BILAG 3: INTERVIEW 1

Transkript

1 BILAG 3: INTERVIEW 1

2 Interview med medarbejdere i afdelingen Social og Integration i Ringkøbing-Skjern Kommune S: Sofie (interviewer) A: Anne (jobrådgiver) C: Christina (familiekonsulent) L: Lone (jobkonsulent) Alle: A, C og L Intro S: Jeg vil starte med at præsentere mig selv og mit speciale og fortælle om interviewet. Jeg hedder som nævnt Sofie og studerer på Roskilde Universitet og er ved at lave mit speciale i Forvaltning. Mit speciale handler om kommunernes integrationsindsats med særligt fokus på det her integrationsprogram til flygtninge og familiesammenførte udlændinge. Så jeg har spurgt jeres kommune om samarbejde til interviews, da jeg er meget interesseret i, at se hvordan I lige præcis har opbygget jeres integrationsindsats i kommunen. Jeg deltog selv ved uddelingen af Integrationspriserne 2013, hvor I jo vandt prisen som årets integrationskommune. Og så har jeg været herovre sidste semester i forbindelse med mit praktikophold, som var at evaluere et projekt for Dansk Flygtningehjælp, nemlig Mind-Spring. Så jeg har bidt mærke i jeres integrationsarbejde, og er rigtigt glad for at få lov at komme i dag og at I har lyst til at bidrage med det her interview til mit speciale. Interviewet kommer til at foregår sådan, at jeg vil stille nogle spørgsmål om integrationsindsatsen og om jeres funktion i arbejdet med integration. I kan bede mig omformulere spørgsmålene, hvis I ikke lige er sikre på hvad der menes, og I er også velkomne til ikke at svare, hvis I ikke har lyst. Interviewet vil kun blive brugt til mit speciale, og hvis I vil, kan besvarelsen være anonym. 2

3 S: Så vil jeg starte med nogle spørgsmål omkring jeres baggrund. Så hvis du (L) vil starte med hvad du er uddannet som og hvad din stillingsbetegnelse er her på kommunen? L: Jeg er uddannet som magister. S: Ja. L: Jeg arbejder som jobkonsulent og rådgiver og så projektleder. S: Okay. L: Ja. S: Hvor længe har du arbejdet med integration her i kommunen? L: Det bliver 5 år, hertil 1. august. Men tidligere har jeg også arbejdet med projekter angående integration. Der var jeg knap nok omkring 3 år. S: Også her i kommunen? L: Nej, ikke her i kommunen. Men et andet sted. S: Så du trækker på tidligere erfaringer i dag kan man sige? L: Ja, det gør jeg også. S: Vil du forklare dine primære arbejdsopgaver her i kommunen? L: Jamen, det er primært jobkonsulentopgaver, hvor vi prøver at hjælpe dem (flygtninge) med at komme på forskellige praktikpladser, og hvis det kan lykkes - med løntilskud og almindelig ordinært ansættelse. Det er de primære opgaver vi har. Så har vi også rådgivningsdelen for de familiesammenførte udlændinge. Vi har kun jobkonsulenter til den flygtningedel af gruppen, hvor min kollega eller Anne, har primært opgaven eller sagen. Og den tredje del det er de projekter vi har. Vi har nogle projekter internt, som vi selv bestiller til vores projektenhed eller til eksternt aktør. Og lige pt. har vi et projekt, der hedder familiesammenførte nye danskere, som vi er flere kommuner, landsdækkende, som har ejerskab til. S: Så det er noget I har startet på tværs af kommuner? 3

4 L: Vi har startet ja. Flere kommuner med samme tilbud, som vi selvfølgelig så servicerer på forskellige måder, fordi vores målgruppe er forskellig. Vi har primært med de familiesammenførte at gøre, altså dem, der har giftet sig med en dansk kvinde eller mand. Og så har vi udviklet projektet med behovet gennem tiden. Det er et treårsprojekt og vi er midt i projektperioden lige nu. S: Hvor mange er I så inde over det lige nu? L: I projektet er der 20 aktive lige nu. Det er typisk kvinder fordi de fleste gifter sig med danske mænd. Og det er så dem, som vi prøver at hjælpe til beskæftigelsesområdet med netværk og med praktikpladser og så uddannelsessteder. Vi har fået rigtig gode resultater indtil videre. Men nu vil vi ændre karakteren i projektet for det er for dem som er i treårs integrationsperioden, som vi har kørt første halvleg, som jeg vil kalde det. Og nummer to halvleg vil så blive for dem, som er udenfor treårsperioden, som regeringen kalder det: En lidt isoleret gruppe. Så det er dem vi lige skal fokusere på nu. S: Okay. Så vil jeg gå videre til dig (A), hvis du vil præsentere dig? A: Jeg hedder Anne, og jeg sidder som jobrådgiver for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge både under den treårige integrationsperiode men også herefter, hvis de fortsat ikke er blevet selvforsørget. Min baggrund er, at jeg er uddannet interkulturel international socialrådgiver fra Den Sociale Højskole i København. Jeg blev uddannet i 2005 og har arbejdet med integration mere eller mindre siden da. Jeg har været ansat her i RKSK siden S: Okay. Og dine primære opgaver er så, at vejlede flygtninge i forhold til jobmuligheder osv.? A: Ja. Det er simpelthen mig der er rådgiver i forhold til deres integrationsprogram og bringe dem hurtigst muligt i selvforsørgelse. S: Okay. Hvis du så vil præsentere dig (C)? C: Jeg hedder Christina, og jeg er familiekonsulent her i kommunen på vores flygtningefamilier, dem som kommer herop med børn under 18 år. Der er jeg en af de tre, som hjælper dem med praktisk pædagogisk støtte generel integration. Specifikt i forhold til børnene og få dem godt i gang. S: Er du uddannet pædagog? 4

5 C: Ja, jeg er uddannet pædagog og jeg startede i integrationsafdelingen i januar Først som rådgiver og sagsbehandler i et vikariat, og så startede jeg som familiekonsulent i august S: Arbejder I alle sammen fuldtid indenfor integration, eller har I også andre opgaver ved siden af i kommunen? C: Vi arbejder alle sammen fuldtid. L: Jeg arbejder fuldtid plus (griner). Fordi jeg også har projektet. Jeg er ansat 42 timer om ugen. S: Hvis I skal beskrive det vigtigste for jer i jobbet med integration, hvad så skulle det så være? C: Jamen det vigtigste for mig det er, at få familiernes hverdag til at køre godt så det ikke er det der er problemet, eller det som giver dem problemer. Og det handler om, at børnene trives både hjemme, i skole, fritidsaktiviteter og hvor de er. Og at forældrene også har nogenlunde styr på deres økonomi. Det er tit de to ting, der kan påvirke i en negativ retning, hvis ikke det fungerer. S: Ja. A: Ja, jeg synes mit primære formål er det her med, at bringe dem i selvforsørgelse og at vi får lagt en plan. Og en plan som de selv synes om, så de kan blive herre i eget liv igen. S: Ja. L: Det er meget magen til mit for det er en fælles opgave. Det her med, at få dem selvforsørget. Det kan godt være en lang proces eller kort proces men bare vi kan opnå målet på et eller tidspunkt, så deres livskvalitet bliver bedre. S: I forhold til jeres integrationsindsats, kan I så beskrive lidt hvordan den er opbygget, hvor I hver især kommer ind og sådan? L: Hvis man kan sige det sådan, vi har et helhedsorienteret program, hvor vi har specielle funktioner i hver sag. Som Christina nævnte, hvis det er nogle familier, så har vi vores familiekonsulenter, for forældrene har vi jobkonsulenterne med, og hvis det er nogle unge over 18 år, som gerne vil læse, så kan vi også træde ind så vi har den del med at vi samarbejder i afdelingen og vi kigger på sagen med de punkter som de har behov for. Altså, det er også meget kommunikation i mellem selvfølgelig. Så det er rart at vi sidder samme sted. Fysisk. 5

6 (Alle nikker og siger ja til dette). C: Man kan sige, at det er Anne som i første omgang får besked, hvis det handler om flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge, og så A: Ja. Og hvis der er børn så er I jo også med C: Ja, der er vi med fra starten. A: Og så kan man sige, altså i forhold til de voksne så er det første der sker, selvfølgelig, at alt det praktiske kommer på plads. Så de skal i gang med sprogskolen, og så har vi et kursus som alle de nyankomne skal igennem. Sådan en introduktion til arbejdsmarkedet og til danske samfundsforhold, og det bliver fuldt op med, at de så kommer i praktik. Og det er så der vores jobkonsulenter kommer ind i billedet efter den første praktikperiode, hvor de så overtager. Så I kommer sådan lidt hen ad vejen Når det bliver mere arbejdsmarkedsrettede. L: Ja og så selvfølgelig, hvis de (nogen udefra) gerne vil bo her, så er vi også på sagen fra starten og prøver at hjælpe dem igennem med det. S: Så det her med at I sidder samme sted det gør det også lettere at kommunikere med hinanden osv.? C: Ja. Det er en kæmpe fordel. Alle: Ja. C: Altså, hver dag stikker vi hovedet ind til hinanden og nogle gange flere gange om dagen for lige, at give hinanden information eller vende noget. A: Ja. C: Og altså jeg kan gøre det til jobrådgiverne, men også til jobkonsulenterne, hvis jeg har hørt et eller andet hjemme fra forældrene. L: Ja, hvor det er et kæmpe plus for afdelingen. A: Og det er også et plus at vi så har jobkonsulenter, som netop kun tager sig af integration, at det ikke har andre opgaver ved siden af. 6

7 S: Er det et initiativ I selv er kommet med for eksempel, at der skal være den her familiekonsulent og der skal være den her jobkonsulent? L: Altså, strukturen var der, hvis jeg skal tillade mig at sige det, de sidste fem år. Hvor der var en anden kollega, som var jobkonsulent primært til integrationsområdet. Så selve organisationen var der, men familiekonsulentdelen, måske er I (familiekonsulenterne) kommet lidt senere? Eller hvordan var det? C: Da jeg startede i 2009 var vi opdelt, hvor jobrådgiverne sad ovre i jobcenteret, og der sad jobkonsulenterne også. Og så vi andre, vi sad et andet sted fysisk. A: Så det er jo en beslutning, der er blevet truffet. C: Det er en beslutning, der er blevet besluttet der i efter kommunesammenlægningen, hvor man så fordelen ved at samle det (indsatsen fysisk). Og det er vi kun enige om, at det er godt. Alle: Ja (griner). A: Altså der er jo mange kommuner, hvor integrationsindsatsen blev splittet op i forbindelse med kommunalreformen. Så er det at vi har besluttet at vende tilbage til den gamle model, hvor vi sidder samlet igen. S: Så det har været muligt at hive jobkonsulenterne ud af jobcentrene og placere dem i integrationsafdelingen på den måde C: Ja. L: Ja. Før i tiden var det sådan og så fra 2009 har vi startet kun primært i vores afdeling. C: Egentlig ud fra min stilling så burde jeg sidde i Børne- og Familieafdelingen, men der fik de så lavet en aftale om, at jeg kunne få lov at sidde i integrationsafdelingen. S: Og kun have fokus på.. C: På de børn, ja. A: Men du har opgave efter serviceloven, som jo normalt ligger, i forhold til børn, i Børne- og Familieafdelingen. C: Men den fik de lov at overtage. 7

8 S: Hvilke værdier vil I beskrive at jeres integrationsindsats hviler på eller ligger bag arbejdet? A: Altså dels så det som jeg har talt om at vi prøver at arbejde så helhedsorienteret som muligt og se på familien som samlet. Hvordan den skal fungere og så synes jeg også, at vi prøver at kigge på dem meget individuelt, altså hvad er det den enkelte har brug for. C: Jeg tænker også, at vi ser på dem selvom de kommer med forskellige ting i deres bagage, så ser vi på dem som mennesker der har ressourcer og prøver at fremelske det på en eller anden måde. A: Ja. C: Så vores udgangspunkt er jamen alle kan godt komme i gang med et eller andet. L: Vi kigger på hvad de har vi fokuserer ikke på hvad de ikke kan. Den anden ting, synes jeg, at det er meget vigtigt det her, at selvfølgelig vi prøver at tage dem fra første dag og lave dem til nogle aktive medborgere. For vi ved godt, at hvis tiden går og hvis de ikke beskæftiger sig med noget og føler sig ensom og bliver isoleret, så er det sværere at hæve dem. Så jeg synes, at det vigtigste punkt er at de kommer til sprogskolen, de fleste af dem hvis det er unge så kommer de til ungeskolen osv. Men det, at de bliver en del af samfundet på en eller anden grad. At de ikke føler sig glemt. A: Altså, vi stiller nogle forventninger til dem jamen I kan også bidrage med noget selvom I kommer med en anden baggrund og skal have lært sproget, så har vi faktisk en forventning om, at I også kan bidrage aktivt til samfundet. S: Har de en bestemt kontaktperson hos jer? Eller hvordan fungerer det? Altså om de har en primær kontaktperson i kommunen? A: Man kan sige i forhold til de voksne er det os som rådgivere, som er den primære kontaktperson og så er der så nogle som har familiekonsulent på, hvis der er børn og er der gang i noget praktik osv. Så har de selvfølgelig også jobkonsulent. Men det er os som rådgivere der er den gennemgående for alle. S: Hvis I kunne beskrive et forløb som I synes har været en succes fra at der ankom en flygtning til at han eller hun mere eller mindre er godt integreret i samfundet i dag. Har I et eksempel på det? Hvor I tænker det var en god historie, der var vi godt med undervejs og der gik det rigtig godt? L: Heldigvis har vi har flere (griner). Vi har faktisk mange. 8

9 Alle: Ja (griner). L: Man skal selvfølgelig huske hvem det kan være. C: Altså, jeg har eksempler med nogle børn, men det kan være vi skal tage nogle af de voksne først. L: Som har en familie, hvor det er hele familien. Kan vi ikke tage XX og XX. C: Ja, det er også dem jeg tænker på. L: Det er i hvert fald en god historie. A: Det er ikke min så den må I fortælle om. L: Altså, det er en familie fra Congo, hvor det er mor og far, og var det hvor mange børn var det? C: Ja, der var 4 hjemmeboende børn, da de kom. S: Okay. C: Og far og mor kom hurtigt i gang med sprogskole og kurset for Nye i Danmark. L: Så kom de i praktik. Hvor faren er under uddannelse lige nu i en Supermarkedskæde og bliver uddannet indenfor det. Fra den praktikplads som han kom til. Moren er kommet i hjemmepleje også som praktikant der, med henblik på en uddannelse indenfor det. Og børnene (griner) C: Ja, altså det er jo så 4 år siden de kom og børnene kom hurtigt i gang med skole og fritidsaktiviteter og de ældste kom på efterskole. Og det er ligesom der succeshistorien er altså jamen de kom rigtig godt i gang med skole og den ene dreng han gik i gang med fodbold her i Skjern og blev opdaget af FCM, sådan nogle personer der er ude og kigge efter nogle. Og vi hjalp ham så med at komme igennem det er sådan et større system med, at så træner man i Herning og han måtte flytte til Herning, og der blev fundet en familie, der ville tage sig af ham der. Og han blev optaget på FCM s Fodboldakademi og spiller der. Så det er jo virkelig sådan en. Han er forbillede for andre børn, tænker jeg. Fordi han viser jamen er der noget man vil jamen så kan man godt også selvom man har haft en svær baggrund og ens forældre ikke har de store midler at gøre med. Men S: Det var da også hurtigt at det gik sådan.. Alle: Ja. 9

10 S: Det var da en god historie. I forhold til de grupper, der kommer er der så nogle som får speciel behandling? Eller hvordan skelner I om der er nogle, som for eksempel har brug for speciel behandling? A: Altså sådan ekstra tid fra os tænker du på S: Ja, eller sådan for eksempel, der er nogle som måske har brug for noget psykolog eller noget ud over A: Altså, det opdager vi jo undervejs fordi vi har løbende opfølgning. Og der er nogle, hvor det bliver tættere opfølgning end andre, hvor man opdager, at de har behovet og hvor de også selv kommer. For eksempel under mine samtaler med dem, så dukker der jo ting op, så der er selvfølgelig så nogle der bliver henvist psykologbehandling via deres læge, eller hvis de skal til en specielklink for traumatiserede flygtninge. Der kan være andre, der får en mentor tilknyttet, hvis de har brug for ekstra kontakt altså mere hyppig kontakt og vejledning og motivation til at komme videre. S: Kan man så sige at I skræddersyr forløbene alt efter hvilken person, det er og hvad de har brug for? A: Ja. C: Ja. Det er meget individuelt det er det. A: Netop, hvor meget tid vi bruger på dem. Vi har nogle hvor det er meget intensivt og det kan være et år eller flere år, synes jeg. De kommer ikke dagligt, men de kommer tit med hvad der nu lige er og det er jo alverdens ting vi hjælper dem med. Som måske ikke lige har noget med job og uddannelse og gøre, men med alt muligt andet som bare skal fungere, netop det helhedsorienterede, det skal fungere for at de fungerer i en praktikplads eller i skolen. Det er meget alsidigt. C: Ja, der er også familier, som jeg besøger flere gange i ugen og nogen besøger jeg kun hver anden måned eller sådan noget. Så det er afhængigt af hvad behovet er. Nogle kommer man hjem hos, nogle kommer til os nogle har brug for, at vi kommer hjem til dem, og så gør vi det. L: Det beskæftigelsesrettede er meget bredt i forhold til hvilken baggrund de har hjemmefra. Så vi prøver at følge med. 10

11 S: Hvilken rolle spiller I så som kommune når den her integrationsprogramindsats er slut? A: Altså hvis de ikke er blevet selvforsørgende, så fortsætter vi og så kan man sige, at der ikke er den store forskel på før og efter. Der er selvfølgelig noget lovgivningsmæssigt, men tilbudsmulighederne er mere eller mindre de samme. Så fortsætter de jo på kontanthjælp og så fortsætter vi egentlig bare indsatsen. Og det der er godt ved at vi er samlet og at vi der tilbage i 2009 fik jobrådgiverne fra jobcenteret over i integrationsafdelingen er, at så kommer der ikke det der slip. Altså, de fortsætter med den samme jobrådgiver med mindre de er helt jobparate, så kommer de over i en anden afdeling. L: Hvis det er familiesammenførte, så fortsætter vi også indsatsen, hvis de ikke får permanent opholdstilladelse. Vi følger dem indtil de får deres permanent opholdstilladelse. Det er minimum 5 år og op til 7 år. Så følger vi sagen en gang om året fordi vi stadig er forpligtede til at følge op på deres integrationskontrakt. A: Ja, hvad mindre de har opfyldt målene altså hvis de er i job eller uddannelse. L: Ja, så slutter vi sagen. Og så en gang om året opfølgning, det fortsætter vi stadig med, fordi det skal vi uanset om de har beskæftigelse eller hvad. C: Jeg følger dem så kun i 3 år. S: I tre år C: Ja, altså kun 3 år. Men jeg kan følge dem i tre år fordi der er refusion de første tre år, men så derefter har de rådgiverne stadig. S: Hvilke muligheder har den her gruppe flygtninge når de for eksempel kommer her til jeres kommune af jobmuligheder Altså, hvor let er det at få folk i arbejde i dag hos jer? L: Altså, ja (griner). Vi holder os faktisk rigtig godt hvis vi skal tænke på det landsdækkende. Ordinært arbejde lykkes selvfølgelig gør det det. Løntilskud lykkes også. Men vi starter altid med praktik fordi vi har oplevet, at det er den bedste måde at introducere dem til virksomheder, hvis det er det vi taler om. Hvis det er i kommunalt regi, vi ved godt, at der ikke er så mange ressourcer i at ansætte flere folk, så derfor prøver vi at tage dem i stedet for til det private. 11

12 Første kvartal i 2014 har vi 97 % succeskriterierne opfyldt det betyder at vi har cirka 110 borgere som er aktive (i ordinært arbejde eller uddannelse). Og det er den første kvartals resultat. S: Okay, det er jo meget godt. L: Ja, det er altså. Det er vi kun glade for, men vi er også så taknemmelige for det lokale samarbejde vi har med virksomhederne. Med det her netværk vi har fået bygget op omkring vores indsats, for det er dem som faktisk hjælper os igennem og åbner døren for de borgere, som vi har. S: Hvordan fungerer det samarbejde? L: Det er simpelthen altså vi henvender os til dem de henvender sig ikke så tit og ofte til os, det sker engang i mellem. Men det er simpelthen dør til dør eller opringning eller hvad det kan være. Efterhånden i de sidste 5 år er vi kommet til næsten 400 virksomheder nu i vores kommunale regi og udover det kommunale regi. Det betyder, at det er mund til mund metoden, som bruges meget i dag eller de sidste 2 år faktisk. Så vi ikke kører efter stederne så meget, ligesom vi plejede at gøre tidligere, nu har vi lavet aftalerne og de er på plads og mundtlige aftaler, så vi ikke binder folk men vi har en kauitet for det. S: Hvad er det for nogle brancher I har mest samarbejde med? L: Vi prøver typisk de steder, som er ufaglært fordi vi har en bred gruppe indenfor det. Ellers er det nogen af vores borgere, som skal opkvalificeres. Så det er derfor, at det er ufaglært gruppen, som er typisk fabriksarbejde eller forfaldent arbejde eller supermarkedskæder, vi har brugt meget de sidste 2 år nu, og ja. Det er også nogle specielle steder, hvor vi tager dem som specifikt fordi Vestjylland det er meget produktionsområde, så det er typisk de virksomheder vi benytter os af. Og vi kan også mærke at det også er rigtig godt for vores klientel, fordi det er hvad de gerne vil. Udover det er vi meget i lokalsamfundet, hvor vi plejer vores netværk og vi bruger for eksempel vores lokale Håndboldklub, som hedder Skjern Håndbold, som har været en kæmpe samarbejdspartner. S: Ja. Okay. L: Det sidste halvanden år nu, hvor vi også har udviklet og simpelthen opdyrket deres kontakter, som vi har lavet til vores kontakter i dag og så videre og så videre. Så det er selvfølgelig en masse samarbejde rundt omkring i byen. S: Okay. 12

13 L: Hvis jeg må spørge jeg er mest med den her beskæftigelsesdel, hvis der er noget mere relevant, som jeg skal eller svare i dit interview? S: Altså, ikke lige som jeg kan se. Nu har vi lige været lidt omkring det her med erhvervslivet, og det var det jeg rigtig gerne lige ville høre om i forhold til din stilling. Så det er fint. L: Det er godt. Men du må endelig skrive, hvis der er noget mere. S: Tak skal du have. Og tak for din tid. L: Selv tak. S: Så vil jeg høre om hvilke fordele I ser ved integrationsprogrammet i jeres arbejde. Hvilke fordele og muligheder, der er i det. Altså de positive sider? C: Altså i vores integrationsarbejde? S: Nej, i lovgivningen. A: Jamen jeg ser helt klart en fordel i, at der er nogle rammer for det. At der er nogle rammer stukket ud og at der er nogle ting, som man tænker jamen det skal de igennem. Altså, at de har ret til tre års danskuddannelse og at de har ret til forskellige tilbud lige såvel som det er for alle andre ledige. Så det kan jeg kun se fordele i. Jeg synes der er mange muligheder i det. Altså, det er meget bredt hvad vi kan tilbyde dem. S: Hvis I så skal pege på nogle udfordringer eller barrierer i lovgivningen som I oplever i jeres konkrete arbejde, hvad støder I så på af ting? A: Jeg ved ikke om det er helt i forhold til det, men jeg tænker, at det der kan være udfordringen det er selvfølgelig at få de her nye flygtninge - med den baggrund de kommer med. Hvis de kommer med en meget kort uddannelse eller slet ingen uddannelsesbaggrund eller skolebaggrund, og så få lavet det gode match til det danske samfund, hvor der efterhånden er mere og mere uddannelse, der kræves og knap så meget ufaglært. Og nu med den reform, der er kommet af kontanthjælpssystemet, hvor særligt det med de unge, hvor det bare er uddannelse, uddannelse, udannelse, næsten ligegyldigt hvad. Der kan være nogle udfordringer og få dem den rette vej og finde en vej til dem. 13

14 S: I forhold til det her med I så forsøger at løse nogen af de her problematikker. Kan I sætte nogle ord på hvordan I i det konkrete og daglige arbejde forsøger at løse nogle af de problemer I møder? A: Det skal jeg lige forstå. Kan du prøve, at S: Ja. Hvis I møder nogle problematikker i dagligdagen i jeres arbejde hvordan går I så til disse problemer er der nogle bestemte løsningsmodeller eller at tale med hinanden og løse det sammen A: Altså, jeg tænker det er kommunikation, kommunikation, kommunikation C: Ja! Vi snakker rigtig meget sammen. Altså, har jeg oplevet et eller andet derhjemme, hvor for eksempel far eller mor ikke trives eller de fortæller mig et eller andet jamen så kan jeg gå til Anne og forklare hende det og måske sige: jamen næste gang du skal snakke med dem om det kunne du så få dem til at uddybe det noget mere eller sådan nogle ting. Eller jeg kan sige: jamen jeg kan se, at der er et eller andet med børnene lige nu og det påvirker mor og far så måske kan de ikke komme på sprogskole eller også påvirker det deres praktik eller på en eller måde. Så vi snakker rigtig meget sammen. C: Og A: Og prøver at løse det sammen. C: Ja. Og sådan er det også i forhold til jobkonsulenterne i forhold til virksomhederne. Altså opstår der et eller andet problem så prøver vi hurtigt at tage hånd om det og få snakket om det. Hvis der er en eller anden problematik på arbejdspladsen, hvis der er nogle misforståelser osv. så prøver vi hurtigt og følge op på det. S: Så de her forskellige funktioner I har, som du for eksempel sidder som familieterapeut og du sidder som jobkonsulent det gør også at I får alle de sider med som mennesket har og som gør det er lettere at løse det i og med, at I har alle de forskellige fagprofessioner. Alle: Ja. C: Jeg skal lige konkretisere det det hedder familiekonsulent og ikke terapeut, der ikke noget terapi i det. Det er praktisk pædagogisk arbejde. S: Nåh undskyld. Familiekonsulent, ja. 14

15 C: Ja, det hedder det så fint, men det er bare sådan noget integrationsmedarbejder er der andre kommuner, der kalder den her stilling. S: Okay (griner). Hvor mange medarbejdere er I i kommunen, som arbejder med integration i alt? C: Vi er 3 familiekonsulenter, 2 jobkonsulenter. A: Ja. Så er vi 4 rådgivere plus 1, som så bliver til sådan mere praktisk pædagogisk integrationsmedarbejdere i forhold til de voksne. C: Så det var 5 og så har vi 2, der sidder med administration sprogskole og mødeindkaldelse og garantistillelser og sådan noget. Så hvad blev det 5, 6, 7? A: Og så de 2 jobkonsulenter. C: Jamen hvad bliver det: 3 familiekonsulenter, og så er I 5 rådgivere, hvis vi nu kalder jer det samme rådgivere. Det er 8 og 2 administrative det er 10 og så 2 jobkonsulenter det er 12. A: Ja, 12. S: Nåh hold da op. Er det tilpas medarbejdere, synes I så i forhold til jeres arbejdsmængde eller er det for lidt eller hvordan? C: Jeg tror ikke vi skal klage. A: Nej, altså vi har rigtig travlt, men vi har også lige fået opnormering heldigvis så ja. C: Det handler om altså jo vi har travlt og det er fordi vi vil gøre det rigtig godt for vores borgere. Altså, man kunne også sige: jamen der er nogle serviceydelser og nogle ting, som vi ikke behøvede at gøre som vi så alligevel gør. Og vi er da glade for, at vi har fået lov til at få nogle opnormeringer fordi vi gerne vil gøre det godt. S: Hvordan tror I det hænger sammen, at der er for eksempel så er nogle kommuner, hvor de sidder 1 eller halvanden med integration og så at I kan sidde så mange. Hvorfor tror I de vælger det? A: Altså, det må jo være en politisk prioritering, tænker jeg. C: Ja. 15

16 A: Altså, der er jo ikke. Altså for eksempel i forhold til modtagelsen af flygtninge er der ikke nogen minimumskrav altså man skal finde en bolig og de skal etableres. Men altså der er lige en undersøgelse, som har vist at der er nogle kommuner som giver og andre, som giver Nogle (kommuner) er måske her har du nøglen til din lejlighed og så ses vi til samtaler og så her har du så kan du gå derover og købe møbler. Det er alt fra slet ingenting næsten og så til rigtig meget. Og det er jo i sidste ende en politisk prioritering. Altså, det er jo i sidste ende kommunalbestyrelsen, der beslutter det. A: Ja. S: Har I nogen indflydelse på hvor mange midler I skal have sat af til jeres område nu når I for eksempel skal have én til ansat? A: Altså, vi prøver selvfølgelig at påvirke det opad vi giver udtryk og snakker med vores nærmeste leder om det: Prøv at høre her jeg kan se flygtningetallene stiger nu vi kan ikke følge med, hvis vi skal holde vores servicemål sådan rimeligt. Så melder hun videre til hendes ledere og så går han jo så til Beskæftigelsesudvalget og så ryger det den vej op. C: Det er da i hvert fald lykkes denne gang. Jeg tror jo, at det lykkes fordi de kan se: Jamen der er fordele ved at lave noget forebyggende frem for, at skulle bagefter bruge en masse penge på en masse ting. Men vi er da både heldige med både vores nærmeste leder og længere oppe, at de gerne vil det her. S: Nu var vi lidt inde på det, men i forhold til jeres samarbejde altså så har vi talt lidt om at I inddrager hinanden meget i jeres arbejde evaluerer I også jeres arbejde og de sager I har for eksempel? A: Ikke systematisk. C: Nej. Altså det vi evaluerer det er jo vores manualer vi har for arbejdsprocessen sådan generelt, hvad vi giver til vores flygtninge og hvem, der gør hvad. Det evaluerer vi en gang om året eller sådan noget. Men selve sagen A: De enkelte sager, nej. C: Det er ikke sådan systematisk, nej. 16

17 A: Men man kan sige det er jo noget, der er i fokus nu. Altså nu er vi for eksempel i gang med at kigge på kan vi kvalificere yderligere. Det her med at få lagt en plan for den enkelte, som matcher deres ønsker og deres kompetencer hjemmefra. Vi lader os lige nu inspirere af Vejle, som kører sådan nogle branchepakker til flygtninge. Hvor man har kigget på hvilke brancher er det lettest at få job hvad har den enkelte flygtning med og hvilken branchepakke skal de så køre. Så de der praktikker bliver mere målrettede på et område, hvor der rent faktisk er mulighed for uddannelse og mulighed for jobs i den anden ende. S: Okay. A: Så på den måde har vi jo en løbende evaluering. C: Ja. S: Hvor ofte holder I møder på afdelingen? C: Hver tredje uge, ikke? A: Ja, der har vi afdelingsmøde, hvor der så også deltager nogle fra projektenheden fordi de har vores flygtningeprojekt. To projekter har vi faktisk lige nu. S: Er det også nogle, som er ansat i afdelingen? A: Nej. C: Men vi samarbejder med dem, ja. A: De er ansat i projektenheden, som har alle kommunens beskæftigelsesprojekter, men så har bare to projekter som kun er minded på vores. Så derfor er det naturligt de så deltager i vores møder i forhold til samarbejde. S: I forhold til jeres stillingsbetegnelse gør I så tit brug af kurser og netværk inden for lige præcis jeres område? Alle: (griner og nikker). A: Det gør vi. C: Ja. Vi har et netværk for familiekonsulenter, hvor vi mødes med andre kommuner i området 3-5 gange om året. 17

18 S: Okay. C: Ja, og udover det kan vi komme på kurser, der er relevant for os eller uddannelse, der er relevant videreuddannelse. S: Er det noget I selv har taget kontakt til det her netværk? C: Jamen, jeg startede det selv op i sin tid, der i 2009, sammen med Lemvig og Skive kommune, og efterhånden kom der andre kommuner til. Nu har vi så valgt og fokusere hernede længere syd på. Så vi er lige i gang med at starte op med de nærliggende kommuner. Men der er et større netværk gennem Integrationsnet, som du (A) måske kan fortælle om? A: Ja. Vi har egentlig i mange år deltaget i ERFA-møder med andre kommuner. Tidligere har det været Ministeriet, der har foranstaltet det og afholdt de her ERFA-møder for Midt- og Vestjylland. Det blev så nedlagt det var vel i forbindelse med den nye regering i 2012 at det blev nedlagt og det blev lagt ud i forskellige Ministerier. Så køber vi os så til igennem nu Integrationsnet. Igen for hele Midt- og Vestjylland. S: Så det skal man så selv prioritere om man har lyst til at købe? A: Ja. Men det er stadig i samarbejde med Integrationsnet at de planlægger det, men at det flytter rundt i kommunerne, hvor der så er nogle forskellige temaer på. Altså, vi tager afsted og prioriterer det, hvis det er noget, der er relevant for os. S: Hvad for nogle forskellige ting snakker I for eksempel om på det netværk hvor I mødes? C: Vi snakker meget om, det kan for eksempel være: Jamen har I nogle ideer til nogle børnepsykologer, der kunne klare og snakke med et barn omkring traumer altså hvilke erfaringer har I? Altså har I nogle som I kan henvise os til? Vi kan snakke rent praktisk hvordan foregår arbejdet kan vi give hinanden nogle ideer. Vi kan snakke om Jamen vi udveksler mange ideer for eksempel, at vi har taget på turer med vores børn og vi har arrangeret lejr med dem og vi har arrangeret kurser for forældre og sådan noget, så det er sådan noget meget ideudveksling. Og så har de andre kommuner meget lyttet til hvad vi har gjort, fordi vi er nogle af de første - efter kommunesammenlægningen, der startede med det her med at lave praktisk pædagogisk arbejde i hjemmene. 18

19 S: Men de andre kommuner har de så for eksempel familiekonsulenter placeret i Integrationsafdelingen eller hvordan? C: Nej. Det er nemlig meget forskelligt hvordan man er organiseret. Mange kommuner har ikke fået lov til at få placeret det sammen med rådgivere og jobkonsulenter og familiekonsulenter i Integrationsafdelingen. S: Så har de sådan som lidt side? C: Ja. Altså så er de under en anden afdeling, typisk i Børne- og Familieafdelingen men har så ikke det der tætte samarbejde som vi har her hos os. Og det er de noget frustrerede over nogle gange. S: Det er så vel kommunalbestyrelsen der beslutter det? C: Ja. Jeg ved ikke hvor højt oppe sådan noget skal godkendes. A: Jeg tror også nogle gange bare det er Familieafdelingen, altså ledelsen i den afdeling som ikke vil give det fra sig. Altså siger, det hører under serviceloven så det er vores. C: Det er jo fordi vi er ansat ud fra serviceloven. S: Så ligger det lidt der? A: Det synes jeg i hvert fald, at jeg har hørt flere steder fra, at det er Børne- og Familieafdelingen, som simpelthen holder fast på det og siger det vil vi ikke give lige over til jer. Vi vil have det. Fordi hvis der så opstår vanskeligheder, hvor en familie har brug for altså hvor man ser nogle særlige behov, så er det jo dem, der har ja hånd i hanke med det. C: Men der har vi jo et tæt samarbejde. Altså selvom vi sidder i Integrationsafdelingen, så har vi et tæt samarbejde med Etnisk Team i Børne- og Familieafdelingen. S: Nåh så der er også et Etnisk Team derovre? C: Ja. Vi har haft det og så har det lige været lukket ned, men er nu startet op igen. A: Nåh. Det vidste jeg ikke. C: Ja. Jeg skal til et møde i næste uge. S: Hvordan kan det være de også har et Etnisk Team derovre? 19

20 C: Jamen det er fordi, at der har været så mange flygtningesager, som ligger 8-10 år tilbage, som stadig vagere, hvor der har været problematikker og så har de haft 2 sagsbehandlere, som specifikt har taget sig af dem. Men nu ja. Jeg ved ikke så hvorfor de lige nedlagde det i et stykke tid men nu starter de så op igen. A: Men det er jo først i det øjeblik, at der opstår en bekymring, hvor der er en underretning fra skole eller børnehave eller fra jer altså hvor man skal ind og lave en undersøgelse om barnet har særlige behov. C: Så vi kan godt køre sideløbende med, at der samtidig er nogle fra Børne- og Familieafdelingen, der er involveret i en familie. Fordi vi tager os af det generelle ikke specifikke problematikker. S: Så ligger den ovre hos dem? Alle: Ja. S: I forhold til det her netværk du snakket om (A). Er det også meget ideudveksling? A: Ja, meget. Der er også altid et tema hver gang, som vi typisk selv har kommet med forslag til, hvad der lige rør sig. Det kan for eksempel være okay nu er der kommet en ny lov om et eller andet for eksempel, så skulle vi til at lave integrationsplaner og så erfaringsudveksler vi omkring det: Hvordan man griber det an. Så er det et bestemt tema om formiddagen og om eftermiddagen, der er det så ud fra folks egne ideer. Så sidder vi i grupper: Jamen jeg kunne godt tænke mig, at have det her emne på og så er der andre som også kunne have lyst til det de sidder så sammen. S: I 2013 modtog I den her pris som årets integrationskommune hvorfor tror I lige, at det var jer vandt den her pris? A: Det var vel meget det med det helhedsorienterede, at vi havde det samlet. C: Ja. A: Og så tror jeg også bare at vi igennem en del år, det der med, at vi sådan har fungeret som modelkommune, og der er nogle ting som vi har gjort, som har inspireret andre kommuner. C: Ja. Altså, vi synes jo da vi vandt så tænkte vi: Ah men altså det var måske ikke lige i år vi har gjort det bedst som vi har gjort tidligere, men vi var da glade for prisen alligevel. Men vores leder har jo været rigtig meget rundt og fortælle om hvordan vi gør det her hos os. Og det er jo netop 20

21 fordi vi har været en modelkommune altså Integrationsministeriet har ligesom peget på os. Flere kommuner ringer og spørger: Jamen hvordan gør I. C: Ja. Der er lavet sådan en database, hvad hedder den: Integration, der virker eller hvad er det den hedder? A: Viden, der virker, tror jeg. C: Ja. Hvor der ligger ideer og der har der ligget en del fra os. S: Er det så specielt det her med det helhedsorienterede, som de andre kommuner for eksempel ringer og hører om, hvordan I gør? Eller hvad er det som de specielt er interesserede i? A: Ja. Det er dels i forhold til familiekonsulenterne. C: De spørger meget til det med hvordan man kan ansætte familiekonsulenter. A: Så er det også det at vi sidder sammen, og så er det vores modtageplan altså det med, at der er rigtig mange ting vi gør, når de kommer. C: Det er meget organiseret med hvem, der gør hvad. Altså, vi er ikke i tvivl om noget, når vi skal modtage flygtninge. Og der er mange andre kommuner som ikke har haft det på skrift. Så er det måske tilfældigt. Jeg ved ikke om tallene også om der har været nogle tal som har gjort at altså vores jobkonsulenter gør et kæmpe kæmpe arbejde. A: Ja. Der har også været nogle gode tal der i forhold til hvor mange S: Altså hvor mange der kommer i arbejde inden 3 år? A: Ja. S: Synes I så, at kommuner generelt bare bør samarbejde mere om at udveksle ideer med hinanden om integration? A: Det tænker jeg da kun kan være godt. Altså, vi gør det jo også selv nu med Vejle, vi lader os inspirere. Så det er da en god ide. Og netop have den vidensbank. C: Ja. 21

22 S: Nu når jeg har siddet og læst meget, så virker det som der er kommet meget de her konkurrenceelementer ind i kommunerne, både internt men også imellem kommunerne? At man måske kommer til at lukke sig lidt mere, fordi der er kommet mere fokus på det her med at konkurrere osv. Oplever I det hos jer? C: Slet ikke. A: Tænker du på S: Altså i forhold til for eksempel, hvis der sidder én, som får nogle i arbejde og der sidder nogle, som ikke får så mange i arbejde. At det sådan hurtigt bliver konkurrence mellem ansatte og også mellem kommuner? A: Åh. Nej det har vi overhovedet ikke. C: Åh nej. Slet ikke! A: Vi nyder bare hinandens succes og så tager vi en dans ude på gangen når det lykkes. Ja, vi føler meget en fælles indsats, synes jeg. Og vi kender hinandens sager og jamen der er overhovedet ikke noget konkurrence. C: Nej, men også i forhold til andre kommuner. Så udveksler vi da gerne ideer. A: Ja, ja. S: Nu var vi lidt inde på det også men i forhold til frivillige, hvor i forløbet bruger I dem eller hvilke opgaver bruger I dem til? C: Jamen de er nærmest på lige fra starten af. Er de ikke det? Hvordan gør I helt konkret når vi får en flygtning? A:Ja, altså. Man kan sige med de frivillige er det meget personafhængigt, hvad er det som de frivillige selv ønsker at gøre. Men det er også noget vi snakker med flygtningene om fra de kommer om de har lyst til at have kontakt til frivillige. Så er det så lidt byafhængigt er det i Skjern, så er det én indsats eller et tilbud de kan få og i Ringkøbing én anden. Nogle ønsker kontaktpersoner og kontaktfamilier altså frivillige kontaktfamilier og det lykkes nogen gange og nogen gange gør det ikke. Så er der sådan et fælles arrangement og sådan noget. Men det er noget vi spøger flygtningene om om de har lyst til. 22

23 A: Kan vi ikke sige at over halvdelen af vores flygtninge har en eller anden kontakt? C: Jo. Det er mest familierne. Fordi det er det, som er mest attraktivt for de frivillige de synes at det er lidt hyggeligere at komme hjem til en familie, hvor en enlig mand på 30, han er måske knap så spændende. Altså, det er lidt sværere det er ikke så tit vi har nogle som søger den gruppe. S: Så det er mest familierne der er interessante? Alle: Ja. S: Men altså sagde du halvdelen af C: Ej, men det tør jeg ikke sige. Det er bare fordi alle mine familier de har, så jeg tror med familierne er det rigtigt, men lige med de der enlige unge mænd der er så noget sportsaktivitet de kan komme til. Men det er ikke sådan noget, hvor man får en tættere kontakt med en enkelt person. A: Nej. Og det er der ikke i Ringkøbing der er ikke sådan nogen fællesarrangementer. Før i tiden havde vi en fra Dansk Flygtningehjælp, som opsøgte dem alle sammen og simpelthen tog ud fra dag ét. Nu er det så Røde Kors, som har overtaget og det gør de ikke altså de formidler kontakten, hvis de har nogle frivillige, som melder sig som kontaktpersoner. C: Men der er alligevel nogle ture de kan komme på. A: Ja, det er rigtigt. Det er faktisk rigtigt der er nogle ture. Men det er ikke så systematisk som hernede, hvor det er en gang om måneden, hvor de kan mødes. S: Er der i jeres arbejde ser I nogle bestemte grupper eller aldersgrupper som er en speciel udfordring at få mere integreret end andre? A: Bestemte aldersgrupper, nej. S: Eller bestemte nationalitetsgrupper? A: Der er selvfølgelig noget med hvad de har med sig. Hvad de har været udsat for. S: Så det er måske mere i forhold til det? A: Ja. 23

24 C: Men altså vi har jo også specielt fokus på unge mænd, altså som kommer herop alene. Men der har vi et projekt, der kører på dem, hvor der er en som er ansat til at tage sig af dem. S: Fordi I kunne se der måske manglede lidt mere fokus på dem? C: Ja, altså. Ensomhed, det er meget noget socialt de har brug for og komme ind i et netværk. S: Ja. Okay. I forhold til at regeringen har lavet det her lovgivning på integrationsområdet, hvad tror I så de overordnede mål har været fra regeringens side? A: Jamen, jeg tror da netop det har været at stille større krav til integrationsindsatsen. Altså det her med integrationsplanen har været for at få det systematiseret og sige: Jamen vi skal arbejde mere helhedsorienteret vi skal se nogle flere fortsætter. Altså, integrationsplanen har for os været en naturlig opfølgning på det vi allerede gør, men jeg tror da nogle kommuner har det sådan lidt: Nåh hold da op skal vi virkelig det. C: Altså før integrationsplanen, var det ikke i sommers, at den blev indført så havde vi vores egen plan som ligner den rigtig meget. Så vi var ligesom vant til at køre på den måde. A: Men jeg tror da de har tænkt, at det skulle kvalificeres yderligere at man, altså jeg ved godt, at integrationsplanen er et tilbud som flygtninge kan sige ja eller nej til, men derfor skal man nu ligesom forholde sig til det. Skal der lægges en integrationsplan, som vedrører hele familien eller bare den voksne osv.? S: Synes I så det er den rigtige måde at gøre det på eller kunne det gøres på en anden måde, der ville være bedre? A: Jeg synes der er mange gode elementer i det. C: Ja, det synes jeg også. A: Altså, der er jo altid nogle ting, hvor man sådan lige tænker er det nu også relevant, men altså så nedtonere man måske det. Jeg synes bestemt at det er godt. Altså netop i forhold til det der med, at hvorfor er der nogle kommuner, hvor der sidder så få ansatte. Nu tænker jeg, at der i hvert fald er noget, som gør det nemmere at argumentere for, at der skal ansættes flere og gøres en større indsats. For os har det bare ikke betydet nogen ændringer, men det tænker jeg at det kan gøre andre steder og det kun kan gøre godt. 24

25 S: Jeg hørte lige fra Kirsten, at I skal modtage 59 flygtninge her i år synes I så det er et passende antal i forhold til jeres arbejdsmængde? A: Det er mange, synes jeg. C: Ja, det er det. A: Men vi skal ikke klage i forhold til andre som sagt. C: Nej det er det, vi skal jo hele tiden minde os selv om, at det er fordi vi vil gøre det så godt. Så tænker vi: Åh nej kan vi nu blive ved med det. A: Vi prøver på at følge med. Altså 59 kan blive til mange fordi vi får mange som så så kommer der en mand, som så er gift og har et eller x antal børn som vi så skal bruge tid på, at søge om familiesammenføring til osv. Så kommer de altså så er vi lige pludselig op på 100 før vi har set os om. Så selvfølgelig er det mange, men det bliver vi jo også nødt til at afpasse vores serviceniveau efter sådan er virkeligheden jo. Vi har jo ikke uanede ressourcer. S: Nej. Så det er mere tanken om, at skulle begynde at slække på nogle af de ting, som I har bygget op? C: Ja. A: Det har vi talt en del om egentlig C: Vi kan ikke blive ved, at producere Jaguar nu er det måske en cykel vi skal producere. S: Men nu har jeg faktisk ikke flere spørgsmål, så hvis der er noget I vil spørge om, eller lige mener I skulle have sagt så er I velkomne til det? C: Nej det tror jeg ikke lige, at jeg kan komme i tanke om. A: Nej. S: Men så vil jeg bare sige tak. Alle: Velbekomme! 25