En mester lader sig ikke påvirke af sine beundrere. Om Carl Th. Dreyer og den ny bølge. A f Morten Egholm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En mester lader sig ikke påvirke af sine beundrere. Om Carl Th. Dreyer og den ny bølge. A f Morten Egholm"

Transkript

1 Reception i anledning af premieren på Dreyers Gertrud i Paris Fra venstre: Henri-Georges Clouzot, René Clément, Jean-Luc Godard, François TrufFaut og Carl Th. Dreyer. En mester lader sig ikke påvirke af sine beundrere Om Carl Th. Dreyer og den ny bølge A f Morten Egholm Verdenspremieren i Paris i 1964 på Carl Th. Dreyers sidste film, Gertrud, fremstår stadig i dag som en af filmhistoriens største skandaler. I et samarbejde mellem La Cinémathèque française og diverse instanser i det danske diplomati var alt ellers kørt i stilling for at fejre den store mester og hans første film i næsten ti år. Selve premieren fandt sted den 18. december i en helt ny kunstbiograf i Latinerkvarteret, og i seks dage forinden var der diverse receptioner og hyldestarrangementer. Bl.a. en æresmid- dag, hvor ingen ringere end hovedskikkelsen i den franske 1920 er-film, Abel Gance, holdt tale for Dreyer (Berlingske Tidende ). Det var således først ved de 149

2 En mester lader sig ikke påvirke a f sine beundrere Henri Agel. 1, Gertrud. 2. Les Fiancés. 3. Le Temps s est arrêté. 4, Les Parapluies de Cherbourg. 5. Bande à part, 6. David et Lisa. 7. Une femme mariée. 8. A Distant Trumpet. 9. Le Terroriste. 10. Sept épées pour le roi. Michel Aubriant. 1. Le Désert rouge. 2. Thomas Gordeiev. 3. Le Silence. 4. Les Cheyennes, 5. La Femme du sable, 6. Marnie. 7. My Fair Lady. 8. David et Lisa. 9. Les Parapluies de Cherbourg. 10. Spencer s Mountain. Jean de Baroncelli. (Par ordre alphabétique) : America America, Becket. Le Désert touge, Dr. Strangelove, La Femme du sable, My Fair Lady, Les Parapluies de Cherbourg, Le Silence, Le Terroriste, Une femme mariée. Robert Benayoun. (Par ordre alphabétique) : A Hard Day's Night, America America, Le Désert rouge, Dr. Strangelove, Freud, L'Insoumis, Le Journal d une femme de chambre, The Patsy, The Servant. Jean-Pierre Biesse. 1. Le Désert rouge. 2. Une femme mariée. 3. Marnie. 4. La Peau douce. 5. M ans Favorite Sport? 6. Le Journal d une femme de chambre. 7. Le Terroriste. 8. Judex. 9. Toutes ses femmes. 10. Les Parapluies de Cherbourg, Jean-Claude Biette. 1. Bande à part. 2. Wagonmaster. 3. Gertrud. 4. The Cool World. 5. Une femme mariée. 6. La Bataille de France. 7. The Servant. 8. Cyrano et d Artagnan. 9. A Distant Trumpet. 10. Man s Favorite Sport? Charles Bitsch. 1. Gertrud, Le Silence. 3. Man s Favorite Sport?, Marnie, Wagonmaster. 6. Bande à part, Dr. Strangelove, Toutes ses femmes. 9. America America, Les Cheyennes. Jacques Bontemps. 1. Bande à part. 2. Une femme mariée. 3. Man s Favorite Sport? 4. Marnie. 5. Toutes ses femmes. 6. Le Désert rouge. 7. Le Temps s'est arrêté. 8. La Punition. 9, The Servant. 10. Les Damnés. Jean-Louis Bory. (Par ordre alphabétique) : A Distant Tnjm* pet, America America, Bande à part, Le Désert rouge, Dr. Strangelove, La Jetée. La Passagère, The Servant. Le Silence, Thomas Gordeiev, Pierre Braunberger. 1. La Peau douce. 2. Le Terroriste. 3. Une femme mariée. 4. Johnny Cool. 5. Bande à part. 6. The Servant. 7. The Patsy. 8. Le Désert rouge. 9. Lucky Jo. 10. Bons baisers de Russie. Pierre-Richard Bré. 1. Man s Favorite Sport? A Distant Trumpet. 3. Bande à part, Marnie, Wagonmaster. 6. Thomas Gordeiev. Claude Chabrol. 1. Gertrud, Marnie. 3. Thomas Gordeiev, 4. Bande à part, Toutes ses femmes. 6. America America, Dr. Strangelove, Man's Favorite Sport?, The Servant, 10. Mort aux S.S. Albert Cervoni. (Par ordre alphabétique) : America America, Le Désert rouge, Les Parapluies de Cherbourg, La Peau douce, Pour la suite du monde, The Servant, Le Silence, Train de nuit, Une femme mariée, Wagonmaster. Jean Collet. (Par ordre alphabétique) : Le Désert rouge, Gertrud. La Jetée, Man's Favorite Sport?, Marnie, Les Para- Uddrag af Cahiers du cinémas årlige top 10 fra februar to forevisninger på selve premieredagen mere officiel om aftenen), at det gik galt (én for pressen om eftermiddagen og en Ud over, at teknikken i den nye biograf

3 a f Morten Egholm flere gange svigtede1, udtrykte størstedelen af de tilstedeværende ved begge forevisninger både skuffelse over og afstandtagen til Dreyers stilistiske eksperiment. Man fandt, at filmen var et stykke stillestående filmet teater, et ufrivilligt komisk fortidslevn, der med opstyltet patos hyldede en svunden tids aristokratiske overklasse. Selv den danske ambassadør, Eyvind Barteis, som ellers havde spillet en hovedrolle i promoveringen af filmen, glemte alt om diplomatiske hensyn og rettede dagen efter i Kristeligt Dagblad et ualmindeligt hårdt angreb på især filmens dialog: Gud være lovet findes de danske m ænd, der ikke som filmens m ænd endeløst kvalmer deres nonsens. For vor fremtid som folk er det denne falske vemod, vi m å kvæle (Kristeligt Dagblad ). De franske kritikere var ikke mildere stemt. I Politiken citerede Harald Engberg en af dem for um iddelbart efter forevisningen at have udtalt, at Dreyer havde forsøgt at restaurere et stykke arbejde, der havde ligget i køleskabet i 40 år (Politiken ), og ilen ouvel Observateur skrev journalisten Michel Cournot nogle dage efter et opdigtet interview med en senil Dreyer, der sad lænket til en rullestol og kun på grund af styrkende indsprøjtninger fra en sygeplejerske var i stand til sporadisk at vågne af sin slummer. Også i de danske anmelderes rapporter fra premiereaftenen var den prim ære reaktion skuffelse. Anders Bodelsens anmeldelse i Information - med den sigende titel Dreyer har valgt forkert - rum m ede dog en interessant pointe:... det skulle ikke undre mig, om et par af nouvelle vagues kritikere senere overvurderer Gertrud. Der var i hvert fald ved receptionen efter premieren folk, som tog den helhjertet i forsvar og lod den faa fuld fordel af den usikkerhed, som saa radikale eksperimenter som Dreyers værker altid vækker. (Information ). N ybølgeinstruktørernes redningsaktion. Om de unge franskmænd ligefrem skulle overvurdere Gertrud, kan diskuteres, men Anders Bodelsen fik i alt fald ret i, at de - og ikke kun et par stykker af dem - skulle prise den i høje toner. Allerede inden Dreyers ankomst til Paris i 1964 havde han i en årrække været en af de auteurs, som de toneangivende nybølge-instruktører dyrkede allermest, og Cahiers du cinéma havde siden tidsskriftets start i 1951 bragt ikke færre end fjorten artikler om eller af Dreyer. Der gik da heller ikke lang tid, før m an i tidsskriftets spalter havde forsvaret Gertrud i en sådan grad, at filmen på mange måder blev rehabiliteret og med en smule forsinkelse indtog en - ganske vist for mange stadig diskutabel - plads i den kanoniserede m oderne filmhistorie. Rehabiliteringen skete først og fremmest i februarnum m eret af Cahiers du cinéma fra 1965, hvor 47 nybølgekritikere blev bedt om at udpege de ti vigtigste film i 1964 (det skal kort bemærkes, at Truffaut ikke var blandt kritikerne). Gertrud var repræsenteret på ikke færre end 26 af listerne og fik i tretten tilfælde tildelt en førsteplads. Blandt dem, der lod filmen toppe listen, var Claude Chabrol og André Téchiné. Godard var blandt de fire, der havde den på andenpladsen, mens Eric Rohmer, Jacques Rivette og Georges Sadoul udgjorde tre af de fire, der lod den figurere på en uprioriteret, alfabetisk liste. Og i anledning af premieren på Pierrot le Fou (1965, Manden i månen) havde oktobernum m eret af Cahiers du cinéma et interview med Godard, hvor han sammenlignede Gertrud med de sidste strygekvartetter af Beethoven (s. 33). Dertil kom, at Eric Rohmer i et tv-portræt, han lavede af Dreyer samme år, forklarede det franske publikums afvisning af filmen med henvisning til den almindelige fransk

4 En mester lader sig ikke påvirke a f sine beundrere m ands manglende evne til at indoptage kulturer og tankemåder, som er fremmede for ham. I Danmark medførte rehabiliteringen, at de danske anmeldere - i m odstrid med deres parisiske førstehåndsindtryk - kårede Gertrud til årets film ved Bodil-pris- uddelingen i Det er desuden værd at nævne, at den danske ambassadør i Paris i december offentligt valgte at trække sin hårde kritik af filmen tilbage. Lige lidt hjalp det dog: hans senere forflyttelse til en m indre betydningsfuld post i New York blev anset for i alt fald til dels at være et resultat af hans uheldige Gertrud-optræden.2 Stilisten og den passionerede filmelsker. Det, der især vakte de unge franske kritiker-instruktørers beundring for Dreyer, var hans unikke filmstilistiske sans, hans betingelsesløse kærlighed til filmmediet og hans kompromisløshed med hensyn til udelukkende at realisere egne visioner. Lad os i den forbindelse se mere specifikt på, hvordan tre af den ny bølges største navne - Truffaut, Godard og Rohmer - forholdt sig til hans film. Fra receptionen i La Cinémathèque française seks dage før premieren på Gertrud er der bevaret nogle korte tv- interviews med såvel Truffaut som Cine- matekets leder, Henri Langlois, og thrillerinstruktøren Henri-Georges Clouzot. Dreyer får her mange rosende ord med på vejen, ikke m indst fra Truffaut, der med få sætninger formår at karakterisere ham som den type kompromisløse kunstner, der var de unge instruktørers absolutte ideal: Dreyer mødte store vanskeligheder i sin karriere. Der var elleve år mellem Vampyr og Vredens Dag. Det viste sig, at han med fuld ret gennemførte sine egne ideer. Han har kun lavet få film, men hver af dem har en vigtig plads i filmhistorien. (Jørgen Roos dokumentarfilm Carl Th. Dreyer, ) Det er også dette syn på Dreyer, der er Truffauts udgangspunkt i artiklen Dreyers hvidhed, som han skrev i 1969, blot et år efter mesterens død. Her siger han om Dreyer bl.a.: Ikke én indstilling undgår hans bevågenhed. Han er den mest krævende af alle instruktører siden Eisenstein, og hans film er ved deres færdiggørelse et præcist udtryk for, hvordan de tog sig ud i hans hoved, da ideen til dem blev undfanget. (Truffaut 1994: 49). Ellers fremhæver Truffaut, som artiklens titel antyder, den mælkeagtige hvidhed, som han m ener stråler én i møde især i Vampyr (1932) og Ordet (1955). Som et lille kuriosum nævner han desuden, at han sidder og skriver artiklen i Dreyers gamle læderstol, som han fik foræret umiddelbart efter mesterens død. Truffaut skriver i artiklen ikke noget om, i hvilket omfang han og hans kolleger i deres film har været inspireret af Dreyer. Til gengæld lod han sig i forbindelse med Dreyers død interviewe af Ole Michelsen til Kosmorama, og her forholder han sig respektfuldt afvisende m ed hensyn til direkte inspiration: Jeg kan ikke sige, at han har påvirket mig meget som cinéast, han arbejdede med et stof, der ligger mig temmelig fjernt, ligeså fjernt som det stof Bergman arbejder med, men han hørte til de cinéaster, som der måske findes ti af i verden, folk som Bunuel, Rossellini, Bergman, Orson Welles, om hvem man tænker, at de er nået til en fuldstændig beherskelse af filmkunsten (Michelsen 1968: 172). Truffaut nævner desuden i interviewet, at det altid har været vanskeligt for ham at tale om Dreyer, og at det er den instruktør, han altid har haft sværest ved at anmelde. Det er tydeligt, at Dreyer for en mere traditionelt funderet naturalist som Truffaut fremstår som lidt af en gåde, hvis fortællinger det er svært for alvor at trænge ind

5 a f Morten Egholm Instruktøren Ferrands bogpakke i Truffauts La Nuit américaine (1973, Den amerikanske nat) i. Således nævner han, at han ved andet gennemsyn af Ordet først og fremmest bemærkede, a t fra det øjeblik, hvor filmens hovedperson er død, har de øvrige familiemedlemmer søndagssko på, mens man i hele den foregående del af filmen har hørt sko knirke, sko, man normalt ikke går med. Det var den slags ting, der næsten fik mig til at græde - i højere grad end selve emnet, som ligger mig temmelig fjernt. (Ibid.). Den instruktør, som Truffaut - og mange både før og efter ham - ser flest lighedspunkter m ed i forhold til Dreyer, er den introverte enegænger Robert Bresson. I septembernummeret af Cahiers du cinéma i 1965 oplyser Dreyer imidlertid i et interview, at han ikke kender til Bressons film, heller ikke hans Procès de Jeanne d Arc (1962, Processen mod Jeanne d Arc), der ellers på mange måder synes at stå i gæld til Dreyers Jeanne d Arc-film. Bliver der aldrig tale om stilistisk eller tematisk inspiration, er Dreyer dog ikke helt fraværende i Truffauts film. I La Nuit américaine (1973, Den amerikanske nat), en på én gang kompleks og dybtfølt hyldest til den filmiske skabelsesproces fascinerende kaos, m øder vi instruktøren Ferrand, spillet af Truffaut selv. Ferrand karakteriseres ikke så meget gennem relationer til sine medmennesker, men snarere i kraft af sin relation til film, film instruktører og filmhistorie. Navne som Welles, Vigo og Cocteau dukker op adskillige gange undervejs, ligesom adskillige scener fungerer som allusioner til nogle af Truffauts egne film. På et 153

6 En mester lader sig ikke påvirke a f sine beundrere åbnet, vælter det ud med publikationer om alle de største auteurs - blandt dem naturligvis Dreyer. Godards Vivre sa vie (1962, Livet skal leves): Nana (Anna Karina) går i biografen og græder over Jeanne darcs lidelse og død i Dreyers La Passion de Jeanne d Arc (1928). tidspunkt modtager Ferrand en pakke med filmbøger og -tidsskrifter. Da pakken bliver Dreyer på besøg hos Godard. Godard, derimod, inddrager Dreyer mere direkte i to af sine film. Mest berøm t er hyldesten til mesteren i Vivre sa vie (1962, Livet skal leves), hvor A nna Karina i rollen som Nana går i biografen og m ed stor em o tionel indlevelse følger M aria Falconettis lidelser i titelrollen i Dreyers La Passion de Jeanne d Arc (1928, Jeanne d Arcs lidelse og død).3 Her vælger Godard på interessant vis at lade en dansk skuespillerinde i en franskinstrueret film spejle sig i en fransk skuespillerinde i en danskinstrueret film. I det omfang, det overhovedet lader sig gøre at tale om et point o fn o return i en Godard-film, m å Nanas møde med Dreyers film siges at fungere som et sådant. Det er nemlig umiddelbart efter biografturen, at hun - af årsager, der m å siges at stå åbne for fortolkning - langsomt glider ind i prostitution og dermed bliver en m oderne udgave af titelfiguren i Émile Zolas roman Nana (1880). Jeannes lidelser og stolthed synes at have forplantet sig i hende, og selv om hun går sin egen undergang i m øde i en verden præget af kvindeundertrykkelse, bevarer hun - som sit dreyerske forbillede - hele vejen igennem sin værdighed. I den sekvens fra La Passion de Jeanne darc, Godard præsenterer os for, er nogle af mellemteksterne blevet indprentet som undertekster i selve handlingsforløbet. Det skyldes, at den kopi, der benyttes, er Lo Ducas 1952-udgave af filmen, hvor der desuden var tilføjet ekstra replikker og musik af Bach, Vivaldi og Albinoni. Disse tiltag ærgrede i høj grad Dreyer, men af rettighedsmæssige årsager kunne han intet gøre, og det var derfor denne kopi, der i mange år var i omløb. Den helt originale

7 a f Morten Egholm Dreyer og Anna Karina til middag i anledning af premieren på Gertrud i Paris version blev i 1960 erne anset for tabt - først i 1981 fandt man ved et tilfælde en komplet nitratkopi på et sindssygehospital i Oslo. Godard har valgt i sin brug af filmen at fjerne musikken, hvilket er en klar imødekommelse af, hvad Dreyer foretrak. M en underteksterne er der stadig, og de ender faktisk med at spille en både stilistisk og tematisk pointe i Vivre sa vie. I filmens næstsidste scene er N ana således sammen med en ung mand, hun har forelsket sig i, og som en spejling af det bånd og den lidelsesfulde, non-verbale kommunikation, hun følte med biograflærredets Jeanne d Arc, lader Godard i denne scene de elskende tale sammen udelukkende via undertekster. Et smukt stilistisk tiltag, der var ment som en hyldest til Dreyer, men som altså ikke kan siges at være helt i Dreyers ånd. Dreyers navn dukker op igen i den essayistiske Le Gai savoir (1968), hvor Godard som led i et formalistisk-maoistisk opgør med størstedelen af sine tidligere film har foretaget en stilistisk nulstilling. Således udspiller hele filmen - med undtagelse af en række indklippede stillbilleder - sig i et nøgent, sort rum, hvor en m and (Jean-Pierre Léaud) og en kvinde (Juliet Berto) diskuterer filosofi og æstetisk teori. Med udgangspunkt i Jacques Der- rida dekonstruerer de i filmens anden del sandhedsautoriteten i al billedlig og auditiv fremstilling, og i den forbindelse tager 155

8 En mester lader sig ikke påvirke a f sine beundrere Godard også et delvist opgør med sine egne tidligere helte. Han lader således Léaud sige:.. pas på ikke at blive offer for en ideologi om det sande liv, en fælde, som ikke engang så vigtige filmskabere som Dreyer, Bresson, Antonioni, Bergman altid kunne undgå at falde i Dreyer fik ikke mulighed for at tage stilling til opgøret i Le Gai savoir, eftersom han døde et par måneder inden det nærmest symbolske tidspunkt for filmens færdiggørelse, nemlig umiddelbart efter den nedbrydning af etablerede værdiopfattelser, der fandt sted i Paris i maj Eric Rohmers D reyer-portræ t. Knap så samfundsomstyrtende er Eric Rohmers allerede nævnte tv-portræt (1965), der indgår i serien Cinéastes de notre temps ( ). I programmet er Rohmer draget til København for at tegne et portræ t af sit store danske forbillede. Selv om han som udgangspunkt må erkende, at det ikke er meget af Københavns ansigt, der er at finde i Dreyers film, mener han alligevel - i pagt med nybølgens ideal om at filme i gaderne - at kunne spore den dreyerske ånd i det københavnske bybillede: Der er den samme transparens i lydene som den, vi finder i Vampyr, i Ordet, i Gertrud (...) Hvor diskret dette værk end er, hvor diskret dets auteur end er, så er værket rundet af denne jord, på samme måde som før han Kierkegaard, Andersen og deres bøger. Selv i Rundetårns struktur kan Rohmer spore en afspejling af stemningen i Dreyers film. I program m et har Rohmer talt med en række filmfolk, der kender eller har arbejdet sammen med Dreyer, og i en række korte klip læser Anna Karina uddrag af Dreyers filmartikler op. Hovedvægten er dog lagt på et længere interview (på fransk) med Dreyer selv - et interview, der i første omgang har svært ved at komme i gang, fordi Dreyer fremstår så tilbageholdende. For at få ham blødt op er interviewerne nødt til først at tage en længere snak med ham om, hvad det er for træer, der vokser langs Lindevangsparken over for hans lille lejlighed på Dalgas Boulevard. I sand nybølge-ånd ser Rohmer det først og fremmest som sin opgave at fremstille Dreyer som uhyre stilbevidst og som en instruktør, der lever og ånder for sin kunst. Hvad det stilistiske angår, er Rohmer meget interesseret i, hvad Dreyers intention med de lange indstillinger er. Dreyer slår her på, at de har at gøre med øjets naturlige bevægelse i det filmiske rum, og med tilskuerens mulighed for at fordøje de mange ord, der bliver sagt. Rohmer forsøger at grave i, om de lange indstillinger på den måde har til hensigt at skabe suspense, fordi rum m et kun gradvis afdækkes for tilskueren, men da Dreyer ikke rigtigt forstår, hvad der menes med suspense, fastholder han sit fokus på ordenes funktion. Endelig afviser han, at han som Eisenstein skulle have sin egen filmteori. For ham drejer det sig om at arbejde intuitivt og ubevidst. Man m ærker altså, at Dreyer ikke altid er i stand til at leve op til det konsekvente nybølgesyn, Rohmer repræsenterer. Det kan dog også skyldes det simple faktum, at Dreyer synes at have glemt noget af sit franske, eftersom han flere gange i løbet af interviewet er nødt til at gribe til engelske gloser. Rohmer lægger også vægt på Dreyers kompromisløse kærlighed til film kunsten - som et modbillede til den foragtede franske cinéma de papa, hvis instruktører prim ært så deres gerning som et ni til firejob. Rohmer fremhæver således, hvordan Dreyer, når han laver film, lukker alt andet ude; hvordan han i optagelsesperioderne flytter væk fra familien, og hvordan han

9 a f Morten Egholm Alain Resnais Hiroshima mon amour (1959, Hiroshima, min elskede) kan finde på at ringe sine skuespillere op m idt om natten for at spørge dem om en m indre detalje i forbindelse med m anuskriptudarbejdelsen. E ndnu et eksempel på, at Dreyer på mange måder lever i sin egen filmverden er en historie om, hvordan han knap nok er i stand til at genkende sin hovedrolleskuespiller Preben Lerdorff-Rye, da de to tilfældigt m øder hinanden på gaden. Alt i alt m å man sige, at Rohmer med sit tv-program formår at skabe et portræ t af Dreyer som en sand auteur. A struc og Robbe-Grillet. Fra den ny bølges udkant skal tillige nævnes kritikeren og instruktøren Alexandre Astruc - hvis essay En ny avant-gardes fødsel: Kameraet som pen (1948) på mange m åder kom til at danne idégrundlaget for auteurpolitikken - samt forfatteren og instruktøren Alain Robbe-Grillet, der begge har lagt vægt på en mere direkte inspiration fra Dreyer. Astruc var en inkarneret Dreyer-fan, ikke mindst på grund af Ordet, som han kort introducerede, første gang den blev vist på fransk tv. Astruc var faktisk så begejstret for sit forbillede i nord, at han havde ret fremskredne planer om at lave en film i Danm ark over Prosper Mérimées skuespil Spanierne i Danmark. Fian foreslog endda på et tidspunkt at lave filmen gratis, hvis blot han kunne få lov at lave den i samme tone som Dreyers film. Fra dansk side valgte man dog i det lange løb at forholde sig afvisende.4 Ej heller Alain Robbe-Grillet lagde skjul på sin begejstring for Dreyer. Således ud 157

10 En mester lader sig ikke påvirke a f sine beundrere talte han til Berlingske Tidende i 1964: Mange af Dreyers film har begejstret mig. Den, som har grebet mig mest, den som jeg erindrer klarest, og som utvivlsomt har præget mig ved sin indflydelse, er en kort film, optaget til brug for færdselspropaganda, [...] De nåede Færgen. Jeg ved ikke om Dreyer selv anser dette korte mesterværk for betydningsfuldt. For mig var det måske dengang en åbenbaring af, hvad en im a ginær realisme kunne være i filmen (og i rom a nen). (Berlingske Tidende, ). I den forbindelse er det værd at nævne, at Gertrud af enkelte filmkritikere ved sin premiere blev sammenlignet med nogle af de tidlige 1960 eres mest markante m odernistiske film (Stangerup 1968a: 163), heriblandt Alain Resnais L Année dernière à Marienbad (1961,1 fjor i Marienbad), som Robbe-Grillet skrev manuskript til. Dreyer så dog ikke selv en sådan forbindelse til de samtidige film. Tværtimod understregede han, at Gertrud på ingen måde rummede noget "tilstræbt modernistisk syn (Trolle 1965: 99). Dreyers syn på bølgen. Men hvad var i grunden Dreyers holdning til nybølge- filmene? Var kærligheden gengældt? Generelt var Dreyer i den sidste del af sit liv forbeholden med at udtale sig om kollegers film. En smule lykkedes det dog nogle journalister at få ud af ham, prim æ rt i de interviews, der blev lavet i forbindelse med hans 75-års fødselsdag. Her slår Dreyer først og fremmest på, at han ikke ser så mange nye film, fordi han simpelthen er bange for at blive påvirket for meget. Til Emil Rolsted på Århus Stiftstidende siger han: Mine film skal skabes indefra. De maa ikke være inspireret af, at jeg har modtaget stærke indtryk fra, eller været imponeret af en andens film. Jeg har set andre instruktører blive forfladigede af for megen paavirkning. Man maa tvinge sig selv til at skabe indefra, hvis der skal blive noget godt ud af det. (Århus Stiftstidende ). I samme interview er han ikke bleg for på humoristisk vis at inddrage privatlivet, når hans biografvaner skal beskrives: Det er yderst sjældent, en film bevæger mig, mens en teaterforestilling kan gøre meget stærkt indtryk. Min kone maatte trække mig ved haaret hen til Hiroshima. Faar hun mig med, er jeg som regel en plagsom ledsager, der ødelægger fornøjelsen for hende ved overkritisk indstilling. Men der er vel ikke noget at sige til, at en mand, der selv er instruktør, uvilkaarligt opløser en andens værk i dets bestanddele i stedet for at leve med. (Ibid.). Senere i interviewet lykkes det Rolsted at få Dreyer til at udtale sig i generelle vendinger om nye filmbølger, og igen er det Alain Resnais Hiroshima mon amour (1959, Hiroshima, min elskede), han inddrager som eksempel: Vi har brug for nye bølger i filmkunsten. En dag vil en bølge vælte alt omkuld og bringe noget helt andet i stedet, men om det bliver den franske, som faar styrke til det, ved jeg ikke. Det nye vil ikke bare være af teknisk art. Nye emner og stemninger gennemspilles. I (...) Hiroshima mon Amour var der tegn på fornyelse og en ny form for opbygning af manuskriptet. (Ibid.). Dreyer udtaler sig altså kun med en vis forsigtighed om den ny bølge. Resnais film synes dog i høj grad at have tiltalt ham, eftersom han fremhæver den i adskillige interviews. Det samme gør han m ed Truf- fauts Jules et Jim (1962, Jules og Jim), som han anser for at være en smuk film, hvor der [som i Hiroshima mon amour] virkelig var noget nyt, som der kan bygges videre på (Ekstra Bladet ). Nogen direkte ros af G odard finder m an ikke hos Dreyer, men da K nud Schønberg i Ekstra Bladet spørger til Godards brug af La Passion de Jeanne darc i Vivre sa vie, er han imødekommende. Dog vælger han prim ært at fokusere på Anna Karinas præstation: Hun stod sig jo ved sammenligningen, Anna

11 a f Morten Egholm Carl Ih. Dreyers Gertrud (1964). (Framegrab). Karina. Det var meget m orsom t gjort, og hun er efter min mening aldeles henrivende. Husker De dansescenen, hvor hun begynder at danse med ganske små skridt og efterhånden danser sig op? Jeg tror ikke, det lå i instruktionen. Jeg tror, det er noget, hun har i sig selv. (Ibid.). I interviewet i Cahiers du cinéma fra september 1965 opremser Dreyer de nybølge - instruktører, der har vakt hans begejstring, og ud over Truffaut, Godard og Rohmer nævner han også bl.a. Chabrol (Delahaye 1965: 35). Umiddelbart kunne det dog godt virke som om, at Godards stil alt i alt har været for avant garde til Dreyers smag. Han ønsker blot ikke at sige det direkte, når nu han er blevet beæret m ed en hommage i Vivre sa vie. 1 hvert fald fremhæver han i interviewet i Århus Stiftstidende, at film efter hans m ening bør tilstræbe handlingsmæssig klarhed. Derfor udtrykker han sig forbeholdent over for en film som Fellinis 814 (1963) og tilføjer: Det skal være ture gennem det dunkle, saa det staar krystalklart. Vi laver ogsaa film for helt alm indelige mennesker og maa passe paa ikke at blive for highbrow (Århus Stiftstidende ). I den forbindelse forsvarer han samtidig det brede publikums begejstring for folkeligt anlagte film: Morten Korch-film har ogsaa deres berettigelse. Mange mennesker finder i dem noget, de forstaar og genkender, og som de derfor umiddelbart kan leve med i. Det er der ikke noget at sige til. (Ibid.). Adskillige af Dreyers 1920er-film var da på mange måder også netop folkeligt anlagt. Det gælder både Pråstånkan (1920), Der var engang (1922), Du skal ære din Hustru (1925) og Glomdalsbruden (1926). Den aldrende Dreyer var dog ikke mindre high- 159

12 En mester lader sig ikke påvirke a f sine beundrere brow end, at han i adskillige interviews i fremhæver Bergmans Tystnaden (1963, Stilheden) som en af sine største nyere filmoplevelser. Konkluderende må man sige, at Dreyer på den ene side byder nybølgeinstruktørernes insisteren på stilistisk opfindsomhed velkommen, men på den anden side forsigtigt advarer dem imod at skabe film, der lukker sig for meget om sig selv og skubber det brede publikum fra sig. Gertrud - en nybølgefilm? Eftersom Gertrud er den eneste af Dreyers film, der er lavet efter den ny bølges gennembrud, kunne det være interessant kort at vende tilbage til den for at diskutere, om den reelt lever op til de unge kritikere og instruktørers idealer. Det gør den selvfølgelig i kraft af sin stilistiske originalitet, og fordi den endelige film fremstår stort set som udtryk for Dreyers personlige vision - også selv om han oprindeligt havde ønsket at lave filmen i farver, hvilket Palladium afslog af økonomiske årsager. På den anden side er det ikke ligefrem dynamisk klippede udendørsoptagelser, der præger filmen, snarere statiske sofasamtaler. Desuden er man nødt til at tage den enorme betydning, Dreyer tillagde Hjalmar Soderbergs forlæg fra 1906, i betragtning. Således er filmen ekstremt loyal over for stykkets tekst, og i de tilfælde, hvor den ikke er det, skyldes det, at Dreyer har gjort brug af replikker fra andre Soderberg-værker og fra et privat brev fra Soderbergs elskerinde, Maria von Platen, der var model for stykkets Gertrud. Dertil kom mer, at mange af filmens originale stilistiske tiltag ifølge Dreyer selv har til formål at imødekomme Soderbergs stykke. F.eks. siger han i et interview med Børge Trolle til Kosmorama om det markante stiltræk, at personerne i filmen ikke ser på hinanden, når de taler: (...) jeg er blevet inspireret til det af Soderberg selv. Han skriver nemlig gang på gang i sine rom aner og skuespil: De talte forbi hinanden (Trolle 1965: 101). Ganske vist gav Truffaut i essayet En vis tendens i fransk film (1954) udtryk for, at man sagtens kunne lave filmatiseringer, så længe de var udtryk for instruktørens personlige fortolkning af forlægget, men spørgsmålet er, om de fleste nybølge- instruktører alligevel ikke ville mene, at Dreyers ærbødighed over for Soderberg satte filminstruktøren vel meget i skyggen af en anden kunstner. Måske de i deres ivrige forsvar for filmen ville have taget blot et par forbehold, hvis de havde kendt til motiverne bag Dreyers stilistiske valg. G ensidig respekt og beundring. Alt i alt må man sige, at forholdet mellem Dreyer og de mest fremtrædende af den ny bølges instruktører var præget af både beundring og stor respekt. Først og fremmest var de enige om at tillægge det personlige stilistiske udtryk afgørende betydning, og på et mere overordnet niveau kunne de mødes om en betingelsesløs kærlighed til filmen som kunstart. Men når det gælder spørgsmålet om direkte inspiration, var begge parter forbeholdne. Ikke mindst Dreyer, der insisterede på at indtage pladsen som den aldrende ener, der ikke lod sig kategorisere. En mester lader sig ikke påvirke af sine beundrere. Noter 1. En mere udførlig beskrivelse af de tekniske detaljer findes i Kau, 1989, s DFI s Dreyersamling, I, A: Gertrud, 76-79, diverse artikler. 3. Anna Karina har over for Casper Tybjerg oplyst, at hun faktisk ikke så Jeanne d Arcs lidelse og død under optagelserne. Godard

13 a f Morten Egholm klippede Dreyer-sekvensen ind senere, og tårerne måtte derfor improviseres frem. (Samtale mellem Anna Karina og Casper Tybjerg i Udine d. 23. januar 2003 i forbindelse med konferencen Carl Theodor Dreyer: l unica grande passione (Lo sguardo dei maestri 5). 4. DFI s Dreyer-samling, I. A: Gertrud, diverse artikler. Litteratur Delahaye, Michel (1965). Entre ciel et terre. In: Cahiers du Cinema nr. 170, september Dreyersamlingen, Det danske Filminstitut, København, diverse artikler. Drouzy, Martin (1982). Carl Th, Dreyer -fø d t Nilsson, bind I-II. København, Gyldendal. Kau, Edvin (1989). Dreyers Filmkunst. København, Akademisk Forlag. Michelsen, Ole (1968). Interview med François Truffaut ved Carl Th. Dreyers død. In: Kosmorama nr. 85, juni Roos, Jørgen (1966). Carl Th. Dreyer. Dokumentarprogram udgivet på vhs af DFI. Stanger up, Henrik (1968a). Alexandre Astruc. In: Kosmorama nr. 85, juni Stangerup, Henrik (1968b). Til verdenspremiere på Gertrud. In: Kosmorama nr. 85, juni Sôderberg, Hjalmar (1977 (1906)). Gertrud. Stockholm, Liber Forlag Stockholm. Trolle, Børge (1965). Dreyer om Gertrud. In: Kosmorama nr. 69, februar Truffaut, François (1954). Une certaine tendance du cinéma français. In: Cahiers du cinéma nr. 31, januar Truffaut, François (1994 (1969)). The Whiteness of Carl Dreyer. In: The Films o f my life. New York, Da Capo Press, Inc.

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento

Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento Mange fotografer oplever, at der kan gå lang tid mellem de spændende opgaver. Derfor er nogle gået over til også at instruere de film, de selv er fotografer

Læs mere

La Nouvelle Vague. Historien og filmene

La Nouvelle Vague. Historien og filmene La Nouvelle Vague Historien og filmene Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 2.0 Før Den Nye Bølge i fransk film 3.0 Det teoretiske grundlag for Den-Nye-Bølge 4.0 Cahiers du cinéma s synspunkter 5.0 Fra kritikere

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Teater Nordkrafts PR-afd. Copyright Teater

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 Farver ses og opleves med både intellekt og følelser. I useumsbygningen undersøger seks kunstnere, hvad farver gør ved

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Foto: Scanbox Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Formål: Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd Fremlægge og formidle stof Analysere og forstå brugen og betydningen

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show

Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show 2014 Alle som én deltog i konkurrencen. Tak for det. Dommerne havde 130 billeder at forholde sig til og gav dem point fra 1-5.

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Det gør man i et eventyr.

Det gør man i et eventyr. I hvilken form for fortælling møder man ænder, der lægger guldæg, bønnestager, der vokser ind i himlen, eller frøer, som bliver til prinser? Det gør man i et eventyr. De fleste mennesker elsker en god

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Fredag tog begge. afsted kl. 9.30 fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og

Fredag tog begge. afsted kl. 9.30 fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og Kære forældre Tirsdag morgen kl. 8.15 tog vi afsted mod Paris og i første omgang Maastricht. Vi gjorde nogle ophold undervejs og nåede frem kl. 20 til vores vandrehjem. Vi fik lidt at spise og gik meget

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER 1 INTRODUKTION: Dengang Vi Blev Væk er en fysisk og poetisk teaterforestilling der handler om at blive voksen før tid. Det

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kære medarbejdere. Fredag den 31. august indtager Mørkhøj filmens verden. I er alle inviteret med til en oplevelse ud over det sædvanlige

Kære medarbejdere. Fredag den 31. august indtager Mørkhøj filmens verden. I er alle inviteret med til en oplevelse ud over det sædvanlige Kære medarbejdere Fredag den 31. august indtager Mørkhøj filmens verden I er alle inviteret med til en oplevelse ud over det sædvanlige I løbet af en eftermiddag skal vi producere en stribe små film lige

Læs mere

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Undervisningsforløb udarbejdet af Eskild Højgaard for Dansklærerforeningen februar 2003. Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Læsningens mål og midler 7.b At lade eleverne få en oplevelse Lade eleverne

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Kære selvstuderende i fransk begyndersprog A! Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Alle film bør være tilgængelig

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Auteurteori dens tilblivelse, anvendelse og kritik. 1.0 Indledning

Auteurteori dens tilblivelse, anvendelse og kritik. 1.0 Indledning Auteurteori dens tilblivelse, anvendelse og kritik. 1.0 Indledning Begrebet auteur opstod i starten af 1950 erne som en reaktion på den daværende franske filmproduktion, og tog sit afsæt i et essay af

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Informationsbehandling

Informationsbehandling Informationsbehandling Spørgsmål 1 og 2 vedrører følgende oplysninger: For at konfektionsfabrikanterne kan producere tøj, der passer, er de nødt til at kende den typiske højde på folk i forskellige aldre.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn SELV TEST 7 Intelligenser Learn2Learn Denne test tilhører: 1 De 7 intelligenser 7 intelligenser Intra-personel Sproglig Inter-personel Musisk Visuel-rumlig Logiskmatematisk Kropsligkinæstetisk De fremtrædende

Læs mere

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Ansøgningsskema til udviklingspuljen I Il 01 I Il I Il Il 11111 III Il II III Il II 1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Dato 10-03-2015 22:35:19 Blanket ID F0907_766 KLE 18.14.00G01 (ddffe996-7891,434f-a637-8722ae46a1f2)

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder.

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder. RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame John Hansen Baunegårdsvej 73 Bredegrund 7, 3. tv 2900 Hellerup 2300 Sundby København den 9. september 2004 Klage over tv-reklame for Dansk Tipstjeneste sendt på TV 2 John

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Weekend højskole 2015

Weekend højskole 2015 Weekend højskole 2015 Biografier - og det der ligner Kan vi lære af andre menneskers erfaringer? Tre dages weekend-højskole om og med biografier. Fem spændende foredrag med meget forskellige tilgange til

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed?

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Jeg er pæredansk. Jeg snakker altid pænt til og om andre. Jeg smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker mig en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-august 2013 Institution KTS, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold htx Dansk A Anna

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Casting og Audition. for skuespillere og statister

Casting og Audition. for skuespillere og statister Casting og Audition for skuespillere og statister Hvad er et godt castingbillede? Der er et grundlæggende element, jeg vil understrege kraftigt. Du skal kunne sælge dig selv med et billede, og kun et billede!

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010

Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010 Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010 Forelsket i Berlin glæd jer til Berlin 1989 set gennem Molly oh Micks øjne

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Af Øjvind Hansen Temaet ved den her gudstjeneste det er som nævnt den femte bøn i Fadervor: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE 1 Forord Den danske befolknings it-færdigheder bliver stadigt bedre, og andelen af it-brugere er stigende fra år til år. Men ikke alle borgere i Danmark er lige

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

III. Politik/Dogmatik/Samfundslære/Pragmatik. med i en arbejdsgruppe, som søgte Filminstituttet om støtte til at udvikle projektet.

III. Politik/Dogmatik/Samfundslære/Pragmatik. med i en arbejdsgruppe, som søgte Filminstituttet om støtte til at udvikle projektet. Politik/Dogmatik/Samfundslære/Pragmatik Af Jakob Høgel og Allan Berg Nielsen I Det handlede om politik, det begyndte med politikerne, stedet var Folketinget, hvor det blev vedtaget at lade magtforholdene

Læs mere

Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden

Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden på Svaneøen - Maleri med Paris-motiv v. J. F. Willumsen

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere