Integration i naturen
|
|
- Per Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Integration i naturen Af lektor Lis Reinholdt Kjeldsen, Pædagoguddannelsen i Horsens akademisk medarbejder i projektet Outdoor Learning for Integration through Nature and Cultural Encounters Nytilkomne flygtninge og indvandrere har store fordele af at lære sprog og kultur gennem aktive oplevelser i naturen og byens rum. De forstår hurtigere mening og sammenhæng, når de lærer sammen med andre. Og så har de det sjovt. Det viser det internationale udviklingsprojekt, LINC, der har integration som mål og naturen som metode.
2 2 Når naturen bruges som ramme for læring og integration, slås der to fluer med ét smæk. Vi husker og lærer nemlig sprog og kultur bedre, når det sker gennem aktiviteter og oplevelser udenfor. Samtidig får vi mulighed for at opleve naturen, som et sted for bevægelse og sundhed. Et sted, hvor stress reduceres og krop og sind kan rekreere. Det er erfaringerne fra et internationale udviklingsprojekt Outdoor Learning for Integration through Nature and Cultural Encounters (LINC). Her samarbejder forskere og undervisere fra Sverige, Italien, Finland og Danmark om at udvikle konkrete metoder, der kan fremme integration for nytilkomne flygtninge og indvandrere gennem natur og kulturmøder. Målet med projektet er, gennem konkrete workshops i de forskellige deltagerlande, at udvikle lærere og pædagogers kompetencer, så de bliver klædt på til at anvende naturen og byens rum som ramme til læringsmæssige formål. Metoderne i projektet har taget sit udgangspunkt i den samme tænkning, som ligger bag det begreb vi i Danmark kalder Udeskolepædagogik. Oftest knyttes Udeskole sig til folkeskolen, men projektet har vist at samme pædagogik kan anvendes i arbejdet med nytilkomne flygtninge og indvandrere. Naturens muligheder skal tydeliggøres I den nordiske kultur og tradition opfatter vi naturen, som et godt sted at opholde sig. Her er frisk luft og god plads. Og vi opfatter naturen, som kilde til sundhed, hvilket også forskningen bekræfter. Lys, frisk luft, god plads og oplevelse af stor natur påvirker humøret i positiv retning, og sammen med motion er her en kilde til velvære. (Randrup 2008, Grahn 2000, Kaplan, 1989) Undersøgelser (Gentin, 2011, LG Insigt, 2007) har dog vist, at borgere med en anden etnisk oprindelse i mindre grad end fx danskere, gør brug af naturen. Det er ofte ikke en del af deres naturlige bevidsthed eller tradition at bruge naturen som ramme for sociale og rekreative formål. Blandt andet fordi de: Mangler kendskab til den lokale natur og de frie adgangsmuligheder Oftest bor i (stor)byer, hvor det kræver transport at komme ud i naturen
3 3 Føler sig utrygge i naturen Opfatter ophold i naturen som lavstatus, på linje med bønder og fattige Der er derfor et behov for at udfolde de muligheder, som ophold i naturen kan give de nytilkomne, og på den måde lære dem om naturen, og hvorfor det kan være gavnligt at bruge naturen til rekreative aktiviteter. Projektet har taget udgangspunkt i at bruge naturen og andre nære udendørsmiljøer som ramme for at undersøge nye måder at undervise på, hvor læringen knytter sig til omgivelserne og gøres til genstand for aktiv handling. Eksempler på det er: Indsamling af forskelligt farvede planter i naturen præsenterer den lokale natur, og leder til genkendelser eller sammenligninger med hjemlandets vegetation. En tur i genbrugsbutikken, giver anledning til at lære ord, som vedrører hjemmet, men også en indsigt i en måske anden måde at indrette sig på. En gåtur i byen kan give anledning til at forstå, hvordan kommunen leverer belysning, vand, strøm, affaldssortering og veje til befolkningen og hvordan det sociale liv kan udfolde sig. Denne form for aktiv læring sikrer en god læring, hvor det lærte særligt relaterer sig til stedet og oplevelserne dér. Det betyder, at det lærte huskes bedre end ved en traditionel boglig undervisningssituation, hvor den store udfordring er at omdanne informationerne fra bogen til læring i den virkelige praktiske verden. Vanskelighederne med at overføre informationer og det læste til hverdagslivet kaldes også for transferproblematik og genkendes overalt i uddannelsessystemet, som en af de største udfordringer at overkomme i forhold til at gøre information til læring. (Wahlgren 2012, Aarkrog 2010, Tanggaard, 2004)
4 4 Uderummet fremmer forståelsen Sandra, en svensklærer og Amir, der selv var flygtning, arbejdede med nytilkomne flygtninge i en mindre by i Nordsverige. De deltog på projektets workshop i Sverige. De var med for at lære, hvordan de i deres arbejde kunne bruge naturen til læring. De oplevede, hvordan udelæring kan praktiseres gennem eksemplariske øvelser og aktiviteter, hvilket var relativt nyt for begge. Naturlotteri blev brugt til at få et nærmere indblik i den aktuelle natur. Forskellige ting fra naturen blev fundet og placeret i et spillefelt lavet af 4 grene, som også bruges i legen kryds og bolle. En anden gruppe skulle herefter gå på jagt i den nære natur og finde de samme ting og placere i feltet. Opmærksomheden blev trænet, og der blev diskuteret livligt, om det nu også var præcis de rigtige ting, der var fundet. Sandra og Amir praktiserede selv en forholdsvis traditionel indendørs undervisning, hvor de nytilkomne flygtninge var lyttende og passive, og de gav udtryk for at de savnede inspiration til at inddrage omgivelserne. De var selv opmærksomme på, at deres undervisning ikke altid var optimal, og de efterspurgte andre måder at undervise på.
5 5 På projektets forskellige workshops i de fire deltagende lande, blev aktiviteter og metoder afprøvet, evalueret og diskuteret, så deltagerne fik forholdt dem til egen arbejdssammenhæng. Der blev arbejdet med de barrierer, som lærerne oplevede kunne være en hindring for at ændre på den traditionelle undervisning. Resultatet af de mange afholdte workshops blev sammenholdt i et stort evalueringsarbejde. Evalueringen viste og bekræftede, at flygtninge og indvandrere kan have store fordele af at lære gennem aktive oplevelser i naturen, deres nærområde eller andre rum i byen (museer, kirker, genbrugscenter) i stedet for at sidde inde i klasselokaler og lære ved traditionel undervisning. Der blev afholdt workshops to gange i hvert land med deltagelse af 6 15 undervisere hver gang, som på egen krop afprøvede aktiviteter og måder at undervise på i uderummet. I Sverige og Finland blev workshops afviklet i skoven, mens Italien og Danmark både brugte byen og lokale park- og naturområder. Deltagerne har været meget positive, og har i interview, afviklet 2-3 måneder efter kurserne, begejstret fortalt om egne forsøg med at flytte undervisningen ud. I LINC-projektet er der udviklet metoder, der fremmer og styrker flygtninge og indvandreres mulighed for aktiv læring i uderummet. Erfaringerne fra workshops i de fire forskellige europæiske lande peger på, at naturen opleves af underviserne, som en succesfuld ramme for den udviklings- og læringsproces, som de nytilkomne skal igennem. Men også, at undervisere og pædagoger har en ny stor opgave foran sig, i form af
6 6 at formidle og rammesætte gode læringsmuligheder, når de nytilkomnes sproglige forståelse er stærkt begrænset. Undervisningen rammesættes på en ny måde, hvor deltagerne er aktive og handlende, hvilket efterlader læreren i en ny rolle. For eksempel kan underviseren have manglende viden og erfaring og være bekymret for ikke at kunne holde sammen på holdet, få ørenlyd eller nå det stof, der er tiltænkt dagen. Det kræver mod at undervise på en anden måde. Alt i alt er der mange barrierer at overkomme, når undervisningen flyttes ud af klasselokalet. Til gengæld fremmes deltagernes læring og aktivitetsniveau betragteligt i en positiv social ramme i udendørs omgivelser. LINC-projektet kort: Projektets navn: Outdoor Learning for Integration through Nature and Cultural Encounters Projektets formål er at udvikle konkrete metoder, der kan fremme integration for nytilkomne flygtninge og indvandrere gennem brug natur og kulturmøder i undervisningen. Deltagende lande er Finland, Sverige, Italien og Danmark Projektet er støttet af midler fra Leonardo da Vinci Transfer Of Innovation og præsenteres på konferencen Ute är inne, september 2015 i Linköbing i Sverige Læs mere om LINC projektet her: Litteratur Aarkrog, V. (2010). Fra teori til praksis - Undervisning med fokus på transfer. Munksgaard Danmark Gentin, Sandra (2011): Outdoor recreation and ethnicity in Europe A review Grahn, P. m.fl. (2000) Børns udeleg. Betingelser og betydning. Pædagogisk bogklub Kaplan, R og Kaplan, S (1989) The experience of Nature. Cambridge University Press. LG Insight (2007): Etniske minoriteter i foreningslivet under Friluftsrådet. Thomas B. Randrup, Jasper Schipperijn, Berit Ipsen Hansen, Frank Søndergaard Jensen og Ulrika Stigsdotter (2008): Natur og sundhed sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed. Park og Landskabsserien nr. 40, Skov & Landskab Tanggaard, L. (2004). Læring & identitet. Aalborg Universitetsforlag.
FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen
FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET Potentialet ved mere friluftsliv i skolen SÆT FRILUFTSLIV PÅ SKOLESKEMAET Friluftsrådet mener, at alle børn og unge har ret til friluftsoplevelser i naturen og, at der er et stort
Læs mereUndersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014
Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort
Læs mereGør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle
Læs mereOm undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet
Om undersøgelsen Det spørgeskema, du skal til at udfylde, indeholder spørgsmål om din brug af naturen og dine oplevelser med at være aktiv i naturen. Der er også nogle spørgsmål, som handler om, hvordan
Læs mereMere bevægelse i Dagtilbud
Mere bevægelse i Dagtilbud Frederikssund Kommune omdanner seks børnehuse til idrætsinstitutioner og uddanner alle dagtilbudsmedarbejdere i pædagogisk idræt. Frederikssund Kommune er den første kommune
Læs meremindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling
Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereFag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Læs merePræsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereUNDERHOLDNING UNDERVISNING?
Trine Hyllested UNDERHOLDNING eller UNDERVISNING? Naturfaglige ekskursioner til eksterne læringsmiljøer i hele skoleforløbet Indhold Forord.............................................................
Læs mereTransfer og undervisning i forskellige omgivelser
Transfer og undervisning i forskellige omgivelser Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Transfer af færdigheder
Læs mereOm undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet
Om undersøgelsen Det spørgeskema, du skal til at udfylde, indeholder spørgsmål om din brug af naturen og dine oplevelser med at være aktiv i naturen. Der er også nogle spørgsmål, som handler om din trivsel.
Læs mereUdendørs opholdsarealer
Udendørs opholdsarealer Denne DCUM-vejledning handler om udendørs opholdsarealer på uddannelsessteder. en beskriver, hvorfor udendørs opholdsarealer er vigtige, hvordan de bør udformes og hvilken fordel
Læs mereINSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne
INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle
Læs mereEleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereVelkommen hos: Naturdagplejer Line Esmarch. Brummersvej Fårevejle Telefon:
Velkommen hos: Naturdagplejer Line Esmarch Brummersvej 7 4540 Fårevejle Telefon: 20 92 41 20 Lidt om mig: Jeg hedder Line og er fra år 1990. Jeg er kæreste med Michael og sammen har vi Kalle fra 2013.
Læs mereVelkommen til FORÅRSKURSUS. på Varna Palæet maj og maj Ledelse af det gode læringsmiljø. I samarbejde med VIA og Line Skov Hansen
Velkommen til FORÅRSKURSUS på Varna Palæet 8-9. maj og 10-11. maj 2017 Ledelse af det gode læringsmiljø I samarbejde med VIA og Line Skov Hansen VELKOMMEN TIL FORÅRSKURSUS 2017 Vi glæder os til at se jer
Læs mereHvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner
Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til
Læs mereGør dine elever aktive i diskussioner på klassen
Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,
Læs mereBranchetværgående. for undervisere på AMU lederuddannelse
Erfaringer fra Udviklingsprojektet BLUN Branchetværgående LærerUddannelse og Netværk for undervisere på AMU lederuddannelse Konference: Praksisbaseret viden og videnbaseret praksis 6. December 2010 Udviklingsprojektet
Læs mereSundhed og friluftsliv i det lokale arbejde Oplæg til Kredsbestyrelsesseminaret, 30. Marts 2019
Sundhed og friluftsliv i det lokale arbejde Oplæg til Kredsbestyrelsesseminaret, 30. Marts 2019 Friluftsliv og Folkesundhed Friluftspolitiske overvejelser Hvorfor vil vi ind på sundhedsdagsordenen? Hvordan
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mere0 2. er skolen for børn?
0 2. er skolen for børn? x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Man kommer ind i klassen, og så skal man sidde, og så er man træt, og så snakker læreren og siger, at man skal
Læs mereKreativitet i leg og bevægelse. Praksisnært udviklingsprojekt i Albertslund
Kreativitet i leg og bevægelse Praksisnært udviklingsprojekt i Albertslund Pædagogisk konsulentopgave Case Børnehuset Troldehøj i Albertslund Kommune anvendte Trine Munkøe som pædagogisk konsulent på udviklingsprojektet
Læs mereHurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane
Hurtig start Quick guide Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane Indholdsfortegnelse Introduktion Den digitale junglebane i undervisningen Kapitler Forberedelse Fag og emne Undervisningsmaterialer
Læs mereOm undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet
Om undersøgelsen Det spørgeskema, du skal til at udfylde, indeholder spørgsmål om din brug af naturen og dine oplevelser med at være aktiv i naturen. Der er også nogle spørgsmål, som handler om din trivsel.
Læs mereAnvendelse af ny viden i de fem kommuner
Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden
Læs mereMÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA
MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Gruppe: Udgård Emne: Musik forløb. Periode: februar/marts 2018 Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Det er værdifuldt, at børnene oplever samhørighed gennem musik,
Læs mereEleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereTransfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:
Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs mereNaturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012
Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske
Læs mereUge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN
Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN Mål for læringsudbytte I linjefagets første semester arbejdes der især med kulturelle udtryk og oplevelsesmæssige ind- og udtryk i værksted og natur. Herunder:
Læs mereNÅR VIDEN SKAL VIRKE I PRAKSIS
NÅR VIDEN SKAL VIRKE I PRAKSIS EN CASE Kvinde har fået ondt i venstre skulderblad og arm pga. arbejde ved computer Kan ikke skrive på computer og er derfor motiveret for at løse problemet Ingen støtte
Læs mereOmsorg for personer med demens
Omsorg for personer med demens Fag og læringskonsulent Lene Larsen SOPU København & Nordsjælland Hvem er jeg? Fag og læringskonsulent i SOPU, kursusafdelingen Ergoterapeut Omsorg og demens går hånd i hånd
Læs mereTonede linjer. Hjerting Skole - 8. og 9. årgang
Tonede linjer Hjerting Skole - 8. og 9. årgang 1 Tonede linjer 8. og 9. årgang SÅDAN GØR DU! I kataloget finder du de 7 toninger, som Hjerting skole udbyder for 8. og 9. årgang i skoleåret 2018/19. - Du
Læs mereTilsyn Balders Hus. For dagtilbudsområdet. Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune
Tilsyn 2017 For dagtilbudsområdet Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune Balders Hus Tilsynsrapport Daginstitutionens navn: Balders Hus Institutionstype (kommunal / privat): Kommunal Tilsynet
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs mereIgangværende forskning med et børne/ungeperspektiv b Skov & Landskab, Københavns. Universitet. Lektor Ulrika K. Stigsdotter
Igangværende forskning med et børne/ungeperspektiv b på p Skov & Landskab, Københavns Universitet Lektor Ulrika K. Stigsdotter Skov & Landskab er et nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side
Læs mereSlagelse Næstvedbanen
Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er
Læs mereOm undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet
Om undersøgelsen Det spørgeskema, du skal til at udfylde, indeholder spørgsmål om din brug af naturen og dine oplevelser med at være aktiv i naturen. Der er også nogle spørgsmål, som handler om din trivsel.
Læs mereSprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014
Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereBARNETS SOCIALE KOMPETENCER
BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være
Læs mereIDRÆT, LEG OG BEVÆGELSE Dagplejere/Vuggestuer/Børnehaver/ Daginstitutioner. Idrætscertificerede Dagplejer/Vuggestuer/Børnehaver/ Daginstitutioner
IDRÆT, LEG OG BEVÆGELSE Dagplejere/Vuggestuer/Børnehaver/ Daginstitutioner Idrætscertificerede Dagplejer/Vuggestuer/Børnehaver/ Daginstitutioner 2 3 Idræt, Leg og Bevægelse Dagplejere/Vuggestuer/Børnehaver/Daginstitutioner
Læs mereACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE
ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe
Læs mereFORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES
HVORFOR SKAL DIT BARN VÆRE EN DEL AF RAVSTED BØRNEUNIVERS? FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES SKOLEN DAGPLEJEN BØRNEHAVEN KRUDTUGLEN SFO/FRITTER Vores dagplejere er professionelle
Læs mereModulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)
Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mereEnergi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed
Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed Af Doreen Møller Holmquist, Natur- og stressvejleder og ejer af kursusvirksomheden Mind4nature Hvert år rammes mange danskere af vintertræthed
Læs mereAnne-Mette H. Knudsen Neuro-Team. De mange perspektiver til forståelse af sammenhænge. ADHD konference, 05.09.2014
De mange perspektiver til forståelse af Louise Juul & Anne-Mette H. Knudsen Anne-Mette H. Knudsen, Cand.Psych.Aut. Særlige interesseområder: Børn, unge og voksne med ADHD og ASF. Neuropsykologi og neuropædagogik.
Læs mereSmå børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter
Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om
Læs mereAfrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027
Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk
Læs mereSelvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole
Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mere"Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil!
"Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil! 3½ årig uddannelse til pædagog Idé, design, handling, evaluering Eksperimenter sammen med og i praksis Ikke laboratoriestudie Aktiviteter,
Læs mereUnge, motivation og uddannelse
Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt
Læs mereUd med indskolingen -oplæg om udeskole
Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole
Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole 2013 2014 Indhold Indledning:... 2 Værdier:... 2 Visioner:... 3 Mål og Aktiviteter:... 3 Børn med specielle behov:... 3 Medindflydelse:...
Læs mereVærkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik
Værkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik Formål, kompetencemål og undervisningsmetoder Formålet med arbejdet på Omsorg & Pædagogik er at arbejde for en afklaring af elevernes fremtidige uddannelsesmuligheder,
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereEn kvantitativ undersøgelse Udarbejdet af Helle Willemoes Knøsgaard og Tobias Dam Christensen
Evaluering af MEDgrunduddannelsen En kvantitativ undersøgelse Udarbejdet af Helle Willemoes Knøsgaard og Tobias Dam Christensen Formål: Formålet med denne rapport er at evaluere MED-grunduddannelsen. MED
Læs mereMadens Pædagogik - et samarbejde mellem de Pædagogiske Assistent Uddannelser (PAU) og Madskolerne
Madens Pædagogik - et samarbejde mellem de Pædagogiske Assistent Uddannelser (PAU) og Madskolerne Hvad er Madskolerne? Sommerferietilbud til børn i alderen 8-12 år. Hovedformålet er at lære børn om ernæring,
Læs mereAlle skolens 50 medarbejdere på kursus
Alle skolens 50 medarbejdere på kursus Udeskole Konference - Udeskole/åben skole en del af folkeskolen Skovskolen 3.november 2016, Maiken R. Thyssen, Astra center for læring i natur, teknik og sundhed
Læs mereOm undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet
Om undersøgelsen Det spørgeskema, du skal til at udfylde, indeholder spørgsmål om din brug af naturen og dine oplevelser med at være aktiv i naturen. Der er også nogle spørgsmål, som handler om din trivsel.
Læs mereSkive 23/4 2013 Hvad får børn ud af at være i naturen?
Skive 23/4 2013 Hvad får børn ud af at være i naturen? Videncenter for naturformidling og friluftsliv Ku - Life, Videncenter for Didaktik VIA Hvad vil jeg med oplægget 1. Præsentation af mit ph.d projekt
Læs mereREBILD NATURSKOLER. Indsatsområde:
: REBILD NATURSKOLER Strategiområde: Udvikle de fysiske muligheder i udepædagogikken for dagplejen, daginstitutionerne samt i udeskolen for folkeskolerne i Rebild kommune Hvilken målsætning ønsker man
Læs mere0Opsamling på evaluering af de pædagogiske læreplaner 2011
0Opsamling på evaluering af de pædagogiske læreplaner 2011 Daginstitutioner og dagplejen i Frederikssund Kommune har de seneste år arbejdet med evalueringer af pædagogiske læreplaner med udgangspunkt i
Læs mereHvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler
Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med
Læs mereNaturpatruljen. en afdeling i Børnehuset Rytterkilden. se under Daginstitution Langmark og Rytterkildens børnehave
Naturpatruljen en afdeling i Børnehuset Rytterkilden http://horsens.inst.dk se under Daginstitution Langmark og Rytterkildens børnehave Velkommen til Naturpatruljen Naturpatruljen er Børnehuset Rytterkildens
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs mereMindfulness skab resultater i balance
Mindfulness skab resultater i balance Mindfulness skab resultater i balance Bring din organisation til balance og bedre bundlinje gennem en fokuseret indsats på dig selv og din lederrolle. Balance, trivsel
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereAnbefalinger for God Undervisning/læring
Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning
Læs mereRefleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd
Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10
Læs mereStyrk de lokale folkeoplysende foreningers mulighed for at indgå i lokale partnerskaber
Styrk de lokale folkeoplysende foreningers mulighed for at indgå i lokale partnerskaber Rapport over udviklingsprojektets forløb og resultater September 2013 AOF, LOF og NETOP Indhold Resumé:... 2 Projektets
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereLeg, læring og spil. - brikker til en ny læringskultur. Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet
Leg, læring og spil - brikker til en ny læringskultur Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet It-pædagogik - findes en særlig it-pædagogik? - har børn særlige
Læs mereFaglige overgange i dansk, matematik og engelsk
Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk Ny viden og inspiration om faglige overgange, motivation og læring Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Færøsk Pakhus, København 21. september
Læs mereInput til processen frem mod en friluftsstrategi for Silkeborg Kommune
Input til processen frem mod en friluftsstrategi for Silkeborg Kommune Søren Præstholm Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Mange Muligheder
Læs mereForord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13
Indhold Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13 Hvordan kan man forstå det? 21 Den kreative bestræbelse 23 Artfulness: en kunstnerisk måde at tænke læring på 31 Hvad er Artfulness 31 Artfulness
Læs mereFredensborg Skoles udeskole i Karlebo
Fredensborg Skoles udeskole i Karlebo Velkommen til udeskolen Går man i 1. eller 2. klasse eller på Karleboafdelingen bliver udeskolen en helt naturlig del af det at gå i skole. Kort om udeskolen Udeskolen
Læs mereUndervisningsmateriale
Undervisningsmateriale Grundskole Kaarina Kaikkonen You Remain In Me 29/05/2018 16/09/2018 Om undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er udformet til udstillingen Kaarina Kaiikonen You remain
Læs mereSårbare børn og unge Sund i naturen d. 7. november 2018
Simone Christiansen Sårbare børn og unge Sund i naturen d. 7. november 2018 Præsentation Simone Christiansen simone.christiansen@dgi.dk Socialpsykolog DGI Inklusion Idræt for børn med særlige behov Boost
Læs mereFormål og indhold for SkoleFritidsOrdning
Formål og indhold for SkoleFritidsOrdning Med handleplan for Broskolens SFO. Faaborg - Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 1 Forord I Faaborg-Midtfyn kommune ønsker vi, at skolens undervisningsdel
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereSkraldiade inspiration
Skraldiade inspiration Børn er fremtidens forbrugere, og de vil også være fremtidens producenter af affald. Hver enkelt dansker producerer mere end 802 kg affald årligt. Det er næsten tre gange så meget
Læs mere