VandkvalitetsCamp 2013

Transkript

1 VandkvalitetsCamp 2013 Deltagere: Kim Falkenberg (IBF), Esben Mølgård (IBF), Henrik Kielland (Enregis), Arne Bonnerup (Bonnerup Consult), Thomas Gammelgård (Bonnerup Consult), Tommy Sørensen (Nyrup Plast), Annette Kolte Olsen (Nordvand), Freja Nielsen (Nordvand), Bo Brøndum (Nordvand), Christian Ammitsøe (Vandcenter Syd) Jeanett Stagsted (HOFOR), Morten Ejsing (Københavns Kommune), Yngve Juul de Voss (Københavns Kommune), Jette Skov (Københavns Kommune), Eva Hemmersam (Københavns Kommune), Kit Dyhr Laursen (Århus Kommune) Aino Takanabe (Århus Kommune), Lone Kofoed (Gladsaxe Kommune), Claus Frydenlund (Gladsaxe Kommune), Trine Scheving (Allerød Kommune), Birgit Skånvad (Allerød Kommune), Marina Bergen Jensen (KU), Peter E. Holm (KU), Rikke Monberg (KU), Lasse Baaner (KU), Bodil Mose (DHI), Kristina Buus Kjær (DHI), Ulrik Hindsberger (TI), Kristoffer Ulbak(TI), Ida Marie Knudsen (TI), Peter Steen Mikkelsen (DTU), Anitha Sharma (DTU), Kathrine Nielsen (DTU), René Juhler (GEUS) Referent: Karin Cederkvist (KU) Den 2. december Introduktion: Formålet med denne VandCamp var at følge op på arbejdet i de arbejdsgrupper der blev dannet sidste år. Peter Holm gav en kort status for projektet og efterfølgende præsenterede Marina Bergen Jensen programmet. Der var få ændringer i programmet da Simon Toft og Jakob Magid måtte melde afbud pga. sygdom. Herefter var der en kort præsentation af deltagere. Hvor forurenet er dansk regnafstrømning? (aktivitet A, B, C og D) René Juhler gav en status på database over danske målinger af regnafstrømning. Jupiter-databasen bruges som eksempel på geografisk søgbare data og entydig stof-betegnelse. René gav eksempler på hvordan data kan vises grafisk. Der er p.t. kun to datasæt i databasen. Flere af partnerne havde bud på hvor der kan skaffes flere. - Måske fra rådgivende Ingeniørfirmaer - Martin Hansen P-borings-projektet - Eva Erikssons database (denne rummer dog primært internationale data) - Thomas Larsen: Orbicon ligger inde med data - Liselotte Clausen: Krüger ligger inde med data - Vejdirektoratet /AAU - Bredballe/Vejle S /AAU Disse muligheder føjes til listen fra sidste år, og forsøges indhentet. Morten Ejsing præsenterede overvejelser fra myndighedens side i forhold til udledning og nedsivning af regnafstrømning, med mest fokus på nedsivning. Kommunen er fortsat usikker på hvor godt de enkelte renseenheder virker så nedsivningen på Møllebakken, skal også bruges til at opnå mere viden omkring brug regnbede. Flere kommuner så gerne at der udvikles en BAT som vi er sikre på virker. Jeanet Stagsted påpegede at Kommunen skal skelne mellem krav af hensyn til tilladelsen og krav af hensyn til ønsket om mere viden (forsøg). Anitha Sharma og Karin Cederkvist gav status på Sampling af regnvand hvor tæt er vi på en manual?. Anitha præsenterede typiske overvejelser omkring monitering af regnvand. Herefter gav både Karin og Anitha eksempler på moniteringsstudier. Det stod klart at både Kommuner og Forsyningsselskaber mangler denne manual. Det blev påpeget at der skal laves ens basis og udvidede programmer for alle hellere måle på en parameter for meget, bare så længe vi kan få de samme programmer. Det kunne være fint hvis man kunne få Naturstyrelsen ind over og stå bag en manual.

2 Peter S. Mikkelsen, Peter E. Holm & Marina Bergen Jensen gav et oplæg til en walk and talk omkring hvad der præger regnvandsdebatten. Peter S. fortalte om processen med at bruge regnvand i Australien. Processen blev sammenlignet med den danske proces. Den væsentligste forskel er at regnvand som ressource i Australien blev initieret pga. vandmangel, i Danmark pga. klimasikring. Forløbene minder dog meget om hinanden. I Australien er de nået længere i deres udvikling end vi er. Her blev også startet en diskussion om hvad LAR skal kaldes på engelsk. Peter H. og Marina gav herefter inputs omkring salt. Ikke så store problemer for vejsalt og planter, men nærmere for grundvandet? Vil et saltforurenet magasin kurere sig selv vha. diffusion? Har vi set toppen af isbjerget af al den salt der er på vej ned? Nødvendigt med hydrogeologisk model for aktuelt område for at kunne vurdere risiko for at LAR-anlæg forårsager grundvandsforurening med salt. Ved en konference til sommer vil det være godt at have nogle salt-modellører med som kan fortælle os noget om salttruslen. Der er bl.a. lavet en saltrapport i Furesø kommune, kontakten er Rikke Frøding Skipper. Som indledning til walk and talk blev der, med fokus på salt, stillet spørgsmålet: Hvis du er myndigheden, hvad vil du så lægge op til politikerne at beslutte og på hvilket grundlag? Disse besvarelser kom tilbage 1. gruppe: Lede til spildevand om vinteren pga. risici for grundvand og recipient. 2. gruppe: Permeable befæstelser: - Samme fugemateriale som grusningsmateriale PB-vej i Billund mindre salt (pga. mindre salt) Enregis: Sommer-switch 3. gruppe: Tænk på helheden, salt er kun en del af udfordringen. Gv-kvalitet Overfyldte kloakker Overbelastede renseanlæg Skybrud Alle problemstillinger må behandles ens. Hvor meget er der brug for saltning? Hvad betyder saltning for 1) trafiksikkerhed 2) biler/planters levetid 3) vand og grundvandsmiljø se på helheden igen og lav evt. en DK analyse 4. gruppe: Ændre serviceniveauet på glatførebekæmpelse til INGEN saltning på klasse 3 & 4 veje Øvrige veje som minimum vådsaltning (mindre saltmængde tilføres ift. Tørsaltning) Gerne CMA eller anden alternativ saltning = salt der nedbrydes hurtigt Hvilke krav skal der stilles af hensyn til recipienten? (Aktivitet G, H og I) Bodil Mose præsenterede hvad gruppen har nået siden sidste VandCamp, det er ikke så lidt, dette blev efterfølgende uddybet. Lasse Baaner præsenterede det notat han har lavet om lovgivningen for udlednings- og nedsivningstilladelser. Det er meget kompliceret stof. Lasse gav en kort præsentation den lange version findes i rapporten. Rapporten lægges på Vand i Byers hjemmeside. Lasse blev efterfølgende foreslået også at kigge i jordforurenings-reglerne samt miljøansvars-direktivet og evt. indføje dem i rapporten.

3 Bodil gav et resumé af alle de udledningstilladelser gruppen har gennemgået. Claus Frydenlund gennemgik Simon Tofts præsentation omkring nedsivningstilladelser og havde også egne kommentarer og slides. Dette udløste meget diskussion, bl.a. at det er vigtigt at arbejde henimod nogle robuste tilladelser der bygger på noget med drift og renseenheder. I forhold til at kontrollere om tilladelserne bliver overholdt vil det nok være mest effektivt med information om systemerne. Salt kom på banen igen. Hvad hvis forsyningen giver tilskud til at folk bygger faskiner og kommunen så senere tilbagekalder tilladelsen? Herefter kom Lasse med tjekliste og forslag til en 1-sides skabelon for tilladelserne så de kan blive mere ensrettede. Bodil vil forsøge at udvide med eksempler på tekniske vilkår (på bagsiden). Christian Ammitsøe fortalte om dilemmaer fra praksis med udgangspunkt i konkrete sager. Bl.a. Ellesumpen (et samspilsramt projekt) som ikke gik helt efter planen, men som man dog også kan lære meget af. Dette åbnede for diskussionen om man bare skal have lov til at forurene op til en vis grænse? Rikke Juul Monberg gav en opsummering af hvad hun har kunnet finde indtil videre omkring Regnbetingede udledningers effekt på recipienter hvad ved vi, og hvilke undersøgelser bør gennemføres? Svært at sammenligne mellem test fordi de er lavet på forskellige måder. Det er også forskelligt fra organisme til organisme. Mange tilfældige episoder på villaveje som man ikke kan forudse i forhold til motorveje hvor der er en meget mere konstant belastning. Bl.a. sås nogle meget høje P-koncentrationer på Villaveje. Bo Brøndum påpegede at dette måske kunne være pga. fejlkoblinger. Der mangler mange undersøgelser, så Rikke har lavet en to-do-liste for hvad der skal undersøges. Er det bedre for åerne at få noget saltvand i en periode i modsætning til at de slet ikke får noget vand? Bo kommenterede at Nordvand gerne vil betale for analyser MEN de skal være tidsbegrænsede! Dette åbnede igen for diskussionen om det er forsyningens eller kommunens opgave at monitere. Den 3. december Katrine Nielsen præsenterede sit arbejde omkring regnafstrømningens indhold af partikler med oplægget: Hvor små er partiklerne? Hvor småt er problemet? Det er naturlige partikler der findes i atmosfæren og på overflader som Katrine har undersøgt. Hovedparten af partiklerne er under 10 µm og transporterer hovedparten af forureningsstofferne Ulrik Hindsberger præsenterede den testmetode for partikelfjernelse der er ved at blive udviklet. Det skal til at besluttes hvilken metode der skal teste efter. Så produktet kan få en CE-mærkning. Milisil blev sidste år anbefalet af Floris Bogaart, men Milisil har en meget skæv fordeling. Så slibekorn er også blevet testet, selvom de er tungere end vejvandspartikler. Størrelsen har mere at skulle sige end vægten, derfor kan det godt forsvares at bruge slibekorn. I andre lande bruger de Milisil. Man kan evt. bruge det Milisil produkt der hedder V12 (middelværdi på ca. 10 µm). Det blev diskuteret at det er vigtigt at arbejde for en europæisk standard på området da det så vil være nemmere for producenterne at sælge deres produkter i udlandet. Hvor godt renser de forskellige teknologier? (Aktivitet E og F) Ulrik gav en kort opsummering af arbejdet i Faktabladsgruppen, hvorefter faktablade blev præsenteret af de som havde udfyldt dem: Enregis, Hydrosystems, Filterjord, DPF, IBF

4 Herefter kom Jeanett Stagsted med respons på faktabladene fra en forsynings vinkel, og påpegede ønsker og mangler. Det vigtigste for forsyningerne at vide er om udlederkravene kan overholdes derfor er forureningskomponenter og renseeffektivitet et meget vigtigt felt at udfylde gerne i tabel form med absolutte koncentrationer. Til sidst i denne session stillede Ulrik spørgsmålet hvordan kommer vi videre med faktabladene? Under alle præsentationer var der mange værdifulde diskussioner som er kort refereret nedenfor: - I faktabladene er det vigtigt at skrive ulemper ved metoden! Fx udvaskning lige efter konstruktion. Samt under hvilke forhold virker de bedst? - Arbejdsmiljøforhold under vedligehold og drift! - Det er vigtigt at skrive hvor meget plads de enkelte teknologier optager. - Deres CO2-print - Alle var enige om at det er bedre at faktabladet fylder 4 sider i stedet for 2 og at man så får lidt flere oplysninger med. Fx et skema med de vigtigste informationer. - Hvad gør producenterne når de har nye oplysninger til dataarkene? - Hvordan sikrer vi god disciplin i databladene? Kan der være et filter? En redaktionskomité? Det er vigtigt at de ikke bliver vandet ud. - Hvordan får vi budskabet ud? - Der er brug for en national forankring: Spildevandskomiteen? ETV? DANVA? Nationalt center for test af vandteknologi? - Planen i 2014 er at resultaterne fra VIB skal ud. Budskabet må gerne spredes til flere producenter som endnu ikke er med Vand i Byer. - Kan det laves elektronisk? Sådan så man ved at man får det hele med. - Morten Ejsing foreslog at der kan vedlægges et tomt faktablad i forbindelse med udbud. Så ved leverandøren hvilke oplysninger der ønskes. Opsummering af VandCampen: Marina opsummerede de forskellige sessioner og ridsede op hvilke produkter der gerne skulle komme ud af ViB IP 10 Regn med Kvaliteten. Produkter: Regnafstrømningens profil: - Database, hvor den havner, er usikkert o Artikel peer reviewed o Artikel dansk pop. Videnskabelig - Prøvetagningsmanual (en slags pixibog, nem at gå til) - Anbefalinger ud fra databasen o Artikel dansk pop. Videnskabelig - Økotoksiske effekter på recipienter den tager Rikke forhåbentlig op -> ph.d-arbejde Tilladelser: - Lasse Baaners Notat (kan vi få NST ind over?) - Skabelon kunne ligge på LAR i Danmark eller komme ud via DANVA - Oversigt over tilladelser kunne ligge på spildevandsinfo.dk (sørg for at ligge tilladelserne kun et sted og så linke til dem andre steder).

5 Teknologier: - Faktablad - Notat om hvad livet for faktabladet kan være bagefter - Intern koordination mellem database og faktablade og i tilladelsen. Evaluering af VandCamp 2013: Ved denne VandCamp har vi igen fået et overblik over problematikker og nogle bud på løsninger det er dog vigtigt at huske på at det er en iterativ proces. Mange af spørgsmålene kan forhåbentlig besvares via databasen. Producenterne mangler nogle data fra databasen for at kunne målrette både produkter og faktablade mod gode løsninger. Med en ensartet prøvetagning og aftale om ensartede analyser vil der efterhånden komme flere data til databasen. Der vil være behov for målinger og analyser nogle år endnu. Der er to dele i IP10. noget her og nu og noget mere langsigtet. Produkterne og de diskussioner der kommer ud af IP10 skal gøre sagsbehandlingen kortere for kommunerne og forsyningsselskaberne. Når der ikke er regler oppefra så bliver det individuelle vurderinger fra hver kommune. Vi har brug for en samfundsmæssig vurdering af hvor skal vi sætte snorhøjden og de diskussioner vi har haft i dette forum hører til i Vandplanarbejdet. Kunne dette forum bruges til at påvirke lovgivningen på længere sigt? Så den passer mere på den virkelighed vi har i dag. En LAR-bekendtgørelse? Et forslag til Lasses version 2 af notatet er at skrive hvilke grænseværdier er styrket af nogle enkelte direktiver. Konference om kvalitet af vejvand: Vi påtænker at en holde konference omkring regnvandskvalitet den 28. august 2014, emner der kunne være interessante at have med er - Demo af teknologier + faktablade - Overordnet tema af vandplaner og sammenhæng med udlednings og nedsivningstilladelser - State of the art Database - Saltproblematikken Vi vil rigtig gerne have NST med på konferencen, evt. kan vi bruge Lasses kontakt.