"#$%%&!'$((&#!)! *&+,&-&#! ./012,-&!3'24&#025&5!

Transkript

1 !!!!!!!!!!!! "#$%%&!'$((&#!)!!"#$%&''()*&'+,)-&..($)!/01%1()-2$(3,(3) $(#)91:#813&:10);1$,0") 4%#$#)-5&:%+38) -1<3()4&$3':(8)=('($,(3) ) ) *&+,&-&#!!#$,'(3)>#<()?1(%,(3) ) )./012,-&!3'24&#025&5! ;+.@#,)AB),(.(,'($) ;+,)ACBD) E#F)GHIH)!! "!! #!

2 Indholdsfortegnelse! Indledning!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!"! Problemfelt!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! "! Problemformulering!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! #! Tilgang til problemet!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! #! Tvangsprostitueredes situation i Danmark!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! $%! En sexslaves liv!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!$%! Rekrutteringsprocessen%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%"&! Salgsprocessen%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%"'! Bagmændenes kontrolmekanismer%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%"(! Tvangsprostitueret i Danmark %%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%")! Handlede kvinders juridiske situation!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!&$! Danske initiativer til bekæmpelse af menneskehandel!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! &'! Handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!&%! Styrke efterforskningen%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%#'! Forbedring af det internationale samarbejde %%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%#'! Øge befolkningens viden%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%#'! Styrke de sociale tilbud%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%#(! Diskussion af handlingsplanens initiativer!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! &(! Styrke efterforskningen!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!&(! Undervisning af politiet%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%#)! Politiets øgede indsats%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%$"! Strafferammen %%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%$#! Indsatsen opgjort i tal %%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%$&! Forbedring af det internationale samarbejde!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!'"! Forberedt hjemsendelse %%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%$(! Øge befolkningens viden!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!'(! Målgruppe %%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%$)! Målsætning%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%&*! Hotline%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%&*! Styrke de sociale tilbud!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!%$! Reden International%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%&"! Pro Vest%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%&'! Kvindesynet i handlingsplanen!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!%)! Reden Internationals kvindesyn%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%+"! Pro Vests kvindesyn%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%+#! Kvindernes stemme%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%+$! Delkonklusion!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!"'! Teorier til alternativ problemforståelse og løsningsforslag!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! "#! Social marginalisering!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!"#! De sociale systemer%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%+)! Social marginalisering i forhold til tvangsprostituerede%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%'"! Empowerment!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!*&! Magtforholdet i empowerment%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%'&! Empowermentteknologier%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%'+! Social marginalisering og empowerment som løsningsforslag!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!**! Oplysning til tvangsprostituerede%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%'(! Trygge fysiske rammer og psykologhjælp %%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%(*! Mulighed for selvforsørgelse%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%(*! Opbyggelse af netværk %%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%("! Diskussion af handlingsplanen i forhold til social marginalisering og empowerment!!!!!!!!!!!!!!#&! En normativ tilgang til løsningen af problematikkerne%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%(+! Delkonklusion!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!#*! Diskussion af alternative løsningsforslag uden for handlingsplanens fokusområde!!!!!! #)! Forbud mod sexkøb!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!#)! Asyl til tvangsprostituerede!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!('! Bekæmpelse af fattigdom i afsenderlande!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!(*! Konklusion!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! ()! English summary!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! )'! Litteraturliste!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! )%! Bilag!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!$+$! Kritisk refleksion over projektprocessen!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! $+$!! $!! &!

3 Indledning Problemfelt Menneskehandel er i dag den tredjestørste form for kriminalitet kun overgået af handel med narkotika og våben. Antallet af handlede mennesker stiger dag for dag, og det skønnes, at omkring en halv million bliver handlet til prostitution årligt i EU (Høvsgaard 2007). Dette svarer til, at op til imod 90 procent af de handlede mennesker handles med prostitution for øje (Mortensen 2004). Det er desuden den mest lukrative form for kriminalitet, og der omsættes ifølge FN årligt for mellem fem og syv milliarder amerikanske dollars (Mortensen 2004). Langt de fleste kvinder, der ender som tvangsprostituerede, kommer fra en fattig og utilfredsstillende tilværelse. Herudover er mange af kvinderne underuddannende (Høvsgaard 2007). Deres desperate situation gør dem til lette ofre for menneskehandlere. Som sexslaver lever disse kvinder ofte under umenneskelige forhold, hvor de eksempelvis tvinges til at servicere utallige mænd dagligt og bliver udsat for voldtægt og fysisk afstraffelse. Nogle af disse kvinder sælges til Danmark, hvor de tvinges til at arbejde på massageklinikker eller som gadeprostituerede. Antallet af potentielt handlede kvinder i Danmark er utrolig svært at opgøre, da hele branchen er mørkelagt, da den er dybt kriminel, og fordi de tvangsprostituerede lever under jorden. Reden international, som er en organisation, der udbyder beskyttelsestilbud til handlede kvinder, har i perioden 2003 til 2006 registeret 79 kvinder, der var handlet til Danmark (Rasmussen 2007). Dette tal må siges at være stigende, hvis vi kigger på tallene for sidste år, som stammer fra Center mod Menneskehandel (CMM). CMM er et center, der varetager den sociale del i regeringens handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker. Da CMM i 2009 offentliggjorde sine tal for dette år alene, havde de været i kon-! +! takt med 54 kvinder, som de betragtede som handlede. Begge organisationer er dog overbeviste om, at det reelle tal er langt højere (Haslund og Raun 2010). 70 millioner kroner er, hvad regeringen har afsat til bekæmpelse af handlen med mennesker i perioden fra 2007 til Disse penge har til formål at finansiere den såkaldte Handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker (2007) 1. Handlingsplanens fokus er at forebygge menneskehandel ved at nedsætte efterspørgslen, forbedre det internationale samarbejde, sætte ind over for bagmændene samt styrke de sociale tilbud til de handlede kvinder (Handlingsplan 2007). Da handel med mennesker er en voldsom krænkelse af menneskerettighederne, kan man undre sig over, hvordan det kan lade sig gøre, at der i et land som Danmark stadig er kvinder, som tvinges til at sælge deres kroppe? Kan regeringens handlingsplan komme dette problem til livs, og har den det rette fokus? Hvordan hjælpes kvinderne bedst, og stemmer det overens med, hvad handlingsplanen har til hensigt at gøre? Hvordan vil handlingsplanen sørge for at kvinderne hjælpes ud af prostitution og ikke ender i miljøet igen? Handlen med mennesker er en alvorlig sag, og det er derfor vigtigt at finde en løsning på problemet. Det er vigtigt, at handlingsplanen tager hånd om kvindernes behov, da de er de helt store tabere og ofre i dette spil. I den forbindelse har vi en hypotese om, at handlingsplanen ikke reelt tager udgangspunkt i kvindernes behov, men at den måske snarere arbejder ud fra, hvad der er mest fordelagtigt for det danske samfund, og at kvindesynet eventuelt kunne være anderledes, end det er på nuværende tidspunkt. Grundlaget for denne hypotese er den debat, der har været vedrørende handlingsplanen, og den kritik, der er blevet rettet mod denne. Handlingsplanen er blevet kritiseret for ikke at overholde menneskerettighederne af!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 1 Handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker (2007) vil frem over blive refereret til som Handlingsplan 2007.! '!

4 Institut for Menneskerettigheders vicedirektør Birgitte Kofod Olsen (Fogedby 2008). Dette må nødvendigvis også betyde, at de handlede kvinders behov ikke tilgodeses. Desuden vidner antallet af handlede kvinder fra 2009 om, at der er sket en markant stigning. Derfor er det vigtigt at diskutere og udfordre handlingsplanens problemforståelse og problemløsningsmodeller for at finde frem til løsninger på, hvordan kvindernes behov bedre kan imødekommes. Ovenstående leder os frem til følgende problemformulering: Problemformulering På baggrund af en hypotese, om at handlingsplanen ikke tager udgangspunkt i kvindernes tarv og behov, vil vi udfordre og diskutere dens problemforståelse og problemløsningsmodeller med henblik på at opstille alternative løsningsmodeller. Tilgang til problemet I dette afsnit redegøres først for hvilke dimensioner projektet forankres i, og hvorfor disse er relevante. Derefter argumenteres der for den empiri og de teorier, der bliver anvendt, og hvordan den viden, der danner grundlag for vores projekt, er fremkommet. Projektet er forankret i dimensionen Tekst & Tegn, da vi anvender tekstanalyse som metode til at analysere problemforståelse og løsningsmodeller i regeringens Handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker Vi diskuterer handlingsplanen ud fra Statusrapport for (2009) 2, Politiets ind- sats mod prostitutionens bagmænd i 2008 (2009) 3 samt artikler fra den offentlige debat. Diskussionen anvendes derudover også til at undersøge, på hvilke måder handlingsplanen bliver implementeret i praksis. Ydermere forankres projektet i dimensionen Subjektivitet & Læring, da vi anvender to teorier om henholdsvis social marginalisering og empowerment, der netop omhandler subjektet og dets processer i forhold til samfundet. Disse teorier anvendes til at udfordre handlingsplanens problemforståelse og løsningsmodeller. Teorierne holdes op mod handlingsplanen for på denne måde at kunne analysere, hvorvidt handlingsplanen ville fungere bedre, hvis opfattelsen af kvinderne var anderledes. Da disse teorier blandt andet beskæftiger sig med menneskets psykiske processer og adfærd, ligger projektet således inden for overbygningsfaget Psykologis område. Da der ikke findes præcise statistikker over de tvangsprostitueredes situation, er det utrolig svært at danne et totalbillede. Derfor anvendes blandt andet journalistiske beretninger som litteratur. Jens Høvsgaard, der er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, har i en årrække beskæftiget sig med kvindehandel i artikler og på tv. Hans udgangspunkt er de gadeprostitueredes situation, da han mener, at det er dem, der er mest udsatte og har det værst (Høvsgaard 2007). Vi anvender hans bog Solgt til sex for indledningsvis at undersøge, hvilke vilkår de handlede kvinderne kommer fra, og hvilken situation de er i, når de befinder sig i Danmark. Vi belyser spørgsmålet eksemplarisk gennem historien om den handlede kvinde Rose, som har været tvangsprostitueret i mange år i blandt andet Danmark. Vi er opmærksomme på, at Høvsgaard tager aktivt del i den politiske debat omkring kvindehandel, og at hans politiske holdning derfor skinner igennem flere steder.!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 2 Statusrapport for vil fremover blive refereret til som Statusrapport 2009.!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 3 Politiets indsats mod prostitutionens bagmænd i vil frem over blive refereret til som Politiets indsats 2009.! (!!,!

5 Herefter følger en redegørelse af hvordan kvindernes juridiske situation ser ud, når de ankommer til Danmark, og når de opholder sig i landet. Her beskrives også den lovændring i Udlændingelovens 26 a, som er foretaget som konsekvens af handlingsplanen. Efter denne redegørelse diskuteres initiativerne i regeringens handlingsplan. Her foretager vi som sagt en analyse og diskussion af handlingsplanen for at komme frem til en forståelse af, hvordan handlingsplanens syn er på kvinderne, og hvilken konsekvens dette syn har, for den måde kvinderne hjælpes på. Derudover undersøges det, hvordan handlingsplanen bliver implementeret, og om de implementerede tilbud benyttes og fungerer efter handlingsplanens hensigt. Det vil vi gøre ved at analysere, hvordan det, der står i handlingsplanen, kommer ud til kvinderne. Et af handlingsplanens tiltag er oprettelsen og finansieringen af hjælpeorganisationer. Derfor undersøges det, hvordan organisationerne kommunikerer sine tilbud ud til de handlede kvinder. Måden dette undersøges på er blandt andet ved at analysere, hvordan organisationerne henvender sig til kvinderne, om de har de tilbud, de skal have ifølge handlingsplanen, og hvordan disse er sat i værk. I forhold til diskussionen af implementeringen af de sociale tiltag var det vores intention at foretage interviews. Derfor havde vi de to første måneder læst og skrevet en del omhandlende interviewteknik. Dette gjorde vi naturligvis for at tilegne os redskaber vi kunne benytte i interviewsituationen. Vi havde i den forbindelse også udformet de interviewspørgsmål, vi ville have benyttet. Her tog vi udgangspunkt i Steiner Kvales interviewforskning, hvor vi særligt tog afsæt i bogen InterView, skrevet af Kvale selv. Vi ville gerne have snakket med de tvangsprostituerede kvinder selv for at få et indblik i deres hverdag og på den måde analysere os frem til, hvad der kunne gøres bedre i handlingsplanen. At snakke med disse kvinder er naturligvis meget vanskeligt, blandt andet fordi de lever i et dybt kriminelt miljø i skjul for offent- ligheden. Skulle disse interviews gennemføres, ville det først og fremmest indebære, at vi skulle finde en metode hvor på vi kunne komme i kontakt med kvinderne. Da det naturligvis er utænkeligt at vi, ved at opsøge kvinderne på egen hånd, kunne skabe denne kontakt, var vores plan at forsøge at etablere kontakt til kvinderne gennem Reden International. Selv hvis vi herigennem havde fået kontakt med en handlet kvinde, ville det kræve at kvinden havde tillid til os og stolede på, at de informationer hun videregav, ikke ville blive brugt imod hende. Et sådant tillidsbånd ville højst sandsynligt kræve en tæt kontakt med kvinden igennem en længere periode, hvilket ville blive problematisk i forhold til projektets tidsramme. Var det dog alligevel lykkedes os at gennemføre et sådant interview, er det uvist om kvinden i sidste ende ville være villig til at lade os benytte informationerne i projektet og dermed offentliggøre dem. Man kunne ligeledes forestille sig, at der ville opstå problemer i kommunikationssituationen såfremt kvinden ikke taler flydende dansk eller engelsk. Da vores projekt tager udgangspunkt i udenlandske tvangsprostituerede, har kvinderne ikke hverken dansk eller engelsk som hovedsprog. Fordi vi havde planlagt at udføre interviews, var det naturligt for os at forankre projektet i Tekst & Tegn. Da vi fandt ud af, at det ikke var muligt at udføre disse interviews, måtte vi derfor ligeledes udelade en del af vores tilegnede viden vedrørende interviews. Vi er derfor også opmærksomme på at forankringen i Tekst & Tegn ikke står så stærkt, som hvis disse interviews var blevet mulige. Dog har vi valgt at bibeholde forankringen, da vi som sagt foretager en tekstanalyse. Der er altså ikke tale om en tekstnær analyse, men i stedet en analyse og diskussion, der tager udgangspunkt i enkelte relevante emner i forhold til vores problemformulering. På grund af disse problematikker, var vores anden prioritet at komme i kontakt med de forskellige hjælpeorganisationer, der er oprettet på baggrund af handlingsplanen. Dette har desværre heller ikke været muligt, eftersom de alle har! )!! "*!

6 haft for travlt til at kunne afse tid til et interview. Om der findes andre grunde til, at de ikke har villet medvirke, kan man kun gisne om. Man kan dog formode, at organisationerne ikke har lyst til at kritisere og sætte sig i opposition til handlingsplanen, da de er finansieret af denne. Vi ønskede at foretage disse interviews for at høre organisationernes mening om, hvordan handlingsplanen er blevet implementeret, og hvad der eventuelt kunne gøres bedre. Organisationerne ville også kunne fortælle os om arbejdet med kvinderne på gadeplan, da de har et indblik i kvindernes hverdag, hvilket er svært at læse sig til. De organisationer, vi ønskede at interviewe, var Reden International, Safe and Alive, Christians Venner, Center mod Menneskehandel, Røde Kors og Pro Vest. Desuden ønskede vi at interviewe Jens Høvsgaard. Vi henvendte os i første omgang til organisationerne i midten af marts. Vi har også siden flere gange kontaktet organisationerne per telefon for at følge op på vores interviewforespørgsel, men uden resultat. Det var altså ikke muligt at foretage de interviews, vi gerne ville. Derfor har vi i stedet analyseret og diskuteret to organisationers hjemmesider og undersøgt, hvordan de fremstår, og hvordan deres arbejde implementeres. Her bevægede vi os fra førstehåndsviden til andenhåndsviden. Med førstehåndsviden ville vi have haft mulighed for at se på de enkelte kvinders situation og undersøge hvilken hjælp de mener de har behov for. Ved en analyse og diskussion af organisationerne vil der undersøges, hvilket syn handlingsplanen har på kvinderne, og hvilke konsekvenser det har for løsningen af problemstillingen. Ligeledes vil vi have skabt en større forståelse for substansen i handlingsplanen. Herefter ønsker vi at diskutere, om der er alternative måder at se de handlede kvinder på, og om dette kan føre til andre løsninger, end dem der opfordres til i handlingsplanen. Hertil anvendes en teori om social marginalisering for at begrebsliggøre, hvilken situation de tvangsprostituerede befinder sig i. Derefter anvendes en teori om empowerment til at opstille alternative løsningsforslag til problemstillingen. Normalt anvendes begrebet social marginalisering i forhold til for eksempel langtidsarbejdsløse eller indvandrere, men overordnet omhandler teorierne grupper eller enkelte personer, der står i yderkanten af samfundet, og ligeledes de processer, der ligger til grund for dette. Kort sagt betegner det i hvor høj eller lav grad, man er ekskluderet af samfundet (Larsen og Mortensen 2009). I projektet bruges bogen Udenfor eller Indenfor Sociale marginaliseringsprocessers mangfoldighed redigeret af Jørgen Elm Larsen og Nils Mortensen, der er henholdsvis professor ved Sociologisk Institut og Rektor Emeritus med tilknytning til Institut for Statskundskab, begge ved Københavns Universitet. Vi mener, at det er muligt at sætte kvinderne i denne kategori, da de på mange måder er ekskluderet af samfundet både i kraft af, at de er fremmede i det danske samfund, og da de arbejder i et illegalt miljø. I forhold til begrebet empowerment benyttes bogen Empowerment i storbyens rum - et socialvidenskabeligt perspektiv. Denne bog er skrevet på baggrund af et samarbejde mellem nyuddannede kandidater fra Roskilde Universitet og forskere fra forskningsprojektet Køn, magt og politik. Bogen er redigeret af John Andersen, Anne-Marie Tyroll Beck, Catharina Juul Kristensen og Jørgen Elm Larsen. De forstår empowermentbegrebet som skæve fordelinger af økonomiske, kulturelle, sociale og symbolske ressourcer i samfundet, hvor der samtidig er en vision om, at samfundet kan ændres over tid via social mobilisering og mere retfærdige magtrelationer (Andersen et al. 2003). Teorien er en normativ teori, og den forklarer, hvordan underprivilegerede og marginaliserede individer og grupper kan blive bedre til at håndtere hverdagen og udnytte samfundets ressourcer gennem forskellige processer. Denne teori anvendes for at finde frem til forskellige forslag til, hvordan tvangsprostitutionsproblematikken kan løses mere fordelagtigt. Teorien anvendes i samspil med teorien om social marginalisering, da det via social marginaliseringsteorien er muligt at definere de tvangsprostituerede som målgruppe for empowermentprocesser.! ""!! "#!

7 Herefter kan vi nu diskutere det syn, regeringens handlingsplan har på kvinderne, sidestillet med synet på kvinderne som socialt marginaliserede. Ydermere diskuteres handlingsplanens løsningsforslag overfor empowermentteorien, og på denne måde kommer vi frem til, hvordan kvinderne kan hjælpes endnu bedre. Afslutningsvis undersøges alternative løsningsforslag til problematikken omkring kvindehandel. Disse løsningsforslag tager udgangspunkt i den aktuelle debat i medierne. Dette er relevant, eftersom problematikken omkring kvindehandel har endnu flere løsningsforslag, hvis der ses udover regeringens handlingsplan. Her ses der også på, hvordan andre lande forsøger at bekæmpe menneskehandel, og om Danmark eventuelt kan lære noget af dette. Tvangsprostitueredes situation i Danmark For at få en bedre forståelse for menneskehandlens problematikker er det nødvendigt med et indledende og redegørende afsnit, som belyser, hvilken situation de handlede kvinder står i, når de ankommer til Danmark. Derfor vil vi i det første afsnit, med udgangspunkt i en case, blandt andet redegøre for, hvordan kvinder handles til tvangsprostitution, og hvad de udsættes for i deres hverdag. Efterfølgende vil det blive beskrevet, hvordan de handlede kvinder står rent juridisk, når de opholder sig i Danmark. En sexslaves liv Det er meget svært at give et generelt billede af, hvordan bagmændene agerer, og hvordan kvinderne bliver behandlet, da handlen med mennesker er dybt kriminel, og der derfor er tale om et meget utilgængeligt og mørkelagt miljø (Høvsgaard 2007). En måde, hvorpå man alligevel kan få en forståelse af problemstillingen, er ved at eksemplificere ved anvendelse af en case, der omhandler, hvordan en specifik kvinde handles og tvinges til at prostituere sig. Det, kvinden i vores case udsættes for, vil blive suppleret og sammenlignet med fakta. På denne måde kan vi give et bud på tendenser og fællestræk ved kvindehandel. Casen, der benyttes i dette afsnit, omhandler den nigerianske kvinde Rose, hvis historie er fortalt af journalisten Jens Høvsgaard. Rekrutteringsprocessen Roses historie som tvangsprostitueret starter efter en uoverensstemmelse med hendes familie, da hun er 17 år. Hun kan ikke efterkomme kravet om at blive omskåret, som familien, til den mand hun skulle giftes væk til, kræver. For at undslippe det brutale indgreb flygter hun. Hun lever noget tid for sig selv i bu-! "$!! "&!

8 shen, men bliver fundet af en mand, som fortæller, at han kan hjælpe hende. Hun følger med ham til hans lejlighed i den nigerianske hovedstad Benin City. Her låser han hende inde og hendes liv som sexslave begynder (Høvsgaard 2007). Måden, hvorpå kvinder lokkes af mennesker, som udgiver sig for at ville hjælpe, er et typisk træk i rekrutteringsprocessen. Mange kvinder, som er solgt som sexslaver, beretter om, at selv mennesker, de kender, kan stå bag disse grufulde hændelser. Det kan eksempelvis være naboer, familiemedlemmer eller kærester, der tager del i menneskehandelen (Spørgsmål og svar om handel med kvinder og børn 2006). I Rumænien er det udbredt, at piger på børnehjem modtager opringninger fra menneskehandlere, som vil fejre pigernes 18 års fødselsdag. De kvinder, der lokkes af disse tilbud, ender ofte som sexslaver. Grunden til, at bagmændene venter med at opsøge pigerne, til de er 18 år, er, fordi de rumænske myndigheder herefter opfatter dem som voksne og derfor i større grad fralægger sig ansvaret (Høvsgaard 2007). Derudover er piger fra børnehjem også attraktive for menneskehandlere, da de ikke har familie, som vil lede efter dem. En anden metode, der bruges, er jobannoncer på internettet, som skal lokke kvinderne til Vesten. At benytte internettet til dette formål er mest udbredt i Østeuropa, medens kvinder i Afrika i langt de fleste tilfælde bliver kontaktet direkte (Høvsgaard 2007). De fleste kvinder, som ender i tvangsprostitutionsmiljøet, er ofre for såkaldte push-faktorer. Det kan være faktorer som fattigdom, ingen uddannelse og arbejdsløshed i landet, som tvinger eller skubber kvinderne til at søge arbejde andre steder (Push-faktorer, CMM ( )). Push-faktorer tvinger altså kvinderne ud i en udsat og desperat situation, som eksponerer dem for pull-faktorer. Pull-faktorer er de elementer, der tiltrækker kvinderne. Det kan være løfter om job i udlandet som eksempelvis frisør, hushjælp, au pair eller tjener. Efterspørgslen på prostituerede kvinder i Vesten er tydelige pull-faktorer (Pull- faktorer, CMM ( )). Globaliseringen har ligeledes indvirkning på menneskehandlen, da det i dag gennem internettet er nemmere at se Vestens muligheder. Dette gør, at flere fattige tiltrækkes af løfter om job i Vesten. Kvinderne ved, at et almindeligt job i Vesten på et par måneder kan indbringe flere penge end en årsløn i deres hjemlande (Moustgaard og Brun 2001). En kombination af push- og pull-faktorer gør altså, at desperate kvinder fra de fattige dele af verden bliver lette ofre for menneskehandlere. Salgsprocessen Rose bliver også offer for en menneskehandler. Han brændemærker hende, så han i tvangsprostitutionsmiljøet har dokumentation for, at han ejer hende. Rose bliver holdt som sexslave i omkring et år i landets hovedstad, hvor hun tvinges til at servicere alle de mænd, der kommer forbi den lille lejlighed, hun holdes fanget i. Hun bliver udsat for fysisk såvel som psykisk vold i form af trusler, bank og voldtægt på daglig basis (Høvsgaard 2007). Rose bliver de næste to år uden varsel solgt flere gange, og hun bliver flyttet rundt for til sidst at ende på Elfenbenskysten (Høvsgaard 2007). Rose ved ikke, hvor meget hun er blevet solgt for, men ofte bliver kvinderne handlet til en meget lav pris. Der er tilfælde, hvor kvinder er solgt helt ned til 500 euro i Rumænien (Høvsgaard 2007). Det er også typisk, at tvangsprostituerede kvinder bliver solgt og flyttet flere gange uden varsel. Rose bliver solgt til en kvindelig bagmand på Elfenbenskysten. Selv om det er en kvinde, der nu ejer Rose, er hun lige så brutal som sine mandlige kollegaer. Kvinden tilbyder efter kort tid Rose et job i Italien som husassistent. I Italien vil Rose være på falske papirer og derefter få opholdstilladelse i landet, fortæller bagmanden. For at få dette job skal Rose dog underskrive et gældsbrev, hvori hun forpligter sig til betale en del af sin løn til kvinden, som skal gå til rejseud-! "+!! "'!

9 gifter og tillæg for at have skaffet Rose jobbet. Derudover skal hun afgive ed ved en heksedoktor og love, at hun vil overholde kontrakten og ikke vil fortælle nogle om jobbet. Heksedoktorer er meget udbredt og anerkendt i Afrika, og hvis ikke Rose overholder sin del af kontrakten, beordrer bagmanden præsten til at sende onde ånder efter Rose og hendes familie (Høvsgaard 2007). Rose er ikke den eneste sexslave, der har oplevet dette. Underskrivelsen af kontrakter og edsaflæggelse ved heksedoktorer er en meget typisk metode, som bagmændene benytter overfor de afrikanske kvinder i miljøet. Mange kvinder har endda været tvunget til at underskrive kontrakter, hvori der står, at bagmanden har ret til at dræbe kvinden, hvis ikke hun tilbagebetaler sin gæld (Spørgsmål og svar om handel med kvinder og børn 2006). Efter at Rose har underskrevet papirerne, bliver hun med falske papirer fløjet til Italien. Da hun kommer frem, fortæller den nye bagmand, at hun ikke kan få jobbet alligevel. Efter et stykke tid uden arbejde vokser udgifterne for kost og logi, og disse bliver lagt oveni hendes gæld. Bagmanden vil have sine penge og tilbyder hende et andet job. Det er her, Rose igen bliver tvunget til at prostituere sig, hvilket indebærer, at hun tvinges til at tilfredsstille utallige mænd og bliver udsat for fysisk afstraffelse (Høvsgaard 2007). Bagmanden kræver, at hun har penge med hjem hver morgen. Sker det ikke, bliver hun udsat for torturlignende overgreb (Høvsgaard 2007). For at sikre sig at kvinderne er lydige, afstraffer bagmændene ofte kvinderne, og Rose er klar over, at kvinder bliver dræbt, hvis de er for besværlige og ikke makker ret (Høvsgaard 2007). Bagmændenes kontrolmekanismer Bagmændene ønsker som sagt kontrol over kvinderne. Det får de ved at skabe nogle kontrolmekanismer, som forhindrer dem i at flygte. Disse mekanismer kan i grove træk deles op i fire kategorier, men forekommer også på tværs af hinan- den. Den fysiske kontrolmekanisme fungerer typisk ved at indespærre kvinderne fysisk og ved at udsætte kvinderne for vold og udnyttelse. På den måde kommer kvinderne i en tilstand, hvor de frygter bagmanden så meget, at de ikke tør flygte (Hvorfor er der ikke flere der forsøger at flygte?, CMM ( )). Den anden er den psykiske kontrolmekanisme, som indebærer, at bagmanden bruger forskellige elementer til at fastholde kvinden. Det kan være via en kontrakt eller ved at konfiskere kvindens pas, hvorefter hun bliver fortalt, at hun vil komme i fængsel, hvis politiet opdager hende. Der er også tilfælde som Rose, hvor bagmændene bruger religiøse ritualer til at fastholde kvinden i prostitution. Derudover kender kvinden ofte ikke sine rettigheder, da hun befinder sig i et fremmed land og derfor føler sig tvunget til at underlægge sig bagmandens regler (Hvorfor er der ikke flere der forsøger at flygte?, CMM ( )). Denne metode medfører, at mange kvinder ikke ønsker at vende tilbage til hjemlandet, da de føler stor skam over deres erhverv (Spørgsmål og svar om handel med kvinder og børn 2006). Den tredje kategori er internaliseret undertrykkelse, hvor kvinden psykisk nedbrydes gennem blandt andet trusler, voldtægt og vold, til hun til sidst ikke længere tror på sig selv. Den tvangsprostituerede kommer psykologisk i en tilstand, hvor hun ikke længere prøver at komme ud af bagmandens klør, men i stedet kæmper for egen overlevelse (Hvorfor er der ikke flere der forsøger at flygte?, CMM ( )). Den sidste metode er psykologisk manipulation, som er sammenlignelig med den psykiske kontrolmekanisme, men adskiller sig ved at bagmanden giver kvinden en grad af frihed. Bagmændene giver kvinden en opfattelse af, at hun har mulighed for at tjene penge gennem denne levevej. Hun modtager en minimal del af indtjeningen eller får kost og logi for hendes arbejde, og hvis hun stopper, mister hun alle de indtjente penge (Hvorfor er der ikke flere der forsøger at flygte?, CMM ( )). I Roses tilfælde er især den psykiske kontrolmekanisme fremtrædende, hvilket giver hende den opfattelse, at hun står i gæld til bagmanden, og at hun ingen! "(!! ",!

10 mulighed har for at flygte. En aften bliver Rose tilbageholdt af det italienske politi, og i frygt for bagmanden tør Rose ikke samarbejde med de italienske myndigheder, og hun bliver derfor udvist af landet. Bagmændene bestikker lufthavnspersonalet i Nigeria til at tilbageholde Rose. Hun genkendes på sit brændemærke, hvorefter bagmanden bliver kontaktet (Høvsgaard 2007). Rose kan ikke rejse ind i Italien igen, så derfor sælges hun videre til en anden bagmand. Denne gang er endestationen København. Tvangsprostitueret i Danmark Langt de fleste kvinder, der kommer til Danmark, har ikke deres debut som prostituerede her i landet. En fjerdedel af de prostituerede i Danmark ved ikke på forhånd, at de skal arbejde i sexbranchen. Det er kun få kvinder, der fortæller, at de er blevet tvunget til landet (Maskell et. al. 2006). Selv om de fleste har haft viden om, at de skal arbejde i sexindustrien, kan de i mange tilfælde alligevel betegnes som værende udsat for menneskehandel. Det kan de, fordi forholdene ofte ændrer sig, når kvinden kommer til landet. De har pludselig ingen indflydelse på f.eks., hvor mange kunder de skal betjene og til hvilken løn. Derudover bildes mange kvinder ind, at de skal tilbagebetale rejse- og dokumentationsudgifter, selv om kvinderne ikke er blevet oplyst herom (Spørgsmål og svar om handel med kvinder og børn 2006). De fleste prostituerede i Danmark, der arbejder på gaden, kommer fra Afrika, især som Rose fra Nigeria (51 %) dernæst fra Øst- og Centraleuropa (42 %). De resterende kvinder kommer fra Baltikum, Sydamerika og Thailand (Maskell et. al. 2006). Ses der på, hvilket oprindelsesland kvinderne på massageklinikkerne har, er langt de fleste fra Thailand (45 %) dernæst fra Afrika (21 %). I København er størstedelen af kvinderne mellem 18 og 24 år, hvorimod hjælpeorganisationen Pro Vest rapporterer om, at over halvdelen af kvinderne er 31 år eller over, og kun 14 % er mellem 18 og 24 år. Typisk har kvinderne forsørgerpligt over familiemedlemmer enten i Danmark eller i kvindernes hjemlande (Maskell et. al. 2006). I Danmark arbejder Rose ikke på massageklinikker, men er tvunget til at trække på gaden. Hun bliver også her tvunget til at betjene mellem 20 og 30 mænd hvert døgn (Høvsgaard 2007). Hele nattens indtjening skal afleveres til bagmanden i Vanløse. Har hun ikke tjent nok i løbet af en nat, bliver hun nødt til at slække på sikkerheden. Det vil sige, at hun bliver nødt til at betjene kunder, som hun normalt ikke ville. Rose har flere gange prøvet at aftale en pris med kunden, som efter samlejet kræver at få pengene retur med den begrundelse, at det ikke var godt nok. Nogle gange får hun lov til at beholde en del af pengene, men andre gange bliver hun tvunget til at aflevere hele beløbet tilbage til kunden, selv om konsekvenserne bliver mærkbare, når hun vender tomhændet tilbage til bagmanden (Høvsgaard 2007). En hændelse som denne, hvor Rose frarøves sine penge, gør, at hun flygter fra sin tilværelse som sexslave. Hun er fortvivlet og har ikke noget pas, nogle penge eller viden om, hvor hun kan få hjælp. Hun frygter mest af alt at blive fundet af bagmanden, da hun som sagt ved, at tvangsprostituerede kvinder nogle gange bliver dræbt, hvis de modsætter sig bagmændenes regler (Høvsgaard 2007). Det viser sig, at Roses liv som sexslave ender i Danmark ti år efter, hun blev fundet af manden i bushen i Nigeria. Hun fik hjælp af en mand ved navn Christian, som i dag er formand for foreningen Christians Venner. Christians Venner hjælper ofre for menneskehandel med blandt andet at sørge for, at de får et opholdssted, hvor de handlede personer kan være i sikkerhed fra voldelige bagmænd (Foreningen Christians Venner, Christians Venner ( )). Christians hjælp var medvirkende til, at Rose var den første handlede afrikaner, der fik asyl i Danmark (Høvsgaard 2007). Udover Rose er der kun to andre ofre for menneskehandel, der har fået asyl i Danmark (Kort om trafficking, Christians Venner ( )). Langt de fleste kvinder, der er tvangsprostitueret, bliver altså sendt! ")!! #*!

11 ud af landet. Kvinderne står ofte i et stort dilemma, da de er i landet illegalt, men samtidigt ikke kan vende tilbage til deres hjemlande i frygt for, at bagmændene igen vil finde dem. Handlede kvinders juridiske situation Kvinder, der er ofre for menneskehandel, bliver i juridisk forstand behandlet som enhver anden ulovlig indvandrer og skal søge asyl for at få lov til at blive i landet. For at hjælpe disse udsatte mennesker blev der i Folketinget i 2007 vedtaget en ændring i Udlændingelovens 26 a 4, hvilket betyder, at handlede mennesker ikke længere bliver udvist, men blot udsendt og dermed ikke får indrejseforbud (Statusrapport 2009). Ifølge Udlændingeloven har en person, der har været udsat for menneskehandel, en udrejsefrist på 30 dage, medmindre særlige grunde taler for en forlængelse af udrejsefristen. Udrejsefristen kan dermed forlænges til 100 dage (Bekendtgørelsen af udlændingeloven, Retsinformation.dk ( )). Denne periode kaldes refleksionsperioden. Særlige grunde kan være, hvis kvinden skal vidne mod bagmænd eller af lægelige hensyn til kvinden. I denne periode skal den pågældende samarbejde med myndighederne om forberedelse af hjemrejsen, og ansøgninger om rejsedokumenter skal underskrives. Forlængelse af udrejsefristen forudsætter, at kvinden samarbejder med politiet, tager imod tilbud om hjælp og, hvis det er muligt, medvirker til at etablere nødvendige kontakter i hjemlandet. Kvinden tilbydes blandt andet psykologisk, juridisk, socialpædagogisk hjælp og sundhedsfremmende behandling (Handlingsplan 2007). I refleksionsperioden indkvarteres kvinden som udgangspunkt i et asylcenter, men kan, hvis hun ønsker det, i stedet blive indkvarteret i et krisecenter. Medarbejderne på asylcente- ret eller krisecenteret sørger for, at kvinden tilbydes aktivering og undervisning, og hver fjortende dag modtager hun lommepenge (Handlingsplan 2007). Slipper en tvangsprostitueret kvinde væk fra sin bagmand, er det er som oftest politiet, der som de første har kontakt til hende. Derfor er det politiet, der fremlægger kvindens sag for Udlændingeservice. Her vurderes det, om kvinden vitterligt har været udsat for menneskehandel, og på baggrund af denne vurdering beslutter Udlændingeservice, om den pågældende kan få udsat sin udrejsefrist fra 30 dage til 100 dage. Ønsker kvinden ikke at samarbejde, vil hun blive udvist, da hun som sagt opholder sig ulovligt i landet. Dette kan ske i tilfælde, hvor kvinden ikke har viden nok omkring bagmanden til at fælde vedkommende eller i tilfælde, hvor kvinden føler, at hun sætter sig selv i en endnu mere sårbar situation ved at samarbejde (Handlingsplan 2007). I Udlændingeloven skildres ikke, hvordan man rent moralsk bør behandle ofre for menneskehandel. Loven beskriver kun, hvordan de skal ledes gennem systemet.!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 4 Den såkaldte lov nr. 504 af 6. juni 2007 om ændring af udlændingeloven (Bekendtgørelsen af udlændingeloven, Retsinformation.dk ( )).! #"!! ##!

12 Danske initiativer til bekæmpelse af menneskehandel I følgende afsnit vil vi først redegøre for nogle af de initiativer, Danmark har foretaget i forsøget på at bekæmpe menneskehandel. Det nyeste initiativ, Handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker , vil være omdrejningspunktet for denne redegørelse. Indledningsvis undersøger vi de internationale kontekster, denne indgår i. I 2000 underskrev og ratificerede Danmark og 119 andre lande Palermoprotokollen 5. Deriblandt lande som Nigeria, Thailand og Rumænien som er nogle af de lande, hvorfra mange af kvinderne handles (Status of Ratificaton, UNODC ( )). Protokollen er et element i FN s konvention, der hedder United Nations convention against transnational organized crime and its protocols (2000). Denne omhandler overordnet international kriminalitet. Mere specifikt er Palermoprotokollen et led under denne, der forpligter de enkelte lande til at forsøge at bekæmpe kvindehandel. Ligeledes muliggør den et øget internationalt samarbejde, der er nødvendigt, hvis kvindehandlen skal bekæmpes. Palermoprotokollen danner grundlag for Europarådets konvention mod menneskehandel, der blev vedtaget i Danmark ratificerede denne konvention i 2007, og den trådte i kraft i februar 2008 (Council of Europe Convention on Action against Trafficking in Human Beings 2005). Heri defineres det, hvad kvindehandel er, og den definition, de danske lovgivere har valgt at benytte i straffelovens bestemmelser, er dannet på baggrund at denne konvention. 6!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 5 Denne protokol kan findes på UNODCs hjemmeside: unodc.org/unodc/en/treaties/ctoc/index.html ( ) 6 Definitionen lyder: The recruitment, transportation, transfer, harbouring or receipt of persons, by means of the threat or use of force or other forms of coercion, of abduction, of fraud, of deception, of the abuse of power or of a position of vulnerability or of the giving or receiving of payments or benefits to achieve the consent of a person having control over another person, for the purpose of exploitation (Gender and human trafficking, United Nations ESCAP ( )) Palermoprotokollen danner således grundlag for, at der i Danmark løbende er blevet taget nye initiativer på området. Blandt disse initiativer kan nævnes Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel (2002). Handlingsplanen udformedes med det formål at forsøge at bekæmpe kvindehandel, og regeringen ønskede med denne at afprøve forskellige metoder og modeller for at forebygge handel med kvinder og støtte ofrene (Handlingsplan 2007). Umiddelbart var det udelukkende kvindehandel, der var fokus på, men i 2005 blev der lavet et tillæg til planen, der inddrog handlede børn. Det, der særligt blev fokuseret på i denne plan, var etableringen af opsøgende arbejde. Det vil sige, at særligt feltarbejde, dér hvor de handlede kvinder befandt sig, blev udgangspunkt for planen. Samtidig blev der dog ligeledes lagt vægt på at forberede kvinderne bedst muligt på hjemsendelse (Handlingsplan 2007). Denne plan blev anset som et udviklingsprojekt, og konklusionen var, at planen var tilfredsstillende, hvor særligt samarbejdet mellem de forskellige instanser (sociale organisationer, politiet, myndigheder) ansås som værende godt. På den anden side påpegedes det dog, at samarbejdet de sociale organisationer imellem kunne forbedres (Evaluering af regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel 2006). Handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker Den 8. marts 2007 udviklede regeringen en ny handlingsplan: Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel (2007). Dette skete på baggrund af Palermoprotokollen og bestemmelser i Europarådets konvention fra 2005 og ydermere på baggrund af erfaringer fra Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel (2002). Denne handlingsplan, som er gældende til 2010,! #$!! #&!

13 blev skabt i samarbejde mellem fire ministerier; Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet samt Ministeriet for Ligestilling. Der er ved udformningen af handlingsplanen afsat 70 millioner kroner til nationale aktiviteter. Pengene kommer fra satspuljemidlerne, som blev afsat ved det såkaldte satspuljeforlig i Forliget er indgået af partierne Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti (Satspulje, Socialministeriet ( )). Der er altså bred politisk opbakning til handlingsplanen, da seks partier støtter op om den.! Der er i den nye handlingsplan lagt stor vægt på, at indsatsen skal være helhedsorienteret, hvilket vil sige, at planen både beskæftiger sig med forebyggende, støttende og efterforskningsmæssige aktiviteter (Handlingsplan 2007: 3) samtidig med, at der lægges vægt på en øget koordinering af samarbejdet mellem de sociale organisationer og myndigheder (Handlingsplan 2007: 3).! Den nye handlingsplan tager dermed udgangspunkt i den gamle, men indeholder dog nye elementer. Handlingsplanen beskæftiger sig eksempelvis ikke kun med handlede kvinder, men med alle mennesker der handles til Danmark (Handlingsplan 2007). Desuden indebærer planen en ny struktur for bekæmpelsen af menneskehandel, hvor det såkaldte Videns- og Koordinationscenter for Menneskehandel (KVM) skal stå for koordineringen af indsatsen. Dette center blev oprettet i 2007 og har til opgave at sikre en helhedsorienteret indsats. Det skal således koordinere den sociale indsats i hele landet, sikre et godt samarbejde mellem de sociale instanser samt stå for at udvikle metoder i det opsøgende arbejde. I handlingsplanen lægges der særligt vægt på fire områder. Disse vil blive gennemgået nedenfor. Styrke efterforskningen Man ønsker at styrke efterforskningen, således at bagmænd kan identificeres og straffes. I den forbindelse fremlagde Rigspolitichefen og Justitsministeren i 2006 en strategi mod bagmændene. Strategien byggede på erfaringer, der havde vist, at politiets indsats var afgørende i kampen mod menneskehandel. Denne strategi indebar, at der blev sat større fokus på, hvordan gerningsmændene kunne afdækkes mere systematisk, at uddannelse af anklagemyndigheden og politiet skulle øges og forbedres, og at ofre og vidner skulle behandles forsvarligt (Handlingsplan 2007). Forbedring af det internationale samarbejde Menneskehandel skal anskues som et globalt problem, der kræver en international indsats (Handlingsplan 2007). Man ønsker derfor at forebygge handel med mennesker ved at skabe et bedre internationalt samarbejde, hvilket indebærer en forbedret forbyggende indsats i de lande, der er impliceret i menneskehandel. Som nævnt har Danmark underskrevet Palermoprotokollen. Der er dog også blevet udformet andre internationale tiltag med samme formål. Der blev blandt andet udarbejdet en EU-handlingsplan i 2005 til bekæmpelse af menneskehandel. Målet med udformningen af denne var at opbygge et fælles samarbejde, så det var lettere at drage erfaringer af hinanden, og så der kunne tages fælles beslutninger på området (Handlingsplan 2007). Øge befolkningens viden Et mål i handlingsplanen er, at befolkningen opnår mere viden på området, og at efterspørgslen efter kvinderne dermed begrænses (Handlingsplan 2007). Denne viden skal skabes gennem informationskampagner og forskelligartet udannel-! #+!! #'!

14 sesmateriale. Dette skal øge den generelle viden hos både potentielle kunder og den brede offentlighed. Målet er, at ti procent af befolkningen i 2009 skal være bedre informeret om problemstillingen og samtidig vide, hvor de kan henvende sig, hvis de ender i en situation, hvor de har mistanke om handel med mennesker (Handlingsplan 2007). Styrke de sociale tilbud Det sidste initiativ er at støtte ofrene for menneskehandel via en forøgelse af de sociale tilbud, der henvender sig til disse ofre. Desuden skal kompetencerne hos de fagfolk, der er i kontakt med ofrene, øges. Det ønskes, at hjælpen til ofrene opnås så tidligt som muligt i forløbet, og at det opsøgende arbejde forbedres. Fokusområdet er, at hjemsendelsen forberedes så godt som muligt, og ofrene får den støtte, som tidligere erfaringer indenfor forskellige indsatsområder har vist, de har brug for (Handlingsplan 2007). Diskussion af handlingsplanens initiativer I dette afsnit vil regeringens handlingsplan Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel blive analyseret og diskuteret. De fire fokusområder i handlingsplanen vil alle blive diskuteret, dog vil hovedfokus i analysen være på tiltaget, der handler om at styrke de sociale tilbud til de tvangsprostituerede. Først analyseres politiets indsats i forhold til efterforskningen og afstraffelsen af bagmændene. Herefter diskuteres det, hvordan det internationale samarbejde fungerer, og om det fungerer efter handlingsplanens hensigt. Dette gøres ud fra Statusrapport for (2009), som er udgivet på baggrund af handlingsplanen. Det er i forbindelse med statusrapporten værd at bemærke, at en gruppe under de fire ministerier, der stod for udformningen af handlingsplanen, har skrevet denne. Da det er svært at evaluere sig selv på en objektiv måde, kan resultaterne bære præg af dette, og det er derfor vigtigt at forholde sig kritisk til statusrapporten. Angående det tredje fokusområde diskuteres det, hvorvidt handlingsplanens mål om at forøge den generelle viden i det danske samfund er opnået, og hvilke redskaber dette måles med. I forhold til handlingsplanens sidste fokusområde analyserer vi, hvordan de sociale organisationer Reden International og Pro Vest, der er finansieret af handlingsplanen, implementerer handlingsplanens tiltag, hvordan tiltagene kommunikeres ud til de handlede kvinder, og om denne proces er optimal. Afslutningsvis diskuteres det, hvordan det generelle kvindesyn er i handlingsplanen, og hvilke konsekvenser dette kan have for problemforståelsen og dermed også løsningen af problemerne. Styrke efterforskningen Som vi har redegjort for i afsnittet Danske initiativer til bekæmpelse af menneskehandel, lægger handlingsplanen vægt på at styrke efterforskningen, så mu-! #(!! #,!

15 lighederne for at identificere og straffe bagmændene øges. I den forbindelse iværksatte Rigspolitiet den 4. oktober 2006 en strategi, der skulle styrke politiets indsats og samtidig sørge for, at alle politikredse foretog en ensartet indsats (Politiets indsats 2009). Anskuer man imidlertid statusrapporten Statusrapport for (2009), fremgår det, at strategien ligeledes blev suppleret med en mere specifik vejledning. Vejledningen har til formål at fungere som en slags manual, der giver anvisninger på, hvorledes politiet skal tackle det konkrete møde med den tvangsprostituerede. Den skal altså give politistyrkerne bedre redskaber til at håndtere sager vedrørende menneskehandel. Mere specifikt indeholder den både det retsgrundlag, politiet arbejder ud fra, og hvilke efterforskningsmæssige overvejelser, politiet bør gøre i sager, der omhandler tvangsprostitution, set ud fra tidligere erfaringer (Statusrapport 2009). I vejledningen opfordres politiet til som udgangspunkt at opfatte alle kvinder, de møder i prostitutionsmiljøet, som potentielle ofre for menneskehandel. Derfor skal kvinderne oplyses om de eksisterende sociale tilbud, og ønsker de eventuelt kontakt med relevante myndigheder, skal politiet hjælpe de pågældende med at skabe kontakt hertil. Der opfordres endvidere til, at politiet ved politiaktioner kan kontakte de sociale organisationer for at sikre, at de prostituerede får kvalificeret vejledning ved aktionerne (Statusrapport 2009). Umiddelbart er der foretaget mange initiativer angående handlingsplanens mål om at identificere og straffe bagmændene, men om indsatsen kan forbedres, og hvordan initiativerne mere konkret implementeres, diskuteres i det følgende. Undervisning af politiet Som et led i den politimæssige indsats blev der i 2007 indført uddannelsesmæssige tiltag i bekæmpelsen af menneskehandel (Statusrapport 2009). Med andre ord er menneskehandel således blevet integreret i undervisningen på Politisko- lens grundforløb, og de politibetjente, der allerede er færdiguddannede, bliver ligeledes sendt på kurser, hvor der undervises i problematikkerne omkring menneskehandel, og hvordan de skal håndtere disse. Undervisningen foretages på baggrund af et samarbejde mellem NEC (Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter), CMM, Rigsadvokaten og Rigspolitiets Udlændingeafdeling (Statusrapport 2009). Betragtes statusrapporten mere indgående, fremgår det, at der i november 2008, blev afholdt to temadage for alle politikredse, og at der derudover er undervist tre dage på Politiskolen i første kvartal af Her fremlægges det ligeledes, at intentionen er, at der skal være seks til syv undervisningsdage i emnet om året (Statusrapport 2009). Umiddelbart ser det altså ud som om, at dette er den eneste undervisning, politiet får om emnet, og der kan således stilles spørgsmålstegn ved, om dette rent faktisk er blevet en integreret del af undervisningen, som der påstås i Rigspolitiets rapport Politiets indsats mod prostitutionens bagmænd i Der kan ligeledes stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt seks eller syv dages undervisning om året kan give et reelt indblik i de omfattende problematikker, der vedrører menneskehandel. Selvom politiet varetager mange andre omfattende opgaver, kan der argumenteres for, at det er væsentligt, at politiet får den nødvendige forståelse for problematikkerne i miljøet, så de bliver i stand til tage hånd om de tvangsprostituerede. Selvom den tidligere beskrevne vejledning er med til at informere politiet om, hvordan de skal forholde sig til problemerne, bliver spørgsmålet, om en sådan manual kan erstatte reel undervisning? Dertil må tilføjes, at der er lavet en gruppe i Københavns Politikreds, der er specialiseret inden for at identificere menneskehandlede personer. Gruppen består af ti mand, hvoraf syv har efterforskningsmæssig baggrund. Dennes formål er at udarbejde operationsplaner og planlægge, hvor man bør udføre kontrolbesøg. Gruppen skal ligeledes opsamle viden om potentielt handlede kvinder og deres! #)!! $*!

16 bagmænd (Politiets indsats 2009). Lignende tiltag er også foretaget i andre storbyer. Politiets øgede indsats I forhold til den politimæssige indsats kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvilken effekt det kan have at forøge denne. På den ene side kan det medvirke til, at menneskehandlen bliver endnu mere skjult, på den anden side kan det have en præventiv virkning. Man kan frygte, at et åbenlyst fokus på menneskehandel fra politiets side kan få negative konsekvenser. Finder bagmændene ud af, at denne forøgede indsats er i gang, kunne det tænkes, at de foretager ændringer, således at det bliver endnu sværere for politiet at opspore dem. Da vi kan forestille os, at informationer om eksempelvis politiaktioner kunne rygtes i miljøet, som man kender det fra for eksempel narkotikarazziaer, kan bagmændene altså ændre taktik eller skjule deres foretagende yderligere for politiet. Således kan resultatet måske blive, at menneskehandlen bliver endnu mere mørkelagt, og at de tvangsprostituerede skjules bedre og derfor lever under endnu værre forhold, end de gør på nuværende tidspunkt. Der kan der dog også argumenteres for en positiv effekt af den øgede politimæssige indsats. Denne kunne være, at en øget indsats og fokus på området vil afholde potentielle bagmænd fra at foretage menneskehandel, da der således vil være større mulighed for at blive opdaget af politiet og dermed straffet. Det ville derved have en præventiv effekt, hvis politiet var mere synlige på området. På den måde bidrager dette til at formindske menneskehandel, da der ville være færre bagmænd, der tør løbe risikoen, og det vil desuden være mere tydeligt for kvinderne, at de er en del af noget ulovligt, hvilket måske vil give dem mod til at flygte fra bagmændene. Man må naturligvis gå ud fra, at ministerierne bag handlingsplanen mener, at en øget indsats vil have en præventiv virkning. I den forbindelse mener vi, at det væsentlige må være, hvordan politiets fremgangsmåde er i forhold til denne indsats. Øger man indsatsen på en diskret måde, hvor man på bedst mulig vis sikrer sig, at informationer ikke videregives mellem bagmændene, er sandsynligheden, for at man vil fange flere, dermed også større. Er fremgangsmåden mere åbenlys, vil det dermed også være mere sandsynligt, at menneskehandelen bliver mere skjult, og man således forringer chancerne for at fange flere bagmænd. Strafferammen I 262 i straffeloven fremgår det, at personer indblandet i menneskehandel f.eks. i forhold til at transportere, rekruttere, modtage eller huse et menneske under anvendelse af tvang, frihedsberøvelse, trusler eller lignende kan straffes med op til otte års fængsel (Dansk straffelov 262 a, CMM ( )). I værste tilfælde kan én, der er impliceret i menneskehandel, altså blive fængslet i optil otte år, men der kan dog ligeledes blive udstedt bøder. I en artikel på Jyllandspostens netavis udtaler Kristine Kvigne, som er juridisk chef for Interpols afdeling for menneskehandel, at straffene for menneskehandel bør være væsentlig strengere. Hun stiller sig i artiklen undrende overfor, at strafniveauet i eksempelvis narkosager er betydeligt højere end i sager omhandlende kvindehandel (Ritzau 2009). Ligesom Kvigne undrer vi os over, at strafferammen for handel med mennesker kun er op til otte års fængsel, hvis man som Kvigne sidestiller det med eksempelvis grovere narkokriminalitet, hvor man kan idømmes helt op til 16 års fængsel (Lovgivning, Sundhedsstyrelsen ( )). Her er det således nødvendigt at stille spørgsmål ved, om handel med euforiserende stoffer kan siges at være en mere alvorlig forbrydelse end handel med mennesker. En forklaring kan være, at straffeloven er indrettet således, at vores egen befolkning først og fremmest skal beskyttes, og der derfor gives strengere straffe i ek-! $"!! $#!

17 sempelvis narkosager, og at kriminalitet, der ikke direkte berører den danske befolkning, derfor får mildere straffe. Derved sørger vi altså først og fremmest for at beskytte vores egne og er mere ligeglade med de andre. Mener man som Kvigne, at strengere straffe er vejen frem i forsøget på at bekæmpe menneskehandel, forekommer det os absurd, at strafferammen er så lav for så grov en forbrydelse, som det er at handle med et andet menneskes liv. Denne forbrydelse er så forfærdelig og har så stor foragt for andres menneskers liv, at den bør straffes langt højere, end det er tilfældet i øjeblikket, hvis man vel at mærke går ud fra, at strengere straffe rent faktisk virker præventivt. I den forbindelse er det ligeledes væsentligt at påpege, at selvom handel med mennesker kan straffes med op til otte års fængsel, sker det ikke nødvendigvis. I 2008 var den højeste straf givet for overtrædelse af 262 på tre år og seks måneder (Værd at vide om prostitution, KFUKs sociale arbejde ( )). Dermed kan vi se, at strafferammen langt fra bliver udnyttet, hvilket betyder at bagmændene ikke kan risikere at få en særligt høj straf, og det er dermed ikke særligt risikofyldt at handle med mennesker i forhold til den profit, bagmændene kan opnå (Haslund og Raun 2010). For god ordens skyld skal det dog også nævnes, at en mand i starten af år 2010 har fået tilkendt en fængselsstraf på seks år for at holde en kvinde som sexslave, hvilket er den hidtil strengeste (Thorup 2010). Spørgsmålet er dog, om strengere fængselsstraffe vil medvirke til at begrænse menneskehandel, eller om der findes mere fordelagtige måder at straffe bagmændene på. Spørger man Siddarth Kara, der har forsket i menneskehandel gennem ti år på Harvard University og for nylig talte på en international konference i København, bør man i højere grad fokusere på at straffe bagmændene økonomisk her i Danmark. Han begrunder det med, at risikoen for straf er for lav og som regel kun består i et par års fængsel. Her pointerer han ligeledes, at bagmændene ved en sådan straf får lov til at beholde det store økonomiske afkast, de har opnået gennem menneskehandel. Ifølge Siddarth Kara er fængselsstraf i sig selv altså! $$! ikke straf nok, da bagmændene efter eventuel løsladelse stadig har opnået stor profit (Haslund og Raun 2010). Da menneskehandel som oftest er forsaget af bagmændenes ønske om at tjene penge, mener vi, at det kan være en god løsning at forsøge at gå andre veje, når man skal straffe bagmændene. Er det et profitmæssigt spørgsmål for bagmændene, forestiller vi os ligesom Siddart Kara, at man med fordel også kan straffe dem økonomisk, således at bagmændene efter en eventuel straf ikke har mulighed for at vende tilbage til den optjente profit. Penge optjent gennem menneskehandel kan være svære at lokalisere, hvorfor der med fordel kan gives en bøde svarende til den estimerede optjente profit. På denne måde vil det altså blive mere risikofyldt for bagmændene, og ligeledes kan det muligvis afholde dem fra at genoptage menneskehandlen efter en eventuel fængselsstraf, da de kan frygte at miste deres ulovligt optjente penge. Indsatsen opgjort i tal I Rigspolitiets rapport Politiets indsats mod prostitutionens bagmænd i 2008 er de nyeste tal opgjort i forhold til den tidligere beskrevne 262. Her kan ses, hvorledes antallet af sigtelser er steget fra to sigtelser i 2006, dvs. før den nye handlingsplan trådte i kraft, til 23 sigtelser i 2007 (Politiets indsats 2009). Der er altså sket en markant stigning, som vidner om, at efterforskningen rent faktisk er blevet forbedret, og politiet gennem denne har fundet frem til flere bagmænd. Anskues antallet af fældende afgørelser er der fældet tre domme i 2006, hvor der i 2007 faldt otte domme 7 (Politiets indsats mod prostitutionens bagmænd i ). Det vil altså sige, at selvom der blev sigtet hele 21 flere i 2007, er antallet af fældende domme kun steget med fem, siden handlingsplanen iværksattes. Der har åbenbart kun været grundlag til at fælde dom i otte sigtelser ud af hele 23 sigtelser. En forklaring på dette kan være, at efterforskningen tager meget lang!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 7 Forklaringen på at der kun er to sigtelser mod tre fældende domme i 2006 kan muligvis skyldes at den pågældende blev sigtet året før.! $&!

18 tid, og sigtelserne endnu ikke har været afgjort, da tallene opgjordes. Her er det trods alt værd at bemærke, at der rent faktisk er blevet straffet flere bagmænd, siden handlingsplanen trådte i kraft. Ligeledes må man naturligvis tage højde for, at det ofte er enormt svært at bevise, at der er tale om menneskehandel, da de prostituerede som tidligere nævnt ofte ikke tør vidne mod deres bagmænd. Derudover er det væsentligt, at selvom en tvangsprostitueret eksempelvis vælger at vidne mod sine bagmænd, kræver det ofte flere end et vidneudsagn og tekniske beviser, der beviser, at kvindens udsagn er mere end bare et postulat, hvis der skal fældes dom over bagmændene. Med andre ord er det altså stadig utroligt svært at få fat i fældende beviser i sager, der omhandler menneskehandel, selvom politiet har øget efterforskningen. Forbedring af det internationale samarbejde Et andet område, som regeringens handlingsplan sætter fokus på, er at styrke det internationale samarbejde for på denne måde at begrænse menneskehandel (Handlingsplan 2007). Der er på forskellige måder iværksat initiativer, der mestendels består af forskellige samråd på tværs af landene. Disse samråd udarbejder forskellige statements og aftaler, som de indblandede lande derefter formodes at overholde og leve op til. Blandt de mere konkrete tiltag kan nævnes: et program, der skal sikre børns rettigheder i Benin, et treårigt projekt, der skal hjælpe børn og unge i sexindustrien i Kenya, oprettelse af ICAT (Inter-Agency Coordination Group against Trafficking in Persons) og en rundbordssamtale afholdt i København for de baltiske og nordiske landes socialministre (Statusrapport 2009). Disse projekter forekommer reelle nok, og de er nogle af de projekter, hvor det lader til, at der er fremkommet resultater i form af tiltag og ændringer i bekæmpelsespraksissen af handel med mennesker. Nogle af de nedenstående projekter kan ikke ses som en direkte indsats mod menneskehandel, men er blot repræsentative. I den forbindelse støtter Danmark f.eks. FNs initiativer, men udover støtten foretages der ikke konkrete ændringer eller indsatser. Som eksempler på dette kan nævnes konferencen Cooperation to combat trafficking in human beings between North-West Russia, Baltic and Nordic countries i Petersborg, Efforts in fighting against trafficking in human beings og et mobilitetsprogram i Rusland. Ligeledes er der er nedsat en taskforce i Østersørådet til bekæmpelse af menneskehandel. Disse initiativer er ikke konkrete tiltag, men derimod udarbejdelse af målsætninger og diskussion af muligheder for bekæmpelse af menneskehandel, hvilket nødvendigvis er en forudsætning for fremtidige initiativer. Den ovenstående indsats beskrives i Statusrapport for med ord som kraftig dansk støtte, fælles nordisk-baltisk statement, fremme fokus (Statusrapport 2009: 31) og andre lignende beskrivelser. Når indsatsen beskrives på denne måde, og der ikke skrives om konkrete resultater, må det betyde, at der ikke nødvendigvis er nogle særlige håndgribelige resultater, men at der derimod kun er tale om en tilkendegivelse af støtte og fortsat fokus på området. Dette kan vel nemmest beskrives som en almindelig politisk diskussion, som vi også ser den i Folketinget eller andre steder, hvor en masse parter diskuterer, hvordan man nemmest løser et problem uden nødvendigvis at komme frem til en løsning eller blive enige om noget konkret. Det skal pointeres, at det selvfølgelig er positivt, at der foregår en dialog mellem landene, hvor en stor del af kvinderne kommer fra. Et af de initiativer, der lader til at fungere bedst, er Naboskabsprogrammet, som er et initiativ, der skal forbedre forholdet mellem EU og dennes naboer mod syd og sydøst. Initiativet hører ind under Udenrigsministeriet og startede i 2004 (Naboskabsprogrammet, Udenrigsministeriet ( )). Der er gennem programmet afsat en milliard kroner for perioden 2008 til 2012, hvoraf næsten 30 millioner kroner er afsat til det program, der implementeres af Den Internationale Organisation for Migration (IOM) (Statusrapport 2009). Programmet skal! $+!! $'!

19 modarbejde handel med mennesker i Østeuropa, hvor man ønsker at forbedre demokratiseringsprocessen og menneskerettighederne (Naboskabsprogrammet, Udenrigsministeriet ( )). I Statusrapporten for beskrives indsatsen og programmet som særdeles nyttigt (2009: 18). Programmet støtter de initiativer, der allerede er iværksat i de lande, en del af kvinderne kommer fra. Programmet har specielt fokus på Ukraine, Moldova og Hviderusland. Programmet kan betegnes som en slags hjælp til selvhjælp og kan måske have en effekt, der smitter af på andre lande i en lignende situation, eftersom der kan være en økonomisk gevinst for landene ved selv at have et program, der tager initiativ til at forebygge menneskehandel. Det virker umiddelbart som om, at dette initiativ fungerer efter hensigten. Forberedt hjemsendelse Et andet punkt, hvor det tilskyndes, at det internationale samarbejde skal forbedres, er i forhold til hjemsendelsen af kvinderne. Her er sat som mål, at det tilbagerapporteres, hvor kvinderne befinder sig, og hvordan de har det, fra hjemlandenes sociale myndigheder eller NGO er i mindst 50 procent af de tilfælde, hvor ofrene for menneskehandel har medvirket i en forberedt hjemsendelse (Statusrapport 2009). Her kan for det første sættes spørgsmålstegn ved, hvorfor man kun har sat målet til 50 procent. Vi mener ikke, at institutionerne opfordres til at yde deres bedste, hvis man ikke sætter som mål at hjælpe alle, selv når de er kommet tilbage til deres hjemland. Hvis man kun forventer at kunne få tilbagemeldinger om, hvor halvdelen af de kvinder befinder sig, når man har hjulpet dem ud af landet, er der jo stadig den anden halvdel, som kan risikere at blive fundet af deres bagmænd, så snart de er ude af syne fra de organisationer, der har forsøgt at hjælpe dem. Det kunne opfattes, som om der derved bliver handlet efter en ude af syne, ude af sind opfattelse. Derfor kan man gennem handlingsplanen få den opfattelse, at de handlede kvinder ses som en belastning for det danske samfund, og at handlingsplanens formål derfor er at fjerne denne belastning ved at skaffe kvinderne ud af landet og ikke, som den giver udtryk for, at hjælpe kvinderne. Vi mener, at det kun er det halve arbejde, der udføres, hvis ikke der følges op på, hvor de handlede kvinder ender, efter at de danske myndigheder og organisationer har haft kontakt med dem. I Statusrapport for opgøres der desuden: 41 af de 49 handlede udlændinge har ikke søgt asyl. De har alle fået fastsat en refleksionsperiode efter at være vurderet handlede. 30 af de 41 kvinder er enten udrejst selv, påset udrejst af politiet eller forsvundet i løbet af refleksionsperioden. Størstedelen er forsvundet og ikke genopdukket (Statusrapport 2009: 20). Vi kan derfor konstatere, at handlingsplanen ikke lever op til sit lavt satte mål om at følge op på blot halvdelen af kvinderne efter hjemsendelsen af disse. En kendsgerning der må siges at være yderst kritisabelt i forhold til handlingsplanens formål. Øge befolkningens viden Et af handlingsplanens hovedområder og mål er som sagt, at ti procent af befolkningen i 2010 har viden omkring menneskehandel (Handlingsplan 2007). Formålet med at forøge den offentlige viden omkring menneskehandel er at nedsætte efterspørgslen på prostituerede. Ydermere at befolkningen er bevidst om, at menneskehandel foregår, og at de bliver informeret om, hvordan de skal reagere, hvis de har mistanke om menneskehandel. I statusrapporten fra 2009 beskrives, hvordan de sociale institutioner har efterkommet dette. Her er det blandt andet noteret, hvor mange der har besøgt CMMs! $(!! $,!

20 hjemmeside, siden den blev oprettet i 2008, og at de har afholdt 11 oplæg på større nationale og internationale konferencer. Derudover står der, at CMM har videregivet informationer om menneskehandel til 47 artikler i 2008 (Statusrapport 2009). Det er ikke kun CMM, der har medvirket til at udbrede viden om menneskehandel, også organisationerne Reden International og Pro Vest s hjemmesider fungerer blandt andet som en informationskilde til den danske befolkning. Målgruppe Det er indlysende, at det er vigtigt at informere kunderne i prostitutionsmiljøet om, at nogle af de kvinder, de besøger, kan være handlet og dermed tvunget til at levere seksuelle ydelser. Er disse mænd opmærksomme på dette, kan de være med til at nedsætte efterspørgslen, der er hele grunden til problemet. Hertil kan man så undre sig over, hvorfor der ikke er fokus på netop de, der køber seksuelle ydelser. Hvis kunderne var i fokus, og man tilsigtede, at disse først og fremmest blev informeret, kunne der laves mere målrettede informationskampagner, hvor virkningen sandsynligvis ville være større. Med fordel kunne andre kampagner målrettes til de tvangsprostituerede kvinder således, at de bliver informeret om deres rettigheder og de sociale tilbud, der er til rådighed. Hvordan den almene befolkning kan hjælpe handlede kvinder er derimod mere utydeligt. Befolkningen kan indirekte hjælpe ved at støtte organisationer, som arbejder for at bekæmpe menneskehandel. Derudover kan det være hensigten, at befolkningen skal anmelde kvinder, de mistænker for at være ofre for menneskehandel. Ses der på, hvor mange anmeldelser af menneskehandel politiet har modtaget, er det mere tvivlsomt, om kampagnerne har haft den ønskede effekt i forhold til den almene befolkning. I en rapport fra Rigspolitiet fremgår det, at der mellem 2007 og 2008 ikke er sket en stigning i anmeldelser (Politiets ind- sats 2009). Dette betyder, at der altså ikke er blevet anmeldt flere på trods af den øgede indsats for at informere den almene befolkning. Målsætning I handlingsplanen angives det, at der er blevet lanceret to landsdækkende informationskampagner til at nå deres mål (Handlingsplan 2007). Hvilke kampagner disse er, hvem der stod bag, og om de har haft den forventede virkning bliver ikke ekspliciteret i statusrapporten. Derudover er det heller ikke beskrevet, hvilken metoder de vil anvende til at undersøge, om de ti procent af befolkningen nu kender til tvangsprostitution. Det er som sagt et centralt emne i handlingsplanen, derfor er det underligt, at hverken statusrapporten fra 2009 eller organisationernes hjemmesider angiver, om målet er nået. Især når der er defineret et så specifikt mål, og at statusrapporten på mange andre områder er meget detaljeret. Et spørgsmål, der rejser sig i denne sammenhæng, er, hvorfor dette mål er sat så lavt? Det kan virke uambitiøst ikke at have sat et højere mål, når netop forøgelsen af viden angående menneskehandel er et af de fire hovedområder i handlingsplanen. I Danmark estimeres det, at 14 procent af befolkningen har købt seksuelle ydelser, og vi mener, at det er disse 14 procent, som kampagnerne bør rette sig imod. (Værd at vide om prostitution, KFUKs sociale arbejde ( )). Hotline Et andet tiltag, der er taget i forhold til at udbrede viden om menneskehandel, er oprettelsen af en hotline. Telefonnummeret kan blandt andet findes på CMMs hjemmeside. Man kunne formode, at en større viden omkring handlede kvinder skulle give flere henvendelser til denne hotline, samt at kvinder, der er ofre for! $)!! &*!