Brug af forebyggende vedligehold ved strømafbrydelser på Arla Foods Holstebro Mejeri

Transkript

1 Brug af forebyggende vedligehold ved strømafbrydelser på Arla Foods Holstebro Mejeri Bachelorprojekt af Gorm Jensen - M12757 ved Aarhus Maskinmesterskole Juni 2015

2 Studerende: Studienummer: Uddannelse: Uddannelses institution: Semester: Projekt titel og type: Fagområde: Vejleder: Gorm Jensen M12757 Maskinmester Aarhus Maskinmesterskole 9. Semester Brug af forebyggende vedligehold ved strømafbrydelser på Arla Foods Holstebro Mejeri, Bachelorprojekt Elektroteknik og management Frits Giversen Afleverings dato: Normalsider: 48,68 sider Anslag: Antal Bilag: Fortrolig: 21 (43 sider) Nej Forside billede: (Firmapræsentation,2015, s. 8) Udarbejdet af Gorm Jensen Side 2

3 Abstract In this assignment, you can read about which critical factors, based on the maintenance technique called Reliability Centered Maintenance (RCM), may affect the production of butter if a power outage were to happen at Arla Foods Diary Holstebro. Methodology A qualitative approach have been chosen to illuminate the critical areas around the diary. The dairy have been split into areas for closer analysis, to find the critical factors with interviews. The critical factors, who has been located, are being analyzed with the collected data for previous power outages at the Dairy. The most critical area will be analyzed with the maintenance theory RCM and previous found data from power outages. Results The preventive maintenance activities that have been found can be used to prevent or reduce the chances of the UPS discharging are: Installing an emergency generator Increase the UPS backup time Increase the range of the redundant supply from one to two-transformer station. Conclusion Based on the collected data and the analysis it can be concluded that there are critical factors that will affect production of butter from a power outage. The results will be a solution model for the Dairy so they can value it. Side 3

4 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning Formål Overordnet formål Projektformål Introduktion af Holstebro Mejeri Afdelingerne Foranalyse Damp IT Trykluft Køl EL Konklusion på foranalyse Problem formulering Afgrænsning Metode Indsamling af empiri Valg af teori Interviewteknik Fremgangsmåde Asset management Aktiv strategi Prioritet af vedligehold Reliability Centred Maintenance Funktionsblokke FMEA Kritikalitet Indsatsmuligheder Indsatsområder Kritikalitetsanalyse af afdelingerne Afdelinger til analyse Analysen til kritikalitetsanalysen Fremgangsmåde Analyse af data Side 4

5 4.3 Analyse af QEHS Fremgangsmåde Analyse Delkonklusion af QEHS Analyse af indvejning Fremgangsmåde Kritiske områder Delkonklusion af Indvejning Analyse af Produktion Fremgangsmåde Kritiske områder Delkonklusion Analyse af eksport Fremgangsmåde Analyse Analyse af kølestue Fremgangsmåde Analyse Delkonklusion Analyse af IT Fremgangsmåde Analyse Delkonklusion Analyse af vedligehold Fremgangsmåde Analyse Delkonklusion af vedligehold Konklusion af kritikalitetsanalyse Det udsatte område UPS-anlægget Fremgangsmåde Afgrænsning Analyse af strømudfald på UPS en Funktionsblokke FMEA Fejlkarakteristik og indsatsmuligheder Opgradering af UPS Side 5

6 5.4 Nødstrømsgenerator Udvide den redundante forsyning Valg af vedligeholdsaktivitet Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger: Hjemmesider PDF Excel Powerpoints Billeder Figur og tabeller Side 6

7 2 Indledning 2.1 Formål Overordnet formål Den studerende skal lære at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et projekt. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaring, praktiske færdigheder og teoretisk viden kunne identificere og analysere problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen som maskinmester. Den studerende skal tilegne sig en særlig indsigt i et emne, område eller problem og skal gennem projektarbejdet lære systematisk problemformulering og problembehandling samt indsamling og analyse af datamateriale, herunder relevante resultater fra forskning og udvikling. (Aarhus Maskinmesterskole, 2014, p. 1) Projektformål Projektet har til formål, at forevise hvilke kritiske områder berør produktionen af smør, der kan give produktions- eller produkttab på Arla Foods Holstebro Mejeri. Side 7

8 2.2 Introduktion af Holstebro Mejeri Arla Foods Holstebro Mejeri (Mejeriet), er et andelsmejeri der blev grundlagt tilbage i 1897, beliggende midt i Holstebro. I 1975 flytter Mejeriet fra lokalerne i midtbyen til udkanten af byen, hvor det ligger den dag i dag. (Bilag 1) For at styrke Mejeriets kvalitet og effektivitet, blev det sammenlagt med Mejeriselskabet Danmark (MD Foods) i (Bilag 1)(Arla, n.d.) I 1980 opføres Holstebro Flødeost (Flødeost) ved siden af Mejeriet, for at dele ressourcer og biproduktion fra Mejeriet. (Bilag 1)(Bilag 14, sp. 8) Det bestemmes i MD Foods, at Mejeriet skal specialiseres i produktion af smør, som i forvejen har produktionen af Lurpak smør. Det medfører i perioden at terminal og tapperi lukkes på Mejeriet, og produktion af blandingsprodukter flyttes fra Varde- og Rødkærsbro Mejeri til Mejeriet. (Bilag 1) I 2000 fusionerede MD Foods med svenske Arla og blev til Arla Foods (Arla), hvilket medførte, at Mejeriet går fra at være en del af en dansk Mejerikoncern til en globalkoncern, med produktion i 13 forskellige lande rundt om i verden. (Arla, n.d.) Den sidste smørproduktion i Varde flyttes til Mejeriet i 2012, og dermed står Mejeriet for hele Arla's smørproduktion i Danmark. (Bilag 1) Mejeriets produktionsmaskiner består af fem smørmaskiner og 26 pakkelinjer, med en samlet produktion på ton smør i Produktionen kører hverdage på treholdsskift, og i spidsperioder 24-7, bortset fra juleaftens- og nytårsaftensdag. Mejeriet beskæftiger 190+ medarbejder, fordelt på alle afdelinger og skift, og det gav i 2014 en omsætning på 3 mia. kr. (Bilag 3) Afdelingerne Mejeriet består overordnet set af fem afdelinger: Administration, Indvejning, Eksport, Produktion og Vedligehold. I de følgende afsnit, beskrives afdelingernes funktion kort. For at give et overblik over afdelingernes placering er de illustreret på figur 2-1. Side 8

9 Figur 2-1: Plantegning af Holstebro Mejeri, med visning af alle afdelinger (Plantegning,n.d) Side 9

10 Administration Her sidder planlægger, projektleder og Miljø og Kvalitets afdelingen (QEHS: Quality, Environmental Health & Safety). Planlæggerne står for produktions- og bemandingsplanlægning af den daglige produktion, d.v.s. at få den rigtig mængde og type fløde til at passe med emballage og bemanding af produktionsmaskinerne. Projektlederne styrer bl.a. Projekter, såsom køb og opsætning af nye maskiner, samt ændringer og tilbygninger til Mejeriet. QEHS står for sikkerhed og miljø, kvalitet af de produkter der produceres, og bakteriologi tests Indvejning Indvejning står for modtagelse af fløde, olier og råmælk, samt behandling af disse til Mejeriet og Flødeosten. I 2014 modtog Indvejning tons mælkeråvarer og ton vegetabilsk olie til produktionen, som i gennemsnit giver 943 tons mælkeråvare og 62 ton vegetabilsk olie til indvejning om dagen. Alt hvad der indvejes skal smages og testes, inden det godkendes til videre brug. Al fløde bliver behandlet i afdelingen, inden det sendes ud til produktionsafdelingerne. (Bilag 3) Produktionen Produktionen består af fem produktionsafdelinger; Blend-, Smør-, Krydder-, Mini- og Økoafdelingen, hvoraf de sidste tre afdelinger ses som en overordnet afdeling, og går under betegnelsen "MOST - Mini, Organic, Spicy, Transport". Hver afdeling har en teamleder med mejerister og operatører under sig. Mejerister og operatør sørger for, at produktet laves i højeste kvalitet, maskinerne har den nødvendige emballage, afdelingerne bliver gjort rene, og de tilkalder hjælp, hvis der opstår problemer med maskinerne Eksport Eksport er en betegnelse for lage til færdig produceret smør. På lageret nedkøles smørret til 2-3 grader og efterfølgende sendt ud til distributørerne. (Bilag 10, Sp. 4) Side 10

11 Vedligehold Vedligeholdsafdelingen står for at opretholde produktionen af maskinparken, hvilket indebære afhjælpende- og forebyggende vedligehold, samt løbende forbedringer. Vedligehold benytter sig også af eksternt personale, der hjælper med vedligehold i spidsperioder og specialopgaver. Side 11

12 2.3 Foranalyse Når man ser på området kritiske faktorer der kan berør produktionen, og dermed kan give produktions- og produkttab, er det et stort område. For at snævre området mere ind, laves der en foranalyse til, at indsnævre emnet. For at se på hvilke områder der kan påvirke produktions- og produkttab i Mejeriet, ses der på hvilke processer fløden går igennem, fra det ankommer, til det forlader Mejeriet som smør. Processerne er beskrevet i Bilag 4, hvor man kan se at Indvejning, produktionen og eksport står for en eller flere behandlingsområder i processen. Ydermere ses det, at damp, el, IT, køl og trykluft kommer fra andre områder og bruges i behandlingsprocesserne. For at se hvordan damp, el, IT, køl og tryk områder påvirker produktionen, ses der på hvilken indvirkning de har for Mejeriet Damp Dampen bliver genereret af to dampkedler i kedelcentralen, som forsyner Mejeriet og Flødeosten. På Mejeriet bruges dampen i forskellige processer, her i blandt pasteurisering, opvarmning af fløde i smørmaskinen, varmt vand m.m. Dampkedlerne består af en stor og lille kedel, som belastes ens. Den store kedel kan ved fuldlast alene forsyne Mejeriet og Flødeosten, imens den lille kedel ikke har kapacitet til forsyne alt ved fuldlast. Dampkedlerne bliver til daglig styret og overvåget af personalet i Indvejning IT IT dækker over områderne server, rak, software, PC er og den kommunikation der foregår imellem dem på Mejeriet- Serverne bruges til at styre SCADA systemerne Foxboro, IFIX og databasen til SAP. Foxboro kommunikere med Mejeriets Micro AI'er og FCP'er, ved at indhente og sende data til dem, for at styre og overvåge de tilkoblede processer. Foxboro bruges til alt fra temperatur- og niveaumåling i tanke, til styring af processer fra fløde kommer ind, til smørret pumpes ud til tappemaskinerne. Herefter har hver enkelt produktionslinje, deres egen kommunikation internt mellem pakkemaskine, kasserejser og palletering. IFIX bruges til at styre og overvåge kølekompresserne til nedkøling af haller og isvand m.m., for Mejeriet og Flødeosten Side 12

13 Fælles for Foxboro og IFIX er, at SCADA systemerne kan tilgås på flere computer på Mejeriet (Bilag 18, Sp 7) SAP bruges i produktionen til at indhente data, for datomærkning, sporbarhed af de færdige produkt, med blækprinter og kasselabels, indhentning af ordre til produktionslinjen, indtastning af vedligeholdsopgaver m.m. Ved nedbrud på serverne, vil det medføre i gangværende processer enten vil stoppe, køre videre ukontrollerbar eller der ikke kan ændres i en given ordre. Til at mindske sandsynligheden for strømudfald på servere og andet IT udstyr i serverrummet, er der koblet en 3 faset, 15 kva UPS på forsyningskredsen, med en backup tid på min. (Bilag 17, sp 15 og Bilag 18, sp. 3) Det tilkoblede IT udstyr på UPS'en er servere, Mirco IA, FCP og FS gate. (Bilag 9, Sp 2) Trykluft Trykluften genereres af Mejeriets tre luftkompressor, som forsyner alle pneumatiske komponenter i produktionsmaskiner og processer m.m., med mindst 6 bar. De tre luftkompresser belastes forskelligt, en køre fuldlast, en til at indregulering af det ønskede tryk, og en til at stå standby. For at imødekomme behovet for 6 bar i yderste led pga. tryktab, er luftkompresserne sat til et tryk på 7.5 bar. (Bilag 17, Sp 12) Mejeriet og Flødeosten er koblet sammen på trykluftskredsen, og kan modtage og sende trykluft til hinanden. Det er ikke mulig for Mejeriet at forsyne Flødeosten ved deres maks. forbrug eller omvendt, når egen produktion køre. (Bilag 17, Sp 14) Køl Mejeriets kølestue står for levering af køl og isvand til henholdsvis Mejeriet og Flødeøsten. Kølestuen består af 5 kølekompressor til rumkøl og frost, og tre kølekompressor til isvand. Isvandet bruges til nedkøling i fremstillings- og behandlingsprocesser. Smørret i kølehallerne og satellitekølerum køles ned af kompresserne til 2-3 grader. Dette er for at imødekomme krav til nedkøling af smørret, inden det må forlade Mejeriet. Al smør der ikke skal til Mellemøsten skal være 5 grader eller under, imens kravet for smør til Mellemøsten er på 10 grader. Trods de forskellige krav, køles alt smør ned til samme Side 13

14 temperatur, og smør i frostlageret køles mindst til -18 grader, inden det forlader Mejeriet. iflg. Teamleder Arne Yding Rasmussen. I tilfælde af nedbrud på kølekompresserne, vil kølingen ophøre i kølehallerne og temperaturen vil over tid stige EL Al strøm leveres af forsyningsselskabet (Vestforsyning) via. fire transformerstationer placeret rundt på Mejeriet. (Bilag 5) Fra Transformerne ledes det videre ud til hovedtavler, som igen forsyner fordelingsstavler. Fordelingstavlerne forsyner Mejeriet alt fra lys, til maskineranlæg, som illustreret på figur Hvis der forekommer en strømafbrydelse, vil området afbrydelsen berører være større, desto tættere den rammer Vestforsyning ud fra figur Konklusion på foranalyse Områderne damp IT, trykluft og køl bruger alle sammen strøm, for at kunne opretholde deres funktioner. Dermed kan det konkluderes, at strømmen påvirker alle produktionsprocesser enten direkte eller indirekte iflg. bilag 4, og viser at strømmen er en betydende faktor for at produktionen kan opretholde. Hvis man ser på hvilke strømudfald der kan komme, så er det lige fra en sikring springer til en maskine, til forsyningssvigt fra Vestforsyning. Til at mindske forekomsten af strømafbrydelser, udføre vedligeholdsafdelingen forebyggende vedligehold. Figur 2-2: Forsyningens vej igennem Mejeriet (Forfatters eget arkiv) Når der ses på elektrisk vedligehold, foretages der primært afhjælpende vedligehold og løbende forbedringer, imens forebyggende vedligehold er et område, der er lidt berørt men fokuseres mere på. (Bilag 17, Sp 10) Det forbyggende vedligehold Mejeriet laver på den elektriske side, er en årlig termografering af alle tavler på Mejeriet, for at opdage defektheder, med henblik på, at reparerer dem inden de fejler. Ydermere er der en elektriker med til forudbestemt vedligehold på produktionsmaskinerne, for at tjekke brud på kabler, slid på elektriskudstyr og for at se om el-sikkerheden er i orden (17, Sp 10) Hvis Side 14

15 der er tavler med en forsikring over 63A, er der altid to elektriker med, pga. el-sikkerhed (SB6, 2013, Kap ) Når man ser på forsyningen Mejeriet får fra Vestforsyning, har de en oppetid på 99,998% fordelt ud på alle deres bruger, hvilket omregnet i minutter, svare gennemsnitlig til en nede tid på 14 min om året for hver forbruger. (Bilag 7, Sp. 4) Det giver en risiko for, at der kan forekomme strømudfald fra Vestforsyning. For at nedbrud registreres hos Vestforsyning, skal strømmen være væk i et minut eller mere. (Bilag 7, Sp. 1) Mejeriet fører ingen statistik over antal strømafbrydelser, hvornår og hvilke konsekvenser det kan have (Bilag 17, Sp. 13). Det vides, at korte såsom lange afbrydelser kan give nedetider og have følgevirkninger på maskineri op til en uge efter, inden at produktionen køre optimalt igen. (Bilag 11,1 Sp. 1) Alle nedbrud forårsaget af strømafbrydelser tælles med i Mejeriet mål, med at have en oppe tid på mindst 95 % i afdelingerne, i forhold til stop der kræver tilkald af en vedligeholdstekniker (Bilag 2). Alle vedligeholdsmæssige stop registreres i vedligeholdelsesprogrammet SAP-PM, med information omkring området/maskinen, problemet, hvem der har ansvaret og tiden brugt på opgaven, for dermed at skabe en historik over vedligeholdet på Mejeriet. Side 15

16 2.4 Problem formulering Hvilke kritiske faktorer på Holstebro Mejer berør produktionen af smør, ved strømafbrydelse? Herunder: Med udgangspunkt i forbyggende vedligehold ses på: Hvilke tiltag kan forebygge de kritiske faktorer ved strømafbrydelse. Hvilke forebyggende tiltag kan mindske omfanget af skader. Definitionen af begrebet produktionen, er fra det tidspunkt fløden kommer ind på Mejeriet til at smørret er sendt afsted. 2.5 Afgrænsning Der udvælges den kritiske faktorer der påvirker produktionen af smør, til videre analyse af vedligeholdsaktiviteter. Der analyseres kun på områder der berør Holstebro Mejeri Der analyseres kun på strømafbrydelser, som påvirker produktionen og produktets vej igennem Indvejning, produktion og eksport, samt påvirkningerne af IT og køl. Side 16

17 2.6 Metode Indsamling af empiri Til indsamling af informationer omkring forekomster af strømafbrydelser søges der kvantitativ empiri i Mejeriets vedligeholdssystem SAP-PM. (Rienecker og Stray, 2012, S. 208) Der udføres yderlig et telefonisk interview med Vestforsyning og EATON, for at indhente kvalitativ empiri der ikke tilgængelige hos Mejeriet. (Rienecker og Stray, 2012, S. 208) Til at udpege kritiske afdelinger og områder, søges der kvalitativ empiri hos erfarende medarbejder igennem interviews. (Rienecker og Stray, 2012, S. 208) Når der er tale om en erfaren medarbejde antages det, at medarbejderen mindst har arbejdet 6 måneder inden for området for, at have et overblik over hvordan afdelingen eller området fungere, og indblik i hvilke konsekvenser en strømafbrydelse kan give Valg af teori Til at analysere afdelinerne bruges teorien asset management, til at prioritere hvilke områder hvor man bør indsætte sine ressourcer. (West, 2011, S. 118 og s. 123) Til at analysere det kritiske område, vælges brugen af Reliability Centred Maintenance (RCM) teoriens syv spørgsmål. (West, 2011, S. 129) Valget af RCM ligger i filosofien bag RCM s syv spørgsmål, som ser på hvordan man opretholder funktionen, i stedet for hvordan man vedligeholder en given komponent, som andre teorier tager udgangspunkt i. (West, 2011, S. 129) RCM metoden bruges til at nedbryde det kritiske område til flere områder, for at splitte funktionen af det kritiske område op, til de under funktioner der kræves, for at funktion af det kritiske område kan opretholdes. (West, 2011, S. 129) Ved at dele funktionen op med RCM, har man fokus på et specifik område, man undgår at se på den samme fejl flere gange og vurderingen af den given funktion kan holdes op imod de andre vurdering. (West, 2011, S. 129) Ved at kunne holde vurderingerne op imod hinanden, kan man prioritere vedligeholdsindsatsen til de områder der er vurderet mest kritisk. (West, 2011, S. 118) Vedligeholdsmuligheder bestemmes ud fra RCM guide til at analysere aktivitetsmulighederne med de fem niveauer. (West, 2011, S. 131) Side 17

18 2.6.3 Interviewteknik Til at analysere afdelinger og områder bruges der ikke standardiseret interviewformer. Der bruges en overordnet struktureret interview teknik, med fastsatte spørgsmål som skal besvares, hvor der er mulighed for, at det kan aflede underspørgsmål. (Harboe, 2006, s. 42) De fastsatte spørgsmål laves som åbne spørgsmål, for ikke at afgrænse svar muligheden fra medarbejderen, så mulige kritiske områder overses. Underspørgsmålene som afledes af de forudbestemte spørgsmål, vil være åbne, men med en mere lukket tilgang, for at præcisere svaret. (Harboe, 2006, 2006, s. 42) Til telefon interview bruges der struktureret interview med åbne spørgsmål, der har en lukket tilgang, for at præcisere de områder, der ønskes at sætte fokus på. (Harboe, 2006, 2006, s. 41 og 42) Ved at der søges ny empiri, vil interview formen være ikke standardiseret, eftersom der kan opstå nye spørgsmål der skal uddybes undervejs. (Harboe, 2006, 2006, S. 49) Til at besvare enkeltstående spørgsmål der opstår undervejs i skriveprocessen, udføres de med et interview lignende spørgsmål, til en erfaren medarbejder inden for området. Spørgsmålene foretages som åbne spørgsmål, der begrænses til at være specifik for området der søges empiri i, så det grænser op til at være et lukket spørgsmål. (Harboe, 2006, 2006, s. 42 og s. 43) Fremgangsmåde Overordnet set laves kritikalitetsanalyse af Mejeriets afdelinger, for at finde de kritiske områder ved strømudfald, og udpege det mest kritiske område. Et kritisk område forstås ved, at det ikke kan opretholde sin funktion ved strømudfald, hvilket medfører tab af produktion eller produkt. De kritiske områder analyseres i forhold til de nedetider der kan forekomme for, at se hvilken indvirkning de vil have, og hvilken forskel det vil give. Når de kritiske faktorer er fundet, vurderes hvilken der er mest kritisk, ud fra de indsamlede data til videre analyse. Side 18

19 Der ses på forebyggende aktiviteter, som kan forhindre eller mindske omfanget af skaden der et strømudfald kan medføre, ved det udvalgte kritiske område Kritikalitetsanalyse For at finde de kritiske afdelingerne og områder, tages udgangspunkt i afdelingerne i Mejeriets organisationsstruktur, samt ved at se på flødens vej fra den kommer ind, til smørret forlader Mejeriet. For at få en ens bedømmelse af hver afdeling, analyseres hvilke områder der skal belyses, inden kritikalitetsanalysen af afdelingerne påbegyndes. Hver kritisk område bedømmelses ud fra de fundne intervaller for strømafbrydelser på Mejeriet og der opstilles kategorier af konsekvenser, alt efter hvordan det vil påvirke Mejeriet. Disse kriterier indtegnes i et afkrydsningstabel, der er inddelt i prioriteringsområder Analyse til kritikalitetsanalysen Der analyseres på hvilke områder en strømafbrydelse kan ramme Mejeriet. Dette gøres ved brug af kvantitativ empiri fra tidligere strømafbrydelser, der er registeret i SAP-PM's historik af vedligeholdsopgaver, brug af kvalitativ interview med en elektriker fra vedligehold og telefonisk interview med Vestforsyning omkring tidligere udfald, og den værst tænkelige situation der kan opstå. Der foretages et interview med en erfaren elektriker, der har prøvet at stå i en situation, hvor hele Mejeriet har været udsat for et forsyningssvigt fra Vestforsyning. Det antages at elektrikeren har den erfaring og viden der skal til, for at bedømme hvilke konsekvenser en strømafbrydelse kan give, ved at han selv skal kunne få produktionen op og køre, hvis det er uden for normal arbejdstid. Den fundne empiri, bruges til at fastlægge, hvilke konsekvenser tidligere strømudfald har haft, i forhold til nedetider der kan forekomme. Nedetiderne holdes op imod hvilke konsekvenser det kan give, for at se hvilke intervaller af nedetider der skal bruges som guideline til videre analyse. Analyse til kritikalitetsanalysen betegnes fremad rettet analysen. Analysen bruges som omdrejningspunkt i de spørgsmål, der bruges til, at kritikalisere afdelingerne ved interviews af erfarende medarbejder Side 19

20 Kritikalitetsanalyse af QEHS For at finde de kritiske områder i QEHS, skal de funktioner, der kan give produktions- eller produkttab findes. Der interviewes en erfaren medarbejder for bakteologi og kvalitetstjek for, at analysere områderne kan give produktions- eller produkttab. Interviews analyseres og vurderes ud fra det fastslåede kriterier, og indtegnes i afkrydsningstabel i delkonklusionen Kritikalitetsanalyse af indvejning For at udlede de kritiske områder i indvejning, interviewes to erfarne Mejerister i afdelingen. Det vælges at foretage to interviews, pga. arbejdsgangen gør, at det ikke er mulig at frigive tid til et interview, så interviewet foretages over flere gange. Ved at interviewet foregår over flere gange, vil der være muligheder for Mejerister ikke har helt fokus og kan undlade vigtige informationer, hvis de mener de har sagt dem. Inden der foretages interview, undersøges afdelingens funktion i Foxboro, for at få en forståelse af processerne der forekommer. SAP-PM undersøges om der er forekommet tidligere strømafbrydelser der har påvirket de udpegede områder. Interviews og data fra SAP-PM analyseres og vurderes ud fra de fastslåede kriterier, og indtegnes i afkrydsningstabel i delkonklusionen Kritikalitetsanalyse af kølestue For at finde de kritiske områder i kølestuen, bruges IFIX og Foxboro til at klarlægge hvilke områder der berør produktion og produkter, ved nedkøling af haller og brug af isvand. Efter klarlægning af de berørte områder, interviewes en fra hver berørt område, for at udpege til de kritiske områder. SAP-PM bruges til at finde data omkring tidligere nedbrud på de fundne kritiske områder. Interviews og data fra SAP-PM analyseres og vurderes ud fra de fastslåede kriterier, og indtegnes i afkrydsningstabel i delkonklusionen. Side 20

21 Kritikalitetsanalyse af produktionen For at finde de kritiske områder i produktionen, interviewes to mejerister fra produktionen. De to interviewes vælges ud fra samme begrundelse, med samme begrundelse som i Indvejning. Empiri fra SAP-PM bruges til, at undersøge hvilke tidligere strømafbrydelser der har påvirket de fundne kritiske områder. Interviews og data fra SAP-PM analyseres og vurderes ud fra de fastslåede kriterier, og indtegnes i afkrydsningstabel i delkonklusionen Kritikalitetsanalyse af vedligehold For at finde de kritiskeområder i vedligehold, ses der på hvilken vedligeholdsevne og støtte vedligehold har, som kan påvirke produktion og produktionstab ved strømafbrydelse. Indsamling af data foretages med Teamleder for el på Mejeriet, med udgangspunkt i vedligeholdsevne og støtte. Interviews og data fra SAP-PM analyseres og vurderes ud fra de fastslåede kriterier Konklusion af kritikalitetsanalyse i afdelingerne Det kritiske område fra hver afdelingen, indtegnes i et samlet afkrydsningstabel til at danne et overblik over de kritiske områder. Afkrydsningstabellen er inddelt i tre prioritets kategorier, til at bedømme hvilke områder der er mest kritisk. Det vurderes ud fra prioritets kategorier, de opsatte kriterier med frekvens og konsekvenser, hvilket område der er det kritiske til videre analyse Det kritiske område Til at analysere det kritiske område, bruges af Reliability Centred Maintenance (RCM) teoriens syv spørgsmål. Det kritiske område nedbrydes i funktionsblokke, som analyseres skal bruges til videre analyse. Til at besvare de fire første spørgsmål, bruges Failure Mode effect analyze (FMEA) metoden. Til at besvare de fire spørgsmål omkring hver funktionsblok til FMEA, undersøges SAP-PM for data omkring strømudfald, udspørger vedligeholdsteknikerne Side 21

22 omkring sandsynlighed af forekomster og EATON for, at se hvilke konsekvenser det kan have for UPS en (West, 2011, s. 129) Efterfølgende ses der på kritikaliten af fejlen, hvor man bedømmer hvilken alvorlighed fejlen har og med hvilken sandsynlig den vil forekomme. For at kunne bedømme, opsættes der kriterier for dette. Vurderingen af kritikaliteten foretages ved hjælp af viden og erfaringer fra vedligeholdstekniker, søgning omkring nedetider og konsekvens i SAP- PM og ved telefon interview hos Vestforsyning og EATON. Vurderingen ender ud med en Risk priority number (RPN), som er en sammenlægning af alvorligheden og sandsynligheden. RPN bruges til at udpege det kritiske område, ud fra de kriterier der er sat op. (RCM, n.d., s. 26) (West, 2011, s. 129) Det kritiske område analyseres efter RCM fem niveauer for prioritering af vedligeholdsindsatser, hvor fundne vedligeholdsaktiviteter bedømmes for mulige løsninger til Mejeriet ved, at se på deres tilbagebetalingstid og indsamlet empiri fra SAP-PM, EATON og Vestforsyning. (West, 2011, s. 131) Konklusion Konklusionen besvares i forhold til de oplistede punkter i problemformuleringen, hvor der henvises til de fakta i rapporten der kan give en fyldestgørende svar. (Rienecker og Stray, 2012, S.261 og 317) Svarene på problemformuleringen ses med nuancerede øjne, forholder sig til brugen af de indsamlede data og teorier. (Rienecker og Stray, 2012, S.261 og 317) Side 22

23 3 Asset management Asset management er i daglig tale en betegnelse for en ledelsesstruktur, man anvender for at vedligeholde en virksomhed. Når man ser på, hvad den dækker over, er det forskelligt alt efter hvem man spørger. (West, 2011, s. 105) Svend Aage West, en af de ledende inden for forebyggende vedligehold, har beskrevet en definition omkring asset management: (West, 2011, s. 107) "Asset management er den optimale livstids-ledelse af virksomhedens aktiver, som gennem rette driftsstrategi kan opbygge og vedligeholde den kapacitet, som er nødvendig for tilfredsstillende opfyldelse af de fastlagte virksomhedsmål." "(West, 2011, s. 107) Asset management, er det er stort og bredt område, som dækker over fire faser: (West, 2011, s. 107) 1. Forberedelsesfasen 2. Drift af aktiviteter 3. Vedligehold af aktiviteter 4. Fjernelse/skrotning af aktiver (West, 2011, s. 107) I rapport tages der udgangspunkt i dele af forberedelsesfasen til analyse og vedligehold af aktiviteter. 3.1 Aktiv strategi Aktiv strategi bruges til at give en struktureret metode til planlægning af vedligehold på anlæg og komponenter. Den aktive strategi skal hele tiden være under udvikling, idet alle komponenter og anlæg der vedligeholdes ikke er ens, og der er teknologisk udvikling med såvel komponenter som anlæg hele tiden. (West, 2011, s. 108) Den aktive strategi bruges som leder, til at bedømme hvordan håndværksmæssige arbejdsstyrke fordeler sig, til at varetage vedligeholdsopgave. (West, 2011, s. 108) Side 23

24 Det bruges til at vurdere hvilke metoder (forudbestemt-, forudsigelig- og afhjælpende vedligehold), man skal anvende på vedligehold af en enhed, og om det kan svare sig ikke at gøre noget. Vurderingerne er en balance mellem økonomi og vedligeholdsindsatsen, som firmaerne selv antager. (West, 2011, s. 114) 3.2 Prioritet af vedligehold Med prioritering af vedligehold, er det vigtig at få rettet vedligeholdsindsatsen ind på de områder, som vil give størst benefit og minimering af risici.. (West, 2011, s. 118) For at finde de indsatsområder, der kan give størst benefit og minimering af risici, anvendes kritikalitetsanalyse, som kan bruges til at prioritere og kategorisere de fejl der kan forekomme, så der kan dannes et overblik over, hvad der er mest kritisk, og hvad der bedst kan betale sig at vedligeholde. (West, 2011, s. 119) For at bedømme områderne bedst mulig, samles de informationer der er til rådighed. Det kan være ved: Aktiv register og enhedslister Produktion, fabrikation eller procesflowdiagrammer P og PI diagrammer visende rørsystemer, instrumentering og elektricitet Erfaringer og viden fra ingeniører, maskinmestre, driftspersonale, vedligeholdspersonale osv. (West, 2011, s. 119) Kriterier til kritikalitetsanalysen defineres af firmaet selv, så den kan afspejle egen politik. Der ses områderne: Sikkerhed Produktion (West, 2011, s. 107) Hvert område bedømmes med henblik på konsekvens og frekvens i en skala (f.eks. 1-5). Kritikaliteten illustreres i en tabel med frekvens i den ene række og konsekvens i den anden, hvor der afkrydses for den fundne frekvens og konsekvens. Krydsfelterne inddeles Side 24

25 i forskellige kategorier, for at bedømme hvilke områder man bør sætte ressourcerne ind på først, illustreret i tabel 3-1. (West, 2011, s. 122) Frekvens Konsekvens Ubetydelig Lille Kritisk Katastrofal <6 Måneder <1 år <3 år >3 år Tabel 3-1: Eksempel af tabel til bedømmelse kritikalitetsanalyse (Forfatter eget arkiv) (DDV, n.d.) 3.3 Reliability Centred Maintenance Reliability Centred Maintenance (RCM) er en metode til fastlæggelse af de optimale strategier for vedligehold og anses for at være den mest anvendte vedligeholdsstrategi. RCM bruges til at sætte vedligeholdsaktiviteter ind der, hvor de er mest påkrævet af hensyn til sikkerhed og tilgængelighed. (West, 2011, s. 126) RCM skal sikre, at vedligeholdsressourcerne bruges korrekt, ved at give forøget produktion med forbedret vedligehold, hvor ressourcebesparelser med RCM er en sekundær prioritet. (West, 2011, s. 127) Formålet ved brugen af RCM er: Bestemme den rette aktiv strategi. Prioritere indsatserne. Forøge anlæggets pålidelighed og dermed tilgængelighed. Reducere vedligeholdsindsatser hvor det ikke er nødvendigt. (West, 2011, s. 127) Side 25

26 Grundpillen ved RCM er anlæggets tilstand er, hvordan det ændrer sig med tiden, dets diagnose, dets vigtighed for firmaet og vedligehold af anlægget. (West, 2011, s. 128) Brugen af RCM kræver forståelse af: Procesforståelse Udførelse af Failure Modes and Effekts Analysis (FMEA) Valg af den rette vedligeholdsprocedure Fejlmønstrenes betydning, og hvordan de udvikler sig De forskellige niveauer af tilgængelige vedligeholdsmetoder At potentielle fejl er indbygget i udstyret fra fødslen, og at vedligeholdsaktiviteter primært bør have fokus på at redesigne udstyret, så vedligehold vil blive overflødig (West, 2011, s. 128) Til at gribe RCM metoden an, ses en overordnet fremgangsmåde på figur 3-1. (West, 2011, s. 128) Figur 3-1: Fremgangsmåde for RCM (West, 2011, Fig. 38) For at bruge metoden bag RCM, skal syv spørgsmål besvares i den nedennævnte rækkefølge: 1. Hvad er enhedens funktion med tilhørende driftsdata i udstyrets nuværende operative position? 2. Hvorledes kan enheden fejle i at udfylde sin funktion? 3. Hvad skyldes hver enkel funktionsfejl? 4. Hvad sker der, når hver enkel fejl opstår? 5. Hvad er konsekvensen af hver enkel fejl? 6. Hvad kan der gøres for at undgå hver enkel fejl? 7. Hvad bør gøres, hvis fejlen ikke kan forebygges? (West, 2011, s. 129) Side 26

27 Til at håndtere de syv spørgsmål, bruges fire trin som følger: 1. Anlægget deles op i funktionsblokke, hvor hver funktionsbloks funktion beskrives 2. FMEA, til at undersøge hvilke funktionsfejl, fejltyper og fejleffekter der kan forekomme, samt kritikalitets vurdere de komponenter, som vil indgå i funktionen 3. Vedligeholdsindsatsen for hver fejltype, bestemmes ud fra kritikalitetsanalysen 4. De enkelte vedligeholdsjobs ses på komponentniveau. (RCM, n.d., s. 18) Funktionsblokke Til at besvare det første spørgsmål bruges funktionsblokke. Funktionsblokkene danner et overblik over de processer, der kan forekomme, f.eks. en afdelingen eller på et anlæg. Desto mere præcis man er, desto nemmere bliver det, til videre analysere. Til hver funktionsblok laves der en præcis og dybdegående funktionsbeskrivelse, med henblik på at fjerne muligheden for at analysere på en fejl flere gange. (RCM, n.d., s. 21) En metode til at beskrive en funktion kan ses på tabel 3-2. Tabel 3-2: Eksempel på fremgangs til en funktionsbeskrivelse (RCM, n.d., s. 21) Side 27

28 3.3.2 FMEA FMEA analysen bruges til at besvare de tre næste spørgsmål (2-4) i fremgangsmetoden til RCM. Til FMEA analysen kan man bruge skabelonen som illustreret i tabel 3-3, til at samle den analyseret viden og give et overblik over spørgsmålene 1-5. (RCM, n.d., s. 23) Tabel 3-3: Eksempel på en FMEA datablad (Forfatter eget arkiv) (West, 2011, fig. 40) (RCM, n.d., s. 26) FMEA analysen bruges til at gå i dybden med den enkelte funktionsblok, hvor den tidligere fundne funktion bruges som omdrejningspunkt for FMEA analysen. Dette er for at indsnævre fejl til bestemte områder. (RCM, n.d., s. 17) Man starter med at se på hvilke funktionsfejl, som forhindre funktionen i at blive opretholdt eller forringer den. (West, 2011, s. 129) Ud fra de fundne funktionsfejl, undersøges hvilke fejl der kan der kan forårsage funktionsfejlen, som betegnes fejltyper. Når fejltyperne er fundet, undersøges hver fejltype, for hvilke fejleffekter de kan forårsage. (RCM, n.d., s. 23) For at danne det bedst mulige grundlag for analysen inddrages erfarne personer med kendskab til området/funktionen, data indhentes for registrerede fejl og anden relevant viden efterspørges. Dette med henblik på at undersøge hvilke fejl der kan forekomme, sandsynlighed for at fejl kan opstå og hvilke konsekvenser det kan medføre. Det kan være en langvarig proces og det vil kræve mange ressourcer, da alle informationskilder skal gennemgås og vurderes. Vurdering af tilgængelig data vil typisk være en diskussion mellem erfarne vedligeholdsfolk inden for området der analyseres. (West, 2011, s. 129) Firmaet skal være opmærksom på, en analyse kan være meget ressource krævende, hvis den skal have den ønskede effekt. (West, 2011, s. 130) Side 28

29 3.3.3 Kritikalitet En metode til at lave en fejlkarakteristikanalyse er, hvor man går ind og ser på fejlens alvorlighed, samt sandsynligheden for at den kan forekomme. Alvorligheden bedømmes ud fra hvilke fejlmønstre fejlen medføre og hvilke konsekvenser fejleffekten giver. Fejlmønstre bruges til at forudse, hvornår man kan forvente en fejl og sandsynligheden for at man ikke når at opdage at enheden er på vej imod havari, inden enheden fejler og giver en funktionsfejl. Typer af fejlmønstre er illustreret på figur 3-2. (West, 2011, s. 130) Figur 3-2: De seks fejlmønstre (West, 2011, fig. 22) Sandsynligheden vurderes ud fra erfaring og data omkring tidligere fejl. Producenter kan bruges, men der kan være en sandsynlighed for at disse data ikke er helt valide. Producenter har nogle standard forhold som enheder testes under, f.eks. 20 grader i et fugtig miljø. Hvis enheden ikke står i de samme forhold som producenten har testet under, kan det give en afvigelse i levetiden. Derfor anbefales det, så vidt mulig, at man bruger egne erfaringer og data. (RCM, n.d., s. 28) Side 29

30 Der opsættes en skala med x antal trin (f.eks. 1-5), hvor hver trin er defineret, til at bedømme alvorligheden og sandsynligheden. Efterfølgende multipliceres alvorlighed med sandsynlighed, hvilket giver risk priority number (RPN), som bruges til at prioritere vedligeholdsindsatsen, hvor der er størst behov. (RCM, n.d., s. 26) Indsatsmuligheder Der findes fem forskellige niveauer at arbejde efter, når man skal se på vedligeholdsindsatsen. Essensen i RCM er, at man starter på niveau 1 og arbejder sig ned af, indtil man finder en vedligeholdsindsats der vil matche balance mellem økonomi og udbyttet af vedligeholds aktiviteten. (West, 2011, s. 131) De fem niveauer der arbejder efter i RCM er: 1. Design-out og design-in vedligehold 2. Smøring og service aktiviteter 3. Forudsigelig vedligehold 4. Forudbestemt vedligehold 5. Afhjælpende vedligehold (West, 2011, s. 131) Design-out og design-in vedligehold Design-out vedligehold er en forbedringsprocess, der ikke kun løser fejlen; men beskriver hvordan fejlen er opstået og udbedrer den med henblik på at fjerne årsagen, så det ikke gentager sig. Design-in vedligehold betyder, at pålidelighed og vedligeholdstilgængelighed bliver konstrueret ind i enheden. Det kan blandt andet være indbygget udstyr til tilstandskontrol, så det er lettere at overvåge udstyret med vedligehold for øje, eller at indbygge udstyr der hurtig kan skiftes, så nedetiden bliver mindsket. (West, 2011, s. 131) Side 30

31 Smøring og service aktiviteter Service aktiviteter er at vedligeholde enhedens driftstilstand, og kan blandt andet indebære: (West, 2011, s. 132) Smøring Teknisk rengøring Rensning eller skift af filtre Sikker forsyning af smøreolie, luft m.m. (West, 2011, s. 132) Man bør videst mulig følge producentens anbefalinger. F.eks. teknisk rengøring skal ses som simpel rengøring, man kender fra hjemmet. Rengøring er tit en overset faktor, der ikke gøres meget ud af; men det kan spille en stor rolle. f.eks. kan støv der suges ind i maskintavler og lægger sig på komponenter over tid, medføre kortslutning eller overophedning af komponenter. Ilfg. Svend Aage West er det simpelt og nemt arbejde, som kan forhindre nedbrud, hvis de ikke udføres. (West, 2011, s. 132) Forudsigelig vedligehold Forudsigelig vedligehold er delt op i to stadier. Det første er tilstandskontrol, hvor man måler, om der er indikationer på begyndende fejl, og konstaterer om der skal udføres vedligehold. (West, 2011, s. 132) Det andet stadie er udførelse af vedligehold, hvis der er fundet behov for dette. (West, 2011, s. 132) Denne funktion kan kun bruges på de enheder, hvor der er en tid mellem indikationer på potentielle fejl og indtil fejlen indtræffer (funktions fejl). Så der er tid til at forberede og vedligeholde enheden. (West, 2011, s. 131) Side 31

32 Til at indikere tiden (P-F interval) mellem potentielle fejl og funktionsfejl, kan der bruges en P-F kurve. P-F kurven bruges til at vise, hvilke fejl og når de forekommer, i forhold til tilstanden på enheden holdt op mod tiden. Med kendskab til enheden og de fejl der forekommer, kan man med P-F intervallet bestemme, hvornår man skal bruge tilstandskontrol. Det anbefales, at der udøves tilstandskontrol med et kortere interval end P-F intervallet, for at undgå funktionsfejl. Hvis man ikke kender P-F intervallet, kan man starte med et lille interval og udvide tidsrammen ud fra de erfaringer man indsamler. På figur 3-3, er der illustreret hvordan en P-F kurve kan se ud og hvilke indikationer der kan påpege en potentiel fejl. (West, 2011, s. 76) Figur 3-3: Eksempel på en P-F kurve med potentielle fejl (West, 2011, fig. 27) Tilstandskontrol kan både være indbygget i enheden, f.eks. Termister i en motor, der kontinuerlig måler temperaturen og giver en alarm, stopper motoren hvis der er uregelmæssigheder, eller ekstern udstyr man kobler på. Ekstern udstyr kan være termografering, vibrationsanalyse, olietjek m.m. (West, 2011, s. 133) Side 32

33 Forudbestemt vedligehold Forudbestemt vedligehold er skemalagt vedligehold, og kan inddeles i tre typer. Den første type er overhaling på enheden. Her skal maskinen op på samme niveau som ny, så den kan klare sin oprindelige ydelse og tilstand, så den kan modstå de fejl, der kan komme. Denne metode bruges, når man ved, at en eller flere komponenter vil fejle inden for et givent interval og dermed udføre overhaling inden for intervallet. De anden type er udskiftning af kendte sliddele. Her ser man på middellevetiden for komponenter og udskifter dem, når sandsynligheden taler for, at de kan være slidte og kan medføre fejl. Hermed udnytter man ikke komponenterne fuldt ud. Derfor bruges metoden, hvor man skal have sikkerhed for, at enheden ikke går ned. Den tredje type er fejlfinding og bruges kun, når de to andre ikke kan anvendes. Metoden bruges til at teste, om udstyret fungerer og yder sin funktion som er ønsket. Metoden bruges blandt andet på redundante systemer, men ses ikke som en forebyggende aktivitet, men til indikation på, at enheden ikke har en skjulte fejl. (West, 2011, s. 134) Afhjælpende vedligehold Afhjælpende vedligehold bruges, når der er forekommet et havari. Dette scenarie kan være ønskeligt, hvis de andre løsningmuligheder ikke er rentable, med de mulige vedligeholds aktiviteter, i forhold til konsekvenser ved havari. Hvis det ikke er ønskeligt, f.eks. af sikkerheds- eller produktionsmæssige grunde, bør man gå tilbage til niveau 1 og vurdere på ny. (West, 2011, s. 135) 3.4 Indsatsområder Vedligeholdsaktiviteterne skal holdes op mod hinanden og vurderes for, hvilke konsekvenser der er ved fejl og hvilken udstrækning vedligeholdsaktiviteterne behøver at blive retfærdiggjort. Alle situationer bedømmes individuelt og holdes op mod firmaets politik. (West, 2011, s. 136) Side 33

34 4 Kritikalitetsanalyse af afdelingerne 4.1 Afdelinger til analyse For at få et overblik over hvilke kritiske faktorer der berører produktions- og produkttab, deles Mejeriet op. Til at udvælge afdelingerne hvor der kan være kritiske faktorer, bruges flowdiagrammet på bilag 4, og organisationsstrukturen. De kritiske afdelinger tages med til videre analyse. Med udgangspunkt i bilag 4 ses det, at Indvejning, Produktion og Eksport har andel i produktets fremstilling. Med fejl og stop i produktets fremstillingsfase, er der mulighed for produktions- og produkttab, med den grund ses der nærmere på de afdelinger. Indvejning står for al indvejning, behandling og opbevaring af råfløde, før det sendes videre til produktionen. Hvis indvejningen ikke fungerer, vil det medføre mangel på behandlet fløde. Dermed kan produktionen ikke opretholdes, og det vil stoppe alle efterfølgende processer. Indvejningen vil derfor have indflydelse på produktions- og produkttab i tilfælde af strømafbrydelse. Ud fra organisations diagrammet (Bilag 6) kan det ses, at produktionen, er en samlet betegnelse for fem produktionsafdelinger, Blend, Øko, Kryddersmør, Mini og Smør. For at finde frem til den mest kritiske afdeling, ses der på hvilken afdelingen, der har den største produktion. Iflg. Produktionsplanlægger Niels Jørgen Sønderby, ligger hovedparten af produktionen i Blend, med en vægten % af alt produktion i Blend, mens resten er fordelt på de fire andre afdelinger, hvor Smør sidder på største delen i de restende afdelinger. Hvis man tager det økonomiske aspekt med ind i det, vil der iflg. Finance Business Partner Kristian Egebjerg Hansen være større indtægt i blandingsprodukter end i smør, når man ser indtægten pr. kg. Hvis man ser på produktionen i de to store afdelinger, producerer Smør udelukkende smør, mens Blend producere blandingsprodukter. Ud fra ovenstående konkluderes, at Blend er den mest kritiske afdeling i produktionen, og derfor udtages til videre analyse. Den sidste afdeling produktet kommer igennem er Eksport, med henblik på lagring og nedkøling, inden det sendes ud af huset. Smørret skal nedkøles i Eksport til minimum ti grader indenfor 24 timer, og skal være under 5 grader, før det sendes ud af huset. (Bilag 10, Sp 3 og 4) Ydermere registreres alle produkter der kommer ind og ud af lageret, med Side 34

35 type, samt tid for ankomst og afgang i Eksport, for at have et overblik via. SAP. Eksport analyseres for kritiske faktorer, da der er risiko for produkttab. Ud fra flowdiagrammet (Bilag 4) og foranalysen, kan det konkluderes, at IT-afdelingen og køl har betydning for en stor del af produktionen, og behandling af produkterne igennem Mejeriet. IT bruges til at styre og overvåge alle processer fra start til slut. Ud fra for analysen kan strømudfald udgøre et problem med blandt andet overvågning og styring af diverse processer på Mejeriet. IT afdelingen analyseres for kritiske faktorer, da der er mulighed for produktions- og produkttab. Køl bruges til nedkøling af smørret i blandt andet eksport og isvand til produktionsprocesserne. Både IT og køl påvirker produktet, og udtages til videre analyse. På Mejeriets organisations diagram ses, at to afdelinger PTU samt Miljø og Kvalitet (QEHS) som kan berøre produktionen. (Bilag 6) Når der ses på PTU, og hvilke funktioner de varetager, fremgår det, at de står for projekter i form af tilbygninger, nye maskiner, vedligehold på bygninger m.m. Disse områder er ikke noget som vil berøre produktionen eller give tab i form af produktions- eller produkttab, da deres aktiviteter er planlagt med produktionen, hvis det kræver stop. Hermed vil PTU afdelingen ikke være en afdelingen til videre analyse, eftersom den ikke giver produktionseller produkttab. QEHS står for kvalitetstjek af smørret og behandlingsprocesserne, som blandet andet tester bakteriologi og ingredienserne er af den rigtige kvalitet. Hvis der forekommer afgivelser under test, kan det medfører tilbagetræk, kassering og omsmeltning, hermed vælges afdelingen til videre analyse. Ved strømafbrydelser skal produktionen hurtigst mulig op at køre igen. Vedligehold har ved hvert nedbrud til opgave, at få produktionen op at køre som før. For at vedligehold kan få produktionen op at køre igen, kræves der ressourcer i form af vedligeholdsevne og - støtte. Vedligehold anses som en kritisk afdelingen, eftersom den besidder de ressourcer der skal til, at få produktionen op at køre igen efter et strømudfald. De fundne kritiske afdelinger til videre analyse er Blend, eksport, Indvejning, IT, Kølestuen og QEHS. Side 35

36 4.2 Analysen til kritikalitetsanalysen Fremgangsmåde For at kritikalitetsanalysere afdelingerne, kræves ens analyser af hver afdeling. Til at gøre dette undersøges hvilke strømafbrydelser, der har været på Mejeriet fra fordelingstavler tilbage til forsyningsselskabet, illustreret på figur 4-1. Målet med undersøgelsen er at fastlægge, hvor lang tid strømafbrydelser varer, og hvor ofte de forekommer. Til formålet kontaktes Vestforsyning med et telefoninterview, for at indhente data omkring forsyningssvigt der har været på Mejeriet, og der udtages supplerede data fra SAP-PM omkring forsyningssvigt fra Vestforsyning. Ydermere anvendes data fra SAP-PM til at undersøge, om der forekommet strømudfald internt på Mejeriet, som er begrænset fra afgangshornene på transformerne til og med fordelingstavlerne. De indsamlede data fra begge områder, bruges til at specificere problemerne nærmere med interviewes af elektrikerne. Data indhentet fra Vestforsyning, er begrænset til de sidste tre år. Valget skyldes at Vestforsyning kun har registreret forsyningssvigt over et minuts varighed. Derfor suppleres disse data med SAP-PM's historik over strømafbrydelser, der er sket over hele Mejeriet, og som strækker sig tre år tilbage. Idet der kun er forekommet to forsyningssvigt fra Vestforsyning, kan der være usikkerhed om, hvorvidt det danner et helheldsbillede af nedetiden, og hvor tit det rammer. Ved at udvide tidsperioden af data fra Vestforsyning, vil det ikke være muligt, at holde dem op mod data fra SAP-PM i den udvidet tidsperiode. Dermed kan der være en usikkerhed om, at helhedsbilledet også vil ændre sig, hvis tidsperioden SAP-PM kunne udvides og Vestforsyning holdes op mod hinanden. Med de begrundelser ses der kun på forsyningssvigt over et minut inden for de sidste tre år. Figur 4-1: Området der undersøges for strømafbrydelser Statistik data udtaget fra SAP-PM (Bilag 19) er foretaget ved manuel gennemgang af alle opgaver, som berører el området, da der ikke er nogen søge funktion for strømafbrydelser. Ved den manuelle gennemgang, er der en vis usikkerhed for, om alle strømafbrydelser Side 36

37 med før nævnte kriterier findes. Usikkerhederne anses for minimale og vil ikke påvirke validiteten Analyse af data Data fra Vestforsyning Data indhentet fra Vestforsyning, viser at Vestforsyning i 2014 har haft en oppetid på 99,998%, fordelt på alle forbrugere. Alle strømafbrydelser på et minut eller mere registreres hos Vestforsyning til Benchmarking. Alle strømafbrydelser under et minut, registreres ikke hos Vestforsyning. (Bilag 7, sp. 1) Strømafbrydelser over et minut vil kræve tilkald af en tekniker fra Vestforsyning, hvor det kan forventes, at fejlen ikke er rettet før mindst en time, efter fejlen er opstået, pga. udrykningstid, fejlfinding og løsning af problemet. Strømafbrydelser under et minut, vil være udfald af tekniskanlæg der automatisk genindkobles. (Bilag 7, sp. 2). Ved nærmere undersøgelse omkring radialen Mejeriet er tilkoblet ses, at der har været to forsyningssvigt ind til Mejeriets siden (Bilag 8) Begge nedbrud er forekommet i forbindelse med arbejde ved en transformerstation på Flødeost, og var skyld i begge strømafbrydelser, som skete samme dag. Det ses, at længden på strømafbrydelserne er på henholdsvis på 6 min. og 25 min., hvilket er en hurtig løsning af problemet, i forhold til forventet nedetid som før omtalt, men det skyldtes til dels, at Vestforsyning befandt sig på matriklen. (Bilag 7, sp. 3). Eftersom der ikke er data på strømafbrydelser med varighed under et minut, kan data fra Vestforsyning kun give et indblik i strømafbrydelser med varighed over et minut Data fra SAP-PM Data udtaget fra SAP-PM viser, at der har været 12 nedbrud siden juni (Bilag 19) Ud af de 12 nedbrud har seks været pga. forsyningssvigt fra Vestforsyning, en lynskade, en vandskade hvor mulig rengørings væske var løbet ned i en tavle, to sikringer som var sprunget til en fordelingstavle, som kan ses i tabel 4-1. Side 37

38 Typer af strømafbrydelse Antal <1min 1-30min 30min <? Strømafbrydelse fra forsyningsnettet Lynskader Vandskader Defekt afbryder Sprunget sikringer Ialt Tabel 4-1: Data over strømafbrydelser og varighed på Mejeriet baseret på statistik fra SAP-PM og Vestforsyning i en periode fra Juni 2012 til maj (Bilag 8 og 19) (Forfatters eget arkiv) Data udtaget fra SAP-PM viser ikke, hvor lang tid strømmen har været væk, men iflg. Elektriker Michael Due og Klaus Wistisen, skal strømafbrydelser uden en tidsregistrering forstås som et forsyningssvigt under et minut, hvis det ikke er nærmere beskrevet i SAP- PM. Sikringer til sektionsafbryder og hovedafbryder fordelingstavler, er forholdsvis hurtige at udskifte. Fra det bliver opdaget, til det køre igen, vil der gå ca. tage 15 min. (Bilag 9, Sp. 12). Vandskaderne kan give en nedetid på 12 timer, da det kræver tavlen eller den berørte sektion skal lukkes ned og tørres, ind til den kan sættes i drift igen. (Bilag 17, Sp. 4) Det estimerede nedetid er vist i tabel 4-1. I nedetiderne er der ikke taget højde for, at der findes tidspunker på ugen, hvor der ikke vil være en tekniker tilstede på Mejeriet, hvilket vil give en udkaldstid op til 30 min., da der altid er en på vagt. Eftersom der altid er en tekniker tilstede i tidsrummet fra mandag kl 00:00 til fredag kl 14:15 og at der tilstræbes, at holde produktionen inden for dette område Iflg. Produktionsplanlægger Niels Jørgen, ses der bort fra den ekstra tid der kan forekomme. Side 38

39 Interview med elektriker Ud fra interview med elektriker Michael Due, vil strømafbrydelser under 30 min. give den samme konsekvens set som en helheld, hvis hele forsyningen forsvinder til hele Mejeriet, set med vedligeholdsmæssige øjne. Konsekvenserne for en nedetid under 30 min., kan medføre at produktionen først vil være oppe og køre som før, efter 4-5 timer. Dette skyldes manuelle indgreb i de berørte områder på Mejeriet. Der kan også forekomme følgefejl i de processer og maskiner, som har ikke har være i brug, hvor det kan vare op til en uge, før alle fejl er fundet og rettet. Når man ser på strømudfald på bestemte maskiner eller processer, er konsekvenserne forskellige for hver, og vil være en stor opremsning med estimeringer, men de vil være mindre i forhold til et forsyningssvigt. Strømafbrydelser over 30 min. vil, ud over de tidligere beskrevne konsekvenser, få UPSanlægget til at blive afladet, og medføre strømafbrydelse til servere, Micro IA, FCP og FS gate. Det vil igen medføre flere timers nedetid for produktionen, og det kan forventes at tage op til 5 timer, før produktionen er oppe at køre helt igen. Bl.a. skal Micro IA erne opstartes manuelt hver for sig, for at sikre de får tildelt den rigtige adresse til dens letterbox. Iflg. Projektchef Michael Jensen er letterbox'en en form for licencenøgle, der skal passe for at den enkelte Mciro IA kan fungere. Også her vil der være risiko for følgefejl i op til en uge. (Bilag 9) Kriterier til analysen Til vurdere hvordan kriterier til analysen skal opsættes analyseres der på, hvordan strømafbrydelserne rammer Mejeriet. Ud fra tabel 4-1 ses, at halvdelen af alle strømudfald har varet under et minut og har berørt hele Mejeriet. De strømafbrydelser der har varet over et minut, og har påvirket hele Mejeriet forekommer inden for en halv time, mens afbrydelser over en halv time ikke påvirker hele Mejeriet. I det UPS'en har vist i praksis ikke har den forventet backuptid på 30 min. men ned til min., vil de estimerede og tidligere registeret nedetider for strømafbrydelser mellem 1 og 30 min., svæve over og under afladningstiden på UPS'en. På baggrund af dette, vurderes at analysen undersøger nedetider under et minut, pga. halvdelen af alle strømafbrydelser forekommer i det interval og over et minut. Valget over et minut begrundes ved, at Side 39

40 forekomsten af strømafbrydelser mellem 1-30 min, ikke kan deles yderlig op, for over og under UPS'en afladnings tid. I det konsekvenser anses for at være ens over UPS afladningstid, ses der ikke på andre tider. (Bilag 9 og 18 Sp. 4) For at bedømme afdelingerne ud fra samme kriterier, laves en tabel med defineret kriterier, til at vurdere hver enkelt afdeling ens, illustreret i tabel 4-2. Frekvens Konsekvens Ubetydelig Lille Kritisk Katastrofal <6 Måneder <1 år <3 år >3 år Tabel 4-2: Tabel til vurdering af kritikalitet (Forfatters eget arkiv) Kriterierne frekvens og konsekvens i tabel 4-2, er sat op i forhold til sandsynligheden for forekomst af strømafbrydelser, og konsekvensen det vil give for Mejeriet. Frekvens bedømmes ud fra de indsamlede data i tabel 4-2, som viser at der er forekommet 12 strømafbrydelser, hvor 7 af dem har berørt hele Mejeriet over en periode på tre år. Det giver sandsynlighed for strømafbrydelser, der berører hele Mejeriet ca. hvert halve år. Hvis man medregner strømafbrydelser, der ikke berører hele Mejeriet, forekommer der statistisk set en strømafbrydelse hver tredje måned. Ved strømafbrydelser som ikke dækker hele Mejeriet, men kun forekommer lokalt i en enkelt afdeling eller på en maskine, ses der ikke på denne frekvens. Frekvensraten vurderes til, at på mulige forekomster ved hver strømafbrydelse, hver anden, inden for de tre år, der er samlet data og ud over indsamlingsperioden. Hvis en frekvens er over tre år, skal der ses på sandsynligheden af forekomsten holdt op mod konsekvensen til, at bedømme om det scenarie reelt kan ske, eller om man bør se bort fra den. Dette vurderes individuelt fra scenarie til scenarie med henblik på, at undgå brugen af vedligeholdsressourcer, hvor de giver en dårlig eller slet ingen effekt. Konsekvensen bedømmes ud fra hvordan strømafbrydelser påvirker Mejeriet. Side 40

41 Hvis en strømafbrydelse ikke medfører et produktionsstop, som giver produkttab, i form af produkter der ikke kan blive produceret til tiden, eller produkttab som medføre kassering af produkt. Her er der groft sagt kun tale om ekstra udgifter til timeløn for de ansatte ved produktionstop, og det anses som ubetydeligt i denne sammenhæng. Når en strømafbrydelse giver anledning til, at der skal køres rengøring på produktionsmaskiner og behandlingsanlæg, hvor der kan forekomme et lille tabt af produkt, antages som en lille konsekvens. En kritisk konsekvens er derimod når produktet påvirkes, så det enten skal kasseres eller færdig produkt skal omsmeltes. Hvis der forekommer produktionsstop, som forhindrer at en ordre i at blive færdig til tiden, og dermed får konsekvens for Mejeriets kunder, eller hvis der forekommer tab over kr, antages det som katastrofalt. Ydermere er felterne delt op i farver, som indikere en prioriteringsrækkefølge af kritikalitet, hvor rød er kritisk og bør ses på først, derefter gul og grøn til sidst. 4.3 Analyse af QEHS Fremgangsmåde For kritikalisere afdelingen interviewes de ansvarlige for bakteriologi og kvalitetstjek. Iflg. EHS koordinator Lone Rigtrup er QEHS opdelt i ansvarsområderne bakteriologi og kvalitetstjek, der hver især kan have indflydelse på produktions- og produkttab. Der er én ansvarlig i hver afdeling, som interviewes inden for hver sit område Analyse Bakteriologi Ud fra interview med Sofie Jensen (Bilag 15), er der risiko for, at der kan udvikles bakterier, hvis produktionen står stille. Udvikling af farlige eller betydelige mængder af bakterier, vil ikke ske inden for et par timer, og hastigheden bakterierne udvikles med, varierer forskellige i forhold til produktionsprocesser. For at komme farlige typer og mængder af bakterier til livs, er der rundt om i de forskellige afdelinger lavet procedurer, der skal forhindre disse udviklinger af bakterier, i tilfælde af produktionen står stille, så det ikke kommer i produktet. Dermed mener Sofie ikke, det ikke er et problem. Side 41

42 Når man ser på de kriterier, der er opstillet for disse interviews, skal den interviewede have mindst 6 måneders praktisk erfaring inden for det specifikke område på Mejeriet. Sofie opfylder ikke kravene på de 6 måneder, da hun har været ansat ved Mejeriet i 3 måneder, hvilket kan give en usikkerhed. (Bilag 15) Trods usikkerheden arbejdes der videre med disse data. Iflg. mejerist Kewin Mikkelsen, er der et problem med bakterievækst, hvis en fyldt behandlingstank ikke kan varmes op og blive omrørt. Her er der ingen procedure udover at tømme tanken, hvilket ikke er ønskeligt, idet værdien af behandlet fløde i tanken kan være op til en halv millioner kr. Det er en situation som Kewin ikke har oplevet eller hørt om, der er sket før på Mejeriet Kvalitetstjek af råvare og smør Ved interview med projektleder Simon Mortensen (Bilag 16), er det kritiske område ved kvalitetstjek NIR-anlægget og Milko scanneren. NIR-anlægget værdibestemmer smørrets indhold af ingredienser for at se, om indholdet lever op til det lovede og om det opfylder den gældende lovgivning. Hvis et NIR-anlæg bryder ned, har Mejeriet to aktive anlæg, et i Blend og et i Smør afdelingen. Forsvinder strømmen fra et NIR-anlægg, vil det være muligt at få den op at køre inden for et par minutter, når strømmen er vendt tilbage. Det kræver opstart af den tilkoblede PC, og de programmer der skal bruges. Skulle begge NIR-anlæg bryde ned, er det muligt at køre videre med produktionen, sætte produktet til side og teste det, når anlægget kommer op igen. Det er ikke ønskværdigt, da man producerer i blinde, og kan risikere, at produktet skal smeltes om eller i værste fald kasseres, såfremt værdierne er afgivende. Milko scannerne bruges af Indvejning og Mejerister der styre smørmaskinerne, til at værdibestemme fløden, for kontrol om fløden lever op til ønskede krav, og gældende regler iflg. QEHS assistent Anne Grete Johansen. Ligesom for NIR-anlægget, er der to Milko scannere placeret i Indvejning, hvis den ene går ned, er der en backup. Hvis en Milko scannerne bryder ned, vil nedetiden være afhængig af strømafbrydelsen og tiden for opstart af computer og derefter opstart af den tilhørende software. (Bilag 16) Side 42

43 Både NIR-anlægget og Milko scanneren er dubleret, og skulle begge anlæg blive ramt af strømafbrydelse, vil afbrydelsen med stor sandsynlighed have påvirket produktionen samtidig. Sandsynligheden for at begge NIR-anlæg har sat ud med produktionsstop til følge, er ikke sket inden for de sidste tre år, og iflg. Anne Grete har hun ikke oplevet det eller hørt om det. Hermed antages frekvensen til at være over 3 år. Konsekvensen anses for at være ubetydelig, da følge virkningerne er produktionsstop. Milko scanneren ligner NIR-anlægget så meget, at de vurderes ud fra samme kriterier. Frekvensen og konsekvenserne for begge anlæg illustreres i tabel 4-3 Frekvens Konsekvens Ubetydelig Lille Kritisk Katastrofal <6 Måneder <1 år <3 år >3 år NIR-anlæg Milkoscanner Behandlingstank Tabel 4-3: Kritikalitetsvurderings tabel for QEHS (Forfatter eget arkiv) Delkonklusion af QEHS Når man ser på sandsynligheden med nedbryd på behandlings, at det ikke er forekommet før og at en strømafbrydelse skal være skyld i dette, anses det som usandsynlig, at det kan forekomme på Mejeriet med de data og den viden der er tilgængelig, trods en katastrofal konsekvens. Når man ser på sandsynligheden for nedbrud på NIR-anlæggene og Milko scannerne og med en ubetydelig konsekvens, anses det også her som usandsynligt. Da forekomsten af de tre kritiske områder anses for at være usandsynlige, ses QEHS afdelingen til ikke at have nogen kritiske områder. Side 43

44 4.4 Analyse af indvejning Fremgangsmåde For at kritikalisere Indvejning vælges det, at interviewe to mejerister i indvejningen, for at danne et mere validt grundlag. Valget med at interviewe to mejerister, skyldes de skal stå klar, hvis der skulle ske noget uforudset i afdelingen. Herved kan de blive nødsaget til at komme og gå under interviewet, hvilket kan påvirke koncentrationen, og dermed kan det være svært at komme helt i dybden med spørgsmålene Kritiske områder Ud fra interviews med mejeristerne Kasper og Michael, udpeges de to fløde pasteure, IT og behandlingstankene som de kritiske områder i afdelingen. (bilag 13, Sp. 2 og 14, Sp. 2) Pasteur Hvis strømmen forsvinder, vil de aktive pasteure falde ud og gå i stop. Damp tilførslen der bruges til opvarmning afbrydes automatisk til pastuerne, for at mindske risikoen for at fløden i pasteuren brænder fast. Skulle fløden brænde sig fast, skal pasteuren, som er en pladeveksler, skilles ad og rengøres, hvilket vil medføre nedetid på mere end en dag. Iflg. mejeristerne i Indvejning, er det ikke tidligere sket, at fløde er brændt på. Indvejning har en procedure med, at fløden maksimalt må recirkulere på pasteuren i 20 min., og kan man ikke få behandlet fløden til den ønskede temperatur, eller få den pasteuriseret fløde sendt videre til en behandlings, sendes fløden over i tank 24 til senere pasteurisering. Men hvis strømmen forsvinder, vil det ikke være muligt at pumpe fløden over i tank 24 inden for de anførte 20 min. Ilfg. Mejeristerne Arne og Karl Peter, er de 20 min. beregnet med et damp flow, og kan i teorien være større, da damptilførelsen normalt bliver lukket; men er efter en sikkerhedsmæssig vurdering sat til 20 min. Det er således muligt, at fløden kan stå længere end 20 min., idet temperaturen vil falde over tid, når der ikke føres varme til kredsen. Risikoen for, at fløden brænder sig fast, ses som meget lille med en frekvens over tre år, da det ikke er sket før. Den værste konsekvens vil være produktionsstop i mere end en dag, men da det ikke er sket før, anses det som usandsynligt med en frekvens over tre år. Ilfg. produktionsplanlægger Niels Jørgen, er produktionen ca. en uge foran inden produktet skal være produceret. Med den begrundelse anses konsekvensen ubetydelig, da det vil give en produktionstop på en dagstid. Kritikaliteten indsættes i tabel 4-4. Side 44

45 Behandlingstanke I tilfælde hvor strømmen forsvinder til behandlingstankene, vil det ikke være muligt at få fløden opvarmet op til de 17 grader der kræves, idet der ikke forekommer cirkulation og damptilførslen lukkes. (Bilag 14, Sp. 4) Ved en nedetid over fire timer, kan det medføre kvalitetsproblemer i tankene pga. bakterievækst. Det er ikke muligt, at slå den nye bakterievækst ihjel ved en ny pasteurisering, og dermed kan fløden kun kasseres, iflg. mejerist Kewin Mikkelsen. Det er ikke ønskværdigt at kassere fløden, da værdien i en fuld tank kan være optil 0,5 millioner. (Bilag 17, Sp. 4) Ifølge Mejeristerne Erik Harbo og Michael Vrist, er det aldrig sket, at en tank er blevet kasseret. Ud fra ovenstående data, kan det have katastrofale konsekvenser, da det kan medfølge et stort økonomisk tab, med en frekvens der er over tre år. De analyserede krititerier indsættes i tabel Foxboro I tilfælde hvor SCADA systemet Foxboro falder ud, er det ikke muligt at styre behandlingsprocesserne i Indvejning. Hvis der mistes kontrol over behandlingsprocesserne, kan de andre kritiske områder, som fløde pasteure og behandlingstanke ikke styres. Hvis dette scenarie skal forekomme under et strømsvigt, kræves det at UPS'en redundante forsyning svigter. Historikken for en hel afladning af UPS'en viser, at det kun er forekommet ved et forsyningssvigt fra Vestforsyning, hermed antages det at hele afdelingen vil være berørt, og at alle processer vil gå i stop. Det anses ikke at være muligt, at kunne miste styringen af processerne ved en strømafbrydelse, da de selv gå i stop og dermed ses det ikke som et kritisk område. (Bilag 18, Sp. 3) Iflg. Mejerist Michael Vrist (bilag 14, Sp. 4) er der mulighed for at ventiler kan stå forkert efter en strømafbrydelse på serveren til Foxboro. Tilfældet med ventiler kan stå forkert ved opstart af Foxboro, afvises af Projektchef Michael Jensen. Det kan kun forekomme, hvis der er tilføjet nye ventiler, siden den sidste gemte image, som Foxboro loader ved opstart. Når der forekommer ændringer i form af tilføjelse af ventiler eller andre komponenter, er der en procedure for, at gemme ændringerne i et nyt image. Michael Jensen anser ikke situationen som kritisk og der ses ikke yderlig på dette scenarie. Side 45

46 4.4.3 Delkonklusion af Indvejning Analysen af fløde pasteuren og behandlingstankene er vist i tabel 4-4. Ved at se på sandsynligheden for pasteuren og behandlingstankene bliver påvirket af en strømafbrydelse, vil være meget usandsynlig. Med den frekvens tegner de to scenarier for ikke at være kritiske. Når man ser på konsekvensen af fløde pasteuren er den kategoriseret som lille, og når man holder den op imod den før omtalte sandsynlighed, anses dette ikke kritisk i forhold til historikken af tidligere strømafbrydelser. Behandlingstankene har en katastrofal konsekvens men anses for ikke, at være ikke kritisk for afdelingen, pga. den indsamlede data viser at scenariet ikke er sket før, og den meget lille sandsynlighed for en strømafbrydelse har en nedetid på mere end fire timer, anses dette område for usandsynlig. Ud fra disse begrundelser, findes Indvejningen ikke som kritisk. Frekvens Konsekvens Ubetydelig Lille Kritisk Katastrofal <6 Måneder <1 år <3 år >3 år Pasteur Behandlingstanke Tabel 4-4:Kritikalitetsvurderings tabel for Indvejning (Forfatter eget arkiv) Side 46

47 4.5 Analyse af Produktion Fremgangsmåde Når man ser på Blend, er der mange maskiner og processer, som berør produktionen. For at danne et overblik over smørrets vej igennem Blend, interviewes to mejerister ved smørmaskinen, der har kendskab til produktionen af smør og dens vej igennem afdelingen. Ligesom i Indvejning, står mejeristerne altid på vagt, derfor foretages to interviewes Kritiske områder Ud fra interviews med mejeristerne Henrik Resdalog Mogens Lillelund, vurderes smørmaskinerne og WPC-anlægget, at være de kritiske punkter i afdelingen. Når man ser på de to smørmaskiner, forsyner de forskellige pakkelinjer, hvor smørmaskine D forsyner seks af de otte pakkelinier, mens smørmaskine E forsyner de resterende to. Forsyning af pakkelinjerne er illustreret på figur 4-2. Figur 4-2: Flowdiagram over produktionen i Blend afdelingen (Forfatters eget arkiv) Det ses, at smørmaskine D forsyner flest enheder, og det må derfor være den mest kritiske af smørmaskinerne, hvilket også bekræftes af de to interviewede mejerister. Side 47

48 Strømafbrydelser der rammer smørmaskinen giver de samme konsekvenser uanset om det varer over eller under et minut. Ud over den tid strømafbrydelsen varer, kan der gå op til et par timer, før produktionen på smørmaskinen er oppe og køre igen. Normalt vil produktionen dog være oppe og køre inden for en time. Det produkt der befinder sig i smørmaskinen vil, efter udsagn fra Teamleder Pia Bonitz, blive pumpet ud og omsmeltet, pga. ukontrolleret stop i fremstillingsprocessen. Det vil give afvigelse i kvaliteten af produktet. Dette vil give en nedetid på ca. 10 min. inden produktionen kan startes op igen, og det vil forekomme hver gang, der sker strømafbrydelse. Konsekvensen betragtes som ubetydelig, da det vil være en mindre mængde, der skal omsmeltes, og der skal ikke køres rengøring. Hvis produktet har ligget hen i over fire timer, skal det vurderes om det kan omsmeltes eller kasseres. Hvis det skal kasseres, skal der køres rengøring, og det vil give en nedetid på ca. fem timer. Behov for rengøring forekommer meget sjældent. Det er kun sket en gang inden for de sidste 15 år, og da var det har ikke i forbindelse med en strømafbrydelse. Sandsynligheden for nedbrud vil være over tre år, og konsekvenserne anses som lille, da det vil medfører rengøring af smørmaskinen. Når man ser på WPC-anlægget, kan der opstå problemer, når proteinblanding har stået i holdecellerne mere end en time, da det kan størkne. Ved produktion af proteinblandingen, laves den direkte til produktionen, og den skal igennem et par km rør, inden den kommer ud til bægerfylderne. Hvis proteinblandingen står så længe, at den størkner, vil det give problemer med rengøringen. Det er sket en enkelt gang, at proteinblandingen er størknet, og da gik der en uges tid, før anlægget var blevet rengjort. Sandsynligheden for at det forekommer er over tre år, da det sidst skete for ca. fire år siden. Ydermere produceres proteinblandingen kun en gang hver 14. dag på et skift af otte timer. Konsekvenserne må anses for at være kritiske, da produktet ikke kan omsmeltes og skal kasseres. De fundne kriterier i analysen er vist i tabel 4-5. (Bilag 11 og 12) Side 48

49 4.5.3 Delkonklusion I tabel 4-5, ses de fundne kritiske områder fra kritikalitetsanalysen. Frekvens Konsekvens Ubetydelig Lille Kritisk Katastrofal <6 Måneder Smørmaskine uden rengøring <1 år <3 år >3 år Smørmaskine med rengøring WPC Tabel 4-5:Kritikalitetsvurderings tabel for Blend afdelingen (Forfatter eget arkiv) Når man sandsynligheden for at proteinbladingen i WPC-anlægget vil størkne i forbindelse med en strømafbrydelse er meget lille, da det er ikke sket før. Hvis man ser på sandsynligheden for det kan forekomme, skal en strømafbrydelse med en nedetid på over en time ramme, samtidig med produktionen køre i ca. otte timer hver 14. dag. Dette scenarie anses for at være usandsynlig og ikke kritisk i forbindelse med en strømafbrydelse. Analysen omkring nedbrud på smørmaskinen uden rengøring, forekommer hver gang der er strømafbrydelse. Nedetiden kan varierer, men det vil påvirke hele produktionen og ses som kritisk. Scenariet med at smørmaskinen skal rengøres, anses for at være usandsynlig, da det ikke er sket før i forbindelse med en strømafbrydelse og kun har en konsekvens som lille. Ud fra ovenstående bedømmelse, anses smørmaskine uden rengøring som den kritiske del i afdelingen. Side 49

50 4.6 Analyse af eksport Fremgangsmåde Der vælges at interviewe Teamleder for Eksport Arne Yding Rasmussen, for at finde mulige kritiske områder Analyse Ud fra interview med Teamlederen i Eksport, er det eneste kritiske område i Eksport at få smørret kølet ned og holde det nedkølet. Nedkølingen foregår ved, at flere fordampere trækker varmen ud af kølerummet. Det styres i kølestuen. Hermed befinder det kritiske område sig ikke i Eksport, men i kølestuen. Derfor ses der ikke på Eksport. (Bilag 10) Side 50

51 4.7 Analyse af kølestue Fremgangsmåde For at definere hvilke områder Kølestuen dækker, ses på SCADA programmet IFIX, som bruges til at styre rumtemperaturene. Ud fra IFIX ses det, at kølekompresserne styrer nedkøling af hallerne i Eksport og satelitkølerum rundt på mejeriet, samt generering af isvand. Foxboro bruges til at udpege de områder, der bruger isvand, til nærmere undersøgelse med interviews i de berørte afdelinger Analyse Kølehaller Ud fra interview med Teamleder i Eksport (Bilag 10), er nedkøling i Eksport først kritisk, når alt køl har været nede i mere end 8 16 timer, hvis der køres produkt til nedkøling. Alle produkter skal køles ned til mindst 10 grader inden for 24 timer, fra de er blevet produceret. Hvis produktet ikke når at blive kølet ned til 10 grader, bliver det omsmeltet eller kasseret. Hvis der ikke køres nye produkter ind på eksportlageret, kan lageret stå uden køl mindst en dag, pga. kuldebanken, der er opbygget i de nedkølede produkter. En dag er måske lavt sat, da Mejeriet ikke har prøvet at stå uden køl i så længe, og der er heller ikke lavet beregninger på et sådant scenarie. Hvilken temperatur produktet maksimalt må komme op på vides ikke, og der er ingen procedure herfor. Dermed vil det være en vurderingssag, om og hvornår det er kritisk, og hvad der i givet fald skal ske med produktet. Det vil være rimelig usandsynligt, at strømmen vil være væk i så lang tid, at det vil give nedetider på 8 timer og derover, eftersom historikken af data fra SAP-PM og Vestforsyning (Bilag 8 og 19) viser, at strømmen ikke har været nede så længe, at det har kunnet udløse sådanne problemer i afdelingen, og iflg. Teamleder Arne Yding Rasmussen har han ikke oplevet det i sine 39 år på Mejeriet. (Bilag 10, Sp. 3) De to strømafbrydelser der har været skyld i mere end 30 minutters nedetid på Mejeriet, viste sig at være en defekt afbryder, samt en vandskade. Vandskader må tilregnes usandsynlige, eftersom der ikke er vand eller væsker i kølehallerne eller de tilstødende rum, bortset fra ammoniak som bruges i køleanlægget. Hvis der sker en lækage af ammoniak i rummet, vil det medføre katastrofale konsekvenser, men det ses ikke som Side 51

52 sandsynligt, og der har ikke været registeret nogen tilfælde af den art. Dermed ses der ikke nærmere på ammoniakudslip. Den situation hvor en afbryder til kølekompresserne er defekt og skal udskiftes for at få forsyningen tilbage igen, må anses for ikke, at påvirke produkterne på kølelageret. Udskiftning af en afbryder vil tage et par timer, så det vil ikke medføre nedetid over 8 timer, og derned mulige skader på produktet. (bilag 9, Sp. 13) Frekvensen for strømudfald vurderes til at være over tre år, da det ikke er sket før og sandsynligheden ud fra de indsamlede data, viser at strømafbrydelser ikke kan give en nede over de otte timer. Konsekvensen vil være katastrofal, hvis smørret ikke når at blive kølet ned til 10 grader inden for 24 timer, da det kan resultere i kassering Satelitkølerum Satelitkølerummene anses for ikke at være kritiske for produktionen eller produktet, da de bruges til referenceprøver ved reklamation og midlertidige ophold for produkter, før de transporteres videre til eksport, iflg. Teamleder Jakob Pedersen Isvand Hvis strømmen forsvinder til kølekompresserne for isvand, er der beregnet en buffer på mindst 20 min., før setpunktet for isvand ikke længere kan overholdes, ilfg. Projektchef Michael Jensen. Ud fra Foxboro bruges isvand ved pasteurisering, blendanlæggene til smørmaskinen, og i smørmaskinen illustreret på figur 4-3 og 4-4. Figur 4-3: Skærmudklip af foxboro, der viser brugen af isvand i pasteur 7600 (Foxboro,2015) Side 52

53 Figur 4-4:Skærmudklip af foxboro, der viser brugen af isvand i blandeanlæg til smørmaskinen (Foxboro1, 2015) For de påvirkede områder, vil det først få konsekvenser, når isvandstemperaturen afviger fra det ønskede setpunkt i afdelingen. Med produktionsmæssige øjne vil der iflg. Mejerist Henrik Resdal gå op til 1 2 timer, før et stop på isvandsanlægget kan mærkes i produktionen ved blendanlægget og smørmaskinen, mens mejerist Arne bæk mener, at der ca. vil gå 10 min. før det vil få pasteuriseringen til at recirkulere. Dermed er det muligt at varsle Produktion og Indvejning, hvis isvandsanlægget er nede og ikke har udsigt til at komme op, før produktion og behandlingsprocesser vil blive berørt, og man kan lukke Produktion og Pasteurisering ned. Det er således muligt at undgå produkttab, men det vil forårsage udskudt produktion. Konsekvenserne ved de berørte områder er beskrevet tidligere under de berørte afdelinger. Sandsynligheden for at strømafbrydelser kan forekomme i afdelingen er lille, eftersom der ikke er registeret afbrydelser over et minut over de seneste tre år, og dermed antages frekvens til at være over tre år. (Bilag 8 og 19) Konsekvenserne kan i værste tilfælde medføre rengøring i produktionen som tidligere beskrevet under smørmaskinen, hvis det ikke bliver varslet for produktionen og konsekvensen antages den at være lille. Side 53