Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Transkript

1 Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv afgift på arv. AE s beregninger viser, at hvis man fx hæver boafgiften fra de nuværende 15 pct. til 3 pct. for den del af arven, der overstiger 75. kr., vil det kunne give omkring 2,2 mia. kr. i provenu, der kan bruges til at sænke skatten på arbejdsindkomst. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 14. april 212 Analysens hovedkonklusioner I dag er arveafgiften eller boafgiften, som den hedder en flad skat, hvor man betaler 15 pct. af den del af boet, der overstiger kr. En mulig finansieringskilde til at finansiere en kommende skattereform, der letter skatten på arbejde, kan være at indrette boafgiften progressivt. En sådan model vil hæve boafgiften, hvis arven overstiger et vist beløb. På den måde kan man lave progressiv finansiering af at lette skatten på arbejde. I denne analyse er der vist tre eksempler på en progressiv boafgift. Hvis man eksempelvis indfører en ekstra boafgift på 15 pct. for den del af boet, der overstiger 75. kr., giver det et ekstra provenu på omkring 2,2 mia. kr., der kan anvendes til at sænke skatten på arbejdsindkomst. Analysen viser samtidig, at en progressiv boafgift specielt rammer i toppen af indkomstfordelingen, og at de efterladte, der står til at modtage den største arv, selv ligger i toppen af indkomstfordelingen. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Progressiv boafgift kan give mere end Som skattereglerne er i dag, betaler man en flad boafgift af den samlede arv. Reglerne er imidlertid sådan, at det kun er den arv, der overstiger kr., der skal betales afgift af. Denne boafgift udgør 15 pct. uanset, hvor meget arven overstiger kr. Afgiften beregnes ud fra værdien af det samlede bo uanset antallet af arvinger. Boafgiften giver i dag et provenu til statskassen på ca. 3,5-4 mia. kr. En mulig finansieringskilde til at finansiere en kommende skattereform, der letter skatten på arbejde, kan være at indrette boafgiften mere progressivt. Man kan således forestille sig en model, hvor boafgiften øges, hvis arven overstiger et vist beløb. På den måde kan man lave progressiv finansiering af at lette skatten på arbejde, og dermed modgå en del af den skævhed, der vil komme, hvis man fx vælger at hæve grænsen for, hvornår der betales topskat. I tabel 1 er der vist et provenuoverslag på en model, hvor arveafgiften hæves med 15 pct.point, når arven overstiger forskellige grænser. Hvis arveafgiften øges med 15 pct.point. for den del af arven, der overstiger 75. kr., vil det give omkring 2,2 mia. kr. i provenu. Sættes grænsen til 1,25 mio. kr. vil det give omkring 1,7 mia. kr. i provenu. Tabel 1. Eksempler på provenu ved ekstra arveafgift, 212-prisniveau Antal berørte Gns. ekstra boafgift Provenu, mia. kr. Ekstra boafgift ved arv over 75. kr. 8,9 248,4 2,2 Ekstra boafgift ved arv over 1 mio. kr. 7,1 267,6 1,9 Ekstra boafgift ved arv over 1,25 mio. kr. 5,7 293,6 1,7 Anm: Tabellen viser det ekstra provenu, hvis arveafgiften hæves med 15 point for den del af arven der overstiger grænsen. Se også boks 1 for beregningsforudsætninger. En ekstra boafgift på høj arv vil ramme få personer Som det fremgår af tabel 1, er det forholdsvis få personer, der vil komme til at betale den forhøjede boafgift i de ovenstående modeller. Den gennemsnitlige ekstra boafgift for de personer, der skal betale, er på kr. Det skyldes, at nogle af de personer, der ligger over progressionsgrænsen, efterlader meget høje nettoformuer og derfor kommer til at betale en væsentlig del af den ekstra arveafgift. En måde at vise fordelingseffekterne af en ekstra boafgift er ved at se på den ekstra arveafgift i en decilfordeling. I figur 1 er befolkningen inddelt i 1 lige store grupper efter størrelsen af deres disponible indkomst. I denne decilgruppering er den gennemsnitlige stigning i arveafgiften inden for hver decil vist. Decilerne er opgjort året før, man efterlader en arv. Af figuren ses det, at dem, der efterlader de største nettoformuer, ligger i de højeste indkomstdeciler. Som gennemsnit er det således de rigeste ti pct., der får den største stigning i boafgiften på omkring 1.2 kr. Det dækker over, at nogle få personer skal betale en meget høj ekstra boafgift, mens størstedelen ikke skal betale noget (da de ikke dør). 2

3 Figur 1. Gennemsnitlig ekstra boafgift på deciler Boafgift, 75. kr Boafgift, 1 mio. kr. Boafgift, 1,25 mio. kr Anm.: Figuren viser stigningen i boafgiften fordelt på hele befolkningen, hvis arveafgiften hæves med 15 point for den del af arven der overstiger grænsen, for de afdøde. Det er decilen året inden man dør der er benyttet. Se også boks 1. I figur 1 er den gennemsnitlige stigning i boafgiften vist, når den er fordelt på hele befolkningen opdelt på indkomstdeciler. Det svarer til den måde, som man normalt viser fordelingseffekter af skatteændringer på. Figuren dækker dog over, at nogle enkelte får en meget stor stigning i boafgiften, og at der samtidig er en meget stor gruppe, som ikke betaler boafgift (da de ikke er døde). Som alternativ til dette kan den gennemsnitlige stigning i boafgiften i stedet vises for alle enlige afdøde, som det er gjort i figur 2. Her er den gennemsnitlige stigning i boafgiften også vist i en decilfordeling, hvor de afdøde er indplaceret efter deres indkomst året før. Af figuren ses det, at de afdøde, der ligger blandt de ti pct. rigeste målt på indkomst, får en stigning i boafgiften på mellem 9.-1 mio. kr. Det skal sammenholdes med, at den gennemsnitlige efterladte nettoformue for disse personer er på omkring 7 mio. kr. 3

4 Figur 2. Gennemsnitlig ekstra boafgift for enlige afdøde 1. kr kr Boafgift, 75. kr Boafgift, 1 mio. kr. Boafgift, 1,25 mio. kr Anm.: Figuren viser stigningen i boafgiften fordelt på alle afdøde enlige, hvis arveafgiften hæves med 15 point for den del af arven der overstiger grænsen, for de afdøde. Det er decilen året inden man dør der er benyttet. Se også boks 1. Det er først og fremmest de rigeste arvinger, der vil blive ramt af højere boafgift I figur 1 og 2 var placeringen i decilerne vist for de afdøde. Alternativt til at vise fordelingen for de afdøde, kan man se på decilfordelingen for de efterladte, som vil arve hele eller dele af den efterladte nettoformue. I figur 3 er derfor vist den gennemsnitlige ekstra boafgift for de efterladte fordelt på hvilke deciler, de er placeret i. Af figuren ses det, at arvingerne blandt de ti pct. rigeste står til at få den største stigning i boafgiften på 6-7 kr. Igen dækker det over få personer, der skal betale en stor ekstra arveafgift, og mange personer, der ikke skal betale nogen ekstra afgift (da deres forældre ikke er døde). De personer, der i forvejen har de højeste indkomster, står altså ligeledes til at arve de største nettoformuer fra deres forældre, og det er derfor, at de rigeste ti pct. får den største stigning i boafgift ved en progressiv boafgift. 4

5 Figur 3. Gennemsnitlig ekstra boafgift på deciler, børn af de efterladte Boafgift, 75. kr Boafgift, 1 mio. kr. Boafgift, 1,25 mio. kr Anm: Figuren viser stigningen i boafgiften, hvis arveafgiften hæves med 15 point for den del af arven der overstiger grænsen, for børnene af de afdøde. Det er ikke alle afdøde der kan kobles med børn, og det er derfor kun den del af provenuet, hvor der findes en kobling til børn, der er med i fordelingen. Se også boks 1. I figur 3 er den ekstra boafgift vist som et gennemsnit for hele befolkningen, svarende til den måde man normalt viser fordelingseffekter af skatteændringer på. Figuren dækker dog over, at størstedelen af befolkningen ingen boafgift betaler (da de ikke arver noget), mens en lille del betaler meget i boafgfit. I figur 4 er derfor vist den gennemsnitlige stigning i boafgiften for de personer, der rent faktisk arver i året. Af figuren ses det, at de der i gennemsnit vil skulle betale den største ekstra boafgift, er blandt de ti pct. rigeste, hvor der i gennemsnit betales omkring 7. kr. i ekstra arveafgift. Dette skal sammenholdes med, at den gennemsnitlige arv for efterladte, der ligger i 1. indkomstdecil, er på over 1,3 mio. kr. Der er dog også en stor stigning blandt dem, der arver, som befinder sig blandt de ti pct. fattigste. Antalsmæssigt udgør de personer, der skal betaler den ekstra boafgift og som er blandt de ti pct. fattigste, dog kun 3-5 personer. Stigningen i boafgiften for de 3-5 personer i 1. decil skal endvidere sammenholdes med, at den gennemsnitlige arv for efterladte som er i 1. decil er på næsten 9. kr. 5

6 Figur 4. Gennemsnitlig ekstra boafgift fordelt på arvinger 1. kr. 1. kr Boafgift, 75. kr Boafgift, 1 mio. kr. Boafgift, 1,25 mio. kr Anm: Figuren viser stigningen i boafgiften, hvis arveafgiften hæves med 15 point for den del af arven der overstiger grænsen, for børnene af de afdøde. Det er ikke alle afdøde der kan kobles med børn, og det er derfor kun den del af provenuet, hvor der findes en kobling til børn, der er med i fordelingen. Se også boks 1. Boks 1. Metode Analysen tager udgangspunkt i nettoformuen i 29 for enlige personer afdøde i 21. Nettoformuen er opgjort som ejendomsaktiver, indestående i pengeinstitutter samt kursværdi af værdipapirer. Fra disse aktiver fratrækkes gæld til realkredit og pengeinstitutter samt pantebrevsgæld. Eventuelle pensionsformuer indgår ikke i nettoformuen, ligesom værdien af andelsbolig, bil, båd, kontanter mv. ikke indgår. I analysen er dette koblet med indkomster og decilfordeling i 29 for de afdøde, og for de efterladte børn som kan kobles med afdøde. Provenu- og fordelingsberegninger er behæftet med nogen usikkerhed, da de baserer sig på de efterladtes nettoformuer og ikke på det egentligt opgjorte bo og de faktisk betalte boafgifter, som AE desværre ikke har adgang til i registrene. Typisk vil boet være større end den opgjorte nettoformue, da værdien af fx bil, båd og indbo ikke indgår i nettoformuen. 6