Indholdsfortegnelse: 1 S i d e

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse: 1 S i d e"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse: Forord s. 2 Tjek-liste inden start af seksualundervisning/brugerkursus s. 4 Velkomst s. 8 Kropsbevidsthed og samspilsøvelser s. 10 Seksualundervisning udenfor de vante rammer s. 17 Prævention, hjælpemidler og onani s. 18 Medier, billedmateriale og spil s. 21 Afslutning s. 22 Efterskrift s. 24 Kildehenvisning s S i d e

2 Forord: Kære læser Vi vil med dette idekatalog ikke revolutionere, da der allerede er skrevet flere rigtig gode og mere uddybende bøger om netop dette emne. Vi vil blot kort og konkret prøve at skitsere nogle af de mange sjove og anderledes muligheder, der er for at undervise mennesker med et handicap i seksualitet. Trods vi er bevidste om, at der allerede er skrevet flere rigtig gode og mere uddybende bøger om netop dette emne. Vi vil hermed give inspiration til vores daglige kollegaer, og vise at man ikke behøver være berøringsangst for emnet seksualitet, samt forsøge at gøre undervisningen nem og overskuelig indenfor det tema man nu vælger. Der er mange temaer man kan komme ind på, såsom kroppen, erogene zoner, forelskelse, følelser, selvværd, kærlighed, kærester kontra venner, fantasi og drømme kontra realitet, onani, sanseoplevelser, sprog, kønssygdomme, graviditet, grænser, påklædning, hygiejne, sex, rettigheder, overgreb, porno, prævention, netdating, anden etnisk baggrund, seksuelle hjælpemidler osv. Emnerne og mulighederne er mange, hvis man tænker bredt og kreativt. Endvidere kan man gå ind og se på, om man vil have andre vinkler på sin seksualundervisning, f.eks. en sportsoplevelse, naturoplevelse, en fest osv. Vores inspirationskilder er hentet fra bøger indenfor området, seksualvejleder kollegaer, brugerkursus, andet undervisningsmateriale og internettet. Desuden har vi prøvet at finde nye kreative seksualundervisningsmetoder gennem bl.a. almindelige aktiviteter og børnelege. 2 S i d e

3 Vi håber I vil finde hæftet nemt og anvendeligt. Og som sagt, er mulighederne mange for at gøre undervisning, som enten kan være kedelig, pinlig, tabubelagt eller andet, til en tryg, sjov og god oplevelse. Til sidst vil vi dog tilføje at når man vælger aktiviteter til undervisning, er det vigtigt også at huske på, hvilken målgruppe man underviser, deres køn, deres alder, deres handicap samt deres kognitive udvikling mm. Nogle undervisningsformer virker for nogle, men bestemt ikke for andre. 3 S i d e

4 Tjek-liste inden start af seksualundervisning/brugerkursus: Målgruppe og tema: Inden man starter seksualundervisning eller et brugerkursus er det først og fremmest vigtigt at finde frem til en målgruppe, dvs. hvad er deres handicap, skal der undervises enkeltvis eller i gruppe. Dernæst finde frem til temaet, som f.eks. kan være kærestekursus, teenagekursus, flirtekursus, scorekursus osv. eller blot general seksualvejledning. Vælger man en gruppe, skal målgruppen være nogenlunde homogen ift. kognitivt funktions niveau, alder, modenhed mm. for ikke at risikere at nogle falder fra, eller andre ikke forstår det der bliver talt om. Desuden skal der tænkes på antallet af brugere ift. at skabe tryghed i gruppen. Interview af brugere: Det kan være en fordel, at få afdækket hvilke områder de forskellige brugere ønsker viden og oplysning om. Endvidere er det en måde at finde frem til hvilket niveau hvorfra undervisningen skal tage udgangspunkt. Her kan man vælge at udsende et spørgeskema, hvis brugerne kan skrive, eller selv interviewe de enkelte deltagere. Indbydelse: At komme på et kursus kan for mange udviklingshæmmede være specielt og noget særligt at blive udvalgt til. Det kræver derfor også en rigtig indbydelse, hvor der bliver beskrevet hvor og hvornår kurset bliver afholdt, og evt. hvad dagene skal indeholde. Åbenhed omkring seksualundervisning/brugerkursus for bl.a. forældre/kollegaer: Da seksualitet er en meget privat sag, og for mange kan være svært at tale om, kan der nogle gange mødes modstand, når man vil undervise i dette emne. Det kan derfor være nødvendigt før et brugerkursus, evt. at give lidt info om hvad baggrunden for seksualundervisningen er. Dette for at de personer, de udviklingshæmmede omgiver sig med i hverdagen (forældre og pædagoger), også bakker op omkring undervisningen/kurset. Vi tænker her også på at man kan møde brugere af anden etnisk baggrund, hvor det at tale om seksualitet IKKE er normalt og brugt. Men med åben dialog og forståelse for hinanden, mener vi der ofte kan opnås opbakning, og derved undgår aflysninger fra deltagerne. 4 S i d e

5 Opfølgning: For nogle brugere kan det være svært blot at overskue sin hverdag, og det kan være endnu mere svært at overskue noget der skal ske ud i fremtiden. Endvidere hvis emnet er lidt ukendt eller skræmmende. Derfor kan én til flere opfølgninger være nødvendigt, og eventuelle flere snakke omkring hvad der skal ske, inden selve undervisningen/brugerkurset. Hvor skal undervisningen/kurset afholdes: At komme på kursus kan som sagt være et skønt afbræk fra hverdagen og føles som noget specielt. Derfor kan det også være rart at komme et andet sted hen, end hvor man plejer at opholde sig, at blive opvartet med god kursusmad osv. Kig derfor på budgettet og se om der skal være egenbetaling, kan institutionen betale, kan man låne lokaler eller skal man ud at leje, skal det være med overnatning eller ej, osv. Tavshedspligt, sproglige og sociale spilleregler: Som tidligere nævnt, er seksualitet jo et meget privat, personligt og intimt emne, og det er vigtigt at starte undervisningen med en snak om tavshedspligt, og hvordan man opfører sig undervejs. Ingen har lyst til at de ting man fortæller i fortrolighed, skal komme ud til andre end dem man er på kursus med, og dermed selv har valgt at dele tanker og følelser med. Ligeledes kan man snakke om hvilke ord man bruger for evt. de kropsdele mm. man vil komme ind på, sådan at alle føler sig tilpas, og der skabes åbenhed og dialog. Endeligt kan der tales om at grine og gør nar af hinanden er uacceptabelt, men at grine sammen er ok. Indretning og Seksualitetsbord: En ide kan være at indrette det lokale man skal være i med forskellige input (plakater, plancher, billeder osv.) ift. emnet seksualitet. Eller man kan lave et seksualitetsbord, hvorpå man lægger bøger, blade, billeder, seksualitetsspil, kondomer og andet prævention, diverse vareprøver på eks. intimsæbe, hygiejnebind, parfume osv. Igen, mulighederne er mange. Seksualitetsbordet kan være en god ide, da nogle er blufærdige og hellere vil udforske tingene på egen hånd og i eget tempo, end i fællesskab. 5 S i d e

6 Kursusmappe: I en kursusmappe, kan der være en beskrivelse af hvad dagen/dagene skal indeholde, samt diverse undervisningsmaterialer, billeder, tegninger, pjecer, ting man laver i løbes af kurset. Så er der mulighed for at brugeren kan vende tilbage til mappen efter endt kursus og mindes og evt. igen drage nytte af det der er blevet snakket om. Ligeledes kan det være muligt for pædagogerne på et bosted eller forældre at have noget at tale med brugeren ud fra, efter endt kursus eller undervisning. Vær konkret: Det er vigtigt at være konkret, og udvælge nogle enkelte emner når man underviser, sådan at dagen/dagene bliver overskuelige for brugerne. Der er rigtig mange spændende emner at gå i dybden med, og hvert emne kan frembringe mange spørgsmål. Derfor er det bedre at starte ud med enkelte emner, så tidsplanen ikke skrider, og for at brugerne ikke bliver forvirret og mættet af for megen info. Man kan evt. have yderligere emner med som backup. Der skal være rigeligt af tid til gode diskussioner, og til evt. at repetere sidst på dagen, hvad man har gennemgået. Ligeledes skal man være konkret ift. ordvalg, sådan alle har forståelsen af de ting man snakker om. F.eks. er det ikke sikker at alle forstår at nødder er det samme som bryster, at gå i seng sammen er det sammen som at have sex sammen osv. Så det er vigtigt hele tiden at have en fornemmelse for om alle forstår det der bliver talt om. En idé kan være at få brugerne til at gengive det der bliver talt om med egne ord. Undervisningsform: For at bibringe målgruppen mest mulig viden og inspiration er vores erfaring det er vigtig at afveksle undervisningsformen. Dette betyder koncentrationen fastholdes længere. Måden kan være af skifte mellem eksempelvis envejskommunikation, dialog, musik, film, spil, bevægelse. Pauser: Når man underviser/afholder et kursus skal man sætte rigeligt med pauser ind i programmet. Dette for lige at strække ben, snakke sammen indbyrdes, men også for at bibeholde koncentrationen. Her skal der igen ses på hvilken målgruppe man har med at gøre, og hvor meget de hver især kan kapere. Ligeledes skal der tænkes på snack-og madpauser. 6 S i d e

7 Spisning: God mad hører til ethvert kursus og god mad er næsten altid kilden til en god oplevelse. Ift. maden kan man lave forskellige sjove indslag ved at servere pik/bryst pasta, eller mad der er anrettet lidt frækt. Endvidere kan man gøre stemningen lidt romantisk ved at tænde levende lys, flotte servietter osv. Evaluering: En evaluering på dagen kan være en god opsummering for brugerne, men også et godt middel for underviser til at finde ud af hvad var godt/mindre godt, hvad virkede/virkede ikke osv. Dette kan både gøres gennem en spørgerunde eller gennem et evaluerings skema, men her skal man igen tænke på hvilken brugergruppe man har med at gøre. Kan de læse, skrive, udtrykke sig osv. Diplom: Det kan være en ide at afslutte et kursus med et diplom, for at brugeren kan mindes han/hun har været af sted og gennemført et kursus. Det er dog en vurderingssag ift. den enkelte brugergruppe om det er noget der vil vække glæde og stolthed, eller om det vil virke barnligt og irrelevant. Man kan evt. skrive emnerne fra kurset i punktform, så der igen er noget at snakke med pædagogerne fra et bosted eller forældre om, når brugerne kommer hjem fra kursus eller undervisning. Det kan til tider, for nogle brugere, være svært at huske eller udtrykke hvad man har oplevet, og dermed øger man chancen for at kurset bliver fulgt op på i dagligdagen. Husk inden undervisning: Tjekke om pc, video, kamera, dvd, overheadprojektor, cd-afspiller, projekter osv. virker. Rediger video/dvd til kun de sekvenser du skal bruge, sådan der ikke bruges unødvendig tid på at spole osv. Det kan virke forstyrrende og forvirrende. Husk at indhente tilladelse til at filme og tage billeder. 7 S i d e

8 Velkomst. Sang: Formålet med evt. at starte med en sang er, at det kan være en isbryder, og at det kan skabe god stemning. Der er mange sange at vælge mellem, men for at holde sig til emnet er der bl.a. kald det kærlighed af Lars Lilholt, Fi er min af Natascha, Sådan nogen som os af Poul Krebs osv. Da kærlighed er et af de største temaer i sange, er der rig mulighed for at finde én der kan ramme plet. Hilse-øvelse: Formålet er at øve sig i kontakt til andre. Hvad kan man sige til andre uden de bliver stødt, og hvordan kontakter man andre. Øvelsen kan ligeledes bruges som isbryder. Afvikling: Alle skal på gulvet, og gå rundt imellem hinanden. Man skal starte med at hilse på alle de deltagere man passerer og sige sit navn. Efter et stykke tid kan man udvide øvelsen ved i stedet at give alle man møder et kompliment omkring deres tøj. Øvelsen kan evt. slutte af med at man giver komplimenter omkring udseendet. Tag et billede med fra barndommen: Formålet er at snakke om kroppens forandring; hvordan man så ud som barn og hvordan man ser ud i dag. Altså hvilken udvikling man har været igennem. Afvikling: Hver bruger har et barndomsbillede med af sig selv. Man kan starte med at alle billederne lægges på et bord og der skal nu gættes på hvem er hvem?. Derefter kan hver enkelt fortælle om sit billede, hvordan de så ud, hvilken udvikling deres krop siden er gået igennem (evt. skæg vækst, ny farve hår, fået bryster, bruger makeup osv.) og hvordan de så ser ud i dag. Sex-leksikon: Formålet er at komme ind på nogle af de ord, som kan være svære at sige, men som man uden tvivl vil komme ind på i undervisningen/brugerkurset. Man skal finde på så mange forskellige synonymer som muligt for ordene. Hermed får man fra start øvet sig lidt i at få sagt nogle af de svære ord, og man kan lette stemningen lidt, ved at grine af dem sammen. Afvikling: Man kan vælge om man i fællesskab skal skrive ordenen på en tavle eller om man i stedet skal deles ind i små grupper. Herefter kan man snakke om forskellen på de forskellige ord, og 8 S i d e

9 hvor det er passende at sige dem, og hvor det ikke er. Øvelsen kan evt. slutte med at man finder nogle passende ord til det pågældende brugerkursus/undervisning, som alle kan acceptere. Kimsleg: Formålet: Endnu en øvelse i at benævne nogle af de frække ting man skal snakke om på et kursus eller i undervisning. Afviklingen: Man tager nogle af de forskellige ting man vil komme ind på i løbet af kurset, og lægge på et bord (eks. kondom, glidecreme, parfume, sæbe, sex-hjælpemiddel, et pornoblad, et billede af et kys eller andet). Alle deltagerne skal kigge godt på alle tingene i et stykke tid. Herefter skal der lægges et tæppe over rekvisitterne, og deltagerne skal på skift komme med bud på hvilke ting der gemte sig under tæppet. Man kan tage rekvisitterne ud, i takt med de bliver benævnt, så alle kan få mulighed for at se godt på dem. Man kan også lave den version hvor man fjerner en ting, og herefter skal deltagerne forsøge at komme i tanke om hvilken ting der mangler. Tip en 13 er: Formålet med denne øvelse er blandt andet at danne sig et indtryk af brugernes viden inden for de konkrete spørgsmål man ønsker besvaret, og selvfølgelig gerne fylde ny viden på dem. Yderligere kan den være udgangspunkt for en god dialog og samtale imellem brugerne når tipskuponen er udfyldt. Hvem svarede hvad og hvorfor. Denne øvelse kan både bruges i starten eller i slutningen af undervisning. Afviklingen af denne øvelse kan foregå ved at man bliver delt i små grupper. Hver gruppe udfylder en svarkupon i fællesskab i det tidsrum man finder passende. Derefter skal svarene sammenlignes, kan ske på tavle, så det er overskueligt og synligt for alle. Det kan tage lang tid at gennemgå spørgsmålene, da de kan skabe diskussion samt give ledetråde til andre samtaleemner. Noget af motivationsfaktoren i denne øvelse er konkurrence elementet hvem får flest rigtige. Antallet af rigtige kan give dig som underviser en pejling af om niveauet er korrekt. En anden variant kan være at brugerne er delt op i to hold, og deltager i en quiz med spørgsmål om emner fra kurset, eks. Kan alle lide at blive rørt på brysterne?, Skal man gå i seng med sin kæreste hvis ikke man har lyst? osv. Dette kan ligeledes give et pejlepunkt til om man har ramt rigtigt ift. niveauet for kurset. 9 S i d e

10 Kropsbevidsthed og samspilsøvelser. Kroppen, mærk dig frem: Formålet med denne øvelse er kropsbevidsthed; hvordan er det at mærke på dig selv og andre, hvordan er det at blive berørt, hvilke forskelle er der på kroppene, forskellene på pige/drenge kroppe, hvor er det ok at røre, hvilke områder er mere intime og private end andre. Afvikling af denne øvelse kan ske på følgende måde. Én person får bind for øjnene og har nu til opgave at mærke på de andre kursister (som står på en række) og finde frem til hvor Peter står. Nu kan der snakkes om hvorfor denne kom frem til pågældende netop var Peter. Vaskehal: Formålet med denne øvelse er også kropsbevidsthed. Hvordan føles det at blive rørt ved, og hvor er det ok at røre? Afvikling: Alle deltagere bliver delt i to rækker. Deltager-rækkerne stiller sig overfor hinanden, med ca. en kropsbredde imellem. Herefter skal man på skift gå ned gennem rækken, mens deltagerne skal røre én. Man kan vælge at lave nogle regler på forhånd omkring at man ikke må røre på brysterne, bagdelen eller andet. Eller man kan vælge ikke at have regler omkring det. Det kan for nogle være temmelig grænseoverskridende at deltage i denne øvelse. Det kan derfor være en idé at der for nogle er mere plads til at komme igennem tunnelen end for andre. At lade sig falde Formålet med denne tryghedsøvelse er at give brugerne en større bevidsthed og forståelse for egen krop. Afvikling Deltagerne står sammen i en lille rundkreds. En af deltagerne skal står i midten med lukkede øjne. Herefter skal denne deltager lade sig falde, mens de andre deltagere griber vedkommende. Deltageren i midten, kan evt. fortsætte med at have lukkede øjne, mens vedkommende bliver puffet forsigtigt tilbage til midten, og så fremdeles. 10 S i d e

11 Blive ført rundt Formålet: Dette er ligeledes en trygheds- og samarbejdsøvelse. Dette kræver en stor tillid til partneren der skal føre én rundt. Afviklingen: Man er sammen to og to. Den ene part skal have bind for øjnene, mens den anden skal føre vedkommende rundt, i lokalet, udenfor eller gennem en forhindringsbane. Herefter skifter man. Man kan vælge at man ikke skal sige noget, eller man kan vælge at man samtidig med berøring af arm, hånd, skulder eller andet, også fortæller hvilke forhindringer der kommer, om man skal dreje til venstre osv. Skulpturer: Formål med denne øvelse er kropsbevidsthed. Derudover er det også en øvelse i, hvilke signaler man sender. Endelig er det også en øvelse, hvor man kan få grinet lidt sammen. Afviklingen: Alle deltagere er på gulvet. En person siger et ord (kan f.eks. være en følelse), kys, sex, kæreste, forelsket eller andet. Herefter skal alle deltagere forsøge at lave en skulptur med deres egen krop, som viser dette ord. En anden variant kan være, at man er sammen to og to, hvorefter den ene person skal forsøge at modellere den anden persons krop, således den passer til dette ord. Det kan være en idé at starte blidt op, med neutrale og knap så grænseoverskridende ord, for at give lidt tryghed. Stå i stor klump: Formål: Kropsbevidsthed, og en øvelse i at stå stille, og være tæt på hinanden/andre mennesker. Afviklingen: Alle deltagere skal stå tæt sammen i en stor klump. Alle skal lukke øjnene, uden at sige et ord. Man kan evt. give alle deltagere bind for øjnene, for at bevare koncentrationen. En mulighed er at sætte blid musik på, men der kan også være helt stille. Herefter kan man have snakke om, hvordan det var. For nogle personer er denne øvelse svær og temmelig grænseoverskridende. Kluddermor: Formålet er at bliver rørt og stå tæt med andre. Derudover kan den fungere som en slags opvarmning, da alle kommer tæt på hinanden og får grinet sammen. Afvikling: Alle deltagere (på nær én), skal tage hinanden i hånden, og danne en rundkreds. Herefter skal personen, der ikke er med i kredsen forlade rummet. De resterende skal så forsøge at kludre sig ind, ved at gå over eller under hinandens arme eller ben, dreje rundt osv. (uden at slippe 11 S i d e

12 hinandens hænder.). Når alle er kludret sammen, skal vedkommende som ikke er en del af rundkredsen, forsøge at kludre alle deltagere ud igen, ved at guide deltagerne. Hulahopring-leg: Formålet med denne øvelse kan dels være at få grinet, bevæget sig, berøring ved at holde i hånd og dels få en tæt kontakt med hinanden. Afvikling sker ved at gruppen deles i 2 hold. Hvert hold får en hulahopring. Alle deltagerne tager hinanden i hånden. Hulahopringen skal en af deltagerne have hængende på armen inden rundkredsen bliver lukket. Alle deltagerne skal nu igennem hulahopringen uden at hænderne slippes. Om den bliver afviklet af en omgang eller af flere omgange kan afhænge af hvor meget konkurrence der skabes. Spejldans: Formålet: Det er en samarbejdsøvelse, hvor man skiftes til at tage initiativet, og lade sig lede. Afvikling: Man skal være delt op i hold med to deltagere på hvert. Herefter skal man stå overfor hinanden og på skift være den der styrer. Dette gør man ved, at bevæge sig/danse (evt. til musik), hvorefter den anden deltager skal kopiere bevægelserne. Derefter er det den anden deltager der skal styre. Kongens efterfølger: Formålet med denne øvelse er ligeledes at man lægger mærke til hinanden og kopierer. Afvikling: Alle deltagere står i en lang række. Der må igen gerne være musik til, men ikke en nødvendighed. Herefter skal den forreste deltager begynde at gå/hoppe/danse/vrikke/kravle eller andet. De øvrige deltagere følger efter og forsøger at kopiere den forrestes bevægelser. Herefter er det den næste deltagers tur. Vaske-krop-leg: Formålet: For at få benævnt/rørt alle dele af kroppen kan man lave en vaske-leg. Afviklingen: Pædagogen kan benævne dele på kroppen (eks. Øjenbryn, kinder, ører, hals osv.). Deltagerne skal i takt med at en kropsdel bliver benævnt, lade som om de vasker denne del af kroppen, og man kan eventuelt undervejs tale om hvorfor de forskellige kropsdele er vigtige at vaske. 12 S i d e

13 Kropsdans: Formålet: er kropsbevidsthed, bevægelse og at grine sammen. Afviklingen: Alle deltagere skal på gulvet. Sæt noget godt musik på, og begynd at danse. Når I har danset i et kort stykke tid, skal I på skift bestemme hvilken del af kroppen som skal bevæges. Eks. højre arm. Herefter skal alle bevæge højre arm til musikken. Mal din krop: Formålet med denne øvelse er at give den enkelte en større forståelse og indsigt i egen og andres kroppe. Samtidig kan vi som fagpersonale få et billede af hvordan målgruppen ser på sig selv, dette kan vi anvende som et arbejdsredskab i et videre pædagogisk arbejde. Afviklingen er at farvelægge en tegning af hele kroppen både forfra og bagfra, med gul, grøn og rød farve. Rød farve for det man ikke er glad for ved ens krop, gul farve for det man ikke tænker specielt over, og grøn farve for de steder på ens krop man er glad for. For nogle målgrupper bliver opgaven lettere for den enkelte hvis man på kroppen sætter et billede af personen selv (så får den enkelte lettere ved at identificerer sig med tegningen). Husk også at få bagsiden af kroppen tegnet den er som regel sværere og giver en del refleksion. Tegninger kan nu hænges op for de som ønsker det, og der kan nu snakkes om hvilke farver der er anvendt på de forskellige kropsdele, samt hvad der ligger til grund for farverne. Skulle det være tilfældet at ingen ønsker at vise deres tegninger er det en god ide at underviserne også tegner sig selv da det kan være nødvendigt at starte der for at få dialogen igen. Blive tegnet: Formålet: Kropsbevidsthed. Der er her mulighed for at se hvilken forståelse deltagerne har for deres egen eller partnerens krop. Man kan udfra denne øvelse også få snakket omkring forskelle mellem kvinde og mand, hvor er det rart at blive rørt eller ej, hvordan er det kroppen ser ud osv. Afvikling: Deltagerne skal ligge udstrakt på et stort stykke papir, på gulvet. Herefter er der en person (kæresten, pædagogen, en anden deltager) som tegner omridset af en. Man kan efterfølgende sætte et fotografi, af den tegnede person på tegningen, for at det skal blive nemmere at forholde sig til. (Husk evt. også bagsiden/baghovedet). Herefter kan personen markere hvor brysterne, kønsorganerne, navlen osv. sidder. Man kan evt. lave den variant, hvor vedkommende skal markere sine egne erogene zoner/hvor kan jeg lide at blive rørt, eller hvor kan jeg IKKE lide at blive rørt. Hvis personens kæreste er med på kurset, kan man også starte med at det er partneren der markerer, 13 S i d e

14 hvor han/hun tror vedkommende kan lide at blive rørt, for herefter at få personen selv til at markere de rigtige steder. Spejløvelse: Formålet er her at få kendskab til sin krop ved at kigge i et spejl (med tøj på) og tale med en anden om hvad det er man ser. Evt. give hinanden komplimenter for det de synes om ved hinanden. Afvikling: Man er sammen to og to, og skiftevis stiller man sig foran et helspejl og fortæller den anden om hvad det er man ser, altså hvordan man ser ud, evt. hvad man selv kan lide/ikke lide, om man har stor numse/lille numse, store bryster/små bryster, skægvækst osv. Derefter kan man i fællesskab snakke om det var en grænseoverskridende øvelse, det at skulle have fokus på og snakke om sig selv, og ikke mindst blive set grundigt på af en anden. Hvorfor man er tilfreds/ikke tilfreds med sine egne kropsdele. Man kan evt. få sin partner til at genfortælle det man sagde om sig selv. En anden version kan være at hver deltager får et lille spejl udleveret og privat kan prøve at se efter hvordan de ser ud i skridtet. Evt. lektier til næste kursusdag. Nogle udviklingshæmmede har måske aldrig tænkt over eller set dette, og kan derfor heller ikke helt relatere til det, hvis man vil undervise i kønsdele ud fra en tegning/et billede. Afspænding: Formål: Til f.eks. at lave et break i undervisningen, kan man vælge at bruge afspænding. Ligeledes kan det være en måde at få deltagerne til at mærke deres egen krop eller følelser. Afvikling: Deltagerne kan ligge eller sidde med lukkede øjne, afhængig af gruppen og formålet. Man kan vælge at bruge noget roligt musik, fortælle en historie, bede deltagerne huske tilbage på en episode, eller andet, hvor de oplevede en bestemt følelse. Det kan også være en øvelse i at mærke hele kroppen, ved at man beder dem mærke først det ene ben, så det andet, og så videre op igennem hele kroppen. Massageøvelse: Formålet med forskellige former for massageøvelser er dels at modtageren får en kropsforståelse, der kan vækkes nogle følelser og dels at modtageren forhåbentlig føler velvære. Giveren kan lære at komme tæt på et andet menneske via den berøring han eller hun udøver Afvikling: Massage og bade kan være en oplagt idé til et brugerkursus. Man kan vælge at deltagerne på skift skal massere hinanden, og det kan være håndmassage (som allerede 14 S i d e

15 for nogle kan være temmelig grænseoverskridende), fodmassage, ansigtsmassage, rygmassage, fodbad eller andet. Det kan være en idé at sætte noget afslappende musik på, tænde for eks. en olieduft og ellers gøre lokalet hyggeligt og indbydende. For nogle brugergrupper er det FOR grænseoverskridende at lade andre røre ved én, så man skal overveje formen. Klippe/klistre: Formålet med denne øvelse er at snakke om idealkvinder/mænd, kroppens udvikling, hvornår man er gammel/ung, om kroppens udseende altid stemmer overens med den kognitive udvikling hos en person, hvis én synes en person er flot/grim, synes alle andre det så også osv. Man kan finde mange vinkler til denne øvelse. Afvikling: Man har en stak ugeblade, og man giver så brugerne den vinkel de skal fokusere på, eventuelt lave din drømmekvinde/drømmemand, og derefter kigge efter i bladene og klippe ud. Man kan derefter klistre billederne på en planche og i fællesskab få forskellige snakke ud fra dem. Eksempelvis er det de smukkeste mennesker der er de sødeste? Kan jeg blive kæreste med idealmennesket? Er det kun det ydre der tæller? Hvilke kvaliteter skal en potentiel kæreste besidde? osv. Hygiejnepose: Formålet er at komme ind på hygiejne. Hvordan vi ser ud, dufter, klæder os osv. spiller en stor rolle for hvordan vi agerer sammen. Ofte bliver man mere tiltrukket af én der gør noget ud af sig selv og er soigneret, end én der ikke er. Afvikling: Man kan give sine brugere en hygiejnepose med forskellige produkter såsom, parfumeprøver, hygiejebind, intimsæbe, shampoo/bodyshampoo, aftershave, pjecer mm. om hygiejne, for efterfølgende at tage snakken om de forskellige produkter, og hvad de bruges til. Men selvfølgelig også vigtigheden af produkterne ift. eventuelt at finde en kæreste og at være sammen intimt. Der er uendelige af muligheder for hvad man kan lægge i en hygiejnepose, men der skal gøres opmærksom på at det kan være tidskrævende at samle vareprøver ind, så start i god tid. 15 S i d e

16 Makeup kursus: Formålet er at snakke med de kvindelige brugere om brugen af makeup, om det er noget man gør/har lyst til og hvordan man så lægger en flot naturlig makeup. Og ikke mindst hvor og hvornår man har lidt eller meget makeup på, altså om det er til hverdag eller fest. Afviklingen kan ske på flere forskellige måder. Men et ansigts-spejl er først og fremmest nødvendigt. Man kan selv have makeup med og prøve at give hinanden det på. Man kan få besøg af en makeup artist, der kan have en forsøgskanin som alle kan kigge på, hun kan give alle sminke på, eller man kan eventuelt lave en aftale med en Matas, som ofte afholder makeup aftener til billige penge, hvor man kan få gode tips og vejledning. Shoppetur: Formålet er at snakke om hvordan vi klæder os, og hvilket tøj man har på hvor og hvornår. Og ikke mindst hvilke signaler man udsender med det forskellige tøj. Afviklingen sker ved at man evt. deler sig ind i små grupper, evt. kønsopdelte, og sammen med en underviser begiver sig ud i butikker, og prøver tøj, evt. køber tøj. Og samtidig snakker om hvad der klæder én ift. ens kropsbygning og hvad der ikke gør, hvilket tøj man køber til forskellige lejligheder og hvilke signaler det forskellige tøj udsender til evt. det modsatte køn. Rollespil og cases: Formålet er at nogle brugere kan have brug for at undervisningen bliver mere konkret end blot tavleundervisning. Her kan brugen af rollespil og cases/historier være ideelt, således at der bliver sat mennesker/historier på, og emnerne bliver mere konkrete. Situationer vi synes kan være simple og banale kan for udviklingshæmmede være svære. F.eks. en situation som hvordan hilser man på en person, man synes er sød, skal måske øves op til flere gange enten af dem selv, eller ses spillet af en gæstespiller. Afvikling: Man kan spille parallelspil hvor underviseren og brugeren spiller den samme rolle, og derefter kan man tage en snak om de spillede det forskelligt, og evt. hvorfor. Man kan også have gæstespillere der spiller situationer, da de har en større afstand til den enkelte bruger og dermed mere autentisk skuespil kan forekomme. Eller man kan stille forskellige situationer op i form af cases, som man læser op, og derud fra tage snakken om hvilken én af situationerne den enkelte vil tage, hvorfor og ikke mindst hvilken reaktion man så kan forvente at få. 16 S i d e

17 Seksualundervisning uden for de vante rammer. Svømmehal: Formålet med at tage en gruppe med i svømmehallen er mange. Dels det at få noget motion, selvstændighed ved omklædning og snak om hygiejne ved badning, og dels kan det primære mål være kropskontakt til øvrige i gruppen. Dette er vand et oplagt element til, da vand giver øget bevægelses frihed til børn, unge og voksne som ellers er hæmmet i form af en fysisk funktionsnedsættelse. Afvikling: afsæt god tid til sådan aktivitet, planlæg eventuelt nogle vand lege/øvelser som vandgymnastik, ståtrold, stafet, sanglege, massage, afslapning mfl. Efterfølgende kan det være hyggeligt at afslutte med en tur i sauna som er en tæt og intim oplevelse. Stjerne-løb: Formålet med at arrangere et løb omkring seksualitet i naturen kan være, at skabe noget afveksling i et undervisningsforløb. Yderligere kobles bevægelse med læringsdelen Det man skal være opmærksom på, når man rykker undervisning i seksualitet ud i det offentlige rum/naturen er, at den ikke må være stødende for nogle, hvis eksempelvis spørgsmål eller rekvisitter hænger frit. Afviklingen: er op til underviserens fantasi og mulighederne er mange. Et forslag kan være, at låne eller indkøbe nogle gps garmin 60 er. På disse kan der indsættes en rute med forskellige way points hvor der skal besvares spørgsmål enten undervejs eller når grupperne kommer retur til startstedet. 17 S i d e

18 Prævention, hjælpemidler og onani: Kondom volley: Formålet med øvelsen er at komme i kontakt med, og snakke om kondomer. Som tidligere nævnt, kan det være lidt flovt at komme i gang med at tale om sex, man kan bryde lidt af isen ved at lave lidt aktiviteter med kondomer. Ved afviklingen kan alle deltagere evt. få til opgave at puste et kondom op. Hvis man vil fortsætte herfra, og man har pladsen til det, kan man dele sig op i forskellige hold, og lave en konkurrence omkring hvem der kan holde kondomet i luften i længst tid, ved hjælp af lette puf. Man kan evt. også spille kondom-volley. Dette vil med garanti tage lidt af brodden af pinligheden. Stafet med pusterør/dartpile: Formålet er her at lave en konkurrence som også er mulig for svært fysisk handicappede, men igen at give brugerne kendskab til kondomer. Hvor store kan de blive, hvor elastiske er de, er de tørre eller klistrede, hvor nemt går de i stykker osv. og får berøring med dets materiale. Dette kan ske ved der hjælpes med at puste kondomer op, som der skal anvendes til stafetten. Afviklingen af sådan øvelse kan være alsidig og varierende, men vores forslag er at dele gruppen i hold, 3 til 5 deltager pr hold. Hvert hold placeres nu i den ene ende af en sal, eller andet sted hvor der er stor plads. Hvert gruppemedlem skal nu på skift transportere sig ned i den anden ende af salen, hvor de skal ramme kondomerne med pusterør. Efter at have forsøgt løber/kører man tilbage til holdet, hvor det nu er næste deltagers tur til at prøve. Sådan fortsætter stafetten indtil alle deltagere har prøvet, eller alle kondomer er sprængt. Variation; der kan puttes spørgsmål inden i kondomerne der skal besvares inden stafetten må fortsættes. Der kan laves forskellig afstand hen til kondomerne, så der gives forskellige point alt efter afstanden der pustes fra. Er der både kørestolsbruger og gående, kan de gående sættes i en manuel kørestol, eller have bind for øjnene, få bundet deres arm eller et ben op, så alle har samme handicap. Kun fantasien sætter grænser. Kondom-mission: Formål: Snakke om kondomer, de forskellige former, str. dufte o.lign. Hvorfor kan det være så pinligt at snakke om, røre ved og købe kondomer, hvordan kan man afmystificere det? 18 S i d e

19 Afviklingen på kondom-mission går ud på, at den enkelte eller parvis går ud og køber en pakke kondomer. Når missionen er lykkedes, kan man tage snakken om hvordan man havde forestillet sig det ville være, og hvordan det så var, om det var nemt, pinligt, hvad man har lært osv. Påsætning af kondom: Formål: Kendskab til kondomet og få en erfaring i hvordan det anvendes. Afvikling: Her skal man vurdere hvilken genstand kondomet skal sættes på. Skal det være på en dildo, en penisattrap, en banan, en agurk eller noget helt andet. Dildoen og penisattrappen er mere naturtro end bananen og agurken og kan derfor virke voldsommere for nogle end de andre genstande. Man skal dog ved denne øvelse sikre sig at brugerne har forstået, at de ikke kun skal påføre et kondom en af de ovenstående genstande, for derefter stadig at dyrke usikker sex. Men at det er egen penis/kærestens penis det skal påføres. Det er oplagt med denne praktiske øvelse at komme ind på anden prævention, graviditet, kønssygdomme med videre. Onani: Formålet med at snakke om onani, er at komme ind på at det er en naturlig og ok ting ift. sin seksualitet. Men også for at komme ind på hvordan man gør det rigtigt og ikke gør skade på sig selv, hvilke hjælpemidler der er i form at sexlegetøj og glidecremer, og hvor og hvornår man gør det. Afviklingen kan selvfølgelig ske ved blot at tale om det, men nogle brugere har brug for noget mere visuelt. Hertil kan man evt. bruge billeder fra undervisningsmateriale eller film. Sex-legetøj: Formålet med denne leg er dels at få set noget forskelligt sexlegetøj, som kan anvendes i forbindelse med ens seksualitet, samt få sat nogle ord på tingene, få en viden og dialog om hvad tingene kan anvendes til. Men også en snak om hvilke hjælpemidler der er de rette at bruge, og hvilke ting der ikke er, og som kan være farlige for én. Afvikling: En version kan være, at der gemmes nogle seksuelle hjælpemidler under et tæppe. Målgruppen skal nu på skift mærke på tingene og blive enige i gruppen om hvad der gemmer sig under tæppet. Denne kan være et udgangspunkt for en dialog omkring seksuelle hjælpemidler hvad de kan bruges til, hvor de kan købes, hvilket prisleje tingene ligger i, hvilke materialer de gerne skulle være produceret i, hygiejne i forbindelse med hjælpemidler mm. 19 S i d e

20 Her skal man være obs på målgruppens kognitive alder da det kan være en voldsom leg og stødende på nogle, hvor andre finder den særdeles sjov. Besøge sexshop: Formålet er her at give en oplevelse at det ikke behøver at være skamfuldt og noget forkert i at have en seksualitet man har lyst til at udforske ved at besøge en sexshop, indhente viden om og evt. købe seksuelle hjælpemidler og lign. Afviklingen kan ske efter hvordan den enkelte har lyst til det, om det kun er et besøg med underviser eller det er som en gruppe, så man ikke føler sig knap så udstillet, og kan grine lidt sammen af det. Bibliotek: Formålet: er at give brugerne en viden omkring, hvor de kan hente inspiration. Afviklingen: sker ved at man besøger biblioteket, og finder nogle interessante bøger, film, spil eller andet. Her kan man hjælpe med at vise hvor på biblioteket man kan finde de forskellige emner, og evt. få hjælp fra en bibliotekar. 20 S i d e

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet

Læs mere

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med

Læs mere

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indholdsfortegnelse. -Indledning -Rammer/metoder -Serviceloven -Tavshedspligt -Seksualitet på dagsordenen -Straffeloven -Samtykke -Overgreb/krænkelser -WHO

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet Mariehøns Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet - Tabu - Det som vi ikke taler om! Hvorfor er det lige så svært Op til 1700

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

VIKOM netværket. 23. September 2014 Kl. 13-16. Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk

VIKOM netværket. 23. September 2014 Kl. 13-16. Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk VIKOM netværket 23. September 2014 Kl. 13-16 Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk Program Kort om mig Mere om LigeLyst Drømmescenariet Pause Forpligtelser og rettigheder Øvelse Kort om mig 2013-2015: LigeLyst

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv 3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv og få mere nærhed og nydelse Af sexolog Susan Ahrensbach www.susana.dk 1. Mere øjenkontåkt Intimitet er lig intensitet Når intimiteten er høj føles samværet

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indhold Formål... 2 Definition af seksualitet...

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen

Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen Forord På Dagcentret Regnbuen ønsker vi at have fokus på brugernes livskvalitet, hvilket indebærer, at vi også arbejder med seksualitet. Det gør vi bl.a. ved at sætte

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull (Se demonstration i videomateriale) Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en

Læs mere

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Unge og seksualitet. Unge og Seksualitet. -vejen til et realistisk seksualitets billede. Anders Nobert Jørgensen Mikkel Sønderskov

Unge og seksualitet. Unge og Seksualitet. -vejen til et realistisk seksualitets billede. Anders Nobert Jørgensen Mikkel Sønderskov Unge og seksualitet -vejen til et realistisk seksualitets billede Virkelighedens opgør med Reality tv Unge og Seksualitet Anders Nobert Jørgensen Mikkel Sønderskov Peter Sabroes Gade 14 Pædagog Uddannelsen

Læs mere

OL alternative konkurrencer

OL alternative konkurrencer OL alternative konkurrencer OL kan bruges som en sjov og alternativ aktivitet for deltagere i alle aldre, dog vil disciplinerne passe bedst fra U-10 spillere og opad. Disciplinerne kan plukkes og bruges

Læs mere

Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen

Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen Vi vil arbejde med forskellige temaer og pædagogiske læreplaner henover året. Temaet er Hvem er jeg hvad kan jeg? og Kom og leg med

Læs mere

Snik og Snak Hulahop rundkreds

Snik og Snak Hulahop rundkreds Snik og Snak Eleverne går sammen i par. Hvert par bliver derefter enige om hvem der er Snik, og hvem der er Snak. Det er nu lærerens opgave at give forskellige kommandoer, der bestemmer hvad Snik og Snakskal

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Floorball. Undervisningsmateriale. Dansk Floorball Union Uddannelse skole - indskoling

Floorball. Undervisningsmateriale. Dansk Floorball Union Uddannelse skole - indskoling Floorball Undervisningsmateriale Udarbejdet i samarbejde med Hørsholm Rungsted Floorball Klub 1 Indhold Rammerne... 4 Storytelling... 4 Opvarmning... 4 Fælles øvelser... 4 Stationsbaserede øvelser... 5

Læs mere

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Undervisningsvejledning til indskolingen

Undervisningsvejledning til indskolingen Undervisningsvejledning til indskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Tidsforbrug Kort om undervisningen Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 5

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Det lover jeg dig -1

Det lover jeg dig -1 Det lover jeg dig -1 Hør, hvad Gud lover Mål: Børnene forstår, at det er vigtigt at være opmærksom, når Gud taler. Del Guds løfter. Guds løfter skaber håb, glæde og begejstring! Tekst: 1. Mos. 15, 1-6

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Børn og seksualitet. Anna Louises baggrund. Anna Louise Stevnhøj.

Børn og seksualitet. Anna Louises baggrund. Anna Louise Stevnhøj. Børn og seksualitet Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund Uddannet journalist i 1990. Har arbejdet for Sundhedsstyrelsen (HIV/AIDS og prævention), Ugeskrift for Læger, Helse,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere

RELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse

RELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse DRILLE MED NAVNE Målgruppe Nye elevhold, hvor eleverne ikke kender hinandens navne endnu. Ikke alt for store grupper. Mål - At lære hinanden at kende - At opnå en høj grad af koncentration Varighed Varigheden

Læs mere

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET PRIORITERINGS SPILLET Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte gang i diskussionerne om, hvad der betyder noget for jer som par og forældre. Formålet er, at I finder ud af, hvad

Læs mere

Kære dagplejere i Aalborg kommune

Kære dagplejere i Aalborg kommune Kære dagplejere i Aalborg kommune En lille sommerhilsen efter jeg har besøgt mange af jer ude i legestuerne og på legepladser, jeg har været ude og se hvad i laver af lege og aktiviteter og sat mine lege

Læs mere

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever

Læs mere

Tema i storebørnsgruppen: Lave billeder

Tema i storebørnsgruppen: Lave billeder Uge: 2 Lave billeder Sted: Børnehavens fysioterapi-rum at male med fine bevægelser på småt papir at give sig tid til aktiviteter at udvikle de kreative evner En god oplevelse, hvor børnene var koncentreret

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

En god kammerat. I beskrivelsen af læringspunkter for En god kammerat mærket, er der lagt vægt på følgende emner:

En god kammerat. I beskrivelsen af læringspunkter for En god kammerat mærket, er der lagt vægt på følgende emner: I spejderbevægelsen er det at være en god kammerat, et af de vigtigste elementer i det at være spejder. Det er en væsentlig del af vores identitet og det er derfor naturligt, at Det Danske Spejderkorps

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Annes dagpleje. Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej Vejen Tlf.: Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen

Annes dagpleje. Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej Vejen Tlf.: Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Anne s dagpleje Annes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej 45 6600 Vejen Tlf.: 40893753 Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne

Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne Valg af Læringsmål: Læringsmål: Ud fra den overordnede læreplan se stjernen vælges et læringsmål. (0 til 2.år) Beskriv den aktuelle sammenhæng

Læs mere

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET PRIORITERINGS SPILLET Dette sæt indeholder: 3 identiske sæt prioriteringskort Lidt sticky tack Instruktionen, du sidder med i hånden. Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Pige. Kærlighed. Årstid: Hele året

Pige. Kærlighed. Årstid: Hele året Pige Kærlighed Målgruppe: Seniorspejdere Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Kærlighed - niveau 4 - trin for trin En stor del af en piges hverdag og tanker handler om kærlighed. Det kan

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Gud taler til mennesker -1

Gud taler til mennesker -1 Gud taler til mennesker -1 Gud taler til børn Mål: Børnene opdager, at Gud taler til mennesker og deler sine hemmeligheder med dem, der søger ham, ærer ham og holder sig tæt til ham. Børnene får forståelse

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, en planche, ugeplanerne, dokumentationsmapperne samt Barnet bog, der alt sammen er placeret i vores fællesrum, hvori

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus Børnemiljøet Status/sammenhæng Et godt børnemiljø er et miljø, hvor børnene trives, udvikler sig, udfordres og lærer nyt. I et godt børnemiljø er der trygt og rart at være, og børnenes sikkerhed og sundhed

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Aktiviteter og træning året rundt

Aktiviteter og træning året rundt Aktiviteter og træning året rundt agenda Nicolas erfaring omkring at lykkedes med aktiviteter med trænerens perspektiv Dittes bud på klubaktiviteter i og udenfor sæsonen Refleksion over input til aktiviteter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål...

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål... 2014 Indholdsfortegnelse Side Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3 Seksualitet definition... 3 Undervisningsministeriets fælles mål... 4 Inspiration til undervisningen... 5 Regler for personalet...12

Læs mere

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Hej skal vi lege? Kontaktoplysninger Har din dagpleje, vuggestue eller børnehave lyst til at lege med, eller ønsker du at vide mere om bevægelsesugen

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

gren de skal vælge. Der er mange valg og et øget pres til at skulle præstere og gøre vores bedste. Vi har som mennesker en trang til at kontrollere

gren de skal vælge. Der er mange valg og et øget pres til at skulle præstere og gøre vores bedste. Vi har som mennesker en trang til at kontrollere 61 Slip kontrollen - Temaaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 6 61 Slip kontrollen Introduktion til denne Temaaften Vi lever i et samfund, hvor der er mange muligheder Mange oplever, at der er mange ting at

Læs mere

Gud har en plan -2. Plan nr. 2: Jeg giver dig en fantastisk fremtid!

Gud har en plan -2. Plan nr. 2: Jeg giver dig en fantastisk fremtid! Gud har en plan -2 Plan nr. 2: Jeg giver dig en fantastisk fremtid! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 2: At give mennesker en fantastisk fremtid. Alt det, som Gud har beredt for os, går ud over vores fatteevne

Læs mere

Det magiske spejl. - At elske sig selv og bygge selvværd. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

Det magiske spejl. - At elske sig selv og bygge selvværd. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Det magiske spejl - At elske sig selv og bygge selvværd Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Pædagogisk praksis handleplan Tusindbenshuset 2011-2012

Pædagogisk praksis handleplan Tusindbenshuset 2011-2012 Pædagogisk praksis handleplan Tusindbenshuset 2011-2012 Indhold Forord...3 Vuggestuen...4 Pædagogiske praksisbeskrivelser...4 Daglig rutine...4 Samling...4 Når vi skal ud...4 Vaske hænder...5 Det planlagte...5

Læs mere

Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14

Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14 Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14 Formål og målsætninger Vi ved, at børn med særlige behov kan være særligt udsatte for at blive seksuelt krænkede eller komme til at krænke andre. Formålet med

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Historien bliver til virkelighed

Historien bliver til virkelighed Historien bliver til virkelighed Eleverne går sammen to og to og skriver en lille historie på max. 10 linjer. Der skal indgå en række udsagnsord, som læreren evt. skriver på tavlen. Når eleverne har skrevet

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,

Læs mere

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1)

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1) Hvalpetræning del 1 Samling i rundkreds om træningsleder på eget medbragt tæppe. Tæppet er et sted hvor hunden, skal forholde sig i ro, og være glad for at være. Starter med at hvalpen skal sidde stille

Læs mere

Kreativitet Velkommen

Kreativitet Velkommen Kreativitet Velkommen Alle vandrer rundt og siger god dag til dem de møder: Hej jeg hedder, sidst jeg var glad var.. Barrierer for kreativitet og ideudvikling Frygten for at lave fejl Frygten for at træffe

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Boble-Byen. - Et indre rum af ro og styrke. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

Boble-Byen. - Et indre rum af ro og styrke. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Boble-Byen - Et indre rum af ro og styrke Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen starter

Læs mere