BELYSNINGSPLAN RANDERS KOMMUNE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BELYSNINGSPLAN RANDERS KOMMUNE"

Transkript

1 BELYSNINGSPLAN RANDERS KOMMUNE

2 Forord: Denne belysningsplan er udarbejdet for RANDERS kommune med det formål at få lavet en samlet overordnet plan for vejbelysningsområdet i kommunen. Randers kommune har vedtaget Vision 2016 med klare mål for klimaet i fremtiden. Kommunen har i 2007 tiltrådt den nordiske klimaerklæring, Ålesund erklæringen. Erklæringen indeholder mål om at reducere udslippet af drivhusgasser og satse på bæredygtige energi- og transportløsninger. Kommunen har som mål, gennem iværksættelse af initiativer, at reducere CO 2 udslippet med 75 % pr. indbygger inden år 2030 i forhold til 1990 niveau. Målet er 2 tons pr. indbygger. Derudover skal 75 % af den totale energianvendelse i 2030 komme fra vedvarende eller CO 2 neutralenergi med hovedvægten på vindkraft. Vejbelysning er en af kommunens store forbrugere af energi. I 2011 var elforbruget til belysning på godt 7 mio. kwh. Som en naturlig følge af ovenstående målsætninger er vejbelysningsområdet også et område, hvor kommunen skal fokusere på øget energibesparelse og dermed reduktion af energiforbrug og CO 2 udledning. Energibesparelser på vejbelysningsområdet kan blandt andet tilvejebringes ved at anvende nyeste teknologi på området, anvendelse af de mest energivenlige lyskilder, anvendelse af effektive armaturer, anvendelse af LED belysning og øget styring og overvågning af belysningen. Ved investering i ny teknologi vil der kunne opnås en væsentlig besparelse på den normale drift, når investeringen er tilbagebetalt. Ikke kun på energi men også på almindelig drift på grund af mindre vedligehold og længere perioder mellem udskiftninger af lyskilder. Randers Kommune overtager igen indkøb af el til vejbelysningen, så dette kan udbydes og indkøbes efter den politiske målsætning og som en del af kommunens samlede elforbrug. For at styre udviklingen på vejbelysningen i kommunen, så den udvikles indenfor ovenstående målsætninger, har kommunen fået udarbejdet denne belysningsplan. Belysningsplanen omhandler både den fremtidige vejbelysning og den daglige drift af de eksisterende vejbelysningsanlæg i kommunen, og skal således fremover fungere som anvisning og være retningsgivende for fremtidige anlæg og renoveringer. 2

3 Belysningsplanen er delt i 2 dele. Første del Målsætninger og politik omhandler kommunens overordnede målsætninger og politik på vejbelysningsområdet. Her fastlægges de ydre rammer for fremtidens vejbelysning i kommunen. Anden del Teknik er et rent administrativt værktøj, som er målrettet de daglige brugere. Heri er angivet konkrete løsninger og beskrivelse af løsninger, som umiddelbart kan anvendes i kommunen. Herunder beskrivelse af de materialer som kommunen anvender således, at der kan blive den rette sammenhæng imellem anlægsprojekterne og den fremtidige drift og vedligeholdelse af anlæggene. Det anbefales, at Teknik afsnittet revurderes med jævne mellemrum, som udgangspunkt hvert 5. år, måske oftere pga. hurtig udvikling på området. Eventuelle nye produkter og nye teknologier som f.eks. LED belysning kan således indarbejdes løbende. Udover belysningsplanen styres vejbelysningsområdet af en renoveringshandlingsplan, som opdateres en gang om året i december måned, hvor næste års renoveringer fastlægges. 3

4 DEL 1. Kommunens overordnede målsætninger og politik Indhold 1 Baggrund for og formål med belysningsplanen Historie Motivering Formål Eksisterende forhold Beskrivelse af eksisterende forhold Vurdering af eksisterende forhold Målsætninger Overordnet målsætning for at forbedre belysningen i kommunen Overholdelse af vejregler... 8 Udbud på vejbelysningsområdet... 8 Omfang af kommunens belysning... 8 Belysning på private fællesveje, private stier og arealer, boligforeninger og lignende Ønsker til fremtidens belysning... 8 Særlige områder - Byrum- torve og pladser æstetik og forskønnelse... 8 Trafikveje... 9 Lokalveje/ boligveje Fremtidig drift og vedligeholdelse... 9 Reduktion af omkostninger til drift og vedligeholdelse... 9 Fremtidig udskiftningstakt... 9 Eftersyn og beredskab... 9 Styring og reduktion af belysning Generelle retningslinier Vejbelysningsregler Lovpligtige regler, Stærkstrømsreglement Udskiftningskrav ECO Design-direktiv Julebelysning Andre tilslutningsforhold

5 1 Baggrund for og formål med belysningsplanen 1.1 Historie Den ny Randers Kommune er dannet af Purhus, Nørhald og Randers, den vestlige del af Sønderhald, største parten af Langå samt Havndal, i dag den østlige del af Mariager. Altså en gammel købstadskommune - og lokalt handelscentrum - og flere typiske landkommuner. Kommunen er efter kommunesammenlægningen i 2007 en kommune på i alt 800 km² med indbyggere. Driften af vejbelysningen i de gamle kommuner har været forskellig og der er et behov for at ensrette politikken på området således, at borgerne uanset tidligere tilhørsforhold oplever samme service på vejbelysningsområdet. Kommunen har Randers by som kommunecenter 3 større byer, Langå, Assentoft og Spentrup 6 mindre byer og 60 landsbyer af varierende størrelse. Vejnettet i Randers Kommune fordeler sig med Statsveje Kommunale Veje Private Fællesveje I alt 90 km 1100 km 300 km 1590 km Kommunen råder over ca armaturer i alt, som indgår i kommunens drift og vedligeholdelse 1.2 Motivering I 2007 blev det første samlede driftsudbud gennemført, og erfaringer fra det er gode, dog er det ikke længere en attraktiv model at lease vejbelysningen. Drift og vedligeholdelse af alle vejbelysningsanlæggene har siden 2007 været varetaget af ELRO som vedligeholder. Denne kontrakt udløb i sommeren Drift og vedligeholdelse er derfor genudbudt, og EnergiMidt A/S vil i de næste 4 år varetage drift og vedligeholdelse. Der er derfor med jævne mellemrum et behov for at vurdere politikken og den fremtidige drift og vedligeholdelse. EU har vedtaget ECO-design direktivet som omhandler udfasning af visse typer lyskilder. Bl.a. udfases kviksølvlyskilderne fra år Disse lyskilder er meget udbredt i Randers Kommune, hvor 70 % af de eksisterende belysningsanlæg er udført med lyskilder af denne type. Det er således nødvendigt at renovere eller udskifte en stor del af kommunens belysning. Ved så store og omfattende renoveringer er det nødvendigt at fastlægge kommunens politik inden renoveringen igangsættes. 5

6 1.3 Formål Formålet med belysningsplanen er at fastlægge de fremtidige overordnede retningslinier for belysningen på offentlige veje, stier og pladser i Randers kommune, inkl. private fællesveje. Belysningsplanen beskriver kommunens holdninger og målsætninger til den fremtidige vejbelysning, og skal fastlægge en strategi sammenhængende vejbelysning i kommunen. Planen skal bruges af forvaltningen som et dagligt praktisk værktøj for kommunens ansatte og rådgivere som arbejder med vejbelysning, herunder drift og vedligeholdelse. Belysningsplanen fastlægger de overordnede retningslinier for belysningen af trafikveje, lokalveje, boligområder, stier, torve og pladser. Det gælder både omfang af belysningen, samt valg af belysningsløsning, valg af master, armaturer og lyskilder for de forskellige kategorier af veje. Mange eksisterende belysningsanlæg udført før denne belysningsplan er udarbejdet vil ikke være i overensstemmelse med retningslinjerne. Disse anlæg vil ikke automatisk blive udskiftet eller renoveret. Udskiftninger og renoveringer sker i henhold til kommunens handlingsplan omkring dette og vil ske ud fra en helhedsbetragtning. Den fremtidige belysning vil blive udformet under hensyntagen til både æstetik, funktionalitet og drifts- og energioptimering. De nye belysningsanlæg skal medvirke til at højne trafiksikkerheden, øge tryghedsfølelsen og komforten blandt borgerne, reducere omkostningerne til drift og vedligeholdelse, reducere energiforbruget og CO 2 udledningen. Samtidig skal belysningen virke til at forskønne byrummet. Belysningen er domineret af lysrørsbelysning og ældre vej- og parkarmaturer forsynet med kviksølvlyskilder. Der er vejbelysning på mange veje med gamle træmaster og flere steder er anlæg forsynet fra luftledningsanlæg. I Randers by er der på mange lokalveje anvendt såkaldte kuffertarmaturer (armaturer af ældre dato, typisk fra 1970 erne og frem) med kviksølv lyskilder ligesom, der også er anvendt andre armaturtyper med kviksølvlyskilder. Lucernevej - Randers I parcelhuskvarterer i Randers er der også typisk anvendt kuffertarmaturer med kviksølvlyskilder. 2 Eksisterende forhold 2.1 Beskrivelse af eksisterende forhold En del af den eksisterende belysning i Randers kommune er gammel, nedslidt og meget uens med mange typer af armaturer og master. Mange armaturer er så gamle, at de er udgået af produktsortiment hos leverandøren, og det er derfor vanskeligt at skaffe reservedele. Belysningen bærer præg af at den nødvendige vedligeholdelse er holdt på et minimum gennem årene, og der er således ikke udført systematisk udskiftning af gamle anlæg. Violvej - Randers I industriområderne i Randers er anvendt kuffertarmaturer eller lysrørsarmaturer på m master med en kort arm. Enkelte steder er armaturerne udskiftet med nyere typer. 6

7 Der er således et stort behov for renoveringer af anlæg i Randers Kommune. De nyeste anlæg er alle udført med moderne armaturer med gode lystekniske egenskaber og forsynet med energivenlige lyskilder. Agerskellet - Randers Belysningen i oplandet er domineret af lysrørsbelysning, ældre vej- og parkarmaturer forsynet med kviksølvlyskilder og mange steder monteret på træmaster. Styring af anlæggene udføres meget forskelligt idet de fleste anlæg i oplandet i dag tændes og slukkes af fotoceller placeret lokalt i de enkelte anlæg. Anlæg i Randers by styres fra fotocelle placeret hos VERDO centralt i Randers, hvorfra der går signal via signalkabler til de enkelte tændskabe (teknikskabe som sørger for at tænde vejbelysningen) i Randers by. Dette giver uens tænd/sluk tidspunkter ligesom, det er usikkert om, lyset reelt kun er tændt, når der er behov for det. Vejbelysningsanlæg skal i fremtiden være styret via central styring, hvilket vil give mere ensartethed i tænd/sluk tidspunkter og samtidig store energibesparelser, idet det er muligt at styre og overvåge anlæggenes korrekte tænd/sluk tidspunkter. Mange anlæg i Randers by er udført med delslukning, hvor der slukkes for hvert andet eller hvert tredje armatur. Dette giver meget dårlige regelmæssigheder i anlæggene. Vestergade Langå Kun få vejbelysningsanlæg er i dag forsynet med elmålere til registrering af elforbruget. Det er kommunens målsætning, at alle anlæg i fremtiden skal være forsynet med elmålere til korrekt registrering af elforbruget og opfølgning på energibesparelser. 2.2 Vurdering af eksisterende forhold Mange af de eksisterende anlæg er etableret før de gældende vejbelysningsregler trådte i kraft i Disse anlæg lever typisk ikke op til de krav, der stilles i dag, hvor der er større krav til belysningsniveau (lysstyrke) og regelmæssighed (ingen sorte huller). Dette gælder især for trafikveje og kryds. Mange af de gamle armaturer er teknologisk forældede pga. deres manglende lystekniske egenskaber og anvendelse af gamle lyskildetyper. Mange armaturer er udgået af produktion, og det kan være vanskeligt at skaffe reservedele, hvorfor det ofte er nødvendigt at skifte hele armaturer. Det giver et meget uens billede af et belysningsanlæg, når det efterhånden består af mange forskellige armaturtyper på samme strækning. 3 Målsætninger 3.1 Overordnet målsætning for at forbedre belysningen i kommunen. Randers Kommunes målsætning er, at belysning på veje stier og pladser skal være af æstetisk, funktionel og materialemæssig god kvalitet. Belysning skal desuden etableres med fokus på tilpasning til det enkelte områdes karakter, funktion og behov. Gennem valg af belysningsmateriel, lyskilder og ved gennemtænkte planer for drift og vedligehold optimeres både anlægs- og driftsøkonomi. Fremtidige anlæg opbygges efter anvisningerne i belysningsplanens afsnit 2 Teknik. 7

8 Dette gælder både anlæg udført af kommunen og anlæg udført af 3. mand, som efterfølgende overdrages til kommunen. De overordnede målsætninger for belysning er: at belyse veje, stier og pladser korrekt i henhold til vejbelysningsreglerne, at stier, pladser og øvrige områder med gående og cyklende færdsel belyses, så man kan orientere sig og få overblik over området, at belysningsanlæg udformes ved anvendelse af de nyeste teknologier med maksimalt lysudbytte og minimalt energiforbrug, at belysningsmateriel er modstandsdygtigt, driftsøkonomisk og driftssikkert, at belysningsanlæg er æstetisk tilpasset omgivelserne både i lys og mørke, og ved at tilføje særlige belysningselementer på udvalgte steder for at skabe stemning eller fremhæve særlige karakteristika, f.eks. belysning af bygninger, særlige områder, skulpturer og lignende. Den fremtidige belysning i Randers kommune skal overordnet: Forbedre trafiksikkerheden Give øget tryghedsfølelse og komfort for borgerne i døgnets mørke timer Give drifts- og energibesparelser i forhold til de eksisterende anlæg Forskønne omgivelserne og byrummet og give større borgertilfredshed Disse overordnede målsætninger opnås ved: Overholdelse af vejregler Nye vejbelysningsanlæg og anlæg der totalrenoveres skal bygges efter vejbelysningsreglerne, således at alle vejbelysningsanlæg i kommunen på sigt kommer til at leve op til kravene i vejbelysningsreglerne. Vejbelysningsanlæg, der ombygges ved udskiftning af armaturer, vil ikke i alle tilfælde kunne overholde vejbelysningsreglerne, men ombygningerne skal min. opretholde samme belysningsniveau som det eksisterende anlæg. Udbud på vejbelysningsområdet Drift og vedligehold på vejbelysningsområdet udbydes som udgangspunkt over en 4 årig periode. Omfang af kommunens belysning Den kommunale vejbelysning omfatter som udgangspunkt kun kommunale veje i bymæssig bebyggelse og enkelte anlæg i åbent land, f.eks. kryds og rundkørsler. Belysning på private fællesveje, private stier og arealer, boligforeninger og lignende. Belysning på private fællesveje skal vurderes individuelt efter privatvejsloven, ligesom kommunen kan kræve private fællesveje belyst. Hvis almene offentlige hensyn (trafiksikkerhed, tryghed mv.) taler herfor, kan kommunen betale for anlæg, drift og vedligeholdelse. Belysning på private fællesveje betragtes som hovedregel som en del af kommunens vejbelysningsanlæg. Belysning på private arealer er normalt ikke et kommunalt anliggende, og disse anlæg vil derfor ikke indgå i kommunens vejbelysningsanlæg. De eksisterende anlæg på private områder, som i dag er tilsluttet kommunens vejbelysningsanlæg, skal således overdrages til rette ejer efter en nærmere defineret plan. 3.2 Ønsker til fremtidens belysning Særlige områder - Byrum- torve og pladser æstetik og forskønnelse Det er Randers Kommunes politik, at der kan skabes særlig belysning i prioriterede områder og på udvalgte pladser og i særlige byrum. F.eks. er Østervold i Randers et prioriteret område med særlige belysningsløsninger. Dette ønskes for at understrege stedets karakter og give det værdi for borgerne også i døgnets mørke timer. Belysningen på disse steder kræver en individuel planlægning af de enkelte anlæg, som skal være afpasset efter omgivelserne. Dette er ikke indeholdt i de generelle beskrivelser i belysningsplanen, men skal tilrettelægges i henhold til den overordnede målsætning i forbindelse med det enkelte projekt. Der skal i videst muligt omfang vælges materialer, som indgår i belysningsplanens teknikafsnit, og afvigelse herfra kræver væsentlige argumenter og stor hensyntagen til fremtidig drift og vedligeholdelse af anlæggene. Borgere og andre interessenter vil, i det omfang det giver mening, blive informeret inden nye anlæg opsættes og tages i brug. Dette gælder også ved større renoveringsprojekter. 8

9 Trafikveje Det er Randers Kommunes politik, at belysning på trafikveje skal udføres for at højne trafiksikkerheden, og at den udføres med de mest energieffektive løsninger, både hvad gælder armaturer og lyskilder. Belysningen projekteres og etableres i henhold til vejreglernes trafik og belysningsklasser og i henhold til de principielle løsninger, der fremgår af belysningsplanen. Lokalveje/ boligveje Det er Randers Kommunes politik, at belysning på lokal og boligveje skal øge tryghedsfølelsen og komforten for borgerne i døgnets mørke timer. En god belysning skal medvirke til at skabe tryghed og overblik over stedet, man bevæger sig igennem og dermed gøre det nemmere at orientere sig. Belysningen projekteres og etableres i henhold til vejreglernes trafik og belysningsklasser og i henhold til de principielle løsninger, der fremgår af belysningsplanen 3.3 Fremtidig drift og vedligeholdelse Reduktion af omkostninger til drift og vedligeholdelse Randers Kommunes årlige driftsudgifter til elforbrug, vedligeholdelse og reparationer efter hærværk skal løbende minimeres. Belysningsanlæggene skal være lette at vedligeholde, og en god strategi for drift og vedligehold skal sikre, at anlæggenes funktion og æstetiske fremtoning bibeholdes. Ved den fremtidige renovering af anlæg kan driftsomkostningerne reduceres ved valg af nye typer armaturer og lyskilder, som er mindre vedligeholdelseskrævende, herunder kan brug af LED-armaturer udbredes. Der skal ved valg af belysningsmateriel foretages en nøje vurdering af kvalitet, vedligeholdelse, levetid og generel modstandsdygtighed overfor klima og hærværk. Master og anlæg forventes at have en levetid på år, hvorfor der skal udskiftes ca. 460 master pr. år. Lyskilder gruppeudskiftes efter den af lyskildefabrikanten oplyste økonomiske levetid for den enkelte lyskilde typisk efter 4 til 6 års drift. Dette forventes forlænget til års drift for LED-armaturer. Eftersyn og beredskab Det daglige vedligehold skal være på et niveau, så belysningen opretholdes. Der udføres eftersyn og udvidede eftersyn efter anbefalingerne fra Sikkerhedsstyrelsen. Der skal opretholdes et beredskab til varetagelse af akutte opgaver, f.eks. påkørsel af master hvor der kan være fare for trafikken eller personer. Anlæg efterses med den nyeste driftsaftale 2 gange pr. år kombineret med nødvendig serieudskiftning af lyskilder og reparation af fejl. Styring og reduktion af belysning Belysningen skal tændes og slukkes efter dagslyset, således at anlæggene er tændt i den mørke tid. Det tilstræbes, at brændetiden på vejbelysningsanlæggene bliver så kort som mulig, samtidig med at den tjener til opretholdelse af person og trafiksikkerheden. Vejbelysningsanlæggene udføres med natreduktion, hvor det er ønskeligt og muligt. Natreduktion på fremtidige anlæg tilstræbes udført ved at dæmpe armaturerne individuelt, alternativt udformes anlæg med reduktion i form af delslukning af 50 % af anlægget. Belysningsanlæg på de overordnede trafikveje udformes uden delslukning. Såfremt der udføres natreduktion i den trafiksvage periode udføres det som dæmpning. Fremtidig udskiftningstakt Randers kommune har i alt ca vejbelysningsarmaturer med forskellig alder. For at opretholde værdien af belysningsanlæggene skal der ske en løbende renovering og udskiftning af master og armaturer. Armaturer har en forventet levetid på år, og det betyder, at der for at opretholde værdien af kommunens anlæg skal udskiftes ca. 850 armaturer pr. år. 9

10 4 Generelle retningslinjer 4.1 Vejbelysningsregler Den gældende lovgivning på vejbelysningsområdet er beskrevet i cirkulære 152 af 12. oktober 1999 Cirkulære om vejbelysning. Vejreglerne for vejbelysning omfatter dels bindende regler, dels vejledninger og kommentarer. Bindende regler er belysning af fodgængerfelter i bymæssig bebyggelse og belysning af signalregulerede kryds. Vejbelysningsreglerne beskriver belysning i bymæssige bebyggelser og i åbent land, hvor normalt kun kryds og rundkørsler belyses. Vejbelysningsreglerne specificerer ud fra vejtype og hastighed en belysningsklasse. Belysningsklassen indeholder specifikke lystekniske krav. Ved etablering af nye vejbelysningsanlæg og ved omfattende renoveringer af gamle anlæg bør vejbelysningsreglerne altid overholdes. Det betyder, at der skal foretages en lysteknisk dimensionering af anlægget som en del af projekteringen. Med udgangspunkt i Vejbelysningsreglerne arbejdes der med følgende overordnede retningslinjer for de forskellige vejtyper: Trafikveje Trafikveje skal fortrinsvis belyses af hensyn til den kørende trafik, derfor stilles der særlige krav til belysning af kørebanen og store krav til regelmæssigheden. Belysningsklassen bestemmes ud fra hastighed, antal kørespor, eventuelle cyklister og fodgængere på kørebanen. Trafikveje belyses i bymæssigbebyggelse og belyses i åbent land normalt kun i forbindelse med kryds eller rundkørsler. Lokalveje Lokalveje skal fortrinsvis belyses af hensyn til personer som færdes på cykel eller til fods. Belysningen skal primært vise forhindringer, og der er ikke så store krav til niveau og regelmæssighed. Belysningsklassen bestemmes ud fra vejens karakter. Lokaleveje belyses i bymæssig bebyggelse. P-pladser Centrale p-pladser og pladser, hvor det af hensyn til sikkerhed eller tryghed bl.a. for at modvirke kriminalitet og hærværk, belyses efter individuelle vurderinger. Kryds Kryds på trafikveje belyses, så det svarer til den bedste belyste vej i krydset. Ved signalregulerede kryds eller større kryds anvendes de særlige krydsbelysningsklasser. Kryds på lokalveje belyses til samme klasse som de tilstødende veje. Fodgængerfelter Fodgængerfelter skal belyses, enten af den normale vejbelysning eller af særskilt belysning. Byporte og hastighedsdæmpende foranstaltninger Hvor der er indført hastighedsdæmpende foranstaltninger belyses disse efter reglerne for den pågældende vej, dog således, at der er lys på de flader, der vender mod billisten. 4.2 Lovpligtige regler, Stærkstrømsreglement Stærkstrømsbekendtgørelsen indeholder krav til den elektriske installation til vejbelysningsanlæg. Specielt er der krav til etablering af nye belysningsanlæg og krav til vedligeholdelse af eksisterende anlæg. Nye anlæg skal opbygges med ekstra beskyttelse, hvilket i praksis betyder at anlæggene opbygges til isolationsklasse II - også kaldet dobbelt isoleret. Såfremt dette ikke er muligt skal de opbygges med ekstrabeskyttelse i form af HPFI afbryder. Eksisterende anlæg kan bevares under forudsætning af, at de ikke renoveres eller ombygges. Ved renoveringer eller ombygninger skal anlæg overholde samme krav som nye anlæg. I forbindelse med vedligeholdelsesarbejde er det tilladt at udskifte dele af anlæggene, f.eks. armaturer med samme type som den eksisterende uden at disse overholder de nye krav. Stier Stier, som ikke indgår i et egentligt stisystem, belyses normalt ikke. Stier i åbent land belyses normalt ikke. Stitunneler belyses normalt til min. samme niveau som stien. 10

11 4.3 Udskiftningskrav, ECO Design-direktiv 4.4 EU har vedtaget det såkaldte ECO Design-direktiv, som skal sikre energivenlige lyskilder. I direktivet er beskrevet hvilke typer af lyskilder, der i fremtiden ikke er tilladt at markedsføre indenfor EU. For vejbelysningen betyder det, at visse typer af lysrør, alle kviksølvlyskilder og visse typer af natrium lyskilder ikke vil kunne købes efter år Det betyder, at en stor del af kommunens vejbelysningsarmaturer enten skal udskiftes med nye armaturer, eller der skal anvendes en alternativ lyskilde, som kan køre på den eksisterende elektriske forkobling. Der findes i dag såkaldte retrofit lyskilder til anvendelse i stedet for kviksølvlyskilderne i form af kompaktlysstofrør med en særlig forkobling eller metalhalogen lyskilder i en speciel udførelse. Begge typer er relativt dyre, men kan finde anvendelse i en overgangsperiode. 4.6 Andre tilslutningsforhold Eksempler på andre tilslutninger: Buslæskure, reklameskilte, fartmålere og lignende udstyr hører ikke under belysningsplanen og vedligeholdes derfor ikke af Trafik og Veje. Denne type af installationer skal tilsluttes selvstændige installationer og afregnes særskilt. 4.5 Julebelysning Sikkerhedsstyrelsen har stillet nye krav angående julebelysning idet disse anlæg også er omfattet af kravet om ekstrabeskyttelse. Det betyder, at man ikke umiddelbart kan tilslutte julebelysning til den eksisterende vejbelysningsinstallation, som det har været praksis tidligere. Julebelysningen skal enten være udført i klasse II (dobbeltisoleret) eller installationen skal forsynes med HPFI afbryder, hvilket kan gøres ved at anvende en særlig masteindsats med indbygget HPFI afbryder. Julebelysningen tilsluttes i dag mange steder på kommunens vejbelysningsanlæg, men elforbruget afregnes separat til el-selskabet. Da vejbelysningen fremover vil blive udført med målerinstallationer er denne løsning ikke længere mulig, idet forbruget så vil blive påført kommunens vejbelysning. Kommunen vil dog fortsat tillade, at der tilsluttes julebelysning til den kommunale vejbelysning under forudsætning af, at tilslutning og udførelse overholder gældende tekniske krav og lovgivning på området, og at kommunen ansøges om tilladelse. Energiforbruget til julebelysning skal fremover afregnes med kommunen i stedet for elselskabet. 11

BELYSNINGSPLAN DEL 1. Overordnede målsætninger Kommunens politik

BELYSNINGSPLAN DEL 1. Overordnede målsætninger Kommunens politik BELYSNINGSPLAN DEL 1 Overordnede målsætninger Kommunens politik 2013 FORORD BELYSNINGSPLANEN Denne belysningsplan er udarbejdet for Aalborg kommune med det formål at få lavet en samlet overordnet plan

Læs mere

Overordnede retningslinjer for valg af armaturer i Allerød Kommune

Overordnede retningslinjer for valg af armaturer i Allerød Kommune Overordnede retningslinjer for valg af armaturer i Allerød Kommune Udarbejdet: KMU KS: ASE Udarbejdet af ÅF Lighting 2017 5589not001-Rev2-Principper for belysning og armaturvalg.docx Indhold 1 Overordnede

Læs mere

HANDLINGSPLAN A050402 PROJEKTNR. A050402. DOKUMENTNR. A050402-101 For gadebelysning VERSION 0.1. UDGIVELSESDATO 18. august 2014 UDARBEJDET PIAW

HANDLINGSPLAN A050402 PROJEKTNR. A050402. DOKUMENTNR. A050402-101 For gadebelysning VERSION 0.1. UDGIVELSESDATO 18. august 2014 UDARBEJDET PIAW PROJEKTNR HANDLINGSPLAN A050402 DOKUMENTNR A050402-101 For gadebelysning VERSION 01 UDGIVELSESDATO 18 august 2014 UDARBEJDET PIAW KONTROLLERET GODKENDT PROJEKTNR A050402 DOKUMENTNR A050402-101 VERSION

Læs mere

BELYSNINGSPLAN NORDDJURS KOMMUNE FEBRUAR 2015. Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C ADRESSE COWI A/S

BELYSNINGSPLAN NORDDJURS KOMMUNE FEBRUAR 2015. Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C ADRESSE COWI A/S BELYSNINGSPLAN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NORDDJURS KOMMUNE FEBRUAR 2015 BELYSNINGSPLAN PROJEKTNR. A050402 DOKUMENTNR. A050402-101

Læs mere

BELYSNINGSPLAN NOVEMBER 2013 MARIAGERFJORD KOMMUNE. Jens Chr. Skous Vej Aarhus C Danmark ADRESSE COWI A/S

BELYSNINGSPLAN NOVEMBER 2013 MARIAGERFJORD KOMMUNE. Jens Chr. Skous Vej Aarhus C Danmark ADRESSE COWI A/S BELYSNINGSPLAN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2013 MARIAGERFJORD KOMMUNE BELYSNINGSPLAN PROJEKTNR. A008655 DOKUMENTNR.

Læs mere

Planlægning af den offentlige belysning

Planlægning af den offentlige belysning Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune Assens Kommune Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund for

Læs mere

Næstved Kommune Center for Trafik og Ejendomme. Handlingsplan for renovering og modernisering af vejbelysning i Næstved Kommune

Næstved Kommune Center for Trafik og Ejendomme. Handlingsplan for renovering og modernisering af vejbelysning i Næstved Kommune Næstved Kommune Center for Trafik og Ejendomme Handlingsplan for renovering og modernisering af vejbelysning i Næstved Kommune 5278rap001, Rev. 2, 30.11.2017 Næstved Kommune Center for Trafik og Ejendomme

Læs mere

Udskiftningsplan for gadelys

Udskiftningsplan for gadelys Aabenraa Kommune Udskiftningsplan for gadelys Maj 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Aabenraa Kommune Udskiftningsplan for gadelys Maj 2011

Læs mere

Aabenraa Kommune Trafik og vej

Aabenraa Kommune Trafik og vej Aabenraa Kommune Trafik og vej 4758 Udbudsformer Valg af udbudsformer for vejbelysning i kommunalt regi 4758rap002, Aabenraa Kommune Trafik og vej 4758 Udbudsformer Valg af udbudsformer for vejbelysning

Læs mere

Lyset i byer og på veje. - stemning, identitet og funktion

Lyset i byer og på veje. - stemning, identitet og funktion Lyset i byer og på veje - stemning, identitet og funktion 2 3 Lyset i byer og på veje Hvad skal din kommune være opmærksom på? Den offentlige belysning spiller en betydelig rolle ikke kun for trafiksikkerhed,

Læs mere

Notat i forbindelse med udarbejdelse af belysningsplan for vejbelysning i Svendborg Kommune

Notat i forbindelse med udarbejdelse af belysningsplan for vejbelysning i Svendborg Kommune Notat i forbindelse med udarbejdelse af belysningsplan for vejbelysning i Svendborg Kommune Miljø og Teknik i samarbejde med belysningsrådgiver Fredsted Consulting. April 2013 Forord I marts 2013 vedtog

Læs mere

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Morten Skibstrup Nikolajsen, belysningsingeniør, Frederiksberg Kommune, moni06@frederiksberg.dk Hvorfor skal man anvende LED til belysning? Er kvaliteten

Læs mere

Aabenraa Kommune. Drift og Vedligehold. Belysningsplan for Aabenraa Kommune. Vision: At højne kvaliteten i alle aspekter af det visuelle miljø

Aabenraa Kommune. Drift og Vedligehold. Belysningsplan for Aabenraa Kommune. Vision: At højne kvaliteten i alle aspekter af det visuelle miljø Aabenraa Kommune Drift og Vedligehold Belysningsplan for Aabenraa Kommune Vision: At højne kvaliteten i alle aspekter af det visuelle miljø 4758rap005, Rev. 2, 26.10.15 REV kkm 20151012 Udført: CAT Kontrolleret:

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR VALG AF BELYSNINGSANLÆG

RETNINGSLINIER FOR VALG AF BELYSNINGSANLÆG RETNINGSLINIER FOR VALG AF BELYSNINGSANLÆG Et belysningsanlæg skal vælges ud fra såvel funktionelle som æstetiske hensyn, og det skal være afpasset til den belysningsopgave, som skal løses. Belysningsanlægget

Læs mere

Dragør Kommune Plan og Teknik

Dragør Kommune Plan og Teknik Dragør Kommune Plan og Teknik Retningslinjer for vejbelysningen i Dragør Kommune Bilag E - Design og styring 5180rap001, Rev. 1, 23.01.2015 Dragør Kommune Plan og Teknik Retningslinjer for vejbelysningen

Læs mere

Anlægsbevilling til udskiftning af cirka gamle og energi-ineffektive kviksølvlamper.

Anlægsbevilling til udskiftning af cirka gamle og energi-ineffektive kviksølvlamper. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 15. maj 2015 Energirenovering af vejbelysning Anlægsbevilling til udskiftning af cirka 29.000 gamle og energi-ineffektive kviksølvlamper.

Læs mere

Indstilling. Udfasning af lyskilder projekteringsbevilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Udfasning af lyskilder projekteringsbevilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 12. august 2013 Udfasning af lyskilder projekteringsbevilling 1. Resume I 2008 vedtog EU et effektivitetskrav til lyskilder, hvilket blandt

Læs mere

Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune. Bilag 5. Silkeborg Kommune COWI A/S. Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C

Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune. Bilag 5. Silkeborg Kommune COWI A/S. Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Bilag 5 Silkeborg Kommune Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Silkeborg

Læs mere

Appendiks 1 Områdeopdeling: Specifikation af belysningsanlæg. Belysningsplanen er gældende for offentlige og private fællesveje og stier i Ballerup

Appendiks 1 Områdeopdeling: Specifikation af belysningsanlæg. Belysningsplanen er gældende for offentlige og private fællesveje og stier i Ballerup Appendiks 1 Områdeopdeling: Specifikation af belysningsanlæg Side 1 Appendiks 1 Områdeopdeling: Specifikation af belysningsanlæg Belysningsplanen er gældende for offentlige og private fællesveje og stier

Læs mere

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv Green outdoor Giv din lygtepæl fornyet liv Giv din lygtepæl fornyet liv Omkring to tredjedele af belysningen installeret rundt om i verden er baseret på gamle og ineffektive teknologier. Med tanke på klimaforandringerne

Læs mere

IDÉGRUNDLAG fra strategi til handling Fra strategi til handling

IDÉGRUNDLAG fra strategi til handling Fra strategi til handling IDÉGRUNDLAG Anvendelse Anvendelse af af belysningsplan belysningsplan fra strategi til handling Fra strategi til handling Niels Knudsen Niels Knudsen Belysningsingeniør Frederiksberg Kommune Belysningsingeniør

Læs mere

Kviksølvlampen udfases Alternativer til kviksølvlamper

Kviksølvlampen udfases Alternativer til kviksølvlamper Kviksølvlampens udfasning, september 2010 Kviksølvlampen udfases Alternativer til kviksølvlamper Peder Øbro Kviksølvlampens udfasning, september 2010 Problemets omfang: 300.000 til 400.000 armaturudskiftninger

Læs mere

Renovering af kl. I-II belysningsanlæg

Renovering af kl. I-II belysningsanlæg SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Renovering af kl. I-II belysningsanlæg Som følge af Sikkerhedsstyrelsens indskærpelse af reglerne i stærkstrømsbekendtgørelsen, vil lamper opsat før ca. 1995 inden for kort

Læs mere

Solrød Strands Grundejerforening. Status vedrørende vejbelysning 29. marts 2016

Solrød Strands Grundejerforening. Status vedrørende vejbelysning 29. marts 2016 Solrød Strands Grundejerforening Status vedrørende vejbelysning 29. marts 2016 Siden september 2014 Solrød kommune og SEAS-NVE har udarbejdet tilstandsrapport over samtlige veje Økonomi-, Teknik og Miljøudvalget

Læs mere

Renovering af kl. I-II belysningsanlæg

Renovering af kl. I-II belysningsanlæg SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Renovering af kl. I-II belysningsanlæg Som følge af Sikkerhedsstyrelsens indskærpelse af reglerne i stærkstrømsbekendtgørelsen, vil lamper opsat før 1995 ikke overholde de

Læs mere

Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune

Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune Tema: Politikområde: Investeringer, Effektiv administration, Strukturtilpasninger eller Tværgående prioriteringsforslag Trafik Beskrivelse:

Læs mere

Egedal Kommune. Plan & Miljø. Belysningsplan Egedal Kommune 2012. Denne belysningsplan er udarbejdet for Egedal Kommune af ÅF Hansen & Henneberg 2011.

Egedal Kommune. Plan & Miljø. Belysningsplan Egedal Kommune 2012. Denne belysningsplan er udarbejdet for Egedal Kommune af ÅF Hansen & Henneberg 2011. Egedal Kommune Plan & Miljø 2012 Denne belysningsplan er udarbejdet for Egedal Kommune af ÅF Hansen & Henneberg 2011. BELYSNINGSPOLITIK Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BELYSNINGSPOLITIK 3 1.1 BAGGRUND 4

Læs mere

Albertslund Kommune. Handlingsplan 2013-2017. Albertslund Kommunes handlingsplan for udskiftning af vejbelysning

Albertslund Kommune. Handlingsplan 2013-2017. Albertslund Kommunes handlingsplan for udskiftning af vejbelysning Albertslund Kommune Trafik og Natur, Miljø- og Teknikforvaltningen Handlingsplan 2013-2017 Albertslund Kommunes handlingsplan for udskiftning af vejbelysning Albertslund Kommune Trafik og Natur, Miljø-

Læs mere

Kommunens navn. Center for Bolig, Vej & Vand. Tilbudsliste - TBL. Rev. X, dd.mm.åååå. XXXXudb00X

Kommunens navn. Center for Bolig, Vej & Vand. Tilbudsliste - TBL. Rev. X, dd.mm.åååå. XXXXudb00X Kommunens navn Center for Bolig, Vej & Vand Udbud af modernisering, renovering og drift og vedligehold af vejbelysning Tilbudsliste TBL XXXXudb00X Rev. X, dd.mm.åååå Tilbudsgiver: Navn på Tilbudsgiver

Læs mere

Klimarigtig vej- og stibelysning

Klimarigtig vej- og stibelysning Udendørsbelysning 'Orkester-kvarteret', Randers Case Study Klimarigtig vej- og stibelysning giver bedre og billigere lys til beboerne i kvarteret Lyset er langt bedre end før, hvor ca. hvert andet armatur

Læs mere

Renoveringskatalog. DONG Energys udendørsbelysning i Allerød Kommune

Renoveringskatalog. DONG Energys udendørsbelysning i Allerød Kommune Renoveringskatalog DONG Energys udendørsbelysning i Allerød Kommune Udarbejdet af Jens Nelleberg og Tine Byskov Søndergaard DONG Energy Udendørsbelysning September 2012 Indholdsfortegnelse Sammenfatning...

Læs mere

Indstilling. Udfasning af lyskilder samt konsekvens af manglende kompensation for bortfald af afgiftslettelser. 1. Resume

Indstilling. Udfasning af lyskilder samt konsekvens af manglende kompensation for bortfald af afgiftslettelser. 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. juni 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udfasning af lyskilder samt konsekvens af manglende kompensation for bortfald

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

Intelligent lys skaber tryghed og sparer penge

Intelligent lys skaber tryghed og sparer penge Udendørsbelysning Frederiksberg Case Study Intelligent lys skaber tryghed og sparer penge Vi er meget tilfredse med anlægget, også fordi det passer perfekt til vores overordnede plan for individuel styring

Læs mere

Udbud af drift, vedligehold og energirenovering vejbelysning

Udbud af drift, vedligehold og energirenovering vejbelysning Lejre Kommune Center for Ejendomme og trafik Udbud af drift, vedligehold og energirenovering vejbelysning Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) 5314udb002-TAG_Rev1 Udført: ASE Kontrolleret: AHN Indholdsfortegnelse

Læs mere

Modtager(e): MBU. Temadrøftelse: Betalingsmodel for vej- og stibelysning

Modtager(e): MBU. Temadrøftelse: Betalingsmodel for vej- og stibelysning Modtager(e): MBU Temadrøftelse: Betalingsmodel for vej- og stibelysning Baggrund og formål Notatet her beskriver baggrund og model for grundejerforeninger og boligforeningers fremtidige betaling for vej-

Læs mere

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen Indledning Cykelruten Amagerbanen Med udgangspunkt i notatet fra Københavns Kommune og designoplægget fra Schønnherr vedrørende Amagerbanen beskrives

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Albertslund kommune. Belysningsplan for Albertslund Kommune 2012. Vision: Albertslund Kommune skal være frontløber for klimatilpasset belysning

Albertslund kommune. Belysningsplan for Albertslund Kommune 2012. Vision: Albertslund Kommune skal være frontløber for klimatilpasset belysning Albertslund kommune Trafik og Natur, Miljø- og Teknikforvaltningen Belysningsplan for Albertslund Kommune 2012 Vision: Albertslund Kommune skal være frontløber for klimatilpasset belysning 4752rap001,

Læs mere

Hvorfor kan kommunen ikke fortsætte med at betale for vejbelysningen som hidtil? Kan vi ikke bare undvære lys på vejen?

Hvorfor kan kommunen ikke fortsætte med at betale for vejbelysningen som hidtil? Kan vi ikke bare undvære lys på vejen? Hvorfor kan kommunen ikke fortsætte med at betale for vejbelysningen som hidtil? Holbæk Kommune og alle andre offentlige myndigheder kan kun påtage sig en udgift, hvis der er hjemmel i loven, dvs. hvis

Læs mere

Click here and insert picture (20*22cm) Designkatalog Herlev Kommune. Maj 2016 Rev rap001-Rev3-Designkatalog-HerlevKommunePage 0 (14)

Click here and insert picture (20*22cm) Designkatalog Herlev Kommune. Maj 2016 Rev rap001-Rev3-Designkatalog-HerlevKommunePage 0 (14) Click here and insert picture (20*22cm) Designkatalog Herlev Kommune Maj 2016 Rev 3 5304rap001-Rev3-Designkatalog-HerlevKommunePage 0 (14) Recipient Herlev Kommune Center for Trafik og Miljø Herlev Bygade

Læs mere

Fremtidens løsningsmodel for gadebelysning

Fremtidens løsningsmodel for gadebelysning Fremtidens løsningsmodel for gadebelysning Samarbejde for kollektiv værdiskabelse Uffe Høybye Middelfart Kommune Ulrich Borup Hansen EnergiMidt A/S AGENDA Kort om parterne Forudsætningerne for et godt

Læs mere

VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE. Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regulativ august 2015

VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE. Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regulativ august 2015 VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune Regulativ august 2015 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 1. Vintervedligeholdelse og renholdelse af offentlige veje og stier

Læs mere

Belysningsplan. for Ballerup Kommune

Belysningsplan. for Ballerup Kommune Belysningsplan for Ballerup Kommune December 2013 Denne reviderede belysningsplan er udarbejdet af Ballerup Kommunes Center for By, Kultur & Erhverv og Center for Miljø & Teknik i samarbejde med ÅF Lighting.

Læs mere

Skovhegnet nedklassificeres til privat fællesvej

Skovhegnet nedklassificeres til privat fællesvej 1 of 10 Skovhegnet nedklassificeres til privat fællesvej Syddjurs Kommune, Udvalget for natur, teknik og miljø har bestemt, at der skal ske en harmonisering af boligveje i kommunen. Nogle boligveje har

Læs mere

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger?

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger? Bæredygtige og innovative belysningsløsninger? Den gode og energirigtige belysningsløsning? Rette mængde lys, på rette sted og på det rette tidspunkt. (Gælder såvel ved nye anlæg som ved renovering af

Læs mere

Bilag til byrådsindstillingen Energirenovering af vejbelysning

Bilag til byrådsindstillingen Energirenovering af vejbelysning Bilag 1. Lys på Aarhus Fra Center for Byens Anvendelse Dato 15-05-2015 Bilag til byrådsindstillingen Energirenovering af vejbelysning Lys er et vigtigt element i skabelsen af moderne attraktive bymiljøer,

Læs mere

Kviksølvlampens udfasning

Kviksølvlampens udfasning Kviksølvlampens udfasning Michael Raunkjær Dansk Center for Lys Hvad er udgangspunktet? HQL (Osram), HPL (Philips), MFB (Thorn), HME (ZVEI) Fordeling 300.000 højtrykskviksølvlamper Fordelt på 50W 80W 125W

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Belysningsplan. for Ballerup Kommune

Belysningsplan. for Ballerup Kommune Belysningsplan for Ballerup Kommune August 2014 Denne reviderede belysningsplan er udarbejdet af Ballerup Kommunes Center for By, Kultur & Erhverv og Center for Miljø & Teknik i samarbejde med ÅF Lighting.

Læs mere

NOTAT. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015.

NOTAT. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. NOTAT Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. Indtil nu er der disponeret kr. 3.265.000 af

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7

Læs mere

Håndbog for vejbelysning

Håndbog for vejbelysning Håndbog for vejbelysning Kenneth Munck ÅF Lighting 2014.11.19 Hvorfor etableres vejbelysning? Vejbelysningens funktionelle formål At forbedre trafiksikkerheden for alle trafikanter At sikre de bløde trafikanter

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

Aabenraa Kommune. Drift og Vedligehold. Bilag vedr. Vejbelysningsregler retningslinjer materiel for område- og vejtyper

Aabenraa Kommune. Drift og Vedligehold. Bilag vedr. Vejbelysningsregler retningslinjer materiel for område- og vejtyper Aabenraa Kommune Drift og Vedligehold Bilag vedr. Vejbelysningsregler retningslinjer materiel for område- og vejtyper 4758not004, Rev. 2, 26.10.2015 rev 20151012 kkm Udført: CAT Kontrolleret: KMU Side

Læs mere

ANLÆG OG PLANLÆGNING UDSTYR FOR VEJE OG BYGVÆRKER HB VEJBELYSNING. Marts 2015 HØRINGSBOG

ANLÆG OG PLANLÆGNING UDSTYR FOR VEJE OG BYGVÆRKER HB VEJBELYSNING. Marts 2015 HØRINGSBOG ANLÆG OG PLANLÆGNING UDSTYR FOR VEJE OG BYGVÆRKER HB VEJBELYSNING Marts 2015 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Høringsliste... 6 2 RESULTATER AF HØRINGEN... 6

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Anvendelser af LED's til vejbelysning og international standardisering på området. Kai Sørensen

Anvendelser af LED's til vejbelysning og international standardisering på området. Kai Sørensen Anvendelser af LED's til vejbelysning og international standardisering på området Kai Sørensen Lyskilder i vejbelysning Tran Gas Glødelamper Lysstofrør Kviksølvlamper Højtryksnatriumlamper Metalhalogenlamper

Læs mere

Belysningsplan. for Ballerup Kommune

Belysningsplan. for Ballerup Kommune Belysningsplan for Ballerup Kommune August 2014/ opdateret juni 2015 Denne reviderede belysningsplan er udarbejdet af Ballerup Kommunes Center for By, Kultur & Erhverv og Center for Miljø & Teknik i samarbejde

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE / SEAS-NVE ENERGI- PARTNERSKAB

HOLBÆK KOMMUNE / SEAS-NVE ENERGI- PARTNERSKAB HOLBÆK KOMMUNE / SEAS-NVE ENERGI- PARTNERSKAB APRIL 2013 PARTER Holbæk Kommune SEAS-NVE Strømmen A/S Kanalstræde 2 Hovedgaden 36 4300 Holbæk 4520 Svinninge herefter kaldet Holbæk Kommune Herefter kaldet

Læs mere

Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed. Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet

Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed. Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet Vejregel for udformning af veje og stier i åbent land Grundlag

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Mandag den 16. februar 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:15 Medlemmer: Fraværende: Jens Holst Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask

Læs mere

Projektbeskrivelse: Sagen omhandler udbygning af stisystemet i Galten Skovby samt en omlægning af torvet i Galten.

Projektbeskrivelse: Sagen omhandler udbygning af stisystemet i Galten Skovby samt en omlægning af torvet i Galten. Anlægsprojekt nr. 1 Galten Bymidte Sagen omhandler udbygning af stisystemet i Galten Skovby samt en omlægning af torvet i Galten. Der er udført nye cykelbaner og tilhørende fortovsomlægninger på Vestergade

Læs mere

besparelses- og designkatalog Energirenovering af Middelfart Kommunes vejbelysning

besparelses- og designkatalog Energirenovering af Middelfart Kommunes vejbelysning besparelses- og designkatalog Energirenovering af Middelfart Kommunes vejbelysning Struktur Indledning, kapitel 1: Beskriver baggrunden for og formålet med at udfærdige et besparelses- og designkatalog

Læs mere

Belysningsplan. for statens veje

Belysningsplan. for statens veje Belysningsplan for statens veje Oktober 2007 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 P0stboks 9018 1022 København K Telefon 7244 3333 Telefax 3315 6335 vd@vd.dk Vejdirektoratet.dk Belysningsplan for statens

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Budget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr.

Budget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. 2012 2013 2014 2015 1: Byfornyelse 2: Små trafiksikkerhedsprojekter 2: Ny skolestruktur - sikre skoleveje 2: Innovationsproj. - statslige puljer 3: Renovering af signalanlæg

Læs mere

Tilstandskrav Inspektion, vedligehold og rengøring

Tilstandskrav Inspektion, vedligehold og rengøring BL01 BELYSNINGSARMATUR inkl. ophæng forhold/ Armatur for udsendelse af lys incl. lyskilde. Eksempelvis: vejbelysningsarmatur, parklamper, projektører til belysning af tavler og fiberlys. Incl. Ophæng fx

Læs mere

Oversigtskort: 2 af 14

Oversigtskort: 2 af 14 er beliggende i den sydlige del af Hobro. Skolen har ca. 520 elever fordelt på 0.-6. klassetrin. SFO er beliggende ved skolen. Der er udpeget 12 fokuslokaliteter i skoledistriktet. Kort 1 af 14 Skole:

Læs mere

FIGHTING ENERGY WASTE IN NEW WAYS

FIGHTING ENERGY WASTE IN NEW WAYS FIGHTING ENERGY WASTE IN NEW WAYS IKKE BLOT EN GOD IDÉ EN NY MÅDE AT TÆNKE MILJØ OG ØKONOMI Hos Fischer Lighting går vi forrest med de nyeste energirigtige løsninger. Vi er en dansk virksomhed, der har

Læs mere

BELYSNINGSPLAN Aabenraa Kommune

BELYSNINGSPLAN Aabenraa Kommune BELYSNINGSPLAN Aabenraa Kommune Juni 2012 Indholdsfortegnelse 0. Status for eksisterende belysningsanlæg... 2 1. Vision og målsætninger... 2 1.1 Nordisk lysholdning... 2 1.2 Aabenraa: Et dejligt sted at

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center

Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center REPORT Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center Prepared Kim Lindberg (KIMLI), 19 juni 2015 Checked Accepted Approved Doc. no. Ver. no. 1 Case no. Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 19 juni 2015

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Teknisk notat. Sct. Severin - AT Elektriske installationer. Kontrolleret : Vedlagt : Kopi til : 1 GENNEMGANG PÅ SCT. SEVERIN SKOLE

Teknisk notat. Sct. Severin - AT Elektriske installationer. Kontrolleret : Vedlagt : Kopi til : 1 GENNEMGANG PÅ SCT. SEVERIN SKOLE Teknisk notat Skibhusvej 52 A 5000 Odense C Danmark T +45 8220 3500 F +45 8220 3501 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Sct. Severin - AT Elektriske installationer 30. oktober 2012 Projekt: 14.9093.65 Udarbejdet

Læs mere

Overordnet belysningsplan for Århus Kommune

Overordnet belysningsplan for Århus Kommune Overordnet belysningsplan for Århus Kommune MAGISTRATENS 2. AFDELING VEJKONTORET STADSARKITEKTENS KONTOR Overordnet belysningsplan for Århus Kommune. Oktober 2002 Forfatter og udgiver: Århus Kommune Vejkontoret

Læs mere

Horsens Kommune. Trafik og Vej. Belysningsplan for Horsens Kommune. Vision: At styrke brand og forbindelser. 4727rap001, Rev.

Horsens Kommune. Trafik og Vej. Belysningsplan for Horsens Kommune. Vision: At styrke brand og forbindelser. 4727rap001, Rev. Horsens Kommune Trafik og Vej Belysningsplan for Horsens Kommune Vision: At styrke brand og forbindelser 4727rap001, Rev. 2, 31 05 2012 Udført: CAT, FRS Kontrolleret: CAT, FRS, THA, CKL, MEH Godkendt:

Læs mere

Designmanual for vejbelysningen i. Herning Kommune. Teknik og Miljø

Designmanual for vejbelysningen i. Herning Kommune. Teknik og Miljø Designmanual for vejbelysningen i Herning Kommune Teknik og Miljø Herning Kommune Teknik og Miljø Designmanual for vejbelysningen i Herning Kommune 5079rap001, Rev. 1, 25.6.2014 Udført: ASE/KMU Kontrolleret:

Læs mere

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort Specialdesignede AGC-linser som giver minimal blænding Trinløst tilt ± 15º over vejbanen Justering udligner skæve master Fås med forskellige lysstyringssystemer

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Klimakommune Allerød 2012

Klimakommune Allerød 2012 Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere

Læs mere

Regler for ombygning af belysningsarmaturer

Regler for ombygning af belysningsarmaturer Regler for ombygning af belysningsarmaturer Ombygning af elektrisk materiel generelt Når fx et belysningsarmatur eller en tavle opsættes/installeres og idriftsættes, skifter disse status fra at være en

Læs mere

Belysning - Masterplan Lokaludvalg workshop 9 j an jan 2014

Belysning - Masterplan Lokaludvalg workshop 9 j an jan 2014 Belysning - Masterplan Lokaludvalg workshop 9 jan. 2014 Agenda 1. Velkomst og workshoppens formål 2. Oplæg om belysning af gader og veje 3. Præsentation af Masterplanens hovedgreb 4. Fremtidigt samarbejde

Læs mere

Ny belysning i boligen. Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København.

Ny belysning i boligen. Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ny belysning i boligen Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Energiingeniør Energivejleder Energitjek i boliger, mm. av@energitjenesten.dk

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget

Miljø- og Planlægningsudvalget Miljø- og Planlægningsudvalget Referat fra ekstraordinært møde Ekstraordinært møde Onsdag 03.04.2013 kl. 8:00 Mødelokale D2 Følgende sager behandles på mødet Side Renovering af gågaden - godkendelse af

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

Trafikpolitiske målsætninger

Trafikpolitiske målsætninger Thisted Kommune Trafikpolitiske målsætninger 2013-2020 Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto:

Læs mere

Belysningsplan Februar 2007

Belysningsplan Februar 2007 Belysningsplan Februar 2007 Titel Belysningsplan, februar 2007 Bestiller Hillerød Kommune, Vejsektionen v. Gitte Sloth Nielsen Udarbejdet af Hansen & Henneberg Rådgivende Ingeniører Dato 12. februar 2007

Læs mere

Energigennemgang af Onur Frugt

Energigennemgang af Onur Frugt Energigennemgang af Onur Frugt Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Center for Miljø Københavns miljønetværk Kalvebod Brygge 45, Postboks 259, 1502 København K, 3366 5800

Læs mere

Belysningsplan. Holstebro Kommune februar 2012

Belysningsplan. Holstebro Kommune februar 2012 Belysningsplan Holstebro Kommune februar 2012 Indhold 1 og Introduktion med motivation, afgrænsning status for belysningen 2 Vision og målsætninger for den fremtidige belysning 3 Belysningsstrategi med

Læs mere

Grønnere profil hos Sanistål og øget arbejdssikkerhed med nye LED-armaturer

Grønnere profil hos Sanistål og øget arbejdssikkerhed med nye LED-armaturer LED-belysning Indendørs belysning Fleggaard Saniståls Centrallager Case Study Grønnere profil hos Sanistål og øget arbejdssikkerhed med nye LED-armaturer Philips' rådgivere agerede utroligt professionelt,

Læs mere