Bolig- og ejendomsderivater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bolig- og ejendomsderivater"

Transkript

1 Bolig- og ejendomsderivater som stabilisator for boligmarkedet I takt med at mange lande på det seneste har været udsat for boligbobler, som er bristet, er der de senere år blevet pustet liv i en ide om etablering af et marked for bolig- og ejendomsderivater, som første gang blev præsenteret af Case, Shiller & Weiss i Ideen med et sådan marked går ud på at gøre det muligt at sprede risiciene på bolig- og ejendomsmarkedet mere optimalt i samfundet. Sådanne bolig- og ejendomsderivater ville kunne hjælpe boligejere til at mindske deres eksponering overfor boligmarkedet og omvendt hjælpe lejere og investorer til at få simpel og fleksibel adgang til investering i boligmarkedet. Et sådan marked vil også have potentiale til at dæmpe boligbobler i fremtiden. Optimalt set vil et marked for bolig- og ejendomsderivater kunne virke som en langsigtet stabilisator for boligpriserne og boligmarkedet. Mere stabile boligpriser vil mindske behovet for spontane og uforudsigelige politiske indgreb (såsom ændringer i skattelovgivning, kreditlovgivning mm.). I denne artikel præsenteres og vurderes ideen med bolig- og ejendomsderivater. 1 Artiklen er opdelt i tre delemner. Først be skrives ideen med bolig- og ejendomsderivater. Her beskrives, hvordan de potentielt vil kunne gavne. Ved anden del vurderes behovet for sådanne derivater med udgangspunkt i økonomien blandt danske boligejere. Til sidst skabes et overblik over problemerne med at etablere et marked for bolig- og ejendomsderivater. Ideen med boligog ejendoms derivater Case, Shiller og Weiss præsenterede for første gang ideen om bolig- og ejendomsderivater baseret på bolig- og ejendomsprisindeks i Med udgangspunkt i at ejendomme for mange landes vedkommende udgør den mest værdifulde aktivklasse pegede de på problematikken i, at man ikke kan handle eksponering i bolig- og ejendomsmarkedet særlig effektivt. Der er signifikante transaktionsomkostninger til stede, og man kan ikke på samme måde som med aktier splitte boliger og ejendomme op i tusinder af ejerskabsandele. 2 Derfor foreslog Case et al. (1993) etablering af et marked for bolig- og ejendomsderivater i form af futures og optioner baseret på forskellige bolig- og ejendomsprisindeks. De foreslog, at derivaterne skulle baseres på indeks, der dækkede over forskellige geografiske metropolområder i USA. Derudover foreslog de at inddele indeksene i forskellige ejendomstyper som f.eks. ejerboliger, kommercielt ejede boliger og landbrugsejendomme. Med et likvidt marked for sådanne derivater ville såvel investorer, ejere og lejere effektivt og hurtigt kunne justere deres eksponering i bolig- og ejendomsmarkedet. Porteføljeteori tilsiger, at man holder en veldiversificeret portefølje af aktiver. Det vil meget simplificeret sige, at man holder mange forskellige aktiver, hvis afkast optimalt set har så lav en indbyrdes korrelation som muligt. Allerede i 1600-tallet blev vi af Miguel de Cervantes ( ) advaret mod at lægge alle vore æg i samme kurv. Mange vil i forlængelse heraf kunne nikke genkendende til, at de har fået råd om ikke at satse alt hvad de ejer på en enkelt aktie. Men når det kommer til den største investering som de fleste boligejere foretager i deres liv, finder der ingen form for diversifikation sted. Private sætter raskt væk alt hvad de ejer i en enkelt bolig og gearer investeringen med 4-20 gange deres egenkapital. Ved køb af ejerbolig lånes typisk 80% af købssummen i realkreditinstituttet og ofte lånes den resterende del af finansieringen i banken. Derfor er de fleste førstegangskøbere højt gearet og har en meget ringe diversificeret aktivportefølje. Omvendt har institutionelle investorer og lejere slet ikke adgang til ejerboligmarkedet. De har derfor heller ikke kunnet få andel i de voldsomme kapitalgevinster i årene op til 2007, hvor boligpriserne toppede. Omvendt har de heller ikke kunnet være med til at bære tabene som følge af boligboblens brist i årene efter. Bolig- og ejendomsderivater ville kunne hjælpe alle parter til at opnå mere efficiente aktivporteføljer og til at sprede afkast og risiko mere optimalt i samfundet. Boligejerne ville med fordel kunne mindske deres risiko ved at tage korte positioner i sådanne derivater. Omvendt ville investorer og lejere kunne opnå eksponering i de nævnte markeder ved at tage de lange positioner i sådanne kontrakter, hvorfor de FORFATTER Økonom Marc Lund Andersen Boligøkonomisk Videncenter, Realdania Marc Lund Andersen er cand.merc. i finansiering og regnskab ved Copenhagen Business School og har skrevet speciale om emnet præsenteret i denne artikel. Marc Lund Andersen arbejder som økonom i Boligøkonomisk Videncenter, Realdania. må opfattes som de naturlige modparter til sådanne kontrakter. Goetzmann (1993), Flavin & Yamashita (2002), Englund et al. (2002), Iacoviello & Ortalo-Magne (2003) og Le Blanc & Lagarenne (2004) fandt alle frem til, at afkast af boligen var lavt korreleret med afkast af aktier og obligationer. Generelt ses det i disse artikler med få undtagelser også, at både afkast og risiko for boliger ligger mellem aktier (med højest afkast og risiko) og obligationer (med lavest afkast og risiko). 3 Derfor er der generel enighed om, at optimale porteføljer forbedres ved muligheden for at inkludere bolig som aktivklasse. Englund et al. (2002), Iacoviello & Ortalo-Magne (2003) samt Le Blanc & Lagarenne (2004) illustrerede på basis af massivt datagrundlag også, at boligejere vil have gavn af muligheden for at handle eksponering i et relevant boligprisindeks. Hvis man aldrig har hørt om denne type af derivater før, kan det være svært at forestille sig, hvordan de i praksis kan konstrueres. Derfor opstilles nedenstående et simpelt eksempel på en futures kontrakt baseret på et boligprisindeks. 21

2 22 Eksempel på futures kontrakt baseret på et boligprisindeks Et par har netop købt deres første bolig i København til en pris på 2 mio. kr. Det antages at parret finansierer boligen med 90% gæld og 10% egenkapital. Den indskudte egenkapital svarer således til kr. På grund af den høje gearing finder de det fornuftigt at tage en kort position og sælge en futures kontrakt som er baseret på et boligprisindeks for København. Futures kontrakten afregnes om 3 år og virker på den måde som en form for forsikring af den indskudte egenkapital efter de første 3 år. Ved kontraktens indgåelse ligger prisindekset i kurs 100 Ved kontraktens udløb sættes en fiktiv pris i form af en afregningskurs på 100 Parret skal derfor i teorien sælge indekset til kurs 100 til køberen af futures kontrakten om 3 år Kontrakten afregnes i henhold til differencen mellem den faktiske kurs om 3 år og den aftalte afregningskurs. Denne type kontrakt er også kendt som CFDkontrakter, se Hull (2008), s. 34 Kontrakten laves i størrelsesforholdet 1:1 i forhold til boligens værdi. Det betyder at for hver kurspoint som indekset afviger fra 100, skal denne afvigelse afregnes til en værdi af kr. Ved kontraktens udløb er priserne i København faldet og indekset er røget ned i kurs 95 Parret som i teorien skal sælge indekset til en pris på 100 vinder derfor (100-95)* = kr. på kontrakten Hvis det antages, at prisen på parrets bolig har fulgt prisfaldet på det københavnske boligprisindeks, betyder det omvendt også, at de har tabt kr. på deres bolig Konklusionen er derfor, at deres opsparede egenkapital på kr. er intakt. Havde de omvendt ikke taget den korte position i futures kontrakten havde de tabt kr. og deres egenkapital havde med andre ord været halveret. Figur 1 Realt prisindeks for enfamiliehuse i Danmark (1965=100) Indeks Kilde: Sammenkædning af Skats løbende indeks fra Havde boligpriserne gået den anden vej, ville boligejeren omvendt tabe på kontrakten men vinde på boligen. Ved ovenstående setup vil en gevinst på boligen komme som en ikke-realiseret kapitalgevinst, mens kontrakten vil blive realiseret. Det medfører, at boligejeren i ovenstående setup kan komme ud for et øget likviditetsbehov, hvis priserne stiger. Derfor er put optioner et mere naturligt instrument for en boligejer. På den måde undgår boligejeren at skulle have uforudsigeligt mange penge op ad lommen og put optionen vil virke som en forsikring mod prisfald i boligmarkedet. Samtidig opretholdes upside-potentialet i tilfælde af prisstigninger i boligmarkedet. En option vil i modsætning til en futures kontrakt koste en præmie. En sådan option vil ligesom en futures kontrakt kunne konstrueres som en CFD-kontrakt baseret på et relevant boligprisindeks. I praksis kan man også forestille sig kommende førstegangskøbere tage lange positioner i derivaterne i årene op til boligkøb. På den måde vil førstegangskøbere kunne gardere sig mod pludselige voldsomme prisstigninger som gør det vanskeligt at købe bolig. Omvendt kan man også forestille ældre benytte sig af derivater i årene op til forventet salg af ejerboligen. Ved at tage korte positioner, i årene inden salg af boligen, kan ældre sikre sig mod voldsomme prisfald på boligmarkedet, som kan få afgørende indflydelse på deres reelle pensionsopsparing. Som nævnt vil investorer ved at tage lange positioner i sådanne kontrakter kunne opnå diversifikationsgevinster. Der findes mange forskellige typer af institutionelle investorer som på hver sin måde vil kunne få gavn af et marked for bolig- og ejendomsderivater. Men i denne artikel vil private være i fokus. Derfor henvises til en publikation af EDHEC fra 2007 som gennemgår brugsmuligheder for institutionelle investorer og virksomheder. Derudover kan der henvises til Andersen & Hjortshøj (2008) som generelt skriver om et potentielt marked for ejendomsderivater med udgangspunkt i institutionelle investorer. Årstal Evnen til at undgå teknisk insolvens Når ens gæld er større end ens aktiver siges man at være teknisk insolvent. Som nævnt tidligere finansieres boligen ofte med op til 100% gæld. Lån optages ofte til en lavere kurs end 100. Derudover kan boligejeren have andre lån. Ofte ses det derfor, at førstegangskøbere har lån for mere end boligen er værd. Da boligen ofte er det eneste aktiv i en førstegangskøbers aktivportefølje starter mange deres boligkarriere som teknisk insolvente. Men teknisk insolvens behøver ikke at skyldes, at der ikke er indskudt egenkapital i boligen fra start af. Teknisk insolvens kan ligeså vel opstå pga. fald i boligens pris. Det er årene fra et godt eksempel på. Økonomi- og Erhvervsministeriet (ØEM) har for perioden regnet på, hvor stor en andel af boligejerne som måtte siges at være teknisk insolvente på baggrund af boligernes markedspriser, jf. ØEM (2010), s I 2004 fandt de, at 18,1% var teknisk insolvente. I takt med boligprisstigningerne frem mod 2007 faldt denne andel til 11,5%. Som følge af boligboblens brist steg andelen til 20% i 2009 og Til sammenligning er dette tal i USA ca. 23%, jf. The Economist 26. marts 2011, s. 47. Men som Økonomi- og Erhvervsministeriet selv påpeger det, er der væsentlige handelsomkostninger forbundet med salg af boligen omkring 7-8% jf. ØEM 2010, s. 84 og Lunde (1997), s Det påvirker alt andet lige boligejernes nettoformue i en negativ retning. Derfor må endnu flere tænkes at være teknisk insolvente, hvis handelsomkostningerne tages med i vurderingen. I to uafhængige spørgeskemaundersøgelser fra hhv. maj og august 2010 foretaget af Danmarks Statistik for Boligøkonomisk

3 Figur 2 Real årlig ændring i prisindekset i % Procent 20% 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% -20% Kilde: Baseret på Skats løbende indeks fra Videncenter blev der fundet frem til, at præcist 7% af de adspurgte danske boligejere opfattede dem selv som havende mere gæld i boligen end boligen var værd. Det indikerer alt andet lige at færre, end det rent faktisk er tilfældet, tror, at de er teknisk insolvente. Der er flere nævneværdige problemer med teknisk insolvens. For det første kan teknisk insolvens føre til tvangsauktion, hvis den tekniske insolvens opstår samtidigt med at boligejeren ikke kan betale de løbende ydelser på sine lån. På tvangsauktion sælges boligen typisk til en lavere pris end den pris, som boligen ville kunne indbringe ved frit salg i markedet. Hvis salgssummen ikke kan dække gælden, hæfter boligejeren efter tvangsauktion fortsat for den udækkede del af gælden. Derudover må det formodes, at processen omkring tvangsauktion er stærkt belastende på andre fronter. Tvangsauktion er den mest øjensynlige potentielle konsekvens af teknisk insolvens. Men teknisk insolvens gør også, at boligejeren ikke bare kan sælge huset sådan uden videre. For at kunne sælge ejerboligen kræves det nemlig, at gælden til bank og realkreditinstitut kan indfris, da de jo har pant i ejerboligen. Teknisk insolvens forringer derfor mobiliteten for den enkelte boligejer og mobiliteten i samfundet som helhed. Teknisk insolvens kan også forhindre muligheden for konvertering og omlægning af lån. Dermed går man bl.a. glip af den konverteringsmulighed, som man i teorien betaler en konverteringspræmie for, hvis man har taget fastforrentet lån. Med tanke på problemerne ved teknisk insolvens vil boligderivater kunne spille en væsentlig rolle. Ved hedging via boligderivater kan boligejerne sikre egenkapitalen Årstal mod fald i boligpriserne og dermed sikre sig mod teknisk insolvens. Afledte samfunds - økonomiske effekter Introduktion af bolig- og ejendomsderivater vil føre til en række afledte effekter. En væsentlig afledt effekt er, at volatiliteten i boligpriserne potentielt reduceres. Det argumenterede Case, Shiller & Weiss bl.a. for. De henviste til syv studier, der netop fandt frem til denne konklusion, jf. Case et al. (1993), s. 89. Senere er der lavet et studie af Mayhew (2000), som sammenfatter over 80 separate undersøgelser. Dette studie finder i tråd med Case et al. (1993) frem til, at introduktion af et derivatmarked enten mindsker volatiliten eller i færre tilfælde lader den være uændret. Boligpriserne er kendt for at udvikle sig i cykler. En række studier har vist, at boligpriserne på lang sigt har svinget omkring inflationen, se bl.a. Shiller (2005), som har analyseret udviklingen i boligpriserne i USA fra 1890 og frem. En del af forklaringen på, at boligpriserne udvikler sig i cykler er naturlig, og det kan begrundes med velkendt økonomisk teori, se bl.a. DiPasquale & Wheaton (1996), kapitel 1. Men som i årene frem mod 2007, hvor den seneste boligboble fandt sted, så vi at psykologi i særdeleshed også spiller en rolle. Aldrig før havde udsvinget i cyklen været så stor som i årene omkring Et væsentligt problem er, at det i dag ikke er muligt at signalere, at boligpriserne er overvurderet, for dem som i markedet rent faktisk mener dette. Man kan naturligvis sælge sit hus, men det er umiddelbart en drastisk og kostbar beslutning, da der er ganske store transaktionsomkostninger forbundet hermed. Det gør det nemmere for boligbobler at opstå. Ved et marked for bolig- og ejendomsderivater vil det være muligt at signalere, hvis boligpriserne menes at være overvurderet. Professionelle aktører vil bestemme priserne på derivaterne og derigennem udtrykke forventningerne til fremtidige boligpriser med en mere analytisk velfunderet tilgang. Derfor vil et derivatmarked teoretisk set kunne forebygge utilsigtede bobler forårsaget af irrationelle forventninger. En række forskere har peget på, at boligcyklen styrer den økonomiske cyklus i samfundet. Blandt andre finder Leamer (2007), at faktorer på boligmarkedet har haft indflydelse i 8 af 10 recessioner i USA. Hvis man i nogen grad tror på denne sammenhæng, er der samfundsøkonomisk god grund til at introducere et marked for bolig- og ejendomsderivater. Dette under forudsætning af, at et sådan marked vil reducere volatiliteten og udsvingene på boligmarkedet. Introduktion af et produkt, som reducerer risikoen ved køb af bolig, vil umiddelbart føre til en højere efterspørgsel efter ejerboliger på kort sigt. Det vil på kort sigt få boligpriserne til at stige. Under forudsætning af, at nybyggeri kan opføres til konstante omkostninger, vil priserne på lang sigt dog være uændret, jf. Case et al. (1993), s. 89. Økonomien blandt danske boligejere I dette afsnit belyses relevansen af boligderivater med udgangspunkt i økonomien blandt danske boligejere. I 2009 fandt et studie foretaget af Danmarks Statistik frem til, at markedsværdien af alle ejer- og andelsboliger i alt var ca mia. 4 I 2009 var realkreditinstitutternes obligationsrestgæld 2.292,4 mia. Heraf var 1.335,3 mia. baseret på udlån med sikkerhed i ejerboliger. Til sammenligning med disse tal var Danmarks BNP i ,1 mia. Med hensyn til udsving i boligpriserne kan det illustreres med Figur 1 og 2, at boligpriserne i reale termer også i Danmark har svinget op og ned i cykler tilbage til Det ses også, at boligpriserne i den seneste optur steg mere i reale termer end tidligere set. I forlængelse heraf er det interessant at fremhæve en konklusion som både Druedahl et al. (2008) og Jørgensen (2010) fandt frem til. Nemlig at arbejdsmarkedet og boligpriserne er positivt korreleret. Det skal forstås på den måde, at beskæftigelse og boligpriser siden 1972 har vist sig at stige og falde 23

4 24 på nogenlunde samme tid. I teorien ville det modsatte være mere ønskværdigt. At boligpriserne og beskæftigelsen falder på samme tid, forøger sandsynligheden for at teknisk insolvens opstår samtidigt med manglende betalingsevne i de enkelte husstande. Det må forårsage et større antal tvangsauktioner, end hvis bolig- og arbejdsmarkedet ikke havde været korreleret. Det gør alt andet lige en voldsom eksponering i boligmarkedet mindre attraktiv. Et interessant mål for økonomien blandt de danske boligejere er graden af diversifikation i deres aktivporteføljer. Der findes ikke mange tal til at illustrere dette. I 2007 lavede Økonomi- og Erhvervsministeriet et bud på de samlede værdier blandt boligejere eksklusiv pension, jf. ØEM (2010), s. 83. Her udgjorde ejendomsaktiver 86%, indestående i banker 10% og aktier 4%. Det bekræfter den forventede manglende diversifikation blandt boligejere. Et andet interessant mål er kapitalstrukturen blandt boligejere. Dette er heller ikke let at finde data for. Men tilnærmede værdier for kapitalstrukturen er præsenteret af Jens Lunde (2009A). Lunde analyserede den finansielle sundhed blandt danske boligejere. Det gjorde han på basis af statistik over følgende fire ratioer; Boligværdier/Bruttoindkomst Nettogæld/Bruttoindkomst Nettogæld/Boligværdier Netto renteomkostninger/ Bruttoindkomst For hver ratio har han for forskellige aldersgrupper beregnet medianen samt forskellige deciler. Det er gjort for perioden Således kan man f.eks. se at for boligejere i alderen år, havde 50% en ratio på minimum 91% for nøgletallet Nettogæld/ Boligværdier i I Lunde (2009A), s. 61 er konklusionen, at der er grund til at være bekymret. I forhold til denne artikel er ratioen Nettogæld/Boligværdier yderst interessant. Den giver nemlig en god indikation om den gennemsnitlige kapitalstruktur. Hvis ratioen havde dækket over den samlede gæld og de samlede aktivers værdi kunne kapitalstrukturen være beskrevet eksakt. Nettogæld/Boligværdier er dog en fin indikator. Kun de færreste må formodes at have væsentlige indlån samtidig med at de har realkreditlån. Derudover udgør boligaktivet, som nævnt ovenfor, i gns. ca. 86% af de samlede aktiver, hvilket yderligere taler for, at denne ratio er en god indikator for den sande kapitalstruktur. I Tabel 1 er ratioen Nettogæld/Boligværdier for 2005 præsenteret. Tabel 1 Median til ratioen nettogæld/boligværdi fordelt på forskellige aldersgrupper Aldersgruppe < > 69 Alle Nettogæld/boligværdier 101% 91% 73% 47% 15% -12% 49% Kilde: Lunde (2009A), s. 52 Heraf ses den store forskel i gældsætningsgrad, som der naturligvis er i praksis mellem yngre og ældre. Yngre er naturligvis langt mere forgældede, da de ikke har haft så mange år til at afdrage på gælden som ældre. Af disse tal ses, at 50% af alle boligejere under 30 år har en gæld der er større end eller lig med 101% af deres boligværdier. De 50% er med andre ord teknisk insolvente. Generelt må gældsætningsgraden i en porteføljeteoretisk forstand siges at være yderst høj i alle aldersgrupper op til 49 år. Det skal påpeges, at værdien til boligaktiverne er baseret på de offentlige ejendomsvurderinger. I denne periode må de offentlige ejendomsvurderinger siges at undervurdere de faktiske markedspriser, hvilket mindsker den reelle gældsætningsgrad i praksis. Omvendt er der ikke taget højde for de transaktionsomkostninger, som finder sted i forbindelse med salg. Det trækker den realistiske værdi, som boligen efter transaktionsomkostninger kan indbringe, ned. I en rapport fra 2007 Girouard et al. (2007) vurderes gældsniveauet blandt boligejere i 15 forskellige OECD-lande. Her står det klart, at danske boligejere er blandt de mest forgældede, jf. også Lunde (2009B) s. 10. I 2007 betegnede Muelbauer Danmark som World Champion for High Levels of Household Debt, jf. Muelbauer (2007), s Alt i alt er gælden og den boligrelaterede risiko blandt de danske husholdninger høj. I særdeleshed blandt yngre. Det taler alt andet lige for, at Danmark er et sted, hvor man kunne overveje at arbejde for at introducere et produkt, som kunne være med til at stabilisere boligejernes økonomi. Skeptikere over for sådanne derivater vil pege på, at krisen trods alt ikke har forårsaget så mange tvangsauktioner igen. Men det er der en naturlig forklaring på. I dag er 54,5% af lånemassen afdragsfri og 65,5% variabelt forrentet Realkreditrådets udlånsstatistik 1. kvartal 2011 i kombination med, at renten på de fleste variable lån har været historisk lav på under 2% de seneste år. At mindre end halvdelen af boligejerne betaler af på deres gæld og at små to tredjedele stort set ikke betaler noget i renter, har utvivlsomt været med til at forebygge en situation som under kartoffelkuren, hvor vi så tvangsauktioner i hobetal. Men spørgsmålet er, hvor længe denne rente vil forblive så lav. Et andet spørgsmål er også, hvad der sker, når de første med afdragsfrie lån i 2013 enten skal til at afdrage på deres gæld eller have afdragsfriheden fornyet i form af et nyt lån. I det hele taget kan man diskutere, om vi ikke lige netop nu har brug for et instrument, som kan være med til at stabilisere boligejernes økonomi i takt med den øgede brug af afdragsfrie og variabelt forrentede lån. Ændringen fra at bruge fastforrentede til variabelt forrentede lån har alt andet lige gjort boligejerne mere sårbare overfor ændringer i renten. Her tænker jeg ikke blot på det faktum, at ydelsen ved variabelt forrentede lån varierer med den korte rente, mens den ved fastforrentede lån er fast. Her tænker jeg også på det faktum, at fastforrentet lån i modsætning til variabelt forrentet lån i nogen grad udgør en beskyttelse af boligejerens egenkapital i forbindelse med renteændringer. 5 En øget sårbarhed overfor renten bør alt andet lige øge usikkerheden blandt boligejere samt øge volatiliteten i boligpriserne. Barrierer mod etablering af et marked for boligog ejendomsderivater I dette afsnit beskrives og diskuteres en række af de barrierer som arbejder imod etablering af et marked for bolig- og ejendomsderivater. Udvikling af boligog ejendomsprisindeks Det første som kræves er et pålideligt indeks, som alle parter vil være trygge ved at handle i. Ifølge Syz (2008), s kræves det bl.a. af et indeks at;

5 Det er repræsentativt Det er transparent og gennemsigtigt Det har en lang historie, således at man kan vurdere, hvordan prisindekset har opført sig og udviklet sig historisk ved brug af den pågældende indeksmetode Det er objektivt og minimerer mulighederne for potentiel svindel Det er aktuelt og opdateres passende ofte Generelt er det en større udfordring at konstruere gode prisindeks for boliger end det er for andre varer. Årsagen er, at boligers heterogene natur gør boliger usammenlignelige med hinanden. Derfor er typen af indeks, hvor man blot bruger gennemsnitlige priser ikke troværdigt på boligmarkedet i modsætning til markeder, hvor varen er en homogen størrelse. Man taler derfor om, at boligprisindeks skal kunne tage højde for konstant kvalitet. Til det formål er der udviklet en række forskellige teknikker til at konstruere konstante kvalitetsindeks. Helt overordnet deles typerne af boligprisindeks op i vurderingsbaserede og transaktionsbaserede indeks. Som navnene antyder, er vurderingsbaserede indeks baseret på vurderinger, mens transaktionsbaserede indeks er baseret på transaktioner. Generelt antages transaktionsbaserede indeks at være bedst, fordi de afspejler udviklingen i priserne baseret på konkrete handler i markedet. Vurderingsbaserede indeks ses som oftest på det kommercielle ejendomsmarked. Det skyldes bl.a., at der er for få salg på dette marked til at det er troværdigt at lave transaktionsbaserede indeks på basis af. Det engelsk baserede Investment Property Databank (IPD) er klart førende i verden mht. vurderingsbaserede ejendomsindeks. IPD laver indeks for over 20 lande. På ejerboligmarkedet handles der typisk mange boliger, hvorfor det er muligt at lave transaktionsbaserede indeks. Særligt tre typer af transaktionsbaserede indeks er kendte for i høj grad at kunne tage højde for konstant kvalitet. Her tænkes på repeat sales -indeks, hedonisk -indeks og SPAR -indeks (Sales Price Appraisal Ratio), 6 se Bourassa et al. (2006) for en sammenligning mellem disse typer af indeks. Alle tre typer af indeks stiller høje krav til det underliggende datasæt. Derfor er det langt fra alle lande, som er i stand til at konstruere et af disse typer indeks. Boligprisindeks svinger meget fra land til land mht. kvalitet, typen af indeks, udbydere af indeks (offentlig eller privat instans), tidshorisont indeksene dækker over osv. Sammenlignet med øvrige anerkendte indeks har vi umiddelbart gode muligheder mht. konstruktion af boligprisindeks ved alle tre nævnte typer af indeks i Danmark, jf. Andersen (2010), s. 11. Skat har helt tilbage til 1965 konstrueret indeks af typen SPAR, hvilket har været muligt pga. ejendomsvurderingerne som foretages af alle ejendomme. Prisfastsættelse af instrumenter Før et marked for bolig- og ejendomsderivater kan blive likvidt kræves en interesse fra mange aktører. For at tiltrække mange aktører kræves det, at aktørerne kan prisfastsætte de instrumenter de handler med. Futures og optioner er umiddelbart de mest simple instrumenter man kan forestille sig. Derfor er det også en afgørende problemstilling, at prisfastsættelse heraf ikke er så ligetil, som prisfastsættelse af traditionelle futures og optioner. Problemstillingen ligger i, at man normalt kan bruge såkaldte no-arbitrage -argumenter til prisfastsættelse af traditionelle futures og optioner. Noarbitrage -argumenter bygger på, at man kan handle den bagvedliggende vare i et likvidt marked. Det er ikke så svært mht. olie, guld, korn osv. Men da man ikke kan handle et boligprisindeks som en vare, kan prisfastsættelse af bolig- og ejendomsderivater ikke finde sted på traditionel vis. Fabozzi, Shiller & Tunaru (2010), s. 18 gennemgår kortfattet otte af de væsentligste forsøg på konstruktion af prisfastsættelsesmodeller til formålet. De kommer dog frem til, at ingen modeller p.t. løser problemet optimalt. Dernæst kommer de selv med et forslag. Syv af de otte gennemgåede modeller er lavet inden for de seneste 10 år. På baggrund af deres kritik af de øvrige modeller er det ikke min opfattelse, at der er bred enighed om en endegyldig og tilfredsstillende prisfastsættelsesmodel. Konstruktion af produkt, opsætning af marked og tilgængelighed for private Ideen med bolig- og ejendomsderivater er yderst interessant, men den har visse praktiske udfordringer. I praksis er det meget svært at forestille sig private boligejere handle direkte med derivater. Derfor er en række alternativer til bolig- og ejendomsderivater præsenteret i litteraturen. Samlet set kan forslagene kategoriseres på følgende måde: Indeksbaserede lån: går ud på at lade restgælden eller betalingerne på lånet følge boligprisudviklingen, se Syz et al. (2008). Hvis boligpriserne falder reduceres restgælden eller ydelsen som betales på lånet Forsikringer: går ud på at gøre det muligt at forsikre sig mod prisfald på boligen, se Shiller & Weiss (1999) Delt ejerskab: går ud på at boligkøberen går sammen med en investor om at købe den enkelte bolig, se Caplin et al. (1997) Det første forslag er ligesom bolig- og ejendomsderivater direkte afhængigt af udviklingen i boligprisindeks. Det er de to sidstnævnte forslag ikke umiddelbart. De to sidstnævnte vil potentielt set give adgang til, at boligejeren vil kunne reducere risikoen på den enkelte bolig uafhængigt af den generelle udvikling i boligpriserne. I teorien vil det dog også være muligt at gøre boligprisforsikringer og delt ejerskab afhængige af udviklingen i boligprisindeks, se Shiller & Weiss (2000). At give adgang til hedging af risikoen på den enkelte bolig vil meget let kunne føre til moral hazard - og adverse selection -problemer, jf. Shiller & Weiss (1999), s. 25. Disse problemer undgår man ved at gøre potentielle udbetalinger afhængige af et boligprisindeks. Ulempen ved at gøre betalingerne afhængige af et boligprisindeks er, at den enkelte bolig aldrig vil følge boligprisindekset 100%. Boligers heterogene natur medfører nemlig, at nogle boliger vil stige mere og andre mindre i pris end indekset, se f.eks. Bourassa et al. (2009) for mere om idiosynkratisk risiko ved køb af bolig. Det gør, at man ikke kan hedge sig 100% når betalingerne gøres afhængige af et indeks. Ikke desto mindre lader der til at være konsensus om, at et potentielt instrument må gøres afhængigt at et boligprisindeks, se Shiller & Weiss (1999), s. 25, Smith & Searle (2010), s. 599 samt Peter Englund i Smith & Searle al. (2010), s Spørgsmålet er også, hvorvidt det overhovedet ville være godt, hvis man fjernede al risiko og ansvar fra boligejeren i forbindelse med boligkøb. Ud fra en vinkel omkring tilgængeligheden i et potentielt produkt er de tre sidstnævnte forslag lettere at forestille sig i praksis end bolig- og ejendomsderivater. Problemet er bare, at der ikke på samme måde som med derivater er en direkte forbindelse mellem investorer og hedgere. De tre sidstnævnte forslag vil kræve engagement fra enten realkreditinstitutter, banker, forsikringssel- 25

6 skaber eller ejendomsmæglere. Men ved at påtage sig et engagement, hvor et sådan produkt udbydes, påtager institutionen sig en enorm systematisk risiko. Man kan nemlig ikke sammenligne med almindelige forsikringer, hvor store tals lov gør, at man f.eks. kan regne ud, hvor mange der i gennemsnit får stjålet deres cykel hvert år. Ved at udbyde en forsikring som afhænger at boligpriserne generelt, vil alle ens kunder tabe og vinde på samme tid, hvilket vil påføre den potentielle institution en uhensigtsmæssig stor risiko. Så for at kunne udbyde et sådan produkt, skal den potentielle institution kunne videresælge den risiko som påtages. Således kommer vi tilbage til en situation, hvor der vil være behov for bolig- og ejendomsderivater. Derfor bør de forskellige nævnte produkttyper heller ikke se sig selv som konkurrenter, men snarere komplimenterende løsninger, jf. Englund i Smith & Searle (2010), s I praksis vil en bæredygtig model derfor kræve engagement fra boligejerne, investorer og en mellemhandler, som kan gøre sådanne produkter tilgængelige for de enkelte boligejere og videresælge risikoen på et marked for bolig- og ejendomsderivater. Da et potentielt produkt vil få vidtgående konsekvenser for hele boligmarkedet, må man også erkende, at det formentligt ville være nødvendigt med en del ny lovgivning på området. Derfor må man også erkende, at en fjerde aktør i form af staten ville få en afgørende rolle. Hvis staten ikke kan se fordelene ved at etablere sådanne produkter som stabilisatorer for boligmarkedet, er det svært at forestille sig, at de har en chance for at blive til virkelighed. deks som laves af Ejendomsforeningen Danmark og IPD. Heller ikke her kom der gang i salget af kontrakterne. Hos vores naboer fra Sverige er overvejelserne omkring at introducere sådanne derivater meget aktuelle i form af initiativet Valueguard AB. De har i samarbejde med KTH Royal Institute of Technology konstrueret et hedonisk indeks som opdateres månedligt, og som er blevet listet som indeks på Nasdaq OMX Nordic (d.19. november 2010). Der kan ikke handles i indekset endnu, men det er ambitionen, at dette indeks skal kunne danne base for nye finansielle produkter såsom forsikringer. Lars Frisell, cheføkonom i Finansinspektionen, udtalte i august 2010 på TV4 i Sverige, at de håber på, at forsikringsprodukter er på vej. 7 Han påpegede, at de evt. kunne gøres obligatoriske på sigt. Med andre ord er de noget længere fremme i overvejelserne i Sverige med henblik på nyskabende produkter som kan være med til at stabilisere boligmarkedet. Til sammenligning lader al fokus i Danmark til at være på mere eller mindre tilfældige ændringer i skatte- og kreditlovgivning, hvilket generelt kan være med til at skabe uro på boligmarkedet. Med tanke på de gode indeksmuligheder i Danmark, de høje gældsniveauer, den øgede sårbarhed overfor rentestigninger og det ønskværdige i et stabilt boligmarked, kunne det være en ide at se nærmere på mulighederne for at skabe et marked for bolig- og ejendomsderivater i Danmark. Litteratur Andersen, M.L., 2010: Mulighederne for konstruktion af boligprisindeks som tager højde for konstant kvalitet i Danmark, Working paper, Boligøkonomisk Videncenter. simple alternative house price index method, Journal of Housing Economics, Vol. 15, No. 1, s Caplin, A., Chan, S., Freeman, C. & Tracy, J., 1997: Housing Partnerships: A New Approach to a Market at a Crossroads, Massachusetts Institute of Technology. Case, K.E., Quigley J.M. & Shiller, R.J., 2003: Home-buyers, housing, and the macroeconomy, In Richards, A. & Robinson, T., eds, Asset Prices and Monetary Policy (Reserve Bank of Australia, 2003), s Case, K.E., Shiller, R.J. & Weiss, A.N., 1993: Index-Based Futures and Options Markets in Real Estate, Journal of Portfolio Management, Vol. 19, No. 2, s Case, K.E. & Shiller, R.J., 1987: Prices of Single-Family Homes since 1970: New Indexes for Four Cities, New England Economic Review, September-October 1987, s DiPasquale, D. & Wheaton, W.C., 1996: Urban Economics and Real Estate Markets, Prentice- Hall Incorporated New Jersey, kapitel 1. Druedahl, J. Madsen, M., Pedersen, F.I., 2008: AERådets prognose for boligmarkedet, oktober 2008: Boligprisfald vil presse vækst og beskæftigelse, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. EDHEC, 2007: Property Derivatives: A Primer, EDHEC Risk and Asset Management Research. Englund, P., Min Hwang & Quigley, J.M., 2002: Hedging Housing Risk, Journal of Real Estate Finance & Economics, Vol. 24, No. 1/2, s Fabozzi, F.J., Shiller, R.J. & Tunaru, R.S., 2010: Property Derivatives for Managing European Real-Estate Risk, European Financial Management, Vol. 16, No. 1, s Erfaringer med bolig- og ejendomsderivater Ovenstående årsager har været medvirkende til, at antallet af forsøg set i praksis er relativt få. I maj 2006 introducerede Chicago Mercantile Exchange (CME) futures og optioner baseret på de forskellige S&P/Case-Shiller indeks, som dækker forskellige metropolområder i USA. Det er et af de mest kendte forsøg i praksis. De eksisterer stadigvæk, men der er aldrig for alvor kommet gang i handlen med dem. Det kan bl.a. forklares med nogle af ovenstående barrierer mod etablering af et marked generelt. Rent faktisk har et enkelt forsøg også set dagens lys i Danmark. Det var dog rettet mod erhvervsmarkedet og ikke private. Det forsøg stammer fra 2007, hvor FIH Erhvervsbank tilbød swap-kontrakter baseret på et ejendomsin- Andersen, J.R. & Hjortshøj, J., 2008: Et marked for ejendomsderivater i Danmark, Finans/ Invest, 5/ 2008, s Bailey, M.J., Muth, R.F. & Nourse, H.O., 1963: A Regression Method for Real Estate Price Index Construction, Journal of the American Statistical Association, Vol. 58, No. 304, s Boligøkonomisk Videncenter: Spørgeskemaundersøgelse foretaget af Danmark Statistik for Boligøkonomisk Videncenter, Baggrundsnotat 2 og 3, Bourassa, S.C., Haurin, D.R., Haurin, J.L., Hoesli, M. & Sun, J., 2009: House Price Changes and Idiosyncratic Risk: The Impact of Property Characteristics, Real Estate Economics, Vol. 37, No. 2, s Bourassa, S.C., Hoesli, M., & Sun, J., 2006: A Flavin, M. & Yamashita, T., 2002: Owner- Occupied Housing and the Composition of the Household Portfolio, American Economic Review, Vol. 92, No. 1, s Girouard, N., Kennedy, M. & André C., 2007: Has the Rise in Debt Made Households More Vulnerable?, OECD Economics Department, Working Papers No Goetzmann, W.N., 1993: The Single Family Home in the Investment Portfolio, Journal of Real Estate Finance and Economics, Vol. 6, No. 3, s Goetzmann, W.N. & Ibbotson R.G., 1990: The Performance of Real Estate as an Asset Class, Journal of Applied Corporate Finance, Vol. 3, No. 1, s Hull, J.C., 2008: Fundamentals of Futures and Options Markets, Pearson Education International, 6. ed. Iacoviello, M. & Ortalo-Magné, F., 2003:

7 Hedging Housing Risk in London, Journal of Real Estate Finance & Economics, Vol. 27, No. 2, s Jørgensen, K.P., 2010: Ledighed og ejerboligpriser, Økonomi og Politik, december, nr. 4. Kain, J.F & Quigley, J.M., 1970: Measuring the Value of Housing Quality, Journal of the American Statistical Association, Vol. 65, No. 330, s Kuhle, J.L., 1987: Portfolio Diversification and Return Benefits-Common Stock vs. Real Estate Investments Trusts (REITs), Journal of Real Estate Research, Vol. 2, No. 2. Leamer, E.E. 2007, Housing is the Business Cycle, Federal Reserve Bank of Kansas City, s Le Blanc, D. & Lagarenne, C., 2004: Owner- Occupied Housing and the Composition of the Household Portfolio: The Case of France, Journal of Real Estate Finance & Economics, Vol. 29, No. 3, s Lunde, J., 2009A: Financial Soundness Indicators for Owner Occupiers, Housing Studies, Vol. 24, No. 1, s Lunde, J., 2009B: Boligcyklen i dyster fase: Boligpriserne på vej ned ad en rutsjebane, Finans/Invest, 7/2009, s Lunde, J., 1997: Transaction costs and Housing Economics, Department of Finance, CBS, unpublished. Mayhew, S., 2000: The impact of derivatives on cash markets: What have we leaned?, Department of Banking and Finance, University of Georgia, Working paper. Muelbauer, J.N., 2007: Housing, Credit and Consumer Expenditure, Federal Reserve Bank of Kansas City, s Rabinowitz, A., 1978: Development of the Real Estate Investment industry, , University of Washington, Seattle. Shiller, R.J., 2005: Irrational Exuberance, Broadway Books, 2. ed. Shiller, R.J. & Weiss, A.N., 2000: Moral Hazard in Home Equity Conversion, Real Estate Economics, Vol. 28, No. 1, s Shiller, R.J. & Weiss, A.N., 1999: Home Equity Insurance, Journal of Real Estate Finance & Economics, Vol. 19, No. 1, s Skat, 2011: Ejendomssalg 2. halvår 2010, København, maj. Smith, S.J. & Searle, B.A. (eds.), 2010: The Blackwell Companion to the Economics of Housing: The Housing Wealth of Nations, Wiley Blackwell. Statsskattedirektoratet, Vurderingsafdelingen, 1987: Ejendomssalg 2. halvår 1986, København, Maj. Syz, J., Vanini, P. & Salvi, M., 2008: Property Derivatives and Index-Linked Mortgages, Journal of Real Estate Finance and Economics, Vol. 36, No. 1, s Syz, J., 2008: Property derivatives: Pricing, Hedging and Applications, John Wiley & Sons Ltd., Wiley Finance. Told & Skat, 2001: Ejendomssalg 2. halvår 2000, juli. Økonomi- og Erhvervsministeriet (ØEM), 2010: Boligmarkedet og boligejernes økonomi, Økonomisk Tema, nr. 9, april. Noter 1. Artiklen er baseret på forfatterens kandidatafhandling, der kan hentes på Boligøkonomisk Videncenters hjemmeside Titlen på denne er Hedging af boligmarkedsrisici ved anvendelse af boligprisindeks. 2. Nogle vil påpege, at ejendomsaktieselskaber netop opkøber ejendomme og, at man derigennem har et indirekte spredt ejerskab. Problemet er dels, at ejendomsaktieselskaber ikke opkøber private boliger og, at kursen på ejendomsaktieselskaber i højere grad har fulgt aktiemarkedet end den konkrete prisudvikling på bolig- og ejendomsmarkedet, hvorfor der ikke opnås signifikante diversifikationsgevinster, se Kuhle (1987), s. 8, Rabinowitz (1978), Goetzmann & Ibbotson (1990) og Syz (2008), s. 29. Derfor peges der i USA også på, at såkaldte REITs (Real Estate Investment Trusts), som minder om ejendomsaktieselskaber, ikke vil kunne løse problemstillingen diskuteret i afhandlingen, se Syz (2008), s. 5 og s. 29 samt Case et al. (1993), s Fabozzi et al. (2010), s. 12 argumenterer som følge af, at markedsdeltagerne på det private og kommercielle ejendomsmarked er så forskellige, for at det ikke er nok at kunne handle i det ene og ikke det andet marked. 3. Læg mærke til, at forfatterne til de fleste af disse artikler medtager en netto beboelsesværdi i afkastet på ca. 4% af boligens værdi årligt. Det gøres for at inkludere værdien af at bebo den enkelte bolig. 4. %C3%A6ttelse_af_reale_aktiver_003.pdf 5. Når renten stiger siges boligpriserne at falde, fordi det bliver dyrere og dermed mindre attraktivt at låne penge til boligkøb. Omvendt falder værdien af restgælden realkreditlånet ligeledes, hvilket mindsker det samlede fald i boligejeres nettoformue. Man skal dog huske på at mange andre faktorer påvirker boligens pris, hvorfor det kun kan ses som en beskyttelse imod ændringer i boligpriserne forårsaget af renten. 6. Se Bailey et al samt Case & Shiller 1987 for mere om repeat sales indeks. Se bl.a. Kain & Quigley 1970 for mere om hedoniske indeks. Se Bourassa et al for mere om SPAR-indeks

Hedging af boligmarkedsrisici ved anvendelse af boligprisindeks

Hedging af boligmarkedsrisici ved anvendelse af boligprisindeks Hedging af boligmarkedsrisici ved anvendelse af boligprisindeks Hedging housing risks using house price indices Kandidatafhandling ved Copenhagen Business School Cand.merc. i Finansiering og Regnskab Institut

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Insolvens blandt danske boligejere 2010

Insolvens blandt danske boligejere 2010 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

ErhvervsKvinder Århus. Onsdag den 13. juni 2007 Jesper Lundager

ErhvervsKvinder Århus. Onsdag den 13. juni 2007 Jesper Lundager ErhvervsKvinder Århus Onsdag den 13. juni 2007 Jesper Lundager Program Kort præsentation Hvem er Sparinvest? Investering generelt Verdensklasse fra en lille dansker Sund fornuft - Investeringsforslag Afslutning

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Analyse af danskernes boligøkonomiske situation

Analyse af danskernes boligøkonomiske situation Analyse af danskernes boligøkonomiske situation Indledning Udviklingen på boligmarkedet har stor bevågenhed. Både fordi det direkte berører alle boligejerne, men samtidig er af stor betydning for hele

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Boligmarkedet også i en international optik. Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk

Boligmarkedet også i en international optik. Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk Boligmarkedet også i en international optik Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk Boligkrisen i USA Kan det samme ske herhjemme? Forskelle og ligheder Boligmarkedets rutsjetur

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Nye tal viser, at man nu kan bo i en ejerlejlighed for under det halve af, hvad det koster at bo til leje eje eller leje Af Louise Kastberg, oktober 2012 03 Dyrt

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet 19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne 10. september 2014 Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne Renterne på fastforrentede realkreditlån har aldrig i nyere tid været lavere, og det giver boligejerne gunstige muligheder for at optimere

Læs mere

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen Alternative og Illikvide Investeringer Børsmæglerforeningen 2015 Lasse Heje Pedersen Copenhagen Business School and AQR Capital Management Oversigt over Foredrag: Alternative og Illikvide Investeringer

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

PenSams ejendomsinvesteringer. Benny Andersen CIO PenSam Asset Allocation netværksmøde 10. juni 2013

PenSams ejendomsinvesteringer. Benny Andersen CIO PenSam Asset Allocation netværksmøde 10. juni 2013 PenSams ejendomsinvesteringer Benny Andersen CIO PenSam Asset Allocation netværksmøde 10. juni 2013 2 Agenda Hvorfor København? Pensionskasser rolle som investor og långiver Partnerskabsmodel ErhvervsPhD

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

Formandens beretning. v. Bo Heide-Ottosen

Formandens beretning. v. Bo Heide-Ottosen Formandens beretning v. Bo Heide-Ottosen Året - Velkommen Tredje år som ejendomsinvesteringsselskab Victoria Properties investeringer omfatter velbeliggende lav-risiko erhvervs- og boligejendomme i det

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne 22. marts 2011 Stor tvivl om konvertering hos boligejerne Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Seniorøkonom Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800

Læs mere

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE MICHAEL CHRISTENSEN AKTIE INVESTERING TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Aktieinvestering Teori og praktisk anvendelse Michael Christensen Aktieinvestering Teori

Læs mere

Projektbeskrivelse: En analyse af danske husholdningers valg af realkreditlån og -konvertering

Projektbeskrivelse: En analyse af danske husholdningers valg af realkreditlån og -konvertering Projektbeskrivelse: En analyse af danske husholdningers valg af realkreditlån og -konvertering Baggrund for projektet: Med et samlet realkreditudlån på 2.292 mia. kr. (godt 20% mere end Danmarks BNP) ved

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder 6. september 2011 Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje

Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje Boligpriserne er faldet, og boligrenterne er historisk lave. Det betyder dog stadig ikke, at køb af en lejlighed er det billigste i alle

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån 18. juli 2011 Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Realkredit Danmark sætter i øjeblikket fokus på danskernes tvivl i forbindelse med

Læs mere

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån?

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? 27. august 2010 Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? I sommerens løb er kursen på de 30-årige fastforrentede 4 % lån steget ganske pænt. I skrivende stund ligger kursen på den 30-årige 4 % obligation

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Valutarisiko eksempel 1

Valutarisiko eksempel 1 MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Boligprisudviklingen

Boligprisudviklingen Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks for enfamiliehuse med et Laspeyres indeks,

Læs mere

F3 og F5 har før slået F1 er det tid igen?

F3 og F5 har før slået F1 er det tid igen? 1. februar 2011 F3 og F5 har før slået F1 er det tid igen? Den optimale rentestrategi ved valg af boliglån ser man desværre først klart flere år efter, at bordet har fanget. Aktuelt set går de fleste danske

Læs mere

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Analyse 2. august 201 Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Temperaturen stiger på boligmarkedet. Priserne er over deres strukturelle niveau,

Læs mere

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Konjunktur og renter Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business

Læs mere

Flere er klar til at købe bolig

Flere er klar til at købe bolig NR. 6 JUNI 2012 Flere er klar til at købe bolig Der er måske opklaring på vej på boligmarkedet. Markant flere danskere overvejer at skrive under på en slutseddel end for tre måneder siden. "De tunge skyer

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Skal du eje eller leje sommerhus?

Skal du eje eller leje sommerhus? 11. april 2011 Skal du eje eller leje sommerhus? Påsken lurer rundt om hjørnet, og det markerer typisk det tidspunkt, hvor sommerhusene atter bliver lukket op efter en lang vinter. For de danskere, der

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? 31. oktober 211 Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Energispørgsmål fylder efterhånden

Læs mere

Ejendomsinvestering - hvorfor investering i fast ejendom?

Ejendomsinvestering - hvorfor investering i fast ejendom? Ejendomsforeningen Danmark Ejendomsinvestering - hvorfor investering i fast ejendom? Ved cheføkonom, cand. polit., ph.d. Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark Ejendomsinvestering - hvorfor investering

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

Formuepleje i landbruget

Formuepleje i landbruget Formuepleje i landbruget Hvordan bliver man rig? 1. Psykologi 2. Sammensætning af værdipapirer 3. Investeringsstrategi 4. Markedets forventninger og indikatorer 5. De bedste foreninger Psykologi Nej, nej,

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

Høj udbudspris er gift for salget

Høj udbudspris er gift for salget NR. 5 JUNI 211 Høj udbudspris er gift for salget Det er en rigtig dårlig strategi at sætte udbudsprisen på sin bolig højt og så fire på prisen hen ad vejen. Det viser en analyse, som Realkreditforeningen

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

Danmark Bedre balance mellem eje og leje i Københavns by

Danmark Bedre balance mellem eje og leje i Københavns by 7. november 2011 Danmark Bedre balance mellem eje og leje i Københavns by Højere husleje samt lavere priser og renter favoriserer ejerlejligheder Københavnske huslejer i privat udlejningsbyggeri er steget

Læs mere

Ledelsesberetning for 1. halvår 2009

Ledelsesberetning for 1. halvår 2009 Ledelsesberetning for 1. halvår 2009 Bestyrelsen for Investeringsforeningen Nielsen Global Value har på et bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt regnskabet for 1. halvår 2009, hvilket herved fremlægges.

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder 25. marts 2015 Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder Priserne på ejerlejligheder i København er steget med hele 42 % siden starten af 2009, og især over de seneste tre år er det gået stærkt

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

VELKOMMEN. Regnskabsmøde Økonomi KHL. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde. Rådgivning.

VELKOMMEN. Regnskabsmøde Økonomi KHL. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde. Rådgivning. VELKOMMEN Regnskabsmøde Økonomi KHL Kontakt data Handels Rådgiver John Jensen Telefon 0045 9624 1889 Mobil 0045-4073-0189 Mail: joj@landbonord.dk Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråd, bestyrelsesarbejde

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere