Finansiel rådgivning og kundeinformation. Fokus på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansiel rådgivning og kundeinformation. Fokus på"

Transkript

1 Særtryk Er opsparing simplere end din investeringsrådgiver tror eller mere indviklet end lærebogen tilsiger? Af Michael Møller, Carsten Sørensen og Jens Perch Nielsen Optryk af artikel fra Finans/Invest December Nr Finans/invest April 2007 Fokus på Finansiel rådgivning og kundeinformation

2 Er opsparing simplere end din investeringsrådgiver tror eller mere indviklet end lærebogen tilsiger? 2 Forfattere Michael Møller Handelshøjskolen i København Michael Møller er ansat ved Institut for Finansiering på Handelshøjskolen i København. Carsten Sørensen Handelshøjskolen i København Carsten Sørensen er professor og institutleder på Institut for Finansiering på Handelshøjskolen i København. Direktør, cand.act., ph.d. og dr.scient. Jens Perch Nielsen Festina Lente ApS Jens Perch Nielsen er adjungeret professor i forsikringsmatematik på Københavns Universitet og direktør i Festina Lente, der arbejder med vidensudvikling inden for forsikrng og pension. Festina Lente er involveret i en række konkrete vidensprojekter, men rådgiver også om, hvorledes forskning og vidensudvikling kan organiseres i etablerede virksomheder. Investeringsrådgivning er et stort marked i vækst. Den ganske almindelige danske investor eller pensionsopsparer bliver ofte stillet over for en lang række valg i forbindelse med valg af opsparing. Der tilbydes hundredvis af meget specialiserede produkter med et væld af indbyggede forsikringsordninger. Det står overfor den simple lærebogsmodel, hvis konklusion er, at der findes én og kun én risikofond, som den almindelige investor bør investere i. Almindelig porteføljeteori giver nemlig den konklusion, at det ikke kan være sådan at et risikabelt aktiv er særlig godt for én investor, men dårligt for en anden. Dette betyder, at når det gælder risikable aktiver, så er opgaven lettere for investeringsrådgiveren end han måske tror, idet han blot skal finde ud af hvor meget risikoappetit hans kunde har, så denne kunde kan få den optimale andel af formuen investeret i den optimale risikofond. I artiklen analyseres forskelle mellem de investeringsråd, der følger af basal finansieringsteori, og de investeringsråd, som rådgiverne giver i paksis. I teoriens CAP-model er denne risikofond lig markedsporteføljen. I artiklen argumenteres for, at sandheden, for så vidt angår aktieinvesteringer, nok ligger nærmest lærebogsmodellen. Det er ikke en god ide for investor at investere i de tusindvis af mærkværdige produkter, der udbydes. For så vidt angår obligationer, herunder strukturerede produkter, er svaret nok mere uklart. Det skyldes bl.a. nedenstående forhold: CAP-modellen er en én-periodemodel, hvor ét-årige obligationer er det risikofri aktiv, og lange obligationer et risikobehæftet aktiv. Men verden strækker sig over flere perioder, og investorer med forskellig tidshorisont har forskellig opfattelse af, hvad der er det risikofri aktiv. CAP-modellen er en én-valutamodel. Men i en verden med flere valutaer, kan det diskuteres, hvilken valuta eller kurv af valutaer der skal være numeraire. De nye såkaldte liv-cyklus produkter er et udtryk for, at en del af markedet i hvert fald på aktieområdet begynder at hælde til lærebogsmodellen. De har alle kun én risikabel fond, men en række forskellige metoder for hvor Figur 1 Afkast, risiko og kapitalmarkedslinien Forventet afkast Risikofrit bankindskud Tangentportefølje meget risiko den enkelte kunde så bør have over tid. Det første produkt af denne type var Tidspension, se Jørgensen and Nielsen (2002) og Jaobsen (2003), lidt senere kom produkter som Markedspension, Danica Balance og Vækstpension. I det omfang, tendensen går i retning af anvendelse af den traditionelle lærebogsmodel, vil fremtidens konkurrence blandt investeringsrådgivere og deres bagland især gå på, hvor gode de er til at forstå deres kunders risikoappetit, så de får den helt rigtige andel af formuen investeret i markedsrisikofonden. Der er dog ikke nogen grund til at tro, at lærebogsløsningen vil slå igennem. Dels er den teoretisk for simpel, dels er der næppe grund til at tro, at konkurrence er så effektiv, at de bedste produkter vinder. Dertil er markedet alt for uigennemsigtigt. Men lærebogsmodellen har den fordel, at den tvinger investor til at gøre sig sine forudsætninger klart. Problemet ved mange praktikeres investeringspolitik er ikke, at de ikke følger den simple lærebogsmodel. Problemet er snarere, at deres afvigelser ofte ikke har en god teoretisk begrundelse. F.eks. er det vanskeligt at forstå, at så mange pensionsrådgivere rådgiver ældre Højrenteobligationer Brede aktier Erhvervsobligationer Fokuserede aktier Risiko

3 investorer, der nærmer sig pensionsalderen, til at holde en væsentlig del af pensionsformuen i korte obligationer. Indsigter fra klassisk middelværdi-varians porteføljeteori Den klassiske porteføljeteori, der som standard undervises i på videregående uddannelsesinstitutioner, tager udgangspunkt i nobelpristageren Harry Markowitz arbejde fra 1950 erne. Udgangspunktet i denne teori er, at investorer foretrækker investeringer med et højt forventet afkast og lille risiko omkring afkastet. Variansen eller standardafvigelsen på afkastet anvendes som mål for risikoen. Essensen i Harry Markowitz arbejde er først og fremmest, at formalisere hvorledes diversifikation - dvs. spredning af investeringer - kan mindske risikoen på den samlede investeringsportefølje. Analysen i den klassiske porteføljeteori udelukker en masse porteføljekombinationer, der for et givet forventet afkast er domineret af en porteføljekombination af aktiver med samme forventede afkast men med mindre risiko. De porteføljekombinationer, der ikke er domineret af en anden porteføljekombination, betegnes som efficiente porteføljer. Det er alene de efficiente porteføljer, der kan være optimale for investorer, der foretrækker højt forventet afkast og lille risiko. Hvilken efficient portefølje, der er optimal for en given investor, afhænger af dennes personlige afvejning mellem højt forventet afkast og risiko. I figur 1 er illustreret, hvor sættet af mulige porteføljekombinationer og de efficiente porteføljer findes i et forventet afkast-risiko diagram, idet risikoen er målt som standardafvigelsen på porteføljens afkast. Der er i analysen og figuren angivet fire risikable aktivklasser, som investor overvejer at investere i. Figuren illustrerer de efficiente porteføljer i både tilfældet uden- og med et risikofrit aktiv. Det fremgår, at det i det konkrete tilfælde aldrig vil være optimalt at investere 100% i en enkeltstående aktie/aktivklasse, eftersom der findes porteføljer på den efficiente rand, der giver større forventet afkast for samme grad af risiko. Porteføljer på den efficiente rand er som de eneste ikke domineret af en anden mulig porteføljekombination, og investorer kan derfor koncentrere sig om disse porteføljer i forbindelse med valg af optimal porteføljesammensætning. Figur 2 Kapitalmarkedslinien og gearing uden rentemarginal Forventet afkast Konservativ investor Moderat investor Som illustreret i figuren vil kombinationer af det risikofrie aktiv og risikable porteføljer altid være repræsenteret ved lige linier i en middelværdi-risiko illustration. Det ses heraf, at det vil være hensigtsmæssigt at kombinere det risikofrie aktiv med den portefølje af risikable aktiver, der sikrer at den efficiente rand/linie har størst mulig hældning. Kun kombinationer på denne linie er ikke domineret af andre porteføljekombinationer. Hældningen på linien er beskrevet ved tangentporteføljens forventede afkast minus det risikofrie afkast i forhold til tangentporteføljens risiko (standardafvigelse på afkastet). Dette forhold er også kendt som tangentporteføljens Sharpe-ratio, og den optimale portefølje af risikable aktiver er derfor den portefølje, der har størst mulig Sharpe-ratio. I CAP-modellen (Capital Asset Pricing Model) antages det, at alle investorer har sammenfaldende forventninger til afkast og risiko. I dette tilfælde vil tangentporteføljen være den samme for alle investorer, og i ligevægt (hvor udbud = efterspørgsel) er tangentporteføljen lig markedsporteføljen i økonomien. Sættet af efficiente porteføljer ligger i dette tilfælde på den såkaldte kapitalmarkedslinie, der går fra den risikofri rente på y-aksen og tangerer den efficiente rand i et punkt, der svarer til markedsporteføljen. Alle investorer vil vælge en porteføljekombination, der ligger på den efficiente linie, der består af forskellige kombinationer af det risikofrie aktiv og tangentporteføljen (markedsporteføljen). Meget risikoaverse (konservative) investorer vælger at investere en stor andel i det risikofri aktiv og en mindre andel i den risikable fond. Knap så Aggressiv investor Bedste forhold mellem aktier og obligationer Obligationer Aktier Risiko risikoaverse (aggressive) investorer vælger omvendt en stor andel i den risikable fond og en mindre andel i det risikofrie aktiv, jfr. figur 2 hvor sættet af risikable aktiver er reduceret to klasser (en bred aktieportefølje og obligationsportefølje). I tilfældet med kun to risikable aktiver i figur 2 er det forholdsvist let at indse, at forholdet mellem aktier og obligationer må være ens for alle investorer, der vælger porteføljer på den efficiente linie der kombinerer tangentporteføljen med et risikofrit indskud over den relevante periode. Tangentporteføljen består i dette tilfælde af den kombination af aktier og obligationer, der maksimerer Sharpe-ratio blandt alle mulige kombinationer af de to aktivklasser. Eftersom alle investorer mere generelt bør investere i den samme portefølje af risikable aktiver (den som har størst mulig Sharpe-ratio), bør forholdet mellem vægte i risikable enkeltaktiver altid være identisk på tværs af investorgrupper. Eksempelvis kan man forestille sig, at en aggressiv investor investerer dobbelt så meget i risikable aktiver i forhold til en konservativ investor, men den aggressive investor vil investere dobbelt så meget i hver enkelt aktie, der indgår i tangentporteføljen, i forhold til den konservative investor. Forholdet mellem andele i enkeltaktiverne bør derfor altid være ens på tværs af de to investorer og lig forholdet mellem risikable aktiver i tangentporteføljen. Aktieinvestering og the real world Lad os nu indtil videre gøre, som man ofte gør i undervisningen, nemlig tænke på aktier som det eneste risikable aktiv, og glemme

4 lange sikre obligationer (stats- og realkreditobligationer) samt erhvervsobligationer for et øjeblik. Tror vi så på modellen 100%? Vil vi 100% anbefale folk at købe markedsporteføljen i aktier? Svaret er nok, at hvis vi selv styrede en pensionskasseportefølje, så ville vi selv med en rimelig ydmyg opfattelse af egne evner nok alligevel ikke søge at ligge i markedsporteføljen 1. Blandt de væsentligste begrundelser for at afvige er vel: Markedsimperfektioner: Der findes en række tilfælde, hvor der på langt sigt er arbitragegevinster. Hvis f.eks. nogle A-aktier har samme rettigheder som B-aktier, bortset fra 10-dobbelt stemmeret på A-aktierne, og A- aktien handles til en kurs under B-aktien, synes det dumt ikke at opsamle 100-kr. sedlen på strøget, dvs. rene arbitragemuligheder. De burde ikke være der, men de er der indimellem! På langt sigt må det give gevinst, om end ikke nødvendigvis på kort sigt. Små kontra store aktier: Der er indikationer på, at aktier i mindre børsnoterede selskaber har et større risikojusteret afkast end større selskaber. Én mulig forklaring herpå er, at de store institutionelle investorer foretrækker at investere i likvide aktier, så de kan ændre deres portefølje hurtigt uden at påvirke kurserne. Simpel teori tilsiger, at de store ikke burde ønske at lægge deres porteføljer kraftigt om, men i virkelighedens verden gør de det og er muligvis villige til at betale en præmie herfor i form af mindre forventet afkast på store aktier. Bør man som passiv investor ikke samle en likviditetspræmie op, når spekulanterne er villige til at betale for en likviditet, som er værdiløs for den passive investor? Gevinsten er langt mere usikker end den rene arbitragegevinst, men man kan næppe afvise, at det kan være hensigtsmæssigt at lave en passiv strategi, hvor man undervægter store aktier. Idiotudbud: En heldig eller fræk - aktiespekulant opretter et børsnoteret selskab, der har som formål at tjene penge ved at spekulere i aktier, og at aflønne ham med et betydeligt fast honorar og en pæn andel af en eventuel gevinst. Den slags selskaber er der en stigende mængde af. Hvis man skal følge en ren markedsstrategi, skal man købe aktier i dette selskab. Men det kan forekomme lidt bagvendt at man investerer i markedsporteføljen, når en del af markedsporteføljen er et selskab, der spekulerer i at afvige fra markedsporteføljen. Skat: Specielt i forbindelse med internationale investeringer kan skat spille en rolle. Et land kan f.eks. skattemæssigt begunstige investeringer i hjemlandets aktier frem for udlandets. En første logisk følge heraf vil selvfølgelig være, at hjemlandets investorer overvægter hjemlandets aktier. Og det medfører logisk nok, at udenlandske investorer, som muligvis er skattefri af alt afkast, skal undervægte det pågældende lands aktier. Dvs. det er ikke nok at kende skattereglerne for én selv. Lånerestriktioner/investeringsrestriktioner: For en del pensionsinvestorer gælder, at de ikke kan låne. Det gælder specielt for individuelle pensionsopsparere, som har adgang til unitlinkprodukter m.v. Standard teori tilsiger, at specielt unge pensionsopsparere med stor human capital har alt for lidt aktierisiko. De vil i et perfekt kapitalmarked låne til køb af aktier, jf. figur 1. Men det kan de ikke som følge af lånebegrænsning. Med den begrænsning bliver det logiske svar selvfølgelig at lægge sig på den efficiente rand af risikable aktiver til højre for markedsporteføljen, dvs. med en højbeta-portefølje. Så alt i alt er det nok vanskeligere at investere i markedsporteføljen, end den simple lærebogsmodel tilsiger. Men omvendt er det værd at lægge mærke til, at det stadig gælder at: Der skal diversificeres internationalt og bredt. Der skal føres en meget passiv porteføljepolitik, idet de ovennævnte forhold typisk er argumenter for ikke at føre en bevidstløs markedsporteføljepolitik, men ikke argumenter for hele tiden at lægge porteføljen om ud fra egne forventninger. Implikationen af ovenstående for pensionsselskaber er, at de skal lede efter én aktieportefølje, der er bedst mulig under hensyntagen til skatteregler, handelsomkostninger og markedsimperfektioner m.v., og som så skal holdes af alle kunder, uanset deres individuelle forhold. Kundernes risikovillighed og individuelle forhold skal udelukkende afspejles i, hvor stor en andel af deres formue, som de investerer i ovenstående aktieportefølje. Obligationer, markedsporteføljen og det vanskelige risikobegreb Ovenfor så vi kun på aktier. Men obligationer er selvfølgelig også værdipapirer, og markedsporteføljen kan derfor opfattes som bestående af alle aktier og obligationer. Det globale obligationsmarked er af nogenlunde samme størrelse som det globale aktiemarked. Skal investors værdiportefølje (obligationer og aktier) være sammensat som den globale værdipapirmarkedsportefølje? Svaret er selvfølgelig nej, og det er et langt stærkere nej end i tilfældet med aktier. Obligationer findes som bekendt i et utal af former. Vi vil her se på følgende grupper: Valutaobligationer (valutarisiko), erhvervsobligationer (kreditrisiko), korte og lange obligationer (renterisiko), samt endelige strukturerede produkter, typisk obligationer med tilknyttede optioner, udstedt af første klasses låntagere. Valutarisiko: På aktieområdet har der historisk set være en tendens til at alle investorer også professionelle, institutionelle investorer overvægtede hjemmemarkedets aktier i forhold til vægten i den globale aktieportefølje. Danske aktier udgør under én procent af den globale aktieportefølje, men den typiske pensionskasse har formodentlig 20-30% andel af danske aktier i aktieporteføljen. Men tendensen til hjemmemarkedsovervægt er endnu større på obligationsmarkedet. Det gælder også for investorer, der ikke som pensionskasser har afgivet garantitilsagn, der tvinger dem til at holde mange danske obligationer. I en verden, hvor valutakurserne svinger mere end de relative forbrugerpriser i de pågældende lande, kan der imidlertid være god fornuft i, at danske investorer køber dansk denominerede obligationer, og amerikanere køber dollarobligationer. For med de meget små udsving i danske forbrugerpriser, giver danske korte obligationer mindre udsving i forbrugsmuligheden end korte dollarobligationer. I teoriens perfekte marked ville forbrugerpriserne til enhver tid være ens i alle lande, givet spotvalutakursen, men sådan ser verden nu engang ikke ud. Amerikanske obligationer kan være det sikreste for en amerikansk forbruger, og danske obligationer for en dansk forbruger. Det gælder vel nok specielt for forbrugeren med en kort tidshorisont. Så selv for danske investorer, der ikke er underlagt restriktioner af nogen som helst art, vil det bedste råd formodentlig være at overvægte obligationsporteføljen ganske kraftigt i danske statsobligationer og undervægte amerikanske statsobligationer.

5 Tabel 1 Historiske merafkast af forskellige amerikanske investeringer , aritmetiske gennemsnit Aktiv Erhvervsobligationer: Erhvervsobligationer har en vis korrelation med aktier, men generelt mindre risiko, og dermed også en mindre risikopræmie. Tabel 1 viser de historiske merafkast for forskellige aktiver i forhold til korte statspapirer. Det er som bekendt ikke uproblematisk at tage de historiske merafkast som udtryk for risikopræmier fremadrettet. Men hvis vi gør det, så ses, at risikopræmien på lange erhvervsobligationer kun er 2,1 procentpoint højere end på korte statsobligationer, og kun 1,8% procentpoint højere på lange statsobligationer end på korte statsobligationer. Men hvad skal en låntager betale i rentemarginal for at låne? For institutionelle investorer er marginalen tæt på 0. Men for den almindelige borger, der ikke kan låne direkte på pensionsmidler, og derfor må låne på fri hånd på detailmarkedet, er rentemarginalen formodentlig tæt på 1%. Følgen er, at låneomkostninger fjerner en ganske væsentlig del af risikopræmien på obligationer, hvilket drastisk mindsker incitamentet til at købe disse aktiver for lånte midler. Figur 3 viser den traditionelle CAP-model og kapitalmarkedslinien for en investor, der kan låne til den risikofri rente, samt den efficiente rand for en investor, der kun kan låne til den risikofri rente med et tillæg. For en investor, der betaler en vis rentemarginal, og som ønsker en højere risiko end svarende til markedsporteføljen af aktier og obligationer, er der to muligheder: At lægge sig på den efficiente rand til højre for markedsporteføljen og indtil det punkt, hvor tangentlinien fra lånerenten tangerer den efficiente rand. At lægge sig på den ny kapitalmarkedslinie Det kræver ikke den store intuition at indse, at de aktiver, der glider ud af porteføljen, når vi bevæger os langs den efficiente rand, fortrinsvis vil være de aktiver, der har et relativt Gennemsnitligt årligt merafkast i forhold til korte statspapirer Aktier (S&P 500) 9,1% Aktier, små selskaber 13,4% Erhvervsobligationer 2,1% Lange statsobligationer 1,8% Kilde: Brealey og Myers (2003), Tabel 7.1, side 155. Tallene er baseret på data i Ibbotson Associates, Inc., 2001 Yearbook. lavt forventet afkast. Det vil i sagens natur i høj grad være obligationer, jf. tabel 1. Så eksistensen af låneomkostninger gør, at for alle de, der ønsker sig større risiko end markedsporteføljen indeholder, vil det være logisk at have en større andel af aktier i porteføljen, gearet eller ej, end der er i markedsporteføljen. Lange kontra korte obligationer: Modellen i figur 1 er en én-periodemodel. Men den virkelige verden er en flerperiodemodel. Det gør, at definition af risiko bliver mere kompliceret. Lad os for enkeltheds Figur 3 Kapitalmarkedslinien med og uden rentemarginal Forventet afkast Lånerente Risikofrit bankindskud Markedsportefølje skyld indledningsvis se bort fra inflation, hvilket med disse års lave og stabile inflationsniveau er mindre problematisk, end det var for 20 år siden. Hvad er så den risikofri investering? Det vil afhænge af, hvornår investor planlægger at forbruge. For en person, der påregner at leve 20 år og spise formuen op i løbet af denne periode, vil den risikominimerende værdipapirportefølje 2 være investering i 20-årige inkonverterbare annuitetsobligationer. For uanset om renten går op eller ned, vil han have en konstant årlig cashflow til forbrug over sin levetid. I en flerperiodemodel bliver risiko et meget individuelt begreb. Den risikominimerende portefølje for investor A er ikke den samme som for investor B. En naturlig følge heraf er, at der ikke længere er noget teoretisk argument for, at korte statsobligationer skal give lavere forventet afkast end nogen anden investering: hvis tilstrækkeligt mange investorer finder, at det risikominimerende aktiv er lange, fast forrentede obligationer, vil disse give det lavest forventede afkast. De største investorer er i dag pensionskasser, og disse har til formål at sikre indkomsten mange år ud i fremtiden for opsparere, der endnu ikke er gået på pension. Dvs. der er et stort behov for meget lange obligationer. Danske pensionskasser kan f.eks. ikke afdække deres renterisici, selv om de køber de længste fastforrentede obligationer, der er på markedet. De er nødt til derudover at købe optioner/indgå terminskontrakter for at forlænge varigheden på deres obligationsportefølje. Obligationer med måske 20 års varighed er det risikofri aktiv for danske pensionskasser. (jfr. i øvrigt lignende Risiko konklusioner i modelbaserede analyser af dynamisk porteføljevalg og renteusikkerhed i bl.a. Brennan og Xia (2000), Munk og Sørensen (2004), Sørensen (1999) og Wachter (2003). Vi har således ikke noget teoretisk godt argument for at fastslå, om risikopræmien skal være på korte obligationer eller lange. Det afhænger både af, hvorledes opsparernes risikopræference er, og af, hvordan låntagernes risikopræferencer er. Dette forhold gør, at hele ideen om at ligge på kapitalmarkedslinien, med en kombination

6 Tabel 2 Udvalgte eksperters porteføljesammensætningsråd afhængig af risikoprofil Investeringsrådgiver og investortype (A) (B) (C) (D) Fidelity af bankindskud/korte obligationer og en markedsportefølje, må betragtes med en vis skepsis. Det er måske nok så rigtigt, at en typisk pensionsopsparer skal eje en kombination af lange, fastforrentede statsobligationer og af en markedsportefølje med aktier og erhvervsobligationer. Og hvis han vil optage lån for at påtage sig større risici, er det mest hensigtsmæssige lån måske ikke et variabelt forrentet lån, men derimod et fast forrentet lån. Verdensfjerne teoretikere eller teoriløse empirikere? Der findes en betydelig litteratur om, at investeringsråd i praksis sjældent opfølger de konsistenskrav, som basal finansieringsteori medfører. En klassisk artikel er Canner, Mankiw og Weil (1997). Forfatterne tager i artiklen udgangspunkt i investeringsrådene gengivet i tabel 2. Problemet med investeringsrådene ud fra en lærebogsbetragtning er, at forholdet mellem aktier og obligationer ikke er ens på tværs af investorer i overensstemmelse med konklusionen fra porteføljeteorien. I de fire investeringsråd er forholdet mellem aktier og obligationer ikke konstant men derimod i alle tilfælde voksende fra konservative investorer over moderate investorer til aggressive investorer. Forfatterne diskuterer Procent af portefølje Bankindskud Obligationer Aktier Forhold ml. aktier og obligationer Konservativ ,50 Moderat ,00 Aggressiv ,46 Merrill Lynch Konservativ ,78 Moderat ,73 Aggressiv ,27 Jane Bryan Quinn Konservativ ,50 Moderat ,80 Aggressiv ,00 New York Times Konservativ ,00 Moderat ,50 Aggressiv ,25 forskellige forklaringer på dette misforhold mellem teori og praksis men ender ud med at konkludere, at der ikke findes gode forklaringer på fænomenet, som de af samme grund kalder et puzzle. Efterfølgende litteratur har dog prøvet at give forklaringsmodeller på Canner, Mankiw og Weil s puzzle, og nogle af disse er behandlet ovenfor. Det synes fair at sige, at det er muligt at komme med gode begrundelser for, at det i virkelighedens verden næppe er optimalt med den simple énperiodemodel, hvor investor kun skal vælge én ting, nemlig hvor på kapitalmarkedslinien han vil lægge sig. Det interessante er imidlertid ikke så meget, om der kan findes gode argumenter for at afvige fra den simple kapitalmarkedsmodel, for det kan der. Det interessante er, om det er disse argumenter, der får praktikerne til at afvige fra kapitalmarkedsmodellen, og om der er gode teoretiske argumenter for, hvad praktikerne foretager sig. Her må nok i et vist omfang svares benægtende. Hvad er de forhold, der først og fremmest generer læreanstaltsøkonomen? Forhold nr. 1: Høj omsætningshastighed. Porteføljeomsætningshastigheden hos mange porteføljeforvaltere forekommer urimeligt høj. Det kan være logisk nok at afvige fra markedsporteføljen ved f.eks. at være overvægtet i mindre selskaber. Men argumenter for at afvige fra markedsporteføljen er ikke argumenter for stor omsætningshastighed. Forhold nr. 2: De utallige finansielle produkter, der aktivt markedsføres. På investeringsforeningsområdet findes et utal af meget specialiserede investeringsforeningsafdelinger, f.eks. for mindre lande og landeområder (Thailand, Mexico, Tyskland, Norden osv.). Herudover findes et stort antal strukturerede produkter, hvor obligationer med hovedstolsgaranti indeksreguleres efter utallige fantasifulde indeks, herunder eksotiske valutaer, teknologiaktieindeks osv. Forhold nr. 3: De underlige porteføljesammensætningsråd afhængig af alder. Pensionsudbydere i Danmark har en tendens til at råde unge til at holde for lidt aktierisiko, mens de råder ældre til at holde for korte obligationer. De fleste pensionsudbydere tilråder unge at investere størstedelen af pensionsformuen i aktier, og en mindre del typisk 20-40% - i obligationer, heriblandt danske obligationer. Men problemet for den unge er jo, at han holder langt mindre risiko, end han ønsker. Denne investor har et skjult aktiv i form af fremtidige pensionsindbetalinger, der mest af alt ligner en indeksobligationsportefølje 3. Dvs. det eneste rigtige råd er, at den unge skal investere alt i aktier og det måske oven i købet i højbeta-aktier. For denne investor burde reelt set geare, fordi han har så lille investerbar formue og dermed lille risiko. Samtidig er de fleste pensionsudbydere meget ivrige efter at tilråde folk, der nærmer sig pensionsalderen, at holde en meget væsentlig del af porteføljen i korte obligationer, uanset at lange obligationer snarere er det risikominimerende aktiv, hvis pensionen er tiltænkt at skulle strække sig til en lang pensionisttilværelse. Det må formodes, at de færreste planlægger at bruge størstedelen af pensionsformuen det første år efter pensionering. Konklusion Lærebogsmodellen er for simpel i en verden hvor folk lever mere end ét år, og hvor der er kreditrestriktioner, rentemarginal, forskellige valutaer og forskelle mellem valutakurskorrigerede priser lande imellem. Det er let at kritisere den. Men det ændrer ikke ved, at den er et godt udgangspunkt, og at afvigelser fra den skal begrundes. Tiden går nok i retning af individualiserede pensionskonti, hvor folk afhængig af alder kan vælge en porteføljesammensæt-

7 ning, enten fuldstændig frit (som i ratepensionsdepoter i pengeinstitutter) eller delvis (som i unitlinkprodukter). Det optimale er næppe en kritikløs investering i markedsporteføljen af samtlige omsættelige aktiver, kombineret med korte statspapirer. Men et langt stykke af vejen er en rimelig robust strategi formodentlig at investere i markedsporteføljen af aktier, og kombinere det med lange obligationer af hjemlandstypen, og opfatte disse lange obligationer som det risikofri aktiv. Det ligger et stykke fra den simple markedsporteføljestrategi, men det ligger endnu længere fra den meget aktive strategi, som mange pensionsinvestorer vælger. Hvilken politik, man ville vælge som pensionsinvestor, afhænger nok af, om man investerer for sig selv og skal finde en simpel og let implementerbar strategi, eller om man investerer milliardbeløb på vegne af tusindvis af investorer. For en privat investor, der investerer med pension for øje, ville vort råd nok være følgende: Så længe du er ung og har for lidt risiko, og i en perfekt verden ville geare, så investér udelukkende i en global aktieportefølje, og undlad både erhvervsobligationer, valutaobligationer og lange obligationer. Lad være med at finetune ved at lede efter aktier med høj beta osv. Derefter, når du har nok aktierisiko, så køb erhvervsobligationer og lange obligationer. Der er ikke noget klart teoretisk svar på, hvad du skal købe kort, hvis erhvervsobligationerne har relativt kortere varighed end statsobligationerne, hvad der normalt vil være tilfældet. Fordelen ved ikke at finetune er udover tidsbesparelsen, at du slipper for omlægninger. Hvis du nemlig først investerer i højbetaaktier, vil det være nødvendigt med senere omlægning af aktieporteføljen for at bringe den tæt på markedsporteføljen. Litteratur Brealey, R. A. og S. C. Myers, 2003: Principles of Corporate Finance. McGraw-Hill, 7. udgave. Brennan, M. J. og Y. Xia, 2000: Stochastic interest rates and the bond-stock mix. European Finance Review 4, Canner, N., N. G. Mankiw og D. N. Weil, 1997: An asset allocation puzzle. American Economic Review 87, Jakobsen, S., 2003: Tidspension som investeringsstrategi. Finans/Invest 3/03, Jørgensen, P. L. og J. P. Nielsen, 2002: Tidspension. Finans/Invest 6/02, Munk, C. og C. Sørensen, 2004: Optimal consumption and investment strategies with stochastic interest rates. Journal of Banking and Finance 28, Sørensen, C., 1999: Dynamic asset allocation and fixed income management. Journal of Financial and Quantitative Analysis 34, Wachter, J. A., 2003: Risk-aversion and allocation to long-term bond. Journal of Economic Theory 112, Noter 1) I parentes bemærkes findes to definitioner af markedsporteføljen. Nogle vil se på alle børsnoterede aktier, andre vil kun se på free float, ud fra at vi ikke alle kan holde markedsporteføljen i APM, når 50% af aktierne ligger i fonden. 2) Vi ser bort fra muligheden for at tegne livrenter. Ved tegning af livrenter vil livsforsikringsselskabet i princippet købe tilsvarende lange obligationer for at afdække kontrakten. 3) Økonomiske teoretikere elsker at påpege, at hvis eksempelvis en aktieanalytikers indtægt er korreleret med aktiemarkedet, har han mange aktier i sin human capital og bør derfor holde mange obligationer. Men antallet af folk, hvis livsindkomst er tæt korreleret med aktiekurserne, er nok relativt lille. 7

8 Redaktion: Anders Grosen (Ansvh.) Redaktionsudvalg: Institutleder, lektor Michael Christensen Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Lektor Charlotte Christiansen Aarhus Universitet Adm. direktør Jeppe Christiansen Lønmodtagernes Dyrtidsfond Nis Jul Clausen Syddansk Universitet Tom Engsted Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Vicedirektør Flemming Dalby Jensen Nordea Chefanalytiker Svend Jakobsen ScanRate Financial Systems A/S Forskningsprofessor Bjarne Astrup Jensen Institut for Finansiering, CBS Adm. direktør Peter Engberg Jensen Nykredit Peter Løchte Jørgensen Handelshøjskolen, Aarhus Universitet David Lando Institut for Finansiering, CBS Chefanalytiker Jesper Lund Nykredit Markets Michael Møller Institut for Finansiering, CBS Lektor Peder Harbjerg Nielsen Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Lektor Claus Parum Institut for Finansiering, CBS Områdedirektør Peer Roer Pedersen Jyske Bank Adm. direktør Henrik Ramlau-Hansen Danica Bankdirektør Peter Reedtz Alm. Brand Bank Finans/Invest prisliste Årgang 2007 Årsabonnement (8 numre) kr ,- Årsabonnement studerende (8 numre) kr. 630,- Enkeltnumre kr. 250,- Tidligere numre Enkeltnumre: kr. 100,- Enkeltnumre: kr. 50,- Alle priser er inkl. moms og porto Elektronisk Køb elektroniske versioner af tidligere artikler se bladets hjemmeside Direktør Lars Rohde ATP Docent Bjarne G. Sørensen Syddansk Universitet Carsten Tanggaard Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Frank Thinggaard Institut for Erhvervsstudier Aalborg Universitet Direktør Torben Visholm JØP Underdirektør Jan Østergaard Industriens Pension information Udgiver, abonnement og annoncetegning: finans/invest Holmstrupgårdvej 140, 8210 Århus V, Tlf Fax Eksp.tid.: Man, ons. og fre. kl Kr ,00 inkl. moms og porto pr. årgang (Studerende 1/2 pris) Manuskripter sendes til: Anders Grosen, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Fuglesangs Allé 4, 8210 Århus V, Tlf , Produktion: Layout & tryk: Delta Grafisk A/S, Århus, Tlf Udgave nr. 266, December 2006 ISSN Oplag: 1000 Tidsskriftet er uafhængigt af organisationsinteresser og har som formål formidling af fakta om og analyser af investering, finansiering og kreditformidling samt den lovgivning, der knytter sig hertil. Gengivelse af artikler mv. er kun tilladt med udgiverens forudgående tilladelse.

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE Test selv din risiko og vælg blandt flere porteføljer Vælg mellem aktive og passive investeringer Til både pension og frie midler SAXOINVESTOR SaxoInvestor er

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Krystalkuglen. Gæt et afkast

Krystalkuglen. Gæt et afkast Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 3 - Maj 2010 Gæt et afkast Hvis du vil vide, hvordan din pension investeres, når du vælger en ordning i et pengeinstitut eller pensionsselskab, som står for forvaltningen

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014 MIRANOVA ANALYSE Udgivet 4. juni 2014 Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet Når omkostningerne æder dit afkast Lige nu tales der meget om de lave renter på obligationer,

Læs mere

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Indhold Kend din risiko... 3 Risikomærkning af værdipapirer... 5 Ens information på tværs af landegrænser... 8 Skærpede kompetencekrav

Læs mere

NR. 2 april 2012 21. årgang

NR. 2 april 2012 21. årgang NR. 2 april 2012 21. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Bjarne Kehr Finn

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

NÅR DU INVESTERER SELV

NÅR DU INVESTERER SELV NÅR DU INVESTERER SELV Her kan du læse om de muligheder, du har i Lægernes Pensionsbank, og de overvejelser, du skal gøre dig, hvis du selv vil investere din opsparing. 115/04 14.05.2013 I Lægernes Pensionsbank

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Investpleje Frie Midler

Investpleje Frie Midler Investering Investpleje Frie Midler Investpleje Frie Midler 1 Investpleje Frie Midler En aftale om Investpleje Frie Midler er Andelskassens tilbud til dig om pleje af dine investeringer ud fra en strategi

Læs mere

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale 2 Jyske Invest favorit obligationer De bedste af 200.000 obligationer i én portefølje Obligationer i porteføljen sikrer

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015 ULTIMO JULI 2015 Foreningens formål Foreningens formål er fra offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om absolut afkast anbringes i danske stats og realkreditobligationer,

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Kursets indhold. Dit udbytte. Side 1 á 19 sider

Kursets indhold. Dit udbytte. Side 1 á 19 sider Side 1 á 19 sider Kursets indhold I løbet af fire lektioner giver vi dig muligheden for at tilegne dig viden om pensionsinvestering. Vi gør dig ikke til investeringsekspert, men vi giver dig mulighed for

Læs mere

StockRate Asset Management. Din uafhængige formueforvalter

StockRate Asset Management. Din uafhængige formueforvalter StockRate Asset Management Din uafhængige formueforvalter StockRate Asset Management Din uafhængige formueforvalter StockRate Asset Management Din uafhængige formueforvalter kvalitet og sikkerhed StockRate

Læs mere

Sæt dine passiver i aktivering

Sæt dine passiver i aktivering FORMUEPLEJE Sæt dine passiver i aktivering Får du nok ud af din formue? Nykredit tilbyder nu formuepleje, hvor du også kan investere midler fra virksomhedsordningen. Nu har du mulighed for at investere

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

Formuepleje i landbruget

Formuepleje i landbruget Formuepleje i landbruget Hvordan bliver man rig? 1. Psykologi 2. Sammensætning af værdipapirer 3. Investeringsstrategi 4. Markedets forventninger og indikatorer 5. De bedste foreninger Psykologi Nej, nej,

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Ny attraktiv investeringsmulighed for danske investorer Hedgeforeningen Sydinvest kan som den første i Danmark tilbyde sine medlemmer adgang til markedet

Læs mere

NOTAT VEDR. KAPITEL 6 I ACCOUNTING THEORY Peder Fredslund Møller, Institut for Regnskab

NOTAT VEDR. KAPITEL 6 I ACCOUNTING THEORY Peder Fredslund Møller, Institut for Regnskab NOTAT VEDR. KAPITEL 6 I ACCOUNTING THEORY Peder Fredslund Møller, Institut for Regnskab Formålet med dette notat er at understøtte tilegnelse og forståelse af lærebogens fremstilling af porteføljeteori,

Læs mere

PRIVATE BANKING AARHUS

PRIVATE BANKING AARHUS PRIVATE BANKING AARHUS Private Banking i Ringkjøbing Landbobank, Aarhus I Ringkjøbing Landbobank tilbyder vi et godt og afprøvet setup til erhvervs- og privatkunder, holdingselskaber, fonde og foreninger

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året!

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! Nyhedsbrev Kbh. 3.okt 2014 Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! I september måned så vi en konsolidering på aktie- og obligationsmarkederne. Den svage europæiske økonomi og ECB kommende

Læs mere

Beskrivelse af nøgletal

Beskrivelse af nøgletal Beskrivelse af nøgletal Carnegie WorldWide Dampfærgevej 26 DK-2100 København Ø Telefon: +45 35 46 35 46 Fax: +45 35 46 36 00 Web: www.carnegieam.dk E-mail: cww@cww.dk 11. marts 2008 Indhold 1 Porteføljeafkast

Læs mere

Anbefalinger om aktieinvesteringer

Anbefalinger om aktieinvesteringer Tom Engsted ( ) Anbefalinger 8 september, 2011 1 / 31 Anbefalinger om aktieinvesteringer Tom Engsted Møde i Dansk Aktionærforening: "Skal man investere selv eller via investeringsforeninger?" 8 september,

Læs mere

Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing

Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing NFT 4/2004 Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing af Niels Jørgen Larsen Niels Jørgen Larsen niels.jorgen.larsen@seb.se Danskerne skal have bedre mulighed for at tilrettelægge sin pensionsopsparing,

Læs mere

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011 RETNINGSLINIER for investering og administration af pensionspuljer Gældende fra 1. januar 2011 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder:

Læs mere

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension Alm Brand Bank Investeringsordning Pension Indhold I denne brochure kan du læse om alle fordelene ved Alm. Brand Investeringsordning 3 4 8 10 11 12 14 17 18 20 24 26 Alm. Brand Investeringsordning Fordele

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014 MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 11. december 2014 Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Strukturerede

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Huller i investeringsrådgivningen

Huller i investeringsrådgivningen Huller i investeringsrådgivningen Overordnet set yder bankerne god investeringsrådgivning, men kvaliteten er svingende. Det kniber især for Danske Bank, der ikke får sat sig ordentligt ind i kundens situation

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Jon Reitz, assisterende porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 21. maj 2015 Bag om de officielle tal: 83 % af danske

Læs mere

Value Bonds 2018 Udbyttebetalende

Value Bonds 2018 Udbyttebetalende Value Bonds 2018 Udbyttebetalende - En afdeling med aftagende risiko indtil 2018 Januar 2015 Valuevejen.dk Value Bonds 2 Ι Sparinvest Rating og sikkerhed med eksempler på virksomhed og land Investment

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Jyske Invest ikke som de fleste

Jyske Invest ikke som de fleste Jyske Invest ikke som de fleste 2 jyske invest Jyske Invest ikke som de fleste Jyske Invest er ikke som de fleste i investeringsbranchen. Vi går gerne vores egne veje for at optimere investorernes afkast.

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

DANICA LINK DIN AKTIVE PENSIONSOPSPARING. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby. Telefon 70 11 25 25 Fax 45 14 96 16 www.danicapension.

DANICA LINK DIN AKTIVE PENSIONSOPSPARING. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby. Telefon 70 11 25 25 Fax 45 14 96 16 www.danicapension. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby DANICA LINK Telefon 70 11 25 25 Fax 45 14 96 16 www.danicapension.dk DIN AKTIVE PENSIONSOPSPARING Forsikringsselskabet Danica, Skadeforsikringsaktieselskab

Læs mere

Investchefen følger ikke altid egne råd

Investchefen følger ikke altid egne råd MANDAG 11. MAJ NR. 88 / 2015 Skal vi regne på dine muligheder? landbobanken.dk/privatebanking 70 200 615 Investchefen følger ikke altid egne råd Teis Knuthsen, investeringsdirektør i Saxo Privatbank har

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Rejsen mod alternative investeringer

Rejsen mod alternative investeringer Dec 87 Dec 88 Dec 89 Dec 90 Dec 91 Dec 92 Dec 93 Dec 94 Dec 95 Dec 96 Dec 97 Dec 98 Dec 99 Dec 00 Dec 01 Dec 02 Dec 03 Dec 04 Dec 05 Dec 06 Dec 07 Dec 08 Dec 09 Dec 10 Dec 11 Dec 12 Dec 13 Dec 14 14. august

Læs mere

P O R T E F Ø L J E M A N A G E M E N T A F T A L E

P O R T E F Ø L J E M A N A G E M E N T A F T A L E P O R T E F Ø L J E M A N A G E M E N T A F T A L E mellem FormueFyn Fondsmæglerselskab A/S (herefter FormueFyn) og (herefter Kunden ) (FormueFyn og kunden benævnes Parterne ) FormueFyn Fondsmæglerselskab

Læs mere

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE MICHAEL CHRISTENSEN AKTIE INVESTERING TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Aktieinvestering Teori og praktisk anvendelse Michael Christensen Aktieinvestering Teori

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

TEGNINGSPROSPEKT FOR. afdelingerne Pensionspleje - Dæmpet, Pensionspleje - Stabil, Pensionspleje - Balanceret og Pensionspleje - Vækst

TEGNINGSPROSPEKT FOR. afdelingerne Pensionspleje - Dæmpet, Pensionspleje - Stabil, Pensionspleje - Balanceret og Pensionspleje - Vækst TEGNINGSPROSPEKT TEGNINGSPROSPEKT FOR afdelingerne Pensionspleje - Dæmpet, Pensionspleje - Stabil, Pensionspleje - Balanceret og Pensionspleje - Vækst Investeringsforeningen Jyske Invest Ansvar for prospekt

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune Finansiel politik Faxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDS- OG AKTIVPORTEFØLJE.... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 5 1.0

Læs mere

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje Invester i din fremtid Hvilke forventninger har du til fremtiden? Ved du, om de er realistiske, sådan som din

Læs mere

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder)

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) 2006-2012 10. maj 2013 BEDSTpension finansiel rådgivning Centervænget 19 3400 Hillerød Indholdsfortegnelse 1. Management summary 2. Detailresultater

Læs mere

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 8. UDGAVE

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 8. UDGAVE MICHAEL CHRISTENSEN OBLIGATIONS INVESTERING TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 8. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Obligationsinvestering Michael Christensen Obligationsinvestering Teori og praktisk

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

PRIVATE BANKING HOLTE

PRIVATE BANKING HOLTE PRIVATE BANKING HOLTE Private Banking i Ringkjøbing Landbobank, Aarhus Bankdrift handler i bund og grund om tillid. Det er den altafgørende faktor for langt de fleste bankkunder, når de vælger bank. I

Læs mere

HP Fonds og HP Invest i Børsen

HP Fonds og HP Invest i Børsen HP Fonds og HP Invest i Børsen I forbindelse med Specialforeningen HPs modtagelse af Morningstar Award 2013 i kategorien DKK Korte Obligationer, har Børsen den 15. april 2013 bragt 2 artikler om HP Invest

Læs mere

DAF trekant investormøde den 21. marts 2013

DAF trekant investormøde den 21. marts 2013 DAF trekant investormøde den 21. marts 2013 Introduktion til Jesper Lund Din strategi som investor Markedspsykologi Investeringsstrategi Sådan investerer jeg Eksempel på analyse og beslutning Spørgsmål

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET 2 DANICABALANCE DANICA BALANCE 3 DANICA BALANCE Mange finder det svært at tage stilling til deres tilværelse som pensionist,

Læs mere

NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S

NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S Dette notat er skrevet på opfordring af Formuepleje A/S. Baggrunden er at Formupleje A/S er uenige i konklusionerne i to artikler i Børsen den 1. april

Læs mere

NR. 4 oktober 2014 23. årgang

NR. 4 oktober 2014 23. årgang NR. 4 oktober 2014 23. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Lars Dalsgaard

Læs mere

Investeringsforeningen. foreningen Nykredit. Investerings. Invest Engros. Nykredit Invest

Investeringsforeningen. foreningen Nykredit. Investerings. Invest Engros. Nykredit Invest Investerings Investerings Investerings Investeringsforeningen foreningen foreningen foreningen Nykredit Nykredit Nykredit NykreditInvest Invest Invest InvestEngros Engros Engros Engros Halvårsrapport2010

Læs mere

Råd om værdipapirhandel

Råd om værdipapirhandel Rådgivning Den rådgivning, du får i banken, tager altid udgangspunkt i din investeringsprofil. Profilen fastlægger du og din rådgiver ud fra dine oplysninger om blandt andet formålet med investeringen,

Læs mere

RETNINGSLINIER. for investering og administration af puljer. Gældende fra 1. december 2014

RETNINGSLINIER. for investering og administration af puljer. Gældende fra 1. december 2014 RETNINGSLINIER for investering og administration af puljer Gældende fra 1. december 2014 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder: -

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Farvel til teknisk aktieportefølje med 43 procent i afkast 6. januar 2011 - Af Jesper Lund

Farvel til teknisk aktieportefølje med 43 procent i afkast 6. januar 2011 - Af Jesper Lund Page 1 of 7 Farvel til teknisk aktieportefølje med 43 procent i afkast 6. januar 2011 - Af Jesper Lund Efter syv år lukker Jesper Lund sin tekniske aktieportefølje. I sin sidste kommentar kan han konstatere,

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Investeringsforeningen Danske Invest

Investeringsforeningen Danske Invest DANSKE INVEST 21 Mix Obligationer Investeringsforeningen Danske Invest Juni 2012 Knowledge at work 2 DANSKE INVEST Indhold En verden af obligationer 3 Nye muligheder på obligationsmarkederne 4 Et bredt

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

NR. 3 juli 2013 22. årgang

NR. 3 juli 2013 22. årgang NR. 3 juli 2013 22. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Finn Bæk Karlsson

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Krystalkuglen. Går du med livrente og seler?

Krystalkuglen. Går du med livrente og seler? Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 4 - August 2010 Går du med livrente og seler? Foranlediget af indførelsen af et indbetalingsloft på 100.000 kr. årligt til ratepensioner, har der på det seneste været

Læs mere

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret

Læs mere

Individuel Formuepleje

Individuel Formuepleje Investering Individuel Formuepleje Individuel Formuepleje 1 Individuel Formuepleje En Individuel Formuepleje aftale henvender sig primært til den formuende investor, der ønsker en individuel investeringsstrategi.

Læs mere

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter)

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Indledning I GrønlandsBANKEN kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. Du har således fuld indflydelse på,

Læs mere

Jyske Invest. Kort om udbytte

Jyske Invest. Kort om udbytte Jyske Invest Kort om udbytte 1 Hvad er udbytte, og hvorfor betaler en afdeling ikke altid udbytte? Her får du svar på nogle af de spørgsmål, som vi oftest støder på i forbindelse med udbyttebetaling. Hvad

Læs mere

BESKRIVELSE AF VÆRDIPAPIRER

BESKRIVELSE AF VÆRDIPAPIRER Her kan du læse en generel beskrivelse af de værdipapirer, som Carnegie Bank A/S (herefter Banken) tilbyder. Risici ved investering i værdipapirer er beskrevet sidst i dokumentet. Aktier Når kunden investerer

Læs mere

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Bestyrelsen for Investeringsforeningen Nielsen Global Value har på et bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt regnskabet for 1. halvår 2008, hvilket herved fremlægges.

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Tag hånd om din formue

Tag hånd om din formue Tag hånd om din formue -Skal du spare op i din virksomhed eller via din pension? v/formuekonsulent Susanne Rømer Strategi - risikospredning er sund fornuft Frie midler Manglende risikospredning Ejendom

Læs mere