ALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER"

Transkript

1 ALZHEIMER Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER Patienter med Alzheimers sygdom kan have svært ved at indse deres vanskeligheder, men forskningen på området er tvetydig. Skyldes det sygdommen, eller uklarhed i begreberne? S om psykolog i gerontopsykiatrien møder man Alzheimerpatienter, der selv tidligt i forløbet ingen erkendelse har af, at deres hukommelse er nedsat. Samtidig kan man se moderat demente, der viser tydelig indsigt i deres funktionstab, og som måske ligefrem pines af denne indsigt. Eller der er patienter, der i klinikken afviser, at deres problemer skyldes andet end alderdom, men som i praksis udviser god sygdomsindsigt. Personer, der lider af Alzheimers sygdom, kan ofte have svært ved at indse deres vanskeligheder og erkende omfanget og konsekvenserne. Det kan virke umiddelbart forståeligt i betragtning af den gradvise nedbrydning af hukommelse, tænkeevne og dømmekraft, som sygdommen medfører. Den tiltagende manglende fornemmelse for egen situation er en central problemstilling i behandling og pleje af personer med Alzheimers sygdom. Nedsat eller mangelfuld sygdomsindsigt kan vise sig ved, at patienten aktivt benægter enhver vanskelighed, accepterer, at der er besvær, men bortforklarer det, eller ikke er i stand til at registrere, at der er noget galt. Omfanget af sygdomsindsigten vil altid være et spørgsmål om grader, og indsigten kan variere både fra dag til dag og undervejs i sygdomsforløbet. Forskningen i sygdomsindsigt Når man gennemgår et udvalg af den forskning på området, der er udført de sidste godt ti år, er resultaterne ikke entydige og konsistente. Mange faktorer kan medvirke, fx forskelle i metodevalg, hvor der bruges forskellige mål for sygdomsindsigt, forskelle i patientgrupper og forskellige måder at vurdere resultater på. Således varierer eksempelvis vurderingen af, hvor hyppigt nedsat sygdomsindsigt optræder hos patienter med mild Alzheimers sygdom, svingende fra hver tiende i nogle undersøgelser til 3 ud af 4 i andre. Begrebet sygdomsindsigt er desuden komplekst, hvad der kan give uklarheder. I neurologien og neuropsykologien anvendes ofte begrebet anosognosi om nedsat sygdomsindsigt. Det kan omfatte selve det at være syg, enkelte symptomer eller følgerne heraf. Det kan ses hos personer, der efter en apopleksi i højre hjernehalvdel ikke er klar over tabet af funktion i deres lammede arm etc. Eller det kan være hovedtraumepatienten, der har mistet sociale færdigheder, men ikke mener, at hans adfærd er ændret. Den begrænsede indsigt ses her som et tegn på sygdommen og knytter sig tæt til det specifikke neurologiske eller neuropsykologiske funktions- SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

2 PSYKOLOG NYT NR SIDE 17 modelfotos: Colourbox

3 tab. Den svigtende erkendelse af symptomerne er således en direkte følge af hjerneskaden. Mange fund peger på, at der hos Alzheimer-patienter er sammenhæng mellem nedsat blodgennemstrømning primært i højre frontalregion og nedsat sygdomsindsigt. En del forskning tyder desuden på, at eksekutive forstyrrelser ofte ses samtidig med nedsat indsigt. Sygdomsindsigt i en bredere forstand indebærer erkendelsen af, at noget i én er ændret, i form af unormale mentale eller adfærdsmæssige fænomener. Her er der altså ikke krav om, at der er et organisk grundlag i form af skade i hjernen for at kunne tale om manglende sygdomsindsigt. Benægtelse (denial) kan defineres som en forsvarsmekanisme, der ofte ses hos personer med præmorbidt stærkt perfektionistiske træk, med tendens til at nægte at være syge, og hvor det at være rask og sund opleves som væsentligt for deres selvværd. Manglende sygdomsindsigt kan også betragtes mere funktionelt som en copingstrategi, hvor individet beskyttes mod konsekvenserne af bevidstheden om de funktionstab, syg- Baggrund Artiklen bygger på forfatterens specialistopgave i neuropsykologi, Manglende sygdomsindsigt ved Alzheimer hvad siger empirien?, som her foreligger i en redigeret udgave. Interesserede kan rekvirere den fulde specialistopgave, inkl. fyldige referencer, pr. mail til anders. SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

4 Som psykolog i gerontopsykiatrien møder man Alzheimer-patienter, der selv tidligt i forløbet ingen erkendelse har af, at deres hukommelse er nedsat. dommen medfører. I den betydning får begrebet en mere positiv klang, hvor det i den øvrige litteratur tydeligvis fremgår, at mangelfuld sygdomsindsigt udelukkende er af det onde. Der er således betydelige forskelle på, hvordan nedsat sygdomsindsigt begrebsliggøres, både med hensyn til indhold, specificitet og bredde, ligesom det er forskelligt, i hvor høj grad dette eksplicit fremgår i de enkelte studier. Dette har betydning for forståelsen af fænomenet og medvirker i et vist omfang til uklarhed på området. I litteraturen benyttes der mange forskellige begreber for fænomenet. Fx ses det, at anosognosi anvendes som omfattende både de kognitive, adfærdsmæssige og følelsesmæssige forandringer hos Alzheimer-patienten. Her bliver det usikkert, om man mener, at samtlige symptomer og reaktioner hos patienten direkte kan tilskrives den organiske skade. I så fald er der fare for at overse, at der kan være andre grunde til, at personen med Alzheimers sygdom gør, som han gør. Patienten kan fx være påvirket af den indvirkning, sygdommen har, eller han kan være påvirket af andres adfærd og reaktioner. Man kan hermed komme til at anskue den mangelfulde indsigt hos personen, der lider af Alzheimers sygdom, på samme måde som man anskuer feber hos en patient, der lider af malaria som noget, der tilhører patienten, og hvor psykologiske og sociale forhold helt lades ude af betragtning. Der kan således ligge en implicit antagelse om, at Alzheimer-patientens indsigt i sine problemer udelukkende er bestemt af de neurofysiologiske begivenheder og neuroanatomiske strukturer og ikke for eksempel af de tilbageværende behov for at opretholde sit selvværd. En bredere bio-psyko-social forståelsesramme indebærer derimod, at en persons opfattelse af sig selv påvirkes af såvel kognitive og fysiske forandringer, den sociale kontekst af relationer og interaktioner samt personens egne opfattelser, oplevelser og ressourcer (se fx Clare et al., 2005). Individuelle forskelle som copingstil, præmorbid psyke og livsomstændigheder vil alle bidrage til sygdomsindsigten. Indsigt i hvad? Sygdomsindsigt indebærer, at personens opmærksomhed rettes imod et objekt. Det kan være den nedsatte hukommelse eller andre specifikke symptomer; det at vide, at noget er forandret eller forringet, symptomers betydning og konsekvenser, det at man lider af dén bestemte sygdom etc. I studierne af sygdomsindsigt fremgår det hyppigt først ud fra den konkrete operationalisering, hvilken betydning der lægges i det. De forskellige mål, der anvendes, har varierende indhold, og det vil være forskellige aspekter af sygdomsindsigt, der fremdrages. I en del af undersøgelserne defineres indsigt i egne hukommelsesvanskeligheder i sig selv som et mål for patientens sygdomsindsigt, hvad der udgør en noget endimensionel vinkel på selve fænomenet. Nogle studier finder en sammenhæng mellem nedsat hukommelse og svigtende sygdomsindsigt. Der synes at være god grund til at forvente dette, idet det umiddelbart virker indlysende, at hukommelse må være afgørende for at kunne vurdere egen funktion. Men kun de færreste studier har fundet en sådan sammenhæng. Hukommelsesvanskeligheder er således ikke i sig selv tilstrækkeligt til at kunne forklare mangelfuld sygdomsindsigt. Den oftest anvendte målemetode er at udlede en diskrepansscore, baseret på forskellen i rapporterede vanskeligheder fra på den ene side personen med Alzheimers sygdom, og på den anden side et nærtstående familiemedlem, typisk ægtefællen. Imidlertid vil der med denne metode ikke kunne skelnes mellem en overvurdering af eget funktionsniveau fra patientens side og en undervurdering fra den pårørende. Flere studier har fundet signifikant sammenhæng mellem på den ene side graden af oplevet belastning hos den pårørende og på den anden side den pårørendes vurdering af patientens vanskeligheder. Det kan betyde, at da den pårørende føler sig så belastet, vurderer denne sin ægtefælle som mere præget af funktionstab, end det måske reelt er tilfældet. Samtidig vil der kunne forventes at være en højere grad af belastning hos pårørende, hvor den ramte ægtefælle eller familiemedlem ikke har indsigt i en måske betydelig forringelse af sine kognitive funktioner eller ændringer i øvrigt. Metoden implicerer også, at den pårørende er bedre i stand til at vurdere den dementes funktionsniveau, end patienten selv er noget, der set ud fra klinikerens erfaringer ikke altid holder stik. En del forskning tyder på, at der er sammenhæng mellem god sygdomsindsigt og depressiv symptomatologi. Det kan skyldes, at patienter med god indsigt er smerteligt bevidst om deres vanskeligheder. Omvendt er depressive generelt tilbøjelige til at vurdere PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

5 deres egne præstationer ringere end ikke-depressive, og der er da også kun fundet sammenhæng mellem depression og relativt intakt sygdomsindsigt i et mindretal af undersøgelserne. Sygdomsindsigt set indefra At kunne sætte ord på sine oplevelser kræver hukommelse og sprog; to kognitive domæner, der netop er påvirket af demenssygdommen. Gennem sproget kan symptomer hos den demente, fx i form af kropslige fornemmelser og andre ændringer, blive et emne, der kan tales om og fokuseres på. At bringe dette frem gennem sproget skaber et fælles rum, hvori symptomerne kan forstås både af personen med sygdommen og af dem, som vedkommende taler med. Selve meningen med sygdommen bliver til dels frembragt i denne fortælling til andre om symptomerne. Af og til opleves symptomerne klart og tydeligt og kan artikuleres levende: Der er betydelige forskelle på, hvordan nedsat sygdomsindsigt begrebsliggøres, både med hensyn til indhold, specificitet og bredde Nogle gange kommer jeg til et sted, som jeg ikke kender. Jeg har været der hundrede gange før, og jeg ved ikke hvor jeg er. Og så med et: pludselig er jeg dér, hvor jeg skulle være. Det sker meget hurtigt. Det er en fornemmelse af, at jeg ikke er her, og så er jeg her. Et øjeblik føles det fremmed. Hyppigere fremstår oplevelsen af symptomerne mindre tydelig. En kvinde beskrev, hvordan hun kunne se på andres reaktioner, når hun havde sagt noget forkert. Andre beretter, at de har det bedre, når de ikke er sammen med andre, fordi de føler, at de fungerer uden problemer, når de ikke har andre at sammenligne sig med. Symptomer bliver i sagens natur ofte glemt. Den demente er måske klar over, at han husker dårligt, men kan ikke gengive eller artikulere denne viden i andet end vage termer. Sygdomsindsigten kan således vise sig ved, at personen handler hensigtsmæssigt og tager hensyn til sine deficits, uden at dette nødvendigvis kan verbaliseres. Brug for nye metoder Der er en vis enighed på tværs af studierne om, at sygdomsindsigten gradvist aftager, efterhånden som sygdommen skrider frem. Samtidig peger forskningsresultater på, at over en periode på flere år kan indsigten hos flertallet være uændret, og hos hver tiende kan den ligefrem være øget. Dette taler imod, at sygdomsindsigten aftager alene som følge af sygdommens progression. Nogle patienter vil givetvis kunne profitere af interventioner med henblik på at øge sygdomsindsigten, alternativt lære at cope mere hensigtsmæssigt, men i mange tilfælde vil det være støtte til omsorgspersonerne, der er det mest brugbare. Sygdomsindsigt er et heterogent fænomen, og der er en flydende grænse mellem de områder og aspekter af sygdomsindsigt, der er rent organisk betinget, og dem, der er betinget af psykologiske og sociale forhold. Fænomenet sygdomsindsigt, som det kommer til udtryk i den empiriske forskning, synes afhængigt af flere faktorer: a) den teoretiske definition af begrebet, b) de empiriske mål, der anvendes, og c) de områder for indsigt, der udvælges. Hyppigheden og omfanget af nedsat sygdomsindsigt ved Alzheimers sygdom kan således ses som en funktion af disse valg. Da fænomenet er komplekst og definitionerne forskellige vil det måske være mere rimeligt med en præcis beskrivelse af det, der bliver undersøgt at man fx har fundet en patient/omsorgsperson-diskrepansscore ved rating af hukommelsesbesvær frem for at benævne det som sygdomsindsigt. Der synes desuden at være behov for at udvikle metoder, der ikke beror på verbal selvrapportering, alene af den grund at hukommelsesbesvær og andre kognitive forstyrrelser vil påvirke, hvad der rapporteres. Adfærdsmæssig observation vil fx kunne vise, at en person udviser sygdomsindsigt i en bestemt situation, selv om han ikke kan berette om den efterfølgende på grund af den nedsatte hukommelse eller sproglige forstyrrelser. Det er min erfaring, at dette ofte finder sted og måske oftere, end forskningen måtte tilsige. Sygdomsindsigten skal stå sin prøve i praksis, og her vil det afgørende være, om patienten i sin adfærd agerer hensigtsmæssigt, herunder viser sig indforstået med den hjælp og den styring, som omsorgspersonerne nødvendigvis må udøve. Hovedreferencer: Anders Mortil, cand.psych. Gerontopsykiatrisk team, Regionspsykiatrien Horsens Clare, L., Roth, I., Pratt, R. (2005). Perceptions of change over time in early-stage Alzheimer s disease. Dementia, 4(4), Ecklund-Johnson, E., Torres, I. (2005). Unawareness of Deficits in Alzheimer s Disease and Other Dementias: Operational Definitions and Empirical Findings. Neuropsychology Review, 15 (3), Starkstein S.E., Jorge R., Mizrahi R., Robinson R.G. (2006). Alzheimer s disease: A diagnostic formulation for anosognosia. J. Neurol. Neurosurg. Psychiatry 77: SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Sygdommen til døden SYGDOMSINDSIGT

Sygdommen til døden SYGDOMSINDSIGT SYGDOMSINDSIGT Sygdommen til døden Ved personer med Alzheimers sygdom godt, at de er syge, hvori sygdommen består, og hvilke udsigter de og deres pårørende har? Og hvad kan de i givet fald bruge indsigten

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

18.15-19.00: Hvad vil det sige at være pårørende

18.15-19.00: Hvad vil det sige at være pårørende Pårørende aften Sophia Andersson, Ergoterapeut, Katrine Fossum, Fysioterapeut og Julie Engell Paulsen, Neuropsykolog. Projekt Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Program (2 timer) 17.00-17.45:

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter

Læs mere

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for

Læs mere

Når hukommelsen svigter!

Når hukommelsen svigter! "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...

Læs mere

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en

Læs mere

Kognitive forandringer ved vaskulær demens. Jens Østergaard Riis Ledende neuropsykolog Neurologisk og neurokirurgisk afdeling

Kognitive forandringer ved vaskulær demens. Jens Østergaard Riis Ledende neuropsykolog Neurologisk og neurokirurgisk afdeling Kognitive forandringer ved vaskulær demens Jens Østergaard Riis Ledende neuropsykolog Neurologisk og neurokirurgisk afdeling Oversigt over emner Forskellige typer af Vaskulær demens A VD som følge af apopleksi

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012 Diagnosen til Debat DemensDagene Mandag den 7. maj 2012 WHO 2012 http://www.who.int/mental_health/neurology/en/ Demens i Danmark Se regionale/kommunale tal på www.videnscenterfordemens.dk Antal demente

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere. Gode råd om livet med demens

Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere. Gode råd om livet med demens Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere Gode råd om livet med demens Hvad er demens? Demens er betegnelsen for den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket

Læs mere

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009 Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens 42902 Udviklet af: Helle Akselbo Efter- og videreuddannelsesafdelingen Social og sundhedsskolen Fyn Vestre Stationsvej

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Teknologi i kognitiv intervention

Teknologi i kognitiv intervention Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog laila.oeksnebjerg.02@regionh.dk Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS)

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) VEJLEDNING: Jeg vil gerne stille dig et par spørgsmål om nogle symptomer, du måske har. Når du svarer, beder jeg dig huske på, at vi kun fokuserer på, hvordan

Læs mere

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København Links til tolkning og tegnsprog på CFD s tolkeadministration, København Tlf. 4439 1375 www.cfd.dk/tolke www.tolkebooking.dk ALZHEIMER Ved akut behov for tolkning (nat/weekend) Tlf.: 7592 3434 Ordbog over

Læs mere

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest').

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). ALZHEIMER Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med en demenslidelse af Alzheimertypen (ALZ). Den henvender

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune Samværsgruppe for borgere med demens Ballerup Kommune Sundhed Pleje & rehabilitering & ForeByggelSe Hvad kan Træning og Aktivitet tilbyde - Bryde Skabe ensomhed tryghed og og glæde isolation - Skabe Deltage

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere

UNGE MED PSYKISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER

UNGE MED PSYKISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER UNGE MED PSYKISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER MENNESKELIGE, FAGLIGE OG ORGANISATORISKE UDFORDRINGER VEJEN SEPTEMBER 2016 CAND.PSYCH. STEEN GULDAGER, SOCIALPSYKOLOGISK CENTER INDHOLD Vilde og tamme problemer

Læs mere

Lindring og håndtering af akutte symptomer i et psykiatrisk kronisk sygdomsforløb?

Lindring og håndtering af akutte symptomer i et psykiatrisk kronisk sygdomsforløb? Lindring og håndtering af akutte symptomer i et psykiatrisk kronisk sygdomsforløb? - Erfaringer fra opsøgende psykoseteam og akut døgnafsnit Ved, Peter Brandt, Fysioterapeut psykiatrien i Middelfart Minifagfestival

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2 Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Kan dans bidrage til livskvalitet for personer med svær demens?

Kan dans bidrage til livskvalitet for personer med svær demens? Kan dans bidrage til livskvalitet for personer med svær demens? DemensDagene 2013 7. maj TIVOLI Hotel og Congress center Sygeplejerske, demenskonsulent Susanne Rishøj www.demenskonsulenten.dk Udenlandske

Læs mere

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

Overspisning- Tankernes magt

Overspisning- Tankernes magt Overspisning- Tankernes magt d. 12 januar 2017 Hvad er overspisning Definition og hyppighed Årsager til overspisning Den kognitive model Øvelse: Min bedste ven Psykologiske aspekter Hvad kan jeg selv gøre?

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Demens 1 3 Palliation 1 4 Borger med psykisk sygdom 5 Velfærdsteknologi 1 6 Rehabilitering 1 7 2 Demens 1

Læs mere

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

LEMMER DU. Demens er. Deprimens DEMENS AF CONNY DANIELSSON

LEMMER DU. Demens er. Deprimens DEMENS AF CONNY DANIELSSON DEMENS AF CONNY DANIELSSON LEMMER DU Som mange andre sygdomme rammer også demens dobbelt: den demente og den pårørende. Men demens har nogle særlige træk, som behandlere og omgivelser bør være opmærksom

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Demenssygdomme og høretab

Demenssygdomme og høretab Demenssygdomme og høretab - Neuropsykolog Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens Hørekonference november 2012 NB! Materialet her er stillet til rådighed for Høreforeningen

Læs mere

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive

Læs mere

Forskellige former for træthed. Mental træthed. Træthed i løbet af dagen Fysisk træthed - hvile hjælper

Forskellige former for træthed. Mental træthed. Træthed i løbet af dagen Fysisk træthed - hvile hjælper Forskellige former for træthed Fysisk træthed - hvile hjælper Mental træthed - hvile hjælper (hjernetræthed) Psykologisk træthed - hvile hjælper ikke (følelsesmæssig) www.andersdegn.dk Træthed i løbet

Læs mere

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Patientinformation Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær I mange år har nogle kræftpatienter været

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen HVAD ER STRESS? Emnet stress får meget opmærksomhed i medierne disse år og det med god grund. Antallet af danskere der føler sig stressede

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Værd at vide om Alzheimers demens

Værd at vide om Alzheimers demens Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens

Læs mere

Demens. - et problem i hverdagen

Demens. - et problem i hverdagen Visitationen Furesø Kommune: Henvendelse ved behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, daghjem, aflastning, visiterede boliger og træning. TLF: 72 35 56 30 Hverdage 9.00-14.00, torsdag 10.00

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede

Læs mere

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager:

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: 14; varighed 1,5 time Introduktion: mit baggrund som

Læs mere

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Hospitalsenhed Midt Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Karen Jette Jensen, sygeplejerske, SD og Mette Nørtoft sygeplejerske, Master i sundhedspædagogik Præsentation

Læs mere

Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi

Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi Cand.Psych. Specialist i psykoterapi, Århus Universitetshospital mguld@as.aaa.dk Sorg Defineret som den fysiske og psykologiske

Læs mere