Partnerstøttet scanning til mennesker med multiple funktionsnedsættelser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Partnerstøttet scanning til mennesker med multiple funktionsnedsættelser"

Transkript

1 Til startsiden Partnerstøttet scanning til mennesker med multiple funktionsnedsættelser Af Linda J. Burkhart & Gayle Porter Oversættelse og bearbejdelse af udvalgte dele af handout fra instruktionskursus på den internationale ISAAC konference i Düsseldorf, Oversat og bearbejdet af Mette Christensen, faglig centermedarbejder i VIKOM. Partnerstøttet scanning er en vigtig kommunikationsteknik i viften af kommunikationsmuligheder for børn og unge i VIKOMs fokusgruppe. Derfor er vi glade for at kunne viderebringe nogle af Linda Burkharts og Gayle Porters tanker om emnet i denne artikel. Linda Burkhart og Gayle Porter taler kun om børn i deres handout og oplæg. Det er dog klart VIKOMs opfattelse og erfaring, at partnerstøttet scanning også kan være en vigtig teknik for unge og voksne med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog. Hvem kan bruge partnerstøttet scanning? Partnerstøttet scanning er en udvælgelsesteknik, som kan bruges af børn med svære motoriske og kommunikative udfordringer, som evt. har yderligere funktionsnedsættelser som fx syns- eller hørevanskeligheder. Det er en vigtig kommunikationsteknik til børn, som har svært ved at bruge teknologi som fx talemaskiner og ligeledes som noget, man bruger, når andre kommunikationsmåder ikke er til rådighed eller ikke er effektive. Teknikken er også velegnet til børn med gryende kommunikation, som endnu ikke har udviklet effektive kommunikationsformer. Partnerstøttet scanning Når man bruger partnerstøttet scanning, scanner kommunikationspartneren ved at vise eller pege på og/eller sige valgmulighederne. Partnerstøttet scanning kan være: Visuel Partneren scanner ved at vise eller pege på symboler med fingeren eller med en lygte uden at benævne symbolerne verbalt. Barnet bruger visuel genkendelse af symboler [1]. Auditiv Partneren læser vokabularet op for hvert symbol eller grupper af symboler. Barnet bruger genkendelse af talte ord.

2 Visuel + auditiv Partneren både viser/peger på symbolerne samtidig med, at hun benævner dem verbalt. Barnet kan bruge sin forståelse af de talte ord og/eller visuelt genkende symbolerne. Visuel og auditiv scanning i kombination bruges ofte for at udnytte børns eksisterende forståelse af talt sprog samtidig med, at man giver dem mulighed for at lære at genkende visuelle symboler til fremtidig brug. Visuel og auditiv scanning i kombination kan også bruges til børn med cortikale synsnedsættelser for at give visuelle stimuli, der kan støtte udvikling af synsfunktionen. Endelig kan visuel + auditiv scanning bruges til børn med gryende sproglige færdigheder som en måde at give input i flere modaliteter på. Partnerstøttet scanning kan foregå uden hjælpemidler, som ved auditiv scanning eller med lavteknologiske kommunikationshjælpemidler i form af forskellige slags kommunikationstavler, -bøger, -strimler, løse symboler mv. Barnet kan enten bruge: Én bevægelse/signal til JA Barnet gør ingenting indtil den ønskede valgmulighed tilbydes. Dette kræver, at partneren giver en passende pause mellem hver valgmulighed. Barnet skal kunne producere en JA -bevægelse inden for denne pause. Erfaring peger på, at partnere, som ikke kender barnet godt, føler sig mere trygge ved barnets svar, hvis de også har en bevægelse, der betyder NEJ, ikke denne her. Svarer til automatisk scanning med én 0/1-kontakt. To bevægelser/signaler til hhv. NEJ og JA Denne måde kræver mindre af partneren, der ikke behøver at time scanningen. Den kan gøre mindre kendte partnere mere trygge ved kommunikationen. Den øgede aktivitet kan være trættende for nogle børn. Giver barnet mulighed for selv at kontrollere hastigheden i kommunikationen i overensstemmelse med behov for tid til at bearbejde og forstå valgmulighederne. Svarer til step-scanning med to 0/1-kontakter. Fordele ved partnerstøttet scanning med et organiseret vokabular Partnerstøttet scanning med et organiseret vokabular (ordforråd) har en række fordele i

3 forhold til andre ofte anvendte kommunikationsmåder og -strategier: Ofte anvendt strategi: Ordforrådet flyver ind og forsvinder igen ved afslutningen af en aktivitet (tematisk vokabular). Her giver partnerstøttet scanning med et kendt vokabular den fordel, at barnet præsenteres for ordforråd, som ikke forsvinder igen, men som der kan bygges videre på i stedet for, at det bliver erstattet. Dette er vigtigt, da hjernen bygger forståelse op på baggrund af kendte mønstre. Ofte anvendt strategi: 20 spørgsmål til professoren. Med partnerstøttet scanning bliver vokabularet systematiseret, så barnet kan begynde at se et mønster i den måde vokabularet præsenteres på. Dette stiller mindre krav til arbejdshukommelsen og giver mulighed for udvikling af en automatisering i forhold til at genfinde vokabularet. Desuden stiller det mindre krav til kommunikationspartnerens kendskab til barnet, så kommunikationspartneren bedre kan give relevante valgmuligheder. Samtidig ved barnet, hvilke valgmuligheder, der vil blive givet. Kommunikation handler om at skabe mening sammen og afhænger af deltagelse og feedback fra begge parter. Partnerstøttet scanning udnytter fordelen i denne fælles skabelse af mening, som en smart partner (dvs. et menneske, som er en dygtig kommunikationspartner) har i forhold til teknologien. En vigtig fordel ved lavteknologiske systemer er for nogle børn muligheden for et smart-partner-betjentsystem. Mennesker kan observere og problemløse i kommunikationen på en måde, som teknologien ikke kan. Fx kan en smart partner Tolke bevægelser og genkende betydningen af mindre præcise bevægelser samt genkende ufrivillige bevægelser. Således er præcis motorik ikke en forudsætning for vellykket kommunikation. Ændre hastigheden på scanningen. Aflæse små nonverbale tegn fra barnet. Bruge konteksten til at støtte tolkningen af budskabet. Justere i interaktionen efter behov. Lavteknologiske systemer med partnerstøtte kan udnytte fordelen ved menneskelige partnere til at give børn med funktionsnedsættelser mulighed for at kommunikere her og nu. Fokus er på at udvikle sproglige og kommunikative kompetencer frem for motoriske færdigheder. Parallel programmering Håndtering af sansemæssige, motoriske, sproglige og kognitive krav for at betjene en talemaskine eller en computer kan være meget overvældende. Der er mange særskilte

4 komponenter, der skal koordineres, fx: Sansemæssige og motoriske krav: Motivation, styrke, motorisk planlægning, udholdenhed, motorisk automatisering, auditiv filtrering, reaktionstid, visuel diskrimination, visuel scanning/hukommelse, visuel tracking. Kognitive krav: Motivation, årsag/virkning, initiering, adskille formål og funktion, udvikle kognitive skemaer, foretage aktive valg, lære af fejl, problemløsning. Sproglige krav: Motivation, bearbejdning af sprog i aktiviteten, pragmatiske færdigheder, processering af spørgsmål, auditiv filtrering, bearbejdning af symbolsystemer, syntaks/grammatik, opmærksomhed, hukommelse. Det er vigtigt, at man ikke forventer, at alting vil udvikle sig på koordineret vis på samme tid i så fald kan man komme til at vente længe. Man skal være opmærksom på ikke at hindre udviklingen inden for ét område bare fordi, der er vanskeligheder på nogle andre. Man skal hjælpe barnet til at få en forståelse af, hvordan tingene hænger sammen ud fra barnets egen erfaring. Det er vigtigt ikke kun at træne isolerede færdigheder, som vanskeligt kan generaliseres til, at barnet selv kan generere og udtrykke sine kommunikative hensigter. Løsningen er, at arbejde på de individuelle komponenter parallelt. Brug meningsfulde og naturlige sammenhænge til at give barnet mulighed for at udvikle sine færdigheder på en måde, hvor det kun er én komponent ad gangen, der bliver udfordret. Sørg for at lave aktiviteter, der udfordrer barnet på alle områder, men én ad gangen. Og hjælp barnet til at se sammenhængen mellem de forskellige færdigheder, det udvikler. 3 vigtige faktorer i sprogtilegnelse 1. Betydningen af et sprogligt læringsmiljø. Børn har brug for at opleve rollemodeller, der bruger det sprog, de selv skal bruge til at kommunikere med. 2. Sprogtilegnelse drives af behovet for at indgå i kommunikation. Støttet kommunikation skal bruges til ægte kommunikative formål. Støttet kommunikation skal afhjælpe kommunikative udfordringer, som ikke allerede imødekommes på andre måder 3. Dygtige kommunikationspartnere søger aktivt at skabe mening med barnet. Partnere bruger en vifte af strategier for at stilladsere barnets vellykkede kommunikation og sprogbrug i tilegnelsesperioden. Mere selvstændig kommunikation udvikler sig over tid i takt med, at barnet udvikler sproglig kompetence.

5 At gøre vokabularet tilgængeligt Det er afgørende for kommunikationen for mennesker, som bruger partnerstøttet scanning, at det vokabular, som de har behov for, er tilgængeligt dagen igennem. Det kræver en særlig organisering at gøre et stort vokabular tilgængeligt for børn, som kun kan håndtere et begrænset antal vokabular-enheder ad gangen. Almindelige lavteknologiske strategier er at placere aktivitetstavler rundt omkring i miljøet og at bruge kommunikationsbøger med flere lag/niveauer. Begge strategier kræver overvejelser om, hvordan børnene på den mest effektive måde får adgang til vokabular, der udtrykker det, de gerne vil sige, når de vil sige det. Pragmatisk organisering af dynamiske kommunikationsbøger (Porter 2000) anvender en række strategier for en mere effektiv brug af lav- og højteknologiske kommunikationshjælpemidler. Kommunikationshjælpemidler med pragmatiske og dynamiske funktioner organiserer vokabularet ud fra kommunikativ hensigt og overvejelser om samtalestruktur. Den afgørende faktor for organiseringen vil altid være den enkeltes kommunikative behov. I pragmatisk organiserede dynamiske kommunkationbøger er der indbygget en række strategier, som gør barnet i stand til selv at navigere rundt i et større ordforråd over flere sider. Dette kan fx være at placere relateret ordforråd, som det er sandsynligt, at der er brug for på samme side eller at linke det til en anden side med en Gå til side -funktion. Markering af kommunikativ funktion med pragmatiske startere (se næste side) sammen med almindelige organiseringsmåder ud fra emne, aktivitet, kategori (personer, steder, drikkevarer osv.), hændelser kan bruges til at strukturere placeringen af vokabularet og navigationen rundet mellem siderne. Denne tilgang resulterer i en række forskellige kommunikationsbøger med forskellige strategier til organisering af ordforrådet afhængig af den enkeltes behov, færdigheder og udfordringer. Organisering af vokabular med pragmatiske startere Til børn, som kun kan håndtere et begrænset antal vokabular-enheder ad gangen, kan brug af pragmatiske startere til organisering af ordforrådet give en konsistent og systematisk rammesætning af kontekst og kommunikativ hensigt, som så bevæger sig videre til detaljerne. Pragmatiske startere kan have to forskellige funktioner. 1. Give hurtigere adgang til sider i kommunikationsbogen med vokabular som ofte bruges i forbindelse med en bestemt kommunikativ funktion. Fx at udsagnet Der er noget i vejen fører en hen til en side i kommunikationsbogen med relevant vokabular (Det gør ondt. Du har glemt noget. Jeg sidder dårligt osv.) 2. Pragmatiske startere kan markere kommunikativ funktion i 1-2 ords ytringer. Her kan de kompensere for manglende ledetråde fra konteksten samt gestus og intonation, som man typisk bruger til at markere kommunikativ funktion med. Når barnet kan kommunikere med ytringer på 3 eller flere ord, bliver behovet for pragmatiske startere mindre. Starterne er formuleret på en måde, der giver kommunikationspartneren viden om rammen for kommunikationen. Pragmatiske startere bruger dagligdags talesprog

6 til at styrke kommunikative samspil (fx Jeg vil have noget. Jeg vil et sted hen. Jeg vil spørge om noget). Dette hjælper med til at fokus bliver på samtalen, da de bliver en integreret del af budskabet. Det gør også, at partnere i mindre grad oplever, at de skal bladre meget rundt i en kommunikationsbog for at få fat i budskabet. Ordvalget af de pragmatiske startere kan tilpasses den enkeltes personlige præferencer og/eller den måde, man taler på i barnets miljø. Udvalget af pragmatiske startere på kommunikationshjælpemidlet vil afhænge af barnets udviklingsmæssige behov. Nogle ideer til pragmatiske startere: Jeg kan lide Jeg kan ikke lide Hør hvad jeg synes Der er noget i vejen Jeg vil lave noget Jeg vil have noget Jeg vil et sted hen Jeg vil spørge om noget Jeg har et idé Jeg vil vise dig noget Jeg fortæller dig noget Jeg lader som om Jeg fortæller en historie Vil du høre en vits Jeg fortæller dig hvordan Strategier til at lære at bruge partnerstøttet kommunikation Både kommunikationspartnere og barnet skal lære at bruge partnerstøttet scanning. Nedenfor følger nogle gåde råd i denne proces: Input kommer før output. Derfor skal man starte impressivt. Input skal have samme form, som barnet senere skal bruge til output. Brug støttet input, fx grafiske symboler. Stil spørgsmål med partnerstøttet scanning. Vær model for kommunikativ hensigt i virkelige sammenhænge. Andre opfordres til at være kommunikative modeller. Vær opmærksom på små, nonverbale kommunikative hensigter og afvisninger. Vær model for tegn for JA og NEJ Start med barnets måde at bekræfte på, fx et smil. Brug af både bekræftelse og negationer kan gøre kommunikationen mere tydelig. Bevæg dig hen imod brug af teknologi, når det er muligt. Det kan være nødvendigt at reducere de kognitive krav, når teknologien tilføjes.

7 Vær model for initiering Jeg vil gerne sige noget Gå ud fra, at barnet har noget at sige. Reager på alle barnets signaler som kommunikative giv barnet en følelse af at kunne kommunikere. Giv mulighed for, at barnet kan give udtryk for sine kommunikative hensigter. Kommunikation er ny information ikke noget partneren allerede ved i forvejen. Vær model for betjeningen af systemet såvel som for selve kommunikationen. Brug en anden stemmeføring til at tænke højt og til betjeningssnak end til social kommunikation. Vær model for at tænke højt specifikt til brug for partnerstøttet scanning: Hvad vil jeg sige? Har jeg en måde at sige det på? Hvor er det? Lytte nej, lytte nej, lytte ja Husk hvad jeg var ved at sige Vær opmærksom på flowet Hold lige den tanke Vær opmærksom på kommunikationspartneren Reparér brud i kommunikationen Hvad er nu det for en lyd? Osv. Giv ALLE muligheder først. Sig derefter Nu kan du vælge og list dem igen stille og roligt. Placér dig selv så du kan se og høre barnet bedst muligt. Hold øje med barnet, om det er aktivt lyttende eller tænker, så du kan tilpasse tempoet og anerkende barnets indsats. Forklar hvorfor du fx bladrer til en bestemt side i kommunikationsbogen: Jeg fortæller dig hvem gå til side 14 så bladrer jeg til side 14, som er Personer. Når barnet kommunikerer med dig, kan du fortælle, hvilke signaler du reagerer på. Giv ikke for mange verbale prompts. Giv logisk feedback til barnet ikke Tryk på kontakten! Udvid hvad barnet siger ved hjælp kommunikationssystemet.

8 Fokusér på interaktionen. Før en samtale. Brug både lav- og højteknologiske hjælpemidler. Referencer Porter, G. (2000) Ideas for the design of low- tech dynamic displays: User friendly, multi-level communication books. (printed in, Department of Queensland Education. (2001). Students with physical impairment: Augmentative and alternative communication. Brisbane, QLD: Author.) Kan bestilles fra Se original handout i fuld længde på Her finder du bl.a. en nogle af Gayle Porters ideer til opbygning af pragmatisk organiserede kommunikationsbøger samt Linda Burkharts viden omkring cortikale synsnedsættelser. Linda J. Burkhart Gayle Porter Private Consultant / Senior speech pathologist. Technology Integration Specialist Cerebral Palsy Education Centre & Communication Resource Centre. / / Du kan læse mere om praktiske erfaringer med partnerstøttet auditiv scanning i artiklen Spørg mig om noget af Trein Bojsen, Annemette Seigneuret og Nina Schou. Artiklen kan læses på Rosenvængets Skoles hjemmeside: Du kan også læse mere om opbygning af pragmatisk organiserede dynamiske kommunikationsbøger i en norsk projektopgave: Mjøen, T. et al. (2004). Alternativ og supplerende kommunikasjon. Hvilke elementer inngår i ippbygging og bruk av pragmatiske og dynamiske kommunikasjonsbøker? Projektoppgave ved Høgskolen i Vestfold. [1] Symboler kan forstås i bred forstand, fx konkreter, fotos og grafiske symboler (PCS, Piktomgrammer, Bliss skrevne ord. Scanning kan også være med bogstaver.

PODD introduktion. - en organisering af ordforråd så man kan kommunikere HELE TIDEN. En måde at gøre støttende symboler tilgængelige i dagligdagen

PODD introduktion. - en organisering af ordforråd så man kan kommunikere HELE TIDEN. En måde at gøre støttende symboler tilgængelige i dagligdagen PODD introduktion PODD er et redskab til at udvikle kommunikation, man selv kan styre og bestemme PODDkommunikationsbøger med alternativ betjening - Introduktion Emmy Kjelmann, Neurocenter Østerskoven

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Guide - til et sagsforløb Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Velkommen til Kommunikationscentret Opstart Et forløb starter typisk med en henvendelse

Læs mere

En kommunikationsoversigt til mennesker med komplekse kommunikationsbehov og deres kommunikationspartnere

En kommunikationsoversigt til mennesker med komplekse kommunikationsbehov og deres kommunikationspartnere Skema En kommunikationsoversigt til mennesker med komplekse kommunikationsbehov og deres kommunikationspartnere Sarah W. Blackstone, Ph.D. Mary Hunt Berg, Ph.D. Dansk oversættelse Foto af lærer og elever

Læs mere

ASK - omfatter. Hvad er ASK 03-12-2015. Kommunikation er at dele og gøre fælles

ASK - omfatter. Hvad er ASK 03-12-2015. Kommunikation er at dele og gøre fælles Alternativ og supplerende kommunikation (ASK) Emmy Kjelmann Behandlingscentret Østerskoven Teknologiseminar dec 2015 Video: Eventyret om Janni TV2 - Nord Hvad kan teknologi og hvad kan teknologi ikke Kommunikation

Læs mere

Workshop: Velfærdsteknologi og hjælpemidler på handicapområdet

Workshop: Velfærdsteknologi og hjælpemidler på handicapområdet Workshop: Velfærdsteknologi og hjælpemidler på handicapområdet Åse Brandt og Max Peder Jensen Kontoret for Bevægelseshandicap, hjælpemidler og teknologi Socialtilsyn årsmøde 2015, den 21. maj Fokus Hjælpemidlers

Læs mere

Kommunikation og børn med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog

Kommunikation og børn med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog Kommunikation og børn med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog v/ Mette Christensen Tale-hørekonsulent og kommunikationsvejleder PPR Gentofte metc@gentofte.dk Rollen som logopæd/talepædagog Fra

Læs mere

Udtryksmåder hos mennesker uden talesprog. Ved kommunikationsvejleder og talehørekonsulent Birgit Bengtsson, Børnespecialcentret, Holbæk

Udtryksmåder hos mennesker uden talesprog. Ved kommunikationsvejleder og talehørekonsulent Birgit Bengtsson, Børnespecialcentret, Holbæk Udtryksmåder hos mennesker uden talesprog Ved kommunikationsvejleder og talehørekonsulent Birgit Bengtsson, Børnespecialcentret, Holbæk HVORDAN? Hvordan kan man kommunikere, når man ikke har talesprog?

Læs mere

At styre sit eget liv

At styre sit eget liv At styre sit eget liv praktisk brug af PODD kommunikationsbøger til unge og voksne samt: +introduktion til PODD +besøg hos Gayle Porter HIT Nyborg 2008 Edda Medici, Kommunikationskonsulent Institut for

Læs mere

EDEC - TIDLIG UDVIKLING AF FØLELSESMÆSSIG KOMPETENCE ET REDSKAB FOR BØRN MED KOMPLEKSE KOMMUNIKATIONSBEHOV

EDEC - TIDLIG UDVIKLING AF FØLELSESMÆSSIG KOMPETENCE ET REDSKAB FOR BØRN MED KOMPLEKSE KOMMUNIKATIONSBEHOV EDEC - TIDLIG UDVIKLING AF FØLELSESMÆSSIG KOMPETENCE ET REDSKAB FOR BØRN MED KOMPLEKSE KOMMUNIKATIONSBEHOV EDEC Early Development of Emotional Competence Na, Wilkinson, Epstein, Rangel, Townsend, Thistle,

Læs mere

Praktiske erfaringer med brug af Gayle Porters materiale

Praktiske erfaringer med brug af Gayle Porters materiale Praktiske erfaringer med brug af Gayle Porters materiale - Brug af øjepegetavle til 2 beboere på Behandlingscentret ØSTERSKOVEN i Danmark Isaac Norge 2006 Emmy Kjelmann, ergoterapeut Præsentation 18 år

Læs mere

ASK Alternativ og supplerende kommunikation

ASK Alternativ og supplerende kommunikation ASK Alternativ og supplerende kommunikation Temadag om det højt specialiserede neurohabiliteringstilbud Ergoterapeut/kommunikationsvejleder Emmy Kjelmann Følelsesliv Udtryksmåder Personlighed Sociale kompetencer

Læs mere

Spørg mig om noget Partner Støttet Auditiv Scanning (PSAS) Af: Trein Bojsen, Annemette Seigneuret, Nina Schou.

Spørg mig om noget Partner Støttet Auditiv Scanning (PSAS) Af: Trein Bojsen, Annemette Seigneuret, Nina Schou. 1 Spørg mig om noget Partner Støttet Auditiv Scanning (PSAS) Af: Trein Bojsen, Annemette Seigneuret, Nina Schou. Et kommunikationshjælpemiddel til mennesker der ikke har talesproget som primær måde at

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Interview med Social Networks 18. januar 2006

Interview med Social Networks 18. januar 2006 Interview med Social Networks 18. januar 2006 Generelt Emily er en åben og glad pige på 3½ år. Hun har multiple funktionsnedsættelser. Emilys mor Jane blev interviewet med Social Networks, så vi kunne

Læs mere

Beskrivelse af AAC Hvad er AAC? Vellykket kommunikation

Beskrivelse af AAC Hvad er AAC? Vellykket kommunikation Hvad er AAC? AAC er den engelske forkortelse af Augmented and Alternative Communication, som oversat til dansk betyder støttende og alternativ kommunikation. I Danmark anvendes såvel den engelske betegnelse

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark Resumé ark Barnets navn:.. A. KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Rækken af funktioner, som udtrykkes Måden hvorpå intentioner udtrykkes f.eks.: præ-tilsigtet, fagter, brug af stemmen, ord, fraser, sætninger B. REAKTION

Læs mere

Vi skylder "vores barn" et sprog!! Beskrivelse af et kommunikationsforløb fra før lavteknologi til øjenstyret computer

Vi skylder vores barn et sprog!! Beskrivelse af et kommunikationsforløb fra før lavteknologi til øjenstyret computer Isaac den 17-3 2015 CKV Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Vi skylder "vores barn" et sprog!! Beskrivelse af et kommunikationsforløb fra før lavteknologi til øjenstyret computer ved Mads, far

Læs mere

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde Hjernen meget kort fortalt! Hvorfor nye ting er klamme Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser mellem limbiske system

Læs mere

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne?

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Afholdes på MarselisborgCentret i Aarhus torsdag 19. marts 2015 kl. 8.30-12 Hvordan kan vi være med til at træne og genoptræne hjernen ved

Læs mere

Her talte vi om nogle af de ting, der har betydning for en indsats i forhold til samspil og kommunikation med Thea:

Her talte vi om nogle af de ting, der har betydning for en indsats i forhold til samspil og kommunikation med Thea: Vedr. Thea Interview med Social Networks d. 10. og 24. oktober 2006 Generelt Thea er en udadvendt og charmerende pige på 11½ år. Hun har Cerebral Parese og Microcephalus. Theas forældre og Theas klasselærer

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Kommunikationsbøger i Phrase-it

Kommunikationsbøger i Phrase-it lm 1 Kommunikationsbøger i Phrase-it Hvad skal der til for at afasiramte kan bruge kommunikationsbøger? lone.myhlendorph@rn.dk lm 2 ange har en kommunikationsbog, men få bruger den Årsag: kognitive vanskeligheder

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Social Networks interview vedr. Kevin Kvolsgaard Bertelsen.

Social Networks interview vedr. Kevin Kvolsgaard Bertelsen. Social Networks interview vedr. Kevin Kvolsgaard Bertelsen. Forældre Eva Bertelsen og Keld Kvolsgaard bliver sammen med klasselærer Søren Nivaa og lærer Lenette Rohde interviewet af kommunikationslærer

Læs mere

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP) Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi

Læs mere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Pragmatisk profil. af daglige kommunikationsfunktioner hos børn og voksne. ISAAC-DK, Vingsted marts 2013, Edda Medici

Pragmatisk profil. af daglige kommunikationsfunktioner hos børn og voksne. ISAAC-DK, Vingsted marts 2013, Edda Medici Pragmatisk profil af daglige kommunikationsfunktioner hos børn og voksne ISAAC-DK, Vingsted marts 2013, Edda Medici Formål En metode til at udforske en persons kommunikation Give behandler/fagperson et

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Praksiserfaringer med øjenstyring ISAAC 2015 Margit Grønkjær. foto

Praksiserfaringer med øjenstyring ISAAC 2015 Margit Grønkjær. foto Praksiserfaringer med øjenstyring ISAAC 2015 Margit Grønkjær foto Min baggrund for oplægget Lærer og IT vejleder ASK1 og ASK2 Dette oplægs indhold: Introduktion af elever som bruger øjenstyring Rett syndrom

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne)

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) 1 Hvem er vi? SPROG / TALE Talepædagogerne på Kommunikationscentret har særlig viden om tale-, sprog og kommunikationsvanskeligheder, som følge af udviklingshæmning

Læs mere

Kommunikation. Succesfuld billedstøttet kommunikation. Persongruppen. Persongruppen. Persongruppen. Persongruppen 11-12-2012

Kommunikation. Succesfuld billedstøttet kommunikation. Persongruppen. Persongruppen. Persongruppen. Persongruppen 11-12-2012 Kommunikation Lav- og højteknologi Succesfuld billedstøttet kommunikation person redskab omgivelser DTHS november 2012 Bente Brinkmann Sørensen og Edda Medici Fysisk funktionsnedsættelse Hjernebetinget

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Artikel, klippet fra.. isaac. ..nyt. nr. 1 2015. ISAAC nyt 2015 1

Artikel, klippet fra.. isaac. ..nyt. nr. 1 2015. ISAAC nyt 2015 1 Artikel, klippet fra.. isaac..nyt nr. 1 2015 Brugersamling.. v/emmy Kjelmann Første brugersamling for ASK-brugere I dagene 6. - 8. november 2014 var 14 brugere af alternativt kommunikationsudstyr (ASK-brugere)

Læs mere

Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan

Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning Professor Rita Jordan Autisme center for uddannelse og forskning Birminghams Universitet, England Herning, April 2009 * ASD ( Autisme Spectrum Disorder)

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS. Pia Thomsen,

KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS. Pia Thomsen, KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS BØRN MED HØRETAB. BØRN MED HØRETAB Pia Thomsen, Associated Professor Ph D Associated Professor, Ph.D. Department of Language and Communication,

Læs mere

VISUELLE GUIDELINES FOR LOG-IN OG SIGNERING MED NEMID. Guide til udseende, sprog og struktur for tjenester, der bruger NemID.

VISUELLE GUIDELINES FOR LOG-IN OG SIGNERING MED NEMID. Guide til udseende, sprog og struktur for tjenester, der bruger NemID. VISUELLE GUIDELINES FOR LOG-IN OG SIGNERING MED NEMID Guide til udseende, sprog og struktur for tjenester, der bruger NemID. November 2015 Indhold Dokumentet indeholder anbefalinger og råd til integration

Læs mere

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem. 12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

LEVEL 100: Give Lyde Mening

LEVEL 100: Give Lyde Mening LEVEL 100: Give Lyde Mening Lektionerne, der er anført nedenfor, er ikke alle tilgængelige på nuværende tidspunkt. Disse vil blive tilføjet, som tid og ressourcer bliver tilgængelige. Hold ofte øje med

Læs mere

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde + Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde + Den unges vigtigste udviklingsopgaver At den unge kender, accepterer, respekter og kan leve op til almindelige samværsregler At den unge kan tage ansvar

Læs mere

DEMENS. Idéer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning

DEMENS. Idéer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning DEMENS Idéer til samvær og den daglige kommunikation Institut for Kommunikation og Handicap Tale, høre og specialrådgivning Kære familie Når et menneske rammes af demens, kan det bl.a. nedsætte evnen til

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Bliv verdens bedste kommunikator

Bliv verdens bedste kommunikator Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg

Læs mere

Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder.

Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Giv dig venligst god tid til at læse de følgende udsagn.

Læs mere

Vane 1: Kend dig selv

Vane 1: Kend dig selv 1 Vane 1: Kend dig selv 2 Selvindsigt er nøglen til kommunikativ kompetence 4 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Talesprog skriftsprog taleprocessering

Talesprog skriftsprog taleprocessering Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige

Læs mere

Vores kommunikation påvirkes af, hvem vi kommunikerer med, i hvilke situationer kommunikationen foregår, og hvad vi tænker om situationen.

Vores kommunikation påvirkes af, hvem vi kommunikerer med, i hvilke situationer kommunikationen foregår, og hvad vi tænker om situationen. Indføring i Marte Meo-metoden Indledning Vores kommunikation påvirkes af, hvem vi kommunikerer med, i hvilke situationer kommunikationen foregår, og hvad vi tænker om situationen. Vi er ikke enten gode

Læs mere

Bilag 1: Neuropsykologiske tests anvendt i de inkluderede studier

Bilag 1: Neuropsykologiske tests anvendt i de inkluderede studier Bilag 1: Neuropsykologiske tests anvendt i de inkluderede studier Der skal gøres opmærksom på, at nedenstående ikke er en udtømmende liste over eksisterende test indenfor de specifikke domæner og underdomæner.

Læs mere

TALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn.

TALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. 1 Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. Hvem er vi? I Kommunikationscentrets børneafdeling er vi specialister

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8

Indholdsfortegnelse. Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 2 Fatkaoplysninger Integreret daginstitution Børnegården Blomstergangen 71 6771 Gredstedbro

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

generelle indlæringsvanskeligheder

generelle indlæringsvanskeligheder De nationale test for elever med generelle indlæringsvanskeligheder udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3 Anbefalinger 4 Forbered elever og forældre

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Muligheder for unge med multiple handicap uden verbale sprog, som bruger alternativ og støttende kommunikation"

Muligheder for unge med multiple handicap uden verbale sprog, som bruger alternativ og støttende kommunikation Muligheder for unge med multiple handicap uden verbale sprog, som bruger alternativ og støttende kommunikation" Bent Dalgaard 1985 UUC Maglemosen. Bent Dalgaard 1985 UUC Maglemosen. Bent Dalgaard 1985

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

STU Greve Målgrupper og takster 2015

STU Greve Målgrupper og takster 2015 STU Greve Målgrupper og takster 2015 Målgrupper, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Læreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Mål:

Læreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Mål: Læreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Barnet føler sig unik. Barnet bliver selvstændigt og selvhjulpen med de forudsætninger som barnet har. Barnet oplever sig selv om værdifuld deltager

Læs mere

Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015

Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 Resume: Dette bachelor projekt har til formål at belyse problemformuleringen: Hvorledes spiller relationer mellem pædagog og borger med varige nedsatte psykiske funktionsnedsættelser ind på kommunikationen?

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser

Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser Kommunikationscentret Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser 1 2 Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sproget er til for at skjule Tankerne - nemlig, at man ingen har. (Søren Kierkegaard) Hvad er sprog? En kombination af et fonologisk

Læs mere

Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017

Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fællesmål for faget engelsk. Arbejdsformer: Eleverne skal både arbejde enkeltvis, i par og i grupper.

Læs mere

1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår?

1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? ikon 1: Forberedelse 1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? Vedr.: Det er svært at når Beskriv den pædagogiske udfordring og den iagttagede adfærd.

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne?

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne? Temadage Forår 2014 Temadage: o Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Lær om apps til aktivitet/tidsfordriv, kognitiv træning og støtte, samt støtte ved læseog skrivevanskeligheder

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

SPØRGERAMME. til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde

SPØRGERAMME. til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde SPØRGERAMME til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde INTRODUKTION I din organisation er det sandsynligt, at I allerede har spørgerammer eller protokoller som I følger, når I har en dialog med kunden,

Læs mere

VUM & Kognitive vanskeligheder

VUM & Kognitive vanskeligheder Tiden går med.. Præsentation ADHD og kognitive vanskeligheder Kender du nogen, hvor du ikke så det? (gruppedialog) Cases 20 spørgsmål til professoren Barbara Kender du nogen, hvor du virkelig fik fat?

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

En matematikundervisning der udfordrer alle elever.

En matematikundervisning der udfordrer alle elever. En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når

Læs mere

Projekt Udvikling og fremstilling af kommunikationsbøger på 3 niveauer til børn

Projekt Udvikling og fremstilling af kommunikationsbøger på 3 niveauer til børn ISAAC konferencen 2015 den 16.marts CKV Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Projekt Udvikling og fremstilling af kommunikationsbøger på 3 niveauer til børn Udviklet med midler fra udviklingspuljen

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

STU Greve Målgrupper 2014

STU Greve Målgrupper 2014 STU Greve r 2014 r, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder er så omfattende, at de ikke

Læs mere