En mester lader sig ikke påvirke af sine beundrere. Om Carl Th. Dreyer og den ny bølge. A f Morten Egholm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En mester lader sig ikke påvirke af sine beundrere. Om Carl Th. Dreyer og den ny bølge. A f Morten Egholm"

Transkript

1 Reception i anledning af premieren på Dreyers Gertrud i Paris Fra venstre: Henri-Georges Clouzot, René Clément, Jean-Luc Godard, François TrufFaut og Carl Th. Dreyer. En mester lader sig ikke påvirke af sine beundrere Om Carl Th. Dreyer og den ny bølge A f Morten Egholm Verdenspremieren i Paris i 1964 på Carl Th. Dreyers sidste film, Gertrud, fremstår stadig i dag som en af filmhistoriens største skandaler. I et samarbejde mellem La Cinémathèque française og diverse instanser i det danske diplomati var alt ellers kørt i stilling for at fejre den store mester og hans første film i næsten ti år. Selve premieren fandt sted den 18. december i en helt ny kunstbiograf i Latinerkvarteret, og i seks dage forinden var der diverse receptioner og hyldestarrangementer. Bl.a. en æresmid- dag, hvor ingen ringere end hovedskikkelsen i den franske 1920 er-film, Abel Gance, holdt tale for Dreyer (Berlingske Tidende ). Det var således først ved de 149

2 En mester lader sig ikke påvirke a f sine beundrere Henri Agel. 1, Gertrud. 2. Les Fiancés. 3. Le Temps s est arrêté. 4, Les Parapluies de Cherbourg. 5. Bande à part, 6. David et Lisa. 7. Une femme mariée. 8. A Distant Trumpet. 9. Le Terroriste. 10. Sept épées pour le roi. Michel Aubriant. 1. Le Désert rouge. 2. Thomas Gordeiev. 3. Le Silence. 4. Les Cheyennes, 5. La Femme du sable, 6. Marnie. 7. My Fair Lady. 8. David et Lisa. 9. Les Parapluies de Cherbourg. 10. Spencer s Mountain. Jean de Baroncelli. (Par ordre alphabétique) : America America, Becket. Le Désert touge, Dr. Strangelove, La Femme du sable, My Fair Lady, Les Parapluies de Cherbourg, Le Silence, Le Terroriste, Une femme mariée. Robert Benayoun. (Par ordre alphabétique) : A Hard Day's Night, America America, Le Désert rouge, Dr. Strangelove, Freud, L'Insoumis, Le Journal d une femme de chambre, The Patsy, The Servant. Jean-Pierre Biesse. 1. Le Désert rouge. 2. Une femme mariée. 3. Marnie. 4. La Peau douce. 5. M ans Favorite Sport? 6. Le Journal d une femme de chambre. 7. Le Terroriste. 8. Judex. 9. Toutes ses femmes. 10. Les Parapluies de Cherbourg, Jean-Claude Biette. 1. Bande à part. 2. Wagonmaster. 3. Gertrud. 4. The Cool World. 5. Une femme mariée. 6. La Bataille de France. 7. The Servant. 8. Cyrano et d Artagnan. 9. A Distant Trumpet. 10. Man s Favorite Sport? Charles Bitsch. 1. Gertrud, Le Silence. 3. Man s Favorite Sport?, Marnie, Wagonmaster. 6. Bande à part, Dr. Strangelove, Toutes ses femmes. 9. America America, Les Cheyennes. Jacques Bontemps. 1. Bande à part. 2. Une femme mariée. 3. Man s Favorite Sport? 4. Marnie. 5. Toutes ses femmes. 6. Le Désert rouge. 7. Le Temps s'est arrêté. 8. La Punition. 9, The Servant. 10. Les Damnés. Jean-Louis Bory. (Par ordre alphabétique) : A Distant Tnjm* pet, America America, Bande à part, Le Désert rouge, Dr. Strangelove, La Jetée. La Passagère, The Servant. Le Silence, Thomas Gordeiev, Pierre Braunberger. 1. La Peau douce. 2. Le Terroriste. 3. Une femme mariée. 4. Johnny Cool. 5. Bande à part. 6. The Servant. 7. The Patsy. 8. Le Désert rouge. 9. Lucky Jo. 10. Bons baisers de Russie. Pierre-Richard Bré. 1. Man s Favorite Sport? A Distant Trumpet. 3. Bande à part, Marnie, Wagonmaster. 6. Thomas Gordeiev. Claude Chabrol. 1. Gertrud, Marnie. 3. Thomas Gordeiev, 4. Bande à part, Toutes ses femmes. 6. America America, Dr. Strangelove, Man's Favorite Sport?, The Servant, 10. Mort aux S.S. Albert Cervoni. (Par ordre alphabétique) : America America, Le Désert rouge, Les Parapluies de Cherbourg, La Peau douce, Pour la suite du monde, The Servant, Le Silence, Train de nuit, Une femme mariée, Wagonmaster. Jean Collet. (Par ordre alphabétique) : Le Désert rouge, Gertrud. La Jetée, Man's Favorite Sport?, Marnie, Les Para- Uddrag af Cahiers du cinémas årlige top 10 fra februar to forevisninger på selve premieredagen mere officiel om aftenen), at det gik galt (én for pressen om eftermiddagen og en Ud over, at teknikken i den nye biograf

3 a f Morten Egholm flere gange svigtede1, udtrykte størstedelen af de tilstedeværende ved begge forevisninger både skuffelse over og afstandtagen til Dreyers stilistiske eksperiment. Man fandt, at filmen var et stykke stillestående filmet teater, et ufrivilligt komisk fortidslevn, der med opstyltet patos hyldede en svunden tids aristokratiske overklasse. Selv den danske ambassadør, Eyvind Barteis, som ellers havde spillet en hovedrolle i promoveringen af filmen, glemte alt om diplomatiske hensyn og rettede dagen efter i Kristeligt Dagblad et ualmindeligt hårdt angreb på især filmens dialog: Gud være lovet findes de danske m ænd, der ikke som filmens m ænd endeløst kvalmer deres nonsens. For vor fremtid som folk er det denne falske vemod, vi m å kvæle (Kristeligt Dagblad ). De franske kritikere var ikke mildere stemt. I Politiken citerede Harald Engberg en af dem for um iddelbart efter forevisningen at have udtalt, at Dreyer havde forsøgt at restaurere et stykke arbejde, der havde ligget i køleskabet i 40 år (Politiken ), og ilen ouvel Observateur skrev journalisten Michel Cournot nogle dage efter et opdigtet interview med en senil Dreyer, der sad lænket til en rullestol og kun på grund af styrkende indsprøjtninger fra en sygeplejerske var i stand til sporadisk at vågne af sin slummer. Også i de danske anmelderes rapporter fra premiereaftenen var den prim ære reaktion skuffelse. Anders Bodelsens anmeldelse i Information - med den sigende titel Dreyer har valgt forkert - rum m ede dog en interessant pointe:... det skulle ikke undre mig, om et par af nouvelle vagues kritikere senere overvurderer Gertrud. Der var i hvert fald ved receptionen efter premieren folk, som tog den helhjertet i forsvar og lod den faa fuld fordel af den usikkerhed, som saa radikale eksperimenter som Dreyers værker altid vækker. (Information ). N ybølgeinstruktørernes redningsaktion. Om de unge franskmænd ligefrem skulle overvurdere Gertrud, kan diskuteres, men Anders Bodelsen fik i alt fald ret i, at de - og ikke kun et par stykker af dem - skulle prise den i høje toner. Allerede inden Dreyers ankomst til Paris i 1964 havde han i en årrække været en af de auteurs, som de toneangivende nybølge-instruktører dyrkede allermest, og Cahiers du cinéma havde siden tidsskriftets start i 1951 bragt ikke færre end fjorten artikler om eller af Dreyer. Der gik da heller ikke lang tid, før m an i tidsskriftets spalter havde forsvaret Gertrud i en sådan grad, at filmen på mange måder blev rehabiliteret og med en smule forsinkelse indtog en - ganske vist for mange stadig diskutabel - plads i den kanoniserede m oderne filmhistorie. Rehabiliteringen skete først og fremmest i februarnum m eret af Cahiers du cinéma fra 1965, hvor 47 nybølgekritikere blev bedt om at udpege de ti vigtigste film i 1964 (det skal kort bemærkes, at Truffaut ikke var blandt kritikerne). Gertrud var repræsenteret på ikke færre end 26 af listerne og fik i tretten tilfælde tildelt en førsteplads. Blandt dem, der lod filmen toppe listen, var Claude Chabrol og André Téchiné. Godard var blandt de fire, der havde den på andenpladsen, mens Eric Rohmer, Jacques Rivette og Georges Sadoul udgjorde tre af de fire, der lod den figurere på en uprioriteret, alfabetisk liste. Og i anledning af premieren på Pierrot le Fou (1965, Manden i månen) havde oktobernum m eret af Cahiers du cinéma et interview med Godard, hvor han sammenlignede Gertrud med de sidste strygekvartetter af Beethoven (s. 33). Dertil kom, at Eric Rohmer i et tv-portræt, han lavede af Dreyer samme år, forklarede det franske publikums afvisning af filmen med henvisning til den almindelige fransk

4 En mester lader sig ikke påvirke a f sine beundrere m ands manglende evne til at indoptage kulturer og tankemåder, som er fremmede for ham. I Danmark medførte rehabiliteringen, at de danske anmeldere - i m odstrid med deres parisiske førstehåndsindtryk - kårede Gertrud til årets film ved Bodil-pris- uddelingen i Det er desuden værd at nævne, at den danske ambassadør i Paris i december offentligt valgte at trække sin hårde kritik af filmen tilbage. Lige lidt hjalp det dog: hans senere forflyttelse til en m indre betydningsfuld post i New York blev anset for i alt fald til dels at være et resultat af hans uheldige Gertrud-optræden.2 Stilisten og den passionerede filmelsker. Det, der især vakte de unge franske kritiker-instruktørers beundring for Dreyer, var hans unikke filmstilistiske sans, hans betingelsesløse kærlighed til filmmediet og hans kompromisløshed med hensyn til udelukkende at realisere egne visioner. Lad os i den forbindelse se mere specifikt på, hvordan tre af den ny bølges største navne - Truffaut, Godard og Rohmer - forholdt sig til hans film. Fra receptionen i La Cinémathèque française seks dage før premieren på Gertrud er der bevaret nogle korte tv- interviews med såvel Truffaut som Cine- matekets leder, Henri Langlois, og thrillerinstruktøren Henri-Georges Clouzot. Dreyer får her mange rosende ord med på vejen, ikke m indst fra Truffaut, der med få sætninger formår at karakterisere ham som den type kompromisløse kunstner, der var de unge instruktørers absolutte ideal: Dreyer mødte store vanskeligheder i sin karriere. Der var elleve år mellem Vampyr og Vredens Dag. Det viste sig, at han med fuld ret gennemførte sine egne ideer. Han har kun lavet få film, men hver af dem har en vigtig plads i filmhistorien. (Jørgen Roos dokumentarfilm Carl Th. Dreyer, ) Det er også dette syn på Dreyer, der er Truffauts udgangspunkt i artiklen Dreyers hvidhed, som han skrev i 1969, blot et år efter mesterens død. Her siger han om Dreyer bl.a.: Ikke én indstilling undgår hans bevågenhed. Han er den mest krævende af alle instruktører siden Eisenstein, og hans film er ved deres færdiggørelse et præcist udtryk for, hvordan de tog sig ud i hans hoved, da ideen til dem blev undfanget. (Truffaut 1994: 49). Ellers fremhæver Truffaut, som artiklens titel antyder, den mælkeagtige hvidhed, som han m ener stråler én i møde især i Vampyr (1932) og Ordet (1955). Som et lille kuriosum nævner han desuden, at han sidder og skriver artiklen i Dreyers gamle læderstol, som han fik foræret umiddelbart efter mesterens død. Truffaut skriver i artiklen ikke noget om, i hvilket omfang han og hans kolleger i deres film har været inspireret af Dreyer. Til gengæld lod han sig i forbindelse med Dreyers død interviewe af Ole Michelsen til Kosmorama, og her forholder han sig respektfuldt afvisende m ed hensyn til direkte inspiration: Jeg kan ikke sige, at han har påvirket mig meget som cinéast, han arbejdede med et stof, der ligger mig temmelig fjernt, ligeså fjernt som det stof Bergman arbejder med, men han hørte til de cinéaster, som der måske findes ti af i verden, folk som Bunuel, Rossellini, Bergman, Orson Welles, om hvem man tænker, at de er nået til en fuldstændig beherskelse af filmkunsten (Michelsen 1968: 172). Truffaut nævner desuden i interviewet, at det altid har været vanskeligt for ham at tale om Dreyer, og at det er den instruktør, han altid har haft sværest ved at anmelde. Det er tydeligt, at Dreyer for en mere traditionelt funderet naturalist som Truffaut fremstår som lidt af en gåde, hvis fortællinger det er svært for alvor at trænge ind

5 a f Morten Egholm Instruktøren Ferrands bogpakke i Truffauts La Nuit américaine (1973, Den amerikanske nat) i. Således nævner han, at han ved andet gennemsyn af Ordet først og fremmest bemærkede, a t fra det øjeblik, hvor filmens hovedperson er død, har de øvrige familiemedlemmer søndagssko på, mens man i hele den foregående del af filmen har hørt sko knirke, sko, man normalt ikke går med. Det var den slags ting, der næsten fik mig til at græde - i højere grad end selve emnet, som ligger mig temmelig fjernt. (Ibid.). Den instruktør, som Truffaut - og mange både før og efter ham - ser flest lighedspunkter m ed i forhold til Dreyer, er den introverte enegænger Robert Bresson. I septembernummeret af Cahiers du cinéma i 1965 oplyser Dreyer imidlertid i et interview, at han ikke kender til Bressons film, heller ikke hans Procès de Jeanne d Arc (1962, Processen mod Jeanne d Arc), der ellers på mange måder synes at stå i gæld til Dreyers Jeanne d Arc-film. Bliver der aldrig tale om stilistisk eller tematisk inspiration, er Dreyer dog ikke helt fraværende i Truffauts film. I La Nuit américaine (1973, Den amerikanske nat), en på én gang kompleks og dybtfølt hyldest til den filmiske skabelsesproces fascinerende kaos, m øder vi instruktøren Ferrand, spillet af Truffaut selv. Ferrand karakteriseres ikke så meget gennem relationer til sine medmennesker, men snarere i kraft af sin relation til film, film instruktører og filmhistorie. Navne som Welles, Vigo og Cocteau dukker op adskillige gange undervejs, ligesom adskillige scener fungerer som allusioner til nogle af Truffauts egne film. På et 153

6 En mester lader sig ikke påvirke a f sine beundrere åbnet, vælter det ud med publikationer om alle de største auteurs - blandt dem naturligvis Dreyer. Godards Vivre sa vie (1962, Livet skal leves): Nana (Anna Karina) går i biografen og græder over Jeanne darcs lidelse og død i Dreyers La Passion de Jeanne d Arc (1928). tidspunkt modtager Ferrand en pakke med filmbøger og -tidsskrifter. Da pakken bliver Dreyer på besøg hos Godard. Godard, derimod, inddrager Dreyer mere direkte i to af sine film. Mest berøm t er hyldesten til mesteren i Vivre sa vie (1962, Livet skal leves), hvor A nna Karina i rollen som Nana går i biografen og m ed stor em o tionel indlevelse følger M aria Falconettis lidelser i titelrollen i Dreyers La Passion de Jeanne d Arc (1928, Jeanne d Arcs lidelse og død).3 Her vælger Godard på interessant vis at lade en dansk skuespillerinde i en franskinstrueret film spejle sig i en fransk skuespillerinde i en danskinstrueret film. I det omfang, det overhovedet lader sig gøre at tale om et point o fn o return i en Godard-film, m å Nanas møde med Dreyers film siges at fungere som et sådant. Det er nemlig umiddelbart efter biografturen, at hun - af årsager, der m å siges at stå åbne for fortolkning - langsomt glider ind i prostitution og dermed bliver en m oderne udgave af titelfiguren i Émile Zolas roman Nana (1880). Jeannes lidelser og stolthed synes at have forplantet sig i hende, og selv om hun går sin egen undergang i m øde i en verden præget af kvindeundertrykkelse, bevarer hun - som sit dreyerske forbillede - hele vejen igennem sin værdighed. I den sekvens fra La Passion de Jeanne darc, Godard præsenterer os for, er nogle af mellemteksterne blevet indprentet som undertekster i selve handlingsforløbet. Det skyldes, at den kopi, der benyttes, er Lo Ducas 1952-udgave af filmen, hvor der desuden var tilføjet ekstra replikker og musik af Bach, Vivaldi og Albinoni. Disse tiltag ærgrede i høj grad Dreyer, men af rettighedsmæssige årsager kunne han intet gøre, og det var derfor denne kopi, der i mange år var i omløb. Den helt originale

7 a f Morten Egholm Dreyer og Anna Karina til middag i anledning af premieren på Gertrud i Paris version blev i 1960 erne anset for tabt - først i 1981 fandt man ved et tilfælde en komplet nitratkopi på et sindssygehospital i Oslo. Godard har valgt i sin brug af filmen at fjerne musikken, hvilket er en klar imødekommelse af, hvad Dreyer foretrak. M en underteksterne er der stadig, og de ender faktisk med at spille en både stilistisk og tematisk pointe i Vivre sa vie. I filmens næstsidste scene er N ana således sammen med en ung mand, hun har forelsket sig i, og som en spejling af det bånd og den lidelsesfulde, non-verbale kommunikation, hun følte med biograflærredets Jeanne d Arc, lader Godard i denne scene de elskende tale sammen udelukkende via undertekster. Et smukt stilistisk tiltag, der var ment som en hyldest til Dreyer, men som altså ikke kan siges at være helt i Dreyers ånd. Dreyers navn dukker op igen i den essayistiske Le Gai savoir (1968), hvor Godard som led i et formalistisk-maoistisk opgør med størstedelen af sine tidligere film har foretaget en stilistisk nulstilling. Således udspiller hele filmen - med undtagelse af en række indklippede stillbilleder - sig i et nøgent, sort rum, hvor en m and (Jean-Pierre Léaud) og en kvinde (Juliet Berto) diskuterer filosofi og æstetisk teori. Med udgangspunkt i Jacques Der- rida dekonstruerer de i filmens anden del sandhedsautoriteten i al billedlig og auditiv fremstilling, og i den forbindelse tager 155

8 En mester lader sig ikke påvirke a f sine beundrere Godard også et delvist opgør med sine egne tidligere helte. Han lader således Léaud sige:.. pas på ikke at blive offer for en ideologi om det sande liv, en fælde, som ikke engang så vigtige filmskabere som Dreyer, Bresson, Antonioni, Bergman altid kunne undgå at falde i Dreyer fik ikke mulighed for at tage stilling til opgøret i Le Gai savoir, eftersom han døde et par måneder inden det nærmest symbolske tidspunkt for filmens færdiggørelse, nemlig umiddelbart efter den nedbrydning af etablerede værdiopfattelser, der fandt sted i Paris i maj Eric Rohmers D reyer-portræ t. Knap så samfundsomstyrtende er Eric Rohmers allerede nævnte tv-portræt (1965), der indgår i serien Cinéastes de notre temps ( ). I programmet er Rohmer draget til København for at tegne et portræ t af sit store danske forbillede. Selv om han som udgangspunkt må erkende, at det ikke er meget af Københavns ansigt, der er at finde i Dreyers film, mener han alligevel - i pagt med nybølgens ideal om at filme i gaderne - at kunne spore den dreyerske ånd i det københavnske bybillede: Der er den samme transparens i lydene som den, vi finder i Vampyr, i Ordet, i Gertrud (...) Hvor diskret dette værk end er, hvor diskret dets auteur end er, så er værket rundet af denne jord, på samme måde som før han Kierkegaard, Andersen og deres bøger. Selv i Rundetårns struktur kan Rohmer spore en afspejling af stemningen i Dreyers film. I program m et har Rohmer talt med en række filmfolk, der kender eller har arbejdet sammen med Dreyer, og i en række korte klip læser Anna Karina uddrag af Dreyers filmartikler op. Hovedvægten er dog lagt på et længere interview (på fransk) med Dreyer selv - et interview, der i første omgang har svært ved at komme i gang, fordi Dreyer fremstår så tilbageholdende. For at få ham blødt op er interviewerne nødt til først at tage en længere snak med ham om, hvad det er for træer, der vokser langs Lindevangsparken over for hans lille lejlighed på Dalgas Boulevard. I sand nybølge-ånd ser Rohmer det først og fremmest som sin opgave at fremstille Dreyer som uhyre stilbevidst og som en instruktør, der lever og ånder for sin kunst. Hvad det stilistiske angår, er Rohmer meget interesseret i, hvad Dreyers intention med de lange indstillinger er. Dreyer slår her på, at de har at gøre med øjets naturlige bevægelse i det filmiske rum, og med tilskuerens mulighed for at fordøje de mange ord, der bliver sagt. Rohmer forsøger at grave i, om de lange indstillinger på den måde har til hensigt at skabe suspense, fordi rum m et kun gradvis afdækkes for tilskueren, men da Dreyer ikke rigtigt forstår, hvad der menes med suspense, fastholder han sit fokus på ordenes funktion. Endelig afviser han, at han som Eisenstein skulle have sin egen filmteori. For ham drejer det sig om at arbejde intuitivt og ubevidst. Man m ærker altså, at Dreyer ikke altid er i stand til at leve op til det konsekvente nybølgesyn, Rohmer repræsenterer. Det kan dog også skyldes det simple faktum, at Dreyer synes at have glemt noget af sit franske, eftersom han flere gange i løbet af interviewet er nødt til at gribe til engelske gloser. Rohmer lægger også vægt på Dreyers kompromisløse kærlighed til film kunsten - som et modbillede til den foragtede franske cinéma de papa, hvis instruktører prim ært så deres gerning som et ni til firejob. Rohmer fremhæver således, hvordan Dreyer, når han laver film, lukker alt andet ude; hvordan han i optagelsesperioderne flytter væk fra familien, og hvordan han

9 a f Morten Egholm Alain Resnais Hiroshima mon amour (1959, Hiroshima, min elskede) kan finde på at ringe sine skuespillere op m idt om natten for at spørge dem om en m indre detalje i forbindelse med m anuskriptudarbejdelsen. E ndnu et eksempel på, at Dreyer på mange måder lever i sin egen filmverden er en historie om, hvordan han knap nok er i stand til at genkende sin hovedrolleskuespiller Preben Lerdorff-Rye, da de to tilfældigt m øder hinanden på gaden. Alt i alt m å man sige, at Rohmer med sit tv-program formår at skabe et portræ t af Dreyer som en sand auteur. A struc og Robbe-Grillet. Fra den ny bølges udkant skal tillige nævnes kritikeren og instruktøren Alexandre Astruc - hvis essay En ny avant-gardes fødsel: Kameraet som pen (1948) på mange m åder kom til at danne idégrundlaget for auteurpolitikken - samt forfatteren og instruktøren Alain Robbe-Grillet, der begge har lagt vægt på en mere direkte inspiration fra Dreyer. Astruc var en inkarneret Dreyer-fan, ikke mindst på grund af Ordet, som han kort introducerede, første gang den blev vist på fransk tv. Astruc var faktisk så begejstret for sit forbillede i nord, at han havde ret fremskredne planer om at lave en film i Danm ark over Prosper Mérimées skuespil Spanierne i Danmark. Fian foreslog endda på et tidspunkt at lave filmen gratis, hvis blot han kunne få lov at lave den i samme tone som Dreyers film. Fra dansk side valgte man dog i det lange løb at forholde sig afvisende.4 Ej heller Alain Robbe-Grillet lagde skjul på sin begejstring for Dreyer. Således ud 157

10 En mester lader sig ikke påvirke a f sine beundrere talte han til Berlingske Tidende i 1964: Mange af Dreyers film har begejstret mig. Den, som har grebet mig mest, den som jeg erindrer klarest, og som utvivlsomt har præget mig ved sin indflydelse, er en kort film, optaget til brug for færdselspropaganda, [...] De nåede Færgen. Jeg ved ikke om Dreyer selv anser dette korte mesterværk for betydningsfuldt. For mig var det måske dengang en åbenbaring af, hvad en im a ginær realisme kunne være i filmen (og i rom a nen). (Berlingske Tidende, ). I den forbindelse er det værd at nævne, at Gertrud af enkelte filmkritikere ved sin premiere blev sammenlignet med nogle af de tidlige 1960 eres mest markante m odernistiske film (Stangerup 1968a: 163), heriblandt Alain Resnais L Année dernière à Marienbad (1961,1 fjor i Marienbad), som Robbe-Grillet skrev manuskript til. Dreyer så dog ikke selv en sådan forbindelse til de samtidige film. Tværtimod understregede han, at Gertrud på ingen måde rummede noget "tilstræbt modernistisk syn (Trolle 1965: 99). Dreyers syn på bølgen. Men hvad var i grunden Dreyers holdning til nybølge- filmene? Var kærligheden gengældt? Generelt var Dreyer i den sidste del af sit liv forbeholden med at udtale sig om kollegers film. En smule lykkedes det dog nogle journalister at få ud af ham, prim æ rt i de interviews, der blev lavet i forbindelse med hans 75-års fødselsdag. Her slår Dreyer først og fremmest på, at han ikke ser så mange nye film, fordi han simpelthen er bange for at blive påvirket for meget. Til Emil Rolsted på Århus Stiftstidende siger han: Mine film skal skabes indefra. De maa ikke være inspireret af, at jeg har modtaget stærke indtryk fra, eller været imponeret af en andens film. Jeg har set andre instruktører blive forfladigede af for megen paavirkning. Man maa tvinge sig selv til at skabe indefra, hvis der skal blive noget godt ud af det. (Århus Stiftstidende ). I samme interview er han ikke bleg for på humoristisk vis at inddrage privatlivet, når hans biografvaner skal beskrives: Det er yderst sjældent, en film bevæger mig, mens en teaterforestilling kan gøre meget stærkt indtryk. Min kone maatte trække mig ved haaret hen til Hiroshima. Faar hun mig med, er jeg som regel en plagsom ledsager, der ødelægger fornøjelsen for hende ved overkritisk indstilling. Men der er vel ikke noget at sige til, at en mand, der selv er instruktør, uvilkaarligt opløser en andens værk i dets bestanddele i stedet for at leve med. (Ibid.). Senere i interviewet lykkes det Rolsted at få Dreyer til at udtale sig i generelle vendinger om nye filmbølger, og igen er det Alain Resnais Hiroshima mon amour (1959, Hiroshima, min elskede), han inddrager som eksempel: Vi har brug for nye bølger i filmkunsten. En dag vil en bølge vælte alt omkuld og bringe noget helt andet i stedet, men om det bliver den franske, som faar styrke til det, ved jeg ikke. Det nye vil ikke bare være af teknisk art. Nye emner og stemninger gennemspilles. I (...) Hiroshima mon Amour var der tegn på fornyelse og en ny form for opbygning af manuskriptet. (Ibid.). Dreyer udtaler sig altså kun med en vis forsigtighed om den ny bølge. Resnais film synes dog i høj grad at have tiltalt ham, eftersom han fremhæver den i adskillige interviews. Det samme gør han m ed Truf- fauts Jules et Jim (1962, Jules og Jim), som han anser for at være en smuk film, hvor der [som i Hiroshima mon amour] virkelig var noget nyt, som der kan bygges videre på (Ekstra Bladet ). Nogen direkte ros af G odard finder m an ikke hos Dreyer, men da K nud Schønberg i Ekstra Bladet spørger til Godards brug af La Passion de Jeanne darc i Vivre sa vie, er han imødekommende. Dog vælger han prim ært at fokusere på Anna Karinas præstation: Hun stod sig jo ved sammenligningen, Anna

11 a f Morten Egholm Carl Ih. Dreyers Gertrud (1964). (Framegrab). Karina. Det var meget m orsom t gjort, og hun er efter min mening aldeles henrivende. Husker De dansescenen, hvor hun begynder at danse med ganske små skridt og efterhånden danser sig op? Jeg tror ikke, det lå i instruktionen. Jeg tror, det er noget, hun har i sig selv. (Ibid.). I interviewet i Cahiers du cinéma fra september 1965 opremser Dreyer de nybølge - instruktører, der har vakt hans begejstring, og ud over Truffaut, Godard og Rohmer nævner han også bl.a. Chabrol (Delahaye 1965: 35). Umiddelbart kunne det dog godt virke som om, at Godards stil alt i alt har været for avant garde til Dreyers smag. Han ønsker blot ikke at sige det direkte, når nu han er blevet beæret m ed en hommage i Vivre sa vie. 1 hvert fald fremhæver han i interviewet i Århus Stiftstidende, at film efter hans m ening bør tilstræbe handlingsmæssig klarhed. Derfor udtrykker han sig forbeholdent over for en film som Fellinis 814 (1963) og tilføjer: Det skal være ture gennem det dunkle, saa det staar krystalklart. Vi laver ogsaa film for helt alm indelige mennesker og maa passe paa ikke at blive for highbrow (Århus Stiftstidende ). I den forbindelse forsvarer han samtidig det brede publikums begejstring for folkeligt anlagte film: Morten Korch-film har ogsaa deres berettigelse. Mange mennesker finder i dem noget, de forstaar og genkender, og som de derfor umiddelbart kan leve med i. Det er der ikke noget at sige til. (Ibid.). Adskillige af Dreyers 1920er-film var da på mange måder også netop folkeligt anlagt. Det gælder både Pråstånkan (1920), Der var engang (1922), Du skal ære din Hustru (1925) og Glomdalsbruden (1926). Den aldrende Dreyer var dog ikke mindre high- 159

12 En mester lader sig ikke påvirke a f sine beundrere brow end, at han i adskillige interviews i fremhæver Bergmans Tystnaden (1963, Stilheden) som en af sine største nyere filmoplevelser. Konkluderende må man sige, at Dreyer på den ene side byder nybølgeinstruktørernes insisteren på stilistisk opfindsomhed velkommen, men på den anden side forsigtigt advarer dem imod at skabe film, der lukker sig for meget om sig selv og skubber det brede publikum fra sig. Gertrud - en nybølgefilm? Eftersom Gertrud er den eneste af Dreyers film, der er lavet efter den ny bølges gennembrud, kunne det være interessant kort at vende tilbage til den for at diskutere, om den reelt lever op til de unge kritikere og instruktørers idealer. Det gør den selvfølgelig i kraft af sin stilistiske originalitet, og fordi den endelige film fremstår stort set som udtryk for Dreyers personlige vision - også selv om han oprindeligt havde ønsket at lave filmen i farver, hvilket Palladium afslog af økonomiske årsager. På den anden side er det ikke ligefrem dynamisk klippede udendørsoptagelser, der præger filmen, snarere statiske sofasamtaler. Desuden er man nødt til at tage den enorme betydning, Dreyer tillagde Hjalmar Soderbergs forlæg fra 1906, i betragtning. Således er filmen ekstremt loyal over for stykkets tekst, og i de tilfælde, hvor den ikke er det, skyldes det, at Dreyer har gjort brug af replikker fra andre Soderberg-værker og fra et privat brev fra Soderbergs elskerinde, Maria von Platen, der var model for stykkets Gertrud. Dertil kom mer, at mange af filmens originale stilistiske tiltag ifølge Dreyer selv har til formål at imødekomme Soderbergs stykke. F.eks. siger han i et interview med Børge Trolle til Kosmorama om det markante stiltræk, at personerne i filmen ikke ser på hinanden, når de taler: (...) jeg er blevet inspireret til det af Soderberg selv. Han skriver nemlig gang på gang i sine rom aner og skuespil: De talte forbi hinanden (Trolle 1965: 101). Ganske vist gav Truffaut i essayet En vis tendens i fransk film (1954) udtryk for, at man sagtens kunne lave filmatiseringer, så længe de var udtryk for instruktørens personlige fortolkning af forlægget, men spørgsmålet er, om de fleste nybølge- instruktører alligevel ikke ville mene, at Dreyers ærbødighed over for Soderberg satte filminstruktøren vel meget i skyggen af en anden kunstner. Måske de i deres ivrige forsvar for filmen ville have taget blot et par forbehold, hvis de havde kendt til motiverne bag Dreyers stilistiske valg. G ensidig respekt og beundring. Alt i alt må man sige, at forholdet mellem Dreyer og de mest fremtrædende af den ny bølges instruktører var præget af både beundring og stor respekt. Først og fremmest var de enige om at tillægge det personlige stilistiske udtryk afgørende betydning, og på et mere overordnet niveau kunne de mødes om en betingelsesløs kærlighed til filmen som kunstart. Men når det gælder spørgsmålet om direkte inspiration, var begge parter forbeholdne. Ikke mindst Dreyer, der insisterede på at indtage pladsen som den aldrende ener, der ikke lod sig kategorisere. En mester lader sig ikke påvirke af sine beundrere. Noter 1. En mere udførlig beskrivelse af de tekniske detaljer findes i Kau, 1989, s DFI s Dreyersamling, I, A: Gertrud, 76-79, diverse artikler. 3. Anna Karina har over for Casper Tybjerg oplyst, at hun faktisk ikke så Jeanne d Arcs lidelse og død under optagelserne. Godard

13 a f Morten Egholm klippede Dreyer-sekvensen ind senere, og tårerne måtte derfor improviseres frem. (Samtale mellem Anna Karina og Casper Tybjerg i Udine d. 23. januar 2003 i forbindelse med konferencen Carl Theodor Dreyer: l unica grande passione (Lo sguardo dei maestri 5). 4. DFI s Dreyer-samling, I. A: Gertrud, diverse artikler. Litteratur Delahaye, Michel (1965). Entre ciel et terre. In: Cahiers du Cinema nr. 170, september Dreyersamlingen, Det danske Filminstitut, København, diverse artikler. Drouzy, Martin (1982). Carl Th, Dreyer -fø d t Nilsson, bind I-II. København, Gyldendal. Kau, Edvin (1989). Dreyers Filmkunst. København, Akademisk Forlag. Michelsen, Ole (1968). Interview med François Truffaut ved Carl Th. Dreyers død. In: Kosmorama nr. 85, juni Roos, Jørgen (1966). Carl Th. Dreyer. Dokumentarprogram udgivet på vhs af DFI. Stanger up, Henrik (1968a). Alexandre Astruc. In: Kosmorama nr. 85, juni Stangerup, Henrik (1968b). Til verdenspremiere på Gertrud. In: Kosmorama nr. 85, juni Sôderberg, Hjalmar (1977 (1906)). Gertrud. Stockholm, Liber Forlag Stockholm. Trolle, Børge (1965). Dreyer om Gertrud. In: Kosmorama nr. 69, februar Truffaut, François (1954). Une certaine tendance du cinéma français. In: Cahiers du cinéma nr. 31, januar Truffaut, François (1994 (1969)). The Whiteness of Carl Dreyer. In: The Films o f my life. New York, Da Capo Press, Inc.

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Rapport for deltagelse i Input i Sydney

Rapport for deltagelse i Input i Sydney Rapport for deltagelse i Input i Sydney København, 31.5.2012 Christian Friis Degn Journalist, DR Nyheder (primært Bag Borgen og 21 Søndag ) Dato for deltagelse: 5. maj til 13. maj, inkl. rejse. Hvad er

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes maj-juni 2012 VoksenUddannelsescenter

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd Introduktion til undervisningsmaterialet Mørkeræd 1 Introduktion til undervisningsmaterialet Kære underviser Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet. Alle

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento

Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento Mange fotografer oplever, at der kan gå lang tid mellem de spændende opgaver. Derfor er nogle gået over til også at instruere de film, de selv er fotografer

Læs mere

studie Kristi genkomst

studie Kristi genkomst studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

eksklusivt for Museumsklubbe IDEAL. Ein Gesp Fyns kunstmuseum Kærligheden mellem Carl og Anne Marie Carl nielsen Museet

eksklusivt for Museumsklubbe IDEAL. Ein Gesp Fyns kunstmuseum Kærligheden mellem Carl og Anne Marie Carl nielsen Museet 201a2m Progr eksklusivt for Museumsklubbe ns medlemmer 26.1. h räch Gespräc IDEAL. Ein Gesp Fyns kunstmuseum 8.5. Døden i Landsbyen den Fynske landsby 28.2. Kærligheden mellem Carl og Anne Marie Carl nielsen

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Foto: Scanbox Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Formål: Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd Fremlægge og formidle stof Analysere og forstå brugen og betydningen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT Nangijala Tekst og Design: Uffe Thorsen Illustration: Sandra Døssing Tak til Frederik J. Jensen for Montsegur 1244, og Astrid Lindgren for Brødrene Løvehjerte LÆS DETTE HÆFTE HØJT Indledning Brødrene

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl)

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Indledning: Konflikthåndteringsmodellen fjerner ikke konflikter, men den giver børnene en model for, hvordan man selv konstruktivt

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Nogle moderne franske luksusbind

Nogle moderne franske luksusbind Nogle moderne franske luksusbind Af BENT ANDRÉE Den blændende teknik, som de bedste blandt de franske bogbindere er i besiddelse af, kan først rigtig vurderes, når man står med et af deres bogbind i hånden

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Gunnar Møller. -den eventyrlige kolorist. I. Fragmenter af et kunstnerliv

Gunnar Møller. -den eventyrlige kolorist. I. Fragmenter af et kunstnerliv Gunnar Møller -den eventyrlige kolorist I. Fragmenter af et kunstnerliv GM Bind 1 - Fragmenter af et kunstnerliv Lidenskab for liv Et kunstværk er et hjørne af tilværelsen set gennem et temperament. Wilhelm

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Ulrich Thomsen INTERVIEW MED ULRICH THOMSEN I FORBINDELSE MED FILMEN KOLLEKTIVET, AF STEEN BLENDSTRUP, FOTO ALEKSANDAR K

Ulrich Thomsen INTERVIEW MED ULRICH THOMSEN I FORBINDELSE MED FILMEN KOLLEKTIVET, AF STEEN BLENDSTRUP, FOTO ALEKSANDAR K Han har spillet Bond-skurk og været gennemgående karakter i HBO s Banshee, men før eller siden vender snakken alligevel tilbage til gennembruddet i Festen. Nu genoptager Ulrich Thomsen sit samarbejde med

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17 1 16. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. september 2015 kl. 10.00. Høstgudstjeneste Salmer: Nu går vi glad vor kirkegang /434/25/728//730/439/729/476 Åbningshilsen Vi er til takkegudstjeneste

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Studie 7 Guds lov 41

Studie 7 Guds lov 41 Studie 7 Guds lov 41 Åbningshistorie Lav en liste over de ti største problemer, verden står over for i dag. Når du tænker på verdens udfordringer, så tænk over, hvad mediemogulen Ted Turner havde at sige

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som 4. Forjættelsen Den fireogtyvende dag i den tredje måned, knap en måned efter, at de endelig havde fået lov at slippe ud af arken, var de fire huse færdige. At der ikke var tale om arkitektoniske mesterværker,

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

5 SEMIOLOGISKE OG NEOFORMALISTISKE ANALYSER 67

5 SEMIOLOGISKE OG NEOFORMALISTISKE ANALYSER 67 1. INDLEDNING 3 1.1 PROBLEMFELT 3 1.2 PROBLEMFORMULERING 4 1.3 METODE 4 2. REDEGØRELSE 8 2.1 INTRODUKTION TIL DEN FRANSKE NYBØLGE 8 2.2 AUTEURPOLITIKKEN 9 2.3 PRÆSENTATIONER AF DE TRE INSTRUKTØRER 14 3.

Læs mere

10 års Jubilæum. 10 Klassiske Film. i Ikast bio

10 års Jubilæum. 10 Klassiske Film. i Ikast bio 10 års Jubilæum 10 Klassiske Film i Ikast bio Kære medlem af Ikast Biografforening. I 2016 fylder Ikast Bio 10 år. Det skal fejres! De første år var turbolente, og kritiske røster afsagde mange gange dødsdommen

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Danmarks fø rste FILM-MAGISTER

Danmarks fø rste FILM-MAGISTER Previous page Danmarks fø rste FILM-MAGISTER Lars Lønstrup Peter Schepelern møder stadig mennesker, der synes film er et underlødigt medium. Selv har Danmarkshistoriens første magister i film brugt hovedparten

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Undervisningsforløb til udskolingen

Undervisningsforløb til udskolingen FORLAG Undervisningsforløb til udskolingen Til døden os skiller en kortfilm af Martin og Michael Vrede Nielsen En lyd siger mere end 24 billeder. I sekundet. Af Anders Beier Stokkebæk Til døden os skiller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx/Hf

Læs mere

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia På jagt efter historiske fortællinger i Den Fynske Landsby 5.- 6.årgang Billederne er hentet fra wikipedia Velkommen I Den Fynske landsby ser det ud på samme måde, som der kan have set ud i 1800-tallet.

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2012 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg - 380 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

DET SOM INGEN VED UNDERVISNINGS- MATERIALE: FRA 5. 7. KLASSE. undervisningsmateriale ZeRUM v. Maria Holst Andersen.

DET SOM INGEN VED UNDERVISNINGS- MATERIALE: FRA 5. 7. KLASSE. undervisningsmateriale ZeRUM v. Maria Holst Andersen. Plakat: Marie Rosendahl Chemnitz UNDERVISNINGS- MATERIALE: FRA 5. 7. KLASSE 1 INTRODUKTION TIL LÆREREN Kære lærer, Dette undervisningsmateriale lægger op til aktiv stillingtagen til forestillingens temaer

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Teater Nordkrafts PR-afd. Copyright Teater

Læs mere

SÆRIMNER. Historien om Hen

SÆRIMNER. Historien om Hen SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie

Læs mere

Det gør man i et eventyr.

Det gør man i et eventyr. I hvilken form for fortælling møder man ænder, der lægger guldæg, bønnestager, der vokser ind i himlen, eller frøer, som bliver til prinser? Det gør man i et eventyr. De fleste mennesker elsker en god

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Til læreren Forestillingen Villads fra Valby er baseret på dele af tre af Anne Sofie Hammers bøger om Villads: Villads fra Valby, Villads fra Valby i 0.V og Villads fra Valby holder

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE 0. - 4. klasse MERIDIANO. Undervisningsmateriale

UNDERVISNINGSMATERIALE 0. - 4. klasse MERIDIANO. Undervisningsmateriale UNDERVISNINGSMATERIALE 0. - 4. klasse Undervisningsmateriale : INDHOLDSFORTEGNELSE Ark 1) Om forestillingen... s. 3 Ark 2) Introduktion til underviseren... s. 4 Ark 3) At åbne for teateroplevelsen - En

Læs mere

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere