bips nyt 1 / 2006 bips årsrapport præmie med digital model Opdatering om Det Digitale Byggeri byggeri informationsteknologi produktivitet

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips årsrapport præmie med digital model Opdatering om Det Digitale Byggeri bips nyt 1 / 2006 bips 1 /

2 Det Digitale Byggeri lægger an til landing Kom til generalforsamlingen og medlemsmødet den 28. marts i Dansk Design Center og deltag i den faglige debat. Anledningen er bl.a., at Det digitale Byggeri nu er ved at tage form, og bips spiller en væsentlig rolle i den endelige kvalitetssikring af resultaterne. Derfor er der en række vigtige spørgsmål, vi gerne vil diskutere med vores bagland. Der tegner sig tillige en række afledte opgaver af hele byggeriets digitalisering i almindelighed og af Det digitale Byggeris færdiggørelse i særdeleshed, som vi skal tage stilling til, om bips skal løfte. CAD- og beskrivelsesværktøj er vores hidtidige kerneopgaver, meget tyder på, vi snart får flere. Det handler om, at vi skal have de rigtige briller på i vores bedømmelse af, hvad der skaber værdi og giver fremdrift for branchen og for firmaerne. Hvor hænger de modne frugter? Vi har tilrettelagt en eftermiddag med input fra de organisationer, som sidder repræsenteret i bestyrelsen (læs mere på side 12), men vi modtager også meget gerne reaktioner fra det enkelte medlem. Det er vigtigt for os at få tilkendegivelser fra brugerne, om vi skal justere og i så fald på hvilken måde i den kurs, vi udstikker nu. Og skulle der være generel enighed om, at vi er på rette spor, er det lige så vigtigt for os at få det signal, så det er ingen undskyldning for ikke at være med. Derfor: Mød op i Dansk Design Center den 28. marts. Vi lytter til dig, det er nu, det spidser til. Venlig hilsen Lars Coling, formand bips 2 bips 1 / 2006

3 bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 1 / 2006 Oplag: Ansvarshavende Lars Coling, formand bips Redaktion Fagligt stof: Svend Erik Jensen, bips Sekretariat for bips Gunnar Friborg Svend Erik Jensen René Olsen Helle Petersen Gert Rønnow Jens Martin Eiberg Helle Vibeke Nielsen ( ) Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax bips@bips.dk Layout Gitte Pedersen, Byggecentrum Tryk: Quickly Tryk A/S ISSN Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Bestyrelse Formand Lars Coling, Holm & Grut Arkitekter A/S Årsrapport Ledelsespåtegning 5 Årsberetning Handlingsplan Resultatopgørelse pr og budget for Balance pr. 31. de cem ber Regnskabsaflæggelse Kontingent- og abonnementvilkår og -priser bips fremtidige rolle i byggeriet 13 Midtersiderne er et nyhedsbrev om Det Digitale Byggeri, indrykket af Erhvervs- og Byggestyrelsen Beskrivelsesværktøj 17 Flere beskriver med bips beskrivelsesværktøj Almene emner 18 Ny medarbejder i bips sekretariat 18 Igangsætningssupport til 3D modellering IT/CAD-værktøjer Øvrige bestyrelse Bent Feddersen, RAMBØLL Peter Henningsen, MT Højgaard a/s Lars Ole Hansen, Statens forsknings- og uddannelsesbygninger Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ A/S Lone Wiggers, Arkitektfirmaet C.F. Møller Hans-Henrik Lang, NIRAS Jørn Kristoffersen, Ernst Nielsen og Co A/S Ib Reinholdt Pedersen, SAS FM Carsten Sletbjerg, Danogips A/S Torben Dahl, Kunstakademiets Arkitektskole 19 Engelske udgaver af bips standarder 20 Gevinst med digital model 24 ProjectWEB 26 Brugervenlig implementering bips 1 /

4 Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt årsrapporten for 2005 for foreningen bips. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Ballerup, den 17. februar 2006 bips sekretariat Gunnar Friborg Sekretariatsleder Bestyrelse Lars Coling (formand) Peter Henningsen (næstformand) Torben Dahl Bent Feddersen Lars Ole Hansen Hans-Henrik Lang Jørn Kristoffersen Lauritz Rasmussen Ib Reinholdt Pedersen Carsten Sletbjerg Lone Wiggers Illustrationerne i årsrapporten er fra IT/CAD udvalgets studietur til London med det formål at se nærmere på internationale tendenser i 3D arbejdsmetode. De viste eksempler er alle projekteret af Foster and Partners, som har dyrket 3D modeller af forskellig art som deres speciale. Serpentine Pavillon i Hyde Park. Overdækning af British Museum. 4 bips 1 / 2006

5 Årsberetning blev endnu et travlt år for bips både mht. samarbejde omkring de igangværende projekter og mht. sonderinger vedrørende kommende projekter, samarbejder og udfordringer for bips. Der har været stor faglig aktivitet i Det Digitale Fundament og i Det Digitale Byggeris Læringsnetværk, hvor fundamentsprojekter og projekter vedrørende de digitale bygherrekrav nu er kommet med deres første resultater. Også inden for bips traditionelle arbejdsområder, IT/CAD- og beskrivelsesområdet har der været stor aktivitet og er blevet skabt mange resultater. Antallet af medlemmer og abonnenter har været stærkt stigende i Bestyrelsen har startet et strategiarbejde for at få identificeret nødvendige udviklingstiltag og en langsigtet handlingsplan for bips med henblik på at styrke og udbygge bips position som hele byggesektorens faglige udviklingsforum. Sekretariatet er blevet udvidet med Gert Rønnow i 2005, så der nu er 5 faglige og 1 administrativ bips medarbejder til at løfte opgaverne. Gunnar Friborg overtog posten som sekretariatsleder i maj, da Jens Martin Eiberg fyldte 65 og blev seniorkonsulent på udvalgte opgaver. Det Digitale Byggeri (DDB) bips har gennem 2005 været i dialog med bygherrekravkonsortierne og Erhvervs- og Byggestyrelsen med henblik på en tiltagende koordinering af resultaterne og deltager også aktivt i planlægningen af den kommende formidling og implementering. Rundt om i landet har sekretariatsmedarbejderne deltaget i møder, på seminarer og konferencer i en løbende formidling af, det arbejde der foregår, og de foreløbige resultater der tegner sig Det Digitale Fundament (DDF) I DDF har mange projektdeltagere arbejdet hårdt på at skabe gode sammenhængende resultater inden for de tre projekter, som bips forestår frem til sommeren 2006: Klassifikation, 3D arbejdsmetode og Logistik og proces. I klassifikationsprojektet har der i årets løb været arbejdet med at fastlægge klassifikationsmetode og struktur og at skabe nye klassifikationstabeller for en række væsentlige områder: Bygninger, rum, bygningsdele, fag, entrepriser og dokumentation. De fremlagte forslag er blevet debatteret, og bemærkninger og forslag er under indarbejdning, således at der i første halvår 2006 vil kunne fremlægges nye resultater til indarbejdelse i bygherrekravprojekterne og til anvendelse i hele byggesektoren. 3D arbejdsmetode organiserede 35 virksomheder i et samarbejde om først at analysere flowet af 3D modeller mellem projektets aktører, dernæst at formulere en 3D CAD manual. 3D CAD manualen er den første af sin art i verden og blev sendt i høring i december og testes i mindst et internationalt byggeprojekt. Projektet Logistik og proces kom for alvor i gang i 2005, og deltagerne har taget afsæt i de udførendes virkelighed og behov samt de første resultater skabt i Klassifikations- og 3D-arbejdsmetode-projekterne. Der har været arbejdet frem mod at kunne skabe et produktionskort for de udførende, og de første samlede resultater lægges frem i starten af 2006 til drøftelse blandt byggeriets parter og blandt projektkonsortierne i DDB. bips har i 2005 for processen i udbuds- og tilbudssituationen udarbejdet et revideret projektforslag til et sæt nationale opmålingsregler, som vil kunne ligge i naturlig forlængelse af de resultater, som er skabt i de tre fundamentsprojekter. Læringsnetværket bips har i 2005 afholdt 8 velbesøgte workshops samt 1 konference under Det Digitale Byggeri. Her er der sket en tæt koordinering mellem de deltagende 9 (del)konsortier. Desuden har bips forestået en række formidlingsaktiviteter, og bl.a. deltaget i den løbende opbygning af hjemmesiden, I forbindelse med den stort anlagte IT/ CAD-konference, bips afholdt den 31. oktober, fik Læringsnetværket foranlediget et demoprojekt, hvor de tre fundamentsprojekter kunne ses i en koordineret og meningsfuld sammenhæng. IT/CAD-området I foråret 2005 blev der udsendt 3 publikationer af projekter udført i 2004, C201, bips lagstruktur 2005, C202, bips CAD manual 2005 og C205, IT/CAD projektaftale. Der blev igangsat og færdiggjort 3 projekter, C204, Tegningsstandarder for arkitekt, Undersøgelse af CAD udveksling, C101 og test af de gængse CAD værktøjers overholdelse af bips standarder. I efteråret blev der færdiggjort 2 projekter, C206, standard og C207 digitale mangellister. IT/CAD udvalget foretog en studierejse til London for at blive opdateret om status for 3D internationalt. Forsters tegnestue, Arup og London University blev besøgt. Brug af 3D tordner frem, men der blev ikke fundet antydning af standarder til at styrke udveksling af 3D modeller blandt aktørerne. Sidst på året blev oversættelserne til engelsk af lagstruktur 2005 og CAD manual 2005 sluttet af med udgivelse af begge i digitale udgaver. > bips 1 /

6 > Gennem 2005 har der været løbende kontakt med de 7 firmaer i Digital Konvergens om effektivisering og implementering af bips standarder. IT/CAD-konferencen, Digitalisering i praksis 2005 i Odense Som opfølgning på 2004-succesen gentog bips en konference og udstilling i oktober i Odense og igen med 3 spor, et der viste brug af 3D blandt aktører i byggeriets værdikæde, et spor der gennemgik resultaterne af IT/CAD udvalgets projekter og et, der tegnede et situationsbillede af Det Digitale Byggeri og verdens første 3D CAD manual blev vist i næsten høringsklar udgave. Derudover var der et engelsk indlæg om HOK arkitekternes design strategi HOK Building Smart, og aktuelle CAD systemer og andre IT værktøjer kunne ses på 12 udstillerstande. 320 tilmeldte sig konferencen og skabte hektisk trængsel men i en god stemning. Mange deltagere har afgivet så positive evalueringer, at konferencen kan betegnes som en stor succes. Beskrivelsesværktøj bips beskrivelsesværktøj er i 2005 blevet udvidet med en række arbejdsbeskrivelser. Yderligere en række arbejdsbeskrivelser er under udarbejdelse. Området bygningsinstallationer er blevet igangsat med udvikling af en paraplybeskrivelse, BI bygningsinstallationer, der er fælles for alle arbejdsbeskrivelserne indenfor installationsområdet. Udover revision af de eksisterende arbejdsbeskrivelser for installationsområdet er en række nye arbejdsbeskrivelser for installationer under udarbejdelse. En større revision af B100 Struktur, B101 Byggesag og B102 Arbejder er igangsat. Et nyt web-baseret administrationsværktøj er udviklet til administration af beskrivel- Swiss Re Hovedsæde. serne. Dette gør, at de faglige redaktører nu har direkte adgang til bips beskrivelsesværktøj, hvorved opdateringer, formidling af nyheder etc. kan ske på en effektiv og hurtig måde. Som i de tidligere år har der også i 2005 været en stor tilgang af nye abonnenter til bips beskrivelsesværktøj. Der er således nu over 200 abonnenter. Efterspørgslen efter kurserne i beskrivelsesværktøjet er også vokset. Dette ser bips som meget positivt, idet erfaringen viser, at en effektiv og rigtig udnyttelse af værktøjet fordrer en introduktion via kurser. 6 bips 1 / 2006

7 Handlingsplan bliver et intensivt år for bips mht. de tværgående sparringsaktiviteter i Læringsnetværket i Det Digitale Byggeri, færdiggørelse af de 3 projekter i Det Digitale Fundament og en række projekter vedrørende IT/CAD- og beskrivelsesværktøjerne. Der vil blive lejlighed til at igangsætte nye projekter der understøtter de allerede igangværende aktiviteter, fremmer integration af informationerne mellem byggeriets parter og skaber grundlag for udvikling af byggeriets IT-værktøjer. I det hele taget bliver det et år, som står i formidlingens og implementeringens tegn. bips vil intensivere dialogen med medlemsvirksomhederne og vil gå ind i implementerings- og testprojekter, samle erfaringer op med anvendelse af værktøjer, målrette information og vejledninger mod byggeriets forskellige aktører og udbygge dialogen med byggeriets organisationer. Det Digitale Fundament De tre fundamentsprojekter går ind i den afsluttende fase og skal levere resultater, der kan understøtte nuværende og fremtidig praksis med udveksling af digitale informationer i byggeriet, herunder de fire bygherrekravkonsortiers projekter i Det Digitale Byggeri. Der vil blive en række workshops og høringer herom i løbet af Klassifikationsprojektet afleverer færdige klassifikationsstrukturer og tabeller, bearbejder egenskabsdataproblematikken i projektets fase 4 og lægger an til formidling og implementering i fase 5. 3D CAD manualen kommer i høring og i test i konkrete byggeprojekter. Høringskommentarer og testresultater vil blive indarbejdet i manualen, som vil blive afleveret til Erhvervs- og Byggestyrelsen sommeren Logistik og proces leverer resultater i form af analyser af de udførendes informationsbehov og forslag til produktionskort, der kan opsamle de informationer de udførende ønsker anvendt i kalkulations- og udførelsesfaserne. Læringsnetværket i 2006 Læringsnetværket har i løbet af 2005 skiftet fokus fra at skabe dialog og koordinering mellem de 9 (del)konsortier til information og forberedelse af de fremtidige IT brugere på de resultater, der kommer fra DDB, så byggeriets aktører i god tid kan forberede sig på at implementere de nødvendige kompetencer. Der vil desuden i 2006 blive igangsat og fortsat en række sparringsaktiviteter til konsortierne for at detailkoordinere resultater af fundament og bygherrekrav. IT/CAD-området Mange af CAD ressourcepersonerne vil i første halvår være bundet til 3D arbejdsmetode projektet i Det Digitale Fundament. Blandt de øvrige CAD projekter vil den største prioritet blive givet til 4 projekter: Reaktivering af medlemskredsen i form af ERFA aktivitet mv Internationalisering, sikre overensstemmelse mellem bips og EU standarder Certificering af IT-værktøjer i forhold til bips standard Arkiv- og dokumentstruktur 3D siden er den teknologi, som internationalt udvikler sig stærkest netop nu, og IT/CAD udvalget vil fortsat hente international inspiration og viden hjem til danske brugere i bips-konferencen 2006 Vi følger succes en fra de 2 sidste konferencer op. Odense Congress Center er booket til en stor bips konference oktober Det er planen både at præsentere emner fra IT/CAD- og beskrivelsesudvalgene, og at kunne fremlægge resultaterne af DDB samt give et opdateret billede af, hvor langt man er kommet med at implementere færdigheder i branchen til at tage DDB udfordringen op. Der vil også blive diskussion om, hvordan man hos parterne hver især bedst muligt drager nytte af de resultater, der er kommet ud af DDB-projekterne. Beskrivelsesværktøj Revisionen af B100 Struktur, B101 Byggesag og B102 Arbejder forventes afsluttet i foråret, således at de reviderede udgaver kan træde i kraft omkring sommer. Revisionen medfører, at alle beskrivelser opdateres, således at der stadig er en tværgående sammenhæng mellem alle beskrivelserne. Alle beskrivelserne vil ved denne revision blive nøje gennemgået, således at f.eks. headings, brug af Word etc. fungerer mere effektivt. De sidste af de planlagte beskrivelser i bips beskrivelsesværktøj forventes udsendt i Endvidere påbegyndes opbygningen af beskrivelser indenfor renoveringsområdet. En række vejledninger målrettet mod de parter i byggeriet der anvender bips beskrivelsesværktøj vil blive udarbejdet. Et system for arkivering af gamle beskrivelser, et bedre formidlingssystem for nyheder, digital adgang til vejledninger mv. vil blive iværksat i Hjemmesiden I 2006 vil bips fortsat udvikle hjemmesiden med henblik på at kunne servicere medlemskredsen bedre med mere udbygget medlemsinformation om foreningen og resultater af de igangværende projekter. Kontingent og abonnement Satserne for kontingent, IT/CAD og beskrivelsesabonnement justeres let i forhold til tidligere. Kontingent og abonnementer foreslås hævet med prisudviklingen og den forøgede udgift til porto, efter at portostøtten til bips nyt er bortfaldet svarende til ca. 6% stigning totalt. bips 1 /

8 Resultatopgørelse pr og budget for 2006 Resultat Resultat Budget Note kr. kr. kr. Indtægter Kontingenter Abonnementer Royalty Projekttilskud/Honorarer Andre indtægter Indtægter Omkostninger Honorar til medlemmer 2 ( ) ( ) ( ) Honorar til sekretariatet ( ) ( ) ( ) Faglige projekter udisponeret 0 0 ( ) Markedsføring, generelt ( ) (25.061) ( ) Nyhedsblad ( ) ( ) ( ) Hjemmeside ( ) ( ) ( ) Seminarer ( ) ( ) ( ) Publikationer ( ) (75.808) ( ) Administrativt sekretariat ( ) ( ) ( ) Øvrige omkostninger ( ) ( ) ( ) Omkostninger ( ) ( ) ( ) Resultat før finansielle poster Finansielle indtægter Resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat Note Projekttilskud Fonden Realdania Erhvervs- og Byggestyrelsen Øvrige Note 2 Medlemmernes egenfinansiering Medlemmernes egenfinansiering i forbindelse med de afholdte projektomkostninger udgør kr. Beløbet er fratrukket inden afregning med bips og inden refusion hos tilskudsgivere. 8 bips 1 / 2006

9 Balance pr. 31. de cem ber Note kr. kr. Aktiver Debitorer Projekttilgodehavender Tilgodehavende moms Periodeafgrænsning Tilgodehavender Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Aktiver i alt Passiver Indskud fra organisationer Indskud fra andre medlemmer Overført overskud Egenkapital Leverandørgæld Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser Passiver i alt Note Egenkapital Saldo 1. januar Hensættelse feriepengeforpligtelse, ultimo - ( ) Årets resultat Saldo bips 1 /

10 Regnskabsaflæggelse 2005 Anvendt regnskabspraksis Revisionspåtegning Generelt Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse A. Generelt om indregning og måling Foreningens aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger indregnes og måles systematisk og konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinier under hensyntagen til foreningens art og omfang. Skat Foreningen er ikke skattepligtig bortset fra nettoindtægter af erhvervsmæssige aktiviteter. For regnskabsåret er nettoresultatet af disse aktiviteter negativ, hvorfor der ikke påhviler foreningen nogen skat. Obligationsbeholdning Obligationer måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Værdireguleringer indregnes i resultatopgørelsen. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Forpligtelser Forpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Vi har revideret årsrapporten for Foreningens bips for regnskabsåret 2005, der aflægges efter årsregnskabsloven. Revisionen omfatter ikke det i regnskabet medtagne budget. Foreningens ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vores ansvar er på grundlag af vores revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten. Den udførte revision Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den samlede præsentationen af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 2005 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. København, den 17. februar 2006 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab J. Dahl Jakobsen statsautoriseret revisor Steen K. Bager statsautoriseret revisor 10 bips 1 / 2006

11 Kontingent- og abonnementvilkår og -priser 2006 Medlemskab IT/CAD Beskrivelsesværktøj Ba sis be skri vel ser Ba sis be skri vel ser + Basisbeskr. som bips medlem som DB abonnent Antal bips-enheder dvs. antal kontingent/år abon ne ment/år abon ne ment/år abon ne ment/år abon ne ment/år byg ge fag li ge medarbejdere over Uddannelsesinstitutioner Udpegende organisationer Andre organisationer Bestyrelsens forslag til kontingent- og abonn e- mentvilkår og -priser for 2006, der skal vedtages på bips ordinære generalforsamling 28. marts 2006 består af fire elementer - et medlemskontingent et abonnement på IT/CAD værktøjet et abonnement på beskrivelsesværktøjet (incl. basisbeskrivelser og vejledninger) og et abonnement på kun de digitale basisbeskrivelser. Kontingent og abonnementspriser er afhængig af antallet af byggefaglige funktionærer/medarbejdere i medlemsvirksomheden. af sagsspecifike beskrivelser samt basisbeskrivelser og vejledninger som PDF filer som kan downloades. Derudover 50 % rabat på bips beskrivelsesværktøjs publikationer. Et abonnement på bips digitale basisbeskrivelser, for virksomheder som er medlem, men som ikke har behov for hele beskrivelsesværktøjet, giver adgang til at downloade alle basisbeskrivelser fra bips hjemmeside i et ubegrænset antal. Et medlemsskab giver ret til bips nyt i et ønsket antal eksemplarer, 20% rabat på alle bips publikationer og er en forudsætning for tegning af en eller flere af abonnementsordningerne. Millenium Bridge over Themsen. Et abonnement på bips IT/CAD værktøjer indebærer at abonnenten modtager ét eksemplar af alle IT/CAD publikationer (bl.a. lagstrukturer og CAD og IT manualer) uden beregning og kan købe yderligere eksemplarer med 50% rabat. Derudover har alle virksomhedens medarbejdere adgang til, uden beregning, at downloade alle IT/CAD publikationerne fra bips hjemmeside. Et abonnement på bips beskrivelsesværktøj indebærer adgang til beskrivelsesværktøjets hjemmeside, der indeholder det elektroniske værktøj til generering bips 1 /

12 bips fremtidige rolle i byggeriet Du inviteres hermed til medlemsmøde i bips. Mødet starter i forlængelse af foreningens ordinære generalforsamling i Dansk Design Center, H. C. Andersens Boulevard 27, ca. kl Baggrund Det Digitale Byggeri har været i luften i snart 3 år og står nu foran sin afslutning i Erhvervs- og byggestyrelsen vil ca. en uge forinden have offentliggjort, hvilke bygherrekrav, som bliver gældende fra januar 2007 og hvor højt, overliggeren skal placeres. bips har sammen med mange andre kræfter deltaget aktivt i Det Digitale Byggeri, og med håndgribelige resultater: Et nyt klassifikationssystem og en 3D CAD manual. Desuden har Logistik og Proces resulteret i et bud på forbedring af de udførendes datagrundlag og værktøjer, og læringsnetværket har været med til at styrke sammenhængskraften mellem de deltagende konsortier. bips meldte fra start ud, at man ville bidrage aktivt til at fremme og sprede de bæredygtige resultater af DDB. På nuværende tidspunkt kan vi så småt se et omrids af DDB-resultaterne. Men er vi også enige om, hvilke af dem, som er bæredygtige? Og hvordan afgør vi, hvilke resultater, der skaber fremdrift og kvalitet i byggeriets processer, - og helt praktisk hvordan? Et andet spørgsmål, som snart melder sig er, at de resultater, som kommer ud af det, må forudses at skulle serviceres, vedligeholdes og videreudvikles for ikke at blive forældet og gå i glemmebogen. Når staten rolle udløber, hvordan finansierer vi så den indsats? Hvordan koordinerer og prioriteter vi opgaverne? bips er i gang med at formulere en 5-årig strategi for sit virke med standarder og for sin rolle som byggeriets faglige og praktiske udviklingsforum. Som led i det arbejde fører vi en løbende dialog med byggeriets organisationer og andre for at lodde om, og hvor vi har fælles holdninger til retning og indhold af udviklingsindsats i nærmeste fremtid. Og herunder: Hvilke DDB resultater skal bips tage ansvar for at videreføre? Medlemsmødet er en del af strategigrundlaget og en opfordring til vores medlemmer om at give deres mening tilkende. På mødet vil repræsentanter fra byggeriets organisationer komme med synspunkter på og drøfte det fremtidige samspil og opgavefordeling mellem organisationerne, bips og medlemskredsen. På mødet vil der komme minutters indlæg fra hver af: Projektchef Knud Erik Busk, Danmarks Radio, formand for Bygherreforeningen Direktør Christian Lerche, Danske Ark Informationschef Inge Ebbensgaard, F.R.I Direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Branchedirektør Anne Windfeldt Trolle, Byggematerialeindustrien Divisionsdirektør Henrik Rossen, COWI Bygning og Drift og Digital Konvergens samler op på debatten og runder af. Mødet afsluttes med et glas vin og en sandwich. Pris: 500 kr. inkl. forplejning. bips-medlemmer har gratis adgang. Deltagelse forudsætter tilmelding til bips sekretariatet, send mail bips@bips.dk eller ring til projektsekretær Helle Petersen på senest 17. marts. Et vist mål af jordforbindelse er nødvendigt, hvis vi skal have andre end fronten med, mener Niels Falk, Skanska. Illustration fra Logistik og Proces workshoppen 25. januar. 12 bips 1 / 2006

13 Nyhedsbrev 1 / marts 2006 Nu kommer bygherrekravene Udviklingsfasen er slut implementeringsnetværket tager over Den 29. marts kender byggebranchen de digitale krav, som branchens virksomheder fremover må indstille sig på at kunne leve op til. Den dag offentliggør Erhvervs- og Byggestyrelsen nemlig bekendtgørelsen, som i detaljer beskriver de krav om digitale licitationer, 3D modeller, projektweb og afl evering af digitale byggedata, som de statslige bygherrer fra næste årsskifte og frem vil stille til deres byggeleverandører. Mange kommuner har allerede tilkendegivet, at de vil følge kravene, som hurtigt forventes at brede sig også til store private bygherrer er til forberedelse Med udmeldingen af kravene runder Det Digitale Byggeri samtidig et skarpt hjørne. Udviklingsfasen er nu i store træk forbi kommer først og fremmest til at handle om, hvordan virksomhederne og deres medarbejdere bliver klædt på til at anvende de nyt løsninger og it-redskaber. Den opgave har byggeriets centrale organisationer påtaget sig at løfte. BAT-kartellet, Bygherreforeningen, Dansk Byggeri, Tekniq, Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen af Rådgivende Ingeniører har sammen dannet Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri. Netværket skal sørge for, at medlemsvirksomhederne bliver bekendt med de nye krav og at der bliver skabt de nødvendige uddannelsestilbud. Den Europæiske Socialfond bidrager med 11 mio. kr til byggesektorens digitale kompetenceopbygning. Nedtælling til Byggeriets D-dag Denne opgave har Implementeringsnetværket netop udbudt i åben konkurrence. I erkendelse af, at der er brug for andet og mere end traditionelle efteruddannelseskurser, har man valgt at udbyde opgaven som et tidligt udbud i partnering, så man i en fælles proces kan fi nde frem til de rigtige løsninger. Interesserede opfordres til at danne konsortier, som inddrager uddannelsesinstitutioner, itleverandører, videninstitutioner og private virksomheder. I praksis vil opgaven blive opdelt i fi re udbud, som retter sig mod forskellige temaer og målgrupper: Design, udførelse, bygningsdrift samt organisering af samarbejdet gennem processen. Opgaverne vil blive udbudt medio marts med afl everingsfrist 15.april og forventet igangsætning 1. maj. Samtidig iværksætter Erhvervs- og Byggestyrelsen i begyndelsen af april en stor informationskampagne, som skal gøre byggeriets virksomheder opmærksomme på de nye bygherrekrav. Under sloganet Nu tæller vi ned til Byggeriets D-dag er DU med? skal kampagnen først og fremmest få byggefolket til at fi nde ind på hvor man kan sætte sig ind i kravene og holde sig ajour med uddannelsestilbudene. It-værktøjerne skal læres i praksis Dæmp ambitionerne om de store forkromede uddannelsesprogrammer. Det digitale byggeri skal læres i praksis i forbindelse med de projekter, hvor virksomhederne og deres medarbejdere møder de nye værktøjer og metoder. Det er anbefalingen fra en gruppe konsulenter, som for Implementeringsnetværket har analyseret byggesektorens parathed til det digitale byggeri. I deres rapport slår de endnu engang fast, at der er lang vej inden alle byggeriets virksomheder kan håndtere de digitale bygherrekrav. Men de vurderer også, at der er interesse for sagen og vilje til at tilegne sig de nødvendige kompetencer, når man møder kravene i praksis. Derfor bør undervisningstilbudene være praktiske og projektnære. Man kunne for eksempel gøre bygherren ansvarlig for at overvåge den fornødne kompetenceopbygning i forbindelse med det aktuelle projekt, foreslår konsulenterne, der samtidig slår til lyd for en trinvis udrulning af det digitale byggeri, således at man starter med at høste de mest indlysende gevinster. Virksomhedernes behov er forskellige. Nogle har kun brug for en hånd. Hos andre er der behov for at opkvalifi cere hele organisationen. Læringsstrategien bør derfor være både realistisk og differentieret, Byggefolket vurderer generelt it som værktøjer på linie med alle andre. Noget man hurtigt kan lære, hvis man får brug for det. Men de praktiske it-kompetencer er kun den ene side af sagen. Virksomhedernes evne til at tilpasse organisationen til de nye rutiner og metoder er en mindst lige så stor udfordring. Og den er virksomhederne tilbøjelige til at undervurdere, advarer konsulenterne. Se rapporten og konsulenternes anbefalinger på under Værkstederne Implementeringsnetværket. Følg med i implenteringen på

14 Læringsnetværk for Det Digitale Byggeri Her er resultaterne af Det Digitale Byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen indgik i løbet af vinteren kontrakt med et antal konsortier om at udføre hver deres del af Det Digitale Byggeri. Konsortierne var udvalgt gennem forudgående konkurrence og sammensat af arkitektfirmaer, ingeniørrådgivere, entreprenører, uddannelsesinstitutioner og videncentre. Når Erhvervs- og Byggestyrelsen sidst i marts bekendtgør bygherrekravene, markerer det samtidig begyndelsen til enden for udviklingsprogrammet Det Digitale Byggeri. Læringsnetværket fortsætter formelt frem til udgangen af juni 2006, hvor også bips afleverer Det Digitale Fundament. Resultaterne er i løbet af løbende blevet fremlagt og drøftet i læringsnetværket, som har været forum for faglig kritik, koordinering og samarbejde gennem hele processen. Her på siderne er en foreløbig oversigt over de resultater, der er kommet ud af Det Digitale Byggeri De digitale bygherrekrav Projekterende og byggevirksomheder, som vil byde ind på statslige byggeopgaver, må fra 2007 indstille sig på at skulle anvende en række forskellige digitale værktøjer, rutiner og metoder. Kravene fordeler sig på fi re områder: Udbud, tilbudsgivning og licitationer vil fra 1. januar 2007 foregå digitalt, typisk via en portal på internettet. Udbudsprojektet skal fremover indeholde en beskrivende mængdefortegnelse, så de bydende afgiver tilbud ved at udfylde en digital tilbudsliste med deres enhedspriser. Udbudsprojektets beskrivelser skal være baseret på bips B100 standarden. Kommunikation og dokumentudveksling via fælles projektweb vil blive standard ved langt de fl este statslige byggesager, og kravet vil omfatte langt de fl este aktører. Der stilles krav til dokumenters formater (metadata, udvekslingsprocedurer, håndterbare printformater) og til parternes opgaver, ansvar og forpligtelser i relation til projektwebben. Anvendelse af 3D modeller: Staten vil fra 2007 begynde at stille krav til anvendelse af 3D til fx visualiseringer og simuleringer, alt efter udbudets karakter. Objektorienteret projektering i digitale bygningsmodeller vil med tiden blive standard. Digital aflevering af driftsrelevante data fra byggeprojektet skal opfylde bestemte krav til datastruktur, formater og metadata, som gør det muligt at importere og integrere de relevante data i bygherrens driftsystemer. På hver af de fi re områder vil man operere med en række specifi kke krav, som dog ikke alle vil være relevante ved ethvert byggeprojekt. Det vil bl.a. afhænge af byggesum, entrepriseform og andre forhold. Erhvervs- og Byggestyrelsen har derfor besluttet at udvikle en kravkonfi gurator et interaktivt værktøj på styrelsens hjemmeside, hvor en bygherre, ved at indtaste de relevante projektdata, hurtigt kan få overblik over de krav, der vil gælde det aktuelle projekt. STATUS: Den endelige udformning af kravene bekendtgøres 29. marts 2006 Bedst i Byggeriet En samling af 15 konkrete eksempler fra den nye virkelighed bliver det sidste resultat af Det Digitale Byggeri. Best practice samlingen Bedst i Byggeriet vil vise nogle af de nye digitale rutiner og værktøjer anvendt på konkrete byggesager. Eksemplerne vil i dybden beskrive, hvordan parterne har grebet det an. Hvilke problemer de er stødt på og hvordan de blev løst. Sidst, men ikke mindst, vil eksemplerne udførligt dokumentere, hvilke ressourcer det har kostet at implementere løsningen og hvilke resultater, man har fået ud af det. Eksempelsamlingen udføres af it-samarbejdet mellem Danmarks største entreprenør- og rådgiverfi rmaer, Digital Konvergens, i samarbejde med en række videncentre og uddannelsesinstitutioner. STATUS: Bedst i Byggeriet har identifi ceret et antal eksempler, som nu er ved at blive analyserede ud fra det metodekoncept, konsortiet tidligere har udarbejdet. Blandt de udvalgte emner er: Digitalt udbud, digital afl evering, e-læring på byggepladsen samt bips-standarderne Beskrivelser, og Mangellister. Hold øje med nyhederne på

15 Læringsnetværk for Det Digitale Byggeri Dansk Bygge Klassifikation Dansk byggeri har fået et nyt system til klassifi cering af de mange forskellige informationer og byggedata, der indgår i en byggesag. Dansk Bygge Klassifi kation, DBK, gør det muligt at identifi cere enhver information, der indgår i en byggesag og knytte den entydigt til sin sammenhæng. Systemet tilvejebringer dermed den helt afgørende forudsætning for at digitalisere informationshåndteringen i en byggesag. Dansk Bygge Klassifi kation koder de enkelte byggedata i relation til fi re såkaldte hoveddomæner: Resurserne der indgår, Processen hvori de medgår, Resultatet det afstedkommer samt Egenskaber. Tabellerne udgør skelettet i Dansk Bygge Klassifi kation. Der er udarbejdet tabeller for henholdsvis Bygningstyper, Rumtyper, Bygningsdele, Faglig ekspertise og Dokumenter. Tabellerne for bygningsdele opererer tillige med tre aspekter: Funktion, Produkt og Placering. Tabellerne beskrives som hovedprincip kun på overordnede niveauer, men i en åben struktur som tillader brugerne fx byggevareproducenter at hægte mere specifi k information på tabelstrukturen via en topnode. STATUS: Egenskabsdata mangler DBK og tabellerne er medio februar 2005 fremlagt i afsluttende høring. Samtidig har man indledt arbejdet med fase 4: Egenskabsdata. Dansk Bygge Klassifi kation er udviklet af bips som en del af Det Digitale Fundament. Det afl øser det gamle SfB-system, som især har været brugt til katalogisering af byggevarer og i forbindelse med ejendomsdrift. Med DBK er der skabt et informationsbærende fundament for digitalisering af alle processer fra projektering og konfi gurering over udførelse til drift. 3D CAD manualen 3D manualen bliver den nye CAD-bibel ikke bare på tegnestuerne, men i alle dele af leverancekæden, hvor man skal lære at arbejde med 3D modeller. Manualen er sammensat af fi re dele: 3D metodekoncept 3D metodeanvisning (selve manualen) Lag- og objektstruktur Skabelon til CAD-aftale: Bilag til itprojektaftalen, som for det specifi kke projekt beskriver hvilke 3D principper, der er aftalt Manualen beskriver et metodekoncept, hvor 3D modellen består af dels en række forskellige fagmodeller, dels i en fællesmodel. På den måde kan arkitekten, ingeniørrådgiverne og andre medvirkende i projekteringsprocessen fortsat anvende den software, de kender forudsat at CAD-programmet er i stand til at eksportere modellen i det internationale IFC-format. Projekteringsledelsen kan så samle de forskellige fagmodeller i en fælles bygningsmodel bl.a. til brug for kollisionskontrol. Fællesmodellen danner samtidig grundlag for udbudsprojektet og de mængdesatte tilbudslister, som entreprenørerne skal udfylde. De bydende entreprenører skal have adgang til modellen, som også indgår i det videre samarbejde i det valgte byggeteam. Modellen danner endelig grundlag for den digitale afl evering. STATUS: Manualen testes i praksis Første version af manualen blev fremlagt i høring i december Høringen dokumenterede fuld opbakning til de overordnede principper, men samtidig behov for at bearbejde terminologien, konsistensen og den pædagogiske fremstilling. Manualen er nu under gennemskrivning, sideløbende med at den prøves af på i en konkret projekteringssammenhæng. Den færdige manual vil blive præsenteret ved en workshop i løbet af foråret. Produktionsdele og produktionsdelskort Begrebet produktionsdele er en ny konstruktion skabt i Det Digitale Fundament for at knytte informationerne i udbudsmaterialets digitale bygningsmodel til entreprenørens kalkulations-, planlægnings- og produktionssystemer. En produktionsdel oversætter udbudsprojektets beskrivelser og valg, så de passer til entreprenørens produktions- og logistikplanlægning. Ved at lette entreprenørens udtræk af relevante projektdata sikres den størst mulige genanvendelse af de informationer, der én gang er skabt samtidig med at entreprenøren får mulighed for at integrere processerne udbud, tilbudsgivning, planlægning og produktion i én sammenhængende proces. De udførendes data samles i et produktionskort, som udgør grundlaget for produktionen. Produktionskortet rummer de informationer, håndværkerne skal have til rådighed, når produktionsdelen skal udføres på byggepladsen. Produktionskortet beskriver en produktionsrettet ordning af relevante data men det er også et fysisk dokument, layoutet og illustreret, som svenden kan tage med ud på pladsen. STATUS: Produktionskort beskrevet Principperne for produktionsdele og produktionskort er beskrevet og fremlagt ved en workshop 25. januar Værktøjerne vil i foråret blive testet i forbindelse med konkrete byggesager. De nye værktøjer produktionsdele og produktionskort samt en bygningsdelsliste, som entreprenøren kan bruge til at koble den beskrivende mængdefortegnelse sammen med 3D-modellen er udviklet som en del af Det Digitale Fundament. Det er endnu uafklaret, hvordan resultaterne vil blive omsat til praksis. Vær med i debatten på

16 Det Digitale Byggeri bliver til i samarbejde mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen og Fonden Realdania Digitale tyvstartere De 14 arkitekt-, ingeniør- og entreprenørfi rmaer, der er med i renoveringsprojektet Digital projektplanlægning, er ved at opbygge et digitalt forspring. De fl este af byggebranchens virksomheder er stadig tøvende over for, hvordan de skal forholde sig over for det digitale byggeri. Mange vælger at se tiden an. Fjorten virksomheder i hovedstadsområdet lige mange arkitekter, ingeniørrådgivere og entreprenører har valgt en anden strategi. De ser den forestående digitalisering som en stor chance. Ikke bare for at opnå konkurrencefordelen ved at være fi rst mover og kunne beherske de nye digitale løsninger, før de bliver til krav. Men i endnu højere grad, fordi de ser 3D modeller og digital orden i informationer og byggedata som en mulighed for at blive bedre og mere effektive til at projektere og bygge. Det er sbs Rådgivning, som har invitereret de fjorten virksomheder til at være med i den digitale superliga. Det er sket som led i Digital projektplanlægning et delprojekt under Det Digitale Byggeri, som udvikler nye metoder til at effektivisere planlægning og udbud af renoveringsprojekter. Metoderne skal testes i et antal pilotprojekter i Gentofte, som de fjorten deltagere nu konkurrerer om at være med på. Virksomhederne har frem til årsskiftet haft travlt med at lægge interne digitaliseringsstrategier og ruste sig til projekterne.samlet har de haft mere end 100 medarbejdere gennem et omfattende objektorienteret kompetenceløft. Alle virksomheder har opdateret eget software og udarbejdet virksomhedsstrategi for implementering af de kommende bygherrekrav. Leif Hansen Rådgivende Ingeniører er en af de virksomheder, som er med: Med i superligaen Vi har i virksomheden besluttet, at vi vil være førende i brugen af 3D modeller og at vi skal kunne leve op til de kommende bygherrekrav fra dag 1. Vi har opgraderet alle vores arbejdsstationer til 3D. Samtidig har vi lagt en kompetenceudviklingsplan, så alle på tegnestuen bliver opkvalifi ceret til at arbejde med 3D modeller, fortæller Lisbet Cederhorn, der er chef for Leif Hansens tegnestue og CAD-afdeling. Arkitektfi rmaet Hou & Partnere har allerede høstet sine første praktiske erfaringer med 3D modeller. Da fi rmaet for et par år siden vandt en stor moderniseringsopgave med Ordrup skole, valgte man at opbygge projektet i en 3D-model: Det har været tidkrævende at opmåle de eksisterende bygninger og lægge dem ind i en 3D model. Men det har efterfølgende givet os mange fordele, som har bekræftet os i, at 3D modeller kan blive et godt værktøj, fortæller Rasmus Klausen, der leder fi rmaets 3D-satsning. Større overblik over projektet fx over de mængder, der indgår og en mere effektiv kollissionskontrol er nogle af de umiddelbare gevinster: I det hele taget har vi kunnet levere projektets ingeniører og udførende et bedre projekt at arbejde på. Og det er jo med til at gøre os mere attraktive som arkitektrådgiver og samarbejdspartner, påpeger Rasmus Klausen. Pilotprojekter i Gentofte Investeringen har øjensynlig givet gevinst. Hou & Partnere er blandt de udvalgte til den første af en række renoveringsopgaver i Gentofte Kommune, hvor de nye digitale projektplanlægningsværktøjer skal afprøves. Landmålergården og SBi har udviklet hver deres værktøj til at digitalisere planlægningsprocessen i en renoveringssag. L3D-værktøjet fokuserer på at omsætte en digital opmåling til en objektorienteret model, som kan danne grundlag for projekteringen, mens SBi med løsningen 3D-UDBUD har tilstræbt at lave et relativt simpelt værktøj, som kan omsætte et traditionelt projekteringsgrundlag til et 3D modelbaseret udbudsprojekt. De fjorten virksomheder i superligaen konkurrerer nu om at komme med i pilotprojekterne. De tre første projekter er allerede i gang og nye projekter kommer løbende til. Sidst på året opsamles erfaringerne med de to værktøjer. Men ét er sikkert: De fjorten fi rmaer vil allerede være klar til det digitale byggeri. KORT NYT KORT NYT DDB er populært Digitale 3D piloter Der er store forventninger i byggesektoren til Det Digitale Byggeri. Initiativet er ikke blot blandt de mest kendte - det er også et af de mest populære af de statslige byggeinitiativer, når man spørger bygherrer og branchefolk. Rambøll Management har - for Erhvervs- og Byggestyrelsen - undersøgt byggesektorens vurdering af de statlige byggepolitiske initiativer siden Det drejer sig bl.a. om partnering, nøgletal, OPP og Det Digitale Byggeri. På stort set alle områder kommer Det Digitale Byggeri ind med topplaceringer. Det er blandt de bedst kendte (76% kender til Det Digitale Byggeri - hvilket kun overgåes af partnering-initiativet). Og det bedømmes som det mest vellykkede (63% vurderer det som vellykket»i større grad«). Også når man spørger til forventningerne om, hvorvidt målene vil blive indfriet, nyder Det Digitale Byggeri størst tiltro. Hele 90% mener, at initiativet vil bidrage til byggeriets udvikling. Fem projekteringsteams har fået chancen for at kickstarte deres 3D kompetencer. De var hurtige, da bips i januar på Det Digitale Byggeri s hjemmeside udlovede kvalifi ceret igangsætningshjælp til nye projekter, hvor man ønskede at udføre en 3D modellering. Det er arbejdsgruppen bag den nye 3D CAD manual, der stiller 35 supporttimer til rådighed for hvert af de fem projekter. Betingelsen er, at projekteringsteamsene anvender den nye 3D CAD manual og fører logbog over deres problemer og erfaringer, så de kan indgå i den endelige revision af manualen. Følg nedtællingen til Byggeriets D-dag på

17 Flere beskriver med bips beskrivelsesværktøj Igennem nogle måneder har bips medlemstilgang ligget på et højere niveau end tidligere. Det samme gælder antallet af tegnede beskrivelsesabonnementer, som nu har passeret de 250. Men for tiden er der flere virksomheder, der går i gang med at implementere bips beskrivelsesværktøj, end der tegnes abonnementer! Fænomenet er opstået, fordi en del virksomheder med gode intentioner har tegnet abonnement på beskrivelsesværktøjet men de kom ikke lige i gang med det samme... På sekretariatet har vi i den senere tid mærket, at flere og flere virksomheder har erkendt, at de nu ikke længere kan vente. De fleste angiver, at den største hindring for at gå i gang med implementeringen er, at det kræver en ekstra indsats i starten. Men det bør betragtes på linie med andre investeringer i nye produktivitetsfremmende systemer. Man bør minde sig selv om, at allerede anden eller tredje gang sparer man tid og med bips beskrivelsesværktøj endda med en større sikkerhed for kvaliteten. Krav fra bygherrer bliver stadigt mere almindelige, så vil man lege med, må man følge med udviklingen, som jo dikterer standarder. Og de facto standarden for beskrivelser i Danmark er indiskutabelt bips beskrivelsesværktøj. Mange firmaer arbejder allerede intenst med at kunne imødekomme de statslige bygherrers krav til digitalisering, som træder i kraft den 1. januar 2007 og de fleste inkorporerer bips beskrivelser i dette arbejde. Af René Olsen bips har besluttet at give hele beskrivelsesværktøjet en opdatering. De grundlæggende elementer følger de samme principper som hidtil. Der er således tale om justeringer samt tiltag til fremme af brugervenligheden. Opdateringen vil ske på én gang på en såkaldt B-dag, som endnu ikke er fastlagt. Mere om dette i næste nummer af bips nyt. bips 1 /

18 Ny medarbejder i bips sekretariat bips' sekretariatet bliver fra 1. april suppleret med Helle Vibeke Nielsen. Helle Vibeke har i en årrække arbejdet med CAD og CAD standarder og medarbejderuddannelse mv. i Rambøll, men er nu udfordret af de opgaver, vi arbejder med i bips. Adskillige deltagere i bips projekter har allerede mødt Helle Vibeke, som har sat sit store præg på både tegningsstandarder, CAD manual og lagstruktur. Pr. 1. april 2006 er Helle Vibeke Nielsen medarbejder i bips sekretariat. Blandt de opgaver, Helle Vibeke kommer til at arbejde med i bips, er bl.a.: Projektsekretær for udvalgte IT/CAD projekter Reaktivere og supportere bips ERFA klubber, Være med at udvikle og vedligeholde CAD standarderne Afprøvning og test af softwareprodukter Medlemsservicering (i forhold til tegnings- og andre standarder mv.) herunder support på bips sitet Deltage i færdiggørelse af beskrivelsespublikationer Udvikle og afholde bips kurser i bips CAD standard (fx 3D) Igangsætningssupport til 3D modellering Læringsnetværket for Det digitale Byggeri tilbyder igangsætningshjælp til byggeprojekter, hvori parterne ønsker at bruge 3D modellering. Den bedste vej til at komme sikkert i gang er en projektaftale, som parterne indgår ved projektstart om hvem, der gør hvad og hvordan. af metodemæssig support er max 35 timer pr projekt. Det er IKKE et 3D kursus. Vilkår Parterne skal være enige om at projektere i 3D og med udgangspunkt i 3D CAD manual Formål Formålet at give projektdeltagerne en kickstart til kundskaber i 3D bygningsmodellering, samt at opsamle viden om, hvilke brugerkompetencer, 3D modellering kræver af sine udøvere og hvilke gevinster, der derved kan opnås. Der vil undervejs blive afholdt 3D workshop, hvor erfarne 3D aktører deler deres praktiske erfaringer med hinanden. Omfang Hjælpen består i, at praktikere fra 3D arbejdsmetode ved 1-2 møder rådgiver projektets kontaktpersoner om at sætte en 3D CAD projektaftale op på en måde, så projektteamet opnår fuldt overblik over roller og ansvar for fagmodeller og fællesmodel og eliminerer fælder. Endvidere vil der være mulighed for at henvende sig til en supportperson med tvivlsspørgsmål om 3D arbejdsmetode undervejs i projektforløbet. Omfanget Det er en forudsætning, at hver part byder ind med kvalificeret 3D CAD software og med brugere, som er uddannet til at håndtere den. Parterne skal rapportere til læringsnetværket, hvis man støder på fejlagtige eller uhensigtsmæssige formuleringer i CAD manual Parterne skal være indforstået med i en sen fase at være til rådighed for et interview med læringsnetværket om deres 3D erfaringer. Læringsnetværket har reserveret ressourcer til at supportere projektteams i max 5 byggesager, som vil blive udpeget efter princippet, først til mølle. Henvendelser og tilmelding skal ske til bips sekretariatet, Svend Erik Jensen, tlf , sej@bips.dk. 18 bips 1 / 2006

19 Medlemsservice: Engelske udgaver af bips standarder Efter ønske fra mange medlemmer har vi ladet 2 bips standarder oversætte til engelsk, det drejer sig om CAD manual og lagstruktur og begge i senest gældende (2005) udgave. De engelske udgaver vil ikke blive udgivet i papirform, men bips CAD abonnenter kan downloade dem fra Du finder dem ved klik på menupunktet CAD og logge på CAD-værktøjer. Dernæst skroller du ned til du møder Engelsk udgave af Lag struktur Indhold, forord, principper og lagstruktur kan downloades her i pdf-format: bips publikation C201 e, Lagstruktur 2005, december 2005, engelsk udgave byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Lagene er fordelt på faner i EXCEL arket, hvor der kan der tilføjes virksomhedsspecifikke lag til bips bruttoliste. EXCEL arket kan downloades her: CAD-manual 2005 English version C 202 e Excelfil med engelsk Lagstruktur 2005, december byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Lidt længere nede på siden findes Engelsk udgave af CAD-manual 2005 : Her kan du downloade PDF filen, som indeholder både basisdelen, den virksomhedsspecifikke del og vejledningen: bips publikation C202 e, CAD-manual, december 2005, engelsk udgave Layer structure 2005 English version C 201 e Du kan også hente Word dokumentet, der indeholder basis teksten og den virksomhedsspecifikke del, hvis du skal udfylde den virksomhedsspecifikke CADmanual: Publication C 201 e December 2005 bips publikation C202 e, CAD-manual, virksomhedsspecifikke CAD-manual bips publikation C201 e, Lagstruktur 2005, december 2005, engelsk udgave Endelig kan man hente den engelske ordliste, hvis man vil udvide denne på sit konkrete projekt: bips publikation C202 e, CAD-manual, Ordliste (Terminology) bips 1 /

20 Gevinst med digital model Man behøver ikke være blandt de allerstørste rådgivere for at opnå succes med digitale modeller. Rådgivende ingeniørfirma Lemming & Eriksson brugte deres spidskompetence og vandt den internationale konkurrence om Europas mest energieffektive kontorhus i Oslo. Svend Erik Jensen interviewer afdelingsleder og partner Steen M. Sørensen, Lemming & Eriksson a.s. Visualisering: Transform Arkitekter Det skete med projektet Urban Energy, hvori en ekstraordinært kompliceret model blev simuleret i SBiprogrammet BSim2002. Beregningsresultaterne blev draget i tvivl af konkurrenter og andre, men takket være model og simulering lykkedes det Lemming & Eriksson at tilbagevise kritikken og dokumentere, at beregningerne er i orden. Konkurrence om energieffektivt kontorhus I 2005 udbød Norske Arkitekters Landsforbund i samarbejde med Oslo S Utvikling og Enova en international åben projektkonkurrence om Europas mest energieffektive kontorhus ved Bjørvika i Oslo. Det var en stor udfordring for os selv med spidskompetence indenfor naturlig ventilation, udtaler Steen Sørensen, i Norge har man i høj grad anvendt mekanisk ventilation og i nogle tilfælde med aircontition, og vel naturligt nok grundet et færre antal solskinstimer og lavere gennemsnitstemperaturer. Derimod er der i Danmark 4-5 års mere erfaring med naturlig ventilation. Her så vi vores chance for at levere en konkurrencedygtig løsning. Det er et projekt, som har givet og fortsat giver store udfordringer ikke alene i de tekniske løsninger med også med hensyn til at simulere og dokumentere det fremtidige indeklima og ikke mindst hvilke forventninger, man kan have til energiforbruget. Tillige har det vist sig, at der også er store udfordringer i at overbevise den norske arkitekt- og ingeniørstand om, at det er muligt at bygge energirigtige kontorbyggeri med facader hovedsagelig i glas. For at nå det ønskede resultat er det vigtigt at integrere anvendelse af passiv solvarme og naturlig venti- lation i projektet fra dag 1. Hvis man forpasser denne mulighed, ender det ofte med halve løsninger og kompromiser, som går ud over såvel indeklimaet som energiforbruget. Samspillet med arkitekturen bliver kunstigt, så også arkitekturen vil lide under manglende forudseenhed. Gennem design, planlægning, beregninger og simuleringer er det muligt at sikre optimalt hensyn til indeklimaet og energiforbruget i driftsfasen. Der er mange faktorer, der skal tages med i betragtningerne og i første omgang, hvilke IT-værktøjer, der bedst muligt kan sikre inputtet til planlægnings- og projekteringsfasen dvs. giver mulighed for konsekvensanalyser af forskellige løsninger og dermed beslutningsstøtte gennem hele forløbet. Det er sædvanligvis den rådgivende ingeniør evt. i samarbejde med specialister, man ikke råder over in-house, der skal vurdere og vælge forudsætninger og beregningsmetoder både for det nødvendige og tilstrækkelige luftskifte i hver zone og tilsvarende for hver driftssituation. I Urban Energy har vi valgt at samarbejde med det danske firma WindowMaster, som er markedsførende i Europa indenfor automatik til naturlig ventilation herunder specielt styringsstrategier. Da luftskiftet er en af de væsentligste faktorer, der spiller ind på det resulterende energiforbrug, skal grundlaget for fastsættelse af luftskiftet ud fra belastningerne på indeklimaet, fastlægges med størst mulig præcision. Computersimuleringer af indeklima for bygninger er ofte meget komplicerede, og der findes flere forskellige programmer, som kan variere lidt afhængig af, hvem der har udviklet modellen og hvilken version, 20 bips 1 / 2006