VELKOMMEN TIL FRIC-LOUNGEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VELKOMMEN TIL FRIC-LOUNGEN"

Transkript

1 VELKOMMEN TIL FRIC-LOUNGEN Facts om FRIC > FRIC er et Center of Excellence finansieret af Danmarks Grundforskningsfond. > Centeret blev startet i og er ind til videre finansieret i 6 år. Vi kan søge om 4 års forlængelse, så hvis vi er dygtige nok, findes vi også i starten af erne! > Vi hører til ved Institut for Finansiering på Copenhagen Business School. > Vi er i alt forskere. Heraf er 9 ph.d. studerende - og vi har 7 forskningsassistenter, som har FRIC-forskning som studenterjob. > FRIC forsker i mange forskellige emner. Nederst på denne poster kan du læse en beskrivelse af vores forskningsområde. > Vi inviterer verdens førende forskere inden for finan - siel økonomi til København. I år hedder vores store konfe rence FRIC 4 den har et stjernefelt af talere. > Hvert år afholder vi vores Top Finance Graduate Award, hvor vi inviterer 6 af verdens bedste nyuddannede ph.d. ere til København for at præsentere deres forskning. Hvad kan du se i loungen? Du kan læse om følgende 4 emner, som er udvalgte eksempler på emner, FRIC forsker i: CREDIT DEFAULT SWAPS Credit Default Swaps er en type forsikring mod fallit af et land eller en virksomhed. Forsikringspræmien burde ligne den merrente i forhold til en risikofri rente, som landet eller virksomheden betaler for at låne. Men sådan er det ikke altid. Og hvorfor er præmien ikke den samme som procentdel af det forsikrede beløb i forskellige valutaer? TIDLIG UDNYTTELSE AF OPTIONER Optioner er rettigheder til at købe eller sælge, og der er et klassisk resultat i optionsteorien om, at visse typer optioner aldrig skal udnyttes før på den senest mulige dato. I virkeligheden bliver de alligevel nogen gange udnyttet før tid. Er investorerne dumme eller er der en rationel forklaring? LIKVIDITET Likviditet handler her om omsættelighed. Hvor let er det at slippe af med en obligation, hvis man vil sælge, og påvirkes prisen meget, hvis man vil sælge? Kan man risikere, at obligationen i fremtiden bliver svær at sælge? Hvis man er bange for, at det er eller kan blive besværligt eller dyrt at slippe af med en obligation, så påvirker det prisen i dag. Men hvor meget? HVORDAN BLEV BUFFETT RIG? Han er måske vores tids mest succesfulde investor. Men hvad er hemmeligheden bag hans succes? En af hemmelighederne er adgang til billig gearing og investering i sikre aktier. Du er nødt til at lære om beta for at forstå dette. Det forklarer vi på posteren. Du kan også se videoer, hvor professor David Lando fortæller om nogle af forskningsområderne. I FRIC arbejder vi med modeller og empiri Det er svært at forklare de underliggende modeller på vores posters. Men meget af den forskning, vi laver, bygger på den forståelse, man får gennem at formulere matematiske og statistiske modeller for de fænomener, vi studerer. Modellerne er ikke perfekte gengivelser af virkeligheden nærmest tværtimod. De er bevidst forsimplede, så man kan zoome ind på de vigtigste mekanismer uden støj. Det er udtrykt meget præcist af videnskabsmanden Mark Kac: Models are for the most part, caricatures of reality, but if they are good, then like good caricatures they portray, perhaps in a distorted manner, some of the features of the real world. The main role of models is not so much to explain and to predict, though ultimately these are the main goals of science as to polarize thinking and pose sharp questions --Mark Kac (969) heldige, at markeder tit udfører eksperimenter for os, uden at vi har bedt dem om det. Eksperimentet sker bare, og det er med at holde øjnene åbne. For eksempel kan man diskutere længe, om det er gavnligt at forbyde kortsalg af aktier, dvs. at sælge aktier, man ikke ejer i håbet om, at de falder i værdi. Mange har en intuitiv modvilje mod dette, da det anses som spekulation. Men måske er det vigtigt for investorer, der overvejer at købe en aktie, at pessimisternes synspunkt også er afspejlet i prisen? Nu er det sådan, at lande har indført forbud i forskelligt tempo og i varierende grad. Det vil sige, at man pludselig har eksempler, hvor nogle aktier er omfattet af forbuddet, og andre ikke er. Men så kan vi undersøge, om de aktier med forbud mod kortsalg udvikler sig på en anden måde end dem, man kan sælge. Falder de mindre i pris? Svinger de mindre? Vi arbejder også med data. Kun ved at samle store mængder data ind og analysere dem statistisk kan vi konfrontere vores intuition og modeller med virkeligheden. Selvom vi ikke som fysikere kan designe store eksperimenter, så er vi så Vi har ikke noget om kortsalg på posterne her, men på posteren om likviditet vil du kunne se et andet eksperiment, som bare skete. Da Lehman og Bear Stearns kom i vanskeligheder, blev likviditeten i de obligationer, de stod for at markedsføre påvirket i forhold til andre obligationer i. Centerets forskningsområde er den teoretiske og empiriske analyse af, hvordan finansielle friktioner påvirker priser af finansielle aktiver, økonomisk udvikling og design og regulering af finansielle markeder. Finansielle friktioner er omkostninger eller hindringer i forbindelse med finansielle transaktioner, som for eksempel skyldes transaktionsomkostninger, begrænsninger i markedsdeltageres adgang til at låne penge, kreditrisiko, kapitalkrav for finansielle institutioner, varierende omsættelighed (likviditet) af finansielle aktiver og forskelle i markedsdeltageres information.

2 CREDIT DEFAULT SWAPS Credit Default Swaps nød den tvivlsomme ære i at blive karakteriseret som financial weapons of mass destruction af Warren Buffett. Det er nok en overdrivelse, men CDS er er et eksempel på et marked som er en rig kilde til interessante forskningsspørgsmål. En CDS er en forsikring mod fallit af en obligationsudsteder En investor har købt en virksomhedsobligation og frygter at virksomheden, der har udstedt obligationen, går konkurs inden obligationen udløber. Som et alternativ til at sælge obligationen, kan investoren forsikre sig ved at købe en CDS kontrakt. Tænk på en køber af en virksomhedsobligation som en investor, der har lånt virksomheden penge. Når en virksomhed går fallit er der som regel noget tilbage til købere af virksomhedsobligationen, men de vil sjældent få det fulde beløb tilbage. Hvis en obligation har en hovedstol på Euro, men investor kun får 4 Euro tilbage efter fallit, siger vi at dividenden er 4 Euro pr Euro, eller med et engelsk ord at recovery raten er.4. En CDS kontrakt med hovedstol dækker forskellen mellem hovedstol og dividende, dvs. hvis en investor har købt CDS forsikring med en hovedstol på Euro, og recovery raten i fallit viser sig at være.4, da skal sælger af CDS kontrakten betale 6 Euro til køberen. En CDS har en fast løbetid, typisk mellem og år. Køberen af kontrakten betaler en kvartalsvis præmie indtil enten kontrakten udløber eller virksomheden går konkurs, hvis dette sker inden kontrakten er udløbet.. kvartal. kvartal. kvartal Ligesom med forsikringer afspejler en høj præmie, en høj risiko for at virksomheden går konkurs. EKSEMPEL Vi ønsker at købe en CDS på Danske Bank med et nominelt beløb på.. EUR med en løbetid på 5 år. Den 7. april 4 er præmien på denne CDS 9 bp (en ti-tusinde del). Det betyder at vi skal betale 9. EUR i præmie om året, fordelt så der er kvartalsvise betalinger. Det bliver ca..5 EUR i kvartalet. Præmien betales frem til enten udløb den. juni 9 eller indtil Danske Bank er gået konkurs inden udløb, hvis det sker inden udløb. Man kan se, for eksempel på Bloombergs data service, hvad prisen er på en CDS. Af skærmen fremgår også en lang række vilkår og konventioner omkring købet som vi ikke vil have plads til at se på her. 4. kvartal modtager forskellen mellem hovedstol og Recovery ved konkurs skal betale kvartalsvise præmier indtil konkurs eller udløb Tid Virksomhed går konkurs Præmien bestemmes på en sådan måde, at kontrakten anses for fair for både køber og sælger, dvs. nutidsværdien af præmiebetalingerne er den samme som nutidsværdien af dækningen i fallit. CDS præmier lever deres eget liv I FRIC arbejder vi med at forstå CDS præmier bedre. Her er et par eksempler. CDS BASIS Der bør være en tæt sammenhæng mellem CDS præmien og den mer-rente virksomheden skal betale på sit lån i forhold til en risikofri låner (som for eksempel den danske stat). Tænk på at hvis en virksomhedsobligation giver 4% rente, og en statsobligation giver % i rente, da er der plads til for køberen af virksomhedsobligationen at betale % i forsikringspræmie og stadig få det samme som statsobligationen og positionen bestående af en obligation og e virksomhedsobligation er jo nærmest også risikofri. I praksis er der forskel på CDS præmien og kreditspændet (dvs i eksemplet forskellen mellem de % og de 4%). Denne forskel kalder vi CDS basis: I praksis kan basis være betydelig. Italiens statsobligationer er ikke risikofri, og vi måler til merrenten af dem i forhold til tyske statsobligationer. Nedenfor kan du se at bases har været meget negativ i krisen, hvor CDS præmierne har været langt mindre end kreditspændene i perioder. Dette skyldes blandt andet forskelle i kapitalbinding ved køb af obligationer i frohold til salg af CDS kontrakter og friktioner, som forhindrer markedsdeltagere i at handle priserne på plads. CDS Basis for Italien /8 / 7// /6 /9 7/ / 5/6 8/9 // 4 / / / / / / / Som grafen viser, er det biligere at forsikre sig i Euro end i USD mod fallit af Italien. Forklaringen ligger i, at man frygter, at en italiensk fallit vil påvirke Euroen meget negativt, hvorved den der har forsikret sig i Euro får en mindre kompensation i fallit, end den der har forsikret sig i USD. Gov CDS 6 yr - 9/ Italien Yield Spread CDS Præmier for Italien i EUR og USD Regulering påvirker CDS præmier Mærkeligt nok kan man købe forsikring på lande der betragtes som yderst sikre, for eksempel Tyskland. - Quanto spændet Den præmie det koster at købe en forsikring afhænger måske lidt overraskende - af hvilken valuta du køber forsikringen i. I princippet burde værdien af den præmie du betaler på din husforsikrings jo ikke afhænge af, om du afregner i Euro eller kroner, men CDS markederne er mere indviklede end som så. 7/ Italien CDS // 9/ / 8 /7/ 8 German yield 6 yr /6 9/ 9/6 8/6 7/ 6/6 5/ / / / / / Under krisen har vi set eksempler på, at CDS præmien for meget sikre lande er steget, selv investorer er flygtet i sikkerhed i samme landes obligationer, som derfor har meget små renter. Ny FRIC forskning forbinder dette med, at banker kan mindske deres kapital-buffer ved at købe CDS selv på Tyskland og at Tyskland er en vigtig modpart i derivattransaktioner med store banker.

3 FRIKTIONER OG UDNYTTELSE AF OPTIONER Et klassisk resultat indenfor finansieringsteori siger, at man ikke skal udnytte en såkaldt amerikansk call-option tidligt, hvis den underligende aktie ikke betaler udbytte. Det gør investorer nogen gange alligevel. Har de ikke læst på lektien? Hvad er optioner? Og hvilke skal man ikke udnytte tidligt? En option er en kontrakt, som kort fortalt giver indehaveren muligheden for at udføre en handel inden en bestemt udløbsdato. Den mest handlede aktieoptionstype er en såkaldt call-option. Vi vil nedenfor kun beskæftige os med en såkaldt amerikansk call-option, som giver dens ejer ret, men ikke pligt, til at købe en bestemt aktie til en bestemt pris kaldet strike-prisen - senest på en bestemt udløbsdato. Her ses data for tre call-optioner fra den 6. maj 4, alle på den samme aktie (Novo Nordisk B) og med samme udløbsdato: Aktie Aktie- Udløbsdato Strike- Options- Transaktionspris pris pris omkostning NOVOB NOVOB NOVOB Den øverste option giver ejeren ret til at købe Novo Nordisk B aktien for strike-prisen kr. senest den 5. maj 4. De to næste optioner giver ret til at købe aktien for hhv. 4 kr. og 5 kr. også senest 5. maj. Bemærk at aktiens værdi den 6. maj er 6 kr. EN CALL-OPTIONS VÆRDI ER HØJERE, JO LAVERE STRIKE-PRISEN ER Værdien af en call option falder, når strike-prisen stiger jo billigere man har ret til at købe aktien, jo mere er optionen værd. Læg mærke til, at det kun har værdi at udnytte optionen med strike-pris kr. den 6. maj. Det giver nemlig en gevinst på 6, fordi man kun betaler kr. for en aktie, der er 6 kr. værd. Hvis en ejer af en af de to øvrige optioner udnytter optionen straks, vil det være at betale overpris for aktien. OPTIONEN HAR POSITIV VÆRDI, SELVOM DEN IKKE GIVER NOGET AT UDNYTTE NU Markedsværdien af optionerne står ovenfor under optionspris. Bemærk at selv de optioner, der har en højere strike-pris end den nuværende aktiepris, har positiv værdi. Optionsejeren er jo ikke tvunget til at benytte optionen med det samme. Og der er jo en vis sandsynlighed for, at aktien stiger i værdi, således at optionerne med de høje strike-priser betaler sig at udnytte senere. VISSE OPTIONER SKAL MAN ALDRIG UDNYTTE TIDLIGT Et klassisk teoretisk resultat fra optionsteori er, at det aldrig er optimalt at udnytte sin call-option før udløbsdagen, hvis aktien ikke betaler udbytte i mellemti- den. De fleste aktier betaler udbytte, men ofte kun en gang om året, og man kan derfor sagtens have en option på en aktie, der ikke betaler udbytte før optionen udløber. Lad os først se på den klassiske teori. Vi har en option på en aktie, og aktien betaler ikke udbytte, før optionen udløber. Kan det virkelig være rigtigt, at det aldrig kan betale sig at udnytte optionen og få penge i hånden her og nu? Den klassiske teori siger, at der altid vil være en strategi, der er bedre. Lad os vende tilbage til Novo-aktien: Hvis ejeren af en option med strike kr. gerne vil have penge i hånden her og nu, kan han vælge straks at udnytte optionen og sælge aktien til 6 kr. altså en gevinst på 6 kr. ved at udnytte optionen her og nu. Men der er en smartere strategi! Den smartere strategi kalder vi hedge-strategien. Optionsejeren venter i stedet med at udnytte optionen og sælger straks en aktie for 6 kr. I friktionsfri markeder findes der måder at sælge en aktie, man ikke ejer det vender vi tilbage til. Tænk på, at han låner aktien af sin ven og sælger den (med tilladelse fra vennen!). Han sætter nok penge i banken til, at han ved udløb af optionen har kr. på bankbogen. Lad os sige, at det kræver 9 kr. indsat i dag. Så har han 7 kr. på lommen altså kr. mere end før. Men kommer smækket senere? Nej, han er sikret! På udløbsdagen kan optionen udnyttes. Han kan betale de kr. i strike-pris, som hæves fra bankkontoen. Derved får han aktien, som han kan give tilbage til sin ven. Han skal ikke have en eneste krone op af lommen. Det hele er opsummeret i skemaet nedenfor! Førtidig udnyttelse: Nu Udløbsdag Udnyt optionen straks -K Sælg aktien straks S I alt S-K Hedging: Nu Udløbsdag Indsæt beløb k i bank, der med rente kan vokse til K -k K Sælg aktien nu S Udnyt optionen ved udløb og få aktie tilbage -K I alt S-k Betalinger for hhv. førtidig udnyttelse, hedging-strategien og salgsstrategien for optionsejeren, der ønsker kontanter straks. Strike-prisen er K og aktieprisen er S. Beløbet k er det beløb, der skal sættes i banken nu for at de med renter vokser til præcist K på udløbsdagen. Altså er k mindre end K. Dermed er S-k større end S-K. Gevinsten ved hedging er altså større end ved at udnytte optionen straks. Hvorfor udnyttes de alligevel tidligt? Hvorfor ser vi så i praksis, at der alligevel udnyttes optioner før udløb? Den klassiske teori overser i hvert fald tre væsentlige, finansielle friktioner: ) Transaktionsomkostninger. Det koster noget at sælge og købe optioner. I eksemplet med Novo Nordisk B optionen med strike-pris kr. kan man få 6 kr. ud af at udnytte optionen straks. Optionen har en pris på 7,5 kr. og transaktionsomkostninger på,5 kr. Altså kan man få 7 kr. for at sælge optionen efter indregning af transaktionsomkostningen. Havde denne omkostning været endnu højere, helt præcist højere end,5 kr., så ville det bedre kunne svare sig at udnytte optionen straks end at sælge den. Men vi kan give et lille indtryk af, hvad data fortæller os. En kombination af flere store datasæt gør det muligt at undersøge, fx om de førtidige optionsudnyttelser hænger sammen med høje kortsalgsomkostninger for aktien. Grafen nedenfor viser, hvordan kortsalgsomkostninger (første-aksen, er billigst, er dyrest) påvirker hvor stor en andel af de udestående optionskontrakter, der bliver udnyttet før tid for en given dag og option i gennemsnit. Højere kortsalgsomkostninger medfører, at flere optioner udnyttes før udløb helt som vores teori forudsiger. Vi er tættere på at fange virkeligheden! Market maker Firm Customer ) Omkostninger ved kortsalg af aktien I hedge-strategien så vi, at optionsejeren lånte en aktie af sin ven, og leverede den tilbage senere. I praksis vil udlåneren af aktien tage betaling for denne ydelse. Hvis man ikke ejer aktien og sælger den, skal man således betale en ekstra omkostning, som den klassiske teori ikke tager højde for. Er den omkostning stor, kan hedge-strategien ikke betale sig. Andel optioner udnyttet førtidigt % % % % % ) Omkostninger som følge af kapitalkrav Mange købere af aktier og optioner kan låne en del af købssummen ved at stille aktien hhv. optionen som sikkerhed. Det man ikke kan låne, må man selv betale kontant. Af og til vil det beløb, man selv må betale ved optionskøb, være højere end ved aktiekøb. Hvis denne forskel er tilstrækkeligt stor, og man har attraktive alternative investeringsmuligheder, som kræver kontanter, vil man udnytte optionen. Det frigør kontanter til andre investeringsformål. % Kortsalgsomkostning ( = lav, = høj) Figuren viser kortsalgsomkostninger ud ad første-aksen og andel af optioner, der bliver udnyttet førtidigt op ad anden-aksen. Vi ser, at jo højere kortsalgsomkostninger, desto større andel bliver udnyttet før tid. Det er helt i overensstemmelse med den nye teori. Ifølge den klassiske teori skulle det have været nul uanset hvad. Den stigende sammenhæng gælder desuden for alle tre typer af optionsejere: Market maker som er options-mellemhandlere, Firm som indeholder virksomheder, og Customer som er private personer og hedgefunde. VI MODIFICERER DEN KLASSISKE TEORI OG SER OM DATA BESKRIVES BEDRE Vi har ikke plads til at forklare den modificerede model for tidlig udnyttelse her. HER KAN DU LÆSE MERE Mads V. Jensen og Lasse H. Pedersen: Early Option Exercise: Never Say Never.. Center for Financial Frictions, CBS, Working Paper.

4 HVORDAN BLEV WARREN BUFFETT RIG? Amerikaneren Warren Buffett er formentlig vor tids mest succesfulde investor. Siden 976 har han formået at få krone til at vokse til 5 kroner, og hans evne til konsistent at levere bedre resultater end konkurrenterne har ophøjet ham til en hel særlig status i investeringsverdenen. Men hvad er Buffetts opskrift egentlig? Det har Lasse Heje Pedersen fra FRIC forsket i sammen med kollegaer fra USA. Risiko, afkast og beta At investere involverer risiko, og investorer kan selvfølgelig ikke lide risiko i sig selv. Derfor handler meget finansieringsteori om at beskrive, hvilken kompensation investorer kræver for at påtage sig risiko. Aktier med meget svingende priser er selvfølgelig mere risikable end aktier med mindre svingende priser, men det har også betydning for den kompensation investorer vil have, hvordan svingningerne sker i forhold til resten af. En fundamental model i finansieringsteorien, Capital Asset Pricing Modellen (CAPM), forudsiger, at aktier, der svinger i takt med er nødt til at love et højere afkast til investorer, end aktier, der ikke svinger så meget i takt. Intuitionen er, at aktier der ikke taber i værdi, når går ned, er meget værd som en slags forsikring. Det er investorer villige til at betale for og det betyder lavere forventet afkast. I investeringsverdenen bruger man et mål kaldet beta som beskriver, i hvor høj grad en aktie bevæger sig sammen med resten af aktie. Vi tænker på en aktie med høj beta som mere risikabel end en aktie med lav beta. Obligationer med kort løbetid har meget lille risiko sammenlignet med aktier, da vi jo ved præcis, hvor meget obligationen betaler ved udløb. Vi vil i det følgende sige, at (korte) obligationer har et beta på nul, og kalde renten for det risikofrie afkast. CAPM modellen siger, at der er en lineær sammenhæng mellem dens beta, og hvor meget en aktie forventes at tjene udover den risikofri rente. Forventet afkast Verden ifølge CAPM-modellen Høj risiko, højt afkast Bemærk, at man kan opnå højt beta enten ved at købe en aktie med højt beta eller ved at geare sin investering i en aktie med lavt beta. Det er vist i eksemplet nedenfor: Eksempel Forestil dig at du kan vælge mellem at købe aktier i firmaer A og firma B. Afkastet og Beta er således: Årligt merafkast i forhold til risikofri rente Beta Aktie A 5 %,5 Aktie B %, Begge aktier koster kroner, men aktie B er mere risikabel end aktie A målt ved beta. Du har til at starte med kroner, men kan låne flere penge i banken, hvis du vil. Vi vil nu vise to forskellige måder, hvorpå man kan lave en investering med beta. Begge investeringer forventes at give et årligt merafkast på kroner:. Køb en aktie i B Aktien B koster kroner. Den forventes at give et merafkast på kroner udover det risikofrie afkast. Det vil sige, at hvis den risikofri rente er %, forventes aktien at give kroner om et år. Der er en risiko ved investeringen, da prisen på aktie B varierer, og den risiko opsummeres ved et beta på.. Gearing: Lån kroner, og køb to aktier i A Hvis den risikofri rente er %, skal du betale tilbage til banken om et år. De to aktier i A tilsammen forventes i alt at være 4 kr værd (fordi de giver + 5% i forventet afkast) om et år. Du forventer således at have de kroner tilbage, når dit lån er betalt tilbage, dvs. helt som ovenfor. Selvom beta for aktie A er lavere, vil gearingen dog også betyde, at beta for den samlede porteføljer er større. Faktisk kan man vise, at beta for de to investeringer er det samme! Vi kan altså genskabe aktie B ved at geare aktie A. Men der er mange investorer, der simpelthen ikke kan eller vil geare sig. Mange investeringsfonde har investeringsretningslinjer, som forbyder gearing, og nogle har simpelthen ikke lyst til det, da det måske er for dyrt for dem. De investorer, der ønsker højt beta, men ikke gearer sig, er så nødt til at efterspørge høj-beta aktier direkte. Det skaber øget efterspørgsel efter høj-beta aktier, hvilket får prisen til at stige og dermed det forventede afkast til at falde. Høj-beta aktier får altså lavere merafkast per beta end lav-beta aktier. Til de teknisk interesserede: Lav Hvad risiko, er beta? lavt afkast Betragt Til de teknisk en given interesserede: aktie, eksempelvis Hvad IBM. er beta? Afkastet r på IBM Til de teknisk interesserede: Hvad er beta? mellem periode og er. Risikofri Betragt en given aktie, eksempelvis IBM. Afkastet r på IBM Til de teknisk interesserede: Hvad er beta? rente Til (Rf) de teknisk interesserede: Hvad er beta? Betragt en given aktie, eksempelvis IBM. Afkastet r på IBM mellem periode og er. Betragt en given aktie, eksempelvis IBM. Afkastet mellem r på IBM periode og er. Beta Betragt en given aktie, eksempelvis IBM. Afkastet r på IBM mellem periode og er. Til de mellem teknisk interesserede: periode og Hvad er. beta? Forventet Betragt en given prisen aktie, eksempelvis til tid, og IBM. den Afkastet tænker r på IBM vi på mellem som periode kendt, og hvorimod er. afkast prisen til tid er stokastisk. På tilsvarende vis er afkastet på prisen til tid, og den tænker vi på som kendt, hvorimod prisen til tid, og den tænker vi på som kendt, hvorimod prisen til tid er stokastisk. På tilsvarende vis er afkastet på prisen til til tid tid, og, den og tænker den tænker vi på som vi kendt, på som hvorimod kendt, prisen til hvorimod til tid er stokastisk. På tilsvarende vis er afkastet på På tilsvarende prisen vis er afkastet til tid, på og den tænker vi på som kendt, hvorimod prisen til tid er stokastisk. På tilsvarende vis er afkastet på prisen til tid er stokastisk. På tilsvarende vis er afkastet på Risikofri altså IBMs kovariansen beta er mellem da defineret afkastet på som IBM og afkastet på, divideret med variansen af afkastet rente (Rf) på., divideret med variansen af afkastet på., divideret med variansen af afkastet på., divideret med variansen af afkastet på. Der altså er mange kovariansen investorer, mellem som afkastet efterspørger på IBM og investeringer afkastet på med højt beta, fordi de håber,, at divideret høje forventede med variansen afkast af også afkastet i hvert på. fald i lange løb giver et, divideret med variansen af afkastet på. højere realiseret afkast. Vi har lige set, at der er to måder at skabe et højt beta: Enten kan man købe aktier direkte, som har et højt beta, eller også kan man ved at geare sig forvandle en portefølje af lav-beta aktier til at have højt beta. Det er vist på den blå linje i figuren nedenunder. Sammenhængen mellem beta og afkast er stadig lineær, men sammenhængen mellem beta og merafkast i forhold til den risikofri rente er ikke længere lineær. CAPM-modellen med lånebegrænsninger Ved at købe to lav-beta aktier (hvoraf den ene er belånt til Rf) opnås højere afkast i forhold til risiko Lav risiko, lavt afkast Høj risiko, højt afkast Hvordan kan man udnytte dette, hvis man har mulighed for at låne? Man kan geare lav-beta aktier, og derved få højere afkast per beta, end man kunne få ved at købe aktier med højt beta. Det er vist på den stiplede røde linje i grafen ovenover. Beta Buffett og beta Hvad har det at gøre med Buffetts fantastiske resultater? En hel del viser det sig. Buffett har nemlig i over 4 år købt aktier med lavt beta og gearet dem med op til 6 %. Han har ovenikøbet haft rig adgang til billige lån gennem sine forsikringsselskaber, og det har også været fundamentalt for hans succes. at gøre slemt værre ved at have gearet aktien. Sidst men ikke mindst er ovenstående en simplificering af verden, og der er således andre risici end dem beskrevet ovenfor. Eksempelvis opsummerer beta ikke al risiko forbundet med en aktie, og der er forskellige risici forbundet ved at belåne/geare sine aktier. Dette kaster lys over Buffetts investeringer, men det gør ikke Buffetts bedrifter mindre beundringsværdige. Han har stået ved sin strategi gennem tykt og tyndt, hvilket er noget mange investorer traditionelt har haft svært ved. NYSGERRIG EFTER AT VIDE MERE? Black, Fischer. Capital market equilibrium with restricted borrowing. Journal of Business (97): SKAL DU BELÅNE DINE AKTIER? Selvom Buffett er blevet rig på at belåne sine aktier, er det næppe noget, privat personer kan gøre med succes. For det første kræver det nem adgang til at låne billigt, hvilket få privatpersoner har. Derudover er det ikke nemt at bestemme aktiers beta. Hvis man kommer til at købe de forkerte aktier, vil man risikere Frazzini, Andrea and Pedersen, Lasse Heje. Betting against beta. Journal of Financial Economics, ():5, 4. Frazzini, Andrea, David Kabiller, and Lasse H. Pedersen. Buffett s Alpha. No. w968. National Bureau of Economic Research,.

5 LIKVIDITET Med likviditet tænker vi i det følgende på omsættelighed altså hvor let det er at køber eller sælge et finansielt aktiv. Der er både teoretisk og empirisk stærkt belæg for, at omsættelighed betyder noget for prisfastsættelsen af finansielle aktiver. xxxxxx xxxx xxxxxx DU KENDER SELV TIL BETYDNINGEN AF LIKVIDITET FRA DAGLIG ØKONOMI > Er en bolig nem at sælge igen? Den pris du vil give for et hus eller en lejlighed, afhænger af, hvor let du tror boligen er at slippe af med, hvis du selv får brug for at sælge en dag. > Et gavekort til en forretning burde være lige så meget værd som kontanter. Har du et gavekort på 5 kroner, burde du kunne stille dig op foran forretningen og sælge det til et beløb meget tæt på 5 kroner. Men det er forbundet med besvær at gøre det, det tager måske tid at finde en som vil købe, og i mellemtiden er der faktisk også risiko for, at forretningen går konkurs, så dit gavekort kan være værdiløst. Det sidste er måske mere kreditirisko end likviditetsrisiko, men usikkerhed om kreditrisikoen kan også skade likviditeten. > Kontanter/indskud i en bank er mere likvide end værdipapirer. Du kan hæve kontanterne, men det tager tid at sælge et værdipapir, og måske er du nødt til at gå lidt ned i pris hvis du vil af med det her og nu. VI VIL MÅLE BETYDNINGEN AF ILLIKVIDITET PÅ AMERIKANSKE ERHVERVSOBLIGATIONER ditet for prisfastsættelse af erhvervsobligationer altså obligationer udstedt af virksomheder. Vi fokuserer på amerikanske erhvervsobligationer, fordi der findes data på stort set hver eneste handel, som finder sted på det amerikanske marked. Date Time Volume Price Type (USD) (USD) MS.MHU 5/ ::8,, 9.4 B MS.MHU 5/ :9:5,6, S MS.MHU 5/ MS.MHU 5/ MS.MHU 5/ :59: :5:5 :4:4 8, , 9.56, B D S Tabellen ovenfor viser et mikroskopisk udsnit af de mange data. Man kan se, at en bestemt Morgan Stanley obligation handlede den 5/ lige omkring klokken. Der blev handlet for mio. USD, kursen var 9,4. Bogstaverne B, D og S vender vi tilbage til En ting er, at overbevise sg selv om, at likviditet har betydning en anden ting er at forsøge at måle den. I FRIC har vi arbejdet med at måle betydningen af likvi- Hvad er en erhvervsobligation, og hvad påvirker dens pris? 4// 4/9/ 4/8/ 4/7/ 4/6/ 4/5/ 4/4/ 4// 4/ 4// 4/ 4// 4// 4/9/ 4/8/ 4/7/ 4/6/ 4/5/ 4/4/ 4// 4/ 4// / Ofte er det svært at sammenligne priser på obligationer, og man vælger derfor i stedet at se på effektiv rente, som er den forrentning investoren får, hvis obligationen overlever. For erhvervsobligationer er det en lovet rente, da man jo ikke ved om udstederen undgår fallit. Den mer-rente en udsteder af en erhvervsobligation er nødt til at lover investorerne for at kompensere dem for risikoen for fallit, kaldes kreditspændet. Grafen nedenfor viser både lovet rente og kreditspænd for en Carlsberg erhvervsobligation over en to-årig periode. Vi kan se, at den effektive rente er faldet meget i perioden, og at forskellen ned til den risikofri rente også er faldet. Mid YTM (SRC: BGN) 4 5 4// KREDITSPÆNDET ER ET NEMMERE MÅL AT FORSTÅ END PRISEN G-Sprd (SRC: BGN) Spænd/YTM (basis punkter) En erhvervsobligation er en obligation udstedt af en virksomhed. Betalingerne ligner betalingerne fra en statsobligation med rentebetalinger og evt. afdrag og med tilbagebetaling af hovedstolen ved udløb. Prisen afhænger udover renteniveauet af virksomhedens kreditkvalitet: Jo højere sandsynlighed for fallit, jo lavere pris. Jo mindre forventer, at der er tilbage til kreditorerne i tilfælde af fallit, jo lavere pris. MEN ER KREDITSPÆNDET KUN ET KREDITSPÆND? Navnet kreditspænd antyder, at forskellen i rente mellem en erhvervsobligation og en obligation uden fallitrisiko alene skyldes muligheden for, at udstederen af erhvervsobligationen kan gå fallit. Men måske skyldes forskellen i rente også en forskel i likviditet? For at vi kan analysere det, skal vi lige se på, hvordan erhvervsobligationer handles i det amerikanske marked. Hvad er en erhvervsobligation, og hvad påvirker dens pris? FOLK HANDLER ERHVERVSOBLIGATIONER GENNEM DEALERS Når en investor skal købe eller sælge en erhvervsobligation, sker det gennem en dealer, som hjælper køberen med at finde en, der vil henholdsvis sælge eller købe. Nogen gange må dealeren kontakte en anden dealer, for at finde en modpart til handlen. I vores lille udsnit af data ovenfor, stod der længst til venstre enten B,D eller S. De bogstaver markerer, om dealeren har købt af en kunde (B), solgt til en kunde (S) eller handlet med en anden dealer (D). Læg mærke til, at dealeren sælger til en højere pris end han køber. Det er sådan han tjener sine penge og kompenseres for den risiko han har for at brænde inde med en obligation i et faldende marked. NOGLE STØRRELSER, SOM KUNNE VÆRE INDIKATORER FOR LIKVIDITET Likviditet er ikke ligesom en pris noget man bare kan gå ud at observere. Man er nødt til at måle på størrelser, som man tror har forbindelse med likviditet. Det kan for eksempel være > Handelsvolumen i forhold til udstedt mængde. Er der en stor del af obligationerne ude i handel, eller er der nogle investorer, der bare sidder på store beholdninger? > Antal handler pr dag/antal dage obligationen ikke handler. Hvor tit handles der? Hvis der er lang tid mellem handlerne, er der måske større usikkerhed om prisen, og det kan give mindre likviditet. > Hvor meget flytter en handel prisen? Kan man slippe af med store portioner obligationer uden at det flytter prisen i meget? Det kalder man ofte markedsdybden. > Forskellen mellem dealernes købs-og salgspris. En stor forskel kan være en kompensation for, at det er svært at finde modparter til handler. > Variation i disse mål (risikoen for at likviditeten ændrer sig). Det kan være, at likviditeten er stor i dag, men hvad hvis den forsvinder senere netop når man måske har brug for at slippe af med obligationerne? Dealer Dealer Dealer

6 LIKVIDITET Vi finder fire vigtige indikatorer for likviditet Det kræver et stort statistisk arbejde at undersøge, om disse faktorer har betydning. Man skal jo huske at kontrollere for alle mulige andre faktorer, der påvirker kreditspændet. I vores studie finder vi, at fire mål er vigtige, nemlig prispåvirkning (hvor meget flytter handler med den givne obligation priser?), forskel mellem dealernes købsog salgspris, og variationen i hvert af disse to mål. Graferne nedenfor, viser hvor stor en del af kreditspændene på amerikanske erhvervsobligationer, der forklares af illikviditet. Graferne er delt op efter om obligationerne er højt ratede (investment grade) eller lavt ratede (speculative grade). Som man kan se stiger både illikviditet og kreditspænd under krisen. spread in percent 5 4 Investment grade spread liquidity premium spread in percent 5 5 speculative grade spread liquidity premium 5 Apr 5 Jul 5 Okt 5 Jan 6 Apr 6 Jul 6 Okt 6 Jan 7 Apr 7 Jul 7 Okt 7 Jan 8 Apr 8 Jul 8 Okt 8 Jan 9 Apr 9 Apr 5 Jul 5 Okt 5 Jan 6 Apr 6 Jul 6 Okt 6 Jan 7 Apr 7 Jul 7 Okt 7 Jan 8 Apr 8 Jul 8 Okt 8 Jan 9 Apr 9 Det naturlige eksperiment med Bear Stearns og Lehman Brothers ET NATURLIGT EKSPERIMENT HVAD ER DET? Det er vanskeligt som forsker i finansiel økonomi at lave eksperimenter i stor skala. Man går ikke lige ind og beder investorer om at handle erhvervsobligationer for tusindvis af milliarder af dollars på en bestemt måde eller på et bestemt tidspunkt. Men nogen gange sker der ting i, som vi kalder et naturligt eksperiment, som er næsten lige så godt. Der sker en opdeling af de ting vi observerer, som svarer til den man ville foretage i et eksperiment. Tænk på et medicinsk eksperiment, hvor man opdeler en gruppe patienter tilfældigt i to grupper og giver den ene gruppe én behandling og den anden gruppe en anden behandling. Man undersøger så, om den ene gruppe patienter klarer sig anderledes end den anden. Og vel at mærke, klarer sig så meget bedre, at man ikke bare kan sige, at det skyldes tilfældigheder (Det er her statistiske modeller kommer ind: De hjælper os med at svare på, om en variation skyldes tilfældigheder eller må skyldes en fundamental forskellighed, men det er anden historie.) for at kunne stille priser og køb eller sælge, når der er kunder i butikken, skal banken kunne holde et lager. Men at holde lager beslaglægger kapital, dvs. det bidrager til det krav om egenkapital-finansiering, som regulering kræver. Er en bank (underwriter) presset på kapitalen, kan den holde mindre lager, og dette påvirker evnen til at sikre likviditet. Hypotesen er nu, at de obligationer som havde Bear Stearns og Lehman som lead underwriters, blev mindre likvide end de øvrige. Grafen nedenfor viser, hvordan illikviditetsmålet i Dick-Nielsen, Feldhütter og Lando () skyder meget mere op, for de obligationer som Bear Sterns og Lehman stiller priser i. Man kan fortolke dette både som en bekræftelse af, at illikviditetsmålet fanger en virkelig effekt, og at der er et samspil mellem hvor presset en bank er på sin kapital og likviditet af finansielle aktiver, som den har på balancen. Other underwriters I for amerikanske erhvervsobligationer skete der et sådant naturligt eksperiment, da Bear Stearns og Lehman Brothers kom i vanskeligheder i 7 og 8. Kort fortalt er historien, at de obligationer, som disse to banker sørgede for at stille købs-og salgspriser for, blev mindre likvide, fordi de to banker var presset på deres evne til at holde obligationerne på lager. lambda Lehman Brothers Bear Stearns Bear Stearns take-over Lehman Brothers default Et lidt længere historie kommer her: Når virksomheder udsteder erhvervsobligationer sker det ofte med en investeringsbank som lead underwriters. Underwriteren lover blandt meget andet at opretholde likviditet i sekundær-, dvs. den sørger for at investorer altid kan få stillet priser for køb eller salg af obligationerne efter at udstedelsen er placeret i. Det er en tryghed for investorer at vide, at de altid har et sted de kan gå hen og få stillet en pris. Men - Jan5 Jan7 Oct6 Jul6 Apr6 Jan6 Oct5 Jul5 Apr5 Apr7 Jul7 Oct7 Jan8 Apr8 Jul8 Oct8 Jan9 Apr9 Er danske realkreditobligationer likvide? Likviditet har også stor betydning for danske boligejere. Når vi finansierer køb af bolig, gør vi det oftest gennem et realkreditinstitut. Realkreditinstituttet sælger obligationer på vores vegne, og indtægten fra salget giver os de penge, vi skal låne. Jo mere likvide realkreditobligationer er, jo højere pris sælger de for, og jo billigere bliver det for os at låne. Figure : Liquidity in markets for short-term bonds. 4 Covered Government I ny regulering af banker, lægger man vægt på at sikre, at bankerne har en større mængde likvide aktiver, som kan sælges, hvis der er mange, der trækker penge ud af banken pludseligt. I lovgivningen taler man om, at bankerne skal have en bestemt Liquidity Coverage Ratios (LCR). Price Impact () Men hvilke aktiver er mest likvide? Lad os kalde de mest likvide for ultra-likvide. En dansk statsobligation regnes som ultra-likvid, men skal realkreditobligationer også tælle med som ultra-likvide? Det vil gøre dem mere attraktive at købe for bankerne, hvilket vil øge likviditeten og prisen. Og det vil gøre lån billigere for danske husejere. Men hvad er ultra-likvide aktiver? Det skal regulerende myndigheder definere, og det foregår i europæisk regi. Danmark har argumenteret hårdt for, at vores realkreditobligationer bør regnes blandt de ultra-likvide aktiver. I sådan en argumentation er det godt at have solide, kvantitative argumenter. De har FRIC været med til at levere. Figurerne nedenfor viser, at et bestemt likviditetsmål (eller illikviditetsmål jo højere det, er jo indre likvid er obligationen), ikke er systematisk højere for danske realkreditobligationer hverken for korte (Figure ) eller lange (Figure ) obligationer. Og realerne klarede sig fint i gennem forskellige faser af krisen. For detaljerne bag, se J. Dick-Nielsen, J. Gyntelberg og T. Sangill (). HER KAN DU LÆSE OM AL TEKNIKKEN BAG GRAFERNE: J. Dick-Nielsen, P. Feldhütter og D. Lando (): Corporate bond liquidity before and after the onset of the subprime crisis, Journal of Financial Economics, vol, pp Price Impact () Figure : Liquidity in markets for long-term bonds. 4 Pre-Crisis Crisis Post-Crisis Sovereign-Crisis Dec7 Note: Weekly medians of liquidity measure. Pre-Crisis Crisis Post-Crisis Sovereign-Crisis Dec7 Note: Weekly medians of liquidity measure. Dec8 Dec9 Dec Dec Covered Government Dec8 Dec9 Dec Dec J. Dick-Nielsen, J. Gyntelberg og T. Sangill (): Liquidity in Government versus Covered Bond Markets. BIS Working Paper no 9

Kvantificering af kreditrisiko og kampen for at undgå kriser. David Lando. Institut for Finansiering Copenhagen Business School

Kvantificering af kreditrisiko og kampen for at undgå kriser. David Lando. Institut for Finansiering Copenhagen Business School Kvantificering af kreditrisiko og kampen for at undgå kriser David Lando Institut for Finansiering Copenhagen Business School CFIR 7. september, 2011 Kvantificering af kreditrisiko Fallitrisiko er et centralt

Læs mere

Konsekvenserne af illikviditet for risikopræmier

Konsekvenserne af illikviditet for risikopræmier Konsekvenserne af illikviditet for risikopræmier Jens Dick Nielsen Copenhagen Business School Finansforeningen, 07.01.2016 1 Agenda Risikopræmier og likviditets CAPM. Handelsvolume og investeringshorisont.

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker arr@danskebank.dk +45 4512 8532 September 2016 Det kan være svært at få øje på væksten i Dansk BNP Kilde: Macrobond 1 Beskæftigelsen stiger

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen Alternative og Illikvide Investeringer Børsmæglerforeningen 2015 Lasse Heje Pedersen Copenhagen Business School and AQR Capital Management Oversigt over Foredrag: Alternative og Illikvide Investeringer

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Produkter i Alm. Brand Bank

Produkter i Alm. Brand Bank Alm Brand Bank Produkter i Alm. Brand Bank De nye regler om investorbeskyttelse træder i kraft d. 1. november 2007. Ifølge disse er Alm. Brand Bank forpligtet til at informere vore kunder om de risici,

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 8 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Reeksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 12. juni 2007 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladte.

Læs mere

I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r

I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r Her kan du læse om aktieoptioner, og hvordan de kan bruges. Du finder også eksempler på investeringsstrategier. Aktieoptioner kan være optaget til handel

Læs mere

Renteprognose juli 2015

Renteprognose juli 2015 Renteprognose juli 15 Konklusion: Den danske og tyske 1-årige rente ligger om et år - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse På måneders sigt er vores hovedscenarie uændrede renter, hvilket

Læs mere

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko.

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko. Hvad er en option? En option er relevant for dig, der f.eks. ønsker at have muligheden for at sikre prisen på et aktiv i fremtiden. En option er en kontrakt mellem to parter en køber og en sælger der giver

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K Status for HP Hedge ultimo juli 2011 I juli opnåede afdelingen et afkast på 0,35% og har dermed givet et afkast i 2011 på 3,73%. Kilde: Egen produktion At afdelingen har haft positivt afkast i en måned

Læs mere

Hvad bør en option koste?

Hvad bør en option koste? Det Naturvidenskabelige Fakultet Rolf Poulsen rolf@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag 9. oktober 2012 Dias 1/19 Reklame først: Matematik-økonomi-uddannelsen Økonomi på et solidt matematisk/statistisk

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune Return on Knowledge Bornholms Regionskommune Danske Capital - porteføljeforvaltning Tirsdag d. 26.08.2014 Afkast siden 2008 2 Status for porteføljen i år Status pr. 31.07.2014 Afkast 3,16% 4.745.572 kr.

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Likviditeten i det danske obligationsmarked

Likviditeten i det danske obligationsmarked Likviditeten i det danske obligationsmarked Jens Dick Nielsen Copenhagen Business School 1 Baggrundslitteratur Liquidity in Government versus Covered Bond Markets, 2012, Dick Nielsen, Gyntelberg and Sangill,

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Information om finansielle instrumenter og risiko

Information om finansielle instrumenter og risiko 1 Aktier regulerede markeder Aktiemarkederne bliver påvirket af, hvordan det går med økonomien globalt og lokalt. Hvis der er økonomisk vækst, vil virksomhedernes indtjeninger vokse, og investorerne vil

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: RTL Rente 23.12.2015 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Vi forventer, at Nationalbanken selvstændigt vil hæve renten snart og formentligt i løbet af 1. kvartal. Det vil få de korte renter som

Læs mere

Obligationsbaserede futures, terminer og optioner

Obligationsbaserede futures, terminer og optioner Obligationsbaserede futures, terminer og optioner Her kan du læse om obligationsbaserede futures, terminer og optioner, og hvordan de bruges. Du finder også en række eksempler på investeringsstrategier.

Læs mere

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015 ULTIMO JULI 2015 Foreningens formål Foreningens formål er fra offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om absolut afkast anbringes i danske stats og realkreditobligationer,

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014 MIRANOVA ANALYSE Udgivet 4. juni 2014 Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet Når omkostningerne æder dit afkast Lige nu tales der meget om de lave renter på obligationer,

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Hvad bør en option koste?

Hvad bør en option koste? Det Naturvidenskabelige Fakultet Rolf Poulsen rolf@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag 19. marts 2015 Dias 1/22 Reklame først: Matematik-økonomi-uddannelsen Økonomi på et solidt matematisk/statistisk

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

1.1. Introduktion. Investments-faget. til

1.1. Introduktion. Investments-faget. til Introduktion til Investments-faget 1.1 Dagens plan Goddag! Bogen & fagbeskrivelse. Hvem er jeg/hvem er I? Hold øje med fagets hjemmeside! (www.econ.au.dk/vip_htm/lochte/inv2003) Forelæsningsplan,slides,

Læs mere

Markedskommentar september: Præsidentvalg, afventende centralbanker og Deutsche Bank!

Markedskommentar september: Præsidentvalg, afventende centralbanker og Deutsche Bank! Nyhedsbrev Kbh. 5. okt. 2016 Markedskommentar september: Præsidentvalg, afventende centralbanker og Deutsche Bank! September måned blev en forholdsvis rolig måned med fokus på problemerne hos Deutsche

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

DAF ÅRHUS FEBRUAR Copyright 2011, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved.

DAF ÅRHUS FEBRUAR Copyright 2011, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved. DAF ÅRHUS FEBRUAR 2011 Copyright 2011, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved. LIDT HISTORIE.. EN BØRS I FORANDRING 1648 Københavns brand 1800 Industrialisering 1919 Flytter fra den gamle børsbygning

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: 21.03.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Få mere til dig selv med SaxoInvestor

Få mere til dig selv med SaxoInvestor Få mere til dig selv med SaxoInvestor Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler Fuldautomatisk porteføljepleje Test din risiko og

Læs mere

Erhvervsobligationer den nye finansieringsform? -investorernes krav

Erhvervsobligationer den nye finansieringsform? -investorernes krav Erhvervsobligationer den nye finansieringsform? -investorernes krav Den Danske Finansanalytikerforening 28. april 2010 Michael Sandfort, CFA, M.Sc. Senior Portfolio Manager misa@nykredit.dk Direct phone:

Læs mere

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Ny attraktiv investeringsmulighed for danske investorer Hedgeforeningen Sydinvest kan som den første i Danmark tilbyde sine medlemmer adgang til markedet

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Årets investeringsforening 2014

Årets investeringsforening 2014 Nykredit Invest i 2014 Investeringsforeningen Nykredit Invest blev Årets investeringsforening 2014 Kåret af Morgenavisen Jyllands-Posten i samarbejde med Dansk Aktie Analyse Nykredit Invest i 2014 Nomineret

Læs mere

Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012. Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard

Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012. Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012 Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard Konceptrådgivning 24-10-2012 1 Agenda Status på økonomien og lav rente Nykredits forventninger til

Læs mere

Når du forholder dig til risikomærkningen af de enkelte typer af investeringsprodukter, er det vigtigt, at du er opmærksom på at:

Når du forholder dig til risikomærkningen af de enkelte typer af investeringsprodukter, er det vigtigt, at du er opmærksom på at: Risikomærkning af investeringsprodukter Fanø Sparekasse har i overensstemmelse med Finanstilsynets regler om risikomærkning af investeringsprodukter inddelt typer af investeringsprodukter i grønne, gule

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018

Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018 Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018 Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018 Dette faktablad er Jyske Banks tillæg til markedsføringsmaterialet fra Garanti Invest om SydEuropa

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, G ISBN: 978-87-92488-13-8 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48 HP Hedge august 2009 I august sluttede indre værdi 104,48, hvilket er all time high, og det betyder at afkastet i august var 3,82%. Siden årets start har afdelingen genereret et afkast på 38,26%, hvilket

Læs mere

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året!

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! Nyhedsbrev Kbh. 3.okt 2014 Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! I september måned så vi en konsolidering på aktie- og obligationsmarkederne. Den svage europæiske økonomi og ECB kommende

Læs mere

GLOBAL FOREST A/S KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL

GLOBAL FOREST A/S KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL GLOBAL FOREST A/S KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL 2014 Kære Global Forest investorer 15. juli 2014 Global Forest fremsender hermed kvartalsorientering for 2. kvartal 2014. Rapporten er urevideret. Rapporten

Læs mere

Oversigt over godkendte kompetencekrav Rød certificeringsprøve Financial Training Partner A/S

Oversigt over godkendte kompetencekrav Rød certificeringsprøve Financial Training Partner A/S Oversigt over godkendte kompetencekrav Rød certificeringsprøve Financial Training Partner A/S 22. juni 2012 I:\Certificering af Investeringsrådgivere\Kompetencekrav\Kompetencekrav 9 produkter til hjemmesiden

Læs mere

Øvelse 12 - Åbne økonomier

Øvelse 12 - Åbne økonomier Øvelse 12 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 26. november 2008 Vi vender os nu imod åbne økonomier, dvs. at varer, tjenesteydelser og finansielle produkter kan bevæge sig mellem lande. Dette betyder at

Læs mere

Formuepleje i landbruget

Formuepleje i landbruget Formuepleje i landbruget Hvordan bliver man rig? 1. Psykologi 2. Sammensætning af værdipapirer 3. Investeringsstrategi 4. Markedets forventninger og indikatorer 5. De bedste foreninger Psykologi Nej, nej,

Læs mere

I n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r

I n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r I n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r Her kan du finde generel information om råvareoptioner, der kan handles gennem Danske Bank. Råvarer er uforarbejdede eller delvist forarbejdede varer,

Læs mere

Generel beskrivelse værdipapirer

Generel beskrivelse værdipapirer Generel beskrivelse af værdipapirer Højevej 18 Astrup 6900 Skjern Tlf. 9648 7000 Fax 9648 7019 Bank reg. nr. 5958 CVR-nr. 2176 9916 www.faan.dk Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Obligationer

Læs mere

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving Aktieindekserede obligationer Sikker investering i det nordiske opsving Norden et unikt vækstcenter I Danske Bank vurderer vi, at den positive udvikling i Norden vil fortsætte. Derfor tilbyder vi to forskellige

Læs mere

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE Test selv din risiko og vælg blandt flere porteføljer Vælg mellem aktive og passive investeringer Til både pension og frie midler SAXOINVESTOR SaxoInvestor er

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014 MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 11. december 2014 Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Strukturerede

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

NÅR DU INVESTERER SELV

NÅR DU INVESTERER SELV NÅR DU INVESTERER SELV Her kan du læse om de muligheder, du har i Lægernes Pensionsbank, og de overvejelser, du skal gøre dig, hvis du selv vil investere din opsparing. 115/04 14.05.2013 I Lægernes Pensionsbank

Læs mere

NYHEDSBREV. Alle gode x 3. Afgørende. Risikostyring for aktier er som beliggenheden for din ejendom. 31 December Kære læser

NYHEDSBREV. Alle gode x 3. Afgørende. Risikostyring for aktier er som beliggenheden for din ejendom. 31 December Kære læser NYHEDSBREV Alle gode x 3 Kære læser Dette nyhedsbrev er alle gode x 3 omkring fokus på Risikostyring. Vi startede temaet med dette udgangspunkt: Risikostyring for aktier er som beliggenheden for din ejendom

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%.

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. HP Hedge ultimo januar 2012 I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Afkastet skyldes flot performance i det gamle højtforrentede segment, som dels har

Læs mere

Det naturvidenskabelige fakultet Sommereksamen 1997 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2

Det naturvidenskabelige fakultet Sommereksamen 1997 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2 1 Det naturvidenskabelige fakultet Sommereksamen 1997 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2 Opgavetekst Generelle oplysninger: Der ses i nedenstående opgaver bort fra skat, transaktionsomkostninger,

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ

Læs mere

KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION

KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION ALM. BRAND BANK KK STOXX 2015 er en obligation, hvor afkastet er afhængigt af kursudviklingen på aktierne i 50 af de største virksomheder

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Intro til Matøk-studerende 2012

Intro til Matøk-studerende 2012 Intro til Matøk-studerende 2012 Nedbrud af de finansielle markeder Søren Hesel Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi 30. august 2012 Om mig Kandidat i 2010 Speciale i Optimal Investering for en Inside

Læs mere

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008 Økonomiforvaltningen NOTAT Bilag 1 06-12-2007 Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008 Dette notat beskriver kommunens finansielle risikopolitik via den udarbejdede strategi for gældspleje og

Læs mere

NYHEDSBREV. Alle gode x 3. Afgørende. Risikostyring for aktier er som beliggenheden for din ejendom. 31 Januar Kære læser

NYHEDSBREV. Alle gode x 3. Afgørende. Risikostyring for aktier er som beliggenheden for din ejendom. 31 Januar Kære læser NYHEDSBREV Alle gode x 3 Kære læser Dette nyhedsbrev er alle gode x 3 omkring fokus på Risikostyring. Vi startede temaet med dette udgangspunkt: Risikostyring for aktier er som beliggenheden for din ejendom

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: 08.02.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Inflationsforventningerne er faldet yderligere med de faldende oliepriser. De medfører, at vi ser større sandsynlighed for, at ECB vil sænke renten

Læs mere

Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016

Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016 Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016 Indhold Lejre Kommunes finansielle situation i hovedtal 3 Låntagning 2016 4 Fordeling af aktiver og afkast 5 Markedsudvikling 6 Ændringer

Læs mere

Dagsorden. for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening)

Dagsorden. for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening) Dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening) Onsdag den 21. december 2016 kl. 10.30 11.00 i Nordeas lokaler Heerings Gaard Overgaden neden

Læs mere

Økonomiudvalget til orientering

Økonomiudvalget til orientering Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Det er gået for stærkt

Det er gået for stærkt Credit Outlook Europæisk High Yield Det er gået for stærkt Vi nærmer os slutningen af Q1 14 og kan konstatere at investorer har haft en god start på året med kreditspænd, der er kørt ind med 40 bp. og

Læs mere

Investeringsforeningen. Jyske Invest Internationale Obligationer. Spred din risiko og få investeringer med grokraft.

Investeringsforeningen. Jyske Invest Internationale Obligationer. Spred din risiko og få investeringer med grokraft. Investeringsforeningen Spred din risiko og få investeringer med grokraft Investeringsforeningen I perioden 6.-19. juni 2001 åbner vi en ny afdeling, som udnytter mulighederne på de internationale obligationsmarkeder.

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE Torsdag den 23. april 2009 Ingeniørforeningens Mødecenter

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE Torsdag den 23. april 2009 Ingeniørforeningens Mødecenter REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2009 Torsdag den 23. april 2009 Ingeniørforeningens Mødecenter 2 HOVEDDISPOSITION DEL 1.: FINANSKRISENS ANATOMI DEL 2.: DANSK REALKREDIT I DET FINANSIELLE STORMVEJR DEL 3.: DET

Læs mere

SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016

SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 Introduktion til omlægningerne Markedsforholdene var meget urolige i første kvartal, med næsten panikagtige salg på aktiemarkederne, og med kraftigt

Læs mere

Gældspleje og finansielle instrumenter

Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje og finansielle instrumenter 1 Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje betyder, at virksomheden hele tiden er klar over de finansielle

Læs mere

Aktiebrev : Bet at home.com AG:

Aktiebrev : Bet at home.com AG: Aktiebrev 3 2014: Som jeg har nævnt flere gange på det sidste, så er de nuværende aktiemarkeder ikke præget af en masse flotte tilbud og man skal nærmest lede efter nålen i en høstak for at finde investeringer

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Information om finansielle instrumenter og risiko. Opdateret December 2015

Information om finansielle instrumenter og risiko. Opdateret December 2015 Information om finansielle instrumenter og risiko Opdateret December 2015 Aktier regulerede markeder Aktiemarkederne bliver påvirket af, hvordan det går med økonomien globalt og lokalt. Hvis der er økonomisk

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Investorernes syn på realkreditobligationer. Den Danske Finansanalytikerforening, 29 marts 2011 Henrik Gade Jepsen, CIO

Investorernes syn på realkreditobligationer. Den Danske Finansanalytikerforening, 29 marts 2011 Henrik Gade Jepsen, CIO Investorernes syn på realkreditobligationer Den Danske Finansanalytikerforening, 29 marts 2011 Henrik Gade Jepsen, CIO Det seneste årti havde fokus på boligejerne Der er udviklet mange nye interessante

Læs mere