HARRIET LANE.»Knivskarp social satire, isnende psykodrama, fantastisk velskrevet.«the Independent. roman

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HARRIET LANE.»Knivskarp social satire, isnende psykodrama, fantastisk velskrevet.«the Independent. roman"

Transkript

1 HARRIET LANE»Knivskarp social satire, isnende psykodrama, fantastisk velskrevet.«the Independent roman

2 harriet lane aldrig uden dig på dansk ved vibeke houstrup gads forlag

3 Det er søndag aften kort efter klokken seks. Jeg er sikker på tidspunktet, fordi jeg lige har hørt nyhedsoversigten i radioen. Regn og slud rammer forruden. Jeg kører i et lavtliggende landområde og følger de lejlighedsvise vejskilte til hovedvej A og London. Forlygterne skærer sig gennem støvregnen, og det sølvhvide lys glider hen over led og lader og levende hegn, lukket -skiltene i landsbybutikkernes vinduer, de ugæstfrie, formummede huse, afsondrede fra vinteraftenen. Man møder kun få biler. Folk er hjemme, ser fjernsyn, laver aftensmad, læser de sidste lektier inden skoledagen i morgen. Jeg har taget vejen til højre efter Imberley, hvor den deler sig, forbi den hvide præstegård med stenten. Et kort stykke går den mellem vidtstrakte, åbne marker, inden den fortsætter ind i skoven. Om sommeren holder jeg altid af denne del af turen, den bratte, næsten vandagtige kølighed i den grønne tunnel, fornemmelsen af skygge og stilhed. Jeg kommer til at tænke på Miltons vandnymfe, der kæmmer sit hår under den spejlblanke, kølige, nærmest gennemsigtige bølge. Men på denne årstid, på denne tid af dagen, er det blot endnu en form for mørke. Træstammer suser forbi i ensformige rækker. Dækkene skrider en anelse ud på vejen, så jeg sætter hastigheden helt ned og kaster et blik på instrumentbrættet, de lysende røde, grønne og gyldne skiver, der viser, at 9

4 alt er i orden; og så ser jeg op igen, og i ét nu får jeg øje på den i lyskeglen. Det er ingenting, men det er noget. Et omrids mellem træerne, en besynderlig form for belysning længere fremme til venstre, et lille stykke fra vejen. Jeg forstår øjeblikkeligt, at det ikke er i orden. Det er rent instinktivt ligesom visheden om, at nogen et sted umiddelbart ude af syne holder øje med én. Indskydelsen er så stærk, at jeg har bremset op, endnu inden jeg egentlig har mærket en prikkende fornemmelse af ængstelse. Jeg kører bilen ind til siden, en opkørt, mudret rabat, og prøver at styre lygterne i den rigtige retning. Jeg åbner bildøren, tager mig i det og bøjer mig frem og slukker for radioen. Musikken holder op. Det eneste, jeg kan høre, er vindens sukken i træerne, de uregelmæssige dryp af vand på motorhjelmen, den taktfaste lyd af katastrofeblinket. Jeg lukker døren bag mig, og jeg begynder at gå, temmelig hurtigt, følger lyset fra forlygterne gennem bundvegetationens fugtige morads, ind i skoven. Min skygge danser af sted mellem træerne og bliver større, vildere, for hvert skridt. Min ånde svulmer op foran mig, en varm, hvid sky. I det øjeblik tænker jeg faktisk ikke på noget. Jeg er ikke engang rigtig bange. Det er en bil, en stor, mørk bil, og den ligger skråt på siden, som om den er ved at bore sig ned i den kolde jord, er ved at grave sig ned. Det underlige omrids, jeg så fra vejen, er lyset fra den ene fungerende forlygte, der skinner på en mur af brune bregner og knækkede, unge træer. I sekunderne efter, da jeg er nået helt hen til bilen, lægger 10

5 jeg mærke til flere forskellige ting: den skinnende lak med de perlende regndråber, det lyse læderindtræk, at forruden ikke er faldet ud, men er så krakeleret, at den er blevet matteret, uigennemsigtig. Tænker jeg på den, eller dem, der er derinde? Det er jeg ikke sikker på, jeg gør i det øjeblik. Synet er så fremmed og så stærkt, at jeg faktisk ikke kan tænke på noget andet. Og så hører jeg en stemme, der kommer inde fra bilen. Der er en, der taler i en lavmælt, konverserende tone. En slags mumlen. Jeg kan ikke høre, hvad der bliver sagt, men jeg ved, det er en kvinde. Halløj er De okay? kalder jeg og går rundt om bilen, fra forlygtens blændende lys ind i et sort mørke i forsøget på at finde hende. Er De okay? Jeg bukker mig ned for at kigge ind ad vinduerne, men der er for mørkt til, at jeg kan se ind. Samtidig med hendes stemme der mumler og holder inde og derefter begynder igen uden at svare på mit spørgsmål kan jeg høre, at den tikkende lyd fra motoren bliver svagere, som om den er ved at dø hen. Et øjeblik spekulerer jeg på, om bilen mon vil bryde i brand, ligesom det sker på film, men jeg kan ikke lugte nogen benzin. Gud, selvfølgelig. Jeg må ringe efter en ambulance, politiet. Jeg klapper mig panisk på lommerne, finder min mobil og trykker, men rammer tasterne så klodset, at jeg må ringe op igen. Svaret fra omstillingsdamen kommer som en overvældende, næsten fysisk lettelse. Jeg opgiver mit navn og telefonnummer, og så, efterhånden som hun leder mig gennem de obligatoriske spørgsmål, fortæller jeg alt, hvad jeg ved, mens jeg anstrenger mig for at lyde stille og rolig, 11

6 som et menneske med styr på tingene i en krise. Der er sket en ulykke. Én bil. Det ser ud, som om den er kørt af vejen og væltet. Der er en kvinde i den, hun er ved bevidsthed; måske er der andre derinde, jeg ved det ikke, jeg kan ikke se ind. Wistleborough Wood, lige uden for Imberley, cirka en lille kilometer efter Forestry Commission-skiltet fremme til venstre, I kan se min bil på vejen, det er en rød Fiat. Hun siger, hjælpen er på vej, og jeg afbryder. Der er stille igen; træernes knagen, vinden, motoren, der er ved at blive kold. Jeg sætter mig på hug. Nu da mine øjne har vænnet sig til mørket, kan jeg lige skelne en arm, der ligger op ad sideruden, men lyset er så svagt, at jeg ikke kan se stoffet på ærmet. Så begynder hun at tale til mig, som om hun er vågnet op, vakt til live af min tilstedeværelse. Er De der? spørger hun. Hun lyder helt anderledes nu. Der er angst i hendes stemme. Jeg vil ikke være alene. Hvem dér? De må ikke gå. Og jeg lægger mig hurtigt på knæ, og jeg siger: Ja. Jeg er her. Det tænkte jeg nok, siger hun. De går ikke fra mig, vel? Nej, siger jeg. Jeg går ikke fra Dem. Der er en ambulance på vej. Vær bare rolig. Prøv at ligge stille. Det er meget venligt af Dem, siger hun. Det er en eksklusiv, kultiveret stemme, der passer til Audien, og jeg ved da jeg hører denne særlige stemme komme med denne særlige bemærkning at det er noget, hun siger mange gange hver dag uden overhovedet at tænke over det, når folk har været høflige eller hensynsfulde i gårdbutikken eller hos slagteren. Jeg er kommet i lidt af en knibe, siger hun og forsøger 12

7 at le. Armen bevæger sig en anelse, som om hun lige vil kontrollere den, og ligger så stille igen. Min mand bliver rigtig sur nu. Han fik bilen vasket i fredags. Jeg er sikker på, han vil forstå det, siger jeg. Han vil bare gerne vide, De er okay. Er De kommet til skade? Jeg ved det faktisk ikke. Jeg tror det ikke. Jeg tror, jeg har slået hovedet, og jeg tror ikke, mine ben har det alt for godt, siger hun. Det er irriterende. Jeg havde vel for meget fart på, og der må have været noget is Jeg syntes, jeg så en ræv på vejen. Åh ja. Vi venter et øjeblik i tavshed. Jeg begynder at få ondt i lårene, og knæene på mine cowboybukser, der er maset ned i de våde bregner, er stive af kulde og vand. Jeg skifter stilling og spekulerer på, hvor lang tid det mon vil tage for ambulancen at komme hertil fra Fulbury Norton. Ti minutter? Tyve? Det lyder ikke, som om hun er hårdt kvæstet. Jeg ved, det ikke er nogen god idé at begynde at gøre noget, når det drejer sig om en trafikulykke, men måske burde jeg prøve at hjælpe hende ud på en eller anden måde. Men på den anden side, hvis hun har brækket benet og under alle omstændigheder er det umuligt at åbne bildøren, der er krøllet sammen, nærmest foldet sammen mellem os som et stykke pap. Jeg huler hænderne og puster ned i dem. Gad vide, hvor kold hun er. Hvad hedder De? spørger hun. Frances, siger jeg. Hvad hedder De? Alice, siger hun. Måske er det noget, jeg bilder mig ind, men jeg synes, hendes stemme lyder lidt svagere. Så spørger hun: Bor De her i nærheden? 13

8 Ikke mere. Jeg bor i London. Jeg har været på besøg hos mine forældre. De bor omkring tyve minutter væk i nærheden af Frynborough. Et dejligt sted. Vi har et hus i Biddenbrooke. Åh nej, han vil spekulere på, hvor i alverden jeg er henne. Jeg sagde, jeg ville ringe, når jeg kom hjem. Jeg er ikke helt sikker på, hvad hun mener, og jeg bliver pludselig bange for, at hun vil bede mig om at ringe til sin mand. Hvor bliver ambulancen af? Hvor er politiet? Hvor lang tid tager det, for pokker? Fryser De? spørger jeg og stikker hænderne i jakkelommerne. Jeg ville ønske, jeg kunne gøre det mere behageligt for Dem. Men jeg tror ikke, jeg skal prøve at flytte Dem. Nej, vi må hellere vente, medgiver hun i et let tonefald, som om vi står ved et busstoppested, og hun kun er en anelse besværet, som om det blot er, hvad der kan ske. Jeg er sikker på, de er på vej. Og så kommer hun med en lyd, der skræmmer mig, en brat snappen efter vejret, et grådkvalt hikst, og så holder hun op med at tale, og da jeg siger: Alice? Alice? svarer hun ikke, men kommer med den samme lyd igen, og det er en lillebitte lyd, så håbløs på en måde; og da jeg hører den, ved jeg, at det alligevel er meget alvorligt. Så føler jeg mig frygtelig alene og overflødig, alene i den mørke skov med regnen og gråden. Og jeg ser mig tilbage over skulderen på min bil, på forlygternes skarpe lys, og bagved er der kun mørket, og jeg bliver ved med at kigge og tale selvom hun ikke længere reagerer og endelig får jeg øje på lysene, blå og hvide blinklys, og jeg siger: Alice, 14

9 de er her, de kommer, jeg kan se dem, det skal nok ordne sig, bare hold ud. De kommer. Jeg sidder på forsædet af en politibil og afgiver vidneforklaring til en betjent, der hedder Wren. Regnen strømmer i bække ned over forruden, og den trommer højt og ubønhørligt på taget, og det betyder, at hun tit må bede mig om at gentage det, jeg lige har sagt. Jeg spekulerer hele tiden på, hvad der mon foregår derude med projektørlysene og det tunge skæreudstyr og liftene. Jeg kan ikke se ret meget gennem den duggede rude. Jeg laver et kighul med opslaget på mit ærme og får øje på en redder i den åbne ambulancedør, han ser på sit ur og skænker noget op af en termoflaske. Nogle af hans kolleger må vel være inde i skoven. Måske slog de plat eller krone, og han vandt. Det tjener ikke noget formål, at vi alle sammen får lungebetændelse. Wren lukker notesbogen. Det var alt for nu, siger hun. Tak for din hjælp. Du vil blive kontaktet inden for de næste par dage, bare så vi kan få bundet de løse ender. Vil hun klare det? spørger jeg. Jeg ved, det er et tåbeligt spørgsmål, men det er det eneste, jeg kan komme i tanker om. Vi gør vores bedste. Mine kolleger vil kunne opdatere dig i løbet af et par dage. Det står dig frit for at gå nu. Kan du selv klare at køre til London? Det vil måske være fornuftigt at tage tilbage til dine forældre og overnatte dér i stedet. Jeg skal på arbejde i morgen. Jeg skal nok klare mig, siger jeg. Jeg rækker ud efter dørhåndtaget, men betjenten lægger hånden på min arm og giver den et klem. Det er 15

10 svært, siger hun. Der er ægte bekymring i hendes stemme, og den uventede venlighed får tårerne frem i øjnene på mig. Du har gjort alt, hvad du kunne. Husk det. Jeg har ikke gjort noget. Jeg kunne ikke gøre noget. Jeg håber, hun er okay, siger jeg. Så åbner jeg døren og står ud. Rammes i det samme, uden varsel, af den piskende regn og blæsten. I skoven, der før var så stille, er der nu en øredøvende larm: maskiner i kamp mod en voldsom, pludselig vinterstorm. I et enormt, kunstigt lysskær klumper en flok mennesker i våde selvlysende jakker sig tæt sammen og danner en beskyttende ring omkring bilen. Jeg løber hen ad vejen tilbage til min bil og sætter mig ind, og i den pludselige stilhed lytter jeg til min egen vejrtrækning. Så starter jeg motoren og kører af sted. Skoven fortoner sig bag bilen, som når noget giver slip, og så er der ikke meget at se; glimt af reflekser og hvide pile og hajtænder, mens forstadsbebyggelserne gradvis dukker op mellem mørke indkøbscentre og rundkørsler. Da jeg er hjemme i lejligheden og har fået det våde tøj af og taget et varmt bad, ved jeg ikke helt, hvad jeg skal stille op med mig selv. Det er sent, klokken er næsten elleve, og jeg er ikke træt, og jeg er ikke sulten, men jeg rister alligevel noget brød og laver en kop te og tager tæppet fra sengen og svøber det om mig. Så sidder jeg et stykke tid foran fjernsynet og tænker på Alice, stemmen i mørket; og mere åndsfraværende på hendes mand. Han må vide besked nu. Måske er han hos hende på hospitalet. Deres liv er blevet kastet rundt som en håndfuld terninger og skal nu finde sig til rette i en ny, farlig konstellation, alt sammen på grund 16

11 af en iset vejstrækning og måske et glimt af en ræv. Tanken om dette, et ganske almindeligt livs vilkårlige held og uheld, skræmmer mig mere end alt andet i aften. For en gangs skyld er jeg glad for at være på kontoret. Jeg møder tidligt og sidder ved mit skrivebord og nipper til den cappuccino, jeg har købt i sandwichbaren på hjørnet. Bægrene er mindre end dem, man får hos Starbucks, men kaffen er stærkere, og i dag, efter en nat, hvor jeg har sovet dårligt, er det det, jeg har brug for. Jeg kigger på mine mails og tjekker køen. Nogle få har sendt artikler ind i løbet af weekenden, men ikke så mange som lovet. Man skulle tro, det var en ren svir at arbejde med bogstoffet i The Questioner, og at den afdeling mere eller mindre ville køre af sig selv; men hver uge falder det i min lod at redde en eller anden kendisprofessor eller et litterært vidunderbarn fra overhængende participiums- og apostrofkatastrofer. Jeg er en blæksprutte, en slags underredaktør, en usynlig produktionsdrone, altid ude i kulissen, hvor jeg venter på at frelse folk fra deres fejl. Hvis jeg kludrer i det, skal jeg nok få det at vide af Mary Pym, den litterære redaktør. Mary er bedst i telefonen, når hun smører sine berømte kontakter, eller på J. Sheekey, hvor hun inviterer sine yndlingsbidragsydere hen for at opveje den skuffende lave ordtakst på The Questioner. En dag, må man gå ud fra, bliver det nødvendigt at sætte grænser for Marys udgifter (taxaerne, togbilletterne på første klasse, de små, eksklusive luksushoteller, hun tjekker ind på i litteraturfestivalsæsonen), ligesom det er sket 17

12 for cheferne i de øvrige afdelinger. Men lige nu sejler hun bare derudad, fuldstændig uden hensyn til følgerne. Der er stadig stjerner, der gerne vil skrive for Mary trods vores svindende oplag og den stadig større fornemmelse af, at det alt sammen sker andre steder, på nettet. Endnu intet spor af Mary, men Tom fra Rejser er kommet, og vi siger hej. Mandag er en stille dag på kontoret. Der er tomt og fredeligt i nyhedsredaktionen i bygningens vestfløj til et godt stykke ud på tirsdagen. På det tidspunkt, hvor min weekend begynder, når jeg har sendt bogstoffet i trykken torsdag eftermiddag, er der så småt ved at komme liv i nyhedsredaktionen, som varmer op til den svedige slutspurt frem til deadline ud på de små timer søndag morgen. Jeg har et par gange taget en lørdagstørn i nyhedsredaktionen, og det falder ikke i min smag. Banden og svovlen og sammenstød, historier, der går i vasken i sidste øjeblik, opringningerne i elvte time fra ministre, der forsøger at lave om på en tophistorie. Jeg forbinder altid deadlines med den sure lugt af eddikeindsovsede pomfritter, spist direkte af flamingoemballagen, en lugt, der i en evighed cirkulerer i airconditionanlægget, så den stadig lige anes her til morgen. Mary ankommer med frakken over armen og den enorme taske åben, så hun kan blære sig med den gigantiske, turkisfarvede Smythson-kalender, hvor hun gemmer alle sine hemmeligheder. Hun er på mobilen og salvelsesfuldt opmærksom på en eller andens ego. Jeg sender den af sted med cykelbud med det samme, siger hun. Medmindre du hellere vil have den med kurér? Hun lægger hovedet på skrå, bakser kalenderen op på mit skrivebord og gør et 18

13 notat med sin udsøgte skønskrift. Bestemt! siger hun og nikker og skriver. Så fantastisk, at du kan gøre det. Der er en vis bekymring for, at han nok er på vej ned. Jeg er sikker på, du kan få mening i det for os. Hun afbryder og går hen til sit skrivebord uden at hilse på mig. Ambrose Pritchett tager den nye Paul Crewe, mumler hun et øjeblik efter uden at se rundt, mens hendes computer vågner op med et pling. Sender på torsdag om en uge. Kan du få bogen ud til ham, inden han tager til lufthavnen ti femogfyrre? Han vil gerne begynde på den i flyet. Jeg ser på uret. Klokken er allerede næsten ti. Jeg aner ikke, hvor anmeldereksemplaret er, og jeg ved, jeg ikke kan spørge Mary. Den slags driver hende til vanvid. ( Ligner jeg en skide bibliotekar, skat? ) Så jeg ringer til kurértjenesten og bestiller et ekspresbud, og så begynder jeg at lede hylderne med anmeldereksemplarer igennem. Jeg forsøger at ordne bøger alfabetisk efter genre, men da hverken Mary eller hendes treogtyveårige assistent, Oliver Culpeper (lige så højrøvet, som han har forbindelserne i orden), gider gøre sig ulejlighed med at bruge det system, er det ikke ligefrem idiotsikret. Endelig finder jeg bogen inde bag ved Helen Simpson og en kokainsniffende standupkomikers bekendelser, en, Mary optrådte sammen med i Hay sidste sommer. Da jeg har fået skrevet en følgeseddel og stoppet Crewe i en foret kuvert og taget den med ned til kurértjenesten, er klokken kvart over. Jeg står i forhallen ved elevatorerne og betragter mit spejlbillede i de rustfri ståldøre, da min mobil ringer. Jeg kender ikke nummeret. Frances Thorpe? 19

14 Det er mig, siger jeg. På en eller anden måde ved jeg, det er politiet. Det hele vender tilbage, fornemmelsen fra aftenen før; mørket, regnen, håbløsheden. Jeg synker besværligt. Jeg er tør i halsen. I dørene ser jeg en beklemt, nervøs pige med mørke skygger under øjnene, en farveløs, uanselig person. Det er politiassistent O Driscoll fra Brewster Street politistation. Mine kolleger i Fulbury Norton har videresendt din vidneforklaring. Det er vedrørende trafikulykken i aftes. Åh, siger jeg, da elevatordørene går op. Trafikulykke. Hvorfor siger de sådan? Hvilken anden slags ulykke kan der være tale om? Jeg har tænkt på hende. Alice, mener jeg. Er der noget nyt? Hvordan har hun det? Vi håbede, du kunne komme hen på stationen, så vi kunne gennemgå vidneforklaringen med dig, siger han. Bare for at sikre os, at du er tilfreds med den. Bare for det tilfælde, at du er kommet i tanker om noget andet i mellemtiden. Jamen, jo, det kan jeg godt. Jeg har ikke mere at sige. Jeg har fortalt det hele. Men hvis det vil hjælpe Hvordan har hun det? spørger jeg igen. Der er en lille pause. Det gør mig ondt at måtte sige det, men hun blev meget hårdt kvæstet ved ulykken. Hun døde på ulykkesstedet. Åh, siger jeg. Og så: Hvor forfærdeligt. Elevatordørene glider op på femte sal, og jeg går tilbage til mit bord og skriver de nærmere detaljer ned på en postit-lap. I frokostpausen går jeg fra kontoret, vikler mit røde og lilla halstørklæde stramt om halsen, trækker det op over munden 20

15 mod den isnende kulde og begiver mig af sted rundt om banegården med dens mangeartede indkøbsmuligheder, forbi det gamle gasværk og det nye bibliotek, skrår ned gennem flere gader med georgianske rækkehuse og krydser kanalen med dens ubevægelige hinde af affald. Med jævne mellemrum kommer jeg forbi en café eller en billig restaurant med tilduggede vinduer og kan høre lyden af kaffemaskiner og bestik, når nogen kommer eller går, og så svinger døren i, og lydene forsvinder. Da jeg først kommer væk fra de store gader, er der ikke mange mennesker ude. Det er en trøstesløs, hvid vinterdag. Træerne står nøgne, anlæggene med det kommunale græs er nedslidte og afpatruljeres af de mere desperate duearter. Nu og da tynder det så meget ud i skyerne, at man kan ane solen, en lav, spøgelsesagtig kugle bag de sociale boligblokke. I forkontoret i Brewster Street, et tomt lokale uden vinduer, sidder der ingen bag den sikrede luge. Jeg venter et øjeblik, og så går jeg hen og banker på en dør, og en surt-udseende kvinde kommer hen til gitteret og siger, at politiassistent O Driscoll har frokostpause og skulle være tilbage igen snart. Jeg tager irriteret plads på en formstøbt plasticstol, og i det kunstige lys fra et hvæsende lysstofrør, der udsender små smæld, arbejder jeg mig gennem de fedtede sider i et gammelt Closer. Noget senere hører jeg døre gå op og i og en summen, da en sikkerhedslås bliver slået fra, og så kommer O Driscoll ud efter mig, stadig i færd med at slikke fingre og tygge af munden efter frokosten. Han er ung, ligesom Wren i aftes, måske midt eller sidst i tyverne. Yngre end mig, med masser 21

16 af voks i håret, uren hud og bumser på halsen. Han tager mig med ind i et mindre rum og skubber nogle papirer hen over bordet; Wrens notater fra aftenen før, renskrevet, sendt gennem en stavekontrol og mailet tværs gennem landet på brøkdelen af et sekund. Jeg læser dem omhyggeligt igennem, mens O Driscoll slår en kuglepen let mod fortænderne, og selvom hun selvfølgelig ikke har fanget tonefaldet eller måden, jeg udtrykte mig på, er alle fakta korrekte og ubestridelige. Jeg har intet at tilføje, siger jeg og lægger hånden på rapporten. Det virker alt sammen temmelig lige ud ad landevejen, siger O Driscoll og rækker mig kuglepennen sammen med strejfet af falafel. Hvis du lige vil skrive under dér. Rapporterne er selvfølgelig kun foreløbige på det her tidspunkt, men alt bevismateriale på ulykkesstedet bekræfter din gengivelse af, hvad hun fortalte dig. Føreren prøvede at undgå noget på vejen, og den sorte is gjorde uheldigvis resten. Og selvfølgelig, hvis hun kørte hurtigt Han lader ordene hænge i luften, mens jeg kradser mit navn ned på linjen. Der bliver et ligsyn, men det er blot en formalitet. Jeg tvivler på, der bliver brug for dig, siger han og trækker papirerne hen til sig, banker dem overdrevent ivrigt ned i formicapladen, så de samles i en stak, hvorefter han rejser sig. Nå, men tak for din hjælp. Kontakt os, hvis du ellers kommer i tanker om noget. Han træder tilbage og holder døren for mig. For resten, der er en ting mere, jeg bør nævne, tilføjer han, da jeg snor tørklædet om halsen og lirker rygsækken på. Der er en mulighed for, at familien 22

17 vil sætte sig i forbindelse med dig. Det kan være nyttigt for du ved at få det afsluttet. Jeg kan se, han har lyst til at markere ordet med ironiske fingercitationstegn, men ved, det ikke vil være passende. En del af sorgprocessen. Som jeg opfatter det, var du trods alt det sidste menneske, der havde en, øh, samtale med hende. Ville det være et problem for dig? Nej, det det tror jeg ikke, siger jeg, slet ikke sikker på, hvordan jeg egentlig har det med det. Alle tiders. Nå, men hvis familien vil i forbindelse med dig, bliver det gennem SB en. Hvad? Gennem vores sagsbehandler. Nå, men det vil de måske ikke have behov for. Vi tager det, som det kommer, siger han og stikker kuglepennen i lommen igen. Det her kan meget vel være enden på sagen. Jeg standser op i døren. Hvem var hun? spørger jeg ved tanken om, hvor lidt jeg ved om hende, dette menneske, der sagde sine sidste ord kun med mig som tilhører. Hvad kan du fortælle om hende? Han udstøder et lille suk, tænker sikkert på den kop kaffe, der står og bliver kold på hans skrivebord, og blader tilbage i rapporten. Altså, Alice Kite, siger han og lader fingeren løbe ned over teksten. Midt i halvtredserne. Hus i London og en fritidsbolig, lader det til, i nærheden af Biddenbrooke. Gift, to voksne børn. Så giver han mig hånden og siger farvel, og jeg er ude i kulden igen, hvor jeg går samme vej tilbage til kontoret. Undervejs hører jeg hende igen sige: Det er meget ven- 23

18 ligt af Dem. Det lød så nemt på det tidspunkt, men nu er jeg klar over, hvor meget det må have krævet af hende. Det virker mærkeligt, at jeg ikke ved mere om hende end de associationer, man automatisk får ved en bestemt stemme og talemåde og bilmærket. Måske bliver det her enden på sagen, som O Driscoll sagde. Åh nej, stakkels dig! siger Hester. Hun er den første, jeg har betroet mig til. Jeg har ingen specielt fortrolige veninder på arbejdet, og jeg havde ikke lyst til at ringe til nogen andre, bare for at jeg kunne lade et ord falde i løbet af samtalen, men jeg føler mig faktisk lettet, mindre anspændt, nu da jeg endelig har fået sat ord på. Du var altså på vej hjem fra mor og far, og så så du bare bilvraget på vejen? Ja, nærmest. Hold da op, siger hun. Var det, du ved, traumatisk? Kunne du se det hele? Var hun helt fra den? Jeg ved, at det, Hester egentlig spørger om, er: Var hun smurt ind i blod? Skreg hun? Hun lyder næsten skuffet, da jeg beskriver scenen for hende, den besynderligt formelle samtale med Alice, som under alle andre omstændigheder måske kunne virke komisk. Hvordan har du det egentlig? spørger hun og sænker stemmen, opfordrer til større fortrolighed. Jamen, ikke så dårligt endda, siger jeg. Jeg skifter stilling på sofaen og flytter telefonen til det andet øre. Jeg spekulerer på, om jeg mon skal fortælle hende om de gange 24

19 i løbet af de seneste par dage, hvor jeg har grebet mig selv i at være tilbage, liggende på knæ i de våde bregner, mens jeg fortvivlet spejder efter udrykningsblinkene i det fjerne og af al magt ønsker, de vil dukke op. Disse erindringer står nøjagtigt lige så skarpe og chokerende lige så panikfyldte og håbløse som i virkelighedens verden. Jeg har en fornemmelse af, at oplevelsen tegner sig stadig klarere i erindringen, efterhånden som dagene går, og det havde jeg ikke forventet. Også lyden af gråden er begyndt at plage mig på uønskede tidspunkter, tidspunkter, der burde være tanketomme, når jeg er allermest sårbar. Sent om aftenen, når jeg ligger i sengen, trygt begravet under dynen, på nippet til at glide ind i søvnen. Eller tidligt om morgenen, længe inden det grå daggry. Jeg er begyndt at vågne meget tidligt, og nogle gange kan jeg ikke være sikker på, om det er Alice, jeg hører, eller rævene i parken. Vil du være sød at lægge den tilbage, skat. Nej, sagde jeg, læg den tilbage, siger Hester, og øjeblikket forpasses. Hun kommer tilbage til telefonen. Jeg skal have dem i bad, siger hun. Hvordan havde mor og far det for resten? Åh, du ved, siger jeg. Det sædvanlige. Vi griner sammen, nu på mere fast grund, og hun inviterer mig til frokost lørdag. Jeg ved, det forventes, at jeg tilbyder at passe ungerne om aftenen, når bare jeg ikke har andre planer; men hvis jeg skal være ærlig, lyder et par timer med Playmobil og en færdigret fra M&S foran Charlies ekstravagante udvalg af tv-kanaler rigtig godt lige nu. Der er værre måder at tilbringe en lørdag aften på. Det burde jeg vide. Da vi har snakket færdig, sætter jeg en kasserolle med 25

20 vand over. Jeg hakker tomater til sovsen, mens løg og hvidløg simrer, og radioen går, og jeg tager et glas vin, og der er rart i lejligheden, hvor alt er på sin plads, og lampen over bordet i køkkenet kaster et hyggeligt skær over påskeliljerne i den blå kande. De er lige begyndt at skubbe sig fri af deres pergamentagtige svøb i det lune køkken. Det er ikke så dårligt, tænker jeg. Du har det da egentlig meget godt, ikke? En bevægelse uden for køkkenvinduet fanger mit blik, og jeg holder inde og læner mig ind over vasken og kigger ud, ned på gaden, og i gadelygternes lyskegler kan jeg se, at det stille og roligt er begyndt at sne. Det bliver ved og ved, i dagevis. Et stykke tid er det, som om snevejret er det eneste, der sker i verden. Det kommer bag på London. Busser efterlades på vejene. Skoler lukker. Kommuner løber tør for vejsalt. Og når jeg vågner om morgenen, er det ikke Alice, jeg først og fremmest tænker på; i stedet håber jeg, at sneen stadig er derude, stadig udøver sin undergravende, betagende trolddom. På min fridag går jeg over The Heath nærmest i en snestorm. Alle de sædvanlige kendemærker stierne, de små søer, legepladserne, løbebanen ligger dybt begravet under de mest overdådige driver. Under en blygrå himmel er Parliament Hill glaseret med is. Blændet af hvirvlende snefnug kælker folk ned ad den på skraldebøttelåg, bæreposer, bakker hugget i cafeteriet i nærheden af musiktribunen. Hvinene og råbene fortoner sig hurtigt i isoleret stilhed, da jeg går hen mod træerne med deres slørede omrids af tunge, hvide 26

21 grene. Snart er de eneste lyde den knirkende pulversne under mine støvler og min stakåndede vejrtrækning. Da jeg når frem til Hampstead, falder fnuggene knap så hidsigt; nu tindrer de på vejen ned, pænt og pynteligt. Jeg trasker op ad Christchurch Hill og Flask Walk og kigger ind ad vinduerne, som altid er renere blankere, mere gennemsigtige end vinduerne i min bydel. Jeg ser lerskåle med klementiner, bøger efterladt med ryggen opad på grønne veloursofaer, en gyngehest en gråskimmel i et karnapvindue. En gyldenbrun kat sidder ved siden af en vase med gæslingepil, de kolde, gule øjne følger mig uden særlig interesse. Jeg går lidt videre og kigger ned i et kælderkøkken, da vedkommende, der går rundt foran komfuret, får øje på mig og går hen til vinduet og vipper persiennerne, så jeg ikke kan se ned. På hovedgaden går jeg ind på et dyrt konditori, snupper et ledigt bord ved vinduet og bestiller en kop varm chokolade og en pistaciemakron. En ældre mand med et flot halstørklæde sidder ved nabobordet og arbejder sig gennem en avis fuld af vejrhistorier: aflyste fly, skøjteløb i The Fens, den vanskelige situation for walisiske bjergbønder. Udenfor rutsjer fremmede mennesker rundt, klamrer sig leende til hinanden for at holde balancen. Der hersker en besynderlig feststemning; de gængse regler gælder ikke. Jeg drikker min varme chokolade og tager min bog op af lommen og giver mig til at læse, lukker alt ude, nyder fornemmelsen af at være en del af noget og alligevel en armslængde væk. Jeg læser bedst i caféer. Jeg synes, det er svært at læse hjemme, hvor der er fuldkommen stille. 27

22 Er den her plads optaget? spørger en. Jeg ser modvilligt op. Det er en ung kvinde med et lille barn i flyverdragt med kinder, der er ildrøde af kulde. Jeg skulle lige til at gå, siger jeg og sluger den sidste mundfuld af den mørke, klæbrige drik. Så overlader jeg hende min plads. Jeg er næsten hjemme, da min telefon ringer. Det er en, der præsenterer sig som politiassistent Kate Wiggins. Hun siger, hun er blevet udpeget som sagsbehandler for Alice Kites familie for at hjælpe dem gennem denne meget smertefulde tid. Mens jeg lytter, kommer de uønskede fornemmelser igen: den prikkende følelse af panik, af hjælpeløshed. Fornemmelser, der i løbet af de sidste par dage er begyndt at aftage lidt. Jeg ved, hvad hun vil sige, inden hun siger det. Jeg tror ikke, jeg kan, siger jeg hurtigt uden at behøve at tænke over det. Og idet jeg siger ordene, mærker jeg, at frygten mister sit greb, bare en anelse. Kate Wiggins gør en pause. Jeg ved, det må være svært for dig, siger hun forstående. Du har haft en meget traumatisk oplevelse. Nogle gange opdager vidner, at det faktisk kan være en hjælp at møde familien personligt. Jeg har ikke lyst. Jeg har fortalt politiet alt, hvad der skete. Jeg kan ikke se, hvad et møde skal gøre godt for. Det vil bare vække det hele til live igen. Det hjælper selvfølgelig ikke at generalisere, men tit og ofte under omstændigheder som den her er det ikke svar, familien er ude efter. De vil bare gerne hilse på det menneske, der var der. For at sige tak, faktisk. Jeg ved for 28

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

I SOMMERHUS Final draft

I SOMMERHUS Final draft I SOMMERHUS Final draft SCENE 1 - SKOLE (DAG, EXT.) står og læner sig op ad en bil foran en skole. Han har en smøg i den ene hånd og en iphone i den anden. Han er kunstertype, har pjusket hår og slidte

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning 1. Int. Jakobs værelse. Dag. Jakob (14 år, kedeligt tøj: matte farver, gør ikke noget ud af sit hår) sidder ved sit skrivebord. Der ligger en stak

Læs mere

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN 1 10 1. INT. S VÆRELSE. AFTEN. Vi er på et drengeværelse, der er fyldt med plakater, tegneserier og LEGO. (16 år) er ved at gøre sig klar til fest. Bertil skifter t-shirt

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010 Danseskolen Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole endelig gennemskrivning, august 2010 SC 1. INT. Foyer - Dag (25) og (24)står og venter i foyeren. Louise har langt lyst hår. Hun har stramme bukser,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Et løfte (10 - udkast) Simon Valentin. Simon valentin5@gmail.com 26249212

Et løfte (10 - udkast) Simon Valentin. Simon valentin5@gmail.com 26249212 Et løfte (10 - udkast) Af Simon Valentin Simon valentin5@gmail.com 26249212 SCENE 1 Int. Hospitalsstue. Dag. Det er sort et stykke tid. Derefter kommer et billede af en vase, med blomster i, kort til syne.

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

METAN. an original screenplay by. Nanna Westh

METAN. an original screenplay by. Nanna Westh METAN an original screenplay by Nanna Westh Nanna Westh Søren Norbys Allé 2A, 1.tv 2300 Kbh S +45 31364959 nannawesth@live.dk INT. KØKKEN-ALRUM - AFTEN Et kålhovedstort æble midt på et festdækket spisebord.

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Lille frøken himmelblå. 3. GENNEMSKRIVNING FREDENSBORG SKOLE.

Lille frøken himmelblå. 3. GENNEMSKRIVNING FREDENSBORG SKOLE. Lille frøken himmelblå. 3. GENNEMSKRIVNING FREDENSBORG SKOLE. SCENE 1. EXT. NATUR. SOLNEDGANG. Naturbilleder med uhyggelig musik/lyd. SC. 2. EXT. GÅRDRUM. SOMMER. SOLNEDGANG. De tre piger (16), ANJA (16)

Læs mere

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold.

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE 7. udkast 1. INT. STUE. DAG BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. Han åbner en øl. Kapslen smider han i en skål, der tilsyneladende bliver

Læs mere

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker.

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker. 1 SC. 1. EXT. KALKBRUDDET - FORÅR - DAG står ved kalkbruddet og flyver med sin drage. Dragen flager i vinden. I baggrunden spiller tre DRENGE på Roberts alder fodbold og råber til hinanden. Roberts drage

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Manus navn... Et manuskript af. 8CDE Antvorskov Skole

Manus navn... Et manuskript af. 8CDE Antvorskov Skole Manus navn... Et manuskript af 8CDE Antvorskov Skole 3. Gennemskrivning, marts 2016 SCENE 1 INT DAG KLASSELOKALE: Klassen er i gang med gruppearbejde. De sidder spredt og man kan høre en summen af småsnak.

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

En maskeret løgn (5. udkast) Veronika, Cecilie, Emma & Niels

En maskeret løgn (5. udkast) Veronika, Cecilie, Emma & Niels En maskeret løgn (5. udkast) af Veronika, Cecilie, Emma & Niels SCENE 1: INT. I KLASSEVÆRELSET Asger og Olivia sidder ved bord sammen i timen, læren (ELISA) skriver på tavlen. Olivia læner sig over til

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

Mia Ja det skal du ikke være ked af. Jakob har også snart smadret samtlige glas hjemme hos os.

Mia Ja det skal du ikke være ked af. Jakob har også snart smadret samtlige glas hjemme hos os. KATINKA KATINKA Nu er det slut med ulykkelig kærlighed NS: Skriver noter med sort 1 Int - s STUE - Night Rødvinen drypper på gulvtæppet fra bordet. (29) og (31) sidder ved spisebordet midt i derses cesar

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai?

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai? Nikolai 8. klasse, Byens Skole 9. Gennemskrivning, marts 2009 Scene 1: (Vi befinder os i Nikolais klasseværelse. Vi ser Nikolai sidder og falder i staver. Man hører klokken ringer til frikvarter, og de

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre

Læs mere

- Jo tak, siger hun, stadig uden at se på ham. Han fører hende ind i køkkenet, hvor moderen siger hej, hun har stået ude i gangen og lyttet.

- Jo tak, siger hun, stadig uden at se på ham. Han fører hende ind i køkkenet, hvor moderen siger hej, hun har stået ude i gangen og lyttet. Spritbilist Det er mørkt udenfor, oktobervinden rusker i ruderne, af og til kører en bil forbi ude på landevejen. Klokken er ti om aftnen, og uden for huset hæver de sorte træstammer sig mod stjernehimlen.

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

2. INT KONTOR DAG Josefine kommer ind på kontoret, stopper op ved et bord og skal til at lægge biografbilletterne.

2. INT KONTOR DAG Josefine kommer ind på kontoret, stopper op ved et bord og skal til at lægge biografbilletterne. ET STED IMELLEM MANUS UDKAST 5 1. INT GANG DAG JOSEFINE (19) går usikkert ned gennem gangen med to biografbilletter i hånden. Hun retter akavet på sin kjole og kæmper for at holde balancen på sine høje

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

fører mig ud af sygehuset. De smider mig ind i bilen, og vi kører mod anstalten.

fører mig ud af sygehuset. De smider mig ind i bilen, og vi kører mod anstalten. Zombie I byen kunne man efterfølgende se Louisa gå tur med sin mor. Som et såret dyr, der fulgte efter sin ejer, altid med nakken bøjet, altid føjelig. Hun gik med små, trippende skridt, skiftede mellem

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme og svede i saunaen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af Michala Rosendahl For

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1 Filmmanuskript Tegn af Hannibal V. Glaser s. 1 Manuskript 1. Skolegård SEN MORGEN Det er frikvarter. William(15) sidder på en udendørs trappe og tegner. Han ser op en gang i mellem, på Marie. Hun griner

Læs mere

Thomas POV: En bil kommer med voldsom fart imod ham.

Thomas POV: En bil kommer med voldsom fart imod ham. Manus: Anne-Marie Olesen Thinghuus Scener fra en episode af Vintervagten. EXT. SOMMERHUSOMRÅDE - DAG Thomas kommer kørende på sin scooter. Der er helt dødt og intet unormalt at rapportere. Han drejer ned

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14 Beskeden Et manuskript af 10.y & x Fredericia Realskole 6. Gennemskrivning, oktober 2010 Side1af14 SC 1. EXT. PÅ VEJ TIL SKOLE DECEMBER DAG Maria (16)kommer cyklende på vej til skole. Hun ser Bolette ind

Læs mere

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie.

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) Af 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. SC. 1 INT. S VÆRELSE [PLEASEINSERT\PRERENDERUNICODE{ÂĂŞ}INTOPREAMBLE]

Læs mere

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i]

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Final Nat med kniv? Manuskript [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Dette er en tidslinje over filmen. Gennem manuskriptet vil vi sige, hvor vi er. Filmen

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme, svede i saunaen og sludre over kaffen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende.

Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende. INTRO.EXT. SLOTTET UDEFRA. Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende. SCENE 1. INT. SLOTSGANG - EFTERMIDDAG En guide fortæller i en gang med mange billeder. En gruppe følger efter

Læs mere

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften.

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften. Vilja, mor og morfar bor på en gård, der ligger øverst oppe på en bakke. Herfra løber Vilja ned ad stien, når hun skal i skole. Når skolen er slut, maser hun igen op ad bakken, træt og sulten. Om vinteren

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

YASMIN Jeg har noget jeg er nødt til at sige til dig. YASMIN Mine forældre har bestemt, at jeg skal giftes med min fætter.

YASMIN Jeg har noget jeg er nødt til at sige til dig. YASMIN Mine forældre har bestemt, at jeg skal giftes med min fætter. Forbudt kærlighed Manuskript 2. gennemskrivning 1 EXT - BÆNKEN. Yasmin og Oliver griner og er lykkelige Forårsaften Kl. 17:49, i en park med buske og træer i baggrunden Yasmin og Oliver sidder og holder

Læs mere

Rita og Krokodille. Pindsvinet. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior)

Rita og Krokodille. Pindsvinet. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) Rita og Krokodille Pindsvinet Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) 18.maj 2011 1 EXT. FARMORS HAVE -DAY En lille overgroet have. Et lille hus med

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads. Manuskript Engstrandskolen 10.com 3.gennemskrivning mobbet i døden SCENE 1. KLASSEVÆRELSE. DAG ELISA (16) sidder i et klasselokale og tegner hjerter rundt om mads navn. Elisa kigger op og får øjenkontakt

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT 1. EXT TOGPERRON MIDDAG Vi ser en tom togperron. Der er klip mellem titelskilte og billeder af den tomme perron. Der er helt stille. En svag baggrundsstøj er det eneste

Læs mere

"Noma" Scene. Fra. "Hvidt i Hvidt" Udviklet og skrevet i Feb 2015 på Isbjørnens Forfatter Camp

Noma Scene. Fra. Hvidt i Hvidt Udviklet og skrevet i Feb 2015 på Isbjørnens Forfatter Camp "Noma" Scene Fra "Hvidt i Hvidt" Udviklet og skrevet i Feb 2015 på Isbjørnens Forfatter Camp INT. NOMA. AFTEN Karoline og Anne træder ind i den fine restaurant. Du ved jeg elsker nye eventyr, men er du

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk.

JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk. 1. INT. VÆRELSE. DAG. (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk. Hey! Regitze kigger afventende på ham med korslagte arme. (Vred)

Læs mere