Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Tysk. Skoleafdelingen

Transkript

1 Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Tysk Skoleafdelingen

2 Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig en ny folkeskolelov. En folkeskolelov, der i 13. stk. 2 siger: Som et led i skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledningen af den enkelte elev og for planlægning. Reaktionerne var dengang: En stor gruppe, der allerede var i gang med evalueringsarbejdet, kastede sig over en videre udvikling af evalueringen med henblik på at optimere elevernes læring og udvikling. Færre sagde: Det har vi da altid gjort, og andre ventede på, at det nok gik over. Noget tyder dog på, at der fortsat er uendeligt meget udviklingspotentiale. Vi kan blot rejse uden for Danmarks grænser eller have besøg af kolleger fra andre lande. Når kollegerne spørger ind til, hvordan vi evaluerer elevernes udbytte af, og hvordan vi sikrer eleverne det optimale udbytte og hvordan vi vejleder eleven ud fra det ja, så bliver mange af os lidt vævende. Ofte kommer vi med bemærkninger som, at vi tester lidt, der er noget portfolio, vi tager nogle prøver og synes, det går da meget godt. Den går bare ikke folkeskoleloven siger, at vi er forpligtet på at evaluere. Og hvis ikke vi selv tager mere systematisk fat på arbejdet, er der uden tvivl andre, der står på spring. For med de internationale undersøgelser, vore egne landsdækkende på mange fronter og de stigende krav til folkeskolen, er der noget der tyder på, at vi stadig har et stykke spændende og forpligtende arbejde foran. Evaluering selv-evaluering hvorfor skal vi det? Ingen kan vist udtrykke det bedre, end Tom Tiller gør det her: En grundig og professionelt udført selvvurdering giver os magt gennem at vi får ord på hændelser, begivenheder og situationer. Vi styrker det gode argument gennem en bevidst systematisk og langsigtet selvvurdering. Det gør os mere trygge og dristige i diskussioner med andre. Selvvurderingen øger vores professionalitet og styrker vores selvfølelse. I Vejle Kommune har vi derfor taget initiativ til og iværksat et arbejde, som du her sidder med resultatet af Evalueringsopgaver og fokuspunkter for evaluering i fagene. Der er udarbejdet hæfter for samtlige fag med udgangen af skoleåret 2006/07, og ideerne til evalueringsopgaverne er knyttet til trin-målene for fagene. Dermed er hæfterne bygget op, så de indgår som en brugbart redskab i teamets arbejde med årsplanen for klassen og den enkelte elev. Trin-målene er de bindende mål for bestemte klassetrin, som er fastsat af undervisningsministeren med justeringen af folkeskoleloven i 2003, og hvor det er pædagogisk begrundet ud fra de enkelte fags vejledende timetal, opbygning og progression. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Opgaverne i hæftet er derfor ideer til evalueringen af, om man har nået de bindende trin-mål og dermed er på rette vej mod at nå slut-målene. Det er derfor ikke et spørgsmål, om man vil evaluere, men hvordan man vil. Held og lykke med det uendeligt spændende arbejde at bruge hæfterne løbende og systematisk i. Skolechef Anette Jensen 1

3 Formål for Tysk Formålet med i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. 2

4 På 7. klassetrin Kommunikative færdigheder Efter 7. klassetrin Kommunikative færdigheder Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger bl.a. fra dansk- og engelsk. Fra begyndelsen af forløbet skal tilrettelægges, så eleverne får mulighed for at lytte til sproget i helheder. Eleverne opfordres til at gætte kvalificeret og til at gengive og formulere enkle udsagn og se bort fra vendinger, de ikke umiddelbart forstår. Lærerens eget tyske sprog har en central funktion som sprogmodel for eleverne. lytte til og forstå sætninger og udtryk i forbindelse med nære og genkendelige emner, som interesser, fritid, venner, familien og skolen følge med i udvalgte lyd- og billedmedier på tysk om genkendelige emner og danne sig en mening om, hvad det drejer sig om Pararbejde: Elev 1 starter med at fortælle om sig selv herunder: sin familie, sine venner, skolen, fritid og interesser. Elev 2 udfører derefter samme opgave. Optages på bånd. I klassen: Elev 1 præsenterer elev 2 for de andre Eleverne bytter roller Eleverne evaluerer på hinanden og på sig selv. Der kan evalueres på et afkrydsningsskema. Der kan f.eks. vurderes på udtale og ordforråd. Klassen: Eleverne ser en videosekvens omhandlende: familie, fritid eller skole. Sekvensen ses først uden undertekster, dernæst med tyske undertekster. Eleverne svarer skriftligt på de dertilhørende opgaver/spørgsmål, disse samtales der om på klassen. Forsætte side 4! udtrykke sig på tysk, herunder om sig selv, familie, fritid og skole i et enkelt sprog med særlig vægt på spørge- og svarteknikker Pararbejde: Elev 1 stiller elev 2 hv-spørgsmål om sig selv, familie, fritid og skole. Eleven svarer på spørgsmålene. Elev 2 stiller elev 1 de samme spørgsmål, og elev 1 svarer. Optages på bånd. Billeder og levende billeder anvendes til at støtte forståelsen af tekster. Bånd og video skal især gengive hovedindholdet i et enkelt sprog af en kort, let tekst Referere en handling ved at svare på skriftlige/mundtlige spørgsmål 3

5 På 7. klassetrin Kommunikative færdigheder Efter 7. klassetrin Kommunikative færdigheder Fortsat fra side 3! Billeder og levende billeder anvendes til at støtte forståelsen af tekster. Bånd og video skal især omhandle nære og genkendelige emner, således at elevernes forforståelse kan støtte afkodningen af sproget. Lytteaktiviteter er vigtige, for at eleverne kan lære sprogets intonation og udtale at kende. Sangaktiviteter støtter elevernes fortrolighed med sproget. Talesproget introduceres gennem arbejde med ord og korte sætninger, som eleverne gentager, fx med læreren som sprogmodel. Sprogfornemmelsen og fortroligheden øves i situationer, hvor eleverne udveksler sætninger, fx spørgsmål og svar, efter et forlæg. Efterhånden som eleverne Forsættes side 5! gengive hovedindholdet i et enkelt sprog af en kort, let tekst præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog, bl.a. i form af planche eller rollespil læse og forstå hovedindholdet af sprogligt enkle tekster om almindeligt forekommende emner, evt. med støtte i billeder uddrage og anvende informationer af enkle teksttyper, som tv-programmer, reklamer og menukort skrive ord, udtryk og enkle sætninger inden for kendte emner Referere en handling ved at svare på skriftlige/mundtlige spørgsmål I grupper arbejder de med Die Familie Tilegner sig et ordforråd. Enkeltvis laver de et Stammbaum, som fremlægges på klassen. Der fortælles om familien. Klassen læser Rotkäppchen Eleverne svarer på skriftlige spørgsmål til teksten. Der er billeder, som understøtter teksten Klassen: Eleverne ser en tysk reklamefilm. Eleverne svarer skriftligt på spørgsmål om indhold/handling, midler fx farver og musik, og der sammenlignes med danske reklamefilm. Niveauet er lavt, og der fokuseres på tal, farver og personer. Eleverne producerer deres egen reklamefilm, som optages på video. Klassen: Eleverne har arbejdet med et emne (fx Essen und Trinken ). De har dannet sig et ordforråd og en viden om emnet. Eleverne får en skriftlig prøve, hvor de skal skrive ord, udtryk og sætninger om Essen und Trinken. har tilegnet sig en række faste vendinger, udbygges pararbejdet med kommunikationsspil og korte fremlæggelser. 4

6 På 7. klassetrin Kommunikative færdigheder Efter 7. klassetrin Kommunikative færdigheder Fortsat fra side 4! har tilegnet sig en række faste vendinger, udbygges pararbejdet med kommunikationsspil og korte fremlæggelser. Elevernes selvstændige læsning prioriteres fra begyndelsen af forløbet. Inden læsning af tekster forberedes læseprocessen ved at klargøre, hvilken teksttype der er tale om, og hvad formålet med læsningen er. På den måde aktiveres elevernes forforståelse. Eleverne arbejder med forskellige teksttyper og øver sig i at stille og besvare enkle spørgsmål til teksterne. Elevernes lyst og motivation styrkes gennem varieret autentisk materiale, bl.a. sange, reklamer, film, tekster på nettet, ungdomsblade og tv-programmer. Fortsættes side 6! Læseopgaver, før, under og efter læsningen hjælper eleverne med 5

7 På 7. klassetrin Kommunikative færdigheder Efter 7. klassetrin Kommunikative færdigheder Fortsat fra side 5! Læseopgaver, før, under og efter læsningen hjælper eleverne med at forstå teksterne. Læsning af fx skønlitterære tekster støttes af indtalte cd er og illustrationer. Det læste anvendes efterfølgende i nye sammenhænge, fx i forbindelse med fremlæggelser. Skriftsproget tages i anvendelse fra begyndelsen af forløbet, i første omgang for at støtte sprogtilegnelsen, fx af ord og vendinger, men efterhånden også for at give eleverne mulighed for at udtrykke sig på tysk. Eleverne arbejder med at øge deres skrivelyst i relation til det øvrige arbejde. I arbejdet indgår billedtekster, korte meddelelser, digte, SMS, og . I begyndelsen fokuseres på ord og enkle sætninger, og efterhånden arbejdes der med tekster med sætningsforbindelser. 6

8 På 7. klassetrin Sprog og sprogbrug Efter 7. klassetrin Sprog og sprogbrug Undervisningen byder på mange muligheder for at få sproglige erfaringer. Gennem imitation, gentagelser og forskellige aktiviteter, fx A/B-øvelser, udvikles elevernes udtale og intonation, samtidig med at ordforrådet udvides. Elevernes sproglige viden og bevidsthed styrkes gennem iagttagelse af forskelle og ligheder mellem tysk og andre sprog. Eleverne arbejder med at gætte ords og teksters betydning og med at konstruere ord og sætninger ud fra deres kendskab til andre sprog. Kendskab til teksttyper, genrer og virkemidler anvendes til at afkode indhold eller detaljer. Ordforrådstilegnelsen støttes ved en vifte af metoder, fx udarbejder eleverne individuelle ordbøger, hvor de lister ord op i forbindelse med et bestemt tema. Fortsættes side 8! udtrykke sig med en forståelig udtale iagttage ligheder mellem tysk og dansk Udtale evaluering i begyndelsen af.7 klasse: 1. Fx. lyden ch forklare lyd og mundstillig 2. Gentagelser af ord med ch (Michael ich wichtig osv.) 3. Øves parvis fremsiges optages på bånd el. video (før efter under) evalueres Senere i 7. klasse: 1. Udenadslærer af små digte og Zungenbrecher ( 2. Øves parvis fremsiges optages på bånd el. video (før efter under) evalueres Løbende: 1. Eleverne forbereder små præsentationer af kendte emner, og øver fremlæggelse to og to. 2. Fremlægger for klassen. 3. Øves parvis fremsiges og optages på bånd el. video (før efter under) evalueres Læreren kommer med en liste over ord, der lyder og betyder det samme på dansk og tysk. samtale om udvikling af sprog opbygning sprogstammer osv. finde enslydende ord i kendte og ukendte tekster (ikke nødvendigvis ikke tekster på 7. klasses niveau, kunne være fra: aviser websider reklamer bøger osv.) læse/se på tekster på fx svensk, hollandsk, engelsk osv. forekommer der også tekster her der lyder som på tysk eller dansk. Almindeligt forekommende tiltale- og omgangsformer trænes 7

9 På 7. klassetrin Sprog og sprogbrug Efter 7. klassetrin Sprog og sprogbrug Fortsat fra side 7! Almindeligt forekommende tiltale- og omgangsformer trænes gennem fx rollespil og dialoger. Faste vendinger og udtryk hjælper eleverne til at turde bruge sproget. Eleverne øver sig i at opfatte forskelle mellem fortid, nutid og fremtid først gennem sprogiagttagelse og efterhånden gennem træning af de almindeligste bøjningsformer. Arbejde med sætningspuslespil, hvor elever udfylder kort for hvert sætningsled, støtter elevernes forståelse af ordklasser, ordstilling og den elementære sætningsanalyse. anvende et tilstrækkeligt ordforråd til at kunne forstå og tale om nære og genkendelige emner anvende grundlæggende tyske øfligheds- og omgangsformer Min egen ordbog I slutningen af syvende arbejder klassen med deres egen ordbog. (Kan gøres løbende hvor man bruger andre af læreren bestemte emner) Fremgangsmåde: Eleverne vælger en emne/ting der interesserer dem. Arbejder i 14 dage på klassen og hjemme med emnet (finder ud af: fagudtryk, sætningsopbygning, billeder, plancher osv.) Eleverne fremlægger / fortæller om deres emne på klassen. Fremlæggelserne optages på video. Afsluttes med fælles gennemsyn og samtale om fremlæggelserne. Man kan vælge lade eleverne vurdere hinanden, sig selv, læreren giver mundtlig eller skriftlig feedback. Efter gennemgang af hilsner præsentation af en selv undskyldninger og brugen af bitte. 1. sidder i en rundkreds og kaste en ærtepose modtageren takker, hilser og præsenterer sig selv kaster videre 2. ved tab af ærtepose undskyldes der, ligeså hvis man rammer en af de andre Optages på bånd 1. Trækker rollekort og spiller små rollespil for klassen 2. Spiller små rollespil hvor de er sig selv Optages på bånd/video Fortsættes side 9! afgøre, om noget foregår nu, før eller i fremtiden Der laves en spilleplade, hvor der er en rubrik til de tre former nu, før og fremtid. Der fremstilles små tekster, som er skrevet i en af de tre former. Eleverne sorterer teksterne i de forskellige og placerer teksterne på det rigtige sted på spillepladen. For at støtte elevernes kendskab til almindelige ords retstavning arbejdes der med ordgenken- kende til ordstilling og ordklasser Efter gennemgang af opbygning af ligefremme sætninger (alm. nutid), udsagnsordenes bøjning i nutid, og de mest almindelige regler for hvilket køn et ord er på tysk, præsenteres eleven for en skriftlig prøve i emnet. (dette kan gøres løbende) Eks. 8

10 På 7. klassetrin Sprog og sprogbrug Efter 7. klassetrin Sprog og sprogbrug Fortsat fra side 8! For at støtte elevernes kendskab til almindelige ords retstavning arbejdes der med ordgenkendelse og afskrift. Ord kan med fordel samles i bundter og trænes gennem skriftlige aktiviteter, fx krydsord. Ordbøger inddrages løbende for at støtte elevernes aktive ordforråd og deres færdighed i at stave enkle ord og udtryk. begyndelsen fokuseres på ord og enkle sætninger, og efterhånden arbejdes der med tekster med sætningsforbindere. kende til ordstilling og ordklasser stave enkle ord og udtryk Efter gennemgang af opbygning af ligefremme sætninger (alm. nutid), udsagnsordenes bøjning i nutid, og de mest almindelige regler for hvilket køn et ord er på tysk, præsenteres eleven for en skriftlig prøve i emnet. (dette kan gøres løbende) Eks. Oversæt følgende sætning til tysk: 1. Han hedder Heinrich 2. De spiser en is 3. Heidi laver lektier 4. osv. Hvilket køn er følgende navneord: Märchen Blume osv. Diktater med stigende sværhedsgrader, begyndende med orddiktater, der indeholder mange lydrette ord hele oplæsningsdiktater. (Differentiering som ved danske diktater, nogle får ark, hvor der kun mangler få ord, som de så skal skrive de dygtigste skriver hele diktaten) Diktaterne øves altid hjemme og rettes senere enten af tysklæreren eller evt. af anden elev. (Se Lückentekst på: 9

11 På 7. klassetrin Efter 7. klassetrin Undervisningen foregår i en tryg atmosfære, så eleverne har lyst til at anvende det, de lærer. Det betragtes som naturligt, at eleverne laver fejl, og det er vigtigt, at eleverne får anerkendelse for deres fremskridt. Eleverne opmuntres til at opsøge sproget, hvor det bruges uden for skolen, fx på nettet, i tv, biografen, aviser og i reklamer. turde udtrykke sig på tysk og udnytte muligheder for at opsøge sproget uden for skolen anvende enkle kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og lade kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation Præsentation Kan vurderes ud fra: At kunne præsentere sig selv Elevpræsentationen kan optages fx på video eller bånd Situationsspil Hold: 1. Hver elev på hold A har kort, som passer til en elev på hold B. 2. Eleverne skal finde deres partner vha. spørgsmål, mimik m.m. 3. Parvis stiller de sig sammen. 4. Når alle har fundet deres partner læses kortene parvis op, og eleverne finder ud af, om de har fundet den rigtige partner. Eleverne arbejder med at omformulere og forklare begreber med enkle ord og kropssprog for at understrege et sprogligt udtryk, og når den sproglige formåen ikke slår til. Undervisningen tilrettelægges således, at den rummer mulighed for at udnytte elevernes forhåndsviden. Fortsættes side 11! Eleverne opmuntres til at anvende og udvikle gættestrategier og viden om, at man ikke behøver at gætte kvalificeret i forbindelse med lytning Spørgsmål og svar Plenum: 10

12 På 7. klassetrin Efter 7. klassetrin Fortsat fra side 10! Eleverne opmuntres til at anvende og udvikle gættestrategier og viden om, at man ikke behøver at forstå hvert ord for at forstå helheden i en lytte- eller læsetekst. Sange, rap og rytmer er vigtige hjælpemidler til at fokusere på forskellige lyttestrategier, fordi eleverne opbygger forventninger til tekstens indhold ud fra deres forforståelse, ud fra tekstens udseende, overskrift, nøgleord, egennavne, stednavne og tidsangivelser. Computerens muligheder anvendes. Elevernes skrivelyst opmuntres ved at arbejde med billedtekster, paralleltekster, små korte digte, dialoger og postkort. gætte kvalificeret i forbindelse med lytning Spørgsmål og svar Plenum: 1. Alle ser et afsnit af fx Berliner Luft 1. Pararbejde: 2. Parvis udarbejder eleverne fem spørgsmål til det, de har hørt og set. 3. To nye par dannes, som hver især har fem spørgsmål til hinanden. Spørgsmålene besvares mundtlig. 4. Partnerskiftet kan foretages en til to gange mere. 5. Til sidst kan hver elev ud fra spørgsmål og svar skrive et kort referat af videoens indhold og gemme produktet i elevmappen. Lyttetekst Plenum: 1. Alle lytter til en kort lytteøvelse. 2. Eleverne får udleveret et ark med sande og falske udsagn, som de skal tage stilling til. (Tips 13 rigtige). 3. Arket gemmes i elevmappen. Fortsættes side 12! Der undervises jævnligt i hensigtsmæssig og kritisk opslag af gætte kvalificeret i forbindelse med læsning Tekstarbejde i forbindelse med læsning Pararbejde: 11

13 På 7. klassetrin Efter 7. klassetrin Fortsat fra side 11! Der undervises jævnligt i hensigtsmæssig og kritisk opslag af ord i ordbog, så eleverne vænnes til at benytte ordbogen selvstændigt. Undervisningen tilrettelægges, således at eleverne arbejder med at give respons på andres tekster. n kædes sammen med praktisk musiske aktiviteter som fx at dramatisere, synge, fortælle og tegne. Fortsættes side 13! gætte kvalificeret i forbindelse med læsning anvende computeren til tekstbehandling og kommunikation Tekstarbejde i forbindelse med læsning Pararbejde: 1. Eleverne får et ark, hvorpå han/hun skal skrive ca. ti ord fra teksten, som er vanskelige. 2. Arkene byttes med makkeren. De skal nu hver for sig foretage nogle kvalificerede gæt, hvad ordene, som makkeren har noteret, kan betyde. 3. Derefter skriver de hver især nogle små sætninger, hvori de ti ord forekommer. 4. Så læser de deres sætninger op for makkeren, og makkeren skal nu give et bud på, hvad ordet kan betyde, fx oversætte ordet til dansk. 5. Til sidst kontrollerer de oversættelsen vha. ordbog. Ordene med oversættelsen skrives rent og sættes i elevmappen. Maile med en fremmed partner 1. Skriv til en partner (fra en anden skole/parallelklasse) om dig selv og dine hobbys 2. Spørg din partner, hvilke hobbys han/hun har. foretage ord til ord opslag i en ordbog Danske udtryk med flere betydninger Ark med flertydige udtryk på dansk udleveres eleverne skal vha. ordbogen finde de passende tyske ord og skrive små sætninger med dem opgaven sættes i elevmappen. Ark med flertydige ord på tysk udleveres - eleverne skal vha. ordbogen finde de passende danske ord opgaven sættes i elevmappen. kende til skriveprocessens faser Skrive et brev 1. Skriv et brev om dig selv og dine hobbys 2. Lad en kammerat give respons: ord, vendinger, kongruens og indhold. 3. Ud fra responsen rettes og uddybes beskrivelsen 12

14 På 7. klassetrin Efter 7. klassetrin Fortsat fra side 12! kende til skriveprocessens faser Skrive et brev 1. Skriv et brev om dig selv og dine hobbys 2. Lad en kammerat give respons: ord, vendinger, kongruens og indhold. 3. Ud fra responsen rettes og uddybes beskrivelsen 4. Sæt brevet i elevmappen. Skrive et eventyr 1. Der skal bruges 100 ord. 2. Eventyret gemmes i elevmappen. Skrive en historie 1. Ud fra en tegneserie uden ord skal eleverne digte en historie, som skal være på 50 ord. 2. Opgaven gemmes i elevmappen. Fortsættes side 14! anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse Collage Gruppearbejde: 1. Max. tre elever laver en collage ud fra en episode, de har set og hørt. 2. Billeder, breve, sedler m.m. som passer til episoden sættes op på karton. På 13

15 På 7. klassetrin Efter 7. klassetrin Fortsat fra side 13! anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse Collage Gruppearbejde: 1. Max. tre elever laver en collage ud fra en episode, de har set og hørt. 2. Billeder, breve, sedler m.m. som passer til episoden sættes op på karton. På sedler skrives en kort tekst, der forklarer tingene. 3. Eleverne fremlægger mundtlig deres arbejde for klassen. eller 1. Max. tre elever udvælger tre personer, som de har set, hørt eller læst om i episoden. 2. De tre personer illustreres. 3. Ud for hver af de tre personer skrives, hvad de tænker om hinanden. 4. Planchen hænges op i klassen, og eleverne fremlægger mundtlig deres arbejde for klassen. Dagbog Pararbejde: 1. Eleverne laver en fiktiv rejse til fx Berlin. 2. De henter hjælp fra internettet og rejseguider. 3. De skriver en dagbog til rejsen + sætter billeder ind. 4. De fremlægger for klassen fremlæggelsen optages på bånd. 5. Dagbogen gemmes i elevmappen. Rap Hold: 1. Eleverne lærer en kort Rap udenad. 2. De finder deres egen rytme og fremsiger den for klassen. 3. Fremlægningen optages på bånd. 14

16 På 7. klassetrin Kultur- og samfundsforhold Efter 7. klassetrin Kultur- og samfundsforhold Indholdet i sammensættes, så det giver et varieret billede af kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande. Undervisningen bygger på konkrete, dagligdags emneområder. Eleverne indsamler fx billed- og tekstmateriale fra ugeblade, der afspejler tysk kultur. Resultatet anvendes i nye sammenhænge, fx ved små fremlæggelser. Eleverne arbejder med at få øje på det fremmede og lægge mærke til ligheder landene imellem. Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at udveksle tanker og erfaringer om deres egen hverdag, gerne med elever, der har tysk som fremmedsprog. Fortsættes side 16! kende til eksempler på kultur- og levevilkår i Tyskland inden for emner, som bygger på elevernes erfaringsverden Sammenligne eksempler på tysk kultur med egen kultur inden for deres erfaringsverden Skolesystem Eleverne kan lave en planche over skolegangen i henholdsvis Danmark og Tyskland. De kan eventuelt starte med Folkeskolen. Planchen fremlægges og optages på video. I forbindelse med et eventuelt samarbejde med en venskabsklasse fra et tysktalende land, kan eleverne finde ud hvordan et dagsskema ser ud i både Tyskland og Danmark. Dette kan gøres via -kontakt. Eleverne kunne lave en fremlæggelse, hvor der arbejdes med forskellige medier, evt. PowerPoint eller Medi8tor. Familieforhold Hvordan er familien bygget op? Lave en planche over den generelle familieopbygning. Tiltaleformer Undersøge om der er forskelle i tiltaleformer i Danmark og Tyskland. Eleverne kunne lave et dramastykke der viser forskellene. Helligdage: Eleverne sætter sig sammen parvis. Hvorefter de laver en liste over de forskellige helligdage vi har i Danmark. De udvælger derefter en som de beskriver i et lille foredrag. Derefter prøver de at beskrive den samme begivenhed set udfra den tyske kultur. Gemmes i elevmappen anvende tysk som kommunikationsmiddel, bl.a. i forbindelse med skolekontakt og Eleven kan gennem kontakt til en venskabsklasse lave følgende opgaver: Lave en beskrivelse af sig selv. Herunder beskrive egne fritidsinteresser, familie m.m. 15

17 På 7. klassetrin Kultur- og samfundsforhold Efter 7. klassetrin Kultur- og samfundsforhold Fortsat fra side 15! anvende tysk som kommunikationsmiddel, bl.a. i forbindelse med skolekontakt og Eleven kan gennem kontakt til en venskabsklasse lave følgende opgaver: Lave en beskrivelse af sig selv. Herunder beskrive egne fritidsinteresser, familie m.m. Beskrive skoledagen og skolen ved hjælp af billeder med tilhørende tekst Bruge kontakten til at stille spørgsmål vedrørende kulturelle forskelle/ligheder landene imellem Denne kontakt vil være meget værd i hele arbejdet med begrebet kultur og samfundsforhold. 16

18 På 8. og 9. klassetrin Kommunikative færdigheder Efter 9. klassetrin Kommunikative færdigheder Sproget som anvendeligt kommunikationsmiddel er i centrum, og der vælges aktiviteter, der udvikler elevernes selvstændige anvendelse af tysk. Selvtilliden styrkes såvel mundtligt som skriftligt ved, at der arbejdes med varierede arbejdsformer og materialer. forstå hovedindholdet af talt tysk, som det forekommer i forskellige teksttyper om kendte emner fra dagligdagen Læse/høre forskellige tekster med varierende sværhedsgrad passende for klassetrinnet (fx skønlitteratur, reklamer, digte, sangtekster osv.) Tale om det læste på klassen, læreren stiller uddybende spørgsmål (fungerer som tovholder i samtalen) Besvare skriftlige spørgsmål til det læste. Fremlægger det læste for klassen, to og to, mindre grupper! (1+3 kan evt. optages på video på video eller bånd) Undervisningen foregår på tysk med stigende forventninger til, at eleverne også forsøger at benytte sig af tysk i klasse- og samarbejdssituationer. Eleverne vænner sig til fortsat at acceptere, at man ikke skal forstå hvert ord for at lytte eller læse videre. Dette er en forudsætning for arbejdet med lytning og læsning, efterhånden som sværhedsgraden vokser. forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om kendte emner fra dagligdagen spørge om og udveksle informationer om kendte emner Se små videosekvenser (reklamer musikvideoer ungdomsfilm osv), høre nogle lydsekvenser (sange radioprogrammer interviews osv) Tale om det sete/hørte på klassen, læreren stiller uddybende spørgsmål (fungerer som tovholder i samtalen) Besvare skriftlige spørgsmål til det sete/hørte. Fremlægger det sete/hørte for klassen, to og to, mindre grupper! (1+3 kan evt. optages på video på video eller bånd) To og to sætte sig ind i en tekst / emne. Den ene udfra en fortællervinkel, den anden udfra en interviewervinkel. Laver live debat optages på video optages på bånd. Vises for klassen evalueres fælles individuelt - skriftligt Valg af indhold i lyd-og billedmedier omfatter fortsat nære og gen Fortsættes side 18! Valg af indhold i lyd-og billedmedier omfatter fortsat nære og referere og kommentere i et enkelt sprog inden for kendte emner En elev giver et mundtlig referat af kendt tekst / emne. a) Læreren fungerer som spørgsmålsstiller / eksaminator. (vises direkte optages på video optages på bånd) 17

19 På 8. og 9. klassetrin Kommunikative færdigheder Efter 9. klassetrin Kommunikative færdigheder Forsat fra side 17! kendelige emner, men med en højere sproglig sværhedsgrad, der udfordrer elevernes forståelse og deres evne til at gætte kvalificeret. Der arbejdes fx med at uddrage informationer fra internetsider, som på forhånd er udvalgt med passende sværhedsgrad. Undervisningen indeholder varierede muligheder for at arbejde med forskellige samtalestrukturer i klassen fra par- og gruppearbejde til rollespil og klassesamtaler. Eleverne fortæller på tysk om, hvad der optager dem i deres hverdag. Det prioriteres højt, at eleverne øver sig i at referere og gives mulighed for at udtrykke fantasi og oplevelser omkring aldersrelevante emner og aktivi- referere og kommentere i et enkelt sprog inden for kendte emner præsentere et forberedt emne, bl.a. i form af rollespil, planche, lyd- og videoproduktion læse og forstå hovedindholdet af tekster inden for forskellige genrer som reklamer, noveller, sangtekster og nyhedstekster En elev giver et mundtlig referat af kendt tekst / emne. a) Læreren fungerer som spørgsmålsstiller / eksaminator. (vises direkte optages på video optages på bånd) b) Som gruppearbejde, hvor faglig stærk elev fungerer som tovholder c) Klassen samtaler om / vurderer præstationen Læreren fungerer som tovholder i en klassesamtale om et kendt emne. Optages afspilles eleverne forholder sig til egne præstationer Miniprojekt i tysktimerne (bygges op over deres viden om projektarbejdsformen). Fremlægges i klassen som almindelig projekt (optages på video/bånd eller som præsentationprogram eks. Medi8tor) Skriftlig/mundtlig tilbagemelding til eleverne i gruppen eller individuelt. Læse forskellige tekster med varierende sværhedsgrad passende for klassetrinnet ( reklamer, digte, sangtekster osv.) Tale om det læste på klassen, læreren stiller uddybende spørgsmål (fungerer som tovholder i samtalen) Besvare skriftlige spørgsmål til det læste. Fremlægger det læste for klassen, to og to, mindre grupper! (1+3 kan evt. optages på video på video eller bånd) Fortsættes side 19! teter, fx i form af fremlæggelser ved hjælp af plancher, lyd- og billedproduktioner og rollespil. Det er vigtigt, at eleverne læser søge og udnytte enkle informationer fra forskellige medier Eleverne arbejder med forskellige emner fx tyske byer. De læser i bøger ringer til turistinformationer søger på nettet (fx www. 18

20 På 8. og 9. klassetrin Kommunikative færdigheder Efter 9. klassetrin Kommunikative færdigheder Forsat fra side 18! teter, fx i form af fremlæggelser ved hjælp af plancher, lyd- og billedproduktioner og rollespil. Det er vigtigt, at eleverne læser meget, først og fremmest selvstændigt og med støtte i læseopgaver. Der arbejdes med at uddrage informationer af sagtekster. I det fælles arbejde kan der tages udgangspunkt i de skønlitterære teksters temaer, og disse kan bearbejdes kreativt og anvendes i nye sammenhænge. søge og udnytte enkle informationer fra forskellige medier udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog Eleverne arbejder med forskellige emner fx tyske byer. De læser i bøger ringer til turistinformationer søger på nettet (fx læreren bør være den, der bestemmer hvilke hjemmesider, der kan benyttes) Fremlægges på klassen Eleverne skriver en historie to og to (procesorienteret skrivning) (alt efter årstid osv. kunne emnet være: Min sommerferie Jul et eventyr osv.) skiftes til at skrive og rette. (oplagt at bruge skolens intranet) Læreren læser teksterne igennem og retter. Der kunne laves et kompendium, til alle i klassen, bruges som fælles læsning. Skrives så det kan læses af fx 7. klasse. Læses højt for kammeraterne i klassen osv. Forskellige medier inddrages i såvel receptive som produktive forløb. Elevernes skrivelyst videreudvikles gennem kreative skriveaktiviteter som digte, breve, s, historier og lignende. Progressionen går fra enkle associationsøvelser til mere sammenhængende tekstproduktion. 19

21 På 8. og 9. klassetrin Sprog og sprogbrug Efter 9. klassetrin Sprog og sprogbrug Arbejdet med udtalen knyttes til arbejdet med lytteforståelsen. Udtale, rytme- og intonationstræning er centrale områder. Eleverne træner udtalen ved at bruge øvelser og teknikker, der fx fokuserer på rytme, intonation og tryk og på udtalen af enkeltlyd. Vigtige intonationsmønstre kan indøves ved hjælp af små dialoger og spørgesætninger. Eleverne bliver bevidste om deres egen udtale, fx gennem dokumentation på video og bånd, hvor læreren giver dem redskaber til at korrigere og forbedre. udtale ord og sætninger, så de er forståelige anvende ligheder mellem tysk og andre sprog Individuelt arbejde og pararbejde: Eleven har forberedt et kendt emne, som han skal fortælle klassen om. Det skal vare i præcis to minutter. Han skriver en tekst om fx Mode, øver sig grundigt i udtale og intonation. Før klassen indvies i emnet, læser eleven stykket højt for sin makker flere gange. Denne vejleder i udtale og kommer med ideer til forbedringer. Eleven fremlægger sin tekst. Klassen: En tysk tekst om fx Die Schule lægges som en transparent. Eleverne skal vurdere, hvilke ord der ligner danske og engelske. Ordene skrives ned. Sættes i elevmappen. Grupper: Eleverne får en hollandsk tekst. Kan denne læses, og hvor meget forstås? Teksten gengives på dansk. Forskelle og ligheder mellem tysk og andre sprog udnyttes både i afkodning af ukendte ord og konstruktion af nye ord og sætninger. Forsættes side 21! anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner Klassen: Læreren har lavet små kort med genkendelige emner: Familie, Schule, Freizeit og Zukunft. Eleverne trækker på skift et kort og forklarer, hvad der står på kortet, men de må ikke sige ordet, der står skrevet derpå. Arbejdet foregår parvis og optages på bånd Hovedvægten lægges på elevernes tilegnelse af et mere præcist og varieret ordforråd. Ordforrådet lagres bedst i en sammenhæng, anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk Grupper: - Eleverne skal lave et rollespil omhandlende fx: Essen und Trinken, Die Familie, Die Schule, Deutschland und Die Schweiz. De skal komme omkring kulturelle forhold og sprogbrug. 20

22 På 8. og 9. klassetrin Sprog og sprogbrug Efter 9. klassetrin Sprog og sprogbrug Fortsat fra side 20! Hovedvægten lægges på elevernes tilegnelse af et mere præcist og varieret ordforråd. Ordforrådet lagres bedst i en sammenhæng, fordi ordene huskes og kaldes frem i billeder. Arbejdet systematiseres derfor ved at sætte fokus på over-, underbegreber, nært beslægtede ord, ligheder og forskelle. Almindelige omgangsformer automatiseres gennem iagttagelse og ved at arbejde med faste vendinger, fx i rollespil. Tekstarbejdet danner udgangspunkt for sproglige aktiviteter. Eleverne præsenteres for centrale grammatiske områder i varierede, kommunikative sammenhænge. Isolerede grammatiske øvelser prioriteres lavt, men kan være nødvendige til at automatisere Forsættes side 22! anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk anvende viden om sprogets opbygning, især ordstilling, ordklasser og verbernes former, når fokus er på den sproglige form anvende retstavning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig Grupper: Eleverne skal lave et rollespil omhandlende fx: Essen und Trinken, Die Familie, Die Schule, Deutschland und Die Schweiz. De skal komme omkring kulturelle forhold og sprogbrug. Klassen: Rollespillene vises i klassen og evalueres. Optages på video. Klassen: Eleverne løser skriftlige opgaver om sprogets opbygning: hoved/ledsætninger og de forskellige ordklassers funktion og bøjning. Disse rettes og sættes i elevmappen. Pararbejde: To og to samtaler om selvvalgt emne. Dialogen optages på bånd og aflyttes efterfølgende af to andre elever, som lægger nøje mærke til, hvordan elevernes sprog hænger sammen med henblik på grammatik. Individuelt arbejde og pararbejde: Eleven skriver en tredelt historie. Når første del er skrevet, gives den videre til en makker. Begge læser første del igennem sammen. Makkeren giver konstruktiv kritik og sammen retter de det skriftlige arbejde. Sådan foregår det videre arbejde med del to og tre. Historien sættes i elevmappen. indlæringen af visse regler, som er underordnet den funktionelle brug af sproget. Eleverne styrker 21

23 På 8. og 9. klassetrin Sprog og sprogbrug Efter 9. klassetrin Sprog og sprogbrug Fortsat fra side 21! indlæringen af visse regler, som er underordnet den funktionelle brug af sproget. Eleverne styrker deres kendskab til sproget ved at arbejde med opbygning, centrale sætningsled, ordklasser samt bøjningsmønstre. Opmærksomheden over for retstavningens betydning for en teksts forståelighed skærpes gennem skriftlige aktiviteter og den respons, der gives. 22

24 På 8. og 9. klassetrin Efter 9. klassetrin Eleverne opfordres til at finde udtryk og vendinger i forskellige medier og at anvende deres sprog i mødet med tysktalende personer. Eleverne udvikler kommunikationsstrategier ved at bruge omskrivning og andre ord. Gennem arbejdet med at udtrykke det samme indhold med forskellige ord og vendinger vænner de sig til, at fejl og mangler er en naturlig del af sprogtilegnelsen. Eleverne skal hele tiden opmuntres til at afprøve hypoteser ved at deltage i samtaler og til at forbedre deres sprog, så det ikke stivner i de samme typer af fejl og et begrænset ordforråd. udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk uden for skolen anvende kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge andre ord og vendinger Læreren skriver et brev til eleverne, som omhandler hverdagssituationer. Eleverne svarer på brevet. Brevet gemmes i elevmappen. Igennem hele forløbet i 8. og 9. klasse, ville en kontakt med en eller flere elever fra venskabsklasser i Tyskland/Østrig med fordel kunne bruges. Ved fremlæggelser der beskriver forhold i Tyskland/Østrig kan eleven henvende sig til venskabsklassen og få oplysninger derfra. Hvis dette bliver brugt som et redskab i forbindelse med opgaveløsninger giver det en udvidet mulighed for at tilegne sig sproget gennem kommunikationen med venskabsklasserne. Dette kræver dog at man har en aftale med den pågældende klasse om at det er i orden, at der bliver kommunikeret på denne måde og med det indhold. Eleverne trækker på skift et kort og forklarer, hvad der står på kortet uden at sige ordet, der står skrevet derpå. Arbejdet foregår parvis eller i grupper og optages på bånd. Forsættes side 24! Der arbejdes med udvikling af elevernes lyttefærdighed ved anvendelse af forskellige strategier. vælge og anvende lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer Eleverne bliver sat til at se en video/lytte til en tekst. Eleven skal så gengive den sete/hørte tekst. Eleverne optages på video/bånd. 23

25 På 8. og 9. klassetrin Efter 9. klassetrin Fortsat fra side 23! Der arbejdes med udvikling af elevernes lyttefærdighed ved anvendelse af forskellige strategier. Konkrete opgaver til lytteaktiviteter hjælper eleverne til at vælge lyttemåde i forhold til situationen. Der arbejdes både med global forståelse og forståelse af detaljer. Arbejdet med forskellige teksttyper er med til at udvikle elevernes læsestrategier og deres evne til selvstændig tekstproduktion. Eleverne kan udtrykke de forventninger, de har til teksten ud fra foreløbige iagttagelser af bl.a. opsætning, overskrifter, billeder, skemaer og transparente ord. Til teksterne bør der knytte sig opgaver, hvor eleverne lærer at bruge relevante læsestrategier, fx skimme en tekst og skanne en tv-oversigt eller en opskrift. vælge og anvende lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer vælge og anvende læsestrategier, herunder skimming og skanning Eleverne bliver sat til at se en video/lytte til en tekst. Eleven skal så gengive den sete/hørte tekst. Eleverne optages på video/bånd. Eleverne producerer spørgsmål til lytteøvelsen, der gives til en anden fra klassen til besvarelse. Genfortælle teksten ved hjælp af dramatisering Eleverne sættes sammen 2 og 2 for at forberede genfortællingen. De må selv bestemme, hvordan de udformer dramastykket, men indholdet skal være det samme dvs. kernepunkterne fra lytteteksten må ikke fraviges. Kims lytteleg (huskeleg). Et bord med forskellige ting på dækkes af et klæde fortæl hvad der var under klædet! En valgfri tekst gennemskimmes på tid. Eleven skal så gengive teksten mundtligt som optages på video. Eleven skriver et referat af teksten. De to opgaver kan med fordel bruges i forbindelse med hinanden idet et referat ville kunne danne grundlag for en diskussion om teksten. Forsættes side 25! Der tilrettelægges forskellige forløb med konkrete henvisninger til relevante links på nettet i forbindelse med arbejdet med anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstbehandling, kommunikation og informations- Et besøg i en tysk by/region. Eleverne sættes i grupper læreren bestemmer størrelsen 2 og 2 ville være en fordel. 24

26 På 8. og 9. klassetrin Efter 9. klassetrin Fortsat fra side 24! Der tilrettelægges forskellige forløb med konkrete henvisninger til relevante links på nettet i forbindelse med arbejdet med selvvalgte emner. Computeren udnyttes både til tekstbehandling, informationssøgning, postkasse, stavekontrol og layout. Det er vigtigt at støtte eleverne i at få etableret kontakter, hvor de kan skrive s på tysk. Gennem praktiske øvelser bevidstgøres eleverne om muligheder og begrænsninger i brugen af ordbog. Eleverne udarbejder personlige ordbøger og grammatiske oversigter, der støtter deres sprogtilegnelse. Oversigterne anvendes først og fremmest i forbindelse med skriftlig udtryksform. anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstbehandling, kommunikation og informationssøgning anvende ordbøger og grammatiske oversigter hensigtsmæssigt Et besøg i en tysk by/region. Eleverne sættes i grupper læreren bestemmer størrelsen 2 og 2 ville være en fordel. Eleverne skal forberede en studietur til en tysk by/region. Hvad er seværdigt i denne by/region. Hvor kan man overnatte og hvad koster det Er der billige steder at spise? Hvad er der af kulturelle oplevelser i byen/regionen Lave en turistbrochure om Vejle by. Hvor stor er byen Hvor ligger den Lave en beskrivelse af byen Eleverne placeres 2 og 2. Læreren har i forvejen lavet et X-antal kort, med forskellige ord på dansk. Eleven skal nu: 1. Trække et kort. Ordet oversættes, bøjes(ental/flertal nutid/datid eller gradbøjning, alt afhængig af hvilken ordklasse det drejer sig om og der konstrueres en længere sætning. 2. Den anden elev retter derefter bøjningen og sætningen. Forsættes side 26! Dette arbejde kan også bruges mundtligt. Eleverne arbejder med skriveprocessen fra idéfase til færdig tekst. I forbindelse med det skriftlige anvende viden om skriveprocessens faser Eleven finder frem til et muligt emne, som eleven vil beskrive i en tekst. Eleven afleverer forslag til en kammerat, der giver en konstruktiv kritik af det valgte emne. Skrivningen af teksten påbegyndes, og der afleveres hele tiden til kammeraten som ser det hele igennem. 25

27 På 8. og 9. klassetrin Efter 9. klassetrin Fortsat fra side 25! Eleverne arbejder med skriveprocessen fra idéfase til færdig tekst. I forbindelse med det skriftlige arbejde kan anvendelse af tekstbehandling medføre en stigning i kvaliteten af tekstarbejdet. Bevidstheden om sammenhængen mellem sprog og handling udbygges gennem praktisk musiske fremlæggelser. anvende viden om skriveprocessens faser anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse Eleven finder frem til et muligt emne, som eleven vil beskrive i en tekst. Eleven afleverer forslag til en kammerat, der giver en konstruktiv kritik af det valgte emne. Skrivningen af teksten påbegyndes, og der afleveres hele tiden til kammeraten som ser det hele igennem. Når teksten er færdig fremlægges/læses den op på klassen. Ved fremlæggelse på klassen kan eleverne med fordel anvende forskellige virkemidler for at gøre fremlæggelsen mere interessant for tilhørerne. Følgende ideer kan anvendes i en fremlæggelse: Der kunne laves et interview, som enten optages på bånd eller video. Foregår interviewet på dansk, oversættes dette til tysk i fremlæggelsen. Anvende musik/musiktekster for at sige tingene på en anden måde. Man kunne producere en videofilm/dramastykke. Eksempel: Eleverne beskriver problematikken venskab. Eleverne bruger så videoen/dramastykket til at beskrive følelser ved hjælp af mimik hvilket jo kan være svært at få beskrevet med ord. Plancher Multimedie program f.eks. i Medi8tor, hvor billeder lyd og musik indgår. 26

28 På 8. og 9. klassetrin Kultur- og samfundsforhold Efter 9. klassetrin Kultur- og samfundsforhold Elevernes nysgerrighed over for kultur og samfundsforhold i tysktalende lande styrkes bl.a. ved, at eleverne præsenteres for mange og nuancerede måder at leve på. Elevernes viden om kultur- og samfundsforhold udbygges gennem arbejde med tyske medier og skønlitteratur. Arbejdet med at finde forskelle og ligheder mellem tysk og egen kultur er centralt og inddrages med udgangspunkt i varierede, aldersrelevante emner, fx ungdomskulturer, uddannelse og erhverv, massemedier, indvandring og integration. anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i tysksprogede lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier Tekstarbejde Individuel- eller pararbejde En ung tysker skal flytte fra Berlin til Wien. Eleverne skal tage stilling til/vurdere, hvad det kommer til at betyde for hans skolegang i 9. klasse. Deres redegørelse indtales på bånd. Der er blevet arbejdet med Schweiz. Hver elev formulerer tre faktaspørgsmål, som de andre skal kunne svare på. Laves som pararbejde, hvor man hele tiden skifter partner. Eleverne skal udarbejde en radioreportage om, hvordan fx leveforholdene er i Schweiz. Ud fra nogle velegnede skønlitterære tekster udarbejder eleverne gruppevis et rollespil, som optages på video. Eleverne skal i grupper på tre-fire lave et brætspil om Schweiz. Spillet skal have opgaver om kultur og samfundsforhold. Fortsættes side 28! Undervisningen sigter mod at finde forklaringer på ligheder og forskelle mellem tysksprogede kulturer og egen kultur. Arbejdet med tyske skoleforhold giver så- drage sammenligninger mellem tysksproget kultur og egen kultur Traditioner o Sammenligne traditioner 27

29 På 8. og 9. klassetrin Kultur- og samfundsforhold Efter 9. klassetrin Kultur- og samfundsforhold Fortsat fra side 27! Undervisningen sigter mod at finde forklaringer på ligheder og forskelle mellem tysksprogede kulturer og egen kultur. Arbejdet med tyske skoleforhold giver således anledning til at tænke over og vurdere elevernes egen skolesituation. Elevernes lyst og motivation styrkes gennem mødet med ægte kommunikationspartnere. Det prioriteres derfor højt, at eleverne får lejlighed til at anvende tysk som kommunikationsmiddel, fx gennem deltagelse i samarbejdsprojekter, hvor de sender s og udveksler projekter. Klassekontakter via nettet eller fx skolerejser giver mulighed for at uddybe forståelse af forskelle og ligheder med hensyn til leveformer, normer og værdier. Fortsættes side 29! drage sammenligninger mellem tysksproget kultur og egen kultur Traditioner Sammenligne traditioner Nævn mindst tre ting, som er ens i de tyske og danske juletraditioner. Nævn mindst tre ting, der adskiller sig fra de tyske juletraditioner til de danske. Eleverne skal udarbejde en Wortposter med påskeudtryk. Eleverne har hørt og sunget en påskesang. Sangen udleveres som hultekst. Eleverne skal skrive de manglende ord. Fordomme Hvad er typisk tysk, fx tyske egnsretter Ud fra tyske opskrifter fremstiller grupperne mad fra forskellige egne i Tyskland. Tyske skoleforhold Hvilke fag bliver de tyske skoleelever undervist i? Elev A og B samme skoleskema, men fem oplysninger er ikke rigtige. Find ud af, hvilke oplysninger det er, ved at stille spørgsmål til hinanden. Anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende Situationsspil o Tyske vendinger - At vise deltagelse ved hjælp af faste vendinger, fx en nær ven er meget syg. 28

30 På 8. og 9. klassetrin Kultur- og samfundsforhold Efter 9. klassetrin Kultur- og samfundsforhold Fortsat fra side 28! Anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende i og uden for skolen. Situationsspil Tyske vendinger At vise deltagelse ved hjælp af faste vendinger, fx en nær ven er meget syg. Pararbejde som indtales på bånd. (Das tut mir aber leid./das ist mir auch schon mal passiert./das kenne ich./ach, das ist doch nicht so schlimm./kann ich dir/ihnen irgendwie helfen?) At overbevise nogen om noget, fx at sport er sundhedsskadelig. Pararbejde som indtales på bånd. (Ich bin der Meinung, daß../ich finde, daß../meiner Meinung nach../das finde ich nicht richtig, weil../da bin ich anderer Meinung../Das sehe ich anders../damit bin ich nicht einverstanden.) At kunne beskrive tidsforløb, fx ud fra et illustreret forløb skal eleven fortælle om hændelsen. Optages på bånd. ( zuerst/ als erstes dann/ danach/als nächstes/anschließend zuletzt/als letztes/ zum Schluss) At komme med forslag, at afvise forslag og at erklære sig indforstået. aararbejde som optages på bånd. (Hast du nicht Lust, zu (+Infinitiv)?/Wollen wir nicht lieber...?/nein, ich würde lieber / Ich würde aber wirklich gern.., weil..) 29