Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Transkript

1 Forebyggelseskommissionen Mere fysisk aktivitet

2 Kommissoriet Baggrund for arbejdet Regeringen ønsker en stigning i danskernes middellevetid på 3 år over de næste 10 år Usund kost, rygning, alkohol og for lidt motion er årsag til ca. 40 pct. af alle sygdomme og tidlige dødsfald Flere kronikere og et stigende pres på det behandlende sundhedsvæsen

3 Kommissoriet Nøgleord i opgaverne Omprioritere Målretning Dokumentere Omkostningseffektivitet Økonomiske konsekvenser Det vil sige fokus på evidens og økonomi Hvor meget sundhed får vi for pengene? Cost/effectiveness analyser, men også mere bløde analyser

4 Indsatser og omkostninger Risikofaktor Folkesygdomme Effekter Intervention 1 Intervention 2 Intervention 3 Sygdom 1 Den generelle analysemodel K Sygdom 2 Middellevetid Intervention 4 Strukturelle tiltag 1 R Sygdom 3 Sygdom 4 Strukturelle tiltag 2 Strukturelle tiltag 3 A Sygdom 5 Sygdom 6 Flere gode leveår Massekampagne 1 M Sygdom 7 Sygdom 8 Massekampagne 2 Psykologiske & Sociale variable

5 De væsentligste risikofaktorers betydning for dødelighed og middellevetid Reduktion i Reduktion i Tabte Andel af befolkningens middellevetid for kvalitetsjusterede dødsfald middellevetid den enkelte leveår Pct. År År År Rygning 23,8 3,1 9,5 10,4 1) Fysisk inaktivitet 7,4 0,8 5,3 7,1 Alkohol 5,2 0,9 4,5 4,2 For lidt frugt og grønt 3,8 0,4 - - For meget mættet fedt 3,7 0,4 - - Arbejdsbetingede lidelser 3,4 0,5 - - Passiv rygning 3,3 0,4 - - Hjemme- og fritidsulykker 3,1 0,4 - - Træffer sjældent familie 2,6 0,3 2,0 3,0 Psykisk arbejdsbelastning 2,5 0,5 1,3 2,0 Overvægt 2,3 0,5 2,7 4,3 1) 1) For hhv. storrygere og svært overvægtige. Kilde: Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H (2006): Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens institut for Folkesundhed.

6 35 Andel med hård/mellemhård fysisk aktivitet i fritiden År 1987 År 1994 År 2000 År 2005 Kort < 10 år Mellem år Lang 13 + år Kilde: Ekholm, Ola et al. (2006): Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 & udvikling siden Statens Institut for Folkesundhed

7 Fysisk aktivitet analyser og anbefalinger 5 analyser Mere fysisk aktivitet i folkeskolen og SFO En differentieret finansiering af de frivillige idrætsforeninger Afgrænsning af Motion på recept Mere fysisk aktivitet på erhvervsuddannelserne Fysisk planlægning og fremme af fysisk aktivitet Og 7 anbefalinger

8 Fysisk aktivitet Anbefalinger: Børn i 0. til 10. klasse skal være fysisk aktive mindst en time dagligt i skoledagen. Mulighederne herfor varierer på tværs af klassetrin og omfatter udover idrætstimer aktiviteter, der kan indarbejdes i undervisningen, i SFO eller fysisk aktivitet i frikvarterer. Aktiv transport til og fra skole fremmes i samarbejde mellem forældre og skoler. Der er internationalt USA, Australien, Norge m.fl. opnået gode erfaringer med at fremme fysisk aktivitet i skoleregi. Men en udvidelse af idrætsundervisningen til i alt 60 minutters idrætsundervisning dagligt for klassetrin koster ca. 2,4 mia. kr. årligt.

9 Fysisk aktivitet Fysisk planlægning og fysisk aktivitet Fysisk planlægning kan bidrage til at fremme fysisk aktivitet bredt hos hele befolkningen og dermed befolkningens sundhed. I forhold til fremme af aktiv transport er der i Danmark gjort positive erfaringer med fysisk planlægning og fremme af cykling. Det er kommunerne, som har ansvaret for den fysiske planlægning. Anbefaling: Kommunerne fremmer hensynet til fysisk aktivitet ved udarbejdelsen af kommune- og lokalplaner. Centrale elementer vedrører fx cykelstier, rekreative og bevægelsesvenlige miljøer og idrætslegepladser.

10 Fysisk aktivitet En differentieret finansieringsmodel Idrætsforeninger, idrætsorganisationer m.v. modtager støttemidler fra staten og fra kommunerne på i størrelsesordenen 3,6 mia. kr. årligt. Kan en ændret støttemodel få blot en mindre andel af foreningerne til at tilbyde aktiviteter målrettet fysisk inaktive, er potentialet for at løfte folkesundheden stort. Det store frivillige engagement i foreningerne må ikke sættes over styr.

11 Fysisk aktivitet En differentieret finansieringsmodel Idrætsforeninger, idrætsorganisationer m.v. modtager støttemidler fra staten og fra kommunerne på i størrelsesordenen 3,6 mia. kr. årligt. Kan en ændret støttemodel få blot en mindre andel af foreningerne til at tilbyde aktiviteter målrettet fysisk inaktive, er potentialet for at løfte folkesundheden stort. Det store frivillige engagement i foreningerne må ikke sættes over styr. Anbefaling: En større del af den statslige og kommunale støtte til den foreningsbaserede idræt målrettes sundhedsfremmende aktiviteter, idet der samtidig tages hensyn til at fastholde frivillig deltagelse mv. i foreningslivet.