MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft"

Transkript

1 MAMMOGRAFI Screening for brystkræft

2 Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen år får tilbudt mammografi hvert andet år. Formålet med screeningsundersøgelsen er at redde liv ved at finde brystkræft og celleforandringer tidligt.

3 Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder og små forkalkninger, men kan også være egentlige kræftknuder. Nogle kræftknuder kan være så små, at du endnu ikke kan føle dem med hånden. Du kan få mere at vide om mammografiundersøgelsen ved at læse denne pjece. Hvis du ikke ønsker information eller undersøgelse, kan du kontakte din lokale screeningsklinik og melde dig fra ordningen. Herefter vil du ikke modtage flere invitationer. Hvis du melder dig fra, vil det naturligvis ikke påvirke din mulighed for at få undersøgelse og behandling, hvis du selv mærker en knude. Du kan til enhver tid tilmelde dig screeningsordningen igen. Sundhedsstyrelsen har lavet en samlet afvejning af fordele og ulemper, og anbefaler på den baggrund, at alle kvinder i alderen år tilbydes mammografiundersøgelse for at opspore brystkræft tidligt. Tilbuddet bliver givet på baggrund af videnskabelige undersøgelser, der viser, at der kan reddes liv ved undersøgelsen. 1

4 For og imod mammografi Der kan være både gavnlige og skadelige virkninger ved en mammografiundersøgelse. Det er din beslutning, om du vil tage imod tilbuddet om undersøgelse, for kun du kan vurdere, hvad der vejer tungest for dig. FOR mammografiundersøgelse Redder liv: Hvis kræftceller påvises tidligt, før de har spredt sig i kroppen, kan man forbedre chancerne for at overleve. Videnskabelige undersøgelser tyder på, at der reddes ca. 6 fra at dø af brystkræft for hver kvinder, der deltager i screeningen 2. Bedre behandlingstilbud: Hvis et tilfælde af brystkræft bliver opsporet og behandlet i et tidligt stadium, vil der være bedre mulighed for at kunne tilbyde brystbevarende operation. Samtidig vil en eventuel medicinsk behandling ofte være mindre belastende. IMOD mammografiundersøgelse Overdiagnostik: Overdiagnostik betyder, at der opdages kræftceller, som ikke ville udvikle sig til sygdom, hvis de ikke var blevet opdaget. Man har endnu ingen metode til at finde ud af, om en kræftcelle vil medføre sygdom eller ej. Videnskabelige undersøgelser tyder på, at ca. 13 ud af kvinder, der deltager i hele screeningsprogrammet med mammografi vil blive udsat for overdiagnostik. Overdiagnostik kan føre til overbehandling, der kan være alt fra fjernelse af knuden i lokalbedøvelse til mere omfattende brystoperation og efterbehandling, se side 6. Falsk alarm: Hvis mammografiundersøgelsen viser forandringer, vil kvinden ofte blive indkaldt til yderligere undersøgelser. I de fleste tilfælde viser det sig, at forandringerne er godartede, og at det altså var falsk alarm. Falsk tryghed: Ikke alle kræftknuder kan opdages ved mammografiundersøgelsen. Søg derfor læge, hvis du selv finder en knude i brystet, også selv om du for nylig har været til mammografi. 2

5 Uroen mens man venter Selve undersøgelsen og tiden, mens man venter på svar på undersøgelsen, kan medføre frygt og uro. Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, om uroen bliver for stor, eller om den er overkommelig. Du må afveje, om selve undersøgelsen og venten på svar vil gøre dig urolig i en grad, du ikke kan acceptere, eller om undersøgelsen tværtimod vil give dig større ro og sikkerhed.! Tal med andre om det fx din læge hvis bekymringen om brystkræft fylder uforholdsmæssigt meget eller varer længe. 3

6 Selve undersøgelsen Sådan foregår mammografi For at kunne se detaljer og eventuelle små forandringer ved mammografiundersøgelsen er det nødvendigt, at kirtelvævet i brystet ligger fladt mod røntgenapparatet. Det sker ved, at man trykker dine nøgne bryster mellem to plader, mens røntgenbilledet tages. Undersøgelsen er kortvarig, men nogle kvinder oplever, at det gør ondt, især hvis brystet i forvejen er ømt eller spændt. Det er specialuddannet personale, der udfører mammografien. Læs på pjecens bagside, hvordan du får svar på undersøgelsen. Nogle indkaldes til ny undersøgelse Ca. 26 ud af kvinder bliver indkaldt til en mere omfattende, supplerende undersøgelse. Mange kvinder danner knuder, ansamlinger af væske, eller små forkalkninger, som er godartede. Ved en mammografiundersøgelse kan harmløse, godartede forandringer være svære at skelne fra kræftknuder i brystet, se næste side. De fleste kvinder bliver urolige over at blive genindkaldt. Men tænk på, at der i de fleste tilfælde er tale om en godartet tilstand.! Hvis sygdommen bliver opsporet og behandlet tidligt, vil der være bedre mulighed for at kunne tilbyde brystbevarende operation. Samtidig vil behovet for medicinsk behandling være mindre. 4

7 Yderligere undersøgelser De yderligere undersøgelser, du kan blive indkaldt til, er: Lægeundersøgelse Lægen vil spørge, om du selv har bemærket forandringer i dine bryster. Lægen vil undersøge dine bryster og føle efter eventuelle knuder. Desuden vil der blive taget røntgenbilleder af dine bryster fra flere vinkler. Ultralydsundersøgelse Hos kvinder med meget kirtelvæv kan det være svært at se på røntgenbilledet, om der er tegn på brystkræft. Er der tvivl, vil man ofte supplere med en ultralydsundersøgelse, hvor dine bryster undersøges ved hjælp af lydbølger. Der er ikke noget ubehag ved dette. Vævsprøve eller celleprøve Hvis man finder en knude i brystet, kan man tage en vævsprøve eller en celleprøve for at finde ud af, om knuden er godartet, eller om der er tale om kræft eller celleforandringer, der kan udvikle sig til kræft. Prøven bliver taget ved, at lægen med en nål tager noget væv ud af selve knuden. Prøven bliver derefter undersøgt i mikroskop på laboratoriet. Du får derfor ikke svar på prøven samme dag, som den bliver taget. Fjernelse af knude Hvis der efter en vævsprøve eller celleprøve fortsat er tvivl om knudens art, kan man anbefale, at hele knuden bliver fjernet og sendt til undersøgelse, så du kan få en sikker diagnose. Dette er et mindre indgreb, der oftest foregår i lokalbedøvelse, og er ikke det samme som en brystbevarende operation.! Mange af de kvinder, der indkaldes til ny undersøgelse, har ikke brystkræft. 5

8 Kort om brystkræft Stigende alder og arvelige forhold kan give øget risiko for at udvikle brystkræft. Men mange kvinder får brystkræft, uden at man ved hvorfor. Symptomer Brystkræft opdages ofte af kvinden selv, fordi hun mærker en knude i brystet. Andre symptomer kan være hudforandringer på brystet, udsivning af blodig eller klar væske fra brystvorten eller hævede lymfeknuder i armhulen. Der er sjældent smerter eller ubehag før meget sent i sygdomsforløbet. Forløb Fra der opstår kræftceller, og til de eventuelt vokser til en knude, kan der gå lang tid. I en del tilfælde udvikler kræftcellerne sig aldrig til en kræftsygdom. Men der er risiko for, at kræftcellerne spreder sig til lymfekirtlerne i armhulen og gennem blodet til andre organer. Behandling Brystkræft kan i mange tilfælde behandles med en brystbevarende operation, hvor knuden og vævet omkring bliver fjernet, mens resten af brystet bevares. Muligheden for at foretage en brystbevarende operation afhænger af knudens type, størrelse og placering samt brystets størrelse. En anden mulighed er at fjerne hele brystet (mastektomi). Efter operationen kan kvinden blive tilbudt strålebehandling og/ eller medicinsk behandling for at nedsætte risikoen for, at sygdommen vender tilbage. Hos de fleste af de kvinder, der har fået fjernet hele brystet, vil man kunne genskabe brystet ved at indsætte et implantat. 6

9 Hvor sikkert er svaret? Selv om ingen undersøgelse er fuldstændig sikker, har du grund til at føle dig mere tryg, hvis du får at vide, at mammografi-billedet er normalt. Omvendt hvis du får at vide, at du skal til en ny undersøgelse er det ikke ensbetydende med, at du har kræft. Hos nogle kvinder er det svært på et røntgenbillede at se forskel på godartede forandringer og tidlige stadier af brystkræft. I de fleste tilfælde vil den nye undersøgelse vise, at du ikke har kræft.! Uanset hvilket svar, du får: Søg altid læge, hvis du mærker en knude eller andre symptomer fra brystet i form af smerter, hudforandringer, sår, udsivning af blodig eller klar væske fra brystvorten eller hævede lymfeknuder i armhulen. Falske svar Når det gælder falske prøvesvar, taler man om: Falsk alarm (falsk positivt svar): Du bliver genindkaldt til nye undersøgelser, og det viser sig så, at du ikke har ondartede forandringer i brystet. På side 5 kan du læse om de undersøgelser, du kan blive genindkaldt til. Falsk tryghed (falsk negativt svar): Du får besked om, at mammografien er normal, selv om du har brystkræft. Det kan fx skyldes, at brystkræften skjuler sig i tæt kirtelvæv, eller at kræften er hurtigvoksende og derfor kan udvikle sig inden næste mammografiscreening. 7

10 Mere om mammografien Undgå pudder og talkum Du bør undgå at bruge talkum, pudder og creme den dag, du skal undersøges, da det kan gøre det vanskeligt at bedømme billederne. Hvis du har brystimplantater Brystimplantater kan vanskeliggøre en mammografi. Hvis implantatet ligger bagved brystmusklen, så fortæl det til personalet forud for undersøgelsen. Ofte kan undersøgelsen gennemføres alligevel, idet personalet forsøger at skubbe implantatet, så det ikke skjuler for brystvævet. Du skal dog være opmærksom på, at der er en lille risiko for, at implantatets kapsel kan briste ved undersøgelsen, selvom risikoen er meget lille. Kvinder med implantat foran brystmusklen kan som regel ikke undersøges med mammografi. Brystet tager ikke skade af trykket Ved mammografi bliver brystet presset sammen mellem to plader. Det kan være ubehageligt, men det skader ikke brystvævet. Strålerne du får kun en meget lille dosis Røntgenstråler kan i sig selv give en lille risiko for at udvikle kræft, men stråledosis ved mammografi er ubetydelig og opvejes af de liv, der reddes ved mammografiscreeningen. Hvis der er flere i familien med brystkræft Hvis der er flere i ens familie, der har haft brystkræft, kan man have en større risiko for at få det selv. I så fald bør din risiko vurderes af en læge med særlig viden om arvelighed og brystkræft, og du kan blive rådet til at gå til kontrol oftere end andre kvinder på samme alder. Mammografi forebygger ikke brystkræft Du nedsætter ikke din risiko for at få brystkræft ved at deltage i mammografiscreening. Mammografi kan ikke forebygge brystkræft, men kan afsløre kræft tidligt, hvor behandlingsmulighederne og chancen for overlevelse er langt bedre. Mammografi er bedst til at finde kræft i fedtvæv. Ultralyd er bedst til at finde forandringer i kirtelvæv. Hos kvinder med meget kirtelvæv kan det være svært at se på en mammografi, om der er tegn på brystkræft. Men de fleste kvinder i alderen har ikke længere hormonproduktion, selvom nogle alligevel har en del kirtelvæv. Dit brystvæv består af både kirtelvæv og fedtvæv. Yngre kvinder har mere kirtelvæv end ældre. Når hormonproduktionen ophører med alderen, er der tendens til, at kirtelvævet forsvinder og erstattes af fedtvæv. 8

11 Screening i tal Brystkræft i tal I 2011 fik kvinder brystkræft, og ca døde af sygdommen 1. Ca af sygdomstilfældene ses hos kvinder i alderen år 1. Der forebygges ca. 6 dødsfald af brystkræft, hver gang man screener kvinder 2. Ca. 13 ud af kvinder, som følger mammografiscreeningen i 20 år, vil blive udsat for overdiagnostik og overbehandling (se nedenfor) Undersøgelsen i tal Sundhedsstyrelsen har valgt at lægge meget vægt på resultaterne fra en omhyggelig, uafhængig engelsk vurdering af den videnskabelige litteratur. Den engelske rapport vurderer, at man opnår nedenstående ved at invitere 1000 kvinder i alderen 50 år til at deltage i mammografiscreening gennem 20 år: 932 af kvinderne vil få at vide, at undersøgelsen var normal evt. efter supplerende undersøgelser af kvinderne vil få at vide, at de har en kræftsygdom heraf vil 13 være overdiagnostik 2 (se også nedenfor) 4 dødsfald som følge af brystkræft vil blive forebygget. Overdiagnostik Overdiagnostik betyder, at der opdages kræftceller, som ikke ville have udviklet sig til en kræftsygdom, hvis de ikke var blevet opdaget. Det skal understreges, at der er megen debat om, hvor stor overdiagnostikken egentlig er. Man har i øjeblikket ikke metoder til at finde ud af, hvilke kræftceller, der vil medføre sygdom, og hvilke der ikke vil. Yderligere informationer Se Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Referencer 1. Cancerregistret og Dødsårsagsregistret. Statens Serum Institut. 2. The Benefits and Harms of Breast Cancer Screening: An Independent Review, 2012.

12 Praktiske oplysninger Komiteen for Sundhedsoplysning, Manuskript: Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. Illustrationer: istock. Layout: Peter Dyrvig Grafisk Design. Tryk: Scanprint.

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

Region Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen

Region Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen Region Hovedstaden UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN ~ Sundhedsstyrelsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om processen i forbindelse med indkaldelse til mammografiscreening i Region Midtjylland

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om processen i forbindelse med indkaldelse til mammografiscreening i Region Midtjylland Region Midtjylland Orientering om processen i forbindelse med indkaldelse til mammografiscreening i Region Midtjylland Bilag til Forretningsudvalgets møde 5. februar 2008 Punkt nr. 10 Brystkræftscreening

Læs mere

R Regionens Logo. screening for brystkræft. Praktiske oplysninger

R Regionens Logo. screening for brystkræft. Praktiske oplysninger Praktiske oplysninger R Regionens Logo [Her indsættes lokale/regionale informationer] Spørgsmål og information Hvis du har spørgsmål vedr. mammografi, kan du spørge din praktiserende læge eller søge oplysninger

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Brystkræft. Mammografi et tilbud om undersøgelse for brystkræft.

Brystkræft. Mammografi et tilbud om undersøgelse for brystkræft. Undersøgelse for brystkræft Mammografi 1 Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom. Brystkræft rammer oftest kvinder over 50 år, men også yngre kvinder kan få brystkræft. Man kan dø af brystkræft. Hurtig

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Patientvejledning. Klinisk Mammografi. Triple-test

Patientvejledning. Klinisk Mammografi. Triple-test Patientvejledning Klinisk Mammografi Triple-test En klinisk mammografi er en speciel form for billeddiagnostisk undersøgelse af brystet, som kan afsløre selv meget tidlige stadier af brystkræft. På Aleris-

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Emne: Brystkræftscreening i Region Hovedstaden - invitationsbrev til målgruppen

Emne: Brystkræftscreening i Region Hovedstaden - invitationsbrev til målgruppen REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. december 2007 Sag nr. 11 Emne: Brystkræftscreening i Region Hovedstaden - invitationsbrev til målgruppen 3 bilag Folkeundersøgelse for brystkræft I

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Deltager information

Deltager information Deltager information Protokol DBCG 07-REAL dateret 10. oktober 2010. Et videnskabeligt forsøg med enten operation efterfulgt af medicinsk behandling eller medicinsk behandling efterfulgt af operation til

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Deltager information

Deltager information Deltager information Protokol DBCG 07-REAL dateret 22. december 2008. Et videnskabeligt forsøg med enten operation efterfulgt af medicinsk behandling eller medicinsk behandling efterfulgt af operation

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Patientinformation. Brystimplantater 3. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Brystimplantater 3. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Patientinformation Brystimplantater 3 Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystimplantater 3 Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 7 Hvad er årsagen til livmoderhalskræft? 10 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 13 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 7 Hvad er årsagen til livmoderhalskræft? 10 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 13 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Information til patienter og pårørende Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Kolofon: UDGIVERE: DANSK PENISCANCERGRUPPE, DAPECA UNDER DANSK UROLOGIS K CANCER GRUPPE, DUCG.DK AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Side 1 af 2 Hvad er kræft? Kroppens celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skade i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger det normale væv,

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Mammograficentret. Hvad er screening?

Mammograficentret. Hvad er screening? Mammograficentret Hvad er screening? Mammograficentret Screening: En angribende spiller stiller sig i vejen for en forsvarende spiller, så denne ikke kan komme til at dække op for et skud. Angriberen må

Læs mere

Screening for sygdom SCREENING. Klaus Johansen

Screening for sygdom SCREENING. Klaus Johansen 337 Screening for sygdom Klaus Johansen Formålet med screening er at diagnosticere og behandle sygdom så tidligt som muligt. For at kunne træffe beslutning om at deltage i en screeningsundersøgelse eller

Læs mere

SCREENING FOR BRYSTKRÆFT MED MAMMOGRAFI

SCREENING FOR BRYSTKRÆFT MED MAMMOGRAFI SCREENING FOR BRYSTKRÆFT MED MAMMOGRAFI Hvilke gavnlige og skadelige virkninger er der ved at tilmelde sig et screeningsprogram for brystkræft? Hvor mange får gavn af at blive screenet, og hvor mange bliver

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) Indikatorer inkl. datadefinitioner 11. Version, 5-11-2015 INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE

Læs mere

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE INDIKATORER 1. Stråledosis... 5 2. Deltagelse... 6 3. Overholdelse af fastlagt

Læs mere

Information om mandlig brystudvikling

Information om mandlig brystudvikling Information om mandlig brystudvikling Hvem henvender en operation for mandlig brystudvikling sig til? Der skelnes imellem brystudvikling med en underliggende årsag, samt brystudvikling, hvor der ikke kan

Læs mere

Deltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009

Deltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009 Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg til sammenligning af delbrystbestråling og helbryst-bestråling efter brystbevarende operation for tidlig brystkræft Protokoltitel: Delbrystbestråling versus

Læs mere

Information om røntgenstråler

Information om røntgenstråler Information om røntgenstråler Regionshospitalet Randers og Grenaa Billeddiagnostisk afdeling Regionshospitalet Silkeborg Radiologisk afdeling Regionshospitalet Viborg, Skive Billeddiagnostisk afdeling

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den

Læs mere

Brystforstørrelse med EUROSILICONE silikoneimplantater Din bedste garanti for kvalitet og sikkerhed

Brystforstørrelse med EUROSILICONE silikoneimplantater Din bedste garanti for kvalitet og sikkerhed Brystforstørrelse med EUROSILICONE silikoneimplantater Din bedste garanti for kvalitet og sikkerhed Beslutningen om brystforstørrende operation: Hos EUROSILICONE er vi bevidste om, at det er en vigtig

Læs mere

Mammografiscreening i Danmark. Kliniske retningslinjer

Mammografiscreening i Danmark. Kliniske retningslinjer Mammografiscreening i Danmark Kliniske retningslinjer Klinisk ansvarlig: I.Vejborg(1) Retningslinjerne er vedtaget af styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening den 25. oktober 2007

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Til: Status for brystkræftscreening anden regionale runde

Til: Status for brystkræftscreening anden regionale runde Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Til: Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 60 00 Direkte 38 66 60 24 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft?

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft? Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft 1 Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en virus. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. Livmoderhalskræft udvikles langsomt, tit over 10 15 år.

Læs mere

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 29. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 11. oktober 2013 kl. 13.00 15.15 i Sundhedsstyrelsen. 1. Orientering Opfølgning

Læs mere

Patientvejledning. Fedtknude

Patientvejledning. Fedtknude Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

Information om hudforandringer

Information om hudforandringer Information om hudforandringer Pletter Forandring I en skønhedsplet kan være udtryk for celleforandringer og dermed forstadie til modermærkekræft. Hvis din egen læge, en hudlæge eller en plastikkirurg

Læs mere

Operation for brystkræft

Operation for brystkræft Til patienter og pårørende Operation for brystkræft Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Enheden for Brystkirurgi Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen til så positiv

Læs mere

Mammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening,

Mammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, B RYSTCANCER 1339 Mammografiscreening Elsebeth Lynge Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, og fordele og ulemper beskrives kort. Det fastslås,

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Information om livmoderhalskræft

Information om livmoderhalskræft Information om livmoderhalskræft Indhold Livmoderhalskræft Biologiske fakta om livmoderhalsen Hvad er livmoderhalskræft? Årsager til livmoderhalskræft Folkeundersøgelsen for livmoderhalskræft (Screening)

Læs mere

Strålebehandling af kræft

Strålebehandling af kræft Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1

Læs mere

VEJLEDNING TIL PATIENTER OM BRYSTIMPLANTATER

VEJLEDNING TIL PATIENTER OM BRYSTIMPLANTATER VEJLEDNING TIL PATIENTER OM BRYSTIMPLANTATER Jægersborgs Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Siden begyndelsen af 1990-erne har der været en del

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater Patientvejledning Fjernelse af brystimplantater Der kan være flere grunde til, at du ønsker at få fjernet dine brystimplantater igen. Det kan dreje sig om ændringer i brystets størrelse og form, lækage

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Patientinformation. PET ved non-hodgkin lymfom

Patientinformation. PET ved non-hodgkin lymfom Side 1 af 6 Patientinformation PET ved non-hodgkin lymfom De har for nylig fået konstateret non-hodgkin lymfom (lymfekræft). I den anledning vil vi spørge, om De ønsker at deltage i et videnskabeligt projekt,

Læs mere

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling

Læs mere

GANGLION SENEKNUDE - HÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.

GANGLION SENEKNUDE - HÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING. PATIENTINFORMATION GANGLION SENEKNUDE - HÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Mammografiscreening i Danmark. Kliniske retningslinjer

Mammografiscreening i Danmark. Kliniske retningslinjer Mammografiscreening i Danmark Kliniske retningslinjer Klinisk ansvarlig: I.Vejborg(1) Retningslinjerne er vedtaget af styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening den 25. oktober 2007

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere