Indhold. Introduktion til materialet

Transkript

1 1

2 Indhold Introduktion til materialet... 2 Materialets tre dele... 3 Baggrundsinformation... 3 Kastesystemet i Nepal... 3 Ligeværd... 3 Hvem er Folkekirkens Nødhjælp? Inspirationsmateriale til børn... 5 Film og snak om ulighed (30 min.)... 5 Uretfærdighedsleg (30 min.) Inspirationsmateriale til unge... 7 Fodvask (30-45 min.)... 7 Film og debat (30 min)... 8 Morgensamlinger (10-15 min. per gang)... 9 Dalit for en time rollespil (1-2 timer) Inspiration til gudstjeneste og andagt Gudstjeneste ( min) Andagt (30 min.) Introduktion til materialet I dette inspirationsmateriale finder du en række ideer til at engagere børn og unge i spørgsmål om alle menneskers ligeværdighed og lige rettigheder. Materialet tager udgangspunkt i et kristent livs- og menneskesyn og henvender sig til dig som præst, efterskolelærer eller leder i det kirkelige børne- og ungdomsarbejde. Formålet er at få børn og unge til i fællesskab at reflektere over, hvad det betyder, at vi tror på, at alle mennesker er ligeværdige. Hvad betyder det for den måde, vi omgås hinanden på? Materialet er udarbejdet som optakt til Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling søndag den 8. marts I materialet inddrages eksempler fra Nepal, hvor ligeværdighed mellem mennesker langt fra er en selvfølge på grund af et såkaldt kastesystem. Når du bruger materialet, må du meget gerne opfordre til at samle ind til Sogneindsamlingen. På den måde kan børn, unge og voksne gennem Folkekirkens Nødhjælp være med til at gøre en forskel for andre mennesker. De penge, der samles ind på indsamlingsdagen, går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde ude i verden og støtter dermed verdens fattigste. 2

3 Materialets tre dele Materialet er opdelt i tre dele. Den første del er målrettet børn fra cirka 10 år, og den anden del henvender sig til de 13 til 16-årige. Første del er tiltænkt undervisningen af mini-konfirmander, FDF- eller spejdergrupper eller andre B&Uorganisationer. Den anden del kan anvendes til den ældre målgruppe i konfirmationsforberedelsen, på efterskolen eller i organisationssammenhænge. Den tredje del af inspirationsmaterialet er et forslag til en gudstjeneste henvendt til børn og unge. Her indgår også et forslag til en andagt. Til hver af de tre dele er der produceret film, der viser, at ligeværd ikke er en selvfølge i Nepal. Filmene viser også, hvordan Folkekirkens Nødhjælp arbejder for at styrke verdens fattigste i kampen for et værdigt liv. Du kan finde filmene på Nedenfor finder du en tekst om kastesystemet i Nepal og begrebet ligeværd. Derudover kan du også finde en tekst om Folkekirkens Nødhjælp, som kan være relevant baggrundsviden. I udgivelsen GØR NOGET DIAKONI MED KONFIRMANDER kan du finde mere inspiration til undervisningen af konfirmander. Folkekirkens Nødhjælp har bidraget til udgivelsen. Klik her: Baggrundsinformation Kastesystemet i Nepal I Nepal er ligeværd eller lige rettigheder ikke en selvfølge. Her fødes man ind i en bestemt plads i det såkaldte kastesystem. Kastesystemet er hierarkisk opbygget, og nogle kaster ser man som mere værd end andre. I Nepal er der fire kaster: 1) Brahmin: præster og lærere 2) Kshatriya: politikere, militær- og adelsfolk 3) Vaishyaer: forretningsdrivende og håndværkere og 4) Sudra: bønner og arbejdere. En stor del af Nepals befolkning står dog helt uden for kastesystemet og regnes derfor for at være mindst værd. De kaldes dalitter, kasteløse eller de urørlige. De tjener penge på det arbejde, som betegnes som urent f.eks. ved at samle skrald, prostituere sig eller brænde lig. Selvom kastesystemet har været forbudt ved lov siden 1963, hersker det stadig, særligt ude på landet. I dag er der 4,5 millioner dalitter i Nepal ud af en samlet befolkning på omkring 29 millioner. De lever i dyb fattigdom og oplever ofte at blive diskrimineret og ikke at have de samme rettigheder som mennesker fra de andre kaster. Alle menneskeliv har altså ikke samme vægt i Nepal. Nogle liv er mere værd end andre, synes nogle. Folkekirkens Nødhjælp støtter dalitterne i deres kamp for lige rettigheder, så de skabe sig et værdigt liv. Ligeværd Troen på alle menneskers ligeværd står helt centralt i kirkens diakonale arbejde og forholdet til vores medmennesker. Vi, som mennesker, er sat over for hinanden, og vi skal derfor tjene hinanden. Den praktiske omsorg for medmennesket i nød sker i form af diakoni. 3

4 I diakonien er vores relation til hinanden ikke som hersker og slave, men som tjenere. Altså skal vi mennesker tjene hinanden i livet. Det diakonale arbejde tager udgangspunkt i, at alle mennesker er lige, og at alle har ret til et værdigt liv. Derfor er det diakonale møde et møde i lighed. Når man hjælper hinanden som næste, er det ikke en almisse, men en tjeneste i et ligeværdigt forhold. Hvem er Folkekirkens Nødhjælp? Folkekirkens Nødhjælps formål er at styrke verdens fattigste i kampen for et værdigt liv. Det sker ud fra et kristent livs- og menneskesyn, hvor alle mennesker er Guds skabninger og derfor værdifulde i sig selv, ligeværdige og med de samme grundlæggende rettigheder. Dette menneskesyn er udgangspunktet for Folkekirkens Nødhjælps rettighedsbaserede tilgang til arbejdet. Det indebærer en forpligtelse til at arbejde for en verden med fred, retfærdighed og medmenneskelig omsorg. Teologisk udspringer diakoni omsorg for medmennesket i nød - af Jesu forkyndelse af Guds rige, hans handlinger og selvforståelse som den, der er kommet for at tjene. Folkekirkens Nødhjælps motto: Vi tror på et liv før døden udtrykker diakoni her og nu og er forankret i den kristne tro på, at livets Gud, i Jesus Kristus, har overvundet ødelæggelsens og dødens kræfter. Med dette værdigrundlag sætter Folkekirkens Nødhjælp håb og handling som fortegn for organisationens arbejde. Folkekirkens Nødhjælp har sine rødder i den danske folkekirke, men arbejder der, hvor nøden er størst uden hensyn til religion, køn, race eller politisk overbevisning. Vores logo kendes på fisken. Den er et gammelt kristent symbol, som går tilbage til kirkens første århundreder. Fisken stammer fra evangeliernes beretning om Jesus, der giver de sultne noget at spise fem brød og to fisk. Samtidig er bogstaverne i det græske ord for fisk IKTYS synonymer for ordene: Jesus Kristus Guds Søn Frelser. Læs mere om Folkekirkens Nødhjælp / Hvis du vil forklare børn og unge, hvordan de kan se sig selv som del af Folkekirkens Nødhjælps arbejde, kan du tage udgangspunkt i tegningen på næste side. Tegningen illustrerer, at vi som mennesker hænger sammen eller er forbundet på den samme klode, og at Folkekirkens Nødhjælp er bindeleddet mellem mennesker og kirker i verdens fattigste lande og os herhjemme. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i verdens fattigste lande og ved derfor, hvad der skal til for at styrke verdens fattigste i kampen for et værdigt liv. Nogle har for eksempel brug for mad eller en ged, der både kan give mælk og gedekid, andre er på flugt fra krig og har brug for et trygt sted at være og nogle har brug for at kende sine rettigheder. 4

5 For at kunne styrke verdens fattigste har Folkekirkens Nødhjælp brug for hjælp fra danske børn, unge og voksne. Man kan hjælpe ved at samle ind til den årlige Sogneindsamling. 1. Inspirationsmateriale til børn Nedenfor finder du en række forslag til aktiviteter, som du kan lave med børn fra cirka 10 år. Formålet med de nedenstående aktiviteter er at få børnene til at tænke over, hvad det vil sige at være anderledes og behandle mennesker som som ikke ligeværdige. Film og snak om ulighed (30 min.) Se filmen Maria og Uma i Nepal og snak efterfølgende med børnene om ulighed i Nepal og få dem til at relatere filmen til deres eget liv. Forslag til forløb: Velkomst og introduktion Vis filmen Maria og Uma i Nepal Fælles refleksion over filmen Start med at fortælle børnene kort om Nepal og kastesystemet. Vis derefter filmen Maria og Uma i Nepal, der handler om den unge pige Uma, der bor i en afsides landsby i Nepal. Uma har mange gange oplevet at blive behandlet dårligt af andre, fordi hun er født som dalit. 5

6 At være født som dalit svarer til at være født med et bestemt efternavn som for eksempel Jensen. Og fordi du er født med efternavnet Jensen, synes andre, at det i orden at behandle dig dårligere end andre. Når filmen er slut kan du ud fra følgende spørgsmål få en dialog i gang om filmen. Hvordan påvirke kastesystemet Umas hverdag? Hvad ville du gøre, hvis du var Uma? Har du prøvet at blive holdt udenfor ligesom Uma? Eller har du oplevet, at andre blev holdt udenfor? Hvad gjorde du, da du oplevede, at andre blev holdt udenfor? Hvad kan du og alle andre - gøre for at alle bliver behandlet lige? Materialer: slutsult.nu-film. Kan findes på Uretfærdighedsleg (30 min.) Lad børnene lege en uretfærdighedsleg, der symboliserer kastesystemet i Nepal. Formålet er at få børnene til at prøve på egen krop, hvad det vil sige at behandle mennesker som ikke ligeværdige. Forslag til forløb: Velkomst og introduktion Leg Ståtrold ud fra de almindelig regler Leg Ståtrold med uretfærdige regler Fælles refleksion over legene Start med at fortælle børnene om Nepal og kastesystemet. Sig til børnene, at de nu skal lege to udgaver af Ståtrold, hvor den ene udgave skal vise, hvordan det er at blive holdt udenfor, som parallel til den diskrimination dalitterne oplever. Lad derefter børnene lege Ståtrold af to omgange af cirka 10 minutter per gang. I første omgang leges efter de almindelige regler: En eller flere vælges til at være fangere. Når man bliver fanget, stiller man sig med hænderne i vejret og venter på, at en anden kommer og befrier en. Man bliver befriet ved at en anden klapper i ens hænder. I anden omgang inddeles børnene i kastesystemets hierarki ved brug af mærkater eller lignende. Børnene skal inddeles i fem grupper: 1. Brahmin (præster og lærere) 2. Kshatriya (politikere, militær- og adelsfolk) 3. Vaishyaer (forretningsfolk og håndværkere) 4. Sudra (bønder og arbejdere) 5. Dalitter (de såkaldte kasteløse ) Giv hvert barn i gruppen et mærkat (gerne noget, der kan klistres på trøjen) og skriv gruppens nummer på mærkaten. 6

7 Leg nu Ståtrold igen med disse to nye regler: Man må ikke befri en, som har et lavere nummer end sit eget Man skal altid befri dem, der har samme nummer som sig selv eller et højere nummer Når du har ladet børnene lege Ståltrold igen, samler du dem og stiller dem følgende spørgsmål: Hvordan var det at lege Ståtrold i første omgang sammenlignet med i anden omgang? Hvordan var det at være dalit? Hvordan var det at være i en af de andre kaster? Hvad synes du om, at nogle fik flere rettigheder end andre? Materialer: mærkater og noget at skrive med 2. Inspirationsmateriale til unge Nedenfor finder du række forslag til aktiviteter, som du kan lave med unge fra 13 til 16 år. Det kan være konfirmander eller efterskolelever. Formået er at få dem til at reflektere over forholdet mellem mennesker både indenfor og udenfor Danmarks grænser. Fodvask (30-45 min.) Konfirmanderne eller eleverne skal vaske hinandens fødder for at illustrere, at vi alle er lige. Formålet med aktiviteten er at få dem til at reflektere over forholdet mellem os mennesker. Forslag til forløb: Velkomst og introduktion Tekstlæsning Fodvask Refleksion At vaske hinandens fødder kan være grænseoverskridende. Inden du sætter gang i aktiviteten, er det derfor en god ide først at forklare konfirmanderne eller eleverne hvad, der skal ske. Derefter kan du starte aktiviteten med at læse eller genfortælle teksten om fodvask (Joh 13,1-17), hvor Jesus vasker sine disciples fødder. Du kan også bede en af konfirmanderne eller eleverne om at læse teksten op. Spørg eleverne eller konfirmander om, hvorfor de tror, at Jesus vaskede hans disciples fødder. Hvad vil teksten fortælle os? Bagefter skal konfirmanderne eller eleverne sætte sig i en rundkreds. Et vaskebalje med varmt vand sendes rundt sammen med et håndklæde. En efter en vasker man fødderne på sidemanden, indtil baljen er nået hele vejen rundt. Brug evt. to baljer. 7

8 Når alle baljerne har været rundt, og alle har vasket fødder på en anden samt fået vasket deres egne fødder, kan du stille konfirmanderne eller eleverne følgende spørgsmål: Hvad tænkte du, da du skulle vaske din kammerats fødder? Hvordan var det at få vasket dine fødder? Hvad tror du, at fodvasken skal symbolisere? Hvis der er tid, kan du også fortælle om hierarkiet i det nepalesiske kastesystem (se introduktionen til materialet). Kastesystemet i Nepal er et eksempel på, at det ikke er alle steder i verden, hvor mennesker regnes for at være lige meget værd. Bed konfirmanderne eller eleverne reflektere over kastesystemet. Spørg dem, hvad de ville gøre, hvis de var født som dalitter. Materialer: Baljer, vand, sæbe og håndklæder Film og debat (30 min) Vis filmen Hårdt arbejde i Nepal og diskuter efterfølgende filmen med konfirmanderne eller eleverne. Formålet er at få dem til at reflektere over forholdet mellem mennesker, og hvad det betyder for mennesker, når de ikke behandles ligeværdigt. Forslag til forløb: Velkomst og introduktion Vis filmen Hårdt arbejde i Nepal Fælles refleksion over filmen Start med at fortælle om Nepal og kastesystemet. Vis derefter filmen Hårdt arbejde i Nepal, der handler om den unge fyr Krishna. Han bor i en afsides landsby i Nepal og drømmer om at udvide sin butik ved at sælge te og varm mad. Men hvis Krishna gør det, mister han formentligt mange kunder. Mange vil nemlig ikke købe the og mad af Krishna, fordi han er dalit og derfor anses for at være uren. Efter filmen er slut, kan du med udgangspunkt i følgende spørgsmål starte en dialog med de unge: Hvordan påvirker kastesystemet Krishnas hverdag? Hvorfor synes nogle, at det er okay at diskriminere Krishna? Hvad ville du gøre, hvis du var Krishna? Hvordan kan man sikre, at alle mennesker får de samme rettigheder? Har du selv oplevet at blive holdt udenfor eller blive behandlet uretfærdigt? I filmen laves også et eksperiment på en efterskole i Danmark, hvor en gruppe elever får rollen som dalitter. Hvis der er tid, kan du spørge konfirmanderne eller eleverne om, hvad de synes om forsøget. Materialer: slutsult.nu-film. Kan findes på 8

9 Morgensamlinger (10-15 min. per gang) Hvis du har mulighed for at holde morgensamlinger f. eks. på efterskolen - kan du afsætte 3-5 morgener til at sætte fokus på forskellige rettigheder. Formålet er at få eleverne til at tænke over de rettigheder, som vi ofte tager for givet. Vælg et par elever, der inden hver morgensamling skal udvælge en rettighed fra FN s menneskerettighedserklæring. Til morgensamlingen skal eleverne læse rettighedsteksten op og bagefter forklare, hvorfor de synes, at netop den udvalgte rettighed er vigtig. Hvis der er mere tid, kan du bede eleverne om at reflektere over, om den udvalgte rettighed gælder alle i hele verden. Gælder den udvalgte rettighed også for dalitterne i Nepal? Dalit for en time rollespil (1-2 timer) Lav et rollespil med eleverne eller konfirmanderne, som kan vare cirka 1-2 timer. Formålet er at få dem til at mærke på egen krop, hvad det vil sige at behandle mennesker som ikke-ligeværdige. Det er vigtigt at tage sig tid til at forberede eleverne på forsøget og efterfølgende følge op, så rollespillet bliver afsluttet ordentligt. Forslag til forløb: Forberedelsen inden forløbet Velkomst og introduktion Rollespil Opsamling med refleksion og leg Aftal med en mindre gruppe, at de får en særlig rolle inden undervisningen starter. Fortæl dem, at de kommer til at blive udsat for forskelsbehandling. Fortæl resten af klassen, at den udvalgte grupper er dalitter, og at der derfor gælder særlige regler for dem. Giv dalitterne en bestemt t-shirt eller mærkat på, så alle andre ved hvem, der er dalitter. Dalitterne må resten af timen/dagen ikke: Røre ved andre og andre må ikke røre ved dem Sidde ved samme bord som de andre Bruge de samme ting, som de andre (blyanter, stole etc.) Sørg for at lave gruppearbejde eller lignende, hvor eleverne skal arbejde tæt sammen, så forskellene bliver tydelige. Det er vigtigt at samle op på legen. For selvom det er en leg, kan konfirmanderne eller eleverne, som leger dalitter, nemt komme til at føle sig udenfor eller blive mobbet af de andre. 9

10 Når du samler op, så få dem til at reflektere over, hvad det gør ved mennesker at føle sig udenfor. Se eventuelt filmen Hårdt arbejde i Nepal, hvor et tilsvarende forsøg udføres på en efterskole. En god ide er også at lege en leg, hvor alle igen bliver ligeværdige. For eksempel kan du samle alle i en cirkel. Lad derefter en plade chokolade, et brød eller lignende, der kan knækkes i mindre stykker, gå rundt således, at alle kommer til at røre og spise det samme. Materialer: T-shirts/mærkater og eventuelt slutsult.nu-film. Kan findes på 3. Inspiration til gudstjeneste og andagt Gudstjeneste ( min) Som præst eller i samarbejde med den lokale præst kan du invitere til alternativ gudstjeneste i dit sogn for børn og unge samt deres familier og venner. Nedenfor skitseres en skabelon for gudstjenesten: Hver 5. deltager får ved indgangen et kryds på hånden eller en snor om håndleddet. Klokkeringning Gudstjenesten begynder o Intro: Enten traditionelt orgelspil eller alternativt kan du spille traditionel nepalesisk musik o Velkomst: Byd alle velkommen og fortæl, at temaet for gudstjenesten i dag er LIGEVÆRDIGHED, og at vi skal til et sted i verden til Nepal - hvor alle mennesker ikke regnes for lige. o Fortæl, at dem, der har et kryds/snor om håndledet, er dalitter og bed dem om at sætte sig på gulvet. Sig til dem, at de i dag tilhører de laveste i samfundssystemet. De er derfor mindre værd end de andre og må derfor ikke sidde på kirkebænkene. Fortæl derefter kort om kastesystemet i Nepal, herunder at man bliver født ind i forskellige kaster, hvor nogen er mere værd end andre. Dalitter er mindst værd. o Salme: Menneske, din egen magt o Bibellæsning: Læs teksten om fodvasken (Joh 13,1-17). Reflekter over forholdet mellem Jesus og hans disciple og derefter om forholdet mellem os mennesker. o Film (cirka 11 min.): Vis en af de tre slutsult.nu-film, der henvender sig til henholdsvis børn, unge og voksne. Alle tre film viser forholdene for dalitter i Nepal, og hvordan Folkekirkens Nødhjælp arbejder for styrke dalitterne i deres kamp for et værdigt liv. Alt efter hvem, der er til stede i kirken, kan du vælge den film, der passer bedst. o Diskuter filmen: Stil spørgsmål om filmen til kirkegængerne. Genfortæl evt. teksten om fodvasken og relater den til filmen. o Salme: Du satte dig selv i de nederstes sted o Nadver: Bed alle om at komme op til alteret. Forud for nadverindledningen kan du lægge vægt på, at her bliver alle skel ophævet. I nadveren bliver vi frisat som mennesker og der er ikke længere forskel på os. Efter nadveren sætter alle sig på bænkene igen som ligeværdige ingen skal længere sidde på gulvet. 10

11 o Takkebøn og velsignelse o Salme: Du, som gir os liv og gør os glade o Velsignelse Gudstjenesten slutter, eventuelt med musik Du kan vælge at kombinere med gudstjenesten med brunch eller aftensmad. Materialer: tusser eller snore og slutsult.nu-film. Kan findes på Andagt (30 min.) Som lærer eller leder i børne- og ungdomsorganisationerne, kan du afslutte dagens aktiviteter med en andagt. Andagten kan med fordel kobles til de nævnte aktiviteter i dette inspirationsmateriale. Nedenfor skitseres et forslag til andagten: Salme: Syng Menneske, din egen magt Bibel-læsning: Læs teksten om fodvasken (Joh 13,1-17). Reflekter over forholdet mellem Jesus og disciplene og efterfølgende om forholdet mellem os mennesker. Se slutsult.nu-film (cirka 11 min.): Alt efter, hvor gamle børnene og de unge er, kan du vælge at vise filmen Maria og Uma i Nepal målrettet børn fra 10 år eller Hårdt arbejde i Nepal målrettet de 13 til16-årige. Diskuter filmen: Stil spørgsmål til filmen og sæt den i relation til bibelteksten: o Hvad vil det sige at være dalit? o Er det i orden at have et kastesystem? o Hvad betyder det, at vi som kristne tror, at Gud skabte os lige, og at Jesus Kristus døde i alles sted? Er der så stadig forskel på mennesker? Bøn: Bøn og fadervor Salme: Syng Vi tror en kærlig gud eller Du satte dig selv i de nederstes sted. Materialer: slutsult.nu-film. Kan findes på 11