Almen didaktik og klasserumsledelse -for biblioteksansatte

Transkript

1 Almen didaktik og klasserumsledelse -for biblioteksansatte Formålet med kursusforløbet er at give biblioteksansatte redskaber til at kunne planlægge og organisere både korte og lange lærings- og undervisningsforløb for mindre såvel som større grupper af folkeskoleelever. Kurset vil tage afsæt i deltagernes konkrete udfordringer og behov i situationer, hvor de skal varetage undervisning af elever.

2 Struktur for de tre undervisningsgange gg g Dag 1 mandag d. 23. februar Kl : Indføring i almen didaktiske principper for tilrettelæggelse, gennemførsel og evaluering af differentierede undervisningsforløb. Dag 2 tirsdag d. 17. marts Kl Repetition af principper ved læringsmålsstyret didaktik fra undervisningsgang 1 Refleksioner over erfaringer med undervisning, herunder input fra jer og i grupper og plenum udvikles jeres undervisning. i Hvis det synes nærliggende, så tager vi også hul på klasseledelsesdelen Dag 3 mandag d. 13. april Kl Repetition af principper ved læringsmålsstyret didaktik fra undervisningsgang 1 og pointer fra undervisningsgang 2 Refleksioner over erfaringer med undervisning, herunder input fra jer og i grupper og plenum udvikles jeres undervisning. Fokus på klasseledelsesdelen mikro lektion

3 Grundlæggende begreber Læring er individuelle og intime processer, som dog kan stimuleres eller forstyrres af den sociale kontekst i form af klassen eller gruppen. (Læringsteori og Didaktik: 382) Undervisningen er : En særligt tilrettelagt kontekst af aktiviteter, der har til formål gennem målrettet stimulering at forandre elevens forforståelse. (JB, sep. 2014) Derved er der afstand mellem undervisning og læring som forskellige begivenheder, hvor undervisningen er orkestreret med henblik på ikke-vilkårlig læring. Man kan lære uden undervisning og undervise uden læring.

4 Grundlæggende begreber -lidt mere om læring (kognitivt set) Assimilation: Nye erkendelser indoptages i allerede etablerede strukturer, eksisterende strukturer (skemaer), nye erkendelser forstærker eksisterende skemaer, automatiserings- og effektiviseringsproces Fx: Jeg kan cykle på både store og små cykler, vandhanen skal drejes den modsatte vej, en bil kan også have automatgear, et k kan både skrives som K og k. Akkommodation Nye erkendelser kan ikke optages i eksisterende skemaer; det må oprettes et nyt skema til håndtering af omverdens krav. Fx: Jeg skal lære at cykle lære at betjene en vandhane lære at køre bil Fx: Jeg skal lære at cykle, lære at betjene en vandhane, lære at køre bil, lære bogstaverne at kende.

5 Grundlæggende begreber -lidt mere om læring (kognitivt set) Forstyrrelse Nye skemaer oprettes (alene) fordi eksisterende genkendelsesstrukturer ikke virkede. Vi kan ikke putte viden ind i hovedet på andre (tankpasserpædagogik), men vi kan skabe kontekster, der forstyrrer individets eksisterende skemaer. Ekvilibrium I de tilfælde ld hvor nye oplevelser l ikke kan assimileres il i eksisterende skemaer, må individet oprette nye skemaer ud fra et nødvendighedsprincip. Oprettelsen af nye skemaer skaber ligevægtstilstand mellem omverdens krav og individets kunnen: Adaptionsvillighed. Men individet regulerer ikke sig selv som en radiator, Nye erkendelser indgår som det grundlag, hvorudfra fremtidige forstyrrelser iagttages.

6 Forklar hinanden (10 min.)... To og to eller fire og fire - spørg hinanden: Hvad betyder assimilation? Hvad betyder akkommodation? Hvordan hænger ekvilibrium sammen med assimilation og akkommodation? Det var intro til læring, nok om det.

7 Jeres og lærernes virkelighed hvori ligger forandringen jf. reformen? Indholdsstyring/aktivitetsstyring: Udgangspunkt i undervisningens i indhold Faste kategorier indhold (vi skal have om ), arbejdsformer (I skal gå sammen to og to og ) Målorienteret undervisning: Udgangspunkt i læringsmål Faste kategorier: Mål vurderingskriterier (det I skal lære er XX og YY. Når I er færdige kan I gøre, forklare, skrive XX) Fleksible kategorier: Indhold, arbejdsformer, differentiering

8 Didaktiske principper og kategorier Intro til planlægningsskema - pointer: At I forstår betydningen af begreberne mål, vurderingskriterier, indhold, metode, elevforudsætninger og evalueringsform At I forstår hvordan begreberne skal prioriteres At I forstår hvordan der er sammenhæng mellem begreberne At I forstår hvordan skemaet kan bruges til konkret planlægning af undervisningsforløb

9 Dagens opgave: I skal lære at udfylde det blå skema.

10 Dato Mål Vurderingskriterier Tid Niveauer 1-3 Indhold og differentiering Metode Elevforudsætninger Summativ evalueringsform Hvad skal eleverne lære? På hvilke måder kan eleven konstatere egen succes på forskellige niveauer? Hvilket indhold er særligt relevant, og kan dette bestå af differentierede materialer? Hvilken undervisningsmetode er særligt relevant ift. målet, og kan eleverne arbejde med forskellige metoder? Hvad kan og ved eleverne i forvejen, som betyder, at de alle kan lære det nye? Hvordan kan du afsluttende få eleven til at opleve at have nået målet?

11 Dato Tid Mål Vurderingskriterier Niveauer 1-3 Indhold og differentiering Metode Elevforudsætninger Summativ evaluerings-form Hvad skal eleverne lære? På hvilke måder kan eleven konstatere egen succes på forskellige niveauer? Hvilket indhold er særligt relevant, og kan dette bestå af differentierede materialer? Hvilken undervisningsmetode er særligt relevant ift. målet, og kan eleverne arbejde med forskellige metoder? Hvad kan og ved eleverne i forvejen, som betyder, at de alle kan lære det nye? Hvordan kan du afsluttende få eleven til at opleve at have nået målet? Uge Kl Eleverne skal lære at svømme 1: 25 m. med max 2 x støtte ved kant 2: 200 m uden støtte 3: 500 m uden pause VK aftales med hver af de tre grupper forud for undervisningen og derefter løbende 1: Grundlæggende træning i den lave ende og på land 2: Fra den lave ende og ud mod det dybe med støttepauser 3: Fokus på crawlteknik 1: I grupper trænes crawl-arme og ben på land, derefter i den lave ende, derefter i det dybere vand 2: Individuelt vejledes eleverne i crawlteknik, og derefter træner de individuelt 3: Eleverne instrueres fælles og derefter svømmer de individuelt med vejledning af både lærer og andre elever 1: Eleverne kender til svømmehallen, er fortrolig med vand 2: Eleverne har svømmet før på egen hånd, men uden effektiv teknik 3: Eleverne har lært grundlæggende crawlteknik, og den skal nu optimeres 1: Svømmestævne hvor gruppen samles og gennemfører individuelt, målet fejres 2: Samme som nr. 1 3: Samme som nr. 1

12 Fastlæg målet med undervisningsforløbet Hvorfor prioritere dette? lærerene må give eleverne mulighed for at være med til at forudsige deres egne præstationer. At gøre læringsmålene og kriterierne for målopfyldelse tydelige og klare, at have passende forventninger og at give feedback på de rigtige niveauer (se kapitel 7) er af afgørende betydning for opbygning af selvtillid til at gå i gang med udfordrende opgaver (Hattie 2013:98) Derved: Selvtillid vha. oplevelse af succes i undervisningen Eleven får overblik ift. undervisningsforløbet (hvad er det du ønsker af mig?)

13 Fastlæg målet med undervisningsforløbet Og hvorfor mere praktisk? Fælles mål er et middel til at lette implementeringen af målorienteret undervisning, ikke et mål i sig selv. 1. Læringsmål understøtter elevens identificering af undervisningens effekt og succes 2. Læringsmål skaber faglig g inklusion som modsætning til den usynlige læreplan (hvad er det vi skal lære?) 3. Læringsmål konkretiserer det, vi er sammen om ved at skabe fokus 4. Læringsmål åbner mulighed for elevens medbestemmelse (indhold, metode, arbejdsform mv.) 5. Læringsmål skaber opmærksomhed og refleksioner over undervisningsmetoders brugbarhed

14 Læringsmål er i praksis: Det som du ønsker, at eleverne skal lære Det der giver retning i undervisningen Det der styrer andre didaktiske kategorier som vurderingskriterier, indhold, metode, differentiering, evalueringsform Findes i Fælles Mål og relateres til dine kompetencer Kan udvikles som standard d eller i samarbejde med lærere

15 Læringsmål er teoretisk set: en beskrivelse af et adfærdsmønster, som vi ønsker eleven skal blive i stand til at demonstrere (Keiding 2014: 387) Med demonstrere menes ikke kun kropslig, men også fx at begrunde, at forklare, at reflektere over, at beskrive, gøre rede for, tage kritisk stilling til osv., altså velfunderede demonstrationer ti af adfærd. d

16 Fastlæg derefter vurderingskriterier Genvinsten ved at fastlægge læringsmål er ikke målet i sig selv. Målet er derimod en forudsætning for konkretiseringen af vurderingskriterier. Vurderingskriterier er det medium, hvorudfra eleven kan bedømme og konkretisere sin egen succes: Jeg lærer noget i skolen. Det er meningsfyldt at gå i skole.

17 Fastlæg derefter vurderingskriterier Og vurderingskriterier er: Det du leder efter når du underviser (signaler om elevernes udbytte af undervisningen) Det eleverne kan gøre eller sige, som udslag af din undervisning (kognitiv tilvækst) Det der giver elever succesoplevelser (jeg dur til noget i skolen, og det kan jeg (el. min lærer)bevise) Det der konkretiserer og beskriver undervisningens effekt (hvilken betydning har det haft for eleven, at han nu har haft undervisning med dig i en periode?) Mål er fælles - VK kan differentieres Bloom

18 Differentiering af vurderingskriterier UP: Læring er hierarkisk. Avanceret forståelse ( refleksioner over, kritisk stillingstagen til ) er betinget af mere fundamentale færdigheder ( viden om, kendskab til ). Derfor læringstaksonomisk inddeling af vurderingskriterier Derfor læringstaksonomisk inddeling af vurderingskriterier (Bloom).

19 Differentiering af vurderingskriterier: ( taxonomi

20 Walk and talk (8-10 min.) Find sammen med din sidemand. Rejs jer op. Mens I vandrer fortæller den første nu hvad et læringsmål er, og måske kan den første også komme med et eksempel Så fortæller den anden nu hvad et vurderingskriterium er. I samråd, og mens I fortsat vandrer, drøfter I hvordan læringsmål og vurderingskriterier hænger sammen. Så kommer I tilbage og har måske opklarende spørgsmål.

21 Differentiering af vurderingskriterier: Læringsmålene er de samme for alle elever Målopfyldelsen åopydese kan være æeforskellig os gafhængig ggaf ee elevens e forudsætninger Lav fx tre forskellige opfyldelsesniveauer til hvert læringsmål: 1. Viden/forståelse 2. Viden/forståelse, Anvendelse 3. Viden/forståelse, Anvendelse, Vurdering

22 Fastlæg derefter indholdet Indholdet er det materiale (tekster, film, bøger, erfaringer) eller det rum der kan støtte eleven mod at nå læringsmålet Indholdet udvælges ud fra en vurdering af dettes brugbarhed ift. læringsmålet. Læringsmålet har forrang. Indholdet er et middel.

23 Fastlæg derefter metoden En arbejdsform/metode er en måde at være sammen på i undervisningen, dvs. organisering af læreprocesser En arbejdsform/metode kan lægge op til kommunikation (CL), problemløsning (projektarbejde), nye erfaringer (udeskolepædagogik), strukturerede fælles forløb (klasseundervisning) osv. osv. Arbejdsformen er den måde du organiserer undervisningen på, og som du finder bedst passende ift. læringsmålet (igen er det målet, der styrer) I undervisningen kan der arbejdes med forskellige arbejdsformer på samme tid og ud fra samme læringsmål

24 Fastlæg derefter evalueringsformen En evalueringsform er den ramme, hvori du fastlægger hvordan du og eleven kan iagttage opnåelse af et vurderingskriterium, it i som igen passer til læringsmålet Evalueringsform kan være skriftlige produkter, fremlæggelser, samtale, fremstilling af kreative produkter, udførsel af fysiske aktiviteter osv. osv.

25 Hvorfor har vi både vurderingskriterier it i OG evalueringsform? Vurderingskriterierne (VK) henviser til undervisningsmålets inderside id (refererer til vurderings af målopnåelse) å l Af hensyn til at gøre det klart for eleven at eleven nu har lært sig Af hensyn til at gøre det klart for eleven, at eleven nu har lært sig noget nyt, er det hensigtsmæssigt at tilrettelægge en scene, en ramme, en begivenhed hvori vurderingskriterierne kan foldes ud

26 Dato Mål Vurderingskriterier Tid Niveauer 1-3 Indhold og differentiering Metode Elevforudsætninger Summativ evalueringsform Hvad skal eleverne lære? På hvilke måder kan eleven konstatere egen succes på forskellige niveauer? Hvilket indhold er særligt relevant, og kan dette bestå af differentierede materialer? Hvilken undervisningsmetode er særligt relevant ift. målet, og kan eleverne arbejde med forskellige metoder? Hvad kan og ved eleverne i forvejen, som betyder, at de alle kan lære det nye? Hvordan kan du afsluttende få eleven til at opleve at have nået målet?

27 Dato Tid Mål Vurderingskriterier Niveauer 1-3 Indhold og differentiering Metode Elevforudsætninger Summativ evaluerings-form Hvad skal eleverne lære? På hvilke måder kan eleven konstatere egen succes på forskellige niveauer? Hvilket indhold er særligt relevant, og kan dette bestå af differentierede materialer? Hvilken undervisningsmetode er særligt relevant ift. målet, og kan eleverne arbejde med forskellige metoder? Hvad kan og ved eleverne i forvejen, som betyder, at de alle kan lære det nye? Hvordan kan du afsluttende få eleven til at opleve at have nået målet? Uge Kl Eleverne skal lære at svømme 1: 25 m. med max 2 x støtte ved kant 2: 200 m uden støtte 3: 500 m uden pause VK aftales med hver af de tre grupper forud for undervisningen og derefter løbende 1: Grundlæggende træning i den lave ende og på land 2: Fra den lave ende og ud mod det dybe med støttepauser 3: Fokus på crawlteknik 1: I grupper trænes crawl-arme og ben på land, derefter i den lave ende, derefter i det dybere vand 2: Individuelt vejledes eleverne i crawlteknik, og derefter træner de individuelt 3: Eleverne instrueres fælles og derefter svømmer de individuelt med vejledning af både lærer og andre elever 1: Eleverne kender til svømmehallen, er fortrolig med vand 2: Eleverne har svømmet før på egen hånd, men uden effektiv teknik 3: Eleverne har lært grundlæggende crawlteknik, og den skal nu optimeres 1: Svømmestævne hvor gruppen samles og gennemfører individuelt, målet fejres 2: Samme som nr. 1 3: Samme som nr. 1

28 Refleksioner over skemaet På bagsiden af det blå skema, noter følgende i stikordsform: Hvordan er der sammenhæng mellem mål og vurderingskriterium? Hvordan er det udfordrende d d at formulere vurderingskriterier? it i Hvorfor overhovedet ulejlige sig med at formulere vurderingskriterier? Hvorfor er der både vurderingskriterier og evalueringsform?

29 To g to eller individuelt udfyld nu et planlægningsskema. Vær klar på at formidle skemaets indhold i grupper.

30 Dato Tid Mål Vurderingskriterier en beskrivelse af et adfærdsmønster, som vi ønsker eleven skal blive i stand til at demonstrere Indhold og differentiering Metode Elevforudsætninger Summativ evalueringsform Hvad skal eleverne lære? Niveauer 1-3 På hvilke måder kan eleven konstatere egen succes på forskellige niveauer? Hvilke konstaterbare adfærdsnormer leder du efter? Hvilket indhold er særligt relevant, og kan dette bestå af differentierede materialer? Hvilken undervisningsmetode er særligt relevant ift. målet, og kan eleverne arbejde med forskellige metoder? Hvad kan og ved eleverne i forvejen, som betyder, at de alle kan lære det nye? Hvordan kan du afsluttende få eleven til at opleve at have nået målet?

31 Alle VK skal kunne besvares som naturlig følge af at have deltaget i undervisningen. Refleksioner som VK: Præsenter 3 argumenter for og imod X (tegn en vægtskål og lad eleverne udfylde )

32 Til kursusdel 2: Tænk over hvad du gerne vil lære eleverne Hvilke områder har du erfaring med? Hvilke områder interesserer dig særligt? Hvilke områder kan du let komme i gang med at undervise i? Producer et undervisningsforløb i (udfyld det blå skema) Gennemfør (gerne) undervisningsforløbet Medbring undervisningsforløbet og en masse spørgsmål, som vi kan drøfte på dagen.

33 Dagens program d. 17/3-15 Kl Opsamling og repetition ift. målene fra d. 23/2-15 Workshop om jeres konkrete undervisning udvikling og drøftelser Intro til klasseledelse og at sikre aktive, involverede Intro til klasseledelse og at sikre aktive, involverede elever.

34 Almen didaktik og klasserumsledelse -for biblioteksansatte Formålet med kursusforløbet er at give biblioteksansatte redskaber til at kunne planlægge og organisere både korte og lange lærings- og undervisningsforløb for mindre såvel som større grupper af folkeskoleelever. Kurset vil tage afsæt i deltagernes konkrete udfordringer og behov i situationer, hvor de skal varetage undervisning af elever.

35 1. Runde opsamling på pointer Diskuter i grupper med fælles (noter pointer): Hvordan er der sammenhæng mellem mål og vurderingskriterium? Hvordan er det udfordrende at formulere vurderingskriterier? Hvorfor overhovedet ulejlige sig med at formulere vurderingskriterier? Hvorfor er der både vurderingskriterier og evalueringsform? Derved er principperne på plads

36 Jeres praksis siden sidst frokost kl : Hvordan er det gået siden sidst? (tre og tre) Er der pointer fra sidste gang, som virker særligt udfordrende? (diskuter og konkretiser) Har du gennemført et undervisningsforløb ud fra principperne i det blå skema? Hvis ja: Hvordan gik det? Vis gruppen dit skema. Hvordan kan tilrettelæggelsen optimeres? Hvad fungerede godt? Hvilke ting blev du opmærksom på da du underviste? Hvis Nej: Har du udfyldt et skema, som kan bruges? Hvis ikke så samarbejd om det. Er der forhold i skemaet, som er svære at udfylde? Kan du formulere de spørgsmål, hvis svar kan bringe dig videre og hvilke spørgsmål har du så? Fælles opsamling

37 Intro til klasseledelse l l og at sikre aktive, involverede elever. Nutidig klasseledelse handler om at sikre aktivitet, meningsfuldhed og transparens i undervisningen. Undervisningen skal være gennemskuelig og have passende momentum. Regler skal være få, logiske og passe til konteksten. Pointe: Hvis eleverne forstår hvad der er du vil (transparens) Pointe: Hvis eleverne forstår hvad der er du vil (transparens), hvis målene giver mening (er relevante) og hvis eleverne tilbydes at være aktivt deltagende i undervisningen så reduceres behovet for sanktioner (skæld ud, time-out mv.)

38 Ved dit oplæg for klassen: konkretiser dine pointer Delmål 1 + VD Læringsmål Delmål 2 + VD Delmål 3 + VD

39 Del taletiden med eleverne - dette gælder ift. klasseundervisning i introform: Formuler en intro til dagens mål. Opdel dine pointer i delmål. Struktur for hvert delmål: Formuler et spørgsmål (1. delmål i spørgsmålsform) Giv et svar på spørgsmålet Giv eksempler på hvordan dit svar giver mening Sig så: I er sammen A og B. Først siger A spørgsmålet og svarer bagefter, dernæst siger B spørgsmålet og svarer derefter. Lytteren er velkommen til at spørge ind til fortælleren. Du samler op fælles ved at overveje om du kan sætte svaret ind i en ny kontekst.

40 Eksempel ift. refleksion Delmål som gør eleverne i stand til at løse opgaver, hvor svaret er vurderingskriterium 1 10 min.: I dag skal I lære hvad det betyder at reflektere. (læringsmål) Når I har lært det kan I udfylde denne vægtskål(vk) Spørgsmål: Hvad er en refleksion Svar: En refleksion er formulering af en afvejning mellem forsk. Hensyn, som afrundes med en konklusion. 5 min: To og to forklar hinanden hvad en refleksion med jeres egne ord. 10 min. opsamling: Hvad er en refleksion kom med bud på hvad I kom frem til 5 min: En refleksion skal have et tema, som kan være XX eller YY Hvis temaet er XX, kan afvejningerne være (kom med flere eksempler. - generalisering.) 5 min: To og to giv hinanden bud på forskellige temaer. 8 Min: Hvad fandt I frem til? 15 min: Udfyld hver især vægtskålsarket med jeres eget tema og argumenter vær klar til at formidle for klassen kl. XX. Der er mulighed for at give en sværere opgave, hvor du fastlægger temaet.

41 Del taletiden med eleverne - dette gælder ift. klasseundervisning i introform: Fra 0-5. klasse kør som foregående slide. Fra 6. klasse og op efter dit svar kan være mere abstrakt, og eleverne kan selv opfinde relevante svar og diskutere to og to efter dit oplæg. Systematikken bevares, men indholdet kan variere).

42 Del taletiden med eleverne - dette gælder ift. klasseundervisning i introform: Løbende i dit oplæg: A: To og to besvar følgende spørgsmål. B: B: Uddel en rækkes spørgsmål på papir. Giv eleverne et hver og eleven tænker selv på et svar. Eleverne rejser sig op, mødes og skiftes til at læse spørgsmål til hinanden, hvor modparten svarer. Ved enighed om svar byttes kort og processen fortsætter.

43 Del taletiden med eleverne ved delmål - dette gælder ift. klasseundervisning i introform (viden ): Forudsætning for 2-3 elevaktiveringer på 45 min.: At det overordnede mål med undervisningen er klart og konkret At det overordnede mål kan opdeles i delmål, som eleverne kan arbejde med. At delmålene kan formuleres som konkrete spørgsmål eller problemstillinger, hvorudfra eleverne kan formulere deres svar som vurderes at være målopfyldelse. ld l

44 Hvis der er tid I er i grupper af tre I vælger et mål fra en af jeres planlægningsskemaer I opdeler målet i delmål og formulerer spørgsmål, hvor svaret er udfordrende, tilpasset målgruppen og signalerer målopfyldelse, py og som I kan bruge i undervisningen. I plenum drøfter vi jeres forslag.

45 Tak i dag Til næste gang: g Afprøv så meget som muligt i praksis Udfyld et blåt skema selvom du ikke har undervist idet medbring det. Nedskriv spørgsmål og problemstillinger, som I møder på vejen Medbring jeres spørgsmål og problemstillinger vi skal undersøge hvordan det kører med jeres nye viden om undervisningssystematik. Næste gang: Konkretisering og udfyldning af indholdskategorien med elevinvolvering og aktivitet (spg, svar, 2 og 2.., saml op, to og to saml op og nyt emne Altså når målet brydes ned i delmål viden der skal være på plads inden eleverne kan arbejde selvstændigt med vurderingskriterierne. Vi ses mandag d. 13. april Kl

46 Program dag 3 Erfaringsudveksling hver sker der i praksis? Repetition af didaktikken (kategorierne mål, vurderingskriterium, elevforudsætninger, indhold, evalueringsform) Klasseledelse og didaktik: Fra mål til flere delmål Klasseledelse: Mikro session (delmål) Tak for denne gang og evaluering af kurset.

47 Ledelse gennem kommunikation og aktivitet 1. Hold Ja! 2. Forklar Okay! (evt. med skift og high five) 3. Pust ud sig det 4. Sig til din makker 5. Evaluering 6. Mikro-mål, demonstration ti og afprøvning af eget lille forløb

48 Eksempel ift. refleksion Delmål som gør eleverne i stand til at løse opgaver, hvor svaret er vurderingskriterium 1 10 min.: I dag skal I lære hvad det betyder at reflektere. (læringsmål) Når I har lært det kan I udfylde denne vægtskål(vk) Spørgsmål: Hvad er en refleksion Svar: En refleksion er formulering af en afvejning mellem forsk. Hensyn, som afrundes med en konklusion. 5 min: To og to forklar hinanden hvad en refleksion med jeres egne ord. 10 min. opsamling: Hvad er en refleksion kom med bud på hvad I kom frem til 5 min: En refleksion skal have et tema, som kan være XX eller YY Hvis temaet er XX, kan afvejningerne være (kom med flere eksempler. - generalisering.) 5 min: To og to giv hinanden bud på reflektsoner med forskellige temaer. 8Min: Hvad fandt I frem til? 15 min: Udfyld hver især vægtskålsarket med jeres eget tema og argumenter vær klar til at formidle for klassen kl. XX. Der er mulighed for at give en sværere opgave, hvor du fastlægger temaet.

49 Fra mål til mikrolektion Hvorfor? I vil ofte skulle introducere begreber eller faktuelle forhold som underlag for at eleverne kan arbejde med det overordnede mål. Delmål nedbryder det overordnede mål eller skaber afsæt for at arbejde med det overordnede mål. Delmål rammesættes af mikrolektioner, dvs. det du gør i den enkelte time når du underviser. I får nu en skabelon for undervisning i delmål.

50 Mikro-lektion Rød markering er elevaktiviteter Sort er didaktiske ting Når jeg siger klasse! siger I Ja! Nu prøver vi: klasse! JA! Sådan gør vi fra nu af. Målfastlæggelse: I dag skal i lære at (udfyld) Sig til din makker: Det lyder fedt! Vurderingskriterium Når I har lært det, kan I (udfyld) Forklar din makker hvad I kan når I er færdige. Men inden da skal vi lige have styr på. begreb 1, begreb, 2, forhold 1, forhold 2 Hvad er begreb 1? Begreb 1 er (udfyld definition) Begreb 1 bruges når man (eksempel på anvendelse af begreb 1) gerne med billeder eller andre illustrationer Forklar din makker hvad begreb 1 er og noter det i dine noter. Evaluering: Klasse Ja! Nu skal i svare ja eller Nej hurtigt til mine spørgsmål (puste svaret i indskolingen): Begreb 1 er en ost? ( Nej ) Begreb 1 er en når litteratur først er udgivet på fremmedsprog? ( Ja ) Begreb 1 findes under skønlitteratur? (Ja!) Begreb 1 kan bruges til at bage boller med? ( Nej! ) Sigtildinmakker: Den er jeg helt med på.. Tak skal I have. Nu til Begreb 2. Begreb 2 er. (definer) Begreb 2 bruges når man skal beskrive.

51 Udfyld din egen mikrolektion Find et delmål (begreb eller pointe) Udfyld lektionen med dit delmål Afprøv dit delmål for gruppen ( eleverne ) Efter hver afprøvning evalueres designet. Et eller flere delmål testes på hele gruppen

52 Evaluering Hvad har virket godt disse tre kursusgange? Har der været passende ambitioner fra min side? Er du blevet klogere? Kan du arbejde videre på egen hånd? Hvilke pointer har haft særlig betydning?