Spørgsmål og svar fra 2. borgermøde GRUPPE I Hvem Kommentar

Transkript

1 Spørgsmål og svar fra 2. borgermøde GRUPPE I Hvem Kommentar 1 Såfremt udefrakommende medarbejdere skal være her i landet i flere år, vil disse så få stemmeret? Det fremgår af Landstingslov nr. 9 af 31. oktober 1996 om valg til Grønlands Landsting, at enhver har valgret, såfremt de har dansk indfødsret, opfylder aldersbetingelsen for valgret til Folketinget og har haft fast bopæl i Grønland i mindst 6 måneder forud for valgets afholdelse med mindre vedkommende er umyndiggjort med retsvirkning i Grønland. For at opnå dansk indfødsret kræver det, at man ved fødslen havde en mor eller far, der var dansk statsborger. Indfødsret kan også tildeles af folketinget i henhold til grundloven og kræver, at man opfylder betingelser vedrørende sprogkundskaber, tilknytning, kulturforståelse og evne til at forsørge sig selv, samt at man har en ren straffeattest. Da det må antages, at de udefrakommende medarbejdere ikke vil have dansk indfødsret, vil de derfor heller ikke have eller få valgret til Landstinget (Inatsisartut). For så vidt angår valgret til kommunalbestyrelsen fremgår det af Landstingslov nr. 10 af 31. oktober 1996 om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer, at enhver har valgret til kommunalbestyrelsen, såfremt aldersbetingelse for valgret til Folketinget er opfyldt, og man har fast bopæl i vedkommende kommune senest 6 uger før valget, og man enten 1) har dansk indfødsret og har haft fast bopæl i Grønland i mindst 6 måneder forud for valgets afholdelse eller 2) har haft fast bopæl i riget i mindst 3 år og har haft fast bopæl i Grønland i mindst 6 måneder forud for valgets afholdelse Det er desuden et krav, at man ikke er blevet umyndiggjort. 1

2 For eksempel var der en der sagde; når disse når op på 1000 medarbejdere, hvordan vil de indgå i en valgsituation, når kineserne skal til at stemme her? Er der særlige regler for dem? Er disse under forberedelse? 2 Så også kommunen, hvor kommer Kommuneqarfik Sermersooq ind i billedet her? Kommunen er ikke synlig som deltager her eller deltager kommunen? Forskellige vigtige spørgsmål bliver stillet her i forhold til kommunen. 3 Også med hensyn til øget CO2-udledning, der bliver sagt at det vil blive øget med ca. 82%, hvem skal betale for det? Det er ikke sandsynligt, at udefrakommende medarbejdere har ophold i riget i 3 år, hvorfor det ikke forventes, at de udefrakommende får stemmeret til kommunalbestyrelsen og det er udelukket at de får til Landstinget medmindre de har dansk indfødsret. Der blive i storskalaloven fastsat regler for at udefrakommende medarbejdere ikke skal ansættes på grønlandske vilkår i det omfang, at de er ansat til at udfører bygge- eller anlægsarbejde, der er omfattet af et projekt, som gennemføres på de særlige vilkår, der er opstillet i storskalaloven. Storskalaloven bliver behandlet under EM2012 I forbindelse med behandlingen af London Minings ansøgning vil der blive igangsat forhandlinger om en IBA-aftale. En IBA-aftale er en aftale som der indgås mellem selskab, berørte kommune(r) og Naalakkersuisut. En IBA-aftale fastsætter målsætninger for f.eks. anvendelse af grønlandsk arbejdskraft og grønlandske virksomheder, vidensoverførsel og uddannelsespladser. Da kommunen er en af de tre aftale partnere har kommunen her mulighed for at fremsætte krav og ønsker til samarbejdet med selskabet. Samtidig er der nedsat et kontaktudvalg bestående af medarbejdere fra Selvstyret og Kommuneqarfik Sermersooq således at de i fællesskab kan forberede og koordinere de forpligtelser, opgaver og gevinster som råstofaktiviteterne forventes at medføre. Ved den kommende, forventede forlængelse af Kyotoprotokollen (Kyotoprotokollens anden periode fra /2020), som forventes at indgås af EU og nogle få andre lande ultimo 2012 ved COP 18, har Grønland ønsket over for Danmark at stå udenfor. Konsekvens vil være, at vi ikke skal betale for udledning og at vi følgelig selv bestemmer eventuelle nationale emissionsbegrænsninger. Kongeriget Danmarks delegation ved UNFCCC vil arbejde for, at Grønland udelades af en forlængelse af Kyotoprotokollen via en territorial undtagelse, som tilfældet med Færøerne i Kyotoprotokollens første periode. Der vil ikke være noget til hinder for, at Grønland på et senere tidspunkt, 2

3 4 Hvor meget vil Selvstyret have råd til at få flere medarbejder? Vi ved også hvis ansøgningen ikke bliver imødekommet, hvem skal betale for det? 5 For eksempel bliver der også sagt, at det er første gang man vil prøve, men der er også erfaringer fra Ivittuut, mon man har undersøgt dette? 6 Også med hensyn til kønssygdomme og andre, hvordan er påvirkningerne der, der bliver mange mænd, hvordan med vores døtre? Sådanne spørgsmål bliver ikke taget op. hvis verdens lande inkl. Grønland indgår en bindende aftale om fælles regler vedr. CO2-kvoter vedtager lovgivning, der pålægger industrien at dække omkostningerne ved CO2-kvoter. Det er klart at der vil være behov for ekstra ansatte i Selvstyret. Der er behov for ansatte i forbindelse med det løbende tilsyn og generelle myndighedsbehandling, der er behov for ansatte eller eksterne konsulenter til miljøovervågning, skattekonsulenter til Skattestyrelser o.s.v. Reglerne for råstofselskaberne er således at de skal betale for den myndighedsbehandling der udføres. Det gælder i efterforskningsfasen, ansøgningsfasen, anlægsfasen, udnyttelsesfasen og nedlukningsfasen. Det betyder at de ansatte i Selvstyret der beskæftiger sig med myndighedsbehandling, tilsyn m.m. er delvist selvfinansierende. Dette vil også være tilfældet f.eks. hvis en ansøgning om udnyttelsestilladelse efterfølgende opgives. Der er allerede erfaringer med hensyn til minedrift i Grønland. Vi har en aktiv mine i Sydgrønland der producerer guld. Mange her i Grønland kender godt grønlandsk guld som også forarbejdes og sælges som færdige smykker m.v. i her i Grønland. Olivinminen ved Maniitsoq er en anden minen som dog lukkede ned for deres produktion for et par år siden. Går vi længere tilbage, er der som spørgeren påpeger kryolit brydningen ved Ivittuut der foregik over hundrede år. Men også andre miner har været i gang i Grønland. Kulminen i Qullissat, bly og zinkminen Den Sorte Engel ved Uummannaq og den gamle bly og zinkmine ved Mestersvig. Spørgsmålet er hvilke erfaringer fra disse tidligere miner vi kan bruge. Vi ved at der har været anvendt grønlandsk arbejdskraft i flere af disse miner så vi er et folk der har nogen erfaring med minearbejde. Hvad erfaringerne med minedrift har lært os er måske mest at vi grønlændere kan godt arbejde i minerne og stadig opretholde vores kultur. Vi har også erfaret at minedrift er sårbar overfor udviklingen andre steder i verden. Interaktion med udenlandske arbejdere kan potentielt øge risikoen for overførsel af kønssygdomme mellem udenlandske arbejdere og den grønlandske befolkning. PAARISA har taget en række initiativer i forhold til oplysningskampagner omkring seksuel adfærd. London 3

4 7 Efter hvor mange år vil man begynde at få indtægter? Spørgsmål GRUPPE II 8 I vores gruppe har vi fokuseret på arbejdsmarkedet og medarbejdere, i fremlæggelsen blev blandt andet nævnt, at en af det vigtigste formål var skabelse af arbejdspladser ved udnyttelse af ressourcen i Isukasia, her er et vigtigt spørgsmål fra vores gruppe: af hensyn til hvem vil man benytte RD Mining vil yderligere iværksætte en kampagne for arbejdere omkring seksuel sundhed, adfærd og sikker seksuel praksis (brug af kondom). Der vil til IBA-forhandlingerne blive fremsat krav om at London Mining skal fremlægge en plan for procedurer ved medarbejdernes turnusskift det gælder både for anlægs- og i produktionsfasen. Der kan også til IBAforhandlingerne fremsættes krav til hvilke muligheder London Minings medarbejdere har til f.eks. at kunne besøge Nuuk. Der vil ligeledes til IBA-forhandlingerne blive stillet krav om at alle udenlandske medarbejdere skal have en ren sundhedsattest. London Mining vil betale udbytteskat allerede i første driftsår og selskabsskat efter 3½ års drift, efter endt afskrivning af investeringen. Indtægterne vil komme fra det tidspunkt anlægsarbejdet påbegyndes i form af indkomstskatter også fra de udenlandske ansatte. Samtidig skal det understreges at underleverandørerne til projektet naturligvis skal betale selskabs- og udbytteskat af overskuddet. Det gælder både udenlandske og grønlandske selskaber. Så allerede året efter anlægsarbejdet påbegyndes, vil der blive indbetalt selskabsskat fra underleverandører. Som eksempel kan nævnes at der i 2011 blev indbetalt mere end 50 mio. kr. i selskabsskat fra udenlandske underleverandører der havde været aktive i Cairn s efterforskningsboringer i Der skal gøres opmærksom på, er at alle indkomstskatter samt selskabsskatter fra underleverandører IKKE bliver modregnet med 50 % i bloktilskuddet. Det er Naalakkersuisut s og tidligere regeringskoalitioners målsætning at råstofsektoren i Grønland skulle udvikles. Vi mangler arbejdspladser som følge omlægninger i fiskerisektoren og det generelle ønske blandt befolkningen om f.eks. bedre uddannelse, sundhedsvæsen, ældrepleje betyder at der tillige skal sikres økonomisk indkomst til landskassen og kommunerne. 4

5 virksomheder og udnytte ressourcer? 9 Med hensyn til at begrænse udefrakommende arbejdskrafttilgang, vil vi også gerne vide hvad kommunen, Selvstyret og staten vil gøre i forhold til en massiv tilgang af udenlandske medarbejdere, ud fra mangelfuld tilsynspligt fra kommunens side som vi ser i dag. Og den korte periode bliver påpeget, da det drejer sig om et formål der vil få vidtgående konsekvenser for samfundet. 10 Vi har svært ved at se fordele og ulemper ved udnyttelsen af hensyn til hvem, forstået på den måde, vi kan ikke forstå at man vil udnytte Naalakkersuisut ser derfor et projekt som Isua jernminen som en mulighed for at skabe nye arbejdspladser både direkte omkring minens aktiviteter men også gennem afledte arbejdspladser i virksomheder som på den ene eller anden servicerer minen. Der vil blive fast målsætninger for anvendelse af grønlandske virksomheder men også for anvendelse af grønlandsk arbejdskraft i IBA-aftalen. Det er vigtigt at skelne mellem anlægsfasen og produktionsfasen i et projekt som Isua. Selve anlæggelsen af minen og tilhørende anlæg og infrastruktur kræver en stor arbejdsstyrke, som ikke findes pt. i Grønland. I anlægsperioden forventes derfor at der vil være brug for tilkaldt arbejdskraft på særlige vilkår hvilket også betyder at denne arbejdsstyrke ikke vil have mulighed for at kunne indgå i den almindelige arbejdsstyrke i Grønland. Disse udefra kommende arbejdere vil kun i begrænset omfang komme i kontakt med resten af det grønlandske samfund. Det antages at der hentydes til høringsperiodens længde. Høringsperioden vil være på næsten 9 uger. Men samtidig har mange af de spørgsmål der allerede er blevet rejst, været diskuteret i medierne og blandt borgere, interesseorganisationer og politikere gennem længere tid. Faktisk er der blevet informeret en hel del om London Mining-projektet. Siden 2009 er der afholdt 24 forskellige former for informationsmøder, målrettet offentligheden. Derudover er der lavet en film om emnet samt fire seminarer/konferencer, to interne møder for Inatsisartut/Naalakkersuisut og fire borgermøder i forbindelse med den aktuelle høringsproces. Oveni alle de informationstiltag er der blevet besvaret syv spørgsmål fra medlemmerne fra Inatsisartut. Så det er vel ikke helt forkert at konkludere, at London Mining-projektet nok er et af de erhvervsprojekter i Grønlands historie, der har været mest information om. I henhold til Råstofloven, skal der i videst mulig omfang benyttes grønlandsk arbejdskraft og grønlandske underleverandører. Projektet kræver imidlertid specielt i anlægsfasen, så stor en arbejderstyrke, at det 5

6 ressourcer ved brug af udenlandske medarbejdere og har svært ved at se økonomiske fordele. er nødvendigt også at benytte arbejdskraft fra udlandet. Ellers ville der stort set ikke være faglært arbejdskraft til stede i resten af landet, ligesom lønningerne og udgifterne til boligbyggeri, renovering, reparationer o.s.v. ville stige meget kraftigt. Det fremgår af det forslag til storskalalov der skal behandles på Inatsisartut s efterårssamling, at der kan fastsættes bestemmelser om anvendelse af grønlandske virksomheder og grønlandsk arbejdskraft, i det omfang det er objektivt og sagligt begrundet og det er tilgængeligt. Dele af funktionerne kræver desuden specialiseret arbejdskraft, der i øjeblikke ikke er tilstedet i Grønland. Med dette projekt som med andre råstofprojekter skal grønlændere imidlertid uddannes til at kunne varetage stadig flere af de specialiserede funktioner. Så selv om mange af medarbejderne kommer fra udlandet, specielt i anlægsfasen, så vil der være mange fordele for samfundet. Udover indkomstskatter fra de ansatte, og selskabsskatter fra London Mining og deres underleverandører, så vil det skabe arbejdspladser til grønlændere, både direkte hos London Mining og deres underleverandører, men også i diverse service- og støttefunktioner. Endelig er der de afledte effekter fordi projektet generelt skaber større omsætning i Grønland. Projektet vil desuden sikre praktikpladser og uddannelsesmuligheder for ungdommen, ligesom det vil give det private erhvervsliv et omsætnings- og kompetenceløft. Den store grønlandske positive beskæftigelseseffekt vil komme når mineproduktionen starter efter anlægsfasen, hvor det er hensigt at en stadig stigende andel af arbejdspladserne skal varetages af folk her fra landet. Det vil alt sammen blive en del af den samarbejdsaftale (IBA-aftale) der skal forhandles på plads mellem London Mining, Kommuneqarfik Sermersooq og Selvstyret. 6

7 11 Vi vil gerne vide hvad Selvstyret forestiller sig med hensyn til lovgivning vedrørende udenlandske medarbejdere, og da vi gang på gang hører at man vil udarbejde særlig lovgivning, vil vi blandt andet gerne vide hvornår og hvordan man vil udforme denne lovgivning. 12 Og fra gruppens side efterspørges blandt andet at man ser mere på erfaringer med udenlandske medarbejdere i mineralsektoren og oliesektoren i Norge. 13 Med hensyn til råstofferne i vores land, hvilke planer har man for udnyttelse af vores ressourcer? Forstået på den måde prioriteringen og hvornår vil Som ovenfor besvaret er der et forslag til behandling på EM2012 (storskalaloven) om, at man i forbindelse med storskala-, bygge- og anlægsprojekter, der opfylder betingelserne i forslaget kan anvende udenlandsk arbejdskraft, der bliver aflønnet på løn- og ansættelsesvilkår og har arbejdsforhold, som er acceptable og objektivt og sagligt begrundede. Det stilles også krav om, at projektselskabet skal stille krav, der sikrer dette, ved indhentning af tilbud på anlægsarbejder og tildeling af ordrer om anlægsarbejder. Det er også et krav, at arbejdstagernes løn- og ansættelsesvilkår ikke må være i strid med de for Grønland gældende retsregler eller Grønlands internationale forpligtelser. Umiddelbart vil det nok være vanskeligt at sammenligne med erfaringerne i mineral- og oliesektoren i Norge. Norge har på begge områder en stor og etableret industri på området, en stor befolkning, mange uddannede og uddannelser indenfor området o.s.v. Man kunne i stedet kikke på de erfaringer vi har haft med f.eks. guldminen ved Nanortalik, hvor størstedelen af medarbejderne frem til den midlertidige lukning i 2009 var fra Canada. Selvstyret har ikke modtaget indberetninger om at der har været problemer i den forbindelse. I forbindelse med Cairn s efterforskningsboringer i 2010 og 2011, var der mere end 600 udenlandske medarbejdere. Cairn havde en politik om at de udenlandske medarbejdere skulle have så lidt kontakt med befolkningen som muligt. Det er samme politik som London Mining har lagt op til. D.v.s. såfremt dette godkendes af Naalakkersuisut bliver der kun meget begrænsede muligheder for at de udenlandske medarbejdere kan besøge Nuuk eller andre byer på egen hånd. Hvorvidt reglerne efterfølgende kan lempes eller skal strammes, må afhænge af de erfaringer man gør sig. Planerne for udnyttelse af Grønlands ikke-levende ressourcer fremgår af de politiske strategier for henholdsvis olie- og mineralområdet. De seneste strategier er fra 2009 og offentliggjorte på Både 7

8 vi blive nødt til at vælge forskellige ressourcer der vil blive udnyttet? 14 Hvad skal vi gøre, såfremt der sker en katastrofe? Er der nogen der kan svare på det? 15 Formål: skabe vedvarende arbejdspladser - til hvem? - fordel vanskelligt at se hvem det tilfalder. - fokus på udenlandske arbejdskraft + økonomi - Lovgivning om udenlandsk arbejdskraft hvordan? Hvilken indstilling kommer Grl. Selvstyre med? Særlovgivning? Hvornår? Hvordan? - udnyttelse af ressourcer på andres præmisser tidshorisont: 15 år hvad så bagefter? den nuværende og tidligere regeringskoalitioner har en målsætning om at råstofområdet skal bidrage til at Grønland kan blive økonomisk selvbærende. De overordnede krav er, uanset hvilken type projekt der er tale om, at projektet skal være samfundsøkonomisk og miljømæssigt bæredygtigt. De skibe der transporterer malmen vil blive reguleret under international lovgivning og konventioner, med krav om tilstedeværelsen af detaljerede ledelses- og sikkerhedsplaner på skibene. Besvarelse på borgermøde nr. 3 vedr. VVM Selskaber pålægges at operere med sikkerheds- og beredskabsplaner. Mens sikkerhedsplanerne tager højde for alle de ting der kan forebygge en ulykke, tager en beredskabsplan udgangspunkt i hvis der sker en ulykke. Planerne skal til en hver til holdes opdateret, så de altid er dækkende for de aktiviteter der foregår. Råstofdirektoratet og andre myndigheder fører løbende tilsyn med, at planer er opdateret. Det er,målsætningen, at dele af den grønlandske arbejdsstyrke kan omskoles således at grønlandske arbejdstagere kan få arbejde på projekterne, når storskalaprojekterne går ind i driftsperioden. Det er i driftsperioden, at der vil være vedvarende arbejdspladser. Storskalaprojekterne skulle gerne ud over at der vil komme indtægter til Grønland i form af skat også skabe job, der på sigt kan varetages af grønlændere. Derudover forventes det, at der være en del afledte indtægter fra projekterne i form af kontrakter til grønlandske virksomheder for vare- og tjenesteydelser. I forhold til det forslag der bliver fremsat på efterårssamlingen 2012, er der alene tale om, at de særlige vilkår vil gælde for bygge- og anlægsprojekter, der opfylder de opstillede vilkår. Der vil derfor ikke blive tale om, at folk vil komme til at arbejde på disse vilkår i 15 år og der er desuden heller ikke tale om, at alle vil komme til at arbejde på disse vilkår idet der vil være jobs som ikke vil falde ind under byggeeller anlægsarbejde og derfor ikke være omfattet af de særlige vilkår. 8

9 - selvbestemmelse vs. incitament for udnyttelse - arbejdsmarked størrelse erkendelse løn- og ansættelsesvilkår jvf. Kinesisk vilkår? - regulering af arbejdskraft udefra vanskeligt - erfaringer fra Norge nødvendige - for lidt tid til at gennemdrøfte konsekvenser - hvad er Grønlands overordnet plan for ressourceudnyttelse? Prioritering + valg) Formålet med at give tilladelse til udnyttelse af de ikke-levende resurser, der findes i Grønland, er naturligvis at skabe en økonomisk vækst i Grønland, og dermed også skabe en større økonomisk uafhængighed. Det er ønsket, at skabe en bæredygtig vækst, hvor grønlandske arbejdstagere i stigende omfang udfører arbejde på projekterne eller i virksomheder, der har tilknytning til projekterne. Som ovenfor beskrevet er det grønlandske arbejdsmarked på nuværende tidspunkt hverken stort nok eller kvalificeret nok til at løfte arbejdsopgaverne i anlægsfasen af de storskalaprojekter som lige nu er på arbejdsbordet. Det er hensigten, at uddanne eller omskole så meget af den grønlandske arbejdsstyrke som muligt for derved at sikre at grønlandske arbejdstagere i så vidt muligt omfang kommer til at besætte de vedvarerne stillinger der bliver på projekterne når de kommer ind i driftsfasen. Som ovenfor besvaret er der et forslag til behandling på EM2012 (storskalaloven) om, at man i forbindelse med bygge-og anlægsarbejde, der opfylder betingelserne i forslaget kan anvende udenlandsk arbejdskraft, der bliver aflønnet på løn- og ansættelsesvilkår og har arbejdsforhold, som er acceptable og objektivt og sagligt begrundede. Det stilles også krav om, at selskabet skal stille krav, der sikrer dette, ved indhentning af tilbud på anlægsarbejder og tildeling af ordrer om anlægsarbejder. Det er også et krav, at arbejdstagernes løn- og ansættelsesvilkår ikke må være i strid med de for Grønland gældende retsregler eller Grønlands internationale forpligtelser. Derudover vil der i hver enkel tilladelse blive opstillet krav. Reguleringen af den udenlandske arbejdskraft vil ske gennem tilladelsesvilkår. Det vil fremgå af vilkårerne i opholdstiladelserne at ophold kun er lovligt i forbindelse med anlæg af minen. Udlændingene skal udrejse af landet når anlægsarbejderne er afsluttet. Opholdstilladelse giver ikke adgang til at tage andet arbejde i Grønland. Arbejdsgiver har pligt til at påse at de udelandske arbejdere forlader landet. Kontrol med 9

10 16 Også med hensyn til perioden for udnyttelsen af ressourcer, hvad skal der ske efter 15 års udnyttelse? Forstået på den måde, vil man udelukkende foretage udnyttelsen ud fra vores egne behov? Og uanset hvordan næste generation vil forholde sig, skal vi til at forholde os til et vigtigt spørgsmål og træffe beslutning. 17 Der står at vores land får 28½ milliard i indtægter i løbet af 15 år, det er summen af et overslag, kan vi få selve overslaget? For eksempel som excel regneark. Sådan at vi kan se hvordan man regner med prisen på jern vil udvikle sig i løbet af 15 år, vil prisen falde eller stige? Sådan at vi selv kan redigere i det excel regneark som man har brugt til beregningen og alle andre de har brugt ved deres resultat på 28½ milliard, f.eks. så vi selv kan indsætte forskellige priser. Om vi kan få denne. 18 Der blev nævnt at olivinminen ved Maniitsoq er lukket på grund af for lave priser, mon man har lavet beregninger for udnyttelsen ved Isukasia, hvor meget skal prisen være faldet, hvor meget skal prisen på jern være for at man bliver nødt til at lukke jernminen? For eksempel, hvis vi her i landet gerne vil følge med i priserne, når vi så kan se at grænsen for prisen er ved at blive nået, kan vi selv lave beregninger på at lukningen er nærtstående, når grænsen for prisen som viser at grænsen for at den udlændinge henhører under politiet. Løbende undersøgelsesaktivitet vil sandsynligvis forlænge minens driftsperiode, hvis markedsforholdene tillader det. På et tidspunkt vil minen dog blive lukket. Lukningen vil ske i overensstemmelse med en godkendt nedlukningsplan. Den finansielle model er en Intellektuel Ejendomsret, som ejes af konsulentfirmaet og kan ikke offentliggøres Forudsætningerne for beregningerne er følgende: - Alle skatte er estimeret baseret på de nuværende Grønlandske skattelove frem til seneste ændring pr. 9. november De tal som er offentliggjort er estimeret ud fra antallet af forventede arbejdere i de stillinger som forventes besat i forbindelse med minens drift. - For anlægsfasen er tallene estimeret ud fra det gennemsnitslige antal arbejdere og deres lønninger indenfor de forskellige stillingskategorier. - Selskabsskatten er baseret på 30 % beskatning af overskuddet. Selskabsskatten er estimeret ud fra en forventet markedspris på jernmalmen, samt afskrivninger af investeringen og omkostninger. Isua projektets økonomi er evalueret ved brug af en finansiel model udviklet af specialister hos SNC Lavalin. Studiet tager højde for elementer som de forventede markedsforhold, forventede fragtomkostninger, anlægsudgifter, driftsudgifter, produktspecifikationer, Grønlandske skatter, finansieringsantagelser, produktafsætningsland osv. Resultatet af studiet viser, at projektet er økonomisk rentabelt og markedsstudiet forudser ingen pris der kan forårsage lukning af minen i forhold til den tidshorisont projektet har. Teknisk set er det ikke muligt, for et stort mineprojekt, at fremsætte en enkelt værdi, som vil være afgørende, da de involverede faktorer er meget komplekse. 10

11 kan betale sig nærmer sig. På den måde der. Spørgsmål GRUPPE III 19 I vores gruppe har vi fokuseret på om man nu også kan sikre virkninger af indtægter i samfundet i forhold til lokalbefolkningen. Det handler om når man skal til at arbejde med dette store projekt, skal der indgås kontrakt med underleverandører, og der skal sikres kontrakter, hvordan vil man opnå indtægter? 20 Skal det koordineres, det spørger man om. Man vil sikre, man er ikke tilfreds med hvis man ikke opnår indtægter midt i det hele. 21 Hvordan man kan binde i en kontrakt, for at sikre at de ikke løber fra kontrakten, har vi snakket om man kan sikre ved en bindende kontrakt. Vi snakker om underleverandører, når man laver en kontrakt med dem, hvordan kan man lave en bindene aftale så de I henhold til Råstofloven skal et mineselskab i videst muligt omfang anvende grønlandsk arbejdskraft og indgå kontrakter med grønlandske virksomheder som underleverandører. Et godt redskab til at sikre at dette i praksis er IBA-aftalen/samarbejdsaftale som skal indgås mellem selskabet, Naalakkersuisut og berørte kommune(r). I henhold IBA-aftalen kan der blive fastsat mål for køb af ydelser i grønlandske virksomheder og mål for anvendelse af grønlandsk arbejdskraft. Det vil være Naalakkersuisut s og kommunens opgave at overvåge i hvilken udstrækning disse mål nås. Afhængig af i hvilken udstrækning målene nås vil der blive indledt forhandlinger for hvorledes grønlandske virksomheder og grønlandsk arbejdskraft kan styrke deres deltagelse. Hvad angår mineselskabers udbud af kontrakter vil det være et krav at der skal være reel mulighed for at grønlandske virksomheder kan byde og vinde kontrakterne. Indtægterne opnås ved beskatning, ved at grønlandske virksomheder bliver underleverandører og på sigt ved at grønlandske arbejdstagere bliver beskæftiget i projekterne. Det vil være et krav fra myndighedernes side at nogle af kontrakterne skal opsplittes, således at også mindre grønlandske virksomheder har mulighed for at byde ind på nogle af opgaverne. Men selv om nogle af de store kontrakter, som f.eks. opførsel af selve procesanlægget, går til udenlandske selskaber, så vil der også her være mulighed for at grønlandske selskaber kan blive underleverandører. Underleverandører på projektet, grønlandske som udenlandske, skal naturligvis betale selskabsskat af overskuddet, hvorfor der også vil være indtægter fra selskabsskat i anlægsfasen. Kontrakter er juridisk bindende. Indhentning af tilbud på anlægsaftaler og tildeling af ordrer om anlægsaftaler kan kun ske på vilkår sat efter loven. Som udgangspunkt vil der blive sat krav om at det skal være entrepriseretslige aftaler som FIDIC (Fédération Internationale Des Ingénieurs-Conseils) eller lignende der skal ligge til grund. Disse 11

12 ikke løber fra aftalen, så London Mining ikke løber fra aftalen. 22 Man vil gerne understrege: Det vil være meget vigtigt med koordinering når der indgås kontrakt med underleverandører, f.eks. hvem kan give hvilken service? Hvilken service kan de yde? Der sættes spørgsmålstegn ved styringen af disse, om man nu kan styre det optimalt når projektet er så stort. 23 Man er også meget bekymret for om vi har nok af velkvalificerede her i Grønland, for at kunne udføre så stor en kontrakt? 24 Også om Grønland kan få hjælp, f.eks. når vi siger at vi ikke har så meget erfaring med at indgå kontrakt med multinationalselskaber, har vi indeholder også retningslinjer for hvorledes underleverandører skal kontraktes. London Mining er 100 % ejer af projektet og er ansvarlig for minen både i anlægsfasen og driftsfasen. For et stort projekt som Isua, vil det være nødvendigt for London Mining at kontrahere en entreprenør til at udføre detaljeret projekt design, forberede udbudsmateriale, evaluere indkomne tilbud og komme med anbefalinger i forhold til hvem der indgås kontrakt med, samt fører tilsyn og kvalitetssikre anlægsarbejdet på vegne af London Mining. London Minings egne medarbejdere vil ligeledes medvirke under hele processen. Det vil være hver enkel virksomhed, som vælger at byde på en opgave som underleverandør, som må sikre at de ikke indgår kontrakter, de ikke er i stand til at overholde eller opfylde. Etableringen af jernminen er så stort et projekt, at det vil være umuligt at finde alle de nødvendige medarbejdere i Grønland. Men det vil heller ikke være ønskeligt, da det ville fjerne det meste af den faglærte arbejdskraft fra resten af Grønland. Men for at øge mulighederne for af sikre sig nogle af de større kontrakter, er der f.eks. entreprenørselskaber i Grønland der er gået sammen, således at de netop kan byde på nogle af de større opgaver. Det vil også i en IBA-aftale blive faslagt hvordan London Mining skal sikre sig at de grønlandske virksomheder rent faktisk får andel i de opgaver som de kan løse. Der vil i forbindelse med en samarbejdsaftale mellem Kommuneqarfik Sermersooq, London Mining og Grønlands Selvstyre, blive stillet krav om at der skal oprettes et antal praktikpladser, således at Grønland fremadrettet ved eventuelle andre storskala-projekter vil være i stand til at leverer en større andel af arbejdsstyrken. Der er allerede opbygget erfaringer med indgåelse af kontrakter med store selskaber. Ved gennemførsel af Cairn s efterforskningsboringer i 2011 var mere end 100 grønlandske selskaber tilknyttet projektet. 12

13 kvalifikationen her i landet? 25 Desuden drøftes: Ved indtægter har man taget udgangspunkt i nuværende priser, den nævnte du var ialt flere 30 milliard, men såfremt det ikke lykkes er negative konsekvenser for samfundet ikke blevet beregnet, disse såkaldte konsekvensberegninger, hvad kan konsekvenserne være såfremt det skulle gå dårligt? I forbindelse med samarbejdsaftalen med Cairn i 2011 blev der ligeledes oprettet en uddannelsesfond hvorfra der kunne ansøges om støtte til forskellige uddannelsesrelaterede formål. Der blev bl.a. givet støtte til Grønlands Arbejdsgiverforening, til afholdelse af 2 kurser i henholdsvis generel forhandlingsteknik og forhandling af offshore-kontrakter. Der har ligeledes været afholdt f.eks. Leverandørseminarer og andre arrangementer hvor deltagerne har haft mulighed for at høre hvad andre grønlandske selskaber har gjort. Nogle selskaber har også valgt enten at danne konsortier for bedre at kunne løfte opgaverne, mens andre selskaber at valgt at blive underleverandør til en anden underleverandør. Derudover har Naalakkersuisut tiltro til at mange af vores virksomheder faktisk godt kan finde ud af at forhandle kontrakter med store selskaber. Selskabskatten og personskatten er estimeret baseret på forventninger til udviklingen i markedsprisen for jernmalm og forventede driftsudgifter. Mineprojekter, der strækker sig over mange år, vil forventligt blive mødt med ændrede forudsætninger af positiv og negativ karakter for både omkostninger og indtægter. London Mining s skattepligtige overskud, og dermed skattebetalingerne til Grønland, vil påvirkes bl.a. af udsving i jernprisen. Hvis prisen på jern falder, vil det skattepligtige overskud og dermed selskabsbeskatningen til Grønland, falde. Omvendt, hvis prisen på jern stiger øges det skattepligtige overskud og dermed selskabsbeskatningen. Med hensyn til selskabsbeskatningen taber og vinder Grønland sammen med London Mining på udsving i jernpriserne. Hvis der kun er små udsving i prisen på jern, fortsætter minedriften uændret og minen vil stadig have medarbejdere ansat og købe ydelser hos underleverandører i Grønland. Selvstyret sikres dermed fortsat en indtægt fra bl.a. person- og selskabsbeskatning, og en række familier sikres en indtægt. Disse samlede indtægter vil desuden have afledte effekter i det omgivende samfund, der sikre yderligere omsætning og indtægter til 13

14 26 Man mangler også f.eks. erfaringer fra andre lande, f.eks. ved sådanne store projekter når disse begynder at gå dårligt, hvordan har det virket, sammenligninger mangles. Grønland. Hvis prisen på jern falder kraftigt, og minen måske ligefrem kører med underskud, vil denne kunne lukke. Såfremt et mineprojekt begynder at give underskud, kan der ske flere ting. Det afhænger helt af det enkelte projekt, og hvad årsagen er til at det går dårligt. Det er derfor vanskeligt at sammenligne med mineprojekter i andre lande. 27 Hvis der skal være pålidelighed, hvis projektet skal udføres sådan at samfundet kan tro på det, er sammenligninger, f.eks. arbejdsvilkår, hvordan kan vi sikre at det ikke sker som Sierra Leone? Og vi kan ikke få hjælp, hvor kan vi få hjælp? I bedste fald fortsætter minen produktionen uændret, selv om det giver underskud. I værste fald lukkes minen. Det afhænger bl.a. om de dårlige forhold forventes at være af relativ kort varighed, og om det er et kapitalstærkt selskab der driver minen, og således har råd til at køre med underskud i en periode. Beskatningsmodellen kan også have betydning, f.eks. hvis der skal betales skat af omsætningen, selv om driften giver underskud. Det kan også afhænge af hvor meget der er investeret i mineprojektet. Hvis der er investeret over 10 mia. kr. i et mineprojekt, så vil selskabet naturligvis forsøge at sikre sin investering og ikke lukke den fordi det i et eller to år har givet underskud. Men ingen selskaber kan naturligvis fortsætte hvis det giver underskud gennem flere år. Det er rigtigt at London Mining har projekter andre steder. Bl.a. Sierra Leone i Vestafrika. Det er et fattigt land der har været hærget af borgerkrig i mange år. Forholdene kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes. Det har været forhold omkring anvendelse af lokal arbejdskraft som bl.a. har været omdrejningspunktet. Der vil i IBAaftalen/samarbejdsaftalen mellem London Mining, Kommuneqarfik Sermersooq og Naalakkersuisut blive sat mål for anvendelse af lokal arbejdskraft og lokale virksomheder. Det vil blive evalueret hvert år om hvorvidt disse mål nås og hvilke tiltag der evt. er nødvendige for at målene nås. Desuden skal ethvert mineprojekt leve op til arbejdsmiljølovgivningen her i landet, hvilket vil blive sikret ved tilsyn m.m. 28 Nogle er også meget bekymrede for at vi allerede Råstoffonden blev oprettet for at sikre samfundet mod uhensigtsmæssige 14

15 har tabt, fordi vi ikke har kvalifikationer nok her i landet med hensyn til det. Man er også bekymret for, såfremt vi begynder at få indtægter, f.eks. hvis vi her i landet begynder at få indtægter i sådanne storskalaprojekter, selvom vi har råstoffond, er man bekymret for når nogle af indtægterne går til andre lande, at der opstår hollandsk syge her i landet, hvordan vil man styre dette? Er vi klar til at styre dette på en eller anden måde? Er forholdene med vores system og apparat klar til at styre dette? 29 Skatteforhold bliver også debatteret, f.eks. i anlægsfasen, der kommer mange kinesere i denne fase, og hvordan har man udformet skatteforhold i forhold til disse? effekter at råstofudvinding i form af kraftigt stigende inflation og lønniveau, og for at sikre at de kommende generationer også kan få glæde at de indtægter der kommer fra råstofindustrien. Der er i lov om Grønlands Råstoffond beskrevet retningslinjer for hvorledes midlerne fra råstoffonden kan anvendes. Anvendelse af midler fra råstoffonden kræver opbakning fra et flertal af medlemmerne i Inatsisartut. Skattestyrelsen har oplyst at Udenlandske medarbejdere forventes at blive omfattet af de gældende regler i indkomstskatteloven vedrørende bruttoskat. Nogen sagde at de måske skal til at betale skat efter de har været her i et halvt år eller hvad? 30 Hvor meget skal priserne være faldet før man kan regne med at man må lukke? 31 Arkæologiske forhold bliver også nævnt, fordi vores forfædre har boet i fjorden og også nordboerne, er disse blevet registreret? Eller er vi så klar til at forstyrre disse? Skattestyrelsen har oplyst at: Som det ser ud nu, vil langt de fleste medarbejdere skulle betale grønlandsk skat fra første dag de kommer til Grønland. Nogle få korttids ansatte medarbejdere vil nok fortsat skulle beskattes i det land de kommer fra, men det vil være undtagelsen. Se besvarelse af spørgsmål 18 Grønlands Nationalmuseum har undersøgt projektområdet i 2008, 2009 og Den arkæologiskes undersøgelse fra september - november 2011 blev gennemført langs adgangsvejen fra havnen og til flodovergangen nr. 1 (Maqqaq qulleq). Den arkæologiske undersøgelse fra september 2011 viste ingen indikation på arkæologiske fund. Grønlands National Museum og Arkiv har færdiggjort undersøgelserne af den resterende del af vejen fra flodovergang nr. 1 til procesanlægget i sommeren Konklusionerne fra denne del af undersøgelsen viser ligeledes at der ikke er nogen indikation på arkæologiske fund i området. RD Det fremgår af Råstofdirektoratets feltregler, at et selskab i løbet af efterforskningsfasen skal underrette Grønlands Nationalmuseum, såfremt 15

16 32 Kritik: man er stærk utilfreds med at der ikke moderator til workshop, og vi prøver på at diskutere i øst og vest uden styring. Spørgsmål GRUPPE IV 33 Med hensyn til fremtiden har vi behov for nye erhverv, i samfundet bliver ældre flere og flere, vi har ikke nok uddannede, således har vi behov for nye erhvervsmuligheder. Det er blot et spørgsmål om prisen, hvad det vil koste for os. 34 Og samtidig med kritikken til mødeafholdelsen blev også nævnt at vi også selv er skyld i det, når vi ser antallet af fremmødte? Flertallet af fremmødte er embedsmænd fra departementet eller fra Selvstyret, der må vi også rette kritikken til os selv, fordi vi medborgere ikke altid deltager i borgermøder. 35 Derudover blev blandt andet drøftet, hvordan får vi viden her i landet? Når blot vi ser dette projekt får vi at vide fra Danmark hvad man mener i Kapisillit, hvad vi mener i Nuuk. Hvornår får vi selv egentlig viden? Hvordan kan vi sikre dette? KK der findes jordfaste fortidsminder. Der er desuden fast regler i forhold til hvor langt fra eventuelle fund en aktivitet må finde sted, samt hvilke fortidsminder der betragtes som fredede. Disse regler vil også gælde for London Mining i anlægs- og driftsfasen. Det er for at give tilhørerne den frihed til at komme med deres egne input uden styring. Det er rigtigt at Grønland har brug for nye væksterhverv, da fiskeriet ikke alene kan sikre vores økonomiske fundament for en velfærdsstat. Der bliver færre hænder til at forsøge de ældre, børn og unge og andre som ikke er på arbejdsmarkedet. Vi er ikke et land med en bred flerstrenget økonomisk struktur og vi behøver udviklingen af nye erhverv hvis vi forsat ønsker at udbygge vores uddannelsestilbud til vore unge, bedre sundhedsvæsen, styrkelse af indsatsen overfor udsatte grupper o.s.v. Selvfølgelig har det en pris intet er gratis her i verden. Men vi grønlændere har en stærk kulturel identitet. Det har vi allerede bevist. Det er rigtigt at det er vigtigt at borgerne møder op til borgermøder hvor vigtigt emner for vores samfunds fremtid er på dagsordenen. Borgermøder kan være af oplysende karakter, være debat møder eller som disse borgermøder her i forbindelsen med høringsprocessen for London Minings Isua projekt, hvor fokus også har været på at få borgerne til fremkomme med deres bekymringer og forventninger. De fire borgermøder her er en del af høringsprocessen og referaterne fra møderne vil være en del af det materiale som lægges op til Naalakkersuisut sammen med det øvrige materiale. London Mining har afholdt en række informationsmøder vedr. deres jernprojektet og i november 2011 åbnede et informationskontor her i byen, hvor borgere og andre interesserede har kunnet skaffe sig oplysninger om projektet. Endvidere har London Mining en hjemmeside, hvor der er information og materiale på grønlandsk såvel som på dansk og engelsk. Derudover har der været vist mineralfilm på KNR hvor også Isua projektet blev omtalt. Endelig har pressen både i aviser som i TV 16

17 36 Der blev nævnt fiskeri, denne er i Danmark, vi har fiskere iblandt os i gruppen, de beskrev hvor meget omsætningen samtidig med dette er i Danmark sammenlignet med omsætningen her i landet. Også her, hvordan får vi opretholdt viden om råstofområdet her i landet? omtalt projektet og forskellige aspekter ved det gennem det sidste års tid. Der har været gode muligheder for at få viden om projektet og stille spørgsmål. London Mining har afholdt informationsmøde i Kapisillit. Yderligere har Grontmij været i Kapisillit og foretaget interviews og afholdt møder som en del af VSB processen. Resultatet af disse aktiviteter fremgår af VSBrapporten. Fiskeriet i Danmark har siden 1960 erne gennemgået store omvæltninger. Fiskeriet var tidligere et vigtigt erhverv for dele af Danmark. Det er i midlertidig længe siden. Der er kun meget få egentlige fiskerihavne tilbage. En sådan omlægning af et erhverv koster arbejdspladser. Men de kvalifikationer som mange af disse arbejdere havde, viste sig alligevel at være anvendelige i andre erhverv nye erhverv i Danmark - som f.eks. etablering og vedligeholdelse af havvindmølleparker og jobs i udbygningen af den olieindustri der fulgte i kølvandet på de danske fund af olie i Nordsøen. Der sker omlægninger i den grønlandske fiskeriindustri og reduktioner af f.eks. rejekvoterne. Det vil koste arbejdspladser men Cairns efterforskningsboringer viste at der vil være brug for kvalifikationer som vores fiskere besidder. Men det kræver selvfølgelig også at vi er parate til at tage imod de udfordringer som løsningen af nye opgaver kræver. 37 Samtidig hermed blev også nævnt Århus Universitet, at denne ifølge en ny aftale vedrørende råstofområdet, skal være videnscenter, det er forunderligt at denne ikke er her i landet. Udviklingen af råstofområdet er nyt for os men vi er aktive i kortlægningen af vores lands råstoffer, vi følger markedsudviklingen indenfor råstoffer og industrien som helhed, vi har uddannelser rettet mod råstofsektoren, blandt andet en nye minesvends uddannelse på Råstofskolen i Sisimiut. DCE det tidligere DMU er rigtig nok placeret ved Århus Universitet og det er rigtig nok at forskerene på dette videnscenter har indgået en aftale vedrørende råstofområdet men det er en aftale der fokuserer på at Råstofdirektoratet kan trække på DCE s ekspertise indenfor miljø i forbindelse med gennemgang af råstofprojekters ansøgningsmateriale. DCE besidder nogle faglige ekspertiser indenfor miljø og naturforhold 17

18 38 Også har man bemærket at råstoflovens formål, som man har beskrevet, skal give øget beskæftigelse her i landet. Det blev fremlagt her nu til aften. På den anden side arbejder departementet med et lovforslag, hvor der vil blive etableret såkaldte storskalaprojekter til mere end milliard kroner med mulighed for billig udenlandsk arbejdskraft. Det sætter man spørgsmålstegn ved, hvad er korrekt? 39 Skal vi skabe beskæftigelse eller skal vi have billig arbejdskraft fra andre lande? 40 Til sidst har man bemærket, at flere spørgsmål der blev fremlagt ved sidste møde ikke er blevet som ikke er til stede i Grønland. Der er i 2011 indgået en aftale med DCE om at der sker en vidensoverførsel til Grønlands Naturinstitut, således Grønlands Naturinstitut efterhånden kan overtage opgaver fra DCE. Det er vigtigt at holde forhold vedrørende arbejdskraft i anlægsfase og i produktionsfase adskilt. Det er rigtigt at der i råstofloven er indskrevet at råstofaktiviteter/projekter skal anvende grønlandsk arbejdskraft og grønlandske virksomheder i videst muligt omfang Det er på sigt hensigten at grønlandske arbejdstagere skal udføre arbejde på projekterne. Dette vil være i driftsfasen hvor arbejdet vil være vedvarende. Der vil i forbindelse med bygge- og anlægsarbejdet være mulighed for at udbyde projekterne på særlige vilkår, som er opstillet i Storskalaloven, som bliver behandlet på efterårssamlingen Disse særlige vilkår vil kun gælde for bygge- og anlægsprojekterne omfattet af loven. I anlægsperioden vil projektet have behov for en varierende arbejdskraft fra Grønland kan ikke afse så stor en del af sin arbejdsstyrke indenfor anlægssektoren. Derfor vil der være behov for at indføre udenlandsk arbejdskraft. London Minings anlægsomkostninger vil være langt over 1 milliard kr. og derfor være et storskalaprojekt. Selvom der bliver tale om et større antal udenlandske arbejdere der vil arbejde med anlægsopgaverne, vil der også være en lang række af opgaver som vil blive udført af grønlandske virksomheder og grønlandsk arbejdskraft. Udviklingen af råstofsektoren er tænkt som et nyt væksterhverv som ved omlægningen indenfor fiskerierhvervet kan aftage frigjort arbejdskraft herfra. Endvidere vil udviklingen indenfor råstofsektoren kunne skabe job til vores arbejdsløse. Imidlertid besidder vores arbejdsstyrke ikke alle de kvalifikationer som en udviklende råstofsektor vil efterspørge, hvorfor der vil være behov for tilkaldt arbejdskraft. Endvidere vil der ved større projekter hvor der vil finde omfattende infrastrukturanlæg være behov for udefrakommende arbejdskraft. Men samarbejdsaftalen (IBA-aftalen) vil være med til at styrke og sikre grønlandsk deltagelse i løsning af opgaverne. For at kunne besvare alle spørgsmål grundigt og tilfredsstillende på borgermøderne, vil der skulle sættes meget tid af til dette. Det er derfor 18

19 besvaret fra råstofdirektoratets repræsentant, at besvarelsen ikke er tilfredsstillende Spørgsmål Gruppe V 41 Hvornår vil man besvare ansøgningen? Ja eller nej. Vi må helt sikkert kunne regne med et svar. 42 Og når vi skal tænke på denne høringsmetode, så mange embedsmænd er til stede og så mange borgere er til stede, vil vi gerne opfordre eller anbefale og spørge Naalakkersuisut eller direktoratet, at borgere bør få mulighed for afstemning, da jeg mener at de bør udtrykke deres mening med ja eller nej, da de vil være mere betryggende når man kan se om flertallet vil sige nej, så vi kan vide om samfundet er klar eller vil sige nej, så det ikke er sådan at det kun er Naalakkersuisut der tager ansvaret nu. Det vil vi gerne vide, spørgsmålet og opfordringen ønskes redegjort klart ved næste høringsmøde. 43 I vores drøftelser i gruppen blev også drøftet at forholdene bliver som i gamle dage, hvor grønlændere bliver tilskuere, hvor det fra det offentliges side stort set har givet tilladelse, hvor det bliver hastet igennem og man ikke kan sige nej, og at disse store selskaber er kommet frem uden man kan sige nej, som om grønlændere bliver overlistet ved at bruge meget kort tid, det blev også blevet besluttet, at besvarelser af spørgsmål vil blive foretaget skriftligt. Fordelen herved er bl.a. at der vil blive givet en mere grundig og sammenhængende besvarelse, og at borgerne kan få udleveret svarene og læse de besvarelser som har interesse for den enkelte. Det er Naalakkersuisut der skal tage den endelige beslutning. Hvornår dette sker er endnu uvist det kommer til at afhænge af hvornår selskabet har afgivet deres svar på høringsmaterialet og indsendt de endelige versioner af VVM en og VSB en. Derefter vil der foregå en myndighedsbehandling før materialet vil blive lagt op til Naalakkersuisut. Offentligheden vil naturligvis blive informeret så snart Naalakkersuisut har truffet en beslutning. Det er Naalakkersuisut der beslutter hvorvidt projektet skal godkendes eller ej. Efter høringsfasen er afsluttet, skal London Mining udarbejde endelige VVM- og VSB-redegørelser som danner grundlaget for om Naalakkersuisut finder at projektet er samfundsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt. Det vil være Naalakkersuisut, der tager stilling til hvorvidt der skal gives tilladelse til et storskalaprojekt. Der vil ikke blive tale om valg. Hver borger må gøre sin stemme gældende ved valg til Inatsisartut. Vi skal huske at vi grønlændere som det eneste oprindelige folk i verden har fået fuld kontrol over vores land og dets ressourcer levende som ikke-levende - og vi har en demokratisk folkevalgt regering der repræsenterer landets befolkning og som er bemyndiget til på befolkningens vegne til at tage beslutninger vedrørende landets fremtid og daglige virke. Hvad angår processen så har den været lang selskabet har gennem flere år foretaget undersøgelser og været i dialog med forskellige interessenter 19

20 drøftet at man føler sig undertrykt og er tilskuer. 44 En af bekymringerne: Er det vores land der styrer det der sker nu eller bliver vi styret? Har vi lov til at sige nej eller sker der et eller andet hvor vi ikke kan sige nej? Det kan mærkes at borgerne er bekymrede. 45 Det blev også drøftet at invitationer til informationsmøder sker med for kort varsel. og borgerne på forskellig vis og i flere år har der jævnligt været omtale i pressen og andre steder af projektet. Det er klart at Naalakkersuisut ikke ønsker at vi grønlændere skal blive tilskuere Naalakkersuisut ønsker at vi grønlændere er aktive, deltager i debatten, ser muligheder og at vi griber dem. Vi ønsker heller ikke tilstande som i visse rige oliestater hvor pengene strømmer ind, men befolkningen selv er ikke rigtig med. Naalakkersuisut finder at det er vigtigt at vi er med som beslutningstagere, som arbejdskraft direkte eller via vores lokale virksomheder. Se besvarelsen af de forrige 2 spørgsmål. London Mining har i 2012 afholdt en række offentlige informationsmøder (7 møder). Alle møder har været annonceret i lokalt tv og i aviser. De 7 informationsmøder er afholdt i tillæg til den række af møder og konsultationer, workshops og interviews, med involvering af lokal befolkning, der har fundet sted i forbindelse med VSB-processen. Derudover har London Mining haft et informationskontor åbent siden februar 2012, hvor man som borger kan henvende sig og få information om projektet. Informationskontoret er åbent de fleste hverdage. Hvad angår borgermøderne så finder de sted i forbindelse med selve høringsprocessen. Da det altid er svært helt at forudsige hvornår et selskab er parat til at indlevere deres ansøgning med tilhørende materiale kan der ikke annonceres før materialet er sendt i høring. Derefter skal borgerne have mulighed for at se på materialet inden høringsmøderne starter. Naalakkersuisut udsendte den 8. august 2012 en pressemeddelelse om, at ansøgningen fra London Mining kunne forventes indenfor få dage, ligesom en tidsplan for de 4 borgermøder blev annonceret, herunder det første borgermøde den 27. august Så også er kulturen meget anderledes, kineserne har Alle kontrakter med leverandører sker gennem en international 20