Analyse af efteruddannelsesbehovet for værktøjsmagere og værktøjsteknikere Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af efteruddannelsesbehovet for værktøjsmagere og værktøjsteknikere Indhold"

Transkript

1 Analyse af efteruddannelsesbehov for værktøjsmagere og værktøjsteknikere 2013

2 Indhold Analysens indhold FASE I Værktøjsbranchen:... 4 Værktøjsuddannelsen:... 5 Interview og undersøgelse:... 5 Fase II - Undersøgelsen og interview... 7 Kompetencegab?... 7 Hvordan dækkes behovet for efteruddannelse Fase III - Forslag til AMU for værktøjsbranchen Workshop Værktøjskompetencer: Bilag 1 FKB 2244 Maskin og Værktøj

3 Analysens indhold. Fase I: I analysen første fase er der researchet på branchen samt eksisterende undersøgelser og materiale, herunder tidligere udviklingsarbejder i branchen f.eks. i forbindelse med reform 2008 og udviklingen af trin 2 specialet. Der er kigget på den tilknyttede FKB 2244, og de TAK er som retter sig specifikt til værktøjsbranchen. Se bilag 1 Med baggrund i ovennævnte er der besluttet agendaen for interview samt spørgeramme. Fase II: Anden fase har bestået af en række virksomhedsbesøg ca. 25 værktøjsvirksomheder, hvoraf et antal af virksomhederne er blevet udvalgt til uddybende interview blandt såvel ledere som faglærte medarbejdere. Fase III: I tredje fase var der lagt op til gennemførelse af en workshop, som skulle være afviklet på Skive Tekniske Skole ultimo Her skulle synspunkter fra undersøgelse være fremlagt og drøftet med henblik på en uddybning og verifikation af udsagnene og resultatet. 3

4 FASE I. Værktøjsbranchen: Værktøjsbranchen har de senere år gennemgået en stor forvandling for at fastholde konkurrenceevne i forhold til et stadig mere presset marked. Der har især været fokus på investeringer i nye maskiner og udstyr, herunder robot/automatiseringsanlæg. Men også i nye og bedre metoder til en billigere produktion, herunder ikke mindst p.g.a. af den relative høje lønomkostning. Værktøjsbranchen er generelt kendetegnet ved et højt teknologisk procesniveau, og hvor der arbejdes med meget fine tolerancer og stor kompleksitet. Dette stiller krav om stor knowhow hos medarbejderne og viden på et yderst specialiseret niveau. Da produktion jo ofte er fremstilling af komplekse emner i et eller meget få eksemplarer, så vil der være stort behov for fleksibilitet og højt kompetenceniveau. Inden for værktøjsuddannelsen er og har det været meget lille eller ingen arbejdsløshed, og dette har været gældende de seneste mange årtier. Der har i flere år periodevis været en meget stor mangel på kvalificeret arbejdskraft i form af værktøjsmagere. Dette har gjort det svært for branchen at finde de kernemedarbejdere, som de akut har haft brug for. Derfor er flere virksomheder også begyndt at ansætte udenlandske værktøjsmagere og danske Industriteknikere, som de så oplærer ved sidemandstræning i egen virksomhed indenfor deres specialistkompetencer. Værkstøjsbranchen består overvejende af små og mellemstore virksomheder. Typisk og mest almindeligt med 5-15 ansatte. De senere år er der dog sker nogle initiativer i retning af partnerskabsaftaler og netværksdannelse mellem et mindre antal værktøjsvirksomheder. Dette er sket for at de mindre værktøjsvirksomheder bedre kunne matche de produktionstider, som kunderne stiller som krav for ordreafgivelse. Men i særdeleshed også for at opnå adgang til større markeder, hvor kapaciteten og ordrestørrelsen er meget større, og overstiger hvad den enkelte virksomhed kan klare at byde på alene. Der findes i værktøjsbranchen også enkelt store værktøjsvirksomheder. Typisk er det dog ofte virksomheder som har en produktion, og hvor værktøjsfremstilling kun er en del af virksomheden. Her er der ofte mere tale om en servicefunktion, selvom der fremstilles nye værktøjer samt repareres på eksisterende værktøjer. Som hovedgruppering er der to specialer nemlig formværktøj og stanseværktøj. Der er tale om en meget lille branche (der uddannes ca lærlinge pr. år), og som så yderligere er specialiseret ud i forskellige specialer/nicher indenfor værktøjsfremstilling, herunder metalstøbning, plaststøbning, extrudering af profiler i plast eller aluminium, blæseformning af plast, vakuumformning, sintermetalpresning, koldflydning, stansning af metalemner, bukning og prægning af metal samt optrækning blot for lige at nævne de almindeligste. Så det indvirker naturligvis en del på arbejdskraftens helt frie bevægelighed på tværs af disse procesformer. Og det kan gøre det svært at finde værktøjsmagere, der er specialister på netop hvert lille nicheområde. Virksomhederne kan ofte ikke finde kurser om eller til netop deres specielle nicheområde. 4

5 Værktøjsuddannelsen: Værktøjsuddannelsen indeholder to trin med henholdsvis specialet værktøjsmager og værktøjstekniker. Værktøjsteknikeren har kun eksisteret i ganske få år, hvilket vil sige siden 2007/08. Trin 1 Værktøjsmager er på fire års varighed, og indholdet i dette speciale er på fremstillingen af værktøjer og værktøjskomponenter. Her uddannes som tidligere nævnt omkring lærlinge pr. år. Frem til reformen i 2000 var uddannelsen opdelt i to specialer værktøjsmager form og værktøjsmager snit og stans. Men fra 2000 og frem, blev specialerne kun anvendt omkring valg af svendeprøveopgave. Trin 2 Værktøjsteknikeren er på fem år varighed, og hvor vægten det sidste uddannelsesår er lagt på design og emnemodning, værktøjskonstruktion, kalkulation og projektledelse i forhold til udvikling af nye værktøjer. Værktøjsteknikeren er typisk flyttet fra værkstedet og ind på kontoret / udviklingsafdelingen. Og værktøjsteknikerne har måske endda direkte kundekontakt eksternt, både i forhold til rådgivning om værktøjsløsninger samt om prisbillig masseproduktion. Uddannelsen har haft en svær fødsel og er først nu ved at nå et fornuftigt volumen. P.t. er der ikke uddannet mere end ca. 25 værktøjsteknikere, mens 16 nye værktøjsteknikere er på vej i uddannelsen, og blive udlært medio I forbindelse med udvikling af værktøjsteknikeruddannelsen, som skete i perioden 2004 til 2007, blev der indsamlet en række ønsker fra værktøjsbranchen af en arbejdsgruppe under FDV (Foreningen af Danske Værktøjsfabrikanter), om hvilke kompetencer værktøjsmageren og ikke mindst værktøjsteknikeren skulle være i besiddelse af. På værktøjsmageren var der ønske om styrkelse af cnc og cam-kompetencerne. Og da der var akut behov for nogle værktøjsmagere, der kunne medvirke ved konstruktion og kalkulation af værktøjskomponenter og værktøjer. Så blev der udviklet det ekstra trin i uddannelsen. Dette blev til trin 2 og specialet værktøjsteknikeren. Værktøjsteknikeren skulle kunne bistå virksomhedens udviklingsafdeling, værktøjskonstruktør eller Mesteren selv (afhængig af virksomhedens størrelse) omkring processen fra tilbudsgivning og via værktøjskalkulation, emnemodning, værktøjskonstruktionen til afleveringen og medfølgende dokumentation. Fagfordelingen i det nye trin skoleundervisning på 15 uger blev: - Projektstyring Teknisk Fremmedsprog - Design og emnemodning Værktøjskonstruktion - Værktøjsmaterialer Automation og elektronik - Værktøjskalkulation CAD, 3 D konstruktion. Interview og undersøgelse: Med afsæt i godt 30 besøgsrapporter blev kriterierne for udvælgelse af virksomheder til interview besluttet til at være et udvalg af både små og mellemstore virksomheder i undersøgelsen. Samtidig skal det søges at få dækket de forskellige større specialeområder/nicher så det også fagligt bliver nogenlunde repræsentativt, da der måske vil kunne være forskellige behov og ønsker fra specialerne. 5

6 Følgende specialer søges afdækket: fremstilling af snit og stanseværktøjer, herunder finstans og optrækning. Fremstilling af sprøjtestøbeværktøjer, herunder både tekniske emner, mikroproduktion (høreapparat) samt til Medico-produktion. Følgende virksomheder er valgt ud fra ovennævnte kriterier: Alfa Laval A/S Stansomatic Sønderborg Værktøj Oticon, Thisted Stensved Værktøj Lego A/S Fagerlund Værktøjs & Metalvarefabrik Undersøgelsen skal afdække hvordan de forskellige virksomheder får dækket deres behov for efteruddannelse, samt hvad deres fremtidige behov vurderes at være. 6

7 Fase II - Undersøgelsen og interview Der har været lavet interview med 7 udvalgte virksomheder, samt samlet input fra skolens besøgsrapporter ved yderligere ca. 25 værktøjsvirksomheder. Udsagn fra interview er i mange tilfælde meget enslydende med de noter der gjort i mange besøgsrapporter gennem de senere år. Kompetencegab? I interviewfasen har der været spurgt ind til om man oplever manglende kompetencer hos de nyudlærte svende i forhold til de kompetencer der er brug for i værktøjsbranchen / virksomheden i dag. Her omtalt som kompetencegabet. Det var der delte meninger om blandt virksomhederne, og denne manglende enighed kan i lige så stor grad tilskrives de forskellige virksomheders størrelse / organisering, som det kan bunde ud i deres specialisering /niche i værktøjsbranchen. Forretningsforståelse - Et synspunkt der dog gik igen hos flere var den nyudlærtes manglende eller meget ringe forretningsforståelse. Dette har flere i branchen såvel ved almindelige virksomhedskontakt og i interviewfasen fremført som et generelt problem. Der mangler simpelthen en dybere forståelse for hvordan tingene hænger sammen og fungerer i virksomheden, og hvad der påvirker i forhold til det at drive en værktøjsvirksomhed, herunder hele værdikædestrømmen. Nogle oplever også denne kompetence som for nedadgående i de senere år, hvor det faglige niveau hos såvel lærlinge og nye svende har været for nedadgående. Det opleves også at det kniber med niveauet i tilgangen til uddannelsen og faget generelt. Værktøjsteknikeren har lidt af den efterspurgte forretningsforståelse, uden at det er tilstrækkeligt. Og i netop den uddannelse har såvel virksomheder som uddannede værktøjsteknikere givet udtryk for at de mangler mere viden og erfaring med dette. CITAT fra Værktøjstekniker: - Uddannelsen er meget skarp på kernekompetencen, men jeg syes der mangler elementer der giver mere indsigt i hvordan værktøjer indgår i produktudvikling, maskinkøb og flowforbedring. Projektledelse Her er der tale om et kompetencegab når vi taler om værktøjsteknikeren, hvor langt de feste peger på at de værktøjsteknikere der er uddannet kun lige har snust lidt til faget projektledelse, og derfor ikke har tilstrækkeligt niveau. Dette har også enkelte af de nyuddannede peget på, som en kompetence de har følt de manglede eller skulle være bedre til. Men enkelte virksomheder har også peget på at deres værktøjsmagere jo indgik i projektgrupper, eller måske endda ligefrem blev projektkoordinator (det er nogle af de mellemstore og større virksomheder). Så der kunne være behov for at have fokus på denne kompetence i en revision af værktøjsuddannelsen. Citat fra værktøjstekniker: - Mere projektledelse ind i uddannelsen. Jeg tror at mange konstruktører i fremtiden kommer til at arbejde mod udenlandske værktøjsfremstillere, hvilket vil kræve nogle projektlederværktøjer at trække hele opgaven igennem ved en ekstern leverandør. 7

8 CITAT fra værktøjstekniker: - Jeg synes der mangler noget mere projekt teori, så man får en bredere forståelse for projektforløbet som man indgår i. CITAT fra afdelingsleder: - Vi kunne godt bruge noget efteruddannelse omkring projektstyring. Vi sætter jo mange af vores værktøjsmagere på et projekt, som vi så beder ham være tovholder på og bringe sikkert igennem. Det er godt nok noget de færreste har som en kompetence. Det tager noget tid inden de bliver gode til det. Lærer man ikke sådan noget i uddannelsen? Det er jo et must for vores virksomhed, hvor produktionen jo helst skulle have haft det i går. Innovation Dette har godt en tredjedel af de adspurgte peget på som et kompetencegab. Værktøjsbranchen oplever i disse år et stort pres på kortere gennemløbstid for er værktøj / værktøjskomponenter, og derfor skal der arbejdes med at kunne se mulighederne for andre måder og nye metoder at gøre tingene på. Altså evnen til at se nye muligheder til gavn for konkurrenceevnen, kvalitetssikring, arbejdsgange og processer. De virksomheder, hvor man netop arbejder i projektgrupper og/eller med udvikling af nye produkter, og deraf også nye værktøjer. Her kunne de godt ønske medarbejdere med større innovative kompetencer, hvilket de også oplever som lidt af et kompetencegab. Specielt for værktøjsteknikeren burde de være med i innovative processer, og deraf opnå bredere innovative kompetencer end tilfældet opleves i dag. CITAT fra virksomhedsleder: - Vi skal hele tiden have fokus på hvordan vi optimerer vores fremstillingsprocesser og metodevalg, eller bliver vi overhalet indenom eller måske ligefrem tromlet ned. Vi har brugt at sende lærlinge på Innovationscamp, og de har fået nogle redskaber med hjem. Internationale kompetencer Netop de internationale kompetencer er blevet meget efterspurgte i værktøjsbranchen de seneste år. Primært ved de større virksomheder, som jo har datterselvskaber i andre lande som der arbejdes tæt sammen med, og hvor dialog, kulturel forståelse og sprogfærdighed er kommet mere på dagsordnen. Men også de mellemstore virksomheder har samarbejde med udenlandske partnere. Og her bliver værktøjsmageren med de rigtige kompetencer efterspurgt, for vedkommende er i høj kurs. CITAT fra virksomhed: - Vi mangler i den grad flere medarbejdere der kan agere internationalt. Det skal være en del af grunduddannelsen. Vi har afdelinger over hele verden, og har dagligt tæt samarbejde. Men der skal noget interkulturel forståelse til. De fire områder (forretningsforståelse projektledelse innovation internationale kompetencer) som har været nævnt som oplevede kompetencegab. Det er jo begreber som bruges i rigtig mange sammenhænge i de her år, og vel ikke så overraskende. Men netop det at de ofte nævnes, kan jo også være udtryk for at det er kompetencer som brancherne har brug for i den øgede internationale konkurrence. Mange værktøjsvirksomheder fortalte om, at kravene til dem på gennemløbstider havde gjort meget ved deres måde at arbejde på i de seneste år. Fra de får en ordre i hus og til den er effektueret, så kunne man tale om at tiden her var næsten halveret over knap 10 år. 8

9 Dette stiller store krav til virksomhedens samlede kompetencekapital og til maskine, udstyr, automatisering m.v. Der er investeret rigtig meget i værktøjsvirksomhederne i hurtigere maskiner, automatisering m.v. Rigtig mange værktøjsvirksomheder har med baggrund i ovennævnte så også været igennem en proces, hvor man har kigget alvorlig på maskin- og automationsudstyr, for netop at matche øgede krav. Men også at få medarbejderne organiseret i projektgrupper / teams / selvstyrende grupper, der har jo netop har været nødvendige skridt for at kunne sikre deres eksistens. Hvordan dækkes behovet for efteruddannelse. I interviewfasen har der været spurgt til, hvordan virksomhederne indtil videre har fået dækket deres efteruddannelsesbehov. Der har været en meget klar tendens i såvel de små som de mellemstore værktøjsvirksomheders svar på, hvordan de får deres efteruddannelsesbehov dækket. De får på stort set alle deres behov dækket via leverandørkurser, når de skal have en medarbejder opkvalificeret. Det være sig på hardware og software. De mener, at de mest effektivt kan få dette gennem leverandørkursus hos dem selv eller ved leverandøren. Disse kurser er så målrettet direkte mod vores maskine, vores software eller vores opgaver i virksomheden. Det koster så noget mere, men er også langt mere effektivt. CITAT fra virksomhedsleder: - Vi har stort set altid masser at lave, og føler vi får for lidt ud af at skulle sende en medarbejder af sted på kursus en hel uge. Og så kommer han kun hjem med meget få procents udbytte, og som lige så godt kunne være klaret på 2-3 dage. Kurserne er for generelle og med for mange deltagere, der bare er med for at blive aktiveret. Citat fra virksomhed: - Vi bruger at hente specialisten ind i en til to effektive dage her i virksomheden. Så har vi fået nogle løsninger at arbejde konkret med. Det giver mening for os. En anden vinkel som en del virksomheder også har kunne tilslutte sig. Når de sender en medarbejder af sted på kursus i f.eks. CAM programmering på de tekniske skoler, så er medarbejderen væk i en hel uge, hvor der undervises på anden software. Når han så kommer hjem skal han i gang med at omsætte det til virksomhedens system/software. Det tager for meget tid ud af vores hverdag. Selvom flere virksomheder også erkender, at det kan være givtigt at møde andre og høre deres erfaringer, samt bringe ny viden ind i virksomheden. I virksomhederne anvendes en bred pallette af CAM software, og ofte har man 2-4 systemer alt efter opgavetype MasterCam, HSM Works, EdgeCam, Powermill, Topsolid, NX, Catia og SolidCam blot for at nævne nogle af dem, der er på markedet. Alle disse systemer findes ikke som kursustilbud i på kursusstederne. Skolerne kan som regel kun tilbyde et til to systemer som kursus. Og det system har vores medarbejdere (tidligere lærlinge) jo været igennem. Enkelte virksomheder så gerne, at skolen/rne blev bedre til matche deres behov for CAM programmering på specialsoftware. De synes, at der skal trækkes på nogle specialister på kurserne, så der virkelig kunne komme fokus på det man skulle hjem og anvende i dagligdagen. 9

10 Mange af virksomhederne så også lidt indad under interviewet og erkendte, at de nok ikke var for gode til det med medarbejderudvikling, samt at få dem sendt af sted på efteruddannelse. Så virksomhederne derfor nogle gange så på det alt for snævert. CITAT fra virksomhed: - Der er behov for at vi også kommer uden for egen praksis og får nye indtryk. Det opnår vi ikke ved kun at klare det ved sidemandsoplæring, eller ved at hente en specialist ind i få timer/dage. Det er ofte mere som brandslukning. CITAT fra virksomhedsleder: - Jeg synes da AMU udbuddet er repræsentativt. Men jeg tror niveauet er for lavt. sp: - Har I haft medarbejdere på nogle af kurserne for nylig? Nej det har vi godt nok ikke, men mere en fornemmelse jeg har, og så noget man hører om! CITAT fra værkfører: - Kan I ikke tilbyde nogle kortere kurser på nogle få dag. Så havde jeg måske mulighed for at kunne undvære medarbejderen, når det ikke er en hel uge. Vi har prøvet og have en tilmeldt, men så fik vi lige en hasteopgave for en af vores storkunder. Så gik det ligesom i vasken. Der var også enkelte virksomheder der pegede på, at fokus fra skolen alt for ofte kun lå på bearbejdningsprocesser, og man måske lidt glemte noget omkring de områder som værktøjsfremstilling og reparation jo også omhandlede. Nemlig hvor kan man få efteruddannelse indenfor El/elektronik/automatik som indbygges i værktøjerne. Man har jo selv oplært medarbejdere til at monterer hot-runner systemer i værktøjerne. Viden de har været nødt til at indkøbe i virksomheden. At fremstille et værktøjer i dag er jo ikke kun et spørgsmål om fræsning og slibning. Det indeholder jo ofte også elektronisk overvågning i værktøjer. Dette er en glemt kompetence i uddannelsesregi og på grunduddannelsen. Lignende syspunkt kom frem i andre virksomheder, hvor værktøjsmageren jo også var med til at indkøre værktøjet i produktionen og i den forbindelse det produktionsanlæg der var bygget sammen med værktøjet. Her overvåges processen af censorer og kamera. Men det er jo noget man som virksomhed selv skal oplære værktøjsmageren til og tilkøbe fra forhandlere. Eller findes det som kursus? - Spurgte nogle. Det gør det ikke når vi kigger på FKB 2244 Maskin og Værktøj. Men det kan jo nok i en nogen udstrækning findes inden for andre FKB som standardkursus og under elektronik og fejlfinding. CITAT fra virksomhedsleder: - Tidligere havde vi en konstruktør der var PTA er. Men nuværende konstruktører/værktøjsteknikere burde være bedre omkring maskinbygning og pneumatik, PLC-styring, censorer. Overvågning af produktion er så vigtig og livsnødvendig for os, hvis vi skal beholde kunden. Det er simpelthen meget svært at finde nogen med de kompetencer. Den internationale konkurrence samt det at kunder køber værktøjer og emner globalt, har medført øget behov for emne og værktøjsdokumentation. Herunder er GPS målsætning blevet et krav til værktøsbranchen fra kundens side. Så man skal oftere operere ud fra en specifik emnetegning med GPS målsætning. Det har betydet, at man har tilkøb sig kurser eller deltaget i kurser om GPS på skolerne. Men det er svært at forholde sig til i forhold til værktøjer. Nogle virksomheder føler, at det bliver svært at omsætte viden om GPS til konkret værktøjs geometrier og komponenter. Har savnes nogle kurser der var lidt mere målrettet, så man kunne komme i gang lidt nemmere. 10

11 CITAT fra konstruktør: - Vi arbejder med GPS målsætning. Det er vigtig og samtidig et område vi har benyttet os af kurser. Men de er lidt for generelle og ikke specifikt på værktøjer. Vores kunder leverer altid en dokumentation med GPS på, så vi er tvunget til at følge med. Et område der også er kommet frem, er indenfor det mere bløde område, som omkring Lean, teamsamarbejde og projektgrupper. Her er et område, hvor man har benyttet sig af kurser indenfor AMU, og end det ikke lige har været i regi af FKB Maskin og Værktøj. Men det er noget som især de mindre virksomheder har haft svært ved at få sat i gang, og ofte føler de, at det bliver for generelt hvad der er på kurserne, hvor man også er sammen med nogen fra helt andre brancher. Det giver nogle gode debatter, men flytter ligesom ikke så meget når man så kommer hjem til egen virksomhed og egen praksis. Som mindre virksomhed bruger man ikke så mange ressourcer på at få en konsulent ind i huset for at hjælpe sig i gang med processen. De vælger derfor ikke at tilkøbe hjælp på området, som de jo gør på eksempelvis fremstillingsprocesser med specialister til CAM-software. Her køber man jo ofte uddannelse og konsulentydelse. CITAT fra virksomhed: - Jeg ville ønske at kundens behov vil være mere i fokus hos medarbejderne. Vi skal leve af kunden, så vigtigt vi sikrer en god produktion med emner af høj kvalitet. Og så skal vi ikke glemme dokumentationen overfor kunden. CITAT fra virksomhed: - Jeg ser gerne kortere forløb i stil med temadag. Det vil være nemmere at afse tid til. 11

12 Fase III - Forslag til AMU for værktøjsbranchen Workshop Der har i efteråret været indkaldt til workshop ad to gange. Den første gang var den 6. november 2012 på Skive Tekniske Skole. Her kom der kun 3 tilmeldinger, så det blev aflyst dagen før mødet. Anden gang man indkaldte var den 20. november Og her blev det forsøgt holdt sammen med seminar om Prototyping, fordi der så samtidig var et fagligt indhold i form af oplæg om fra leverandør. Der var 18 tilmeldte til seminaret, og kun 2 af dem var fra værktøjsfirmaer. De øvrige deltagere havde ikke interesse i AMU for værktøjsområdet, så igen en tom omgang. Workshop forsøges afholdt igen i marts Men resultatet og erfaringer kendes ikke i skrivende stund. Alternativt afholder FDV et medlemsmøde med uddannelse som hovedemne. Det sker i forbindelse med Husudstillingen hos AVN Maskiner i Odense den 11. april. Her kunne analysen alternativt bringes til debat. Skive Tekniske Skole deltager i FDV s uddannelsesmøde, og forventes at skulle komme med indlæg. Værktøjskompetencer: De fremtidige kompetencer indenfor værktøjsbranchen vil være afspejlet af hvilken niche af branchen der er tale om. Men generelt kan dog udledes følgende af analysen. Specifikt for værktøjsmageruddannelsen: - Ønske om at forretningsforståelse kommer med i grunduddannelsen evt. på begyndende niveau. - Ønske om at værktøjsmageren fik lidt viden om at deltage i projektstyring, som eksempelvis tovholderfunktion. - Ønske om fokus på internationale kompetencer Specifikt for værktøjsteknikeruddannelsen: - Ønske om at forretningsforståelse bliver en del af kompetencerne på værktøjsteknikeruddannelsen - Ønske om langt mere projektledelse end i dag på værktøjsteknikeruddannelse. - Ønske om innovative kompetencer, som skal være med til at hjælpe værktøjsvirksomhederne til en bedre konkurrencesituation. 12

13 Specifikt for AMU kurserne i FKB 2244: - Ønske om at bearbejdnings- og CAM kurser løftes op på et specialistniveau, og måske også kan udbydes i nogle kortere forløb. - Ønske om kurser indenfor LEAN, og teamsamarbejde. - Ønske om specifikke nogle GPS kurser gældende ved værktøjsdokumentation - Ønske om kurser indenfor El, elektronik og fejlfinding. 13

14 Bilag 1 FKB 2244 Maskin og Værktøj. De kurser som fremtræder med rød tekst er kurser der primær er rettet mod værktøjsbranchen, mens de der fremtræder med grøn tekst er brugbare for både Maskin og Værktøj Fagunderstøttende dansk som andetsprog for F/I Arbejdsmiljø inden for faglærte og ufaglærte job Ergonomi inden for faglærte og ufaglærte job Probe programmering Bearbejdningsteknik, multiakse-bearbejdning Praktikvejlederens kommunikation med elev/lærling Slibeteknik, Honing Slibeteknik, centerlessslibning D måleteknisk dokumentation Prototyping og 3D print Rep. og vedligehold af masseproduktionsværktøjer Multitasking bearbejdning, 5 akset på 1 spindel Multitasking bearbejdning, 7 akset på 2 spindler Faglig læsning og skrivning Miljø- og energiforbedringer i industrien Miljøarbejde i industrien Praktik for F/I Interkulturel kompetence i jobudøvelsen Jobrelateret brug af styresystemer på pc Medarbejderen som deltager i forandringsprocesser Slibeteknik, valg af slibedata Maskinel polering af værktøjsdele Praktisk værkstedsteknik, spåntagning Cnc drejning, manuel programmering Cnc fræsning, manuel programmering Fræsning, emnefremstilling Fræsning delehoved Fræsning, tandhjul Produktionstekniske beregninger for cnc Volumenmodeller, anvendelse og overførsel Industriteknisk Projektionstegning Cam/cnc -Højhastighedsbearbejdning Cam, flerakset bearbejdning Volumenmodeller, cad/cam, bearbejdning Volumenmodeller, dynamisk cad, produktionstegning Volumenmodeller, dynamisk cam, bearbejdning Cad/cam redigering og overførsel til bearbejdning Bearbejdningsteknik, Cad/cam 2½D, fræsning Overfladebearbejdning, Cad/cam 3D,fræsning Maskintegning, Projektionstegning i cad Maskintegning, 3D-Cad-konstruktion Cnc-bearbejdning, Trigonometriske beregninger Maskinteknisk kalibrering og opmåling Bearbejdningsteknik, Cam-programmering Bearbejdningsteknik, drejning, emnefremstilling Bearbejdningsteknik, måling og dataopsamling Jobrelateret fremmedsprog med nuanceret ordforråd Jobrelateret fremmedsprog med basalt ordforråd Kundeservice Computerbaseret produktionsopfølgning Computerbaseret materialestyring Forandringsparathed ved produktionsomlægning Personlig udvikling til arbejde og uddannelse Uddannelsesplanlægning for medarbejdere Videndeling og læring for medarbejdere Kvalitetsstyring i virksomheden CNC-drejning c-akseprogrammering Brug af pc på arbejdspladsen 14

15 45572 Dansk som andetsprog for F/I, basis Dansk som andetsprog for F/I, alment niveau Dansk som andetsprog for F/I, udvidet niveau Dialogprogrammering, drejning og fræsning Geometrisk programmering, drejning og fræsning Parametrisk programmering for cnc, ajourføring CNC drejning, opstiller/bearbejdningscykler CNC drejning, opstilling/enkelstyk CNC drejning,opstiller/indkøring CNC drejning,optimering/produktion CNC fræsning,opstilling/bearbejdningscykler CNC fræsning, opstiller/enkeltstyk CNC fræsning, opstiller/indkøring CNC fræsning,optimering/produktion Sænkgnistbearbejdning Prototypedesign til maskinbearbejdning Praktikvejledning af eud-elever/lærlinge Polering af værktøjsdele Konstruktion af formværktøjer Metodevalg ved trådgnistbearbejdning Slibeteknik i praksis Kurser der er/var undervejs 2012: Simulering af fyldningsproces i formværktøjer Værktøjskalkulation, metodevalg Værktøjskonstruktion CAD software Konstruktion af stanseværktøjer Strimmellayout og simulering Værktøjsteknisk innovation 15

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 8 Nummer: 2244 Titel: Maskin- og værktøjsområdet Kort titel: Maskin Status: GOD Godkendelsesperiode: 21-12-2009 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet er centreret

Læs mere

40905 Anvend else af mørtelty per til murvær k og puds AARHUS TECH (751401) udførelse 44468 Udførelse af. badeværelse" 44564 Rundt murværk - udførelse

40905 Anvend else af mørtelty per til murvær k og puds AARHUS TECH (751401) udførelse 44468 Udførelse af. badeværelse 44564 Rundt murværk - udførelse 40905 Anvend else af mørtelty per til murvær k og puds AARHUS TECH 0110 til 3112 44467 Dekorationsmu rværk 44468 Udførelse af " tungt badeværelse" 44564 Rundt murværk 44570 Murede smighjørner opførelse

Læs mere

CAD- og CAD kurser Flexværksted. 2011-2012 Beskrivelse af kurser

CAD- og CAD kurser Flexværksted. 2011-2012 Beskrivelse af kurser CAD- og CAD kurser Flexværksted 2011-2012 Beskrivelse af kurser Flexværksted er både for dig der er i job og ledig Uddannelsescenter Holstebro tilbyder: Flexværksted Alle kurserne gennemføres i flexværksted,

Læs mere

VÆRKTØJSUDDANNELSEN på Skive Tekniske Skole og i virksomhedspraktik.

VÆRKTØJSUDDANNELSEN på Skive Tekniske Skole og i virksomhedspraktik. VÆRKTØJSUDDANNELSEN på Skive Tekniske Skole og i virksomhedspraktik. Specialet Værktøjsmager Grundforløb 20 uger 1 P H1 10 2 P H2 10 3 P H3 10 4 P H4 5 5 P H5 5 Specialet Værktøjstekniker Grundforløb 20

Læs mere

Kursuskatalog. Fremstilling af produktionsværktøj

Kursuskatalog. Fremstilling af produktionsværktøj Kursuskatalog Fremstilling af produktionsværktøj Side 2 af 10 Maskin og værktøjsteknik 2 fremstilling af produktionsværktøj Udskrevet den 05-03-2012 Praktisk information om AMU Hvor foregår kurserne? AMU-kurserne

Læs mere

FKB Uddannelses nr. Titel på uddannelse Godkendt skole 2660 43410 frisuredesign, dame Erhvervsskole 2660 43410. 2211 44579 Murede overlukninger

FKB Uddannelses nr. Titel på uddannelse Godkendt skole 2660 43410 frisuredesign, dame Erhvervsskole 2660 43410. 2211 44579 Murede overlukninger FKB Uddannelses nr. Titel på uddannelse Godkendt skole 2660 43410 Aktuel klipning og frisuredesign, dame 2660 43410 Aktuel klipning og frisuredesign, dame 2660 33391-A Typebestemt make up aften 2660 43409

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2606 Titel: Guld- og sølvsmedeområdet Kort titel: Guldsmed Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet omfatter

Læs mere

Aftaler om udlagt undervisning 2011

Aftaler om udlagt undervisning 2011 Aftaler om udlagt undervisning FKB Uddannelses Titel på uddannelse Godkendt Afholdende Periode nr. skole skole 2660 43410 Aktuel klipning og frisuredesign, AARHUS TECH dame 2660 43410 Aktuel klipning og

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2787 Titel: Spåntagende metalindustri Kort titel: Spåntagning Status: GOD Godkendelsesperiode: 02-06-2009 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 7 Nummer: 2698 Titel: Tandteknik Kort titel: Tandteknik Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Tandteknik er fremstilling

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 9 Nummer: 2761 Titel: Opbygning og drift af offshore installationer Kort titel: offshore inst. Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2006 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af

Læs mere

INDUSTRITEKNIKER HOVEDFORLØB 1

INDUSTRITEKNIKER HOVEDFORLØB 1 INDUSTRITEKNIKER HOVEDFORLØB 1 Hovedforløb 1 På dette skoleophold beskæftiger vi os med: Cad-program Vi tegner en dunkraft i Cad-program ud fra et udleveret materiale. Her fremstilles tegninger, hvor der

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 9 Nummer: 2759 Titel: Metalindustriel bearbejdning Kort titel: Spåntagning Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2006 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet

Læs mere

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler:

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service December 2014 AMU Statistik For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: AMU Syd AMU Vest AMU Fyn AMU Nordjylland Campus Bornholm

Læs mere

Analyse af kompetencekrav for det karrosseritekniske område

Analyse af kompetencekrav for det karrosseritekniske område Analyse af kompetencekrav for det karrosseritekniske område INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 3 2. Metode 4 3. Analysens problemfelt og afgrænsning 4 4. Jobfunktioner og arbejdsområder i karrosseribranchen

Læs mere

Udbudsgodkendelser fordelt på uddannelsessteder (gældende på udskriftsdatoen)

Udbudsgodkendelser fordelt på uddannelsessteder (gældende på udskriftsdatoen) Side 1 af 6 743402 Handelsskolen Silkeborg Kompetencebeskrivelse: Periode: Godkendelsestype: 2769 Individuel kompetencevurdering i AMU 01-01-2010 og fremefter Godkendt til udbud 2791 Administration 01-01-2010

Læs mere

Ind- og Udlån 2013 EUC Syd har på denne baggrund indgået aftaler med andre skoler om at gennemføre kurser ifølge nedenstående liste:

Ind- og Udlån 2013 EUC Syd har på denne baggrund indgået aftaler med andre skoler om at gennemføre kurser ifølge nedenstående liste: Ind- og Udlån 2013 EUC Syd har på denne baggrund indgået aftaler med andre skoler om at gennemføre kurser ifølge nedenstående liste: FKB Skolefag og titel på kursus Udlagt af EUC Syd Periode 2257 47066

Læs mere

Udbudsgodkendelser fordelt på uddannelsessteder (gældende fra 01-01-2014 til 31-12-2014)

Udbudsgodkendelser fordelt på uddannelsessteder (gældende fra 01-01-2014 til 31-12-2014) Side 1 af 6 743402 Handelsskolen Silkeborg Kompetencebeskrivelse: Periode: Godkendelsestype: 2275 Administration 01-08-2014 og fremefter Godkendt til udbud 40003 Salgsteknik for salgs- og servicemedarbejdere

Læs mere

Udbudsgodkendelser fordelt på uddannelsessteder (gældende på udskriftsdatoen)

Udbudsgodkendelser fordelt på uddannelsessteder (gældende på udskriftsdatoen) Side 1 af 5 259401 Køge Handelsskole Kompetencebeskrivelse: Periode: Godkendelsestype: 2769 Individuel kompetencevurdering i AMU 01-01-2010 og fremefter Godkendt til udbud 2798 Viden- og forretningsservice

Læs mere

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler:

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service Juni 2016 AMU Statistik For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: AMU Syd AMU Vest AMU Fyn AMU Nordjylland Campus Bornholm

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industritekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industritekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Indhold 4. Uddannelsens struktur... 2 9. Svendeprøven... 3 SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal et tilsvarende hovedforløb... 5 SKEMA 2 Voksne med standardiseret

Læs mere

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler:

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service September 2014 AMU Statistik For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: AMU Syd AMU Vest AMU Fyn AMU Nordjylland Campus Bornholm

Læs mere

Oversigt over fælles kompetencebeskrivelser incl. mål

Oversigt over fælles kompetencebeskrivelser incl. mål Side 1 af 5 Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse 2275 Administration Følgende mål har denne FKB som moder-fkb: Mål Periode 40022 Effektive, individuelle brugerflader (AD) 12-09-2014 og fremefter

Læs mere

Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2603: Automatik- og procesteknisk område

Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2603: Automatik- og procesteknisk område Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2603: Automatik- og procesteknisk område Udbudspolitik 2012 Denne udbudspolitik skal ses i forlængelse af skolens generelle udbudspolitik, som er offentliggjort på skolens

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

grupper 40073 Teleskoplæsser med gafler - betjening (AF) 01-01-2010 og fremefter 2602 Anvendelse af entreprenørmateriel (AF) Herningsholm kursus

grupper 40073 Teleskoplæsser med gafler - betjening (AF) 01-01-2010 og fremefter 2602 Anvendelse af entreprenørmateriel (AF) Herningsholm kursus grupper 40073 Teleskoplæsser med gafler - betjening (AF) 01-01-2010 og fremefter 2602 Anvendelse af entreprenørmateriel (AF) Herningsholm kursus 40073 Teleskoplæsser med gafler - betjening (AF) 01-01-2010

Læs mere

SUS Uddannelsesudvalget for Ejendomsservice. AMU Statistik. For FKB 2636 Ejendomsservice, opgjort på antal kursister på følgende skoler: AMU Hoverdal

SUS Uddannelsesudvalget for Ejendomsservice. AMU Statistik. For FKB 2636 Ejendomsservice, opgjort på antal kursister på følgende skoler: AMU Hoverdal SUS Uddannelsesudvalget for Ejendomsservice AMU Statistik Januar 2012 For FKB 2636 Ejendomsservice, opgjort på antal kursister på følgende skoler: AMU Hoverdal AMU Nordjylland AMU Syd CPH West Erhvervsskolen

Læs mere

Oversigt over fælles kompetencebeskrivelser incl. mål

Oversigt over fælles kompetencebeskrivelser incl. mål Side 1 af 5 Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse 2791 Administration Følgende mål har denne FKB som moder-fkb: Mål Periode 40022 Effektive, individuelle brugerflader (AD) 20-05-2008 og fremefter

Læs mere

Preben Kihlgast Gefionsvej 6, 7480 Vildbjerg 29 85 03 53 97 13 70 06 preben@kihlgast.dk

Preben Kihlgast Gefionsvej 6, 7480 Vildbjerg 29 85 03 53 97 13 70 06 preben@kihlgast.dk Personlige data CV Navn: Preben Kihlgast Adresse: Gefionsvej 6, Skibbild Telefon: 97 13 70 06-29 85 03 53 E-mail: preben@kihlgast.dk Hjemmeside: www.kihlgast.dk Fødselsdato: 1.oktober 1963 Civilstand:

Læs mere

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler:

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service April 2013 AMU Statistik For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: AMU Syd AMU Vest AMU Fyn AMU Nordjylland Campus Bornholm

Læs mere

1 af 10. Region. Skole (AMU) Antal kursister Bilag 5.3 AO kursusaktivitet fordelt på regioner og hovedskoler. 2011 2012 2013 Total Hovedstaden

1 af 10. Region. Skole (AMU) Antal kursister Bilag 5.3 AO kursusaktivitet fordelt på regioner og hovedskoler. 2011 2012 2013 Total Hovedstaden Region Skole (AMU) Antal kursister Bilag 5.3 AO kursusaktivitet fordelt på regioner og hovedskoler 2011 2012 2013 Total Hovedstaden Anvendelse af 5-S modellen for operatører 256 294 93 643 Forretningsforståelse

Læs mere

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. AMU Statistik

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. AMU Statistik SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service Februar 2012 AMU Statistik For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: AMU Syd AMU Vest AMU Fyn AMU Nordjylland EUC Midt Bornholms

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2707 Titel: Køleteknisk område Kort titel: Køl Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet omfatter alle de

Læs mere

Udbudsgodkendelser fordelt på uddannelsessteder (gældende på udskriftsdatoen)

Udbudsgodkendelser fordelt på uddannelsessteder (gældende på udskriftsdatoen) Side 1 af 5 259401 Køge Handelsskole Kompetencebeskrivelse: Periode: Godkendelsestype: 2769 Individuel kompetencevurdering i AMU 01-01-2010 og fremefter Godkendt til udbud 2798 Viden- og forretningsservice

Læs mere

Udbudsgodkendelser fordelt på uddannelsessteder (gældende på udskriftsdatoen)

Udbudsgodkendelser fordelt på uddannelsessteder (gældende på udskriftsdatoen) Side 1 af 5 259401 Køge Handelsskole Kompetencebeskrivelse: Periode: Godkendelsestype: 2769 Individuel kompetencevurdering i AMU 01-01-2010 og fremefter Godkendt til udbud 2798 Viden- og forretningsservice

Læs mere

Udbudsgodkendelser fordelt på uddannelsessteder (gældende på udskriftsdatoen)

Udbudsgodkendelser fordelt på uddannelsessteder (gældende på udskriftsdatoen) Side 1 af 6 259401 Køge Handelsskole Kompetencebeskrivelse: Periode: Godkendelsestype: 2769 Individuel kompetencevurdering i AMU 01-01-2010 og fremefter Godkendt til udbud 2798 Viden- og forretningsservice

Læs mere

SUS Uddannelsesudvalget for Ejendomsservice. For FKB 2636 Ejendomsservice, opgjort på antal kursister på følgende skoler:

SUS Uddannelsesudvalget for Ejendomsservice. For FKB 2636 Ejendomsservice, opgjort på antal kursister på følgende skoler: SUS Uddannelsesudvalget for Ejendomsservice Marts 2015 AMU Statistik For FKB 2636 Ejendomsservice, opgjort på antal kursister på følgende skoler: - AMU Hoverdal - AMU Nordjylland - Københavns Tekniske

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 9 Nummer: 2610 Titel: Smedeteknisk område Kort titel: Smed Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet omfatter de arbejdsprocesser,

Læs mere

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. AMU Statistik

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. AMU Statistik SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service Januar 2013 AMU Statistik For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: AMU Syd AMU Vest AMU Fyn AMU Nordjylland EUC Midt Bornholms

Læs mere

Oversigt over fælles kompetencebeskrivelser incl. mål

Oversigt over fælles kompetencebeskrivelser incl. mål Side 1 af 5 Køkken-Hotel-Restaurant-Bager-Konditor-Kødbranchen 2257 Mad til grupper med varierede behov for ernæring Følgende mål har denne FKB som moder-fkb: Mål Periode 40037 Sundere måltider til patienter/borgere

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til metalsmed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til metalsmed BEK nr 474 af 17/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.53T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Status på fælles rekruttering

Status på fælles rekruttering Rekruttering Status på fælles rekruttering Et fælles serviceniveau Virksomhederne skal opleve at få samme service Vores aftaler fungerer: Vi handler inden for 24 timer Vi involverer hinanden - ved store

Læs mere

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling

Læs mere

Er du dygtig nok til at blive faglært?

Er du dygtig nok til at blive faglært? 13. februar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Er du dygtig nok til at blive faglært? Opgaverne på erhvervsuddannelserne stiller allerede i dag høje faglige krav til eleverne, og kravene fortsætter

Læs mere

Hvis det er muligt, vender vi gerne maskinen på hovedet for at løse en opgave

Hvis det er muligt, vender vi gerne maskinen på hovedet for at løse en opgave Hvis det er muligt, vender vi gerne maskinen på hovedet for at løse en opgave NAKSKOV MASKININDUSTRI ApS Parathed og fleksibilitet Viden Høj kvalitet Konkurrenceevne Lidt om os Vores virksomhed Hvis det

Læs mere

Produktionsteknolog søger udfordringer

Produktionsteknolog søger udfordringer F I N N M A N D A U G Y V E L V E J 7 6 5 00 V O J E N S T E L E F O N N U M M E R : 2 1 6 9 3 0 9 1 E - M A I L : F I N N @ M A N D A U. D K Produktionsteknolog søger udfordringer Da min nu tidligere

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 9 Nummer: 2781 Titel: Bolig- og autointeriørmontering Kort titel: Interiørmontage Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-02-2008 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Boligmonteringsområdet

Læs mere

Lånte godkendelser - Uddannelsescenter Holstebro AMU-Mål Udlagt fra skole Periode 46580 3D CAD, konstruktion 751401 AARHUS TECH 01-01-2014 til

Lånte godkendelser - Uddannelsescenter Holstebro AMU-Mål Udlagt fra skole Periode 46580 3D CAD, konstruktion 751401 AARHUS TECH 01-01-2014 til Lånte godkendelser - Uddannelsescenter Holstebro AMU-Mål Udlagt fra skole Periode 46580 3D CAD, konstruktion 751401 AARHUS TECH 01-01-2014 til 31-03-2014 40837 Sprøjtecertifikat, opflg. 557302 Kjærgård

Læs mere

Observerede udviklingstendenser på IF s område inden for udvalgte brancher

Observerede udviklingstendenser på IF s område inden for udvalgte brancher 12. oktober 2010 Observerede udviklingstendenser på IF s område inden for udvalgte brancher Arbejdets organisering De udviklingstendenser, som er beskrevet i den generelle arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

Læs mere

Uddannelseskonsulent Tech College Henrik Riise. Efteruddannelse Vejen til varige job gennem kompetenceløft.

Uddannelseskonsulent Tech College Henrik Riise. Efteruddannelse Vejen til varige job gennem kompetenceløft. Uddannelseskonsulent Tech College Henrik Riise Efteruddannelse Vejen til varige job gennem kompetenceløft. Hands-on 29. september 2016 TECHCOLLEGE i tal 2015 Tech College Kompetencebehov i industrien Generelle

Læs mere

Oversigt over fælles kompetencebeskrivelser incl. mål

Oversigt over fælles kompetencebeskrivelser incl. mål Side 1 af 5 Køkken-Hotel-Restaurant-Bager-Konditor-Kødbranchen 2257 Mad til grupper med varierede behov for ernæring Følgende mål har denne FKB som moder-fkb: Mål Periode 40423 Praktikvejledning af ernæringsassistenter

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2749 Titel: Betjening af travers-, portalkran og riggerudstyr Kort titel: Kran Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2006 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 7 Nummer: 2237 Titel: Administration i sundhedssektoren Kort titel: admsundhed Status: GOD Godkendelsesperiode: 03-06-2009 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Administration

Læs mere

Nakskov Maskinindustri

Nakskov Maskinindustri Nakskov Maskinindustri NAKSKOV MASKININDUSTRI ApS Lidt om os Velkommen til Nakskov Maskinindustri. Vi er en moderne virksomhed, der er præget af stabilitet og god udvikling. Vi har traditioner og værdier,

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 6 Nummer: 2702 Titel: Savværk og halvfabrikata Kort titel: Savværk Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet I den råtræsforarbejdende

Læs mere

Beståelsesprocent 2. kvartal 2010 for Kursuscenter Vest

Beståelsesprocent 2. kvartal 2010 for Kursuscenter Vest CØSA formål 2100 2100 2100 Betegnelse IV, salg af kurser og konferencer IV, salg af kurser og konferencer IV, salg af kurser og konferencer UVM fag UVM fag betegnelse 42595 44349 44993 40003 40015 40020

Læs mere

IKA. Kurser efteråret 2009

IKA. Kurser efteråret 2009 IKA Kurser efteråret 2009 Velkommen til IKA-kataloget 2009 Indhold: Det er en glæde at kunne præsentere det nye IKA-kursuskatalog for efteråret 2009. Kataloget er som tidligere lavet på baggrund af IKAdatabasen.

Læs mere

1 af8. Bilag 5.1 AO bruttoliste over alle skoler numerisk sorteret på aktivitet

1 af8. Bilag 5.1 AO bruttoliste over alle skoler numerisk sorteret på aktivitet (AMU) Antal kursister og Tid - Kalenderår og Afholdende institution og AMU EUU - Fag Bilag 5.1 AO bruttoliste over alle skoler numerisk sorteret på aktivitet 2011 2012 2013 Total Anvendelse af 5-S modellen

Læs mere

Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2650: Svejsning og termisk skæring i metal

Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2650: Svejsning og termisk skæring i metal Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2650: Svejsning og termisk skæring i metal Udbudspolitik 2012 Denne udbudspolitik skal ses i forlængelse af skolens generelle udbudspolitik, som er offentliggjort på

Læs mere

Beståelsesprocent 2. kvartal 2011 for Kursuscenter Vest

Beståelsesprocent 2. kvartal 2011 for Kursuscenter Vest CØSA formål Betegnelse UVM fag UVM_fag_betegnelse Beståelsesprocent 2. kvartal 2011 for Kursuscenter Vest Antal elever Gennemførelsesprocent Beståelsesprocent Udstedt kursusbevis 2100 IV, salg af kurser

Læs mere

Beståelses- & gennemførelsesprocenter, AMU - Kalenderåret 2013, Tietgen KompetenceCenter

Beståelses- & gennemførelsesprocenter, AMU - Kalenderåret 2013, Tietgen KompetenceCenter 40003 Salgsteknik for salgs- og servicemedarbejdere 97,6 331 97,6 40007 Regnskabsafstemninger ifm. årsafslutningen 97,2 143 97,9 40008 Årsafslutning af bogholderiet 99,3 140 99,3 40011 Udarbejdelse og

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industritekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industritekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Indhold 4. Uddannelsens struktur... 2 SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal et tilsvarende hovedforløb... 10 SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb...

Læs mere

Niels Bohrs Vej 41, 8660 Skanderborg, Stilling Tlf

Niels Bohrs Vej 41, 8660 Skanderborg, Stilling Tlf Mc Uldall Maskinfabrik A/S Niels Bohrs Vej 41 8660 Skanderborg Tlf +45 8657 2011 Benyt Mc Uldall Maskinfabrik som en effektiv og hurtig kvalitets leverandør hvor kvaliteten er i top og leveringstiden overholdes.

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed BEK nr 390 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.75T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Dette temahæfte indeholder en række uddannelsestilbud til efteruddannelse af medarbejdere beskæftiget med bearbejdning i stål-, metal-, plast-, eller

Dette temahæfte indeholder en række uddannelsestilbud til efteruddannelse af medarbejdere beskæftiget med bearbejdning i stål-, metal-, plast-, eller Dette temahæfte indeholder en række uddannelsestilbud til efteruddannelse af medarbejdere beskæftiget med bearbejdning i stål-, metal-, plast-, eller kompositmaterialer ved hjælp af manuelle bearbejdningsværktøjer

Læs mere

Styrke gennem know-how:

Styrke gennem know-how: Styrke gennem know-how: l Egen konstruktion l Kompetence i materialeegenskaber l Bearbejdning med små tolerancer l Præcis produktion af enkeltdele, reservedele og småserier l Komplette anlæg Styrke gennem

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med fokus på samarbejde gennem styrket dialog og klyngesamarbejde

Strategisk kompetenceudvikling med fokus på samarbejde gennem styrket dialog og klyngesamarbejde Strategisk kompetenceudvikling med fokus på samarbejde gennem styrket dialog og klyngesamarbejde Evaluering: Showcase og nyhedsbreve De ansøgte midler skal primært bruges til fortsat udvikling af dialog

Læs mere

www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien

www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien ROBOTOOL // velkommen til robotool Velkommen til Robotool RoboTool har siden 1997 beskæftiget sig med udvikling og

Læs mere

Referat fra MØDE I MI - UDVIKLINGS GRUPPE 1.

Referat fra MØDE I MI - UDVIKLINGS GRUPPE 1. København den 20. marts 2013 Udvalgsmedlemmer: Bjarne Jensen Kaj Teglmann Bendixen Torben Andresen Lindhardt Michael Døssing Mikael Nielsen Verner Seibæk Finn Kyed Hanne Birgitte Nylev Organisation: Dansk

Læs mere

KURSUSPAKKER TIL DIG, DER ER LEDIG. og gerne vil arbejde i industrien

KURSUSPAKKER TIL DIG, DER ER LEDIG. og gerne vil arbejde i industrien 2016 KURSUSPAKKER TIL DIG, DER ER LEDIG og gerne vil arbejde i industrien 2 Kursuspakkerne i denne folder består af op til seks ugers jobrettet uddannelse. De er for dig, der er ledig, men gerne vil arbejde

Læs mere

Positivliste aftalt uddannelse

Positivliste aftalt uddannelse Dato: 20. september 2017 Bemærk: Der tages forbehold for senere ændringer. Positivliste aftalt uddannelse Kompetencegivende AMU-kurser inden for følgende uddannelser: Elektronikoperatør Forberedende undervisning:

Læs mere

DAMRC nyhedsbrev 1 / 2015

DAMRC nyhedsbrev 1 / 2015 DAMRC nyhedsbrev 1 / 2015 Dette DAMRC nyhedsbrev må videresendes til alle interesserede, men kun gengives efter aftale med Direktør Klaus Bonde Ørskov kbo@damrc.com Hvis du er interesseret i at høre mere

Læs mere

Uddannelsesordning for industriteknikuddannelsen

Uddannelsesordning for industriteknikuddannelsen Uddannelsesordning for industriteknikuddannelsen Udstedelsesdato: 14. december 2012 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

www.robotool.com Metal og Industri Robotbaserede løsninger til Metal-, Træ-, og Plastindustrien

www.robotool.com Metal og Industri Robotbaserede løsninger til Metal-, Træ-, og Plastindustrien www.robotool.com Metal og Industri Robotbaserede løsninger til Metal-, Træ-, og Plastindustrien ROBOTOOL // velkommen til robotool Velkommen til Robotool RoboTool har siden 1997 beskæftiget sig med udvikling

Læs mere

KURSER I GEOMETRISK PRODUKTSPECIFIKATION (GPS) OG 3D-KOORDINATMÅLEMASKINE

KURSER I GEOMETRISK PRODUKTSPECIFIKATION (GPS) OG 3D-KOORDINATMÅLEMASKINE KURSER I GEOMETRISK PRODUKTSPECIFIKATION (GPS) OG 3D-KOORDINATMÅLEMASKINE ATTRAKTIVE KURSER TIL DIG HVAD ER GEOMETRISK PRODUKT- SPECIFIKATION (GPS)? GPS-teknologien er et fælles tolerancesætningssprog

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Noter fra UG1 Uddannelsesmøde med gæster fra værktøjs og maskinindustrien Den 12. januar 2011 På Geldsted Skovkro

Noter fra UG1 Uddannelsesmøde med gæster fra værktøjs og maskinindustrien Den 12. januar 2011 På Geldsted Skovkro Noter fra UG1 Uddannelsesmøde med gæster fra værktøjs og maskinindustrien Den 12. januar 2011 På Geldsted Skovkro Finn M. Jensen Stansomatic A/S i Billund har ordet Mikael Nielsen Nilpeter A/S Lars Peter

Læs mere

KOM VIDERE MED AMUKURS.DK Sådan finder og tilmelder du dig kurser på amukurs.dk

KOM VIDERE MED AMUKURS.DK Sådan finder og tilmelder du dig kurser på amukurs.dk KOM VIDERE MED AMUKURS.DK Sådan finder og tilmelder du dig kurser på amukurs.dk AMUKURS.DK DANSK METAL 1 INDHOLD 3 HVAD ER AMUKURS.DK HVAD KAN JEG PÅ AMUKURS.DK? SÅDAN BRUGER DU AMUKURS.DK 4 SØG EFTER

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Uddannelsen til Plastspecialist

Uddannelsen til Plastspecialist Uddannelsen til Plastspecialist Uddannelsen til Plastspecialist Industriens Fællesudvalg har i samarbejde med Den jydske Haandværker - skole og AMU SYD udviklet en ny uddannelse til plastspecialist. Hvilke

Læs mere

Kursusguide 2011 2012 Kompetenceløft - fra ord til handling

Kursusguide 2011 2012 Kompetenceløft - fra ord til handling Kursusguide 2011 2012 Kompetenceløft - fra ord til handling forord TRIVSEL VÆKST OG UDVIKLING Kompetente veluddannede medarbejdere er afgørende for trivsel, vækst og udvikling i enhver virksomhed og organisation.

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

INDUSTRI 4.0 KRÆVER NYE KOMPETENCER

INDUSTRI 4.0 KRÆVER NYE KOMPETENCER INDUSTRI 4.0 KRÆVER NYE KOMPETENCER ØKONOMISK ANALYSE Industri 4.0 kræver nye kompetencer Virksomheder, der målrettet anvender ny teknologi i produktionen, klarer sig generelt bedre end virksomheder, som

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 6 Nummer: 2686 Titel: Forsynings- og distributionssektorerne Kort titel: Forsyning Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet

Læs mere

Vilje, mod og engagement. Din fremtidige samarbejdspartner indenfor bearbejdning af emner i alle typer metal og plast.

Vilje, mod og engagement. Din fremtidige samarbejdspartner indenfor bearbejdning af emner i alle typer metal og plast. Vilje, mod og engagement. Din fremtidige samarbejdspartner indenfor bearbejdning af emner i alle typer metal og plast. Ambitioner og mål Den 15. januar 2011 overtog M.E.D. Maskinfabrik A/S aktiviteterne

Læs mere

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Uddannelsesforløb... side 3 Optagelse...

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG

INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG d Gør tanke til handling VIA University College INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG ECML Sprog på Kryds og Tværs Odense, den 26. september 2016 6. oktober 2016 Birgitte Balsløv og Marianne Lippert 1 Bring ideas

Læs mere

Fremstilling. Temahæfte

Fremstilling. Temahæfte Temahæfte Fremstilling Dette temahæfte indeholder en række uddannelsestilbud til efteruddannelse af medarbejdere beskæftiget med bearbejdning i stål-, metal-, plast-, eller kompositmaterialer ved hjælp

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015 VÆKST BAROMETER Maj 2015 Mangel på koster på omsætningen Det begynder at koste for de små- og mellemstore syddanske virksomheder, at det fortsat er svært at rekruttere kvalificeret. Hver fjerde virksomhed

Læs mere

Der er mange eksempler på at en elev efter endt uddannelse vender tilbage til virksomheden.

Der er mange eksempler på at en elev efter endt uddannelse vender tilbage til virksomheden. Guide til skolebesøg Denne guide er til dig, der får en skoleklasse på besøg, som er opdelt i før, under og efter besøget. Bagerst i guiden finder du en praktisk tjekliste til forberedelse og aftaler med

Læs mere

Bearbejdning af fremtidens vigtigste emner

Bearbejdning af fremtidens vigtigste emner Bearbejdning af fremtidens vigtigste emner 2006 2001 Ingemann Maskinfabrik fik i 2007 tildelt DS Håndværk & Industris Erhvervspris 2007 - og blev i årene 2001 og 2006 udråbt som Gazelle virksomhed af dagbladet

Læs mere

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service Projektoplæg til Industriens Uddannelser Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service 15. september 2011 1. Formål og mål med analysen Det er analysens formål

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere