Juleklippedag Hvor kan traditioner være dejlige at holde fast i. Torslev Skoles juleklippedag, hvor alle klasser er med til at klippe og klistre

Transkript

1 Skolebladet

2 Juleklippedag Hvor kan traditioner være dejlige at holde fast i. Torslev Skoles juleklippedag, hvor alle klasser er med til at klippe og klistre julepynt, er en af de store traditioner, vi ser frem til hvert år. Lærerne har gennem længere tid forberedt sig, som skulle de til et maratonløb. Forberedelserne skal være i orden, og depoterne skal være fyldt helt op, ellers kan man ikke gennemføre og må stoppe på halvvejen. Alt dette var dog på plads, så eleverne kunne komme i gang med det samme. Det var virkelig en fryd at se så stor arbejdsiver og koncentration gennem hele formiddagen. Glade øjne strålede mig i møde, når jeg gik rundt på gangene og besøgte de enkelte klasselokaler. Jeg skal da også lige love for, at jeg både fik genopfrisket nogle af de gamle julesange og hørt nogle helt nye (meget meget højt). Selv om man gik og nød både julestemning og duft af gran, appelsiner og pebernødder, skulle man også være agtpågivende. Nogle klasser ville nemlig slå interne skolerekorder med længde på guirlander. Det betød, at der var guirlander på gulvene mange steder, også ude på gangarealerne. Man måtte virkelig gå forsigtigt, for ikke at komme til at lave ulykker. Ud over de mange glade elever, var der også rigtig mange forældre og bedsteforældre til at gøre dagen endnu mere festlig.

3 . Jeg bliver altid så glad, når jeg ser den store opbakning, der er til skolens aktiviteter, her under også en hektisk juleklippedag. Og så skal jeg da ellers love for, at forældre og bedsteforældre var med til at holde eleverne til ilden. Det kunne man se ved selvsyn, i forhold til den mængde af julepynt, der blev produceret. Der var bestemt også mange forældre med i konstruktion af dette års julesprællemandskonkurrence. Vores skole har fået en ny tradition koblet på de kendte: Julesprællemandskonkurrencen (dejligt langt ord). I år var der dog det lille tvist, at flere klasser havde valgt engletema, hvorfor der også var englesprællemænd med i konkurrencen. Derfor måtte årets tema modificeres og blev ændret til: Jul med spræl i. Alt med spræl i blev hængt op på vores skolebibliotek, hvor de sprællende produkter blev bedømt ud fra tre kriterier: Æstetik, kreativitet og spræl. Jeg skal da lige love for, at kreativiteten var fantastisk og mangfoldig. Engletemaet blev virkelig udforsket, og julemandstemaet var igen et hit. Der ud over var temaet Jul med spræl i også blevet fortolket helt forrygende. Så opløbet var tæt, men til sidst skilte 3.A s bidrag, en snesprællemand, sig ud som vinder. Der vankede selvfølgelig æbleskiver og kakao til hele klassen, tillykke. Elevrådet var med til at forkæle os lidt på dagen. I hvert fald serverede de varme æbleskiver for alle på skolen. Igen kan jeg nyde en tradition, hvor mange deltagere på en eller anden måde er med til at gøre sådan en dag til en rigtig god oplevelse for alle. Tak til jer alle, både elever, forældre, bedsteforældre og lærere for den dejlige dag. Henrik Weinkouff Skoleleder.

4 Som sædvanligt blev der sat verdensrekord i længden på guirlande. Det er ikke kun de små elever der går op juleklippedagen.

5 Inspektørbanko Igen i år blev det traditionsrige inspektørbanko afholdt. Der spilles på den måde, at alle elever har lavet deres egen spilleplade, og tallene bliver råbt op på kontoret og efterfølgende galpet videre gennem alle skolens gange. Mange elever er op til spillet kommet forbi kontoret, så de var helt sikre på, hvor de skulle løbe hen med deres fulde spilleplade. Det er nemlig den eneste dag, hvor man må løbe på skolens gange. Mange elever har også spurgt til, hvilke tal de skulle skrive på deres spilleplade. Jeg måtte så fortælle, at 18 er mit lykketal, og det ville jeg selv skrive på min plade. Det er sjovt at mærke, hvordan der er en sitrende stemning under hele spillet. Mellem råbene, er der fuldstændig stille lige indtil man mærker suset af en spurtende elev. Det var i år Asbjørn fra 8.A, der med stort held havde fundet de udtrukne tal. Gevinsten på æbleskiver og kakao til hele klassen blev fejret med klapsalver og store smil. Tillykke til Asbjørn. Henrik Weinkouff Skoleleder

6 I uge 46 var der faguge på Torslev Skole. I 6.A og 6.B var der avisuge, hvor klasserne skulle skrive hver deres avis. Begge 6. klasser skrev hver deres avis, 6.A skrev avisen Mod Nord, mens 6.B skrev avisen Mod og Dumhed. De er begge med i en landsdækkende konkurrence, der handler om at skrive den bedste avis der handler om temaet Mod. Det var spændende fordi man lavede noget andet. Men koncentrationen kunne godt være bedre, siger Anders og Jeppe fra 6.B. Mange af eleverne syntes at det var sjovt med noget andet, men også at det var kedeligt når der ikke var noget at lave. I klasserne var der lavet en slags redaktion, og der var både journalister, fotografer, en korrekturlæser, layout ere, praktisk-alt-muligt-mennesker, en redaktør og en redaktørsekretær. 6.b fik en flot andenplads for deres avis og skal nu deltage i konkurrencen på landsplan.

7 Jeg synes vores avis er blevet rigtig god, der var nogle småfejl, men det bliver nok bedre næste år, siger Maria fra 6.A. Begge aviser er blevet udstillet på opslagstavlerne på mediateket, hvor man kan læse dem. Det var også sjovt fordi vi fik lov til at gå ud i byen og skrive en masse ting, fortæller Celine fra 6.B. I uge 46 var der faguge på Torslev Skole. I forbindelse med folkeskolens 200 års jubilæum, havde 3., 4. og 5. klasse den gamle skole, hvor de havde nogle af de fag man havde i gamle dage i en uge. Eleverne skulle også tiltale lærerne ved deres efternavn, som fx hr. Nielsen. Ugen har været fin nok, siger Daniel, Christian og Pernille fra 3.A. Der er mange fag vi ikke har haft før. Man havde mere respekt for lærerne og flere bøger, fortæller Dorthe som er lærer. Jeg tror at eleverne synes at det var sjovt, men at den skole vi har nu er bedre. De fleste af eleverne syntes at det var sjovt at prøve at gå i den gamle skole, og at man lærte mere dengang. Men de kan bedste lide den skole vi har nu. Nogle synes at det var sløjd der var sjovest, mens andre synes at det var madkundskab. Det har været rigtig sjovt, synes de fleste.

8 Ungdomsskolen overtog skole i 2 dage. Først fik hele Udskolingen en hel dag med fokus på Uddannelse og job.

9 Ungdomsskolen overtog skole i 2 dage. Så fik hele Mellemtrinet en hel dag med fokus på Natur og kultur Kommunens naturvejledere er med til at tilrettelægge denne dag.

10

11 December sprællemandskonkurrencen

12 Og vinderen blev 3.A

13 Tanzania Mandag d. 3/11 havde Torslev Skole besøg af 4 folk fra Tanzania. De var rundt og se skolen og 9. Z fik lov til at stille nogle spørgsmål. Hele klassen havde forberedt spørgsmål og alle var spændte på, at få spørgsmålene besvaret. Da timen begyndte, startede de med at præsentere dem selv for klassen. De fortalte om arbejde, uddannelse og lidt om deres liv. Efter dét var det klassens tur til at fremlægge deres spørgsmål. Da det hele skulle foregå på engelsk, hjalp eleverne hinanden, og Cathrine førte ordet. Spørgsmålene handlede bl.a. om økonomi, natur og arbejde. Der blev snakket om mange forskellige emner, og de var meget overraskede, da de fik at vide, at flere fra klassen fik lommepenge og havde fritidsjob, uden at pengene skulle bruges på familien. Vi snakkede meget om skolerne, da én af dem var skolelærer. Hun fortalte, at hun arbejdede på en privatskole, og der i hver klasse var ca. 25 elever. I de offentlige skoler kunne der nemt være op til 50 elever i én klasse. En af mændene spurgte ind til hvor meget respekt danske elever har for deres lærere, og han fortalte om sin egen skole tid, hvilket var meget spændende fordi, at det er en helt anden kultur. Han fortalte, at hvis man var respektløs eller larmede meget, ville man i de små klasser blive slået af læreren. Hvis det var én af de ældre elever, kunne de blive sat til, at fælde et træ og bagefter grave roden op. Eleverne og lærerne blev virkelig opmærksomme på de store forskelle der er på Tanzania og Danmark. Der blev talt meget om skolesystemet, og om hvilke fag man havde. Der blev talt om hvor meget en skolelærer i Tanzania tjener i forhold til en dansk skolelærer, og der var virkelig stor forskel. Den kvindelige lærer, Evelyn, fortalte om sin gode løn som privatlærer, da hun tjener mere end f.eks. en landmand. Det er meget langt fra hvad man er vant til i Danmark. De fortalte flere historier, om deres liv i Tanzania, og de var lige så interesseret da eleverne fortalte om deres liv i Danmark. Der blev sluttet af med, at der blev taget en masse billeder, og begge parter lærte meget af dette møde. Skrevet af Sara Hjeresen

14 Skolelederen fik lov at være med vore gæster fra Tanzania, da de besøgte 9.Z. Det var en rigtig spændende oplevelse, hvor jeg sammen med 9.Z kunne opleve de store forskelle i både kultur og levestandard. Jeg nød 9.Z s velforberedte spørgsmål og vore gæsters ofte undrende modspørgsmål. Vore 4 gæster havde forskelig erhvervsbaggrund: skolelærer, uddannelsesvejleder, landmand og præst. Uddannelsesvejlederen ville meget gerne vide hvorfor der ikke var skoleuniform. Vi fortalte, at der var tradition i Danmark for at være individuel og skabe sin egen personlige stil. Det var svært at forstå for vejlederen, der i forlængelse af spørgsmålet gerne ville vide, hvordan lærerne så kunne finde elever, der pjækkede, når de nu ikke var i skoleuniform!?! Vejlederen var også meget imponeret over, at det nærmest er et krav i Danmark, at alle efter folkeskolen skal have en ungdomsuddannelse. Men så er vi jo heldigt stillede, at vi har asfalt på alle vore veje, når eleverne skal transporteres rundt i regionen til de forskellige uddannelsesmuligheder. Vi fik fortalt, at en lærer i privatskole fik en udmærket månedsløn på 200 us. dollars. Til hendes store forundring konstaterede vi, at nogle af eleverne i 9.Z har bukser, der alene koster 200 us. dollars. Netop denne store forskel i økonomiske muligheder blev underbygget af, at vores landmandsgæst slet ikke kunne forstå, at en del af vore elever er landmandssønner. Han spurgte, hvordan forældrene havde råd til at sende børnene i skole i stedet for at lade dem arbejde hjemme. Vi forsøgte at overbevise ham om, at dansk skole er gratis og at den finansieres via skatten. Det var endnu mere fantastisk for ham. Tænk sig at bo i et land, hvor man betaler for andre børns skolegang, andres hospitalsbesøg osv. Jeg tænker stille, ja, hvor er vi privilegerede i lille Danmark. Det er netop styrken ved folkeskolen, at vi mødes på tværs af kulturer og samfundslag og opdrages i et aktivt demokrati. Det er ikke en selvfølge, det er et valg, vi altid skal holde os for øje og kæmpe for! Henrik Weinkouff Skoleleder

15 4.z stod for årets Luciaoptog.

16 Årets krybbespil

17 Husk skolefesten torsdag den 29. januar 2015 kl