Referat af borgermødet den 4. oktober 2010 kl om oversvømmelserne i Jellerødområdet.

Transkript

1 Referat af borgermødet den 4. oktober 2010 kl om oversvømmelserne i Jellerødområdet. Natur & Miljø sag nr. 10/37782 BAS og TIKU 10. november 2010 Dagsorden. 1. Velkomst og formål med mødet. v. borgmester Thomas Lykke Petersen 2. Beredskabet v. Beredskabschef Niels Mørup, Nordsjællands Brandvæsen 3. De tre grundejer- /boligforeningsformænd redegør for deres oplevelser af skybruddet. a. Jens E. Pedersen - grundejerforeningen Jellerødgaard b. Torben Stange Jensen - grundejerforeningen Ullerødhave c. Jesper Kjærsgård, Boligkontoret Danmark for Boligforeningen Jellerødparken 4. Regnvandshåndtering i Fredensborg kommune v. Miljø- og klimachef Christian Ibsen 5. Det nye samarbejde mellem Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg kommuner v. borgmester Thomas Lykke Petersen 6. Tekniske forhold og potentiale ved mulige tiltag v. de rådgivende ingeniørfirmaer Niras og ph- consult 7. Diskussion af mulige løsninger i Jellerød-området 8. Den fremadrettede proces efter mødet 9. Evt. Ad 1. Borgmesteren bød velkommen på Byrådets vegne og udtrykte forståelse for den vanskelige situation, de berørte borgere befinder sig i. Borgmesteren var selv til stede under oversvømmelsen og oplevede, hvor voldsomt det var, og så de skader det medførte på ejendommene. Borgmesteren beklagede, at mange af de fremmødte i dag må bo i containere, fordi husene er ødelagte. I ugen efter oversvømmelsen holdt borgmesteren møde med repræsentanter for grundejerforeningerne, som også har været med til at forberede borgermødet. Borgmesteren takkede for deltagelse i dette Side 1 af 10

2 arbejde og takkede samtidig for udfyldelse af de spørgeskemaer, der er udsendt. Desværre var regnen den 14. august 2010 uvarslet fra DMI og samtidig meget kraftig. Det betød, at beredskabsindsatsen var vanskelig. Den kraftige regn betød også, at kommunen næppe ville kunne have forhindret oversvømmelserne. Men der var ting kommunen helt sikkert kunne have gjort bedre. Borgmesteren nævnte, at der er en udbredt opfattelse af, at kommunen ikke har gjort noget i området siden oversvømmelserne i Det er ikke rigtigt. Kommunen har bl.a. bygget et dige langs åen ved pumpestationen, lavet små volde mod nord og øst for at hindre overfladeafstrømning fra nord og øst, forbedret stiafvandingen og kloakkerne er renoveret og renset i området. I alt er der brugt 6-8 mio. kr. området siden Men samtidig er det klart, at der er behov for at gøre mere. Både fra kommunens side og fra grundejernes side. Borgmesteren fortalte, at det var formålet med borgermødet, dels at give de berørte borgere mulighed for at fortælle om deres oplevelser etc, og dels i fællesskab at diskutere, hvilke løsningsmuligheder, der er i området. Borgmesteren præsenterede formændene, for henholdsvis Plan- og Klimaudvalget og Miljø- og Teknikudvalget Lars Simonsen og Flemming Rømer, hvis udvalg vil få en central rolle i det fremadrettede arbejde. Borgmesteren oplyste endvidere, at forsikringsselskabernes brancheorganisation var repræsenteret på mødet. Borgmesteren gav derefter ordet til Miljø- og Teknik Direktør Thomas Barfoed, som var ordstyrer på mødet. Derefter viste direktør for Miljø og Teknik, Thomas Barfoed, en film der illustrerer, hvor hurtigt det gik med oversvømmelserne. Filmen kan ses på kommunens hjemmeside. Ad 2. Beredskabschef Niels Mørup fortalte om beredskabets opbygning. Udgangspunktet for kommunens beredskab er det såkaldte sektoransvar. Sektoransvaret betyder, at den myndighed, virksomhed eller institution, der til daglig har ansvaret for et område, også har ansvaret for området ved ekstra ordinære hændelser, større ulykker og katastrofer. Side 2 af 10

3 Ved store og ekstraordinære hændelser, hvor flere myndigheder er indsat, har politidirektøren ansvaret for, at den samlede indsats koordineres. Nordsjællands Politi opretter en lokal beredskabsstab (operativ stab) som koordinerer indsatsen. I staben indgår politi, det statslige redningsberedskab, hjemmeværnet, en kommunal repræsentant (beredskabschef), andre myndigheder mv. Hver enkelt repræsenteret myndighed deltager med egen kompetence i overensstemmelse med sektoransvarsprincippet. Herefter var ordet frit til spørgsmål og bemærkninger fra de fremmødte. Jens Bruun Jensen fra Boelsvang beklagede, at kun grundejerforeninger fra Jellerød var inviteret, - der var andre steder, der også var oversvømmelser. Thomas Barfoed oplyste, at kommunen kun havde indbudt grundejere i Jellerødområdet på grund af de voldsomme oversvømmelser i dette område. Boelsvang er også beliggende i Hørsholm kommune. Jens Knudsen, Granvænget 8, oplyste, at han ringede til politiet, som henviste ham til Falck. THB lovede, at kommunen vil tale med politiet om sagen. Henrik Thorsdal ringede til brandvæsenet, som kørte igen efter en hurtig besigtelse. Niels Mørup oplyste, at den operative stab blev etableret inden midnat og har til opgave at allokere resurserne, herunder at bestemme, hvor brandvæsenet skal hen. Sandra fra Parallelvej gav ros til beredskabets indsats. Ad 3a. Jens E. Pedersen fra Grundejerforeningen Jellerødgaard gav en redegørelse for hans oplevelser under og efter skybruddet. Der henvises til PowerPoint præsentationen Grundejerforeningen Jellerødgaards oplæg Ad 3b. Side 3 af 10

4 Torben Strange Jensen, Grundejerforeningen Ullerødhave redegjorde for det tidsmæssige forløb af skybruddet. Der henvises til Power- Point præsentationen Grundejerforeningens Ullerødhaves oplæg, som er tilgængelig på kommunens hjemmeside. Ad 3c. Jesper Kjærsgaard, Boligkontoret Danmark, for Boligforeningen Jellerødparken oplyste, at foreningen omfatter 44 boliger, hvoraf halvdelen havde vand i kælderen fra 10 cm og op. En hurtig indsats fra viceværtens side samt opstilling af affugtere, har mindsket skadernes omfang. Der er foretaget en genhusning. Det tidsmæssige forløb svarer til de grundejerforeningers gennemgang. Derefter var ordet frit. Jens Knudsen, Granvænget 8, oplyste, at vandet først kom fra kloakkerne, at det kom op gennem toilettet og senere løftede et stort betondæksel med en granitstatue. Søren Bo Grandal, Brønsholmdal, oplyste, at der var 10 genhusninger i deres område og beklagede, at kommunen med lokalplan K102 nu tillod mere bebyggelse i området. Thomas Barfoed oplyste hertil, at der var stort fokus på den problemstilling, og kommunen derfor har fastsat, at afstrømningen fra området ikke måtte overstige den naturlige afstrømning uden byggeri på ejendommen. En beboer fra Teglværksvej i Nivå anmodede om, at man ikke flyttede problemet til Nivåen. Hun oplyste, at de var heldige, at Øresund havde lav vandstand den dag, og de derfor kun havde haft oversvømmelser i haven. Jens Bruus Jensen, Boelsvang, fastslog, at der kom vand til Usserød å fra store områder i kommunerne og fra Donse å også når der ikke er skybrud. Han spurgte til status for Den blå Plan, som skal vise, hvor der er størst risiko for oversvømmelser. Thomas Barfoed oplyste, at Den Blå Plan er under udarbejdelse. Side 4 af 10

5 Finn Hartmann mente, at pumperne i pumpestationen i Jellerød var ude af drift i 1 time. Thomas Barfoed oplyste, at Fredensborg Forsyning har registreret et udfald på 20 min. Ad 4 Miljø- og klimachef Christian Ibsen talte om nødvendigheden af ændret regnvandshåndtering som følge af klimaforandringerne, herunder at regnvandet så vidt muligt håndteres lokalt, hvor det falder, i stedet for at blive ledt væk i store kloakrør. Han fortalte om oplandet til Usserød å, hvor der er store byområder, hvorfra vandet strømmer til åen samt om muligheden for at tilbageholde vandet i oplandet, bl.a. ved at lukke slusen ved Sjælsø. Se PowerPoint præsentationen Kommunens oplæg på kommunens hjemmeside. Ad 5. Christian Ibsen fortalte om det styrkede samarbejde med Rudersdal og Hørsholm kommuner. Samarbejdet har tidligere primært drejet om miljøforhold i åen. Nu er det udvides og intensiveret, så det også omfatter håndtering af regnvand og oversvømmelsesproblematikken. De tre borgmestre har holdt møde om sagen og besluttet, at der skal inden d. 1. marts 2011 foreligge en strategiplan omkring løsning af såvel de miljømæssige aspekter i åen som oversvømmelsesproblematikken. Borgmestrene vil diskutere opfølgningen, når strategiplanen foreligger. Derudover skal der udarbejdes en fælles beredskabsplan. Derefter var ordet frit: Jens Bruus Jensen, Boelsvang, foreslog at udvide åens kapacitet og fjerne flaskehalsene under broerne. Per Lykke Larsen, Parallelvej, fremførte at oversvømmelsen skyldtes fortidens synder i alle tre kommuner, specielt i Hørsholm Kommune, Side 5 af 10

6 hvor amtet har givet tilladelse til for store udledninger. Det er nødvendigt med langsigtede løsninger, men det tager for lang tid, hvorfor det også er nødvendigt med hurtig indgriben fra kommunens side kommunen må gøre noget inden 1. maj 2011 inden sommerens skybrud sætter ind. Jakob Evart, ålaget for Nivå, spurgte, hvilke miljøkrav åen ikke levede op til og fremførte, at kommunen prioriterer miljøforhold over boligerne i området. Borgmesteren afviste blankt, at kommunen sætter miljøet over hensynet til folks huse og oplyste, at miljøkravene bliver fastlagt i de kommende vandplaner Der blev spurgt til om Forsyningsselskaberne deltog i samarbejdet omkring problemstillingerne ved Usserød å. Thomas Barfoed oplyste at forsyningsselskaberne selvfølgelig deltager. Ad 6. De rådgivende ingeniørfirmaer Niras og PH-Consult redegjorde nu for arbejdet med Usserød å, selve skybruddet, nedbørens udvikling i de senere år, udledningerne til åen, genslyngningsprojektets etydning og mulige løsninger. Der henvises til Oplæg fra PH-Consult og Oplæg fra Niras, som kan ses på kommunens hjemmeside. Ad 7. Per Lykke Larsen, Parallelvej, kommenterede serviceniveauet for dimensionering af kloakkerne at der tillades opstuvning til terræn hvert 10. år for fælleskloakerede områder og hvert 5. år for separatkloakerede område - det er ikke det samme som 70 cm vand i huset. Han anbefalede, at der blev regnet på 2010-hændelsen for at beregne kapaciteten i å og kloakker, hvis oversvømmelser i husene skal undgås. Side 6 af 10

7 Esben Iversen, Niras, oplyste, at 2010 data ikke foreligger før om ½ år. Per Lykke Larsen anmodede kommunen om hurtigt at gå i gang med at få løst problemerne, så oversvømmelserne ikke gentager sig. Jakob Evart, Nivå å-lag, spurgte om vandstandsstigningen i åen kunne skyldes problemer nedstrøms. Amtet har tidligere lagt sten og grus ud i Nivåen, og det er mange år siden udløbet i Øresund er oprenset. Han spurgte endvidere til opmålinger af Nivåen og Usserød å. Borgmesteren svarede, at vi arbejder med stationeringen, og kommunen ikke har fået alle data fra opmålingerne endnu. Når de foreligger, vil de blive sendt til å-lauget. Katja, Engstien, oplyste at vandet hos dem først kom fra kloakkerne og så flere timer senere fra åen. Jens, Rønnevej 4, spurgte, hvorfor man ikke udnyttede målestationerne under broerne til at sende signaler til beredskabsstyrelsen. Thomas Barfoed svarede, at det er planlagt, et udnytte målestationerne til et varslingssystem for kommunerne. Finn Hartmann spurgte til vådområdet nord for Parallelvejsstien. Er det et overløbsbassin? Esben Iversen, Niras, svarede, at lagunens primære funktion er rensning vandet, men at det også virker som sparebassin, dvs. det i normale situationer forsinker vandet inden det løber ud i åen. Bo Frydendal, Parallelvej 27, spurgte, hvordan et dige finansieres. Borgmesteren svarede, at beboerne må være medfinansierende. Jens Bruus Jensen, Boelsvang spurgte, om det var en fordel at ændre rør-gennemføringerne under broerne, og om det var bedre at løse problemet fra Øresund og op. Esben Iversen, Niras, svarede, at der ikke er rørunderføringer i Fredensborg Kommune. Såfremt man øger dimensionen under broerne i Hørsholm Kommune, vil vandet komme hurtigere til Fredensborg Kommune. Mht. løsninger skal man starte, hvor problemet er, ellers bliver det for dyrt. Side 7 af 10

8 Finn Hartmann spurgte til genslyngningen af åen, som amtet har foretaget. Han henviste til en rapport fra 2005 som peger på en afgravning af åen på 30 cm. Borgmesteren oplyste, at det var en forudsætning for genslyngningsprojektet, at vandføringsevnen ikke måtte forringes. Niras modellering af åens vandføringsevne har vist, at genslyngningsprojektet har betydet max. 10 cm højere vandstand i åen i ekstremsituationer. Jens Jørgen Linde oplyste, at rapporten fra 2005 var bestilt af amtet og afgravningen af de 30 cm var i en situation, hvor der ikke gennemførtes andre tiltag ved åen. Jan Olson, Granvænget, spurgte om kommunen ville forlænge det dige, der blev bygget på kommunens grund i 2007, så det var på hele strækningen langs åen. Borgmesteren svarede, at sagen nu behandledes i Miljø- og teknikudvalget. Byrådet er enige om, at det skal gå så hurtigt som det kan, men vi skal vælge de rigtige løsninger og sikre, at lovgrundlaget er i orden. En borger fra Nivå fortalte, at der var problemer med Nivåen, når vandet står højt i Øresund. Hun spurgte, om man kunne lave en sluse og pumpe vandet ud i Øresund. Esben Iversen, Niras, svarede, at det ville være et kæmpe projekt, og da det er meget store vandmængder, vil det kræve endog meget store pumper. Per Lykke Larsen, Parallelvej, mente, at vi skal se fremad og komme i gang med dobbeltprofil, afgravning og landskabelige kanaler. Såfremt det ikke er tilstrækkeligt, kan dige og pumper komme på tale. Han efterlyste økonomi og tidshorisont og spurgte, om kommunen havde overvejet ekspropriation. Borgmesteren svarede at digeløsningen må finansieres af beboerne og evt. forsikringsselskaberne. Jens E. Pedersen, Grundejerforeningen Jellerødgaard, anmodede om, at man hurtigst muligt går i gang med dobbeltprofil og landskabelige kanaler. Jens, Granvænget, mente, at diget ikke skulle betales af beboerne. Jens, vil gerne bidrage økonomisk, hvis det er den rigtige løsning. Side 8 af 10

9 Jakob Evart, Å-laget, spurgte, om man med dobbeltprofil, afgravning og landskabelige kanaler kunne tilgodese både de miljømæssige forhold og afvandingen. Thomas Barfoed svarede, at vi taler om løsninger, der skal tilgodese begge forhold, da kommunen også er forpligtiget til at sikre miljøforholdene i åen. Bent, Rønnevej, mente, at det ikke var acceptabelt, at lodsejerne skulle medvirke økonomisk ved løsningen, det må være et fælles problem. Han havde fået besked om, at Alm. Brand mener, at skaderne på visse ejendomme skyldes åen, og derfor henvist ham til Stormrådet. Borgmesteren svarede, at kommunen allerede har brugt mange penge i området og er villige til at bruge flere, men det kræver også at lodsejerne deltager økonomisk. Efter borgmesterens opfattelse skal udgiften afholdes af kommune, forsikringsselskaber og grundejerne i fællesskab. Marianne Andersen, Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal oplyste, at arealet vest for vådområdet ejes af andelsforeningen. Vandet stod meget højt der og man skal ikke flytte problemet til det areal. Chr. Ibsen svarede, at kommunen ikke vil flytte problemet og vil gå i dialog med foreningen om løsninger. Per Lykke Larsen, Parallelvej, spurgte om hjemlen til grundejernes økonomiske deltagelse, henviste til udbygning i oplandet til åen og spurgte om man overvejede ekspropriation samt spurgte til tidsplanen. Thomas Barfoed svarede, at hjemlen til betalingsspørgsmålet er i vandløbsloven. Mht. tidsplan arbejder vi så hurtigt, vi kan under de givne forudsætninger, projektering, lovkrav, politisk behandling mv. Brian Wahl Olsen, Alm. Brand, oplyste, at det koster 1-1,5 mio. kr. pr. ejendom at renovere, at alternativet er ekspropriation. Alm. Brand har nu erstattet visse huse to gange, og det er ikke sikkert de vil gøre det igen. Alm. Brand har ikke udtalt, at vi vil være med til at finansiere løsninger. Niels Hald, Danmarks Naturfredningsforening, glædede sig over, at beregninger viste, at genslyngningen ikke havde haft større betyd- Side 9 af 10

10 ning for vandstanden. Han oplyste, at foreningen støttede dobbeltprofil, men ikke en større udgravning af åen. Jens Sørensen, Rønnevej, spurgte om, hvor mange grundejere, der evt. var involveret i en digeløsning, - er det kun bredejerne eller skal andre med? Chr. Ibsen svarede, at de omfattede ejendomme var dem, der havde en nytteværdi i forbindelse med projektet. Henrik Thorsdal roste initiativer og de gode viljer og forsikringsselskabernes indsats, men påpegede risikoen i, at de andre kommuner ikke var med i løsningen. Borgmesteren forsikrede, at der vil blive tæt samarbejde med nabokommunerne om løsninger. John Andersen ønskede flere grundejerforeninger med følgegruppen omkring Usserød å. Thomas Barfoed oplyste, at følgegruppen var nedlagt og henviste til Miljø- og Teknikudvalget. Jakob Evart er glad for den politiske bevågenhed og at Byrådet erkender problemet. Spurgte om DN ikke vil være med til andet end dobbeltprofil. Thomas Barfoed svarer, at det er vigtigt DN er medspiller og kan gå ind for projekterne, når de foreligger. Der blev spurgt til, hvordan borgerne kan følge med i processen. Borgmesteren svarede, at grundejerforeningsformændene vil blive inddraget, og der i øvrigt vil blive lagt materiale ud på kommunens hjemmeside. Thomas Barfoed opfordrede til at indsende spørgeskemaer, billeder og øvrige bemærkninger til kommunen. Borgmesteren afsluttede mødet med at takke for fremmødet og fastslog, at Byrådet ønskede en løsning for området. Arbejdet forankres i Miljø- og Teknikudvalget. Kommunen arbejder videre med sagen, så hurtigt vi kan og giver information løbende. Vi vil indkalde til et nyt borgermøde senere, evt. i forbindelse med, at strategiplanen foreligger d. 1. marts Side 10 af 10