EVALUERING AF LÆSEBØLGEN I KONGEVÆNGET 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF LÆSEBØLGEN I KONGEVÆNGET 1"

Transkript

1 EVALUERING AF LÆSEBØLGEN I KONGEVÆNGET 1 1

2 Indhold Evalueringens hovedpointer... 3 Præsentation... 5 Kongevænget som boligområde... 5 Evalueringsmetode: Fire fokusgruppeinterview... 5 Spørgeguide... 5 Respondenterne... 6 Analyse af de fire fokusgruppeinterview... 7 Fokuspunkter i analysen... 7 Et specifikt blik på læsning og Læsebølgen i Kongevænget... 7 Supplerende information fra Hillerød Bibliotek... 7 Analysens resultater... 7 Læsning beboernes opfattelse af læsning samt deres holdning til bogen og lydbogen... 7 Læsning, personlighed og tid... 7 Tre kategorier for læsning Læsning som afslapning, stimuli og fornøjelse Læsning som pligt og nødvendighed Læsning som læring, viden og terapi... 9 Holdning til bogen... 9 Holdning til lydbogen Læsebølgen i Kongevænget beboernes opfattelse af projektet Socialt og litterært dygtige bogbude Let at låne og aflevere bøger og bedre end biblioteket Læsebølgen i Kongevænget beboernes opfattelse af projektets effekt Beboernes læsning, læsefællesskab og fortsatte læsning Et læseprojekt med en social dimension Supplerende information fra Hillerød bibliotek Fakta om projektets rækkevidde Hovedpointer af analysen af spørgeskemaer fra Læsebølgen

3 Evalueringens hovedpointer Læsebølgen i Kongevænget et er et litteraturformidlende projekt, hvor 3 bogbude fra august til december 2014 besøger samtlige lejligheder i Kongevænget 1. Med sig har bogbudene bøger og lydbøger, som beboerne kan låne og aflevere ved hoveddøren. Nationalt Videncenter for Læsning evaluerer projektet via fire kvalitative fokusgruppeinterview, der undersøger respondenternes opfattelse af læsning, bogen og lydbogen, deres opfattelse af Læsebølgen i Kongevænget og deres opfattelse af projektets effekt. Hovedpointer fra analysen af de fire fokusgruppeinterview er: Læsning beboernes opfattelse af læsning samt deres holdning til bogen og lydbogen Tid og personlighed har betydning for respondenternes opfattelse af læsning. De skal have tid til at læse og deres personlighed afgør, hvad de ønsker at læse, hvad de vil bruge det læste til og hvordan (og om) de vil dele deres læseoplevelse Respondenternes opfattelse af læsning kan inddeles i tre overordnede kategorier 1. Læsning som afslapning, stimuli og fornøjelse 2. Læsning som pligt og nødvendighed 3. Læsning som læring, udvikling og terapi Lyst er respondenternes drivkraft for at læse i den første kategori, udvikling og læring er deres drivkraft i den sidste mens skolen er repræsentant for den midterste. Respondenterne elsker bogen som medie. De synes den er fleksibel, idet den kan tilpasses den enkeltes læsetempo og brug. Den har også en æstetisk dimension i og med den appellerer til syns-, lugte og følesansen Selvom respondenterne kan se lydbogens fordele, finder de det irriterende at lytte til en oplæserstemme samt ikke at kunne sænke læsehastigheden og tænke over det læste. I deres øjne henvender lydbogen sig primært til dem, der har svært ved at læse. Selv foretrækker de bogen. Læsebølgen i Kongevænget beboernes opfattelse af projektet Respondenterne synes Læsebølgen i Kongevænget er et godt initiativ og bogbudene spiller en afgørende rolle for denne succes. De anses som altvidende om bøger og beskrives som servicemindede, smilende, ekstroverte og i godt humør. Kompetencer der gør dem socialt dygtige i forhold til at etablere et personligt, positivt og givtigt møde med respondenterne. Bogbudene har både formået at matche respondenternes læseinteresse, udvide den og være på højde med særligt læsendes interesser. Projektet har derfor ikke kun henvendt sig til dem, der ikke læste, men også til de personer, der i forvejen læste meget. Projektet har ydet området en god og stor service, idet det har gjort det let for respondenterne at låne og aflevere bøger. Selvom de kan gøre det samme på biblioteket, bruger de det ikke og vil heller ikke gøre det efter projektets ophør. En mener dog at projektet viser, at biblioteket har udviklet sig i form af at komme ud af huset. En anden har fået et nyt billede af bibliotekarens kompetencer som litteraturformidler. 3

4 Læsebølgen i Kongevænget beboernes opfattelse af projektets effekt Projektet har fået nogle respondenter i gang med at læse mens de, der allerede læste meget, har fået ny inspiration. De der læste meget vil blive ved med det mens de, der ikke læser mener, at projektet har varet for kort tid til at skabe varige ændringer hos dem. Projektet har ikke skabt dialog mellem områdets beboere om læsning og bøger. Det er der ikke en kultur for. Dog opstår der dialog om læsning og bøger mellem respondenterne i fokusgruppeinterviewene. For at dialogen skal opstå kræver det dog, at der er bøger, der kan anspore den. For at fastholde respondenterne som læsere skal bøger fortsat være lette at låne og aflevere i området. Det kan ske ved at bibeholde de røde bogreoler i Brohuset. Vigtigt er, at reolerne løbende forsynes med nye bøger og at en kompetent og udefra kommende person, en bibliotekar, formidler dem. Projektet bygger på en anerkendende og inkluderende metodik, i og med der vises interesse for beboerne og deres læsning samtidig med, at Kongevænget, der i nogle eksterne personers optik er et ekskluderet område, inkluderes i en større sammenhæng. Både i form af det lokale læseprojekt Hillerød Læser og den landsdækkende læsekampagne Danmark Læser. Det gør Læsebølgen i Kongevænget til et læseprojekt med en social dimension. Evalueringen er afsluttet februar 2015 Henriette Romme Lund Faglig konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning 4

5 Præsentation Læsebølgen i Kongevænget Læsebølgen i Kongevænget udgør et af de i alt 5 delprojekter i projekt Hillerød Læser, som Hillerød Bibliotek er tovholder for. Det er et litteraturformidlende projekt, hvor 3 bogbude hver onsdag fra kl besøger lejlighederne i boligområdet Kongevænget 1. Bogbudene er: Danielle, Maja og Emil, der alle er blevet rekrutteret til projektet af biblioteket. Danielle blev halvvejs igennem processen erstattet af Thorbjørn, ansat på Hillerød Bibliotek og projektleder for Hillerød Læser. Med sig har de to røde ladcykler med bøger og lydbøger, som beboerne kan låne. Materialerne er til låns i fire uger, men det er muligt at forlænge lånet på ubestemt tid, hvorefter bogbudene samler dem ind igen. Ved indsamlingen taler de med beboerne, om noget af det lånte var af interesse og om de gerne vil låne noget nyt. Beboerne kan derefter bestille, hvad de vil, samt afhente og aflevere de bestilte materialer via to røde bogreoler i områdets beboerhus: Brohuset. Projektet indledes i august 2014 med en stor fest for beboerne, hvor Kulturminister Marianne Jelved og forfatteren Adil Erdem deltager, og afsluttes i midten af december, hvor alle lejligheder er besøgt. Kongevænget som boligområde Kongevænget består af to boligområder. Kongevænget 1 og Kongevænget 2. Det er beboerne i det førstnævnte område, projektet henvender sig til. Kongevænget 1 er et almennyttigt boligområde bestående af etagehuse på 3 og 4 etager opført i I alt rummer bebyggelsen 539 lejemål fordelt på 68 opgange. Dertil kommer et beboerhus, Brohuset. Der bor ca. 850 mennesker i området. Omtrent halvdelen af beboerne er etnisk danske, mens størstedelen af den anden halvdel har arabisk baggrund. Området ejes og drives af Hillerød Almennyttige Boligselskab. Evalueringsmetode: Fire fokusgruppeinterview Nationalt Videncenter for Læsning evaluerer Læsebølgen i Kongevænget for Hillerød Bibliotekerne. Evalueringen foretages via fire kvalitative fokusgruppeinterview, der har til formål at indhente viden om beboernes opfattelse af læsning, bøger og lydbøger samt af Læsebølgen i Kongevænget og dettes effekt. Det kvalitative interview vælges som metode, da ønsket er at spørge ind til beboernes opfattelser og holdninger. Noget, der ikke er samme mulighed for i en spørgeskemaundersøgelse. Metoden er endvidere i fin overensstemmelse med projektet: Læsebølgen i Kongevænget, der også bygger på dialog og det personlige møde. Interviewene gennemføres ved projektets afslutning, d.11. og d.17. december De gennemføres i Brohuset i Kongevænget. Hvert interview tager 1 time. Spørgeguide Alle fokusgruppeinterview gennemføres ud fra en spørgeguide. Spørgeguiden er evaluators værktøj og vises ikke til respondenterne. Interviewene indledes med præsentation, der har til formål at orientere respondenterne om det forestående interview samt skabe tryghed i situationen. Alle interview afsluttes med, at respondenterne spørges, om der er noget, de gerne vil tilføje. Det er ofte til slut, når man har snakket sig varm og ved, at man gerne må gå lige om lidt, at de gode pointer kommer. Spørgeguiden rummer såvel de konkrete spørgsmål, som forventes stillet i selve interviewsituationen, som de evalueringsspørgsmål, der ønskes svar på. Spørgsmålenes karakter er åbne, så respondenterne får mulighed for at beskrive deres vinkel på læsning og Læsebølgen i Kongevænget. Da spørgsmålene refererer 5

6 til evalueringsspørgsmål, der igen udgør tematikker, som projektholder er interesseret i at få svar på, er det naturligvis med til at påvirke den viden, der indhentes. Forventningen er dog, ved at spørge åbent og kvalitativt, at give respondenterne mulighed for at komme med deres specifikke blik på projektet, så nye og endnu ikke kendte perspektiver også kan afdækkes og formuleres. Interviewerens rolle er at sikre, at interviewet kommer omkring alle emner i spørgeguiden, at relevante perspektiver uddybes, samt at alle respondenter kommer til orde og får mulighed for at kommentere på hinandens svar, så der på den måde spilles bold mellem dem i interviewet. Respondenterne Respondenterne findes af de tre bogbude. Det sker ved, at de, hver gang de afhenter en udlånt bog, spørger, om den pågældende vil være med i et fokusgruppeinterview. Udvælgelsen af respondenter sker altså ud fra et frivillighedsprincip samt ud fra det kriterie, at personen har lånt formentlig også læst - og afleveret mindst en bog i Læsebølgen i Kongevænget. Kriteriet er valgt, da det giver en forventning om, at personen kan forholde sig til det konkrete projekt samt har en vis interesse for læsning. Områder som undersøgelsen netop skal give viden om. Det betyder dog, at det er et ganske særligt udsnit af beboerne i Kongevænget, som evaluerer initiativet. Nemlig beboere, der har lyst og overskud til at deltage i projektet og bruge 1 time en hverdagsaften på at deltage i et fokusgruppeinterview. Der gives ikke indsigt via beboere, der ikke ønskede at deltage i projektet og der indhentes således ikke viden om deres opfattelse af læsning og hvorfor de sagde nej tak, da bogbudene bankede på deres dør og tilbød dem bøger. I de fire fokusgruppeinterview deltager i alt 10 personer. Grupperne sammensættes efter hvem der har mulighed for at deltage den pågældende dag. Der er ikke muligt at sammensætte dem efter kriterier så som spredning i socio-økonomisk baggrund, køn og etnisk oprindelse, da der ikke er tilstrækkelig interesse for fokusgrupperne til, at der kan sorteres i deltagerne. Resultatet er, at der deltager fire personer i det første interview, to i det andet. I det tredje deltager én person, mens der deltager tre personer i det fjerne. Grunden til den varierede fordeling er, at nogle glemmer at møde op, mens andre kommer for tidligt og deltager i et andet interview end det planlagte. Det eneste de 10 respondenter har til fælles er, at de bor i Kongevænget 1 og har lånt og læst bøger i projektet. De kender ikke hinanden og der er stor spredning i alder og baggrund. Den yngste interviewperson er en dreng i 9. klasse. Den ældste er pensionist. Der deltager både personer, der er i arbejde og personer, der ikke er i arbejde. Nogle er studerende, nogle har mellemlange videregående uddannelser, andre en håndværkeruddannelse, nogle er førtidspensionister og atter andre er pensionister, nogle er gift og har børn, andre bor alene. Ligeledes kan de karakteriseres som meget forskellige læsere. Nogle respondenter læser meget og altid har gjort det, nogle læser ikke særlig meget, eksempelvis fordi de ikke føler de har tiden til det, og endelig er der nogle, der først er begyndt at læse nu, hvor de har haft besøg af bogbudene Respondenterne taler altså ud fra forskellige positioner. Dog har de det til fælles, at de alle forholder sig meget diskuterende og reflekteret til såvel læsning og bøger som til Læsebølgen i Kongevænget og til området Kongevænget som sådan. Det virker, som om de føler, at de har vigtig viden at byde ind med. I det hele taget virker respondenterne meget interesserede i at give deres mening til kende. De fortæller også uopfordret om deres liv og baggrund. Det virker vigtigt for respondenterne at positionere sig som de mennesker de er, både i forhold til intervieweren og i forhold til de øvrige i fokusgruppeinterviewet. Samtidig viser denne information, at respondenterne fint repræsenterer den ligeledes meget brede beboersammensætning, der er i Kongevænget. 6

7 Analyse af de fire fokusgruppeinterview Fokuspunkter i analysen De fire fokusgruppeinterview har til formål at indhente viden om: - Læsning beboernes opfattelse af læsning samt deres holdning til bogen og lydbogen - Læsebølgen i Kongevænget beboernes opfattelse af projektet - Læsebølgen i Kongevænget beboernes opfattelse af projektets effekt I analysen fokuseres der på disse tre temaer i ovenstående rækkefølge. Analysen trækker tendenser frem, der går på tværs af de fire fokusgruppeinterview. Alle tendenser understøttes af citater hentet fra interviewene. Analysens fokus på tendenser kan betyde, at der kan være små nuancer og detaljer, som ikke kommer med. For at få et dybere indblik i respondenternes udsagn henvises til de fire transskriberede fokusgruppeinterview. Et specifikt blik på læsning og Læsebølgen i Kongevænget Respondenternes personlige baggrunde, holdninger og erfaringer har naturligvis betydning for den indhentede viden. Det skal derfor understreges, at analysen ikke formidler en generel forståelse men respondenternes specifikke blik på læsning og Læsebølgen i Kongevænget. Det indikerer samtidig, at opfattelser af læsning og lignende litteraturformidlende projekter kunne være anderledes, i fald projektet og interviewene var blevet gennemført i forhold til andre personer og et andet sted i Danmark. Supplerende information fra Hillerød Bibliotek Hillerød Bibliotek supplerer analysen med statistik for omfanget og rækkevidden af det opsøgende arbejde i Kongevænget. Det være sig: antal besøgte lejemål, antal nyoprettede lånere på biblioteket, antal udlån og genlån blandt beboerne. Desuden indsamler biblioteket oplysninger om beboernes læsevaner ved hver enkelt succesfuldt besøg i Kongevænget. Oplysningerne hentes via et spørgeskema, som beboerne blev bedt om at udfylde. Bibliotekets supplerende information er placeret efter analysen af de fire fokusgruppeinterview. Analysens resultater Læsning beboernes opfattelse af læsning samt deres holdning til bogen og lydbogen Læsning, personlighed og tid Alle respondenterne spørges indledningsvist om, hvad de tænker når man siger læsning og det at læse. Som svar refererer nogle til de bøger, de læser lige nu, andre fortæller om aktuelle eller erindrede læseoplevelser, om erfaringer og oplevelser de har haft med at læse mens nogle andre igen reflekterer over det at læse. Nogle gør flere ting på én gang: B: jeg synes, jeg har læst mange bøger, hvor det har gjort et stort indtryk på mig. Jeg var ret lang tid om at lære at læse som barn, men da jeg endelig havde ( ) den der læsekode, så har jeg egentlig altid synes, det var fantastisk med en bog. Min kæreste synes, jeg er irriterende fordi jeg har mit eget bibliotek. Snakken går livligt, sandsynligvis fordi alle føler, de har erfaringer, holdninger og et forhold til det at læse og derfor noget at byde ind med i samtalen. 7

8 Selvom læsningen er dét respondenterne har til fælles og derfor binder dem sammen i interviewsituationen, så er deres opfattelser, erindringer og forhold til læsning meget forskellige, fordi de relaterer sig til den enkelte respondents baggrund og personlighed. Eksempelvis ser en respondent læseoplevelsen som uvedkommende andre: hun har ikke fortalt mig om de bøger, hun har lånt. Vi har ikke sådan, siddet og snakket om det, hvad vi havde læst, det har vi ikke, mens en anden gerne deler og diskuterer sin læseoplevelse: [jeg] kan snakke med og fortælle og diskutere og anbefale- vi har også et par kollegaer på arbejdet, som også læser rigtig meget, og vi udveksler også erfaringer og snakker om bøger. Ses disse udsagn i kombination med samme interviewpersoners aktivitet i interviewene, så byder den person, der ikke deler sin læseoplevelse, typisk ikke ind i samtalen i samme grad som den, der gerne deler den. Respondenterne fletter også uopfordret fortællinger om deres liv og baggrund ind i deres opfattelse af læsning. Noget der antyder, at de mener, de to ting hænger sammen. Eksempelvis peger en tidligere narkoman og én der har lidt af depression på selvhjælpsbøger som terapi, en skoledreng forbinder læsning med lektier mens en studerende fortæller om faglitteratur. Det sted de er i livet og det der optager dem der, har altså også betydning for deres læsning. For at læse, gælder det dog for dem alle, skal de have tid til at gøre det. Det er den primære årsag til, at en skoleelev ikke får det gjort: Altså, jeg havde jo selv lånt en bog, hvis det ikke havde været fordi jeg havde terminsprøver og alt sådan noget... og årsagen til, at en pensionist nu endelig får det gjort: Der går ligesom mange år med børn og alt muligt, hvor læsning nok er det sidste man tænker på klokken elleve, hvor man har smurt madpakker og vasket tøj og renset unger og hvad det ellers hedder. Nu handler det om man har tid. Tre kategorier for læsning Deres forskellige og personlige - forståelser af hvad læsning er, kan samles og kategoriseres i de tre nedenstående temaer, som efterfølgende vil blive gennemgået. 1. Læsning som afslapning, stimuli og fornøjelse 2. Læsning som pligt og nødvendighed 3. Læsning som læring, viden og terapi 1. Læsning som afslapning, stimuli og fornøjelse Under den første kategori peger interviewpersonerne på lyst som drivkraft og på egne valg og præferencer om de læste bøger. Det er, som en siger: fornøjelsesbøger. Inspirationen til bøgerne kommer enten fra medierne, hvor de hopper på en læsebølge og læser de forfattere der får omtale, eller fra venner, familie og kollegaer. Typisk låner eller køber de deres bøger. Biblioteket nævnes kun af de der læser allermest og bibliotekarer nævnes ikke som inspirationskilde. Læsning er afslapning, koncentration, ro og en pause i hverdagen: Jeg får ro. Hvis jeg har haft en virkelig stresset dag på arbejde, og kommer hjem ( ) Så skal jeg tage en bog, og så skal jeg bare sætte mig og læse og noget der fylder dem med glæde: jeg bliver glad af det. Og så giver denne lystbårne læsning dem mulighed for at flygte fra virkeligheden, møde andre mennesker end sig selv, opleve andre miljøer end dem de færdes i til daglig og styrke deres hjerne og fantasi: altså, jeg holder den ved lige foroven og bliver fyldt med alle de her historier. For dem er læsning altså noget godt, fordi aktiviteten har en positiv indvirkning på sin udøver. 8

9 2. Læsning som pligt og nødvendighed Over for fornøjelsen står den anden kategori: Læsning som pligt og nødvendighed. En dualitet der diskuteres i et af fokusgruppeinterviewene, ansporet af forskellen på ordene: læsning og det at læse. Mens læsning opfattes som noget man gør af pligt og nødvendighed, en skal læsning, som skolen er repræsentant for: Det gør du jo i skolen, du bliver ligesom- så får du at vide, Du skal læse den bog, du skal læse de fire sider eller fem sider til i morgen, så skal du fortælle om dem så opfattes det at læse som fornøjelseslæsningen, den læsning de selv igangsætter og har lyst til: Som voksen læser man det man har lyst til, ikke det man skal, det gør en stor forskel. Man læser i skolen, fordi man skal. I denne dialog deltager voksne mennesker, der har forladt folkeskolen for mange år siden. Man kan derfor indvende, at læsningen har fået en anden og mere lystbåren status siden de var elever. Dog understøttes skolens skal tanke, i et andet interview, af en dreng i 9. klasse. Han forstår læsning som lig med lektier og skolearbejde: F: Vi er begyndt at få sådan nogle månedsbøger på vores skole, hvor vi skal læse en bog hver måned. For denne dreng er det nødvendigt at kunne læse for at følge med i skolen, hans motivation for at læse ligger dog et andet sted, nemlig i ønsket om at holde kontakt med andre på nettet: F: Jeg mener at det er nødvendigt for at man kan holde kontakten med andre, online for eksempel der skal man også læse det, og bøger er en rigtig god måde at lære at læse på, og det hjælper også en med at læse hurtigere og store ord og sådan noget, men jeg læser i hvert fald ikke bøger i min fritid. 3. Læsning som læring, viden og terapi Den tredje kategori dækker over læsning som en aktivitet i forhold til arbejde, uddannelse og i forhold til at arbejde med og udvikle sig selv som menneske. Ser man på de to førstnævnte peger en respondent på faglitteraturen i uddannelsessammenhæng: først tog jeg sygeplejerskeuddannelsen, og så tog jeg intensivuddannelsen, som tog to år oven i, og så har jeg læst noget diplomuddannelse, hun mener, at det store fokus på faglitteratur har gjort, at hun har nedprioriteret skønlitteraturen: så det har været rigtig meget faglitteratur, der har fyldt, og måske er det også derfor, det andet er røget lidt i baggrunden, ikke. Når det handler om læsning som terapi, er det noget, som udelukkende peges på af de respondenter, der har oplevet særlig stor modgang i deres liv. En har oplevet tab i sin familie og depression, mens en anden har arbejdet sig ud af et narkotikamisbrug. Begge fandt hjælp ved at læse. Mens førstnævnte læste sig til en større selvforståelse og indsigt: jeg pløjede rigtig mange af de der bøger igennem for at hjælpe mig selv, for jeg vidste godt, at det kunne lade sig gøre. Jeg ville bare ud af den smerte, jeg var i, var læsning en direkte del af det afvænningskursus sidstnævnte deltog i: ( ) der var også nogle ting, jeg ligesom fik at vide, at jeg skulle læse, for at få indblik i det, jeg har været igennem, og det skal jeg stadig den dag i dag, der har jeg nogle ting, jeg skal læse. For disse mennesker er læsning altså et redskab til støtte og udvikling i et særligt svært stadie i livet. Holdning til bogen I respondenternes samtale om læsning peger de alle primært på bogen, som medie for læsning. Det kan skyldes, at bogen har været helt central i Læsebølgen i Kongevænget men også, at de faktisk anser bogen som det bedste medie. For respondenterne har den trykte bog en lang række fordele. Man kan nemt bladre tilbage og genlæse og hvis man så ikke kunne forstå det, kan man gå tilbage og læser igen, man kan lægge den fra sig og lave kaffe, se en film eller en fodboldkamp uden at gå glip af noget: en fodboldkamp, det er ikke noget problem, det har jeg prøvet. Det er ikke noget problem, lige at kigge op, lige at hvile øjnene, så kommer man sgu videre. For respondenterne er bogen altså et meget fleksibelt medie, idet den kan tilpasses deres 9

10 individuelle læsetempo og brug. Nogle kommer med deciderede kærlighedserklæringer til den. Den dufter godt: Ja, og så synes jeg, der er noget fantastisk over en bog, en bog den har også en duft, den lugter lidt af gammelt støv( ) det er godt støv. En erindrer, hvordan hun var betaget af bogrygge og omslag: Jeg var betaget af de der rygge, forskelligartede rygge på bøgerne og omslagene og sådan noget, alle farverne, jeg synes, det hygger. Mens en tredje holder af, at kunne bladre og have noget fysisk i hænderne: jeg kan godt lide at have en bog i hånden. Bogen anses altså også som et helt særligt æstetisk medie, der appellerer til både syns-, lugte- og følesansen. Det er interessant, da det tillægger bogen en multimodalitet, som ellers plejer at være forbeholdt digitale tekster. Holdning til lydbogen Trods respondenterne næsten ikke kan få armene ned, når de taler om bogen, kan de godt se, at der er nogle fordele ved lydbøger. De er lette at finde og streame til smartphonen, de er smarte fordi man kan lytte til dem i bussen eller mens man arbejder, de vejer ingenting og endelig er de hjælp for personer, der har svært ved at læse: Min mor, hun blev over 90, på et tidspunkt blev hun meget træt i øjnene af at sidde og læse, hun kunne godt lide at sidde og læse, men så købte vi lydbøger i boghandlen, og det var mere behageligt, så kunne hun sidde og høre en historie. Fordelene er dog ikke nok til at overbevise respondenterne om, at de selv skal lytte til lydbøger. Det er andre personer, typisk ordblinde, svagtseende eller personer med læsevanskeligheder, ikke dem selv, som lydbøger henvender sig til: Sådan nogle kunne have brug for lydbøger. Og der er sikkert mange andre, som har svært ved at læse, som kunne bruge lydbøgerne. Lydbogen rummer for respondenterne ikke den samme fleksibilitet eller sansemæssige oplevelse som bogen gør, blandt andet fordi der ikke er tid til at stoppe op og tænke over det læste: jeg [havde] virkelig svært ved at få den samme fornemmelse af at lytte som til at en læser den op i stedet for at læse den selv. Så har man lige tid til at tænke over tingene, hvis der nu er et eller andet, der undrer en selv ( ) man kan jo selvfølgelig sætte den på pause, men det er ikke det samme. Dertil kommer, at de finder de det svært - til tider direkte irriterende - at skulle lytte til en oplæserstemme. Enten fordi det ikke er deres egen: ( )jeg bliver stadigvæk forstyrret af stemmen, fordi det er den, der snakker, det er ikke min stemme, jeg hører, eller fordi den er castet forkert i forhold til bogens genre: Når det nu er en kriminalroman, du vil høre, så skal den stemme også være lidt kriminel, altså. Ud fra disse argumenter forbliver lydbogen henvist til en evig plads i kulissen forhold til, som en respondent betegner: en rigtig bog. Læsebølgen i Kongevænget beboernes opfattelse af projektet Respondenterne er særdeles positive over for Læsebølgen i Kongevænget, som en siger: D: Man har fået en eller anden guldåre. Et ord der gentages flere gange er: god service. Med det refereres der både til litteraturformidlingen, varetaget af bogbudene, og til at det har været let at låne og aflevere bøger. Socialt og litterært dygtige bogbude Respondenterne har stor respekt for bogbudene og har hverken følt det anmassende eller grænseoverskridende, kun hyggeligt og givtigt, at de opsøgte dem. De var jo informeret på forhånd: man havde fået en seddel ind af døren, at biblioteket besøger dig, og så handlede det om en fælles interesse: "det er en fritidsinteresse, de tager hjem til en. For respondenterne fremstår bogbudene altvidende om bøger: han havde virkelig styr på sine ting omkring de bøger der, det var helt sindssygt, han kunne godt nok svare på meget og oprigtigt 10

11 interesserede i deres læseønsker: de lytter og siger Åhr, jeg tror godt, jeg ved, hvad du mener, Jo, jeg ved godt, hvad det er, du... den her!. Èn respondent har lånt en bog om boybandet One Direction, som ramte lige i plet i forhold til interesser. En anden har lånt en bog, hun ellers ikke ville låne: den med Peter Høeg ville jeg nok aldrig have haft lånt mens en tredje er imponeret over de nye bøger, som bogbudene har haft med: de har de nye bøger med - de har de bøger, der bliver snakket om. Via et bredt bogudvalg og en god dialog har bogbudene altså formået enten at matche den enkeltes interesse, udvide den eller være på højde med særligt læsendes interesser. Projektet har derfor ikke kun ramt de, der ikke læser, men også de personer, der i forvejen læser meget. Særligt har respondenterne lagt mærke til bogbudenes personlighed. De beskrives som servicemindede, smilende, imødekommende, hjertelige, ekstroverte og i godt humør: F: Han var også i så godt humør, at man selv blev i godt humør af det. Bogbudene husker deres navne, ligesom respondenterne husker deres, og så kan de fleste fortælle en lille historie om deres møde: sidst, der kom jeg hjem, pisse våd og kold på knallert, ikke, så stod de udenfor, Jeg har lige en, jeg skal bytte, for Emil han gav mig en mere, Det var jo ikke det, der var meningen, Emil!. Bogbudenes personlighed gør altså, at de også er gode til at etablere kontakt og dialog samt håndtere et møde, så det bliver en positiv oplevelse for respondenterne. Let at låne og aflevere bøger og bedre end biblioteket Læsebølgen i Kongevænget har gjort det let for beboerne at låne og aflevere bøger. Det har respondenterne sat stor pris på: det er ikke noget med, at kammeraterne siger Aj, skal du på biblioteket for at låne bøger, nej, den står der, og været glade for, at de ikke skulle tænke aflevering ind i en travl hverdag: tingene [skal] nogle gange bare være lette for at man får presset det ind i sin hverdag. Selvom samme service gør sig gældende på biblioteket, så kommer respondenterne der sjældent. Som en så poetisk formulerer det: Jeg får ikke nosset mig ned på biblioteket. Det gør jeg sgu ikke. De synes bogudvalget er uoverskueligt: hvilken bog skal jeg vælge ud af de der tusind bøger, der er på biblioteket modsat det udvalg der var i de røde ladcykler, og så oplever de ikke den samme personlige relation og service som bogbudene har ydet dem. Der er de blot et nummer i rækken: Hvis du går ned på biblioteket og hen til en bibliotekar, og Kan du ikke hjælpe mig, så giver hun dig et nummer, bum-bum, derhenne! Hun hjælper dig ikke. Det gør de her. Det gør det ikke bedre, at biblioteket ligger langt væk: jeg synes bare, det er langt at gå derned, bare for at hente en enkelt bog, at det er svært at finde parkeringsplads, dyrt at parkere og at én tur på biblioteket altid kræver hele to besøg, når lånte materialer skal afleveres tilbage. Nu de har fået et bedre tilbud i deres lokalområde, har de fået endnu færre grunde til at komme på biblioteket: I stedet for at køre ned til Hillerød, tænkte jeg, så går jeg da lige ned og kigger, og så har jeg været der hver onsdag siden. Når projektet ophører, vil de da også vende tilbage til deres gamle vaner med at købe bøger eller låne dem hos familie, kolleger og venner, ikke starte med at gå på biblioteket. En mener dog, at projektet har givet ham en ny forståelse af bibliotekarens faglighed: Jeg tror, jeg vil henvende mig til bibliotekarerne dernede og snakke med dem om hvad de har og hvad de har af nye bøger. Det har nok gjort den forskel, mens en anden mener, at projektet har vist, at biblioteket har udviklet sig, i form af at komme ud af huset : G: det der med at jeg kan bestille en bog og så få den bragt, så jeg kan tage den med, når jeg er nede og handle og aflevere den dernede igen, det er da en kæmpe udvikling. 11

12 Læsebølgen i Kongevænget beboernes opfattelse af projektets effekt Beboernes læsning, læsefællesskab og fortsatte læsning Selvom respondenterne alle har lånt og læst en bog i projektet, så er det forskelligt, hvilken betydning det har haft for deres læsning. Noget der igen hænger sammen med, hvor meget de læste forinden. De der læste meget har fået ny inspiration: B: ( )jeg har bare fået noget ny inspiration. De der ikke læste så meget føler, at projektet har sat gang i deres læsning: A: Det har jo nok givet et skub ikke. Dog tror de, at de ikke vil læse lige så meget, når bogbudene ikke længere er i området. Det ville kræve, at projektet strakte sig over meget længere tid: B: Altså, jeg må sige, jeg tror ikke, det er nok med fire måneder for at starte sådan en bølge. Hvis man gerne vil have en bølge, som bliver ved med at vibrere, så skal den altså have noget mere tilløb. Projektet havde til formål at skabe et læsefællesskab i området. Dog afviser respondenterne, at det har inspireret dem til at tale om bøger med naboer, venner eller andre beboere. Enten fordi de ikke engagerer sig i dem: G: Jeg snakker ikke vildt meget med mine naboer eller nogen andre eller fordi de taler om andre ting end bøger, når de mødes: B: ( )meget af min kærestes familie bor heromkring, og jeg vil sige, jeg snakker da ikke mere om bøger med dem, end jeg har gjort før, for det er ikke der interessen ligger imellem os. Der er alt muligt andet. Fokusgruppeinterviewene viser imidlertid, at samtlige respondenter gerne taler om læsning og bøger ud fra et personligt perspektiv, og i deres interaktion i interviewsituationen viser de, at de lige så gerne taler sammen om dette. Eksempelvis vil en respondent gerne hjælpe en anden med at finde en særlig bogtitel: H: ( ) jeg har en bog, jeg gerne vil læse, der er ingen biblioteker, der har den. K: Jeg skal sætte antenner ud. Interviewer: Kender I to hinanden? H og K: Nej. De fortæller også, at der opstår dialog om bøger, når de mødes ved de røde bogreoler i Brohuset: A: Ja, man snakker om bøgerne, der sidder virkelig nogen og læser inden de går hjem, skal lige se om den bider, det skal de lige have med, jeg synes, det er da fedt. Selvom de afviser at tale sammen om bøger og læsning, når de får spørgsmålet stillet direkte, så er det altså noget, de gør alligevel. For at samtalen skal falde på dette kræver det dog, at der er en bestemt bog der optager én eller flere eller at der er bøger i nærheden, som kan sætte snakken i gang. Det samme gælder, hvis respondenterne skal fastholde deres læsning efter projektets afslutning. Meget giver de ikke for de læsegrupper, som Hillerød bibliotek har igangsat, fordi de ligger på tidspunkter, der kolliderer med deres arbejdstider: C: Jeg har arbejde ved siden af, så kan det godt blive lidt svært at tage til sådan noget. I stedet tror de på, at deres læsning kan fastholdes, hvis man bibeholder de røde bogreoler i Brohuset: A: Ja, der skal ligge en gulerod derude, så folk kan lige gå hen og tage guleroden. Og det er bøger, der interesserer dem. Vigtigt for dem er, at det skal være let at låne og aflevere bøgerne, og at dette skal kunne passes ind i øvrige gøremål: G: for så skal jeg jo bare lige derover, det er jo bare lige at smide det af på vejen og hente det på vejen, når man handler. Det er også vigtigt, at bøgerne løbende fornyes: K: hvis bøgerne ikke bliver skiftet ud med nye bøger eller nyere bøger, så ville jeg nok også selv lade være med at komme så meget hernede, for så har man jo læst det. Endelig er det vigtigt, at reolerne er synlige for alle der bruger huset og ikke som det er sket hidtil - rulles væk, når der afholdes andre arrangementer: B: ( )det tænker jeg, det er jo ikke fordi den skal stå lige midt i det hele vel, men det er måske også lidt dårligt. At bibeholde reolerne, løbende forny bogudvalget og sikre deres synlighed kræver nogle ansvarlige til at 12

13 varetage dette. Her foreslår et par respondenter frivillig arbejdskraft, da der i forvejen er tradition for det i området: K: ( )Jeg vil gerne være frivillig, hvis det kan gøre et eller andet, altså. Dog skal de som frivillige opleve, at de øvrige beboere viser projektet opbakning, ellers mister de interessen: J: jeg ville også sidde hernede fire timer på en friaften og tænke Tre bøger, øj, mand det er op ad bakke, ikke, så mister man jo selv gejsten. Det er dog kun de praktiske opgaver, de mener at kunne varetage. De afviser, at kunne formidle bøger på samme vis som bogbudene har gjort det. Det kræver i stedet en bibliotekar, både fordi denne kan: B:( )hjælpe og vejlede, og fordi denne kan sætte sig ud over sine egne læseinteresser og ind i andres: D: Vi er så forskellige, vi har forskellige behov, A læser krimier, måske, og jeg kan ikke fordrage krimier. Hvis deres læsning skal fastholdes, skal det altså være eksterne folk, der bærer projektet: Jeg har det der med, at der kommer en udefra, ikke fordi vi indefra ikke er gode, men det der med, at der kommer en udefra og kan puste noget luft og noget energi ind. Et læseprojekt med en social dimension Kongevænget 1 er berygtet for ballade og som det sted de svage bor. Det ved respondenterne godt: Da jeg flyttede herud for ti år siden, sagde de Hold da op, hvordan tør du ( ) det var virkelig, virkelig, virkelig dårlige rygter. Fra boligselskabets side har der været søsat flere initiativer for at gøre det mere attraktivt at bo i området, blandt andet ved at sikre, at det var folk i arbejde, der lejede boligerne og ved at etablere grønne områder og legepladser. Spørger man respondenterne er det dog helt andre historier om området de fortæller. De er glade for at bo der. Der er billige lejligheder og søde naboer. Det er andre udenfor området, der skaber de dårlige rygter: når jeg møder nogen nede i byen og vi står og snakker, så kommer der nogle af deres- når de skal til at flytte til Hillerød, så siger de, Jamen så skal du ikke flytte til øst, der er vold og kriminalitet og folk bliver stukket ned med kniv, står og kigger lidt, Hvad siger du. Området har også et blomstrende foreningsliv med bankoaftener, en pensionistforening, eget beboerblad samt en socialarbejder. Respondenterne er altså vant til, at eksterne aktører har et negativt fokus på deres område, samt at der ofte sættes initiativer i gang, der hvor de bor. Læsebølgen i Kongevænget adskiller sig dog fra såvel boligselskabets som de frivilliges initiativer. Det skyldes især, at det har handlet om læsning, hvilket respondenterne ikke er vant til men anser som noget godt, og at de er blevet opsøgt personligt, noget de ikke ellers oplever: F: ( )det der med at de tog initiativet til at gå op og ringe på ( )Og ikke, der er helt mange andre, der sådan forsøger sådan noget på at få Kongens Vænge eller andre steder til at blive ved med at læse. Dertil kommer, at projektet har betydet, at respondenterne har oplevet, at Kongevænget blev del af en større sammenhæng. Både det lokale læseinitiativ Hillerød Læser, idet de også har hørt om bogreoler andre steder i byen: de havde vist også før været ude på min mors arbejdssted, Berendsen, og dele bøger ud og fortælle og sådan og den landsdækkende kampagne Danmark Læser, idet Kulturminister Marianne Jelved deltog i projektets åbningsarrangement: vi havde en kæmpe reception herude på plænen, hvor Marianne Jelved var her og jeg sad oppe på bordet, oppe ved ham der forfatteren. Læsebølgen i Kongevænget har altså bygget på en anerkendende og inkluderende metodik, der har løftet et ellers ekskluderet område på et både internt og eksternt plan. Internt ved at sætte fokus på beboerne og vise interesse for deres læsning og ved at bygge på det personlige møde. Eksternt ved at indlemme området i en større såvel lokal som landsdækkende sammenhæng. Projektet kan således betegnes som et læseprojekt med en social dimension. Nogle respondenter kommer da heller ikke kun for at diskutere læsning og Læsebølgen i Kongevænget når de deltager i fokusgruppeinterviewet, de kommer også for at sige arrangørerne tak: det er en god gestus, at man kan dukke op til noget, der gør, at det måske sker igen, og at I får noget godt feedback på det. 13

14 Supplerende information fra Hillerød bibliotek Som en del af Læsebølgen delte de tre bogbude spørgeskemaer ud til beboerne ved dørene, for at spørge ind til deres læsevaner. Der var 292 der svarede (169 var kvinder, 118 var mænd) Besvarelserne af spørgeskemaerne viser, at størstedelen af respondenterne ligger i den lave ende af uddannelsesskalaen. 27% har højst folkeskole, 23% har højst en erhvervsfaglig eksamen og 15% har højst en studentereksamen. Fakta om projektets rækkevidde Antal lejemål i Kongevænget: 539 Antal lejemål, der fik besøg og åbnede døren: 452 (84 %) Antal lejemål, der lånte bøger: 110 (24 %) Antal lejemål, der fik besøg, men ikke åbnede døren, på trods af at de blev besøgt op til tre gange: 87 (16 %) Antal udlån og genlån blandt beboerne: 465 udlån. 92 fornyelser/genlån (inkl. arabiske bøger, hvor der i alt har der været stillet 172 arabiske bøger til rådighed - heraf har der været 40 udlån, og 5 fornyelser/genlån). Dette svarer til, at 20 % af har genlånt bøger. Hovedpointer af analysen af spørgeskemaer fra Læsebølgen Læsevaner/læsehyppighed. Det kan konkluderes, at størstedelen af respondenterne sjældent eller aldrig læser. Af de adspurgte, er der 31% der aldrig læser. 27% læser månedligt. Sammenholdes dette med det lave uddannelsesniveau belyst ovenfor, rammer vi tydeligt vores ønskede målgruppe. Det er primært mændene der svarer, at de aldrig læser, faktisk halvdelen af de adspurgte (45%). 50,00% 45,00% 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Kvinde Mand Aldrig Dagligt Månedligt Ugentligt Sammenholder man læsehyppigheden med uddannelsesniveauet, fremgår det at uddannelsesniveauet har direkte betydning for læsehyppigheden. Af de mænd der svarer at de aldrig læser, har 58,9% højst en folkeskoleeksamen og 48,7% har højst en erhvervsfaglig uddannelse. For kvinderne har 45,5% højst en folkeskoleeksamen og 40% har højst en erhvervsfaglig uddannelse. 14

15 Når respondenterne bliver spurgt ind til, hvorfor de ikke læser, svarer en stor del (41%) at de ikke har tid, og hellere vil bruge tid på andre ting. Den sekundære årsag til at de adspurgte ikke læser, er at det ingen interesse har. Dette svarer til 28% af de adspurgte. I stedet for at spørge ind til tidsaspektet, kunne man have spurgt ind til motivationsniveauet, da de to spørgsmål minder om hinanden. For begge gælder, at svaret er afhængigt af en prioritering af ens tid i hverdagen. I den forstand siger spørgsmålet dermed også noget om interessen for at læse. Således kan man med rimelighed konkludere, at hvis man ikke har tid, dækker det over, at folk enten ikke har lyst, men ikke er glade for at indrømme det eller at de mangler motivation. Hvis man vender blikket mod de af respondenterne, der læser, svarer hele 68% at de læser for at slappe af, eller for underholdningens skyld. Det stemmer overens med, at lidt over halvdelen svarer, at de foretrækker krimi/spænding (53%). Dette viser, at bogen for flere af respondenter anses som ligeværdig med andre medier, så som tv. Hvis man ser på årsagerne til, at respondenterne ikke læser, er mangel på tid nævnt som en hovedårsag, og her er kvinderne en markant større gruppe end mændene. Årsag Kvinder Mænd Hovedtal Ingen tid 64,71% 35,29% 100,00% Tilgang af nye lånere på Hillerød Bibliotekerne Nye lånere Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. I alt 1. maj februar maj februar 2015 (projektperiode) Oversigt over antal nye lånere på Hillerød Bibliotekerne i projektperioden, samt den tilsvarende periode året før. Nye lånere fra Kongevænget 1 Sep. Okt. Nov. Dec. i alt September - december September - december 2014 (projektperiode) Oversigt over nye lånere fra Kongevænget 1 i Læsebølgens periode, samt den tilsvarende periode året før. 15

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. MODELKOMMUNE: HILLERØD l PROJEKTNAVN: HILLERØD LÆSER PROJEKTLEDELSE: HILLERØD BIBLIOTEKERNE

EVALUERINGSRAPPORT. MODELKOMMUNE: HILLERØD l PROJEKTNAVN: HILLERØD LÆSER PROJEKTLEDELSE: HILLERØD BIBLIOTEKERNE EVALUERINGSRAPPORT MODELKOMMUNE: HILLERØD l PROJEKTNAVN: HILLERØD LÆSER PROJEKTLEDELSE: HILLERØD BIBLIOTEKERNE Indhold Indledning... 2 Metode... 4 Arbejdspladsbibliotekerne... 5 Kort beskrivelse... 5 Målgrupper...

Læs mere

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller

Læs mere

Har din virksomhed på noget tidspunkt haft kontakt til et jobcenter, fx i forbindelse med ansættelse af medarbejdere?

Har din virksomhed på noget tidspunkt haft kontakt til et jobcenter, fx i forbindelse med ansættelse af medarbejdere? Notat Erhvervslivets samarbejde med jobcentrene Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Dansk Erhverv har ud fra en medlemsundersøgelse gennemført i april 2013 evalueret erhvervslivets syn på jobcentrene. Analysen

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Odense Centralbibliotek 2015

Odense Centralbibliotek 2015 Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetdecember2012 ForfattetafSocialRespons: SofieBertoltWinther,EaHelthØgendahlogLotteKarlsgaardThost.

Læs mere

1.1 Unge på videregående uddannelse

1.1 Unge på videregående uddannelse 1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående

Læs mere

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

[Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA.

[Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA. [Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA. Jeg ringer fordi vi er i færd med at gennemføre en undersøgelse om medievaner og skolegang blandt unge. Træffer jeg @name? Når

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

Leg med sproget. 0-3 år

Leg med sproget. 0-3 år Leg med sproget 0-3 år At du giver sprog og ikke kræver sprog. Børn lærer ikke sprog ved at blive spurgt: hvad er det? eller kan du sige det?. Det er dig som voksen, der skal fortælle og sætte ord på.

Læs mere

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE Boligsocial Årskonference 24.09.13 v/ Anne Vest Hansen projektleder & Anders Taylor Hansen projektmedarbejder AGENDA Oplæg om Lektier Online Workshop 1: Prøv Lektier-Online.dk

Læs mere

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe.

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Ofte ses der desværre flere kedelige tendenser når firmaet drager på messetur. Det kan være, at I simpelthen har så mange produkter at vise frem,

Læs mere

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering 01062010 Helle Hansen, AnneMette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Brugerorienteret evaluering hvad er det reelt, vi gør? Hvordan

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 1 Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 I september 2012 udsendte CFU Danmark en online tilfredshedsundersøgelse blandt centrenes brugere. Dette dokument samler

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

1.1 Børneforældre over 30

1.1 Børneforældre over 30 1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1 Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Aarhusmålene Aarhus Kommune

Aarhusmålene Aarhus Kommune Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket 2009 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket i Esbjerg Stine Hove Nielsen Danmarks Biblioteksskole Aalborg 2 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? 1 Baggrund Udsprunget af KR M-indsatsen 2007/08 Ældre- og Sundhedsudvalget, som er ansvarlig for kommunens forebyggelsesindsats,

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014 KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014 AGENDA 1. Baggrund og formål 2. Metode 3. Resultater 4. Strategiske anbefalinger for segmenter BAGGRUND OG FORMÅL Undersøgelser

Læs mere

farvel til curling-pædagogik af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist Foto: Ole Joern/Red Star efterskolen no. 14 april 2011

farvel til curling-pædagogik af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist Foto: Ole Joern/Red Star efterskolen no. 14 april 2011 farvel til curling-pædagogik af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist pædagog 11 På Fanø Efterskole er det slut med at feje ujævnheder væk foran eleverne. I stedet hjælper kontaktlærerne eleverne til

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Dokumentationsrapport 2013

Dokumentationsrapport 2013 Dokumentationsrapport 2013 Arbejdet med de unge i mødestederne Jeg har fået nogle nye venner. Fået et sted at komme, hvor jeg kan være mig selv. Fundet ud af, hvad min ensomhed er, og kommet videre med

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM 1 1 tilfredshed m ed den komm unale tandpleje 1 % andel 4 ja nej I 1 gennemførte tandplejen en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne af Den Kommunale

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere