Aarhus Universitet Business and Social Sciences. - HD 2. del - Finansiering - Afhandling. Basel III. Forfatter: Kristian Præstegaard.

Transkript

1 Aarhus Universitet Business and Social Sciences - HD 2. del - Finansiering - Afhandling Basel III Hvad betyder den øgede regulering for Jyske Bank A/S, den danske banksektor og det danske samfund. Forfatter: Kristian Præstegaard Foråret 2013 Vejleder: Christian Andersen 1

2 Indholdsfortenelse 1) Figurer: ) Bilagsbeskrivelse ) Executive summary ) Indledning: Problemformulering: Metode: Disponering: Afgrænsning: Kilder og kildekritik: ) Hvorfor Basel 3 regler? )Likviditetskrav Liquidity Coverage Ratio (LCR) Net Stable Funding Ratio (NSFR) ) Nationalbankens muligheder for at styrke likviditeten i danske banker ) Kapitalkrav Risikovægtede aktiver: Buffere: Gearing Modpartsrisiko og markedsdisciplin Implementering: ) Regulering i Danmark Bankpakker Tilsynsdiamanten Stresstest ) International regulering: Europæisk stresstest Systemisk vigtige institutioner Ratingbureauer ) Risiko mål for Danske banker Kreditrisiko: Markedsrisiko: Operationel risiko:

3 11.4 Likviditetsrisiko: Modelrisiko: Delkonklusion )Beskrivelse af Jyske Bank ) Kapitalanalyse Jyske Bank A/S: ) Likviditets- og rentegap analyse ) Solvens Internal Capital Genration Rate (ICGR) ) Jyske Bank og de resterende krav i Basel ) Jyske Banks rating: ) Jyske Banks muligheder for at forbedre sin Solvens Øge indtjeningen Aktieemission/udstedelse af perpetual obligationer Reducere risikovægtede aktiver ) Nødlidende bank Fusioner: Overtagelser: Konkurs: ) Jyske Bank og den danske regulering ) Risikomål i Jyske Bank Kreditrisiko: Markedsrisiko: Likviditetsrisiko: Operationelrisiko: Forretningsrisiko ) Basel 3 konsekvenser for Jyske Bank: Delkonklusion ) Konsekvenser ved indførsel af Basel 3 regler Basel 3 konsekvenser for banksektoren: Basel 3 konsekvenser for det danske samfund: Delkonklusion ) Konklusion ) Perspektivering:

4 26) Litteraturliste: ) Bilag ) Figurer: Figur 1 - Realkredit udlån Figur 2 - Lån og indskud i Nationalbanken Figur 3 - Basel 3 kapitalkrav Figur 4 - Bufferkrav Figur 5 - Opsparing af indtjening Figur 6 - Modcyklisk buffer Figur 7 - Tilsynsdiamanten Figur 8 - Udlånsratio Figur 9 - Bankers passiver Figur 10 - Basiskapital Jyske Bank A/S Figur 11 - Gap Analyse Figur 12 - Marginale gap Figur 13 - Rentegap Figur 14 - Solvens Jyske Bank A/S Figur 15 - Risikovægtede poster Jyske Bank A/S Figur 16 - Jyske Bank og Basel 3 krav Figur 17 - Scenario Solvensberegning Figur 18 - Ansatte i den finansielle sektor Figur 19 - Jyske Bank og Tilsynsdiamanten Figur 20 - Kreditrating Jyske Bank A/S Figur 21 - Modpartsrisiko Jyske Bank A/S Figur 22 - Markedsrisiko Jyske Bank A/S Figur 23 - Operationel risiko Jyske Bank A/S Figur 24 - Banker i Danmark Figur 25 - Egenkapitalforrentning for større danske banker Figur 26 - Rentemarginal for danske banker ) Bilagsbeskrivelse Bilag 1 viser beregningerne bag dollar gap analysen af Jyske Bank for 2011 og 2012 Bilag 2 viser beregninger bag rentefølsomhedsanalysen af Jyske Bank for 2011 Bilag 3 viser beregninger bag rentefølsomhedsanalysen af Jyske Bank for 2012 Bilag 4 viser beregningerne bag den nuværende solvens i Jyske Bank 4

5 Bilag 5 viser beregningerne bag analysen af Jyske Banks solvens i et tabs scenario Bilag 6 viser beregninger af Jyske Banks historiske solvens 3) Executive summary Basel 3 - What will the new Basel 3 rules and greater regulation mean for Jyske Bank A/S, the Danish banking sector and the Danish society. With this rapport I wanted to examine the greater influence of the new Basel 3 rules, and the general regulation of banks have had, and will have for the Danish banking sector, and society in general until the final implementation within the next decade. The new Basel 3 requirements and greater regulation will change the banking sector significantly, in terms of how we knew it in the period before the global recession that began in 2007/2008. The financial crisis in that periode, is the main reason for the stricter regulation is getting more strict. But when the banks role in society is so essential as it is, in order to ensure capital and liquidity to Danish society. I will examine how the new requirements ultimately affects the Danish economy. My method for doing this is to analyze how Jyske Bank is affected by the new requirements. Jyske Bank has been chosen because an analysis of Jyske Bank will provide a good picture, of what the rules mean for the general banking business in Denmark, as Jyske Bank is the largest Danish bank that only is exposed to the Danish market. Based on the results of the Jyske Bank analysis. It can then be assessed what these changes will mean for the sector in general and ultimately, the society as it is the sectors customers. My problem statement will be: Why and how are the Basel 3 rules made and what will the general regulation mean for the Danish banks. How is Jyske Bank A/S capital and solvency affected by the Basel 3 rules and the regulation? 5

6 What does the challenges and possible benefits from the Basel 3 rules mean for the Danish banking sector and the society in general? Why and how are the Basel 3 rules made and what do the general regulation mean for the Danish banks. The Basel 3 rules are made so that they will improve the economic situation and stability of the Danish banks, towards the implementation in This is done by demanding greater capital in the banks, and a greater short-and long-term liquidity that is easier assessable. The short term stabilization will come because the banks must meet a number of requirements, which primarily focus on liquidity and capital. Liquidity should be controlled by measurement of the key figures Liquidity Coverage Ratio and Net Stable Funding Ratio. Additional requirements are imposed to the composition of the solvency, and how much banks leverage their business. By these changes the overall risk in the banks will be lower because of a better capital structure, and more capital in relation to the loan portfolio. Greater demands for the Danish banks in form of international and national regulation is becoming increasingly more important for Danish banks, that is because the Danish banks are regulated by the Dansih Financial Supervisory, the Danish National Bank and the European Banking Authority. The increasing regulation from these units will help to stabilize the Danish banking sector, and minimize the risk so that Danish banks are better prepared for future financial crises. How is Jyske Bank A/S capital and solvency affected by the Basel 3 rules and the regulation? The analysis of Jyske Bank has shown that Jyske Bank has an excellent capital structure, that already complies with almost all of the expected Basel 3 rules. Sensitivity analysis of the financial situation, showed that the Bank will not be affected to a large extent, by changes in the market and that there is not a great need for funding in the near future. 6

7 Overall the new Basel 3 rules those not demand a big change in Jyske Banks capital structure. However, the greater capital to be used by banks in the future mean lower returns for shareholders. Further, the higher demand for capital by the Basel 3 rules might mean that it could be more expensive for Jyske Bank to obtain funding in the market. The analysis of Jyske Bank further showed that Jyske Bank is doing well compared to the national and international regulations, whit good test result for Jyske Bank proves. To further analyse how sensitive Jyske Bank is to capital losses, I created a loss scenario with great capital losses on Jyske Banks costumers. This scenario shows how Jyske Bank can improve their capital-related ratios in case of loss. This can be done by increasing the total earnings, issue shares or bonds, or reducing risk-weighted assets. All of these methods where a option for Jyske Bank so overall, the analysis provides a picture of Jyske Bank as a solid bank that is prepared to meet the future rules for major Danish banks. Additional Jyske Bank already comply with the Basel 3 requirements. However assuming that the Danish F1 loans can get a better rating than they have in the current Basel 3 rules, before the terms to liquidity in form of Liquidity Covered Ratio and Net Stable Funding Ratio can be met by Jyske Bank. What does the challenges and possible benefits from the Basel 3 rules mean for the Danish banking sector The analysis of what Basel 3 rules means for the Danish banks shows that in the years to come, there will be a significant battle for capital among the Danish banks because they all more or less need a better capital structure. Along with this there will be a tough competition for good customers between banks. This combination of lack of capital and fierce competition will mean that more banks have to give up there independency, and be forced to be acquired by another bank or be a part of merger. This will impact the Danish banking sector by creating fewer but larger banks. So overall, the Basel 3 rules and the increased regulation will in the long term reduce the risk for Danish banks in terms of running out of capital, and in that way better prepare them better for future financial crises. 7

8 What does the challenges and possible benefits from the Basel 3 rules mean for the Danish society in general The analysis of what Basel 3 rules mean for the Danish society, shows that there will be a greater difference for the Danish customers in terms of being a good credit rated customer, and a bad credit rated customer. Bargaining power will because of the higher demand for good customers be greater for them, and might result in lower prices. For the bad credit rated customers it will be significantly more difficult and expensive, to get a loan as this risk is weighted heavier for banks, and there capital structure. Basel 3 rules can also mean that there in the future not will be made F1 loans as these bonds, will not be included in banks liquidity structure as the Basel 3 rules are now. But in the longer term, the rules could mean a lower risk for the Danish society in the future financial crisis and recession, and ultimately lead to a greater confidence in the Danish banking sector from the Danish people. Writers perspektive Overall, I think the analysis provides a good indicator of how on how the coming Basel 3 rules will affect the Danish banks, and the Danish society in general. But there are many aspects that will influence what these rules are finally going to mean for Denmark, and to achieve a more valid result, it would require a more in-depth analysis of all Danish banks, and then a larger study of social consequences when banks respond to the Basel 3 rules. Another perspective on this task which can be further discussed is whether the time is right, to implement these more stringent requirements. After a financial crisis the society needs liquidity and capital to get growth back in the economy. This is prevented by the Basel 3 rules, as they impose the banks to keep the capital in the bank, and to make the credit policy more strict. In the long term, the countercyclical buffer, however, 8

9 helps to prevent this by making banks save up capital in good times and not in the economic bad times as now. 4) Indledning: Med denne afhandling vil jeg gerne undersøge, hvilken indflydelse de nye Basel 3 regler og den øgede regulering har haft, og får for Danmark i løbet af de kommende år frem til den endelige implementering. De nye Basel 3 krav vil ændre banksektoren markant i forhold til, hvordan vi kendte den i perioden før den globale recession, der begyndte i 2007/2008. Netop denne finansielle krise er grunden til, at Basel 3 reglerne indføres for at øge kontrollen med banksektoren. Disse regler bliver markant strengere end de nuværende regler, og kan derfor få stor betydning for bankerne. Da bankernes rolle i samfundet er så essentiel i forhold til at sikre kapital og likviditet til det danske samfund, vil jeg undersøge hvordan de nye krav i sidste ende påvirket samfundsøkonomien. Dette skal først gøres med en analyse af, hvordan Jyske Bank påvirkes af de nye krav. Jyske Bank er valgt fordi en analyse af Jyske Bank vil give et godt billede af, hvad reglerne betyder for den generelle bankforretning i Danmark, da Jyske Bank er den største danske bank der kun har eksponering mod det danske marked, og dermed er en god indikator for den samlede udvikling for den danske del af sektoren. Ud fra resultatet af Jyske Bank analysen kan det herefter analyseres og vurderes hvad disse ændringer kommer til at betyde for sektoren generelt og i sidste ende samfundet der er sektorens kunder. 4.1 Problemformulering: - Hvorfor og hvordan er Basel 3 reglerne sammensat og hvilken betydning har den øgede regulering for Jyske Bank? - Hvordan påvirkes Jyske Banks likviditet, kapital og solvens af de nye Basel 3 regler? - Hvad betyder, og hvilke udfordringer og evt. fordele giver reguleringen og Basel 3 reglerne den danske banksektor og yderligere samfundet generelt? 9

10 4.2 Metode: Opgaven er overordnet set delt i 3 hovedafsnit som er: Basel 3 regler og international regulering Analyse af Jyske Bank Analyse af konsekvenserne for sektoren og samfundet Basel 3 regler og international regulering Der vil i Basel 3 afsnittet blive gennemgået og analyseres, hvorfor Basel 3 oprettes og hvilke krav disse regler stiller til bankerne. Implementeringen af disse regler bliver afgørende for bankerne de kommende år, derfor gennemgås der også hvornår disse regler gælder. Der vil i dette afsnit også analyseres på hvad Nationalbanken gør og kan gøre for at påvirke bankernes mulighed for at opfylde disse krav. Endeligt vil der beskrives og analyseres hvad den internationale regulering betyder for danske banker herunder også rating bureauer samt nationale og internationale stress test. For at forstå hvordan disse ratinger og test laves og resultaterne af dem er der også en kort gennemgang af risiko mål i banker. Der bruges indsamlede data fra flere kilder, men primært direkte fra Nationalbanken selv. Analyse af Jyske Bank Min metode vil være ud fra Jyske Banks regnskaber at lave en kapital og følsomhedsanalyse af, hvordan de forskellige krav i Basel 3 påvirker først likviditeten og kapitaldækningen for derefter at kunne analyse solvensen i Jyske Bank. Der vil dermed laves en rente- og likviditets gap analyse på Jyske Bank. Ud fra disse tal samt beregnede soliditets nøgletal kan det vurderes først og fremmest, om Jyske Bank lever op til de nye krav. Herefter kan der ud fra dette analyseres på, hvad dette vil betyde for den generelle bankdrift i Jyske Bank. 10

11 Jeg vil også analysere, hvilke muligheder Jyske Bank har for at forbedre sine nøgletal hvis den skulle blive udsat for en negativ udvikling. Dette gøres ved at opstille et negativt scenarie for Jyske Bank og herefter analysere, hvordan dette scenario påvirker Jyske Banks solvens og kapital, og hvad der kan gøres for at genoprette balancen. Der vil i solvensanalysen udregnes de aktuelle solvenstal i excel samt Internal Capital Generation Rate der er vigtig for at kunne analyse den fremtidige udvikling i solvensen. I sidste del af dette afsnit vil der analyseres hvordan den generelle nationale og internationale kontrol og regulering påvirker Jyske Bank. Endeligt vurderes de samlede konsekvenser ved Basel 3 reglerne for Jyske Bank og hvordan de kan forventes Jyske Bank forbereder sig på Basel 3 reglerne. Data der bruges i dette afsnit er fra flere forskellige kilder men primært direkte fra Jyske Bank. Konsekvenser for sektoren og samfundet I det sidste hovedafsnit vil resultaterne fra de to første hovedafsnit samles og ud fra disse analyseres på hvordan sektoren vil reagere i deres drift og hvordan det kan påvirke kunderne generelt og dermed i sidste ende det danske samfund I alle hovedafsnit vil der udover stof fra faget Risk Management og HD studiet generelt, bruges forskellige fagartikler og samt data fra nationalbanken som kilder. Jyske Banks regnskaber danner grundlag for en stor del af de tal, der skal analyseres, kombineret med de officielle Basel 3 regler fra Basel komiteen. 4.3 Disponering: Først vil rapporten indeholde en gennemgang af Basel 3 kravene til de danske banker. Derudover bliver det gennemgået, hvordan de danske banker reguleres og overvåges af Finanstilsynet, Nationalbanken, stresstest samt ratingbureauer. I det næste afsnit vil der være en dybdegående analyse af Jyske Banks finansielle situation. Dette gøres med en analyse af Jyske Banks likviditet, kapital samt solvens. Herunder de risikoelementer der er i Jyske Bank koncernen. 11

12 Likviditeten analyseres via en gap analyse samt ved at analysere Jyske Banks likviditetsmuligheder i forhold til Basel 3 kravene. Kapitalen analyseres ved at udregne de forskellige kapitalnøgletal for Jyske Bank og igen holde dem op imod Basel 3 kravene. Der ud over analyseres sammensætningen af Jyske Banks kapital (Tier 1 & 2). Endeligt analyseres solvensen ved at udregne denne ud fra Jyske Banks regnskaber. Der analyseres yderligere på, hvor stabil og sårbar solvensen er, ved at analysere solvensen ud fra Internal Capital Generation Rate, samt analysere påvirkningen af Jyske Banks solvens i tilfælde at faldende markeder, og tab i koncernen. Der er også analyseret, hvad Jyske Bank i dette scenarie kan gøre for at genoprette kapitalen/solvensen. I sidste afsnit vurderes der, hvordan disse regler må ramme den danske banksektor generelt med udgangspunkt i, hvordan Jyske Bank påvirkes. Der tages højde for, at Basel 3 reglerne kan og højst sandsynligt vil ramme andre dele af sektoren anderledes, end det rammer Jyske Bank. Endeligt sluttes opgaven af med en analyse af, hvordan Basel 3 reglerne kan påvirke det danske samfund allerede nu og frem mod implementeringen. 4.5 Afgrænsning: Jeg har valgt kun at fokusere min analyse på Jyske Bank. Dette er for at kunne gå mere i dybden og fokusere på, hvordan en dansk bank, der alene driver virksomhed i Danmark, påvirkes og dermed undgå at skulle tage stilling til forskellige regionale krav i andre lande, hvor store danske banker også driver forretning. Jyske Bank er nemlig den største bank der stort set kun har eksponering mod det danske marked. (Dog undtagen udlandsdanskere i Jyske Banks få udenlandske afdelinger) Der arbejdes ud fra de Basel 3 regler der er kendt i januar Da reglerne stadig er fleksible og kan ændres inden implementering, bruges den info der er tilgængelig nu og der arbejdes ud fra, hvordan man forventer disse regler bliver ved indførslen. Der vil i opgaven kun tage udgangspunkt i danske banker og dermed udelukke f.eks. realkreditinstitutter og forsikringsselskaber. 12

13 Risikovægtede aktiver samt Value at Risk er vigtige elementer for de danske banker, men da disse oplysninger kræver et detaljeret kendskab til Jyske Bank og de danske bankers porteføljer i alt, vil jeg afgrænse mig til at bruge tallene oplyst i regnskabet. Derfor udregnes der heller ikke på RAROC, men tallene bruges direkte fra regnskabet. 4.6 Kilder og kildekritik: Der bruges en lang række kilder i løbet af opgaven. Der bruges internationale nyhedstjeneste som Financial times og Finanswatch. Disse nyhedstjeneste vurderes som valide og uafhængige. En stor del af data materialet kommer fra offentlige enheder som Nationalbanken, Finanstilsynet og Basel komiteen. Disse data bruges i høj grad til analyse delen og har som de fleste offentligt indsamlede tal en vis usikkerhed men må generelt vurderes som retvisende og godt kan ligge til grund for en grundig analyse. Bankerne selv (Jyske Bank og Danske Bank) er også blevet brugt som kilder. Jyske Bank for det meste med regnskabstal der må vurderes som absolut valide. Mens der inddrages information fra Danske Banks analyse af Basel 3 reglerne. Selvom Danske Bank ikke er uvildig i den analyse må det vurderes at disse infromationer er retvisende da emnet der behandles er generelt og ikke konkret for Danske Bank. Endeligt er der brugt en række lærebøger om bankdrift, risk management og finansiering generelt. 5) Hvorfor Basel 3 regler? Basel 3 reglerne er lavet for at styrke den internationale finanssektor. Dette gøres ved hjælp af en række mandater Basel 3 reglerne går efter at opfylde, disse er 1 : Udveksling af risikoinformationer i banksektoren og på de finansielle markeder. Skabe en række fælles tilsynsteknikker for vurdering af internationale finansielle virksomheder. Sætte en global standard for tilsyn med banker, herunder risikomålsætninger

14 Samarbejde med Nationalbanker over hele verden for at sikre en global tilgang til disse krav og regler. Samt endeligt at samarbejde med den finansielle sektor om at sikre den finansielle sektor på såvel nationalt som internationalt plan. Disse mandater skal medvirke til en række øgede krav samlet i et regelsæt lavet af Basel komiteen 2. Disse krav er lavet, da banker udgør en meget central del af vores samfund. Et moderne samfund kan ikke fungere, hvis ikke bankerne fungerer. Basel komiteens opgave er derfor at forbedre kvaliteten af banktilsyn på verdensplan. Dette gøres ved at udarbejde fælles teknikker og metoder, der skal gøre det muligt at vurdere risikoen i det enkelte finansielle institut. Ud fra disse teknikker og metoder fremsætter komiteen en række regelsæt med retningslinjer de enkelte banktilsyn kan bruge til at vurdere de enkelte landes banker. Da komiteen ikke kan udstede love, vil disse retningslinjer være op til de enkelte lande, om i hvor stor en grad de ønsker at følge retningslinjerne. Komiteen har dog også udarbejdet kapitalkrav til et EU direktiv kaldet "Capital requirements direktivet" også forkortet CRD der kombineres med Basel reglerne. Bankkrisen i 2008/2009 har været med til at sætte fokus på mere offentlig regulering i banksektoren. Basel reglerne har eksisteret længe 3 med Basel I reglerne tilbage i 1988, der primært indeholdt kapitalkrav til bankerne. Disse regler var gældende i en længere periode og blev først erstattet af Basel II reglerne i Basel II var starten på at fokusere mere på risikoen ved den pågældende kapital i det enkelte institut i forhold til den samlede mængde af kapital og bestod af 3 "grundsøjler": Søjle 1 var søjlen med fokus på risiko og kapitalkrav, nærmere bestemt at kreditrisiko, markedsrisiko og operationel risiko skulle udregnes for at fastlægge en banks samlede risiko vægtede aktiver. Kapitalkravet var så, at minimumkapitalen i bankerne skulle være på 8% af de risikovægtede aktiver. 2 BIS hjemmeside med info om deres formål ( 3 Danske Banks hjemmeside med analyse af Basel 3http:// uk/ir/regulation/risk-management/capital-requirements-directive/pages/capital-requirements- Directive.aspx 14

15 Søjle 2 var søjlen med fokus på kontrol og overvågning af bankens forretningsområder og den enkelte risiko herved. Det er også under denne søjle, at stresstest af bankerne skulle foregå. Søjle 3 skulle forbedre markedsdisciplinen i det enkelte institut ved en bedre forståelse af bankens forretninger og procedurer. Bankkrisen viste, at Basel II reglerne var langt fra tilstrækkelige til at holde den overordnede risiko lav nok til, at bankerne kunne komme sikkert igennem en hård krise. Derfor blev der i slutningen af 2010 lavet Basel III. Disse regler, kombineret med CRD IV reglerne, er udgangspunktet i denne opgave. Basel III reglerne: Basel III reglerne bygges oven på Basel II reglerne og indeholder 5 centrale forbedringer i forhold til Basel II, disse er 4 : En forbedring af gennemskueligheden og kvalitet af bankernes kapital. En yderligere forhøjelse af kapitalkravene. Indførsel af Lequidity Covered Ratio (LCR). Indførsel af yderligere kapital og cyklisk kapitalbuffer til at imødegå fremtidige tab. Indførsel af likviditets krav. Disse emner vil blive uddybet og analyseret i min gennemgang af Basel III kravene. Samlet set er de nye Basel 3 regler og CRD IV direktivet guidelines der opstiller regler og krav indenfor 6 kategorier. Disse er 5 : Kapital- og likviditets krav Regnskabsregler Tilsyn Krisestyring Regulering af finansielle virksomheder og markedet 4 Danske Banks hjemmeside med analyse af Basel 3( 5 Reguleringsinitiativer på det finansielle område side 76 15

16 Generel styrkelse af det finansielle markeds integritet Specielt kapital- og likviditets kravene har stor fokus, men alle disse punkter har tilsammen enorm indflydelse på den danske banksektor i dag og i fremtiden. For at give en grundig vurdering af fremtiden for den danske banksektor vil disse punkter blive analyseret nærmere i løbet af rapporten. 6 )Likviditetskrav: Liquidity Coverage Ratio og Net Stable Funding Ratio Liquidity Coverage Ratio (LCR) Beholdningen af hølkvalitets likvide aktiver Nettobetalingsudstrømningen over de kommende 30 dage > 100 % Lequidity Coverage Ratio skal bruges til at måle, hvor stor en buffer det enkelte pengeinstitut skal bruge for at opfylde Basel III kravene. LCR udregnes ved at tage højkvalitets aktiver og holde op imod det netto likviditetsbehov, der kan opstå over en 30 dage periode med høj stress. Denne faktor skal være over 100 %. For at sikre at LCR kun består af højkvalitets aktiver deles pengeinstitutternes likviditet op i forskellige kvalitetsniveauer. De bedste aktiver, niveau 1 aktiver, skal udgøre minimum 60 % af LCR og tæller kontanter, centralbankreserver og statsobligationer. Andre aktiver, niveau 2 aktiver, f.eks. danske realkreditobligationer kan kun medregnes med et hair cut på minimum 15%. Basel III indeholder dog en undtagelse der bliver vigtig for den danske banksektor. Da der ikke er udstedt tilstrækkelige danske statsobligationer til at dække de 6 Moodys beskrivelse af Basel 3 ( III/Thought-Leadership/2012/ MA-Basel-III-FAQs.ashx) 7 Status på Basel 3 af Nationalbanken likviditet_og_kapital/$ file/status%20p%c3%a5%20basel%20iii.pdf 16

17 danske bankers LCR behov, kan det blive nødvendigt for Danmark at gøre brug af 1 eller flere af de 3 undtagelser, der må bruges: 1. Oprettelse af likviditetsfacilitet i Nationalbanken, som de danske pengeinstitutter kan bruge mod at betale en provision til Nationalbanken i form af rente. 2. Finanstilsynet må gøre det tilladt for danske pengeinstitutter at holde likvide aktiver i fremmed valuta, altså f.eks. Tyske statsobligationer. 3. Hæve grænsen på de 40% som niveau 2 aktiver maksimalt må fylde af kapitalen. Dette kræver dog, at hair cuttet på de niveau 2 aktiver, der fylder over 40% af kapitalen, skal være større end det 15% hair cut, der i forvejen er på de niveau 2 aktiver, der ligger indenfor grænsen på 40%. Det danske bankmarked står derfor overfor en udfordring. De danske pengeinstitutter, sådan som reglerne er nu, kan ikke opfylde dette likviditetskrav uden at opleve store hair cuts på deres aktiver. (Denne regel er dog under en observationsperiode, der slutter medio 2013 og kan dermed stadig ændres inden den endelige implementering). Dette gør, at de danske banker har en dårligere LCR, sammenlignet med andre europæiske banker. Derfor arbejder den danske banksektor hårdt på at overtale EU kommissionen til, at de danske realkreditobligationer er stabile og likvide nok til at undgå et hair cut, når det endelige kapitalkravsdirektiv CRD 4 skal vedtages inden LCR skal dermed være med til at sikre, at bankerne kan klare stressede situationer, som det var tilfældet i 2008 hvor interbankmarkedet holdt op med at fungere. En stresset situation kan dermed både være individuelt på den enkelte bank, der f.eks. kommer i likviditetsproblemer på grund af manglende tillid. Men det kan samtidig også være for markedet generelt, hvor alle banker bliver udsat for "stress". 6.2 Net Stable Funding Ratio (NSFR) 9 Under bankkrisen blev adskillige banker ramt af problemer med at skaffe kortsigtet finansiering. NSFR er med til at stille krav om en stabil finansiering af pengeinstitutters forretninger. Denne ratio bestemmes for det enkelte pengeinstitut og skal være over et 8 EU sender realkredit til ekstra tjek ( 9 Moodys om Basel 3 ( Leadership/2012/ MA-Basel-III-FAQs.ashx) 17

18 minimumsniveau. For at finansieringen kan betragtes som stabil, skal finansieringstidshorisonten være over 1 år. æ æ æ > 100 % NSFR udregnes ved at tage den tilgængelige stabile funding og holde op imod den minimum tilgængelige stabile funding, der skal være i det enkelte pengeinstitut. Denne ratio skal igen være over 100 %. NSFR er dermed godkendt for de Banker, der formår at skaffe en langsigtet finansiering og dermed være mindre sårbar overfor kortsigtet markedsuro. Det meste af en banks funding tæller med i NSFR med forskellige hair cuts, disse hair cuts fordeler sig således 10 : Faktor 100 %: (Ingen hair cut) Basiskapitalen Den samlede værdi af indlån med en løbetid over 1 år. (Minus indlån med en evt. option på at blive indfriet på under 1 år) Den totale mængde udlån og forpligtelser med en løbetid over 1 år. (Igen minus udlån med option på at blive indfriet indenfor 1 år) Faktor 90%: Stabile aftaleindlån eller anfordringsindlån med en løbetid på under 1 år. (Kun indlån fra private eller mindre erhvervskunder må medregnes her) Faktor 80%: Mindre stabile aftaleindlån eller anfordringsindlån med en løbetid på under 1 år. ( Igen må kun indlån fra private eller mindre erhvervskunder medregnes her) Faktor 50%: 10 Basel III: International framework for liquidity risk measurement, standards and monitoring side 26 18

19 Usikret funding, aftale eller anfordringsindlån med under 1 års løbetid fra ikke finansielle virksomheder, stater, centralbanker, udviklingsbanker samt indlån fra den offentlige sektor. Faktor 0% (Må ikke tælles med) Alle andre forpligtelser eller kapital der ikke er nævnt i overstående regelsæt. Hvis man analyserer, hvad dette konkret betyder for Danmark vil NSFR klart være med til at lægge pres på de danske rentetilpasningslån, specielt F1 lån, der har en løbetid på under 1 år. Dette sker, fordi disse lån løbende skal refinansieres og derfor har en kort løbetid, så de ikke kan tælle med i NSFR og dermed svække de danske pengeinstitutters NSFR. De danske banker er derfor nødt til at skaffe denne kapital på andre måder, medmindre der opnås dispensation for, at F1 rentetilpasningslån gerne må tælle med. Dette argumenterer Finanstilsynet for, da erfaringerne med F1 lånenes stabilitet har været positiv igennem bankkrisen, og de derfor er stabile nok til at indgå som "stabil funding" 11. Afgørelsen for om F1 lån må tælle med bliver dermed helt central for de danske banker. Figur 1 - Realkredit udlån 11 Den danske realkreditmodel og likviditetsreglerne i Basel 3 af Finansrådet ( 19

20 12 Selvom de fleste danske banker håber F1 lån kan få lov til at bestå i deres nuværende form og tælle med i likviditeten, så er der som man kan se i overstående figur startet en udvikling væk fra F1 lån over mod længerevarende lån. Dette er en udvikling, der er positiv for de danske bankers mulighed for at leve op til Basel 3 kravene, da de længere løbene lån godt må tælles med. Denne trend skyldes til dels, at bidragssatsen på F1 lån er hævet så de er blevet dyrere for låntager. Pengeinstitutterne har derfor selv skubbet til denne udvikling. Men derudover er der mange danskere, der søger over i de længere løbende lån da de, ligesom F1 lånene, er rekordbillige i øjeblikket. 7) Nationalbankens muligheder for at styrke likviditeten i danske banker Nationalbanken har stor indflydelse på likviditeten i den danske banksektor. De danske banker bruger aktivt Nationalbanken til at skaffe og placere likviditet. Dette er forøget siden bankkrisen, da interbankmarkedet, hvor banker "handler" likviditet med hinanden, er blevet mindre attraktivt på grund af den mistillid der opstod til hele markedet under bankkrisen, og dermed gjorde det svært for bankerne at stole på hinanden. Som alternativ til interbankmarkedet kan de danske banker nemlig vælge at placere deres overskudslikviditet på en dag til dag konto i Nationalbanken. (Foliokonto) Nationalbanken kan derudover regulere likviditet i banksystemet via de ugentligt og månedlige markedsoperationer 13. På de ugentlige markedsoperationer har de danske banker mulighed for at placere penge i Nationalbanken som 7 dages indskud eller mod sikkerhed at modtage likviditet som et pengepolitisk lån i 7 dage. På de månedlige markedsoperationer har bankerne yderligere mulighed for at låne likviditet af Nationalbanken. På disse lån er løbetiden længere, nemlig 6 måneder i stedet for 7 dage. 12 Danmarks Nationalbank kvartaloversigt 1 kvartal /1kvo_2013_del_1.pdf 13 Pengepolitiske instrumenter af Danmarks Nationalbank 20

21 Figur 2 - Lån og indskud i Nationalbanken 14 Udviklingen i disse lån og indskud kan tydelig vises i ovenstående graf, der klart giver et billede af, at bankerne er begyndt at polstre sig siden krisen begyndte. De pengepolitiske lån er siden bankkrisen faldet markant og var en overgang ikke eksisterende, mens indskud på den kortsigtede foliokonto er steget markant siden starten af Denne udvikling viser dermed en dansk banksektor, der er blevet mere forsigtig og muligvis forbereder sin likviditet på at kunne leve op til nye og strengere Basel 3 krav. 14 Nationalbankens kvartalsoversigt, 1 kvartal 2013 side 17 21

22 8) Kapitalkrav Basel III stiller krav til bedre kapitalkvalitet og generelt mere kapital 15. Figur 3 - Basel 3 kapitalkrav 16 Ovenover kan ses kapitalkravene i Basel III reglerne i forhold til de Basel II regler der er gældende i dag. Som det kan ses stiller Basel III reglerne krav til, at den ikke-hybride kernekapital skal forhøjes med 2.5% samt at kernekapital skal forhøjes med 2 %. Samlet set skal basiskapitalen dog stadig udgøre 8 % af de samlede risikovægtede aktiver. Inden der kan ses nærmere på minimumskapitalkravene er det nødvendigt at forstå, hvad størrelsen af disse kapitalkrav fastsættes ud fra, nemlig de risikovægtede aktiver. 8.1 Risikovægtede aktiver: De risikovægtede aktiver i en bank er under opsyn af finanstilsynet 17. Risikovægtede aktivers største post i en bank er som regel udlån. Her afgøres størrelsen af risikovægten 15 Status på basel 3 af Nationalbanken likviditet_og_kapital/$ file/status%20p%c3%a5%20basel%20iii.pdf 16 Status på basel 3 af Nationalbanken likviditet_og_kapital/$ file/status%20p%c3%a5%20basel%20iii.pdf 22

23 alt efter kvaliteten af bankens udlån. Så en bank med dårligt ratede udlån vil have større risikovægtede aktiver end en bank med gode ratede udlån, såfremt størrelsen af udlån er den samme. Udover kreditrisikoen medregnes bankens samlede markedsrisiko og den operationelle risiko også i de risikovægtede poster for at sikre en samlet opgørelse af den enkelte banks eksponering. De forskellige kapitalkrav er derfor stillet ud fra en procentsats af de samlede risikovægtede aktiver i den enkelte bank. Formlen for de forskellige kapitelformer er derfor: = æ æ Basel 3 kravene er med til at stille krav til, at opgørelsen af de risikovægtede aktiver bliver standardiseret, så bankernes risikovægtede aktiver er sammenligneligt overfor for hinanden såvel nationalt som internationalt. Ikke-hybrid kernekapital: Basel III betragter ikke-hybrid kernekapital som den bedste kapital til at imødegå tab. Ikke hybrid kernekapital er i danske pengeinstitutter aktiekapital, garantkapital og andelskapital samt evt. overført overskud og øvrige reserver. Kravet til denne kapital stiger til 4.5% af de risikovægtede aktiver. Kernekapital (Tier 1 capital): Kernekapitalen i danske pengeinstitutter er ikke-hybrid kernekapital (core) og hybrid kernekapital (non core). Hybrid kernekapital er i danske pengeinstitutter lån, for det meste udstedte obligationslån, der er udstedt, så de overholder Basel III krav til hybrid kernekapital der betyder, at denne obligation skal være med uendelig løbetid, afdrag og renter skal kunne bortfalde, og kapitalen skal kunne nedskrives eller konverteres til ikke-hybrid kernekapital (aktiekapital). Denne samlede kapital skal som minimum udgøre 6 % af de risikovægtede aktiver. 17 Risikovægtede poster af finanstilsynet 23

24 Basiskapital: Kravene til basiskapital er ikke ændret i forhold til Basel II og hedder stadig 8 % af de risikovægtede aktiver. Basiskapital består af kernekapital og supplerende kapital. Supplerende kapital (Tier 2) er ansvarlig lånekapital med en løbetid over 5 år, men har dog ikke de samme stramme krav som hybrid kapital. Dette gør dog at i tilfælde af konkurs, dækkes den supplerende kapital efter ikke-hybrid og hybrid kapital. Da kravene til Tier 2 kapitalen er mindre, betyder det også, at kvaliteten af denne kapital vægtes som mindre i Basel 3 reglerne og derfor ikke må udgøre en for stor del af den samlede kapital i banken. 8.2 Buffere: Som noget nyt indfører Basel III reglerne to slags buffere for pengeinstitutterne, en kapitalbevaringsbuffer og en modcyklisk kapitalbuffet. Disse buffere skal tillægges basiskapitalkravet på 8% og opfyldes med ikke-hybrid kernekapital. Hvis et pengeinstitut kommer i vanskeligheder og bufferen bliver "brudt", så kan det enkelte pengeinstitut påføres begrænsninger i form at tilbageholdte dividender, begrænsninger på tilbagekøb af aktier og eliminering af bonusudbetalinger. 24

25 Figur 4 - Bufferkrav 18 Kapitalbevaringsbuffer: Kapitalbevaringsbufferen skal udgøre 2.5% af de samlede risikovægtede aktiver og skal bestå af egenkapital (core 1). Denne buffer skal bruges som sikkerhed, hvis banken oplever en periode med dårlige tider og dermed kapitalmangel. Banken har dermed 2.5% "opsparet", der kan bruges af, inden den bryder Basel 3 reglerne. Så alt efter den dårlige periodes størrelse bliver bufferen relevant. Er det en krise banken kan klare uden at komme under kapitalgrænsen på de 8 % så skal bufferen opspares igen via forskellige muligheder, der analyseres senere i opgaven. Men hvis grænsen på de 8% brydes under den dårlige periode, så bufferen er helt væk, kræver det en hurtigere rekapitalisering af banken for at undgå de ovennævnte sanktioner. Modcykliske buffer: Den modcykliske buffer bestemmes af de enkelte landes finanstilsyn og kan variere fra 0% til 2.5% alt efter kravet i det enkelte land. Denne modcykliske buffer skal dermed være med til at dække den systemiske risiko i sektoren ved at opbygge en buffer i de gode perioder, der kan bruges som en buffer i de dårlige perioder. 18 Status på basel 3 af Nationalbanken likviditet_og_kapital/$ file/status%20p%c3%a5%20basel%20iii.pdf 25

26 Som nævnt er der begrænsninger på, hvad indtjeningen skal bruges til, hvis denne buffer brydes. Derfor har Basel komiteen sat regler for, hvor stor en del af indtjeningen, der skal gå til at genopbygge bufferen, hvis det er faldet under grænseværdien: Figur 5 - Opsparing af indtjening 19 Det er yderst vigtigt, at markedet ikke opfatter disse buffere som yderligere krav, for ellers vil de ikke opfylde den "buffer"egenskab, de er tænkt til at give. Nemlig at skulle det enkelte pengeinstitut blive presset, så har den tid til at forbedre situationen, inden det rammes af de egentlige Basel III krav. Hvis der ses nærmere på, hvordan denne buffer ville have set ud, hvis den eksisterede tilbage igennem de seneste 50 år, så har Nationalbanken lavet en beregning ud fra de historiske tal. Figur 6 - Modcyklisk buffer 19 Reguleringsinitiativer på det finansielle område af Nationalbanken side 82 26

27 20 Som det kan ses ville den modcykliske buffer være blevet opbygget markant i perioder med udlånsvækst over 2%. Dette ville historisk have betydet, at bankerne ville være betydeligt bedre polstret i perioderne op mod de finansielle kriser i 80erne og den seneste bankkrise i Som det kan ses ville den modcykliske buffer fra stige op til kravet på 2.5%. I perioden fra , hvor der var en markant vækst i udlånene, ville den modcykliske buffer dermed i teorien skulle stige helt op til 10% af de risikovægtede aktiver. Bankerne skulle derfor ud og finde yderligere 7.5% af de risikovægtede aktiver til at polstre sig med. En polstring de fleste banker godt kunne have brugt til at komme igennem den efterfølgende krise. Historisk set ville disse buffere have været gode til at forberede bankerne på eventuelle kriser. Der kan dog stilles spørgsmål, om det er realistisk for banker over en så kort periode at øge solvensen med 7.5% af de risikovægtede aktiver. Men da denne graf er lavet ud fra historiske data kan det ikke udelukkes, at en stigning i den modcykliske buffer ville begrænse udlånene automatisk, da visse banker dermed må begrænse den årlige stigning i de risikovægtede aktiver. Dermed ville sektoren automatisk regulere udlånsvæksten af sig selv, når udlånene vokser over 2% årligt. 8.3 Gearing Det sidste Basel III krav er et krav til gearingen. For at sikre at gearingen ikke bliver for stor i den finansielle sektor, som man så op til bankkrisen, stiller Basel III krav til, hvor høj gearingen i det enkelte pengeinstitut må være. Dette gøres ved at holde kernekapitalen op imod pengeinstituttets aktiver og ikke balanceførte poster, så alle pengeinstituttets balanceposter medregnes i beregningen, f.eks. er uudnyttede likviditetsfaciliteter en del af beregningen. Man kan dermed kalde det bankens samlede eksponering. Denne ratio er sat til at skal være over 3%, så for hver 100 kr. eksponering banken påtager sig, skal der være for min. 3 kr. kernekapital. 20 Finansiel stabilitet side 97 27

28 Da udregningen ikke fokuserer på sikkerhederne i den enkelte bank, men kun den samlede eksponering, kan det give et forkert risikobillede, når ratioen for de enkelte banker sammenlignes. En bank med streng kreditpolitik og fokus på en høj kvalitet af de samlede udlån opnår den samme score som en meget risikovillig bank. Deres gearingsratio vil være den samme, men den egentlige risiko i de 2 banker vil være markant forskellig. Derfor skal sammenligning af 2 banker med dette nøgletal kun gøres, hvis kreditkvaliteten også vurderes, ellers ville det ikke give et reelt billede af den egentlige risiko. 8.4 Modpartsrisiko og markedsdisciplin. Endeligt stiller de nye Basel 3 krav til, at der skal være en bedre markedsdisciplin, så de store finansielle virksomheder ikke udnytter deres størrelse og tager for høj risiko i forhold til deres størrelse. Her vil modpartsrisiko også indgå som et centralt punkt, så den systemiske risiko på det internationale bankmarked ikke bliver for stor. Specielt G- Sifi banker (gennemgåes senere i opgaven) vil blive pålagt regler inden for dette område. 8.5 Implementering: Disse krav implementeres løbende frem mod LCR implementeres løbende fra år 2015, mens NSFR kan være mere udfordrende for bankerne at opfylde og dermed først implementeres fra Ikke-hybridkernekapital introduceres gradvist med 3,5% fra 2013 og stiger med 0,5% årligt frem til Kernekapital introduceres også fra 2013 med en stigning på 1% i 2014 og de sidste 0,5 % i Basiskapital kravet på de 8% gælder allerede, da dette var en del af Basel II. Bufferne starter op med at gælde fra 2016, dog kan den modcykliste buffer variere fra land til land. Gearingsratio skal fra 2015 offentliggøres i de enkelte pengeinstitutter og vil efter en observationsperiode blive indført. 21 Moodys oversigt over Basel 3 ( III/Thought-Leadership/2012/ MA-Basel-III-FAQs.ashx side 5) 28

29 Disse implementeringsdatoer er dog langt fra sikre og kan flyttes, hvis der opstår komplikationer. Som nævnt kan Basel komiteen ikke udstede love, derfor vil EU lave et direktiv (CRD IV), der indeholder disse Basel III regler og på denne måde gøre disse regler til lov. 9) Regulering i Danmark Det danske bankmarked har også været præget af indgreb fra det offentlige, hvor bankpakkerne og indførsel af Tilsynsdiamanten har haft størst betydning. 9.1 Bankpakker 22 : Bankpakkerne er primært blevet skabt for at skabe stabilitet i den danske bankbranche. Bankpakke 1, også kaldt stabilitetspakken, blev oprettet oktober 2008 som en ubetinget statsgaranti på indlån i danske banker. For dette skulle sektoren betale en selvrisiko på 10 mia. kr. og en præmie på 15 mia. kr. fordelt over 2 år. Bankpakke 2, også kaldt kreditpakken, blev oprettet i januar 2009 for at tilføje sektoren 100 mia. kr. i kapital. Yderligere blev der i denne periode indført dækning i indskydergarantifonden på euro. Bankpakke 3, kaldet afviklingspakken, blev oprettet oktober 2010 for at indføre en kontrolleret måde for nødlidende pengeinstitutter at overgå til Finansiel Stabilitet, som er statens afviklingsselskab. Bankpakke 4, kendt som konsolideringspakken, blev indført september 2011 og medførte 4 generelle ændringer. For det første blev det muligt at give pengeinstitutter en medgift fra staten eller indskydergarantifonden, når et nødlidende pengeinstitut overtages. Samtidig kan evt. garantier til nødlidende pengeinstitutter forlænges i forbindelse med en fusion og dermed gøre det mere attraktivt at fusionere. Endeligt blev 22 Danske Bank om bankpakkerne ( 29

30 SIFI reglementet opstartet for at udpege de danske SIFI pengeinstitutter. Slutteligt betød konsolideringspakken en ny finansiering af indskydergarantifonden. Sidste bankpakke i rækken er bankpakke 5, kendt som Udviklingspakken. Denne pakke blev vedtaget marts 2012 og skal styrke udviklingen i Danmark ved at tilføje 15 mia. til vækst og eksportfinansiering samt oprettelse af et landbrugsfinansieringsinstitut. Pakken sikrede desuden også en kontrolleret afvikling af FIH erhvervsbanks ejendomsportefølje. 9.2 Tilsynsdiamanten Finanstilsynet arbejder hen imod at sikre finansiel stabilitet i Danmark 23. Derfor introducerede Finanstilsynet "Tilsynsdiamanten" i 2010 for at sikre tilliden til de danske pengeinstitutter. Tilsynsdiamanten er lavet ud fra de erfaringer, det danske finanstilsyn har gjort sig med pengeinstitutter, der er kommet i problemer. Fælles for mange af disse pengeinstitutter er, at de haft nogle dårlige kendetegn til fælles. Disse kendetegn er derfor nu sammensat i et kontrolsystem, der kan bruges til at kontrollere de danske pengeinstitutter. De 5 målepunkter i tilsynsdiamanten er: 1. Summen af store engagementer skal være under 100 % af basiskapitalen. Store engagementer beskrives som bankengagementer, der udgør over 10 % af instituttets basiskapital. (Dog minimum 3 mio. kr.) 2. Der skal være en udlånsvækst på under 20 % årligt. Det er tidligere set, at inden et institut bliver nødlidende, har der været en stor stigning i udlånsvæksten. Denne grænse på 20% kan dog justeres alt efter konjunkturerne. 3. Ejendomseksponeringen af de samlede udlån må maksimalt udgøre 25 pct. Specielt under den seneste bankkrise var ejendomsinvesteringer med til at vælte danske pengeinstitutter. Derfor sættes der en øvre grænse for eksponering mod ejendomssektoren. 23 Tilsynsdiamanten af finanstilsynet 30

31 4. Stabil funding. Der laves en fundingratio grænseværdi på 1,25, der udregnes som udlån/indlån. Denne ratio kan dermed bruges som en følsomhedsindikator på, hvor mange udlån det pågældende pengeinstitut har i forhold til indlån. 5. Likviditetsoverdækningen skal være større end 50 %. Der skal i forhold til likviditetskravet på 10 % være en likviditetsoverdækning på 50% over kravet. Dette krav vil finanstilsynet dog overveje at fjerne, når Basel 3 reglerne endeligt træder i kraft. Fordelingen af de danske banker i Tilsynsdiamanten er således: Figur 7 - Tilsynsdiamanten 24 Dermed overholder langt af de største danske banker i gruppe 1 & 2 kravene til Tilsynsdiamanten, dog med 2 banker der afviger med en for høj ejendomseksponering og udlånsvækst. Fundingratio og likviditetsoverdækning er de områder bankerne generelt har sværest ved at overholde, hvilket stemmer godt overens med de kapitalfremskaffelsesudfordringer, der analyseres senere i opgaven. 24 Finansiel stabilitet side 30 31

32 9.3 Stresstest: Dansk stresstest: Den danske nationalbank vurderer løbende den danske banksektors modstandskraft mod negative ændringer i likviditeten og kapitalen 25. Dette gøres i samarbejde med det danske Finanstilsyn ud fra bankernes risikoindberetninger. Ud fra disse indberetninger tester Nationalbanken og Finanstilsynet de 15 største danske banker, der tilsammen dækker 91 % af bankernes udlån og garantier. Disse banker udsættes for et grundforløb, der afspejler Nationalbankens forventninger til den overordnede økonomiske udvikling. Derudover udsættes de 15 banker for 3 negative stressscenarioer, der belaster likviditeten og kapitalen. Disse scenarioer indeholder bl.a. en kraftigt faldende vækst, stigende ledighed og stigende nedskrivninger. Resultatet af disse stresstest er ifølge Nationalbanken, at de danske bankers likviditetssituation overordnet set er god, hvor specielt nemmere adgang til at optage lån til at refinansiere sin gæld, har gjort situationen bedre for den danske banksektor. For kapitaldelen af testen er Nationalbanken også positiv og vurderer, at de største danske banker er robuste til at modstå meget finansielt stressende situationer. Et punkt i Nationalbankens stresstest, hvor man direkte kan analysere, hvor meget de danske banker gør for at polstre sig, er på mængden af indlån. 25 Danmarks Nationalbanks stresstest 2 halvår ument 32

33 Figur 8 - Udlånsratio 26 Som det kan ses på ovenstående figur, har den danske banksektor siden 2008 skiftet fra at være i indlånsunderskud til i visse tilfælde at have markant indlånsoverskud. Samlet set er indlånsunderskuddet reduceret med 134 mia. kr. siden De danske banker har dermed nedbragt risikoen både ved at reducere i udlånene men også ved at øge størrelsen af indlån. Dette kan også ses i Nationalbankens oversigt over sammensætningen af de største danske bankers passivside (se figur til højre 27 ). Som det kan ses, har de største banker i gruppe 1 siden 2008 fokuseret på at øge deres samlede indlån. Specielt i perioden fra 2009 til 2011 er andelen af indlån steget markant. Det er også værd at bemærke 26 Danmarks Nationalbanks stresstest 2. halvår 2012 side Danmarks Nationalbanks stresstest 2. halvår 2012 side 17 Figur 9 - Bankers passiver 33

34 hvor vigtigt indlån er for de mindre banker, der vises i gruppe 3. Her fylder indlån over 80% af deres passivside og er dermed en yderst markant og vigtig finansieringskilde for de mindre banker. 10) International regulering: 10.1 Europæisk stresstest Udover Nationalbankens og Finanstilsynets fælles danske stresstest udfører EBA (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) også stresstest på de 4 største banker i Danmark 28. Disse stresstests laves for at genskabe tilliden til den samlede europæiske banksektor efter bankkrisen, og ikke mindst for at sikre at banker med eksponering overfor de økonomisk hårdt plagede sydeuropæiske lande er sikre nok, målt på kapital og likviditet. Kravet fra EBA er, at de testede banker som minimum skal have en kernekapital på 9% af de risikovægtede aktier. Resultatet af den seneste EBA test, der er offentliggjort sidste halvår 2012 viser, at 37 ud af de 71 testede banker i Europa ikke lever op til dette krav og dermed mangler 115 mia. euro i kapital. Set fra den danske sektor overholdt alle de 4 testede danske banker kravet med en pæn overdækning. Resultatet af kernekapitalprocenten blev: Danske Bank: 14,3% Jyske Bank: 13,1% Nykredit: 14,5% Sydbank: 12,8% Endeligt konkluderede EBA, at ingen af de danske banker har betydelig eksponering mod de økonomisk pressede lande i Sydeuropa. Den danske banksektor er dermed under konstant overvågning fra nationale og internationale enheder, der løbende overvåger deres finansielle styrke, hvis der skulle opstå negative økonomiske overraskelser. Dette er med til at skabe yderligere tillid til den finansielle sektor, som den har manglet siden bankkrisen. Kombineret med 28 Danmarks Nationbanks stresstest 2. halvår 2012 side 29 34

35 nationale regler og Basel 3 regler er bankerne mere overvågede og regulerede end nogensinde før. Dette stiller store krav til den interne håndtering af risiko i de enkelte banker. Dette analyseres nærmere senere i rapporten Systemisk vigtige institutioner: Som en del af Basel III reglerne offentliggjorde Basel komiteen i , at de systemisk vigtige banker på verdensplan og nationalt skulle identificeres ud fra 12 indikatorer. Disse systemisk vigtige pengeinstitutter vurderes dermed ud fra f.eks. udlånsstørrelse i forhold til BNP, og om de vurderes til at ville gøre stor systemisk samfundsskade, hvis de går konkurs. SIFI institutionerne opdeles i 2 klasser, G-Sifi og SIFI. G-SIFI: G-SIFI er globale vigtige banker, der vurderes at ville give verdensomspændende negative konsekvenser, hvis de går konkurs. Disse banker vil blive stillet de strengest mulige regler samt ekstra krav i form af Contigent Convertilbe Capital og Bail-in gæld. Da ingen danske banker vurderes til at komme i denne kategori, fokuseres der ikke nærmere på disse krav i opgaven. Men et eksempel på hvad G-SIFI kravene skal beskytte imod, så kunne Lehman Brother krakket bruges som et godt eksempel. Hvis G- SIFI kravene havde eksisteret den gang, var Lehman Brothers højst sandsynlig blevet vurderet som G-SIFI. Der ville dermed være opstillet flere krav til Lehman Brothers risikohåndtering. Hvis det stadig var endt i konkurs, var dette sket på en kontrolleret måde. Dette ville sandsynligvis have mindsket de økonomiske konsekvenser, Lehman Brother krakket skabte globalt. 29 Ekstra krav for systemik vigtige institutioner af Nationalbanken er!opendocument 35

36 SIFI: SIFI bankerne i Danmark er efter en rapport fra Erhvervs- og Vækstministeriet i Danmark blevet valgt til at være de 6 danske banker med størst indvirkning på dansk økonomi 30, disse 6 banker er: Danske Bank Nordea Nykredit Jyske Bank Sydbank BRFkredit Som SIFI bank kan disse 6 banker påføres et yderligere kapitalkrav på mellem 1 og 2,5% af de risikovægtede aktiver. Disse banker vil dermed opleve yderligere omkostninger ved at skulle opfylde disse krav. Men det må til gengæld også vurderes at være en fordel at være en bank, der ikke må gå konkurs ifølge staten. Dette giver Banken en blåstempling overfor for nuværende og potentielle kunder, at risikoen i banken er lav, idet den er under konstant overvågning og underlagt strengere krav end andre banker, der ikke er SIFI udvalgt Ratingbureauer: De danske banker er også under konstant overvågning fra internationale ratingbureauer. Disse ratingbureauer vurderer løbende kreditværdigheden for de danske banker der ønsker dette. De 3 største og meste kendte ratingbureauer er: Standard & Poors Moodys Fitch Deres opgave er ud fra kapitalen i de enkelte banker at risikovurdere disse banker for eksterne investorer. Er ratingen god betyder det, at den pågældende bank kan låne til en lavere rente, da risikoen for eksterne investorer falder. Derfor er det vigtigt for danske 30 Her er Danmarks vigtigste banker af Tv2 Finanshttp://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id :her-er-danmarks-vigtigste-banker.html 36

37 banker at opnå en god rating, da finansieringsomkostningerne i fremtiden ellers vil stige. Rating bureauerne besidder dermed stor indflydelse på finansmarkederne og har en særdeles stor magt overfor bankerne. Ratingbureauerne blev under krisen beskyldt for at ikke at være gode nok til deres arbejde og skulle have været mere kritiske i årene op til bankkrisen i Dette er også set i Danmark, hvor specielt Moodys har fået kritik at deres vurderinger 31. Moodys var ifølge kritikken fra Casper Rose ved CBS langt fra kritisk nok i vurderingen af de danske banker. Således blev Roskilde Banks status først ændret til Junk 40 dage før banken krakkede, mens den 4 måneder forinden var A rated. Samme udvikling ses i Fionia Bank, der først blev nedjusteret 75 dage før den krakkede og var A rated 5 måneder inden krakket. Moodys undervurderer dermed kraftigt størrelsen af den danske bankkrise og har siden da modtaget massiv kritik herfor. Ifølge Casper Rose har dette dog betydet, at ratingbureauerne nu er for forsigtige i deres kreditvurdering og ikke tør at give gode ratings i tilfælde af, at krisen skulle blusse op igen. Der er lagt op til en ændring af hele ratingbureausmarkedet, hvor EU vil pålægge bureauerne yderligere krav eller ligefrem starte deres eget europæiske kreditvurderingsbureau. Ratingbureauer er dermed yderst vigtige for de danske banker og har stor indflydelse, da de danske banker skal bruge deres kreditvurdering til at skaffe likviditet internationalt, og størrelsen af omkostningerne ved dette til dels afhænger af ratingen. 11) Risiko mål for Danske banker At vurdere risikoen i en bank kan være en meget svær opgave, da risiko kan beregnes og opstilles på mange forskellige måder. For at gøre det nemmere at håndtere er risikoen i danske banker som regel delt op i 5 forskellige grupper, der herved uddybes. 31 Ratingbureau blåstemplede danske krakbanker af Ugebrevet A4 er.aspx 37

38 11.1 Kreditrisiko: Kreditrisiko er den risiko, der er forbundet med risikoen for, at kunderne i banken ikke kan betale lån tilbage til banken. Denne form for risiko kan blive aktuel, hvis en af bankens kunder går konkurs eller simpelthen ikke har mulighed for at overholde låneaftalen. Dette kan resultere i et helt eller delvis tab af det udlånte. En anden kreditrisikofaktor er et evt. fald i kreditværdigheden. Hvis kreditværdigheden sænkes, stiger sandsynligheden for konkurs. Dette resulterer i, at markedet kræver en højere rente, hvilket dermed giver en lavere nutidsværdi og dermed et kredittab. Kreditrisikoen kan opgøres på flere forskellige måder, men overordnet set er der 2 valgmuligheder for en bank, enten at følge standardmetoden eller at udvikle sine egne kredithåndteringsmodeller. Standardmetoden: Standardmetoden er en inddeling af udlån i forskellige risikovægte ud fra en kreditrating af den enkelte kunde. Denne kreditrating sker ud fra nogle standardiserede målepunkter, opstillet af Basel komiteen. Denne metode bruges ofte af mindre banker, der ikke har ressourcer til at udvikle deres egne modeller til kreditrisikohåndtering. Egne udviklede kredithåndteringsmodeller: Ved de egne udviklede kredithåndteringsmodeller opstiller den enkelte bank selv sin egen beregnede risiko for tab på den enkelte kunde. Der bruges dermed interne data og historik til at vurdere kreditrisikoen. Disse modeller er dog under overvågning fra tilsynstilsynet og skal løbende godkendes for at sikre, at Finanstilsynets krav er overholdt. Som før nævnt er det som regel de større banker, der har ressourcer til at udvikle egne modeller, der kan bruges på hele eller dele af kreditporteføljen Markedsrisiko: Markedsrisiko er den risiko banken har i forbindelse med ændring af markedspriserne på de internationale finansmarkeder. Dette kan f.eks. være ændring i renter, aktier og obligationer. Hvis banken har påtaget sig risiko på disse markeder, kan en prisændring imod bankens position betyde et tab for banken. 38

39 På samme måde som med kreditrisiko, så kan den enkelte bank vælge at bruge en standardiseret model til at beregne markedsrisiko, eller udvikle deres egen interne model til håndtering af denne risiko. Når der bruges interne modeller anvendes value at risk som regel til at beregne et tab i porteføljen med en givet sandsynlighed over en valgt periode. Fordelen ved dette i forhold til at anvende den standardiserede model er at value at risk tager højde for den samlede risiko i porteføljen, så evt. samvariation medregnes over alle aktiver. Ulempen ved value at risk er dog, at value at risk forudsætter, at afkastet er normalt fordelt. Dette er dog ikke reelt det, der er tilfældet i markedet, hvor afkastet har flere ekstreme positive og negative afkast Operationel risiko: Operationel risiko kan bestå af mange forskellige parametre. Operationel risiko er den risiko, der er forbundet med "operationen" af banken. Som oftest omfatter dette menneskelige fejl i forbindelse med f.eks. dårlig viden eller direkte svindel. Operationel risiko kan i banker også bestå af IT problemer, hvor bankens interne eller eksterne IT systemer svigter og resulterer i tab for banken. Endeligt kan det også være fejl i interne processer, der resulterer i tab for banken. Ved operationel risiko kan banken igen vælge, om den vil bruge en standardmetode eller udvikle en intern model Likviditetsrisiko: Likviditetsrisiko er kort fortalt den risiko, der er for tab hvis bankens fundingomkostninger skulle stige. Dette er en stor trussel for banker, da en stor mængde likviditet er essentielt for at overleve som bank. Likviditetsrisiko kan deles op i 3 former for likviditetsrisiko: 1. Funding risiko, hvis markedet af forskellige årsager, som f.eks. kredit downgrade, ikke ønsker at låne banken penge, kan dette medføre højere låneomkostninger for banken. 32 Complet kompendium i Finansiering side 79 39

40 2. Markeds likviditet risiko, hvis der ikke er nok likviditet i markedet, som man f.eks. så under bankkrisen. Dette vil sende prisen for at låne penge op og dermed påføre banken flere omkostninger. 3. Aktiv likviditets risiko, hvis en af bankens aktiver bliver illikvidt kan dette betyde, at banken ikke kan skaffe likviditet via frasalg af dette og dermed give banken likviditetsproblemer og yderligere omkostninger. Likviditetsproblemer er dog oftest noget, der opstår pga. andre risici, der har medført likviditetsrisikoen Modelrisiko: Endeligt er modelrisiko i banken et vigtigt risikomål. Modelrisiko skal forstås som den risiko, der er forbundet med, at man i banken ud fra modeller vurderer, hvad bankens aktiver og passiver er værd. Hvis disse modeller tager fejl og f.eks. prisfastsætter et aktiv til langt over den reelle værdi, kan dette betyde tab for banken, når den reelle værdi opdages. Et eksempel på dette kunne være sub-prime lån i USA,som bankerne vurderede til en markant større værdi end de egentlig havde. Da dette blev opdaget, resulterede det i store tab til de amerikanske banker og en global bankkrise. Delkonklusion Basel 3 reglerne oprettes dermed som konsekvens af den globale bankkrise, der ramte verdenen tilbage i 2008/2009. Basel 3 reglerne skal sikre at fremtidige kriser, ikke påvirker bankerne så negativt, som ved forrige krise. Dermed skal Basel 3 reglerne i bund og grund, stabilisere hele den globale bank sektor. Denne stabilisering skal komme ved at bankerne skal overholde en række krav, hvor der primært er fokus på likviditet og kapitaldækning. Likviditet skal styres via målepunkter som LCR og NSFR. Kapitalkravene der stilles ved Basel 3 gør at bankerne skal polstre sig mere i fremtiden, for at overholde de strengere krav, hvor specielt de ny indførte kapital buffere kan blive krævende for kapitaldækningen. Endeligt lægger reglerne op til en øget disciplin for hele sektoren, hvor fokus på at gearingen ikke må blive for høj og styring modpartsrisiko spiller en central rolle. 40

41 Den danske Nationalbanken spiller en vigtig rolle i at hjælpe bankerne med deres likviditetsstyring. Yderligere spiller det offentlige Danmark også en vigtig rolle med hensyn til regulering fra finanstilsynet, stresstest, osv. Endeligt vil en yderligere skærpelse af den internationale regulering og kontrol, også påvirke de danske banker. Specielt i forbindelse med indførsel af SIFI godkendte banker, der er systemisk vigtigt for samfundet. Overordnet set påvirker Basel 3 reglerne dermed i høj grad Danmark og den danske banksektor, der kan se frem til markante ændringer de kommende år. 12 )Beskrivelse af Jyske Bank Jyske Bank blev grundlagt i 1967 som en fusion mellem 4 midtjyske banker, der ønskede at være stærkere sammen. Siden da har Jyske Bank via organisk vækst og opkøb vokset sig til at være Danmarks tredjestørste pengeinstitut 33 med 3574 ansatte, en egenkapital på 15.6 mia. kr. og en balance på 258 mia. kr. Jyske Bank er landsdækkende i Danmark med hovedkontor i Silkeborg. Jyske Bank tilbyder en bred vifte af finansielle produkter til danske privatpersoner og virksomheder og kan tilbyde en bred vifte af produkter via egne produkter og samarbejdspartnere. Jyske Bank sætter stor stolthed i at være en selvstændig dansk bank der har en vision om at gøre en forskel. Denne vision skal opnås via 5 værdier 34 som er: Sund fornuft Åben og hæderlig Anderledes og uhøjtidelig Ægte interesse og ligeværd Handlekraftig og vedholdende Jyske Banks fokus på at være en selvstændig bank har tydelig kunne ses de seneste år, hvor Jyske Bank har været meget aktiv for at signalere, man er klar til at deltage i 33 Jyske Bank om Jyske Bank ( 34 Jyske Banks fundament ( 41

42 konsolideringen i branchen via opkøb eller fusioner, men Jyske Bank skal være den fortsættende bank. 13) Kapitalanalyse Jyske Bank A/S: Figur 10 - Basiskapital Jyske Bank A/S 35 For at kunne analysere Jyske Bank nærmere er det nødvendigt at kigge nærmere på sammensætningen af Jyske Banks basiskapital. Som det kan ses i ovenstående tabel fra Jyske Banks regnskab, så udgør kernekapital ekskl. hybrid kapital langt størstedelen af Jyske Banks basiskapital, nemlig 15.3 mia. kr. hvilket er 82% af den samlede kapital. At denne andel fylder så meget er en fordel for Jyske Bank, da det er denne kapital Basel komiteen vurderer som den sikreste. Denne kapital består for det meste af aktiekapital og overført overskud fra tidligere år. Næste del er den samlede kernekapital, der findes ved at tillægge den hybride kernekapital, altså kapital der kan indfries eller konverteres til aktiekapital. Denne 35 Jyske Bank årsregnskab 2012 side 11 42

43 kapital udgør 1.3 mia. kr. og giver dermed en samlet kernekapital på 16.5 mia. kr. i Jyske Bank. Den endelige basiskapital er så kernekapital plus efterstillede kapital, opskrivningshenlæggelser og en evt. forskel mellem nedskrivningerne og de forventede tab. Efterstillet kapital er fremmedkapital som stilles dårligere i tilfælde af konkurs 36 og dermed er et risikofyldt indskud i banken. Denne kapital udgør 1.4 mia. kr. i Jyske Bank. Opskrivningshenlæggelser er opskrivninger på aktiverne i banken og var i mio. kr. i Jyske Bank. Forskel mellem forventet tab og nedskrivninger er en evt. forskel mellem det tab, man allerede har nedskrevet, og hvad man i det pågældende år forventer at få ud af nedskrivninger. I 2012 udgjorde denne regulering 422 mio. kr. i Jyske Bank. Samlet giver dette en Basiskapital i Jyske Bank på 18.6 mia. kr., der må vurderes som god, da en så stor del af denne kapital er finansieret via kernekapital ekskl. hybrid kernekapital. 14) Likviditets- og rentegap analyse. For at vurdere risikoen i Jyske Banks nuværende kapitalsituation vil jeg udarbejde en likviditets- og rente gap analyse (Følsomhedsanalyse). At analysere hvor meget overskudslikviditet samt hvor følsom en bank er for ændringer i renten er yderst vigtigt for at kunne sikre en god drift i banken da banken ikke kan fungere uden likviditet. Likviditetsanalyse: Et typisk billede af en banks likviditet er at en banks udlån til kunder løber over en længere årrække, mens finansieringen er kortsigtet i form af indskud/indlån. Størrelsen samt udløbstidspunkter for disse aktiver og passiver analyseres i en dollargap analyse, der for Jyske Bank er i danske kroner. 36 Finansiel stabilitet af Nationalbanken 43

44 Figur 11 - Gap Analyse 37 En likviditetsanalyse fokuserer på aktiver og passiver i den pågældende bank. I dette tilfælde Jyske Bank. Aktiverne i en bank består primært af udlån, obligationer og evt. tilgodehavende i andre banker og centralbanker. Passiverne er primært indlån, mens evt. gæld til andre banker og centralbanker samt udstedte obligationer også tæller med under passiver. Sidste del af passiver i Jyske Bank er de efterstillede kapitalindskud. Et likviditetsgap udregnes dermed som: indenfor sammen tidsperiode. 38 Som det kan ses giver de forskellige udløbsdatoer på disse aktiver og passiver gaps i Jyske Banks fremtidige likviditet. Et negativt gap betyder, at der vil opstå et likviditetsbehov, der skal dækkes, mens et positivt gap betyder et placeringsbehov for Jyske Bank, da disse penge skal placeres bedst muligt. 37 Egen tilvirkning, se GAP regneark i bilag 38 Risk Management in banking side

45 39 Som det kan ses på ovenstående grafik over hvornår de pågældende gaps opstår, så har Jyske Bank i 2012 et negativt gap på kort sigt og positive gaps på længere sigt. Denne udvikling er blevet øget fra 2011 til Det markante kortsigtede negative gap, der er på anfordring og 0-3 måneder skyldes, at anfordringskapitalen kan hæves fra banken uden varsel og dermed ikke må medregnes som langsigtet kapital. Dette er et meget normalt billede for banker og ikke et yderligere svaghedspunkt for Jyske Bank, så længe man ikke oplever et bank run hvor store dele af kunderne hæver deres anfordringskapital på kort sigt. Dette er indskydergarantien med til at undgå, da alle anfordringsindlån er garanteret til og med modværdien af euro. Til at vise de reelle funding behov for Jyske Bank har jeg udregnet de marginale gaps. Figur 12 - Marginale gap Egen tilvirkning, se GAP regneark i bilag 40 Egen tilvirkning, se GAP regneark i bilag 45

46 De marginale gaps er ændringen i likviditetsgappet mellem de to perioder og dermed det reelle funding/placering behov. Som det kan ses, stod Jyske Bank i 2011 med et finansieringsbehov indenfor 3-12 måneder. Dette gap er nu blevet udlignet, så der er positive gaps over de første tre perioder og dermed penge Jyske Bank skal placere bedst muligt. På lang sigt er der dog brug for funding i perioden over 5 år, her mangler Jyske Bank en funding på 4.6 mia. kr., og er dermed ikke et væsentligt gap i forhold til Jyske Banks samlede balance. Dermed skal Jyske Bank i denne periode udnytte deres finansieringsordninger til at lukke dette gap, såfremt dette gap ikke ændre sig over tid. Overordnet set er det en positiv likviditetsanalyse for Jyske Bank, da denne ingen markante funding udfordringer viser i den nærmeste fremtid. Analysen giver en indikation om, at Jyske Bank forventer stigende renter fremover og satser på dette. Stigende renter er nemlig en fordel, hvis der er overskydende likviditet, der skal placeres, da man vil opnå en højere forrentning på disse, hvorimod en evt. finansiering også ville ske til en højere rente og dermed være en ekstra omkostning for Jyske Bank. Rentegap analyse: En rentegap analyse viser Jyske Banks risiko ved ændringer i renten. Der har den seneste årrække været store renteændringer på de internationale finansmarkeder. Det er derfor yderst vigtigt for en bank at kende sin risiko overfor disse ændringer. Denne risiko kan gøres målbar ud med en rentegap analyse der måler forskellen mellem variabelt forrentede aktiver og variabelt forrentede passiver altså variabelt rente gap = ø ø 41 Hvis de variable forrentede aktiver er større en de variable forrentede passiver, løber Jyske Bank en risiko, der betyder at skulle renten stige, vil Jyske Bank tjene penge på dette, da de modtager et højere beløb i variabel rente, end de skal betale videre til deres variable rente passiver da disse beløbsmæssigt er mindre. 41 Risk management in banking side

47 Figur 13 - Rentegap Som det kan ses, har rentegappet i Jyske Bank ændret sig fra 2011 til Jyske Bank har for 2012 et positivt rentegap mellem 0-3 mdr., men negativt de resterende perioder, hvor specielt 1-5 år skiller sig ud med et markant negativt rentegap. 47

48 En bank kan vælge om det vil bruge en aktiv eller passiv rentestrategi. Ved en aktiv strategi forsøger en bank at tjene penge på, hvad der forventes, der skal ske med renten. Så hvis den pågældende bank har en forventning til at renten skal falde, så kan den forsøge at oprette et negativt rentegap, der ikke er afdækket, så dette gap dermed kan finansieres billigere, hvis renten falder. Ved en passiv strategi kan en bank på daglig basis fokusere på at afdække deres renterisiko ved hjælp af f.eks. finansielle instrumenter. Dermed kan banken fokusere på, at nettorenteindtægterne er de samme uanset, hvordan renten bevæger sig. Rentegap analysen tyder på, at Jyske Bank satser på en stigende rente på kort sigt mens den forventes uændret til faldende på længere sigt. Dette risikobillede kan dog hurtig ændres for Jyske Bank, da denne risiko kan ændres/elimineres ved brug af finansielle instrumenter. De finansielle instrumenter, der kan bruges til dette kan f.eks. være en renteswap, hvor Jyske Bank kan skifte mellem fast og variabel rente i en given periode, med for stort positivt eller negativt rentegap. Alternativt kan dette også gøres via en forward rate agreement, der gør det muligt for Jyske Bank at fastsætte renten et stykke ude i fremtiden. f.eks. i perioden for 1-5 år, hvor der er et stort negativt rentegap. Hvis Jyske Bank føler sig overbevist om, at renten kommer til at stige endnu mere end det, der allerede er indregnet i markedet, kan Jyske Bank også vælge at afdække sig ved at sælge rente eller obligationsfutures. På den måde kan Jyske Bank tjene yderligere på deres afdækning, hvis renten skulle stige mere, end markedet forventer. Overordnet set viser rentegapanalysen, at Jyske Bank påtager sig markedsrisiko i højere grad, og dermed bliver sårbar overfor ændringer i renten. Men da denne risiko kan elimineres hurtigt under normale markedsforhold, er denne renterisiko ikke at betegne som kritisk. Samlet set giver denne likviditets- og rentegapanalyse et billede af, at Jyske Bank har en god likviditet og rentestyring. Der skal dog rettes fokus mod, at renterisiko ikke bliver for stor og dermed gør Jyske Bank sårbar overfor større renteændringer. Denne fokus skal Jyske Banks interne risikomodeller sørge for ved en konstant analyse af Jyske Bank likviditets- og rente situation. 48

49 15) Solvens Historisk udvikling af kapitalen i Jyske Bank For at give en samlet vurdering af Jyske Banks kapitalstruktur er det nødvendigt at kigge tilbage på Jyske Banks historik. Figur 14 - Solvens Jyske Bank A/S 42 Som det kan ses i overstående graf har Jyske Bank historisk set ikke haft store udsving i kernekapitalen eller solvensen. Der har dog fra 2010 til 2011 været et mindre fald i både ikke hybrid kernekapital og kernekapitalen. Dette fald indhentes dog og mere til i 2012, hvor alle 3 målepunkter forbedres til det bedste i analyseperioden. Samlet set er dette derfor positivt for vurderingen af Jyske Bank, da det beviser en god stabilitet og sikkerhed i kapitalen og dermed et godt grundlag for Jyske Banks solvens. Solvenskravene er et af de vigtigste krav, der stilles til danske banker. Solvensen er et udtryk for, hvor solid den pågældende bank er, og i hvor stor en grad banken kan modstå tab på dens balancer. 42 Egen tilvirkning med data fra Jyske Banks regnskaber, se bilag 49

50 For at kunne lave en solvensberegning for Jyske Bank er det nødvendigt at kende de samlede risikovægtede poster. Jyske Bank oplyser selv disse poster i deres 2012 regnskab som: Figur 15 - Risikovægtede poster Jyske Bank A/S 43 Som det kan ses er posten med kreditrisiko den klart største af Jyske Banks risikovægtede poster, mens markedsrisikoen og den operationelle risiko fylder lige over 10 % hver. Solvensprocenter findes herefter ved at sætte basiskapitalen i forhold til de samlede risikovægtede poster. For Jyske Bank ville udregningen dermed være: / = 17.28% Solvensen i Jyske Bank er dermed opgjort til 17.28%. Kravet til solvensen i Danske banker er i dag 8 %, så i forhold til denne grænse har Jyske Bank en absolut solid solvens. Bankerne skal dog selv beregne og offentliggøre deres individuelle solvensbehov ifølge en beregningsvejledning fra Finanstilsynet. 44 For Jyske Bank ligger dettes individuelle solvensbehov på 10,2% ifølge deres regnskab. Men for at vurdere hvor god denne solvens er på længere sigt, tages der udgangspunkt i Basel 3 reglerne, der ifølge planerne er fyldt implementeret pr Ifølge Basel 3 reglerne skal solvensen i en bank grundlæggende være 8%. Dertil kommer kapitalbufferen på 2,5% og den modcykliske buffer, der forudsættes til 2,5%. Endeligt er Jyske Bank blevet valgt til at være en SIFI bank i Danmark 45, hvilket betyder et 43 Jyske Banks årsrapport side Vejledning til solvens af Finanstilsynet

51 yderligere tillæg på mellem 1-2,5%. Så tager vi udgangspunkt i de skrappest mulige krav, så skal Jyske Bank pr besidde en solvens på min % Internal Capital Genration Rate (ICGR) Et relevant nøgletal at analysere Jyske Banks solvens med er Internal Capital Generation Rate (ICGR). Dette nøgletal viser, hvor meget en bank kan øge balancen og samtidig fastholde den nuværende solvensgrad. Nøgletallet er derfor yderst vigtig for Jyske Bank, da strategien i Jyske Bank er at øge balancen organisk eller via opkøb, samtidig med at man ønsker at polstre banken med en bedre solvens for at leve op til Basel 3 kravenene. ICGR udregnes som = / Første del af ligningen viser en samlet solvens, hvor hele egenkapitalen holdes op imod de samlede aktiver. Næste led fokuserer på det afkast, Jyske Bank formår at skabe af dens samlede aktiver (afkastgraden). Det sidste led analyserer, hvor stor en del af denne indtjening, der bliver i Jyske Bank og ikke udloddes til aktionærerne. Det er denne tilbageholdende indtjening, der skal "finansiere" den øgede balance. ICGR udregning for Jyske Bank (i tusinder): / = 3,81% 596 Jyske Bank udlodder i øjeblikket ingen udbytte til deres aktionærer, da denne kapital skal bruges til at polstre banken. Som det kan ses i beregningen, betyder denne tilbageholdelse, at Jyske Bank kan øge dens balance med 3,81% årligt, svarende til * 3,81% = 9.84 mia. kr. Øges Jyske Banks årlige balance med mere end 9.84 mia. kr. påvirker det solvensen i banken negativt. Øges den med mindre, vil den overskydende kapital i Jyske Bank bidrage til en forbedring af solvensprocenten. Da trenden i Jyske Bank i øjeblikket viser en faldende balance fra 270 mia. kr. i 2011 mod 258 mia. kr. i 2012, altså et fald på 4,44%, betyder denne analyse, at skulle trenden fortsætte, vil Jyske Banks solvens forbedres yderligere, da der "frigøres" kapital fra den faldende balance, samtidig med at der opspares kapital løbende fra indtjeningen, der i øjeblikket ikke udloddes til aktionærerne i Jyske Bank. Det skal dog gøres opmærksom 51

52 på at bliver balancen ved med at falde på grund af lavere udlån, så vil dette på et tidspunkt ramme indtjeningen, da rentemarginalen ikke kan blive ved med at hæves, og dermed påvirke beregningen negativt for Jyske Bank. Jyske Banks solvens må derfor vurderes som grundlæggende rigtig god, da Jyske Bank allerede nu lever op til alle Basel 3 krav inkl. buffere og samtidig har tid frem til 2019 til at forbedre denne solvensprocent yderligere. En positiv ICGR vil yderligere være med til at understøtte denne udvikling, såfremt der ikke sker en markant årlig stigning i Jyske Banks balance i perioden frem til Jyske Bank har yderligere et mål om at få en endnu bedre afkastgrad, end der er i forvejen. Skulle dette lykkes, vil den kapital der yderligere kan spares op også kunne forbedre den langsigtede solvens. En faktor der dog kan påvirke dette i negativ retning er, hvis Jyske Bank starter dens udbytteprogram op igen, da dette hiver kapital ud af Jyske Bank og dermed løbende forringer solvensen. Overholdelse af yderligere kapitalkrav: Figur 16 - Jyske Bank og Basel 3 krav Egen tilvirkning, se regneark Jyske Bank Basel 3 52

53 Som det kan ses på ovenstående figur overholder Jyske bank de yderligere Basel 3 krav om en ikke hybrid kernekapital på 4,5% af de risikovægtede aktiver og en kernekapital på min 6,5% af de risikovægtede aktiver. 16) Jyske Bank og de resterende krav i Basel 3. LCR & NSFR: Med hensyn til LCR og NSFR oplyser Jyske Bank i deres risikorapport 47 at den, forudsat realkreditobligationer samt særligt dækkende obligationer kan medregnes som level 1 aktiver, så viser interne beregninger en svag overdækning af LCR ratioen, mens NSFR ligger under Basel 3 kravet. Jyske Bank vurderer dog samtidig med, at konsolideringen i branchen samt et lånesamarbejde med BRF kredit vil være med til at forbedre NSFR ratioen i Jyske Bank. Gearing: Med hensyn til leverage ratio så kan den samlede eksponering pr. kernekapitalskrone udregnes for Jyske Bank som: Kernekapital divideret med den samlede eksponering (Aktiver + ikke balance førte poster (garantier)) = = 6,09% I forhold til Basel 3 kravet på 3% er dette en fornuftig overdækning, der viser at for hver 100 kr. eksponering Jyske Bank har påtaget sig, er der 6.09 kr. kernekapital til at dække tab ved eksponeringen. Jyske Bank skal dermed frem mod 2019 arbejde aktivt med at forbedre den langsigtede likviditetssituation for at leve op til NSFR Basel 3 kravene, når de implementeres. Dette betyder at Jyske Bank helt konkret primært skal arbejde på at sikre en bedre langsigtet finansiering af deres aktiviteter, da dette vil forbedre NSFR nøgletallet. De 2 andre nøgletal lever allerede nu op til Basel 3 kravene. 47 Jyske Banks risikorapport 2012 side 33 53

54 17) Jyske Banks rating: Jyske Bank rates vurderes løbende af Moodys og Standard & Poors (S&P). Den seneste rating analyse af Jyske Bank er tilbage fra 8. november 2012 af Standard & Poors 48. S&P giver Jyske Bank en god rating, der kategoriseres som A- med stabile forventninger til fremtiden. S&P forventer, at Jyske Bank vil beholde deres nuværende markedsposition og øge indtjeningen via færre nedskrivninger. S&P vurderer dog, at disse forventninger kan ændres til det negative, hvis der sker negative ændringer i risikovurderingen af Jyske Banks aktiver, f.eks. via offensiv ekspansion, opkøb eller fusion. Vurderingen kan også påvirkes positivt, hvis Jyske Bank formår at sænke deres risiko yderligere eller kan skabe mere kapital end forventet. Denne rating finder S&P efter en længere analyse, hvor de vurderer Jyske Bank ud fra deres regnskab og faktorer som f.eks., hvor i koncernen overskuddet genereres, hvilke type lån Jyske Bank har, deres kapital og likviditetssituation. Derudover tilføjes S&Ps egne forventninger til udviklingen i økonomien. De væsentligste punkter opsummerer S&P som en samlet række styrker og svagheder for Jyske Bank koncernen. Disse styrker og svagheder er: Styrker: En stærk landsdækkende koncern indenfor privat- og erhvervsområdet. Stærk og modstandsdygtig kapital. God likviditet og funding struktur. Svagheder: Pres på kvaliteten af aktiverne. Ikke muligt at sprede sig over flere geografiske områder. Alle disse faktorer vægtes sammen og giver dermed en A- rating på Jyske Bank. Dette stemmer godt overens med Moodys rating der er Baa1 49, hvilket svarer til niveauet lige 48 S&P rating af Jyske Bank A/S 49 Jyske Bank A/S rating 54

55 under A-. Moodys har dermed mindre positive forventninger til Jyske Bank end S&P, men ikke langt fra. Rating bureauerne er vigtige for Jyske Bank, da dens rating er med til at bestemme markedets holdning til Jyske Bank. At Jyske Bank har en så god rating, som den har, er med til at sikre Jyske Bank billigere funding i markedet samt en generelt højere tillid fra de andre markedsdeltagere. Denne rating er på grund af de seneste års mediedækning af ratingklasser også med til at forbedre kundernes tillid til Jyske Bank, selvom ratingbureauernes troværdighed er svækket de seneste år. 18) Jyske Banks muligheder for at forbedre sin Solvens. Jyske Bank har dermed ved den nuværende økonomiske situation en god solvens og kapitalstruktur. Men for at give en vurdering af, hvor holdbar denne solvens er ved fremtidige finansielle udfordringer, vil jeg opstille et scenario, der kan vise, om det ville være muligt for Jyske Bank at overholde de nye Basel 3 regler, hvis den udsættes for markeds-, kredit- og operationelle tab. Derudover vil jeg analysere, hvad Jyske Bank i disse tilfælde kan gøre for at forbedre dens Solvens. Scenario: En global recession der betyder et tab på 1 mia. kr. og øgede nedskrivninger for 2 mia. kr. Den globale recession betyder et tab på 20% af Jyske Banks markedsrisiko. De faldende kurser afslørede fejl i interne systemer, der resulterede i et tab på 500 mio. kr. og en øget operationel risiko på 1 mia. kr. Tabet på 1 mia kr. og de øgede nedskrivninger på 2 mia. kr. tages direkte fra det overførte overskud og reducerer kreditrisikoen med 2 mia. kr. Tabet på 20% af markedsrisiko reducerer også det overførte overskud med 2697 mio. kr. samt markedsrisiko med det tilsvarende beløb. Tabet på 500 mio. kr. tages også fra overført overskud, mens usikkerheden på de interne systemer øger den operationelle risiko i de risikovægtede aktiver med 1 mia. kr. 55

56 De samlede konsekvenser er dermed forholdsvis store og forudsættes dermed at være et tab af kapital på mio. kr. samt et fald i de risikovægtede aktiver på mio. kr. Jyske Banks kapitalbalance og solvensopfyldelse ændres dermed til en samlet basiskapital på mio. kr. samt en solvens på 11.94%. (Se figur 17 nedenfor) Der forudsættes dermed ikke andre ændringer, der i den givne situation kunne forekomme som f.eks. øget kreditrisiko eller lignende. Som det kan ses i figuren står Jyske Bank med en samlet underdækning på 3,56% for at overholde deres krav efter denne ændring. Dette betyder et akut kapitalbehov for Jyske Bank på mio. kr., svarende til 3,56% af de samlede risikovægtede aktiver efter ændringen. Figur 17 - Scenario Solvensberegning 50 Ud fra dette scenario kan det analyseres, hvad Jyske Bank kan gøre for at forbedre dens solvensprocent. Der tages udgangspunkt i 3 mulige løsninger: 50 Egen beregning se Solvens regneark ark 2 56

57 1. Øge indtjeningen 2. Aktieemission / udstede hybrid kernekapital i form af obligationer 3. Reducere risikovægtede poster 18.1 Øge indtjeningen Det kan være en mulighed for banker at øge deres indtjening og dermed forbedre deres solvens via overført overskud. Men den situation Jyske Bank er i ved disse ændringer, vil ikke gøre det muligt at bruge flere år for at spare denne kapital sammen. Ud fra Jyske Banks 2012 resultat efter skat på 596 mio. kr. vil det tage over 6 år at tjene det tabte hjem, forudsat at den nuværende indtjening kan bibeholdes. Derfor vil en øget indtjening ikke vurderes som en mulig løsning for Jyske Bank i den givne situation. Dog har at øge indtjeningen i en dansk bank siden krisen også været forbundet med markante omkostningsbesparelser. Da lønposten er en stor udgiftspost for en dansk bank, er det primært på antallet af ansatte samt filialer, bankerne har sparet for at optimere indtjeningen. Figur 18 - Ansatte i den finansielle sektor 51 Som det kan ses er antallet af ansatte i den finansielle sektor faldet med personer siden 2008, hvilket viser dette er et sted, bankerne har sparet omkostninger. 51 Danmarks Statistik 57

58 Denne løsning er dog stadig vanskelig for Jyske Bank at bruge i det givne scenarie, da der er omkostninger forbundet med at afskedige ansatte f.eks. afskedigelsesgodtgørelse. Derfor virker afskedigelser ikke på helt kort sigt, men bedre på længere sigt Aktieemission/udstedelse af perpetual obligationer Jyske Bank kan hente de manglende 3.7 mia. kr. ved at lave en aktieemission eller udstede perpetual obligationer. Ved en aktieemission vil dette betyde en forøgelse af aktiekapitalen med de 3.7 mia. kr., der skal til for at overholde Basel 3 kravene. En sådan emission er dog markant stor i forhold til Jyske Banks markedsværdi på 11.2 mia. kr. ifølge 2012 regnskabet. De eksisterende aktionærer vil dermed opleve en stor forringelse af deres nuværende ejerandel, hvis de ikke deltager i emissionen. Den anden mulighed er udstedelse af perpetual obligationer for at skaffe de 3.7 mia. kr. Dette skal være en perpetual obligation for at kunne opfylde Basel 3 kravene. At den er perpetual betyder bl.a. en uendelig løbetid og mulighed for at pause eller frafalde rentebetalingerne samt mulighed for at konvertere kapitalen til aktiekapital. Hvis dette fuldføres, betyder det en forøgelse af den hybride kernekapital med 3.7 mia. kr., og Jyske Bank dermed overholder deres krav. Denne løsning er en mulighed for Jyske Bank. Det kræver dog, at der er købere i markedet til aktier og obligationerne Reducere risikovægtede aktiver Da beløbsstørrelsen af solvenskravet bestemmes ud fra størrelsen af de risikovægtede aktiver, vil en reduktion af disse kunne reducere solvenskravet og dermed opveje tabet af basiskapital. Dette ville dog betyde en markant reducering på forskellen mellem den nuværende solvens og solvenskravet holdt op imod de risikovægtede aktiver, altså: (15,50% 11,94%)/15,50% = 22,97% dermed en reduktion på * 22,97% = mio. kr. For at opnå denne reducering ville Jyske Bank skulle frasælge lån for en stor del af de knap 24 mia. kr.. En anden mulighed er at afdække deres markedsrisiko og dermed reducere de risikovægtede poster ved en mindre markedsrisiko. En kombination af dem begge ville nok være det mest sandsynlige. Men dette kræver stadig, at der kan findes købere til lån for over 10 mia. kr. målt ud for lånenes risikovægt. Dette er for det 58

59 danske marked en stor portion, hvor det kræver en stor køber og højst sandsynlig en lav pris, for at dette kan være en mulig løsning. I det opstillede scenario er der tale om ekstraordinært store tab. Skulle Jyske Bank opleve disse tab, ville alle 3 muligheder kunne løse Jyske Banks problemer, højst sandsynligt i en kombination af alle 3 muligheder. Der har igennem bankkrisen været flere aktieemissioner og obligationsudstedelser, mens FIH erhvervsbank har reduceret deres risikovægtede aktiver ved at frasælge en ejendomsportefølje til staten. Endeligt er trenden i det danske bankmarked, at mange banker bruger løsning 1 og polstrer sig til de nye Basel 3 regler ved at opspare deres løbende overskud og på den måde opnå en bedre solvens. 19) Nødlidende bank Skulle Jyske Bank komme i en situation, hvor den ikke har mulighed for at overholde kravene igen ved hjælp af en af de 3 overnævnte muligheder, kan en fusion, overtagelse eller konkurserklæring være sidste udvej. Afvikling af banken er den sidste udvej for en dansk bank i problemer. Dette kræves nemlig før eller siden af banker, der ikke kan leve op til kravene over en længere periode. Denne afvikling kan ske på flere forskellige måder, men som regel som en fusion, overtagelse eller som en konkurs med overdragelse af kunder til Finansiel Stabilitet Fusioner: Der har de seneste år været en del fusioner i den danske banksektor, nogle mere frivillige end andre. En fusion kan være en udvej for en presset bank, hvis den har mulighed for at finde en partner, der er sund nok og dermed har kapital nok til at inddække den manglende kapital den pressede bank mangler for at leve op til solvensbehovene. Det har dermed været en fordel de seneste år at være en stor og godt kapitaliseret bank, da man har kunnet fusionere sig større på gode vilkår. Det er dog for det meste i det mindre segment af sektoren, der har oplevet størst mulig fusionsaktivitet. En del mindre pengeinstitutter har indset, at deres størrelse er for lille 59

60 til at kunne leve op til de kommende krav og har derfor måtte finde en anden mindre bank med samme interesse for at kunne blive større sammen Overtagelser: Der har igennem bankkrisen været få direkte overtagelser eller offentlige forsøg på dette. Disse overtagelsesforsøg sker primært fra de store danske banker, der ønsker at brede deres eksponering hurtigere, end det kan gøres via organisk vækst. Kombineret med en langt række svage banker med mindre markedsværdi burde der ske mange overtagelser i den danske banksektor. Men der er 2 punkter der har sat en dæmper på antallet af overtagelser, nemlig pris og risiko. Det har været svært for nogle banker at blive enige om prisen, som det f.eks. var tilfældet med Tønder Banks konkurs. 52 Ud fra dette eksempel kunne en forklaring på de manglende overtagelser være, at de mindre banker føler de er mere værd, end de større banker er villige til at betale. De mindre banker har til gengæld ikke haft tiden på deres side. De ved disse regler kommer, og at de skal leve op til dem, ellers ender de i Finansiel Stabilitet. Derfor har de store banker med god kapital kunne vente på, at prisen på den bank, de ville overtage, bliver den rigtige. En anden udfordring med hensyn til overtagelser, er at det var svært for den overtagende bank at vurdere de risikovægtede aktiver i den bank, de overtog. Et eksempel på en overtagelse hvor risiko blev undervurderet var Nykredits overtagelse af Forstædernes Bank. Som Nykredit skriver i deres 2010 regnskab "Den økonomiske krise har betydet væsentlig større tab og langt større, end vi forventede ved indgangen til 2009" 53,så der kan forekomme ubehagelige overraskelser, når man overtager forpligtelser og dermed en risiko, man ikke selv kender til bunds Konkurs: En konkurs for en bank i Danmark betyder en overdragelse af aktiviteterne til Finansiel Stabilitet A/S og dermed en inddragelse af licensen til at drive bank i Danmark. Der har igennem bankkrisen været en række eksempler på dette, hvor Amagerbankens konkurs i 52 Ukendt bejler afviste Tønder Bank af Finanswatch 53 Nykredit taber milliarder på Forstædernes bank nk.html 60

61 2011 var den største målt på værdier og medieopmærksomhed. Når banken har givet op, overdrages kunderne til Finansiel Stabilitet A/S, så disse kunder stadig har mulighed for at kunne få de mest basale finansielle ydelser som f.eks. kontanter og pengeoverførsler. Herfra kan disse kunder overdrages videre til eventuelt interesserede banker, der måtte ønske at overtage dem. Ved Amagerbankens konkurs overtog Banknordik kunder, 13 filialer samt en større del af de ansatte. 54 Denne form for kontrolleret konkurs er også med til at svække prissætningen af mindre banker, da evt. større banker, der ønsker at overtage de svages banker kunder simpelthen kan vente til de evt. ender i Finansiel Stabilitet og herefter overtage dem ud af afviklingsselskabet. En yderligere fordel for den overtagende bank er, at man har mulighed for at sortere de dårlige bankkunder fra og kun overtage de gode, eller som bankpakke 4 giver mulighed for, at få en medgift fra staten til at dække forventede tab på de dårlige kunder. 20) Jyske Bank og den danske regulering Bankpakker Jyske Bank har kun valgt at tilslutte sig bankpakke Dermed har Jyske Bank sammen med resten af sektoren været med til at få en midlertidig dækning af alle indlån med betaling af den fælles sektorpræmie. Jyske Bank undgik Bankpakke 2 ved i stedet at lave en aktieemission på over 1 mia. kr., hvilket viste markedets tiltro til Jyske Bank. Tilsynsdiamanten Jyske Bank angiver i deres 2012 årsregnskab at de pr overholder alle punkter i "Tilsynsdiamanten" 54 Banknordik overtager Amagerbankens kunder af Tv2 Finans

62 Figur 19 - Jyske Bank og Tilsynsdiamanten 56 Som det kan ses af ovenstående figur holder Jyske Bank sig flot indenfor grænseværdierne i tilsynsdiamanten. Der er ingen store engagementer i Jyske Bank, der har potentiale til at vælte banken. Udlånsvæksten er langt under de maksimale 20%. Dette kan til dels også skyldes den lave økonomiske udvikling i Danmark. Ejendomseksponeringen er ligeledes langt under de maksimale 25%. Udlånsindikatoren er også pænt under de maksimale 1.25, mens en flot likviditetsoverdækning på 122% er med til at give et flot billede af Jyske Bank som en bank med lav risiko ifølge tilsynsdiamanten. 21) Risikomål i Jyske Bank Jyske bank anvender en række risikomodeller til at vurdere deres risiko ud fra en række risikomål 57. Disse risikomål vurderes på Jyske Banks økonomiske kapital, der er den kapital Jyske Bank vurderer at skulle bruge for at kunne dække uventede tab 1 år frem i tiden. Disse modeller udgør tilsammen Jyske Banks samlede model risiko og opdeles i de klassiske kreditrisiko, markedsrisiko, likviditetsrisiko og operationelrisiko. Nedenfor kan ses den aktuelle økonomiske kapital til afdækning af risiko i Jyske Bank pr Jyske Banks årsrapport side Jyske Banks risikorapport 2012 side 11 62

63 Kreditrisiko: Jyske Bank anvender en kreditporteføljemodel på tværs af alle forretningsenheder for at kunne afdække den samlede kreditrisici helt ned på den enkelte kunde. Jyske Banks kreditrisiko påvirkes i øjeblikket negativt af den dårlige samfundsøkonomiske udvikling 59. Hvis Jyske Bank ønsker at påvirke dens kreditrisiko, kan dette gøres ved at føre en strammere eller mere lempelig kreditpolitik. Dette vil afspejle sig i kreditrisiko, da f.eks. en mere lempelig kreditpolitik vil øge den samlede udlånsmasse og muligvis resultere i større udlån til kunder med en lavere kredit rating. Figur 20 - Kreditrating Jyske Bank A/S Jyske Banks risikorapport 2012 side Jyske Banks risikorapport 2012 side Jyske Banks risikorapport 2012 side 16 63

64 Som det kan ses på ovenstående figur, er det lykkedes Jyske Bank at forbedre ratingen på deres eksponering i forhold til Det kan ses ved, at antallet af ratingklasse 1 kunder, som er de bedste, er steget fra lige over 15% af den samlede eksponering i 2011 til knap 20% i Dette kan betyde, at Jyske Bank er begyndt at sige nej til kunder i de lavere rating klasser for at forbedre den overordnede kvalitet af udlånsmassen Markedsrisiko: Til at angive Jyske Banks nuværende markedsrisiko bruges Value at Risk til at opgøre og overvåge det maksimale tab, Jyske Bank kan påtage sig indenfor en givet periode, her på 1 års sigt. I denne VaR opgørelse medregnes bl.a. renterisiko, valutarisiko, aktierisiko, råvarerisiko samt volatilitetsrisiko. Under markedsrisiko opgør Jyske Bank også deres samlede modpartsrisiko, (denne risiko tæller dog regnskabsmæssigt med under kreditrisiko). Modpartsrisiko opstår, når der handles finansielle instrumenter med henholdsvis store og små modparter. Store modparter er professionelle investorer eller andre finansielle institutioner. Denne modpartsrisiko opgør Jyske Bank dagligt som markedsværdien og risikoen herved af de finansielle instrumenter. Jyske Banks markedsrisiko kan justeres via netting af disse finansielle instrumenter. På den måde modtager Jyske Bank sikkerhed for deres markedsrisiko. Dette er i høj grad brugt i Jyske Bank, og som det kan ses i nedenstående figur er 25.9 mia. kr. modpartsrisiko nettet af en samlet modpartsrisiko på 32.7 mia. kr. Figur 21 - Modpartsrisiko Jyske Bank A/S Jyske Banks risikorapport 2012 side 22 64

65 Som det kan ses sikrer Jyske Bank sig også imod en modparts konkurs ved at modtage en samlet collateral på 1.8 mia. kr., hvilket reducerer den samlede modparts eksponering for Jyske Bank til knap 5 mia. kr. Jyske bank har de seneste år arbejdet aktivt på at mindske dens markedsrisiko. Målt ud fra VaR er Jyske Banks risiko reduceret til 14 mio. kr. i , hvilket må betegnes som lavt, når man tager Jyske Bank koncernens størrelse i betragtning. Figur 22 - Markedsrisiko Jyske Bank A/S 63 Ud fra minimumskapitalen er det klart gældsinstrumenter, der fylder mest med en samlet risikovægtet post på 11.1 mia. kr., der kræver en minimumkapital på 892 mio. kr., mens de risikovægtede aktier, råvarer og valutapositionerne på samlet 2.3 mia. kr. kræver en minimumskapital på 187 mio. kr. Renterisiko opgør Jyske Bank som et varighedsprincip, altså den risiko der er, hvis der sker en generel renteændring på 1 % og dermed det tab, der måtte ske ved sådan en forskydning i rentekurven. Valutarisikoen opgøres som de reelle nettoeksponeringer, der er i de enkelte valutaer, når både lange og korte positioner sammenregnes. Men da denne opgørelse ikke medregner, at der er forskellig volatiletet og likviditet i de enkelte valutaer, har Jyske Bank udviklet deres egen valutamodel, der kaldes "Jyske valutaindikator". Aktierisikoen opgøres som 10 % af den samlede nettoeksponering, altså når korte og lange positioner udlignes. Dermed angiver aktierisikoen det tab, der vil opstå, hvis 62 Jyske Banks risikorapport 2012 side Jyske Banks risikorapport 2012 side 25 65