Undervisningen varetages af en engelsk uddannet lærer.

Transkript

1 De frie skoler har gennem flere år mærket den økonomiske krise på godt og ondt. Når kommunerne skærer i driften af folkeskolerne, og når man laver pædagogiske strukturændringer, betyder det ofte, at vi får større søgning. Det sker, når kvaliteten i skolen forringes ved at elevtallet i klasserne forøges, at to-lærerordninger forsvinder, at timetallet falder til minimum (eller måske lidt under!), at skolefester og lejrture forsvinder og meget mere. Som privatskole er vi taknemmelig for og føler os privilligeret over, at flere forældre end nogensinde ønsker deres børn optaget på vores skole. Samtidig gør det ondt at se, at folkeskolen i disse år ikke længere får tilført de ressourcer og den opmærksomhed, den fortjener. I Danmark har forældre siden grundlovens indførelse i 1849 haft både en folkeskole og et alternativt tilbud til deres børn. De frie skoler har været et sundt og godt tilbud ved siden af folkeskolen. Vi har levet side om side i mange år med respekt om det arbejde, der er lagt til fordel for børnene i begge skoleformer. Men i krisetider som nu, hvor der sker en forrykkelse af elevtallet i de frie skolers favør, er der fare for, at der opstår mytedannelse og misundelse. Om de frie grundskoler påtager sig et socialt ansvar, har i de seneste måneder optaget politikere og pressen meget. Når krybben er tom kan nogle meningsdannere godt motiveres til at fremsætte påstande om, at elevsammensætningen er skævt fordelt mellem folkeskole og privatskole. Der dannes myter om, at det kun er økonomisk bedre stillede, der sender børnene til private skoler. At de private skoler ikke påtager sig opgaven med inklusion af elever med behov for specialundervisning og at skolerne ikke optager tilstrækkeligt to-sprogede elever. Som katolsk-kristen skole er det en selvfølge at tage et socialt ansvar. Vi foretager ikke en selektiv optagelse, når eleverne optages på vor skole. Det er ikke dér, vi adskiller os fra den kommunale skole. Det går derimod meget dybere: det ligger ganske enkelt i hele værdigrundlaget for vor skole og det menneskesyn vi i dagligdagen baserer vort arbejde på. Skolens ansatte og bestyrelsen er socialt ansvarlige og vi bestræber os hver dag på at handle og agere udfra skolens værdier. Vi oplever, at lærere og pædagoger holder af skolen, tager ejerskab og ansvar for den.

2 Er skolen til for barnets skyld eller er det omvendt? Når jeg af og til hører visse politikeres syn på den frie skole, virker det som om, at man ønsker så mange forhindringer opstillet for forældrene, at de ikke ser andre muligheder end at benytte sig af de kommunale tilbud. En ansvarstagende familie skal nærmest snige sig hen på den frie skole og helst med dårlig samvittighed indmelde sit barn. Nej, børnene skal da helst gå i folkeskolen, uanset om de trives eller ej, uanset om skolen fungerer eller ej. Sidste år fik to af regeringens toppolitikere ørerne i pressens maskineri, fordi de tillod sig at flytte deres børn til en privat skole ikke fordi forældrene var velhavende eller fordi børnene på privatskolen var dygtigere, men fordi skolen passede bedre til det enkelte barn. Det er det, der gør vores danske skolesystem unikt: Forældrene kan selv frit vælge en skole, som matcher deres egne værdier. Og findes der ikke en skole, der opfylder de ønsker, de måtte have, så er det også muligt gennem et offentligt tilsyn selv at påtage sig opgaven at undervise barnet. Vi har nemlig hverken folkeskolepligt eller skolepligt, men undervisningspligt i Danmark. Mange politikere er bekymrede for, om folkeskolen med den voksende elevflugt til de private skoler vil blive yderligere svækket. Som privatskole kan vi ikke være interesseret i en svækket folkeskole. Vi har brug for en folkeskole, vi kan samarbejde med og inspireres af. Eksempelvis deltager vore ansatte i de samme faglige kurser, som kollegerne fra de kommunale skoler, men med de nedskæringer, som disse skoler oplever i øjeblikket, er der ikke råd til at videreuddanne lærerne. Færre tilmeldinger betyder aflyste kurser, og så hjælper det ikke, at vi som privatskole har pengene til at sende vore lærere afsted for. Økonomisk har vi brug for en solid folkeskole. Vores tilskudsystem er nemlig afhængig af, at folkeskolen får tilført økonomiske ressourcer. Når kommunerne skærer i budgetterne får det derfor virkning på vores statstilskud, idet det reguleres af en (i øjeblikket faldende) procentdel af den sum, det koster kommunerne at drive folkeskolerne med.

3 I øjeblikket ser Folketinget på, hvordan folkeskolen kan styrkes. Vi håber så ikke, at det vil ske på bekostning af de frie grundskoler. Det danske skolesystem er unikt. Politikerne må værne om denne model og sørge for, at folkeskolen får tilført ressourcer, så den frie- og den offentlige skole også fremover kan samarbejde om sammen at skabe den bedste skole for vores fælles anliggende, nemlig børnene. Igennem flere år har skolens ledelse haft stor opmærksomhed på besparelser og effektiviseringer for at imødegå det lavere statstilskud, der er en følge af den såkaldte genopretningsplan. Ansatte og ledelse har udvist stor økonomisk ansvarlighed og rettidig omhu med skolens midler. Det har så også givet det meget tilfredsstillende resultat, der fremgår af årsrapporten. Overskuddet er blandt andet resultatet af, at vi har været i stand til at få ekstra elever i klasserne. I dag optages der op til 25 elever i alle klasser. I 10. klasse op til 34 elever med holddeling. Der er endvidere sket reduktioner i lønomkostningerne ved afskedigelser både blandt lærere, pædagoger samt øvrige personale. Langt det meste er sket ved naturlig afgang i forbindelse med tidsbegrænsede ansættelser, pensionering samt hvor ansatte selv har ønsket at søge nye udfordringer andre steder. Bestyrelsen og ledelsen har ikke ønsket at foretage nedskæringer i elevernes obligatoriske timetal. Derimod har en stram, styret økonomi nu åbnet mulighed for, at vi fra det kommende skoleår kan lægge engelskundervisning ind fra 2. skoleår. Fra skoleåret er det planen, at engelskundervisningen skal begynde i 1. klasse. Et område, der stort set har været holdt uden for besparelser, er vore lejrture. Sct. Norberts Skole har altid sat disse ture højt. De styrker de sociale relationer i klasserne og giver eleverne værdifulde oplevelser. Fagligt giver turene blandt andet eleverne indsigt i geografiske, historiske og samfundsmæssige forhold. Skolen har i mange år deltaget i et internationalt skolesamarbejde med forskellige skoler i Europa. I øjeblikket samarbejder vi med en skole i Vejles venskabsby Molde i Norge. I foråret vil eleverne fra vore 8. klasser besøge Molde, og senere vil elever og lærere herfra deltage i et udvekslingsforløb i Vejle.

4 Vi har i flere år tilbudt forskellige betalingsvalgfag, hvor deltagelsen betales af forældrene. Det drejer sig blandt andet om højniveauengelsk for børn i børnehaveklasse 6. klasse. Tilbuddet henvender sig primært til børn, som har boet i udlandet og til børn af forældre fra engelsktalende lande, som dermed har erhvervet engelsk på højt niveau. I aldersgruppen klasse er der dog også mulighed for optagelse af andre elever. Formålet med dette betalingsfag er at fastholde og udvikle børnenes høje niveau i det engelske sprog og at bevare deres internationale orientering. Det gøres blandt andet ved at skabe et engelsk forum, hvor der tales, skrives, leges og spilles udelukkende på engelsk på tværs af alderstrin. Undervisningen varetages af en engelsk uddannet lærer. Desuden tilbydes der instrumentundervisning med henblik på optagelse i et af skolens ensembler. Skolen havde pr. 5. september elever fordelt på 21 klasser. Det giver en samlet klassekvotient på lige knap 25. Skolen har fortsat en meget stor søgning, hvilket giver ventelister på de fleste årgange. Der er stort set ingen ledige pladser, og ved en udmeldelse bliver klassen hutigt fyldt op igen. Der er lange ventelister til specielt 5., 6., 7. og 9. årgang. Skolens bestyrelse har ingen ønsker om oprettelse af yderligere klasser. Med fremskrivning af de nuværende elevtal, vil der pr. 5. september kunne forventes ca. 525 elever. Årsregnskabet for 2012 udviser et resultat på kr mod kr. 1.3 mill. i Skolens medarbejderstab består udover skoleleder og viceskoleleder af 35 børnehaveklasseledere/lærere, 12 pædagoger, 3 sekretærer, 8 køkkenassistenter, 3 pedeller samt 6 rengøringsassistenter. Herudover 12 pædagoger i vores børnehave.

5 Ledelsen og bestyrelsen vil fortsat være meget opmærksomme på mulige nye besparelser. Desuden er vi bevidste om, at skolepengebetalingen hele tiden holder trit med niveauet i lokalområdet. Resultatet forbedrer skolens egenkapital til kr På sigt er det et stort ønske, at vi kan erhverve en nabobygning, som vi allerede har forkøbsret til, det såkaldte Kunstbrænderi. Her kunne skolen for eksempel indrette lokaler til SFO, så fritidsordnimngen kunne samles eet sted. Endvidere har skolen et stort ønske om at få bygget en idrætshal ved skolens børnehave. Skolen etablerede for flere år siden en skolemadsordning. Bestyrelsen ønskede at tilbyde alle elever en sund og varieret kost. Med etableringen af ordningen producerer skolens eget køkkenpersonale nu mad til mere end 350 elever hver dag samt eftermiddagsmad til skolens SFO. Desuden leverer køkkenet også mad til børnehaven. Lønudgiften til ordningen er gennem de seneste år blevet reduceret - dog stadig ikke nok til, at den økonomisk balancerer. I 2012 vil vi gennem effektivisering søge at bringe udgiften til kantineordningen yderligere ned, Alle klasselokaler fra klasse er nu forsynet med elektroniske tavler. Alle øvrige klasser vil i år blive udstyret med IT-projektorer. Det trådløse net er blevet udbygget på hele skolen og fungerer tilfredsstillende. Sct. Norberts Skole har en serviceaftale med et lokalt ITfirma, således at dette servicerer og vedligeholder vores servere og øvrige udstyr. Alle elever i klasse medbringer egen bærbar computer til brug ved den daglige undervisning. Alle klasselokaler til klasse har nu aflåselige elevskabe med strømudtag. Hver elev råder dermed over eget skab, hvor pc ere, bøger eller andet på forsvarlig vis kan opbevares i frikvartererne. Fra det ny skoleårs start vil alle elever i mellemgruppen ligeledes få tildelt et aflåseligt skab.

6 Ved dette skoleårs begyndelse blev flere ansvarsområder uddelegeret til nye udvalg. Det skete først og fremmest for at styrke skolens profil. Der blev lavet en ny struktur for det pædagogiske udvalg, det internationale udvalg samt det såkaldte liturgiudvalg, der skal beskæftige sig med alt, hvad der berører skolens kristne aktiviteter. Desuden oprettedes et nyt evalueringsudvalg, der har fået til opgave at sikre, at kvaliteten af det pædagogiske arbejde er i orden. Det pædagogiske udvalg har netop besluttet at indstille til pædagogisk råd, at der udpeges 3 pædagogiske tovholdere til at varetage den pædagogiske udvikling inden for disse tre områder: Cooperative Learning, læringsstile og Skolen i bevægelse. Tovholderne skal inspirere, opsøge og igangsætte forløb i de forskellige klasse- og fagteams. I budgettet for 2013 er beløbet til pædagogisk udvikling blevet forhøjet. Det giver blandt andet mulighed for to inspirationsdage i år. I august vil cand.psych. Rasmus Alenkjær holde kursus for alle skolens lærere om Klasserumsledelse. Som forberedelse til den store fælleslejrtur for alle skolens elever og ansatte til FDFs lejrområde Sletten ved Ry i september 2014, vil alle ansatte deltage i en pædagogisk weekend i oktober 2013, hvor det store arrangement kan blive planlagt. Som skole får vi gennem skole/hjemsamtaler, ved forældremøder og ved almindelige formelle og uformelle samtaler et vældig godt indtryk af, hvad forældrene mener om den enkelte klasse, om skolen og først og fremmest om kvaliteten af den undervisning børnene modtager og hvilket udbytte de får ud af undervisningen. Men korte samtaler gør det ikke alene! Derfor besluttede skolens ledelse sammen med bestyrelsen for et par år siden at lave en kvalitetssikring af hele det skoletilbud, som Sct. Norberts Skole udbyder. Sammen med medarbejderne lavede vi en evalueringsplan, som udover at evaluere de enkelte årganges fagforløb også skal evaluere blødere områder som forældresamarbejdet, skolens kristne værdier, det musiske område, det internationale skolesamarbejde m.v.

7 På skolens hjemmeside kan man se evalueringen af udvalgte fagforløb i de enkelte klasser. De offentliggjorte forløb vedrører alle sidste skoleår, mens evaluering af fagforløb i indeværende skoleår vil blive tilgængelige lige før sommerferien. Evalueringudvalget har i år været optaget af arbejdet med fortsættelsen af det treårige forløb, og det er besluttet, at skolen i perioden 1. april marts 2015 vil udarbejde en selvevaluering efter Privatskoleforeningens model, for på den måde at få beskrevet og vurderet hele skolens virksomhed med henblik på den samlede skoleudvikling. Samtidig med, at vi internt vil benytte selvevalueringsmodellen til et udviklingsforløb, har bestyrelsen besluttet at indstille til skolens forældrekreds, at det eksterne tilsyn for en 2-årig periode forestås af en certificeret tilsynsførende. I den forbindelse må vi tage afsked med skolens tilsynsførende gennem 13 år, tidligere pædagogisk/administrativ konsulent i Vejle Kommune Bent Rasmussen. Bent har ikke ønsket at fortsætte. Jeg vil derfor sige dig tak for et særdeles godt og kompetent tilsyn. Du har i årenes løb været forældrenes garant for, at den undervisning, vi giver vore elever fuldt ud lever op til de krav, der stilles til undervisningen i folkeskolen. Du har altid med stor interesse overværet undervisningen i de forskellige klasser og har qua din uddannelse og mangeårige erfaring kunnet stille relevante spørgsmål til lærernes undervisning og give gode og kompetente råd videre. Jeg har som leder holdt meget af de mange samtaler, vi har haft i årenes løb samtaler jeg blandt andet har kunnet bruge som inspiration til iværksættelse af nye initiativer på skolen. Tusind tak for et godt samarbejde, Bent! Men vi slipper ikke Bent Rasmussen helt. Han har nemlig sagt ja til at gennemføre en ny runde fokusinterviews i lighed med dem, han gennemførte for to år siden. Den gang var fokus på forældresamarbejdet i indskolingen, hvor der blev udarbejdet en rapport baseret på interviews med tilfældigt valgte forældre. Rapporten har siden været et godt redskab for ledelsen og for medarbejderne til at kvalitetssikre, at vi gør vores arbejde ordentligt. Den har åbnet vores øjne for områder, der trænger til et ekstra eftersyn, og har sat

8 fingeren på enkelte væsentlige punkter, hvor vi kan gøre det bedre. Nu drejer det sig om mellemgruppen og de ældste. I løbet af foråret vil Bent Rasmussen i samarbejde med evalueringsudvalget gennemføre undersøgelsen. Hvert år deltager alle elever fra klasse i en IT-baseret trivselsundersøgelse, hvor resultatet bruges af klasselærerne til at forbedre de sociale forhold i klassen og de fysiske rammer på skolen. Den såkaldte undervisningsmiljøvurdering (UMV) giver et godt fingerpeg om, hvordan skolens elever trives. UMV kan læses på skolens hjemmeside! Skolen har en handlingsplan mod mobning og bedre trivsel på skolen. Alle ansatte er med denne bedre klædt på til at tackle eventuelle trivselsproblemer, hvis de skulle dukke op. Elevernes og klassernes trivsel vil i øvrigt altid være sat på dagsordenerne på både faseteammøder og forældremøder. Handlingsplanen opdateres hvert år. Skolen har etableret et tilbud til de elever, der af den ene eller anden grund i perioder har det svært i klassen, nemlig den såkaldte AKT-vejledning for elevernes adfærd, kontakt og trivsel. To af skolens lærere har taget en pædagogisk diplomuddannelse og har uddannet sig som vejledere til at kunne hjælpe eleverne, mens en tredje snart vil påbegynde en uddannelse. Vejlederne hjælper endvidere skolens ansatte med supervision og kollegial refleksion. AKT-vejledningen er dermed med til at skabe et endnu bedre undervisningsmiljø for vore elever og arbejdsmiljø for de ansatte. Til styrkelse af læseindlæringen har skolen for nogle år siden fået uddannet læsevejledere. Læsevejlederen afholder forskellige korte kurser som for eksempel faglige læsekurser i klasserne. Desuden vejledes lærerne i forbindelse med læseindlæring, læseteknikker, læsestrategier og læseevaluering.

9 Nu er turen kommet til matematikken. Fra næste skoleår vil to af skolens ansatte blive uddannet som matematikvejledere for at kunne vejlede og inspirere kollegerne til en bedre undervisning. Udover at afholde korte kurser for lærerne vil vejlederne være direkte opsøgende hos de enkelte ansatte. For en privatskole er det vigtigt at have tilfredse og engagerede forældre. Ved indskrivningssamtalen orienterer jeg altid om skolens værdigrundlag, hvad vi er for en skole og hvad vi forventer af eleverne og forældrene. Når forældrene henvender sig, foretager de et tilvalg af Sct. Norberts Skole, fordi man finder, at værdierne og pædagogikken er den rigtige for ens eget barn. Som fri grundskole har vi forventninger om at forældrene bakker op om børnenes skolegang. Vi forventer ikke, at man tager del i rengøringen eller vedligeholdelse af legeplads, lokaler og lignende, som nogle friskoler gør. I stedet forventer vi, at forældrene møder op til forældremøder og aktivt og konstruktivt samarbejder om klassens sociale liv. Det gøres blandt andet ved tilrettelæggelse af udflugter, arrangementer for eleverne eller måske arrangementer for klassens forældrekreds. Det gøres selvfølgelig også ved at man deltager ved skolehjemsamtaler og så vidt muligt ved skolens øvrige arrangementer som skolefesten, sommerfesten, forårskoncerten m.v. Som afrunding på min beretning vil jeg her til sidst gerne rette en stor tak til jer forældre for et godt samarbejde i det forløbne år. Og en tak til skolens forældreråd for det arbejde, I gør for vore børn.