Teknikker til forædling af frø
|
|
- Nora Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teknikker til forædling af frø Temamøde i Økologisk Landsforening 7/ Hans Henrik Kampmann VEGINOVA IVS
2 Rytmen i et forædlingsprojekt Analysere markedet og markeds trends Analysere hvad der er muligt: Genetisk - finde egenskaber, sorter, gen-banker etc. Teknisk og økonomisk hvad har vi til rådighed genetik, ressourcer, tid Opsætte realistiske mål for programmet Lav produkt profil beslut hvad fokus skal være Design program Valg af forædlingsteknikker - først til mølle, minimum omkostninger og maximum effekt Styr på jura en og etikken patenter, rettigheder, udgangsmateriale, Tilpas løbende til ændrede forudsætninger Identificér potentielle sorter, test dem, markedsfør dem
3 Forædlingsteknikker, generelt Teknikker til at kombinere naturlige egenskaber (eng.: Native Traits ) Klassisk krydsningsforædling Artskrydsninger, herunder brug af embryo rescue Teknikker til at renavle forældre linjer og sorter Klassisk selvbestøvning, indavl Dobbelte haploider DNA-markør baseret fixering Teknikker til bedre selektion Stress-test, udsætte for stress sygdomme, insekter, varme/kulde etc Selektion ved brug af DNA-markører Teknikker til at lave F1-hybrider Emaskulering, håndbestøvning Selvinkompatibilitet, andet Han-sterilitet NMS, CMS Teknikker til at frembringe nye egenskaber der ikke kan findes naturligt Mutationsforædling, GMO
4 Teknikker til at kombinere naturlige egenskaber ( Native traits ) Klassisk krydsningsforædling Stadig den alt-dominerende basis i planteforædling Brugt målrettet siden Mendel s opdagelser af arveligheds reglerne Anvendes overalt og stort set uændret Artskrydsninger, herunder brug af embryo rescue og kromosomfordobling Mange naturlige egenskaber er hentet fra nært beslægtede arter Nogen gange kræves det, at det befrugtede embryo udtages og dyrkes i vævskultur Nogen gange kræves fordobling af kromosomer med kemikalier for at gennemføre fortsatte krydsninger og overførsel af den ønskede egenskab Alle ovenstående teknikker er lovlige i henhold til EU lovgivning og ingen er under kritik fra NGO er
5 Teknikker til at renavle forældrelinjer og sorter Klassisk selvbestøvning, indavl Fortsat selvbestøvning indavl fører til rene forældrelinjer og dermed til hybrid sorter. Dette er langt den mest anvendte teknik til frembringelse af rene forældre linjer Dobbelt haploider (se figur) I flere og flere arter anvendes teknikken dobbelt haploider. Herved opnås helt rene linjer på kort tid Dobbelt haploider giver en tidsgevinst og kan frembringe rene forældrelinjer hurtigt. Men teknikken giver begrænset ny variation. Den anvendes mest ved kopiering af eksisterende sorter I nogle vigtige arter benyttes teknikken rutinemæssigt: Peber, agurk, Brassica, løg, porre, DNA-markør baseret fixering (se figur) Brugen af DNA-markører i grønsagsforædling er eksploderet de senere år DNA markører bruges til at fixere de vigtigste egenskaber og til hurtig renavling af linjer og til at kikke efter nye kombinationer af egenskaber Alle ovenstående teknikker er fuldt lovlige i henhold til EU lovgivningen og ingen er under kritik fra NGO er DNA teknikker er fremhævet af Greenpeace som fuldt acceptabelt og anbefales som en erstatning for GMO
6 Dobbelt haploid teknik
7 INCO_071 TOM INCO_101 TOM INCO_102 TOM INCO_103 TOM INCO_111 TOM INCO_112 TOM INCO_113 TOM INCO_114 TOM INCO_115 TOM INCO_011 TOM INCO_121 TOM INCO_122 TOM INCO_123 TOM INCO_124 TOM INCO_012 TOM INCO_013 TOM INCO_014 TOM INCO_015 TOM INCO_021 TOM INCO_022 TOM INCO_023 TOM INCO_031 TOM INCO_032 TOM INCO_033 TOM INCO_034 TOM INCO_041 TOM INCO_042 TOM INCO_043 TOM INCO_044 TOM INCO_045 TOM INCO_051 TOM INCO_052 TOM INCO_053 TOM INCO_054 TOM INCO_055 TOM INCO_061 TOM INCO_062 TOM INCO_063 TOM INCO_072 TOM INCO_073 TOM INCO_081 TOM INCO_082 TOM INCO_083 TOM INCO_084 TOM INCO_085 TOM INCO_091 TOM INCO_092 TOM INCO_093 TOM DNA til renavling Forskellige markører Plante Renhed B B B A A B B B B B A A A B A A A B B A A A B A B A B B A B B A A B B B A A B A B A A A A A A A 100% H B B A H A A A A B H H B H B A H B H H B A B B A A H H H B B A A B A B A B H B B A A H B A A H 63% H B B A H A A A A B H H B H B A H B H H B A B B A A H H H B B A A B A B A B H B B A A H H A A H 62% H B B A H A A A A B H H B H B A H B H H B A B B A A H H H B B A A B A B A B H B B A A H B A A H 63% H B B A H A A A A B H H B H B A H B H H B A B B A A H H H B B A A B A B A B H B B A A H B A A H 63% H B B A A A A A A B B A B A B A H B B A B A B B A A A H H B B A A B A B A B H B B A A H B A A H 68% H B B A H A A A A B H H B A B A A B H H B A B B A A B B H B B A A B A B A B H B B A A H H A A H 65% B? B B B B B B B B A B B B A A B B B A B A H B A A B B A A A A A B B B A A A B A B A B A A A B 98% B? B A A A A A A A B A B B A A B B H H B B H B H A B B A A B A A B B A B B B B B B A B A B B A 90% B? B A H A A A A A B A B B A B H B B A B B H A B A B B A A B A A B B A B B B A H B A B A B B A 90% A gen A; B gen B, H heterozygot uren Konklusion Plante 1 er genetisk ren og kan være en forældre linje
8 Teknikker til bedre selektion Stress-test, udsætte for stress sygdomme, varme/kulde etc Traditionelt er vigtige egenskaber blevet selekteret i stress tests Sygdoms- og insekt-resistens er selekteret ved smitning med skadevolderne Tolerance mod stress kulde/varme/tørke etc. er udvalgt i specielle stress-tests Selektion af egenskaber med DNA-markører Ved at sammenligne nedarvningen af stress-resistens med nedarvningen af DNA markører kan man finde de DNA-markører, der kan påvise egenskaben Se figur med resistens-markør association DNA markører bruges i stærkt stigende omfang til påvisning af stress-resistens i alle de vigtige arter Begge ovenstående teknikker er lovlige i henhold til EU lovgivning og ikke under kritik fra NGO er DNA teknikker er fremhævet af Greenpeace som fuldt acceptabelt og anbefales som en erstatning for GMO
9 Selektion med DNA-markører
10 Teknikker til at lave frø af F1-hybrider Traditionel emaskulering, håndbestøvning Benyttet i de store arter tomat,agurk, peber, vandmelon, melon, aubergine Selvinkompatibilitet (planten genkender eget pollen og afviser det) Historisk brugt til hybrider i Brassica-familien Han-sterilitet NMS/GMS, CMS NMS/GMS (genet for han-sterilitet sidder i Nukleus og moder-linjen formeres vegetativt) Er benyttet i bl.a. peber og porre Naturlig CMS (gen for han-sterilitet sidder i mitokondrierne i celle cytoplasmaet (se figur) Er benyttet i bl.a. gulerod og løg Celle fusioneret CMS (se figur) Naturligt forekommende CMS er forbedret gennem cellefusion Teknikken benyttes i de fleste moderne sorter af Brassica og Cikorie - kun i disse to arter Ovenstående teknikker er alle fuldt lovlige i henhold til EU-lovgivningen. Teknikken cellefusioneret CMS er under kritik fra NGO er og Producent sammenslutninger
11 CMS forklaring Frøproduktion, hvidkål Han steril Han fertil DNA
12 Celle fusioneret CMS Celle fusion Radis mitochondrier + Brassica kloroplaster og kerne
13 Celle fusioneret CMS i Brassica, historie Mangel på egnede CMS-kilder i Brassica betød, at man benyttede cellefusioner til at forbedre de eksisterende kilder Den cellefusion der skaber artshybriden med Radis mitokondrier og Brassica kerne og kloroplaster er lavet i 1987 Patenteret d. 14/ , GB af Zaadunie (=Syngenta) Første patent indenfor grønsagsforædling Basis for al moderne brug af CMS i Brassica Lovligt i henhold til EU lovgivning og fremhævet i EU regulativet EC 834/2007 der vedrører økologisk produktion som i fuld overensstemmelse hermed I EU-lovgivningen sidestilles cellefusion ikke med GMO De senere år stigende kritik af brug af sorter fra cellefusion i økologisk/biodynamisk produktion 4 tyske økologiske producent organisationer (Demeter, Bioland, Naturland, IFOAM) har forbudt brugen af Brassica-sorter med CMS fra cellefusion Hovedargument er at cellens integritet tabes ved fusionen Alle gener er naturlige, men teknikken er ikke naturlig
14 Cellefusioneret CMS i Cikorie, historie Forædlerne kunne ikke finde egnede CMS-cytoplasmaer i Cikorie (julesalat, cikorie salat (Endivie), radicchio, industriel cikorie (bruges til inulin produktion og kaffe erstatning) Et godt CMS cytoplasma eksisterer i Solsikke, men disse to arter kan i praksis ikke krydses naturligt - derfor valgtes cellefusion I 1990 lykkedes det den franske forsknings institution INRA at overføre CMS fra solsikke til Cikorie ved protoplastfusion Dette CMS cytoplasma blev udbredt og benyttes i dag i mange sorter af cikorie salat og julesalat
15 Cellefusioneret CMS og EU s GMO lovgivning EU Direktivet 2001/18/EC er basis for GMO lovgivningen Cellefusionerede CMS kilder falder under dette direktiv, men er undtaget for godkendelse: Teksten i direktivet vedr. cellefusioner: Exemptions 1. This Directive shall not apply to organisms obtained through the techniques of genetic modification listed in Annex I B. ANNEX I B TECHNIQUES REFERRED TO IN ARTICLE 3 Techniques/methods of genetic modification yielding organisms to be excluded from the Directive, on the condition that they do not involve the use of recombinant nucleic acid molecules or genetically modified organisms other than those produced by one or more of the techniques/methods listed below are: (1) mutagenesis, (2) cell fusion (including protoplast fusion) of plant cells or organisms which can exchange genetic material through traditional breeding methods.
16 Dilemmaet NATURLIG NON-GMO MANIPULERET GMO GRÆNSE CELLEFUSIONERET CMS IKKE GODKENDELSESPLIGTIG GODKENDELSESPLIGTIG CELLEFUSIONERET CMS = IKKE GODKENDELSESPLIGTIG GMO
17 Teknikker til at frembringe helt nye egenskaber Eco-tilling - mutationsforædling Præcise DNA metoder bruges til at lede efter interessante naturlige mutationer i meget store naturlige populationer, et vækstområde Tilling - mutationsforædling Mutations populationer opnået gennem bestråling eller mutagene kemikalier screenes for interessante mutationer ved hjælp af DNA diagnosticering Resultaterne af kunstige mutationer har været stærkt begrænsede indenfor grønsagsforædling Udviklingen indenfor meget præcis DNA diagnosticering af interessante mutationer kan ændre dette, det er et område i stor vækst Teknikker som f.eks. Talens, KeyBase ODM, CRISPr er under hastig udvikling GMO bioteknologisk overførsel af gener Cis-genetics bioteknologisk overførsel af naturlige gener mellem individer der kan krydse Trans-genetics overførsel mellem individer der ikke kan krydse, inklusive kunstige gener Mutations teknikker er pt under overvejelse i EU-systemet for deres lovmæssige status GMO-teknikker er underkastet en streng EU-lovgivning og pt ikke benyttet i grønsagsforædling. Der er en enkelt GMO majs-sort der er godkendt i EU
18 Hvordan kan økologer vælge forædlingsteknologi? Nogle af de pt benyttede og fuldt lovlige planteforædlingsteknikker udfordrer grundtanken bag Økologien GMO, diskussion siden 90 erne pt. ikke relevant i grønsagsforædling i EU CMS fra celle-fusion, diskussion de senere år Inducerede mutationer, diskussionen er kun ved at starte Som økologisk producent eller producent organisation må man deltage i diskussionen Et nej til en teknik kan betyde, at man mister adgang til nogle af de mest moderne sorter og dermed konkurrence evne og rentabilitet Der er igangværende initiativer til egentlig økologisk forædling (ex. Louis Bolk Instituttet) - dog pt. mest industrielle afgrøder - Eurpean Consortium for Organic Plant breeding arbejder med regler for økologisk forædling Økologisk grønsags produktion har markeds power nok til at efterspørge forædling, der følger 100% økologiske godkendte principper De større frøfirmaer er meget profitable og kunne godt have 100% økologisk baseret forædling som en del af deres strategi Mærkning af problematiske sorter..?
DANSKE SORTSEJERE. DanSeed 2018
DANSKE SORTSEJERE DanSeed 2018 VINTERHVEDE UDSÆDS-SITUATION Certificeret 74.935 tons i efteråret 2017 (82% ift. 2015 og 2016) Med et anslået areal på 460.000 ha svarer dette til 162 kg/ha mod 141
Læs mereGMO hvad kan teknologien i dag
GMO hvad kan teknologien i dag IDA 23. november 2017 GMO, hvad og hvor meget bliver dyrket? Af Bruno Sander Nielsen Landbrug & Fødevarer Hvad er en GMO? genetisk modificeret organisme (GMO) : en organisme,
Læs mereNye og traditionelle metoder i planteforædling. Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016
Nye og traditionelle metoder i planteforædling Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016 12-10-2016 2 Traditionel forædling Vælge forældrene Krydse forældrene Selektere
Læs mereFremtidens IP-beskyttelse inden for planter: UPOV eller patenter? Birger Eriksen, Sammenslutningen af Danske Sortsejere
Fremtidens IP-beskyttelse inden for planter: UPOV eller patenter? Birger Eriksen, Sammenslutningen af Danske Sortsejere intellectual property rights intellectual property rights NOAH postulat fremsat dec.
Læs mereFokus på frugtbare frø
Fokus på frugtbare frø Informationsbrev om frøtyper til det økologiske og biodynamiske jordbrug og konsekvenser af forskellige forædlingsteknikker på kort og længere sigt. Udgivet af Projekt Frugtbare
Læs merePlan for undervisning i bioteknologi (15 moduler) Af Ida Thingstrup (Biologi og Bioteknologi), Roskilde Gymnasium
Plan for undervisning i bioteknologi (15 moduler) Af Ida Thingstrup (Biologi og Bioteknologi), Roskilde Gymnasium Emne Lektier ets indhold/aktiviteter 1 Forhåndskendskab Introduktion 1. Forforståelse,
Læs mereKartoflens genetiske puslespil
Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar
Læs mereØkologisk planteforædling
Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning
Læs mereAnvendelse af DNA markører i planteforædlingen
Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling
Læs mereAvl på honningbier det genetiske grundlag I
Avl på honningbier det genetiske grundlag I Egenskaber ved alle levende væsner bestemmes af 2 ting: Arv Miljø Grundlaget for alt avlsarbejde er at mange egenskaber nedarves. Hvad er arv og hvad er miljø
Læs mereKvægavlens teoretiske grundlag
Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0815 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Den 25. januar 2008 FVM 493 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag
Læs mereFiBLDOSSIER. Teknikker til planteforædling. En vurdering for den økologiske planteforædling. Dansk udgave 2005. FiBL Dossier nr.
FiBL Dossier nr. 2, 2001 Dansk udgave 2005 FiBLDOSSIER Teknikker til planteforædling En vurdering for den økologiske planteforædling I samarbejde med: Kolofon Redaktør: Research Institute of Organic Agriculture
Læs mereKan forædlingen redde frøproduktionen, hvis pesticiderne forsvinder? Rasmus L. Hjortshøj Vinterbyg forædler 06/01/2018
Kan forædlingen redde frøproduktionen, hvis pesticiderne forsvinder? Rasmus L. Hjortshøj Vinterbyg forædler 06/01/2018 1 Udgangspunktet Rammerne for kommerciel forædling. Værktøjerne Hvilke metoder er
Læs mereBønnevægt Side 1. tabel 1: bønnevægte fra Johannsens rene linie 13 (forældrevægt= 0,375 g) 0,40-0,45 0,35-0,40
Bønnevægt Side 1 Baggrund Mange væsentlige egenskaber hos organismer bestemmes af en kombination af et stort antal gener og en miljøpåvirkning af den samlede geneffekt. Eksempler herpå er størrelse og
Læs mereDiskussionspapirer udarbejdet af Landbrugsstyrelsen til temadagen den 30. januar 2018
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 543 Offentligt BILAG B J.nr. 18-1516-000017 Ref. MORSTO, NAAN, LBO Den 7. juni 2018 Diskussionspapirer udarbejdet af Landbrugsstyrelsen til temadagen
Læs mereNye sorter med resistens mod kålbrok Plantekongres Herning 14.1, 2014
Nye sorter med resistens mod kålbrok Plantekongres Herning 14.1, 2014 Finn Holmgaard Jensen Norddeutsche Pflanzenzucht (NPZ) (Elke Diederichsen, FUB & Martin Frauen,NPZ) Kålbrok i europæisk rapsdyrkning
Læs mereHvad er cisgenese, og hvad er mulighederne
Hvad er cisgenese, og hvad er mulighederne Preben Bach Holm Institut for Molekylærbiologi og Genetik Science and Technology, Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse Plantekongres
Læs mere1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer
Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2016/2017, eksamen december 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereGMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer
GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler
Læs mereIntroduktion til patenter Patent på planter EPO Board of Appeal afgørelser
Introduktion til patenter Patent på planter EPO Board of Appeal afgørelser Flemming Kønig Mejl Mette Korsholm Politik & Jura, Patent og Varemærkestyrelsen 1 Hvad er en opfindelse? En teknisk anvisning,
Læs merePlanter i petriskåle
Planter i petriskåle Kloning, halvering og fordobling af antallet af kromosomer, udskiftning af organeller og gensplejsning er eksempler på bioteknologiske metoder, der forudsætter, at man kan dyrke plantevæv
Læs mere1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer
Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereNaturlige og naturidentiske GMO-produkter og GMO teknologier
Naturlige og naturidentiske GMO-produkter og GMO teknologier Finn Okkels, Actabio ApS Er gensplejsning og overførsel af gener mellem fjerntstående arter unaturligt? Et nyt individ dannes ud fra lige mange
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./departementet 3.1/2.1 Sagsnr.: 8674 Den 28. januar 2011 FVM 857 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens
Læs mereDNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen
DN og stamtræer Kan vi se skoven for bar træer? 11 Ole Seberg, professor*, oles@snm.ku.dk Gitte Petersen, professor*, gittep@snm.ku.dk * otanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum Københavns
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2017 Institution KBH SYD, HF & VUC, Hvidovre afd. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi
Læs merePlanter som basis for farver i fødevareproduktion
Planter som basis for farver i fødevareproduktion Søren K. Rasmussen Sektion for Plante- og Jordvidenskab Molekylær Planteforædling 54 Naturlige farver fra planter i fødevarer Plantekongres 2016, Herning,
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs mereCookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012
Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens
Læs mereEksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015
Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere
Læs mereØkologisk sortsudvikling Vårbyg. Lene Krusell Vårbyg forædler
Økologisk sortsudvikling Vårbyg Lene Krusell Vårbyg forædler 1 Udbytte Udbytte Udbytte Biotisk - sygdomme Abiotisk stress Generelle forædlingsmål Foder Malt Brød Stråstyrke Tidlighed Væksttyper 2 Forædling
Læs mereFordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter
Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-24-02970/Dep. sagsnr. 12522 Den 10. november 2011 FVM 955 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag
Læs mereEU-domstolens afgørelse om mutagense-teknikker
EU-domstolens afgørelse om mutagense-teknikker 19. marts 2019 DanSeed Kobæk Strand Konferencecenter Morten Storgaard EU-domstolens afgørelse om mutagenseteknikker Indhold Sagen kort EU-domstolens afgørelse
Læs mereIntroduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: Statusrapport 2011
Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Statusrapport 2011 Ansøger: Landbrugets Kartoffelfond Grindstedvej 55 7184 Vandel
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereRecessiv (vigende) arvegang
10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;
Læs mereATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.
ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.
Læs mereGMO. - regler og godkendelse. GMO konference 2011. Danmarks Landboungdom. Af Bruno Sander Nielsen
GMO - regler og godkendelse GMO konference 2011 Danmarks Landboungdom Af Bruno Sander Nielsen GMO er gennemreguleret Der må i EU ikke markedsføres en GMO eller produkter produceret herfra med mindre der
Læs mereForædling for Virus Y resistens Statusrapport for 2011
Forædling for Virus Y resistens 2011-2014. Statusrapport for 2011 Ansøger og projektansvarlig. a. navn og adresse på institution / virksomhed: LKF, Grindstedvej 55, 7184 Vandel b. web-adresse: www/lkfvandel.dk
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den
Læs mereCertificate No.: GMO - Detection of 35S promotor, nptii Gen, NOS/NPTII modification
1/2 GeneScan Eurofins GeneScan GmbH, Engesserstr. 4, D - 79108 Freiburg Syngenta Flowers Mr. Joost Kos Westeinde 62 P.O Box 2 1600AA Enkhuizen Niederlande Eurofins GeneScan GmbH Engesserstr. 4, D-79108
Læs mereDen genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler
Læs mereFAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS
FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS SKM2012.64.SR FORRETNINGSSTED I LUXEMBOURG En dansk udbyder af internet-spil ønsker at etablere et fast forretningssted i Luxembourg: Scenarier:
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-24-02581/Dep. sagsnr. 12523 Den 10. november 2011 FVM 954 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V planter@naturerhverv.dk 27. maj 2013 Bemærkninger til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og markedsføring af
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene
Læs mereScenarios for co-existence of genetically modified, conventional and organic crops in European agriculture
Scenarios for coexistence of genetically modified, conventional and organic crops in European agriculture A synthesis report prepared by AnneKatrin Bock, Karine Lheureux, Monique LibeauDulos, Hans Nilsagård,
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs merePlanteproduktion i landbruget
1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 317 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 6. kontor / Sagsnr.: 2004-20-24-01595 Dep. sagsnr. 14890 Den 7. april 2009 FVM 649 NOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereDNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement
DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Januar 2018 KBH SYD, HF & VUC, Hvidovre afd. Hfe Biologi
Læs mereHvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02
Hvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02 det gør der heldigvis også. men større krav, højere pris og længere tid. Hvad koster
Læs mereAnvendelse af DNA markører i planteforædlingen. - genteknik uden GMO er. Gunter Backes Forskningscenter Risø
Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen - genteknik uden GMO er Gunter Backes Forskningscenter Risø Inddeling Hvad er molekylære markører? Hvordan kan man bruge dem? Konklusion Inddeling Hvad er
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i
Læs mereOMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL
OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL Peter Sandøe & Christian Gamborg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole www.bioethics.kvl.dk HVAD MENER ALMINDELIGE MENNESKER OM KVÆGAVL? Hvad mener almindelige mennesker
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for Fjern Bio C
Undervisningsbeskrivelse for Fjern Bio C Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2019 Institution Thy-Mors HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe-fjern
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution HF VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Karsten
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Jan Jun 2017 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Pernille Guyton
Læs mereMATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE
MATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE Morten Rasmussen SEMINAR: TIRSDAG 1. SEPTEMBER KL. 14.00 18.00, LITTERATURHUSET I OSLO Arrangør: Oikos Økologisk Norge, med støtte av Landbruksdirektoratet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014 Institution Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Marie Gottschalk
Læs mere1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring
1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereDebat: Hvad stiller vi op med mutanterne på marken?
Page 1 of 5 Debat: Hvad stiller vi op med mutanterne på marken? 6. maj 2018, Politiken, Sektion 2 (Debat), Side 3 (Debat), ELLEN Ø. ANDERSEN (TEKST) EMMA SEJERSEN (FOTO)..., 1190 ord, Id: e6bd4551 Debatmøde
Læs mereAvlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1
Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere
Læs mereKvægavl i fremtiden. - set med genetiske og etiske briller. Thomas Mark & Peter Sandøe. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Kvægavl i fremtiden - set med genetiske og etiske briller Thomas Mark & Peter Sandøe Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Oversigt Avlsmål og gennemførsel DNA-information Registreringer
Læs mereEksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013
Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Jørgen B. Bech Elever: 3 Eksamensform: - Spørgsmål trækkes - 24 min. forberedelse - 24 min. eksamination Spørgsmål 1: Spørgsmål 2:
Læs mereKommentarer til EU kommissionens forslag til Lovgivning om planteformeringsmateriale
NaturErhvervstyrelsen Center for Jordbrug Planter 27. maj 2013 Kommentarer til EU kommissionens forslag til Lovgivning om planteformeringsmateriale Økologisk Landsforening har gennemgået udkastet til forordning
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4
Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2018 Institution HF & VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer HF IN Biologi
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55
12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016, eksamen dec/jan 2015 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe
Læs mereØkologi og insekter? v/ Sybille Kyed, Landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening 8. Februar 2017 Dansk Insektnetværk, temadag
Økologi og insekter? v/ Sybille Kyed, Landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening 8. Februar 2017 Dansk Insektnetværk, temadag EU s økologiforordning 834/2007 2. Denne forordning gælder for følgende
Læs mereBilag. Bilag 1 Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab - Artikel 81 1
Bilag Bilag 1 Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab - Artikel 81 1 1. Alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og alle former for samordnet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Nanna Danneskiold-Samsøe
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2017 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2018-januar 2019 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi
Læs mereFORÆDLING I DAG. FORSKERENS TILGANG
FORÆDLING I DAG. FORSKERENS TILGANG Henrik Brinch-Pedersen Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse FORSKERENS TILGANG Opdage variation, som ikke er kendt. At afdække eksisterende men ikke udnyttet variation
Læs mereSpecial VFR. - ved flyvning til mindre flyveplads uden tårnkontrol som ligger indenfor en kontrolzone
Special VFR - ved flyvning til mindre flyveplads uden tårnkontrol som ligger indenfor en kontrolzone SERA.5005 Visual flight rules (a) Except when operating as a special VFR flight, VFR flights shall be
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 208 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 208 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 19. januar 2017 Sagsnummer: 2017-439./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01109/Dep. sagsnr. 12932 Den 8. december 2011 FVM 974 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag
Læs mereForslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den februar 2010.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 142 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 1. februar 2010 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereNaturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens.
Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. ne er de forskellige arvelige egenskaber og evner man får. Naturlig variation Man kan sammenligne det med en gruppe
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier
X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne
Læs mereElevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI
Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereDIAGNOSTISKE TEKNIKKER VED PGD (PGT) - MOLEKYLÆRBIOLOGI FOR LÆGER OG ANDRE
DIAGNOSTISKE TEKNIKKER VED PGD (PGT) - MOLEKYLÆRBIOLOGI FOR LÆGER OG ANDRE I N GE SØKILDE P E D E RSEN, K L I N I S K L A B ORATORIEGENETIKER, P H D AFSNIT FOR MOLEKYLÆR DIAGNOSTIK - AAUH PGT ARBEJDSGANG
Læs mereFisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk
Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et
Læs mereHøring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret
NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger
Læs mereOrientering og opdatering på økologiområdet
Orientering og opdatering på økologiområdet LMO Horsens. 8 april 2019 Peder Wood-Pedersen Økologiens Historie Fra private standarder til europæisk og dansk lov Startede med en ide om at bruge naturens
Læs mereEr implementering af 3R = Dyrevelfærd?
Er implementering af 3R = Dyrevelfærd? Dorte Bratbo Sørensen Det sundhedsvidenskabelige fakultet Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab 3R 3R Replace Reduce Refine Udfordringerne 3R Replace Reduce
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./ 3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-24-03184/Dep. sagsnr. 12817 Den 5. december 2011 FVM 967 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag
Læs mere(Farve)Genetik hos katte
Genetikserie del 4 (Farve)Genetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre [Wb ] / [ wb ] Wide band Indledningsvis må jeg sige, at dette gen endnu ikke er bekræftet eller fundet, men alle forhold
Læs mereChapter 14. Mendel & Genetics. AP Biology
Chapter 14. Mendel & Genetics Gregor Mendel Modern genetics began in the mid-1800s in an abbey garden, where a monk named Gregor Mendel documented inheritance in peas used experimental method used quantitative
Læs mere