrykkes rentabiliteten som forholdet mellem nettonutidsværdien og investeringen. Rentabiliteten er således givet ved Rentabiliteten = NNV/investeringen Alle de beregnede værdier for rentabiliteten vist i rapporten er baseret på data efter gennemførelse af energibesparelserne. Investeringen, som indgår beregningen af rentabiliteten, er i denne analyse defineret som energiinvesteringen (udtrykt som marginalomkostningen for energirenoveringen) dvs. den del af investeringen som kan henføres direkte til energioptimering, mens resten af investeringen henføres til almindelig vedligehold, som ikke indgår i rentabiliteten. Se Bilag 2: Investeringer i energirenovering. I løbet af projektperioden er Finansministeriets retningslinjer for samfundsøkonomiske vurderinger blevet ændret. Således er det besluttet, at der fremover skal regnes med en diskonteringsrente på 4 % for tiltag med levetid op til 35 år og 3 % for tiltag med levetider fra 36 til 70 år. Der er derfor foretaget supplerende rentabilitetsberegninger efter de nye regler. Energipriser De beregnede tilbagebetalingstider er baseret på en fjernvarmepris på 0,50 kr./kwh, en naturgaspris på 0,60 kr./kwh og en el-pris på 2,00 kr./kwh ekskl. moms. Da både el- og fjernvarmepriserne varierer meget afhængig af leverandør og lokalitet, bør der i konkrete energirenoveringsprojekter altid foretages vurdering af betydningen af de aktuelle energipriser. NIRAS

21 Levetider Der er for hovedparten af energirenoveringstiltagene anvendt samme levetider som angivet i BR10 og Bygningsstyrelsens Rentabilitetsberegner. Det skal dog nævnes, at disse generelt er konservative, idet flere af dem er meget korte. I praksis må det forventes, at levetiden for flere af tiltagene er længere end angivet, hvis der anvendes gode kvalitetsprodukter. Det betyder, at nogle tiltag kan fremstå som mindre rentable, end de i virkeligheden er. For visse af tiltagene er levetiden estimeret. NIRAS 21

22 6 Energirenovering af enfamilieshuse Dette kapitel beskriver praktiske erfaringer med energirenovering i fritstående parcelhuse. Erfaringer med energirenovering i dette bygningssegment er afdækket ved at indsamle en række kvantitative og kvalitative informationer fra husejere i Middelfart og Høje Tåstrup om konkrete enfamilieshuse, hvor der er foretaget energirenovering i større eller mindre grad. Informationerne er indsamlet på husstandsniveau igennem telefoninterview, hvor husejerne har svaret på spørgsmålene i spørgeskemaet i bilag 6. Analysen af energirenovering i enfamilieshuse viser, at der gennemsnitligt opnås en energibesparelse på 6% blandt de huse, der indgår i analysen. Husejerne motiveres i høj grad af ønsket om at spare energi og penge, men kun ganske få har forud for energirenoveringen regnet på, hvor meget energi de kan spare med projektet. På samme måde ved størstedelen af de interviewede husejere ikke, om de rent faktisk har sparet energi pga. energirenoveringen. På baggrund af interview med husejerne finder analysen flere mulige forhold, der kan have indflydelse på størrelsen af de opnåede energibesparelser. Det drejer sig bl.a. om folk der efterfølgende oplever et varmere indendørsklima, hvor indendørstemperaturen er øget efter energirenoveringen. Der er også eksempler på husejere, der er blevet pensionister, opholder sig mere i huset end før energirenoveringen og dermed bruger mere energi til opvarmning. 6.1 DATA FOR ENERGIRENOVEREDE ENFAMILIESHUSE De analyserede energirenoveringsprojekter i enfamilieshuse-segmentet er identificeret med stor hjælp fra Middelfart og Høje Tåstrup Kommune. Boks 1 Caseleverandører til analysen af energirenovering i enfamiliehuse Middelfart Kommune Middelfart Kommune har formidlet kontaktoplysninger på 51 husejere, der har modtaget rådgivning om energirenovering af deres huse igennem kommunens MinKlimaplan projekter. Disse husstande er alle forsøgt kontaktet telefonisk, og der er efter op til 3 opringninger opnået kontakt til 34. Af disse 34 husstande, der alle har modtaget energirenoveringsrådgivning, har 21 gennemført en form for energirenovering. 19 af husstandene har gennem telefoninterview, bidraget med baggrundsdata, energiforbrugsdata og informationer om deres gennemførte energirenovering i det omfang det har været dem muligt. Høje Taastrup Kommune Høje Taastrup Kommune har ligeledes været behjælpelige med oplysninger om 2 husstande, der har gennemført energirenovering. Ejerne af disse to huse har gennem telefoninterview og mailkorrespondance bidraget med baggrundsdata, energiforbrugsdata og informationer om deres gennemførte energirenovering. NIRAS

23 Alle anvendte data i de følgende afsnits analyser er indsamlet igennem telefoninterviews med husejerne fra Middelfart og Høje Taastrup. 6.2 KVANTITATIV ANALYSE I dette afsnit præsenteres analyser baseret på kvantitative data, der beskriver energiforbruget i de energirenoverede enfamilieshuse. Tabel 10 er en oversigt over, hvor mange cases der indgår i analysen. Tabel 10 Antal cases og caseleverandører Caseleverandører Antal cases Areal (m 2 ) Middelfart Høje Taastrup Kommune I alt Figur 3 Areal for de energirenoverede cases. I Figur 3 ovenfor er areal fordelingen på casene illustreret og i Figur 4 nedenfor ses antal og samlet areal af casene indsamlet til analysen af energirenoveringer i enfamilieshuse, samt geografisk fordeling. NIRAS 23

24 Figur 4 Geografisk fordeling (Sjælland og Fyn) af de analyserede cases opgjort i antal og i m 2 Som det ses i Figur 3, omfatter analysen huse fra m 2. Figur 4 viser, at de fleste huse ligger på Fyn og at to huse ligger på Sjælland. Størstedelen af husene er opvarmet med naturgas, en del er opvarmet med oliefyr og få opvarmes ved brug af el. I en del af varmen i husene suppleres med brændeovn. Figur 5 Antal cases fordelt på opførsels år. Figur 5 viser, at størstedelen af husene i analysen af enfamilieshuse er opført i perioden før 1979, med en hovedvægt af huse opført i perioden fra I denne periode er størstedelen af den danske bestand af enfamilieshuse opført, og mange af dem trænger efterhånden til renovering. En energirenovering kan bestå af mange forskellige tiltag. Husejerne blev i interviewet spurgt om, hvilke slags energirenoveringstiltag de har gennemført. Nogle husejere gennemfører flere tiltag, og nogle gennemfører kun et enkelt. Fx har en husstand både skiftet vinduer, efterisole- NIRAS

25 ret loft/tag og efterisoleret ydervæggen, mens en anden husstand blot har udskiftet et oliefyr. Topscoren blandt gennemførte tiltag er, som det ses i Tabel 11, udskiftning/energioptimering af vinduer. Dernæst følger udskiftning/renovering af varmeanlæg og efterisolering af ydervæg. Tabel 11 Gennemførte energirenoveringstiltag Antal Udskiftning/renovering af varmeanlæg* 27% Udskiftning/energioptimering af vinduer 50% Efterisolering af loft/tag 14% Efterisolering af ydervæg 23% Udskiftning af pumper 18% Isolering af varmerør. 14% Konvertering af varmeforsyning 14% Efterisolering af terrændæk 0% Udskiftning/energioptimering af ventilationsanlæg 0% Udskiftning af belysning. Etablering af automatik på belysning 0% Installering af vedvarende energi fx solceller, solvarme, jordvarmeanlæg 0% (n = 21) Ingen af de interviewede husejere oplyser at have installeret vedvarende energi i forbindelse med deres energirenovering. En meget lille del (2 stk.) af energirenoveringerne i de analyserede cases kategoriseres som dybe energirenoveringer, mens resten kategoriseres som lette (jf. Bilag 1: Hvad er en energirenovering?) dvs. med kun få gennemførte energirenoveringstiltag pr. hus, se Tabel 12. Tabel 12 Gennemførte energirenoveringstiltag fordelt på lette og dybe Energirenoveringstype Antal Andel Lette 19 90% Dybe 2 10% Energibesparelse Da de energirenoveringstiltag, husejerne i dette bygningssegment har gennemført, hovedsageligt medfører varmebesparelser, fokuseres der på effekten på energiforbruget til opvarmning af husene. Alle husejere er i interviewsituationen blevet bedt om at oplyse deres energiforbrug før og efter energirenoveringsperioden. Mange af husejerne kender ikke deres energiforbrug og har ikke kunnet oplyse hverken før- eller efterforbrug. På trods af et tilbud om enten at eftersende energiforbrugsdata eller oplyse de nødvendige adgangskoder, så NIRAS selv kunne hente de respektive forbrugsdata hos energileverandøren, er der en stor del af husene, for hvem det ikke er lykkedes at identificere energiforbrugsdata. For de huse, hvor det ikke har været muligt at finde energiforbrugsdata, kan en evt. opnået energibesparelse ikke dokumenteres og disse cases indgår derfor udelukkende i den kvalitative analyse. Det er lykkes at identificere energiforbrugsdata for 7 huse blandt de i alt 21 interviewede husejere. Udviklingen i deres energiforbrug til opvarmning ses i Figur 6. Gennemsnitligt er der for disse 7 huse opnået en varmebesparelse på 6%. NIRAS 25

26 Tabel 13 Realiserede årlige gennemsnitlige varmebesparelser i procent. Energibesparelser Varme Realiseret 6% Alle husejere blev i interview-delen desuden spurgt om deres forventede energibesparelse, men kun 2 husejere kunne give et bud på størrelsen af denne forventede besparelse. For disse husejere har det dog ikke været muligt at identificere det faktiske årlige energiforbrug. På baggrund af de interviewede husejere og de oplysninger, de har bidraget med til denne analyse, er det således ikke muligt at vurdere størrelsen af en evt. realiseret energibesparelse i forhold til forventet energibesparelse På Figur 6 vises udviklingen af det årlige varmeforbrug (klimakorrigeret) for op til 3 år før og op til 3 år efter gennemførelsen af en energirenovering. Forbruget i selve det år, hvor energirenoveringen fandt sted, er ikke medtaget, fordi der i byggeperioden ofte bruges meget energi til andre formål end almindelig bygningsdrift. De tynde farvede linjer i grafen viser udviklingen i varmeforbrug for de individuelle huse, mens den tykke stiplede røde linje viser den gennemsnitlige udvikling i varmeforbrug for de syv huse. Figur 6 Udvikling i varmeforbrug (klimakorrigeret) før og efter energirenoveringen. Rød stiplet kurve viser gennemsnit. Af Figur 6 ses, at der ikke er noget entydigt billede af udviklingen i energiforbrug i de forskellige energirenoverede huse. Den gennemsnitlige udvikling påvirkes især af udviklingen i ét hus, der oplever en stigning i på 18% året efter energirenovering. Ejeren af dette hus har i interviewet fortalt, at han i året efter energirenoveringen var syg i en længere periode, og derfor opholdt sig mere i huset end før. De øvrige husejere angiver ikke nogen forhold, der kan have påvirket energiforbruget ud over energirenoveringen. Derudover er tre huse nærmest status quo og tre huse får et signifikant fald i energiforbrug. Ser man bort fra huset med det signifikant stigende energiforbrug, medfører de gennemførte energirenoveringer den udvikling, der er angivet med den tykke, røde stiplede streg. Gennemsnittet for disse resterende 6 huse viser et fald i det årlige energiforbrug til opvarmning på 11 %. NIRAS

27 6.3 KVALITATIV ANALYSE Som beskrevet ovenfor er husejerne blevet interviewet telefonisk på baggrund af et spørgeskema udviklet særskilt til denne analyse (spørgeskemaet kan ses i Bilag 6: Spørgeskema). Spørgeskemaet handler blandt andet om motivation og bevæggrunde for at energirenovere, detaljer vedr. den konkrete energirenovering, husejernes beslutningsproces og valg af ambitionsniveau, deres opnåede energibesparelse og forhold, der har kunnet påvirke den faktiske besparelse i forhold til den beregnede samt økonomiske forhold i energirenoveringen. Herunder opsummeres udvalgte resultater af de gennemførte interviews. Motivation Der kan være mange årsager til, at man vælger at energirenovere sit hus. Husejerne har svaret på, hvad der var den overordnede grund til, at de kom i gang. Som vist i Tabel 14 svarer halvdelen, at der var tale om et selvstædigt energirenoveringsprojekt. Næsten lige så mange svarer at energirenoveringen indgik som led i almindelig vedligeholdelse og få husejere fortæller at energirenoveringen blev gennemført som led i en tilbygning eller udvidelse af huset. Tabel 14 I hvilken forbindelse blev energirenoveringen gennemført? Procent Som led i almindelig vedligeholdelse (fx udtjent levetid) 38% Som led i tilbygning eller udvidelse af huset 10% Som selvstændigt energirenoveringsprojekt 48% Ved ikke 4% I alt 100% (n = 21) Uanset om den overordnede grund til energirenoveringen har været almindelig vedligehold eller et selvstændigt energirenoveringsprojekt, ligger der oftest en afgørende motivationsfaktor bag beslutningen om overhovedet at sætte projektet i gang. I Figur 7 er illustreret, hvilke faktorer husejerne har peget på som værende afgørende i motivationen for at energirenovere. Scoren på aksen er en kombination af, hvor mange husejere, der har angivet den pågældende faktor som vigtig, samt hvor vigtig faktoren har været for husejerens motivationen. F.eks. kan scoren 100 på en akse kun opnås, hvis 100% af husejerne angiver den pågældende faktor som værende altafgørende for motivationen. Figuren er baseret på husejernes besvarelser. Det ses, at ønsket om at opnå en økonomisk besparelse i form af lavere udgifter til energi har haft afgørende betydning for en stor del af husejerne. I tæt sammenhæng hermed ses, at det har haft stor betydning for husejerne at opnå en energibesparelse. Ønsket om et mere komfortabelt hjem og behov for at vedligeholde deres hus har ligeledes været motiverende for en stor del af husejerne. NIRAS 27

28 Figur 7 Motivationsfaktorer bag beslutningen om at gennemføre en energirenovering Husejerne blev desuden bedt om selv at sætte nogle ord på, hvad der var den overordnede grund til, at de gik i gang med at energirenovere deres hus. Nedenfor vises et udsnit af deres udsagn, Tabel 15. Tabel 15 Husejernes egne ord for den overordnede grund til beslutningen om at energirenovere Generel renovering Ønske om at spare energi/penge Komfort Renoverede huset for at forskønne det Jeg havde købt huset og det skulle renoveres Det var, at huset simpelthen trængte til det Naturlig vedligeholdelse af hus og teknisk anlæg Vi har altid interesseret os meget for energibesparelser Det var olieprisen Det var fordi de kom og filmede (red.: termofotograferede) huset og det var skidt Energipriserne På grund af at det blæste gennem karmene En del af husejerne fra Middelfart skiller sig ud fra de øvrige husejere i deres argumentation om, hvorfor de besluttede at gå i gang med at energirenovere. De peger på kommunens indsats som væsentlig årsag til igangsættelsen af energirenoveringen (se Bilag 3: Udsagn fra de interviewede husejere). For flere husejere i Middelfart Kommune, der har valgt at gennemføre en energirenovering, har det altså haft stor betydning, at kommunen har haft en målrettet indsats i forhold til energirenovering. Der er forskellige motivationsfaktorer, som spiller ind, når boligejere beslutter sig for at energirenovere. De vigtigste motivationsfaktorer har hos de adspurgte været økonomisk besparelse, energibesparelse, komfort og vedligehold. Det bemærkes, at ingen af respondenterne har været motiveret af hverken lovgivning eller energimærkeforbedringer. Boligejerne, der lægger vægt på øget komfort, fokuserer på dette, når de beslutter sig for omfang og niveau af energirenovering, mens boligejerne, der alligevel skulle i gang som led i generel renovering, er fokuserede på at få vedligeholdt de dele, der trængte. I Middelfart kommune har den målrettede indsats vist sig at være vigtig for at få den adspurgte gruppe af boligejerne til at energirenovere. Her har rådgiverens vejledning hjulpet boligejerne til at få fastlagt omfang og niveau for energirenoveringerne. Boligejernes valg af omgang og niveau for energirenoveringerne afhænger altså af, hvad der har motiveret dem til at komme i gang med at energirenovere. NIRAS

29 Gennemførsel af energirenovering Når først beslutningen er truffet, skal husejeren vælge ambitionsniveau. Mange forhold kan spille ind i denne fase og påvirke husejerens beslutning. Er det f.eks. nemt at finde den hjælp, der er brug for? Beregner husejerne den forventede energibesparelse og rentabiliteten af renoveringen? Får de tilskud eller anden form for støtte, der enten medvirker til, at projektet kan gennemføres eller kan blive mere omfattende end først planlagt? Opleves begrænsninger, der påvirker ambitionsniveauet nedad? Husejerne blev spurgt om, hvor de fandt den hjælp, de havde brug for. Tabel 16 viser, at langt de fleste af husejerne svarer, at de fandt den nødvendige hjælp hos en håndværker. Man kan godt finde hjælp flere steder. Således ses i besvarelserne, at hjælpen fra håndværkeren ofte supplerer hjælpen fra en energikonsulent, kommunen og/eller et energiselskab. 80% af husejerne vurderer, at det var nemt eller meget nemt at finde den hjælp, de havde brug for. Tabel 16 Hvor fandt du den hjælp, du havde brug for? Procent Håndværker 95% Energiselskab 15% Energikonsulent 15% Kommunen 30% Energimærket 0% Familie og venner/naboer 10% Internettet 0% Byggemarkedet 5% Andet. 20% (n=21) Husejerne har desuden svaret på, hvilken slags hjælp de fik undervejs i deres energirenoveringsprojekt, og hvor vigtig denne hjælp var for deres gennemførelse af projektet. Tabel 17 viser svarfordelingen. Tabel 17 Modtog du rådgivning i forbindelse med projektering og i givet fald, hvor stor betydning havde denne rådgivning for gennemførelsen af projektet? Uden betydning Mindre betydning Nogen betydning Stor betydning Altafgørende Rådgivning i forbindelse med projektering (n = 9) Rådgivning i forbindelse med udførelse (n = 11) 22% 0% 22% 44% 11% 36% 0% 0% 27% 36% Beregning af økonomi (n = 4) 0% 0% 0% 50% 50% Vurdering af energibesparelses-potentiale (n = 8) 13% 13% 13% 38% 25% Valg af energirenoveringstiltag (n = 8) 38% 0% 0% 13% 50% Tilskud (n = 6) 33% 0% 0% 17% 50% Der er stor forskel på, hvad husejere får hjælp til. Nogle husejere har fået hjælp til flere ting og andre har slet ikke fået hjælp. På baggrund af deres svar ses, at flest får rådgivning i forbindelse med projektering og/eller udførelse, og færre får hjælp til beregning af økonomi. Ens for alle NIRAS 29

30 husejere, der får hjælp, er dog, at de oplever hjælpen som værende af stor betydning eller altafgørende for gennemførelsen af deres projekt. Selv om man finder den hjælp, man har brug for undervejs i et energirenoveringsprojekt, kan der ske mange ting, der kan påvirke ambitionsniveauet for den endelige renovering. Husejerne blev blandt andet spurgt: Blev dine ambitioner for energirenoveringen indfriet? jf. Tabel 18. Tabel 18 Blev dine ambitioner for energirenoveringen indfriet? Procent Ja, jeg gennemførte præcis de ting, jeg oprindeligt havde besluttet 81% Jeg lavede mere, end jeg oprindeligt havde besluttet 5% Jeg lavede mindre, end jeg oprindeligt havde besluttet 14% I alt 100% (n=21) Til dette svarer langt de fleste husejere Ja, jeg gennemførte præcis de ting, jeg oprindelig havde besluttet. 3 husstande oplever dog at have lavet mindre, end de oprindelig havde besluttet. Til sammenligning oplever 1 husstand at have lavet mere end oprindeligt besluttet. Denne husejer kommenterer, at håndværkeren undervejs i projektet har gjort dem opmærksom på andre relevante tiltag, der har fået dem til at gennemføre flere ting. Dette udsagn bekræfter det nuværende arbejde inden for energirenoveringsområdet, hvor håndværkere efteruddannes til at rådgive om energirenoveringstiltag for at kunne motivere husejere til at energirenovere mere. Det kan således have stor betydning for omfanget af den gennemførte renovering, at håndværkere, rådgivere eller andre ikke blot holder sig til at snakke om den konkrete energirenovering, men også gør husejeren opmærksom på andre oplagte renoveringstiltag. Blandt de tre husejere, der oplever at have lavet mindre end planlagt, kommenterer en af husejerne, at de ikke nåede ret langt ind i projektet pga. dårlig kommunikation. Det er altså ligeledes vigtigt at håndværkere, rådgivere o. lign. er opmærksomme på, at god kommunikation kan være afgørende for successen i et energirenoveringsprojekt. For i analysen at kunne vurdere den faktiske opnåede energibesparelse i forhold til den energibesparelse, man kunne forvente ved den konkrete energirenovering, blev husejerne i spørgeskemaundersøgelsen bedt om at komme med et bud på, hvor meget energi de regnede med at kunne spare pga. energirenoveringen. Kun 2 husejere kunne oplyse en konkret størrelse på den energibesparelse de forventede at opnå. I forbindelse med dette spørgsmål blev husejerne bedt om at angive, hvem der havde beregnet denne mulige besparelse. I NIRAS

31 Tabel 19 fremgår, at en del af husejerne er bekendte med, at en energikonsulent har regnet på den potentielle besparelse. NIRAS 31

32 Tabel 19 Hvem havde beregnet den mulige besparelse? Procent Energimærket, der fulgte med i købet af huset 0% Energikonsulent/rådgiver bestilt til det specifikke projekt 33% Håndværker 5% Mig selv 10% Andre 5% Ingen, der var ikke regnet på besparelsen 43% Ved ikke/husker ikke 5% I alt 100% (n=21) Omkring halvdelen oplyser, at der er beregnet en mulig besparelse (beregnet af enten energikonsulent, håndværker, mig selv eller andre). Der er dog kun ganske få af de interviewede husejere, der kan oplyse den forventede besparelse, som ville fremkomme ved en sådan beregning. For husejerne fra Middelfart gælder, at de alle har modtaget energirådgivning, hvor der er regnet på konkrete energirenoveringstiltag for det enkelte hus. Af dokumentation fra Middelfart Kommune vides dog også, at mange af husejerne vælger at lave andre tiltag, end dem, der er regnet på af energirådgiveren. Det kan således godt være muligt at en husejer har fået energirådgivning og fået beregnet en energibesparelse for et tiltag, men efterfølgende har valgt at gennemføre et helt andet tiltag, som der ikke er nogen der har regnet på. Det er interessant, at en stor del af husejerne angiver som væsentligst motivation for at gennemføre en energirenovering, at de ønsker at reducere energiregningen. De regner dog ikke på den forventede besparelse og har derfor ikke på beslutningstidspunktet noget særligt klart indblik i, om deres investering reelt kommer til at give overskud. De ved derfor ikke, om de nogensinde kommer til at opleve en reel besparelse som følge af deres energirenovering. De fleste boligejere, der modtager rådgivning, bliver vejledt i projekteringsfasen og/eller udførelsen, dvs. rådgivning til at vælge omfang og niveau for energirenoveringen. Den rådgivning, som boligejerne modtager, har været vigtig for, at projektet er blevet til noget. De fleste, der gennemfører en energirenovering, oplever, at de gennemfører præcis de tiltag, de oprindeligt har besluttet. Det er derfor vigtigt, at ambitionsniveauet er sat højt fra starten, hvis man ønsker at få et ambitiøst energirenoveringsprojekt udført. Det kan være svært at justere undervejs, og ud fra besvarelserne lader det ikke til, at det sker i praksis. Det er rådgiveren, der gør boligejerne opmærksomme på andre oplagte tiltag i forbindelse med energirenoveringen. Det er i samarbejde med rådgiveren, i de fleste tilfælde en håndværker, at projekteringen bliver fastlagt. Rådgiverens rolle er central, når der energirenoveres i enfamilieshuse. Forventninger til energibesparelserne som følge af energirenoveringen indikeres som vigtig motivationsfaktor, dog ses det af besvarelserne, at det kun er et fåtal, der rent faktisk foretager beregninger. Besvarelserne indikerer, at beslutningen om omfang og niveau af energirenovering projekt ikke baseres på beregnede energibesparelser. Husejernes evaluering Der kan være flere kriterier for en succesfuld energirenovering. Afledt af husejernes motivation mht. at reducere energiudgifterne er en væsentlig parameter, om energirenoveringen rent faktisk medfører en energibesparelse, og om den står mål med forventningen. Husejerne blev bedt om at vurdere, hvordan deres opnåede energibesparelse svarer til den besparelse, der blev beregnet forud for energirenoveringen. NIRAS

33 Tabel 20 Hvordan vurderer du umiddelbart, at den energibesparelse, du har opnået pga. energirenoveringen, svarer til den besparelse, der blev beregnet forud for energirenoveringen? Procent Faktiske besparelser er meget større 0% Faktiske besparelser er større 0% Faktiske besparelse stemmer godt overens med de beregnede 29% Faktiske besparelser er lavere 5% Faktiske besparelser er meget lavere 5% Ved ikke 62% I alt 100% (n=21) I Tabel 20 ses, at ganske få husejere vurderer at have opnået en større faktisk besparelse hhv. en mindre faktisk besparelse end forventet. Helt i tråd med besvarelserne i NIRAS 33

34 Tabel 19, hvor en stor del af husejerne angiver, at ingen har regnet på den forventede besparelse, svarer langt størstedelen af husejerne på dette spørgsmål, at de ikke ved, hvordan den opnåede besparelse svarer til forventningen. Disse husejere kan således alene vurdere deres renovering i forhold den faktisk opnåede energibesparelse. Og de har ingen mulighed for at vurdere, om de rent faktisk har opnået en god eller en dårlig besparelse i det givne projekt. En lang række forhold kan spille ind i forhold til, om man opnår en forventet besparelse og dermed har gennemført et succesfuldt energirenoveringstiltag. Én parameter er naturligvis, om den forventede besparelse er beregnet korrekt, hvis den overhovedet bliver beregnet. Andre parametre er, om der sker væsentlig ændringer undervejs i fx anvendelse af huset, familiestørrelse osv. Husejerne er således blevet spurgt om, hvorvidt der er forhold, der har ændret sig fra tiden før energirenoveringen til tiden efter. Tabel 21 angiver andelen af husejere, der giver bud på sådanne relevante ændringer. Tabel 21 Er der forhold udover energirenoveringen, der kan have indflydelse på, at energiforbruget har ændret sig? Procent Ændret anvendelse af bygningen. 29% Ændret familiestørrelse. 10% Anskaffelse af nye energiforbrugende apparater, fx tørretumbler, håndklædetørrer. 5% Ændring af varmeanlæg, fx etablering af gulvvarme i badeværelse. 10% Etablering af mekanisk udsugning. 0% Andet. 29% (n=21) I forhold til ændret anvendelse af bygningen handler husejernes besvarelser om, at de er gået på pension, og derfor er mere hjemme nu, end de var før renoveringen. I svarkategorien ændret familiestørrelse handler det om børnene, der er flyttet hjemmefra. Under anskaffelse af nye energiforbrugene apparater fortæller husejerne om udskiftning af pærer. Dette påvirker dog hovedsagelig elforbruget. I svarkategorien andet fortæller flere husejere om andre energirenoveringstiltag, som de efterfølgende har gennemført, fx udskiftning af termostater, nye vinduer, efterisolering. Da disse husejere har gennemført yderligere energirenoveringstiltag efterfølgende vil efterforbruget give et skævt billede af energibesparelsen opnået ved den energirenovering, interviewet handlede om. Forventningen vil dog være, at de på grund af de yderligere tiltag vil have opnået en endnu større faktisk besparelse, end man kunne have forventet på baggrund af det/de tiltag, som interviewet drejede om. Der er dog også andre succeskriterier for et godt energirenoveringsprojekt. Et kriterium handler fx om tilfredshed med projektet. Husejerne blev spurgt om deres tilfredshed med dialogen med bl.a. håndværkere og rådgivere samt tilfredsheden med kvaliteten af det udførte arbejde. NIRAS

35 Tabel 22 Nu nævner jeg en række folk, du kan have haft kontakt med i forbindelse med din energirenovering. På en skala fra 1-5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds, hvordan har din oplevelse så været af? Kommunikationen med håndværker Kommunikationen med rådgiver Kommunikationen med forsyningsselskab Kommunikationen med myndighed Kommunikationen med producent Kvaliteten af håndværkernes arbejde Kvaliteten af rådgivers arbejde Meget utilfreds (1) Utilfreds (2) Neutral (3) Tilfreds (4) Meget tilfreds (5) Ved ikke (0) I alt 0% 0% 9% 41% 36% 14% 100% 5% 0% 0% 18% 9% 68% 100% 5% 0% 0% 18% 0% 77% 100% 0% 0% 9% 14% 0% 77% 100% 0% 0% 5% 5% 14% 77% 100% 0% 9% 5% 23% 50% 14% 100% 5% 0% 0% 9% 18% 68% 100% Andet 5% 0% 0% 0% 0% 95% 100% (n = 21) Som det ses i Tabel 22, er de husejere, der har svaret på disse spørgsmål, generelt meget tilfredse både med kommunikation og det udførte arbejde. Det er især håndværkerne, husejerne er meget tilfredse med. Et andet succes kriterium handler om økonomien i projektet. Husejerne blev bedt om at angive den forventede investering for gennemførelsen af det valgte energirenoveringstiltag og blev desuden bedt om også at angive den faktiske investering. En husejer svarer, at håndværkerudgifterne var dyrere end forventet, men uddyber sit svar med, at der blev lavet mere, end der var foreslået i rapporten. Blandt de husejere, der har oplyst deres investeringsomkostninger, er det overordnede billede dog, at de ikke oplever forskel i de forventede og faktiske investeringer. For de husejere, der ikke har oplyst investeringsomkostningen, gælder, at de enten ikke har ønsket at oplyse dette, eller at de ganske enkelt ikke kan huske det. Et sidste kriterium for succes i analysen er blevet belyst ved at spørge husejerne, om de oplever succes i forhold til de faktorer, der var deres oprindelige motivationsfaktorer. Tabel 23 I hvilken grad har du efter gennemførelsen af energirenoveringen oplevet følgende: Slet ikke I ringe grad Hverken eller I nogen grad I høj grad Ved ikke I alt Huset er blevet mere komfortabelt. (fx bedre indeklima, mindre træk,, forbedret belysning, mindskede kondensproblemer) 5% 0% 0% 32% 59% 5% 100% Skimmelsvamp/mug er væk 41% 0% 0% 9% 5% 45% 100% Energiforbruget i huset er blevet mindre 9% 0% 9% 27% 18% 36% 100% Lavere energiregning 5% 9% 9% 9% 23% 45% 100% Værdien af huset er øget 14% 5% 5% 32% 5% 41% 100% NIRAS 35

36 Arkitektonisk forbedring af huset, huset ser pænere ud 14% 9% 0% 14% 27% 36% 100% Andet 0% 0% 0% 0% 5% 95% 100% (n = 21) Tabel 23 viser, at husejerne især oplever, at deres hus er blevet mere komfortabelt. 91% af de husejere, der besvarer spørgsmålet oplever således i nogen eller høj grad, at huset er blevet mere komfortabelt. I Figur 7 kunne det ses, at en stor del af husejerne var motiveret af ønsket om at spare energi. Tabel 23 viser, at dette ønske til dels bliver opfyldt, idet næsten halvdelen af husejerne mener at energiforbruget er blevet mindre ( 27% mener, at energiforbruget i nogen grad er blevet mindre og 18% mener i høj grad, at energiforbruget er blevet mindre). Samtidig viser tendensen dog også, at en betydelig del af husejerne ikke ved, om de rent faktisk har sparet energi (36% svarer ved ikke til spørgsmålet om lavere energiforbrug) eller penge (45% svarer ved ikke til spørgsmålet om lavere energiregning). I Figur 8 præsenteres et samlet billede af husejernes vurderinger fra de spørgsmål, der evaluerer successen af det gennemførte energirenoveringstiltag. Figur 8 Husejernes vurdering af succeskriterier for gennemførte energirenoveringstiltag Som præsenteret tidligere i dette afsnit ses det igen i Figur 8, at der er stor forskel på successen afhængig af, hvilken parameter man kigger på. Iøjnefaldende er den meget lave succesrate på målindfrielse-aksen. Dette skyldes, som også nævnt tidligere, at en stor del af husejerne ikke har beregnet nogen forventet energibesparelse og derved ikke kan forholde sig til, om de har opnået den besparelse, der kunne forventes ved det givne energirenoveringstiltag. I forhold til gennemførelse af det planlagte ser det ganske fint ud. Langt de fleste husejere gennemfører det, de havde planlagt uden at støde ind i problemer. Figuren viser desuden forskellen i andelen af husejere, der er tilfredse med dialog og udført arbejde fra hhv. håndværker og rådgiver. NIRAS

37 Mht. overholdelse af økonomien kan der af gode grunde ikke opnås maksimal succes, da ikke alle husejere har oplyst finansieringsomkostningerne. Det er derfor ikke muligt at vurdere, hvor godt økonomien bliver overholdt for disse huse. Succeskriteriet ændret brug har modsat fortegn i forhold til de andre kriterier. Hermed forstås, at resultatet af en energirenovering bedst kan måles, hvis brugen af huset ikke ændres undervejs. Succeskriteriet er således, at der ikke ændres i brugen af huset undervejs. Blandt husejerne i denne undersøgelse fortæller 6 af dem, at de ændrer på anvendelsen af huset hen over perioden. Den ændrede anvendelse består fx af en kælder i et tilfælde og en stue i et andet tilfælde, der før har været ubenyttet, men nu opvarmes og bruges, hvilket alt andet lige vil lede til et større energiforbrug. Et afledt succeskriterium af energirenovering er, at folk ofte oplever en forbedret komfort deres hus. Dette oplever en betydelig del af husejerne i denne analyse også. Det sidste kriterium, der er taget med i figuren handler om, om husejeren har udnyttet husets fulde energirenoveringspotentiale. Har husejeren renoveret alt det, der kunne give huset en bedre energieffektivitet, eller er der flere ting, der kan optimeres? For at afdække dette punkt er husejerne dels blevet spurgt om, hvorvidt en række forskellige økonomiske tiltag kunne få dem til at renovere i et endnu større omfang. Følgende blev foreslået: lån med lav rente til forbedring af husets energieffektivitet tilskud til gennemførsel af forbedringer af husets energieffektivitet lavere ejendomsskat, hvis huset er energirenoveret lavere pris for energibesparende produkter fradragsberettigelse af omkostninger til energirenovering hjælp til at få overblik over mulighederne Blandt disse forslag var interessen størst for tilskud, lavere pris for energibesparende produkter og fradragsberettigelse. Lavere ejendomsskat har også stor interesse hos husejerne. Dog var der generelt lige så mange husejere, der enten mente, at de ikke ville energirenovere mere som følge af de nævnte forslag, eller der blot ikke kunne forholde sig til forslagene og svarede ved ikke. Desuden fik husejerne mulighed for selv at byde ind med, hvad der skulle til for at få dem til at renovere endnu mere. Svarene fra husejerne deler sig i tre kategorier: 1. De, der mener, at der ikke kan laves mere på deres hus 2. De, der egentlig gerne ville gøre mere, men hvor økonomien er en begrænsning 3. De, der allerede er i gang med at renovere mere Hvis man ønskede at påvirke husejere til at gennemføre flere energirenoveringstiltag, kunne man vælge at differentiere indsatsen, så de husejere, der allerede er i gang med at renovere mere, fik den optimale rådgivning. Der er mange energibesparende tiltag, der er rentable, når man alligevel er i gang, men som ikke er rentable at gennemføre som et enkeltstående tiltag. Sådanne tiltag er oplagte at få informeret husejerne om. For de husejere, der allerede er i NIRAS 37

38 gang, vil en naturlig tilgang til mere energirenovering være at klæde håndværkeren på til at rådgive om denne slags tiltag. For de husejere, der i princippet gerne ville gennemføre flere energirenoveringsstiltag, men oplever begrænsninger, er det nødvendigt at overkomme barriererne. Husejerne angiver selv både økonomiske og rådgivningsmæssige barrierer, så der kan sættes ind på begge fronter for at få denne gruppe husejere i gang med at energirenovere endnu mere. NIRAS

39 7 Energirenovering af private og almene etageboliger Dette kapitel beskriver praktiske erfaringer med energirenovering i private og almene etagebyggerier. Erfaringer med energirenovering i dette bygningssegment er afdækket ved at indsamle en række kvantitative og kvalitative informationer fra boligselskaber og kommuner. Informationerne er indsamlet fra opgørelser og ved interview med relevante personer for de enkelte cases, f.eks. projektledere for de konkrete energirenoveringsprojekter eller formanden for ejer- eller andelsforeningen. Detaljeringsgrad og kvalitet af informationerne varierer i nogen grad, hvilket redegøres for herunder. I segment private og almene etageboliger er der analyseret energirenoveringer i 16 cases. Blandt 13 af ejendommene i denne analyse er der opnået en gennemsnitlig varmebesparelse på 3% i forhold til en forventet gennemsnitlig varmebesparelse på 20%. På varmebesparelsessiden opnås således kun 15% af de forventede varmebesparelser. Ca. en tredjedel af energirenoveringerne foretages som selvstændige energirenoveringsprojekter. 7.1 DATA FOR ENERGIRENOVEREDE PRIVATE OG ALMENE ETAGEBOLIGER Der er modtaget seks cases fra Københavns Kommune, Center for Bydesign, 1 case fra KAB, 1 case fra AffaldVarme Aarhus og 8 cases fra HOFOR. De behandlede cases fordeler sig på en blanding af private andelsboligforeninger, privat udlejning og almennyttigt. Tabel 24 Cases fordelt på ejendomstyper Ejendomstype Antal Private andelsboligforeninger 8 Ejerforeninger 4 Privat udlejning 3 Almennyttig 1 NIRAS 39

40 Boks 2. Caseleverandører til analysen af energirenovering i private og almene etageboliger Københavns Kommune De 6 energirenoveringscases fra Københavns Kommune, Center for Bydesign er alle gennemført med støtte i form af byfornyelsesmidler. I de fleste tilfælde er energirenoveringsprojektet blevet kombineret med større eller mindre vedligeholds/genopretningsprojekter for ejendommen. Byggeprojekterne indbefatter ofte en udbedring af f.eks. vinduer og isolering, der typisk afstedkommer en energibesparelse. For 3 cases er det ikke lykkedes at skaffe energiforbrug, enten pga. manglende kontakt eller defekte målere. KAB KAB har formidlet oplysninger om 3 bygninger i Rødovre bestående to højhuse samt en større karré af 4 etagers bygninger. Bygningerne er renoveret fra 2004 til Renoveringerne indbefattede bl.a. isolering af facader, gavle og lofter samt nyt ventilationsanlæg. Energiforbruget er opgjort samlet for hele bebyggelsen. AffaldVarme Aarhus AffaldVarme Aarhus har formidlet kontakt til en enkelt ejendom, hvor der er udført energirenovering. HOFOR HOFOR har formidlet oplysninger om 8 ejendomme, der alle har gennemført energirenovering, varierende lige fra vinduesrenovering over loftisolering til facadeisolering. Der er i samtlige tilfælde tale om ældre etageejendomme i København. Casene er gennemført i 2011 og 2012, og det betyder, at flere af casene ikke har vist den fulde energibesparelseseffekt endnu. Se Bilag 4: Information om udvalgte cases afsnit A for en uddybende beskrivelse af nogle af projekterne 7.2 KVANTITATIV ANALYSE I dette afsnit præsenteres analyser baseret på kvantitative data, der beskriver energiforbrug, investeringer og forventede besparelser relateret til de energirenoveringstiltag, der er gen- NIRAS

41 nemført på ejendommene. I Tabel 25 og Figur 9 er vist antal og areal af casene leveret til analysen af energirenovering i private og almene etageboliger. Tabel 25 Antal cases og caseleverandører Caseleverandører Antal cases Areal (m 2 ) Center for Bydesign, KBH Kommune KAB, Rødovre AffaldVarme Aarhus HOFOR I alt NIRAS 41

42 Figur 9 Areal af de energirenoverede cases. Som det ses af Figur 9 omfatter analysen ejendomme fra 500 til knap m 2. Langt størstedelen af ejendommene i denne analyse ligger på Sjælland og en mindre del i Jylland, hvilket fremgår af Figur 10. Samtlige ejendomme er fjernvarmeopvarmede. NIRAS

43 Figur 10 Geografisk fordeling (Sjælland og resten af landet) af de analyserede cases opgjort i antal og i m 2. Som det ses i Figur 11, er ejendommene overvejende fordelt på den ældre boligmasse dog med en enkelt undtagelse fra Figur 11 Antal cases fordelt på opførselstidspunkt. Oplysninger om energiforbrug i de enkelte ejendomme før og efter energirenovering er hentet fra forsyningsselskabernes hjemmeside efter accept fra ejendommenes administratorer, hvilket ofte er en tidskrævende proces. Det er lykkedes at skaffe energidata i form af fjernvarme fra ca. 80 % af ejendommene og el fra ca. 20% af ejendommene. De fundne varmeforbrug er efterfølgende klimakorrigeret og fordelt efter de korrekte kvadratmeter før og efter renoveringen (særligt relevant for cases, hvor arealet ændres i forbindelse med renoveringen). Arealændringerne fremgår sjældent af BBR eller Energimærkningsrapporterne. Disse arealer er i stedet fundet hos enten ejendommens beboere eller hos den respektive rådgiver med ansvar for renoveringen. Det har dog ikke været muligt at fremskaffe varmeforbruget for en case fra KAB før energirenoveringen, da den er sket helt tilbage i 2003/2004. Varmeforbruget foreligger dog i kr. fra deres fakturaer fra Clorius. Det årlige før-forbrug er derfor bestemt ved at omregne det fakturerede forbrug til kwh ved anvendelse af en fjernvarmepris på 0,48 kr./kwh, som, det vurderes, var gældende på det tidspunkt. Tabel 26 Gennemførte energirenoveringstiltag fordelt på lette og dybe. NIRAS 43

44 Energirenoveringstype Antal Andel Lette 11 69% Dybe 5 31% Som det fremgår af Tabel 26 kan fem af de modtagne cases kategoriseres som dybe (jf. bilag 1) dvs. med omfattende tiltag, som berører store dele af bygningen. I alle casene er der foretaget energirenoveringer af både klimaskærmen og installationerne i større eller mindre omfang. Størsteparten af renoveringerne indbefatter efterisolering af tag og facader og udskiftning af vinduer/energiglas i forsatsrammer. Udskiftning af ventilationsanlæg, teknisk isolering samt energioptimering af belysning forekommer i mindre omfang. NIRAS

45 Tabel 27 Gennemførte energitiltag (der er oftest gennemført flere tiltag) Procent Udskiftning/renovering af varmeanlæg (fx oliefyr, gasfyr, fjernvarmeunit, radiatorer, termostater, konvektorer)) 3% Udskiftning/energioptimering af vinduer 32% Efterisolering af loft/tag 24% Efterisolering af ydervæg 14% Udskiftning af pumper 3% Isolering af varmerør 5% Udskiftning af varmeforsyning 3% Efterisolering af terrændæk 3% Udskiftning/energioptimering af ventilationsanlæg 5% Udskiftning af belysning. Etablering af automatik på belysning 5% Installering af vedvarende energi fx solceller, solvarme, jordvarmeanlæg 3% Energibesparelse Da de energirenoveringstiltag, ejendomsejerne i dette bygningssegment har gennemført, hovedsagelig medfører varmebesparelser, og der kun foreligger oplysninger om elforbrug i begrænset omfang, fokuserer denne analyse primært på påvirkninger af energiforbruget til opvarmning af ejendommene. For de fleste af ejendommene foreligger der energiforbrug for to til tre år før energirenoveringen og minimum et år efter, hvilket er et rimeligt grundlag for at bestemme besparelsen. Der er dog stor forskel på mængden af energiforbrugsdata, afhængig af om energirenoveringssagerne er indsamlet via energiselskaberne eller via en kommune. I Tabel 28 er vist den forventede og den realiserede energibesparelse beregnet som gennemsnit for de behandlede cases. Gennemsnitsværdierne er bestemt uden hensyntagen til arealet af de enkelte cases, dvs. de er alle vægtet ens. Der er således ikke taget hensyn til, at de cases, som har meget stort areal, har større effekt på den samlede besparelse for alle casene. Omvendt er der heller ikke korrigeret for, at de meget små cases kan påvirke det simple gennemsnit meget. Besparelsen er baseret på det gennemsnitlige årsforbrug før og efter energirenoveringen ud fra de tilgængelige energiforbrugsdata. Det ses, at de forventede varmebesparelser er væsentligt større end de realiserede besparelser. Det skal dog bemærkes, at der er stor variation i de realiserede besparelser for de enkelte cases. Der kan være flere årsager til at de forventede besparelser ikke er realiseret, f.eks. at de forventede besparelser er estimeret for højt, brugsmønster og indeklima har ændret sig, eller at besparelserne ikke er slået rigtig igennem endnu pga. manglende fokus på idriftsætning og energistyring. Tabel 28 Energibesparelser i private og almene etageboliger Energibesparelser Varme Forventet 17% Realiseret 8% På Figur 12 ses udviklingen i det årlige varmeforbrug (klimakorrigeret) vist for et til to år før energirenoveringen og mindst et år efter. NIRAS 45

46 Figur 12 Udviklingen i varmeforbruget før og efter energirenovering. Den røde stiplede linje angiver den gennemsnitlige udvikling. Som det fremgår af Figur 12, varierer det om varmeforbruget falder eller stiger efter energirenoveringen, men den gennemsnitlige udvikling, markeret med den røde stiplede linje, viser en generel reduktion af varmeforbruget efter energirenoveringen. Figur 13 Udviklingen i elforbruget før og efter energirenovering Af Figur 13 fremgår det, at elforbruget for de fleste cases er faldet. Datamaterialet er dog meget begrænset, og det er derfor vanskeligt at udlede noget entydigt resultat. De viste elforbrug dækker kun elforbrug til fællesarealer, fx trappeopgange, der typisk kun udgør ca. 5-10% af det samlede energiforbrug. Der kan være flere forklaringer på, at energiforbruget ikke i alle cases er faldet efter energirenoveringen, som behandles yderligere i de efterfølgende afsnit. NIRAS

47 Figur 14 Samlet årlig varmebesparelse i kwh/m 2. Den forventede energibesparelse er baseret på forskellige kilder. For nogle cases er besparelsen beregnet af den tilknyttede rådgiver, og for andre cases er den forventede besparelse oplyst af energiselskabet. Der foreligger ikke oplysninger om hvorvidt de forventede besparelser for de enkelte cases er baseret på reelle beregninger eller der er tale om vurderinger vha. tabelværdier. Sammenlignes ejendommenes faktiske varmebesparelse med den besparelse, ejerne havde forventet at opnå, ses i Figur 14 en stor spredning. Der er dog en tendens til, at de realiserede varmebesparelser er mindre end de forventede varmebesparelser. Der ses ikke noget tydeligt mønster i forhold til hvilke tiltag, der giver den bedste energibesparelse. Det er både komplicerede og simple energirenoveringsprojekter, der skyder over og under. Der er dog to cases, hvor den realiserede besparelse er større end den forventede. Den ene har gennemgået en dyb energirenovering, der indbefattede en komplet facaderenovering. Den anden drejede sig om montering af forsatsvinduer. 7.3 KVALITATIV ANALYSE I dette afsnit gennemgås resultaterne fra de interviews, der er gennemført med udgangspunkt i spørgerammen i Bilag 7: Spørgeramme. Da interviewene er baseret på spørgerammer, fokuseres i dette afsnit primært på at fremhæve de fremherskende tendenser i besvarelserne kombineret med markante og relevante svar fra enkelte cases. Mere specifikke statistiske analyser er kun med i mindre omfang. Der er gennemført interviews med relevante personer for 3 ud af 6 mulige fra Center fra Bydesign, 1 ud af 1 mulig i KAB, 1 ud af 1 mulig i AffaldVarme Århus (AVA) og 3 ud ad 8 ejendomsejere i HOFOR. Motivation Som det fremgår af Tabel 27 Gennemførte energitiltag er der gennemført flere forskellige typer af renoveringsprojekter. Disse er igangsat af forskellige årsager og behov. NIRAS 47

48 Som vist i Tabel 29 svarer lidt under halvdelen, at energirenoveringen indgik som led i almindelig vedligeholdelse (42%). Under en fjerdedel svarer, at energirenoveringen skete som led i tilbygning eller udvidelse af bygningen (17%). Under halvdelen (33%) svarer, at der var tale om et selvstændigt energirenoveringsprojekt og under en tiendedel svarer, at der var tale om et moderniseringsprojekt (8%). Tabel 29 I hvilken forbindelse blev energirenoveringen gennemført? Procent Som led i almindelig vedligeholdelse (fx udtjent levetid) 42% Som led i tilbygning eller udvidelse af huset 17% Som selvstændigt energirenoveringsprojekt 33% Som modernisering 8% Ved ikke 0% I alt 100% (n = 12) Uanset om den overordnede grund til energirenoveringen har været almindelig vedligehold eller et selvstændigt energirenoveringsprojekt, ligger der oftest en afgørende motivationsfaktor bag beslutningen om overhovedet at sætte projektet i gang. I Figur 15 er illustreret, hvilke faktorer ejerne af ejendommene har peget på som værende afgørende i motivationen bag beslutningen om energirenovering. Figuren er baseret på ejernes besvarelser. Det ses, at behovet for vedligeholdelse af ejendommene har været den mest motiverende faktor, tæt fulgt af behovet for at opnå energibesparelser. Ligeledes har ønsket om at opnå en økonomisk besparelse, samt ønsket om et mere komfortabelt hjem haft stor betydning. Figur 15 Motivationsfaktorer for beslutning om at energirenovere For de cases, der har modtaget byfornyelsesmidler, er energirenoveringer hovedsaglig igangsat på baggrund af vedligeholdelsesbehov. I flere cases var både tag og facade nedslidte og vinduerne trængte til vedligeholdelse. Flere store ejendomskomplekser er ligeledes blevet energirenoveret pga. et vedligeholdelsesbehov, og i den forbindelse blev det valgt at løfte ejendom- NIRAS

49 mene til en mere moderne standard. Et anden typisk motivationsfaktor er behovet for større lejligheder til børnefamilier. I en case ses dette som en af hovedmotivationerne til, at man valgte at udnytte tagarealet til beboelse. Her sammenlagde man den øverste lejlighed med det overliggende loftsareal. I en case var der ligeledes et renoveringsbehov. Her valgte man dog en totalrenovering med karakter af en egentlig energirenovering. Den indbefattede bl.a. nyt tag, tagisolering, facaderenovering, gavlisolering, nye vinduer og komplet ny varmeinstallation og varmekælder. Denne renovering var så omfattende, at ejendommens lejere blev genhuset under byggeprojektet. Ejeren af denne ejendom var meget motiveret til at hæve standarden af bygningen udover almindelig god vedligeholdelsesstand. De udvalgte cases fra HOFOR har alle det tilfælles, at de har modtaget gratis energirådgivning, så ejerne af ejendommene har haft lettere ved at beslutte sig for, hvad der kunne gøres ved deres ejendomme. Det har for det meste afstedkommet en vinduesudskiftning/renovering, isoleringstiltag samt tekniske forbedringer af varmeinstallationen. Gennemførsel af energirenovering Der er givet byfornyelsesmidler til alle de udvalgte ejendomme fra Center for Bydesign. Det, at ejendommene har modtaget disse midler, har i mere eller mindre grad været afgørende for at renoveringen blev sat i gang. I en case søgte man om byfornyelsesmidler i 1998, og af økonomiske årsager udsatte man projektet, indtil tilsagnet faldt i Ejendommens facader var erklæret bevaringsværdige, og derfor var foreningen nødt til at renovere de oprindelige vinduer. Oprindeligt var det planen, at der skulle være lavet en komplet udskiftning til lavenergivinduer, men i stedet måtte foreningen udvide budgettet og installere forsatsrammer med termoglas. Det lagde yderligere økonomisk pres på foreningen. I en anden case var behovet for større lejligheder en væsentlig motivation. Desuden var det en bærende del for økonomien i renoveringsprojektet, at tagetagen skulle indrettes til beboelse for øge foreningens boligafgiftsindtægt. Foreningen var motiveret af udsigten til nogle lækre store taglejligheder, men beslutningen om renovering blev dog kun taget, fordi der var en god økonomi i projektet, hvilket byfornyelsesmidler bidrog til. Hvorvidt tagprojektet ville genere en energibesparelse eller ej, blev ikke taget med i beslutningen. I en tredje case er der givet byfornyelsesmidler til alle tænkelige klimaskærmsprojekter, og tilsagnet om støtte var afgørende for, at ejer gennemførte projektet. I en case uden tilskud fra byfornyelsesmidlerne var der søgt byggetilladelse til en komplet facadeisolering mod gårdsiden og en delvis facadeisolering mod gadesiden, herunder karnapbunde og sider. Sidstnævnte blev afvist af kommunen, og man valgte derfor at øge isoleringstykkelsen mod gårdsiden fra 100 til 150 mm som kompensation. Som en del af byggeprojektet blev der indrettet 3 beboelsesarealer på loftet i forbindelse med en udvidelse af den underliggende lejlighed. NIRAS 49

50 Samlet set kan ambitionsniveauet og realiseringen heraf sammenfattes som i Tabel 30. Tabel 30 Blev dine ambitioner for energirenoveringen indfriet? Procent Ja, jeg gennemførte præcis de ting, jeg oprindeligt havde besluttet 63% Jeg lavede mere, end jeg oprindeligt havde besluttet 25% Jeg lavede mindre, end jeg oprindeligt havde besluttet 13% Ved ikke 0% I alt 100% (n=8) 7.4 FORSKELLE MELLEM BEREGNEDE OG REALISEREDE ENERGIBESPARELSER For mange af casene ses store afvigelser mellem forventede og realiserede energibesparelser efter energirenoveringen, og årsagen er forsøgt afklaret undervejs i interviewene. I andre tilfælde er den forventede besparelse ikke opgjort, så her er det kun muligt at lave vurderingen ud fra før- og efterforbruget af energi. Der kan være flere kriterier for en succesfuld energirenovering. Afledt af de ejendomsejere, som har været motiveret mht. at reducere energiudgifterne, er en væsentlig parameter, om energirenoveringen rent faktisk medfører en energibesparelse, og om den står mål med forventningen. Ejendomsejernes evaluering Ejendomsejerne er blevet bedt om at vurdere, hvordan deres opnåede energibesparelse svarer til den besparelse, der blev beregnet forud for energirenoveringen. Tabel 31 Hvordan vurderer du umiddelbart, at den energibesparelse, du har opnået pga. energirenoveringen, svarer til den besparelse, der blev beregnet forud for energirenoveringen? Procent Faktiske besparelser er meget større 0% Faktiske besparelser er større 12,5% Faktiske besparelse stemmer godt overens med de beregnede 12,5% Faktiske besparelser er lavere 50% Faktiske besparelser er meget lavere 0% Ved ikke 25% I alt 100% (n=8) I Tabel 31 ses, at kun 12,5% af ejendomsejere vurderer at have opnået en faktisk besparelse meget større end forventet. 12,5% opnår den forventede besparelse, mens at 50 % af ejendomsejerne opnår lavere energibesparelser end forventet. De resterende 25% ved ikke, hvordan energirenoveringen har påvirket ejendommens energiforbrug. I en case forklares den lavere besparelse med begrænsninger pga. bevaringsværdighed, der medførte, at en planlagt komplet vinduesudskiftning måtte erstattes med forsatsrammer. I en anden case blev ejendomsejerne begrænset af kommunen i at gennemføre deres meget ambitiøse energirenoveringsplan og fik kun tilladelse til at gennemføre en del af planen. Den realiserede besparelse blev derfor en del mindre en oprindeligt forventet. NIRAS

51 En anden forklaring på den lavere realiserede energibesparelse ses i en case, hvor formanden for ejerforeningen mener, at en del af de ældre beboere har et større varmebehov og har udnyttet energirenovering til at skabe en bedre komfort i lejlighederne. En case, hvor der er opnået en energibesvarelse svarende til det forventede, er der gennemført en helt enkel energirenovering med montering af forsatsvinduer med lavenergiglas mod gadefacaden Et eksempel på realisering af højere varmebesparelser end forventet ses i en case, hvor førvarmeforbruget var meget højt, og der var et stort besparelsespotentiale. Udover varmebesparelsen har man ydermere etableret ny lavenergibelysning, som dels sænker energiforbruget men samtidigt har øget trygheden i området. Udfordringer Undervejs i projekterne er man stødt på udfordringer af forskellig karakter, og de væsentligste nævnes her: I andelsboligforeninger besluttes projekter af en vis økonomisk størrelse på generalforsamlingen og er derfor underlagt demokratiske beslutninger. Det kræver derfor en dygtig og vedholdende bestyrelse at få renoveringsprojekter gennemført. Særligt når de går ud over almindelig vedligeholdelse. Ligeledes er projekterne sårbare overfor, at de drivkræfter, som starter projektet op, er blivende gennem projektforløbet. I en case var den siddende formands store engagement meget afgørende for at projektet dels blev gennemført, og dels at det blev en økonomisk succes. I en case satsede man på, at alle tagarealer med tiden ville blive solgt fra til den underliggende lejlighed. Dette var næsten realiseret på interviewdatoen, og dette har været meget afgørende for økonomien, da foreningen både har lagt penge ud til renoveringen og indretningen af loftrummet, men også har budgetteret med en forøget boligafgiftsindtægt. I en case trak bestyrelsen sig undervejs i projektet, og nye kræfter måtte træde til. Det gjorde, at projektet blev forsinket, da opfølgning over for Byfornyelse og tilknyttet arkitekt gik i stå. I den ældre byggemasse er det altid en udfordring at få gennemført energirenoveringer, og det er en særlig udfordring, når bygningerne er klassificeret bevaringsværdige. Det har typisk krævet en dyrere løsning med at renovere vinduer og forsatsvinduer fremfor at lave en decideret udskiftning. Successer Trods udfordringerne er det lykkedes at gennemføre enkelte energirenoveringer, som har sænket energiforbruget. I en case er man meget glad for projektet, og taglejlighedernes terrasser bliver flittig brugt. Det samme er tilfældet i en anden case, hvor der også blev lavet taglejlighederne med terrasser. I en case er beboerne meget tilfredse med, at de har fået bedre indeklima og samtidig varmebesparelser. I en anden case er man også mægtig tilfreds og har mod på at lave flere energirenoveringstiltag fremover. NIRAS 51

52 8 Energirenovering af offentlige bygninger Dette kapitel beskriver praktiske erfaringer med energirenovering i offentlige bygninger. Der er indsamlet en række kvantitative og kvalitative informationer for statens ejendomme via Bygningsstyrelsen og for kommunale ejendomme indhentet fra Københavns Ejendomme og Albertslund Kommune. Informationerne er indsamlet fra caseleverandørernes centrale opgørelser og ved interview med relevante personer for de enkelte sager, fx projektledere for de konkrete energirenoveringsprojekter. Detaljeringsgrad og kvalitet af informationerne varierer i nogen grad, hvilket der redegøres for nedenfor. Energirenoveringer gennemført i de offentlige bygninger adskiller sig fra energirenoveringer i de øvrige segmenter ved, at de udførte energirenoveringer i stort omfang er foretaget med det primære fokus at opnå energibesparelser. Beslutningsgrundlaget er politiske beslutninger om en målrettet indsats for at indfri opstillede målsætninger om nedbringelse af energiforbruget. Analysen af energirenovering i offentlige bygninger viser, at der gennemsnitligt opnås en energibesparelse på 15% blandt de bygninger, der indgår i analysen. Den forventede gennemsnitlige besparelse for disse huse var derimod på 33%, og der opnås i gennemsnit således kun knap halvdelen af de forventede energibesparelser. De primære årsager til denne forskel er, at de beregnede forventede besparelser har været for optimistiske bl.a. pga. beregningsmetoden og at der har været ændringer i indeklimaforhold samt ændret anvendelse og brugeradfærd efter energirenoveringerne var gennemført. 8.1 DATA FOR ENERGIRENOVEREDE OFFENTLIGE BYGNINGER Der er modtaget 46 cases fra Bygningsstyrelsen, 9 cases fra Københavns Ejendomme og 8 fra Albertslund Kommune. De behandlede cases fordeler sig på offentlige kontorejendomme, politistationer, retsbygninger, arkiv, skoler, sportshaller, kulturhuse, daginstitutioner som vist i Tabel 32. Dvs. de dækker et bredt udsnit af offentlige ejendomme mht. anvendelse. Tabel 32 Cases fordelt på ejendomstyper. Ejendomstype Kontor 23 Politistationer 17 Retsbygninger 5 Arkiv 1 Skoler 6 Sportshaller 1 Kulturhus 2 Antal Daginstitution 8 (5)* * Af de 8 cases fra Albertslund er de 6 revet ned og erstattet af 3 nye, opført som passivhuse NIRAS

53 Boks 3. Caseleverandører til analysen af energirenovering i offentlige bygninger Bygningsstyrelsen De 46 energirenoveringscases fra bygningsstyrelsen er alle gennemført som en del af Bygningsstyrelsens indsats for at nedbringe energiforbruget i statslige bygninger med 10% i 2011 i forhold til Energirenoveringerne blev finansieret af en målrettet bevilling på Finansloven i 2010 på 130 mio. kr. Bygningerne blev udvalgt blandt bygninger med energimærke E, F og G, og der blev i første omgang taget udgangspunkt i de energiforbedringsmuligheder, der var skitseret i energimærkerapporterne. Forud for gennemførelsen af energirenoveringerne er den forventede energibesparelse og investeringsbehovet blevet vurderet af eksterne rådgivere med udgangspunkt i EMO-rapporter samt mere detaljerede screeninger af ejendommene. I de fleste tilfælde er energirenoveringsprojektet blevet kombineret med større eller mindre vedligeholdelses- /genopretningsprojekter for ejendommen. Den del af investeringen, der handler om gennemførelse af rentable energiforbedringer, er normalt blevet lagt oven på huslejen. Bygningsstyrelsen har leveret oplysninger om energiforbruget (fordelt på varme og el) for to-tre år før energirenoveringen og så vidt muligt energiforbrug mindst et år efter energirenoveringens afslutning. Der er dog en del af ejendommene, hvor energirenoveringen er afsluttet så sent, at der ikke foreligger et helt års energiforbrug efter. For hver sag er der fremsendt budgetskemaer med oplysninger om beregnet energibesparelse, investering, rentabilitet og tilbagebetalingstid. Københavns Ejendomme (KEjd) KEjd har formidlet oplysninger om 9 ejendomme, som har gennemgået energirenovering inden for de sidste 8 år. Baggrunden for, at der er energirenoveret, varierer for de enkelte cases, hvor det for nogle er politisk besluttet at energioptimere for at bidrage til at nå kommunens energisparemål, mens energioptimeringen i andre cases er udført i forbindelse med almindelig renovering. KEjd har formidlet såkaldte Sven-skemaer for deres sager indeholdende beskrivelse af energirenoveringstiltag, investeringsbehov, forventet energibesparelse samt tilbagebetalingstid og rentabilitet for de enkelte tiltag. Energiforbruget før og efter energirenoveringerne er indhentet via adgang til energiovervågningssystemet KeepFocus. Bygningerne omfatter skoler, kulturhuse og idrætshaller. Albertslund Kommune Albertslund Kommune har leveret oplysninger om to daginstitutioner, som har gennemgået dybe energirenoveringer, og 6 gamle daginstitutioner, som er blevet revet ned og erstattet af tre nye daginstitutioner, der alle er opført som passivhuse. For de tre passivhuse er den forventede energibesparelse bestemt som forskellen mellem det samlede energiforbrug i bygningerne, de erstatter, og de maksimale energiforbrug, som kræves for at opnå status som passivhus, bl.a. 15 kwh/m 2 til opvarmning. NIRAS 53

54 8.2 KVANTITATIV ANALYSE I dette afsnit præsenteres analyser baseret på kvantitative data, der beskriver energiforbrug, investeringer og forventede besparelser relateret til de energirenoveringstiltag, der er gennemført på ejendommene. I Tabel 33, Figur 16 og Figur 17 er vist antal og areal af cases leveret til analysen af energirenoveringer i offentlige bygninger. Tabel 33 Antal cases og caseleverandører. Caseleverandører Antal cases Areal (m 2 ) Bygningsstyrelsen KEjd Albertslund Kommune I alt Figur 16 Areal af de energirenoverede ejendomme. NIRAS

55 Figur 17 Geografisk fordeling (Sjælland og resten af landet) af de analyserede cases opgjort i antal og i m 2. Som illustreret på Figur 16 er der medtaget cases af forskellig størrelse fra ca. 600 m 2 til m 2. Ca. tre fjerdedele af casene er lokaliseret på Sjælland, og resten er i det øvrige Danmark. Arealmæssigt er sagerne fordelt med 70% på Sjælland og 30% i resten af landet. Som det fremgår af Tabel 34, kan cirka to tredjedele af energirenoveringerne i de behandlede cases kategoriseres som lette (jf. bilag 1) dvs. med få energirenoveringstiltag udført for sig, mens knap en tredjedelene kategoriseres som dybe energirenoveringer, som er omfattende og berører store dele af bygningen. Endelig er der de 6 cases med institutioner, der er blevet revet ned, slået sammen og genopført som 3 nye passivhuse. De tre nye passivhuse indgår som dybe renoveringer i nedenstående tabel. Tabel 34 Gennemførte energirenoveringstiltag fordelt på lette og dybe Energirenoveringstype Antal Andel Lette 39 65% Dybe 21 35% I langt de fleste af casene vedrører energirenoveringerne både tiltag på klimaskærmen og installationerne som vist i Tabel 35. Det er fx udskiftning af vinduer/energiglas i forsatsrammer, efterisolering af tag og ydervæg samt udskiftning eller energioptimering af belysning, pumper, varme- og ventilationsanlæg. Kun en mindre andel af casene vedrører alene installationer eller klimaskærm. Tabel 35 Gennemførte energirenoveringstiltag Procent Udskiftning/renovering af varmeanlæg (fx oliefyr, gasfyr, fjernvarmeunit, radiatorer) 25% Udskiftning/energioptimering af vinduer 60% Efterisolering af loft/tag 58% Efterisolering af ydervæg 56% Udskiftning af pumper 42% Isolering af varmerør 25% Konvertering af varmeforsyning (fx fra naturgas til fjernvarme) 0% NIRAS 55

56 Efterisolering af terrændæk 0% Udskiftning/energioptimering af ventilationsanlæg 28% Udskiftning af belysning. Etablering af automatisk belysning 67% Installering af vedvarende energi fx solceller, solvarme, jordvarmeanlæg 7% Energibesparelse For de fleste af casene foreligger der energiforbrug for to til tre år før energirenoveringen og minimum et år efter, hvilket er et rimeligt grundlag for at bestemme besparelsen. Dog er en del af casene fra Bygningsstyrelsen så nye, at renoveringsarbejderne først er afsluttet i løbet af 2012, hvorfor der ikke findes et helt års forbrug efter renoveringen. I disse cases har det derfor ikke været muligt at bestemme et realistisk årsforbrug efter energirenoveringen, og således har det heller ikke været muligt at bestemme den opnåede energibesparelse. Men disse cases er alligevel medtaget i analysen, da de kan bidrage med relevant viden til den kvalitative analyse, og fordi de for Bygningsstyrelsen ses som en del af en samlet pulje. I Tabel 36 er vist den forventede og den realiserede energibesparelse beregnet som gennemsnit for de behandlede cases. Besparelsen er baseret på det gennemsnitlige årsforbrug før og efter energirenoveringen ud fra de tilgængelige energiforbrugsdata. Gennemsnitsværdierne er bestemt uden hensyntagen til arealet af de enkelte cases, dvs. de er alle vægtet ens. Der er således ikke taget hensyn til, at de cases, som har meget stort areal, har større effekt på den samlede besparelse for alle casene. Omvendt er der helle ikke korrigeret for, at de meget små cases kan påvirke det simple gennemsnit meget. Det ses, at de forventede besparelser for varme og samlet er ca. dobbelt så store som de realiserede, mens de forventede besparelser for el i gennemsnit er ca. 4 gange større, end hvad der er blevet realiseret. Det skal dog bemærkes, at der er et mindre antal cases, hvor elforbruget er steget markant (op til 28%), og disse trækker gennemsnittet meget ned. Der kan være flere årsager til at elforbruget er steget. F.eks. kan det skyldes ændret anvendelse eller etablering af nye elforbrugende installationer. Et særligt eksempel er en case hvor to institutioner med fjernvarme er blevet revet ned og erstattet af en nyopført institution, som er opført som passivhus med elvarme i form af et jordvarmeanlæg. Her er elforbruget steget med 23%, mens varmeforbruget er reduceret med 84 %, idet der er regnet med at 15 kwh/m2 af elforbruget er regnet som varme. De viste værdier for den samlede energibesparelse er ikke direkte sammenlignelige med de viste varme- og elbesparelser, da den samlede energibesparelse kun er opgjort for de cases hvor både varme- og elbesparelse foreligger. Tabel 36 Realiserede gennemsnitlige energibesparelser i procent fordelt på varme, el og samlet energi. Energibesparelser Varme El Samlet Forventet 33% 20% 31% Realiseret 17% 5% 15% På Figur 18 til Figur 20 er udviklingen af hhv. det årlige varmeforbrug (klimakorrigeret) og det årlige elforbrug samt det samlede årlige energiforbrug vist for et til tre år før energirenoveringen og mindst et år efter. Den gennemsnitlige udvikling af energiforbruget er vist med rød stiplet linje. Forbruget i selve det år, hvor energirenoveringen fandt sted, er ikke medtaget, da bygningen i mange tilfælde ikke var i brug i den periode, og fordi der i byggeperioden ofte bruges meget energi til andre formål end almindelig bygningsdrift. NIRAS

57 Det fremgår af Figur 18, at der er en generel tendens til, at varmeforbruget er faldet efter energirenoveringen. Gennemsnitskurven kan dog ikke sammenlignes direkte med de gennemsnitlige besparelser vist i Tabel 36, da kurverne viser forbruget år for år og ikke gennemsnit før og efter energirenoveringen. Der er kun enkelte cases, hvor varmeforbruget stiger. Tilsvarende ses på Figur 19, at elforbruget for de fleste cases er faldet, og der er et gennemsnitligt fald i elforbruget på 5%. Som det ses på figurerne er der flere cases hvor energiforbruget er steget efter energirenoveringen. Der kan være flere forklaringer på dette, som behandles yderligere i den kvalitative analyse. NIRAS 57

58 Figur 18 Udviklingen i varmeforbruget (klimakorrigeret) før og efter energirenovering for de behandlede cases. Rød stiplet kurve viser gennemsnit. Figur 19 Udviklingen i elforbruget før og efter energirenovering for de behandlede cases. Rød stiplet kurve viser gennemsnit. Figur 20 Udviklingen i det samlede energiforbrug før og efter energirenovering for de behandlede cases. Rød stiplet kurve viser gennemsnit. NIRAS

59 Udviklingen i det gennemsnitlige energiforbrug er ligeledes vist i Tabel 37 for årene før og efter gennemførelsen af energirenoveringerne. Bemærk at energiforbrugene i yderpunkterne dvs. 3 år før og 3 år efter er baseret på væsentligt færre data end de andre år og er derfor forbundet med større usikkerhed. Det ses også ved sammenligning med Figur 18 til Figur 20. Det skal ligeledes bemærkes, at værdierne på Figur 18 til Figur 20 og Tabel 37 ikke kan sammenlignes direkte med Tabel 36, da besparelserne i Tabel 36 er beregnet som gennemsnittet af den procentvise besparelse i alle casene, og er derfor ikke udtryk for den samlede besparelse. Tabel 37 Udviklingen i gennemsnitligt energiforbrug i kwh/m 2 før og efter energirenoveringerne. Energiforbrug 3 år før 2 år før 1 år før 1 år efter 2 år efter 3 år efter Varme El Samlet I Figur 21, Figur 22 og Figur 23 er vist de forventede og realiserede varme- hhv. el- og totalbesparelser i forbindelse med energirenoveringen af de behandlede cases. Det fremgår, at besparelserne varierer meget for de forskellige cases, og at der for de enkelte cases er stor afvigelse mellem den forventede og den realiserede varmebesparelse. Mulige forklaringer herpå behandles yderligere i den kvalitative analyse. NIRAS 59

60 Figur 21 Forventet og realiseret varmebesparelse i forbindelse med energirenoveringen. Figur 22 Forventet og realiseret elbesparelse i forbindelse med energirenoveringen. Figur 23 Forventet og realiseret total energibesparelse i forbindelse med energirenoveringen. NIRAS

61 Det ses at der er cases, hvor den forventede besparelse er særlig høj, og som trækker gennemsnittet markant op. For de to af casene er der tale om opførelse af passivhuse som erstatning for bygninger med højt energiforbrug, der blev revet ned. Det har efterfølgende vist sig, at den forventede besparelse ikke blev opnået helt. Dette behandles yderligere i afsnit 8.4. Et mere detaljeret billede af sammenhængen mellem de forventede og realiserede varmehhv. elbesparelser er vist på Figur 24 og Figur 25, hvor den forventede besparelse er vist ud ad x-aksen, som funktion af den realiserede besparelse på y-aksen. Forventet besparelse = realiseret besparelse er indikeret med en rød linje (x=y). Cases, hvor den forventede besparelse er større end den realiserede, figurerer således under den røde linje, mens cases, hvor den realiserede besparelse er højest, er over den røde linje. Den gennemsnitlige placering af alle casene er vist med grå linje (trend-linje). Det ses, at der for både varme og el er en generel tendens til, at de realiserede besparelser ikke er lige så store som de forventede. De viste cases er inddelt i kategorier i forhold til den primære del af energirenoveringen. Fx indikerer Vinduer cases, hvor energioptimering/udskiftning af vinduer er det mest omfattende tiltag i de aktuelle energirenoveringssager, som dog godt kan indeholde andre mindre omfattende tiltag. Det fremgår af Figur 24, at den forventede/beregnede varmebesparelse i de fleste sager er større end den realiserede varmebesparelse. Omvendt fremgår det af Figur 25, at der i de fleste sager opnås en større elbesparelse end forventet/beregnet. Figur 24 Forventet og realiseret varmebesparelse i forbindelse med energirenoveringen. Cases som ligger over den røde linje, har realiseret større besparelse end forventet. NIRAS 61

62 Figur 25 Forventet og realiseret elbesparelse i forbindelse med energirenoveringen. Cases, som ligger over den røde linje, har realiseret større besparelse end forventet. Figur 26 Forventet og realiseret samlet energibesparelse i forbindelse med energirenoveringen. Cases, som ligger over den røde linje, har realiseret større besparelse end forventet. I Figur 27 er sammenhængen mellem den forventede og realiserede energibesparelse vist, og casene er fordelt på dybe og lette energirenoveringer. Det ses, at der som forventet er en svag tendens til, at de dybe energirenoveringer medfører større energibesparelser/m 2. NIRAS

63 Figur 27 Sammenhæng mellem forventet besparelse og realiseret besparelse fordelt på dybe og lette energirenoveringer. Rentabilitet Rentabiliteten for de behandlede energirenoveringer er beregnet vha. Bygningsstyrelsens Rentabilitetsberegner omtalt i afsnit 5.2. Rentabiliteten beregnes vha. nettonutidsværdien, NNV, som er forskellen mellem investeringen og den samlede energibesparelse i kr. over renoveringstiltagenes levetid. Rentabiliteten angiver således, om den samlede energibesparelse i kr. over hele levetiden er større eller mindre end investeringen. For at gøre de enkelte cases mere sammenlignelige anvendes et forholdstal således, at rentabiliteten er lig med NNV divideret med investeringen. Når rentabiliteten er positiv, anses energirenoveringstiltaget for at være rentabelt, mens værdier mindre end 0 indikerer, at tiltagene ikke er rentable. Alle de beregnede værdier for rentabiliteten er baseret på de faktiske energiinvesteringer og målte realiserede energibesparelser efter gennemførelse af energirenoveringerne. Rentabilitetsberegningerne er som udgangspunkt baseret på en diskonteringsrente på 5 %, uanset tiltagenes levetid. Da de fleste cases har gennemgået flere energirenoveringstiltag samtidig men besparelserne er opgjort samlet for hele bygningen er der ved rentabilitetsberegningerne anvendt vægtede gennemsnit af levetiderne. Rentabiliteten for de energirenoveringerne i offentlige bygninger er vist i Figur 28, hvoraf det fremgår, at der er stor variation i rentabiliteten fra case til case. Den gennemsnitlige rentabilitet er 0,30, altså positiv og derfor rentabel. Den mest betydende faktor for, hvor god rentabiliteten ender med at blive, er den opnåede energibesparelse, og som vist i de foregående figurer kan den variere meget selv inden for samme typer af energirenovering. Dette medfører også, at der er en stor del af energirenoveringerne, som ikke er rentable (mindre end 0), selvom de i de indledende beregninger var rentable. For hovedparten af sagerne var kravet i beslutningsprocessen for at de kunne gennemføres netop, at de var rentable, dog opdelt på enkelttiltag. At rentabiliteten for nogle cases vist i Figur 28 er negativ, er ikke ensbetydende med, at de enkelte energirenoveringstiltag ikke er rentable, da den manglende energibesparelse kan skyldes mange andre faktorer. NIRAS 63

64 Figur 28 Rentabilitet af gennemførte energirenoveringer fordelt på cases baseret på Bygningsstyrelsen beregningskalkyle for rentabilitet. Rød stiplet er gennemsnit. På Figur 29 er vist rentabiliteten fordelt på dybe og lette energirenoveringer. Det fremgår, at de lette energirenoveringer i gennemsnit er rentable med en rentabilitet på 0,77, mens de dybe i gennemsnit har en rentabilitet på 0,57 og derfor ikke er rentable. Dette kan hænge sammen med at de dybe energirenoveringer indeholder omfattende tiltag på f.eks. klimaskærmen der som regel er meget dyr og derfor sjældent rentabel i sig selv. Figur 29 Rentabilitet af gennemførte energirenoveringer fordelt på dybe og lette energirenoveringscases. Boks 4. Nye regler for diskonteringsrente Undervejs i udarbejdelsen af dette projekt er Finansministeriets retningslinjer for i samfundsøkonomiske vurderinger blevet ændret, således at der fremover skal anvendes en diskonteringsrente på 4 % for tiltag med levetider på op til 35 år og 3 % for levetider fra 36 til 70 år. Ved anvendelse af disse nye regler forbedres den gennemsnitlige rentabilitet for de offentlige bygninger fra 0,30 til 0,44, hvilket indikerer at energirenovering er mere rentabelt end antaget ud fra de gamle regler. Det ændrer dog stort set ikke ved, at en del af de analyserede energirenoveringer er har negativ rentabilitet. NIRAS

65 På Figur 30 er vist prisen pr energibesparelse i kr./kwh defineret som investeringen divideret med den årlige energibesparelse for de gennemførte energirenoveringer. De tre passivhuse, som er opført i Albertslund, er ikke medtaget på figuren, da prisen pr energibesparelse for disse cases er helt oppe på ca. 500 kr./kwh, hvilket skyldes de store investeringsudgifter, som var samlet ca. 75 mio. kr. for de tre institutioner. Det skal dog nævnes, at det inkluderer byggemodning af grundene og etablering af legepladser mv., som har hævet prisen markant. Figur 30 Pris på energibesparelse. På Figur 31 er vist sammenhængen mellem energibesparelse og energiinvestering. Figur 31 Sammenhæng mellem energibesparelse og energiinvestering. NIRAS 65

66 På Figur 32 er vist sammenhængen mellem den samlede investering og rentabiliteten af energirenoveringen. Figur 32 Sammenhæng mellem den samlede investering og rentabiliteten af energirenoveringen. 8.3 KVALITATIV ANALYSE I dette afsnit gennemgås resultaterne fra de foretagne interviews med relevante interviewpersoner på baggrund af de udarbejdede spørgerammer (se Bilag 7: Spørgeramme). Da Interviewene er baseret på spørgerammer, er der primært fokuseret på at fremhæve de fremherskende tendenser i besvarelserne kombineret med markante og relevante svar fra enkelte cases. Mere specifikke statistiske analyser er derfor kun med i mindre omfang. Der er gennemført interviews af relevante personer for stort set alle casene fra Bygningsstyrelsen. Dog er mange af disse cases repræsenteret af samme projektleder, således at nogle af de interviewede personer har svaret på op til ti cases i et samlet interview. Det betyder, at der er foretaget en del generaliseringer, hvor de samme svar har gået igen for flere cases. For Københavns Ejendomme er der foretaget interviews for alle casene, hvor seks personer har repræsenteret de ti cases i form af projektledere for energirenoveringsprojekterne. I Albertslund Kommune er der foretaget interviews med projektlederen af de tre opførte passivhuse men ikke for de institutioner, som er blevet energirenoveret. Motivation For Bygningsstyrelsens vedkommende er energirenoveringer hovedsaglig igangsat på baggrund af cirkulæret om energieffektivisering i statens institutioner fra 2009, hvoraf det fremgik, at offentlige institutioner skulle spare 10% i 2011 i forhold til Det er valgt at bruge energimærkningsordningen for ejendomme som værktøj til at skabe et overblik over behovet/potentialet for energirenovering. Bygningsstyrelsen råder over ejendomme af vidt forskellig alder og bygningsstil, og dermed varierer energimærket tilsvarende, 9 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= NIRAS

67 lige fra G til C. F og G mærkede ejendomme er blevet særligt prioriteret til energirenovering for at opnå en fremtidssikker løsning for brug af bygningerne fremover. Casene leveret af Københavns Ejendomme er kommunale bygninger, hvor energirenoveringen bl.a. er igangsat på baggrund af aftalen fra 2005 mellem KL og transport- og energiministeren om realisering af energibesparelser i kommuner. Ifølge aftalen skal kommuner og regioner leve op til samme krav om energieffektive indkøb og realisering af energibesparelser, med op til 5 år tilbagebetalingstid, som de statslige institutioner 10. Ifølge de interviewede personer var det dog i 6 ud 8 ejendomme behovet for vedligeholdelse, der var den primære motivation til at gå i gang med en renovering. I 2 ud 8 cases var der tale om skoler, som blev udvalgt til særlige klimaskoler, hvor man pga. klimatopmødet COP15 fra Københavns Kommunes side ville gøre en særlig indsats. I Tabel 38 er vist de primære motivationsfaktorer for gennemførelse af energirenoveringerne i de gennemgåede cases. Tabel 38 I hvilken forbindelse blev energirenoveringen gennemført? Procent Som led i almindelig vedligeholdelse (fx udtjent levetid) 8% Som led i tilbygning eller udvidelse af huset 0% Som selvstændigt energirenoveringsprojekt 81% Som led i modernisering 4% I alt 100% (n = 48) Beslutning Bygningsstyrelsen har efterfølgende gennemført screening af alle deres bygninger på baggrund af de tidligere EMO rapporter for at finde rentable renoveringstiltag. De enkelte energirenoveringstiltag blev evalueret ved hjælp af Bygningsstyrelsens rentabilitetsberegner (http://bygningsstyrelsen.dk/energi/beregn-rentabiliteten), der var udarbejdet til formålet. Som udgangspunkt er alle de energirenoveringstiltag, som var rentable, blevet gennemført. Hovedparten af ejendomme har haft et stort vedligeholdelsesbehov, og det har motiveret, at der samtidig er gennemført energirenoveringer. Den endelige afgørelse om, hvilke bygningsarbejder der skulle gennemføres, er truffet i samarbejde med lejer, og generelt har der været stor velvillighed til at gennemføre projekterne. Bygningsstyrelsens lejere er alle offentlige instanser, der ligeledes er pålagt at reducere deres energiforbrug. I de udvalgte cases fra KEjd er beslutningsforløbet noget forskelligt fra case til case, og flere af dem er udført for op til 8 år siden, dvs. før der for alvor kom fokus på energirenovering. For de 6 ud af 8 bygninger var der ikke tale om en decideret energirenovering, men snarere en traditionel renovering pga. almindelig vedligeholdelse. Det gælder fx Grøndalscenteret, hvor en tagflade på m 2 stod til udskiftning efter mange års problemer med utætheder og skimmelsvamp. I forbindelse med tagudskiftningen blev der isoleret til tidens standard (tilføjet 200 mm), men selve isoleringsarbejdet fylder ikke meget i den samlede entreprisesum. Beslutningen kan altså siges at være taget af nødvendighed, og pengene til renoveringen har Køben- 10 DK/ForbrugOgBesparelser/denoffentligesektor/Regionerogkommuner/Documents/aftalen%20med%20 KL%20af%20okt%2007.pdf NIRAS 67

68 havns Idrætsanlæg søgt og fået af Københavns Kommune. Lignende gør sig gældende for Sønderbro Skole og Kulturhuset Valhal, hvor det var nødvendigheden af vedligeholdelse, som førte til, at der blev bevilget penge til projekterne. For Kulturhuset Valhal var det oprindelige projekt en renovering af vinduer, men en kreativ dialog med rådgiver sikrede, at projektet modtog sponsorater i form af bygningsmaterialer fra flere af producenterne/leverandørerne, hvormed det endelige projekt blev meget ambitiøst og fik karakter af en egentlig energirenovering. Mht. til Klimaskolerne Guldbergs Skole og Tove Ditlevsens Skole, så var det muligt at gå udover den almindelige vedligeholdelse, da der var politisk velvilje til at udføre egentlige klimatiltag, der ikke var helt rentable, såsom solceller og solvarme, samt pædagogiske tiltag til fremme af energibesparelser, fx solcelledrevet legetøj og undervisning i energirigtig brugeradfærd. For Københavns Ejendommes vedkommende er størstedelen af energirenoveringerne i de aktuelle cases udført i forbindelse med, at der fra politisk side er afsat særlige midler i energisparepuljer øremærket til energirenovering som led i opfyldelse af kommunens ambitiøse energisparemålsætninger. Der er dog også flere af de ældre sager, hvor energioptimeringerne helt naturligt er fulgt med renovering eller genopretning af bygningerne. Fx er det oplagt at efterisolere taget i forbindelse med tagudskiftning, både fordi det er økonomisk fordelagtigt, når man alligevel er i gang men også af den simple grund, at det er krav i bygningsreglementet, såfremt det er rentabelt. Sammenfattende kan motivationsfaktorerne for beslutningen om at energirenovere illustreres som vist i Figur 33. Figur 33 Motivationsfaktorer for beslutning om at energirenovere. Faktorer som har påvirket den opnåede energibesparelse Som det fremgår af ovenstående kvantitative analyse, er der for mange af casene store afvigelser mellem forventede og realiserede energibesparelser efter energirenoveringen. Årsagen er forsøgt afklaret undervejs i Interviewene. Visse af sagerne har haft en 1. års gennemgang, men fokus har været på det rent byggetekniske. Under interviewet er respondenten blevet orienteret om det resulterende energiforbrug, og hvor det har været tilfældet, at det er blevet højere end beregnet, er der noteret følgende udsagn: NIRAS

69 Der bør være mindst et helt års drift, efter energirenoveringen er afsluttet. Det vil sige regnet efter, at børnesygdommene er afhjulpet, varme og ventilation er indreguleret, og brugen af bygningen er kommet ind i sin nye gænge. Dette energiforbrug skal sammenlignes med forbruget 1 år før energirenoveringen med evt. korrektion for ændret udnyttelse af bygningen. Projektforløb og tilhørende energiforbrug bør deles klart op i følgende faser: Før energirenoveringsprojektet, under ombygningen, opstartsperiode med indregulering og fejlretning, og perioden efter energirenoveringen. Projektet bør ikke kunne afleveres, før det er vist, at alle installationer mv. fungerer efter hensigten, og systemet er indreguleret. Der bør indgås en klar aftale om dette med rådgiver og entreprenør fra starten af projektet. Af andre årsager til at den realiserede energibesparelse ikke har svaret til den forventede, har respondenterne nævnt følgende mulige årsager: Fejl i projektering og udførelse af renovering. Efterfølgende uhensigtsmæssig drift af bygningen. Nye brugere af lejemålet ved opmåling af efterforbrug. Ændret brugeradfærd for at opnå øget komfort. Ændret anvendelse af bygningen, fx efter renoveringen og moderniseringen er bygningen blevet mere attraktiv og bruges derfor væsentligt mere. At der for en overvejende del af casene ikke er realiseret den forventede energibesparelse, kan fx skyldes for optimistiske, indledende estimater af besparelserne, eller at en del af besparelsen er blevet omsat til bedre indeklima i form af større luftskifte eller højere indetemperatur. Udfordringer Undervejs i projekterne er projektlederne i Bygningsstyrelsen stødt på udfordringer af forskellige karakter, og de væsentligste nævnes her: EMO-rapporterne har i mange tilfælde været fejlbehæftede således, at der er anbefalet bygningsforbedringer, der rent byggetekniske ikke kan lade sig gøre, eller som allerede er udført i forvejen. Det har typisk været en forkert vurdering af eksisterende isoleringstykkelse eller anbefaling af hulrumsisolering, hvor det ikke var muligt. I den ældre byggemasse er det altid en udfordring at få gennemført energirenoveringer, og det er en særlig udfordring, når bygningerne er klassificeret bevaringsværdige. Det har typisk krævet en dyrere løsning med at renovere vinduer og forsatsvinduer fremfor at lave en decideret udskiftning. På trods af forskellige udfordringer undervejs i energirenoveringsprojekterne er det i langt de fleste cases lykkedes at gennemføre alle de planlagte energirenoveringstiltag uden at ændre væsentligt på projektet. Successer Trods udfordringerne er det lykkedes at gennemføre enkelte energirenoveringer, som har løftet ejendomme helt fra F til A, som fx en bygning ejet af Bygningsstyrelsen beliggende på Vester Voldgade 123. Bygningsstyrelsen har flere cases af lignende karakter, og herunder flere politistationer som bl.a. Politigården i København, Egegårdsvej i Rødovre m.fl. I disse cases har EMO-rapporterne ikke været brugbare som grundlag, og her har man i stedet haft en god og NIRAS 69

70 konstruktiv dialog med rådgiver med byggetekniske løsninger, hvor der er tænkt ud ad boksen, så der er opnået et helhedsorienteret og innovativ projekt. Projekterne har været fulde af udfordringer, fx på Egegårdvej fandt man PCB og asbest i bygningsdelene. Men der blev alligevel gennemført et byggeprojekt, hvor det samtidigt var muligt for politiet at passe deres arbejde. De er meget tilfredse med det endelige resultat, som har givet et langt bedre inde- og arbejdsklima. Samtidigt er der opnået pæne energibesparelser. 8.4 FORSKELLE MELLEM BEREGNEDE OG REALISEREDE ENERGIBESPARELSER I dette afsnit kombineres de kvantitative og kvalitative analyser med henblik på at belyse (en evt.) sammenhæng mellem forskelle i beregnede og realiserede energibesparelser og de udsagn, respondenterne giver på forhold, der kan have påvirket denne forskel. Det fremgår af den kvantitative analyse, at der for flere cases er stor forskel på den forventede og den realiserede energibesparelse. I Tabel 39 er vist, hvordan de interviewede personer vurderer, at den opnåede energibesparelse svarer til den besparelse, der var beregnet forud for energirenoveringen. Tabel 39 Hvordan vurderer du umiddelbart, at den energibesparelse, du har opnået pga. energirenoveringen, svarer til den besparelse, der blev beregnet forud for energirenoveringen? Procent Faktiske besparelser er meget større 0% Faktiske besparelser er større 4% Faktiske besparelse stemmer godt overens med de beregnede 38% Faktiske besparelser er lavere 10% Faktiske besparelser er meget lavere 8% Ved ikke 42% I alt 100% (n=48) Blandt de analyserede cases ses forskellige årsager til forskelle mellem forventede og realiserede energibesparelser. Bilag 4: Information om udvalgte cases indeholder eksempler på nogle af disse cases. Der ses fx, at en forholdsvis stor forskel mellem forventet og realiseret energibesparelse forklares delvist med, at der er opnået et bedre indeklima med en behagelig temperatur, ingen træk og kuldenedfald. Og endelig ses eksempler på driftsfejl, der ligeledes påvirker den realiserede energibesparelse. Afvigelserne kan skyldes mange forskellige forhold. I forbindelse med de gennemførte interviews er der kun modtaget relativt få svar på mulige faktorer, som kan have påvirket energiforbruget udover energirenoveringen. Det skyldes i overvejende grad, at de adspurgte projektledere ikke beskæftiger sig nævneværdigt med de aktuelle projekter, efter de er afleveret. Der svares i de fleste tilfælde, at der ikke er foretaget evalueringer af, om man har opnået den forventede besparelse, eller også er de ikke bekendt med, at det er sket. For langt de fleste cases svares, at der ikke er sket ændret anvendelse af bygningen, og at brugeradfærden er uændret, da bygningerne jo bruges til det samme som før. Det vurderes dog, at der i realiteten godt kan være sket betydelige ændringer med indflydelse på energiforbruget, som den interviewede person bare ikke er bekendt med. Ligeledes vurderes det, at manglende fokus på udførlig ibrugtagning og indkøring af tekniske anlæg samt efterfølgende energistyring kan være medvirkende til, at man ikke helt opnår den NIRAS

71 forventede energibesparelse. Ligeledes er det meget vigtigt, at driftspersonale og andre relevante brugere af bygningerne involveres og oplæres i at bruge de nye energioptimerede renoveringstiltag særligt når det gælder varme-, ventilations- og belysningsanlæg. Selvom de gennemførte interviews kun i mindre omfang peger på dette, vurderes det at kunne være en betydelig årsag. Beregningsmetode og forudsætninger En gennemgående mulig fejlkilde i sammenhængen mellem den beregnede og realiserede energibesparelse er selve beregningsmetoden, og de forudsætninger der anvendes. I forbindelse med de gennemførte interviews er der stort set ikke modtaget nogle svar, som belyser dette. Det skyldes sandsynligvis, at beregningerne ofte er udført af eksterne rådgivere, og de adspurgte projektledere har ikke fokuseret meget på beregningerne, efter at byggesagerne er afsluttet. Der er dog nogle som svarer, at de ikke helt stoler på beregningerne og energimærkningsrapporterne. En række undersøgelser og erfaringer med de anvendte beregningsmetoder viser, at der er flere forbehold, der skal tages hensyn til, når det beregnede energibehov sammenlignes med det målte energiforbrug. I de cases, hvor energibesparelsen blev beregnet i programmet Be06/Be10 som fx i EMO rapporterne, der bruger samme beregningskerne, er de beregnede energibehov, og dermed de beregnede energibesparelser foretaget på baggrund af de beregningsforudsætninger, der er opstillet jf. bygningsreglementet og den internationale standard pren ISO (2005). Beregningsmetodens formål er alene at bestemme bygningers energibehov i relation til bygningsreglementets energibestemmelser. Beregningsmetoden er i stor udstrækning baseret på europæiske og internationale standarder. Ved bestemmelse af varmebehovet tages der hensyn til brugstid og orientering af bygningen, anvendelse af solafskærmning, opvarmningssæsonen længde, den aktuelle nyttiggørelse af en del af varmetabet fra installationer, varmegenvinding i ventilationsanlæg, klimaskærmens isoleringsevne, varmeafgivelse fra eksempelvis personer og elektrisk udstyr m.m. Der benyttes dog en række standarddata eksempelvis vejrdata, mængde af varmt brugsvand og ikke mindst temperaturniveau i bygningen ved beregningerne. I beregningerne antages således, at den dimensionerede indetemperatur overalt i bygningen er 20 C, også i eksempelvis baderum, bryggers og bag radiatorer. Det betyder i praksis, at alt den energi, der benyttes såfremt bygningen opvarmes til mere end 20 C, ikke medtages i beregningerne. Det er altid i forbindelse med energirenoveringer en væsentlig risiko for, at energibesparelserne bliver vekslet til indeklimaforbedringer, fordi de energibesparende tiltag giver mulighed for bedre indeklimaforhold, som fx øget indetemperatur bl.a. pga. bedre styring af systemerne. Ifølge SBi, Model for adfærdens effekt, vil en stigning af den gennemsnitlige rumtemperatur på 1 C typisk øge varmetabet med 6% (hvis øvrige forhold er uændrede), hvilket vil medføre en tilsvarende stigning i varmebehovet. Der benyttes generelt et varmt brugsvandsforbrug i beregningerne på 250 l/m 2 pr. år for boliger og 100 l/m 2 pr. år for erhverv. Det er uanset, hvor mange og hvilken type personer, der bruger bygningerne. Det betyder, at der i praksis selvfølgelig vil være en væsentlig forskel forskellige brugere imellem. På samme måde benyttes standardværdier for varmeafgivelse fra personer og elektrisk udstyr i beregningerne, hvilket i sagens natur betyder, at opvarmningsbehovet vil være større eller mindre alt afhængigt af hvor mange personer og hvor meget udstyr, der er i bygningerne. Hvis de aktuelle forhold i de konkrete bygninger afviger meget fra ovenstående standardforhold og forudsætninger kan det resultere i at det beregnede energibehov afviger betydeligt fra det virkelige forbrug og dermed afviger besparelserne tilsvarende. NIRAS 71

72 Ovenstående vedrører beregninger foretaget i Be06/10, som dog primært bruges i forbindelse med energirammeberegninger for nybyggeri, men det er som nævnt den samme beregningskerne, der anvendes til udregning af energibesparelser i EMO-rapporter, som i flere cases har dannet grundlag for vurderingen af energibesparelserne. Der foreligger ikke oplysninger om hvilke andre beregningsmetoder, der er anvendt i de behandlede cases. I nærværende analyse er der ikke foretaget beregninger af energibesparelsespotentialer for de aktuelle cases, idet fokus har ligget på den forventede energibesparelse, som bygherre eller anden kontaktperson har oplyst, og som blev beregnet forud for gennemførelsen af energirenoveringerne. NIRAS

73 9 Energirenovering af erhvervsbygninger Dette kapitel beskriver de opnåede erfaringer med energirenovering i erhvervsbygninger. Erfaringer med energirenovering i dette bygningssegment er afdækket ved at indsamle en række kvantitative og kvalitative informationer bl.a. fra ATPs og Topdanmarks ejendomme. Inden for erhvervsbygninger har det været særdeles svært at fremskaffe cases, hvor der er udført egentlige energirenoveringer. Det tyder da også på, at der kun i meget begrænset omfang udføres energirenovering af bygningerne med henblik på at opnå energibesparelser. Energirenovering af erhvervsbygningerne foretages først og fremmest i forbindelse med almindelig renovering for at modernisere og gøre bygningerne mere attraktive i forhold til potentielle lejere. Erfaringerne fra analysen viser således, at opnåelse af energibesparelser stort set ikke spiller nogen rolle i forbindelse med beslutning af igangsættelse af (energi-) renoveringsopgaver. I de private ejendomme fokuseres ofte først og fremmest på energioptimering af procesenergi, da det er her det største energibesparelsespotentiale findes. 9.1 DATA FOR ENERGIRENOVEREDE ERHVERVSBYGNINGER Den gennemførte analyse inden for segmentet erhvervsbygninger er baseret på relativt spinkelt grundlag af data. Det har vist sig en endnu større udfordring end forventet at finde og særligt indsamle data fra relevante cases i segmentet erhvervsbygninger. I forbindelse med indsamling af cases har der således været ført dialog med en række institutionelle investorer, erhvervsvirksomheder og administratorer, alle med betydende porteføljer af erhvervsejendomme. På trods af megen velvilje og mange forsøg har det dog ikke været muligt at skaffe flere relevante cases. I forbindelse med dialogen er det konstateret, at der i segmentet kun arbejdes meget begrænset med begrebet energirenovering dette betyder dog ikke, at der ikke gennemføres energiforbedrende arbejder i porteføljerne. Energieffektiviseringerne sker i højere grad i forbindelse med et eventuelt procesapparat eller på bygningsmæssigt niveau ved, at der foretages energieffektivisering som en del af den løbende vedligehold/renovering og/eller i forbindelse med ændringer funktionalitet/anvendelse. Gentagende forsøg på at skaffe datagrundlag til analyserne ud fra ovenstående præmis har dog desværre også vist sig problematisk. Dette skyldes en kombination af, at der ikke i forbindelse med beslutning om og gennemførelse af energieffektiviseringer er foretaget analyse af forventede energibesparelser eller isoleret investeringsbehov i forbindelse hermed. Der er modtaget 8 cases fra ATP Ejendomme og 2 cases Top Danmark A/S. De behandlede cases er alle kontorejendomme som vist nedenfor i Tabel 40. Tabel 40 Cases fordelt på ejendomstyper. Ejendomstype Antal Kontor 10 NIRAS 73

74 Boks 5. Caseleverandører til analysen af energirenovering i erhvervsbygninger ATP De 8 energirenoveringscases fra ATP er alle gennemført som en del af en almindelig vedligeholdelsesplan dog med undtagelse af ejendommen ved Nørreport, hvor renoveringen blev igangsat på grund af nedstyrtningsfare af facadesten. I de fleste tilfælde er energirenoveringsprojektet blevet kombineret med større eller mindre vedligeholds/genopretningsprojekter for ejendommen. Den del af investeringen, der handler om gennemførelse af rentable energiforbedringer, er normalt blevet lagt oven på huslejen. ATP har leveret oplysninger om energiforbruget (fordelt på varme og el) for to-tre år før energirenoveringen og så vidt muligt energiforbrug mindst et år efter energirenoveringens afslutning. [Skriv et citat af et interessant punkt i dokumentresumeet. Du kan placere tekstfeltet vilkårligt i dokumentet. Brug fanen Tegnefunktioner til Topdanmark at ændre formateringen af tekstfeltet med uddraget.] Topdanmark har formidlet oplysninger om to ejendomme, hvor der i den ene er gennemført omfattende energirenoveringer af både klimaskærmen og belysning og ventilations- og varmeanlæg. I den anden ejendom er der opsat solceller på taget. 9.2 KVANTITATIV ANALYSE I dette afsnit præsenteres analyser baseret på kvantitative data, der beskriver energiforbrug, investeringer og forventede besparelser relateret til de energirenoveringstiltag, der er gennemført på ejendommene. I Tabel 41 og Figur 34 er vist areal af casene leveret til analysen af energirenovering i erhvervsejendomme. Tabel 41 Antal cases og caseleverandører Caseleverandører Antal cases Areal (m 2 ) ATP Topdanmark Ejendomme I alt Figur 34 Areal af de energirenoverede ejendomme. NIRAS

75 Som det er illustreret i Figur 34, er der medtaget cases af forskellig størrelse fra ca m 2 til m 2. De ni af casene er lokaliseret på Sjælland og en i Jylland. Som det fremgår af Tabel 42, kan 8 af 10 af energirenoveringerne i de behandlede cases kategoriseres som lette (jf. bilag 1) dvs. med få energirenoveringstiltag udført for sig, mens de resterende 2 kategoriseres som dybe energirenoveringer, som er omfattende og berører store dele af bygningen. Tabel 42 Gennemførte energirenoveringstiltag fordelt på lette og dybe Energirenoveringstype Antal Andel Lette 8 80% Dybe 2 20% En stor del af bygningerne er bevaringsværdige, og for nogle af disse har det derfor ikke været muligt at udskifte vinduer eller efterisolere, mens det typisk har været muligt at efterisolere tag i forbindelse med almindelig vedligehold og genopretning. For andre vedrører energirenoveringerne tiltag på installationerne. Det er fx energioptimering af belysning, pumper, varmeog ventilationsanlæg. Energibesparelse For de fleste af casene foreligger der energiforbrug for to til tre år før energirenoveringen og minimum et år efter, hvilket er et rimeligt grundlag for at bestemme besparelsen. På Figur 35, Figur 36 og Figur 37 er udviklingen af hhv. det årlige varmeforbrug (klimakorrigeret) og det årlige elforbrug samt det totale energiforbrug vist for et til to år før energirenoveringen og mindst et år efter. Forbruget i selve det år, hvor energirenoveringen fandt sted, er ikke medtaget, da bygningen i mange tilfælde ikke var i brug her, og fordi der i byggeperioden ofte bruges meget energi til andre formål end almindelig bygningsdrift. Denne gennemsnitlige udvikling af energiforbruget er vist med rød stiplet linje. Det fremgår af Figur 35, at der er en generel tendens til, at varmeforbruget ikke er faldet efter energirenoveringen, hvilket kan skyldes forskellige andre faktorer, som påvirker energiforbruget. Tilsvarende tendens ses på Figur 36, at elforbruget for de fleste cases er næsten uændret. Figur 35 Udviklingen i varmeforbruget før og efter energirenovering for de behandlede cases. Rød stiplet kurve viser gennemsnit. NIRAS 75

76 Figur 36 Udviklingen i elforbruget før og efter energirenovering for de behandlede cases. Rød stiplet kurve viser gennemsnit. Figur 37 Udviklingen i det samlede energiforbrug før og efter energirenovering for de behandlede cases. Rød stiplet kurve viser gennemsnit. Af Figur 38 fremgår det, at det totale energiforbrug er faldet lidt for nogle af casene, mens det er steget for andre. I gennemsnit ses faktisk en stigning af det totale energiforbrug, efter der er gennemført energirenoveringer. Det skal igen nævnes, at denne tendens er baseret på et spinkelt grundlag, hvor energiforbruget efter energirenoveringen kun foreligger for fem cases. 9.3 KVALITATIV ANALYSE I dette afsnit gennemgås resultaterne fra de foretagne interviews med relevante interviewpersoner på baggrund af de udarbejdede spørgerammer (se Bilag 7: Spørgeramme). Da Interviewene er baseret på spørgerammer, er der primært fokuseret på at fremhæve de fremherskende tendenser i besvarelserne kombineret med markante og relevante svar fra enkelte sager. Mere specifikke statistiske analyser er derfor kun med i mindre omfang. Der er gennemført interviews af projektlederne for de enkelte renoveringsprojekter i ATP og Topdanmark. NIRAS

77 Motivation For ATPs vedkommende er energirenoveringer hovedsaglig igangsat alene på baggrund af renoveringsbehov. Dog er ATP meget opmærksom på at forbedre energimærket på deres ældre ejendomme således, at de lever op til Energicirkulæret, som trådte i kraft d. 1. oktober 2009, der stiller krav til energimærket på ejendomme, som fremover lejes af statslige institutioner. Beslutning ATP ejer en stor pulje ejendomme, og der er løbende ejendomme under renovering. I de udvalgte cases har ATP besluttet at igangsætte renoveringen efter forskellig grad af nødvendighed. Der har været tilknyttet eksterne rådgivningsfirmaer til dette arbejde, og det var op til den enkelte projektleder og eksterne rådgiver at finde frem til hvilke type bygningsarbejder, der skulle udføres. En del af ejendommene har haft et stort vedligeholdelsesbehov, og i flere tilfælde er det valgt at medtage fremrykket vedligeholdelse i projektet for at opnå langtidssikre investeringer. Den endelige afgørelse, om hvilke bygningsarbejder der skulle gennemføres, er truffet i samarbejde med lejer eller mens lejemålet har stået tomt. Mange af ATPs lejere er statslige eller offentlige instanser, der ligeledes er pålagt at reducere deres energiforbrug, hvilket har gjort det det muligt at få vedtaget selv meget ambitiøse projekter. I de udvalgte cases er beslutningsforløbet meget ens. Ejendommens vedligeholdelsesbehov fastlægges ved brug af ekstern bygningsrådgiver i tæt dialog med den tilknyttede projektleder i ATP. De nødvendige renoveringsopgaver udvælges og eventuelle energirenoveringstiltag, som var rentable blev medtaget, hvorefter det samlede byggeprojekt blev sendt i licitation. ATP har dog en byggesag, der afviger fra normen, nemlig højhusejendommen ved Nørreport. Renoveringen blev påbegyndt, der var fare for, at de centimeter tykke stenfacadeplader faldt ned. Det nødvendiggjorde en total facaderenovering, hvor man stødte på mange udfordringer undervejs. Facadestenpladerne var oprindeligt designet til at blive monteret i formstøbte huller i facadernes og gavlenes betonmoduler, men facadepladerne er af uvisse årsager i stedet skruet fast. Det har forkortet levetiden grundet korrosion af skruerne. Undervejs i projektet blev der konstateret asbest i stenfacadepladerne, og det ændrede entreprisen radikalt, da det var nødvendigt med skærpede sikkerhedsforanstaltninger, som gælder ved asbestsanering. Det forlængede byggetiden og medførte, at lejerne skulle genhuses. Det var forbundet med visse udfordringer, da ejendommen blandt andet huser en lunge- og allergiklinik med meget kompliceret udstyr. Genhusning skete i tilstødende lokaler samt i skurvognsby på Israels Plads. I forbindelse med at der var stillads på bygningen, valgte man at udskifte vinduerne som en form for fremrykket vedligeholdelse, da stilladset udgør en meget stor økonomisk post. Byggesagen var projekteret til 35 millioner kr., men endte med at koste 70 millioner kr. I ATP byggesagerne i Nyropsgade, Gyldenløvsgade og H. C. Andersens Boulevard blev de oprindelige vinduer renoveret, og hvor nødvendigt blev der monteret forsatsvinduer med termoglas. I Nyropsgade var vinduesrammer og karme dog i meget dårlig stand, og trods flere prøvemonteringer med nye vinduesrammer blev ATP pålagt at renovere de eksisterende rammer og karme. Det endelige resultat er udmærket, men det medførte en højere byggesum. Sammenfattende kan motivationsfaktorerne for beslutningen om at energirenovere illustreres som vist i Figur 38. NIRAS 77

78 Figur 38 Motivationsfaktorer for beslutning om at energirenovere Af Figur 38 fremgår, at de vigtigste motivationsfaktorer for at iværksætte energirenoveringer i erhvervsejendomme er behovet for at vedligeholde ejendommene, at forbedre indeklimaet samt at skabe bedre komfort. Faktorer som har påvirket den opnåede energibesparelse Som det fremgår af den kvantitative analyse er det lidt forskelligt, om renoveringen har afstedkommet en energibesparelse. Årsagen er forsøgt afklaret undervejs i interviewene, hvor respondenten er blevet orienteret om det resulterende energiforbrug, og hvor det har været tilfældet, at det er blevet højere eller mindre end forventet, er der noteret følgende udsagn: Efter at byggesagen ved Nørreport var færdig, kunne der konstateres et stigende varmeforbrug. Det, mener ATP, skyldes en kobling af flere ting. For det første har man kun isoleret med den mængde isolering, der var plads til mellem facadeplader og ydrevæg samt gavle. Huset er dog ude af lod, og det gør, at pladsen til isolering falder langs med etagespringene. For det andet blev der installeret ventilationsanlæg, som desværre ofte øger varmeforbruget. Og for det tredje har man konstateret, at indendørstemperaturen er hævet. Så energibesparelsen lader til at blive udlignet af en komfortforbedring. Lejerne havde tidligere svært ved at holde varmen på blæsende vinterdage, men i dag er de vældigt tilfredse. I sagerne H. C. Andersens Boulevard, Gothersgade og Gyldenløvsgade ses et pænt fald i energiforbruget. I Nyropsgade udebliver energibesparelsen, og ATP mener, at det skyldes, at energibesparelsen er udlignet af komfortforbedring, da vinduerne forinden var i meget dårlig stand. Udfordringer Den største udfordring, ATP er stødt på, er forbindelse med håndtering af asbesten i byggesagen ved Nørreport. Dels er der store byggetekniske udfordringer ved at håndtere en udendørs asbestsag ud til en af Københavns travleste stationer, og dels var det en udfordring at genhuse de mange lejere og minimere deres gener hermed mest muligt. NIRAS

79 En anden udfordringen er bevaringsværdigheden, som øger renoveringspris og -tid. Succeser Trods udfordringerne, så står ejendommen ved Nørreport i dag med en ny flot facade, og lejerne er meget tilfredse. Dog går der lidt skår i glæden, da de nye lavenergivinduer ikke er helt tætte, men det er noget ATP arbejder på at få udbedret. NIRAS 79

80 10 Analyse af eksisterende eksempler på energirenoveringer I dette kapitel gives et overblik over tilgængelig litteratur, der beskriver eksisterende eksempler på energirenoveringsprojekter i Danmark fordelt på de fire bygningssegmenter. Fokus i analysen i dette kapitel har været at identificere projekter, der har haft til formål at udvikle energirenoveringsstandarder til brug for andre energirenoveringsprojekter. De identificerede energirenoveringsprojekter har generelt været meget omfattende, de har modtaget fokuseret rådgivning omkring energirenoveringen, en del har modtaget økonomisk støtte og en del har været meget fokuserede på at opnå energibesparelser. Bilag 5: Projektoversigt indeholder en oversigt over den analyserede litteratur. Nærværende analyse uddrager centrale læringspointer fra rapporter og andet materiale, der beskriver eksisterende eksempler på energirenoveringsprojekter inden for de tre bygningssegmenter - enfamilieshuse, private- og almene etageboliger, offentlige bygninger. Fokus er på at identificere realiserede energibesparelser, motivation, barrierer, effekten af adfærd, rentabilitetsberegningsmetoder samt energirenoveringstiltag med og uden vedvarende energiteknologi. Erhvervsbygningssegmentet indgår ikke i denne analyse, da der ikke er identificeret litteratur, som beskriver energirenoveringer i erhvervsbyggeri. Der er mange forskellige måder at afrapportere et givent energirenoveringsprojekt på. Langt de fleste har produceret en eller flere rapporter, der beskriver, evaluerer og viser resultater fra projektet. Nogle projekter har anvendt sociale medier som blandt andet Facebook 11, selvstændige projekthjemmesider 12, videoer der beskriver tiltagene 13, en letlæselig rapport med flotte billeder som opfølgning til en mere teknisk rapport 14, projekter præsenteret med flotte billeder på arkitekt virksomhedernes hjemmesider 15. De mange forskellige måder at præsentere energirenoveringsprojekter på er med til at øge kendskabet, men kan på den anden side også medvirke til, at det bliver svært at danne sig et overblik over de forskellige muligheder for energirenovering BYGNINGSSEGMENT De energirenoverede bygninger i litteraturstudiets gennemgåede projekter fordeler sig på de tre bygningssegmenter som illustreret i Figur 39. Etageboliger er det segment, der er repræsenteret med flest kvadratmeter. På etagebolig segmentet er der 11 projekter. Der er flest projekter i enfamilieshussegmentet. Her omfatter 14 projekter 23 boliger i alt. Dette segment er dog repræsenteret med færrest kvadratmeter. Der er færrest projekter i det offentlige bygningssegment - nemlig fire i alt. De udgør dog stadig et betydeligt større areal end enfamiliehusene. 11 Flintager 55, som en del af Albertslundkonceptet 12 Energiparcel, og Langkærparken, 13 Murmestervilla i Virum 14 Energiparcel, 4 eksempler på energirenovering af danskernes yndlingsbolig, Realdania 15 Eksempelvis Varbergparken er præsenteret hos CF Møller hjemmeside NIRAS

81 Der er i alt gennemgået 29 projekter og så vidt muligt udtrukket information om energiforbrug, motivation for projektet samt hvilke energirenoveringstiltag, der er udført. Generelt for projekterne er, at energiforbruget er oplyst som en samlet værdi, det vil sige varme- og elforbruget samlet. Figur 39 Kvadratmeterfordeling på bygningssegment. Det er knap halvdelen af renoveringsprojekterne, der har afrapporteret faktiske energiforbrug efter renoveringen er gennemført. Dette skyldes bl.a. at der kun er gennemført et begrænset antal egentlige evalueringsprojekter af energirenovering, hvor den realiserede energibesparelse, projektets økonomi og brugertilfredsheden er evalueret. I litteraturen bemærkes det, at helt normale mindre energirenoveringer som fx udskiftning af ruder eller efterisolering af loftet generelt ikke evalueres. De evalueringer af energirenoveringsprojekter, der gennemføres, er typisk gennemført med ekstra finansiel støtte fra firmaer eller forskningsmidler 16. Det er således også forholdsvist begrænset materiale, der foreligger på afrapporterede projekter. De 16 projekter ud af 29, som har afrapporteret faktiske efter-energiforbrug, er alle projekter, der specifikt fokuserer på opnåelse af en energibesparelse. Det overordnede billede af de eksisterende eksempler på energirenovering viser, at en energirenovering typisk gennemføres i kombination med en generel renovering af bygningen. Fx indgår energirenovering i byfornyelsesprojekter, eller i projekter hvor der fx er problemer med dårligt indeklima, skimmelsvamp eller udtjente bygningsdele. Tabel 43 giver et billede af, hvilke renoveringstiltag, der er foretaget i de gennemgåede eksempler. Da projekterne generelt er ambitiøse kombineres flere renoveringstiltag ofte. 16 Taskforce. Netværk for energirenovering, 2012 NIRAS 81

82 Tabel 43 Typen af renoveringstiltag foretaget fordelt på bygningssegment. Enfamiliehus Etageboliger Offentlige Antal boliger Udskiftning/renovering af varmeanlæg (fx oliefyr, gasfyr, fjernvarmeunit, radiatorer). 52% 45% 0% Udskiftning/energioptimering af vinduer. 70% 82% 50% Efterisolering af loft/tag. 78% 55% 50% Udskiftning af pumper. 13% 0% 0% Efterisolering af ydervæg. 74% 73% 75% Isolering af varmerør. 9% 0% 0% Udskiftning af varmeforsyning. 13% 36% 0% Efterisolering af terrændæk. 61% 0% 0% Udskiftning/energioptimering af ventilationsanlæg. 57% 64% 100% Udskiftning af belysning. Etablering af automatik på belysning. 0% 0% 25% Installering af vedvarende energi fx solceller, solvarme, jordvarmeanlæg. 43% 27% 75% Som tabellen illustrerer er der generelt stor fokus på efterisolering og udskiftning af vinduer. Det ses bl.a., at tre fjerdedele af enfamilieshusene har efterisoleret loft/tag og/eller ydervæg og næsten lige så mange har udskiftet vinduer. Blandt etageboligerne er der ligeledes fokus på isolering, men her er topscoreren udskiftning af vinduer. Udskiftning/optimering af ventilationsanlæg foretages også i en stor del af energirenoveringsprojekterne i etageboliger. Blandt de få energirenoverede offentlige bygninger, der har været muligt at finde evalueringsrapporter for, ses især fokus på udskiftning/optimering af ventilationsanlæg, men også vedvarende energi og efterisolering af ydervæg gennemføres. På baggrund af dette forholdsvis spinkle datagrundlag ser det ud til, at energirenoveringer af de offentlige bygninger i højere grad har fokus på optimering af ventilations anlæg, mens man ved energirenovering af enfamilieshuse og etageboliger har mindre fokus på ventilationsanlæg og lidt større fokus på isolering. Enfamilieshuse Ifølge SBI 2010 er der registreret kvadratmeter 17 på enfamilieshuse. Der anslås at være parcelhuse i Danmark bygget i perioden , murmestervillaer fra perio- 17 Danske bygningers Energibehov, tabel 1 sum stuehuse, parcelhuse, rækkehuse, SBi 2010:56 NIRAS

83 den udgør ca bygninger 19 foruden de andre byggeperioder og typer enfamilieshuse, der eksisterer. Med de mange ens typer enfamilieshuse, kan en eksempelsamling bidrage til inspiration og bidrage til beslutningsgrundlaget i kommende renoveringsprojekter i lignende type huse. Videndeling og viden indsamling er centralt i den forbindelse. En stor del af enfamilieshusene parcelhuse, række/ kædehuse og stuehuse i Danmark, står overfor at skulle renoveres, fordi de er gamle og nedslidte. Det er her afgørende, at energiforbruget nedbringes tilsvarende i forbindelse med renoveringen. I litteraturstudiet er følgende projekter gennemgået 20 : Energiparcel (4 boliger), Muremestervilla Virum, Muremestervilla Køge, Coat House, Villa Brorsonsvej, Villa Krebs, 1970 er parcelhus, Parcelhus dagslysrenovering, Albertslund syd Bjørnens kvarter (2 boliger), Albertslund syd Rugens kvarter, Albertslundkonceptet: Albertslund syd Fiskens Kvarter (6 boliger), Hyldespjældet, Degnehusene, Flintager 55. Se Tabel 44 for en opsummering af de 14 cases. Tabel 44 Oversigt over antal sager gennemgået i denne analyse, areal og opnået energibesparelse. Antal sager 14 m Opnået energibesparelse % I litteraturen er der en del eksempler på energirenoveringsprojekter inden for enfamilieshus segmentet. Projekterne søger for det meste at være standard-løsninger. De er således udviklet med henblik på at kunne overføres til lignende type huse. Projekterne er forholdsvist godt dokumenteret med beskrivelser af beslutningsgrundlag for at energirenovere, hvilken slags renoveringstiltag der er udført samt på halvdelen af projekterne de opnåede energibesparelser. De fleste energirenoverede enfamilieshuse har tal for forventet energibesparelse, og 12 huse har rapporteret målte efterforbrug 1 år efter energirenoveringens afslutning. En del af projekterne har modtaget støtte, hvor der i større eller mindre grad har været krav om afrapportering efterfølgende. En del af de energirenoveringsprojekter, der er afrapporteret, har været afhængige af at finde boligejere, der vil stille deres hus til rådighed for projektet. For at have et sammenligneligt energiforbrug før og efter energirenoveringen er det afgørende, at beboerne i huset ikke skiftes ud undervejs. Figur 40 viser de realiserede og forventede besparelser i kwh/m 2 /år af energiforbruget for de enfamilieshuse, der har været muligt at finde energibesparelses data for. Generelt er der højere forventninger til besparelserne, end der er realiseret. 18 Energiparcel, Realea DTU rapport om Murmestervilla i Køge 20 Projekt beskrivelser kan ses i Bilag 5 afsnit A. 21 Baseret på 12 boliger, der har afrapporteret målt efterforbrug NIRAS 83

84 Figur 40 Energibesparelse i kwh/m 2 /år for enfamilieshuse. Projekter, der ligger over den røde streg, har opnået højere energibesparelser end forventet. De fleste projekter har en lavere realiseret energibesparelse end forventet. I projekterne forklares dette blandt andet med forkert brug af ventilationssystem, nedjusterede ambitioner undervejs i projektet, forkert installerede solceller og øget indendørstemperatur efterfølgende. De forventede energibesparelse er typisk baseret på en beregning af effekten af de renoveringstiltag, som er planlagt på projektet. Det er enten en beregning, der henviser til forventet energiramme, eller besparelsen et givent tiltag forventes at give. En del af projekterne benytter den teoretiske beregningsmodel, som bruges i Be06/10 til at danne forventningen om energibesparelsen af et givent tiltag. Brugeradfærd Der forskellige grunde til, at der er forskel mellem forventet energibesparelse og den realiserede energibesparelse. Flere af projekterne har identificeret mulige forklaringer på denne forskel. Bl.a. nævnes nye ventilationssystemer, som øger elforbruget, og som beboerne ikke kan finde ud af at bruge optimalt. Der er eksempler på, at forkert brug af ventilationssystemet gør, at der ikke opnås den forventede energibesparelse eller skabes dårligt indeklima. Når en bygning isoleres og dermed tætnes, er det vigtigt, at der ventileres tilstrækkeligt for at opnå et godt indeklima. Det var tilfældet i Fiskens kvarter, som er del af Albertslundkonceptet. Her slukkede nogle beboere for ventilationssystemet på grund af støjgener, og indeklimaet blev på den måde væsentligt forringet. Det tilhørende kontrolpanel kunne indstilles til familiens dagligdag, timer de opholdt sig i og uden for hjemmet, men brugerne havde svært ved at bruge det rigtigt. En anden forklaring på forskellen ses i form af reboundeffekten, hvor beboerne veksler en del af den mulige energibesparelse til et forbedret indeklima med højere indendørstemperatur. Eksempler på enfamilieshuse, hvor der efter renovering er øget indetemperatur er murmestervilla Virum, murmestervilla Køge og Energiparcel. Arkitektonisk udtryk Der er forskel på, hvorvidt det er acceptabelt for boligejere, at der sker ændringer i boligens udseende. Isoleres facaden udvendigt, ændres husets udseendende mere eller mindre mar- NIRAS

85 kant. Isoleres der indefra, er det muligt at bevare boligens arkitektoniske udtryk, men der bliver så et mindre boligareal. Projekterne viser, at det er muligt at energirenovere på begge måder og opnå væsentlige energibesparelser. Flere projektbeskrivelser beskriver at det arkitektoniske aspekt af renoveringstiltagene har stor betydning. Ændringer i arkitekturen virker i nogle tilfælde som en barriere for realisering af energirenoveringstiltag. Projekterne deler sig således i to grupper: de, der ønsker at bevare det eksisterende arkitektoniske udtryk, og de, der er åbne overfor et ændret arkitektoniske udtryk. Ud af 23 enfamiliehus er der 17 eksempler på, at boligens udtryk er ændret som følge af energirenoveringen. Der er to eksempler på, at arkitekter har tegnet energirenoveringsprojekter til deres egne huse, Villa Krebs og Coat house. Udvendig isolering af klimaskærmen benævnes i litteraturen som coating princippet - huset får overfrakke på. Coating princippet har vist sig at være en effektiv metode til at nedbringe energiforbruget. I de energirenoverede murmestervillaer, der her er medtaget, har boligejerne ønsket at bevare det arkitektoniske udtryk, og dermed har det ikke været muligt at foretage udvendig efterisolering. I stedet er foretaget indvendig efterisolering med et succesfuldt resultat. Hyldespjældet er renoveret som en del af Albertslundkonceptet. Totaløkonomisk ville en nedrivning bedre kunne svare sig end en energirenovering, men området og husenes specielle arkitektur er populær, derfor er det besluttet at satse på energirenovering. Dette hus er energirenoveret forud for resten af området for at indsamle læringspointer og afprøve løsninger. Det skaber et godt beslutningsgrundlag for det efterfølgende renoveringsarbejde i områdets lignende huse. Motivation og barrierer På baggrund af beskrivelserne af flere projekter ses, at der er forskellige ting, der hhv. motiverer husejerne til energirenoveringer eller virker som en barriere for gennemførelse af projektet. Det gennemgående tema for motivation er at spare penge på energiforbruget, der ofte kobles med ønsket om at forbedre indeklimaet eksempelvis eliminere træk, sikre en ønsket indetemperatur og optimal ventilation. Flintager 55 er et eksempel på et hus, der har opnået energibesparelser, men hvor brugeren i høj grad er tilfreds med energirenoveringsprojektet 22, fordi det har forbedret indeklimaet væsentligt og givet dem et nyt hus 23, energibesparelsen er her altså ikke det vigtigste. Tilskudsordninger identificeres ofte hos boligejere som motiverende for energirenoveringstiltag. Projekterne i analysen har modtaget tilskud til for eksempel rådgivning om energirenovering, men boligejerne har stadig afholdt udgiften til materialer og håndværker. Det varierer i projekterne, hvor meget støtte der har været. Når private boligejere vælger at energirenovere deres bolig, er det ofte i forbindelse med, at boligen alligevel skulle renoveres. Motivationen for energirenoveringen findes således også i forbindelse med almindelig renovering. Der er eksempler på, at boligejer indkalder en håndværker, fordi der er koldt i boligen, og der ønskes en mere behagelig temperatur. I den forbindelse foreslår håndværkeren en mere omfattende energirenovering Beskrivelse af Flintager 55, videoer på NIRAS 85

86 En særlig udfordring ses i de forsknings- og udviklingsprojekter, der er afhængige af at inddrage almindelige private enfamilieshuse i deres projekt. En del projekter fra den gennemgåede litteratur, er undervejs blevet nedskaleret/omstruktureret, da boligejere har trukket sig fra projektet eller ikke ønskede en så gennemgribende renovering, som projektet ønskede at gennemføre. Som eksempler herpå kan nævnes Fiskens kvarter, EUDP projekt Nøgleenergiteknologier til energirenovering af ejerboliger og EUDP projekt Klimaskærmsrenovering af eksisterende bygninger 25. Projekterne er fortsat med de tilbageværende huse, eller er blevet tilpasset, så de alligevel kunne gennemføres. I Fiskens kvarter ville man eksempelvis gerne vise isolering i forskellig tykkelse på seks rækkehuse i forlængelse af hinanden. Dette ville resultere i en trappelignende facadestruktur, som man ikke ønskede i sidste ende. Samme type udfordring ses i forbindelse med projekter, hvor ejere af enfamilieshuse har kunne melde sig til at deltage i et udviklingsprojekt. I sådanne projekter er det sket, at boligejerne er faldet fra i løbet af projektet. Nedenfor er eksempler på forklaringer på, hvorfor boligejere har trukket sig fra et givent projekt: Penge - investeringsrammen var ikke fra start afklaret 26. Kommunikation - ønskede alligevel ikke at ændre klimaskærm og dermed udseendet af boligen 27 arkitektonisk, ønskede at bevare helhedsudtrykket af rækkehusene, så én ikke skilte sig markant ud fra andre 28. Vanskelig proces - to huse deltog, seks huse var med i projekteringen 29. Med disse forklaringer tegner der sig et billede af, at energirenoveringsprojekter overkommer væsentlig modstand inden, de gennemføres. Forklaringerne fra projekterne her bidrager til viden om, hvad der kan få boligejere til at droppe energirenoveringsprojekter. Etageboliger - private og almene Litteraturstudiet har gennemgået følgende energirenoveringsprojekter inden for etagebolig segmentet 30 : Langkærparken, Ringgården, Hedebygadekaréen, Heimdalsvej, Det Gule Hus, Flexren, Bindeleder i Bagsværd, Ryesgade 30c 1. tv, Etagehusene i Kanal Kvarteret, Pileparken, Varbergparken. Se Tabel 45 for en opsummering af cases. Tabel 45 Oversigt over antal sager gennemgået i denne analyse, areal og opnået energibesparelse. Antal sager 11 m Opnået energibesparelse % Etageboliger er repræsenteret med m 2 fordelt på 11 projekter. Ud af disse er der kun få projekter, der har afrapporteret et faktisk energiforbrug efter energirenovering. Generelt er 25 Ikke beskrevet i Bilag 5, da projektet ikke er færdigt. EUDP projekt Klimaskærmsrenovering af eksisterende bygninger Projektet er igangsat af DTU Risøe. 26 EUDP projekt om nøgleteknologier til energirenovering, 27 Klimaskærmsprojektet 28 Fiskens kvarter 29 EUDP projekt, nøgleteknologier til energirenovering) 30 Projekt beskrivelser kan ses i Bilag 5 afsnit B. 31 Baseret på 3 projekter, Det Gule hus, Langkærparken og Hedebygadekareen delprojekt 8 NIRAS

87 der tale om, at energirenoveringsprojekter i segmentet etageboliger, er forholdsvist ambitiøse energirenoveringer, som søger at opnå så store energibesparelser som muligt. Ofte er der en engageret beboerrepræsentation, som støtter de energieffektiviserende tiltag. Her har vedvarende energianlæg været i fokus. Hedebygadekaréen og Langkærparken er eksempler, hvor beboerrådene har været tæt inde over beslutning og projektplanlægning. Der er eksempler på, at der igangsættes et pilotprojekt, hvor først en bolig eller en hel boligblok energirenoveres for at afprøve løsninger og danne et beslutningsgrundlag til de efterfølgende renoveringer. Det er tilfældet i blandt andet Ryesgade og i Langkærparken. I forbindelse med beslutningsprocessen i Langkærparken er der udarbejdet en forskningsrapport fra DTU, der bidrager med forskellige forslag til forskellige energirenoveringstiltag. Det har derigennem været muligt at basere beslutningen om renoveringstiltag på en præcis målsætning om bygningens kommende energiforbrug. At denne rapport foreligger, gør de forventede energibesparelser og krav til bygningens energiforbrug efterfølgende velfunderede og bygherre har en reel mulighed for at følge op på resultatet af renoveringen. Energirenoveringer af etageboliger kan bidrage til at øge kendskabet til et område og give hele området en positiv historie. Et eksempel på en energirenovering af en boligblok som led i en helhedsplan er Varbergparken i Haderslev. Som en del af helhedsplanen for området er der projekteret med ambitiøs energirenovering af en boligblok, som følges op med energirenovering af de andre boligblokke i området. Helhedsplanen er udarbejdet med sigtet at integrere Varbergparken i resten af området og gøre det mere attraktivt at bo i området. Den ambitiøse energirenovering af en boligblok skal fungere som et fyrtårnsprojekt ved at opnå et energiforbrug mellem passivhusstandard og lavenergiklasse At energirenovering kan bidrage til et positivt image af et område, kan være med til, at flere får lyst til at målrette en forestående renovering mod energibesparelser og energirenoveringstiltag. Den gode historie er med til at udbrede kendskab til løsninger i forbindelse med energirenovering. Brugeradfærd Etageboliger er ikke på samme måde som enfamilieshuse afhængige af en enkelt families adfærd i boligen, idet etageboligens energiforbrug er et gennemsnit af samtlige beboeres adfærd. Det er dog af betydning, at der er gode forudsætninger for hensigtsmæssig brugeradfærd i hver enkelt bolig. Dette kan sikres gennem for eksempel centralt styrede ventilationssystemer. Der er eksempler på, at renoveringsprojekter i etageboliger har inddraget altaner til beboelse ved at afskærme med glasfacade som en slags udestue. For at kunne benytte den inddækkede altan året rundt har mange beboere opsat elradiatorer, der er en ineffektiv varmekilde og uhensigtsmæssig i forhold til energiforbruget. I flere af energirenoveringsprojekterne er disse altaner siden blevet efterisolerede, så de er egnet til brug året rundt. Eksempler på efterisolering af inddækkede altaner er Flexren, Heimdalsvej, Langkærparken, Pileparken og Mørkhøj. I forbindelse med EUDP projektet "Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1" er en lejlighed i Ryesgade renoveret forud for renovering af resten af bygningen 33. Det er gjort for at indsamle læringspointer og bidrager til et godt beslutningsgrundlag, før resten af bygningen renoveres. Herudover er der udarbejdet en rapport om beboernes brugeradfærd i lejlighederne. Denne rapport 34 er udarbejdet af DTU og indarbejder interviews med beboere, måleudstyr som registrerer rumtemperatur, hvor ofte og hvor længe vinduer åbnes og termografier. Der konkluderes på baggrund af dette, at brugerne 32 Renovering af efterkrigstidens almene bebyggelser, SBi 2011:22 33 Erfaringer fra prøvelejlighed Ryesgade 30C 1tv. Delrapport, Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen, DTU 2011 NIRAS 87

88 kun har begrænset viden om deres energiforbrug og er meget lidt bevidste om egen adfærd i forhold til energiforbruget. Motivation og barrierer Ligesom i enfamilieshusene er økonomi en vigtig faktor, når der træffes beslutning om energirenovering. Det pointeres blandt andet, at der i forbindelse med renovering af alment boligbyggeri besluttes et omfang af energirenovering i projektet, men at det ofte strander på økonomien 35, så det ikke er muligt inden for den fastlagte investeringsramme. Insisterer for eksempel beboerrepræsentationen på, at der inddrages bæredygtige tiltag, afhænger tiltagene af, at der kan skaffes midler til finansiering. Varbergparken er et eksempel, hvor huslejestigninger finansierer det ekstra grønne tiltag, som Landsbyggefondens tilskud ikke dækker. Initiativet til energirenovering i etageboliger ligger således ofte hos beboerrepræsentationen, der skubber på for at energirenoveringstiltag tænkes ind, når bygningen alligevel skal renoveres. Der er i de afdækkede projekter mest tale om udlejningsboliger. Her opstår den kendte barriere i form af ejer/lejer paradokset, altså manglende incitament for bygningsejer til at energirenovere, da gevinsten ved sænket energiforbrug kun kommer lejer til gode. Concito har arbejdet med barrierer for energirenovering af etagebolig og er kommet med en række løsningsforslag 36. Concitos forslag til en løsning på ejer/lejer paradokset er at aftale energirenoveringsprojektet efter principperne om aftalt boligforbedring, således at ejer og lejer sammen beslutter sig for energirenoveringens tiltag og omfang. I Hvidbog om bygningsrenovering er det forslået, at boligejer i forbindelse med energirenoveringstiltag af udlejningsboliger, finansierer renoveringen ved huslejestigninger og samtidigt - for at afhjælpe paradokset - sætter boliglejer energibesparelser i udsigt. 37 Landsbyggefonden uddeler på årsbasis en væsentlig sum penge til byggeprojekter i Danmark. Et skøn er, at 1/3 af de projekter, der modtager støtte, indeholder energibesparende tiltag. 1/3 svarer til godt 600 mio. kr. i Landsbyggefonden yder ikke støtte til rentable selvstændige energiinvesteringer. I beretningen fremgår det, at der ikke er afsat en særskilt ramme til energibesparelser. Ønskes der tiltag, der overstiger kravene til gældende bygningsreglement, henvises der til andre finansieringsløsninger. Projekter der i beslutningsfasen ser tilskud fra Landsbyggefonden som afgørende for deres projekts gennemførelse, vælger ikke at energirenovere i større grad (udover gældende BR krav) for at kunne komme i betragtning til støtte. Som eksempel på et projekt, der er overkommet denne problematik, kan nævnes Varbergparken, hvor huslejestigninger finansierede de ekstra energirenoveringstiltag, der ligger udover gældende krav. Offentligt byggeri Litteraturstudiet har analyseret litteratur, der beskriver følgende energirenoveringsprojekter 39 : Osramhuset, Børneinstitutionen Vejtoften, Aarhus vand, Frederikshavn Rådhus. Se Tabel 46 for en opsummering af casene. 35 Renovering af efterkrigstidens almene bebyggelser, SBi 2011:22 36 Grøn byfornyelse fra paradoks til potentiale, 2012 CONCITO 37 Hvidbog om bygningsrenovering, Grundejernes Investeringsfond, Årsrapport 2011, Landbyggefonden 39 Projektbeskrivelser kan ses i Bilag 5 afsnit C. NIRAS

89 Tabel 46 Oversigt over antal sager gennemgået i denne analyse, areal og opnået energibesparelse. Antal sager 4 m Opnået energibesparelse % Der er generelt få eksempler i litteraturen på offentlige bygninger, der energirenoveres og de, der findes, er ikke dokumenteret særligt detaljeret. Der er typisk tale om fyrtårnsprojekter, hvor det er svært at overføre erfaringer herfra til andre projekter. Desuden er investeringsrammen for fyrtårnsprojekter ofte også større end en almindelig vedligeholds- og renoveringspulje kan løfte. Modsat enfamilieshuse og private etageboliger er det for offentlige bygninger i større omfang en politisk beslutning, hvorvidt energirenoveringsprojekter skal gennemføres. Med Cirkulære om energieffektivisering af statens institutioner blev det pålagt, at statens energiforbrug skulle reduceres med 10% i 2011 i forhold til Alle statsligt ejede bygninger skulle gennemføre de energirenoveringstiltag, der er identificeret i energimærkeordningen som rentable, eller energirenoveringstiltag, der har en kortere tilbagebetalingstid. Der er eksempler på lokale tiltag, hvor kommuner arbejder målrettet på en klimavenlig profil og på at sænke CO 2 -udledningen i kommunen med forskellige tiltag. Her kan nævnes Høje Taastrup, hvor et projekt omhandlende energirenovering af 27 børneinstitutioner er i gang. Børneinstitutionen Vejtoften er energirenoveret som led i dette projekt, der et godt eksempel på et energirenoveringsprojekt, der blev udført i forbindelse med at bygningerne alligevel trængte til renovering. På baggrund af forundersøgelser og beregninger blev det besluttet at energirenovere, idet der blev opnået et bedre totaløkonomisk resultat, end hvis man blot havde renoveret til standardkravet i BR Frederikshavn Rådhus er blevet energirenoveret i Bygningen stod tom i et år som følge af dårligt indeklima og arbejdsmiljø. I renoveringsprojektet har der været fokus på at øge komfort og indeklima for at opnå en god arbejdsplads, samtidig med at betonbyggeriet fra 70 erne blev energirenoveret for at reducere bygningens energiforbrug. Det offentlige identificeres i litteraturen som oplagt front runner inden for energirenovering (Hvidbog om bygningsrenovering, 2011). Osramhuset er et fyrtårnsprojekt og deltog som besøgssted i forbindelse med COP15 i København i Fyrtårnsprojekter i denne sammenhæng vil sige, at der er gennemført ekstraordinære løsninger med fokus på energirenovering. Der er installeret VE teknologi, og man kan følge med i energiforbruget på displays, der er sat op i bygningen. Osramhuset er blevet renoveret, som en del af områdeløftet ved Valhalsgade på Nørrebro i København. Brugeradfærd Det offentliges bygninger adskiller sig en del fra enfamilieshuse og etageboliger, eksempelvis benyttes de mest i dagstimerne og samler ofte mange mennesker i samme bygning. Som nævnt er der eksempler på elektroniske displays, som sættes op og viser bygningens energiforbrug i et forsøg på at regulere brugeradfærden. Det er relevant i forhold til at skabe opmærksomhed omkring energiforbruget. I Osramhuset, som fungerer som kulturhus, gives der eksplicit udtryk for, at et mindre energiforbrug giver flere penge til husets aktiviteter. 40 Baseret på 1 ud af 4 projekter; Børneinstitution Vejtoften i Høje Taastrup Kommune 41 Fakta om Danmarks mest ambitiøse energirenovering af børneinstitutioner, Høje Taastrup Kommune, 2011 NIRAS 89

90 Motivation og barrierer Energirenoveringer i offentlige bygninger er modsat enfamilieshusene og etageboligerne oftest motiveret af politiske beslutninger. Det ses fx i kommunernes beslutning om at tilegne sig en klimaprofil. I Københavns Kommune er der i Klimaplan 2025 opstillet mål om at være CO 2 neutral i Planer i kommunerne om at være mere klimavenlige beror ofte på, om det er jobskabende og det positive image, det bidrager til. Energiforbruget i kommunens bygninger skal reduceres ved energibesparende tiltag, etablering af solceller og overholdelse af bygningsreglementet for nybyggeri. Motivationen er en positiv samfundsøkonomisk effekt samt et betydeligt antal arbejdspladser i forbindelse med renoveringer og nybyggeri BRUGERADFÆRD På tværs af de forskellige bygningssegmenter er det tydeligt, at brugeradfærden har betydning for udviklingen i energiforbrug og størrelsen af en evt. realiseret energibesparelse. Der ses forskellig betydning for energiforbruget alt efter hvilket bygningssegment, der er tale om. Det er centralt, at der er gode forudsætninger for, at personer, der opholder sig i bygningerne, opfører sig hensigtsmæssigt. For eksempel kan et ventilationssystem, der ikke er indstillet optimalt i forhold til brugen af bygningen, være afgørende for, om der opnås et godt indeklima og om den forventede energibesparelse realiseres. Ligeledes kan en øget indetemperatur i visse tilfælde forbedre indeklimaet, men samtidig medføre, at der ikke opnås så stor en energibesparelse som forventet. Det offentliges forpligtigelse til at sænke energiforbruget med 10% i 2011 sammenlignet med 2006 har været med til at sætte fokus på energibesparelser på andre områder end bygningsrenovering. Det er fx fokus på at energiforbruget kan reduceres, hvis medarbejdere og brugere i højere grad bliver opmærksomme på at opføre sig energivenligt. Installering af lyssensorer, så lyset slukker, når der ikke er nogen i et lokale, er et eksempel 43. Tænketank om Bygningsrenovering bemærker, at brugeradfærd hvor energiforbruget er specielt højt, så vidt muligt bør flyttes til tidspunkter, hvor energien er billigst. Det handler om, at brugerne af bygninger bliver opmærksomme på deres energiforbrug. På Osramhusets energiforbrugdisplays kan man følge med i energiforbrugets udvikling hele tiden og brugerne ved, at penge, de sparer på energiforbrug, kan gå til andre (sjovere) aktiviteter i huset. Det er tydeligt på tværs af den analyserede litteratur, at der ligger en udfordring i at ind tænke effekten af brugeradfærd i modellerne for energiforbrug og i potentialeberegninger for at kunne få et bedre billede af effekten af uhensigtsmæssig eller blot afklaring af normal brugeradfærd MOTIVATION OG BARRIERER På tværs af de analyserede eksisterende energirenoveringsprojekter ses, at energirenovering ikke kun er motiveret af at opnå energibesparelser, det kan også handle om at opnå et bedre indeklima, modernisere sin bolig, interesse for vedvarende energiteknologi. I Fokus på Bygningsrenovering Syv initiativer fra byggebranchen, Tænketank om bygningsrenovering, Hvidbog om Bygningsrenovering, Bygherreforeningen og Grundejernes Investeringsfond, 2011 NIRAS

91 Figur 41 er motivationsfaktorerne for de gennemførte projekter illustreret for hver enkelt bygningssegment. Der ses en tydelig forskel på, hvor meget de enkelte faktorer betyder for motivationen bag energirenoveringsprojekterne. For enfamilieshuse og etageboliger er vedligeholdelse, energibesparelse og komfortforbedringer vigtige motivationsfaktorer. For offentlige bygninger er lovgivning motiverende i den forstand, at det er toneangivende for hvilke projekter, der sættes i gang. Komfort har også været en væsentlig faktor. Enfamilieshuse Etageboliger Offentlige bygninger Figur 41 Motivationsfaktorer for de tre bygningssegmenter enfamiliehus, etageboliger og offentlige bygninger. Baseret på en vurdering ud fra projektbeskrivelser. Selvom motivationen bag energirenovering er forskellig fra segment til segment, gælder det dog generelt, at der har været en grøn tanke, der har drevet projektets gennemførelse. Barrierer Efter gennemgangen af projekterne i de forskellige bygningssegmenter er det blevet klart, at det er nogle af de samme udfordringer, der har gjort sig gældende for barrierer i projektering og udførelsen af energirenoveringsprojekter: Økonomi. Viden om energirenovering, muligheder og løsningsforslag. Troværdig beregning af forventede besparelser. Helhedsorienteret projektplanlægning. Indeklima. Punkterne er ikke prioriterede, men er blevet nævnt i forskellige sammenhænge og vægter i forskellig grad inden for alle tre bygningssegmenter. NIRAS 91

92 For at indsamle viden om energirenovering og resultater heraf, er der en del forskningsprojekter på området. Blandt disse projekter er der flere eksempler på bygningsejere, der er kommet med på et projekt, men er sprunget fra - det være sig tidligt som sent i forløbet. Der har været forskellige grunde til, at bygningsejerne har trukket sig fra et projekt, blandt andet kommunikationsvanskeligheder og dermed bristede forventninger. Her listes eksempler på projekter, der har måttet redefineres undervejs pga. boligejere, der er sprunget fra undervejs i processen, eller ændrede krav fra bygningsejerne undervejs. Et eksempel er EUDP projekt Nøgleteknologier til energirenovering, hvor der i projektbeskrivelsen bliver inddraget 6 ejerboliger i Ballerup, men dog har man kun gennemført energirenovering på to ejerboliger. Forklaringen var her, at processen var vanskeligere end forventet. Et eksempel er et projekt, der vil indsamle læringspointer fra renovering af to prøvelejligheder i to forskellige ejendomme forud for et større renoveringsprojekt af hele bygningen. Det drejer sig om et EUDP projekt på Ryesgade, hvor der i projektbeskrivelsen er lagt op til at renovere to prøvelejligheder i en etageejendom. Den ene bygningsejer trak sig fra projektet. Et eksempel på projektambitioner, der ikke blev udført i praksis, er på Albertslund Syd Fiskens Kvarter, hvor nogle rækkehuse skulle renoveres. Det drejer sig om 6 rækkehuse, der udgør en hel blok. Der skulle projektet renovere hvert rækkehus til forskellig energistandard, fra BR08- krav til 0-energi hus standard. De seks huse endte med at blive renoveret med ens isoleringstykkelse, da der ellers ville have været uønskede spring i facadetykkelsen. Dette medfører, at der på tre boliger er lidt tykkere isolering end krævet for standarden og på to er lidt mindre end nødvendigt. Her har det arkitektoniske aspekt altså vægtet højt i projekteringsfasen. På tværs af de analyserede projekter er der en række barrierer, der går igen, og der er et stort potentiale i at løfte den videns indsamlingsopgave, der kan være med til at nedbryde barriererne. Det gælder på tværs af bygningssegmenterne, at der er brug for formidling af løsninger på energirenoveringsprojekter. Med eksemplerne, der er præsenteret her, er det bevist muligt at nå langt med energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse OPSAMLING Analysen af eksisterende eksempler på energirenovering er baseret på energirenoveringsprojekter, der generelt har været meget omfattende, de har modtaget fokuseret rådgivning omkring energirenoveringen, en del har modtaget økonomisk støtte og en del har været meget fokuserede på at opnå energibesparelser. Analysen viser, at energirenoveringer overordnet set medfører besparelser i energiforbruget, men besparelserne svarer sjældent til de forventede besparelser. Der er stor forskel på faktisk energiforbrug og ambitionsniveau for renoveringen på tværs af de forskellige projekter. For mange af projekterne mangler der opgørelser for de realiserede energibesparelser. Det er således svært at udlede, hvor stor en energibesparelse man vil kunne forvente af et givent tiltag. Her kan en fast procedure for afrapportering af realiserede energibesparelser dog løse problemet. Som et gennemgående træk i de eksisterende eksempler ses, at en energirenovering ofte besluttes i sammenhæng med almindelige nødvendige renoveringstiltag. Desuden viser eksemplerne, at der fokuseres på andre ting end blot energiforbrug, når der energirenoveres. Der er blandt andet fokus på forbedret indeklima, bedre image som led i en helhedsplan/områdeløft og arkitektoniske udtryk. NIRAS

93 Overordnet set varierer motivationsfaktorer og barrierer i de forskellige bygningssegmenter en del. Evaluering og vidensdeling om at overkomne barrierer er centralt for en udvikling inden for området. Det samme gælder evaluering og videns deling i forhold til størrelsen af realiserede energibesparelser i forhold til de forventede besparelser for konkrete tiltag. NIRAS 93

94 11 Tværgående analyser Dette kapitel giver først en beskrivelse af undersøgelsens samlede datamateriale. Dernæst følger en sammenligning af erfaringerne fra de fire bygningssegmentsanalyserne i kapitel 6-9 med erfaringer fra de eksisterende energirenoveringssager beskrevet i kapitel 10. Dernæst trækkes ligheder og forskelle i erfaringerne mellem delanalyserne frem, og til slut opsummeres de vigtigste resultater DET SAMLEDE DATAMATERIALE Der er stor forskel på datamaterialet i de fire bygningssegmentsanalyser både i form af antal sager og i form af de data, det har været muligt at indsamle, se Tabel 47 og Figur 42. Tabel 47 Antal cases fordelt på de fire bygningssegmenter Bygningssegment Antal sager Areal (m 2 ) Enfamilieshuse Private og almene etageboliger Offentlige ejendomme Erhvervsejendomme Antal cases Areal (m2) Figur 42 Fordelingen af cases i de fire bygningssegmenter, fordelt på antal og areal. Det ses, at de offentlige bygninger udgør størstedelen af de analyserede bygninger både mht. antal analyserede cases og arealmæssigt. Enfamilieshuse udgør det næststørste segment i antal cases, mens det i forhold til areal er det absolut mindste. De private og almene etageboliger samt erhvervsbygningerne udgør begge ca. 16 % af det samlede areal SAMMENLIGNING MED LITTERATURSTUDIET Enfamilieshuse Litteraturstudiet har identificeret en række energirenoveringer af enfamilieshuse, der er dokumenteret i diverse rapporter o. lign. Generelt gælder for disse renoveringer, at det er gennemgribende renoveringer, hvortil der er opnået betydelig økonomisk støtte, og hvor der har været stor fokus på at opnå energibesparelser fx ved at inddrage vedvarende energiteknologi- NIRAS

95 er for at opnå yderligere energibesparelser. Kun 12 af de identificerede energirenoveringer har oplyst et målt efter-forbrug. Disse 12 huse har realiseret energibesparelse mellem 18-76%. Fælles for enfamiliehusene i litteraturstudiet og husene analyseret i kapitel 6 er, at energirenoveringerne ofte foretages i forbindelse med almindeligt vedligehold af bygningen. I litteraturstudiet motiveres husejerne i høj grad af energibesparelser, mens det for husejerne i nærværende analyse også er den økonomiske besparelse, samt generel forbedring af huset der motiverer til energirenovering. På trods af at mange husejere i denne analyse er motiveret til at energirenovere for at spare penge på energiregningen, er det faktisk kun halvdelen, der oplyser at have regnet på, hvor meget energi de kan spare og blandt dem, der har regnet på det, er der kun ganske få, der kan oplyse størrelsen af den forventede besparelse. Mange af husejerne har derfor ikke nogen forventet besparelse at holde ændringen i det faktiske forbrug op imod. De ved derfor reelt heller ikke, hvor effektiv deres energirenovering har været. Denne uvidenhed omkring både den forventede og realiserede energibesparelse kan ses i sammenhæng med, at langt størstedelen af energirenoveringerne i denne analyse betegnes som lette. Der gennemføres altså kun en eller ganske få energirenoveringstiltag i de enkelte huse. Husejerne i analysen er, i modsætning til litteraturstudiet, ikke så ambitiøse med omfanget af energirenoveringen. I gennemsnit realiserer husejerne i denne analyse en energibesparelse på 6%. Private og almene etageboliger I litteraturstudiet nævnes 10 cases med etageboliger, hvor der er gennemført særdeles ambitiøse energirenoveringsprojekter. Der er realiseret energibesparelser på mellem 33% og 61 %. Disse realiserede energibesparelser er baseret på ganske få projekter. Flere af projekterne i litteraturanalysen er deciderede fyrtårnsprojekter, der har haft økonomiske midler til rådighed. Disse midler har flyttet grænserne for, hvor langt man kunne gå. Typisk har der været midler fra fonde og tilskud fra kommunen. Det er derfor vanskeligt at lave en egentlig sammenligning med erfaringerne fra kapitel 0, hvor energirenoveringerne er igangsat for ejendomsejernes egne midler. Dog er der i casene fra Københavns Kommune, Center for Bydesign givet tilskud på 25% til klimaskærmsdelen. Det er selvfølgelig en motivation for at igangsætte arbejderne, men ingen af de fundne cases fra Center for Bydesign viser en tilsvarende besparelse. Faktisk har flere af casene stigende energiforbrug efter energirenoveringen. I en case er der dog opnået en energibesparelse, men kun på 5-6 %. På trods af de lave energibesparelser har man i flere cases været ganske godt tilfredse, for formålet med renoveringen har hovedsageligt været et andet end energibesparelser. I en af casene fra kapitel 7 har man uden tilskud opnået en gennemsnitlig varmebesparelse på næsten 11%, hvilket må siges at være ganske pænt for en lille Andelsboligforening, som laver en energirenovering for egne opsparede midler. Denne sag kunne være endt med en højere varmebesparelse, hvis ikke en bevaringsværdi facade havde forhindret en facadeisolering mod gaden. Det kunne have endt med en besparelse på op mod 20%, hvilket dog stadigvæk er langt fra de % opnået i litteraturstudiet. I en anden case fra kapitel 7 er der opnået en gennemsnitlig varmebesparelse på 35%. Denne case er dog markant forskellig fra de øvrige cases i kapitel 7, da der her er ofret mange midler på at lave en totalrenovering af 3 mindre højhuse fra Casen minder en del om de energirenoveringsprojekter, litteraturstudiet har behandlet. NIRAS 95

96 Litteraturstudiets energirenoveringer adskiller sig således en hel del fra de mere gennemsnitlige cases, der analyseres i kapitel 7. Det er vanskeligt at overføre erfaringerne fra litteraturstudiet, da mange gennemsnitlige energirenoveringer i etageboliger igangsættes uden betydelige tilskud. Desuden er formålet med renoveringerne i etageboliger sjældent kun at opnå en energibesparelse, men i højere grad at vedligeholde eller ombygge bygningen OFFENTLIGE BYGNINGER I litteraturstudiet er der kun fundet beskrivelser af fire bygninger, som er blevet energirenoveret. Der er for alle fire bygninger tale om dybe energirenoveringer, hvor der er gennemført omfattende energibesparende tiltag på både klimaskærm og installationer og i gennemsnit er der opnået energibesparelser (el og varme samlet) på 46 %. Der er i disse sager ikke oplysninger om de forventede energibesparelser. Der er i disse fire sager således opnået en del større energibesparelser end i de 63 offentlige bygninger, som indgår i nærværende analyse med en gennemsnitlig besparelse på 15 %. Dette skyldes efter alt at dømme, at de fire cases fra litteraturstudiet er såkaldte fyrtårnsprojekter, hvor der har været særlig fokus på energibesparelser, og man derfor også har været mere villig til at gennemføre energibesparelsestiltag, som måske ikke umiddelbart var rentable. Og samtidig kan det skyldes, at der har været større fokus på korrekt indkøring af de nye energioptimerede installationer og en efterfølgende omhyggelig energistyring af fx varme og ventilationsanlæg, som er afgørende for, at man opnår de ønskede energibesparelser. De fire cases som er beskrevet selvstændigt i andre sammenhænge adskiller sig derfor fra de offentlige bygninger i nærværende analyse ved at være mere ambitiøse og omfattende. Men den primære baggrund og motivationen for at energirenovere er den samme, nemlig at det er overvejende politisk begrundet, som led i at opfylde målsætninger i hhv. stat og kommuner om en bæredygtig udvikling og reduktion af CO2-udslippet ERHVERVSBYGNINGER Litteraturstudiet fandt ingen beskrivelser af energirenoveringsprojekter i erhvervsbyggeri. Dette stemmer overens med de udfordringer, der var med at identificere energirenoveringscases og indsamle data til analysen af erhvervsbyggeri i kapitel 9. Dette ses som endnu et tegn på, at der ikke gennemføres ret mange egentlige energirenoveringer i erhvervsbyggeri TVÆRGÅENDE KVANTITATIVE ANALYSER AF DE FIRE BYGNINGSSEGMENTER På Figur 43 og Tabel 48 er vist sammenhængen mellem den forventede og den realiserede energibesparelse for to af de fire analyserede bygningssegmenter. Enfamilieshuse og erhvervsejendomme er ikke medtaget, da der ikke foreligger oplysninger om forventede energibesparelser i disse segmenter. NIRAS

97 Figur 43 Sammenhæng mellem forventede og realiserede energibesparelser vist for to af bygningssegmenterne. Lilla linje markerer forventet besparelse = realiseret besparelse Tabel 48 Forventet og realiseret energibesparelse i to bygningssegmenter Energibesparelser Forventet Realiseret Private og almene etageboliger 20% 8% Offentlige 33% 15% Det fremgår af Figur 43, at der for begge segmenter både er cases, hvor den forventede besparelse er større end den realiserede og omvendt. De to tendens linjer (grøn og rød) ligger under den lilla, hvilket indikerer, at flertallet af casene i begge segmenter vurderer den forventede besparelse højere end den realiserede. De forventede besparelser er især skudt over målet i de private og almene etageboliger, mens offentlige bygninger er tættere på. I Figur 44 og Tabel 49 er vist fordelingen af lette og dybe energirenoveringer, der er gennemført i de fire bygningssegmenter. Det fremgår, at der for alle segmenter gennemføres flest lette energirenoveringer, men det er i de offentlige ejendomme, der er foretaget relativt flest dybe (35%). Blandt de private og almene etageboliger er næsten en tredjedel dybe renoveringer. Mens det for segmenterne enfamilieshuse og erhvervsejendommene kun er hhv. 10% og 20% der er dybe. NIRAS 97

98 Figur 44 Fordeling af lette pog dybe energirenoveringer udført i de fire bygningssegmenter. Tabel 49 Fordelingen af dybe og lette energirenoveringer i de fire segmenter Renoveringskategori Dybe Lette Antal Andel Antal Andel Enfamilieshuse 2 10% 19 90% Private og almene etageboliger 5 31% 11 69% Offentlige bygninger 21 35% 39 65% Erhvervsbygninger 2 20% 8 80% Det indikerer, at det er i de offentlige ejendomme, der foretages de mest omfattende og ambitiøse energirenoveringer. Det svarer godt til, at det er inden for de offentlige bygninger, man har den mest målrettede indsats på energibesparelsesområdet og gennemfører energirenoveringerne med det primære formål at reducere energiforbruget. Det betyder også, at der i de offentlige bygninger i mange tilfælde foretages energirenoveringer, som normalt ikke regnes for værende rentable. For erhvervsbygninger er der som nævnt ofte mere fokus på at modernisere og vedligeholde ejendommene, mens energirenovering kommer i anden række. Som vist i Tabel 50 nedenfor, er der stor forskel på hvilke energirenoveringstiltag, der gennemføres i de forskellige bygningssegmenter. En markant forskel er, at der inden for de offentlige bygninger udføres betydeligt flere energirenoveringer på klimaskærmen (fx vinduesudskiftning og efterisolering af tag og ydervægge) end i de andre segmenter. Tabel 50 Gennemførte energirenoveringstiltag i de fire bygningssegmenter Energirenoveringstiltag Enfamilieshuse Etageboliger Offentlige bygninger Udskiftning/renovering af varmeanlæg* 27% 3% 25% 10% Udskiftning/energioptimering af vinduer 50% 32% 60% 40% Efterisolering af loft/tag 14% 24% 58% 50% Efterisolering af ydervæg 23% 14% 56% 0% Udskiftning af pumper 18% 3% 42% 10% Isolering af varmerør. 14% 5% 25% 0% Erhvervsbygninger NIRAS

99 Konvertering af varmeforsyning 14% 3% 0% 0% Efterisolering af terrændæk 0% 3% 0% 0% Udskiftning/energioptimering af ventilationsanlæg 0% 5% 28% 50% Udskiftning af belysning. Etablering af automatik på belysning 0% 5% 67% 10% Installering af vedvarende energi fx solceller, solvarme, jordvarmeanlæg 0% 3% 7% 10% * fx oliefyr, gasfyr, fjernvarmeunit, radiatorer, termostater, konvektorer 11.6 MOTIVATION I Figur 45 er vist motivationsfaktorer for at igangsætte og gennemføre energirenoveringsprojekter i de fire bygningssegmenter. Det fremgår, at der er stor variation i motivationen i de forskellige segmenter. For enfamilieshusene er de primære drivkræfter at opnå energibesparelser og økonomiske besparelser, som til en vis grad hænger sammen. Men også behovet for almindelig vedligeholdelse og for at forbedre komforten er vigtige motivationsfaktorer. Hensyn til lovgivning, forbedret energimærke og æstetik betyder ifølge de modtagne svar stort set ikke noget for beslutningen om at energirenovere. For de private og almene etageboliger ses samme tendenser, dog er behovet for vedligeholdelse den vigtigste motivationsfaktor her. Opnåelse af energibesparelser er også en meget vigtig motivationsfaktor, og i ca. halvdelen af casene er forbedret energimærke og bedre komfort nævnt som motivationsfaktor. For de offentlige bygninger ses et lidt andet billede. Her er den vigtigste motivationsfaktor for at energirenovere opnåelse af energibesparelser. Det ses også, at lovgivning og forbedret energimærke er vigtige årsager til gennemførelsen af energirenoveringerne Det passer også godt med, at langt størstedelen af disse cases er igangsat på baggrund af en politisk beslutning om at reducere energiforbruget. For mange af ejendommene er der desuden fastsat krav om, at energimærket skal hæves til et givent niveau afhængig af bygningens alder. For erhvervsejendommene tegner der sig et helt tredje billede, hvor den absolut største motivationsfaktor er vedligeholdelse af bygningen. I de fleste cases svares således, at energioptimering af bygningerne blot følger med, når man vedligeholder og istandsætter bygningerne. Som regel er det, fordi energibestemmelserne i bygningsreglementet stiller krav til energioptimering af de bygningsdele, som renoveres eller udskiftes. Den næst vigtigste parameter i erhvervsbygningerne er opnåelse af forbedret indeklima og komfort. Ofte er der her tale om udskiftning af vinduer for at undgå problemer med træk og udskiftning/etablering af ventilationsanlæg med varmegenvinding for at forbedre indeklimaet. Det er kun i ganske få cases, at energibesparelse er en egentlig motivationsfaktor for at renovere. NIRAS 99

100 Enfamilieshuse Private og almene etageboliger Offentlige bygninger Erhvervsbygninger Figur 45 Motivationsfaktorer for at gennemføre energirenoveringer vist for de fire bygningssegmenter FORSKELLE MELLEM BEREGNEDE OG REALISEREDE ENERGIBESPARELSER Erfaringerne fra analysen viser, at der er stor variation i de energibesparelser, der opnås som følge af energirenovering i forskellige bygningssegmenter. Analysen viser desuden, at der generelt er stor forskel på de forventede energibesparelser og besparelserne, som bliver realiseret, når energirenoveringerne er udført. De forventede og realiserede energibesparelser er vist i Figur 46 private og almene etageboliger samt offentlige bygninger. Enfamilieshuse og erhvervsbygninger er ikke medtaget her, da der i de behandlede cases ikke er foretaget beregning eller vurdering af forventede energibesparelser i disse segmenter. Blandt de analyserede energirenoveringer ligger de gennemsnitlige opnåede energibesparelser mellem 0 og 15%, mens de forventede besparelser var på mellem 9% og 33%. Der er altså en klar tendens til, at besparelsespotentialet overvurderes. Forholdet mellem den forventede og realiserede energibesparelse kan både være påvirket af, at de realiserede besparelser er for små, og/eller at de forventede besparelser er for store. De største forventede energibesparelser forekommer i segmentet med offentlige bygninger, men det er også her de største realiserede besparelser opnås. Alligevel udgør de realiserede energibesparelser i offentlige bygninger kun 45% af den forventede besparelse. Private og almene etageboliger Offentlige bygninger Figur 46 Forventede og realiserede energibesparelser i to bygningssegmenter (kwh/m2). NIRAS

101 Der er mange forskellige årsager til forskellene mellem forventet og realiseret energibesparelse. Analysen finder, at de mest fremherskende årsager er: For optimistiske beregninger af forventet besparelse De forventede energibesparelser er ofte beregnet vha. beregningsprogrammer som fx Be10 eller på basis af standardværdier eller ved simplere håndregninger. Be10 anvendes som hovedregel til energirammeberegninger i forbindelse med nybyggeri, men det er samme beregningskerne, som anvendes ved udarbejdelse af EMO-rapporter, der ofte anvendes som udgangspunkt ved udvælgelse af energirenoveringstiltag. Der foreligger i det modtagne datagrundlag stort set ingen oplysninger om, hvilke metoder der er anvendt i de forskellige cases, men erfaringer viser, at der er en generel tendens til, at beregninger af forventede besparelser er for optimistiske. Det skyldes bl.a., at beregningsforudsætningerne som fx indetemperatur og luftskifte ikke svarer til virkeligheden, eller at der er forhold for bygningerne, som ændrer sig, uden at der er taget højde for det i beregningerne. Som regel tages der hverken højde for husets renoveringsbehov eller før-forbrug. I simple beregninger af energibesparelser tages som regel ikke hensyn til, at effekten af de enkelte energioptimeringstiltag påvirker hinanden. Indregulering og idriftsætning af anlæg Erfaringerne fra spørgeskemaundersøgelserne peger på, at der i flere af de behandlede cases ikke er foretaget den nødvendige indregulering og idriftsætning af varme- og ventilationsanlæg, som kan sikre den nødvendige styring af anlæggene. Dette kan være en væsentlig faktor til, at energiforbruget ikke falder som forventet efter energirenoveringen. Der er registreret flere cases, hvor det vurderes at være den primære årsag. Dette gælder særlig for større bygninger, som har store og til tider komplicerede varme- og ventilationsanlæg, hvor en optimal styring er helt afgørende for opnåelse af de forventede besparelser. Disse problemer ses ofte i den første periode, efter at anlæggene er installeret/energirenoveret, og det vurderes, at de relevante cases i nærværende analyse vil reducere energiforbruget i de kommende år, såfremt den nødvendige indregulering og styring gennemføres. Forbedret komfort og indeklima bl.a. øget indetemperatur. En del af de adspurgte i analysen nævner, at de har fået et mere behageligt og varmere indeklima i bygningerne efter energirenoveringen, og at det kan være en af årsagerne til, at de ikke har opnået den forventede besparelse. En del af den forventede energibesparelse fra de gennemførte energirenoveringstiltag går således til at hæve temperaturen i bygningen, hvilket alt andet lige øger varmetabet og dermed energiforbruget, eller sagt på en anden måde, at en del af energibesparelsen i forbindelse med efterisolering og vinduesudskiftning er blevet vekslet til højere indetemperaturer. Det vurderes dog, at ændringer i indeklimaet varierer meget fra case til case, da det i høj grad afhænger af forholdene før energirenoveringen. Ændret brugeradfærd og anvendelse af bygningerne I en mindre del af de analyserede bygninger, særligt inden for de offentlige bygninger, er det oplyst, at der er sket ændringer i bygningens anvendelse, enten planlagt eller som følge af at bygningerne er blevet mere attraktive efter renoveringen. Dette kan have stor indflydelse på energiforbruget bl.a. pga. ændrede driftstider og dermed påvirke den opnåede energibesparelse. En udvidet anvendelse fx forlænget driftstid kan dog påvirke energiforbruget i flere retninger. Fx vil øget anvendelse typisk medføre, at elforbruget vil stige, mens det omvendt kan medføre varmebesparelser, da der er større gratisvarmebidrag fra belysning og apparater. Dog vil længere driftstider på mekanisk ventilationsanlæg normalt øge varmeforbruget. NIRAS 101

102 Fejl i projektering og udførelse I et mindre antal cases nævnes det, at der har været fejl i projekteringen og i udførelsen, eller at projektet har ændret sig undervejs, som kan have været årsag til, at der ikke blev opnået den forventede energibesparelse. Ligeledes nævnes manglende opfølgning på byggeprocessen, og at 1 års gennemgang kun havde fokus på det byggetekniske og ikke nok på at sikre den energioptimerede drift af bygningen, som var forudsætning for opnåelse af forventede besparelser. NIRAS

103 12 Perspektivering I analysen af praktiske erfaringer med energirenovering af bygninger har en gennemgående udfordring været indsamlingen af data til beskrivelse af realiserede energirenoveringer. Det gælder både energiforbrugsdata, forventede energibesparelser, data for investeringsomfang samt beskrivende data for selve energirenoveringerne. Fx kan de færreste husejere oplyse en størrelse for den forventede energibesparelse, ligesom mange af dem heller ikke kan oplyse deres energiforbrug. For større ejendomme og for erhvervsbygninger har der desuden ligget store udfordringer og mange ressourcer i at frembringe de nødvendige data. For flere private etageboliger og erhvervsbygninger har det fx været en begrænsende faktor, at de relevante personer fra ejendommen ikke havde ledige ressourcer til at tilvejebringe de nødvendige oplysninger. På trods af en ihærdig indsats og mange konstruktive samtaler med relevante personer fra erhvervsbygningssegmentet har det det kun været muligt at fremskaffe en meget begrænset mængde data for energirenoveringer i dette segment. Energirenoveringer foretages her stort set kun med fokus på besparelser inden for procesenergi samt i forbindelse med en almindelig renovering. Kun i særlige tilfælde, hvor en lejer efterspørger og er villig til at betale for - en bestemt energiramme, (energi)renoveres der i forhold hertil. Det typiske billede af de analyserede energirenoveringer på tværs af bygningssegmenterne er, at de gennemføres i forbindelse med en almindelig renovering af bygningen. Trænger vinduerne fx til at blive udskiftet, så udskiftes de til en mere energieffektiv type. Trænger taget til at blive skiftet, lægger man i samme proces mere isolering på loftet. Er facaden renoveringsmoden, isolerer man måske også den osv. Disse energioptimeringstiltag sker bl.a. for at overholde kravene i energibestemmelserne i Bygningsreglementet. Gennem analyser af de data, det er lykkedes at indsamle, ses et generelt billede af, at de realiserede energibesparelser er lavere end de forventede energibesparelser. Der er store forskelle i de realiserede besparelser både inden for de enkelte bygningssegmenter og på tværs heraf. Gennemsnitligt ses dog, at de forventede besparelser er mere end dobbelt så højere, som de besparelser, der realiseres. Når den overordnede politiske målsætning er at reducere energiforbruget i de danske bygninger, er det vigtigt at kunne vurdere, hvor meget forskellige tiltag kan reducere energiforbruget med. Det er derfor problematisk, at der er så store afvigelser mellem forventet og realiseret energibesparelse. På baggrund af denne analyse ses, at det kan give et for optimistisk billede af energibesparelsespotentialet, hvis der uden videre tages udgangspunkt i de forventede energibesparelser, når disse nu engang ikke realiseres i samme størrelsesorden. Forholdet mellem de forventede og realiserede energibesparelser kan enten være skævvredet pga. en for højt vurderet forventet besparelse, en for lav realiseret besparelse eller en kombination heraf. Der er som nævnt i de foregående afsnit flere forskellige årsager til forskellene mellem forventet og realiseret besparelse. I det følgende gives bud på, hvad der kan gøres for at gøre de forventede energibesparelser mere retvisende i forhold til de energibesparelser, der realiseres i konkrete energirenoveringer. NIRAS 103

104 Beregning af forventet besparelse. Erfaringer viser, at der er en generel tendens til, at beregninger af forventet besparelse er for optimistiske. Det kan skyldes, at beregningsforudsætningerne kan være fejlagtige i forhold til den konkrete bygning. Det kan fx være forudsætninger om indetemperatur, luftskifte og brugstider, der ikke svarer til virkeligheden, eller at der er forhold for bygningerne, som ændrer sig efter energirenoveringen, uden at der er taget højde for det i beregningerne. For at minimere disse fejl bør der ved beregninger af energibesparelser være større fokus på at undersøge de konkrete forhold i bygningen og tage højde for dem i beregningen. Indregulering, idriftsætning og energistyring (commissioning) I mange energirenoveringssager opnås den forventede besparelse ikke, fordi de nye energioptimerede anlæg (fx varme og ventilation) ikke bliver korrekt indreguleret, og der ikke foretages en omhyggelig idriftsætning, hvilket medfører, at anlæggene ikke styres optimalt. For at opnå de ønskede energibesparelser bør der derfor være større fokus på commissioning generelt. Dette indebærer, at der på forhånd er lavet en energioptimeret styringsstrategi, og at den føres ud i livet, når selve energirenoveringen er gennemført. En vigtig del af dette er bl.a., at man sørger for en grundig oplæring af driftspersonalet, så de lærer at betjene anlæggene og ved, hvordan de reguleres, når/hvis de ikke kører optimalt. Erfaringsmæssigt kan der hentes store besparelser ved energistyring og fokus på optimeret styring af varme-, ventilations- og køleanlæg samt belysning. Forbedret indeklima Efterisolering og tætning af klimaskærmen og udskiftning af vinduer samt udskiftning/renovering af installationer kan føre til bedre komfort og mulighed for at hæve indetemperaturen, hvilket i sig selv øger varmetabet. Dette bør der tages højde for ved vurdering af energibesparelsespotentialet ved energirenovering. Fx bør der forud for beregningerne foretages måling af indetemperatur, hvis det giver mening, eller man bør spørge brugerne, om de har det koldt og så tage højde for, at man kan forvente, at brugerne ønsker at hæve temperaturen, hvis energirenoveringen giver mulighed for det. Dette kan f. eks. ske på basis af komforttemperatur angivet i indeklimastandarden. Desuden bør der informeres om, at en forudsætning for at opnå den forvente besparelse er, at indetemperaturen bevares uændret før og efter energirenoveringen. Ændret anvendelse og brugeradfærd I en del energirenoveringssager sker der ændringer i anvendelsen af bygningerne og brugeradfærden enten planlagt eller som følge af, at bygningerne er blevet mere attraktive efter renoveringen. Dette kan have stor indflydelse på energiforbruget bl.a. pga. ændrede driftstider, og dermed påvirke den opnåede energibesparelse. Hvis der er kendskab til, at man forventer at anvende hele eller dele af bygningen på en anden måde efter energirenoveringen, bør der tages højde herfor, når besparelserne estimeres. Det skal dog nævnes, at en stor del af analysens cases er energirenoveret for så kort tid siden, at der kun foreligger et års energiforbrug efter gennemførelsen af energirenoveringen. Der er stor sandsynlighed for, at der kan forventes større realiserede besparelser i år 2 og 3 efter renoveringen, når anlæggene er ordentligt indreguleret og der er etableret den planlagte energioptimerede drift af bygningerne og styring af varme- og ventilationsanlæg m.v. Hvis nærværende analyse først var lavet efter, at der forelå 3 års efterforbrug (sammen med 3 års førforbrug) må det forventes, at de observerede afvigelser mellem forventet og realiseret energibesparelse ville være mindre. NIRAS

105 Bilag 1: Hvad er en energirenovering? Nærværende bilag indeholder beskrivelse af definitioner på energirenoveringer inddelt i kategorier, som anvendes i dette projekt. A. ENERGIRENOVERING GENERELT På overordnet niveau omfatter betegnelsen energirenoveringer alle former for tiltag i bygninger, som medfører energibesparelser både inden for el- og varmeforbruget. Herunder hører både udskiftninger og forbedringer af bygningsdele og installationer samt optimeret drift og adfærdsændringer. Hel eller delvis nedrivning af eksisterende bygning og opførelse af ny energioptimeret bygning som erstatning for den gamle samt opførelse af energioptimerede tilbygninger er også indeholdt i betegnelsen energirenovering. Generelt indgår kun energibesparelser på bygningsdrift jf. definition i BR kap 7 i forbindelse med energirammer. Dvs. der fokuseres på energiforbruget til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel belysning. B. ENERGIRENOVERING OPDELT I KATEGORIER For at kunne skabe bedre overblik over indsatsen inden for forskellige typer af energirenoveringstiltag er der foretaget en inddeling i generiske kategorier af tiltag gennemført i forbindelse med energirenovering. Kategori A: Klimaskærm Energirenoveringstiltag, der vedrører klimaskærmen. Fx facadeisolering, tagisolering, isolering af etageadskillelse mod uopvarmet lofts- eller kælderrum, udskiftning eller energirenovering af vinduer, glasfacader og ovenlys, isolering af terrændæk, isolering over krybekælder, efterisolering af kælderydervægge samt tætning af bygningen. Kategori B: Installationer Energirenoveringstiltag, der vedrører bygningens installationer. Fx udskiftning af cirkulationspumper, teknisk isolering af varmerør, frekvensstyret spareventilator i ventilationsanlæg, ventilationsanlæg med varmegenvinding, udskiftning af olie- eller gasfyr til energioptimeret kondenserende kedel, indregulering af varme-, varmt brugsvands- eller ventilationsanlæg, energioptimering af belysning fx montering af LED og sparepærer, etablering af optimeret styring af belysning fx PIR og dagslysstyring. Etablering af automatisk styring og regulering herunder CTS. Procesenergi til fx produktionsudstyr og serverrum, som ikke går til bygningsdrift, indgår ikke i analysen. Kategori C: Konvertering. Konvertering af energiforsyning fx elvarme til fjernvarme. Oliefyr til jordvarme med varmepumpe. Fra damp- til vandbaseret fjernvarme osv. Kategori D: Vedvarende energi Tiltag, der vedrører etablering af vedvarende energiproduktion, som erstatter/supplerer den eksisterende konventionelle energiforsyning. Fx solceller, solvarme, biobrændsel, vindmøller, geotermisk energi m.v. NIRAS 105

106 Kategori E: Adfærd Energirenoveringstiltag, der vedrører brugeradfærd. Brugerne ændrer adfærd med henblik på at reducere energiforbruget. Fx sænker indetemperaturen, tager mere tøj på, husker at slukke lyset, bruger el apparater mindre (fx tørretumbler). Dækker også uddannelse af driftspersonale, så de har fokus på optimeret drift. C. OPDELING I OMFANGET AF ENERGIRENOVERINGEN Herudover inddeles i omfanget af den udførte energirenovering for at skelne mellem store og små energirenoveringsprojekter: 1. Let: Få energirenoveringstiltag udført for sig. Fx montering af energiglas i forsatsvinduer, udskiftning af pumper, teknisk isolering, etablering/optimering af CTS samt indregulering af varmeog ventilationsanlæg. Energirenovering typisk bestående af tiltag med en begrænset indgriben i bygningens funktion under renoveringen. Lejer/bruger kan typisk forblive i byggeriet i forbindelse med renovering. Typisk tiltag med kortere tilbagebetalingstid under 5-10 år. Forventede energibesparelser mellem typisk 5 og 20%. Byggeriet må forventes at skulle gennemgå yderligere energirenoveringstiltag inden for en kortere årrække. 2. Dyb: Omfattende energirenovering, som består af større og/eller flere energirenoveringstiltag udført samtidig, og som berører store dele af bygningen. Fx tag- og facadeisolering, vinduesudskiftning og ny belysning samtidig. Energirenovering typisk bestående af tiltag med større indgriben i bygningens funktion under renoveringen. Lejer/bruger vil typisk rømme hele eller dele af byggeriet og/eller opleve at byggeriets funktion via udvendige klimaskærmsarbejder i væsentligt omfang påvirkes. Typisk tiltag med tilbagebetalingstid under år. Forventede energibesparelser over 20%. Byggeriet er renoveret således, at det i al væsentlighed over en længere periode ikke har behov for yderligere renoveringstiltag af væsentlig karakter. Den dybe energirenovering kan typisk kombineres med et element af transformation af byggeriet således. at dette fremstår med opdateret funktionalitet/æstetik/arktektonisk udtryk. 3. Total: Gennemgribende energirenovering, som omfatter det meste af eller hele huset. Fx gennemførelse af omfattende energirenoveringstiltag inden for kategori A, B, C, D og E samtidig. Nedrivning af eksisterende bygning og opførelse af ny energioptimeret bygning som erstatning for den gamle. Byggeriet er renoveret således, at der ikke umiddelbart af hensyn til energi kommer til at forestå væsentlige yderligere investeringer. Den gennemførte energirenovering sikrer, at byggeriet passer ind i fremtidens forventninger til energirigtigt byggeri, uden at der skal foretages yderligere energioptimeringstiltag. D. KOMBINATIONER De generiske kategorier A, B, C, D og E kombineres med omfanget let, dyb eller total. NIRAS

107 Bilag 2: Investeringer i energirenovering Nærværende bilag indeholder beskrivelse af, hvordan projektet anvender en inddeling af investeringsomkostninger til energirenoveringer på hensigtsmæssig måde for at belyse hvad, der går til decideret energioptimering, og hvad der fx går til almindelig renovering. A. ØKONOMI - PRISSÆTNING AF ENERGIBESPARELSESTILTAG I forbindelse med gennemførelse af energirenoveringer kan økonomien anskues på forskellige måder, som har stor betydning for tilbagebetalingstiden og rentabiliteten af de enkelte energibesparelsestiltag. Der er for eksempel stor forskel på, om et konkret energirenoveringstiltag udføres udelukkende for at energioptimere den aktuelle bygningsdel, som i forvejen er i god stand, eller om det sker i forbindelse med en allerede planlagt renovering eller genopretning, som skulle udføres under alle omstændigheder. I førstnævnte situation bør rentabilitetsberegningen baseres på den samlede investering, mens den i den anden situation kan baseres på merprisen for at energioptimere konstruktionen, som alligevel skal renoveres, fx merprisen for at tilføje ekstra isolering i forbindelse med en tagudskiftning. I andre tilfælde foretages energibesparelsestiltag i forbindelse med modernisering og transformation af bygninger, fx når almennyttige boliger moderniseres med nyt køkken og bad mv. og evt. udvidelser for at gøre dem mere attraktive og højne bokvaliteten. Her kommer der ofte energirenoveringer med, selvom det måske ikke er det primære formål. I nærværende projekt er investeringerne inddelt i følgende kategorier: Samlet investering for gennemførelse af energirenoveringen inkl. samtidige omkostninger til bygge-/renoveringsarbejder, herunder følgeomkostninger til byggeplads, stillads, projektering, rådgivning, tilsyn, uforudsete forhold osv. Fx samlet pris for energioptimeret efterisolering af facade med udvendig færdig afslutning (puds eller anden beklædning, maling mv.) og inkl. alle byggeomkostninger. Alm. renovering. Investeringer til almindelig renovering af den aktuelle bygningsdel uden fokus på energibesparelser, eksklusiv byggepladsomkostninger, stillads, lift mv. Giver mulighed for at kunne vurdere omkostningerne ved at gennemføre tiltag, samtidig med at der foretages andre renoveringsarbejder på ejendommen. Fx kan byggepladsomkostningerne spares ved udskiftning af vinduer, hvis der i forvejen er stillads på facaden i forbindelse med renovering af facade eller tag. Forbedringer. Investeringer til forbedringer og transformation af bygningen. Den del af investeringen som går til at transformere eller modernisere bygningen. Fx etablering af lejligheder i ubenyttet tagetage, etablering af udestue eller karnap i enfamilieshuse, indvendig modernisering fx etablering af nyt bad og køkken ekskl. nye energirigtige installationer, nedrivning af eksisterende bygning og opførelse af ny energioptimeret bygning som erstatning for den gamle. I disse moderniseringssager følger der ofte energiforbedringer med, selvom det ikke var det primære formål. Enten fordi de skærpede energikrav i bygningsreglementet skal overholdes, NIRAS 107

108 når der ændres på klimaskærm og installationer, eller fordi der er særlige ønsker om at energioptimere, når nu man er i gang. Energi. Investeringsomkostninger for selve energitiltaget. Fx merpris for energioptimeret løsning i forhold til standardløsninger i forbindelse med traditionel renovering, hvor der ikke fokuseres på energibesparelser. Fx merprisen for energimæssigt ekstra gode vinduer i forhold til standardvinduer eller merprisen for at efterisolere i forbindelse med tagrenovering i forhold til at udskifte taget alene. Fx henregnes prisen for at etablere ny regnskærm til almindelig renovering/vedligehold, mens den tilførte isolering betragtes som meromkostning. For visse tiltag, som fx rudeudskiftning, er meromkostningen tæt på 0 kr., da energiruder i dag er standard, som ofte fås til samme pris som almindelige termoruder. Hvis energirenoveringen udføres i forbindelse med alm. renovering, som medfører energibesparelse pga. overholdelse af bygningsreglementet, kan energiinvesteringen defineres vha. en renoveringsfaktor baseret på restlevetiden, se nedenfor. Der er følgende sammenhæng mellem de fire kategorier: Samlet investering = Alm. renovering + Forbedringer + Energi Fordelingen af investeringerne foretages ud fra en vurdering i de enkelte cases. Der er ikke taget højde for eventuelle sparede/øgede driftsomkostninger som følge af gennemførelsen af de forskellige tiltag. Ved udskiftning af trævinduer til komposit eller træ/aluvinduer vil der fx udover energibesparelsen være en vedligeholdelsesbesparelse, som ikke er medregnet i denne analyse. Ved beregning af tilbagebetalingstiden anvendes kun kategorien Energi som investering, hvilket i mange tilfælde medfører, at energirenoveringer bliver rentable, selvom de som udgangspunkt ikke var, hvis der var taget udgangspunkt i den totale investering. B. MARGINALOMKOSTNING I forbindelse med almindelig renovering af klimaskærmen og installationer vil der som regel uundgåeligt medfølge energibesparelser, idet overholdelse af Bygningsreglementet dikterer, at de enkelte konstruktioner, som berøres, skal overholde de skærpede energikrav. Fx skal de nye vinduer ved en vinduesudskiftning overholde energikravene i BR, og de vil derfor altid have bedre energimæssige egeskaber end de gamle, uanset formålet med udskiftningen. På tilsvarende vis skal taget efterisoleres i forbindelse med tagudskiftning, så det lever op til BRs krav, hvis det vel at mærke er rentabelt jf. BRs definition. Ifølge SBi 2010:56, Danske bygningers energibehov i 2050 kan efterisoleringstiltag for klimaskærmskonstruktioner generelt prissættes ud fra en startomkostning for selve konstruktionsændringen plus en marginalomkostning til energiforbedringen defineret ved en pris per mm isolering, der tilføjes konstruktionen. Med baggrund heri anvendes følgende marginalomkostninger for energioptimeringer. Denne prissætning anvendes kun for de cases, hvor der ikke på forhånd er opgivet en specifik pris fordelt på både totalinvesteringen og på energiinvesteringen. Ydervægge For alle typer ydervægge anvendes en startpris på kr. pr. m 2 ydervæg plus en yderligere omkostning på 7 kr. pr mm isolering, der tilføjes ydervæggen. Marginalomkostningen for energioptimeringen er en startpris på 200 kr. pr. m 2, hvortil der lægges 7 kr. pr. mm isolering, der tilføjes ydervæggen. Dette anvendes direkte i de cases, hvor tykkelsen af den tilføjede isolering er oplyst specifikt. I de cases, hvor den tilføjede isoleringstykkelse ikke er oplyst, regnes der NIRAS

109 overalt med en marginalomkostning for energioptimeringen på kr. pr. m 2 svarende til, at det antages, at der efterisoleres med 200 mm mineraluld. Dette svarer til en marginalomkostning på energioptimeringen på 52%, hvilket anvendes i de cases, hvor der ikke er oplyst mængde og areal af den energioptimerede konstruktion. Tage For alle typer tage herunder uudnyttede og udnyttede tagetager samt flade tage anvendes en startpris på 100 kr. plus 1 kr. pr. mm isolering, der tilføjes taget. Marginalomkostningen for energioptimeringen er en startpris på 50 kr., hvortil der lægges. 1 kr. pr mm isolering, der tilføjes taget. Dette anvendes direkte i de cases, hvor tykkelsen af den tilføjede isolering er oplyst specifikt. I de cases, hvor den tilføjede isoleringstykkelse ikke er oplyst, regnes der overalt med en marginalomkostning for energioptimeringen på 250 kr. svarende til, at det antages, at der efterisoleres med 200 mm mineraluld. I de cases, hvor der kun er oplyst samlet investering og ikke oplyst areal og isoleringstykkelse, anvendes en marginalomkostning på energioptimeringen på 25%, svarende til at 75% af investeringen finansieres som almindelig vedligeholdelse. Gulve For alle typer gulve anvendes en marginalomkostning for energioptimeringen på 350 kr. pr m 2 uanset den tilføjede isoleringstykkelse. Vinduer I forbindelse med udskiftning af vinduer eller ruder kan der jf. SBi 2010:56 regnes med en gennemsnitlig pris på kr. pr. m² vindue. For alle typer af vinduesudskiftninger anvendes en marginalomkostning for energioptimeringen på 400 kr. pr. m2 vindue uanset typen af det eksisterende og det nye vindue. Dette svarer til en marginalomkostning på energioptimeringen på 14%, hvilket anvendes i de cases, hvor der ikke er oplyst mængde og areal af de udskiftede/energirenoverede vinduer. Installationer, herunder belysning, ventilations- og varmeanlæg Som nævnt ovenfor medfører udskiftning af gamle bygningsdele og installationer som regel, at der opnås energibesparelser, selvom det ikke var det primære formål. Det betyder, at disse energibesparelser i princippet ofte er næsten gratis, såfremt de pågældende konstruktioner er nedslidte, da de finansieres som almindelig vedligeholdelse. Vurderingen af hvor stor en del af investeringen, der kan kategoriseres som energiinvestering, kan ske ved at sammenholde konstruktionens alder og dens forventede levetid udtrykt ved en energirenoveringsfaktor. Fx vil en 15 år gammel cirkulationspumpe, som har en forventet levetid på 20 år, have en energirenoveringsfaktor på 5/20=0,25, da den kun har 5 år af dens levetid tilbage. Hvis udskiftning af pumpen koster kr., bliver den marginale energiinvestering således 0,25 * = 1250 kr./m2. I de cases, hvor restlevetiden ikke er kendt, anvendes en marginalomkostning på energioptimeringen på 25% svarende til, at der er en fjerdedel tilbage af installationens levetid tilbage. NIRAS 109

110 Bilag 3: Udsagn fra de interviewede husejere Citater fra husejerne i Middelfart: - De kom -de der Trefor - med et udspil. - Det var, at jeg synes, når sådan et tilbud kommer fra kommunen, så synes jeg, at det skulle man ikke sige nej tak til. Det var fint, at det kan foregå i sådan en lille landsby. - Det var fordi kommunen tog fat i os. - Det var fordi de kom og filmede huset, og det var skidt. - Det var simpelthen fordi - vi gik huset igennem og den mand, der var ude hos os - Ole Strøm Jensen, og han var egentlig årsagen til, at vi kom i gang. - Selv om vi godt vidste, at det gamle fyr trængte til at blive udskiftet, var det den gratis rådgivning, som fik os i gang. Det var den samme rådgivning, som fik os i gang med at isolere etageadskillelsen. - Det var udelukkende gennem det her projekt. - Det var affødt af rapporten. NIRAS

111 Bilag 4: Information om udvalgte cases A. ALMENE OG PRIVATE ETAGEBOLIGER P. D. Løvs Gade 12 I casen P. D. Løvs Gade 12 ansøgtes der om byfornyelsesmidler i 1998, og af økonomiske årsager udsatte man projektet, indtil tilsagnet faldt i Ejendommens facader var erklæret bevaringsværdige, og derfor var foreningen nødt til at renovere de oprindelige vinduer. Oprindeligt var det planen, at der skulle være lavet en komplet udskiftning til lavenergivinduer, men i stedet måtte foreningen udvide budgettet og installere forsatsrammer med termoglas. Det lagde yderligere økonomisk pres på foreningen og medførte en lavere energibesparelse end forventet. Peter Fabers Gade I Peter Fabers Gade casen havde man en meget vedholdende formand for bestyrelsen, der stod for at planlægge og få vedtaget projektet. Udover behovet for større lejligheder var det en bærende del for økonomien at tagetagen indrettedes til beboelse for at øge foreningens boligafgiftsindtægt. Så foreningen var motiveret af udsigten til nogle lækre store taglejligheder, men beslutningen blev kun taget, fordi der var en god økonomi i projektet, hvilket byfornyelsesmidler bidrog til. Hvorvidt at tagprojektet ville genere en energibesparelse eller ej, blev ikke taget med i beslutningen. I denne case er der opnået en mindre besparelse i varmeforbruget pr. kvadratmeter, hvilket tilskrives, at tagetagen er udnyttet, og tagfladen er isoleret. Rent varmetabsmæssigt er det kun den tilstødende etage samt loftetagen, der egentligt bruger mindre varmeenergi, men det sænker ejendommens totale forbrug pr. kvadratmeter. Tætning af fuger i facaden og vinduesudskiftning har også bidraget til et fald i energiforbruget. Der var som nævnt ikke opgjort nogen energibesparelse forinden, og foreningen tager den opnåede energibesparelse som en ekstra gevinst. Under interviewet blev det oplyst, at man endnu ikke har frasolgt det sidste tagareal, og når dette tages i brug, må det forventes, at ejendommens forbrug pr. opvarmet m 2 falder lidt igen. Amager Fælledvej I casen Amager Fælledvej ansøgtes byggetilladelse til en komplet facadeisolering mod gårdsiden og en delvis facadeisolering mod gadesiden, herunder karnapbunde og sider. Sidstnævnte blev afvist af Københavns Kommune, og det valgtes derfor at øge isoleringstykkelsen mod gårdsiden fra 100 til 150 mm som kompensation. Som en del af byggeprojektet blev der indrettet 3 beboelsesarealer på loftet i forbindelse med en udvidelse af den underliggende lejlighed. Ejendommen har gennemført hele projektet uden tilskud fra byfornyelsen. I denne case var ambitionerne meget høje, og andelsforeningen var meget skuffet over, at Københavns Kommune afviste udvendig isolering af karnapsider- og bunde mod gaden. Man undrer sig over, at Københavns Kommune har meldt ud i offentligheden, at man vil være klimaneutral, og så samtidig forhindrer man ejendomsejerne i at energirenoverer deres bygninger. Projektet har dog givet en varmebesparelse men ikke lige så stor som projekteret. Østerbrogade 152 NIRAS 111

112 I casen Østerbrogade 152 har man gennemført en hel enkel energirenovering med montering af forsatsvinduer med lavenergiglas mod gadefacaden, og det har givet den beregnede energibesparelse. Ejerforeningen har overvejet at lave en komplet vinduesudskiftning, men grundet en særlig lokalplan for Østerbrogade, der stiller krav om at bevare det arkitektoniske udtryk, kræver dette særligt specialfremstillede vinduer, hvor karm og sprosser har samme mål som de nuværende, og det ville være en dyr omgang. Foreningen har dog konstateret, at de eksisterende vinduer har det godt og har accepteret at montere forsatsrammer i stedet. Dette er også sket i anerkendelse af, at det er vigtigt at bevare Østerbrogade som unik gade på Østerbro. Lillekær I casen Lillekær har man opnået en større varmebesparelse end forventet, og det er der stor tilfredshed med. Det tidligere varmeforbrug på 170 kwh/m 2 var også meget højt, og der var et stort potentiale for at spare på energien. Ved at energirenovere har man også samtidig opnået en mere tidssvarende byggestandard, som gør det attraktivt at leje sig ind. Ejendommen er nabo til den ejendom i Rødovre, som man i 2012 valgte at nedrive, og de er begge af samme alder, så i Lillekær er man glad for, at man lykkedes med at hæve byggestandarden og dermed fremtidssikre ejendommen. Derudover har man etableret ny lavenergibelysning, som dels sænker energiforbruget og samtidig har øget trygheden i området. B. OFFENTLIGE BYGNINGER En politistation Her var det forventet, at energirenoveringen skulle føre til en årlig varmebesparelse på 92 kwh/m 2, mens den realiserede varmebesparelse kun er 31 kwh/m 2. Ifølge interviewpersonen er der ikke sket væsentlige ændringer af anvendelsen af bygningen, men der er opnået et bedre indeklima og Politiet er glade for, at de nu kan arbejde i en mere tidsvarende bygning. Der svares yderligere: En forklaring kan være forbedret indeklima Ja, arbejdsmiljøet er blevet bedre. Det er nu muligt at arbejde foran vinduerne. Når brugere svarer, at de oplever et forbedret indeklima, indebærer det ofte, at indetemperaturer også er steget, hvilket alt andet lige medfører et større varmeforbrug, eller at en del af energibesparelsen i forbindelse med efterisolering og vinduesudskiftning er blevet vekslet til højere indetemperaturer. Dette indikerer, at indetemperaturen er steget, og kuldenedfald og træk ved vinduerne er reduceret. Sidstnævnte indikerer reduceret energiforbrug pga. bedre isolerende vinduer og mindre ventilationstab/infiltration. Omvendt medfører den forbedrede mulighed for at arbejde foran vinduerne, at besparelsen ikke er så stor som forventet, da indetemperaturen er øget. Et kulturhus I dette kulturhus er der opnået betydelige energibesparelser på ca. 50%., men det nævnes, at der ikke helt er opnået den forventede besparelse. Mulige forklaringer kan bl.a. være ændret anvendelse, idet der svares, at energirenoveringen af bygningen har været en så stor succes, at der er kommet mange flere brugere til, fordi bygningen er blevet moderniseret og har fåret bedre indeklima, og dermed er blevet mere indbydende og attraktiv at komme i. Det betyder, at brugstiden er øget til næsten det dobbelte. På trods af et større bidrag af gratisvarme vurderes det, at den udvidede brugstid har medført et større ventilationstab end forventet, da driftstiden på ventilationsanlæg er øget tilsvarende, hvilket kan være medvirkende til, at der ikke er sparet så meget som forventet. Den øgede anvendelse af bygningen kan samtidig være forklaringen på, at elforbruget til gengæld er steget med 8 kwh/m2 og ikke reduceret som forventet, idet den udvidede åbningstid medfører større elforbrug til bl.a. belysning og ventilation. NIRAS

113 En anden politistation På denne politistation er gennemført en omfattende energirenovering, som omfatter total udskiftning af belysning og etablering af PIR og dagslysstyring samt udskiftning af ventilationsanlæg med varmegenvinding. Derudover er der bl.a. udført efterisolering af loft og skunk samt udskiftning af forsatsrammer med energiglas. Det var forventet, at energirenoveringen skulle føre til en varmebesparelse på 5 kwh/m 2, men der er i stedet sket en stigning på 30 kwh/m 2. Det er oplyst, at den planlagte hulmursisolering undervejs i projektet blev annulleret, men da der kun var tale om en mindre del af ydervæggen, kan det kun forklare, at en del af den forventede besparelse på 5 kwh/m 2 ikke blev opnået. Ifølge respondenten kan afvigelsen bl.a. skyldes fejl i beregningen af den forventede energibesparelse. Den beregnede energibesparelse er hentet fra EMO rapporten og ikke kvalificeret efterfølgende af rådgiver. Rådgiver har udelukkende regnet på rentabiliteten ud fra omkostningerne. Et andet bud er, at det kan skyldes, at forbruget kan have været højt pga. byggeplads Dette er der dog taget højde for i det målte energiforbrug, som kun medregner efterforbrug i Men det kan skyldes en indkøringsperiode efter byggesagens afslutning, hvor der er sket en uhensigtsmæssig drift af bygningen. Det ses fx ofte, at ventilations- og varmeanlæg ikke er korrekt indreguleret og kører med for lange driftstider, og at der først bliver taget hånd om det, når man opdager et stort forbrug eller brugere klager. Dette understøttes af, at der ved gennemgang af månedsforbruget ses et markant fald i varmeforbruget på 46% de første 4 måneder i 2013 sammenlignet med de samme måneder i NIRAS 113

114 Bilag 5: Projektoversigt Samlet liste over de projekter der har dannet grundlag for litteraturstudiet. Hvert projekt er beskrevet kort, energiforbruget er rapporteret, hvis det har været muligt, og yderligere er der henvisninger til referencer. NIRAS

115 NIRAS 115

Analyse af praktiske erfaringer med energirenovering i fire bygningssegmenter. Foreløbigt udkast Bygningsstyrelsen

Analyse af praktiske erfaringer med energirenovering i fire bygningssegmenter. Foreløbigt udkast Bygningsstyrelsen Analyse af praktiske erfaringer med energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter Foreløbigt udkast Bygningsstyrelsen 31. januar 2013 Notat Bygningsstyrelsen ANALYSE AF PRAKTISKE ERFARINGER MED

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Usikkerheder ved energiberegninger Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Juni 2014 Indledning I forbindelse med energirenoveringer benyttes energiberegninger til at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norupvej 31 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-006788 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Porsevænget 32 Postnr./by: 2800 Lyngby BBR-nr.: 159-108325 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsborgvej 54 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-136567 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49.

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lokesvej 12 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-029360 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sundby Alle 76 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000229 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bangsvej 1 Postnr./by: 8641 Sorring BBR-nr.: 740-000268 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Allegade 31 Postnr./by: 4690 Haslev BBR-nr.: 320-000043 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillegade 2 Postnr./by: 4871 Horbelev BBR-nr.: 376-022479 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 621-040332 Energimærkning nr.: 901724 Gyldigt 5 år fra: 13-10-2006 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Firma: Tegnestuen Mejeriet A/S

BBR-nr.: 621-040332 Energimærkning nr.: 901724 Gyldigt 5 år fra: 13-10-2006 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Firma: Tegnestuen Mejeriet A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Enevold Sørensens Vej 8 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-040332 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kongensgade 1 Postnr./by: 6070 Christiansfeld BBR-nr.: 621-259743 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nordre Fuglsangsvej 7 Postnr./by: 4270 Høng BBR-nr.: 326-15488 Gyldigt 5 år fra: 23-01-2007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Svinget 4 Postnr./by: 6261 Bredebo BBR-nr.: 550-001075 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hostrups Have 1-29 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-128131 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langelandsgade 11 Postnr./by: 8700 Horsens BBR-nr.: 615-070084 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Viaduktvej 6 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015339 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud Midtgaard

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Petersen Firma: Standardbygnings-gruppen

BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Petersen Firma: Standardbygnings-gruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Enfamilie 1970 elvarme - Eksempel 3 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baldersvej 5 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-025947 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL

Læs mere

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 200012202 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 200012202 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Thøgersens Gård 5 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-005931 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjolderupvej 32A Postnr./by: 6392 Bolderslev BBR-nr.: 580-012115 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vægtens Kvarter 134 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-571034 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Glesborg Bygade 69 8585 Glesborg 707-103083-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Energirenoveringer indeholder mange udfordringer. Succesfulde helhedsrenoveringer kræver ekstra meget omtanke og derfor kan man drage fordel

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

BBR-nr.: 851-097473 Energimærkning nr.: 200002556 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-097473 Energimærkning nr.: 200002556 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gustav Thostrups Vej 1-38 Postnr./by: 9210 Aalborg SØ BBR-nr.: 851-097473 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for

Læs mere

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Analyserapport nr. 4. April 2009 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Proces side 2 Stikprøven side 2 Om de foreslåede energibesparende investeringer

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nøddevænget 2 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Møllebankevej 2 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-014415 Energikonsulent: Søren Surrow Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 300 liter Fyringsgasolie. 193 liter Fyringsgasolie

Årlig besparelse i energienheder. 300 liter Fyringsgasolie. 193 liter Fyringsgasolie SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skjørrings Vænge 11 Postnr./by: 2640 Hedehusene BBR-nr.: 169-077797 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C hører til publikationen Energihandlingsplan erfaringer og inspirationsliste, udarbejdet i InnoBYG projektet Bæredygtig Energirenovering,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kallemosen 22 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-022566 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimsø Bygade 20 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105639 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 42 8900 Randers 730-018398-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østergade 46 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-019754 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Strøvej 94 Postnr./by: 3330 Gørløse BBR-nr.: 219-152752 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Holbækvej 71 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-026568 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Marielyst, erhverv Gladsaxevej 130 2860 Søborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. marts 2015 Til den 31. marts 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Akacievænget 20 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-006451 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fælledvej 7 4350 Ugerløse Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. april 2015 Til den 22. april 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

Energimærkning 9. juni 2015

Energimærkning 9. juni 2015 Energimærkning 9. juni 2015 Indhold: Typiske fejl begået ved udarbejdelse af energimærket, herunder bygningsregistrering, besparelsesforslag og tekster. V./ Vivi Gilsager Retningslinjer for teknisk revision

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hejmdalsvej 45 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-033765 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Strandparken 23 4591 Føllenslev Bygningens energimærke: Gyldig fra 19. juni 2015 Til den 19. juni 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lundsgård Bakke 5 Postnr./by: 4174 Jystrup Midtsj BBR-nr.: 329-125139 Willadsen Firma: Arkitekt Willadsen Energimærkningen oplyser om ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kringsager 22 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-196995 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Blåbærvænget 20 4700 Næstved Bygningens energimærke: Gyldig fra 21. september 2013 Til den 21. september 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder

Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Havnevej 53 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj. BBR-nr.: 306-020803 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 44 8900 Randers 730-018399-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 80 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 80 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Centervej 18N Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114548 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Enfamiliehus Asmundshøj 465 3480 Fredensborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. maj 2012 Til den 29. maj 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 12740 kwh Fjernvarme 66 kwh Elvarme, -833 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 12740 kwh Fjernvarme 66 kwh Elvarme, -833 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gråbrødre Kirke Str. 3 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-036259 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Lodskovvej 5 5863 Ferritslev Fyn Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. december 2012 Til den 11. december 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Maskinhus Vadgårdsvej 45 2860 Søborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 25. juni 2014 Til den 25. juni 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

BBR-nr.: 851-573186 Energimærkning nr.: 200002183 Gyldigt 5 år fra: 27-07-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-573186 Energimærkning nr.: 200002183 Gyldigt 5 år fra: 27-07-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Stillekrogen 62-80 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-573186 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gydeagervej 11 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-013668 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Vester Altanvej 10 8900 Randers 730-019444-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere