Fri for Mobberi. Hvorfor det? Baggrunds- og faghæfte

Transkript

1 Fri for Mobberi Hvorfor det? Baggrunds- og faghæfte

2 INDHOLDSFORTEGNELSE KAP. 1: PRÆSENTATION AF FRI FOR MOBBERI...S. 3 KAP. 2: MOBNINGENS ABC...S. 6 KAP. 3: HVORFOR FRI FOR MOBBERI I SKOLEN? LEDELSE, ORGANISERING OG MOTIVATION...S. 16 KAP. 4: FRI FOR MOBBERI IND I SKOLENS HVERDAG MANUAL TIL IMPLEMENTERING...S. 20 KAP. 5: FIT FOR FIGHT LÆRERE OG PÆDAGOGERS ROLLE I FRI FOR MOBBERI.. S. 27 KAP. 6: DE PÆDAGOGISKE REDSKABER TIL FAGVOKSNE...S. 39 KAP. 7: DREAMTEAM: FORÆLDRENE HVORDAN FÅR VI DEM MED?...S. 45 KAP. 8: LITTERATURLISTE...S. 52 Titel: Fri for Mobberi Hvorfor det? Baggrunds- og faghæfte ISBN: Udgiver: Mary Fonden og Red Barnet. Fri for Mobberi Hvorfor det? er skrevet af Dorthe Rasmussen, AMOK konsulent for Red Barnet Projektgruppen bag Fri for Mobberi: Dorthe Rasmussen, AMOK konsulent, Lars Stilling Netteberg, Red Barnet og Signe-Marie Paludan Andersen, Red Barnet. Konsulent: Helle Rabøl Hansen, DPU Tegninger/Layout: Grey Tryk: Partnerprint 1. udgave August 2008 Fri for Mobberi Hvorfor det? indgår i Fri for Mobberi-kufferten til børnehaveklassen 2. klasse. Kufferten indeholder en række konkrete pædagogiske redskaber til brug i undervisningen, i samtalen med børnene og i børnenes leg. Målet er at skabe inkluderende børnefællesskaber og bedre skolemiljøer. Hæftet kan også downloades på

3 KAPITEL 1 PRÆSENTATION AF FRI FOR MOBBERI RED BARNETS INDSKOLINGSPROGRAM Red Barnet og Mary Fonden præsenterer her den nye Fri for Mobberi kuffert til indskolingen fra børnehaveklassen til 2. klasse. Skolekufferten er en forlængelse af Fri for Mobberi kufferten til børnehaver, som blev introduceret i Begge Fri for Mobberi kufferter er udviklet til at sætte tidligt ind mod mobning og forebygge allerede i børnehaven og indskoling for at skabe mere positive og venskabelige skoleelevmiljøer. MÅL Målet er at skabe vedvarende, inkluderende kultur børnene imellem, som skal forebygge mobning. Projektets ambition er at skabe gode børnefællesskaber i indskolingen med tolerance og respekt for hinanden. Hvor børn viser omsorg for hinanden og reagerer på mobning med mod og forsvarer den kammerat, der har svært ved at forsvare sig selv. Fri for Mobberi er et program, hvis 4 bærende værdier kan brede sig som ringe i vandet i skolens omgangskultur og er oplagt at indarbejde i skolens mobbepolitik eller handleplan mod mobning. Tidsperspektivet i Fri for Mobberi er således ikke afgrænset til en kort projektperiode, men er tænkt betydeligt bredere som et forløb, der strømmer gennem hele indskolingen. Red Barnets anti-mobbeprogram bygger på: Mobning blandt børn er de voksnes ansvar Forebyggelsesstrategier Ny målgruppe i anti-mobbearbejdet er tilskuerne til mobning Udvikling af børnefællesskaber med tolerance, respekt, omsorg og mod 4 GRUNDVÆRDIER Anti-mobbeprogrammet hviler på 4 grundlæggende menneskelige værdier. Lærere og pædagoger sætter selv ord på, hvad værdierne betyder for det daglige liv mellem børnene, mellem de voksne og mellem voksne og børn. Som udgangspunkt defineres grundværdierne i projektet således: Tolerance at se og acceptere forskelligheder i børnegruppen, og behandle hinanden som lige værdige. Se forskelligheder som en styrke for både det enkelte barn og gruppen. Respekt Omsorg Mod at acceptere og tage hensyn til alle børn i gruppen. At være en god kammerat overfor alle. At rumme forskelligheder og agte andres forskellighed og væremåde. at udvise interesse, medfølelse, bekymring og hjælpsomhed overfor alle børn både de små og overfor jævnaldrende. at sige fra og markere egne grænser og sige til når man ser børn, der overskrider andres grænse. At være en modig og god kammerat, der reagerer på uretfærdighed. BAMSEVEN Med inspiration fra The Alannah and Madeline Foundation i Australien bruges en særlig bamsefigur ( Buddybear - Bamseven) som maskot for Fri for Mobberi. Bamsen er en evergreen gennem generationer og i mange forskellige kulturer verden over. Bamsen udstråler tryghed, blidhed og venskab og figuren skal minde børnehave og indskolingsbørn om at passe godt på hinanden at være en god kammerat. DE SOCIALE PRAKSISER Anti-mobbeprogrammet implementeres ved at opbygge en række gode sociale praksiser, hvis formål er at styrke fællesskabsfølelsen blandt børnene. Det er projektets fornemme ambition, at disse gode praksiser bliver til kulturbåren praksis. 3

4 4 Projektet er pionérarbejde og De sociale praksiser er bevidst formuleret, så der konsekvent er plads til, at skolens eget råstof i form af børn, pædagoger, lærere og forældre kan se sig selv i projektet og sætte deres personlige aftryk. MÅLGRUPPER Anti-mobbeprogrammet indeholder tre målgrupper: De børneprofessionelle, som inspireres og guides til at opbygge rammer for sociale tolerance-praksiser. Lærere og pædagoger fungerer som rollemodeller og inspiratorer. Forældre, der opfordres til at støtte op om aktiviteterne og ansvarliggøres ved hjælp af konkrete forslag. Børn. Programmets indsats og mål retter sig mod at aktivere hele børnegruppen, også de passive tilskuere, der udgør en vigtig del af udstødelsesmønstrene. KUFFERT Kufferten indeholder en række konkrete redskaber. Ud over de konkrete redskaber, er der De Sociale praksiser som er aktiviteter, hvis formål er at være byggesten til et godt børnefællesskab. I kufferten findes også sociale praksiser rettet mod voksne, som er redskaber til refleksion over at være rollemodel. Kufferten indeholder bla.: Fri for Mobberi Hvorfor det? Baggrunds- og faghæfte Fri for Mobberi Sådan gør vi! Sociale praksiser og aktivitetshæfte Massagehæfte vejledning til Den man rører ved Mobber man ikke Bedre Venner aktivitetshæfte Samtaletavler illustrationer med spørgsmål Dilemmakort til forældre og fagfolk 5 Forældretips til forældre Se uddybning af redskaber i sociale praksiser og aktivitetshæfte kap. 1. INSTRUKTØRKURSUS Ude i børneland lyder en del meldinger fra fagfolk om forskellige behov og dilemmaer, som de møder i deres hverdag. Derfor tilbyder Red Barnet et instruktørkursus til nøglepersoner i indskolingen. Formålet med instruktøruddannelsen er bl.a. at præsentere projektet og kufferten som et pædagogisk redskab og formidle viden om mobning samt præsentere værktøjer til at styrke samarbejdet mellem projektets 3 målgrupper lærere/pædagoger, personale, forældre og børn. FORSKNING I hæftet refereres løbende til den følgeforskning, som følger Fri for Mobberi pilotprojekt i børnehaver og indskoling. Forskningsgruppen består af en gruppe af forskere ledet af Jan Kampmann, Center i Barndoms- og Ungdomsforskning, Roskilde Universitetscenter. LÆSEVEJLEDNING Hæftet her kan læses fra start til slut i kronologisk rækkefølge, hvilket kan anbefales i opstartfasen. Kapitlerne kan også læses uafhængigt af hinanden. Flere fagvoksne bruger desuden kapitlerne til faglige drøftelser på teammøde og afdelingsmøder om Fri for Mobberi for at sikre, at alle får læst materialet og har fælles viden og udvikler et fælles sprog. I kap. 2 Mobningens ABC starter vi med at formidle grundviden om mobning og bl. a. definere forskelle mellem mobning, konflikter og drilleri. I kap. 3. drøfter vi Hvorfor Fri for Mobberi i skolen og ser på, hvordan man få engageret de 3 målgrupper: fagfolk, forældre og børn.

5 I kap. 4. Fri for Mobberi i skolens hverdag giver vi bud på, hvordan programmet på baggrund af erfaringer konkret kan implementeres i skolen på en effektiv og hensigtsmæssig måde. I kap. 5 Fit for Fight Læreres og pædagogers rolle i Fri for Mobberi kan man læse om forventninger til fagvoksne, refleksion om at være en rollemodel, samarbejde mellem lærere og pædagoger, relationer og læring, klasserumsledelse og arbejde med tokulturelle familier. I kap. 6. drøfter vi De pædagogiske redskaber til voksne Samtaletavler og Bamseven, som er ikon for projektet hvordan kan vi bruge dem som pædagogiske redskaber i hverdagen. I kap. 7. Dreamteam: Forældrene hvordan får vi dem med? handler om det gode forældresamarbejde og De 5 vigtige forældretips til at støtte op om klassens fællesskab. 5

6 KAPITEL 2 6 FÆLLESSKABER OM ANDRES BETYDNING Vi har alle sammen brug for at være i et fællesskab. Det lyder umiddelbart banalt og indlysende. Men dét at have nogen, der ser op og siger hej når vi kommer ind af døren, nogen at spille fodbold med eller sidde og snakke med, nogen der ser, når vi er kede af det og trøster os, nogen som synes om os og accepterer os også vores lidt skæve sider er livsnødvendigt. At være i er fællesskab er med til at skabe os og lære os selv og andre at kende. Vi lærer at begå os sammen med andre. For fællesskaber er, som vi ved, ikke kun rosenrøde. Der er kriser, konflikter og meget andet, som i perioder gør dem besværlige og frustrerende. Men uanset om der er konflikter, som forårsager tårer eller højrøstede stemmer, så består fællesskabet for det meste på godt og ondt. I dag har de fleste en mangfoldighed af fællesskaber familiære-, kærlighedsmæssige-, arbejdsmæssige-, sociale-, interessefællesskaber m.m. Alligevel føler vi os af og til ensomme og helt alene. Det kan være, vi sidder i en gruppe på arbejdspladsen eller familien, som vi i princippet burde tilhøre, men hver gang vi er der, føler vi os fremmede og anderledes. Vi kan vælge at fjerne os fra den, ringe til en ven eller veninde for at få luft og blive forstået. Og med ét er smerten eller ubehaget erstattet af en følelse af glæde over at blive forstået og accepteret af et andet menneske. Hvis vi forestiller os, at den følelse af at være fremmed og føle ensomhed ikke bare er der for en kort stund, men er en grundlæggende følelse, som hele tiden er der og bæres med, uanset hvor man er henne. Så ved vi måske en lille smule mere om, hvad det vil sige at blive mobbet udstødt af fællesskabet. ET LIV MED MOBNING ER ET DÅRLIGT BARNELIV Det er i fællesskabet blandt jævnaldrende, at børn socialiseres og udvikler vigtige sociale kompetencer og færdselsregler til at kunne begå sig i voksenlivet. Når et barn nægtes en plads i fællesskabet, får det alvorlig betydning for barnets liv ikke kun i skolen, men i alle barnets arenaer. Mobning er overgreb og krænkelser og det er der ingen, der vokser af med mindre der er nogen, der rækker en kærlig hånd ud og hjælper offeret på benene. Lad os associere en klasse med mobning med et fodboldspil. Barnet, der mobbes, er ikke inde i fællesskabet, hvor bolden spilles, men står isoleret på kanten udenfor banen, og kigger ind. Men bolden spilles ikke ud til ham. Barnets tilstedeværelse bemærkes knapt nok af de andre. Jo, måske er der en gang imellem nogle stykker, der spytter eller sparker bolden i hovedet på barnet eller vender, tydeligt for alle, øjne af barnet. Barnet ser det, men står der stadig, og holder øje med, om nogen inviterer ind. Men det ser ikke sådan ud. Barnet holder øje i lang tid. På et tidspunkt bliver det uudholdeligt, og pludselig løber barnet selv ind på banen i afmagt og forsøger at tage bolden. I stedet kommer barnet til at sparke én af de andre over benet, og pludselig kommer den voksne dommer løbende ind med det røde kort. Dommeren har set på spillet, men ikke set barnet på sidelinjen. Måske har dommeren på et tidspunkt spurgt de andre, hvorfor barnet ikke er med. De andre har givet et svar, som dommeren har accepteret. Barnet går duknakket tilbage til pladsen på stregen. Efter noget tid opgiver barnet at ville være med. Han eller hun vender boldspillet ryggen, folder armene overkors og skæver på spillet over skulderen. Pludselig er der et andet barn, der kommer over for at spørge, om han vil være med. NEJ!!! svarer barnet, og slår med nakken med den sidste rest af stolthed Jeg gider ikke spille fodbold! Dommeren, der har set på, ryster på hovedet af barnet, og vender tilbage til kampen. Før i tiden var der et andet barn, der stod der på sidelinjen. Men han krøllede sig sammen og tilbød sig som bold, som de andre kunne skyde til. Fordi, han ville MOBNINGENS ABC

7 jo godt være sammen med de andre og spille. Han går ikke i klassen mere. Forældrene tog ham ud. Et liv med mobning er et dårligt barneliv. I skolen er det jo meningen, at man også skal leve, lege, være sammen og være den man er og samtidig begå sig sammen med andre. FOR AT OVERLEVE I EN KLASSE MED MOBNING KAN MAN GIVE OFFERET SKYLDEN Afsnittet om mobning i dette hæfte er først og fremmest baseret på viden og erfaringer fra skolen. Det skyldes, at mobningen primært sker i skolen, og topper på mellemtrinnet fra klasse. Der er imidlertid også mobning i både indskoling og udskoling. Mobning i udskolingen kan findes i en mere stiltiende og næsten usynlig form, måske fordi den er blevet normaliseret. Mange udskolingselever ser tilbage på mellemtrinnet, som et sted hvor mobningen foldede sig ud men her i 9. klasse er der ikke noget mobning. Det er desværre sjældent tilfældet, hvis mobningen ikke blev håndteret og stoppet, da den skete. Men mobbeofrene kan have resigneret og adopteret øgenavnene og alle de ubehagelig ord og attituder ind i sin overbevisning om sig selv. Samtidig er klassens elever troværdige, når de fortæller, at de oplever mere ro. Udfaldene mod klassens offer eller ofre er ikke længere så åbenlyse som tidligere, og derfor opleves det, at der ikke længere er mobning. Som fagfolk skal vi derfor have en anderledes fintmasket optik på, når vi skal se på vores klasse i denne fase. For at overleve i en klasse, hvor mobning ikke håndteres og stoppes, er eleverne nødt til at finde forskellige forklaringer, som de bruger til at legitimere og finde andre forklaringer på overgrebene og krænkelserne. For at kunne træde ind ad døren til klasseværelset og fungere i klassens sociale og faglige liv, kan eleverne bruge forskellige forklaringsmodeller eller overlevelsesstrategier: Skolekammeraten, der rammes af mobning, er selv ude om det (særlig hvis eleven tilsyneladende virker uinteresseret i klassens liv eller tydeligt reagerer voldsomt på de andre elever) Fortrængning af mobbeofrenes marginaliserede position i klassen den forklares som selvvalgt Ofrenes reaktion på mobningen er blevet stille og indadvendt, fordi ofrene har resigneret. De forklarer mobningen med at jeg er anderledes end de andre og de kan have adopteret en selvbebrejdende selvopfattelse, som er alvorligt bekymrende. Studier af mobning har vist, at en børnegruppe med mobbekultur over tid mister empati for mobbeofferet, hvis der ikke er grebet ind overfor mobningen. Vi hører både børn og voksne erklære, at det er offerets egen skyld, at han eller hun mobbes. OFFERET KAN BENÆGTE MOBNINGEN Mobning kan blive så almindelig, at det hører til i klassens hverdag det er dagens orden den er blevet hverdag. Det forklarer også, hvorfor en klasse kan reagere kraftigt benægtende, når ordet mobning tages i brug herunder også ofrene. Når offeret benægter mobning er der flere ting på spil: At jeg mobbes må for enhver ikke offentliggøres, for det betyder, at det står bøjet i neon, at der er noget i vejen med mig, siden jeg ikke er med i fællesskabet. Barnets konstante forsøg på at kommer ind i klassens fællesskab hvis jeg siger mobning højt, er det slut med mig! Hvis jeg fortæller om mobningen bliver det meget værre. De voksne kan alligevel ikke gøre noget ved det - så hellere tie stille og udholde det. 7

8 8 OFFERREAKTIONER OFFENSIVE ELLER RECESSIVE Nogle børn reagerer på at blive mobbet med at trække sig ind i sig selv og så at sige blive usynlige. Barnet kan sige nej til mange invitationer til socialt samvær som leg, fordi barnet ikke har tillid til, at dem der inviterer, i virkeligheden har lyst til at være sammen. Hvordan tackler vi som fagvoksne denne problemstilling, uden at lægge skylden på barnet? Andre børn kan reagere offensivt på mobningen, og blive vrede på de andre børn, der er inde i gruppen. Fx. kan de finde på at sabotere legen for de andre i bare frustration, kalde børnene grimme ting og virke direkte irriterende. I og for sig en helt forståelig reaktion, men formår vi at se klart som fagvoksne, når børnene kommer og henter os for at få os til at skælde ham ud. I begge situationer er det ikke ualmindeligt at høre gruppens børn fortælle, at børnene selv er ude om, at de ikke er med i fællesskabet. Vi har prøvet, men han vil ikke læg mærke til Vi og han, som afspejler en markant skævhed. Udfordringen for den voksne, som intervenerer, bliver her at holde fokus på, at der skal arbejdes med fællesskabet og ikke kun med individerne. HVAD ER MOBNING? Mobning er blevet et helt almindeligt ord at bruge. Men mener folk altid det samme, når de tager ordet i anvendelse? Vi ser ordet bliver brugt om næsten alle former for negative relationer mellem mennesker, og så mangler vi pludselig et præcist begreb for det særlige ved den udstødelsesform, som mobbeofre gennemgår nemlig det at blive udstødt af sine egne. Vi har i Fri for Mobberi projektet taget udgangspunkt i følgende kendetegn ved mobning: Mobning er et gruppefænomen. Der kan godt foregå udstødelseshandlinger mellem enkeltpersoner, men når det er mobning, foregår disse handlinger i og omkring et gruppefællesskab. Udstødelseshandlingerne får en systematisk karakter. Der er tale om et sæt store og mindre handlinger, der i sin helhed signalerer, du er ikke med her. Mobbeformerne kan være direkte og forfølgende eller være indirekte udelukkende. Mobningen foregår i en social sammenhæng, hvor eleven ikke kan trække sig fra. (Rabøl Hansen, artikel in spe, 2008) Mobbeforsker Helle Rabøl Hansen peger på, at mobning kan forstås som en måde at skabe fællesskab på, når det ikke lykkes at samles om at deltage i undervisning eller andet. Hun arbejder med en tese om, at mobning er en længsel efter fællesskab, også selvom den bygger på krænkelse. Fordelen ved at se mobning som en fællesskabskonstruktion er, at vi ikke propper mobbeårsagen ind i individerne, men må og skal kigge på det sociale klima i klassen og skolen. Den voksne kan i det daglige tvivle på, hvorvidt en situation i børnegruppen er systematisk og udtryk for mobbemønstre. Den voksne ser måske blot en enkelt hændelse og tvivler på, om det er mobning eller ej. Det stiller den voksne i et af mobningens mange dilemmaer enten at komme til at bagatellisere og ignorere en alvorlig hændelse eller overreagere og dramatisere det, som måske er en almindelig konflikt. FALDGRUBER FOR FAGVOKSNE Selvom mange voksne mener, at mobning er et gruppefænomen, behandler vi oftest mobning som et individproblem, fordi nogle af aktørerne er synlige og larmende. Fri for Mobberi arbejder konsekvent for at fastholde fokus på hele børnegruppen. Det gør vi ved at pege på, at mobning ikke kan håndteres i en individoptik. Både fagvoksne og forældre forfalder ofte til at

9 se mobning som et spørgsmål om særegne individuelle karakteregenskaber eller socialt handicap. I det lys høres forklaringer som: Hun lugtede forfærdelig af tis, Han er også meget følsom, Hvis du så hans far, ville du forstå hvorfor, Han er en læsehest, Hun er den type, ingen kan holde af, Hun er hele tiden sur (elev), Han er selv ude om det, Han lider af selvudstødelse Her ringer alarmklokkerne, så er vi på det gale spor. International forskning peger i stedet på nye veje som styrkende praktikker (empowerment of relationships) med fokus på at reparere og styrke relationer og individer. Det ser ud til at skabe positive resultater og opfylder den proces - følelsesmæssige og eksistentielle behov hos børn generelt. De styrkende praktikker skal hænge sammen med skolens værdier og kultur (lokal forankring). (McGraf, 2006) Samme forskere ser kritisk på straf/sanktion, og peger på, at en straffende tilgang til mobbeadfærd ikke nødvendigvis reducerer gentagelser og hævn og dermed ikke mobning. DRILLERI FOR SJOV OG DRILLERI FOR ALVOR Nogle gange skal man skelne mellem: er det mobning eller er det er det ok at sige nej til.. Det kan være lidt svært at sige. Og ja, den ene person som måske lige har fået nej i to forskellige grupper kan godt føle, at der er slet ingen, der vil lege med mig. Han føler det måske som mobning, hvor de andre ikke har gjort det bevidst. (...) Det kan godt være lidt svært at se, hvornår er det mobning, og hvornår er det ikke (pædagog) (Knudsen, Erck; Lindberg & Kampmann, 2008) Når vi bruger begrebet mobning i børnegrupper, er det nødvendigt at tale om, hvordan det kan forstås, især for at få voksne til at se bedre. Når vi taler om mobningsmønstre i børnehaven, kan vi også arbejde med begreber, som de mindre børn forstår. At blive drillet for alvor og blive drillet for sjov er noget børnene kan relatere til. At blive drillet for alvor gør barnet ked af det. At blive drillet for sjov kan gøre barnet glad. På samme måde giver det mening at bruge at drille for alvor og drille for sjov, når fagvoksne og børn skal tale om de negative handlinger i børnegruppen og forskellige måder, hvorpå man får stoppet dem. Samtaletavlerne, som ligger i kufferten, er bl.a. designet ud fra denne forståelse og kan bruges på elevmødet. Efterhånden som børnene bliver stærke i denne forståelse, kan forståelsen for hvad mobning er, foldes ud yderligere i dialog med børnene. De fire værdier kan inddrages i forståelsen og handlemuligheder for børnene. MOBBETAL Hvor mange børn mobbes i de danske skoler, undersøges regelmæssigt af WHO i skolebørnsundersøgelsen HBSC, Health Behaviour Among School Children. Udviklingen i tal ser således ud: Antal mobbede (2-3 gange pr. måned) 25% 11% 8% Permanente mobbeofre 8% 7% 5% (WHO s HBSC skolebørnsundersøgelse blandt årige i 1998, 2002, 2006) Tallene svarer til, at der i dagens skoler er knapt to elever i hver klasse, der mobbes 2-3 gange om måneden. Antallet af børn der mobbes dagligt er ca. 1 barn. Tallenes historie fortæller, at der er sket en markant nedgang siden 1998 i antallet af mobbeofre, der mobbes 2-3 gange om måneden, hvor hvert 4. barn følte sig mobbet. Efter de alarmerende tal blev der iværksat en række tiltag, bl.a.: Børnerådet 9

10 10 udgav Mobbedreng 1999, som fik betydelig omtale i medierne og Loven om Undervisningsmiljø udarbejdedes i 2001, som Dansk Center for Undervisningsmiljø DCUM under undervisningsministeriet skal administrere og der iværksættes en kampagne mod mobning, som udspringer af et samarbejde mellem en række institutioner. Tallet der larmer, er fortsat tallet på det permanente mobbeoffer. Det er stort set uforandret, og det sætter spot på, at de indsatser, der hidtil er gjort, ikke har haft nogen effekt på denne del af offergruppen. De børn står stadig ude i skyggen. FORSKELLIGE MÅDER AT MOBBE PÅ Når vi iagttager skolebørn, finder vi kønsforskelle i måden at mobbe på. Drengenes karakteristiske måde er den fysiske forfølgelse i form af fx. bank og slag, som i sagens natur er meget synlig. Pigernes karakteristiske måde er ikke særlig synlig og fokuserer på udelukkelse og på at ignorere, fryse ude, bagtale, vende øjne, m. m. Selvfølgelig er der omvendt drenge, der bruger pigernes måde og omvendt piger der bruger fysisk vold. Måske ser vi i stigende grad mere kønsblandede udtryk med voldsomme piger og indirekte drengemobning? Nogle voksne bærer fejlagtigt på myten, at pigernes mobning er mere ondsindet end drengenes, fordi drengenes er klaret med en frisk slåskamp, og så er det overstået. Den myte må aflives her. Drengenes mobning er ikke klaret med en rask slåskamp mobning er et mønster, som sker over tid, og konsekvensen af både pige- og drengemobning er ensomme, ulykkelige børn, der begynder at tro, at der er noget i vejen med dem. TILSKUERNE DE PASSIVE MOBBERE Mange skolebørn har en mobbehistorie. Enten har de set på, eller også har de deltaget som direkte aktører i udstødelsesmønstrene. Mobning opstår formentlig i grupper, hvor det sociale klima er kendetegnet af manglende fællesskabsfølelse og hvor negative ladede værdier er normsættet. Undersøgelser peger på, at når der mobbes i skoleklassen, indtager de fleste børn en position som tilskuere. De deltager altså ikke direkte og aktivt i udstødelsesmekanismerne, men passiviteten eller fravær af handling bliver til en del af mobbemønstret. Manglende indgriben fra omgivelsernes side fungerer som accept og legitimering af mobning. Tilskuerne gør dermed mobning muligt og tilskuerpositionerne kaldes derfor også for passiv mobning. (Olweus, 1992) Samtidig, og som kontrast, er den mest effektive hjælp et barn kan få, en håndsrækning fra en skolekammerat. (Børnerådet, 1999) Denne kontrast står centralt for projekt Fri for Mobberi og det indgår derfor som en milepæl i aktiviteterne at udfordre børns og voksnes passivitet overfor andre menneskers mobbesituation. Fokus på the passive bystanders (medløbere) er bl.a. hentet fra forskning og praksis, erfaringer fra det australske skolemiljø, der har opnået positive resultater med at sætte ind med en værdibaseret indsats rettet mod hele elevgruppen. Her er det således tilskuerne, de børn der ser til, mens mobningen foregår, uden at gribe ind, som vi ønsker at sætte spot på. Børnene i gruppen kender til de gentagne negative handlinger og derfor har børnene en uundværlig viden, når vi skal stille skarpt og orientere os i mobbeland. Tilskuerne beskrives af Dan Olweus som de passive mobbere, fordi de ikke griber ind overfor mobningen og dermed legitimerer den. Det bekræftes af, at mange ofre for mobning fortæller, at det er hele klassen, der mobber mig, fordi ingen siger noget til dem, der mobber!

11 JEG VIL IKKE SLADRE! Men hvordan får vi børnene til at komme og fortælle om de negative handlinger? Det sker, at børn siger jeg vil ikke sladre eller jeg vil ikke være stikker, når talen falder på at få fat på en voksen og fortælle om de negative handlinger eller mobning. Når de voksne forklarer børnene gentagne gange, at det ikke er at sladre men at gøre noget godt for et barn, det er synd for at reagere ansvarligt på en dyb uretfærdighed så forandres den passive tilskuerkultur til børn, der aktivt griber ind. Børn, der blander sig og forvandler sig til forsvarere og mobbestoppere, er det en god hjælp til fælles forståelse, at begivenheden tales om i elevgruppen og at de roses tydeligt af indskolingspædagog og -lærer. På den måde bliver det en positiv adfærd, der belønnes og kan animere børnene til at gøre gode gerninger for hinanden omsorgen og mod til at blande sig genereres i fællesskabet. DET FORPLIGTENDE KAMMERATSKAB Når vi beskriver mobning er vi opmærksomme på, at graden af tvang altså dér hvor barnet er nødt til at være har en stærk betydning. I Danmark har vi undervisningspligt, og da undervisningen sker i skolen, er det altså der, barnet nødvendigvis skal være. Graden af tvang vil betinge, hvor udpræget mobning i den pågældende gruppe kan være. Både skolen og børnehaven er steder, hvor børnene sættes sammen i grupper, hvor de skal være i et defineret tidsrum. I skolen er børnene tvunget til at være, og derfor topper mobningen her. I fritidsordningen kan der også være mobning, men her kan børnene i højere grad vælge, hvem de vil være sammen med, og muligheden for at slippe for sine forfølgere er større end i skolen, da aktiviteten som oftest er valgfri. Når de voksne klargør og arbejder for, at der i enhver børnegruppe eksisterer et forpligtende kammeratskab, kan det være med til at dæmme op for mobning. Det betyder ikke, at alle børn skal tvinges ind i venskaber, men derimod at man altid kan være en god kammerat. At få børnene til at tage ejerskab på denne værdi er at lade børnene være med til at finde frem til, hvad en god kammerat er, og opfordre børnene til at italesætte det og handle på det i hverdagen. IKKE ALLE NEGATIVE HANDLINGER ER MOBNING Dermed skal de ikke bagatelliseres, men kræver derimod, at fagvoksne og forældre kommer på banen og blander sig på ansvarlig måde. Det er dog ikke alle negative handlinger, som vækker frustration, vrede og afmagt, der i sig selv er mobning. Konflikt er ikke i sig selv mobning. En almindelig konflikt er kendetegnet ved, at der er et konkret anspændt forhold mellem to personer, eller to grupper, hvor styrker og svagheder som helhed er ligeligt fordelt. Et mobbeoffer kan ikke spille bolden tilbage. I mobning er magtforholdet asymmetrisk det er de stærke overfor den svage. Konfliktsituationer kan udvikle sig til mobning, når de ikke løses, og der sker en gruppering og en alliancering, som retter sig mod systematisk at udelukke eller forfølge den anden part. I en konflikt handler det om sagen og ikke relationen. I mobning ønsker offeret at være accepteret. Dominerende adfærd er ikke i sig selv mobning. Tager vi et kig ind i børnelegen og iagttager de forskellige roller, vil vi ofte bemærke, at et bestemt barn instruerer slagets gang og finder på en masse nye ideer, som alle børn har glæde af. Det er, hvad vi definerer som positiv dominans. Negativ dominans er derimod, når et barn fokuserer på at ekskludere et andet barn fra legen på bekostning af at udvikle legen. Et klassisk eksempel er, når børn leger huler eller klubber, hvor kun særligt udvalgte kender koden, som giver adgang til legen. 11

12 12 Drilleri er ikke i sig selv mobning. At drille synes de fleste børn og voksne er sjovt, men det kommer alligevel an på hvad man driller med. Det er også ok at blive drillet, men igen findes der en grænse, som defineres i situationen. Drilleri bruges også til at socialisere og opdrage hinanden på den sjove måde. Men vi skal være skarpe, når vi skal skelne mellem drilleri for sjov, og drilleri for alvor, som er tegn på mobbemønstre i børnehaven. For ofte lyder ordene fra mobber og medløber: Det var bare for sjov!. Og hvis lille Nikolaj ikke vil risikere yderligere repressalier, kan han finde på at trække på skuldrene og give drengene ret. Og her kan det ske, at den voksne resignerer, fordi mistanken bliver afkræftet. Offeret oplever endnu en krænkelse, når den voksne undlader at reagere på den alvorlige situation også selvom barnet har tilbageholdt sandheden. Det reelle ansvar for mobning hviler altid på de voksnes skuldre fagvoksne som forældre. Hårdt sprog er ikke i sig selv mobning. En del børn bryder sig imidlertid ikke om det hårde sprog. Børnene i inderkredsen med denne sprogkultur, oplever det som kodesprog og erklærer Det er sgu da bare for sjov! overfor den kritiske voksne. Men børnene udenfor kredsen, hører vi ofte sige, at når det hårde sprog rettes mod dem, er det ikke længere for sjov. Nu er det alvor og de hårde ord rammer som en mavepuster. Enkle episoder med ubehagelige oplevelser, som verbale angreb og fysisk aggression er ikke nødvendigvis identisk med mobning, men tages de ikke alvorligt af de voksne, kan det udvikle sig til mobning. ELEVEN KAN HAVE FLERE ROLLER/ POSITIONER I MOBBEMØNSTERET Offer Børn, der mobbes. Mobbere Børn, der tager initiativ til at mobbe, og mobber udvalgte børn. Medløbere eller Mobbeassistenter Børn, der følger efter mobberen og assisterer mobberen med forskellige aktiviteter. Mobberens supportere Børn, der støtter mobber og medløbere ved fx. at grine med eller klappe mobberen og medløberne på skulderen. De passive tilskuere Børn, der er vidne til mobningen, men forholder sig passivt. Forsvarere Børn, der gør deres mod større end deres frygt og blander sig aktivt i mobningen for at få den stoppet. (Frit efter Thelin og Williamson i Helle Rabøl Hansen Grundbog mod mobning, 2005) Hvis fx. jeg er bedste ven med Albert, så vil jeg forsvare ham. Men hvis det er Rikke, så vil jeg bare se på!. Positionen er afhængig af situationen. Derfor kan man ikke se børnenes roller så ensidigt at de fx. udelukkende er mobber eller forsvarer. Det samme barn kan således identificere sig med flere af disse roller i forskellige situationer. Fx. er en tredjedel af de børn, der mobber andre, også at finde i gruppen af ofre. Nogle forklarer det med, at børnene forsøger at mobbe sig ud af offerrollen. Andre beretter, at nogle gange er de passive tilskuere, mens de andre gange griber ind, hvis det sker for én, de synes det er synd for.

13 Fælles for de passive tilskuere og supportere er, at når vi spørger ind til børnenes rolle, oplever de ikke selv, at de er med til at mobbe. Derfor er dialogen med den voksne afgørende for at få børnene til at forstå deres ansvar. INDSATSEN SKAL RETTES MOD GRUPPEN Det er afgørende for en seriøs anti-mobbeindsats at arbejde med gruppen og gruppekulturen. Mange voksne går efter mobberne, medløberne og offeret, og begår dermed en alvorlig fejl. Erfaringer viser, at det er gruppens værdier, der er i skred, og indsatser skal rettes mod at aktivere tilskuerpotentialet, sideløbende med at der arbejdes med gruppens værdier. Dette ses af seriøse resultater i en række lande, herunder Danmark og Australien. ÅRSAG TIL MOBNING Generelt hersker mange myter og en af dem går på, at det er børn, der er anderledes, børn der skiller sig markant ud, der mobbes. Det er ikke altid tilfældet. Børnene peger selv på kedsomhed, magt over andre, hævn, afladning, jalousi, blive populær (få de andre børn til at grine) som nogle af årsagerne til, at mobning sker. MOBNING SKYLDES LAV TOLERANCE I GRUPPEN Men uanset hvor mange navne årsagen til mobning har, vil vi gerne gøre det helt klart, hvordan Fri for Mobberi ser på mobningens årsag. Mobning skyldes lav tolerance i gruppen og kendetegnes ved et meget smalt spor for, hvad der defineres som det rigtige i gruppen, og hvad der defineres som det forkerte. Her kan mobber og medløber imidlertid regulere sporet, så reglerne kun gælder de udvalgte ofre eller det kan omformuleres løbende. Gruppen præges af intolerance og lav rummelighed, og mange børn fortæller, at de holder sig tilbage med at udtrykke sig selv for ikke at blive spottet af mobberne. Man forsøger at ligne dem, der bestemmer og synes det samme som dem, fortalte 11-årige Katrine.I mobbekulturer er der stor risiko for, at én der vælger at bryde ud af mobbemønsteret, vil blive forsøgt straffet på forskellig vis. Når en gruppe ikke har nogen værdier at samles om, kan mobning som sagt være det kit mellem børnene, der holder dem sammen. Omvendt kan vi illustrere en klasse uden mobning som en motorvej med mange spor i forskellige retninger. Uanset barnets identitet, udseende, fremtoning, rolle, evner osv., rummes og respekteres barnet, og der skabes naturligt en plads i fællesskabet. HVORFOR LAV TOLERANCE? Årsagerne til lav tolerance og lav rummelighed er mere komplicerede. I en mere operationel vinkel kan vi inddele dem i følgende: Forældreattituder Personaleattituder Kultur og samfundsværdier/medier Fri for Mobberi arbejder konkret med forældreattituder og personaleattituder med det formål at bevidstgøre om den indflydelse voksne har på børns fællesskaber. Følgeforskningen fra RUC peger imidlertid på, at der fortsat hersker en overbevisning om, at mobning ikke er et fælles ansvar. I undersøgelsen er det over halvdelen af forældrene, som tilsyneladende ikke ser mobning som et fælles ansvar for alle forældre i en klasse. FÅ AKTIVERET DE PASSIVE TILSKUERE Fri for Mobberi arbejder som sagt med det store mobbestopperpotentiale, der er i de passive tilskuere. Håndsrækningen fra en jævnaldrende kammerat ser ud til at være en af de gyldne nøgler, som kan åbne låsen ind til fællesskabet. 13

14 14 Følgeforskningen fra RUC, som har fulgt pilotprojektet i børnehaver og indskoling, peger på, at det er nyt for mange fagfolk og forældre. Der, hvor der ligesom kom en ny vinkel på, som var god, det var det der med at få de børn på banen, som ikke er en del af mobberiet, som ikke er dem der bliver mobbet.. men tilskuerne. At få dem på banen og gå ind og hjælpe med at sige fra. Det, synes jeg, var rigtigt godt. Det tror jeg ikke, jeg har været så opmærksom på. Det har mere været mobbeofret, man har prøvet at støtte i at sige fra. Men det er jo smadder-svært, når man står og er den, der bliver mobbet. Så det, synes jeg, var godt at få tydeliggjort, at der var sådan en stor masse, som... (Pædagog) (Knudsen; Erck; Lindberg & Kampmann, 2008) HVAD HOLDER BØRN TILBAGE FRA AT BLANDE SIG? Jeg er bange for selv at blive mobbet. Jeg vil ikke miste status, og det kan ske, hvis jeg blander mig og de undrer sig over, hvad jeg har gang i med hende. Det skal jeg ikke blande mig i det sir de voksne selv! Jamen, jeg mobber jo ikke, og jeg er heller ikke med til at mobbe. Jeg er der jo bare. Jeg har lyst til at blande mig, men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Disse udsagn er ikke ualmindelige at høre, når fagpersoner vil udfordre børnene til at blande sig i mobningen for at få den stoppet. Derfor er det godt at være forberedt på negative reaktioner fra børnene. Det kan også være forældre, som ikke synes, at deres barn skal blande sig. BØRNS TILLID TIL DE VOKSNE Børns tillid til de voksne, når det gælder om at hjælpe dem i mobbesituationer, er tankevækkende. 1/4 af ofrene taler ikke med nogen om det 1/3 oplever at de ikke kan få fat på en voksen i en mobbesituation 1/4 oplever at ingen voksne griber ind i mobningen (Børnerådets undersøgelse 2004) Desuden afslørede en DCUM undersøgelse, at hvert 6. barn føler sig mobbet af en lærer. (DCUM s internetbaserede undersøgelse sep. 2007) Med den betydelige opmærksomhed, der er på mobning og med konkrete redskaber som fx. Fri for Mobberi kufferten er der gode muligheder for at vi i fremtiden vil se flere børn, der henter voksne i svære situationer og forældre, der bliver bedre til at støtte op om klassens fællesskab. Mathias og Frederik står og diskuterer inde i klassen. Mathias: - Vi skal sgu da bare sige til mobberne, at de ikke må være med, og så sige det rigtig mange gange i meget lang tid. Så kan de selv mærke, hvor ked af det man bliver. Frederik: - Nej, det tror jeg ikke, for så bliver vi jo selv dem, der mobber. 5 GODE RÅD TIL AT VÆRE EN GOD KAMMERAT? Spørgsmålet kan være relevant i mange situationer, både som forebyggende aktivitet, men også i akutte situationer. Her kan børnene selv komme på banen med forslag. Her peges på nogle muligheder: 1. Tro på at du kan gøre en kæmpe forskel ved at fortælle om mobningen. Det er ikke at sladre, men at være en ansvarlig kammerat. Med en håndsrækning fra en jævnaldrende begynder solen at skinne igen for de børn, der mobbes. 2. Fortæl om mobningen til en lærer, du har tillid til.

15 3. Når mobning sker, er det skolens og lærernes ansvar at få det stoppet. 4. Bliv mobbestopper i mobbeland i stedet for passiv tilskuer. Aftal med en kammerat, at man begge to lader være med at grine med, når nogen mobbes og i stedet griber ind og forsvarer mobbeofferet. Prøv at finde ud af, hvad I mere kan gøre for at stoppe mobningen. 5. Vær venlig og inviterende over for pigen eller drengen, der mobbes. Snak med mobbeofferet og invitér med i leg eller aktivitet. Hvis du får et nej så invitér flere gange, så mobbeofferet forstår, at du har lyst til at være sammen. Du kan fx. også sende en sød SMS. 6. Snak med mobberne om, at man synes, at det er dumt at mobbe. Mobberne skal lære, at det ikke er i orden at mobbe. (AMOK opsamlinger af råd fra elever og lærere) 15

16 KAPITEL 3 16 EN HEL-SKOLE TILGANG Anti-mobning har vind i sejlene. Både Red Barnets og Mary Fondens Fri for Mobberi program og regeringens kampagne i 2008 Sammen mod mobning, som rettes mod skolerne, fortæller, at der er en ny bølge af forståelse for konsekvenserne af mobning og at mobning er uacceptabel. At mobning ikke er et individuelt problem men et fælles problem og et samfundsproblem. Det vedrører os alle. Vigtige erkendelser og initiativer sker i denne tid. Skoleledere som bannerførere Skoleledelsen spiller en uvurderlig rolle, når nye initiativer som Fri for Mobberi skal præsenteres og implementeres på skolen. At informere, motivere og engagere er en vigtig del af opgaven. Men lige så vigtigt er det, at skolelederen baner vejen for programmet ved at sætte det på skemaet, skabe de rette betingelser for at det kan lade sig gøre og støtter med rette ressourcer. Kongstanken bag Fri for Mobberi er, at fællesskabskulturen med tolerance, respekt, omsorg og mod vokser sig stærk på samarbejdet mellem de tre målgrupper: fagfolk (lærere og pædagoger), forældre og elever. Derfor er det afgørende for lærergruppen og de respektive personaler som AKT, SSP, PPR og mellemledere at blive informeret og høre om Fri for Mobberi. Dette betyder ikke, at hele skolen deltager i Fri for Mobberi, men snarere at hele skolen er informeret om programmet, samt at det er planlagt og indskrevet i skolens politikker, års og tidsplaner m.m. Undersøgelser (AMOK s arbejde fra ) og forskning (McGrath og Noble, 2006) peger stærkt på, at antimobbeprogrammer opnår den bedste effekt, når de er vedtaget af alle medlemmer af skolens samfund (ledere, lærere, pædagoger, forældre, elever og andre ansatte samt m.fl.). Kontinuitet og løbende information samt høringer af programdeltagerne er vigtigt undervejs. Forskningen, der følger Fri for Mobberi, peger på, at det netop er oplevelsen af at føle sig inddraget, der motiverer nøglepersonerne til at arbejde med programmet. Fri for Mobberi skal på skemaet Programmet skal gerne kunne indgå i pensum og strategisk kunne indpasses i skolens daglige liv. Det skal indeholde klare budskaber, konkrete og målbare anvisninger, troværdighed, bygge på erfaringer, og indeholde forslag til organisering og implementering i skolens struktur samt være i overensstemmelse med skolens værdier. Hvis dette ikke er tilfældet, kan det vække modstand mod nye anti-mobbetiltag. En koordinationsgruppe varetager implementering i indskolingens hverdag Fri for Mobberi anbefaler, at skolen organiserer arbejdet med at etablere en koordinationsgruppe. Koordinationsgruppen varetager den daglige ledelse og varetager arbejdet med Fri for Mobberi i de involverede klasser. Deltagerne i koordinationsgruppen er først og fremmest de mest nærliggende ressourcepersoner, såsom afdelingsleder/pædagogisk leder, indskolingslærere og nøglepersoner fra fritidstilbuddet. Andre relevante fagpersoner er AKT-lærer og skolens eventuelle anti-mobbe-lærere. Skoleleder og en forældrerepræsentant fra skolebestyrelsen deltager 2 gange årligt i gruppens møder og har det overordnede ledelsesansvar. Læs mere om deltagere og arbejdsopgaver i kapitel 4 Fri for Mobberi i skolens hverdag. Nye initiativer på skolen eller institutionen kan både skabe glæde og iver hos skolens fagfolk, men også usikkerhed hos andre. Sidstnævnte kan frygte, at det kommer til at forstyrre deres rutiner og indebære en arbejdsbyrde for dem. Denne HVORFOR FRI FOR MOBBERI I SKOLEN? Ledelse, Organisering og Motivation

17 utryghed kan man imødekomme ved bl.a. at informere på et lærerrådsmøde og inddrage dem afhængigt af, hvilken rolle de skal spille i Fri for Mobberi. Information kan siden hen formidles via lærermøder, pædagogiske rådsmøder, lærerintra, nyhedsbreve m.m. Men information går kun den ene vej. Mindst lige så vigtigt er det at høre om deres forventninger og behov. Inddrag Forældrerepræsentant i skolebestyrelsen En del forældrerepræsentanter fra skolebestyrelser rundt omkring på skolerne er yderst aktive i anti-mobbeprogrammer de deltager både i researchfasen, undervejs i implementeringen og evalueringsfasen. De kan være en værdifuld dynamo, også i arbejdet med at engagere skolens forældre. Der er desuden rigtig god signalværdi i, at forældrerepræsentanten i skolebestyrelsen deltager og formidler fra forældre til forældre. Kommer initiativet fra det politiske liv eller den lokale indskoling Initiativet kan i sagens natur komme alle steder fra. Lige fra pædagogen, der med glimt og gejst inspireres af en kollega eller en artikel i fagbladet, til borgmesteren, der erklærer, at alle skolerne i kommunen skal have Fri for Mobberi kufferten. Og derimellem er der en masse andre varianter af inspirationskilder og beslutningsmodeller. Uanset hvorfra og hvordan beslutningen bliver truffet, får det en vis indflydelse på motivation, engagement, resultater m.m. De tre pilotkommuner har valgt forskellige implementeringsstrategier, og de respektive forvaltninger, pædagogiske konsulenter, institutions- og skoleledere, lærere, pædagoger m.fl. varetager forskelligt ansvar, roller og opgaver. Erfaringerne herfra kan være interessante at medtage i sin implementeringsstrategi. Vi har desuden konstateret, at der både er behov og stor vilje til kommunesamarbejdet med Fri for Mobberi kuffert og program. Det politiske og ledelsesmæssige engagement betyder meget for alle parters engagement i Fri for Mobberi lige fra ledelse til lærere og pædagoger, forældre og pædagogiske konsulenter engageres, når kommunens politikere er fortalere for projektet, erklærede direktør, Torben Pedersen fra Gentofte Kommune. Hvis læseren har behov for yderligere viden om erfaringerne fra implementeringen fra pilotprojektet, kan de læses i delrapporterne 2 og 3 af, Rikke Kamstrup Knudsen;, Jonas Erck;, Stine Lindberg & Kampmann, Center i Barndoms- og Ungdomsforskning, Roskilde Universitetscenter, 2008 se litteraturlisten. De kan downloades fra Hvordan passer Fri for Mobberi ind i indskolingens struktur og formål? Fri for Mobberi er et program med konkrete redskaber, der er tilpasset skolens struktur og måde at arbejde på i hverdagen. Programmet er forsøgt tilrettelagt efter skolens struktur og organisering Fri for Mobberi kan nemt lægges ind i årsplanen Programmet tilgodeser en række læringsmål i indskolingen Der er forskellige faglige niveauer, som retter sig mod de forskellige modningstrin fra børnehaveklassen til 2. klasse Programmet er så tilpas fleksibelt og samtidigt med tydelige budskaber og praksiser, at det nemt kan integreres i skole og fritidshjem Imødekommer behovet for konkrete redskaber til at forebygge mobning Udbygger samarbejdet mellem lærere og pædagoger Er med til at gøre skolen til et godt sted at være og et godt sted at lære Indskolingspersonalet uddannes til Fri 17

18 18 for Mobberi instruktører 1 dags kursus i Red Barnet Der er valgmuligheder, så lærer og pædagog kan tilpasse deres valg af aktiviteter til deres børnegruppe Det er tilrettelagt således, at lærere og pædagoger nemt kan gå til materialet, da der både er Baggrunds- og faghæfte til faglige drøftelser på personale-, team- og afdelingsmøder og et Sociale praksiser og aktivitetshæfte med overskuelige øvelser og korte præcise lærervejledninger De Sociale Praksiser og samtlige aktiviteter er tilrettelagt, så de er lette at gå til for lærere med manualer og konkrete spørgsmål Det er en god investering, da det giver mere tid til faglig læring Fri for Mobberi kan afføde ny viden og inspirere til andre anti-mobbeaktiviteter på hele skolen POSITIVE RESULTATER FRA FRI FOR MOBBERI Som nævnt tidligere følger et forskerhold fra RUC (Roskilde Universitetscenter) Fri for Mobberi. Der er allerede forandringer at spore både i personalegruppen og blandt forældre og børn. Børnene er blevet mere omsorgsfulde Flere af de interviewede personaler fortæller om resultater i form af øget refleksivitet og opmærksomhed på den pædagogiske praksis i relation til forebyggelse af mobning. Børnene er blevet mere omsorgsfulde og inkluderende i deres sociale handlinger. Da personalerne blev interviewet om deres arbejde, havde de i børnehaverne arbejdet med Fri for Mobberi et lille års tid, mens man i skolerne kun havde været praktisk involveret et par måneder. Derfor var det også primært i børnehaverne, at personalerne oplevede forandringer. Samtidigt er det også tydeligt, at oplevelsen af forandring i de enkelte institutioner afspejler, hvor intensivt der er blevet arbejdet med Fri for Mobberi de pågældende steder. Større viden og bevidsthed Større opmærksomhed på den pædagogiske håndtering af børns relationer nævnes af flertallet af de interviewede som en vigtig ting, de har fået med sig fra deltagelsen i Fri for Mobberi. De oplever at have fået en større viden og bevidsthed om, hvad mobning er, og hvordan de aktivt kan arbejde pædagogisk med at forebygge det. Flere oplever desuden, at projektdeltagelsen har medført en skærpet opmærksomhed på børnenes indbyrdes relationer og at de således har fået bedre øje for, om alle børnene trives i børnegruppen. I en af børnehaverne er personalet begyndt at snakke mere med børnene om, hvordan de har det og hvordan de oplever det, deres kammerater siger og gør. Børnene har fået mod til at blande sig Børnene er blevet gode til at trøste, og til selv at tage initiativet til det, hvor det tidligere i højere grad var en voksenopgave. Opmærksomheden og omsorgen for hinanden genfindes også i den måde, nogle børn er begyndt at håndtere uoverensstemmelser og uretfærdigheder, som de ikke selv er direkte involveret i. I to af børnehaverne oplever personalet, at flere børn har fået mod på at blande sig, hvis de synes noget er uretfærdigt. Særligt i en af børnehaverne er de ældste børn blevet bedre til at forsvare hinanden og gribe ind over for uretfærdig eller ubehagelig adfærd. (Knudsen; Lindberg & Kampmann, 2008) Nogle udpluk fra Red Barnets egen registrering af resultater: Det er blevet meget lettere at have nogle af de yngre børn på stuen, fordi de store netop tager ansvar for dem og inkluderer dem i lege. Vi er blevet bedre som voksne at træde et skridt tilbage og ikke overtage situationen, men give børnene

19 plads til selv at træde til og hjælpe Børnene har opdaget den aktive tilskuer Jeg giver aldrig mere børn plaster på det gør børnene selv De leger med andre end dem de plejer Nye legerelationer mellem børnene er skabt Børnene er blevet meget omsorgsfulde og hjælpsomme: De store hjælper de små med hverdagsting De store henter uopfordret voksne, når de små er færdige Børnene hælder uopfordret mælk op til deres kammerater Løsningerne er jo meget de samme; sige stop, hjælpe, hente bamsen, hente en voksen men det er netop det der er godt; nogle få enkle råd, som børnene husker. Massagen er god og den virker! Vi tænker mere over hvad vi gør, og hvorfor vi gøre det STOR OPBAKNING TIL PROJEKT FRI FOR MOBBERI Det følgende afsnit er udpluk fra følgeforskningen fra RUC, hvor forskerholdet har spurgt ind til opbakning til Fri for Mobberi hos Forældre og fagfolk. (Knudsen; Lindberg & Kampmann, 2008) Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er stor opbakning til skolernes deltagelse i projekt Fri for Mobberi hos såvel skolernes personale som forældrene. 100% af de adspurgte svarer således ja til, at de synes, det er en god ide, at skolen deltager i projektet. Forældrene begrunder deres opbakning til projektet med de alvorlige konsekvenser, mobning kan have for de børn, det går ud over: Dels er det forfærdeligt for børn, imens det står på, og det gør det svært at lære, dels kan det præge et menneske hele livet. Nedenfor ses nogle eksempler på forældrenes begrundelser: Mobning er forfærdeligt og ødelæggende for et barns selvværd og liv. Mobning skal stoppes. Det er et stort fremskridt, at vi i DK har fået større fokus på mobning generelt, fordi det er ødelæggende for ofret. Jeg er lettet, glad og stolt af at min skole deltager. Jeg vil få det rigtigt skidt, hvis mit eget barn bliver udsat for mobning, og hun kan være et oplagt emne. Jeg blev selv mobbet som barn. Det er helt essentielt at undgå mobberi, hvis alle skal have de bedste muligheder for at lære i skolen. Uden god trivsel kan man ikke lære optimalt. Det er bedre at forebygge end at helbrede. Nogle angiver, at projektets indgangsvinkel er ny og lærerig for dem. En skriver for eksempel, at det har sat betydningsfulde samtaler i gang i personalegruppen. Nedenfor ses nogle eksempler på personalernes begrundelser: Endelig et projekt, der er fremadrettet og ikke en lappeløsning på et eksisterende problem. Det har vi brug for. Anti-mobbeprojektet har været spændende og vedkommende at arbejde med på børneplan. Det er vigtigt at være opmærksom på problemet mobning. Ny indgangsvinkel, som for mig er interessant og lærerig. 19

20 KAPITEL 4 20 ANBEFALINGER TIL OPSTART I kapitlet her drøfter vi, hvordan skolen kan operere med en koordinationsgruppe, som består af udvalgte nøglepersoner og beslutningstagere på skolen. Kapitlet er bevidst skrevet oversigtsvenligt, så læseren forholdsvis hurtigt kan overskue anbefalinger til at arbejde Fri for Mobberi ind i skolens hverdag. I kraft af skolernes forskellige ledelse, organisering og kultur og størrelse har Fri for Mobberi i sagens natur ingen fastlagt strategi for, hvordan programmet implementeres mest hensigtsmæssigt. Det giver både en frihed til at finde en egen vej med programmet, men stiller samtidig krav til, at skolen reflekterer over, hvordan skolen organiserer projektet optimalt og afsætter de relevante ressourcer. Vi peger imidlertid på, at skolen i valg af egen implementering ser på, hvordan man kan udnytte skolens struktur og organisering, og bygge Fri for Mobberi ind i denne. Ideen bag er at udnytte de ressourcer, som allerede er til stede. I dette kapitel beskrives derfor forskellige strukturer, møderutiner og traditioner på skolen, som fx. overgange mellem børnehave og indskoling. Desuden foreslås, hvordan skolen kan vedligeholde programmet, når det først er implementeret. Fri for Mobberi er et program, hvis værdier som tolerance, respekt, omsorg og mod kan brede sig som ringe i vandet i skolens omgangskultur. Fri for Mobberi er oplagt at indarbejde i skolens mobbepolitik eller handleplan mod mobning. Tidsperspektivet i Fri for Mobberi er således ikke afgrænset til en kort projektperiode men er tænkt betydeligt bredere som et forløb, der strømmer gennem hele indskolingen. og forældre, idet det er her det egentlige ejerskab til målgrupperne viser sig at sætte rod. Hvordan nye lærere introduceres til Fri for Mobberi er også beskrevet i kapitlet her, og er en vigtig del at indtænke i skolens strategi for programmet. For at kunne evaluere sin Fri for Mobberi indsats og vurdere effekten af arbejdet, har vi et forslag til en enkel evaluering, i det afsluttende afsnit i kapitlet. Red Barnet har imidlertid, på baggrund af de hidtidige erfaringer med pilotprojektet i de tre kommuner Århus, Kolding og Gentofte, udarbejdet anbefalinger, som kan guide skolen på sporet fra start. Vi anbefaler således, at skolerne nedsætter en koordinationsgruppe med ansvar for den daglige implementering og praksis. Desuden anbefaler vi, at Skoleleder og en forældrerepræsentant fra skolebestyrelsen har det overordnede ledelsesansvar, og deltager i to koordinationsgruppemøder årligt. Vigtigt er det naturligvis også, at projektet lander i en muld af motivation, at medarbejderne kan se, at der i kufferten er konkrete redskaber, som de kan bruge i deres bestræbelser på at skabe gode børnefællesskaber. FRI FOR MOBBERI S KOORDINATIONSGRUPPE: Forslag til medlemmer: Indskolingsafdelingsleder/Pædagogisk leder, Fri for Mobberi instruktører lærere og pædagoger fra indskolingen, nøglepersoner fra fritidstilbuddet. Eventuelle andre medlemmer: AKT lærer, skolens eventuelle anti-mobbelærere, en medarbejder fra skolens bibliotek / Pædagogiske udviklingscenter PUC. FRI FOR MOBBERI IND I SKOLENS HVERDAG Manual til implementering Vedligeholdelsesstrategier i form af information er et godt redskab hertil, men vi anbefaler varmt at kommunikation medtages i form af at høre sine medarbejdere For at opnå en så kontinuerlig og tilfredsstillende indsats som muligt, anbefales det, at Fri for Mobberi s Koordinationsgruppen varetager flg. opgaver: